Ændringsforslag stillet den 18.
december 2013
Til § 1
Af miljøministeren:
1) I
det under nr. 2 foreslåede § 11 b, stk. 1, ændres »og
udarbejdelse af indsatsplaner, jf. §§ 12 og 13,«
til: », jf. § 12, og udarbejdelse af indsatsplaner, jf.
§ 13, samt udarbejdelse af indsatsplaner for andre
områder end udpegede indsatsområder, jf. § 13 a,
inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og
indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for
områder med særlige drikkevandsinteresser,«, og
»lov om afgift på ledningsført vand.« til:
»lov om afgift af ledningsført vand.«
[Finansiering af indsatsplaner for
andre områder end udpegede indsatsområder samt
korrektion af fejl i teksten]
2) Det
under nr. 2 foreslåede § 11 b, stk. 2, nr. 2, affattes
således:
»2) 29,7 pct.
til dækning af kommunernes udgifter til varetagelse af
opgaver ved at oprette og lede et koordinationsforum, jf. §
12, og udarbejdelse af indsatsplaner for udpegede
indsatsområder, jf. § 13, samt udarbejdelse af
indsatsplaner for andre områder end udpegede
indsatsområder, jf. § 13 a, inden for områder med
særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til
almene vandforsyninger uden for områder med særlige
drikkevandsinteresser.«
[Finansiering af indsatsplaner for
andre områder end udpegede indsatsområder]
Til § 2
3) I
nr. 1 ændres »§ 40,
stk. 4, i lov om vandplanlægning« til: »§
39, stk. 4, i lov om vandplanlægning«.
[Korrektion af henvisning]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en udvidelse af de
afgiftsfinansierede udgiftsområder til også at omfatte
udarbejdelse af indsatsplaner efter § 13 a, jf. den
foreslåede ændring i nr. 2, samt en korrekt angivelse
af navnet på lov om afgift af ledningsført vand.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget indføres
en bestemmelse om, at også kommunalbestyrelsens udarbejdelse
af indsatsplaner for andre områder end udpegede
indsatsområder kan finansieres af afgiften til
drikkevandsbeskyttelse, der opkræves efter lov om afgift af
ledningsført vand.
Kommunalbestyrelsen kan vedtage
indsatsplaner efter vandforsyningslovens § 13 a, hvis
kommunalbestyrelsen finder, at udpegning efter § 11 a, stk. 1,
nr. 5, er utilstrækkelig til at sikre kommunens interesser.
Dette kan f.eks. være, hvis der endnu ikke er
gennemført en grundvandskortlægning af området,
eller hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at den gennemførte
grundvandskortlægning og de udpegede indsatsområder
vurderes utilstrækkelige til at sikre kommunens
interesser.
En indsatsplan udarbejdet efter § 13 a
forudsætter, at der er sket en detaljeret
grundvandskortlægning, jf. § 13, stk. 2 og 3.
Grundvandskortlægning foretaget af kommunen finansieres ikke
af afgift af ledningsført vand.
Tilføjelsen til bestemmelsen
dækker kun finansiering af udarbejdelse af indsatsplaner
efter vandforsyningslovens § 13 a inden for områder med
særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til
almene vandforsyninger uden for områder med særlige
drikkevandsinteresser. Det forudsættes, at der ikke skal
udarbejdes indsatsplaner for hele området med særlige
drikkevandsinteresser og alle indvindingsoplande.
Afgiften dækker alene kommunernes
udarbejdelse af indsatsplaner og således ikke planer
udarbejdet af ejeren af et alment vandforsyningsanlæg, jf.
§ 13 a, der fortsat skal finansieres over vandtaksterne.
Afgiften dækker ikke
udmøntningen af en indsatsplan, herunder
gennemførelse af konkrete
rådighedsindskrænkninger. Disse kan fortsat finansieres
over vandtaksterne eller af kommunen i overensstemmelse med de
almindelige regler i lovgivningen.
Bestemmelsen regulerer ikke indholdet af
indsatsplanerne. Det vil bl.a. fortsat være således, at
hvis der skal gennemføres konkrete
rådighedsindskrænkninger efter
miljøbeskyttelseslovens regler, skal kommunerne vurdere den
faglige nødvendighed af
rådighedsindskrænkninger, bl.a. under hensyntagen til
det almindelige proportionalitetsprincip.
Herudover henvises til de specielle
bemærkninger til vandforsyningslovens § 13 a.
Til nr. 3
Der er alene tale om en redaktionel
ændring, som ikke indebærer ændringer i
lovforslagets materielle indhold.