Fremsat den 13. november 2013 af
beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og flere andre love
(Midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indsatsen
for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, sikring af ret
til syge- og barseldagpenge, målretning af
danskuddannelsestilbud m.v.)
§ 1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 12. september 2013,
foretages følgende ændringer:
1.
Efter kapitel 9 a indsættes:
»Kapitel 9 b
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse
§ 52 g. Et
fuldtidsforsikret medlem har ret til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse efter reglerne i dette kapitel, hvis
pågældende
1) opbruger retten
til dagpenge fra den 6. januar 2014 til og med den 3. juli 2016,
eller
2) opbruger retten
til uddannelse og særlig uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret,
fra den 30. december 2013 til og med den 5. januar 2015.
Stk. 2. Overgang fra
dagpenge til midlertidig arbejdsmarkedsydelse sker automatisk.
Stk. 3. Overgang fra
uddannelsesordningen og særlig uddannelsesydelse til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse sker efter ansøgning og kan
tidligst ske fra ansøgningstidspunktet. Midlertidig
arbejdsmarkedsydelse udbetales dog fra tidspunktet for ophør
af særlig uddannelsesydelse, hvis ansøgning er
modtaget senest 21 kalenderdage efter udløb af ret til
uddannelsesordningen. Pågældende skal være
tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende senest på
ansøgningstidspunktet.
Stk. 4. Det er en
betingelse for ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at
pågældende er ledig og opfylder betingelserne efter
dette kapitel, samt at pågældende ikke er
overgået til efterløn. Medlemmer, der har opbrugt
retten til dagpenge før den 6. januar 2014, og som er
omfattet af seniorjobordningen, jf. lov om seniorjob, kan ikke
få ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
§ 52 h.
Reglerne i kapitel 8, 10, 11 b, 12-14 og 16-17 og regler fastsat i
medfør heraf finder tilsvarende anvendelse, medmindre andet
er bestemt i dette kapitel.
§ 52 i. En
person, som er udmeldt eller slettet som medlem af
arbejdsløshedskassen, mens pågældende var
omfattet af uddannelsesordningen for ledige, som har opbrugt retten
til dagpenge, skal søge om og blive genoptaget i en
arbejdsløshedskasse for at opnå ret til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Hvis ansøgning herom er modtaget
senest 21 kalenderdage efter udløb af uddannelsesordningen,
sker genoptagelse med virkning fra datoen for udløb af
retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse.
Genoptagelse skal ske som fuldtidsforsikret og kan uanset
bestemmelsen i § 41, stk. 1, nr. 2, ske, selvom
pågældende har under 2 år til
folkepensionsalderen.
Stk. 2. Et medlem
omfattet af § 52 g, som udmeldes eller slettes som medlem af
arbejdsløshedskassen, kan ikke igen opnå ret til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
§ 52 j.
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse udbetales med et fast
beløb, der udgør
1) 80 pct. af
højeste dagpenge efter § 47 for personer, som har
forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv
socialpolitik, og
2) 60 pct. af
højeste dagpenge efter § 47 for andre personer.
Stk. 2. Udbetaling af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter stk. 1, nr. 1, er betinget
af, at børnene opholder sig her i riget bortset fra
Færøerne og Grønland. Det gælder dog ikke
for EU/EØS-borgere, hvis deres børn opholder sig i et
andet EU/EØS-land.
Stk. 3. Reglerne i
§ 46, stk. 1-3 og stk. 5, finder anvendelse ved udbetaling af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
§ 52 k.
Retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 g, stk.
1, indtræder på det tidspunkt, hvor retten til
dagpenge, jf. § 55, stk. 1, eller retten til
uddannelsesordning og særlig uddannelsesydelse
ophører.
Stk. 2. Et medlem, der
er omfattet af stk. 1, har, jf. stk. 3-9, ret til at modtage
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, dagpenge og særlig
uddannelsesydelse i sammenlagt:
1) 4 år for
personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. §
55, stk. 1, senest den 30. december 2012.
2) 3 ¾
år for personer, der har opbrugt den 2-årige
dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 31. december 2012
til og med den 30. juni 2013.
3) 3 ½
år for personer, der har opbrugt den 2-årige
dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 1. juli 2013 til og
med den 5. januar 2014.
4) 3 ¼
år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret,
jf. § 55, stk. 1, i perioden 6. januar 2014 til og med den 6.
juli 2014.
5) 3 år for
personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. §
55, stk. 1, i perioden 7. juli 2014 til og med den 4. januar
2015.
6) 2 ¾
år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret,
jf. § 55, stk. 1, i perioden den 5. januar 2015 til og med den
5. juli 2015.
7) 2 ½
år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret,
jf. § 55, stk. 1, i perioden den 6. juli 2015 til og med den
3. januar 2016.
8) 2 ¼
år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret,
jf. § 55, stk. 1, i perioden 4. januar 2016 til og med den 3.
juli 2016.
Stk. 3. Længden af
den samlede ydelsesperiode efter stk. 2 afgøres på
grundlag af, hvornår retten til dagpenge er opbrugt, jf.
§ 55, stk. 3, jf. dog stk. 5.
Stk. 4. Perioden med ret
til midlertidig arbejdsmarkedsydelse udgør den samlede
ydelsesperiode, jf. stk. 2, fratrukket perioder med dagpenge, jf.
§ 55, stk. 3, og ret til særlig uddannelsesydelse.
Stk. 5. For personer,
hvis ret til dagpenge er udløbet som følge af
udløb af referenceperioden, jf. § 55, stk. 1, og §
2, stk. 2, i lov nr. 703 af 25. juni 2010 om ændring af lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved §
1, nr. 1, i lov nr. 267 af 27. marts 2012 om ændring af bl.a.
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., indgår ved
opgørelsen af det samlede forbrug efter stk. 3 den del af
pågældendes ydelsesperiode, herunder eventuel
forlængelse af dagpengeperioden, som ikke var forbrugt ved
udløbet af dagpengeretten.
Stk. 6. Forbruget efter
stk. 3-5 opgøres i uger. Perioder med ret til særlig
uddannelsesydelse opgøres månedsvis og skal omregnes
til uger ved at gange med faktor 4,33. Der nedrundes til
nærmeste antal hele uger.
Stk. 7. Den samlede
periode med ydelser efter stk. 2 samt perioder, der forbruger af
dagpengeperioden efter § 55, stk. 3, forud for den 1. juli
2010, kan dog højst udgøre 4 år (208 uger). Ved
opgørelsen medregnes kun perioder efter seneste indplacering
i dagpengesystemet.
Stk. 8. Perioden med ret
til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. stk. 4, kan
forlænges med op til 6 måneder med perioder med
arbejde, som kan medregnes til opgørelsen af
beskæftigelseskravet efter principperne i § 53, og
forhold, der forlænger dagpengeperioden, jf. principperne i
§ 55, stk. 4 og 5.
Stk. 9. Ved
opgørelsen efter stk. 8 medregnes forlængelse af
perioden med ret til særlig uddannelsesydelse efter §
18, stk. 1, 2. pkt., i lov om uddannelsesordning for ledige, som
har opbrugt deres dagpengeret. En måned omregnes til uger ved
at gange med faktor 4,33. Der nedrundes til nærmeste antal
hele uger.
§ 52 l.
Ved opgørelsen af overskydende timer, jf. § 59, stk. 2,
medregnes ikke timer, der er optjent inden overgangen til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
§ 52 m.
Ved opgørelsen af perioden med ret til supplerende
midlertidig arbejdsmarkedsydelse jf. § 60, stk. 1, medregnes
ikke uger, hvori der er udbetalt supplerende dagpenge.
§ 52 n.
Personer med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, som har
optjent ret til ferie med feriedagpenge efter § 75 h, kan
afholde disse dage i perioden med ret til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse efter principperne i § 75 h. Udbetalingen
sker efter de almindelige regler for udbetaling af dagpenge, jf.
§ 46, stk. 1. Ydelsen udbetales dog med samme sats som
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Stk. 2. Personer med ret
til midlertidig arbejdsmarkedsydelse har i et ferieår fra den
1. maj til den 30. april i det efterfølgende
kalenderår uanset stk. 1 ret til 15 dage med midlertidig
arbejdsmarkedsydelse under ferie i perioden med midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Ved overgang til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse i løbet af et ferieår
nedsættes retten til ferie med ydelse dog
forholdsmæssigt. Ikke afholdte feriedage bortfalder ved
overgangen til et nyt ferieår. Under afholdelsen af ferie har
medlemmet ikke pligt til at stå til rådighed.
Udbetalingen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse under ferie sker
efter de almindelige regler for udbetaling af dagpenge, jf. §
46, stk. 1. Der skal ske fradrag i antallet af dage med midlertidig
arbejdsmarkedsydelse under ferie, hvis medlemmet på
tidspunktet for afholdelse af ferie har ret til feriedagpenge,
ferie med løn eller feriegodtgørelse.
§ 52 o.
Kommunerne skal bidrage til finansieringen af statens udgifter til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 j, stk. 1. Bidraget
udgør 70 pct. af udgifterne til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Under deltagelse i tilbud om nytteindsats og
virksomhedspraktik efter § 75 m eller uddannelse efter
§§ 75 p eller 75 q i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 50 pct. af
udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Hvis tilbud efter
§ 75 v i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke
påbegyndes rettidigt eller ikke har det foreskrevne omfang,
udgør bidraget dog 100 pct. af udgifterne til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse for de timer, som ikke er omfattet af
tilbuddet. 4. pkt. finder ikke anvendelse i 2014.
§ 52 p.
For medlemmer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
indbetales et bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der
udgør det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter
§ 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3-5.
Stk. 2. Bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af
bidraget for hver time, der udbetales midlertidig
arbejdsmarkedsydelse for.
Stk. 3. Modtageren af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse betaler 1/3 af ATP-bidraget,
arbejdsløshedskassen betaler 1/3, og private
arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven
(momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., betaler 1/3,
når kommunen bidrager til finansieringen af den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse med
1) 70 pct. af
udgiften til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52
o, 2. pkt., eller
2) 100 pct. af
udgiften til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52
o, 4. pkt.
Stk. 4. Modtageren af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse betaler 1/3 af ATP-bidraget, og
staten betaler 2/3 af bidraget, når kommunen bidrager til
finansieringen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med 50 pct.
af udgiften til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. §
52 o, 3. pkt.
Stk. 5. Hver
bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Stk. 6.
Arbejdsløshedskassen fratrækker medlemmets del af
bidraget ved udbetalingen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse med
henblik på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets
Tillægspension efter hvert kvartals udløb.
Stk. 7. § 85 c,
stk. 8-22, finder tilsvarende anvendelse ved
arbejdsløshedskassens og private arbejdsgiveres betaling af
bidrag efter stk. 3 og indbetaling af statens bidrag efter stk.
4.
§ 52 q.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandlinger
med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om
anvendelsen af bestemmelserne efter dette kapitel. Der kan herunder
fastsættes regler om deltidsforsikredes ret til at blive
fuldtidsforsikret, samt om at et medlem i særlige
tilfælde kan anses for at stå til rådighed,
selvom medlemmet ikke kan påtage sig fuldtidsarbejde. Der kan
også fastsættes regler om opgørelse af perioder
med selvstændig bibeskæftigelse ved overgangen til den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Der kan desuden fastsættes
regler om udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse under
ferie herunder fritagelse for rådighed og fradrag for optjent
ferie. Der kan endvidere fastsættes regler om overgang fra
særlig uddannelsesordning til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, opgørelse af forbrug af perioder
på særlig uddannelsesordning og dagpenge og
opgørelse af perioder, der kan forlænge perioden med
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.«
2. I
§ 74 a indsættes efter stk.
10 som nye stykker:
»Stk. 11. Et
medlem, som har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter
kapitel 9 b, anses for at opfylde betingelsen i stk. 1, nr. 4, ved
udstedelse af efterlønsbevis eller ved overgang til
efterløn, jf. dog stk. 12 og 13.
Stk. 12. For et medlem,
der har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse før
efterlønsalderen, jf. § 74, finder stk. 11 kun
anvendelse, hvis medlemmet opfylder kravene om medlemskab og
indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved
efterlønsalderen efter § 74.
Stk. 13. For et medlem,
der har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter, at
efterlønsalderen, jf. § 74, er nået, finder stk.
11 kun anvendelse, hvis medlemmet opfylder kravene om medlemskab og
indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3,
inden udløbet af dagpengeperioden, jf. § 55, stk.
1.«
Stk. 11 bliver herefter stk. 14.
3. I
§ 74 l, stk. 1, indsættes
som 2. pkt.:
»Perioden, hvor et medlem modtager
midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b, medregnes ikke
i opgørelsen efter 1. pkt.«
4. I
§ 79, stk. 1, og § 81, stk. 1, nr. 3, ændres
»kapitel 9 og 9 a« til: »kapitel 9, 9 a og 9
b«.
5. § 100
b affattes således:
Ȥ 100
b. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om digital
kommunikation mellem medlemmet og arbejdsløshedskassen,
herunder om at medlemmet og arbejdsløshedskassen har pligt
til at anvende digital kommunikation, når kassen har
indført det.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om digital
kommunikation mellem arbejdsløshedskasserne,
Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering, Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg.
Stk. 3. En digital
meddelelse anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for adressaten for meddelelsen.«
§ 2
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
jf. lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013, som
ændret ved § 10 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, § 2
i lov nr. 790 af 28. juni 2013 og § 1 i lov nr. 895 af 4. juli
2013, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 32 a indsættes:
Ȥ 32
b. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, og som
har været omfattet af muligheden for
opkvalificering ved afskedigelse efter § 102, kan
få tilbud om jobsøgningskurser i op til 2 uger og
vejledning og opkvalificering i op til 8 uger, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Sammenlagt
må indsatsen efter § 102 og tilbud efter stk. 1
højst udgøre 2 ugers jobsøgningskursus og 8
ugers vejledning og opkvalificering for den enkelte person.
Stk. 3. Tilbud skal
aftales senest 14 dage efter og være påbegyndt senest 3
måneder efter, at den ledige er fratrådt virksomheden,
og være afsluttet senest 6 måneder efter
fratrædelsen.
Stk. 4. Tilbuddene efter
stk. 1 medregnes ikke i varighedsbegrænsningen på 6
uger efter § 34 og kan kombineres med tilbud efter kapitel 11
og 12.«
2.
Efter kapitel 13 c indsættes i Afsnit
IV:
»Kapitel 13 d
Indsats over for personer, som
modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 75
j. En person, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er omfattet af
en beskæftigelsesrettet indsats efter reglerne i dette
kapitel.
Stk. 2. Reglerne i
kapitel 2 a, 4 a, 5, 6, 8, 9, 19, 20, 24 og regler fastsat i
medfør heraf, finder i det omfang, de gælder for
personer omfattet af § 2, nr. 1, tilsvarende anvendelse for
personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, medmindre
andet er bestemt i dette kapitel.
§ 75
k. Personen skal deltage i et individuelt
kontaktforløb. Hvis personen deltager i tilbud eller
jobrotation efter dette kapitel, skal personen ikke møde
personligt op til samtaler. Kontakten holdes i stedet telefonisk,
digitalt eller ved brev. I perioder, hvor personen ikke deltager i
tilbud eller jobrotation, skal personen møde personligt op
til samtaler i jobcenteret, som personen indkaldes til.
§ 75 l.
Personen er ikke omfattet af pligten til at møde personligt
op til samtaler eller pligten til tilbud eller jobrotation efter
dette kapitel, hvis personen opfylder betingelserne i § 21 f,
stk. 1, nr. 1 eller 2. I så fald finder § 21 f, stk. 2,
anvendelse. Jobcenteret kan på baggrund af en vurdering efter
§ 21 f, stk. 3, beslutte, at personen fortsat skal være
omfattet af pligten til at møde op til samtaler og til at
deltage i tilbud eller jobrotation.
Stk. 2. Har personen
ordinær beskæftigelse som lønmodtager, der i
gennemsnit udgør mindst 20 timer ugentligt, bortfalder
pligten til tilbud og jobrotation. Gennemsnittet beregnes over en
måned. Personen skal oplyse jobcenteret om omfanget af og
eventuelle ændringer i den ordinære
beskæftigelse.
§ 75
m. Personen kan få tilbud om nytteindsats efter
kapitel 11 efter de regler, der gælder for personer omfattet
af § 2, nr. 2. Antallet af timer i nytteindsats skal
udgøre 20 timer ugentligt. Personen kan tillige få
tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11, ansættelse med
løntilskud efter kapitel 12 og kan indgå som vikar i
jobrotation efter kapitel 18 efter de regler, der gælder for
personer omfattet af § 2, nr. 1, jf. dog stk. 2, og
§ 75 n, § 75 o, § 75 r og § 75 s.
Stk. 2. Et tilbud om
ansættelse med løntilskud hos en offentlig
arbejdsgiver kan højst have en varighed på 13
uger.
§ 75
n. Under ansættelse med løntilskud hos
offentlige arbejdsgivere skal lønnen til personen efter
fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens
midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Løntilskuddet til
offentlige arbejdsgivere udgør pr. time beløbet i
§ 63, stk. 2, nr. 5.
Stk. 2. Under
ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere
udgør løntilskuddet pr. time beløbet i §
63, stk. 2, nr. 3.
§ 75
o. Ved opgørelsen af kravet om forudgående
ledighed ved ansættelse med løntilskud hos private
arbejdsgivere, jf. § 51, stk. 2, og ved ansættelse i
jobrotation, jf. § 98 b, stk. 1, nr. 1, medregnes alle
perioder, hvor personen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge,
sygedagpenge i en ledighedsperiode, uddannelseshjælp,
kontanthjælp, særlig uddannelsesydelse, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, har været i tilbud efter kapitel 12
eller har været ledig selvforsørgende.
§ 75
p. En person, som ikke har en erhvervsuddannelse eller anden
erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed
kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, har ret
til tilbud om individuel kompetencevurdering i AMU samt uddannelse
efter § 32, stk. 1, nr. 1, eller regler udstedt i
medfør af § 32, stk. 5, i op til 8 uger. Tilsvarende
gælder for en person, som har en erhvervsuddannelse eller
anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og
varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger en
erhvervsuddannelse, hvis uddannelsen ikke har været anvendt i
de sidste 5 år. Valget af uddannelse skal aftales med
jobcenteret. Retten indtræder efter, at personen har
afsluttet sin ret og pligt til tilbud eller jobrotation efter
§ 75 v.
§ 75 q. En
person, som ikke har en ungdomsuddannelse, skal læse-,
skrive- og regnetestes. Har en test vist, at personen har behov for
et læse -, skrive-, regne- eller ordblindekursus, har
personen ret til tilbud om et sådant kursus efter § 32,
stk. 1, nr. 1, eller regler udstedt i medfør af § 32,
stk. 5.
§ 75
r. Under deltagelse i uddannelse eller kurser, nytteindsats
og virksomhedspraktik efter dette kapitel modtager personen
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
§ 75 s.
Tilbud og jobrotation efter §§ 75 m, 75 p og 75 q, kan
ikke række ud over det tidspunkt, hvortil personen er
berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
§ 75 t.
Under tilbud efter §§ 75 m, 75 p og 75 q kan personen
modtage befordringsgodtgørelse efter kapitel 15 efter de
regler, der gælder for personer omfattet af § 2, nr.
1.
§ 75 u.
Personen har pligt til at tage imod tilbud og jobrotation i hele
ledighedsperioden, jf. § 52 k i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette gælder dog ikke,
hvis pligten er bortfaldet efter § 75 l.
§ 75 v.
Personen har senest efter sammenlagt 4 ugers ledighed ret og pligt
til at påbegynde tilbud om nytteindsats eller
virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller
som vikar i jobrotation efter § 75 m, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Et kursus efter
§ 75 q kan træde i stedet for tilbud og jobrotation
efter stk. 1.
Stk. 3. Den samlede
varighed af tilbud og jobrotation efter stk. 1 og 2 skal være
på mindst 13 sammenhængende uger, jf. dog § 75 s,
og det gennemsnitlige ugentlige timetal skal være på
mindst 20 timer.
§ 75 x.
Staten refunderer kommunens udgifter til tilbud og jobrotation
efter §§ 75 m-75 q samt udgifter til
befordringsgodtgørelse efter § 75 t, efter de regler,
der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 1, i
kapitel 23, dog således at udgifterne til tilbud efter
§§ 75 p og 75 q ikke omfattes af
rådighedsbeløbet i § 118.
§ 75
y. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne efter dette
kapitel, herunder om de nærmere betingelser for
tilbud.«
§ 3
I lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 731
af 15. juni 2010, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 650
af 12. juni 2013 og senest ved § 2 i lov nr. 895 af 4. juli
2013, foretages følgende ændringer:
1. § 14, stk. 2-5, ophæves.
2. I
§ 47, stk. 1, indsættes som
2. pkt.:
»Der afsættes dog ingen bevilling for
2014.«
§ 4
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, som
ændret bl.a. ved lov nr. 117 af 17. februar 2009, § 16 i
lov nr. 429 af 28. april 2010, § 5 i lov nr. 573 af 31. maj
2010, § 27 i lov nr. 639 af 14. juni 2010, § 3 i lov nr.
152 af 28. februar 2012, § 8 i lov nr. 1380 af 23. december
2012 og senest ved § 2 i lov nr. 894 af 4. juli 2013,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 2 a, stk. 1, indsættes som
2. pkt.:
»Endvidere omfattes medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, som modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.«
§ 5
I lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af
16. august 2010, som ændret ved § 2 i lov nr. 462 af 18.
maj 2011 og § 4 i lov nr. 418 af 12. maj 2012, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 2, stk. 1, ændres
»danskuddannelse« til: », jf. dog stk. 2,
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning jf. § 2 c,«.
2. § 2,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Uanset
stk. 1, tilbyder kommunalbestyrelsen danskuddannelse, jf. § 3,
til udlændinge, der er fyldt 18 år, og som har
opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens §
7, § 8, § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 b, § 9 c, stk.
1-2, eller § 9 e, og er folkeregistreret i kommunen. Tilbuddet
omfatter danskuddannelse i op til 5 år fra det tidspunkt,
hvor udlændingen første gang kunne påbegynde
undervisningen.«
3. § 2,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Udlændinge under 18 år, der i øvrigt opfylder
betingelserne i stk. 1 eller 2, kan deltage i henholdsvis
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller danskuddannelse,
når kommunalbestyrelsen ikke anser det for muligt eller
rimeligt at henvise dem til andet relevant undervisningstilbud, jf.
dog § 2 b.«
4. I
§ 2, stk. 5, ændres
»efter stk. 1 inden for 3 år, danskuddannelse«
til: »om danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning, undervisning«.
5. I
§ 2, stk. 6, ændres
»treårige periode, jf. stk. 1« til:
»samlede uddannelsesperiode, jf. stk. 2, og § 2 c, stk.
1 og 3«.
6. § 2 b,
stk. 1, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
7. I
overskriften til kapitel 2 indsættes efter
»Danskuddannelsernes«: »og arbejdsmarkedsrettet
danskundervisnings«.
8.
Efter § 2 b indsættes i kapitel
2:
Ȥ 2
c. Tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning efter
§ 2, stk. 1, omfatter højst 250 timers undervisning i
højst 1 år og 6 måneder fra det tidspunkt, hvor
udlændingen første gang kan påbegynde
undervisningen.
Stk. 2. Udbyderen af
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning skal tilbyde at evaluere
udlændingens sprogtilegnelse efter 250 timers undervisning
ved hjælp af en modultest, jf. § 9, stk. 3.
Stk. 3. En
udlænding, der har modtaget 250 timers arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning, er berettiget til efterfølgende at
deltage i en danskuddannelse, jf. § 3, i op til 3 år
efter, at den pågældende første gang kan
påbegynde danskuddannelsen.
Stk. 4.
Undervisningsministeren fastsætter regler om tilbud om
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, herunder regler om
indholdet af tilbuddet og gennemførelsen af den afsluttende
evaluering.«
9. I
§ 3, stk. 1 og 2, ændres »§ 2, stk.
1,« til: »§ 2, stk. 2, og § 2 c, stk.
3,«.
10. I
§ 5, stk. 1, to steder i § 5, stk. 2, i § 6, stk. 1, to steder i § 6, stk. 2, i § 6, stk. 5, § 10, stk. 3 og 4, § 11, stk.
2, § 14, stk. 2, to steder i § 15, stk. 1, i § 16, stk. 1, og to steder i § 19, stk. 1, indsættes efter
»danskuddannelse«: »eller arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning«.
11. I
§ 8 ændres
»§§ 2 og 16 b« til: »2, stk. 1 og
2«.
12. I
overskriften til kapitel 4 indsættes efter
»danskuddannelse«: »og arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning«.
13. I
§ 10, stk. 1, indsættes
efter »Danskuddannelserne«: »og
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning«.
14. I
§ 10, stk. 2, to steder
indsættes efter »udbyde«:
»arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller«.
15. § 11,
stk. 1, affattes således:
»En kommunalbestyrelse kan træffe
aftale med en anden kommunalbestyrelse eller et kommunalt
fællesskab om at tilbyde danskuddannelse eller
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.«
16. I
§ 11 a indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 1 og
2 finder ikke anvendelse for tilbud om arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning, når undervisningen finder sted på en
virksomhed eller en uddannelsesinstitution og kun er for
udlændinge med tilknytning til virksomheden eller
uddannelsesinstitutionen.«
17. I
§ 13, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »nr. 2-4« til: »nr. 1-4«.
18. I
§ 13 indsættes efter stk. 4
som nyt stykke:
»Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen afholder de udgifter, der er forbundet med
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, efter en timetakst fastsat
af undervisningsministeren.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
19. § 16
b ophæves.
20. I
§ 18, stk. 1, indsættes
efter »danskuddannelserne«: »eller
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning«.
21. I
§ 18 a, stk. 1, ændres
»§ 2 a og § 16 b, stk. 1,« til: »og
§ 2 a«.
§ 6
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1115 af 23. september 2013, som ændret ved § 3 i lov
nr. 894 af 4. juli 2013 og § 4 i lov nr. 895 af 4. juli 2013,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 16, stk. 2, nr. 1,
indsættes efter »§ 21,«: »og«,
og nr. 2 ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
2. I
§ 16, stk. 3, nr. 1,
indsættes efter »§ 21,«: »og«,
og nr. 2 ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
3. I
§ 16, stk. 6, indsættes
efter 1. pkt.:
»Danskuddannelse, jf. § 21, kan dog som
led i integrationsprogrammet have en varighed på op til 5
år, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for
udlændingen, jf. § 4.«
4. I
§ 16, stk. 8, udgår »,
og kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf.
§ 22«.
5. I
§ 19, stk. 4, 2. pkt., udgår
»kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie,
jf. § 22,«.
6. I
§ 20, stk. 1, 6. pkt., udgår
»eller kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og
historie, jf. § 22,«.
7. §
22 ophæves.
8. I
§ 24 c, stk. 2, nr. 1,
indsættes efter »§ 24 d,«: »og«,
og nr. 2 ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
9. § 24
e ophæves.
10. I
§ 45, stk. 4, 1. pkt., udgår
»kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie,
jf. § 22,«.
11. I
§ 45, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »77.011 kr.« til: »73.000
kr.«
12. I
§ 45, stk. 5, 1. pkt., udgår
»kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie,
jf. § 24 e,«.
13. I
§ 45, stk. 5, indsættes
efter 1. pkt.:
»Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, jf.
lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., er ikke
omfattet af rådighedsbeløbet.«
14. I
§ 45, stk. 5, 2. pkt., der bliver
3. pkt., ændres »77.011 kr.« til: »50.000
kr.«
15. I
§ 48, stk. 1, ændres
»stk. 3-7« til: »stk. 3, 6 og 7«.
16. I
§ 48, stk. 1, indsættes som
2. pkt.:
»De beløb, der er anført i
§ 45, stk. 4 og 5, er fastsat i 2014-niveau og reguleres fra
2015 en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent.«
17. I
§ 48, stk. 2, indsættes
efter »Social-, børne- og
integrationsministeren«: »og
beskæftigelsesministeren«.
§ 7
I lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr.
1030 af 23. august 2013, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 1, stk. 2, nr. 6, udgår
»eller«.
2. I
§ 1, stk. 2, nr. 7, ændres
»aktivitetsparate.« til: »aktivitetsparate,
eller«.
3. I
§ 1, stk. 2, indsættes som
nr. 8:
»8) kapitel
13 d, og som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter
kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.«
§ 8
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 24. juni
2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 790 af 28. juni 2013
og § 7 i lov nr. 895 af 4. juli 2013, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 14, stk. 2, nr. 5,
indsættes efter »driftsudgifter til aktivering af
sygedagpengemodtagere«: », modtagere af den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse«.
2. I
§ 23 a, stk. 3, indsættes
efter »undervisningsmaterialer til forsikrede ledige og
beskæftigede«: »samt kommunernes nettoudgifter
til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse,
befordringsgodtgørelse og tilskud til arbejdsgivere, der
ansætter modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse i
løntilskudsjob«.
§ 9
I lov om Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse,
jf. lov nr. 87 af 30. januar 2007, som ændret bl.a. ved lov
nr. 430 af 28. april 2010 og senest ved lov nr. 1381 af 23.
december 2012, foretages følgende ændring:
1. I
§ 3, stk. 1, nr. 2, udgår
»efter sygdom«.
§ 10
I lov om seniorjob, jf. lov nr. 1543 af 20.
december 2006, som senest ændret ved § 17 i lov nr. 493
af 21. maj 2013, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 2, stk. 1, indsættes som
2. pkt.:
»Personer, hvis dagpengeperiode efter §
55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
udløber i perioden fra den 6. januar 2014 til og med den 3.
juli 2016, kan tidligst ansættes i seniorjob efter
udløbet af den periode, hvor personen har ret til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 k i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.«
2. § 2,
stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Personer omfattet af stk. 1, 2. pkt., kan
tidligst indsende ansøgning om ansættelse i seniorjob
3 måneder før udløbet af retten til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, og ansøgningen skal være
modtaget af bopælskommunen senest 2 måneder efter den
dag, hvor retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse
udløber.«
3. I
§ 2 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3. Hvis en
person inden ansøgningsfristens udløb får
ordinært arbejde og herefter bliver ledig, gælder der
en ny 2-måneders-ansøgningsfrist fra ledighedens
indtræden.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og
5.
§ 11
I lov om sygedagpenge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 871 af 28. juni 2013, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 32, stk. 1, indsættes
efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) hvis
uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været
berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.,«
Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-6.
2. I
§ 32, stk. 2, indsættes
efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) modtaget
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.,«
Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.
3. I
§ 33, nr. 3, indsættes efter
»i § 32, stk. 1, nr. 2«: »og 3«.
4. I
§ 35 indsættes efter stk. 3
som nyt stykke:
»Stk. 4. Et
medlem, der er berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal anmelde
sygefravær til arbejdsløshedskassen på 1.
sygefraværsdag. Anmeldes sygefraværet for sent, har
medlemmet først ret til sygedagpenge fra anmeldelsesdagen.
Det gælder dog ikke, hvis der foreligger en
fyldestgørende begrundelse for, at medlemmet ikke har
opfyldt kravet.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
5. I
§ 38, stk. 4, indsættes
efter »arbejdsløshedskasse«: »eller
modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse«.
6. § 40 a,
stk. 1, affattes således:
»Arbejdsløshedskassen skal anmelde et
ledigt medlems sygefravær til medlemmets opholdskommune,
senest 1 uge efter at medlemmet har givet besked om
sygefraværet til arbejdsløshedskassen efter § 35,
stk. 3 eller 4.«
7. I
§ 51, 1. pkt., indsættes
efter »arbejdsløshedsdagpenge«: »eller
midlertidig arbejdsmarkedsydelse«.
8. I
§ 53, stk. 2, nr. 2,
indsættes efter
»arbejdsløshedsdagpengemodtagere«: »eller
modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse«.
§ 12
I barselloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
872 af 28. juni 2013, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 27, stk. 1, indsættes
efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) ville
have været berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke
havde været ret til dagpenge efter denne lov,«.
Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-6.
2. I
§ 27, stk. 2, indsættes
efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) modtaget
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.,«.
Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.
3. I
§ 29, stk. 2, indsættes
efter »i § 27, stk. 1, nr. 2«: »og
3«.
4. I
§ 36 indsættes efter
»arbejdsløshedsdagpenge«: »eller
midlertidig arbejdsmarkedsydelse«.
§ 13
I lov om uddannelsesordning for ledige, som har
opbrugt deres dagpengeret, jf. lov nr. 1374 af 23. december 2012,
som ændret ved lov nr. 790 af 28. juni 2013, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 11 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5.
Beløbet i stk. 3 reguleres årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent.«
2. I
§ 15 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5.
Beløbet i stk. 2 reguleres årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent.«
§ 14
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 30. december 2013, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 2
træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 3. § 2, stk.
1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., som
affattet ved denne lovs § 5, nr. 1, finder ikke anvendelse for
udlændinge, som er henvist til danskuddannelse før
lovens ikrafttræden. For sådanne udlændinge
gælder de hidtidig regler.
Bemærkninger til lovforslaget
| Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | | 1. | Indledning | | 1.1. | Lovforslagets
hovedindhold | | 1.2. | Lovforslagets
baggrund | 2. | Lovforslagets
indhold | | 2.1. | Midlertidig
arbejdsmarkedsydelse | | | 2.1.1. | Gældende
ret | | | 2.1.2. | Den foreslåede
ordning | | | | 2.1.2.1. | Generel
beskrivelse | | | | 2.1.2.2. | Særlige regler
for midlertidig arbejdsmarkedsydelse | | | | | 2.1.2.2.1. | Målgruppe og
medlemskab af en arbejdsløshedskasse | | | | | 2.1.2.2.2. | Overgang til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse | | | | | 2.1.2.2.3. | Størrelsen af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse | | | | | 2.1.2.2.4. | Varighed af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse herunder forlængelse af
ydelsesperioden | | | | | 2.1.2.2.5. | Overskydende timer og
supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse | | | | | 2.1.2.2.6. | Ferieydelse til
modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse | | | | | 2.1.2.2.7. | Refusion og kommunal
medfinansiering | | | | | 2.1.2.2.8. | ATP-bidrag af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse | | | | | | 2.1.2.2.8.1. | Gældende
ret | | | | | | 2.1.2.2.8.2. | Den foreslåede
ordning | | 2.2. | Indsatsen for ledige,
der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse | | | 2.2.1. | Gældende
ret | | | 2.2.2. | Den foreslåede
ordning | | | | 2.2.2.1. | Generel
beskrivelse | | | | 2.2.2.2. | Særlige regler
for ledige, der modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse | | | | | 2.2.2.2.1. | Kontaktforløb | | | | | 2.2.2.2.2. | Fritagelse for
pligten til at møde op til samtaler og deltage i tilbud
mv. | | | | | 2.2.2.2.3. | Den
virksomhedsrettede indsats | | | | | 2.2.2.2.4. | Ret til 8 ugers
uddannelse for ufaglærte og faglærte med en
forældet uddannelse | | | | | 2.2.2.2.5. | Læse-, skrive-,
regne- og ordblindekurser | | | | | 2.2.2.2.6. | Befordringsgodtgørelse | | | | | 2.2.2.2.7. | Ret og pligt samt
varighed af tilbud | | | | | 2.2.2.2.8. | Kommunernes ret til
refusion | | 2.3. | Omprioritering af
anvendelsen af midlerne til særlige virksomhedsrettede tilbud
i de lokale beskæftigelsesråd | | | 2.3.1. | Gældende
ret | | | 2.3.2. | Den foreslåede
ordning | | 2.4. | Seniorjob og
efterløn | | | 2.4.1. | Udskydelse af tilbud
om seniorjob | | | | 2.4.1.1. | Gældende
ret | | | | 2.4.1.2. | Den foreslåede
ordning | | | 2.4.2. | Overgang til
efterløn fra midlertidig arbejdsmarkedsydelse | | | | 2.4.2.1. | Udskydelse af
overgang til efterløn | | | | | 2.4.2.1.1. | Gældende
ret | | | | | 2.4.2.1.2. | Den foreslåede
ordning | | | | 2.4.2.2. | Forsikringsgrad ved
beregning af efterløn | | | | | 2.4.2.2.1. | Gældende
ret | | | | | 2.4.2.2.2. | Den foreslåede
ordning | | 2.5. | Justering af
danskuddannelse for voksne udlændinge | | | 2.5.1. | Arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning som grundtilbud til nyankomne arbejdstagere,
medfølgende ægtefæller, studerende og au pair
personer - udvidelse af uddannelsesperioden for flygtninge og
familiesammenførte | | | | 2.5.1.1. | Gældende
ret | | | | 2.5.1.2. | Den foreslåede
ordning | | | 2.5.2. | Uddannelsesretten for
personer under integrationsprogrammet udvides fra de
nuværende 3 år til 5 år | | | | 2.5.2.1. | Gældende
ret | | | | 2.5.2.2. | Den foreslåede
ordning | | | 2.5.3. | Kursus i
samfundsforståelse og dansk kultur og historie afskaffes som
et selvstændigt tilbud | | | | 2.5.3.1. | Gældende
ret | | | | 2.5.3.2. | Den foreslåede
ordning | | | 2.5.4. | Indførelse af
opdelte modultakster for kommunale sprogcentre | | | | 2.5.4.1. | Gældende
ret | | | | 2.5.4.2. | Den foreslåede
ordning | | | 2.5.5. | Justering af
rådighedsbeløbene og styrket
opfølgning | | | | 2.5.5.1. | Gældende
ret | | | | 2.5.5.2. | Den foreslåede
ordning | | 2.6. | Fonden for
Forebyggelse og Fastholdelse | | | 2.6.1. | Fondens
anvendelsesområde | | | | 2.6.1.1. | Gældende
ret | | | | 2.6.1.2. | Forslagets
indhold | | 2.7. | Digital kommunikation
mellem arbejdsløshedskasser og borgere mv. | | | 2.7.1. | Gældende
regler | | | 2.7.2. | Forslagets
indhold | | 2.8. | Permanentgørelse af den supplerende
varslingsindsats | | | 2.8.1. | Gældende
regler | | | 2.8.2. | Forslagets
indhold | | 2.9. | Afskaffelse af regler
om, at økonomiudvalget eller et stående udvalg i
kommunen skal varetage den umiddelbare forvaltning af
beskæftigelsesindsatsen mv. | | | 2.9.1. | Gældende
regler | | | 2.9.2. | Forslagets
indhold | | 2.10. | Syge- og
barseldagpenge til modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse | | | 2.10.1. | Gældende
ret | | | 2.10.2. | Den foreslåede
ordning | | | | 2.10.2.1. | Generel
beskrivelse | | | | 2.10.2.2. | Sygedagpenge til
modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse | | | | 2.10.2.3. | Barseldagpenge til
modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse | | 2.11. | Forholdet til lov om
frikommuner | 3. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige | 4. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet | 5. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 6. | Miljømæssige konsekvenser | 7. | Forholdet til
EU-retten | 8. | Hørte
myndigheder og organisationer | 9. | Sammenfattende
skema | | | | | | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
1.
Indledning
1.1.
Lovforslagets hovedindhold
Lovforslaget udmønter dele af Aftale om
midlertidig arbejdsmarkedsydelse indgået mellem regeringen
(S, SF og RV) og Enhedslisten.
Aftaleparterne er enige om at
videreføre den særlige uddannelsesordning i 2013 og
tage yderligere nye initiativer, som sikrer
forsørgelsesgrundlaget og en aktiv indsats for en stor
gruppe ledige de kommende år. Aftaleparterne er enige om:
•
Forlængelse af den særlige uddannelsesordning.
Forlængelsen betyder, at personer, som opbruger retten til
dagpenge eller den særlige uddannelsesordning i 2.
halvår af 2013, får ret til den særlige
uddannelsesordning i op til 6 måneder. Dette blev
gennemført med vedtagelsen af lov nr. 790 af 28. juni 2013,
som trådte i kraft den 1. juli 2013.
• Ny
arbejdsmarkedsydelse. Der indføres en ny midlertidig
arbejdsmarkedsydelse pr. 1. januar 2014. Den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse udgør 60 pct. af det maksimale
dagpengeniveau for ikke-forsørgere og 80 pct. for
forsørgere. Arbejdsmarkedsydelsen er ikke afhængig af
ægtefælleindkomst og familieformue.
Den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse gives til personer, som har
opbrugt dagpengeretten og/eller den særlige
uddannelsesordning efter 1. januar 2014. Personer, der opbruger
dagpengeretten i 1. halvår af 2014, har ret til
arbejdsmarkedsydelsen i op til 1 ¼ år. Varigheden af
arbejdsmarkedsydelsen for personer, som opbruger dagpengeretten
frem mod 2. halvår af 2016, aftrappes gradvis.
Den samlede
periode med dagpenge, særlig uddannelsesydelse og den ny
arbejdsmarkedsydelse kan højst udgøre 4 år.
• Finansiering
af aftalen. De aftalte initiativer er fuldt finansierede ved
målrettede omprioriteringer af andre offentlige udgifter,
indtægter, puljer, reserver mv. bl.a. justering af tilbuddet
om danskuddannelse for voksne udlændinge og målretning
og omprioritering af Forebyggelsesfondens midler.
Lovforslaget udmønter følgende
elementer fra aftalen:
• Ny
midlertidig arbejdsmarkedsydelse og indsats og tilbud til
målgruppen.
• Justering af
danskuddannelse for voksne udlændinge, herunder udvidelse af
målgruppen for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til
også at omfatte medfølgende ægtefæller,
studerende og au pair personer, et kvalitetsløft af
danskundervisningen for flygtninge og familiesammenførte i
form af en forlænget uddannelsesret, afskaffelse af kursus i
samfundsforståelse, justering af
rådighedsbeløbene og styrket opfølgning.
• Udskydelse
af tilbud om seniorjob og udskydelse af overgang til
efterløn.
•
Målretning af anvendelsesområdet for Fonden for
Forebyggelse og Fastholdelse.
•
Omprioritering af anvendelsen af midlerne til særlige
virksomhedsrettede tilbud i de lokale
beskæftigelsesråd.
• Sikring af
ret til syge- og barseldagpenge for modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Desuden indgår følgende
yderligere elementer:
• Digital
kommunikation mellem arbejdsløshedskasser og borgere mv.
•
Permanentgørelse af supplerende varslingsindsats.
• Afskaffelse
af bestemmelser i styringsloven, der fastlægger, at
økonomiudvalget eller et stående udvalg i kommunen
skal varetage den umiddelbare forvaltning af
beskæftigelsesindsatsen.
1.2.
Lovforslagets baggrund
Regeringen og Enhedslisten er enige om at
videreføre den særlige uddannelsesordning i 2013 og at
tage yderligere nye initiativer, som sikrer
forsørgelsesgrundlaget og en aktiv indsats for en stor
gruppe ledige de kommende år. Der fremgår bl.a.
følgende af Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse:
»Ny
arbejdsmarkedsydelse
• Der
indføres en midlertidig arbejdsmarkedsydelse for personer,
som opbruger retten til dagpenge og/eller uddannelsesydelse. Den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse omfatter:
• Ledige, som
opbruger retten til den midlertidige uddannelsesordning i 1.
halvår 2014.
• Ledige, som
opbruger dagpengeretten i 1. halvår 2014 og frem til udgangen
af 1. halvår 2016.
• Den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse udgør 60 pct. af
højeste dagpengesats (uafhængig af
ægtefælleindkomst og familieformue) for
ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere
(uafhængig af ægtefælleindkomst og
familieformue).
• Retten til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse for ledige opnås fra det
tidspunkt, hvor personens dagpengeret/ret til den særlige
uddannelsesordning er opbrugt.
• Personer,
der opbruger dagpengeretten i 1. halvår 2014, får
mulighed for at modtage den midlertidige arbejdsmarkedsydelse for
ledige i op til 1¼ år. Herefter udfases ydelsen med et
kvartal pr. halvår, jf. tabel A 1. Personer, der opbruger den
2-årige dagpengeret i 2. halvår 2016 eller derefter,
kan ikke længere modtage den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse.
• Den samlede
periode med dagpenge, særlig uddannelsesydelse og den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse kan højst udgøre 4
år.
• For personer
med ret til efterløn, der opbruger dagpengeretten, og som
maksimalt har fem år til efterlønsalderen,
indtræder retten til seniorjob tidligst, når retten til
arbejdsmarkedsydelse ophører.
•
Arbejdsmarkedsydelsen kan maksimalt udstrækkes over
ydelsesperioden plus ½ år. Det gælder
særligt for personer, der overgår fra den særlige
uddannelsesydelse til arbejdsmarkedsydelsen, at perioden med de to
ydelser maksimalt kan udstrækkes udover de to ydelsesperioder
i forening plus ½ år.
• Modtagere af
arbejdsmarkedsydelse kan få befordringsgodtgørelse i
forbindelse med aktive tilbud svarende til gældende
regler.
• Personer,
der er overgået til efterløn eller er omfattet af
seniorjobordningen, kan ikke indtræde i den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse.
• Det er en
betingelse for at bevare retten til den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse, at modtageren fortsat er medlem af en a-kasse
eller genindtræder i en a-kasse, er tilmeldt som ledig hos
jobcentret og står til rådighed for arbejdsmarkedet,
herunder:
• er aktivt
arbejdssøgende.
• kan og vil
overtage arbejde med dags varsel.
• kan og vil
medvirke i den aktive indsats.
• Jobcentret
indberetter til a-kassen, såfremt jobcentret vurderer, at
rådighedsforpligtigelsen ikke er opfyldt.
• A-kassen
afholder rådighedssamtaler med den ledige senest hver 3.
måned og tilser, om betingelserne for ydelsen er opfyldt.
A-kassen udbetaler arbejdsmarkedsydelsen.
| | | | | | Tabel A 1 Forsikrede lediges
ydelsesperiode | | | | | | | Personer, der
opbruger/opbrugte den toårige dagpengeret i | Nuværende
ydelsesperiode i alt, år | Ny forlængelse,
år | Samlet ydelsesperiode,
år | | Heraf på
særlig ydelse2), år | | 3-4 | 0-1 | 4 | 2½-3½ | ½-1½ | 1. halvår 2013 | 2½ | 1¼ | 3¾ | 2 | 1¾ | 2. halvår 2013 | 2 | 1½ | 3½ | 2 | 1½ | 1. halvår 2014 | 2 | 1¼ | 3¼ | 2 | 1¼ | 2. halvår 2014 | 2 | 1 | 3 | 2 | 1 | 1. halvår 2015 | 2 | ¾ | 2¾ | 2 | ¾ | 2. halvår 2015 | 2 | ½ | 2½ | 2 | ½ | 1. halvår 2016 | 2 | ¼ | 2¼ | 2 | ¼ | 2. halvår 2016 og frem | 2 | 0 | 2 | 2 | 0 | | | | | | |
|
1) Inklusive den midlertidige forlængelse
af dagpengeperioden med ½ år i Aftale om finansloven for 2012.
2) Både den særlige
uddannelsesydelse og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse
udgør 60/80 pct. af højeste dagpengesats.
3) Den samlede periode med dagpenge og de to
særlige ydelser kan højst udgøre 4 år.
Varigheden af den ny forlængelse afhænger af,
hvornår en enkelte ledige opbruger den samlede 4-årige
periode.
• Alle
modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse har ret og pligt
til et virksomhedsrettet tilbud efter senest en måned
på den midlertidige ydelse.
• Den
virksomhedsrettede indsats skal have en varighed af mindst 13 uger
af mindst 20 timer om ugen.
•
Virksomhedsrettede tilbud omfatter privat løntilskud,
offentligt løntilskud (der fastsættes maksimal
varighed på 13 uger), virksomhedspraktik (af højst 4
ugers varighed), nyttejob (fastsættes til 20 timer om ugen
for at sikre en 'timeaflønning', der typisk vil modsvare en
overenskomstmæssig timeløn) og jobrotation efter
både den ordinære og den supplerende ordning.
• Ledige uden
en ungdomsuddannelse får ret til læse-, skrive- og
regnekurser, såfremt en læse-, skrive- regnetest viser
et behov herfor. For denne gruppe kan dette tilbud træde i
stedet for det virksomhedsrettede tilbud.
• Ledige
ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse
på arbejdsmarkedsydelsen får ret til 8 ugers uddannelse
efter afslutningen af ret og pligt indsatsen. Valget af uddannelse
aftales med jobcentret.«
Det fremgår videre af aftalen, at
udgifterne delvist finansieres på følgende
måder:
• Udvidelse af
målgruppen for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til,
udover nyankomne arbejdstagere, også at omfatte
medfølgende ægtefæller, studerende og au pair
personer. Denne gruppe har fremover først adgang til de
ordinære danskuddannelser efter at have gennemført
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.
•
Uddannelsesretten udvides for flygtninge og
familiesammenførte, der deltager i de ordinære
danskuddannelser, fra 3 til 5 år.
• Kursus i
danske samfundsforhold og dansk kultur og historie afskaffes som et
selvstændigt tilbud til alle udlændinge. Danske
samfundsforhold, dansk kultur og historie vil fremover indgå
som led i den generelle danskuddannelse og i den øvrige
integrationsindsats.
• Der
indføres delte modultakster for kommunale sprogcentre,
så kommunale sprogcentre og øvrige udbydere fremover
er omfattet af de samme regler.
• Styrkelse af
udgiftsstyringen ved nedjustering af rådighedsbeløbet
for integrationsprogrammet og introduktionsforløbet.
•
Omprioritering af anvendelsen af midlerne til særlige
virksomhedsrettede tilbud i de lokale
beskæftigelsesråd.
•
Målretning af anvendelsesområdet for Fonden for
Forebyggelse og Fastholdelse.
2.
Lovforslagets indhold
2.1.
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse
2.1.1.
Gældende ret
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse til ledige,
som opbruger deres dagpengeret eller retten til uddannelse og
særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for
ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, jf. lov nr. 1374 af 23.
december 2012, som ændret ved lov nr. 790 af 28. juni 2013,
er et nyt og midlertidigt instrument i
beskæftigelsesindsatsen. Der findes således ikke
lovgivning om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
2.1.2. Den
foreslåede ordning
2.1.2.1.
Generel beskrivelse
For at sikre de mennesker, der i de kommende
år opbruger retten til dagpenge, et
forsørgelsesgrundlag, foreslås det, at der som en
midlertidig foranstaltning indføres en midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse gives til et
fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse, hvis
pågældende
1) opbruger retten
til dagpenge fra den 6. januar 2014 til og med den 3. juli 2016,
eller
2) opbruger retten
til uddannelse og særlig uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret,
fra den 30. december 2013 til og med den 5. januar 2015.
Det foreslås, at midlertidig
arbejdsmarkedsydelse for ikke-forsørgere udgør 60
pct. af højeste dagpenge og 80 pct. af højeste
dagpenge for forsørgere. Arbejdsmarkedsydelsen er ikke
afhængig af ægtefælleindkomst og
familieformue.
Der er tale om en midlertidig ordning, hvor
længden af den periode, ydelsen kan udbetales i, er
afhængig af tidspunktet for den enkelte lediges ophør
af dagpengeretten eller retten til uddannelse og særlig
uddannelsesydelse.
Det er bl.a. en betingelse for ret til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at pågældende er
ledig og ikke er overgået til efterløn eller er
omfattet af seniorjobloven, jf. lov om seniorjob.
Det fremgår af aftalen om midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, at arbejdsløshedskasserne skal
udbetale ydelsen. Det foreslås derfor, at administrationen af
ordningen i videst mulige omfang sker efter de samme regler som
administrationen af arbejdsløshedsdagpenge. Derved
opnås, at arbejdsløshedskasserne kan benytte
bestående administrative og it-tekniske systemer i
størst mulige omfang.
Udgangspunktet er derfor, at reglerne om
arbejdsløshedsdagpenge finder tilsvarende anvendelse.
Reglerne er i hovedtræk
følgende:
• Medlemskab
af anerkendte arbejdsløshedskasser (kapitel 8). Det er en
betingelse, at pågældende har bopæl og ophold i
Danmark, som hovedregel er mellem 18 år og 2 år under
folkepensionsalderen og har tilknytning til
arbejdsløshedskassens faglige område. Optagelse kan
ske som deltids- eller fuldtidsforsikret.
•
Betingelserne for ret til dagpenge (kapitel 10). Udgangspunktet for
ret til dagpenge er, at pågældende opfylder et
beskæftigelseskrav på 1.924 løntimer
(deltidsforsikrede 1.258) indenfor de sidste 3 år eller har
gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18
måneders varighed. Selvstændige erhvervsdrivende har
under nærmere omstændigheder også ret til
dagpenge. Der er ret til dagpenge i 2 år inden for en
referenceperiode på 3 år. Forbrug opgøres i
uger, og der er i visse tilfælde mulighed for at
forlænge referenceperioden. Det er en betingelse for ret til
dagpenge, at pågældende er tilmeldt jobcenteret som
jobsøgende og i øvrigt står til rådighed
for arbejdsmarkedet. Der kan ikke udbetales dagpenge til et medlem,
som er selvforskyldt ledig. Der foretages fradrag for arbejde og
indtægter, der træder i stedet herfor. Fradraget sker
som udgangspunkt time for time, og der vil kunne udbetales
supplerende dagpenge i en begrænset periode på 30 uger
inden for 104 uger. Hvis der forud for ledigheden er optjent
arbejdstimer ud over normal overenskomstmæssig arbejdstid,
foretages der fradrag herfor, før der kan udbetales
dagpenge.
•
Feriedagpenge (kapitel 11 b). Et ledigt medlem optjener ret til
ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, hvor
arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelse til medlemmet,
eller perioder, hvor pågældende har modtaget syge-
eller barseldagpenge. Der optjenes kun ret til feriedagpenge i
perioder, hvor pågældende er medlem af en dansk
arbejdsløshedskasse. Det er en betingelse for ret til ferie
med feriedagpenge, at medlemmet på ferietidspunktet har ret
til arbejdsløshedsdagpenge. Feriedagpenge udbetales med
medlemmets individuelt beregnede dagpengesats. Hvis den ledige ikke
har fået udbetalt dagpenge med en beregnet sats, udbetales
feriedagpenge med en fast sats, der udgør 82 pct. af
dagpengenes højeste beløb efter lovens § 47.
• Indbetaling
af medlemsbidrag (kapitel 12). Medlemskab af en
arbejdsløshedskasse forudsætter indbetaling af et
obligatorisk bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, et
bidrag til dækningen af arbejdsløshedskassens
administration samt et bidrag til finansiering af bidrag til ATP.
Herudover kan indbetales et frivilligt efterlønsbidrag.
Størrelsen af bidraget til arbejdsløshedsforsikringen
fremgår af lovens § 77 og er afhængigt af
pågældendes forsikringsstatus. Et fuldtidsforsikret
medlem betaler et årligt bidrag på 4,8 gange
dagpengenes højeste beløb svarende til 3.840 kr. i
2013.
•
Arbejdsløshedskassernes ret til refusion (kapitel 12).
Arbejdsløshedskasserne har ret til refusion fra staten af de
udgifter til udbetaling af ydelser, som arbejdsløshedskassen
har.
• Kommunernes
medfinansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge
(kapitel 12). Kommunerne skal bidrage til finansieringen af statens
udgifter til arbejdsløshedsdagpenge til det enkelte medlem.
Bidraget udgør 70 pct. af udgifterne til dagpenge. Under
deltagelse i uddannelsestilbud i form af ordinær uddannelse
eller virksomhedspraktik udgør bidraget dog 50 pct. af
udgifterne.
•
Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag - G-dage
(kapitel 12). Arbejdsgiverne skal betale G-dage ved afskedigelse,
der ikke er begrundet i medlemmets forhold, hjemsendelse eller
ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende. G-dagene
udgør et beløb svarende til dagpengene højeste
beløb pr. dag - 801 kr. i 2013. Der kan højst
udbetales G-dage 16 gange hos den samme arbejdsgiver.
• Bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension (kapitel 12 a). For
dagpengemodtagere indbetales der et dobbelt normalbidrag (3,84 kr.
pr. ydelsestime svarende til 615 kr. pr. måned for en
fuldtidsledig). Medlemmet, arbejdsgivere og
arbejdsløshedskassen betaler hver 1/3. Hvis
pågældende er i aktivering, betaler medlemmet 1/3 og
statskassen 2/3.
•
Tilbagebetaling og sanktioner (kapitel 13). Hvis et medlem
uberettiget har fået udbetalt en ydelse fra
arbejdsløshedskassen, skal denne som udgangspunkt
tilbagebetales. I visse tilfælde kan dagpengemodtageren
tillige pålægges en sanktion i form af udelukkelse fra
dagpenge i en periode eller slettes som medlem af
arbejdsløshedskassen.
• Statens
tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser,
administration af forsikringssystemet mv. (kapitel 14). Staten
fører tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser.
Tilsynet omfatter kassernes administration, økonomi,
regnskaber og revision samt kassernes medlemmer. Kasserne har
adgang til - herunder i elektronisk form - at indhente oplysninger
fx fra arbejdsgiverne om kassens egne medlemmer til brug for
administrationen af udbetaling af dagpenge mv.
• Klageadgang
(kapitel 16). Klage over arbejdsløshedskassens
afgørelse kan inden 4 uger indbringes for
Arbejdsskadestyrelsen. Klage over Arbejdsskadestyrelsens
afgørelse kan indbringes for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg.
• Oprettelse
af registre, digital kommunikation og forsøg (kapitel 16 a,
16 b og 16 c).
•
Straffebestemmelser (kapitel 17). Arbejdsgivere kan
pålægges en bøde, hvis de ikke afgiver de
nødvendige oplysninger til brug for administrationen af
arbejdsløshedsforsikringen eller ikke betaler G-dage.
Ovennævnte regler kan imidlertid ikke
fuldt ud finde anvendelse ved administrationen af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Der foreslås derfor indsat et nyt
kapitel i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som
regulerer de særlige forhold, der følger af
indførelsen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Det bemærkes, at modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse får samme ret som
dagpengemodtagere til at tage ydelsen med i op til 3 måneder
til et EØS-land for at søge arbejde.
2.1.2.2.
Særlige regler for midlertidig arbejdsmarkedsydelse
2.1.2.2.1.
Målgruppe og medlemskab af en arbejdsløshedskasse
Det foreslås, at midlertidig
arbejdsmarkedsydelse gives til et fuldtidsforsikret medlem af en
arbejdsløshedskasse, hvis pågældende
1) opbruger retten
til dagpenge fra den 6. januar 2014 til og med den 3. juli 2016,
eller
2) opbruger retten
til uddannelse og særlig uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret,
fra den 30. december 2013 til og med den 5. januar 2015.
Forbrug af dagpenge opgøres i hele
uger. Det betyder, at dagpengeperioden altid vil slutte ved en uges
udløb. I aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er
målgruppen afgrænset i forhold til hvilket
halvår, deres dagpengeret henholdsvis ret til
uddannelsesordningen udløber. Denne angivelse er imidlertid
ikke præcis nok i forhold til opgørelse af forbrug af
dagpengeperioder. Det foreslås derfor, at målgruppen
periodemæssigt afgrænses ved brug af datoangivelser,
som svarer til udløb af en dagpengeuge. Datoerne er fastsat
således, at den enkelte person stilles bedst muligt.
Tilsvarende gælder for afgrænsningen af længden
af den samlede ydelsesperiode i forslaget til § 52 k, hvortil
henvises.
Det bemærkes, at udløbet af
retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse senest kan
ske den 5. januar 2015.
Både personer, hvis ret til dagpenge
ophører som følge af udløb af ydelsesperioden
og referenceperioden, jf. lovens § 55, stk. 1, og § 2,
stk. 2-4, i lov nr. 703 af 25. juni 2010, (nedsættelse af
dagpengeperioden) er omfattet af målgruppen i § 52 g,
stk. 1, nr. 1.
Det foreslås videre, at det er en
betingelse for ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at
pågældende er eller lader sig fuldtidsforsikre. I
aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er der ikke taget
stilling til ydelsesmodtagerens forsikringsstatus. Forslaget
skyldes administrative hensyn. Det bemærkes i den
forbindelse, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse erstatter den
særlige uddannelsesydelse, hvor der kun er en sats for
forsørgere henholdsvis ikke forsørgere. Som
konsekvens af forslaget skal medlemmet betale medlemsbidrag som
fuldtidsforsikret samt stille sig til rådighed for
fuldtidsarbejde. Der vil i medfør af forslagets § 52 q
blive fastsat nærmere administrative regler om
deltidsforsikredes ret til at blive fuldtidsforsikret. Med hjemmel
i forslaget til § 52 q vil der endvidere blive fastsat
administrative regler om, at et medlem i særlige
tilfælde kan anses for at stå til rådighed,
selvom medlemmet ikke kan påtage sig fuldtidsarbejde. Der
henvises til bemærkningerne til forslaget til § 52
q.
En person, som er udmeldt eller slettet som
medlem af arbejdsløshedskassen, mens pågældende
har været omfattet af uddannelsesordningen for ledige, som
har opbrugt deres dagpengeret, skal genoptages i en
arbejdsløshedskasse for at opnå ret til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Hvis ansøgning herom er modtaget
senest 21 kalenderdage efter udløb af uddannelsesordningen,
sker genoptagelse med virkning fra datoen for udløb af
retten til uddannelse. Genoptagelse skal ske som fuldtidsforsikret
og kan ske, selvom pågældende har under 2 år til
folkepensionsalderen, jf. § 41, stk. 1, nr. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
2.1.2.2.2.
Overgang til midlertidig arbejdsmarkedsydelse
Det foreslås, at dagpengemodtageres
overgang til midlertidig arbejdsmarkedsydelse sker automatisk uden
ansøgning. Det skyldes, at de pågældende
allerede er registreret som dagpengemodtagere i
arbejdsløshedskassen.
Det foreslås videre, at overgang fra den
særlige uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for
ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse sker efter ansøgning. Det skyldes, at
de pågældende ikke modtager ydelser fra en
arbejdsløshedskasse og måske heller ikke er medlem af
kassen. Det foreslås i disse tilfælde, at overgangen
tidligst kan ske fra ansøgningstidspunktet. Midlertidig
arbejdsmarkedsydelse udbetales dog fra tidspunktet for ophør
af den særlige uddannelsesydelse, hvis ansøgning er
modtaget senest 21 kalenderdage efter udløb af ret til
særlig uddannelsesydelse. Pågældende skal senest
være tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende på
ansøgningstidspunktet.
Vejledning
Målgruppen for midlertidig
arbejdsmarkedsydelse er såvel medlemmer som ikke-medlemmer af
en arbejdsløshedskassekasse.
Der vil være behov for, at potentielle
modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse orienteres om
muligheden herfor.
For medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, som automatisk overgår fra
dagpenge til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, varetager kassen
vejledningen efter kassens almindelige vejledningspligt.
For personer, som er omfattet af
uddannelsesordningen, er det vigtigt, at kommunen orienterer om
muligheden for midlertidig arbejdsmarkedsydelse herunder om kravet
om medlemskab af en arbejdsløshedskasse.
Arbejdsløshedskasserne kan endvidere bidrage til
vejledningen af medlemmer, der modtager særlig
uddannelsesydelse.
For personer, som ikke længere er
medlemmer af en arbejdsløshedskasse, og som ikke aktuelt er
omfattet af uddannelsesordningen, vil der blive iværksat en
særlig informationsindsats. Indsatsen vil bestå i, at
Arbejdsmarkedsstyrelsen finder de personer, som har opbrugt
dagpengeretten, og som ikke længere er medlem af en
arbejdsløshedskasse.
Kontaktoplysninger på disse personer vil
blive givet til de pågældendes bopælskommuner via
det fælles datagrundlag, som kommunerne har adgang til.
Pågældendes bopælskommune vil fra
Arbejdsmarkedsstyrelsen modtage en henvendelse om, at
bopælskommunen skal kontakte den enkelte borger og oplyse om,
at pågældende eventuelt kan have ret til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, og at der er et krav om medlemskab af en
arbejdsløshedskasse.
Kommunen vil henvise pågældende
til at kontakte en arbejdsløshedskasse med henblik på
nærmere vejledning om midlertidig arbejdsmarkedsydelse og
eventuel optagelse i arbejdsløshedskassen.
2.1.2.2.3.
Størrelsen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
Det foreslås, at midlertidig
arbejdsmarkedsydelse for ikke-forsørgere udgør 60
pct. af højeste dagpenge og 80 pct. af højeste
dagpenge for forsørgere svarende til 2.445 kr. pr. uge
henholdsvis 3.260 kr. pr. uge (2014-niveau). Arbejdsmarkedsydelsen
er ikke afhængig af ægtefælleindkomst og
familieformue. Det svarer til de satser, hvormed særlig
uddannelsesydelse udbetales, jf. lov om uddannelsesordning for
ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.
Forsørgelsespligten er over for
børn, og vil - ligesom for den gældende særlige
uddannelsesydelse - svare til den forsørgelsespligt, der
gælder efter lov om aktiv socialpolitik. Her er det den
privatretlige forsørgelsespligt over for et barn efter
Social-, Børne- og Integrationsministeriets lovgivning (lov
om børns forsørgelse), som er afgørende for,
om man i relation til det offentlige har forsørgelsesansvar
over for barnet.
De ydelser, som arbejdsløshedskasserne
udbetaler efter gældende regler, er uafhængige af evt.
forsørgelsespligt og er ægtefælle- og
formueuafhængig.
Det vil derfor være nyt for
arbejdsløshedskasserne at skulle sondre mellem
forsørgere og ikke-forsørgere.
I dag benytter arbejdsløshedskasserne
tro- og love oplysninger i forbindelse med udbetaling af ydelser.
Det gælder fx i forbindelse med medlemmernes afgivelse af
oplysninger på ydelseskort.
Arbejdsløshedskasserne vil kunne
indhente oplysninger om medlemmets eventuelle
forsørgelsespligt over for børn på samme
måde, det vil sige ved en tro- og love erklæring.
Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsyn med udbetaling
af midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil ske efter de gældende
tilsynsbestemmelser i lovens kapitel 14.
Det foreslås, at det er en betingelse
for at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse som
forsørger, at barnet/børnene opholder sig i Danmark.
Det gælder dog ikke for EU/EØS borgere, hvis
børn opholder sig i et andet EU/EØS-land.
Det foreslås videre, at reglerne om,
hvorledes dagpenge udbetales, finder tilsvarende anvendelse. Det
betyder, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse ydes for indtil 5 dage
om ugen. Beløbet opgøres pr. uge og udbetaling sker
bagud for 4 henholdsvis 5 uger. Udbetales ydelsen ikke rettidigt,
forrentes beløbene efter rentelovens bestemmelser, jf.
lovens § 46, stk. 1-3 og stk. 5.
2.1.2.2.4.
Varighed af midlertidig arbejdsmarkedsydelse herunder
forlængelse af ydelsesperioden
Hensigten med indførelsen af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse er bl.a. at indfase den
2-årige dagpengeperiode gradvis, således at den er
fuldt indfaset i 2. halvår af 2016. Herefter kan der ikke
længere tildeles midlertidig arbejdsmarkedsydelse. En person,
som indplaceres i den midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordning
på det senest mulige tidspunkt ved udgangen af 1.
halvår 2016 (teknisk opgjort som 3. juli 2016), vil kunne
have ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse indtil udgangen af 1.
kvartal 2017 (teknisk opgjort til 2. april 2017) - svarende til
¼ års ydelsesperiode tillagt maksimal
ydelsesperiodeforlængelse på ½ år.
Indfasningen vil således dække
perioder, hvor en ledige har modtaget dagpenge, særlig
uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse (den samlede
ydelsesperiode).
Varigheden af perioden med midlertidig
arbejdsmarkedsydelse beror på hvilket tidspunkt, den enkelte
lediges 2-årige dagpengeret ophører, jf. forslaget til
§ 52 k, stk. 2. Det bemærkes, at dagpengemodtagere, som
er blevet indplaceret i dagpengesystemet forud for 1. juli 2010,
pr. denne dato fik afkortet deres dagpengeperiode således, at
den højst kunne udgøre 2 år inden for den
resterende del af deres 6-årige referenceperiode, jf. lov nr.
703 af 25. juni 2010.
Den således afkortede dagpengeperiode
omfattes af udtrykket »den 2-årige dagpengeret«.
Personer, som er indplaceret efter den 1. juli 2010, er fra
ledighedens start omfattet af en dagpengeperiode på 2
år inden for 3 år.
Ophør af dagpengeretten kan ske enten
ved, at pågældendes ydelsesperiode opbruges, eller ved
at pågældendes individuelle referenceperiode
udløber.
Det foreslås, at retten til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse indtræder på det tidspunkt, hvor
retten til dagpenge eller retten til uddannelsesordningen/ydelsen
ophører.
Det betyder, at der er en »fast
forkant« for 3 forhold:
•
Hvornår retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse
indtræder, jf. forslaget til § 52 k, stk. 1,
•
hvornår forbruget af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse
begynder, jf. forslaget til § 52 k, stk. 2, og
•
hvornår muligheden for forlængelse af ydelsesperioden
begynder, jf. forslaget til § 52 k, stk. 8.
Det foreslås, at den samlede
ydelsesperiode udgør:
1) 4 år for
personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. §
55, stk. 1, senest den 30. december 2012.
2) 3 ¾
år for personer, der har opbrugt den 2-årige
dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 31. december 2012
til og med den 30. juni 2013.
3) 3 ½
år for personer, der har opbrugt den 2-årige
dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 1. juli 2013 til og
med den 5. januar 2014.
4) 3 ¼
år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret,
jf. § 55, stk. 1, i perioden 6. januar 2014 til og med den 6.
juli 2014.
5) 3 år for
personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. §
55, stk. 1, i perioden 7. juli 2014 til og med den 4. januar
2015.
6) 2 ¾
år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret,
jf. § 55, stk. 1, i perioden den 5. januar 2015 til og med den
5. juli 2015.
7) 2 ½
år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret,
jf. § 55, stk. 1, i perioden den 6. juli 2015 til og med den
3. januar 2016.
8) 2 ¼
år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret,
jf. § 55, stk. 1, i perioden 4. januar 2016 til og med den 3.
juli 2016.
I aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse
er ydelsesperiodens længde fastsat i forhold til hvilket
halvår, den 2-årige dagpengeret er opbrugt. Denne
angivelse er imidlertid ikke præcis nok i forhold til
opgørelse af forbrug af dagpengeperioder. Det foreslås
derfor, at målgruppen periodemæssigt afgrænses
ved brug af datoangivelser, som svarer til udløb af en
dagpengeuge. Datoerne er fastsat således, at den enkelte
person stilles bedst muligt. Tilsvarende gælder for
afgrænsningen af målgruppen i forslaget til § 52
g, hvortil henvises.
Ved opgørelsen af varigheden af
perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal der tages
højde for pågældendes forudgående forbrug
af dagpenge efter den 1. juli 2010 (»den 2-årige
dagpengeret«), herunder forlænget dagpenge, jf. lov nr.
267 af 27. marts 2012, og perioder med ret til særlig
uddannelsesydelse, jf. lov om uddannelsesordning for ledige, som
har opbrugt deres dagpengeret.
Længden af perioden med midlertidig
arbejdsmarkedsydelse udgør således den samlede
ydelsesperiode fratrukket perioder med dagpenge og ret til
særlig uddannelsesydelse, jf. forslaget til § 52 k, stk.
4.
Hvis en persons dagpengeret udløber som
følge af, at pågældendes referenceperiode
udløber, jf. § 55, stk. 1, og § 2, stk. 2, i lov
nr. 703 af 25. juni 2010 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., som ændret ved §
1, nr. 1, i lov nr. 267 af 27. marts 2012 om ændring af bl.a.
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., uden at
ydelsesperioden, herunder eventuel forlængelse af
ydelsesperioden efter § 1, nr. 2, i lov nr. 267 af 27. marts
2012, er opbrugt, indgår den del af pågældendes
2-årige ydelsesperiode inklusive eventuel forlængelse,
som ikke var forbrugt ved udløbet af dagpengeretten. Det
betyder, at ydelsesperioden i disse tilfælde altid
opgøres som minimum 2 år og afhængig af
pågældendes eventuelle forlængelse af
dagpengeperioden som minimum 2½ år. Hvis der ikke
tages højde herfor, vil konsekvensen være, at en
person vil kunne modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse i
længere tid end forudsat i aftalen om midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Der henvises til forslaget til § 52 k,
stk. 5.
Det foreslås, at forbruget af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse opgøres i uger svarende til
gældende regler på dagpengeområdet. Det
foreslås videre, at perioder med ret til særlig
uddannelsesydelse omregnes fra måneder til uger ved at gange
med 4,33. Efter omregning rundes ned til nærmeste hele uge.
Dette stiller den enkelte bedst muligt. Arbejdsløshedskassen
har ansvaret for administrationen af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse samt forudgående perioder med dagpenge.
Det er derfor arbejdsløshedskassen, der skal foretage
omregningen på grundlag af oplysninger om forbrug af
uddannelsesordningen fra kommunen. Udvekslingen af oplysninger om
forbrug af uddannelsesordningen kan efter gældende regler
udveksles mellem kommunen og arbejdsløshedskasserne. Der
henvises til forslaget til § 52 k, stk. 6.
Det fremgår af aftale om midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, at den samlede periode med dagpenge,
særlig uddannelsesydelse og den ny arbejdsmarkedsydelse
højst kan udgøre 4 år.
Det foreslås derfor, at den samlede
periode med ydelser, der forbruger af dagpengeperioden, jf. lovens
§ 55, stk. 3, samt perioder med ret til særlig
uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse højst
kan udgøre 4 år. Ved opgørelsen medregnes
dagpengeperioder efter seneste indplacering i dagpengesystemet. Ved
opgørelsen medregnes ikke en eventuel uforbrugt
ydelsesperiode, jf. forslaget til § 52 k, stk. 7.
Det foreslås, at perioden med ret til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan forlænges med op til 6
måneder.
I lov om uddannelsesordning for ledige, som
har opbrugt deres dagpengeret, er der indført regler om en
referenceperiode. Det fremgår af denne lovs § 2, stk. 1,
og § 18, stk. 1, at perioder med ret til
uddannelse/særlig uddannelsesydelse kan forlænges med
op til 6 måneder med perioder med beskæftigelse, der
kan medregnes til opgørelsen af
beskæftigelseskravet.
Det foreslås, at perioden med ret til
midlertidig arbejdsmarkedsydelsesordning - ligesom i
uddannelsesordningen - kan forlænges med perioder med
beskæftigelse, der kan medregnes til opgørelsen af
beskæftigelseskravet, efter principperne i § 53.
Herudover foreslås, at perioden kan forlænges efter
principperne i reglerne for modtagere af
arbejdsløshedsdagpenge, jf. lovens § 55, stk. 4, og
regler udstedt efter stk. 5. Der kan i den forbindelse henvises til
§ 19 i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for
lønmodtagere og dagpengeperiode. Det drejer sig
primært om følgende 2 situationer:
1) Perioder med
sygdom på over 6 sammenhængende uger, jf. § 55,
stk. 4, nr. 1, og
2) perioder med
barsel, jf. § 55, stk. 4, nr. 2.
Forlængelse af perioden med ret til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse opgøres i uger i
overensstemmelse med det almindelige ugeprincip i dagpengereglerne.
Det betyder, at hvis der har været arbejde i en uge, uden at
der samtidig har været udbetalt ydelse, forlænges
perioden med ret til ydelse med 1 uge.
Der henvises til forslaget til § 52 k,
stk. 8.
Det foreslås videre, at der ved
opgørelsen skal medregnes forlængelse af perioden med
ret til særlig uddannelsesydelse efter § 18, stk. 1, 2.
pkt., i lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres
dagpengeret. Det bemærkes, at i uddannelsesordningen er
forlængelsen udregnet i måneder. Det foreslås
derfor, at en måned omregnes til uger ved at gange med faktor
4,33. Der nedrundes til nærmeste hele antal uger. Dette vil
stille den enkelte bedst muligt. Der henvises til forslaget til
§ 52 k, stk. 9.
2.1.2.2.5.
Overskydende timer og supplerende midlertidig
arbejdsmarkedsydelse
For dagpengemodtagere gælder, at der
skal foretages fradrag i udbetalingen af dagpenge, hvis der forud
for ledigheden er optjent arbejdstimer ud over normal
overenskomstmæssig arbejdstid (overskydende timer). Det
gælder videre, at retten til supplerende dagpenge er
begrænset til en periode på 30 uger inden for 104
uger.
Disse regler vil i udgangspunktet også
finde anvendelse for modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Det foreslås, at overskydende timer og
forbrug af supplerende dagpenge forud for overgangen til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke medregnes ved
opgørelserne under modtagelse af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Det betyder, at modtagelse af supplerende
dagpenge forud for overgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse
ikke har betydning for opgørelsen af perioden, hvori en
person kan modtage supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Tilsvarende vil overskydende timer, som er optjent forud for
overgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke skulle
afvikles under modtagelse af arbejdsmarkedsydelse.
Reglerne om overskydende timer og supplerende
dagpenge finder i øvrigt anvendelse. Det betyder, at
tidsbegrænsningen samt genoptjeningskravet på 26 ugers
beskæftigelse også gælder ved modtagelse af
supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
2.1.2.2.6.
Ferieydelse for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
Efter gældende regler i § 75 h i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. optjenes der ret til
ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, hvorunder
arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser til medlemmet.
Herudover optjenes der ret til feriedagpenge på grundlag af
syge- og barseldagpenge.
Der optjenes kun ret til feriedagpenge i
perioder, hvor pågældende er medlem af en dansk
arbejdsløshedskasse.
Til personer, der har ret til dagpenge,
udbetales feriedagpenge med den (individuelle) sats, medlemmet
får udbetalt dagpenge med. Hvis den ledige ikke har
fået udbetalt dagpenge med en beregnet sats, udbetales
feriedagpenge med en fast sats, der udgør 82 pct. af
dagpengenes højeste beløb efter lovens § 47.
Som gældende lov er formuleret, vil en
person på midlertidig arbejdsmarkedsydelse optjene ret til
feriedagpenge, da arbejdsmarkedsydelsen udbetales af
arbejdsløshedskassen.
Udbetaling af feriedagpenge forudsætter,
at pågældende har ret til dagpenge på
ferietidspunktet.
Det foreslås, at personer, der
overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, får ret
til at modtage feriedagpenge efter de almindelige regler i kapitel
11 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at
ferie med feriedagpenge optjent i perioder, hvor
pågældende har modtaget arbejdsløsheds-, syge-,
eller barseldagpenge, vil kunne afholdes i perioder med ret til
udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Det foreslås dog, at feriedagpengene
udbetales med et beløb svarende til pågældendes
midlertidige arbejdsmarkedsydelse, og at ydelsen udbetales som
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Personer, der overgår til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse fra uddannelsesordningen, jf. lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret,
har ikke i alle tilfælde optjent ret til feriedagpenge. I
uddannelsesordningen er der i øvrigt ikke ret til ferie med
ydelse. Det betyder, at personer, som overgår fra
uddannelsesordningen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke
fuldt ud har optjent ret til feriedagpenge.
Det foreslås derfor, at der sikres en
særlig ret til 15 dages ferie, det vil sige 3 ugers ferie med
midlertidig arbejdsmarkedsydelse til afholdelse i perioder med
midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Disse feriedage gælder i
ferieåret fra den 1. maj til den 30. april i det
efterfølgende kalenderår. Ved overgang til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse i løbet af et ferieår
nedsættes retten til ferie med ydelse dog
forholdsmæssigt. Hvis overgangen sker fx den 1. februar 2014,
vil der være ret til 3,75 dages ferie til afholdelse frem til
den 1. maj 2014. Ikke afholdte feriedage bortfalder ved overgangen
til et nyt ferieår.
Det bemærkes, at der optjenes ret til
ferie med feriedagpenge af perioder med midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, jf. gældende lovs § 75 h, stk. 1,
og ovenfor.
Det foreslås videre, at der skal ske
fradrag i antallet af dage med midlertidig arbejdsmarkedsydelse
under ferie, hvis medlemmet på ferietidspunktet har ret til
feriedagpenge, ferie med løn eller
feriegodtgørelse.
Det foreslås videre, at udbetalingen
sker efter de almindelige regler for udbetaling af dagpenge, dvs.
udbetalingen sker bagud for 4 henholdsvis 5 uger, jf. § 46,
stk. 1, i loven.
Der henvises til lovforslagets § 52 h og
§ 52 n, som affattet ved nærværende lovs § 1,
nr. 1.
2.1.2.2.7.
Refusion, kommunal medfinansiering mv.
Efter gældende regler yder staten hver
arbejdsløshedskasse refusion for de udgifter, de har haft
til bl.a. dagpenge, jf. lovens § 79.
Det foreslås, at
arbejdsløshedskasserne på tilsvarende vis får
ret til refusion af deres udgifter til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Efter gældende regler skal
arbejdsløshedskassen inden den 15. marts bl.a. tilsende
direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen andre oplysninger,
herunder eventuelt en fortegnelse over kassens medlemmer, som
direktøren anser for nødvendig for beregningen af de
udgifter, som kassen har afholdt efter en række nærmere
definerede regler i loven samt efter § 82 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at
arbejdsløshedskassen på tilsvarende vis skal
indberette disse oplysninger i relation til de udgifter, som kassen
afholder efter forslaget til nyt kapitel 9 b, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 1.
Kommunerne finansierer delvist statens
udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, jf. lovens § 82 a.
Finansieringsbidraget udgør 70 pct. af udgifterne til
dagpenge. Bidraget udgør dog kun 50 pct. under deltagelse i
tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse)
eller deltagelse i tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik) i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis ret og pligt
tilbud efter kapitel 16 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller
ikke har det foreskrevne omfang, udgør bidraget dog 100 pct.
af udgifterne til dagpenge. Dette gælder dog ikke for
årene 2013 og 2014.
Det foreslås, at kommunerne på
tilsvarende vis skal medfinansiere udgifterne til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Konkret foreslås, at bidraget
udgør 70 pct. af udgifterne til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Under deltagelse i tilbud om nytteindsats
eller virksomhedspraktik efter § 75 m eller uddannelse efter
§§ 75 p eller 75 q (ordinær uddannelse) i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 50 pct.
af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Hvis tilbud
efter § 75 v i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det foreskrevne
omfang, udgør bidraget dog 100 pct. af udgifterne til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse for de timer, som ikke er omfattet
af tilbuddet. Det foreslås dog, at dette - som på
dagpengeområdet - ikke skal gælde i 2014. Reglerne om
kommunal medfinansiering i § 82 a, stk. 2, stk. 4, 2. pkt.,
stk. 5 og stk. 6, finder i øvrigt anvendelse.
2.1.2.2.8.
ATP-bidrag af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
2.1.2.2.8.1.
Gældende ret
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse til ledige,
som opbruger deres dagpengeret eller retten til uddannelse og
særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for
ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, jf. lov nr. 1374 af 23.
december 2012, som ændret ved lov nr. 790 af 28. juni 2013,
er et nyt og midlertidigt instrument i
beskæftigelsesindsatsen. Der findes således ikke
gældende regler om indbetaling af ATP-bidrag af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
2.1.2.2.8.2.
Den foreslåede ordning
Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse
udbetales i forlængelse af retten til
arbejdsløshedsdagpenge og skal i videst mulige
omfang administreres efter reglerne om
arbejdsløshedsdagpenge. Det foreslås derfor, at der
for medlemmer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
indbetales et ATP-bidrag af ydelsen efter samme principper som for
modtagere af arbejdsløshedsdagpenge.
Det foreslås også, at bidraget
finansieres efter samme principper som finansieringen af ATP-bidrag
af arbejdsløshedsdagpenge. Der henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 1, ad § 52 p.
Efter § 85 c i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. indbetales der ATP-bidrag for
medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der modtager
arbejdsløshedsdagpenge eller dagpenge efter artikel 64 eller
65 i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger.
Bidraget betales for hver times ydelse, der
udbetales, og udgør det dobbelte af A-bidraget, jf. §
15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget, som er
fastsat på grundlag af A-bidragets løsarbejdersats,
udgør 3,84 kr. (2013-niveau) for hver times ydelse, der
udbetales.
Bidraget finansieres ved, at
dagpengemodtageren selv betaler 1/3 af bidraget,
arbejdsløshedskasserne betaler 1/3, og private
arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven
eller lov om afgift af lønsum m.v., betaler 1/3 af bidraget,
når
- medlemmet ikke
deltager i aktivering,
- kommunen bidrager
til finansiering af dagpengeudgiften med 100 pct. af
dagpengeudgiften, eller
- kommunen ikke
bidrager til finansiering af dagpengeudgiften.
ATP-bidraget af arbejdsløshedsdagpenge
finansieres dog ved, at dagpengemodtageren betaler 1/3 af bidraget,
og staten betaler de resterende 2/3 af bidraget, når
- kommunen bidrager
til finansieringen af dagpenge med 50 pct. af dagpengeudgiften,
-
dagpengemodtageren deltager i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8
a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller
-
dagpengemodtageren deltager i øvrige tilbud efter kapitel 10
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter størrelsen af arbejdsgivernes
finansieringsbidrag for et år ad gangen, jf. § 85 c,
stk. 16, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt
bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag, der er
fastsat med hjemmel i bl.a. § 85 c, stk. 22, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Fastsættelsen sker efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension, der beregner
finansieringsbidraget på grundlag af Arbejdsmarkedsstyrelsens
skøn over antallet af timer, der skal udbetales dagpenge
for.
Fastsættelsen af arbejdsgivernes
finansieringsbidrag til ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge
foretages sammen med fastsættelsen af arbejdsgivernes
finansieringsbidrag til ATP-bidrag af VEU-godtgørelse.
Finansieringsbidraget fastsættes som et
fast kronebeløb pr. fuldtidsansat lønmodtager, og
arbejdsgiveren skal indbetale et fuldt års
finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren betaler et
beløb, der svarer til et fuldt års ATP-bidrag, jf.
§ 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Finansieringsbidraget skal indbetales til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår
opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidragene fra
arbejdsgiverne. Arbejdsmarkedets Tillægspension afregner de
indbetalte bidrag til Beskæftigelsesministeriet.
Arbejdsløshedskassernes andel af
ATP-bidraget fastsættes som et bidrag pr. medlem, og
bidragets størrelse beregnes årligt af
direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Som følge
heraf skal tillige gennemføres en konsekvensændring af
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
2.2.
Indsatsen for ledige, der modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse
2.2.1.
Gældende ret
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse til ledige,
som opbruger deres dagpengeret eller opbruger retten til uddannelse
og særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning
for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, jf. lov nr. 1374 af
23. december 2012, som ændret ved lov nr. 790 af 28. juni
2013, er et nyt og midlertidigt instrument i
beskæftigelsesindsatsen. Der findes således ikke
lovgivning om indsatsen til ledige, der modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
2.2.2. Den
foreslåede ordning
2.2.2.1.
Generel beskrivelse
Det fremgår af aftalen, at ledige, der
modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, senest efter en
måned har ret og pligt til en virksomhedsrettet indsats i
form af privat løntilskud, offentligt løntilskud (der
fastsættes maksimal varighed på 13 uger),
virksomhedspraktik (af højst 4 ugers varighed), nyttejob
(fastsættes til 20 timer om ugen for at sikre en
"timeaflønning", der typisk vil modsvare en
overenskomstmæssig timeløn) og jobrotation efter
både den ordinære og den supplerende ordning. Den
virksomhedsrettede indsats skal have en varighed af mindst 13 uger
af mindst 20 timer om ugen. Ledige uden en ungdomsuddannelse
får endvidere ret til læse-, skrive- og regnekurser,
hvis de har behov herfor. Endelig får ledige ufaglærte
og faglærte med en forældet uddannelse ret til 8 ugers
uddannelse efter afslutning af ret og pligt indsatsen. Valget af
uddannelse aftales med jobcenteret.
Med aftalen sikres det, at ledige, der
modtager arbejdsmarkedsydelse, får en indsats, som styrker
deres muligheder for at vende tilbage til
arbejdsmarkedsmarkedet.
Indsatsen for de ledige varetages af
jobcentrene efter reglerne i lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats på samme måde
som for dagpengemodtagere.
Det foreslås derfor, at administrationen
af ordningen i videst mulige omfang sker efter de samme regler, som
gælder for indsatsen i forhold til dagpengemodtagere. Derved
opnås, at jobcentrene kan benytte bestående
administrative og it-tekniske systemer i størst mulige
omfang.
Udgangspunktet er derfor, at en række af
reglerne om indsatsen for ledige dagpengemodtagere skal finde
tilsvarende anvendelse for ledige, der modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Det drejer sig om følgende
hovedområder i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
(herefter loven):
• Inddragelse
af andre aktører (kapitel 2 a). I lovens kapitel 2 a er der
fastsat nærmere regler om jobcentrenes mulighed for at
inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen.
Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat
kommunalbestyrelsen.
• Digital
kommunikation (kapitel 4 a). Der kan fastsættes regler om
digital kommunikation, herunder om pligt til at anvende digital
kommunikation via Jobnet eller anden landsdækkende portal
mellem bl.a. dagpengemodtagere og jobcentre samt andre, der
varetager beskæftigelsesindsatsen, angående fx
indkaldelse til samtaler, jobplaner og tilbud.
• Tilmelding
af arbejdssøgende i jobcentre (kapitel 5). Ledige, der
ønsker at modtage dagpenge, skal tilmelde sig som
arbejdssøgende i jobcenteret på den første
ledighedsdag og mindst hver 7. dag bekræfte, at de er
arbejdssøgende.
• Oplysninger
om job og CV (kapitel 6). Dagpengemodtagere skal oplyse om
tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og
øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at
finde arbejde. CV med oplysninger herom skal indlægges
på Jobnet hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen
som arbejdssøgende og skal løbende ajourføres.
Jobcentre og arbejdsløshedskasser yder bistand.
•
Tilbudsmuligheder (kapitel 8). Tilbud kan gives som vejledning og
opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med
løntilskud. Tilbud skal så vidt muligt være
rettet mod beskæftigelse inden for områder med behov
for arbejdskraft og gives ud fra den enkeltes ønsker og
forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst
muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis
selvforsørgelse.
• Jobplan
(kapitel 9). Dagpengemodtagere kan få udarbejdet en jobplan
for, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse
kan forbedres. Der skal udarbejdes jobplan forud for afgivelse af
tilbud efter kapitel 10-12. Dette gælder dog ikke, hvis
tilbuddet varer op til 4 uger eller er blevet fastsat under en
jobsamtale og er rettet mod beskæftigelse inden for
områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Personen har dog
ret til at få udarbejdet en jobplan, hvis
pågældende beder om det.
•
Underretninger (kapitel 19). Jobcenteret og
arbejdsløshedskassen skal udveksle oplysninger for bl.a.
dagpengemodtagere, som er nødvendige for deres
administration af reglerne i
arbejdsløshedsforsikringsloven og i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Det kan bl.a. være oplysninger
om den lediges deltagelse i tilbud.
• Udbetaling
af ydelse, refusion, tilsyn, regnskab, erstatning m.v. (kapitel
20). Arbejdsløshedskassen udbetaler som hovedregel
befordringsgodtgørelse til dagpengemodtagere. Kommunen
medfinansierer udgifterne til befordringsgodtgørelse med 50
pct.
• Klageadgang
(kapitel 24). Klage over jobcenterets afgørelser kan inden
for 4 uger indbringes for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg. Klage over arbejdsløshedskassens
afgørelser om befordringsgodtgørelse kan inden 4 uger
indbringes for Arbejdsskadestyrelsen. Klage over
Arbejdsskadestyrelsens afgørelser kan indbringes for
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Ud over de kapitler, som er nævnt
ovenfor, er der en række regler i loven, som gælder for
alle arbejdssøgende - uanset om de modtager en ydelse eller
er selvforsørgende mv., samt regler om jobcentrenes
administration. Disse regler vil med dette lovforslag også
skulle gælde for modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse og jobcentrenes administration af indsatsen
for denne persongruppe.
Der henvises til bemærkningerne til
§ 2, nr. 2.
I forhold til de nærmere regler om
tilbud, befordringsgodtgørelse og refusion er udgangspunktet
ligeledes, at reglerne for dagpengemodtagere skal finde tilsvarende
anvendelse for ledige, der modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, dog med de undtagelser, der følger af
aftalen. Ligeledes foreslås det som følge af aftalen,
at der fastsættes regler om kontaktforløb (samtaler) -
svarende til de regler, der gælder for ledige, der er
omfattet af uddannelsesordningen.
Der foreslås derfor indsat et nyt
kapitel i loven, som regulerer de særlige forhold, der skal
gælde for indsatsen for modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
2.2.2.2.
Særlige regler for ledige, der modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse
2.2.2.2.1.
Kontaktforløb
Det foreslås, at ledige, der modtager
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, er omfattet af et
kontaktforløb. Det foreslås, at personer, som deltager
i tilbud eller jobrotation, er fritaget fra pligten til at
møde personligt op til samtaler. Kontakten kan i stedet
foregå telefonisk, digitalt eller ved brev.
I perioder, hvor en person ikke deltager i
tilbud eller jobrotation, skal personen møde op til
personlig samtale, som jobcenteret indkalder til. Jobcenteret kan
efter en konkret vurdering indkalde personen til samtaler, i det
omfang jobcenteret finder det påkrævet for at sikre, at
den ledige får en indsats, der bedst muligt bidrager til, at
personen bringes tættere på arbejdsmarkedet, samt
følge op på personens deltagelse i tilbud mv. Dette
svarer til de regler, der gælder for ledige, der er omfattet
af uddannelsesordningen og modtager særlig uddannelsesydelse,
jf. lov nr. 1374 af 23. december 2012 om uddannelsesordning for
ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.
2.2.2.2.2.
Fritagelse for pligten til at møde op til samtaler og
deltage i tilbud mv.
Det foreslås, at ledige, der modtager
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke skal møde op til
samtaler eller deltage i tilbud mv., hvis de opfylder de
betingelser, der gælder for dagpengemodtagere, efter reglerne
om mindre intensiv indsats. Det betyder, at de ikke skal
møde til samtaler eller deltage i tilbud mv., hvis de fx
inden for 6 uger skal påbegynde ordinært arbejde
på fuld tid eller skal på barsel, medmindre jobcenteret
finder, der er behov herfor. Samtaler kan i stedet ske telefonisk,
digitalt eller ved brev.
Det foreslås videre, at personer, der
har ordinær beskæftigelse i gennemsnitlig mindst 20
timer pr. uge, ikke har pligt til at deltage i tilbud mv. Dette
svarer til de regler, der gælder for dagpengemodtagere.
2.2.2.2.3.
Den virksomhedsrettede indsats
Det foreslås, at ledige, der modtager
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal have en virksomhedsrettet
indsats. Indsatsen kan ske i form af nytteindsats (nyttejob) og
virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud hos
private eller offentlige arbejdsgivere og jobrotation. Dermed
sikres de en indsats, som skal styrke deres muligheder for at vende
tilbage til arbejdsmarkedsmarkedet.
Ad
nytteindsats og virksomhedspraktik
Det foreslås, at modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan få nytteindsats efter de
regler, der skal gælde for jobparate
kontanthjælpsmodtagere fra 1. januar 2014, jf. lov nr. 895 af
4. juli 2013 om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love
(kontanthjælpsreformen). Ved nytteindsats forstås
arbejde på offentlige arbejdspladser af nytteskabende
værdi. Arbejdet skal have et indhold, som giver den enkelte
mulighed for en beskæftigelse, hvor personen indgår i
et arbejdsfællesskab og udfører et stykke arbejde for
sin ydelse.
Det foreslås videre, at modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal kunne få
virksomhedspraktik efter de regler, der gælder for
dagpengemodtagere, med visse undtagelser. Efter disse regler kan
tilbud om virksomhedspraktik have en varighed på op til 4
uger, og personen modtager dagpenge under tilbuddet.
Det foreslås, at modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse får udbetalt
arbejdsmarkedsydelsen under nytteindsats og virksomhedspraktik. Det
foreslås videre, at arbejdstiden i nytteindsats skal
udgøre 20 timer om ugen. Dermed sikres en
"timeaflønning", der typisk vil modsvare en
overenskomstmæssig timeløn.
Ad
ansættelse med løntilskud
Det foreslås, at modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal kunne ansættes med
løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere efter
de regler, der gælder for dagpengemodtagere, med visse
undtagelser.
Efter gældende regler kan tilbud om
ansættelse med løntilskud gives i op til 1 år og
kan ikke række ud over dagpengeperioden. Det er endvidere en
betingelse for at blive ansat med løntilskud hos en privat
arbejdsgiver, at den person, der ansættes, har været
ledig i sammenlagt 6 måneder. Ved forudgående ledighed
medregnes alene perioder med dagpenge og ansættelse med
løntilskud.
Løn- og arbejdsvilkår skal hos
private arbejdsgivere være overenskomstmæssige. Hos
offentlige arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår
også være overenskomstmæssige, dog kan
lønnen højst udgøre 115,10 kr. i timen (1.
oktober 2013-niveau).
Hos offentlige arbejdsgivere skal
lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på
niveau med dagpengene, dog kan lønnen ikke være mindre
end 82 pct. af højeste dagpenge. Arbejdstiden
fastsættes ved at dividere den ugentlige ydelse tillagt
arbejdsmarkedsbidrag med timelønnen.
Efter gældende regler er
dagpengemodtagere, som er ansat i løntilskudsjob, endvidere
omfattet af den lovgivning, der i øvrigt gælder for
lønmodtagere, herunder fx arbejdsmiljølovgivningen.
Dette vil tilsvarende gælde for modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Det foreslås, at ledige, der modtager
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, højst kan være ansat
med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver i 13 uger, og
at lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag skal ligge
på niveau med den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.
For ansættelse med løntilskud hos
en privat arbejdsgiver foreslås det, at alle
ledighedsperioder kan medregnes til opfyldelse af kravet om 6
måneders forudgående ledighed, dvs. der kan medregnes
bl.a. perioder med dagpenge, kontanthjælp, særlig
uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Ad
jobrotation
Det foreslås, at modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal kunne få jobrotation
efter både den ordinære og den supplerende ordning
efter de regler, der gælder for dagpengemodtagere.
Efter disse regler kan offentlige og private
arbejdsgivere få jobrotationsydelse fra jobcenteret,
når de ansætter en ledig dagpengemodtager som vikar i
forbindelse med, at en beskæftiget deltager i uddannelse. Den
beskæftigede må ikke have en uddannelse, der overstiger
en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles
hermed. Efter den supplerende ordning, herunder en
forsøgsordning i bekendtgørelse om forsøg
på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet, er der
også mulighed for, at arbejdsgiveren kan få
jobrotationsydelse, selvom den beskæftigede har en kort,
mellemlang eller lang videregående uddannelse. Arbejdsgiveren
skal betale overenskomstmæssig løn eller den for
tilsvarende arbejde sædvanligt gældende løn til
vikaren. Vikaren er omfattet af de for lønmodtagere
gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller
kollektiv overenskomst mv.
For at få jobrotationsydelsen skal
arbejdsgiveren ansætte den ledige som vikar for den
beskæftigede i et antal timer, der svarer til de timer, som
den beskæftigede deltager i uddannelse. Vikaren skal som
minimum være ansat 10 timer pr. uge og kan maksimalt
være ansat i en periode på 12 måneder. Den
ledige, der ansættes som vikar, skal have været ledig i
mindst 3 måneder.
Det foreslås, at alle ledighedsperioder
kan medregnes til opfyldelse af kravet om 3 måneders
forudgående ledighed, dvs. der bl.a. kan medregnes perioder
med dagpenge, kontanthjælp, særlig uddannelsesydelse og
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
2.2.2.2.4.
Ret til 8 ugers uddannelse for ufaglærte og faglærte
med en forældet uddannelse
Det foreslås, at ufaglærte og
faglærte med en forældet uddannelse, der modtager
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, får ret til tilbud om
ordinær uddannelse og individuel kompetencevurdering (IKV)
efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (AMU) i op til
sammenlagt 8 uger efter afslutningen af ret og pligt indsatsen.
Valget af uddannelse skal aftales med jobcenteret. En ledig anses
for ufaglært, hvis vedkommende ikke har en erhvervsuddannelse
eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og
varighed kan sidestilles med eller overstiger en
erhvervsuddannelse. En uddannelse anses for forældet, hvis
den ikke har været brugt de seneste 5 år.
Afgrænsningen af, hvornår en person anses for
ufaglært eller har en forældet uddannelse, svarer til
den afgrænsning, der gælder for tilskud til
virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne
(voksenlærlinge).
2.2.2.2.5.
Læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser
For at sikre, at modtagere af den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse har de grundlæggende kompetencer i
læsning, skrivning og regning, foreslås det, at
personer, der ikke har en ungdomsuddannelse, skal læse-,
skrive- og regnetestes. Hvis testen viser behov for et læse-,
skrive-, regne- eller ordblindekursus, har personen ret til at
få et sådant kursus bevilget. Kurset bevilges som et
tilbud efter reglerne om vejledning og opkvalificering efter
reglerne om »ordinære uddannelsesforløb« i
lovens kapitel 10.
2.2.2.2.6.
Befordringsgodtgørelse
Det foreslås, at modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal kunne få
befordringsgodtgørelse efter de regler, der gælder for
dagpengemodtagere. Efter disse regler har dagpengemodtagere ret til
befordringsgodtgørelse under deltagelse i tilbud, når
den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet
gennemføres, og retur er mere end 24 km. Godtgørelsen
pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over 24
km. Der er ret til den faktiske udgift til befordring, hvis
udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne. Personer, der er i løntilskudsjob hos en
privat arbejdsgiver eller er i jobrotation, har ikke ret til
befordringsgodtgørelse.
Arbejdsløshedskasserne udbetaler
befordringsgodtgørelse til de ledige, dog udbetaler
kommunerne befordringsgodtgørelse, hvis der er ret til den
faktiske udgift til befordring som følge af en nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne. Reglerne om
arbejdsløshedskassernes udbetaling af
befordringsgodtgørelse fremgår af lovens kapitel 20,
som i medfør af forslaget til § 75 j, stk. 2, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 2,
nr. 2, vil finde tilsvarende anvendelse. Der henvises til
bemærkningerne hertil.
2.2.2.2.7.
Ret og pligt samt varighed af tilbud
Det foreslås, at ledige, der modtager
midlertidige arbejdsmarkedsydelse, har ret og pligt til en
virksomhedsrettet indsats i form af nytteindsats,
virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud hos
private eller offentlige arbejdsgivere eller jobrotation efter
senest 4 ugers sammenlagt ledighed. Indsatsen skal have en
sammenhængende varighed på 13 uger og et gennemsnitligt
ugentligt timetal på 20 timer. For personer, der har behov
for læse-, skrive-, regne- eller ordblindekurser, kan
sådanne kurser træde i stedet for de virksomhedsrettede
tilbud mv.
Det foreslås videre, at de ledige har
pligt til at tage imod virksomhedsrettet tilbud mv. i hele
ledighedsperioden, og at tilbud mv. ikke kan række ud over
den dato, hvortil personen er berettiget til den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse. Dette svarer til lignende regler, der
gælder for dagpengemodtagere, om, at de har pligt til at tage
imod tilbud i hele deres ledighedsperiode, og at tilbud ikke kan
række ud over den dato, hvor man er berettiget til
arbejdsløshedsdagpenge.
2.2.2.2.8.
Kommunernes ret til refusion mv.
Det foreslås, at kommunerne har ret til
refusion af driftsudgifterne efter de regler, der gælder for
refusion af driftsudgifterne for dagpengemodtagere, dog
således at refusionen af driftsudgifter til uddannelse og
kurser ikke sker inden for et rådighedsbeløb. Dermed
refunderer staten 50 pct. af en kommunes driftsudgifter til tilbud
om uddannelse og kurser samt 50 pct. af udgifterne til
løntilskud og befordringsgodtgørelse udbetalt af
kommunen og 100 pct. af udgifterne til jobrotation.
Det følger af lovens kapitel 20, at i
de tilfælde, hvor arbejdsløshedskasserne udbetaler
befordringsgodtgørelse, medfinansierer kommunerne 50 pct. af
udgifterne hertil.
2.3.
Omprioritering af anvendelsen af midlerne til særlige
virksomhedsrettede tilbud i de lokale
beskæftigelsesråd
2.3.1.
Gældende ret
Efter gældende regler afsætter
staten årligt en bevilling til de lokale
beskæftigelsesråd til fremme af særlige
virksomhedsrettede lokale initiativer, herunder tværkommunale
aktiviteter og initiativer, der sker i samarbejde med
organisationer, der har relation og kendskab til lokale forhold,
jf. § 47, stk. 1, i lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats.
2.3.2. Den
foreslåede ordning
Det fremgår af aftale om midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, at der som led i finansieringen af ordningen
skal ske en omprioritering af beskæftigelsesrettede puljer og
reserver mv. for i alt 7 mio. kr. i 2013, 131 mio. kr. i 2014 og 18
mio. kr. i 2015.
Som følge af en mindreudgift ved
forlængelse af den særlige uddannelsesordning, jf. lov
nr. 790 af 28. juni 2013, reduceres finansieringen af de
beskæftigelsesrettede puljer og reserver til 0 mio. kr. i
2013, 123 mio. kr. i 2014 og 18 mio. kr. i 2015.
Som led heri indgår, at bevillingen til
særlige virksomhedsrettede lokale initiativer i de lokale
beskæftigelsesråd efter § 47 i lov om ansvaret for
og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats i 2014
bortfalder.
Det foreslås, at gældende lov
ændres således, at der for 2014 ikke afsættes
midler.
2.4.
Seniorjob og efterløn
2.4.1.
Udskydelse af tilbud om seniorjob
2.4.1.1.
Gældende ret
Efter den gældende § 1 i lov om
seniorjob har medlemmer, der har opbrugt dagpengeretten tidligst 5
år før efterlønsalderen, og som opfylder
anciennitetskravet for at kunne modtage efterløn ved
efterlønsalderen, ret til ansættelse i et seniorjob i
bopælskommunen med henblik på overgang til
efterløn, når efterlønsalderen indtræder.
Det er endvidere en betingelse, at personen fortsat er medlem af en
arbejdsløshedskasse og indbetaler efterlønsbidrag til
kassen.
Efter den gældende lovs § 2 er det
en betingelse for ret til seniorjob, at medlemmet rettidigt har
ansøgt herom. Medlemmet kan tidligst ansøge om
seniorjob tre måneder før forventet udløb af
retten til dagpenge, og medlemmet skal senest have ansøgt om
seniorjob to måneder efter udløbet af retten til
dagpenge.
Kommunen skal efter bestemmelsen ansætte
medlemmet i et seniorjob senest to måneder efter, at kommunen
har modtaget ansøgningen, dog tidligst ved udløbet af
medlemmets ret til dagpenge. Hvis kommunen ikke ansætter
medlemmet inden for denne frist, skal kommunen udbetale
kompensation til medlemmet. Kompensationen svarer til det
beløb, som medlemmet modtog i dagpenge ved dagpengeperiodens
udløb.
2.4.1.2. Den
foreslåede ordning
Med aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse
er den særlige uddannelsesordning blevet forlænget med
½ år. Forlængelsen omfatter forsikrede ledige,
som har ret til uddannelsesordningen i 1. halvår 2013, og
forsikrede ledige, som opbruger retten til dagpenge i 2.
halvår 2013. Med aftalen er der tale om en udvidelse af et
allerede eksisterende tilbud, der også kan benyttes af
medlemmer, der venter på tilbud om seniorjob, og hvor de
samme betingelser gør sig gældende som ved
indførelsen af ordningen. Aftalen indebærer
således ikke ændringer for medlemmer, der opbruger
dagpengeretten i 2013.
Efter aftale om midlertidig
arbejdsmarkedsydelse kan medlemmer, der opbruger retten til
dagpenge i perioden fra den 6. januar 2014 til og med den 3. juli
2016, få ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Arbejdsmarkedsydelsen udbetales i forlængelse af
dagpengeretten, og målsætningen er, at ledige så
vidt muligt skal i ordinær beskæftigelse, inden
perioden med arbejdsmarkedsydelse ophører. Det fremgår
derfor af aftalen, at retten til seniorjob først
indtræder, når retten til arbejdsmarkedsydelsen er
opbrugt.
Det foreslås derfor, at medlemmer, der
opbruger retten til dagpenge i perioden fra 6. januar 2014 til og
med 3. juli 2016, først kan ansættes i seniorjob efter
udløbet af den periode, hvor de har ret til
arbejdsmarkedsydelse.
Forslaget indebærer ikke en
ændring af de almindelige betingelser for ret til seniorjob.
Det betyder, at retten til seniorjob er betinget af, at medlemmet
ved fortsat medlemskab af en arbejdsløshedskasse og
indbetaling af efterlønsbidrag vil have ret til
efterløn ved efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., og at medlemmet opbruger
retten til dagpenge fem år eller mindre før
efterlønsalderen.
Eksempel
1
Medlem M, som er født den 2. februar
1955, vil ved fortsat medlemskab og indbetaling af
efterlønsbidrag opfylde anciennitetskravet, når M
fylder 61½ år den 2. august 2016 (M's
efterlønsalder). M opbruger retten til dagpenge den 16.
marts 2014, og da der på det tidspunkt er mindre end 5
år til M's efterlønsalder, opfylder M betingelserne
for seniorjob. Da M har ret til arbejdsmarkedsydelse i 15
måneder, kan M dog tidligst blive ansat i seniorjob fra den
15. juni 2015.
Eksempel
2
Medlem M, som er født den 5. november
1956, vil ved fortsat medlemskab og indbetaling af
efterlønsbidrag opfylde anciennitetskravet, når M
fylder 63 år den 5. november 2019 (M's
efterlønsalder). M opbruger retten til dagpenge den 13.
december 2015, og da der på det tidspunkt er mindre end 5
år til M's efterlønsalder, opfylder M betingelserne
for seniorjob. Da M har ret til arbejdsmarkedsydelse i 6
måneder, kan M tidligst blive ansat i seniorjob fra den 13.
juni 2016.
Forslaget om, at et medlem først kan
overgå til seniorjob efter udløbet af den periode,
hvor medlemmet har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
betyder, at medlemmet ikke kan fravælge at modtage
arbejdsmarkedsydelse og derigennem få ret til seniorjob
på et tidligere tidspunkt. Det betyder ligeledes, at hvis
medlemmets periode med arbejdsmarkedsydelse forlænges,
udskydes tidspunktet for overgang til seniorjob tilsvarende. Hvis
retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse ophører på
grund af tidsbegrænsningen af retten til supplerende
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kan medlemmet først
overgå til seniorjob efter udløbet af den
ordinære periode med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse
efter forslaget til § 52 k i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovforslagets § 1,
nr. 1. Endvidere betyder forslaget, at et medlem, som mister retten
til arbejdsmarkedsydelse, fx ved gentagne afslag på tilbud,
heller ikke kan overgå til seniorjob på et tidligere
tidspunkt.
Det er en betingelse for at have ret til
seniorjob, at medlemmet ansøger rettidigt. Det
foreslås, at medlemmet tidligst kan ansøge om
seniorjob tre måneder før udløbet af den
periode, hvor medlemmet har ret til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Det foreslås endvidere, at medlemmets
ansøgning om seniorjob senest skal være modtaget af
kommunen to måneder efter den dag, hvor perioden med ret til
arbejdsmarkedsydelse er udløbet. Disse
ansøgningsfrister svarer til de gældende frister for
ansøgning om seniorjob, jf. § 2 i lov om seniorjob.
De almindelige bestemmelser om
ansættelse i seniorjob finder også anvendelse for de
personer, der først kan ansættes i seniorjob efter
udløbet af retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Det betyder blandt andet, at kommunen kan se
bort fra en overskridelse af ansøgningsfristerne, hvis
årsagen til, at medlemmet ikke har overholdt fristerne,
skyldes ganske særlige forhold, som ikke kan tilregnes
medlemmet selv, jf. § 5 i lov om seniorjob.
Efter lovens § 2 har kommunen pligt til
at ansætte medlemmet i seniorjob senest 2 måneder efter
modtagelsen af ansøgningen om seniorjob, dog tidligst fra
udløbet af retten til dagpenge eller udløbet af den
periode, hvor medlemmet har ret til arbejdsmarkedsydelse.
Hvis kommunen ikke ansætter personen
inden for tidsfristen i lovens § 2, skal kommunen betale en
kompensation til medlemmet efter reglerne i §§ 8 og 9 i
lov om seniorjob. Kompensationen svarer til det beløb, som
medlemmet modtog i arbejdsløshedsdagpenge ved udløbet
af dagpengeretten, fratrukket de arbejdsindtægter, som
medlemmet modtager i perioden med kompensation.
Det følger af § 24, stk. 4, i
bekendtgørelse nr. 53 af 25. januar 2012 om en
arbejdsløshedskasses pligt til at vejlede mv., at
arbejdsløshedskassen skal vejlede et medlem om
betingelserne, mulighederne og fristerne for et seniorjob.
Arbejdsløshedskassen vil således
bl.a. skulle informere medlemmet om retten til seniorjob i
forbindelse med dagpengeperiodens udløb, om udskydelsen af
ansættelsen i seniorjob til efter arbejdsmarkedsydelsens
udløb, og om hvornår arbejdsmarkedsydelsen tidligst
udløber.
I forbindelse med arbejdsmarkedsydelsens
udløb vil medlemmet skulle vejledes om tidsfrister for
ansøgning om et seniorjob m.m.
2.4.2.
Overgang til efterløn fra midlertidig
arbejdsmarkedsydelse
2.4.2.1.
Udskydelse af overgang til efterløn
2.4.2.1.1.
Gældende ret
Efter § 74 a i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. er det blandt andet en
betingelse for at kunne overgå til efterløn eller
få udstedt et efterlønsbevis, at medlemmet
• har
nået efterlønsalderen,
• opfylder et
krav om medlemskab af en a-kasse og indbetaling af
efterlønsbidrag i en nærmere fastsat periode
(anciennitetskrav), og
• vil kunne
opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed.
Betingelserne for ret til dagpenge ved
ledighed indebærer dels, at medlemmet skal stå til
rådighed ved overgangen til efterløn, dels at
medlemmet opfylder et beskæftigelseskrav på 52 ugers
beskæftigelse inden for 3 år.
For et medlem, der har nået
efterlønsalderen, og som modtager dagpenge, anses
beskæftigelseskravet for opfyldt, hvis medlemmet
overgår til efterløn senest ved udløbet af
dagpengeretten.
Et medlem, der har opbrugt retten til dagpenge
inden efterlønsalderen, skal efter § 74 a, stk. 8, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke opfylde
beskæftigelseskravet, hvis medlemmet opbruger retten til
dagpenge efter det fyldte 50. år, og medlemmet ved fortsat
indbetaling af efterlønsbidrag vil kunne opfylde
anciennitetskravet for ret til efterløn ved
efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Det er i den forbindelse en
betingelse, at medlemmet overgår til efterløn ved
efterlønsalderen.
2.4.2.1.2.
Den foreslåede ordning
Retten til den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse ligger i umiddelbar forlængelse af
dagpengeretten, og i en række tilfælde finder
tilsvarende regler anvendelse for midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
som er gældende for arbejdsløshedsdagpenge, jf.
bemærkningerne i punkt 2.1.
Som en følge heraf foreslås det,
at medlemmer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kan
vente med at gå på efterløn senest indtil
udløbet af retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Et
medlem, der opbruger retten til dagpenge før
efterlønsalderen, og som opfylder betingelsen i § 74 a,
stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal dermed
ikke overgå til efterløn ved efterlønsalderen,
jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., for at
bevare retten til efterløn. Tilsvarende skal et medlem, der
har nået efterlønsalderen, ikke gå på
efterløn ved udløbet af dagpengeretten for at bevare
retten til efterløn. Det foreslås således, at et
medlem, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, anses for at
opfylde kravet i § 74 a, stk. 1, nr. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. om dagpengeret, og dermed kan
overgå til efterløn eller få udstedt et
efterlønsbevis, hvis medlemmet opfylder de øvrige
betingelser for ret til efterløn.
Det er med forslaget ikke hensigten at stille
et medlem anderledes ved overgangen til efterløn fra
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, end medlemmet ville være
stillet ved overgang til efterløn ved
efterlønsalderen eller ved udløbet af
dagpengeretten.
Det foreslås derfor, at det er en
betingelse for et medlem, der ikke havde nået
efterlønsalderen ved udløbet af dagpengeretten efter
§ 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
at medlemmet ved efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., kan opfylde kravet om
medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. § 74
a, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. Dette svarer til betingelsen i § 74 a, stk. 8, som
fraviger kravet om opfyldelse af beskæftigelseskravet, men
som indebærer, at medlemmet skal overgå til
efterløn ved efterlønsalderen. Efter forslaget kan
medlemmet få udstedt et efterlønsbevis ved
efterlønsalderen og kan overgå til efterløn
på et tidspunkt efter medlemmets eget valg inden
udløbet af retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Det foreslås også, at det er en
betingelse for et medlem, der har nået
efterlønsalderen, at pågældende kan opfylde
kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf.
§ 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., inden udløbet af
dagpengeretten, jf. § 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette svarer til de
gældende regler for ret til efterløn for modtagere af
dagpenge, som har nået efterlønsalderen.
2.4.2.2.
Forsikringsgrad ved beregning af efterløn
2.4.2.2.1.
Gældende ret
Efter § 74 l i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsættes
efterlønnens størrelse blandt andet efter medlemmets
forsikringsgrad.
Til et medlem, der har været
fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de
seneste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart inden
overgangen til efterløn, ydes efterløn med et
beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville
være berettiget til som fuldtidsforsikret ved ledighed
på overgangstidspunktet.
Hvis et fuldtidsforsikret medlem ikke opfylder
denne betingelse, eller hvis medlemmet er deltidsforsikret, ydes
efterlønnen med et beløb, der svarer til den
dagpengesats, som medlemmet ville være berettiget til som
deltidsforsikret ved ledighed på overgangstidspunktet.
For et medlem, der er født før
den 1. juli 1959, og som ikke opfylder udskydelsesreglen i §
74 l, stk. 5-8, ydes efterlønnen dog højst med et
beløb, der svarer til 91 pct. af den højeste
dagpengesats for henholdsvis fuldtidsforsikrede og
deltidsforsikrede.
2.4.2.2.2.
Den foreslåede ordning
I § 52 g, som affattet ved lovforslagets
§ 1, nr. 1, er det foreslået, at personer, som modtager
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal være medlem af en
arbejdsløshedskasse som fuldtidsforsikret. Medlemmet skal
fuldtidsforsikres, uanset om medlemmet tidligere har været
deltidsforsikret.
Fuldtidsforsikring af alle medlemmer, der
modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kan betyde, at medlemmet
får beregnet efterløn med en højere sats, end
medlemmet ellers ville have været berettiget til.
Det er med forslaget ikke hensigten at stille
et medlem anderledes ved overgangen til efterløn fra
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, end medlemmet ville være
stillet ved overgang til efterløn ved
efterlønsalderen eller ved udløbet af
dagpengeretten.
Det foreslås derfor, at
forsikringsperioden, hvor et medlem modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, ikke kan medregnes i opgørelsen af
perioder som fuldtidsforsikret, jf. § 74 l, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Forsikringsperioden, hvor et
medlem modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, anses
således som en »død periode«.
2.5.
Justering af danskuddannelse for voksne udlændinge
2.5.1.
Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning som grundtilbud til
nyankomne arbejdstagere, medfølgende ægtefæller,
studerende og au pair personer - udvidelse af uddannelsesperioden
for flygtninge og familiesammenførte
2.5.1.1.
Gældende ret
Det følger af danskuddannelsesloven, at
kommunalbestyrelsen tilbyder danskuddannelse til alle nyankomne
udlændinge, der er fyldt 18 år og
• har
opholdstilladelse eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i
Danmark og er folkeregistreret i kommunen eller
• har fast
ophold i medfør af EU-reglerne om ophævelse af
indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med
arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling
af tjenesteydelser mv. og har bopæl i en kommune.
Danskuddannelseslovens målgruppe
omfatter således både flygtninge,
familiesammenførte og indvandrere, herunder arbejdstagere og
studerende fra både EU-lande og tredjelande.
Uddannelsestilbuddet gives i op til tre
år til alle udlændinge omfattet af loven uanset
opholdsgrundlag. Tilbuddet omfatter som udgangspunkt en af de tre
danskuddannelser (Danskuddannelse 1, 2 og 3), så den enkelte
udlænding indplaceres på den af danskuddannelserne, som
bedst stemmer overens med vedkommendes uddannelsesmæssige
baggrund. Hver af de tre danskuddannelser er opdelt i seks
moduler.
Udover de tre ordinære danskuddannelser
har kommunalbestyrelsen fra den 1. juli 2010 haft pligt til at
tilbyde arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til udenlandske
arbejdstagere. Formålet med arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning er at give et særligt tilbud til
udenlandske arbejdstagere, der målrettes de behov, som
udenlandske arbejdstagere med et mere end midlertidigt ophold i
Danmark har for at opnå kendskab til det danske sprog. I
modsætning til danskuddannelserne omfatter
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning ikke modultest og
afsluttende prøver. Der er derfor tale om et mere fleksibelt
tilbud. Omfanget af kurset er fastsat til 250 timer, der skal
gennemføres inden for en tidsramme på 1½
år.
Arbejdstagere omfattet af målgruppen for
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning kan i dag vælge, om de
ønsker at deltage i arbejdsmarkedsrettet danskundervisning
eller de ordinære danskuddannelser. Udlændinge, der har
fulgt arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, og som fortsat har
lovligt ophold her i landet, har inden for en samlet treårig
periode mulighed for at følge det ordinære
danskuddannelsestilbud.
Målgruppen for tilbuddet om
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er i dag udlændinge
over 18 år, der har ordinær beskæftigelse, fast
lovligt ophold og ret til at arbejde her i landet. Betingelsen om,
at udlændingen skal have ret til at arbejde, betyder, at
eksempelvis au pair-personer og udlændinge, der har
opholdstilladelse med henblik på studieophold, ikke er
omfattet af tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.
Tilbuddet omfatter såvel EU-borgere som borgere fra
tredjelande. Flygtninge og familiesammenførte er ikke
omfattet af tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning.
2.5.1.2. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at de ordinære
danskuddannelser indledningsvis erstattes med arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning til udenlandske arbejdstagere, medfølgende
ægtefæller, studerende og au pair personer. Det
foreslås endvidere, at uddannelsesperioden for flygtninge og
familiesammenførte udvides fra de nuværende tre
år til samlet fem år.
I dag har alle udlændinge, der kommer
til Danmark, adgang til det samme tilbud om ordinær
danskuddannelse, uanset om de er arbejdstagere, studerende,
flygtninge eller familiesammenførte.
De udlændinge, der kommer for at arbejde
og studere, har først og fremmest brug for målrettede
kompetencer til at begå sig på arbejdspladserne og i
hverdagslivet. Hvis de ønsker at blive i landet i en
længere periode, kan de også få brug for at
tilegne sig mere omfattende danskkompetencer.
Flygtninge og familiesammenførte har
derimod fra starten brug for at tilegne sig de grundlæggende
danskkompetencer, som gives på de ordinære
danskuddannelser. En del flygtninge og familiesammenførte
oplever imidlertid, at de nuværende tre års ret til
danskuddannelse er for kort tid til at lære sproget
ordentligt.
Social-, Børne- og
Integrationsministeriet har gennemført analyser af
området, som blandt andet har vist, at frafaldet på
danskuddannelserne er meget højt for udenlandske
arbejdstagere og studerende. Den seneste opgørelse fra 2011
viser, at godt en tredjedel af samtlige udenlandske arbejdstagere
og internationale studerende, som har påbegyndt en
danskuddannelse, ikke har bestået ét eneste modul i
løbet af deres treårige uddannelsesperiode, samt at
knap en fjerdedel alene har bestået et enkelt
modulforløb. Det betyder, at knap to tredjedele af alle
arbejdstagere og studerende alene har gennemført et modul
eller mindre i løbet af deres samlede uddannelsesperiode.
Til sammenligning består ca. 58 pct. af flygtningene og de
familiesammenførte fire modulforløb eller mere i
løbet af deres treårige uddannelsesperiode.
Samlet set er det på denne baggrund
vurderingen, at det ordinære danskuddannelsestilbud
overstiger den konkrete efterspørgsel og ikke er
tilstrækkeligt målrettet udenlandske arbejdstagere,
medfølgende ægtefæller, au pair personer og
studerende og deres behov for et hurtigt og fleksibelt dansktilbud,
mens tilbuddet derimod er velegnet som det grundlæggende
tilbud til flygtninge og familiesammenførte.
Det foreslås derfor, at de
ordinære danskuddannelser indledningsvis erstattes med
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til udenlandske
arbejdstagere, medfølgende ægtefæller,
studerende og au pair personer, så denne gruppe kan tilbydes
et hurtigt, fokuseret og fleksibelt tilbud om danskundervisning.
Dette betyder, at målgruppen for arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning udvides til også at omfatte studerende, au
pair personer og medfølgende ægtefæller.
Denne gruppe vil fremover først have
adgang til de ordinære danskuddannelser efter at have
gennemført arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.
Det foreslås, at en arbejdstager,
studerende eller au pair person, som, efter at have
gennemført arbejdsmarkedsrettet danskundervisning
ønsker mere danskundervisning, efterfølgende har ret
til op til 3 års danskuddannelse, hvis vedkommende
ønsker at styrke danskkundskaberne yderligere. Dette
betyder, at en udenlandsk arbejdstager fremover vil kunne modtage
op til 4½ års danskuddannelse mod op til 3 år i
dag.
For at lette overgangen for de kursister, som
efterfølgende måtte ønske at fortsætte
på en danskuddannelse, foreslås det, at alle kursister,
som har gennemført arbejdsmarkedsrettet danskundervisning,
fremover tilbydes at aflægge en modultest i forbindelse med
den sidste undervisningstime svarende til en modultest på
danskuddannelserne. Med testen sikres en korrekt indplacering
på den rette uddannelse og det rette modul, hvis kursisten
efterfølgende ønsker at fortsætte i et
ordinært danskuddannelsesforløb.
Udlændinge, som har opholdstilladelse i
medfør af udlændingelovens § 7, § 8, §
9 b, § 9 c, stk. 1-2, § 9 e eller § 9, stk. 1, nr. 1
(flygtninge og familiesammenførte), vil også fremover
alene have adgang til de ordinære danskuddannelser, idet de
som udgangspunkt må forventes at skulle opholde sig i landet
i en længere periode, hvorfor de fra starten må antages
at have behov for et fuldt danskuddannelsestilbud.
Det foreslås, at uddannelsesperioden for
flygtninge og familiesammenførte udvides fra de
nuværende tre år til samlet fem år. Dermed sikres
et kvalitetsløft og bedre tid til at gennemføre
danskundervisningen for disse indvandrergrupper, der kommer til
Danmark med vidt forskellige baggrunde og uddannelsesmæssige
forudsætninger.
2.5.2.
Uddannelsesretten for personer under integrationsprogrammet udvides
fra de nuværende 3 år til 5 år
2.5.2.1.
Gældende ret
Efter gældende regler har personer, der
er omfattet af integrationsprogrammet i integrationslovens kapitel
4, det vil sige flygtninge og familiesammenførte, ret til
tilbud om danskuddannelse under deltagelse i
integrationsprogrammet. Danskuddannelsen indgår, sammen med
de øvrige tilbudsmuligheder, i udlændingens generelle
introduktion til det danske samfund, herunder det danske
arbejdsmarked. Integrationsprogrammet har en varighed på op
til 3 år, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret
for udlændingen, jf. integrationslovens kapitel 4.
2.5.2.2. Den
foreslåede ordning
Det foreslås at udvide uddannelsesretten
for personer under integrationsprogrammet fra 3 til 5 år.
Herefter får flygtninge og familiesammenførte, som er
grupper af udlændinge med meget forskellige baggrunde, ret
til danskuddannelse i op til yderligere 2 år som led i deres
introduktion til det danske samfund og arbejdsmarked.
Integrationsprogrammet, som fremover vil
omfatte ret til danskuddannelse og ret til
beskæftigelsesrettede tilbud, vil fortsat have en varighed
på op til 3 år. Det er således alene
uddannelsesretten, der udvides med aftalen.
Tilsvarende foreslås uddannelsesretten
for flygtninge og familiesammenførte udvidet fra de
nuværende tre år til samlet fem år, jf. lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Der henvises til bemærkningerne ovenfor
i afsnit 2.5.1.2.
2.5.3.
Kursus i samfundsforståelse og dansk kultur og historie
afskaffes som et selvstændigt tilbud
2.5.3.1.
Gældende ret
Efter gældende regler har personer, der
er omfattet af enten integrationsprogrammet i integrationslovens
kapitel 4 eller introduktionsforløbet i samme lovs kapitel 4
a, ret til tilbud om kursus i danske samfundsforhold og dansk
kultur og historie. Kurset indeholder undervisning i dansk
demokrati, det danske uddannelsessystem, arbejdsmarkedet og den
danske arbejdspladskultur mv., og skal give udlændingen viden
om det danske samfund.
2.5.3.2. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at kurset i danske
samfundsforhold og dansk kultur og historie afskaffes som et
selvstændigt tilbud til alle udlændinge. De emner, der
undervises i på kurset, vil fremover indgå som led i
den generelle danskuddannelse og i den øvrige
integrationsindsats. Nyankomne udlændinge, særligt
flygtninge og familiesammenførte, vil således fortsat
få undervisning i bl.a. dansk demokrati, medborgerskab, den
danske arbejdsmarkedsmodel, velfærdssamfundets
grundprincipper og det danske uddannelsessystem som led i den
ordinære danskuddannelse. Endvidere forestår Social-,
Børne- og Integrationsministeriet udarbejdelse af
informationsmateriale om medborgerskab samt rettigheder og pligter
i samfundet, som sprogskolerne forpligtes til at udlevere. I den
sammenhæng vil der indgå oplysninger om den
rådgivning og hjælp, der gives på bl.a.
krisecentrene.
2.5.4.
Indførelse af opdelte modultakster for kommunale
sprogcentre
2.5.4.1.
Gældende ret
Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser
(Danskuddannelse 1, 2 og 3) for at tage hensyn til individuelle
forudsætninger og integrationsmål for nyankomne
udlændinge. Hver af de tre danskuddannelser er opdelt i seks
moduler, som bl.a. benyttes i forbindelse med kommunernes
finansiering af danskuddannelserne. Kommunerne yder tilskud til
udbyderne af danskuddannelse efter takster pr. modul, hvor
størrelsen af taksten fastsættes ved aftale mellem
kommunerne og den enkelte udbyder.
Modultaksten udbetales i to lige store dele,
så kommunen udbetaler halvdelen af modultaksten til udbyderen
af danskuddannelse, når kursisten er blevet henvist til
danskuddannelse, og undervisningen på modulet er
påbegyndt (starttakst), og udbetaler den anden halvdel,
når kursisten har bestået den modultest, der afslutter
det pågældende modul (sluttakst).
Bestemmelsen om opdeling af de aftalte
modultakster blev indført i danskuddannelsesloven i 2010 for
at sikre, at afregningen tager højde for, at nogle kursister
forlader undervisningen, før modultesten er bestået,
og at det dermed undgås, at det offentlige finansierer
undervisning, som ikke reelt har fundet sted.
Bestemmelserne om aftalte modultakster og
afregning efter moduler gælder ikke for kommunernes afregning
med egne sprogcentre oprettet som kommunale institutioner.
Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte at tilrettelægge
betalingen som modultakstfinansieret.
2.5.4.2. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at kommunale og private
uddannelsesinstitutioner ligestilles, så der fremover
indføres et krav om, at taksten pr. modul også skal
aftales mellem kommunalbestyrelsen og det kommunale sprogcenter, og
at kommunalbestyrelserne skal benytte opdelte modultakster i
forbindelse med afregningen med de kommunale sprogcentre.
Det er regeringens opfattelse, at
indførelsen af opdelte modultakster for private sprogcentre
har betydet et øget fokus på omkostningerne til
danskuddannelse.
Reglerne gælder imidlertid ikke for de
kommunale sprogcentre. Dette betyder, at kommunerne for de
kommunale sprogcentre kan hjemtage refusion for et helt modul
allerede ved påbegyndelse af modulet. Herved er der risiko
for, at der sker refusion for undervisning, som reelt ikke finder
sted, samt at der ikke er det nødvendige fokus på, at
kursisterne gennemfører modulerne.
Der er ikke en saglig grund til, at kommunale
sprogcentre skal være underlagt en anden finansieringsmodel
end de øvrige udbydere.
På den baggrund foreslås det, at
kommunale og private uddannelsesinstitutioner ligestilles, så
der fremover indføres et krav om, at taksten pr. modul
også skal aftales mellem kommunalbestyrelsen og det kommunale
sprogcenter, og at kommunalbestyrelserne skal benytte opdelte
modultakster i forbindelse med afregningen med de kommunale
sprogcentre.
Dermed sikres ensartede vilkår og et
omkostningsfokus, uanset om udbyderen er privat eller kommunal, og
det sikres derved også, at det offentliges udgifter til
danskuddannelse reelt kommer kursisterne til gode.
2.5.5.
Justering af rådighedsbeløbene og styrket
opfølgning
2.5.5.1.
Gældende ret
Efter gældende regler refunderer staten
50 pct. af kommunens udgifter til integrationsprogrammer inden for
et rådighedsbeløb på 82.042 kr. pr. år
(2013-pl) gange antallet af helårspersoner i kommunen, der
deltager i tilbud som en del af integrationsprogrammet. På
samme måde refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter
til introduktionsforløb inden for et tilsvarende
rådighedsbeløb. Den statslige refusion bortfalder,
hvis kommunen afholder udgifter ud over
rådighedsbeløbet.
2.5.5.2. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at udgiftsstyringen af
området styrkes ved at nedjustere
rådighedsbeløbet for integrationsprogrammet til 73.000
kr. pr. helårsperson (2014-pl). Tilsvarende indebærer
forslaget en nedjustering af rådighedsbeløbet for
introduktionsforløbet til 50.000 kr. pr. helårsperson
(2014-pl).
Forslaget er et led i finansiering af aftalen.
2.6. Fonden
for Forebyggelse og Fastholdelse
2.6.1.
Fondens anvendelsesområde
Forebyggelsesfonden blev oprettet ved lov nr.
87 af 30. januar 2007. Loven udmøntede den del af aftalen af
20. juni 2006 om initiativer til sikring af fremtidens velstand og
velfærd og investeringer i fremtiden (velfærdsaftalen),
der vedrørte oprettelse af en forebyggelsesfond. Fonden
blev etableret med en bestyrelse, et antal faglige rådgivende
udvalg og et sekretariat. Fonden blev oprettet med en kapital
på 3 mia. kr. På baggrund af regeringsudspillet "Et
godt og langt arbejdsliv for alle" blev fondens formål ved
lov nr. 1381 af 23. december 2012 udvidet til fremover at omfatte
støtte til forebyggelse, fastholdelse og inklusion på
arbejdsmarkedet.
Der kunne herefter ydes støtte til
indsatser, der
• forebygger
fysisk og psykisk nedslidning samt arbejdsulykker og
erhvervssygdomme,
• bidrager til
at fastholde seniorer samt medarbejdere med nedsat arbejdsevne
eller bidrager til hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter
sygdom,
• bidrager til
inklusion på arbejdsmarkedet.
2.6.1.1.
Gældende ret
Det er i loven angivet, at der kan ydes
støtte til formålene forebyggelse, fastholdelse og
inklusion på arbejdsmarkedet.
Der kan ydes støtte til følgende
indsatser:
1) Indsatser, der
forebygger fysisk og psykisk nedslidning samt arbejdsulykker og
erhvervssygdomme.
2) Indsatser, der
bidrager til at fastholde seniorer samt medarbejdere med nedsat
arbejdsevne eller bidrager til hurtig tilbagevenden til
arbejdsmarkedet efter sygdom.
3) Indsatser, der
bidrager til inklusion på arbejdsmarkedet.
2.6.1.2.
Forslagets indhold
Det foreslås, at der ud over de
nuværende indsatser fremover også skal kunne ydes
støtte til indsatser, der bidrager til hurtig tilbagevenden
til arbejdsmarkedet ikke kun efter sygdom.
Med forslaget præciseres det, at
begrebet inklusion i lov om Fonden for Forebyggelse og
Fastholdelses formålsparagraf (§ 2) også rummer,
at fonden med sine støttemuligheder skal kunne
understøtte, at udsatte borgere kan blive inkluderet
på arbejdsmarkedet med det formål at medvirke til, at
færre ender på passiv forsørgelse.
Ændringen skal tilvejebringe grundlaget for, at fondens
midler fremover kan anvendes til indsatser overfor personer, der er
ramt af længerevarende ledighed. Det er i denne
sammenhæng således ikke en forudsætning, at
borgeren har en lille eller begrænset arbejdsevne.
Behovet for en udvidelse af forståelsen
af begrebet inklusion og af indsatsområderne for fondens
midler er aktualiseret af aftalen mellem regeringen og Enhedslisten
om at anvende blandt andet fondens midler til finansiering af den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse.
2.7. Digital
kommunikation mellem arbejdsløshedskasser og borgere mv.
2.7.1.
Gældende regler
I arbejdsløshedsforsikringslovens
§ 100 b er der en bemyndigelse til at fastsætte regler
om digital kommunikation mellem medlemmet,
arbejdsløshedskassen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for
Fastholdelse og Rekruttering, Arbejdsskadestyrelsen og
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Reglerne er udformet
således, at medlemmet kan få en ret, men ikke pligt,
til at benytte digital kommunikation. Medlemmet kan således
frit vælge formen for henvendelsen til forvaltningen eller
arbejdsløshedskassen.
Det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget til § 100 b (L150 2002/2003), at medlemmet kan
få en ret, men ikke pligt, til at benytte digital
kommunikation. Derfor er der i reglerne en ret for medlemmet til at
kunne vælge at give en skriftlig erklæring på tro
og love i stedet for at benytte elektroniske meddelelser og
blanketter.
Der er fastsat regler om sikker elektronisk
udveksling af dokumentation i arbejdsløshedsforsikringen
mellem Arbejdsskadestyrelsen og arbejdsløshedskasserne,
Arbejdsmarkedsstyrelsen og arbejdsløshedskasserne, Styrelsen
for Fastholdelse og Rekruttering og arbejdsløshedskasserne
og arbejdsløshedskasserne indbyrdes, jf.
bekendtgørelse nr. 901 af 3. september 2012. Videre er der
fastsat regler om udbetaling af ydelser mv. ved brug af
elektroniske meddelelser og blanketter og regler om telefonisk
indtastning af dagpengekort.
Den fællesoffentlige
digitaliseringsstrategi har betydet, at borgerne i flere og flere
tilfælde får pligt til at benytte digital kommunikation
ved henvendelser til og fra det offentlige. Efter lov om Offentlig
Digital Post bliver borgere obligatorisk tilsluttet til Digital
Post, og den del af loven forventes at blive sat i kraft fra den 1.
november 2014.
Arbejdsløshedskasserne, som
administrerer udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge,
efterløn mv., er private foreninger, og de er derfor med
hensyn til den digitale kommunikation med deres medlemmer ikke
omfattet af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Den
digitale kommunikation mellem kassen og medlemmet er heller ikke
omfattet af lov om Offentlig Digital Post.
2.7.2. Forslagets indhold
Arbejdsløshedskasserne er i dag langt
fremme i digitaliseringen af medlemsbetjeningen, og kasserne vil
kunne gøre medlemsbetjeningen endnu mere effektiv,
såfremt de får mulighed for kun at have én form
for skriftlig kommunikation med medlemmerne.
Konkret foreslås det, at der i §
100 b i loven indføres hjemmel til, at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet kan fastsætte regler om
digital kommunikation mellem medlemmet og
arbejdsløshedskassen, herunder regler om at medlemmet og
arbejdsløshedskassen har pligt til at anvende digital
kommunikation, når arbejdsløshedskassen har
indført det.
Forslaget har to hovedformål:
• At den
enkelte arbejdsløshedskasse kan beslutte, at det skal
være en pligt for kassens medlemmer at kommunikere digitalt
med arbejdsløshedskassen. Overgangen til digital
kommunikation kan ske i takt med, at den enkelte
arbejdsløshedskasse er i stand til at stille sikre
IT-løsninger til rådighed for medlemmerne. Der skal
dog være mulighed for, at mindre IT-parate medlemmer af en
arbejdsløshedskasse kan blive fritaget for den pligtige
digitale kommunikation med arbejdsløshedskassen.
• At
sidestille retsvirkningerne af digital kommunikation mellem
medlemmerne og arbejdsløshedskasserne med retsvirkningerne
af skriftlige meddelelser, der sendes med almindelig papirpost.
Reglerne vil give mulighed for, at
arbejdsløshedskasser, som ønsker fuld digital
kommunikation med medlemmerne, kan indføre den form for
kommunikation i den takt, arbejdsløshedskasserne er klar til
at stille sikre IT-løsninger til rådighed.
Arbejdsløshedskasser, der ikke ønsker det, skal have
mulighed for at lade være. Reglerne skal også give
mulighed for, at den enkelte arbejdsløshedskasse kan
vælge at indføre fuld digital kommunikation på
områder, hvor kassen mener, det er relevant, men fortsat have
papirbaseret kommunikation med medlemmerne på andre
områder.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at
fastsætte regler om, at når arbejdsløshedskassen
har indført pligt til digital kommunikation, skal al
kommunikation mellem arbejdsløshedskassen og medlemmet
foregå digitalt, det vil sige både fra medlemmet til
arbejdsløshedskassen og fra arbejdsløshedskassen til
medlemmet. Det betyder, at medlemmet dagligt skal holde sig
orienteret med hensyn til, om medlemmet har modtaget digital post
fra arbejdsløshedskassen i den digitale postløsning.
Der bliver dog mulighed for, at medlemmet kan blive fritaget for
den pligtige digitale kommunikation med
arbejdsløshedskassen, jf. nedenfor.
Der vil i de administrativt fastsatte regler
blive stillet krav til den information, som
arbejdsløshedskassen skal give sine medlemmer, før
kassen indfører pligt til digital kommunikation på de
enkelte områder. Tilsvarende vil reglerne også omfatte
krav til arbejdsløshedskassernes information, såfremt
kassen ønsker at vende tilbage til almindelig papirpost
efter at have haft pligtig digital kommunikation med medlemmerne
på nogle eller alle områder.
Arbejdsløshedskassen kan beslutte, at
pligten til digital kommunikation også skal omfatte kassens
kommunikation med personer, der ønsker at blive medlem af
arbejdsløshedskassen og tidligere medlemmer af
arbejdsløshedskassen. Arbejdsløshedskassen skal i de
tilfælde stille digitale løsninger til rådighed
og vejlede om, hvordan personen kan komme i kontakt med kassen. Det
kan fx ske via kassens hjemmeside.
Der vil administrativt blive fastsat regler
om, at et medlem kan blive fritaget for den pligtige digitale
kommunikation med arbejdsløshedskassen.
Fritagelsesmuligheden skal administreres af
arbejdsløshedskasserne. Der er en fritagelsesmulighed i lov
om Offentlig Digital Post, hvorefter kommunen kan træffe
afgørelse om fritagelse, hvis der foreligger særlige
omstændigheder, som kan bevirke, at en person er hindret i at
modtage sin post digitalt. Reglerne om fritagelse fra digital
kommunikation med arbejdsløshedskassen vil tage udgangspunkt
i reglerne, som er fastsat i medfør af lov om Offentlig
Digital Post. Det følger heraf, at der vil blive mulighed
for at fritage en person, der ikke har adgang til computer med
internetforbindelse i sit hjem.
Arbejdsløshedskasserne skal stille den
digitale kommunikationsløsning til rådighed for
medlemmerne. Arbejdsløshedskasserne drives med forskellige
IT-systemer til løsning af opgaverne inden for
arbejdsløshedsforsikringen, og der stilles i lovgivningen en
række drifts- og sikkerhedsmæssige krav til systemerne.
I forhold til den digitale kommunikation mellem
arbejdsløshedskasser indbyrdes og mellem
arbejdsløshedskasser og offentlige myndigheder stilles der i
dag krav om, at der er etableret en sikker internetforbindelse
mellem afsender og modtager, og at udvekslingen sker signeret og
krypteret. Der vil blive stillet tilsvarende krav til de digitale
kommunikationsløsninger, som arbejdsløshedskasserne
stiller til rådighed for medlemmerne.
De gældende regler i lovens § 100 b
om hjemmel til at fastsætte regler om digital kommunikation
mellem arbejdsløshedskasserne, Arbejdsmarkedsstyrelsen,
Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, Arbejdsskadestyrelsen
og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg videreføres i
øvrigt uændret.
Generelt
IT-nedbrud og brug af papir
Der vil blive fastsat regler om, at digital
kommunikation skal anvendes, selvom afsenderens egen computer ikke
fungerer, afsenderen ikke har skaffet sig en eventuel
fornøden digital signatur eller har mistet koden til sin
digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op
til afsenderen at overvinde. Dette gælder, uanset om
afsenderen er arbejdsløshedskassen eller medlemmet.
Ved generelle IT-nedbrud og mere lokale
nedbrud, fx på grund af hackerangreb mod en
arbejdsløshedskasses hjemmeside, vil der i reglerne blive
fastsat pligt for arbejdsløshedskassen til så hurtigt
som muligt at få etableret løsninger, som kan
afhjælpe konsekvenserne af, at medlemmer og
arbejdsløshedskassen ikke kan kommunikere digitalt med
hinanden. Det kan fx være, at medlemmet i stedet kan printe
og aflevere et manuelt udfyldt ydelseskort til kassen. Tilsvarende
kan et medlem sende en meddelelse som papirpost til
arbejdsløshedskassen, hvis et generelt IT-nedbrud o.lign.
forhindrer den digitale kommunikation.
Ved generelle IT-nedbrud mv. vil medlemmet
ikke være i stand til at kommunikere digitalt med sin
arbejdsløshedskasse eller få adgang til sin digitale
post. I disse situationer må medlemmet ikke stilles ringere
på grund af sin pligt til at kommunikere digitalt med
arbejdsløshedskassen.
Medlemmet skal foretage rimelige forsøg
på at kommunikere digitalt med sin arbejdsløshedskasse
eller få adgang til sin digitale post. Medlemmet skal i
øvrigt på anden vis forsøge at afhjælpe
konsekvenserne af den manglende digitale kommunikation, fx ved at
benytte traditionelle kommunikationsmetoder.
Ved en efterfølgende vurdering af, om
medlemmet har forsøgt at afhjælpe
kommunikationsproblemerne, vil det være en konkret vurdering,
hvor nedbruddets længde og placering i forhold til frister og
medlemmets egen indsats mv. vil kunne indgå som
væsentlige elementer.
Lovforslaget vil i øvrigt ikke
afskære fra brugen af papir (fx blanketter, erklæringer
mv.), såfremt der i lovgivning uden for
Beskæftigelsesministeriets område er pligt til at
anvende papirer og papirpost.
Forholdet
til persondataloven
Den digitale kommunikation mellem
arbejdsløshedskasserne og medlemmerne er omfattet af lov om
behandling af personoplysninger (Persondataloven). Det
indebærer, at arbejdsløshedskassernes løsninger
til brug for den digitale kommunikation skal indrettes og til
stadighed opdateres, så de lever op til de krav om de
fornødne sikkerhedsforanstaltninger, som følger af
persondataloven og databeskyttelsesdirektivet.
Regler på bekendtgørelsesniveau,
der udarbejdes i medfør af lovforslaget, vil i medfør
af reglerne i persondataloven blive forelagt for Datatilsynet.
Forholdet
til forvaltningsloven
Arbejdsløshedskasserne er private
foreninger og er derfor ikke omfattet af forvaltningsloven.
Arbejdsløshedskasserne skal dog følge en række
forvaltningsretlige principper, hvilket dels fremgår af
§ 65 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dels af
regler om krav til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og
afgørelser, som er fastsat i medfør af § 65 a.
Denne retstilstand ændres ikke med dette lovforslag.
Retsvirkninger af at anvende digital kommunikation
Det foreslås videre, at der i et nyt
stk. 3 fastsættes regler om, hvornår en digital
meddelelse anses for at være kommet frem til adressaten, dvs.
til modtageren af meddelelsen. Tidspunktet for, hvornår
meddelelsen er kommet frem, har blandt andet betydning for
beregningen af, hvornår eventuelle tidsfrister begynder at
løbe, og for starttidspunktet for beregningen af
klagefristen.
Efter forslaget anses en meddelelse for at
være kommet frem til adressaten, når den er
tilgængelig for adressaten, dvs. fra det tidspunkt, hvor
adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med
indholdet af meddelelsen. Meddelelsen er tilgængelig,
når adressaten vil kunne fremkalde meddelelsen på en
almindeligt fungerende computer tilsluttet internettet med
almindeligt tilgængelige programmer og dermed gøre sig
bekendt med meddelelsens indhold. Det er således i praksis
uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig
bekendt med indholdet af meddelelsen.
For så vidt angår kommunikation
fra arbejdsløshedskassen til medlemmet, vil digitale
meddelelser blive sendt via den sikre digitale postløsning,
som arbejdsløshedskassen har stillet til rådighed. Det
vil sige, at den digitale meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for medlemmet i den
digitale postløsning, som arbejdsløshedskassen har
stillet til rådighed.
2.8.
Permanentgørelse af den supplerende varslingsindsats
Varslingspuljerne sikrer, at ansatte i
forbindelse med større afskedigelser hurtigt kan få
hjælp til at komme tilbage i job, og de har vist sig at
være et meget brugt redskab til at afbøde de negative
virkninger af større afskedigelser af stor betydning for et
lokalområde.
Regeringen og Enhedslisten har i forbindelse
med aftalen om finansloven for 2013 aftalt, at den supplerende
varslingsindsats skal gøres permanent. Samtidig
tilføjes varslingspuljerne permanent nye midler. Der
afsættes på den baggrund yderligere 15 mio. kr.
årligt fra 2013 og frem til varslingspuljerne.
2.8.1.
Gældende ret
I henhold til § 102 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kan jobcenteret ved større
afskedigelser tilbyde jobsøgningskurser i op til 2 uger til
beskæftigede i opsigelsesperioden og tilskud til udgifter til
opkvalificering af de beskæftigede i opsigelsesperioden
i op til 8 uger. Ved større afskedigelser forstås
mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted med mindst
100 ansatte.
Finansieringen sker fra den almindelige
varslingspulje med hjemmel i § 43 i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. I henhold til
bestemmelsen kan det regionale beskæftigelsesråd inden
for rammerne af en særlig statslig bevilling
iværksætte initiativer til at sikre en hurtig og aktiv
indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller
større afskedigelser af stor betydning for et
lokalområde.
Bevillingen kan blandt andet anvendes til de
redskaber for beskæftigede, der er nævnt i § 102 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
I 2010 indgik den daværende regering
(Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti en
aftale om at afsætte 20,0 mio. kr. til et forsøg med
en supplerende varslingsindsats for varslede personer, der blev
ledige efter opsigelsesperiodens udløb. Forsøget
løb oprindelig fra 1. marts til 31. december 2010 og er
siden forlænget til udgangen af 2013.
Forsøget indebærer, at alle
jobcentre inden for en økonomisk ramme kan give tilbud om
jobsøgningskurser i op til 2 uger og tilbud om vejledning og
opkvalificering i op til 8 uger til dagpengemodtagere og modtagere
af kontanthjælp, som har været omfattet af mulighed for
en indsats ved en større afskedigelse efter lovens
§ 102.
Sammenlagt må indsatsen efter
§ 102 og tilbud efter forsøget højst
udgøre 2 ugers jobsøgningskursus og 8 ugers
vejledning og opkvalificering for den enkelte person.
Tilbud i henhold til forsøget medregnes
ikke i varighedsbegrænsningen på tilbud om vejledning
og opkvalificering i første ledighedsperiode.
Tilbud i henhold til forsøget skal
være aftalt med personen senest 14 dage efter, at personen er
fratrådt virksomheden. Tilbuddet skal være
påbegyndt senest 3 måneder efter og afsluttet senest 6
måneder efter, at personen er fratrådt
virksomheden.
Alle 10 uger kan ligge efter
opsigelsesperioden, såfremt de finansieres af den supplerende
varslingsindsats.
2.8.2. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at den gældende
forsøgsordning med den supplerende varslingsindsats, hvor
varslede personer efter ophør af opsigelsesperioden fortsat
er omfattet af varslingsindsatsen, gøres permanent.
Dagpengemodtagere og modtagere af kontanthjælp, som
har været varslet afskediget, kan herefter af jobcenteret
tilbydes jobsøgningskurser i op til 2 uger og vejledning og
opkvalificering i op til 8 uger. Den samlede varslingsindsats i
opsigelsesperioden og herefter kan dog højst udgøre 2
ugers jobsøgningskursus og 8 ugers opkvalificering for den
enkelte person.
Forslaget sikrer, at de ledige, der har
været omfattet af en varsling efter lovens § 102,
fortsat kan ydes en indsats efter opsigelsesperioden. Tilbud efter
forslaget medregnes ikke i varighedsbegrænsningen på
tilbud om vejledning og opkvalificering i første
ledighedsperiode.
Personer, som ikke er berettiget til dagpenge
eller kontanthjælp, er ikke omfattet af forslaget.
Tilbud skal aftales senest 14 dage efter, at
den pågældende er fratrådt virksomheden, og skal
senest være påbegyndt 3 måneder efter, at den
ledige er fratrådt virksomheden, og være afsluttet
senest 6 måneder efter fratrædelsen.
Tilbud som led i varslingsindsatsen kan
kombineres med tilbud om virksomhedspraktik og om ansættelse
med løntilskud.
Den lovbundne ordinære varslingspulje
fortsætter uændret med tilførsel af nye midler.
Den supplerende varslingsindsats bliver en ny permanent lovbunden
ordning med selvstændig pulje.
2.9.
Afskaffelse af regler om at økonomiudvalget eller et
stående udvalg i kommunen skal varetage den umiddelbare
forvaltning af beskæftigelsesindsatsen mv.
Regeringen og Kommunernes Landsforening har
ved aftalen om kommunernes økonomi for 2014 aftalt, at de
bestemmelser i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, der fastlægger, at
økonomiudvalget eller et stående udvalg i kommunen
skal varetage den umiddelbare forvaltning af
beskæftigelsesindsatsen, afskaffes.
2.9.1.
Gældende ret
Efter de gældende regler i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
skal økonomiudvalget i kommunen varetage den umiddelbare
forvaltning af kommunens opgaver i forbindelse med
beskæftigelsesindsatsen.
Kommunalbestyrelsen kan dog i stedet
nedsætte et stående udvalg, der varetager
opgaverne.
Der er særlige tilsvarende regler for
placeringen af ansvaret for beskæftigelsesindsatsen i
kommuner med magistratsordning.
2.9.2. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at bestemmelserne i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, der fastlægger, at
økonomiudvalget eller et stående udvalg i kommunen
skal varetage den umiddelbare forvaltning af
beskæftigelsesindsatsen, afskaffes.
Bestemmelserne har ikke styrket det
kommunalpolitiske fokus på beskæftigelsesindsatsen, som
var den oprindelige intention. Der er derfor tale om en
unødvendig regulering af kommunernes udvalgsstruktur.
Den enkelte kommune vil med forslaget inden
for rammerne af det vedtagne årsbudget og i henhold
til lov om kommunernes styrelse kunne henlægge varetagelsen
af beskæftigelsesindsatsen til et udvalg efter egen
beslutning.
Forslaget vil frigøre ressourcer i
kommunerne og dermed medvirke til at forbedre rammerne for
kommunernes indsats.
Frikommunerne og en række kommuner, som
har søgt herom som led i Udfordringsretten, har efter
gældende regler tilladelse til at fravige reglerne om, at
økonomiudvalget i kommunen eller et stående udvalg
skal varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv
socialpolitik, dog ikke kapitel 10 og 10 a, lov om sygedagpenge,
barselloven samt de beskæftigelsesrettede opgaver efter
integrationsloven og ydelser knyttet hertil, dog ikke
§§ 35-39.
Denne tilladelse vil med forslaget blive
overflødig, idet den er indeholdt i forslaget.
Sager på
beskæftigelsesområdet vil med forslaget kunne behandles
i det udvalg, hvor kommunalbestyrelsen beslutter at placere
beskæftigelsesindsatsen i øvrigt.
Kommunalbestyrelsen vil med forslaget fortsat
have ansvaret for udførelsen af
beskæftigelsesindsatsen, herunder oprettelse af et
jobcenter.
2.10. Syge-
og barseldagpenge til modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse
2.10.1.
Gældende ret
Det fremgår af sygedagpengelovens §
32, stk. 1, nr. 2, og barsellovens § 27, stk. 1, nr. 2, at
beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge eller dagpenge
efter barselloven kan være opfyldt ved, at den
pågældende har ret til arbejdsløshedsdagpenge
eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse er ikke at
anse for en ydelse, der træder i stedet for
arbejdsløshedsdagpenge, idet der er tale om en ydelse, som
udbetales til personer, der ikke længere har ret til
arbejdsløshedsdagpenge. De gældende regler om ret til
sygedagpenge eller dagpenge efter barselloven vil således
ikke i sig selv give ret til sygedagpenge eller barseldagpenge til
personer, der har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
2.10.2. Den
foreslåede ordning
2.10.2.1.
Generel beskrivelse
I aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse
er det forudsat, at personer, som modtager ydelsen, vil kunne
opnå ret til sygedagpenge eller dagpenge efter
barselloven, som tilfældet er for ledige med ret til
arbejdsløshedsdagpenge.
Det foreslås derfor at ændre i
sygedagpengeloven og barselloven således, at modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil kunne være berettiget
til sygedagpenge og dagpenge efter barselloven.
2.10.2.2.
Sygedagpenge til modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
Formålet med ændringerne i
sygedagpengeloven er at sikre, at personer, der overgår til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, får ret til
sygedagpenge på tilsvarende vis som ledige med ret til
arbejdsløshedsdagpenge. Ændringerne knytter sig
særligt til opfyldelse af beskæftigelseskravet for ret
til sygedagpenge, anmeldelse af sygefraværet, anmodning om
sygedagpenge, størrelsen af sygedagpengene ved fuldt og
delvist fravær og muligheden for at medregne perioder med
midlertidig arbejdsmarkedsydelse på lige fod med perioder med
arbejdsløshedsdagpenge. Endvidere udvides
arbejdsløshedskassernes pligt til at anmelde
sygefraværet for dagpengeberettigede medlemmer til kommunen
med medlemmer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
2.10.2.3.
Barseldagpenge til modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse
Formålet med ændringerne i
barselloven er at sikre, at personer, der overgår til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, får ret til dagpenge efter
barselloven på tilsvarende vis som ledige med ret til
arbejdsløshedsdagpenge. Ændringerne knytter sig
særligt til opfyldelse af beskæftigelseskravet for ret
til barseldagpenge, størrelsen af barseldagpengene og
muligheden for at medregne perioder med midlertidig
arbejdsmarkedsydelse på lige fod med perioder med
arbejdsløshedsdagpenge.
2.11.
Forholdet til lov om frikommuner
Efter § 7 f i lov om frikommuner kan
kommunalbestyrelsen i en frikommune træffe beslutning om at
fravige § 2 i lov om seniorjob således, at personer, der
opfylder betingelserne for ret til seniorjob, kan tilbydes
ansættelse i seniorjob i private virksomheder. Bestemmelsen
trådte i kraft den 1. juli 2013, og forsøget om
seniorjob i private virksomheder ophører den 31. december
2015.
Lovforslagets § 11 om, at medlemmer, der
opbruger retten til dagpenge i perioden fra 6. januar 2014 til og
med 3. juli 2016, først kan overgå til seniorjob efter
udløbet af den periode, hvor de har ret til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse efter § 52 k, jf. lovforslagets § 1,
nr. 1, finder også anvendelse i forhold til frikommunerne.
Det indebærer, at medlemmer med bopæl i en frikommune,
der opbruger retten til dagpenge den 6. januar 2014 eller senere,
først kan overgå til seniorjob, herunder i en privat
virksomhed, når retten til arbejdsmarkedsydelse er
udløbet.
Beskæftigelsesministeren har med hjemmel
i forsøgsbestemmelsen i § 4 i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats givet
frikommunerne tilladelse til at gennemføre forsøg,
hvorefter de er undtaget fra reglerne i lovens § 14,
stk. 2 og 3, om, at økonomiudvalget eller et stående
udvalg i kommunen skal varetage den umiddelbare forvaltning af
beskæftigelsesindsatsen.
Forsøget er udmøntet ved §
3 i bekendtgørelse om frikommuneforsøg på
beskæftigelses- og sygedagpengeområdet.
Lovforslagets § 3, nr. 1, om
ophævelse af § 14, stk. 2-5, i lov om ansvaret for
og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats indebærer, at alle kommuner
vil blive omfattet af regler svarende til dem, der i henhold til
forsøget gælder for frikommunerne. Bestemmelsen i
§ 3 i bekendtgørelse om frikommuneforsøg
på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet vil
derfor blive ophævet.
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
I nedenstående tabel ses de samlede
direkte økonomiske og administrative konsekvenser af
forslaget om etablering af en midlertidig arbejdsmarkedsydelse i
2014-2017.
| | | | | Tabel 1. Direkte konsekvenser i alt | | | | | | | | | | Mio. kr.
2014-priser | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | I alt | 574,6 | 307,0 | 38,9 | 0 | Heraf | | | | | - Stat | 209,1 | 105,2 | 12,9 | 0 | - Kommuner | 365,5 | 201,8 | 26,0 | 0 | Heraf | | | | | - DUT | 37,5 | 46,2 | 9,8 | 0 | - Budgetgaranti | -36,2 | -36,4 | -7,2 | 0 | - Beskæftigelsestilskud | 520,6 | 638,9 | 135,6 | 0 | - Øvrige
indkomstoverførsler | -156,3 | -446,9 | -112,2 | 0 | | | | | |
|
3.1.
Etablering af ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse
3.1.1.
Forsørgelsesudgifter
Det foreslås, at kommunerne
medfinansierer udgifterne til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse
efter samme principper, som gælder for dagpenge, det vil sige
50 pct. af udgifterne i aktive perioder og 70 pct. i passive
perioder. Det foreslås, at kommunerne under ét
kompenseres for den resterende del af udgifterne via det
særlige beskæftigelsestilskud.
Det er beregningsteknisk forudsat, at ca.
5.745 helårspersoner vil benytte sig af retten til den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse i 2014, ca. 7.075
helårspersoner i 2015 og 1.505 helårspersoner i 2016.
Heraf forventes 35 pct. af målgruppen at være
forsørgere, og de resterende 65 pct. forventes at være
ikke-forsørgere.
Ledige får ret til en ugentlig
arbejdsmarkedsydelse på henholdsvis 3.260 kr. (2014-pl) for
personer med forsørgelsespligt over for børn og 2.445
kr. (2014-pl) for øvrige. Ydelsen er ikke afhængig af
familie- og formueindkomst.
Det vurderes, at personerne i målgruppen
er aktiverede 31,5 pct. af tiden, svarende til ca. 1.810
helårspersoner i 2014, 2.230 helårspersoner i 2015 og
475 helårspersoner i 2016 og dermed passive
arbejdsmarkedsydelsesmodtagere de resterende 68,5 pct. af tiden. De
aktiverede personer i målgruppen, som deltager i
løntilskud og jobrotation, modtager løn af
arbejdsgiverne, og skal derfor ikke have arbejdsmarkedsydelse under
tilbuddet. Det vurderes, at der i 2014 er ca. 375
helårspersoner i enten løntilskud eller jobrotation, i
2015 er ca. 460 helårspersoner, og i 2016 er ca. 95
helårspersoner i enten jobrotation eller
løntilskud.
Forslaget om en midlertidig
arbejdsmarkedsydelse vil på baggrund heraf medføre
merudgifter til forsørgelse. Forsørgelsesudgifterne
vil i et vist omfang blive modsvaret af mindreudgifter til
kontanthjælp, seniorjob og efterløn, jf. tabel 2.
Udgifterne til forsørgelse ved barsel
og sygdom for personer i målgruppen er inkluderet i
beregningen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.
Det skønnes, at nettoudgifterne til
forsørgelse til målgruppen vil udgøre 442,2
mio. kr. i 2014, 148,6 mio. kr. i 2015 og 4,7 mio. kr. i 2016.
Heraf vurderes det, at staten i 2014 vil få merudgifter
på 152,5 mio. kr., i 2015 merudgifter på 38,8 mio. kr.
og i 2016 mindreudgifter på 1,7 mio. kr. Tilsvarende
forventes det, at kommunerne vil få merudgifter på
289,7 mio. kr. i 2014, 109,7 mio. kr. i 2015 og 6,4 mio. kr. i
2016.
|
|
|
|
| Tabel 2. Forsørgelsesudgifter
fordelt på stat og kommune |
|
|
|
|
| Mio. kr.
2014-priser | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | Stat | 152,5 | 38,8 | -1,7 | 0 | Heraf arbejdsmarkedsydelse | 269,3 | 331,9 | 70,5 | 0 | Heraf besparelse på
forsørgelse (kontanthjælp) | -22,7 | -24,5 | -5,0 | 0 | Heraf besparelse på
forsørgelse (seniorjob) | -94,2 | -268,5 | -67,1 | 0 | Heraf besparelse på
forsørgelse (efterløn) | -2,3 | -5,1 | -0,5 | 0 | Kommune | 289,7 | 109,7 | 6,4 | 0 | Heraf arbejdsmarkedsydelse | 492,8 | 607,3 | 128,9 | 0 | Heraf besparelse på
forsørgelse (kontanthjælp) Heraf besparelse på
forsørgelse (seniorjob) | -46,8 -156,3 | -50,6 -446,9 | -10,3 -112,2 | 0 0 | I alt | 442,2 | 148,6 | 4,7 | 0 | | | | | |
|
3.1.2.
ATP-bidrag af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
Det foreslås, at der for personer, som
modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indbetales ATP-bidrag af
ydelsen efter samme principper som for modtagere af
arbejdsløshedsdagpenge. Bidraget er fastsat til 3,84 kr.
(2013-niveau) for hver times ydelse, der udbetales. Bidraget
finansieres ved, at dagpengemodtageren selv betaler 1/3 af
bidraget, arbejdsløshedskasserne betaler 1/3, og private
arbejdsgivere betaler 1/3 af bidraget, når medlemmet ikke
deltager i aktivering. ATP-bidraget finansieres i aktive perioder
ved, at dagpengemodtageren betaler 1/3 af bidraget, og staten
betaler 2/3 af bidraget.
Som det fremgår af afsnit 3.1.1. ,
forventes der i 2014 ca. 1.435 aktive ydelsesmodtagere, i 2015 ca.
1.770 aktive ydelsesmodtagere og i 2016 ca. 375 aktive
ydelsesmodtagere. Der vil dermed være 3.935 passive
ydelsesmodtagere i 2014, ca. 4.850 passive ydelsesmodtagere i 2015
og ca. 1.030 passive ydelsesmodtagere i 2016.
Forslaget om betaling af ATP-bidrag af den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse vil på baggrund heraf
medføre statslige merudgifter, jf. tabel 3.
Det skønnes, at nettoudgifterne til
ATP-bidrag af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse vil
udgøre i alt 39,4 mio. kr. i 2014, 48,5 mio. kr. i 2015 og
10,3 mio. kr. i 2016, jf. tabel 3. Heraf forventes den statslige
udgift at udgøre 7,0 mio. kr. i 2014, 8,7 mio. kr. i 2015 og
1,8 mio. kr. i 2016.
|
|
|
|
| Tabel 3. ATP-bidrag af den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse | | | | | | Mio. kr. | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | Aktiverede
ydelsesmodtagere | 10,5 | 13,0 | 2,8 | 0 | Heraf ydelsesmodtagerens andel | 3,5 | 4,3 | 0,9 | 0 | Heraf statens andel | 7,0 | 8,7 | 1,8 | 0 | Passive
ydelsesmodtagere | 28,8 | 35,5 | 7,5 | 0 | Heraf ydelsesmodtagerens andel | 9,6 | 11,8 | 2,5 | 0 | Heraf arbejdsløshedskassens
andel | 9,6 | 11,8 | 2,5 | 0 | Heraf arbejdsgiverens andel | 9,6 | 11,8 | 2,5 | 0 | I alt | 39,4 | 48,5 | 10,3 | 0 | | | | | |
|
3.1.3. Ferie
til arbejdsmarkedsydelsesmodtagere
Personer, som overgår til den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse fra en ydelse, hvor der i dag
sker optjening af ret til ferie, fx arbejdsløshedsdagpenge,
har optjent en ferieret med arbejdsmarkedsydelse. Personer, som
overgår til arbejdsmarkedsydelse fra en ydelse, hvor der i
dag ikke sker optjening af ret til ferie, fx særlige
uddannelsesydelse, har ikke optjent en ferieret med
arbejdsmarkedsydelse.
På baggrund heraf foreslås, at
personer på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, som ikke
har optjent en ferieret, tildeles en særlig ferieret på
15 dage, dvs. tre uger pr. ferieår (1. maj - 30. april).
Ferieydelsen udbetales med et beløb
svarende til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse og udbetales som
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvoraf kommunerne medfinansierer
70 pct. af udgiften. Kommunerne kompenseres under ét for den
resterende del af udgifterne til ferieydelse via
beskæftigelsestilskuddet.
Forslaget om en særlig ferieret
forventes at medføre merudgifter på ca. 3,0 mio. kr. i
2014.
3.1.4. Den
aktive indsats
Det foreslås, at kommunerne refunderes
for 50 pct. af deres driftsudgifter til køb af aktive tilbud
(læse-, skrive- og regnekurser og 8 ugers
uddannelsesforløb) samt for 50 pct. af deres udgifter til
løntilskud til virksomheder, der ansætter modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Kommunerne kompenseres under
ét for den resterende del af udgifterne til
løntilskud via beskæftigelsestilskuddet. Kommunerne
kompenseres også under ét for den resterende del af
driftsudgifterne til aktivering via budgetgarantien.
Staten refunderer fuldt ud (100 pct.)
kommunernes udgifter til jobrotationsydelse, når en modtager
af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse ansættes som vikar
for en beskæftiget, der deltager i efteruddannelse.
Det vurderes, at ca. 1.810
helårspersoner i den midlertidige
arbejdsmarkedsydelsesordning vil være i aktivering i 2014. I
2015 forventes aktiveringsomfanget at være ca. 2.230
helårspersoner og i 2016 ca. 473 helårspersoner. Heraf
forventes ca. 32 pct. at være i virksomhedspraktik, ca. 32
pct. i nytteindsats, ca. 4 pct. på læse-, skrive- og
regnekurser, ca. 10 pct. i 8 ugers uddannelsesforløb, ca. 2
pct. i jobrotation og ca. 18 pct. i løntilskud (offentlig og
privat). Idet der ikke er knyttet merudgifter (ud over udgifterne
til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse) til virksomhedspraktik
og nytteindsats, vurderes det, at de samlede udgifter til den
aktive indsats (netto) vil udgøre 82,1 mio. kr. i 2014,
102,4 mio. kr. i 2015 og 21,7 mio. kr. i 2016. Heraf forventes de
statslige driftsudgifter til aktivering at udgøre 48,5 mio.
kr. i 2014, 59,7 mio. kr. i 2015 og 12,5 mio. kr. i 2016.
Tilsvarende forventes det, at kommunerne vil få merudgifter
på 33,7 mio. kr. i 2014, 42,7 mio. kr. i 2015 og 9,2 mio. kr.
i 2016, jf. tabel 4.
Som følge af etablering af den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse er der en modgående
besparelse på driftsudgifterne til kontanthjælp samt
driftsudgifter til løntilskud til
kontanthjælpsmodtagere.
| Tabel 4. Driftsudgifter fordelt på
stat og kommune | | | | | | Mio. kr.
2014-priser | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | I alt | 82,1 | 102,4 | 21,7 | 0 | - Løntilskud (offentlig og
privat) | 46,3 | 57,1 | 12,1 | 0 | - Jobrotation | 13,0 | 15,0 | 3,0 | 0 | - 8 ugers uddannelse | 26,4 | 32,5 | 6,9 | 0 | - Læse-, skrive- og
regnekurser | 11,2 | 13,8 | 2,9 | 0 | - Besparelse aktivering af
kontanthjælpsmodtagere | -14,8 | -16,0 | -3,3 | 0 | Stat | 48,5 | 59,7 | 12,5 | 0 | Kommune | 33,7 | 42,7 | 9,2 | 0 | | | | | |
|
3.1.5.
Befordringsgodtgørelse
Det foreslås, at kommunerne
medfinansierer 50 pct. af udgifterne til
befordringsgodtgørelse. Kommunerne kompenseres under
ét for den resterende del af udgifterne til
befordringsgodtgørelse via
beskæftigelsestilskuddet.
Udgifterne til befordringsgodtgørelse
forventes at udgøre ca. 5,0 mio. kr. i 2014, 6,2 mio. kr. i
2015 og 1,3 mio. kr. i 2016.
Forslaget vurderes endelig at medføre
en øget opgave for kommunerne svarende til administrative
merudgifter i størrelsesorden af 37,5 mio. kr. i 2014, 46,2
mio. kr. i 2015 og 9,8 mio. kr. i 2016.
3.1.6.
Udskydelse af tilbud om seniorjob
Forslagets bestemmelse om, at personer, der er
berettiget til et seniorjob, skal opbruge retten til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse og de tilbud der medfølger, før
de kan overgå til et seniorjob, jf. lovforslagets § 10,
vurderes at betyde væsentligt mindre udgifter i årene
2014, 2015 og 2016. Bestemmelsen betyder, at personer der ellers
ville have ret til et seniorjob i 2014, nu først kan
overgå til et seniorjob i 2015, at personer, der før
var berettiget til et seniorjob i 2015, nu først kan
overgå til et seniorjob senere i 2015 eller i 2016, og
endelig at personer, der før var berettigede til et
seniorjob i 2016, nu først kan overgå til dette senere
i 2016.
Disse ændringer medfører en
reduceret tilgang til ordningen i årene 2014, 2015 og 2016,
således at antallet af helårspersoner skønnes
reduceret med hhv. 700 personer i 2014, 2.000 personer i 2015 og
500 personer i 2016.
Da staten yder et årligt tilskud til
kommunen på ca. 134.000 kr. pr. år (i 2014 niveau) for
hver fuldtidsperson ansat i seniorjob, vil statens udgifter som
følge af forslaget reduceres med 94,2 mio. kr. i 2014, 268,5
mio. kr. i 2015 og 67,1 mio. kr. i 2016 (i 2014 niveau).
Kommunerne dækker selv resten af
udgiften til de seniorjobansattes løn. Forslaget vil derfor
også reducere kommunernes udgifter. Kommunernes udgift regnes
som forskellen mellem det ovennævnte statslige tilskud og en
skønnet årsløn på ca. 358.000 kr. (i 2014
niveau). Som følge af ovenstående medfører
forslaget en reduktion i kommunernes udgifter på 156,3 mio.
kr. i 2014, 446,9 mio. kr. i 2015 og 112,2 mio. kr. i 2016.
| Tabel 5. Samlede økonomiske
konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af
forslag om en midlertidig arbejdsmarkedsydelse | | Mio. kr. løbende
priser | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | Stat | 209,1 | 105,2 | 12,9 | 0,0 | Heraf forsørgelse inkl.
løntilskud, jobrotation, seniorjob og efterløn | 185,2 | 76,1 | 6,7 | 0,0 | Heraf ATP-bidrag | 7,0 | 8,7 | 1,8 | 0,0 | Heraf merudgifter til ferie | 0,9 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Heraf driftsudgifter | 13,5 | 17,4 | 3,7 | 0,0 | Heraf befordringsgodtgørelse | 2,5 | 3,1 | 0,7 | 0,0 | Heraf administration | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Kommuner | 365,5 | 201,8 | 26,0 | 0,0 | Heraf forsørgelse inkl.
løntilskud, jobrotation og seniorjob | 311,7 | 137,0 | 12,2 | 0,0 | Heraf ATP-bidrag | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Heraf merudgifter til ferie | 2,1 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Heraf driftsudgifter | 11,7 | 15,5 | 3,4 | 0,0 | Heraf befordringsgodtgørelse | 2,5 | 3,1 | 0,7 | 0,0 | Heraf administration | 37,5 | 46,2 | 9,8 | 0,0 | I alt | 574,6 | 307,0 | 38,9 | 0,0 | Heraf kommunale udgifter fordelt
på: | | | | | DUT | 37,5 | 46,2 | 9,8 | 0,0 | Budgetgaranti | -36,2 | -36,4 | -7,2 | 0,0 | Beskæftigelsestilskud | 520,6 | 638,9 | 135,6 | 0,0 | Øvrige
indkomstoverførsler | -156,3 | -446,9 | -112,2 | 0,0 | |
|
|
|
|
|
De økonomiske konsekvenser for
kommunerne skal forhandles med de kommunale parter.
3.2.
Finansieringselementer
3.2.1.
Danskuddannelse for udlændige mv.
De samlede økonomiske og administrative
konsekvenser af lovforslaget i 2014-2017 er -162,8 mio. kr. i 2014,
-196,0 mio. kr. i 2015, -227,6 mio. kr. i 2016 og -234,2 mio. kr. i
2017, jf. det sammenfattende skema i pkt. 12. Af de samlede
udgifter skønnes -81,4 mio. kr. i 2014, -98,0 mio. kr. i
2015, -113,8 mio. kr. i 2016 og -117,1 mio. kr. i 2017 at
vedrøre kommunerne.
Lovforslaget træder i kraft den 30.
december 2013.
| | | | | Tabel 6. Samlede økonomiske
konsekvenser af lovforslaget fordelt på stat og kommune | | | | | | Mio. kr.,
2014-priser | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | Stat i alt Heraf: Drift Forsørgelse Øvrig | -81,4 ? -81,4 0,0 0,0 | -98,0 ? -98,0 0,0 0,0 | -113,8 ? -113,8 0,0 0,0 | -117,1 ? -117,1 0,0 0,0 | Kommuner i alt: Heraf: Drift Forsørgelse Øvrig Heraf: DUT Budgetgaranti Det særlige
beskæftigelsestilskud | -81,4 ? -81,4 0,0 0,0 ? 0,0 -81,4 0,0 | -98,0 ? -98,0 0,0 0,0 ? 0,0 -98,0 0,0 | -113,8 ? -113,8 0,0 0,0 ? 0,0 -113,8 0,0 | -117,1 ? -117,1 0,0 0,0 ? 0,0 -117,1 0,0 | Stat og kommuner i alt Heraf: Drift Forsørgelse Øvrig | -162,8 ? -162,8 0,0 0,0 | -196,0 ? -196,0 0,0 0,0 | -227,6 ? -227,6 0,0 0,0 | -234,2 ? -234,2 0,0 0,0 | | | | | |
|
De økonomiske konsekvenser for
kommunerne skal forhandles med de kommunale parter.
Nedenfor gennemgås de økonomiske
konsekvenser af lovforslagets enkelte elementer.
3.2.1.1.
Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning som grundtilbud til
nyankomne arbejdstagere, medfølgende ægtefæller,
studerende og au pair personer
Forslaget indebærer bl.a., at de
ordinære danskuddannelser indledningsvis erstattes med
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til udenlandske
arbejdstagere, medfølgende ægtefæller,
studerende og au pair personer, der fremover først vil have
adgang til de ordinære danskuddannelser efter at have
gennemført arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Denne
gruppe vil således kunne modtage op til 4½ års
danskuddannelse mod op til 3 år i dag.
Omfanget af den arbejdsmarkedsrettede
danskundervisning er fastsat til 250 timer, der skal
gennemføres inden for en periode på 1½
år. Tilbuddet er opdelt i fem forløb af 50 timer.
Kommunen afholder udgifter forbundet med forløbene efter en
fast timetakst på 90 kr. (2010-niveau). Udgiften til et
undervisningsforløb på 50 timer betales til udbyderen,
når kursisten henvises til introdansk. Staten refunderer 50
pct. af de samlede udgifter.
Det er forudsat, at enhedsprisen for
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er ca. 24.000 kr. pr.
helårsperson, mens den tilsvarende pris er ca. 35.000 kr. pr.
helårsperson for ordinær danskuddannelse. Endvidere er
det skønnet, at ca. 27 pct. af kursisterne hvert år
vil gå videre fra arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til
ordinær danskuddannelse på baggrund af tal fra Social-,
Børne- og Integrationsministeriets
danskundervisningsdatabase.
Forslaget forventes at medføre en
offentlig mindreudgift på 89,6 mio. kr. i 2014, 138,6 mio.
kr. i 2015, 180,6 mio. kr. i 2016 og 192,2 mio. kr. i 2017.
Forslaget indebærer endvidere, at de
kursister, der måtte ønske at forsætte på
en ordinær danskuddannelse, efter at de har gennemført
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, tilbydes at aflægge
en modultest med henblik på korrekt indplacering på den
rette uddannelse og det rette modul. Det er forudsat, at den
gennemsnitlige udgift til udarbejdelse og gennemførsel af
test er ca. 5 kr. pr. kursist. Forslaget forventes at
medføre en offentlig merudgift på 5,0 mio. kr. i 2014,
10,6 mio. kr. i 2015, 15,6 mio. kr. i 2016 og 18,0 mio. kr. i
2017.
| Tabel 7. Økonomiske konsekvenser
(Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning) af lovforslaget fordelt
på stat og kommune | | | | | | Mio. kr.,
2014-priser | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | Stat i alt | -42,3 | -64,0 | -82,5 | -87,1 | Kommuner i alt | -42,3 | -64,0 | -82,5 | -87,1 | Heraf: | | | | | DUT | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Budgetgaranti | -42,3 | -64,0 | -82,5 | -87,1 | Beskæftigelsestilskud | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Stat og kommune i alt | -84,6 | -128,0 | -165,0 | -174,2 | |
|
|
|
|
|
3.2.1.2.
Uddannelsesretten for personer under integrationsprogrammet udvides
fra de nuværende 3 år til samlet 5 år
Forslaget indebærer, at
uddannelsesretten for flygtninge og familiesammenførte
udvides fra de nuværende tre år til samlet fem
år. Det forudsættes, at forslaget vil medføre en
aktivitetsstigning for målgruppen på ca. 5 pct.
Forslaget forventes at medføre en offentlig merudgift
på 28,0 mio. kr. i 2014, 31,2 mio. kr. i 2015, 31,6 mio. kr.
i 2016 og 31,2 mio. kr. i 2017.
| Tabel 8. Økonomiske konsekvenser
(Udvidelse af uddannelsesretten) af lovforslaget fordelt på
stat og kommune | | | | | | Mio. kr.,
2014-priser | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | Stat i alt | 14,0 | 15,6 | 15,8 | 15,6 | Kommuner i alt | 14,0 | 15,6 | 15,8 | 15,6 | Heraf: | | | | | DUT | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Budgetgaranti | 14,0 | 15,6 | 15,8 | 15,6 | Beskæftigelsestilskud | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Stat og kommune i alt | 28,0 | 31,2 | 31,6 | 31,2 | |
|
|
|
|
|
3.2.1.3.
Kursus i samfundsforståelse og dansk kultur og historie
afskaffes som et selvstændigt tilbud
Forslaget indebærer, at kurset i danske
samfundsforhold og dansk kultur og historie afskaffes som et
selvstændigt tilbud til alle udlændinge. Nyankomne
udlændinge får fortsat undervisning i store dele af
indholdet af kurset som led i den ordinære danskuddannelse.
Ved indførelsen af kurset i 2010 blev det skønnet, at
kurset i gennemsnit ville koste ca. 4.600 kr. pr. kursist.
Udgifterne omfatter udgifter til lærere, tolke, lokaler og
undervisningsmaterialer. Forslaget forventes at indebære en
offentlig mindreudgift på 41,4 mio. kr. i 2014 og 41,2 mio.
kr. i 2015 og frem.
| Tabel 9. Økonomiske konsekvenser
(Afskaffelse af kursus i samfundsforståelse mv.) af
lovforslaget fordelt på stat og kommune | | | | | | Mio. kr.,
2014-priser | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | Stat i alt | -20,7 | -20,6 | -20,6 | -20,6 | Kommuner i alt | -20,7 | -20,6 | -20,6 | -20,6 | Heraf: | | | | | DUT | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Budgetgaranti | -20,7 | -20,6 | -20,6 | -20,6 | Beskæftigelsestilskud | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Stat og kommune i alt | -41,4 | -41,2 | -41,2 | -41,2 | | |
|
|
|
|
3.2.1.4.
Indførelse af opdelte modultakster for kommunale
sprogcentre
Forslaget indebærer, at der fremover
indføres krav om, at taksten pr. modul skal aftales mellem
kommunalbestyrelsen og det kommunale sprogcenter, og at
kommunalbestyrelserne skal benytte opdelte modultakster i
forbindelse med afregning med de kommunale sprogcentre. Forslaget
forventes at medføre en offentlig mindreudgift på 29,8
mio. kr. i 2014 og 30,0 mio. kr. i 2015 og frem.
| | | | | Tabel 10. Økonomiske konsekvenser
(Opdelte modultakster) af lovforslaget fordelt på stat og
kommune | | | | | | Mio. kr.,
2014-priser | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | Stat i alt | -14,9 | -15,0 | -15,0 | -15,0 | Kommuner i alt | -14,9 | -15,0 | -15,0 | -15,0 | Heraf: | | | | | DUT | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Budgetgaranti | -14,9 | -15,0 | -15,0 | -15,0 | Beskæftigelsestilskud | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Stat og kommune i alt | -29,8 | -30,0 | -30,0 | -30,0 | |
|
|
|
|
|
3.2.1.5.
Justering af rådighedsbeløbene og styrket
opfølgning
Efter gældende regler refunderer staten
50 pct. af kommunens udgifter til integrationsprogrammer inden for
et rådighedsbeløb på 82.042 kr. pr. år
(2013-pl) gange antallet af helårspersoner i kommunen, der
deltager i tilbud som en del af integrationsprogrammet. På
samme måde refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter
til introduktionsforløb inden for et tilsvarende
rådighedsbeløb. Den statslige refusion bortfalder,
hvis kommunen afholder udgifter ud over
rådighedsbeløbet.
Udgiftsstyringen af området
foreslås styrket ved at nedjustere
rådighedsbeløbet for integrationsprogrammet til 73.000
kr. pr. helårsperson (2014-pl). Tilsvarende indebærer
forslaget en nedjustering af rådighedsbeløbet for
introduktionsforløbet til 50.000 kr. pr. helårsperson
(2014-pl).
Forslaget forventes at medføre en
offentlig mindreudgift på 35,0 mio. kr. i 2014, 28,0 mio. kr.
i 2015, 23,0 mio. kr. i 2016 og 20,0 mio. kr. i 2017.
| | | | | Tabel 11. Økonomiske konsekvenser
(Justering af rådighedsbeløbene og styrket
opfølgning) af lovforslaget fordelt på stat og
kommune | | | | | | Mio. kr.,
2014-priser | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | Stat i alt | -17,5 | -14,0 | -11,5 | -10,0 | Kommuner i alt | -17,5 | -14,0 | -11,5 | -10,0 | Heraf: | | | | | DUT | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Budgetgaranti | -17,5 | -14,0 | -11,5 | -10,0 | Beskæftigelsestilskud | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Stat og kommune i alt | -35,0 | -28,0 | -23,0 | -20,0 | |
|
|
|
|
|
3.2.2.
Øvrig finansiering
Den øvrige finansiering af den
midlertidige arbejdsmarkedsordning for ledige, hvis dagpengeret er
opbrugt, foreslås tilvejebragt ved en målrettet
omprioritering af en række andre offentlige udgifter,
indtægter, puljer og reserver mv., jf. tabel 12.
| Tabel 12. Den øvrige finansiering
af den midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordning | | | | | | | Mio. kr. | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | Uddannelsespulje på
Beskæftigelsesministeriets område | 0 | 125,0 | 86,0 | 0 | 0 | Omprioritering af
beskæftigelsesrettede puljer og reserve mv. | 0 | 123,0 | 18,0 | 0 | 0 | - heraf beskæftigelsesrettede
aktiviteter | 0 | 25,0 | 0,0 | 0 | 0 | - heraf virksomhedsrettede
beskæftigelsesinitiativer | 0 | 80,0 | 0,0 | 0 | 0 | - heraf budgetregulering vedr. initiativer
mod udsatte | 0 | 18,0 | 18,0 | 0 | 0 | Forebyggelsesfonden, indsats for
arbejdsmiljø og mod social dumping | 0 | 51,0 | -51,0 | -51,0 | 0 | Reserve til grøn omstilling | 0 | 150,0 | -100,0 | -100,0 | 0 | Indkøbsbesparelse i 2014 | 0 | 35,0 | 0 | 0 | 0 | Rebudgettering af fonden for
velfærdsteknologi | 0 | 85,0 | -85,0 | 0 | 0 | Reserve til senere udmøntning | 0 | 0 | -72,0 | -275,0 | 0 | Provenu fra L228 om forlængelse af
uddannelsesordningen | 3,0 | 16,0 | 235,0 | 220,0 | 130,0 | Negativ budgetregulering på §
17 Beskæftigelsesministeriet | 0 | 3,0 | 0 | 0 | 0 | I alt | 3,0 | 588,0 | 31,0 | -206,0 | 130,0 | Finansiering fra danskuddannelse til
udlændinge mv. | | 162,8 | 196,0 | 227,6 | 234,2 | Finansiering i
alt | 3,0 | 750,8 | 227,0 | 21,6 | 364,2 | Direkte konsekvenser i alt (jf. tabel 1 og
5) | | -574,6 | -307,0 | -38,9 | -0,0 | Netto | 3,0 | 176,2 | -80,0 | -17,3 | 364,2 | | | | | | |
|
Finansieringselementerne indebærer:
• Det
foreslås, at den særlige uddannelsespulje, som skal
skabe et uddannelsesløft for ufaglærte ledige og
ledige med forældede uddannelser, reduceres med hhv. 125,0
mio. kr. i 2014 og 86,0 mio. kr. i 2015.
• Det
foreslås, at de beskæftigelsesrettede puljer og
reserver omprioriteres i 2014 og 2015 med hhv. 123,0 mio. kr. og
18,0 mio. kr.
• Det
foreslås, at fonden for forebyggelse og fastholdelse
afsætter 51,0 mio. kr. i 2014 til finansiering af
lovforslaget. I 2015 og 2016 tilbageføres årligt 51,0
mio. kr. til Forebyggelsesfonden.
• Det
forslås, at 150,0 mio. kr. af puljen til grøn
omstilling og beskæftigelse i 2014 omprioriteres. I 2015 og
2016 tilbageføres årligt 100,0 mio. kr. til
puljen.
• Det
foreslås, at merprovenuet som følge af
indkøbsbesparelser i staten på 35,0 mio. kr. i 2014,
benyttes til finansiering af lovforslaget.
• Det
foreslås, at besparelsen på 85,0 mio. kr. i 2014
opnået på Fonden for Velfærdsteknologi som
følge af en rebudgettering benyttes til finansiering af
lovforslaget. I 2015 tilbageføres 85,0 mio. kr. til Fonden
for Velfærdsteknologi.
• Det
foreslås, at der afsættes en reserve på 72,0 mio.
kr. i 2015 og 275,0 mio. kr. i 2016 til senere
udmøntning.
• I
forbindelse med Lovforslag L228 om forlængelse af
uddannelsesordningen opnås et provenu i 2013 til 2017
på hhv. 16,0 mio. kr. i 2013, 235,0 mio. kr. i 2014, 220,0
mio. kr. i 2015 og 130,0 mio. kr. i 2017. Det foreslås, at
provenuet benyttes til finansiering af lovforslaget.
• Til
finansiering af merudgifterne til ferie til
arbejdsmarkedsydelsesmodtagere på 3,0 mio. kr. i 2014 optages
en negativ budgetregulering på
Beskæftigelsesministeriets § 17 på finansloven for
2014. Budgetreguleringen udmøntes senest i forbindelse med
lov om tillægsbevilling for 2014.
Som det fremgår af tabel 12,
medfører lovforslaget et samlet nettoprovenu i 2014 på
176,2 mio. kr., hvorimod der i 2015 til 2016 er et merudgiftsbehov
på hhv. 80,0 mio. kr. i 2015 og 17,3 mio. kr. i 2016. I 2017
er der et provenu på 364,2 mio. kr.
3.3.
Permanentgørelse af den supplerende varslingsindsats
De økonomiske konsekvenser af forslaget
om permanentgørelse af den supplerende varslingsindsats er
allerede udmøntet på finansloven for 2013.
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet, da ATP-bidraget af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse skal finansieres efter samme principper som
for modtagere af dagpenge.
Bidraget finansieres ved, at ydelsesmodtageren
selv betaler 1/3 af bidraget, arbejdsløshedskasserne betaler
1/3, og private arbejdsgivere betaler 1/3 af bidraget, når
medlemmet ikke deltager i aktivering. ATP-bidraget finansieres dog
i aktive perioder ved, at ydelsesmodtageren betaler 1/3 af
bidraget, og staten betaler 2/3 af bidraget. Det forventes, at de
private arbejdsgivere får en merudgift på 9,6 mio. kr.
i 2014, 11,8 mio. kr. i 2015 og 2,5 mio. kr. i 2016 som
følge af forslaget.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
6.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har
ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet
til EU-retten
Forslaget om målretning af
forebyggelsesfonden berører umiddelbart ikke EU's regler om
statsstøtte og EU's regler om udbud. I det omfang fondens
midler udbetales som økonomisk støtte til offentlige
og private virksomheder, sker udbetalingerne fra fonden - som
hidtil - i overensstemmelse med EU's regler for
statsstøtte.
I det omfang fondens midler udbetales på
baggrund af udbud, skal EU's udbudsregler iagttages.
Forslaget indeholder i øvrigt ikke
EU-retlige konsekvenser.
8.
Hørte myndigheder og organisationer
Udkast til lovforslag er forud for
fremsættelsen sendt i høring hos følgende
organisationer mv.:
Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassernes
Samvirke, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige
Erhvervsdrivende (ASE), Beskæftigelsesrådet, Business
Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Danske Advokater, Dansk
Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, Det Centrale
Handicapråd, Det faglige hus, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og
arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Ledere ved
Danskuddannelserne, Frie Funktionærer, Jobrådgivernes
Brancheforening, KL, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening,
Kristelig Fagbevægelse, Rigsrevisionen, Uddannelsesforbundet,
Frikommunerne: Gladsaxe, Gentofte, Fredensborg, Vesthimmerland,
Fredericia, Viborg, Odense, Vejle, Odsherred.
| | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | 9. Sammenfattende skema | | | | Vurdering af
konsekvenser af lovforslaget | | | | 2013-priser | Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Stat: 2014: 2015: 2016: 2017: | ? -795,1 mio. kr. -742,2 mio. kr. -407,9 mio. kr. -247,1 mio. kr. | Stat: 2014: 2015: 2016: 2017: | ? 334,8 mio. kr. 718,4 mio. kr. 513,0 mio. kr. 0,0 mio. kr. | | Kommune: | Kommune: | 2014: 2015: 2016: 2017: | -292,8 mio. kr. -604,5 mio. kr. -238,2 mio. kr. -117,1 mio. kr. | 2014: 2015: 2016: 2017: | 539,4 mio. kr. 662,1 mio. kr. 140,6 mio. kr. 0,0 mio. kr. | | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Stat: Ingen | Stat: Ingen | | | Kommune: Ingen | Kommune: | | 2014: 2015: 2016: 2017: | 37,5 mio. kr. 46,2 mio. kr. 9,8 mio. kr. 0,0 mio. kr. | | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | 2014: 2015: 2016: 2017: | 9,6 mio. kr. 11,8 mio. kr. 2,5 mio. kr. 0,0 mio. kr. | | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
konsekvenser | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr.
1
Der foreslås indført en
midlertidig arbejdsmarkedsydelse til ledige, som opbruger deres
dagpengeret eller retten til uddannelse og særlig
uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som
har opbrugt deres dagpengeret, jf. lov nr. 1374 af 23. december
2012, som ændret ved lov nr. 790 af 28. juni 2013.
Der er tale om et nyt og midlertidigt
instrument i beskæftigelsesindsatsen. Der findes
således ikke lovgivning om midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Det foreslås, at der indsættes et
selvstændigt kapitel i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., som regulerer betingelserne for ret til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Udgangspunktet for reglerne er, at de med
visse tilpasninger følger de regler, der gælder for
modtagelse af arbejdsløshedsdagpenge.
Det er således
arbejdsløshedskasserne, som skal forestå
administrationen af ordningen. Derved opnås, at
arbejdsløshedskassernes administrative og it-tekniske
systemer i størst muligt omfang kan benyttes ved
administrationen.
Forslaget
til § 52 g
Det foreslås i stk.1, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse
gives til et fuldtidsforsikret medlem af en
arbejdsløshedskasse, hvis pågældende
1) opbruger retten
til dagpenge fra den 6. januar 2014 til og med den 3. juli 2016,
eller
2) opbruger retten
til uddannelse og særlig uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret,
fra den 30. december 2013 til og med den 5. januar 2015.
Både personer, hvis ret til dagpenge
ophører som følge af udløb af ydelsesperioden
og referenceperioden, jf. lovens § 55, stk. 1, og § 2,
stk. 2-4, i lov nr. 703 af 25. juni 2010, er omfattet af
målgruppen i § 52 g, stk. 1, nr. 1.
Forbrug af dagpenge opgøres i hele
uger. Det betyder, at dagpengeperioden altid vil slutte ved en uges
udløb. I aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er
målgruppen afgrænset i forhold til hvilket
halvår, deres dagpengeret henholdsvis ret til
uddannelsesordning udløber. Denne angivelse er imidlertid
ikke præcis nok i forhold til opgørelse af forbrug af
dagpengeperioder. Det foreslås derfor, at målgruppen
periodemæssigt afgrænses ved brug af datoangivelser,
som svarer til udløb af en dagpengeuge. Datoerne er fastsat
således, at den enkelte person stilles bedst muligt.
Tilsvarende gælder for afgrænsningen af længden
af den samlede ydelsesperiode i forslaget til § 52 k, hvortil
henvises.
Det bemærkes, at udløbet af
retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse senest kan
ske den 5. januar 2015.
Det foreslås videre, at det er en
betingelse for ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at
pågældende er eller lader sig fuldtidsforsikre. I
aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er der ikke taget
stilling til ydelsesmodtagerens forsikringsstatus. Forslaget
skyldes administrative hensyn, idet der ellers skulle være en
fuldtidssats og en deltidssats, som ville udgøre 2/3 af
fuldtidssatsen.
Det bemærkes i den forbindelse, at
arbejdsmarkedsydelsen erstatter den særlige
uddannelsesydelse, hvor der kun er en sats for forsørgere
henholdsvis ikke-forsørgere. Som konsekvens af forslaget
skal medlemmet betale medlemsbidrag som fuldtidsforsikret (svarende
til 3.840 kr. i 2013-niveau). Der vil i medfør af forslagets
§ 52 q blive fastsat nærmere administrative regler om
deltidsforsikredes ret til at blive fuldtidsforsikret.
Det foreslås i stk.
2, at dagpengemodtageres overgang til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse sker automatisk uden ansøgning. Det
skyldes, at pågældende allerede er registreret som
dagpengemodtager i arbejdsløshedskassen.
Det foreslås videre i stk. 3, at overgang fra den særlige
uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som
har opbrugt deres dagpengeret, til midlertidig arbejdsmarkedsydelse
sker efter ansøgning. Det skyldes, at pågældende
ikke modtager ydelser fra arbejdsløshedskassen og
måske heller ikke er medlem af kassen. Det foreslås i
disse tilfælde, at overgangen tidligst kan ske fra
ansøgningstidspunktet. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse
udbetales dog fra tidspunktet for ophør af den særlige
uddannelsesydelse, hvis ansøgning er modtaget senest 21
kalenderdage efter udløb af ret til særlig
uddannelsesydelse. Pågældende skal senest være
tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende på
ansøgningstidspunktet.
Det foreslås i stk.
4, at det er en betingelse for ret til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, at pågældende er ledig, og at
pågældende i øvrigt opfylder betingelserne i
kapitel 9 b, samt at pågældende ikke er overgået
til efterløn.
Det foreslås også, at et medlem,
som har opbrugt retten til dagpenge før den 6. januar 2014,
og som er omfattet af seniorjobordningen, jf. lov om seniorjob,
ikke kan få ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Aftale
om midlertidig arbejdsmarkedsydelse indebærer ikke
ændringer i retten til seniorjob for medlemmer, der opbruger
retten til dagpenge før den 6. januar 2014. Det betyder, at
de senest skal ansøge om seniorjob 2 måneder efter, at
retten til dagpenge er udløbet. Hvis et medlem ikke har
ansøgt rettidigt, mister medlemmet som udgangspunkt retten
til seniorjob, og det betyder, at medlemmet ikke længere er
omfattet af seniorjobordningen.
Forslaget skyldes, at midlertidig
arbejdsmarkedsydelse er subsidiær i forhold til retten til de
2 andre ordninger, jf. i øvrigt aftale om midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. I relation til muligheden for seniorjob
henvises til lovforslagets § 10 med tilhørende
bemærkninger. Det fremgår heraf, at personer, der
opbruger retten til dagpenge i perioden 6. januar 2014 til og med
den 3. juli 2016 og ved dagpengeperiodens ophør opfylder
betingelserne for ret til seniorjob, først kan få
tilbud om seniorjob efter udløb af perioden, hvor personen
har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Forslaget
til § 52 h
Som det fremgår af bemærkningerne
til § 52 g, er udgangspunktet for administrationen af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at reglerne i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. i videst mulige omfang skal
finde anvendelse.
Reglerne i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. kan imidlertid ikke fuldt ud
finde anvendelse ved administrationen af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Der er derfor i §§ 52 i-52 q
fastsat særlige regler i den udstrækning, reglerne i
lov om arbejdsløshedsforsikring ikke kan finde
anvendelse.
Det foreslås, at reglerne i kapitel 8, 10, 11 b, 12-14 og
16-17 finder tilsvarende anvendelse.
Ad kapitel 8
- Medlemskab
Det fremgår af lovens § 41, at det
er en betingelse for medlemskab af en arbejdsløshedskasse,
at pågældende har bopæl og ophold i Danmark, som
hovedregel er mellem 18 år og 2 år under
folkepensionsalderen (pt. 63 år) og har tilknytning til
arbejdsløshedskassens faglige område. Optagelse kan
ske som deltids- eller fuldtidsforsikret.
Der er i forslaget til § 52 i
foreslået, at alderskravene kan fraviges for personer, der
genoptages i en arbejdsløshedskasse. Der henvises til
bemærkningerne hertil. Det følger videre af forslaget
til målgruppebeskrivelsen i § 52 g, at midlertidig
arbejdsmarkedsydelse kun kan ydes til fuldtidsforsikrede medlemmer.
Der henvises til bemærkningerne hertil.
I § 42 i loven er fastsat regler om
overflytning mellem arbejdsløshedskasser. Det fremgår
bl.a. heraf, at et medlem skal lade sig overflytte fra en
arbejdsløshedskasse til en anden, bl.a. hvis medlemmet tager
arbejde inden for en anden arbejdsløshedskasses faglige
område.
Det følger af § 43, at medlemskab
af en arbejdsløshedskasse ophører ved udgangen af den
måned, hvori medlemmet overgår til folkepension.
Ad kapitel
10 - Ret til dagpenge
Det følger af § 53 i loven, at ret
til dagpenge er betinget af, at pågældende opfylder et
beskæftigelseskrav på 1.924 løntimer
(deltidsforsikrede 1.258) indenfor de sidste 3 år eller har
gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18
måneders varighed. Løntimerne skal være udbetalt
i forbindelse med et sædvanligt beskæftigelsesforhold,
der er udført på almindelige løn- og
ansættelsesvilkår. Selvstændige erhvervsdrivende
har under nærmere omstændigheder også ret til
dagpenge. Det følger videre af lovens § 54, at en
gennemført erhvervsmæssig uddannelse af minimum 18
måneders varighed kan give ret til dagpenge. Retten til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse indtræder først,
når dagpengeretten eller retten til uddannelse og
særlig uddannelsesydelse er ophørt, jf. forslaget til
§ 52 g. Der henvises til bemærkningerne hertil.
I lovens § 55 er fastsat regler om
dagpengeperiodens længde på 2 år (ydelsesperiode)
inden for 3 år (referenceperiode), og at der er i visse
tilfælde er mulighed for at forlænge referenceperioden.
Der er i forslaget til § 52 k fastsat særskilte regler
om længden af perioden på midlertidig
arbejdsmarkedsydelse samt forlængelse af ydelsesperioden. Der
henvises til bemærkningerne hertil.
Der er endvidere i lovens § 55 fastsat
regler, om at forbrug opgøres i uger, og hvad der forbruger
af ydelsesperioden. Disse regler finder tilsvarende anvendelse ved
administrationen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det betyder,
at forbrug af midlertidig arbejdsmarkedsydelse opgøres i
uger, og at alle uger, hvor der helt eller delvist er udbetalt
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, forbruger af den samlede
ydelsesperiode. Der kan i øvrigt henvises til forslaget til
§ 52 k, stk. 2, med tilhørende bemærkninger om
opgørelse af forbrug af forudgående perioder på
dagpenge og særlig uddannelsesydelse.
Det følger af lovens § 57, at det
er en betingelse for ret til dagpenge, at pågældende er
tilmeldt jobcenteret som jobsøgende. Dette vil også
være en betingelse for ret til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Efter samme bestemmelse kan dagpengemodtagere
modtage dagpenge som lån, hvis de anmelder tab af løn
mv. overfor Lønmodtagernes Garantifond. Tilsvarende ret vil
gælde for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Det følger af lovens § 58, at
arbejde som udgangspunkt skal fradrages i
arbejdsløshedsdagpengene. Det gælder både
lønnet arbejde og ulønnet arbejde, som man normalt
ville få løn for. Det gælder også, selvom
arbejdet er udført uden for normal arbejdstid eller på
helligdage. Tilsvarende gælder som udgangspunkt også
for indtægter, der træder i stedet for løn,
selvom arbejdet ikke er udført i den periode, som
indtægten dækker.
Med hjemmel i denne bestemmelse er der
endvidere bl.a. fastsat en regel om, at der ikke kan ske udbetaling
af arbejdsløshedsdagpenge for mindre end 1 arbejdsdag i
løbet af en uge, svarende til 7,4 timer. Tilsvarende vil
gælde for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Det følger af lovens § 59, at
fradrag for arbejde sker, enten ved at den brugte tid fradrages som
et timetal, eller ved at indtægten omregnes til et timetal
ved hjælp af en omregningssats. Lønnet arbejde, eller
kontant dækning for mere end 37 timer pr. uge inden for de
sidste 12 uger/3 måneder forud for ledigheden skal afvikles
som overskydende timer. Arbejdsløshedsdagpenge kan
først udbetales, når de overskydende timer er
afviklet. Tilsvarende vil gælde for modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Der er i forslaget til § 52 l fastsat
regler om, at overskydende timer, der er optjent inden overgangen
til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke skal medregnes. Der
henvises til bemærkningerne hertil.
Det følger af lovens § 60, at
medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der arbejder på
nedsat tid, midlertidigt kan få dækket forskellen
mellem fuld tid og det antal timer, som pågældende
arbejder. Retten til supplerende dagpenge er begrænset til 30
uger inden for 104 uger. Herefter genoptjenes retten til
supplerende dagpenge ved arbejde svarende til 26 ugers arbejde
inden for 12 sammenhængende måneder. Tilsvarende vil
gælde for retten til supplerende midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Der er i forslaget til § 52 m fastsat
regler om, at der ved opgørelsen af tidsbegrænsningen
ikke medregnes uger, hvori der er udbetalt supplerende dagpenge.
Der henvises til bemærkningerne hertil.
Det følger af lovens § 61, at der
ikke må udbetales dagpenge til et medlem, hvis ledighed
skyldes, at medlemmet er omfattet af konflikt. Hvis mindst 65 pct.
af de medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ikke modtager
ydelser fra kassen, bortset fra nedsatte dagpenge, anses for
omfattet af en ikke-overenskomststridig konflikt, skal der lukkes
for udbetaling af dagpenge til arbejdsløshedskassens
medlemmer. Tilsvarende vil gælde for udbetaling af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Det følger af lovens § 62, at der
kun kan udbetales dagpenge til et medlem, som står til
rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder bl.a., at der kun
kan udbetales dagpenge, hvis medlemmet er aktivt
arbejdssøgende, kan og vil overtage arbejde med dags varsel,
kan og vil deltage i samtaler med arbejdsløshedskassen og
jobcenteret samt deltage i aktive tilbud. Der må ikke
udbetales dagpenge, hvis medlemmet er sygt eller i øvrigt er
ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,
aftjener værnepligt eller unddrager sig denne, ved domstols-
eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed
eller unddrager sig frihedsberøvelse, forsørges
på institution, eller hvis vedkommende af anden grund ikke
står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Efter lovens §§ 62 a-62 b må
dagpenge ikke udbetales til et medlem, som deltager i uddannelse.
Dagpengeretten kan dog bevares, hvis undervisningens varighed er
under 20 timer om ugen, og uddannelsen ikke er godkendt som
støtteberettigende efter lov om statens
uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som
heltidsuddannelse. Medlemmet kan endvidere deltage i
enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau under 20 timer om
ugen og i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin.
Et medlem, som er fyldt 25 år, kan endvidere under visse
betingelser få udbetalt dagpenge i en kortere periode
samtidig med uddannelse.
Det følger af lovens § 63 a, at
der ikke kan udbetales dagpenge, hvis et medlem udebliver fra en
samtale eller aktivitet, som pågældende er indkaldt
til. Dagpenge kan tidligst udbetales, når
pågældende har henvendt sig om udeblivelsen til den,
der har indkaldt til samtalen eller aktiviteten. Med hjemmel i
lovens § 62, stk. 6, § 62 a, stk. 4, § 62 b, stk. 3,
og § 63 a, stk. 2, er der i bekendtgørelse om
rådighed fastsat nærmere regler om rådighed,
arbejdsløshedskassernes rådighedssamtaler med ledige
medlemmer og tab af dagpengeret ved manglende rådighed. Efter
disse regler skal et medlem for at kunne få dagpenge bl.a.
være tilmeldt som arbejdssøgende samt kunne overtage
fuldtidsarbejde og deltage i samtaler, aktiviteter og tilbud. For
fuldtidsforsikrede er fuldtidsarbejde 37 timer om ugen, mens det
for deltidsforsikrede er 30 timer om ugen. Medlemmet skal endvidere
som udgangspunkt have bopæl og opholde sig i Danmark.
Medlemmet kan ikke få dagpenge, så længe
medlemmet ikke opfylder disse betingelser. Efter reglerne skal
arbejdsløshedskassen endvidere mindst hver 3. måned
holde en rådighedssamtale med et ledigt medlem, hvor
arbejdsløshedskassen skal vurdere medlemmets rådighed.
Hvis medlemmet ikke anses for at stå til rådighed,
mister medlemmet retten til dagpenge. Et fuldtidsforsikret medlem
kan først få dagpenge igen, når medlemmet har
opfyldt et arbejdskrav på mindst 276/300 løntimer
inden for en sammenhængende periode på 12 uger/3
måneder (ved uge- eller månedsindberetninger til
eIndkomstregistret) eller i mindst 26 uger uafbrudt har drevet
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.
Løntimerne skal være udbetalt i forbindelse med et
sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er udført
på almindelige løn- og ansættelsesvilkår,
og der må ikke være ydet offentligt tilskud til
etablering og drift af virksomheden.
Tilsvarende vil gælde om
rådighedskravene for modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse og om udbetaling af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Med hjemmel i forslaget til § 52 q vil
der dog blive fastsat administrative regler om, at et medlem i
særlige tilfælde kan anses for at stå til
rådighed, selvom medlemmet ikke kan opfylde kravet om
rådighed på fuld tid som fuldtidsforsikret, men alene
kan stå til rådighed for arbejde på 30 timer om
ugen. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til
§ 52 q.
Det følger af lovens § 63, at
dagpenge ikke må udbetales til et medlem, hvis ledighed
skyldes, at medlemmet uden fyldestgørende grund (gyldig
grund) ophører med et arbejde eller afslår et rimeligt
arbejde, som pågældende er henvist til af jobcenteret,
arbejdsløshedskassen eller anden aktør efter kapitel
3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller at medlemmet
afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes
medlemmet. Det samme gælder, hvis et ledigt medlem uden
gyldig grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om
tilbud mv. eller udebliver fra, afslår eller ophører i
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De
nærmere regler om selvforskyldt ledighed, herunder om de
gyldige grunde er fastsat i bekendtgørelse om selvforskyldt
ledighed. Efter disse regler er de gyldige grund bl.a.
helbredsproblemer, manglende pasningsmulighed af børn
og overgang til efterløn.
Ved selvforskyldt ledighed pålægges et medlem en
karantæne på 3 uger.
Hvis medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for
den selvforskyldte ledighed er blevet selvforskyldt ledig,
bortfalder retten til dagpenge, indtil medlemmet har opfyldt et
arbejdskrav på mindst 276/300 løntimer inden for en
sammenhængende periode på 12 uger/3 måneder (ved
uge- eller månedsindberetninger til eIndkomstregistret) eller
i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i
væsentligt omfang (fuldtidsforsikrede). Løntimerne
skal være udbetalt i forbindelse med et sædvanligt
beskæftigelsesforhold, der er udført på
almindelige løn- og ansættelsesvilkår, og der
må ikke være ydet offentligt tilskud til etablering og
drift af virksomheden.
Tilsvarende vil gælde om selvforskyldt ledighed for
modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og om udbetaling af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Ad kapitel
11 b - Feriedagpenge
Det følger af lovens § 75 h, at et
ledigt medlem optjener ret til ferie med feriedagpenge på
grundlag af perioder, hvor arbejdsløshedskassen har udbetalt
ydelse til medlemmet, eller perioder, hvor pågældende
har modtaget syge- eller barseldagpenge. Det er en betingelse for
ret til ferie med feriedagpenge, at medlemmet på
ferietidspunktet har ret til arbejdsløshedsdagpenge, og at
egen optjent ferie med feriegodtgørelse eller løn er
afholdt. Feriedagpenge udbetales med medlemmets individuelt
beregnede dagpengesats. Hvis den ledige ikke har fået
udbetalt dagpenge med en beregnet sats, udbetales feriedagpenge med
en fast sats, der udgør 82 pct. af dagpengenes
højeste beløb efter lovens § 47.
Tilsvarende regler vil finde anvendelse for
modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det betyder, at der
optjenes ret til feriedagpenge på grundlag af perioden med
midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det er dog i forslaget til §
52 n, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, foreslået
regler om ret til at afholde ferie med allerede optjente
feriedagpenge i perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse samt
ydelsens størrelse. Der henvises til bemærkningerne
hertil.
Ad kapitel
12 - Medlemsbidrag og G-dage
Der er i lovens §§ 76-78 fastsat
regler om betaling af medlemsbidrag. Medlemskab af en
arbejdsløshedskasse forudsætter indbetaling af et
obligatorisk bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, et
bidrag til dækningen af arbejdsløshedskassens
administration samt et bidrag til finansiering af bidrag til ATP.
Herudover kan indbetales et frivilligt efterlønsbidrag.
Størrelsen af bidraget til arbejdsløshedsforsikringen
fremgår af lovens § 77 og er afhængigt af
pågældendes forsikringsstatus. Et fuldtidsforsikret
medlem betaler et årligt bidrag på 4,8 gange
dagpengenes højeste beløb svarende til 3.840 kr. i
2013. Beløbet er fradragsberettiget. Tilsvarende regler vil
gælde for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Der er i lovens § 84 fastsat regler om,
at arbejdsgiverne skal betale dagpengegodtgørelse for 1., 2.
og 3. ledighedsdag - G-dage - ved afskedigelse, der ikke er
begrundet i medlemmets forhold, hjemsendelse eller ophør af
opgave- og tidsbestemt akkord og lignende. G-dagene udgør et
beløb svarende til dagpengenes højeste beløb
pr. dag - pt. 801 kr. (2013-niveau). Der kan højst udbetales
G-dage 16 gange hos den samme arbejdsgiver. Tilsvarende regler vil
gælde for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Ad kapitel
12 a - Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
Det følger af lovens § 85 c, at
der for dagpengemodtagere indbetales bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Der indbetales et dobbelt normalbidrag (3,84
kr. pr. ydelsestime svarende til 615 kr. pr. måned for en
fuldtidsledig). Medlemmet, arbejdsgivere og
arbejdsløshedskassen med hver 1/3. Hvis
pågældende er i aktivering, betaler medlemmet 1/3 og
statskassen 2/3. Der er i forslaget til § 52 p fastsat regler
om betaling af ATP-bidrag for modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Der henvises til bemærkningerne
hertil.
Ad kapitel
13 - Tilbagebetaling og sanktioner
Der er i lovens §§ 86-87 fastsat
regler om tilbagebetaling og sanktioner, hvis et medlem uberettiget
har fået udbetalt en ydelse fra arbejdsløshedskassen.
I så fald skal denne som udgangspunkt tilbagebetales. I visse
tilfælde kan dagpengemodtageren tillige pålægges
en sanktion i form af udelukkelse fra dagpenge i en periode eller
slettes som medlem af arbejdsløshedskassen. Tilsvarende vil
gælde for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Ad andre
bestemmelser
Loven indeholder desuden en række
bestemmelser af hovedsagelig administrativ karakter, som
primært retter sig mod arbejdsløshedskasserne.
Nedenfor gennemgås disse regler i summarisk form, da de ikke
umiddelbart har betydning for den enkelte lediges ret til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
• I lovens
§§ 65 og 65 a, (kapitel 10) er fastsat nærmere
regler om arbejdsløshedskassernes pligt til at vejlede
medlemmerne og sikre, at en sag er oplyst i tilstrækkeligt
omfang, inden der træffes afgørelse i sagen.
• I lovens
§ 79 (kapitel 12) er fastsat regler om
arbejdsløshedskassernes ret til refusion.
Arbejdsløshedskasserne har ret til refusion fra staten af de
udgifter til udbetaling af ydelser, som arbejdsløshedskassen
har. I lovens § 81 er fastsat regler om, at
arbejdsløshedskassen inden 15. marts skal tilsende
direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen en række
oplysninger om revideret regnskab, kassens beretning og en
række andre oplysninger, herunder en fortegnelse over kassens
medlemmer.
• I lovens
§ 82 a (kapitel 12) er fastsat regler om kommunernes
medfinansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge.
Kommunerne skal bidrage til finansieringen af statens udgifter til
arbejdsløshedsdagpenge til det enkelte medlem. Bidraget
udgør 70 pct. af udgifterne til dagpenge. Under deltagelse i
uddannelsestilbud eller virksomhedspraktik udgør bidraget
dog 50 pct. af udgifterne. Der er i forslaget til § 52 o
fastsat regler om kommunernes medfinansiering af udgifterne til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der henvises til
bemærkningerne hertil.
• I lovens
§§ 88-92 (kapitel 14) er fastsat regler om statens tilsyn
med de anerkendte arbejdsløshedskasser, administration af
forsikringssystemet mv. Staten fører tilsyn med de
anerkendte arbejdsløshedskasser. Tilsynet omfatter kassernes
administration, økonomi, regnskaber og revision samt
kassernes medlemmer. Kasserne har adgang til - herunder i
elektronisk form - at indhente oplysninger fx fra arbejdsgiverne om
kassens egne medlemmer til brug for administrationen af udbetaling
af dagpenge mv.
• I lovens
§§ 98-99 (kapitel 16) er fastsat regler om, at klage over
arbejdsløshedskassens afgørelse inden 4 uger kan
indbringes for Arbejdsskadestyrelsen. Klage over
Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan indbringes for
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
• I lovens
§§ 100 a-100 d (kapitel 16 a-16 c) er fastsat regler om
oprettelse af registre, digital kommunikation og forsøg.
• I lovens
§§ 101-102 (kapitel 17) er fastsat regler om
straffebestemmelser. Arbejdsgivere kan pålægges en
bøde, hvis de ikke afgiver de nødvendige oplysninger
til brug for administrationen af arbejdsløshedsforsikringen
eller ikke betaler G-dage.
Det bemærkes, at modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse får samme ret som
dagpengemodtagere til at tage ydelsen med i op til 3 måneder
til et EØS-land for at søge arbejde. Det skyldes, at
den midlertidige arbejdsmarkedsydelse vil blive sidestillet med
arbejdsløshedsdagpenge i forhold til reglerne i forordning
(EF) nr. 883/2004 om koordinering af sociale sikringsordninger.
Forslaget
til § 52 i
Modtagelse af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
forudsætter medlemskab af en arbejdsløshedskasse.
Det foreslås i stk.
1, at en person, som er udmeldt eller slettet som medlem af
arbejdsløshedskassen, mens pågældende har
været omfattet af uddannelsesordningen for ledige, der har
opbrugt retten til dagpenge, skal søge om og blive
genoptaget i en arbejdsløshedskasse for at opnå ret
til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Hvis ansøgning herom
er modtaget senest 21 dage efter udløb af
uddannelsesordningen, sker genoptagelse med virkning fra datoen for
udløb af retten til uddannelse. Hvis ansøgning
modtages efter fristen på 21 kalenderdage, sker optagelse
efter de almindelige regler, det vil sige fra
ansøgningstidspunktet. Genoptagelse skal ske som
fuldtidsforsikret, og som undtagelse til § 41, stk. 1, nr. 2,
i loven kan optagelse ske, selvom pågældende har under
2 år til folkepensionsalderen. Der henvises til § 52 h
med tilhørende bemærkninger til kapitel 8 i loven.
Det foreslås i stk.
2, at et medlem omfattet af målgruppebeskrivelsen i
§ 52 g, som udmeldes eller slettes som medlem af
arbejdsløshedskassen, ikke igen kan opnå ret til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Forslaget skyldes, at midlertidig
arbejdsmarkedsydelse er en særlig og midlertidig
foranstaltning for personer, som mister deres dagpengeret, eller
hvis ret til uddannelse og særlig uddannelsesydelse efter lov
om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres
dagpengeret, er opbrugt. Ordningen forudsætter således
ikke en forudgående optjening af et
beskæftigelseskrav.
Forslaget
til § 52 j
Det foreslås i stk.
1, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse for
ikke-forsørgere udgør 60 pct. af højeste
dagpenge og 80 pct. for forsørgere svarende til 2.445 kr.
pr. uge henholdsvis 3.260 kr. pr. uge (2014-niveau). Midlertidig
arbejdsmarkedsydelse er ikke afhængig af
ægtefælleindkomst og familieformue. Det svarer til de
satser, hvormed særlig uddannelsesydelse udbetales, jf. lov
om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres
dagpengeret.
Forsørgelsespligten er over for
børn, og vil - ligesom for den gældende særlige
uddannelsesydelse - svare til den forsørgelsespligt, der
gælder efter lov om aktiv socialpolitik. Her er det den
privatretlige forsørgelsespligt over for et barn efter
Social-, Børne- og Integrationsministeriets lovgivning (lov
om børns forsørgelse), som er afgørende for,
om man i relation til det offentlige har forsørgelsesansvar
over for barnet. Det følger heraf, at forældre hver
for sig er forpligtet til at forsørge barnet.
Forpligtigelsen ophører ved barnets fyldte 18 år,
eller når barnet indgår ægteskab eller selv
får forsørgelsespligt over for et barn.
De ydelser, som arbejdsløshedskasserne
udbetaler efter gældende regler, er uafhængige af evt.
forsørgelsespligt og er ægtefælle- og
formueuafhængig.
Det foreslås i stk.
2, at det er en betingelse for at modtage midlertidig
arbejdsmarkedsydelse som forsørger, at barnet/børnene
opholder sig i Danmark. Det gælder dog ikke for EU/EØS
borgere, hvis børn opholder sig i et andet
EU/EØS-land.
Det vil være nyt for
arbejdsløshedskasserne at skulle sondre mellem
forsørgere og ikke-forsørgere. I dag benytter
arbejdsløshedskasserne tro- og love oplysninger i
forbindelse med udbetaling af ydelser. Det gælder fx i
forbindelse med medlemmernes afgivelse af oplysninger på
ydelseskort.
Arbejdsløshedskasserne vil kunne
indhente oplysninger om medlemmets eventuelle
forsørgelsespligt over for børn på samme
måde, det vil sige ved en tro- og love erklæring.
Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsyn med udbetaling af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse vil ske efter de gældende
tilsynsbestemmelser i lovens kapitel 14.
Det foreslås i stk.
3, at reglerne om hvorledes dagpenge udbetales, finder
tilsvarende anvendelse. Det betyder, at midlertidig
arbejdsmarkedsydelse ydes for indtil 5 dage om ugen. Beløbet
opgøres pr. uge og udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger.
Udbetales ydelsen ikke rettidigt forrentes beløbene efter
rentelovens bestemmelser, jf. lovens § 46, stk. 1-3 og stk.
5.
Forslaget
til § 52 k
Hensigten med indførelsen af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse er bl.a. at indfase den
2-årige dagpengeperiode gradvis, således at den er
fuldt indfaset i 2. halvår af 2016. Herefter kan der ikke
længere tildeles midlertidig arbejdsmarkedsydelse. En person,
som indplaceres i den midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordning
på det senest mulige tidspunkt ved udgangen af 1.
halvår 2016 (teknisk opgjort som 3. juli 2016), vil kunne
have ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse indtil udgangen af 1.
kvartal 2017 (teknisk opgjort til 2. april 2017) - svarende til
¼ års ydelsesperiode tillagt en maksimal
forlængelse af ydelsesperioden på ½
år.
Indfasningen vil således dække
perioder, hvor en ledige har modtaget dagpenge, særlig
uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse (den samlede
ydelsesperiode).
Varigheden af perioden med midlertidig
arbejdsmarkedsydelse beror på hvilket tidspunkt, den enkelte
lediges 2-årige dagpengeret ophører, jf. forslaget til
§ 52 k, stk. 2. Det bemærkes, at dagpengemodtagere, som
er blevet indplaceret i dagpengesystemet forud for 1. juli 2010,
pr. denne dato fik afkortet deres dagpengeperiode således, at
den højst kunne udgøre 2 år inden for den
resterende del af deres 6-årige referenceperiode, jf. lov nr.
703 af 25. juni 2010.
Den således afkortede dagpengeperiode
omfattes af udtrykket "den 2-årige dagpengeret". Personer,
som er indplaceret efter den 1. juli 2010, er fra ledighedens start
omfattet af en dagpengeperiode på 2 år inden for 3
år.
Ophør af dagpengeretten kan ske enten
ved, at pågældendes ydelsesperiode opbruges, eller ved
at pågældendes individuelle referenceperiode
udløber.
Det foreslås i stk.
1, at retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse
indtræder på det tidspunkt, hvor retten til dagpenge
eller retten til uddannelsesordningen/ydelsen ophører.
Det betyder, at der er en »fast
forkant« for 3 forhold:
•
Hvornår retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse
indtræder, jf. forslaget til § 52 k, stk. 1,
•
hvornår forbruget af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse
begynder, jf. forslaget til § 52 k, stk. 2, og
•
hvornår muligheden for forlængelse af ydelsesperioden
begynder, jf. forslaget til § 52 k, stk. 8.
Det foreslås i stk.
2, at den samlede ydelsesperiode udgør:
1) 4 år for
personer, der har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. §
55, stk. 1, senest den 30. december 2012.
2) 3 ¾
år for personer, der har opbrugt den 2-årige
dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 31. december 2012
til og med den 30. juni 2013.
3) 3 ½
år for personer, der har opbrugt den 2-årige
dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 1. juli 2013 til og
med den 5. januar 2014.
4) 3 ¼
år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret,
jf. § 55, stk. 1, i perioden 6. januar 2014 til og med den 6.
juli 2014.
5) 3 år for
personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. §
55, stk. 1, i perioden 7. juli 2014 til og med den 4. januar
2015.
6) 2 ¾
år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret,
jf. § 55, stk. 1, i perioden den 5. januar 2015 til og med den
5. juli 2015.
7) 2 ½
år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret,
jf. § 55, stk. 1, i perioden den 6. juli 2015 til og med den
3. januar 2016.
8) 2 ¼
år for personer, der opbruger den 2-årige dagpengeret,
jf. § 55, stk. 1, i perioden 4. januar 2016 til og med den 3.
juli 2016.
Det foreslås i stk.
3, at længden af den samlede ydelsesperiode efter stk.
2 afgøres på grundlag af, hvornår retten til
dagpenge er opbrugt.
I aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse
er ydelsesperiodens længde fastsat i forhold til hvilket
halvår, den 2-årige dagpengeret er opbrugt. Denne
angivelse er imidlertid ikke præcis nok i forhold til
opgørelse af forbrug af dagpengeperioder. Det foreslås
derfor, at målgruppen periodemæssigt afgrænses
ved brug af datoangivelser, som svarer til udløb af en
dagpengeuge. Datoerne er fastsat således, at den enkelte
person stilles bedst muligt. Tilsvarende gælder for
afgrænsningen af målgruppen i forslaget til § 52
g, hvortil henvises.
Ved opgørelsen af varigheden af
perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal der tages
højde for pågældendes forudgående forbrug
af dagpenge efter den 1. juli 2010 (»den 2-årige
dagpengeret«), herunder forlængede dagpenge, jf. lov
nr. 267 af 27. marts 2012, og perioder med ret til særlig
uddannelsesydelse, jf. lov om uddannelsesordning for ledige, som
har opbrugt deres dagpengeret.
Det foreslås derfor i stk. 4, at længden af perioden med
midlertidig arbejdsmarkedsydelse udgør den samlede
ydelsesperiode fratrukket perioder med dagpenge og ret til
særlig uddannelsesydelse.
Det foreslås i stk.
5, at hvis en persons dagpengeret udløber som
følge af, at pågældendes referenceperiode, jf.
§ 55, stk. 1, og § 2, stk. 2, i lov nr. 703 af 25. juni
2010 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., som ændret ved § 1, nr. 1, i lov nr. 267 af 27.
marts 2012 om ændring af bl.a. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., udløber, uden at
ydelsesperioden, herunder eventuel forlængelse af
ydelsesperioden efter § 1, nr. 2, i lov nr. 267 af 27. marts
2012, er opbrugt, indgår den del af pågældendes
2-årige ydelsesperiode inklusive eventuel forlængelse,
som ikke var forbrugt ved udløbet af dagpengeretten. Det
betyder, at ydelsesperioden i disse tilfælde altid
opgøres som minimum 2 år og afhængig af
pågældendes eventuelle forlængelse af
dagpengeperioden som minimum 2½ år. Hvis der ikke
tages højde herfor, vil konsekvensen være, at en
person vil kunne modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse i
længere tid end forudsat i aftalen om midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Det foreslås i stk.
6, at forbruget af arbejdsmarkedsydelsen opgøres i
uger svarende til gældende regler på
dagpengeområdet. Det foreslås videre, at perioder med
særlig uddannelsesydelse omregnes fra måneder til uger
ved at gange med 4,33. Efter omregning rundes ned til
nærmeste hele uge. Dette stiller den enkelte bedst muligt.
Arbejdsløshedskassen har ansvaret for administrationen af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse samt forudgående periode med
dagpenge. Det er derfor arbejdsløshedskassen, der skal
foretage omregningen på grundlag af oplysninger om forbrug af
uddannelsesordningen fra kommunen. Oplysninger om forbrug af
uddannelsesordningen kan efter gældende regler udveksles
mellem kommunen og arbejdsløshedskasserne.
Det fremgår af aftale om midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, at den samlede periode med dagpenge,
særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse
højst kan udgøre 4 år.
Det foreslås derfor i stk. 7, at den samlede periode med ydelser,
der forbruger af dagpengeperioden, jf. lovens § 55, stk. 3,
samt perioder med ret til særlig uddannelsesydelse og
midlertidig arbejdsmarkedsydelse højst kan udgøre 4
år. Ved opgørelsen medregnes dagpengeperioder efter
seneste tidspunkt for indplaceringen i dagpengesystemet. Ved
opgørelsen medregnes ikke en eventuel uforbrugt
ydelsesperiode, hvis dagpengeretten ophører som følge
af udløb af referenceperioden, jf. stk. 5. I den forbindelse
henvises til indledningen til bemærkningerne til
nærværende bestemmelse. Heraf fremgår bl.a., at
dagpengemodtagere, som er blevet indplaceret i dagpengesystemet
forud for 1. juli 2010, pr. denne dato fik afkortet deres
dagpengeperiode således, at den højst kunne
udgøre 2 år inden for den resterende del af deres
6-årige referenceperiode, jf. lov nr. 703 af 25. juni 2010.
Den således afkortede dagpengeperiode omfattes også af
udtrykket »den 2-årige dagpengeret«. Personer,
som er indplaceret efter den 1. juli 2010, er fra ledighedens start
omfattet af en dagpengeperiode på 2 år inden for 3
år.
Det foreslås i stk.
8, at perioden med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse
kan forlænges med op til 6 måneder.
I lov om uddannelsesordning for ledige, som
har opbrugt deres dagpengeret, er der indført regler om en
referenceperiode. Det fremgår af denne lovs § 2, stk. 1,
og § 18, stk. 1, at perioder med ret til
uddannelse/særlig uddannelsesydelse kan forlænges med
op til 6 måneder med perioder med beskæftigelse, der
kan medregnes til opgørelsen af
beskæftigelseskravet.
Det foreslås, at ydelsesperioden i den
midlertidig arbejdsmarkedsydelsesordning - ligesom i
uddannelsesordningen - kan forlænges med perioder med
beskæftigelse, der kan medregnes til opgørelsen af
beskæftigelseskravet, efter principperne i § 53.
Herudover foreslås, at ydelsesperioden kan forlænges
efter principperne i reglerne for modtagere af
arbejdsløshedsdagpenge, jf. lovens § 55, stk. 4, og
regler udstedt efter stk. 5. Der kan i den forbindelse henvises til
§ 19 i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for
lønmodtagere og dagpengeperiode. Det drejer sig
primært om følgende 2 situationer:
1) Perioder med
sygdom på over 6 sammenhængende uger, jf. § 55,
stk. 4, nr. 1, og
2) perioder med
barsel, jf. § 55, stk. 4, nr. 2.
Forlængelse af ydelsesperioden
opgøres i uger i overensstemmelse med det almindelige
ugeprincip i dagpengereglerne. Det betyder, at hvis der har
været arbejde i en uge, uden at der samtidig har været
udbetalt ydelse, vil ugen kunne forlænge den samlede
ydelsesperiode.
Det foreslås i stk.
9, at der ved opgørelsen skal medregnes
forlængelse af perioden med ret til særlig
uddannelsesydelse efter § 18, stk. 1, 2. pkt., i lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.
Det bemærkes, at forlængelsen i uddannelsesordningen er
udregnet i måneder. Det foreslås derfor, at en
måned omregnes til uger ved at gange med faktor 4,33. Der
nedrundes til nærmeste hele antal uger. Dette vil stille den
enkelte bedst muligt.
Forslaget
til § 52 l
Det foreslås, at der ved
opgørelsen af overskydende timer, jf. § 59, stk. 2,
ikke medregnes timer, der er optjent inden overgangen til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det betyder, at overskydende
timer, som er optjent forud for overgangen til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, ikke skal afvikles under modtagelse af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne i pkt. 2.1.2.2.5. samt bemærkningerne
til § 52 h ad lovens § 59.
Forslaget
til § 52 m
Det foreslås, at der ved
opgørelsen af perioden med supplerende midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, jf. lovens § 60, stk. 1, ikke medregnes
uger med supplerende dagpenge. Reglerne i § 60, stk. 1 og 2,
finder i øvrigt anvendelse.
Forslaget betyder, at perioder med supplerende
dagpenge forud for overgangen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse
ikke har betydning for opgørelsen af perioden, hvori en
person kan modtage supplerende midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne i pkt. 2.1.2.2.5. samt bemærkningerne
til § 52 h ad lovens §§ 59 og 60.
Forslaget
til § 52 n
Efter gældende regler i § 75 h i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. optjenes der ret til
ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, hvorunder
arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser til medlemmet.
Herudover optjenes der ret til feriedagpenge på grundlag af
syge- og barseldagpenge.
Der optjenes kun ret til feriedagpenge i
perioder, hvor pågældende er medlem af en dansk
arbejdsløshedskasse.
Til personer, der modtager dagpenge, udbetales
feriedagpenge med den (individuelle) sats, medlemmet får
udbetalt dagpenge med. Hvis den ledige ikke har fået udbetalt
dagpenge med en beregnet sats, udbetales feriedagpenge med en fast
sats, der udgør 82 pct. af dagpengenes højeste
beløb efter lovens § 47.
Som gældende lov er formuleret, vil en
person på midlertidig arbejdsmarkedsydelse optjene ret til
feriedagpenge af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, da denne
udbetales af arbejdsløshedskassen.
Udbetaling af feriedagpenge forudsætter,
at pågældende har ret til dagpenge på
ferietidspunktet, og at optjent ferie med feriegodtgørelse
og løn er afholdt.
Det foreslås i stk.
1, at personer, der overgår til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, får ret til feriedagpenge efter de
almindelige regler i kapitel 11 b i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at ferie med
feriedagpenge optjent i perioder, hvor pågældende har
modtaget arbejdsløsheds-, syge-, eller barseldagpenge, vil
kunne afholdes i perioder med ret til udbetaling af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Det foreslås dog, at feriedagpengene
udbetales med et beløb svarende til pågældendes
midlertidige arbejdsmarkedsydelse, og at ydelsen udbetales som
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Som en konsekvens af forslaget til § 52
h, som affattet ved nærværende lovforslags § 1,
nr. 1, optjenes der ret til feriedagpenge på grundlag af
perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Personer, der overgår til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse fra uddannelsesordningen, jf. lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret,
har ikke i alle tilfælde optjent ret til feriedagpenge. I
uddannelsesordningen er der i øvrigt ikke ret til ferie med
ydelse herunder optjening af en ret til ferie med ydelse. Det
betyder, at personer, som overgår fra uddannelsesordningen
til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke fuldt ud har optjent ret
til feriedagpenge.
Det foreslås i stk.
2, at personer, der har ret til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, sikres en særlig ret til 15 dages
ferie, det vil sige 3 ugers ferie, for hvert ferieår med
midlertidig arbejdsmarkedsydelse til afholdelse i perioder med
midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Ferieåret løber fra
den 1. maj til den 30. april i det efterfølgende
kalenderår. Ved overgang til midlertidig arbejdsmarkedsydelse
i løbet af et ferieår nedsættes retten til ferie
med ydelse dog forholdsmæssigt. Hvis overgangen sker fx den
1. februar 2014, vil der være ret til 3,75 dages ferie til
afholdelse frem til den 1. maj 2014. Ikke afholdte feriedage
bortfalder ved overgangen til et nyt ferieår.
Som nævnt ovenfor optjenes der ret til
feriedagpenge ved modtagelse af midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
jf. lovens § 75 h, stk. 1, og ovenfor. Disse kan udbetales i
et efterfølgende ferieår, hvis der stadig er ret til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Ydelsen bortfalder derfor,
når der ikke længere er ret til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Det foreslås, at der skal ske fradrag i
antallet af dage med midlertidig arbejdsmarkedsydelse under ferie,
hvis medlemmet i øvrigt på ferietidspunktet har ret
til feriedagpenge - herunder feriedage optjent på grundlag af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ferie med løn eller
feriegodtgørelse.
Det foreslås videre, at udbetalingen
sker efter de almindelige regler for udbetaling af dagpenge, dvs.
udbetalingen sker bagud for 4 henholdsvis 5 uger, jf. § 46,
stk. 1, i loven.
Der henvises til lovforslagets § 52 h som
affattet ved nærværende lovs § 1, nr. 1.
Forslaget
til § 52 o
Det foreslås, at kommunerne skal
medfinansiere udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse
på samme måde som til udgifterne til
arbejdsløshedsdagpenge. Konkret foreslås, at bidraget
udgør 70 pct. af udgifterne til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Under deltagelse i tilbud om nytteindsats
eller virksomhedspraktik efter § 75 m eller uddannelse efter
§§ 75 p eller 75 q i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 50 pct. af
udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Hvis tilbud efter § 75 v i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt
eller ikke har det foreskrevne omfang, udgør bidraget dog
100 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse for de
timer, som ikke er omfattet af tilbuddet. Det foreslås dog,
at dette - som på dagpengeområdet - ikke skal
gælde i 2014. Reglerne om kommunal medfinansiering i §
82 a, stk. 2, stk. 4, 2. pkt., stk. 5 og 6, finder i øvrigt
anvendelse.
Der henvises i øvrigt til
bemærkninger til § 52 h ad lovens § 82 a.
Forslaget
til § 52 p
Det foreslås i stk.
1 og 2, at der for medlemmer, som modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, indbetales ATP-bidrag af ydelsen efter samme
principper som for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge.
Det vil sige, at der indbetales et ATP-bidrag, som udgør det
dobbelte af A-bidraget, jf. § 15, stk. 1, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget betales for hver
times ydelse, der udbetales, og udgør det dobbelte af
A-bidraget, jf. § 15 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for
hver time, der udbetales midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Bidraget, som er fastsat på grundlag af A-bidragets
løsarbejdersats, udgør 3,84 kr. (2013-niveau) for
hver times ydelse, der udbetales.
Det foreslås i stk.
3 og 4, at bidraget finansieres efter samme principper som
finansieringen af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge.
Det vil sige, at modtageren af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse betaler 1/3 af ATP-bidraget,
arbejdsløshedskassen betaler 1/3, og private
arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven
(momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., betaler 1/3,
når kommunen bidrager til finansieringen af den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse med
- 70 pct. af
udgiften til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52
o, 2. pkt., som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 1,
eller
- 100 pct. af
udgiften til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52
o, 4. pkt., som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 1.
- Modtageren af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse betaler 1/3 af ATP-bidraget, og
staten betaler 2/3 af bidraget, når kommunen bidrager til
finansieringen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med 50 pct.
af udgiften til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. §
52 o, 3. pkt., som affattet ved dette lovforslags § 1, nr.
1.
Det foreslås i stk.
5 og 6, at hver bidragsandel for en uge nedrundes til
nærmeste hele kronebeløb, og at
arbejdsløshedskassen fratrækker medlemmets del af
bidraget ved udbetalingen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse med
henblik på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets
Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Dette
svarer til bestemmelserne i § 85 c, stk. 6 og 7, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås i stk.
7, at § 85 c, stk. 8-22, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse
i forbindelse med ATP-bidrag af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Lovens § 85 c, stk. 8 og 11,
fastsætter regler om beregning og indbetaling af
arbejdsløshedskassernes bidrag til finansiering af
arbejdsløshedskassernes andel af ATP-bidraget efter
forslaget til § 85 e, stk. 3.
Lovens § 85 c, stk. 9, fastsætter
regler om indbetaling af statens andel af ATP-bidraget efter
forslaget til § 85 e, stk. 4.
Lovens § 85 c, stk. 12-15, 17 og 19,
fastsætter endvidere regler om beregning, opkrævning og
indbetaling af private arbejdsgiveres bidrag til finansiering af
arbejdsgivernes andel af ATP-bidraget efter forslaget til § 85
e, stk. 3, samt betaling af morarente ved for sen betaling af
finansieringsbidraget.
Efter lovens § 85 c, stk. 16,
fastsætter beskæftigelsesministeren efter indstilling
fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension
størrelsen af arbejdsgivernes finansieringsbidrag.
Lovens § 85 c, stk. 18, indeholder
hjemmel for Arbejdsmarkedets Tillægspension til at indhente
oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder
om den pågældende arbejdsgiver, som er
nødvendige for at varetage opkrævningen og
inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og
ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og
formueforhold.
Lovens § 85 c, stk. 20, indeholder
hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har
udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og
ekspeditionsgebyr.
Lovens § 85 c, stk. 21, fastsætter
klagemulighed for finansieringsbidrag og
finansieringsbidragspligt.
Lovens § 85 c, stk. 10 og 22, indeholder
hjemmel for beskæftigelsesministeren til efter forhandling
med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension at
fastsætte nærmere regler om indbetaling af ATP-bidrag
samt om beregningsperioder og indbetaling af
finansieringsbidrag.
Forslaget
til § 52 q
Det foreslås, at
beskæftigelsesministeren efter forhandlinger med
Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere
regler om anvendelsen af bestemmelserne efter dette kapitel.
Det foreslås, at der med hjemmel i
bestemmelsen kan fastsættes nærmere regler om, at alle
deltidsforsikrede, der overgår til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, har ret til at blive overflyttet til
fuldtidsforsikring samt tidspunktet herfor. Det foreslås
videre i den sammenhæng, at der kan fastsættes regler
om, at en arbejdsløshedskasse i særlige tilfælde
efter en konkret vurdering og på baggrund af dokumentation
for nedsat rådighed kan træffe afgørelse om, at
et medlem, som skal være fuldtidsforsikret for at kunne
omfattes af ordningen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, alene
skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet 30 timer om
ugen. Det er en betingelse, at medlemmet kan stå til
rådighed for arbejde i op til 30 timer pr. uge, men ikke vil
kunne stå til rådighed for fuldtidsarbejde. Dermed
sikres det, at et medlem, som fx på grund af dokumenterbare
helbredsforhold eller udbetaling af kompensation for tabt
arbejdsfortjeneste kun kan stå til rådighed i 30 timer
om ugen, vil have ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis
betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Det foreslås, at der kan
fastsættes regler om, at perioder med selvstændig
bibeskæftigelse »nulstilles« ved overgangen til
den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. princippet i forslagene
til § 52 l og § 52 m. Det bemærkes, at reglerne om
selvstændig bibeskæftigelse udelukkende er reguleret
på bekendtgørelsesniveau.
Det foreslås, at der kan
fastsættes regler om udbetaling af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse under ferie herunder betingelserne for, at der
under ferien sker fritagelse for rådighed. Der kan endvidere
fastsættes regler om, at der foretages fradrag for optjente
feriedagpenge og feriegodtgørelse. Reglerne vil blive
fastsat i overensstemmelse med de tilsvarende regler for modtagere
af arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 8 i
bekendtgørelse om supplerende dagpenge.
Det foreslås videre, at der kan
fastsættes regler om overgang fra særlig
uddannelsesordning til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, herunder
hvilken ugedag overgangen sker, med henblik på at sikre, at
der ikke sker "dobbeltforbrug", hvis der i ugen er udbetalt
såvel særlig uddannelsesydelse som midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Der kan endvidere fastsættes regler om,
at skift af forsørgerstatus, jf. forslaget til § 52 j,
sker med virkning fra mandag i den efterfølgende uge. Der
kan endvidere fastsættes regler om opgørelse af
forbrug af perioder på særlig uddannelsesordning og
dagpenge¸ samt opgørelse af perioder, der kan
forlænge perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf.
forslaget til § 52 k.
Til nr.
2
Retten til den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse ligger i umiddelbar forlængelse af
dagpengeretten, og i en række tilfælde finder
tilsvarende regler anvendelse for midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
som er gældende for arbejdsløshedsdagpenge.
Som en følge heraf foreslås det,
at et medlem, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kan
vente med at gå på efterløn senest indtil
udløbet af retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Et
medlem, der opbruger retten til dagpenge før
efterlønsalderen, og som opfylder betingelsen i lovens
§ 74 a, stk. 8, skal dermed ikke overgå til
efterløn ved efterlønsalderen, jf. lovens § 74,
for at bevare retten til efterløn. Tilsvarende skal et
medlem, der har nået efterlønsalderen, ikke gå
på efterløn ved udløbet af dagpengeretten for
at bevare retten til efterløn.
Det foreslås i stk.
11, at et medlem, som modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, anses for at opfylde kravet i lovens §
74 a, stk. 1, nr. 4, om dagpengeret, og kan dermed overgå til
efterløn eller få udstedt et efterlønsbevis,
hvis medlemmet opfylder de øvrige betingelser for ret til
efterløn.
Det er med forslaget ikke hensigten at stille et medlem
anderledes ved overgangen til efterløn fra midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, end medlemmet ville være stillet ved
overgang til efterløn ved efterlønsalderen eller ved
udløbet af dagpengeretten.
Det foreslås i stk.
12, at det er en betingelse for, at stk. 11 finder
anvendelse for et medlem, der ved udløbet af
dagpengeperioden efter lovens § 55, stk. 1, ikke havde
nået efterlønsalderen, at medlemmet ved
efterlønsalderen, jf. lovens § 74, kan opfylde kravet
om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. lovens
§ 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3. Dette svarer til betingelsen i
lovens § 74 a, stk. 8, som fraviger kravet om opfyldelse af
beskæftigelseskravet, men som indebærer, at medlemmet
skal overgå til efterløn ved efterlønsalderen.
Efter forslaget kan medlemmet få udstedt et
efterlønsbevis ved efterlønsalderen og kan
overgå til efterløn på et tidspunkt efter
medlemmets eget valg inden udløbet af retten til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Hvis et medlem, som opbruger dagpengeretten
før efterlønsalderen, jf. lovens § 74,
først vil kunne opfylde kravet om anciennitet efter, at
efterlønsalderen er nået, vil medlemmet efter de
gældende regler ikke have ret til efterløn, før
medlemmet på ny opfylder beskæftigelseskravet for ret
til dagpenge. Medlemmet vil efter forslaget fortsat ikke have ret
til efterløn, selv om medlemmet opfylder anciennitetskravet
i perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse, men vil
først få ret til efterløn, når
beskæftigelseskravet er opfyldt.
Det foreslås i stk.
13, at det er en betingelse for, at stk. 11 finder
anvendelse for et medlem, der har nået
efterlønsalderen, at medlemmet kan opfylde kravet om
medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. lovens
§ 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, inden udløbet af
dagpengeperioden, jf. lovens § 55, stk. 1. Hvis medlemmet
efter de gældende regler ikke opfylder anciennitetskravet ved
udløbet af dagpengeretten, skal medlemmet opfylde
beskæftigelseskravet på ny for at få ret
efterløn. Forslaget indebærer, at medlemmet fortsat
ikke får ret til efterløn, selv om medlemmet opfylder
anciennitetskravet i perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
og medlemmet får først ret til efterløn,
når både anciennitetskravet og
beskæftigelseskravet er opfyldt.
Til nr.
3
I § 52 g, som affattet ved lovforslagets
§ 1, nr. 1, er det foreslået, at personer, som modtager
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal være medlem af en
arbejdsløshedskasse som fuldtidsforsikret. Medlemmet skal
fuldtidsforsikres, uanset om medlemmet tidligere har været
deltidsforsikret medlem.
Fuldtidsforsikring af alle medlemmer, der
modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kan betyde, at medlemmet
får beregnet efterløn med en højere sats, end
medlemmet ellers ville have været berettiget til.
Det er med forslaget ikke hensigten at stille
et medlem anderledes ved overgangen til efterløn fra
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, end medlemmet ville være
stillet ved overgang til efterløn ved
efterlønsalderen eller ved udløbet af
dagpengeretten.
Det foreslås derfor, at
forsikringsperioden, hvor et medlem modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, ikke kan medregnes i opgørelsen af
perioder som fuldtidsforsikret, jf. lovens § 74 l, stk. 1.
Forsikringsperioden, hvor et medlem modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, anses således som en »død
periode«.
Det betyder, at ved opgørelsen af, om
medlemmet har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10
år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger
umiddelbart før overgangen til efterløn, regnes den
15-årige referenceperiode bagud fra den sidste dag,
før medlemmet begyndte at modtage midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Tilsvarende regnes 52-ugersperioden bagud fra
den sidste dag, før medlemmet begyndte at modtage
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Til nr.
4
Efter gældende regler yder staten hver
arbejdsløshedskasse refusion for de udgifter, de har haft
til bl.a. dagpenge, jf. lovens § 79.
Det foreslås, at
arbejdsløshedskasserne på tilsvarende vis får
ret til refusion af deres udgifter til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Reglerne om refusion i lovens § 79
finder i øvrigt anvendelse.
Efter gældende regler skal
arbejdsløshedskassen inden den 15. marts bl.a. tilsende
direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen andre oplysninger,
herunder eventuelt en fortegnelse over kassens medlemmer, som
direktøren anser for nødvendig for beregningen af de
udgifter, som kassen har afholdt efter en række nærmere
definerede regler i loven samt efter § 82 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at
arbejdsløshedskassen på tilsvarende vis skal
indberette disse oplysninger i relation til de udgifter, som kassen
afholder efter forslaget til nyt kapitel 9 b, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 52 h ad lovens § 79 og §
81.
Til nr.
5
Efter gældende regler i § 100 b i
loven er beskæftigelsesministeren bemyndiget til at
fastsætte regler om digital kommunikation mellem medlemmet og
arbejdsløshedskassen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for
Fastholdelse og Rekruttering, Arbejdsskadestyrelsen og
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, herunder regler om at
medlemmerne har ret, men ikke pligt, til at benytte digital
kommunikation.
Det foreslås i stk.
1, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse
til at fastsætte regler om, at digital kommunikation mellem
medlemmet og arbejdsløshedskassen, herunder om medlemmet og
arbejdsløshedskassen har pligt til at anvende digital
kommunikation, når kassen har indført det.
Den foreslåede bemyndigelse vil blive
anvendt til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, at den enkelte arbejdsløshedskasse kan beslutte,
at det skal være en pligt for kassens medlemmer at
kommunikere digitalt med arbejdsløshedskassen. Overgangen
til digital kommunikation kan ske i takt med, at den enkelte
arbejdsløshedskasse er i stand til at stille sikre
IT-løsninger til rådighed for medlemmerne. Der skal
dog være mulighed for, at mindre IT-parate medlemmer af en
arbejdsløshedskasse kan blive fritaget for digital
kommunikation med arbejdsløshedskassen.
Det foreslås i stk.
2, at den gældende hjemmel i § 100 b til at
fastsætte regler om digital kommunikation mellem
arbejdsløshedskasserne, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen
for Fastholdelse og Rekruttering, Arbejdsskadestyrelsen og
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i øvrigt
videreføres uændret.
Det foreslås i stk. 3, at der fastsættes regler om,
hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet
frem til adressaten, dvs. til modtageren af meddelelsen.
Efter forslaget anses en meddelelse for at
være kommet frem til adressaten, når den er
tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Bestemmelsen vil have betydning for beregning
af, hvornår eventuelle tidsfrister begynder at løbe og
for starttidspunktet for beregning af klagefristen.
Til § 2
Til nr.
1
I henhold til § 102 kan jobcenteret ved
større afskedigelser tilbyde jobsøgningskurser i op
til 2 uger til beskæftigede i opsigelsesperioden og tilskud
til udgifter til opkvalificering af de beskæftigede i
opsigelsesperioden i op til 8 uger. Ved større
afskedigelser forstås mindst 50 pct. af medarbejderne
på et arbejdssted med mindst 100 ansatte.
Finansieringen sker fra den almindelige
varslingspulje med hjemmel i § 43 i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. I henhold til
bestemmelsen kan det regionale beskæftigelsesråd inden
for rammerne af en særlig statslig bevilling
iværksætte initiativer til at sikre en hurtig og aktiv
indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller
større afskedigelser af stor betydning for et
lokalområde.
Bevillingen kan blandt andet anvendes til de
redskaber for beskæftigede, der er nævnt i § 102 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
I 2010 indgik den daværende regeringen
(Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti en
aftale om at afsætte 20,0 mio. kr. til et forsøg med
en supplerende varslingsindsats for varslede personer, der blev
ledige efter opsigelsesperioden. Forsøget løb
oprindeligt fra 1. marts til 31. december 2010. Forsøget er
siden forlænget til udgangen af 2013. Reglerne om
forsøget fremgår af bekendtgørelse om
forsøg på beskæftigelses- og
sygedagpengeområdet.
Forsøget indebærer, at alle
jobcentre inden for en økonomisk ramme kan give tilbud om
jobsøgningskurser i op til 2 uger og tilbud om vejledning og
opkvalificering i op til 8 uger til dagpengemodtagere og modtagere
af kontanthjælp, som har været omfattet af en
større afskedigelse, herunder muligheden for opkvalificering
mv. efter § 102.
Sammenlagt må indsatsen efter
§ 102 og tilbud efter forsøget højst
udgøre 2 ugers jobsøgningskursus og 8 ugers
vejledning og opkvalificering for den enkelte person.
Tilbud i henhold til forsøget medregnes
ikke i varighedsbegrænsningen på maksimalt tilbud om
vejledning og opkvalificering i 6 uger i første
ledighedsperiode.
Tilbud i henhold til forsøget skal
være aftalt med personen senest 14 dage efter, at personen er
fratrådt virksomheden. Tilbuddet skal være
påbegyndt senest 3 måneder efter og afsluttet senest 6
måneder efter, at personen er fratrådt
virksomheden.
Alle 10 uger kan ligge efter
opsigelsesperioden, såfremt de finansieres af den supplerende
varslingsindsats.
Det foreslås, at den gældende
forsøgsordning med den supplerende varslingsindsats, hvor
varslede personer efter ophør af opsigelsesperioden fortsat
er omfattet af varslingsindsatsen, gøres permanent.
Dagpengemodtagere og modtagere af kontanthjælp, som
har været omfattet af en større afskedigelse, kan
herefter af jobcenteret tilbydes jobsøgningskurser i op til
2 uger og vejledning og opkvalificering i op til 8 uger. Den
samlede varslingsindsats i opsigelsesperioden og en
efterfølgende ledighedsperiode kan dog højst
udgøre 2 ugers jobsøgningskursus og 8 ugers
opkvalificering for den enkelte person.
Forslaget sikrer, at de ledige, der har
været omfattet af muligheden for tilbud efter lovens §
102, fortsat kan ydes en indsats efter opsigelsesperioden.
Muligheden for at få tilbud om
vejledning og opkvalificering i første ledighedsperiode,
berøres ikke.
Personer, som ikke er berettiget til dagpenge
eller kontanthjælp, er ikke omfattet af forslaget.
Tilbud skal aftales senest 14 dage efter, at
den pågældende er fratrådt virksomheden, og skal
senest være påbegyndt 3 måneder efter, at den
ledige er fratrådt virksomheden, og være afsluttet
senest 6 måneder efter fratrædelsen.
Tilbud efter forslaget kan kombineres med
tilbud om virksomhedspraktik og om ansættelse med
løntilskud.
Personer, der deltager i tilbud efter
forslaget, er omfattet af de almindelige regler for tilbud,
herunder om rådighed og pligt til at tage imod tilbud.
Til nr.
2
Som foreslået i lovforslagets § 1,
nr. 1, indføres der en ny ordning, hvor visse ledige, som
opbruger deres dagpengeret eller retten til uddannelse og
særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for
ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, jf. lov nr. 1374 af 23.
december 2012, som ændret ved lov nr. 790 af 28. juni 2013,
får ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Der er tale om et nyt og midlertidigt
instrument i beskæftigelsesindsatsen. Der findes
således ikke lovgivning om indsatsen til ledige, der modtager
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Det foreslås, at der indsættes et
nyt kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som
regulerer indsatsen over for ledige, der modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Udgangspunktet for reglerne er, at de med
visse tilpasninger skal følge de regler, der gælder
for dagpengemodtagere. Indsatsen for de ledige varetages af
jobcentrene efter reglerne i lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats på samme måde
som for dagpengemodtagere.
Reglerne i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kan imidlertid ikke fuldt ud finde
anvendelse for indsatsen. Der er derfor i kapitel 13 d fastsat
regler om, hvilke regler i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats (herefter loven), der finder
anvendelse, og fastsat regler, som alene gælder for indsatsen
for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Forslaget
til § 75 j
Det foreslås i stk.
1, at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
er omfattet af en beskæftigelsesrettet indsats efter reglerne
i et nyt kapitel 13 d.
Det foreslås i stk.
2, at reglerne for dagpengemodtagere i kapitel 2 a, 4 a, 5,
6, 8, 9, 19, 20, 24 og regler fastsat i medfør heraf finder
tilsvarende anvendelse for personer, der modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Ad kapitel 2
a - Inddragelse af andre aktører
Efter lovens § 4 b kan kommunen overlade
det til andre aktører at udføre opgaver og
træffe afgørelser efter loven. Ansvaret for indsatsen
påhviler fortsat kommunalbestyrelsen.
Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om krav til andre
aktørers sagsbehandling mv. Der er i bekendtgørelse
om andre aktører fastsat nærmere regler herom.
Ad kapitel 4
a - Digital kommunikation
Efter lovens § 10 a kan
beskæftigelsesministeren fastsætte regler om digital
kommunikation, herunder om pligt til at anvende digital
kommunikation via Jobnet eller en anden landsdækkende portal
mellem på den ene side bl.a. dagpengemodtagere og på
den anden side jobcenteret og andre, der varetager
beskæftigelsesindsatsen efter denne lov. Der kan endvidere
fastsættes regler om, at der kan sendes digitale meddelelser
mv. uden underskrift, og at disse kan udstedes alene med angivelse
af Jobnet eller jobcenteret som afsender.
Det fremgår endvidere af lovens §
10 b, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om anvendelse af digital kommunikation mellem kommunen,
arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende om tilskud mv.
efter loven. Ministeren kan herunder fastsætte regler om
anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for
obligatorisk anvendelse for visse grupper af juridiske personer og
virksomheder. Med hjemmel i bestemmelserne er der i
bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats
fastsat regler om, at bl.a. dagpengemodtagere har pligt til at
anvende digital kommunikation med jobcenteret via Jobnet i
forbindelse med raskmeldinger og om jobplaner og tilbud efter
kapitel 10-12.
Der vil kunne fastsættes tilsvarende
regler for digital kommunikation mellem på den ene side
modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og på den anden
side jobcenteret og andre, der varetager
beskæftigelsesindsatsen efter loven.
Ad kapitel 5
- Tilmelding af arbejdssøgende i jobcentre
Det fremgår af lovens § 11, at
ledige, der ønsker at modtage dagpenge eller er berettiget
til dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal tilmelde sig som
arbejdssøgende i jobcenteret på den første
ledighedsdag, og de skal mindst hver 7. dag bekræfte, at de
er arbejdssøgende. Med virkning fra 1. januar 2014
præciseres det i § 11, at de ledige mindst hver 7. dag
skal tjekke deres jobforslag på Jobnet og dermed
bekræfte, at de er arbejdssøgende. Reglerne herom
fremgår af § 1, nr. 16, i lov nr. 895 af 4. juli 2013 om
ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov
om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats og forskellige andre love
(kontanthjælpsreformen).
Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om tilmelding og afmelding som
arbejdssøgende.
De nærmere regler om til- og afmelding
er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Efter disse regler kan personen
tilmelde sig via selvbetjening på Jobnet eller ved personligt
fremmøde i et jobcenter. Personen skal tilmeldes som
arbejdssøgende hos jobcenteret i sin opholdskommune.
Personen skal mindst hver 7. dag tjekke sine jobforslag på
Jobnet og bekræfte sin aktive jobsøgning. I
reglerne er der tillige fastsat konsekvenser for
manglende overholdelse heraf. Hvis en person ikke længere
ønsker at stå tilmeldt eller påbegynder fuld
beskæftigelse af mindst 14 dages varighed, skal personen
afmelde sig.
Tilsvarende vil gælde for modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Ad kapitel 6
- Oplysninger om job og cv
Det følger af lovens § 12, at
oplysninger om job og om arbejdssøgendes arbejds- og
uddannelsesmæssige baggrund mv. (cv'er) indlægges
på Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet).
Efter lovens § 13, skal
dagpengemodtagere, som er tilmeldt som arbejdssøgende, give
fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse,
uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning
for jobcenterets bistand med at finde arbejde. Oplysningerne skal
indlægges i et cv på Jobnet hurtigst muligt og senest 3
uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende og skal
løbende ajourføres. Jobcentre og
arbejdsløshedskasser yder bistand.
Efter lovens § 14 skal der senest 3 uger
efter tilmeldingen afholdes en samtale, hvor det sikres, at de
oplysninger, som personen indlægger i Jobnet, er
fyldestgørende. For dagpengemodtagere afholdes samtalen af
arbejdsløshedskassen.
Hvis der senest 3 måneder før
tilmeldingen har været afholdt en samtale om personens cv med
jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, skal der dog ikke
afholdes samtale.
Tilsvarende vil gælde for modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Ad kapitel 8
- Tilbudsmuligheder
Efter lovens kapitel 8 kan jobcenteret give
bl.a. dagpengemodtagere tilbud om vejledning og opkvalificering
efter lovens kapitel 10, virksomhedspraktik efter lovens kapitel 11
og ansættelse med løntilskud i offentlige og private
virksomheder efter lovens kapitel 12. Der er i forslaget til nyt
kapitel 13 d om indsatsen til personer, som modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., fastsat nærmere regler om indsatsen for
målgruppen. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 2, nr. 2.
Efter lovens § 22 skal et tilbud så
vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for
områder med behov for arbejdskraft og så vidt muligt
gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med
henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig
beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Et
tilbud kan dog også gives alene ud fra en vurdering af
arbejdsmarkedets behov. Tilbuddene kan efter lovens § 24 gives
hver for sig eller i kombination og kan ikke række ud over
den dato, hvortil personen er berettiget til dagpenge.
Beskæftigelsesministeren kan desuden
fastsætte regler om, at en dagpengemodtagers
rådighedsforpligtelse kan fraviges. Det er fastsat i
bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at
jobcenteret efter ansøgning i særlige tilfælde
kan fravige kravet om, at bl.a. dagpengemodtagere skal være
aktivt arbejdssøgende og stå til rådighed for
henvist arbejde, hvis de deltager i et tilbud, som medvirker til,
at de kan opnå fast beskæftigelse.
Tilsvarende vil gælde vedrørende
tilbud mv. for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Ad kapitel 9
- Jobplan
Det fremgår af lovens § 29, at
dagpengemodtagere kan få udarbejdet en jobplan for, hvordan
mulighederne for at få varig beskæftigelse kan
forbedres. Der skal udarbejdes jobplan forud for afgivelse af
tilbud efter kapitel 10-12. Dette gælder dog ikke, hvis
tilbuddet varer op til 4 uger eller er blevet fastsat under en
jobsamtale og er rettet mod beskæftigelse inden for
områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Personen har dog
ret til at få udarbejdet jobplan, hvis pågældende
beder om det. I jobplanen beskrives personens
beskæftigelsesmål, der så vidt muligt skal
være rettet mod beskæftigelse inden for områder
med behov for arbejdskraft.
Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om jobplaner. Det er i
bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats bl.a.
fastsat, hvad jobplanen skal indeholde, og at jobplanen skal
gøres tilgængelig for personen digitalt via
Jobnet.
Tilsvarende vil gælde for modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Ad kapitel
19 - Underretninger
Efter lovens §§ 104-106 skal
jobcenteret og arbejdsløshedskassen udveksle oplysninger om
dagpengemodtagere, som er nødvendige for deres
administration af reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven
og i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det kan
være oplysninger om den lediges jobplaner og deltagelse i
tilbud mv.
Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om underretningerne mellem
jobcentret og arbejdsløshedskassen og kan - efter
forhandling med undervisningsministeren - fastsætte
nærmere regler om uddannelsesinstitutionernes pligt til at
underrette og afgive oplysninger om personer, der deltager i tilbud
om vejledning og opkvalificering.
De nærmere regler om underretningerne er
fastsat i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Det er bl.a. underretning i
forbindelse med den lediges cv-oplysninger, udeblivelse fra
aktiviteter, henvisning til arbejde, jobplaner og tilbud, eller i
forbindelse med tvivl om personens rådighed.
Tilsvarende vil gælde for underretninger
mellem jobcenteret og arbejdsløshedskassen vedrørende
oplysninger om modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Ad kapitel
20 - Udbetaling af ydelse, refusion, tilsyn, regnskab, erstatning
m.v.
Det følger af lovens § 109, at
arbejdsløshedskassen træffer afgørelser og
udbetaler befordringsgodtgørelse til dagpengemodtagere,
bortset fra befordringsgodtgørelse efter lovens § 82,
stk. 4, hvorefter der udbetales den faktiske udgift til befordring
som følge en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Kommunen medfinansierer udgifterne til
befordringsgodtgørelse med 50 pct.
Efter lovens § 110 nedsættes
løntilskuddet i forbindelse med ansættelse i
løntilskudsjob efter kapitel 12 med det beløb, som
arbejdsgiveren modtager som refusion fra det offentlige som
følge af, at arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn.
Bestemmelsen finder fx anvendelse, hvis arbejdsgiveren fortsat
udbetaler løn under sygdom og modtager sygedagpengerefusion.
Efter bestemmelsen kan beskæftigelsesministeren endvidere
fastsætte nærmere regler om beregning og udbetaling,
herunder refusion, samt om administration, regnskab, revision,
tilsyn mv.
Med hjemmel i bestemmelsen er der i
bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats,
bl.a. fastsat nærmere regler om udbetaling af
løntilskud, og om at løntilskuddet reduceres med
beløb, som arbejdsgiveren modtager som refusion fra det
offentlige som følge af, at arbejdsgiveren fortsat udbetaler
løn.
I bekendtgørelse om statsrefusion og
tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på Social-
og Integrationsministeriets, Beskæftigelsesministeriets,
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Ministeriet for
Børn og Undervisnings ressortområder er der endvidere
bl.a. fastsat nærmere regler om udbetaling, administration,
regnskab, revision, tilsyn mv. I henhold til en driftsaftale mellem
Beskæftigelsesministeriet og Social-, Børne- og
Integrationsministeriet varetager Social-, Børne- og
Integrationsministeriet udbetalingen til kommunerne på vegne
af Beskæftigelsesministeriet. Driftsaftalen omfatter
alle Beskæftigelsesministeriets refusionsudbetalinger til
kommunerne. Aftalen sikrer, at kommunerne kun skal søge om
refusion et sted.
Det fremgår af lovens § 111, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
tilbagebetaling af ydelser efter loven, der er udbetalt på et
urigtigt grundlag. Efter lovens § 113 kan der endvidere
fastsættes nærmere regler om, at kommunen betaler
erstatning ved en persons tilskadekomst under deltagelse i tilbud
efter kapitel 10 og 11 og ved en skade, som en person forvolder
under deltagelse i sådanne tilbud. De nærmere regler om
erstatning og tilbagebetaling er fastsat i bekendtgørelse om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Tilsvarende vil gælde for udbetaling af
befordringsgodtgørelse og kommunens medfinansiering af
udgifter hertil, løntilskud, refusion til kommunerne i
forbindelse med tilbud, tilsyn, regnskab og erstatning mv., i
forbindelse med ordningen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Ad kapitel
24 - Klageadgang, ikrafttræden mv.
Det følger af lovens § 128, at
jobcenterets afgørelser efter loven kan påklages til
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter reglerne i §
59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område. Efter disse regler gælder der en klagefrist
på 4 uger. Ved klage over jobcenterets afgørelser om
jobplan og tilbud efter kapitel 9-12 skal Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg træffe afgørelse i sagen
inden 4 uger efter, at klagen er modtaget i Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg.
Efter lovens § 131 kan bl.a.
dagpengemodtagere klage til jobcenteret inden for 4 uger over
offentlige arbejdsgiveres beregning af arbejdstiden i et
løntilskudsjob.
Det følger endvidere af lovens §
132, at klage over arbejdsløshedskassens afgørelser
om befordringsgodtgørelse inden 4 uger kan indbringes for
Arbejdsskadestyrelsen. Klage over Arbejdsskadestyrelsens
afgørelse kan inden 4 uger indbringes for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg, jf. § 99 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Tilsvarende vil gælde om klageadgang for
modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Ad andre
bestemmelser
Loven indeholder desuden en række
kapitler, som gælder for alle arbejdssøgende - uanset
om de modtager en ydelse eller er selvforsørgende mv., samt
regler om jobcentrenes administration.
Disse regler vil med dette lovforslag
også skulle gælde for modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse og jobcentrenes administration af indsatsen
for denne persongruppe. Det drejer sig om følgende kapitler
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (herefter loven):
• I lovens
kapitel 1 er der fastsat nærmere regler om lovens
formål og om, at kommunens opgaver efter loven varetages i
jobcentre.
• I lovens
kapitel 3 er der bl.a. fastsat nærmere regler om, at
jobcenteret har til opgave at bistå alle
arbejdssøgende med at finde arbejde samt bistå
arbejdsgivere med at finde arbejdskraft. Efter reglerne kan
jobcenteret bl.a. henvise ledige til et konkret job, og
arbejdsløshedskasser kan henvise egne ledige medlemmer til
job.
• Af lovens
kapitel 4 fremgår det, hvilken information og vejledning
arbejds- og uddannelsessøgende samt arbejdsgivere kan
få af jobcenteret.
• I lovens
kapitel 22 er der hjemmel til, at beskæftigelsesministeren
kan tillade, at der gennemføres forsøg og
udviklingsaktiviteter, der fraviger lovens bestemmelser, bortset
fra de fastsatte satser og ydelser til personer og
virksomheder.
Forslaget
til § 75 k
Det foreslås, at ledige, der modtager
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal deltage i et individuelt
kontaktforløb, som er reguleret således, at en person,
der deltager i tilbud mv. under ordningen, er fritaget fra pligten
til at møde personligt op til samtaler. Kontakten kan i
stedet foregå telefonisk, digitalt eller ved brev.
I perioder, hvor disse personer ikke deltager
i tilbud mv., skal de møde op personligt til samtaler, som
jobcenteret indkalder til. Jobcenteret kan efter en konkret
vurdering indkalde personen til samtaler, i det omfang jobcenteret
finder det påkrævet for at sikre, at den ledige
får en indsats, der bedst muligt bidrager til, at personen
bringes tættere på arbejdsmarkedet samt at følge
op på personens deltagelse i tilbud mv.
Reglerne svarer til de regler, der
gælder for ledige, der er omfattet af uddannelsesordningen og
modtager særlig uddannelsesydelse, jf. lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres
dagpengeret.
Forslaget
til § 75 l
Det foreslås i stk.
1, at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
ikke skal møde personligt op til samtaler eller deltage i
tilbud mv., hvis de opfylder de betingelser, der gælder for
dagpengemodtagere efter reglerne om mindre intensiv indsats i
§ 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter disse regler er personer, som kan
dokumentere, at de er på vej i job, på barsel,
efterløn, fleksydelse eller pension inden for de næste
6 uger, omfattet af en mindre intensiv indsats. De 6 uger regnes
fra det tidspunkt, hvor personen skal påbegynde ordinær
beskæftigelse, forventes at gå på barsel eller
skal overgå til efterløn, fleksydelse eller
folkepension. Personer, der er på arbejdsfordeling, eller som
kan dokumentere, at de er hjemsendt på grund af vejrlig eller
materialemangel, er ligeledes omfattet af en mindre intensiv
indsats.
Personer omfattet af en mindre intensiv
indsats skal ikke møde personligt op til samtaler i
jobcenteret, hos anden aktør eller
arbejdsløshedskassen og har heller ikke pligt til at deltage
i tilbud. I stedet for at holde samtaler ved personligt
fremmøde holdes der kontakt på anden vis, telefonisk,
digitalt eller ved brev. Personer, der allerede har et tilbud,
når de bliver omfattet af den mindre intensive indsats, har
ret til at påbegynde og færdiggøre tilbuddet.
Personer, som har ret til tilbud, men som endnu ikke har fået
et tilbud, skal have et tilbud, hvis de ønsker det.
Personer, som er omfattet af en mindre intensiv indsats, og som har
pligt til jobsøgning, skal fortsat søge relevante
job, mens de er omfattet af den mindre intensive indsats - fx korte
vikar- og afløserjob.
I overensstemmelse med hvad der gælder
efter reglerne om en mindre intensiv indsats i § 21 f, stk. 3,
kan jobcenteret efter en konkret vurdering beslutte, at en person
fortsat skal være omfattet af den almindelige
beskæftigelsesindsats og dermed fortsat har pligt til at
møde personligt op til samtaler i jobcenteret, hos anden
aktør eller i arbejdsløshedskassen og til at
møde i tilbud mv., hvis der er tale om misbrug af eller
spekulation i forhold til muligheden for en mindre intensiv
indsats, hvis der er gode muligheder for beskæftigelse inden
for personens fagområde, eller hvis jobcenteret vurderer, at
det fortsat vil være til fordel for personen at være
omfattet af den almindelige beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i stk.
2, at ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
ikke har pligt til at deltage i tilbud mv., hvis de har
ordinær beskæftigelse som lønmodtager, der i
gennemsnit udgør mindst 20 timer om ugen. Gennemsnittet
beregnes over en måned.
Reglerne svarer til de gældende regler
for dagpengemodtagere om, at de ikke har pligt til at deltage i
tilbud, hvis de har ordinær beskæftigelse som
lønmodtager, der i gennemsnit udgør mindst 20 timer
om ugen, hvor gennemsnittet beregnes over en måned.
Forslaget
til § 75 m
Det foreslås, at ledige, der modtager
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal have en virksomhedsrettet
indsats. Indsatsen kan ske i form af nytteindsats og
virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud hos
private eller offentlige arbejdsgivere og jobrotation.
Ved lov nr. 895 af 4. juli 2013 om
ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov
om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats og forskellige andre love
(kontanthjælpsreformen), indføres der med virkning fra
1. januar 2014 mulighed for tilbud om nytteindsats. Reglerne er
fastsat i kapitel 11 og omfatter kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere.
I medfør af kapitlerne 11 og 12 samt 18
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har dagpengemodtagere
mulighed for at modtage tilbud om virksomhedspraktik og
ansættelse med løntilskud i offentlige og private
virksomheder samt ansættelse som vikar i jobrotation.
Det foreslås, at disse regler med visse
undtagelser, jf. forslaget til § 75 m, § 75 n, § 75
o, § 75 r og § 75 s, finder anvendelse for ledige, der
modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Ad
nytteindsats og virksomhedspraktik
Ved nytteindsats forstås arbejde
på offentlige arbejdspladser af nytteskabende værdi.
Arbejdet skal have et indhold, som giver den enkelte mulighed for
en beskæftigelse, hvor personen indgår i et
arbejdsfællesskab og udfører et stykke arbejde for sin
ydelse. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
nytteindsats. Der vil blive fastsat sådanne regler inden
ikrafttræden 1. januar 2014. Indholdet af nytteindsatserne
kan fx være opgaver, der relaterer sig til vedligeholdelse af
kommunale institutioner, anlæg og lignende eller at gå
til hånde inden for kommunale servicetilbud. Nytteindsats
skal desuden kunne gives i kombination med andre tilbud.
Nytteindsats kan gives i op til 13 uger, og
personen modtager under indsatsen sin hidtidige ydelse.
Virksomhedspraktik tilbydes personer, som
enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål,
eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller
sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå ordinær
beskæftigelse eller ansættelse med løntilskud.
Tilbud kan gives i både offentlige og private
virksomheder.
For dagpengemodtagere gælder, at tilbud
om virksomhedspraktik kan gives i op til 4 uger og ikke kan
række ud over den periode, hvortil personen har ret til
dagpenge. Personen modtager dagpenge under praktikken.
Ad
ansættelse med løntilskud
Tilbud om ansættelse med
løntilskud gives med henblik på oplæring og
genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer.
Tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til
1 år og kan ikke række ud over den periode, hvortil
personen har ret til dagpenge.
Det er en betingelse for at blive ansat med
løntilskud hos en privat arbejdsgiver, at den person, der
ansættes, har været ledig i sammenlagt 6 måneder,
medmindre personen ikke har en almen eller erhvervsrettet
uddannelse på gymnasialt eller højere niveau, er over
50 år eller er enlig forsørger.
Løn- og arbejdsvilkår hos private
arbejdsgivere skal være overenskomstmæssige. Hos
offentlige arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår
også være overenskomstmæssige, dog kan
lønnen højst udgøre 115,10 kr. i timen (1.
oktober 2013-niveau).
Hos offentlige arbejdsgivere skal
lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på
niveau med dagpengene. Arbejdstiden fastsættes ved at
dividere den ugentlige ydelse tillagt arbejdsmarkedsbidrag med
timelønnen. Der rundes op til hele timer.
Tilskuddet til private arbejdsgivere
udgør 71,67 kr. pr. løntime (2013-niveau). Til
offentlige arbejdsgivere udgør tilskuddet 138,53 kr. kr. pr.
time (2013-niveau).
Personer, der ansættes med
løntilskud, er i øvrigt omfattet af den lovgivning,
der gælder for lønmodtagere herunder fx
arbejdsmiljølovgivningen.
Tilbud om ansættelse med
løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere kan ikke
gives til en person i den virksomhed, hvor personen senest har
været ansat, herunder hvis ansættelsen har været
med offentligt tilskud.
Ad
jobrotation
Offentlige og private arbejdsgivere har ret
til jobrotationsydelse fra jobcenteret, når de ansætter
en ledig som vikar i forbindelse med, at en beskæftiget
deltager i uddannelse. Den beskæftigede må ikke have en
uddannelse, der overstiger en erhvervsuddannelse eller anden
uddannelse, der kan sidestilles hermed. Målgruppen omfatter
tillige beskæftigede med en højere uddannelse, som
ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år.
Inden for en økonomisk ramme kan der
også gives mulighed for, at arbejdsgiveren kan få
jobrotationsydelse, når de ansætter en ledig som vikar,
der afløser en beskæftiget med en kort eller
mellemlang videregående uddannelse. Der er tale om en pulje,
som administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen efter
først-til-mølle-princippet. Efter
bekendtgørelse om forsøg på
beskæftigelses- og sygedagpengeområdet er der endvidere
mulighed for, at jobcentrene indtil den 31. december 2014 kan
gennemføre forsøg, hvor arbejdsgiveren kan få
jobrotationsydelse, når vikaren afløser en
beskæftiget, som har en lang videregående
uddannelse.
For at få jobrotationsydelsen skal
arbejdsgiveren ansætte en ledig som vikar for den
beskæftigede i et antal timer, der svarer til de timer, den
ansatte deltager i uddannelse.
Der kan ikke udbetales jobrotationsydelse,
hvis der udbetales VEU-godtgørelse i forbindelse med, at en
beskæftiget deltager i uddannelser, der berettiger til
godtgørelse efter VEU-lovgivningen eller støtte efter
lov om statens voksenuddannelse (SVU).
Arbejdsgiveren kan ikke samtidig med
udbetaling af jobrotationsydelsen modtage løntilskud til
vikaren.
For at arbejdsgiveren kan få udbetalt
jobrotationsydelse, skal den person, der ansættes som vikar,
være dagpengemodtager og ved ansættelsen have en
sammenlagt ledighedsperiode på mindst 3 måneder.
Vikaren skal som minimum være ansat 10 timer pr. uge og kan
maksimalt være ansat i en periode på 12 måneder.
Arbejdsgiveren skal betale overenskomstmæssig løn
eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende
løn til vikaren. Vikaren er omfattet af de for
lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til
eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst mv.
Det foreslås, at personer, som modtager
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kan få tilbud om
nytteindsats og virksomhedspraktik, ansættelse med
løntilskud samt indgå som vikar i jobrotation efter de
ovenfor beskrevne regler, dog således at antallet af timer i
nytteindsats skal udgøre 20 timer ugentligt, og at
ansættelse med løntilskud hos en offentlig
arbejdsgiver højst kan vare 13 uger. Det foreslås
videre, at der sker de tilpasninger, som fremgår af
bemærkninger til de foreslåede § 75 n, § 75
o, § 75 r og § 75 s.
Forslaget
til § 75 n
Det foreslås i stk.
1, at lønnen ved ansættelse med
løntilskud hos offentlige arbejdsgivere efter fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag skal ligge på niveau med personens
midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Der vil ikke, som for
dagpengemodtagere, være en samlet minimumsløn på
82 pct. af højeste dagpenge. Det skyldes, at niveauet for
midlertidig arbejdsmarkedsydelse er lavere end 82 pct. af maksimale
dagpenge. Hvis minimumslønnen på 82 pct. af maksimale
dagpenge også skulle gælde for denne målgruppe,
ville ansættelse i et offentligt løntilskudsjob betyde
en indtægtsfremgang.
I overensstemmelse med gældende regler i
§ 55, stk. 5, fastsættes arbejdstiden ved at dividere
den ugentlige ydelse tillagt arbejdsmarkedsbidrag med
timelønnen. Der rundes op til hele timer.
For en forsørger, der modtager 80 pct.
af højeste dagpenge, og hvis overenskomstmæssige
timeløn er på 115,10 kr., vil arbejdstiden være
31 timer om ugen. For personer, der modtager 60 pct. af
højeste dagpenge, vil den ugentlige arbejdstid ved en
timeløn på 115,10 kr. være 24 timer.
Det foreslås, at løntilskuddet
til offentlige arbejdsgivere fastsættes efter § 63, stk.
2, nr. 5, hvilket svarer til gældende regler for
dagpengemodtagere.
Det foreslås i stk.
2, at løntilskuddet til private arbejdsgivere
fastsættes efter § 63, stk. 2, nr. 3, hvilket svarer til
gældende regler for dagpengemodtagere.
Forslaget
til § 75 o
Det foreslås, at der ved beregning af
kravet om 6 måneders forudgående ledighed i forbindelse
med ansættelse med løntilskud hos private
arbejdsgivere og kravet om 3 måneders forudgående
ledighed i forbindelse med ansættelse i jobrotation kan
medregnes al forudgående ledighed, uanset om der har
været udbetalt arbejdsløshedsdagpenge,
uddannelseshjælp, kontanthjælp, sygedagpenge i en
ledighedsperiode, særlig uddannelsesydelse, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, eller personen har været i tilbud efter
kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller har
været ledig selvforsørgende. Herved ligestilles alle
ledighedsperioder, når der tælles sammen.
Dermed kan den ledige få tilbud om
ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver
og ansættelse som vikar i jobrotation, når den ledige
har haft 6 henholdsvis 3 måneders sammenlagt ledighed -
uanset hvilken ydelse, den ledige har modtaget i perioden inden
ansættelsen, eller der ikke har været udbetalt
ydelse.
Forslaget
til § 75 p
Det foreslås, at personer, som modtager
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, og som ikke har en
erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med
hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger
en erhvervsuddannelse, har ret til tilbud om vejledning og
opkvalificering omfattet af lovens § 32, stk. 1, nr. 1, eller
regler udstedt i medfør af lovens § 32, stk. 5, samt
individuel kompetencevurdering (IKV) efter lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (AMU).
Det foreslås endvidere, at personer, som
har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse,
som ikke har været anvendt i de sidste 5 år, også
har ret til dette tilbud.
Det indebærer, at ufaglærte eller
faglærte personer med en forældet uddannelse, som
modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, efter forslaget skal
have ret til et sådant tilbud med henblik på at
opkvalificere dem under deres ledighedsperiode.
Tilbuddet kan vare op til sammenlagt 8 uger.
Tilbuddet kan kombineres af forskellige typer af uddannelser.
De uddannelser, som personerne kan deltage i
efter § 32, stk. 1, nr. 1, er uddannelser, der har hjemmel i
lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod
beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Det kan fx være
AMU-kurser.
Med hjemmel i lovens § 32, stk. 5, er der
i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats
fastsat nærmere regler om, hvilke uddannelser der er
omfattet, og om, at kravet om at være direkte rettet mod
beskæftigelse på arbejdsmarkedet kan fraviges for visse
uddannelser. Efter bekendtgørelsen kan således visse
uddannelser, der ikke er rettet direkte mod arbejdsmarkedet,
være omfattet. Det gælder fx AVU og
FVU-forløb.
Det foreslås, at valget af uddannelse
skal aftales mellem personen og jobcenteret.
Det foreslås videre, at retten til disse
tilbud indtræder efter, at disse personer har fået
deres ret og pligt tilbud eller jobrotation efter den
foreslåede § 75 v.
Forslaget
til § 75 q
Det foreslås, at en person, som modtager
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, og som ikke har en
ungdomsuddannelse, skal læse-, skrive- og regnetestes.
Læse-, skrive- og regnesten skal afklare, om personen har
behov for læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus for at
forbedre sine muligheder for at tage en ordinær uddannelse
eller arbejde.
Det foreslås videre, at hvis en test har
vist, at personen, som modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, har behov for et læse-, skrive-,
regne- eller ordblindekursus, har personen ret til tilbud om et
sådant kursus, som skal være omfattet af lovens §
32, stk. 1, nr. 1, eller regler udstedt i medfør af §
32, stk. 5.
Forslaget
til § 75 r
Det foreslås, at personen under
deltagelse i uddannelse og kurser samt nytteindsats og
virksomhedspraktik modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Forslaget
til § 75 s
Det foreslås, at tilbud mv. efter
kapitel 13 d ikke kan række ud over det tidspunkt, hvortil
personen er berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det
svarer til, at tilbud for dagpengemodtagere ikke kan række ud
over det tidspunkt, hvortil vedkommende er berettiget til
dagpenge.
Forslaget
til § 75 t
Det foreslås, at modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse under tilbuddene kan modtage
befordringsgodtgørelse efter de regler, der gælder for
dagpengemodtagere.
Efter disse regler er der ret til
befordringsgodtgørelse under deltagelse i tilbud efter
kapitel 10-12, når den daglige transport mellem bopæl
og tilbudsstedet/uddannelsesstedet og retur er mere end 24 km.
Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer,
der ligger ud over 24 km. Godtgørelsen udgør 1,07 kr.
pr. km. (2013-niveau). Den samlede godtgørelse afrundes til
nærmeste hele kronebeløb. Kilometersatsen
følger den til enhver tid gældende kilometersats, som
Skatterådet efter ligningslovens § 9 c fastsætter
for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads over 120 km.
pr. arbejdsdag.
Hvis udgiften til befordring er en
følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, er
der ret til den faktiske udgift til befordring.
Under ansættelse med løntilskud
hos en privat arbejdsgiver eller i jobrotation er der ikke ret til
befordringsgodtgørelse.
Forslaget
til § 75 u
Det foreslås, at de ledige har pligt til
at tage imod virksomhedsrettet tilbud mv. i hele ledighedsperioden,
bortset fra tilfælde hvor de ledige er fritaget for pligten
efter forslaget til § 75 l. Dette svarer til lignende regler
for dagpengemodtagere.
Forslaget
til § 75 v
Det foreslås i stk.
1, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse senest
efter sammenlagt 4 ugers ledighed har ret og pligt til at
påbegynde tilbud om nytteindsats og virksomhedspraktik,
ansættelse med løntilskud eller et
jobrotationsforløb efter forslaget til § 75 m.
Det foreslås i stk.
2, at et læse-, skrive-, og regnekursus samt
ordblindekursus, som personen har fået efter forslaget til
§ 75 q, kan træde i stedet for indsatsen efter stk.
1.
Det foreslås i stk.
3, at ret og pligt indsatsen skal have en
sammenhængende varighed på mindst 13 uger og et
gennemsnitligt ugentligt timetal på mindst 20 timer. Et 13
ugers forløb kan enten være et enkelt tilbud på
mindst 13 uger eller kan bestå af flere tilbud, som tilsammen
har en sammenhængende varighed på mindst 13 uger. Det
kan fx være sammensat af et læsekursus på 6 uger
efterfulgt af en nytteindsats i 8 uger.
Forslaget
til § 75 x
Det foreslås, at staten refunderer
kommunens udgifter i forbindelse med tilbud, jobrotation samt
udgifter til befordringsgodtgørelse for modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter de regler, der gælder
for dagpengemodtagere, dog således at refusionen af
driftsudgifter til uddannelse og kurser ikke sker inden for et
rådighedsbeløb. Dermed refunderer staten 50 pct. af en
kommunes udgifter til tilbud om uddannelse og kurser, herunder
deltagerbetaling. Staten refunderer endvidere 50 pct. af udgifterne
til løntilskud og befordringsgodtgørelse samt 100
pct. af udgifterne til jobrotation.
Forslaget
til § 75 y
Det foreslås, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om anvendelsen af bestemmelserne efter dette kapitel.
Reglerne vil blive indarbejdet i den gældende
bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. De
gældende regler om uddannelse, virksomhedspraktik,
ansættelse med løntilskud og
befordringsgodtgørelse i bekendtgørelsen samt de nye
regler, der bliver fastsat om nytteindsats i medfør af
§ 1, nr. 77, i lov nr. 895 af 4. juli 2013 om ændring af
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige
andre love (kontanthjælpsreformen), vil finde tilsvarende
anvendelse med de tilpasninger, som følger af
nærværende lovforslag. Reglerne om forholdet mellem
ordinært ansatte og ansatte med støtte -
rimelighedskravet - og reglerne om merbeskæftigelse vil finde
tilsvarende anvendelse. Der vil endvidere kunne fastsættes
nærmere regler om opgørelsen af forudgående
ledighed efter § 75 o.
Til § 3
Til nr.
1
Efter de gældende regler i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
skal økonomiudvalget i kommunen varetage den umiddelbare
forvaltning af kommunens opgaver i forbindelse med
beskæftigelsesindsatsen i henhold efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, dog ikke
kapitel 10 og 10 a, lov om sygedagpenge, barselloven samt de
beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven og
ydelser knyttet hertil, dog ikke §§ 35-39.
Kommunalbestyrelsen kan dog i stedet
nedsætte et stående udvalg, der varetager opgaverne.
Udvalget kan endvidere varetage den umiddelbare forvaltning af
kommunens overordnede integrationspolitik, kommunens opgaver i
relation til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl., den kommunale erhvervspolitik samt vejledningsopgaver i
henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl., lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og i relation til
Ungdommens Uddannelsesvejledning. Udvalget kan ikke varetage andre
opgaver.
I kommuner med magistratsordning
nedsætter kommunalbestyrelsen et udvalg til at rådgive
det magistratsmedlem, der varetager den umiddelbare
forvaltning af opgaverne.
Kommunalbestyrelsen kan træffe
afgørelse om, at sager om hjælp til enkeltpersoner
på beskæftigelsesområdet behandles i
økonomiudvalget eller det stående udvalg, der
varetager opgaverne.
Det foreslås, at de ovenfor beskrevne
regler om, at økonomiudvalget eller et stående udvalg
i kommunen skal varetage den umiddelbare forvaltning af
beskæftigelsesindsatsen mv., afskaffes.
Reglerne har ikke styrket det
kommunalpolitiske fokus på beskæftigelsesindsatsen, som
var den oprindelige intention. Der er derfor tale om en
unødvendig regulering af kommunernes udvalgsstruktur.
Den enkelte kommune vil med forslaget inden
for rammerne af det vedtagne årsbudget og i henhold
til lov om kommunernes styrelse kunne henlægge varetagelsen
af beskæftigelsesindsatsen til et udvalg efter egen
beslutning.
Forslaget vil frigøre ressourcer i
kommunerne og dermed medvirke til at forbedre rammerne for
kommunernes indsats. Kommunalbestyrelsen vil med forslaget
fortsat have ansvaret for, hvordan kommunen planlægger og
udfører beskæftigelsesindsatsen og herunder drage
omsorg for, at en særskilt del af kommunens forvaltning alene
udfører den kommunale beskæftigelsesindsats og oprette
et bestemt tjenestested (et jobcenter) i kommunen, hvor
beskæftigelsesindsatsen over for borgere og virksomheder
varetages.
Den gældende regel i stk. 5,
medfører, at kommunalbestyrelsen kan behandle sager om
hjælp til enkeltpersoner på
beskæftigelsesområdet. Baggrunden for reglens
indførelse var, at sagerne tidligere blev behandlet efter
reglerne om kommunalbestyrelsens pligt efter § 17, stk. 2, i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Retssikkerhedslovens § 17, stk. 2, blev
ophævet med virkning fra 1. januar 2010 (lov nr. 316 af 28.
april 2009). Dermed blev det generelle forbud mod
kommunalbestyrelsens behandling af sager om hjælp på
det sociale område til enkeltpersoner ophævet.
Bestemmelsen i stk. 5 er som følge heraf overflødig,
hvorfor den foreslås ophævet.
Til nr.
2
Efter gældende regler afsætter
staten årligt en bevilling til de lokale
beskæftigelsesråd til fremme af særlige
virksomhedsrettede lokale initiativer, herunder tværkommunale
aktiviteter og initiativer, der sker i samarbejde med
organisationer, der har relation og kendskab til lokale forhold,
jf. § 47, stk. 1, i lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af aftale om midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, at der som led i finansieringen af ordningen
skal ske en omprioritering af beskæftigelsesrettede puljer og
reserver mv. for i alt 7 mio. kr. i 2013, 131 mio. kr. i 2014 og 18
mio. kr. i 2015.
Som led heri indgår, at bevillingen til
særlige virksomhedsrettede lokale initiativer i de lokale
beskæftigelsesråd efter § 47 i lov om ansvaret for
og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats i 2014
bortfalder.
Det foreslås, at gældende lov
ændres således, at der for 2014 ikke afsættes
midler.
Til § 4
I § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension opregnes personkredsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension for modtagere af forskellige offentlige
ydelser, fx modtagere af arbejdsløshedsdagpenge,
sygedagpenge, ledighedsydelse, kontanthjælp mv.
Det foreslås, at personkredsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension efter lovens § 2 a
udvides til også at omfatte modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Forslaget skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 1, nr. 1, ad § 52 p.
Til § 5
Til nr.
1
Med den foreslåede ændring skal
kommunalbestyrelsen indledningsvis give tilbud om
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til alle udlændinge,
bortset fra flygtninge og familiesammenførte (lovforslagets
§ 5, nr. 2), som i øvrigt opfylder betingelserne i
bestemmelsen, der svarer til den gældende bestemmelse i
danskuddannelseslovens § 2, stk. 1.
Forslaget vil betyde, at målgruppen for
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fremover udvides til, udover
arbejdstagere, som i dag er omfattet af tilbuddet i medfør
af danskuddannelseslovens § 16 b, også at omfatte
studerende, jobsøgende og au pair personer samt
arbejdstageres medfølgende ægtefæller.
Desuden vil forslaget medføre, at
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for denne gruppe bliver det
indledende og grundlæggende danskundervisningstilbud, og at
der først bliver adgang til de ordinære
danskuddannelser efter gennemført arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning.
Dette er en ændring af den
gældende retstilstand, hvor alle nyankomne voksne
udlænding tilbydes en ordinær danskuddannelse, men hvor
udenlandske arbejdstagere selv kan vælge, om de ønsker
at deltage i danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.
Til nr.
2
I henhold til den foreslåede bestemmelse
i § 2, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen give tilbud om
danskuddannelse efter § 3, til en udlænding over 18
år, som har opholdstilladelse i medfør af
udlændingelovens § 7, § 8, § 9 b, § 9 c,
stk. 1-2, § 9 e eller § 9, stk. 1, nr. 1 (flygtninge og
familiesammenførte) og er folkeregisteret i kommunen. Dette
svarer til det danskuddannelsestilbud, som i dag gives til
flygtninge og familiesammenførte.
Med den foreslåede bestemmelse vil
tilbuddet om danskuddannelse til flygtninge og
familiesammenførte omfatte danskuddannelse i op til fem
år efter det tidspunkt, hvor udlændingen første
gang kunne påbegynde undervisningen. Der er tale om en
udvidelse af uddannelsesperioden, idet denne for alle nyankomne
udlændinge, uanset opholdsgrundlag, i dag er fastsat til tre
år.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.
Til nr.
3
Der er tale om konsekvensændringer som
følge af lovforslagets § 5, nr. 1 og 2, hvorefter
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning bliver det indledende og
grundlæggende danskundervisningstilbud for alle nyankomne
voksne udlændinge, bortset fra flygtninge og
familiesammenførte.
En nyankommen udlænding under 18
år, som henvises til dansk i medfør af bestemmelsen i
danskuddannelseslovens § 2, stk. 3, skal således
også indledningsvis henvises til arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning, med mindre den pågældende har
opholdstilladelse som flygtning eller familiesammenført.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.
Til nr.
4
Der er tale om konsekvensændringer som
følge af lovforslagets § 5, nr. 2 og 8, hvorefter
uddannelsesperioden ændres fra de nuværende tre
år for alle nyankomne udlændinge, som er omfattet af
lovens målgruppe, til henholdsvis fem år for flygtninge
og familiesammenførte og maksimalt 4½ år for
øvrige udlændinge omfattet af loven.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.
Til nr.
5
Der er tale om konsekvensændringer som
følge af lovforslagets § 5, nr. 2 og 8, hvorefter
uddannelsesperioden ændres fra de nuværende tre
år for alle nyankomne udlændinge, som er omfattet af
lovens målgruppe, til henholdsvis fem år for flygtninge
og familiesammenførte og maksimalt 4½ år for
øvrige udlændinge omfattet af loven.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.
Til nr.
6
Au pair personer vil fremover blive omfattet
af tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i
medfør af lovforslagets § 5, nr. 1.
Som konsekvens heraf foreslås
bestemmelsen i § 2 b, stk. 1, hvorefter au pairs alene har ret
til to modulers danskuddannelse, ophævet.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.
Til nr.
7
Kapiteloverskriften ændres, så det
fremgår, at kapitlet både indeholder regler om
danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.
Ændringen er en konsekvens af, at
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fremover skal være det
grundlæggende tilbud til arbejdstagere, studerende, au pair
personer og medfølgende ægtefæller. I denne
forbindelse ophæves bestemmelsen om arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning i danskuddannelsesloven § 16 b, og reglerne
om tilbuddet flyttes, således at tilbuddet reguleres i
tilknytning til de øvrige danskuddannelser.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.
Til nr.
8
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 svarer til den gældende
bestemmelse i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 8, og
beskriver omfanget af tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er ny, og det fremgår heraf, at
alle kursister fremover tilbydes at aflægge en modultest i
forbindelse med den sidste undervisningstime svarende til en
modultest på en ordinær danskuddannelse, jf.
danskuddannelseslovens § 9, stk. 3. Med testen sikres en
korrekt indplacering på den rette uddannelse og det rette
modul, hvis en kursist efterfølgende ønsker at
fortsætte på en danskuddannelse.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er en delvis videreførelse af
den gældende bestemmelse i danskuddannelseslovens § 16
b, stk. 9, og fastslår, at en udlænding, som har
modtaget 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning,
efterfølgende er berettiget til at deltage i en
ordinær danskuddannelse i op til tre år efter, at den
pågældende har fuldført tilbuddet om
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen udvider
således udlændingens ret til ordinær
danskuddannelse i forhold til den gældende bestemmelse i
§ 16 b, stk. 9, hvorefter udlændingen samlet har ret til
op til tre års arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og
danskuddannelse.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4, bemyndiges undervisningsministeren
til at fastsætte nærmere regler om tilbud om
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen er en delvis
videreførelse af den gældende bemyndigelsesbestemmelse
i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 13. Bemyndigelsen
påtænkes bl.a. anvendt til at fastsætte
nærmere regler om indholdet af undervisningen, om muligheden
for at gennemføre blandet undervisning med kursister som
deltager i danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning på samme hold, om gennemførelsen af
den afsluttende modultestning, om udstedelse af kursusbevis samt om
opdelingen af de 250 timers undervisning i enkelte
forløb.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.
Til nr.
9
Der er tale om konsekvensændringer som
følge af lovforslagets § 5, nr. 2 og 8, hvorefter
adgang til danskuddannelse fremover er reguleret i henholdsvis
danskuddannelseslovens § 2, stk. 2, og § 2 c, stk. 3.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.
Til nr.
10
Den foreslåede ændring af §
5, stk. 1 og 2, betyder, at kravet i bestemmelsen om, at
undervisningen skal kunne påbegyndes efter senest en
måned, også finder anvendelse for arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning. Bestemmelsen er indholdsmæssigt en
videreførelse af gældende ret, hvor forholdet for
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret i
danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 7.
Den foreslåede ændring af §
6, stk. 1, betyder, at bestemmelsen om, at optagelse til
danskuddannelse sker efter henvisning fra kommunalbestyrelsen,
også finder anvendelse for arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning. Bestemmelsen er indholdsmæssigt en
videreførelse af gældende ret, hvor forholdet for
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret i
danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 5.
Det fremgår af den foreslåede
ændring af § 6, stk. 2, at kravet om, at
kommunalbestyrelsen skal efterkomme et ønske fra
selvforsørgende udlændinge om henvisning til
undervisning hos en bestemt udbyder, også finder anvendelse
for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen er
indholdsmæssigt en videreførelse af gældende
ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er
reguleret ved en henvisning til § 6, stk. 2, i
danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 12.
Med den foreslåede ændring af
§ 6, stk. 5, fastsættes det, at bestemmelsen om, at
udbyderne skal vejlede kursister om uddannelsernes
gennemførelse, også finder anvendelse for
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen er
indholdsmæssigt en videreførelse af gældende
ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er
reguleret ved en henvisning til § 6, stk. 5, i
danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 12.
Den foreslåede ændring af §
10, stk. 3, betyder, at bestemmelsen om, at etablering som udbyder
er betinget af indgåelse af en driftsaftale med en kommune,
også finder anvendelse for arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning. Bestemmelsen er indholdsmæssigt en
videreførelse af gældende ret, hvor forholdet for
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret af ministeren i
henhold til bemyndigelsesbestemmelsen i danskuddannelseslovens
§ 16 b, stk. 13.
Den foreslåede ændring af §
10, stk. 4, betyder, at bestemmelsen om, at reglerne i
forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen
gælder i forhold til de opgaver, som udbyderen udfører
i medfør af driftsaftalen med en kommune, også finder
anvendelse for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen
er indholdsmæssigt en videreførelse af gældende
ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er
reguleret af ministeren i henhold til bemyndigelsesbestemmelsen i
danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 13.
Med den foreslåede ændring af
§ 11, stk. 2, fastsættes det, at bestemmelsen om, at den
kommunalbestyrelse, der har indgået en driftsaftale med en
udbyder, eller som udbyder danskuddannelse på et kommunalt
sprogcenter mv., er tilsynsmyndighed, også finder anvendelse
for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen er
indholdsmæssigt en videreførelse af gældende
ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er
reguleret af ministeren i henhold til bemyndigelsesbestemmelsen i
danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 13.
Den foreslåede ændring i §
14, stk. 2, betyder, at kommunalbestyrelsen fremover kan tilbyde
både arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og
danskuddannelse til danske statsborgere mod betaling. Den
foreslåede ændring er en konsekvens af, at
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fremover er det indledende
tilbud til alle nyankomne udlændinge bortset fra flygtninge
og familiesammenførte og dermed det grundlæggende
tilbud i danskuddannelsesloven.
Den foreslåede ændring i §
15, stk. 1, betyder, at refusionsbestemmelsen i
danskuddannelseslovens § 15, stk. 1, også finder
anvendelse for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.
Indholdsmæssigt er der tale om en videreførelse af
gældende ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning er reguleret i danskuddannelseslovens § 16
b, stk. 10.
Den foreslåede ændring i §
16, stk. 1, betyder, at kravet til lærerkvalifikationer i
danskuddannelseslovens § 16, stk. 1, også finder
anvendelse for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Bestemmelsen
er indholdsmæssigt en videreførelse af gældende
ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er
reguleret ved en henvisning til § 16 i danskuddannelseslovens
§ 16 b, stk. 12.
Den foreslåede ændring i §
19, stk. 1, medfører, at bestemmelsen om, at udbyderne efter
aftale med en kommunalbestyrelse kan varetage andre
integrationsopgaver end undervisning i dansk mv., også finder
anvendelse for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Den
foreslåede ændring er en konsekvens af, at
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fremover er det indledende
tilbud til alle nyankomne udlændinge bortset fra flygtninge
og familiesammenførte og dermed det grundlæggende
tilbud i danskuddannelsesloven.
Til nr.
11
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 5, nr. 8 og 19, hvorefter
danskuddannelseslovens § 16 b ophæves, og tilbuddet om
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning indarbejdes i lovens
almindelige bestemmelser.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.
Til nr.
12
Kapiteloverskriften ændres, så det
fremgår, at kapitlet både indeholder regler om
danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.
Ændringen er en konsekvens af, at
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fremover skal være det
grundlæggende tilbud til arbejdstagere, studerende og au pair
personer. I denne forbindelse ophæves bestemmelsen om
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i § 16 b, og reglerne
om tilbuddet flyttes, således at tilbuddet reguleres i
tilknytning til de øvrige danskuddannelser.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.
Til nr.
13
Den foreslåede ændring betyder, at
det af bestemmelsen i § 10, stk. 1, fremgår, at gruppen
af mulige udbydere af danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning er de samme.
Bestemmelsen er ny, da forholdet tidligere
blev reguleret af ministeren i henhold til
bemyndigelsesbestemmelsen i danskuddannelseslovens § 16 b,
stk. 13. I henhold til den udstedte bekendtgørelse var
udbyderkredsen imidlertid den samme for arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning og danskuddannelserne, hvorfor forholdet er en
videreførelse af gældende ret.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.
Til nr.
14
Den foreslåede ændring i §
10, stk. 2, betyder, at et sprogcenter fremover som minimum skal
tilbyde enten arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller mindst
to af de tre danskuddannelser, mens øvrige udbydere skal
tilbyde enten arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller en eller
flere af de tre danskuddannelser eller enkelte af uddannelsernes
moduler.
Denne ændring, hvor arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning indsættes i bestemmelsen blandt
minimumskrav til udbyderne, er en konsekvens af, at
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fremover bliver det
grundlæggende tilbud for størstedelen af alle
nyankomne udlændinge, jf. lovforslagets § 5, nr. 1. Det
er derfor naturligt, at et sprogcenter kan opfylde sin
minimumsforpligtigelse ved at udbyde arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.
Til nr.
15
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 5, nr.19. Der er tale om en
fuldstændig videreførelse af gældende regler. I
dag fremgår det således også af bestemmelsen i
§ 11, stk. 1, at en kommunalbestyrelse kan træffe aftale
med en anden kommunalbestyrelse eller et kommunalt fællesskab
om at tilbyde danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning. Den eneste ændring er således, at
paragrafhenvisningerne til de to dansktilbud fjernes.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.
Til nr.
16
Den foreslåede ændring betyder, at
det af bestemmelsen i § 11 a, stk. 3, fremgår, at
bestemmelsens stk. 1 og 2, ikke finder anvendelse for tilbud om
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, når undervisningen
finder sted på en virksomhed eller en uddannelsesinstitution
og kun er for udlændinge med tilknytning til virksomheden
eller uddannelsesinstitutionen.
Bestemmelsen er en ændring af
gældende ret, hvorefter arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning frit kan etableres på tværs af
kommunegrænser.
Det er vurderingen, at det fremover som
følge af den store aktivitetsflytning til
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning kan blive vanskeligt for
sprogcentre i yderområderne at opretholde deres virksomhed,
hvis de ikke har en vis sikkerhed for undervisningen af kursister
på arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og de
ordinære danskuddannelser.
Derfor ændres bestemmelsen, så
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fremover alene kan udbydes
på tværs af kommunegrænser uden en godkendelse
fra den stedlige kommunalbestyrelse, hvis undervisningen placeres
på en virksomhed eller en uddannelsesinstitution. Derimod vil
det ikke være muligt at oprette sprogcentre i andre kommuner
end udbyderens aftalekommune uden en godkendelse.
Alene udlændinge med tilknytning til
virksomheden eller uddannelsesinstitutionen vil kunne deltage i
undervisningen. Det vil sige ansatte, studerende og eventuelt
medfølgende ægtefæller.
Til nr.
17
Den foreslåede ændring betyder, at
kommunale sprogcentre skal aftale en modultakst med
kommunalbestyrelsen, og at modultaksten opdeles i en start og en
sluttakst.
Dette er en ændring i forhold til
gældende ret, hvor bestemmelsen ikke finder anvendelse for
kommunale sprogcentre, men alene for øvrige udbydere.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets
almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.4.2.
Til nr.
18
Den foreslåede bestemmelse i § 13,
stk. 5, fastsætter, at kommunalbestyrelsen afholder de
udgifter, der er forbundet med arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning, efter en timetakst fastsat af
undervisningsministeren.
Indholdsmæssigt er der tale om en
videreførelse af gældende ret, hvor forholdet for
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er reguleret i
danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 10.
Taksten vil i lighed med, hvad der er
gældende i dag, blive fastsat i bekendtgørelse om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.
Til nr.
19
Det foreslås at § 16 b
ophæves. Ophævelsen er en konsekvens af lovforslagets
§ 5, nr. 1, hvorefter arbejdsmarkedsrettet danskundervisning
gøres til det grundlæggende tilbud for alle nyankomne
voksne udlændinge med undtagelse af flygtninge og
familiesammenførte. Herved ændres målgruppen for
tilbuddet, hvorfor bestemmelsen i § 16 b, stk. 1-4, som
vedrører den hidtidige afgrænsning af
målgruppen, ophæves.
Stk. 5-13 videreføres helt eller
delvist andre steder i loven. Der henvises til de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 1, 8, 10, 13,
16, 18 og 20.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.
Til nr.
20
Den foreslåede ændring betyder, at
ministeriets mulighed for at forlange statistiske oplysninger af
kommunalbestyrelser og udbydere i henhold til
danskuddannelseslovens § 18, stk. 1, skal gælde for
både danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning.
Bestemmelsen er en videreførelse af
gældende ret, hvor forholdet for arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning er reguleret ved en henvisning til § 18,
stk. 1, i § 16 b, stk. 12.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.
Til nr.
21
Den foreslåede ændring er en
konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets
§ 5, nr. 1 og 19, hvorved der ikke længere stilles krav
om tilknytning til arbejdsmarkedet for deltagelse i
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.5.1.2.
Til § 6
Til nr.
1
Efter gældende regler omfatter
integrationsprogrammet i integrationslovens kapitel 4
danskuddannelse, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og
historie samt beskæftigelsesrettede tilbud.
Som en konsekvens af, at kursus i danske
samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslås
afskaffet som et selvstændigt tilbud til alle
udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, udgår
kurset af integrationslovens bestemmelse om indholdet af
integrationsprogrammet for flygtninge og familiesammenførte
udlændinge, der er berettiget til at modtage
kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Undervisning i bl.a. dansk demokrati,
medborgerskab, den danske arbejdsmarkedsmodel,
velfærdssamfundets grundprincipper og det danske
uddannelsessystem vil herefter indgå som et led i den
generelle danskuddannelse, jf. lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., og den øvrige
integrationsindsats.
Social-, Børne- og
Integrationsministeriet forestår udarbejdelse af
informationsmateriale om medborgerskab og rettigheder og pligter i
samfundet, som bl.a. vil indeholde oplysninger om den
rådgivning og hjælp, der gives bl.a. på
krisecentrene. Materialet vil blive udleveret til kursisterne
på sprogskolerne og vil, hvor det er relevant, kunne
inddrages i undervisningen.
Til nr.
2
Efter gældende regler omfatter
integrationsprogrammet i integrationslovens kapitel 4
danskuddannelse, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og
historie samt beskæftigelsesrettede tilbud.
Som en konsekvens af, at kursus i danske
samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslås
afskaffet som et selvstændigt tilbud til alle
udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, udgår
kurset af integrationslovens bestemmelse om indholdet af
integrationsprogrammet for andre flygtninge og
familiesammenførte udlændinge end dem, der er
berettiget til at modtage kontanthjælp efter lov om aktiv
socialpolitik.
Undervisning i bl.a. dansk demokrati,
medborgerskab, den danske arbejdsmarkedsmodel,
velfærdssamfundets grundprincipper og det danske
uddannelsessystem vil herefter indgå som et led i den
generelle danskuddannelse, jf. lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., og den øvrige
integrationsindsats.
Social-, Børne- og
Integrationsministeriet forestår udarbejdelse af
informationsmateriale om medborgerskab og rettigheder og pligter i
samfundet, som blandt andet vil indeholde oplysninger om den
rådgivning og hjælp, der gives blandt andet på
krisecentrene. Materialet vil blive udleveret til kursisterne
på sprogskolerne, og vil, hvor det er relevant, kunne
inddrages i undervisningen.
Til nr.
3
Efter gældende regler har personer, der
er omfattet af integrationsprogrammet i integrationslovens kapitel
4, ret til tilbud om danskuddannelse under deltagelse i
integrationsprogrammet. Integrationsprogrammet har en varighed
på op til 3 år, efter at kommunalbestyrelsen har
overtaget ansvaret for udlændingen, jf. integrationslovens
§ 4. Tilsvarende er danskuddannelsen i lov om danskuddannelse
til voksne udlændinge m.fl. begrænset til 3
år.
Det foreslås at udvide uddannelsesretten
for personer under integrationsprogrammet fra 3 til 5 år.
Herefter får flygtninge og familiesammenførte, som er
grupper af udlændinge med meget forskellige baggrunde, ret
til danskuddannelse i op til yderligere 2 år.
Som en konsekvens heraf vil
integrationsprogrammet fremover omfatte ret til danskuddannelse og
ret til beskæftigelsesrettede tilbud. Integrationsprogrammet
i sig selv og retten til beskæftigelsesrettede tilbud, vil
fortsat have en varighed på op til 3 år. Det er
således alene uddannelsesretten, der udvides med aftalen.
Det foreslås samtidig, jf. lovforslagets
§ 5, nr. 4, at den gældende mulighed for
forlængelse af uddannelsesretten bevares, så
kommunalbestyrelsen også vil kunne forlænge
uddannelsesretten, hvis udlændingen har været
afskåret fra at følge danskuddannelsen i en periode,
og dermed ikke har afsluttet danskuddannelsen inden for 5
år.
Til nr.
4
Efter gældende regler skal flygtninge og
familiesammenførte udlændinge, som opfylder
betingelserne for hjælp efter kapitel 6 i lov om aktiv
socialpolitik og kapitel 13 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, ikke have tilbudt et
integrationsprogram, men have tilbud om danskuddannelse og kursus i
danske samfundsforhold og dansk kultur og historie.
Som en konsekvens af, at kursus i danske
samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslås
afskaffet som et selvstændigt tilbud til alle
udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, udgår
kurset af integrationslovens bestemmelse om tilbud til
udlændinge, der opfylder betingelserne for hjælp efter
kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Dette drejer sig fx om
selvforsørgende udlændinge.
Undervisning i bl.a. dansk demokrati,
medborgerskab, den danske arbejdsmarkedsmodel,
velfærdssamfundets grundprincipper og det danske
uddannelsessystem vil herefter indgå som et led i den
generelle danskuddannelse, jf. lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl.
Til nr.
5
Efter gældende regler skal
kommunalbestyrelsen inden en måned efter at have overtaget
ansvaret for en flygtning eller en familiesammenført
udlænding i samarbejde med pågældende udarbejde
en integrationskontrakt. Kontrakten skal beskrive
udlændingens beskæftigelses- eller uddannelsesmål
og fastlægge indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at
de i kontrakten opstillede mål opfyldes. Af kontrakten skal
det fremgå i hvilket omfang, udlændingen skal have
tilbud i medfør af integrationsprogrammet og det
nærmere indhold heraf. Efter gældende regler indeholder
integrationsprogrammet danskuddannelse, kursus i danske
samfundsforhold og dansk kultur og historie, samt
beskæftigelsesrettede tilbud.
Som en konsekvens af, at kursus i danske
samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslås
afskaffet som et selvstændigt tilbud til alle
udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, udgår
kurset af integrationslovens bestemmelse om det nærmere
indhold af integrationskontrakten.
Undervisning i bl.a. dansk demokrati,
medborgerskab, den danske arbejdsmarkedsmodel,
velfærdssamfundets grundprincipper og det danske
uddannelsessystem vil herefter indgå som et led i den
generelle danskuddannelse, jf. lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., og den øvrige
integrationsindsats.
Til nr.
6
Efter gældende regler har
kommunalbestyrelsen pligt til løbende efter behov at
følge op på en udlændings integrationskontrakt,
indtil kontraktens mål er opfyldt. Har udlændingen
opfyldt målene i integrationskontrakten, skal
kommunalbestyrelsen alene følge op på kontrakten, hvis
der er behov for det. Opfølgningen skal ske ved en
individuel samtale. Hvis det er hensigtsmæssigt kan samtalen
ske telefonisk, digitalt eller på anden tilsvarende
måde. Dette kan besluttes, medmindre omstændigheder
vedrørende udlændingens deltagelse i danskuddannelse
eller kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie
tilsiger, at udlændingen møder personligt frem.
Som en konsekvens af, at kursus i danske
samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslås
afskaffet som et selvstændigt tilbud til alle
udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, udgår
kurset af integrationslovens bestemmelse om kommunalbestyrelsens
pligt til at følge op på en udlændings
integrationskontrakt.
Der er således tale om en
konsekvensændring, der følger af afskaffelse af kursus
i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie som et
selvstændigt kursus. Der kan herefter ikke afholdes en
opfølgningssamtale på anden vis end ved personligt
fremmøde, hvis omstændigheder vedrørende
udlændingens deltagelse i danskuddannelse tilsiger, at
udlændingen møder personligt frem
Til nr.
7
Efter gældende regler skal
kommunalbestyrelsen drage omsorg for, at udlændingen, senest
4 måneder efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret
for den pågældende, kan påbegynde et kursus i
danske samfundsforhold og dansk kultur og historie. Kurset skal
tilpasses udlændingens beskæftigelse og behov mv. Hvis
særlige grunde taler herfor, kan kommunalbestyrelsen helt
eller delvist undlade at tilbyde udlændingen et sådant
kursus.
Som en konsekvens af, at kursus i danske
samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslås
afskaffet som et selvstændigt tilbud til alle
udlændinge, ophæves § 22 om kommunalbestyrelsens
tilbud om kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og
historie.
Der er således tale om en
konsekvensændring som følge af afskaffelse af kursus i
danske samfundsforhold og dansk kultur og historie som et
selvstændigt kursus.
Undervisning i bl.a. dansk demokrati,
medborgerskab, den danske arbejdsmarkedsmodel,
velfærdssamfundets grundprincipper og det danske
uddannelsessystem vil herefter indgå som et led i den
generelle danskuddannelse, jf. lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., og den øvrige
integrationsindsats.
Til nr.
8
Efter gældende regler omfatter
introduktionsforløbet i integrationslovens kapitel 4 a
danskuddannelse, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og
historie samt beskæftigelsesrettede tilbud.
Som en konsekvens af, at kursus i danske
samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslås
afskaffet som et selvstændigt tilbud til alle
udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, udgår
kurset af integrationslovens bestemmelse om indholdet af
introduktionsforløbet for indvandrere.
Undervisning i bl.a. dansk demokrati,
medborgerskab, den danske arbejdsmarkedsmodel,
velfærdssamfundets grundprincipper og det danske
uddannelsessystem vil herefter indgå som et led i den
generelle danskuddannelse, jf. lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., og den øvrige
integrationsindsats.
Til nr.
9
Efter gældende regler for personer
omfattet af introduktionsforløbet skal kommunalbestyrelsen
drage omsorg for, at pågældende, senest 4 måneder
efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den
pågældende, kan påbegynde et kursus i danske
samfundsforhold og dansk kultur og historie. Kurset skal tilpasses
udlændingens beskæftigelse og behov mv. Hvis
særlige grunde taler herfor, kan kommunalbestyrelsen helt
eller delvist undlade at tilbyde udlændingen et sådant
kursus.
Som en konsekvens af, at kursus i danske
samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslås
afskaffet som et selvstændigt tilbud til alle
udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, ophæves
§ 24 e, som henviser til § 22 om kommunalbestyrelsens
tilbud om kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og
historie.
Der er således tale om en
konsekvensændring som følge af afskaffelse af kursus i
danske samfundsforhold og dansk kultur og historie som et
selvstændigt kursus.
Undervisning i bl.a. dansk demokrati,
medborgerskab, den danske arbejdsmarkedsmodel,
velfærdssamfundets grundprincipper og det danske
uddannelsessystem vil herefter indgå som et led i den
generelle danskuddannelse, jf. lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., og den øvrige
integrationsindsats.
Til nr.
10
Efter gældende regler refunderer staten
inden for et rådighedsbeløb i introduktionsperioden 50
pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til integrationsprogrammer,
herunder danskuddannelse, kursus i danske samfundsforhold og dansk
kultur og historie og beskæftigelsesrettede tilbud.
Som en konsekvens af, at kursus i danske
samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslås
afskaffet som et selvstændigt tilbud til alle
udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, udgår
kurset af integrationslovens bestemmelse om refusion af
kommunalbestyrelsens udgifter til integrationsprogrammer.
Til nr.
11
Efter gældende regler refunderer staten
50 pct. af kommunens udgifter til integrationsprogrammer inden for
et rådighedsbeløb på 82.042 kr. pr. år
(2013-pl) gange antallet af helårspersoner i kommunen, der
deltager i tilbud som en del af integrationsprogrammet.
Som følge af lovforslaget nedjusteres
rådighedsbeløbet for udgifter til
integrationsprogrammet til 73.000 kr. pr. helårsperson
(2014-pl).
Til nr.
12
Efter gældende regler refunderer staten
inden for et rådighedsbeløb i introduktionsperioden 50
pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til
introduktionsforløb, herunder danskuddannelse, kursus i
danske samfundsforhold og dansk kultur og historie og
beskæftigelsesrettede tilbud.
Som en konsekvens af, at kursus i danske
samfundsforhold og dansk kultur og historie foreslås
afskaffet som et selvstændigt tilbud til alle
udlændinge, jf. lovforslagets § 6, nr. 7, udgår
kurset af integrationslovens bestemmelse om refusion af
kommunalbestyrelsens udgifter til introduktionsforløb.
Til nr.
13
Efter gældende regler omfatter
rådighedsbeløbet for introduktionsforløbet
bl.a. udgifter vedrørende danskuddannelse, jf. § 24
d.
Med henvisningen til danskuddannelse efter
§ 24 d, der henviser til § 21, menes danskuddannelse i
henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl., herunder arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.
Med lovforslaget erstattes ordinær
danskuddannelse indledningsvis med arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning til udenlandske arbejdstagere, medfølgende
ægtefæller, studerende og au pair personer. I
modsætning til ordinær danskuddannelse afregnes
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning efter en fast timetakst
på 90 kr. pr. time (2010-pl) med et undervisningsomfang
på 250 timer, der skal gennemføres inden for en
periode på 1½ år. Det er derfor ikke relevant
med et rådighedsbeløb for arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning.
Til nr.
14
Efter gældende regler refunderer staten
50 pct. af kommunens udgifter til introduktionsforløbet
inden for et rådighedsbeløb på 82.042 kr. pr.
år (2013-pl) gange antallet af helårspersoner i
kommunen, der deltager i tilbud som en del af
introduktionsforløbet.
Som følge af lovforslaget nedjusteres
rådighedsbeløbet for udgifter til
introduktionsforløbet til 50.000 kr. pr. helårsperson
(2014-pl).
Til nr.
15
Efter gældende regler er de
anførte beløb fastsat i 2010-niveau. Som konsekvens
af, at rådighedsbeløbene for hhv.
integrationsprogrammet og introduktionsforløbet justeres,
vil disse beløb blive fastsat i 2014-niveau.
Til nr.
16
Efter gældende regler er de
anførte beløb fastsat i 2010-niveau. Som konsekvens
af, at rådighedsbeløbene for henholdsvis
integrationsprogrammet og introduktionsforløbet justeres,
vil disse beløb blive fastsat i 2014-niveau.
Til nr.
17
Efter gældende regler bekendtgør
social-, børne- og integrationsministeren størrelsen
af de regulerede beløb, jf. § 45, stk. 3-7, i
integrationsloven. Som konsekvens af kongelig resolution af 3.
oktober 2011 om nedlæggelse af Ministerium for Flygtninge,
Indvandrere og Integration, overtog Beskæftigelsesministeriet
ressortansvaret for sager vedrørende integration af
udlændinge på arbejdsmarkedet. Som følge heraf
er det nu både social-, børne- og
integrationsministeren og beskæftigelsesministeren, som
på hver sit ressortområde bekendtgør
størrelsen af de regulerede beløb.
Til § 7
Til nr.
1-3
Efter bestemmelserne i lov om betaling for
visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats afholder kommunerne udgifter til
uddannelse af personer, der får tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats på uddannelsesinstitutioner
m.fl., som i henhold til Undervisningsministeriets regler ellers
ville være berettiget til at modtage tilskud eller bevilling
fra Undervisningsministeriet.
De foreslåede ændringer er alene
konsekvensændringer som følge af ændringer i
Beskæftigelsesministeriets lovgivning, idet der
indsættes en ny bestemmelse som § 1, stk. 2, nr. 8, som
tilføjer midlertidig arbejdsmarkedsydelse til personer, der
har opbrugt deres dagpengeret eller ret til uddannelsesordning for
ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.
Til § 8
Til nr. 1
og 2
Staten yder efter § 23 a i lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne et
beskæftigelsestilskud til kommunerne til finansiering af
kommunernes udgifter til forsikrede ledige.
Beskæftigelsestilskuddet omfatter
kommunernes nettoudgifter til arbejdsløshedsdagpenge,
særlig uddannelsesydelse, løntilskud til
arbejdsgivere, der ansætter forsikrede ledige i
løntilskudsjob, personlig assistance til handicappede,
befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige og
hjælpemidler bortset fra undervisningsmaterialer til
forsikrede ledige og beskæftigede.
Den kommunale budgetgaranti efter § 14 i
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne
indebærer, at kommunerne under ét kompenseres for
udviklingen i de kommunale udgifter på visse områder,
herunder kontanthjælp, revalidering, ledighedsydelse og
førtidspension samt kommunernes driftsudgifter til
aktivering af forsikrede ledige. Kompensationen sker via en
regulering af bloktilskuddet.
De foreslåede ændringer
indebærer, at kommunernes nettoudgifter til ydelse og indsats
for modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse kompenseres
dels via det kommunale beskæftigelsestilskud dels via den
kommunale budgetgarantiordning på tilsvarende måde, som
kommunernes nettoudgifter til ydelse og indsats for
dagpengemodtagere kompenseres efter gældende regler.
Til § 9
Af den nugældende § 3, stk. 1, nr.
2, i lov om Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse fremgår,
at fonden blandt andet kan yde støtte til indsatser, der
bidrager til at fastholde seniorer samt medarbejdere med nedsat
arbejdsevne eller bidrager til hurtig tilbagevenden til
arbejdsmarkedet efter sygdom.
Det foreslås, at fonden fremover skal
kunne yde støtte til indsatser, der bidrager til en hurtig
tilbagevenden til arbejdsmarkedet, også selvom der ikke er
tale om forudgående sygdom. Bestemmelsens indsatsområde
rummer herefter blandt andet muligheden for at kunne bidrage til
finansieringen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.
Til § 10
Efter den gældende § 1 i lov om
seniorjob, har medlemmer, hvis dagpengeperiode efter § 55,
stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. tidligst
udløber 5 år før efterlønsalderen, og
som opfylder anciennitetskravet for at kunne modtage
efterløn ved efterlønsalderen, ret til
ansættelse i et seniorjob i bopælskommunen med henblik
på overgang til efterløn, når
efterlønsalderen indtræder. Det er endvidere en
betingelse, at personen fortsat er medlem af en
arbejdsløshedskasse og indbetaler efterlønsbidrag til
kassen.
Efter den gældende § 2 i lov om
seniorjob er det en betingelse for, at et medlem kan få
tilbud om seniorjob, at medlemmet rettidigt har ansøgt om
seniorjob. Medlemmet kan tidligst ansøge om seniorjob tre
måneder før forventet udløb af retten til
dagpenge, og medlemmet skal senest have ansøgt om seniorjob
to måneder efter udløbet af retten til dagpenge.
Kommunen skal efter bestemmelsen ansætte
medlemmet i et seniorjob senest to måneder efter, at kommunen
har modtaget ansøgningen, dog tidligst ved udløbet af
medlemmets ret til dagpenge. Hvis kommunen ikke ansætter
medlemmet inden for denne frist, skal kommunen udbetale
kompensation til medlemmet. Kompensationen svarer til det
beløb, som medlemmet modtog i dagpenge ved dagpengeperiodens
udløb.
Til nr.
1
Det foreslås, at medlemmer, hvis
dagpengeperiode efter § 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber i perioden fra
6. januar 2014 til og med 3. juli 2016, først kan få
ret til seniorjob efter udløbet af den periode, hvor de har
ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det er en betingelse for
retten til seniorjob, at medlemmet ved fortsat medlemskab af en
arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag
vil have ret til efterløn ved efterlønsalderen, jf.
§ 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og at
medlemmet opbruger retten til dagpenge fem år eller mindre,
før efterlønsalderen.
Forslaget indebærer, at medlemmet ikke
kan fravælge at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse og
derigennem få ret til seniorjob på et tidligere
tidspunkt. Det betyder ligeledes, at hvis medlemmets periode med
arbejdsmarkedsydelse forlænges, udskydes tidspunktet for ret
til seniorjob tilsvarende. Forslaget betyder endvidere, at et
medlem, som mister retten til arbejdsmarkedsydelse, fx ved gentagne
afslag på tilbud, heller ikke får ret til seniorjob
på et tidligere tidspunkt. Hvis medlemmet fravælger at
modtage arbejdsmarkedsydelse, opbruger retten til ydelse på
et tidligere tidspunkt end fastsat efter forslaget til § 52 k
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller mister retten
til ydelse, bevarer medlemmet dog retten til seniorjob, hvis
medlemmet fortsat bevarer medlemskabet af
arbejdsløshedskassen og fortsætter indbetalingen af
efterlønsbidrag. Det er en betingelse for at have ret til
seniorjob, at medlemmet ansøger rettidigt.
Til nr.
2
Det foreslås, at medlemmet tidligst kan
ansøge om seniorjob tre måneder før
udløbet af den periode, hvor medlemmet har ret til
arbejdsmarkedsydelse. Hvis medlemmet efter sin ansøgning
får forlænget sin ret til arbejdsmarkedsydelse med en
kortere periode, fx på grund af arbejde, således at der
er mere end 3 måneder til udløbet af retten til
arbejdsmarkedsydelse, kan ansøgningen fortsat anses for
rettidig, og medlemmet skal ikke indsende en ny ansøgning.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at medlemmets
ansøgning om seniorjob senest skal være modtaget af
kommunen to måneder efter den dag, hvor perioden med ret til
arbejdsmarkedsydelse er udløbet.
Til nr.
3
Det foreslås, at der for en person, som
inden ansøgningsfristens udløb i lovens § 2,
stk. 2, får ordinært arbejde og herefter bliver ledig,
gælder der en ny 2-måneders ansøgningsfrist fra
ledighedens indtræden. Bestemmelsen svarer til den
gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om
seniorjob.
Forslaget indebærer, at der gælder
en ny ansøgningsfrist på to måneder, hvis
personen får ordinært arbejde, inden der er gået
to måneder efter udløbet af dagpengeretten eller
retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Til § 11
Til nr.
1
Det følger af sygedagpengelovens §
32, stk. 1, nr. 2, at beskæftigelseskravet for ret til
sygedagpenge kan opfyldes af en person som, hvis
uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været
berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der
træder i stedet herfor, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse, som foreslås i lovforslagets § 1,
nr. 1, er ikke at anse for en ydelse, der træder i stedet for
arbejdsløshedsdagpenge, idet der er tale om en ydelse, som
udbetales til personer, som ikke længere har ret til
arbejdsløshedsdagpenge. De gældende regler om
opfyldelse af et beskæftigelseskrav for ret til sygedagpenge
vil således ikke give ret til sygedagpenge til ledige, som
modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Det foreslås, at
beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen
kan opfyldes af en person, som, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var
indtrådt, ville have været berettiget til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Til nr.
2
Det følger af sygedagpengelovens §
32, stk. 1, nr. 1, at en lønmodtager har ret til
sygedagpenge, når den pågældende har været
tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 26 uger før
fraværsperiodens begyndelse og i denne periode har
været beskæftiget i mindst 240 timer. Det fremgår
endvidere af sygedagpengelovens § 32, stk. 2, nr. 4, at der i
opgørelsen af 26-ugers-perioden indgår perioder, hvor
lønmodtageren har modtaget arbejdsløshedsdagpenge
eller en ydelse, der træder i stedet herfor.
Det foreslås, at perioder, hvor
lønmodtageren har modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ligeledes skal
kunne indgå i opgørelsen af 26-ugers-perioden.
Formålet er at sikre, at personer, som har modtaget
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, sidestilles med personer, som har
modtaget arbejdsløshedsdagpenge, ved opgørelse af
26-ugers-perioden.
Til nr.
3
Det følger af sygedagpengelovens §
33, at lønmodtagers ret til sygedagpenge fra kommunen
indtræder fra 1. fraværsdag eller fra
lønmodtagerens 1. fraværsdag efter, at retten til
sygedagpenge fra arbejdsgiveren eller udbetaling af løn fra
arbejdsgiveren er ophørt, eller fra den fraværsdag,
hvor lønmodtageren efter fraværets begyndelse opfylder
beskæftigelseskravet, der er nævnt i sygedagpengelovens
§ 32, stk. 1, nr. 2. Det betyder, at en lønmodtager,
der på et tidspunkt under sygefraværsperioden bliver
dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse,
opnår ret til sygedagpenge fra den dag, hvor den
pågældende bliver berettiget til
arbejdsløshedsdagpenge.
Det foreslås, at personer med ret til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse på tilsvarende vis kan
opnå ret til sygedagpenge fra et senere tidspunkt end 1.
fraværsdag, hvis de efterfølgende bliver berettiget
til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det betyder fx, at personer,
der overgår til midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra
uddannelsesordningen, jf. lov om uddannelsesordning for
ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, vil kunne overgå
til at modtage sygedagpenge, selv om deres første
sygefraværsdag var under uddannelsesordningen.
Til nr.
4
Det fremgår af sygedagpengelovens §
35, stk. 3, at et dagpengeberettiget ledigt medlem af en
arbejdsløshedskasse skal anmelde sygefravær til
arbejdsløshedskassen på 1. sygefraværsdag.
Anmeldes sygefraværet for sent, har medlemmet først
ret til sygedagpenge fra anmeldelsesdagen. Det gælder dog
ikke, hvis der foreligger en fyldestgørende begrundelse for,
at medlemmet ikke har opfyldt kravet. Det fremgår af
sygedagpengelovens § 35, stk. 4, at
beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, på
hvilken måde medlemmet kan anmelde sygefraværet til
arbejdsløshedskassen, samt regler om
arbejdsløshedskassens pligt til at vejlede ledige medlemmer
om pligten til at anmelde sygefravær og om proceduren i
forbindelse med medlemmets anmodning om sygedagpenge efter
sygedagpengelovens § 38. Bestemmelserne blev indsat i
sygedagpengeloven ved lov nr. 269 af 27. marts 2012.
Der er i bekendtgørelse nr. 302 af 29.
marts 2012 om ændring af bekendtgørelse om en a-kasses
pligt til at vejlede m.v. fastsat regler om, at a-kassen skal
informere medlemmet om, at medlemmet skal anmelde sygefravær
til a-kassen på første sygefraværsdag, og at
sygemeldingen kan ske via registrering på "Min Side" på
Jobnet eller ved kontakt til jobcentret eller a-kassen.
Det foreslås, at modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse på tilsvarende vis skal
anmelde sygefraværet til arbejdsløshedskassen på
1. sygefraværsdag, og at for sen anmeldelse vil
medføre, at medlemmet først får ret til
sygedagpenge fra anmeldelsesdagen, hvis der ikke foreligger en
fyldestgørende begrundelse for, at medlemmet ikke har
opfyldt kravet. Som en konsekvens af forslaget, vil
arbejdsløshedskassens pligt til at vejlede ledige medlemmer
om pligten til at anmelde sygefravær mv., jf. den
gældende sygedagpengelovens § 35, stk. 4, blive udvidet
til også at dække modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse.
Til nr.
5
Det fremgår af sygedagpengelovens §
38, stk. 1, at en lønmodtager, herunder et ledigt medlem af
en arbejdsløshedskasse, skal anmode om sygedagpenge fra
kommunen senest 8 dage efter afsendelsen af underretningsbrevet fra
Nemrefusion på baggrund af arbejdsgiverens eller
arbejdsløshedskassens anmeldelse af sygefraværet.
Anmodning sker ved at udfylde den blanket, som er vedlagt
underretningsbrevet. Er der ikke sendt et underretningsbrev
fra Nemrefusion trods medlemmets anmeldelse af sygefraværet
til arbejdsløshedskassen, skal den ledige anmode om
sygedagpenge senest 3 uger efter 1. fraværsdag. Der er
fastsat regler om dispensation fra anmodningsfristerne i
sygedagpengelovens § 38, stk. 7. Da modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse ligeledes er et ledigt medlem af en
arbejdsløshedskasse, vil de være omfattet af de samme
bestemmelser.
Det fremgår af sygedagpengelovens §
38, stk. 4, at en person, som ikke er i aktuel beskæftigelse
hos en arbejdsgiver, og som ikke er dagpengeberettiget medlem af en
arbejdsløshedskasse, skal anmode om sygedagpenge hos
kommunen senest 1. uge efter 1. fraværsdag.
Det foreslås, at sygedagpengelovens
§ 38, stk. 4, ændres, så den ikke finder
anvendelse for personer som modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Derved sikres, at modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse skal anmode om sygedagpenge på samme
måde som ledige med dagpengeret.
Til nr.
6
Det fremgår af sygedagpengelovens §
40 a, at arbejdsløshedskassen skal anmelde et
dagpengeberettiget ledigt medlems sygefravær til medlemmets
opholdskommune senest 1 uge efter, at medlemmet har givet besked om
sygefraværet til arbejdsløshedskassen.
Arbejdsløshedskassen anmelder sygefraværet via
Nemrefusion. Medlemmet bliver herefter fra Nemrefusion orienteret
om de oplysninger, som arbejdsløshedskassen har afgivet ved
anmeldelsen. Er medlemmet ikke enig i de af
arbejdsløshedskassen afgivne oplysninger, skal medlemmet
senest 8 dage efter afsendelse af orientering fra Nemrefusion
gøre kommunen opmærksom herpå. Bestemmelsen blev
indsat ved lov nr. 269 af 27. marts 2012.
Det foreslås, at
arbejdsløshedskassen på tilsvarende vis skal anmelde
sygefraværet for en modtager af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Det betyder, at arbejdsløshedskassen
fremover skal anmelde et ledigt medlems sygefravær til
medlemmets opholdskommune senest 1 uge efter, at medlemmet har
givet besked om sygefraværet til arbejdsløshedskassen
efter pligten i den gældende sygedagpengelovens § 35,
stk. 3, eller efter forslaget til nye § 35, stk. 4, jf.
lovforslaget § 11, nr. 4.
Til nr.
7
Det fremgår af gældende
sygedagpengelovs § 51, at sygedagpenge til et ledigt medlem af
en arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som
personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis
den pågældende ikke havde været syg, jf. dog
sygedagpengelovens § 53 a, hvorefter der ikke udbetales
sygedagpenge på søgnehelligdage.
Det foreslås, at sygedagpenge til en
modtager af midlertidig arbejdsmarkedsydelse udgør samme
beløb, som personen kunne have modtaget som midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, jf. dog § 53 a.
Til nr.
8
Det fremgår af gældende
sygedagpengelovs § 53, stk. 2, nr. 2, at ved delvis
uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, beregnes sygedagpengene
til arbejdsløshedsdagpengemodtagere som ved fuldt
fravær. Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 1545 af
20. december 2006, og formålet med bestemmelsen er at sikre,
at forsikrede ledige, som bliver delvist sygemeldte, får
sygedagpenge som ved fuldt fravær. Det skyldes, at forsikrede
ledige efter arbejdsløshedsforsikringsloven ikke kan
få suppleret deres delvise sygedagpenge med
arbejdsløshedsdagpenge for de timer, de forventes at kunne
arbejde i.
Det foreslås, at personer som modtager
midlertidig arbejdsmarkedsydelse ved delvis uarbejdsdygtighed
på grund af sygdom, skal have beregnet sygedagpenge som ved
fuldt fravær, idet der efter
arbejdsløshedsforsikringsloven ikke vil kunne ske udbetaling
af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ved delvist
sygefravær.
Til § 12
Til nr.
1
Det foreslås, at personer, der har ret
til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, på samme måde som
ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge skal kunne
opnå ret til dagpenge efter barselloven.
Det foreslås derfor, at en
lønmodtager kan opfylde beskæftigelseskravet for ret
til barseldagpenge fra Udbetaling Danmark, når den
pågældende ville være berettiget til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., hvis der ikke havde været ret til dagpenge efter
barselloven.
Til nr.
2
Det følger af barsellovens § 27,
stk. 1, nr. 1, at en lønmodtager har ret til barseldagpenge,
når den pågældende har været tilknyttet
arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 13 uger før
fraværsperiodens begyndelse og i denne periode har
været beskæftiget i mindst 120 timer. Det fremgår
endvidere af barsellovens § 27, stk. 2, nr. 4, at i
opgørelsen af 13-ugers-perioden indgår perioder, hvor
lønmodtageren har modtaget arbejdsløshedsdagpenge
eller en ydelse, der træder i stedet herfor.
Det foreslås, at perioder, hvor
lønmodtageren har modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ligeledes skal
kunne indgå i opgørelsen af 13-ugers-perioden.
Formålet er at sikre, at personer, som har modtaget
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, sidestilles med personer, som har
modtaget arbejdsløshedsdagpenge.
Til nr.
3
Det følger af § 29, stk. 1, i
barselloven, at retten til barseldagpenge er betinget af, at
beskæftigelseskravet er opfyldt ved påbegyndelsen af en
fraværsperiode. Dog kan der udbetales barseldagpenge fra et
senere tidspunkt, hvis en person under fraværsperiode bliver
berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, jf. barsellovens
§ 29, stk. 2.
Det foreslås, at der tilsvarende skal
kunne udbetales barseldagpenge fra et senere tidspunkt, hvis en
person under fraværsperioden bliver berettiget til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Personer, der overgår til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra uddannelsesordningen, jf. lov
om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres
dagpengeret, vil derved kunne overgå til at modtage dagpenge
efter barselloven, selv om de er påbegyndt
fraværsperioden under uddannelsesordningen.
Til nr.
4
Det følger af § 36 i barselloven,
at barseldagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som
personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis
den pågældende ikke havde modtaget dagpenge efter
barselloven.
Det foreslås, at barseldagpenge til et
ledigt medlem, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal
udgøre samme beløb, som personen kunne have modtaget
som midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Til § 13
Til nr. 1
og 2
Der er tale om konsekvensændringer som
følge af lov nr. 790 af 28. juni 2013 om ændring af
lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres
dagpengeret, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
ferie og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner (Forlængelse af uddannelsesordningen for ledige,
målretning af 6 ugers selvvalgt uddannelse m.v.). Med loven
blev uddannelsesordningen med virkning fra 1. juli 2013
forlænget med ½ år. Forlængelsen betyder,
at uddannelsesordningen videreføres i 2014, og det blev
derfor i § 9, stk. 5, i lov om uddannelsesordning for ledige,
som har opbrugt deres dagpengeret, fastsat, at beløbene for
særlig uddannelsesydelse reguleres årligt den 1. januar
med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Reguleringen sker med virkning fra 1. januar 2014.
Som konsekvens af forlængelsen af
uddannelsesordningen foreslås det, at det ligeledes
fastsættes, at beløbet i lovens § 11, stk. 3,
hvorefter der ved beregningen af fradraget for
arbejdsindtægter ses bort fra et beløb pr.
udført arbejdstime, og beløbet i lovens § 15,
stk. 2, om nedsættelse af ydelsen pr. hændelse, hvis en
person uden rimelig grund ophører med sit arbejde eller
afviser arbejde, som jobcenteret har henvist personen til,
satsreguleres. Reguleringen sker med virkning fra 1. januar
2014.
Dermed vil disse beløb, som er fastsat
på baggrund af tilsvarende beløb for
kontanthjælpsmodtagere efter lov om aktiv socialpolitik, og
som efter denne lov satsreguleres årligt, blive satsreguleret
på samme måde som beløbene for særlig
uddannelsesydelse.
Til § 14
Det foreslås i stk.
1, at loven træder i kraft den 30. december 2013.
Det foreslås i stk.
2, at § 2 om henholdsvis permanentgørelse af den
supplerende varslingsindsats og om indsatsen for personer, der
modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, træder i kraft 1.
januar 2014.
Dermed vil ikrafttrædelsestidspunktet
for permanentgørelsen af den supplerende varslingsindsats
være samstemmende med det tidspunkt, hvor reglerne om
forsøg med den supplerende varslingsindsats udløber,
jf. bekendtgørelse om forsøg på
beskæftigelses- og sygedagpengeområdet.
Endvidere vil reglerne om indsatsen for
modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse træde i kraft
den 1. januar 2014 samtidig med det tidspunkt, hvor reglerne om en
ændret indsats til kontanthjælpsmodtagere efter
kontanthjælpsreformen træder i kraft, jf. lov nr.
895 af 4. juli 2013.
Hermed sikres jobcentrene et samlet
administrationsgrundlag, når de fra årsskiftet
2013/2014 både skal give en ny indsats til modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse som følge af
nærværende lovforslag og en ændret indsats til
kontanthjælpsmodtagere som følge af
kontanthjælpsreformen.
Det foreslås i stk.
3, at lovforslagets § 5, nr. 1, ikke finder anvendelse
på kursister, der er påbegyndt danskuddannelse
før lovens ikrafttræden. Det betyder, at udenlandske
arbejdstagere, studerende mv., som er henvist til danskuddannelse
før lovens ikrafttræden, har ret til at
fortsætte det ordinære uddannelsesforløb, som
skal afsluttes inden for tre år.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 12. september 2013,
foretages følgende ændringer: | | | | | | 1. Efter kapitel
9 a indsættes: | | | | | | »Kapitel 9
b | | | | | | Midlertidig
arbejdsmarkedsydelse | | | | | | § 52 g. Et
fuldtidsforsikret medlem har ret til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse efter reglerne i dette kapitel, hvis
pågældende | | | 1) opbruger retten til dagpenge fra den 6.
januar 2014 til og med den 3. juli 2016, eller | | | 2) opbruger retten til uddannelse og
særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for
ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, fra den 30. december
2013 til og med den 5. januar 2015. | | | Stk. 2. Overgang
fra dagpenge til midlertidig arbejdsmarkedsydelse sker
automatisk. | | | Stk. 3. Overgang
fra uddannelsesordningen og særlig uddannelsesydelse til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse sker efter ansøgning og kan
tidligst ske fra ansøgningstidspunktet. Midlertidig
arbejdsmarkedsydelse udbetales dog fra tidspunktet for ophør
af særlig uddannelsesydelse, hvis ansøgning er
modtaget senest 21 kalenderdage efter udløb af ret til
uddannelsesordningen. Pågældende skal være
tilmeldt jobcenteret som arbejdssøgende senest på
ansøgningstidspunktet. | | | Stk. 4. Det er
en betingelse for ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at
pågældende er ledig og opfylder betingelserne efter
dette kapitel, samt at pågældende ikke er
overgået til efterløn. Medlemmer, der har opbrugt
retten til dagpenge før den 6. januar 2014, og som er
omfattet af seniorjobordningen, jf. lov om seniorjob, kan ikke
få ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. | | | | | | § 52 h.
Reglerne i kapitel 8, 10, 11 b, 12-14 og 16-17 og regler fastsat i
medfør heraf finder tilsvarende anvendelse, medmindre andet
er bestemt i dette kapitel. | | | | | | § 52 i. En
person, som er udmeldt eller slettet som medlem af
arbejdsløshedskassen, mens pågældende var
omfattet af uddannelsesordningen for ledige, som har opbrugt retten
til dagpenge, skal søge om og blive genoptaget i en
arbejdsløshedskasse for at opnå ret til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Hvis ansøgning herom er modtaget
senest 21 kalenderdage efter udløb af uddannelsesordningen,
sker genoptagelse med virkning fra datoen for udløb af
retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse.
Genoptagelse skal ske som fuldtidsforsikret og kan uanset
bestemmelsen i § 41, stk. 1, nr. 2, ske, selvom
pågældende har under 2 år til
folkepensionsalderen. | | | Stk. 2. Et
medlem omfattet af § 52 g, som udmeldes eller slettes som
medlem af arbejdsløshedskassen, kan ikke igen opnå ret
til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. | | | | | | § 52 j.
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse udbetales med et fast
beløb, der udgør | | | 1) 80 pct. af højeste dagpenge
efter § 47 for personer, som har forsørgelsespligt over
for børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og | | | 2) 60 pct. af højeste dagpenge
efter § 47 for andre personer. | | | Stk. 2.
Udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter stk.
1, nr. 1, er betinget af, at børnene opholder sig her i
riget bortset fra Færøerne og Grønland. Det
gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, hvis deres
børn opholder sig i et andet EU/EØS-land. | | | Stk. 3. Reglerne
i § 46, stk. 1-3 og stk. 5, finder anvendelse ved udbetaling
af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. | | | | | | § 52 k.
Retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. §
52 g, stk. 1, indtræder på det tidspunkt, hvor retten
til dagpenge, jf. § 55, stk. 1, eller retten til
uddannelsesordning og særlig uddannelsesydelse
ophører. | | | Stk. 2. Et
medlem, der er omfattet af stk. 1, har, jf. stk. 3-9, ret til at
modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse, dagpenge og særlig
uddannelsesydelse i sammenlagt: | | | 1) 4 år for personer, der har
opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1,
senest den 30. december 2012. | | | 2) 3 ¾ år for personer, der
har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i
perioden 31. december 2012 til og med den 30. juni 2013. | | | 3) 3 ½ år for personer, der
har opbrugt den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i
perioden 1. juli 2013 til og med den 5. januar 2014. | | | 4) 3 ¼ år for personer, der
opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i
perioden 6. januar 2014 til og med den 6. juli 2014. | | | 5) 3 år for personer, der opbruger
den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i perioden 7.
juli 2014 til og med den 4. januar 2015. | | | 6) 2 ¾ år for personer, der
opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i
perioden den 5. januar 2015 til og med den 5. juli 2015. | | | 7) 2 ½ år for personer, der
opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i
perioden den 6. juli 2015 til og med den 3. januar 2016. | | | 8) 2 ¼ år for personer, der
opbruger den 2-årige dagpengeret, jf. § 55, stk. 1, i
perioden 4. januar 2016 til og med den 3. juli 2016. | | | Stk. 3.
Længden af den samlede ydelsesperiode efter stk. 2
afgøres på grundlag af, hvornår retten til
dagpenge er opbrugt, jf. § 55, stk. 3, jf. dog stk. 5. | | | Stk. 4. Perioden
med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse udgør den
samlede ydelsesperiode, jf. stk. 2, fratrukket perioder med
dagpenge, jf. § 55, stk. 3, og ret til særlig
uddannelsesydelse. | | | Stk. 5. For
personer, hvis ret til dagpenge er udløbet som følge
af udløb af referenceperioden, jf. § 55, stk. 1, og
§ 2, stk. 2, i lov nr. 703 af 25. juni 2010 om ændring
af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved
§ 1, nr. 1, i lov nr. 267 af 27. marts 2012 om ændring
af bl.a. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., indgår
ved opgørelsen af det samlede forbrug efter stk. 3 den del
af pågældendes ydelsesperiode, herunder eventuel
forlængelse af dagpengeperioden, som ikke var forbrugt ved
udløbet af dagpengeretten. | | | Stk. 6.
Forbruget efter stk. 3-5 opgøres i uger. Perioder med ret
til særlig uddannelsesydelse opgøres månedsvis
og skal omregnes til uger ved at gange med faktor 4,33. Der
nedrundes til nærmeste antal hele uger. | | | Stk. 7. Den
samlede periode med ydelser efter stk. 2 samt perioder, der
forbruger af dagpengeperioden efter § 55, stk. 3, forud for
den 1. juli 2010, kan dog højst udgøre 4 år
(208 uger). Ved opgørelsen medregnes kun perioder efter
seneste indplacering i dagpengesystemet. | | | Stk. 8. Perioden
med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. stk. 4, kan
forlænges med op til 6 måneder med perioder med
arbejde, som kan medregnes til opgørelsen af
beskæftigelseskravet efter principperne i § 53, og
forhold, der forlænger dagpengeperioden, jf. principperne i
§ 55, stk. 4 og 5. | | | Stk. 9. Ved
opgørelsen efter stk. 8 medregnes forlængelse af
perioden med ret til særlig uddannelsesydelse efter §
18, stk. 1, 2. pkt., i lov om uddannelsesordning for ledige, som
har opbrugt deres dagpengeret. En måned omregnes til uger ved
at gange med faktor 4,33. Der nedrundes til nærmeste antal
hele uger. | | | | | | § 52 l. Ved
opgørelsen af overskydende timer, jf. § 59, stk. 2,
medregnes ikke timer, der er optjent inden overgangen til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse. | | | | | | § 52 m. Ved
opgørelsen af perioden med ret til supplerende midlertidig
arbejdsmarkedsydelse jf. § 60, stk. 1, medregnes ikke uger,
hvori der er udbetalt supplerende dagpenge. | | | | | | § 52 n.
Personer med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, som har
optjent ret til ferie med feriedagpenge efter § 75 h, kan
afholde disse dage i perioden med ret til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse efter principperne i § 75 h. Udbetalingen
sker efter de almindelige regler for udbetaling af dagpenge, jf.
§ 46, stk. 1. Ydelsen udbetales dog med samme sats som
midlertidig arbejdsmarkedsydelse. | | | Stk. 2. Personer
med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse har i et ferieår
fra den 1. maj til den 30. april i det efterfølgende
kalenderår uanset stk. 1 ret til 15 dage med midlertidig
arbejdsmarkedsydelse under ferie i perioden med midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Ved overgang til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse i løbet af et ferieår
nedsættes retten til ferie med ydelse dog
forholdsmæssigt. Ikke afholdte feriedage bortfalder ved
overgangen til et nyt ferieår. Under afholdelsen af ferie har
medlemmet ikke pligt til at stå til rådighed.
Udbetalingen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse under ferie sker
efter de almindelige regler for udbetaling af dagpenge, jf. §
46, stk. 1. Der skal ske fradrag i antallet af dage med midlertidig
arbejdsmarkedsydelse under ferie, hvis medlemmet på
tidspunktet for afholdelse af ferie har ret til feriedagpenge,
ferie med løn eller feriegodtgørelse. | | | | | | § 52 o.
Kommunerne skal bidrage til finansieringen af statens udgifter til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 j, stk. 1. Bidraget
udgør 70 pct. af udgifterne til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Under deltagelse i tilbud om nytteindsats og
virksomhedspraktik efter § 75 m eller uddannelse efter
§§ 75 p eller 75 q i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 50 pct. af
udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Hvis tilbud efter
§ 75 v i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke
påbegyndes rettidigt eller ikke har det foreskrevne omfang,
udgør bidraget dog 100 pct. af udgifterne til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse for de timer, som ikke er omfattet af
tilbuddet. 4. pkt. finder ikke anvendelse i 2014. | | | | | | § 52 p. For
medlemmer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
indbetales et bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der
udgør det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter
§ 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3-5. | | | Stk. 2.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner
størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales
midlertidig arbejdsmarkedsydelse for. | | | Stk. 3.
Modtageren af midlertidig arbejdsmarkedsydelse betaler
1/3 af ATP-bidraget, arbejdsløshedskassen betaler
1/3, og private arbejdsgivere, der er registreret efter
merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af
lønsum m.v., betaler 1/3, når kommunen bidrager til
finansieringen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse
med | | | 1) 70 pct. af udgiften til den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o, 2. pkt.,
eller | | | 2) 100 pct. af udgiften til den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o, 4. pkt. | | | Stk. 4.
Modtageren af midlertidig arbejdsmarkedsydelse betaler
1/3 af ATP-bidraget, og staten betaler 2/3 af bidraget, når
kommunen bidrager til finansieringen af den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse med 50 pct. af udgiften til den midlertidige
arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o, 3. pkt. | | | Stk. 5. Hver
bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele
kronebeløb. | | | Stk. 6.
Arbejdsløshedskassen fratrækker medlemmets del af
bidraget ved udbetalingen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse med
henblik på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets
Tillægspension efter hvert kvartals udløb. | | | Stk. 7. §
85 c, stk. 8-22, finder tilsvarende anvendelse ved
arbejdsløshedskassens og private arbejdsgiveres betaling af
bidrag efter stk. 3 og indbetaling af statens bidrag efter stk.
4. | | | | | | § 52 q.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandlinger
med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om
anvendelsen af bestemmelserne efter dette kapitel. Der kan herunder
fastsættes regler om deltidsforsikredes ret til at blive
fuldtidsforsikret, samt om at et medlem i særlige
tilfælde kan anses for at stå til rådighed,
selvom medlemmet ikke kan påtage sig fuldtidsarbejde. Der kan
også fastsættes regler om opgørelse af perioder
med selvstændig bibeskæftigelse ved overgangen til den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Der kan desuden fastsættes
regler om udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse under
ferie herunder fritagelse for rådighed og fradrag for optjent
ferie. Der kan endvidere fastsættes regler om overgang fra
særlig uddannelsesordning til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, opgørelse af forbrug af perioder
på særlig uddannelsesordning og dagpenge og
opgørelse af perioder, der kan forlænge perioden med
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.« | | | | § 74 a. Stk. 1-10
…. Stk. 10. Et
medlem har ret til efterløn, selv om medlemmet på
tidspunktet for overgang til efterløn ikke opfylder
rådighedskravet efter § 62, fordi den
pågældende efter lov om social service modtager
støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn
eller plejevederlag for pasning af nærtstående, der
ønsker at dø i eget hjem. | | | | | 2. I § 74 a indsættes efter stk. 10 som
nye stykker: »Stk. 11.
Et medlem, som har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter
kapitel 9 b, anses for at opfylde betingelsen i stk. 1, nr. 4, ved
udstedelse af efterlønsbevis eller ved overgang til
efterløn, jf. dog stk. 12 og 13. Stk. 12. For et
medlem, der har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse før
efterlønsalderen, jf. § 74, finder stk. 11 kun
anvendelse, hvis medlemmet opfylder kravene om medlemskab og
indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved
efterlønsalderen efter § 74. Stk. 13. For et
medlem, der har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter, at
efterlønsalderen, jf. § 74, er nået, finder stk.
11 kun anvendelse, hvis medlemmet opfylder kravene om medlemskab og
indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3,
inden udløbet af dagpengeperioden, jf. § 55, stk.
1.« | Stk. 11.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere
regler om bidragsfrie perioder efter stk. 5. | | Stk. 11 bliver herefter stk. 14. | | | | § 74 l.
Til et medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt
mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52
uger umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes
efterløn med et beløb, der svarer til den
dagpengesats, medlemmet efter § 47 ville være
berettiget til i tilfælde af ledighed på
overgangstidspunktet, jf. dog stk. 3, § 74 b,
stk. 3, og § 75. Stk.
2-15…. | | 3. I § 74 l, stk. 1, indsættes som
2. pkt.: »Perioden, hvor et medlem modtager
midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b, medregnes ikke
i opgørelsen efter 1. pkt.« | | | | § 79.
Staten yder hver kasse refusion af de udgifter, som kassen i det
foregående regnskabsår har afholdt efter kapitel 9 og 9
a, § 55, stk. 2, § 57, stk. 2,
kapitel 11 a og b, § 77 a og § 84, stk. 6,
jf. dog §§ 38, 79, stk. 3, 80, stk. 1, og
86, stk. 4, samt efter § 82 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Stk. 2-5. . . | | 4. I § 79, stk. 1, ændres
»kapitel 9 og 9 a« til: »kapitel 9, 9 a og 9
b«. | | | | § 100 b.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om
muligheden for digital kommunikation mellem medlemmet,
arbejdsløshedskassen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for
Fastholdelse og Rekruttering, Arbejdsskadestyrelsen og
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. | | 5. § 100 b affattes således: »§ 100
b. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om digital
kommunikation mellem medlemmet og arbejdsløshedskassen,
herunder om at medlemmet og arbejdsløshedskassen har pligt
til at anvende digital kommunikation, når kassen har
indført det. Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om digital
kommunikation mellem arbejdsløshedskasserne,
Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering, Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg. Stk. 3. En
digital meddelelse anses for at være kommet frem, når
den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.« | | | | | | § 2 | | | | | | I lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 415
af 24. april 2013, som ændret ved § 10 i lov nr. 493 af
21. maj 2013, § 2 i lov nr. 790 af 28. juni 2013 og § 1 i
lov nr. 895 af 4. juli 2013, foretages følgende
ændringer: | | | | | | 1. Efter §
32 a indsættes: | | | »§ 32
b. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, og som
har været omfattet af muligheden for
opkvalificering ved afskedigelse efter § 102, kan
få tilbud om jobsøgningskurser i op til 2 uger og
vejledning og opkvalificering i op til 8 uger, jf. dog stk.
2. | | | Stk. 2.
Sammenlagt må indsatsen efter § 102 og tilbud efter
stk. 1 højst udgøre 2 ugers jobsøgningskursus
og 8 ugers vejledning og opkvalificering for den enkelte
person. | | | Stk. 3. Tilbud
skal aftales senest 14 dage efter og være påbegyndt
senest 3 måneder efter, at den ledige er fratrådt
virksomheden, og være afsluttet senest 6 måneder efter
fratrædelsen. | | | Stk. 4.
Tilbuddene efter stk. 1 medregnes ikke i
varighedsbegrænsningen på 6 uger efter § 34 og kan
kombineres med tilbud efter kapitel 11 og 12.« | | | | | | 2. Efter kapitel
13 c indsættes i Afsnit IV: | | | | | | »Kapitel 13 d | | | | | | Indsats over for
personer, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. | | | | | | § 75 j.
En person, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., er omfattet af en
beskæftigelsesrettet indsats efter reglerne i dette
kapitel. | | | Stk. 2. Reglerne
i kapitel 2 a, 4 a, 5, 6, 8, 9, 19, 20, 24 og regler fastsat i
medfør heraf, finder i det omfang, de gælder for
personer omfattet af § 2, nr. 1, tilsvarende anvendelse for
personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, medmindre
andet er bestemt i dette kapitel. | | | | | | § 75 k.
Personen skal deltage i et individuelt kontaktforløb. Hvis
personen deltager i tilbud eller jobrotation efter dette kapitel,
skal personen ikke møde personligt op til samtaler.
Kontakten holdes i stedet telefonisk, digitalt eller ved brev. I
perioder, hvor personen ikke deltager i tilbud eller jobrotation,
skal personen møde personligt op til samtaler i jobcenteret,
som personen indkaldes til. | | | | | | § 75 l.
Personen er ikke omfattet af pligten til at møde personligt
op til samtaler eller pligten til tilbud eller jobrotation efter
dette kapitel, hvis personen opfylder betingelserne i § 21 f,
stk. 1, nr. 1 eller 2. I så fald finder § 21 f, stk. 2,
anvendelse. Jobcenteret kan på baggrund af en vurdering efter
§ 21 f, stk. 3, beslutte, at personen fortsat skal være
omfattet af pligten til at møde op til samtaler og til at
deltage i tilbud eller jobrotation. | | | Stk. 2. Har
personen ordinær beskæftigelse som lønmodtager,
der i gennemsnit udgør mindst 20 timer ugentligt, bortfalder
pligten til tilbud og jobrotation. Gennemsnittet beregnes over en
måned. Personen skal oplyse jobcenteret om omfanget af og
eventuelle ændringer i den ordinære
beskæftigelse. | | | | | | § 75 m.
Personen kan få tilbud om nytteindsats efter kapitel 11 efter
de regler, der gælder for personer omfattet af § 2, nr.
2. Antallet af timer i nytteindsats skal udgøre 20 timer
ugentligt. Personen kan tillige få tilbud om
virksomhedspraktik efter kapitel 11, ansættelse med
løntilskud efter kapitel 12 og kan indgå som vikar i
jobrotation efter kapitel 18 efter de regler, der gælder for
personer omfattet af § 2, nr. 1, jf. dog stk. 2, og
§ 75 n, § 75 o, § 75 r og § 75 s. | | | Stk. 2. Et
tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig
arbejdsgiver kan højst have en varighed på 13
uger. | | | | | | § 75 n.
Under ansættelse med løntilskud hos offentlige
arbejdsgivere skal lønnen til personen efter fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens
midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Løntilskuddet til
offentlige arbejdsgivere udgør pr. time beløbet i
§ 63, stk. 2, nr. 5. | | | Stk. 2. Under
ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere
udgør løntilskuddet pr. time beløbet i §
63, stk. 2, nr. 3. | | | | | | § 75 o.
Ved opgørelsen af kravet om forudgående ledighed ved
ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere,
jf. § 51, stk. 2, og ved ansættelse i jobrotation, jf.
§ 98 b, stk. 1, nr. 1, medregnes alle perioder, hvor personen
har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge i en
ledighedsperiode, uddannelseshjælp, kontanthjælp,
særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
har været i tilbud efter kapitel 12 eller har været
ledig selvforsørgende. | | | | | | § 75 p.
En person, som ikke har en erhvervsuddannelse eller anden
erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed
kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, har ret
til tilbud om individuel kompetencevurdering i AMU samt uddannelse
efter § 32, stk. 1, nr. 1, eller regler udstedt i
medfør af § 32, stk. 5, i op til 8 uger. Tilsvarende
gælder for en person, som har en erhvervsuddannelse eller
anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og
varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger en
erhvervsuddannelse, hvis uddannelsen ikke har været anvendt i
de sidste 5 år. Valget af uddannelse skal aftales med
jobcenteret. Retten indtræder efter, at personen har
afsluttet sin ret og pligt til tilbud eller jobrotation efter
§ 75 v. | | | | | | § 75 q. En
person, som ikke har en ungdomsuddannelse, skal læse-,
skrive- og regnetestes. Har en test vist, at personen har behov for
et læse -, skrive-, regne- eller ordblindekursus, har
personen ret til tilbud om et sådant kursus efter § 32,
stk. 1, nr. 1, eller regler udstedt i medfør af § 32,
stk. 5. | | | | | | § 75 r.
Under deltagelse i uddannelse eller kurser, nytteindsats og
virksomhedspraktik efter dette kapitel modtager personen
midlertidig arbejdsmarkedsydelse. | | | | | | § 75 s.
Tilbud og jobrotation efter §§ 75 m, 75 p og 75 q, kan
ikke række ud over det tidspunkt, hvortil personen er
berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. | | | | | | § 75 t. Under
tilbud efter §§ 75 m, 75 p og 75 q kan personen modtage
befordringsgodtgørelse efter kapitel 15 efter de regler, der
gælder for personer omfattet af § 2, nr. 1. | | | | | | § 75 u.
Personen har pligt til at tage imod tilbud og jobrotation i hele
ledighedsperioden, jf. § 52 k i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette gælder dog ikke,
hvis pligten er bortfaldet efter § 75 l. | | | | | | § 75 v.
Personen har senest efter sammenlagt 4 ugers ledighed ret og pligt
til at påbegynde tilbud om nytteindsats eller
virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller
som vikar i jobrotation efter § 75 m, jf. dog stk. 2. | | | Stk. 2. Et
kursus efter § 75 q kan træde i stedet for tilbud og
jobrotation efter stk. 1. | | | Stk. 3. Den
samlede varighed af tilbud og jobrotation efter stk. 1 og 2 skal
være på mindst 13 sammenhængende uger, jf. dog
§ 75 s, og det gennemsnitlige ugentlige timetal skal
være på mindst 20 timer. | | | | | | § 75 x.
Staten refunderer kommunens udgifter til tilbud og jobrotation
efter §§ 75 m-75 q samt udgifter til
befordringsgodtgørelse efter § 75 t, efter de regler,
der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 1, i
kapitel 23, dog således at udgifterne til tilbud efter
§§ 75 p og 75 q ikke omfattes af
rådighedsbeløbet i § 118. | | | | | | § 75 y.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om anvendelsen af bestemmelserne efter dette kapitel,
herunder om de nærmere betingelser for tilbud.« | | | | | | § 3 | | | | | | I lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse
nr. 731 af 15. juni 2010, som ændret bl.a. ved § 2 i lov
nr. 650 af 12. juni 2013 og senest ved § 2 i lov nr. 895 af 4.
juli 2013, foretages følgende ændringer: | | | | § 14.
Kommunalbestyrelsen skal drage omsorg for, at en særskilt del
af kommunens forvaltning alene udfører den kommunale
beskæftigelsesindsats, jf. dog § 15, stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at denne del af forvaltningen
også varetager kommunens opgaver i relation til lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., lov om
erhvervsgrunduddannelse m.v. og opgaver i relation til Ungdommens
Uddannelsesvejledning efter kapitel 2 i lov om vejledning om valg
af uddannelse og erhverv, jf. dog bestemmelserne i nævnte
lovs § 8, samt opgaven med at koordinere
integrationsplanen for en udlænding og dennes familie, jf.
integrationslovens § 15 b. | | | Stk. 2.
Økonomiudvalget i kommunen skal varetage den umiddelbare
forvaltning af kommunens opgaver efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, dog ikke
kapitel 10 og 10a, lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og
dagpenge ved barsel samt de beskæftigelsesrettede opgaver
efter integrationsloven og ydelser knyttet hertil, dog ikke
§§ 35-39. | | 1. § 14, stk. 2-5,
ophæves. | Stk. 3.
Ønsker kommunalbestyrelsen ikke at lade
økonomiudvalget varetage de i stk.2 nævnte opgaver,
kan den i stedet nedsætte et stående udvalg, der
varetager disse opgaver. Udvalget kan endvidere varetage den
umiddelbare forvaltning af kommunens overordnede
integrationspolitik, kommunens opgaver i relation til lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., den kommunale
erhvervspolitik samt de i stk.1 nævnte vejledningsopgaver,
medmindre disse opgaver skal varetages i et kommunalt
fællesskab el.lign. , jf. § 8 i lov om vejledning
om valg af uddannelse og erhverv. Udvalget kan ikke varetage andre
opgaver. I kommuner med mellemformsstyre, jf.
§ 65 i lov om kommunernes styrelse, kan et
kommunalbestyrelsesmedlem, der udpeges som formand for det
stående udvalg, tillige udpeges som formand for et andet
stående udvalg. | | | Stk. 4. I
kommuner med magistratsordning nedsætter kommunalbestyrelsen
et udvalg til at rådgive det magistratsmedlem, der varetager
den umiddelbare forvaltning af de opgaver, der er nævnt i
stk. 2. Udvalget rådgiver om forvaltningen af de
opgaver, der er nævnt i stk. 2. Udvalget kan herudover
alene rådgive om forvaltningen af de opgaver, der er
nævnt i stk.3, 2. pkt. | | | Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan behandle sager om hjælp til
enkeltpersoner efter de regler, der er nævnt i
stk. 2. | | | | | | § 47.
Staten afsætter årligt en bevilling til de lokale
beskæftigelsesråd til fremme af særlige
virksomhedsrettede lokale initiativer, herunder tværkommunale
aktiviteter og initiativer, der sker i samarbejde med
organisationer, der har relation og kendskab til lokale
forhold. Stk.
2-5… | | 2. I § 47, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Der afsættes dog ingen
bevilling for 2014.« | | | | | | § 4 | | | | | | I lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2.
oktober 2009, som ændret bl.a. ved lov nr. 117 af 17. februar
2009, § 16 i lov nr. 429 af 28. april 2010, § 5 i lov nr.
573 af 31. maj 2010, § 27 i lov nr. 639 af 14. juni 2010,
§ 3 i lov nr. 152 af 28. februar 2012, § 8 i lov nr. 1380
af 23. december 2012 og senest ved § 2 i lov nr. 894 af 4.
juli 2013, foretages følgende ændring: | | | | § 2 a.
Medlemmer af en arbejdsløshedskasse omfattes af ordningen
under arbejdsløshed, hvis de er berettiget til dagpenge
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller
artikel 64 eller 65 i EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af
de sociale sikringsordninger. Stk.
2-6… | | 1. I § 2 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Endvidere omfattes medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, som modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.« | | | | | | § 5 | | | | | | I lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af
16. august 2010, som ændret ved § 2 i lov nr. 462 af 18.
maj 2011 og § 4 i lov nr. 418 af 12. maj 2012, foretages
følgende ændringer: | | | | § 2.
Kommunalbestyrelsen tilbyder danskuddannelse til
udlændinge, der er fyldt 18 år og 1) har opholdstilladelse eller i
øvrigt har fast, lovligt ophold i Danmark og er
folkeregistreret i kommunen eller 2) har fast ophold i medfør af
EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og
opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie
bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser
m.v. og har bopæl i kommunen. | | 1. I § 2, stk. 1, ændres
"danskuddannelse" til: ", jf. dog stk. 2, arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning jf. § 2 c,". | Stk.2. Tilbuddet
efter stk. 1 omfatter danskuddannelse i op til 3 år efter det
tidspunkt, hvor udlændingen første gang kan
påbegynde danskuddannelse, som tilbydes den
pågældende af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 5 og
§ 2 b, stk. 1. | | 2. § 2, stk. 2, affattes
således: »Stk. 2.
Uanset stk. 1, tilbyder kommunalbestyrelsen
danskuddannelse, jf. § 3, til udlændinge, der er fyldt
18 år, og som har opholdstilladelse i medfør af
udlændingelovens § 7, § 8, § 9, stk. 1, nr. 1,
§ 9 b, § 9 c, stk. 1-2, eller § 9 e, og er
folkeregistreret i kommunen. Tilbuddet omfatter danskuddannelse i
op til 5 år fra det tidspunkt, hvor udlændingen
første gang kunne påbegynde
undervisningen.« | | | | Stk.3.
Udlændinge under 18 år, der i øvrigt opfylder
betingelserne i stk. 1 og 2, kan deltage i danskuddannelse,
når kommunalbestyrelsen ikke anser det for muligt eller
rimeligt at henvise dem til andet relevant undervisningstilbud, jf.
dog § 2 b, stk. 2. Stk.4. … | | 3. § 2, stk. 3, affattes
således: »Stk. 3.
Udlændinge under 18 år, der i øvrigt opfylder
betingelserne i stk. 1 eller 2, kan deltage i henholdsvis
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller
danskuddannelse, når kommunalbestyrelsen ikke anser
det for muligt eller rimeligt at henvise dem til andet relevant
undervisningstilbud, jf. dog § 2 b.« | Stk.5.
Kommunalbestyrelsen tilbyder udlændinge, som på grund
af sygdom, barsel m.v. i en periode ikke har haft mulighed for at
benytte sig af tilbuddet efter stk. 1 inden for 3 år,
danskuddannelse i en periode svarende til det tidsrum, hvor de har
været afskåret fra at benytte sig af tilbuddet.
Kommunalbestyrelsen tilbyder endvidere danskuddannelse efter 1.
pkt. til udlændinge, der er eller har været i
ustøttet beskæftigelse på mindst 30 timer om
ugen, hvis udlændingens beskæftigelse og forhold i
øvrigt har indebåret, at udlændingen i en
periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om
danskuddannelse. | | 4. I § 2, stk. 5, ændres »efter
stk. 1 inden for 3 år, danskuddannelse« til: »om
danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning,
undervisning«. | Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at udlændinge, som ikke har
påbegyndt eller afsluttet danskuddannelsen i løbet af
den treårige periode, jf. stk. 1, fortsat skal have tilbud om
danskuddannelse. Stk.7. … | | 5. I § 2, stk. 6, ændres
»treårige periode, jf. stk. 1« til:
»samlede uddannelsesperiode, jf. stk. 2, og § 2 c, stk.
1 og 3«. | | | | § 2 b.
Kommunalbestyrelsen tilbyder to modulers danskuddannelse, jf.
lovens § 3, stk. 6, til udlændinge, der har fået
opholdstilladelse som au pair, jf. udlændingelovens§ 9
j. Stk. 2.
Udlændinge, der har fået opholdstilladelse med henblik
på at deltage i en grundskoleuddannelse eller en
ungdomsuddannelse, herunder en gymnasial uddannelse, jf.
udlændingelovens § 9 i, er ikke omfattet af denne
lov. | | 6. § 2 b, stk. 1, ophæves. Stk. 2 bliver herefter stk. 1. | | | | Kapitel 2 ? Danskuddannelsernes
struktur, indhold og tilrettelæggelse | | 7. I
overskriften til kapitel 2 indsættes efter
»Danskuddannelsernes«: »og arbejdsmarkedsrettet
danskundervisnings«. | | | | | | 8. Efter §
2 b indsættes i kapitel 2: | | | | | | »§ 2 c.
Tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning efter §
2, stk. 1, omfatter højst 250 timers undervisning i
højst 1 år og 6 måneder fra det tidspunkt, hvor
udlændingen første gang kan påbegynde
undervisningen. | | | Stk. 2.
Udbyderen af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning skal tilbyde at
evaluere udlændingens sprogtilegnelse efter 250 timers
undervisning ved hjælp af en modultest, jf. § 9, stk.
3. | | | Stk. 3. En
udlænding, der har modtaget 250 timers arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning, er berettiget til efterfølgende at
deltage i en danskuddannelse, jf. § 3, i op til 3 år
efter, at den pågældende første gang kan
påbegynde danskuddannelsen. | | | Stk. 4.
Undervisningsministeren fastsætter regler om tilbud om
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, herunder regler om
indholdet af tilbuddet og gennemførelsen af den afsluttende
evaluering. " | | | | § 3.
Danskuddannelsen efter § 2, stk. 1, indeholder undervisning i
dansk sprog og kultur- og samfundsforhold i Danmark. I uddannelsen
kan indgå praktik i privat eller offentlig virksomhed. Stk. 2.
Tilbuddet efter § 2, stk. 1, omfatter en af de følgende
tre danskuddannelser: Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og
Danskuddannelse 3. Stk.3-9… | | 9. I § 3, stk. 1 og 2, ændres »§ 2, stk.
1,« til: »§ 2, stk. 2, og § 2 c, stk.
3,«. | | | | § 5. For
udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, skal
danskuddannelse kunne påbegyndes senest en måned efter,
at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den
pågældende, jf. dog stk. 3. | | 10. I § 5, stk. 1, to steder i § 5, stk. 2, i § 6, stk. 1, to steder i § 6, stk. 2, i § 6, stk. 5, §
10, stk. 3 og 4, § 11, stk. 2, § 14, stk. 2, to steder i § 15, stk. 1, i § 16, stk. 1, og to steder i § 19, stk. 1, indsættes efter
»danskuddannelse«: »eller arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning«. | Stk. 2. For
udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven, skal
danskuddannelse kunne påbegyndes senest en måned efter,
at den pågældende har ansøgt kommunalbestyrelsen
om deltagelse i danskuddannelse eller er blevet henvist til
uddannelsen som led i aktivering. | | | Stk.3-4… | | | | | | § 6.
Optagelse til danskuddannelse sker efter henvisning fra
kommunalbestyrelsen i bopælskommunen eller
jobcenteret. | | | Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal efterkomme et
ønske om henvisning til danskuddannelse hos en bestemt
udbyder fra selvforsørgende udlændinge, der ikke
modtager aktiveringstilbud fra det offentlige. Kommunalbestyrelsen
i bopælskommunen skal afholde udgifterne forbundet med
deltagelse i danskuddannelse hos den valgte udbyder. | | | Stk.3-4. … | | | Stk. 5. Udbydere
af danskuddannelse skal vejlede kursisterne om uddannelsernes
gennemførelse. | | | Stk.
6. … | | | | | | § 8.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at udlændinge, der
er omfattet af denne lov og bosat i kommunen, orienteres om
uddannelsestilbud efter §§ 2 og 16 b. | | 11. I § 8 ændres »§§ 2
og 16 b« til: »2, stk. 1 og 2«. | | | | Kapitel 4 ? Udbydere af
danskuddannelse | | 12. I
overskriften til kapitel 4 indsættes efter
»danskuddannelse«: »og arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning«. | | | | § 10.
Danskuddannelserne udbydes af 1) kommunale sprogcentre, 2) andre offentlige
uddannelsesinstitutioner eller uddannelsesinstitutioner godkendt af
det offentlige, 3) private sprogcentre og 4) andre private udbydere, når
uddannelsen tilbydes udlændinge som led i aktivering eller
beskæftigelse på en privat eller offentlig
virksomhed. | | 13. I § 10, stk. 1, indsættes efter
»Danskuddannelserne«: »og arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning«. | Stk. 2. Et
sprogcenter skal udbyde mindst to af de tre danskuddannelser, jf.
§ 3, stk. 2. Øvrige udbydere, jf. stk. 1, nr. 2 og 4,
kan udbyde en eller flere af de tre danskuddannelser eller enkelte
af uddannelsernes moduler. | | 14. I § 10, stk. 2, to steder indsættes
efter »udbyde«: »arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning eller«. | Stk. 3.
Etablering som udbyder efter stk. 1, nr. 2-4, er betinget af, at
der mellem kommunalbestyrelsen og den
pågældende udbyder er indgået en driftsaftale om
udbud af danskuddannelse efter denne lov. | | | Stk. 4.
Indgår en kommunalbestyrelse driftsaftale om udbud af
danskuddannelse efter denne lov med en udbyder, som ikke er en del
af den offentlige forvaltning, gælder reglerne i
forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen i forhold
til de opgaver, som udbyderen udfører i medfør af
driftsaftalen. | | | Stk.
5. … | | | | | | § 11. En
kommunalbestyrelse kan træffe aftale med en anden
kommunalbestyrelse eller et kommunalt fællesskab om at
tilbyde danskuddannelse efter § 2 og arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning efter § 16 b. Stk. 2. Den
kommunalbestyrelse, der har indgået en driftsaftale med en af
de udbydere, der er nævnt i § 10, stk. 1, nr. 2-4, og
den kommunalbestyrelse, der udbyder danskuddannelse på et
kommunalt sprogcenter eller en anden kommunal
uddannelsesinstitution, fører tilsyn med udbyderens
virksomhed efter denne lov. Stk.
3. . . . | | 15. § 11, stk. 1, affattes
således: »En kommunalbestyrelse kan
træffe aftale med en anden kommunalbestyrelse eller et
kommunalt fællesskab om at tilbyde danskuddannelse eller
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.« | | | | § 11 a. Stk.
1-2. … | | 16. I § 11 a indsættes som stk. 3: »Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for tilbud om
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, når undervisningen
finder sted på en virksomhed eller en uddannelsesinstitution
og kun er for udlændinge med tilknytning til virksomheden
eller uddannelsesinstitutionen.« | | | | § 13. Stk.1-2
. . . Stk. 3. Taksten
pr. modul for hver af de tre danskuddannelser aftales mellem
kommunalbestyrelsen og udbyderen af danskuddannelse, jf.
§ 10, stk. 1, nr. 2-4. Taksten opdeles i en starttakst og en
sluttakst, som hver udgør halvdelen af den aftalte takst pr.
modul. Starttaksten udbetales, når kursisten påbegynder
undervisningen på et modul. Sluttaksten udbetales, når
kursisten har bestået den modultest, jf. § 9, stk. 3,
der afslutter undervisningen på det pågældende
modul. Taksterne kan kun udbetales én gang pr. modul,
medmindre der foreligger særlige omstændigheder. | | 17. I § 13, stk. 3, 1. pkt., ændres
»nr. 2-4« til: »nr. 1-4«. | Stk.4-5. … | | 18. I § 13 indsættes efter stk. 4 som
nyt stykke: »Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen afholder de udgifter, der er forbundet med
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, efter en
timetakst fastsat af undervisningsministeren.« Stk. 5 bliver herefter stk. 6. | | | | § 14. Stk.
1… Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen tilbyder danske statsborgere med mangelfulde
danskkundskaber, som ikke er omfattet af reglerne i § 2, stk.
4, danskuddannelse mod betaling af udgifterne forbundet med
uddannelsen. Kommunalbestyrelsen kan give fuldt eller delvist
tilskud hertil. Stk.3.
… | | | | | | § 15. Staten
refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til
danskuddannelse for kursister, som ikke er omfattet af
integrationsloven eller henvist til danskuddannelse i medfør
af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk.
2. … | | | | | | § 16.
Lærere, der varetager danskuddannelse, skal have de
nødvendige faglige og pædagogiske forudsætninger
for at undervise voksne udlændinge. Stk.
2. … | | | | | | § 16 b.
Kommunalbestyrelsen tilbyder arbejdsmarkedsrettet danskundervisning
til udlændinge over 18 år, der | | 19. § 16 b ophæves. | 1) er indrejst i Danmark inden for det
seneste år og har ordinær beskæftigelse, fast,
lovligt ophold og ret til at arbejde her i landet eller | | | 2) er omfattet af § 2 a og har
påbegyndt deres ansættelsesforhold her i landet eller
etableret deres selvstændige virksomhed her i landet inden
for det seneste år. | | | Stk. 2. Uanset
stk. 1 er udlændinge, der modtager eller har modtaget
danskuddannelse, jf. § 2, ikke berettiget til at modtage
tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. | | | Stk. 3. Uanset
stk. 1 er udlændinge, der er omfattet af integrationslovens
§ 2, stk. 2 og 3, ikke berettiget til at modtage tilbud om
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. | | | Stk. 4. Uanset
stk. 1 er udlændinge, der modtager starthjælp eller
kontanthjælp, ikke berettiget til at modtage tilbud om
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Dette gælder dog ikke
udlændinge, som opholder sig her i landet i medfør af
EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og
opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie
bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser
m.v. | | | Stk. 5. En
udlænding, der ønsker at deltage i
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, anmoder om undervisning ved
henvendelse til kommunalbestyrelsen i sin bopælskommune
eller, hvis udlændingen ikke er folkeregistreret, ved
henvendelse til en hvilken som helst kommunalbestyrelse her i
landet. Den pågældende kommunalbestyrelse henviser
herefter udlændingen til optagelse til arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning. | | | Stk. 6. §
11 a finder ikke anvendelse for tilbud om arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning. | | | Stk. 7. Den
kommunalbestyrelse, som henviser udlændingen til optagelse
til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, jf. stk. 5, skal sikre,
at undervisningen kan påbegyndes hurtigst muligt og senest 1
måned efter udlændingens anmodning herom. | | | Stk. 8. Tilbud
om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning omfatter højst 250
timers undervisning i højst 1 år og 6 måneder
efter det tidspunkt, hvor den pågældende første
gang kunne påbegynde undervisningen. | | | Stk. 9. En
udlænding, der har deltaget i arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning, er berettiget til tilbud om danskuddannelse, jf.
§ 2, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Tilbuddet efter
§ 2 omfatter danskuddannelse, indtil udlændingen har
bestået en af de afsluttende danskprøver, dog
højst 3 år efter at den pågældende
første gang kunne påbegynde arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning. | | | Stk. 10.
Tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er
vederlagsfrit for den enkelte udlænding. Kommunalbestyrelsen
i bopælskommunen afholder de udgifter, der er forbundet med
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, efter en timetakst fastsat
af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. Er
udlændingen på tidspunktet for henvisningen til
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning endnu ikke folkeregistreret,
dækker den kommune, som har henvist udlændingen, de
foreløbige udgifter mod efterfølgende fuld refusion
fra bopælskommunen. | | | Stk. 11. Staten
refunderer 50 pct. af de samlede udgifter, som kommunalbestyrelsen
i bopælskommunen har afholdt til arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning, jf. stk. 10. | | | Stk. 12. Ved
tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning finder § 2,
stk. 4, § 5, stk. 4, § 6, stk. 2 og 5, §§ 7 og
16 og § 18, stk. 1, tilsvarende anvendelse. | | | Stk. 13.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration
fastsætter nærmere regler om tilbud om
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, herunder regler om udbydere
af undervisningen og indholdet af tilbuddet.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration fastsætte
nærmere regler om anvisning af refusion,
regnskabsaflæggelse og revision og om forældelse af
kommuners krav på refusion i forbindelse med
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. | | | | | | § 18.
Kommunalbestyrelsen og udbyderne skal tilvejebringe og meddele
ministeren for flygtninge, indvandrere og integration de
oplysninger, herunder statistiske oplysninger, som denne
måtte forlange om danskuddannelserne. Ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler
herom, herunder om, i hvilken form oplysningerne skal gives. Stk.
2-3… | | 20. I § 18, stk. 1, indsættes efter
»danskuddannelserne«: »eller arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning«. | | | | § 18 a.
Kommunalbestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager om
udlændingens tilknytning til arbejdsmarkedet efter lovens
§ 2, stk. 5, § 2 a og § 16 b, stk. 1, få
terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i
lov om et indkomstregister. Stk.
2. . . . . | | 21. I § 18 a, stk. 1, ændres
»§ 2 a og § 16 b, stk. 1,« til: »og
§ 2 a«. | | | | § 19.
Udbyderne kan efter aftale med en kommunalbestyrelse varetage andre
integrationsopgaver end danskuddannelse efter denne lov, herunder
formidling af praktikforløb og job til kursister. Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte
nærmere regler herom, herunder om, at udbydere af
danskuddannelse kan tilbyde undervisning i andre fag end dansk som
led i integrationsindsatsen. | | | | | | | | § 6 | | | | | | I integrationsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1115 af 23. september 2013, som
ændret ved § 3 i lov nr. 894 af 4. juli 2013 og § 4
i lov nr. 895 af 4. juli 2013, foretages følgende
ændringer: | | | | § 16. Stk.
1… Stk. 2. For
flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der er
berettiget til at modtage kontanthjælp efter lov om aktiv
socialpolitik, omfatter integrationsprogrammet | | | 1) danskuddannelse, jf.
§ 21, 2) kursus i danske samfundsforhold og
dansk kultur og historie, jf. § 22, og 3) beskæftigelsesrettede tilbud, jf.
§ 23. | | 1. I § 16, stk. 2, nr. 1, indsættes
efter »§ 21,«: »og«, og nr. 2 ophæves. Nr. 3 bliver herefter nr. 2. | Stk. 3. For
andre flygtninge og familiesammenførte
udlændinge end de i stk. 2 nævnte omfatter
integrationsprogrammet | | | 1) danskuddannelse, jf.
§ 21, 2) kursus i danske samfundsforhold og
dansk kultur og historie, jf. § 22, og 3) beskæftigelsesrettede tilbud, jf.
§ 23, stk. 5, hvis de pågældende er
berettiget til og ønsker at modtage sådanne. Stk.
4-5… | | 2. I § 16, stk. 3, nr. 1, indsættes
efter »§ 21,«: »og«, og nr. 2 ophæves. Nr. 3 bliver herefter nr. 2. | Stk. 6.
Integrationsprogrammet har en varighed på højst 3
år, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for
udlændingen, jf. § 4. Integrationsprogrammet skal
tilpasses den enkelte udlændings forudsætninger,
således at udlændingen kan gennemføre programmet
hurtigst muligt, og tilbuddene må ikke stille sig hindrende i
vejen for udlændingens mulighed for at varetage et
arbejde. Stk.
7… | | 3. I § 16, stk. 6, indsættes efter 1.
pkt.: »Danskuddannelse, jf. § 21, kan
dog som led i integrationsprogrammet have en varighed på op
til 5 år, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret
for udlændingen, jf. § 4.« | Stk. 8.
Udlændinge, som opfylder betingelserne for hjælp efter
kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, skal ikke have tilbudt et
integrationsprogram, men have tilbud om danskuddannelse, jf.
§ 21, og kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur
og historie, jf. § 22. | | 4. I § 16, stk. 8, udgår », og
kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf.
§ 22«. | | | | § 19. Stk.
1-4…. | | | Stk. 4.
Kontrakten skal beskrive udlændingens beskæftigelses-
eller uddannelsesmål og fastlægge indholdet af de
aktiviteter, der skal sikre, at de i kontrakten opstillede
mål opfyldes. Af kontrakten skal det fremgå, i hvilket
omfang udlændingen skal have tilbud i medfør af
integrationsprogrammet, jf. § 16, stk. 2 og 3, og
det nærmere indhold heraf, herunder hvorledes forholdet
mellem danskuddannelse, jf. § 21, kursus i danske
samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22, og
beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23, skal
være. Er der givet tilbud efter § 16, stk. 8,
eller meddelt pålæg efter § 16 a, skal dette
fremgå af kontrakten. Stk.
5-8…. | | 5. I § 19, stk. 4, 2. pkt., udgår
»kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie,
jf. § 22,«. | | | | § 20.
Kommunalbestyrelsen har pligt til løbende efter behov at
følge op på en udlændings integrationskontrakt.
Indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er fastsat
eller aftalt i integrationskontrakten, jf. § 19,
stk. 4, 1. pkt., skal opfølgning finde sted mindst hver
tredje måned. For udlændinge, der er i ordinær
beskæftigelse eller ordinær uddannelse, og som ikke
modtager kontanthjælp, skal opfølgning dog kun
foretages hver 12. måned, medmindre der er behov for
hyppigere opfølgning. For udlændinge, der benytter sig
af en ret til fravær i medfør af barselloven, skal
opfølgning på integrationskontrakten først
finde sted 6 måneder efter barnets fødsel og derefter
i forbindelse med den lovlige fraværsperiodes udløb,
medmindre der er behov for hyppigere opfølgning. Har
udlændingen opfyldt målene i integrationskontrakten,
skal kommunalbestyrelsen alene følge op på kontrakten,
hvis der opstår behov for det. Opfølgningen skal ske
ved en individuel samtale. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan
samtalen ske telefonisk, digitalt eller på anden tilsvarende
måde. Ved vurderingen af, om det er hensigtsmæssigt, at
samtalen sker telefonisk, digitalt eller på anden tilsvarende
måde, finder § 21 f i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats tilsvarende anvendelse, medmindre
omstændigheder vedrørende udlændingens
deltagelse i danskuddannelse, jf. § 21, eller kursus i danske
samfundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22,
tilsiger, at udlændingen møder personligt frem. Stk.
2-7… | | 6. I § 20, stk. 1, 6. pkt., udgår
»eller kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og
historie, jf. § 22,«. | | | | § 22.
Kommunalbestyrelsen skal drage omsorg for, at udlændingen,
senest 4 måneder efter at kommunalbestyrelsen har overtaget
ansvaret for den pågældende, kan påbegynde et
kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie. Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge kurset, således
at det med hensyn til tid, sted og indhold tilpasses
udlændingens beskæftigelse og behov m.v.
Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at tilbyde en
udlænding deltagelse i kursus i danske samfundsforhold og
dansk kultur og historie, når ganske særlige grunde
taler derfor. Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om kursets omfang, indhold og tilrettelæggelse. | | 7. § 22 ophæves. | | | | § 24 . Stk.
1… | | | Stk. 2.
Introduktionsforløbet består af 1) danskuddannelse, jf. § 24
d, 2) kursus i danske samfundsforhold og
dansk kultur og historie, jf. § 24 e, og 3) beskæftigelsesrettede tilbud, jf.
§ 24 f, hvis indvandreren er berettiget til og
ønsker at modtage sådanne. Stk.
3-6… | | 8. I § 24 c, stk. 2, nr. 1, indsættes
efter »§ 24 d,«: »og«, og nr. 2 ophæves. Nr. 3 bliver herefter nr. 2. | | | | § 24 e.
§ 22 finder tilsvarende anvendelse for udlændinge,
der får tilbudt et introduktionsforløb. | | 9. § 24 e ophæves. | | | | § 45. Stk.
1-3… | | | Stk. 4.
Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb i
introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 6, 50 pct. af
kommunalbestyrelsens udgifter til integrationsprogrammer, jf.
§ 16, stk. 2 og 3, herunder danskuddannelse, jf.
§ 21, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og
historie, jf. § 22, og tilbud efter § 23.
Rådighedsbeløbet opgøres til 77.011 kr. pr.
år gange antallet af udlændinge i kommunen, der
modtager tilbud efter kapitel 4. Antallet af udlændinge i
kommunen opgøres som helårspersoner. | | 10. I § 45, stk. 4, 1. pkt., udgår
»kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie,
jf. § 22,«. ? 11. I § 45, stk. 4, 2. pkt., ændres
»77.011 kr.« til: »73.000 kr.« | Stk. 5.
Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb i
introduktionsperioden, jf. § 24 c, stk. 4,50 pct. af
kommunalbestyrelsens udgifter til introduktionsforløb, jf.
§ 24 c, stk. 2, herunder danskuddannelse, jf.
§ 24 d, kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur
og historie, jf. § 24 e, tilbud efter § 24 f og
støtte ydet til en virksomhed, der etablerer en
vejlederfunktion, jf. § 24 g.
Rådighedsbeløbet opgøres til 77.011 kr. pr.
år gange antallet af udlændinge i kommunen, der
modtager tilbud efter kapitel 4 a. Antallet af udlændinge i
kommunen opgøres som helårspersoner. | | 12. I § 45, stk. 5, 1. pkt., udgår
»kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie,
jf. § 24 e,«. ? 13. I § 45, stk. 5, indsættes efter 1.
pkt.: »Arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning, jf. lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., er ikke omfattet af
rådighedsbeløbet.« ? 14. I § 45, stk. 5, 2. pkt., der bliver 3.
pkt., ændres »77.011 kr.« til: »50.000
kr.« | Stk.
6-8… | | | | | | § 48. De
beløb, der er anført i § 45, stk. 3-7, er
fastsat i 2010-niveau og reguleres fra og med 2011 en gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten
efter lov om en satsreguleringsprocent. Stk. 2. Social-
og integrationsministeren bekendtgør størrelsen af de
regulerede beløb. | | 15. I § 48, stk. 1, ændres »stk.
3-7« til: »stk. 3, 6 og 7«. ? 16. I § 48, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »De beløb, der er anført
i § 45, stk. 4 og 5, er fastsat i 2014-niveau og reguleres fra
2015 en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent.« ? 17. I § 48, stk. 2, indsættes efter
»Social-, børne- og integrationsministeren«:
»og beskæftigelsesministeren«. | | | | | | § 7 | | | | | | I lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr.
1030 af 23. august 2013, foretages følgende
ændringer: | | | | § 1. Stk.
1… Stk. 2. Loven
gælder for uddannelse af personer, der er omfattet af lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret,
og personer, der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er
omfattet af 1) § 2, nr. 1-3, 2) § 2, nr. 4, og som under
revalidering modtager revalideringsydelse, eller som under
forrevalidering modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp
eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, 3) § 2, nr. 5, 4) § 2, nr. 7, og som i medfør
af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
deltager i uddannelse, 5) § 2, nr. 11, og som modtager
ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv
socialpolitik, | | | 6) § 2, nr. 12, og som modtager
uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er
uddannelsesparate, eller | | 1. I § 1, stk. 2, nr. 6, udgår
»eller«. | 7) § 2, nr. 13, og som modtager
uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er
aktivitetsparate. Loven gælder dog ikke for
ordblindeundervisning i henhold til lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne eller for
specialundervisning for voksne i henhold til lov om
specialundervisning for voksne. | | 2. I § 1, stk. 2, nr. 7, ændres
»aktivitetsparate.« til: »aktivitetsparate,
eller«. | Stk.
3… | | 3. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 8: »8) kapitel 13 d, og som modtager
midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.« | | | | | | § 8 | | | | | | I lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 24.
juni 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 790 af 28. juni
2013 og § 7 i lov nr. 895 af 4. juli 2013, foretages
følgende ændringer: | | | | § 14.
Staten yder et årligt tilskud til kommunerne, som
fastsættes af finansministeren med tilslutning fra
Folketingets Finansudvalg. Stk. 2.
Tilskuddet fastsættes som summen af 1) det foregående års tilskud
med tillæg eller fradrag som følge af
engangsreguleringer og op- og efterreguleringer, 2) regulering for den forventede pris- og
lønudvikling i den kommunale sektor fra det foregående
år til tilskudsåret, 3) kommunale mer- eller mindreudgifter som
følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen
mellem staten, kommunerne og regionerne i tilskudsåret, 4) kommunale mer- eller mindreudgifter som
følge af ændringer i den statslige regulering af
kommunernes virksomhed i tilskudsåret, | | | 5) kommunale mer- eller mindreudgifter som
følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til
kontanthjælp, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse,
orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere, aktivering af
kontanthjælps-, ledighedsydelses- og
ressourceforløbsydelsesmodtagere, revalidering, udgifter til
uddannelseshjælp, aktivitetstillæg og udgifter til
aktivering af modtagere af uddannelseshjælp, driftsudgifter
til aktivering af sygedagpengemodtagere og forsikrede ledige samt
driftsudgifter i forbindelse med selvvalgt uddannelse, kommunale
udgifter til danskundervisning til udlændinge og undervisning
i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie samt
kontanthjælp og aktivering efter integrationslovens kapitel
4-5, kommunale udgifter til den særlige uddannelsesydelse og
driftsudgifter til finansiering af uddannelse, aktivering samt
udgifterne til befordring for personer, der er omfattet af lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret,
førtidspension og erhvervsgrunduddannelse i
tilskudsåret og 6) beløb i henhold til
§ 7 i lov om nedsættelse af statstilskuddet til
kommuner ved forhøjelser af den kommunale
skatteudskrivning. | | 1. I § 14, stk. 2, nr. 5, indsættes
efter »driftsudgifter til aktivering af
sygedagpengemodtagere«: », modtagere af den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse«. | | | | § 23 a.
Staten yder årligt et beskæftigelsestilskud til
kommunerne til finansiering af kommunernes udgifter til forsikrede
ledige. Det samlede beskæftigelsestilskud fastsættes af
finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.
Beskæftigelsestilskuddet fordeles af økonomi- og
indenrigsministeren efter stk. 2-7. Stk.
2…. | | | Stk. 3.
Beskæftigelsestilskuddet omfatter kommunernes
nettoudgifter til arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse,
løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter forsikrede
ledige i løntilskudsjob, personlig assistance til
handicappede, befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige
og hjælpemidler bortset fra undervisningsmaterialer til
forsikrede ledige og beskæftigede. | | 2. I § 23 a, stk. 3, indsættes efter
»undervisningsmaterialer til forsikrede ledige og
beskæftigede«: »samt kommunernes nettoudgifter
til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse,
befordringsgodtgørelse og tilskud til arbejdsgivere, der
ansætter modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse i
løntilskudsjob«. | | | | | | § 9 | | | | | | I lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Fonden
for Forebyggelse og Fastholdelse, som ændret bl.a. ved lov
nr. 430 af 28. april 2010 og senest ved lov nr. 1381 af 23.
december 2012, foretages følgende ændring: | § 3. Der
kan ydes støtte til følgende indsatser: | | | 1) Indsatser, der forebygger fysisk og
psykisk nedslidning og arbejdsulykker og erhvervssygdomme. | | | 2) Indsatser, der bidrager til at
fastholde seniorer samt medarbejdere med nedsat arbejdsevne eller
bidrager til hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter
sygdom. | | 1. I § 3, stk. 1, nr. 2, udgår
»efter sygdom«. | 3) Indsatser, der bidrager til inklusion
på arbejdsmarkedet. | | | | | | | | § 10 | | | | | | I lov om seniorjob, jf. lov nr. 1543 af 20.
december 2006, som senest ændret ved § 17 i lov nr. 493
af 21. maj 2013, foretages følgende ændringer: | | | | § 2. Kommunen
har pligt til at ansætte personer omfattet af § 1 med
bopæl i kommunen i et seniorjob i kommunen senest 2
måneder efter den dag, hvor personen har anmodet om et
seniorjob, dog tidligst ved udløbet af
dagpengeperioden. | | 1. I § 2, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Personer, hvis dagpengeperiode efter
§ 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
udløber i perioden fra den 6. januar 2014 til og med den 3.
juli 2016, kan tidligst ansættes i seniorjob efter
udløbet af den periode, hvor personen har ret til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 k i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.« | Stk. 2.
Ansøgning om ansættelse i seniorjob sendes til
ansøgerens bopælskommune tidligst 3 måneder
før og skal være modtaget senest 2 måneder efter
den dag, hvor dagpengeperioden udløber. Hvis en person inden
ansøgningsfristens udløb får ordinært
arbejde og herefter bliver ledig, gælder der en ny
2-måneders-ansøgningsfrist fra ledighedens
indtræden. | | 2. § 2, stk. 2, 2. pkt., affattes
således: »Personer omfattet af stk. 1, 2. pkt.,
kan tidligst indsende ansøgning om ansættelse i
seniorjob 3 måneder før udløbet af retten til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, og ansøgningen skal
være modtaget af bopælskommunen senest 2 måneder
efter den dag, hvor retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse
udløber.« | Stk. 3. Kommunen
skal tilbyde ansættelse i seniorjob på fuld
overenskomstmæssig arbejdstid til personer, der er
fuldtidsforsikrede medlemmer af en
arbejdsløshedskasse. Stk. 4. Kommunen
skal tilbyde deltidsansættelse i seniorjob til
deltidsforsikrede medlemmer af en arbejdsløshedskasse. | | 3. I § 2 indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke: »Stk. 3.
Hvis en person inden ansøgningsfristens udløb
får ordinært arbejde og herefter bliver ledig,
gælder der en ny 2-måneders-ansøgningsfrist fra
ledighedens indtræden.« Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og
5. | | | | | | § 11 | | | | | | I lov om sygedagpenge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 871 af 28. juni 2013, foretages
følgende ændringer: | § 32. En
lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen, når
den pågældende | | | 1) har været tilknyttet
arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 26 uger før sygdommens
indtræden og i denne periode har været
beskæftiget i mindst 240 timer samt ikke har ret til
sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og
beskæftigelsesforhold, | | | 2) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var
indtrådt, ville have været berettiget til
arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i
stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., | | | 3) inden for den seneste måned har
afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18
måneders varighed, 4) er elev i lønnet praktik i en
uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov,
eller 5) er ansat i fleksjob, jf. kapitel 13 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. | | 1. I § 32, stk. 1, indsættes efter nr.
2 som nyt nummer: »3) hvis uarbejdsdygtigheden ikke
var indtrådt, ville have været berettiget til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.,« Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-6. | Stk. 2. I
opgørelsen af 26-ugers-perioden i stk. 1, nr. 1,
indgår perioder, hvor lønmodtageren har | | | 1) arbejdet som lønmodtager, | | | 2) arbejdet som selvstændig
erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som
lønmodtager og med virksomheden har opfyldt
beskæftigelseskravet efter § 42, 3) modtaget sygedagpenge eller dagpenge
efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, | | 2. I § 32, stk. 2, indsættes efter nr.
4 som nyt nummer: »5) modtaget midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.,« Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8. | 4) modtaget arbejdsløshedsdagpenge
eller en ydelse, der træder i stedet herfor, | | | 5) afholdt ferie med løn eller
feriegodtgørelse, | | | 6) modtaget godtgørelse i en
opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond eller | | | 7) været omfattet af en
arbejdskonflikt. | | | Stk.
3…. | | | | | | § 33.
Retten til sygedagpenge fra kommunen indtræder | | | 1) fra lønmodtagerens 1.
fraværsdag, | | | 2) fra lønmodtagerens 1.
fraværsdag efter, at retten til sygedagpenge fra
arbejdsgiveren efter kapitel 10 eller udbetaling af løn fra
arbejdsgiveren er ophørt, eller | | | 3) fra den fraværsdag, hvor
lønmodtageren efter fraværets begyndelse opfylder det
beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 32,
stk. 1, nr. 2. | | 3. I § 33, nr. 3, indsættes efter
»i § 32, stk. 1, nr. 2«: »og 3«. | | | | § 35. | | | Stk. 1-2…
. . | | | Stk. 3. Et
dagpengeberettiget ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse
skal anmelde sygefravær til arbejdsløshedskassen
på 1. sygefraværsdag. Anmeldes sygefraværet for
sent, har medlemmet først ret til sygedagpenge fra
anmeldelsesdagen. Det gælder dog ikke, hvis der foreligger en
fyldestgørende begrundelse for, at medlemmet ikke har
opfyldt kravet. | | | Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, på
hvilken måde medlemmet kan anmelde sygefraværet til
arbejdsløshedskassen, samt regler om
arbejdsløshedskassens pligt til at vejlede ledige medlemmer
om pligten til at anmelde sygefravær og om proceduren i
forbindelse med medlemmets anmodning om sygedagpenge efter lovens
§ 38. | | 4. I § 35 indsættes efter stk. 3 som
nyt stykke: »Stk. 4.
Et medlem, der er berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal anmelde
sygefravær til arbejdsløshedskassen på 1.
sygefraværsdag. Anmeldes sygefraværet for sent, har
medlemmet først ret til sygedagpenge fra anmeldelsesdagen.
Det gælder dog ikke, hvis der foreligger en
fyldestgørende begrundelse for, at medlemmet ikke har
opfyldt kravet.« Stk. 4 bliver herefter stk. 5. | | | | § 38. | | | Stk.
1-3… | | | Stk. 4. En
person, som ikke er i aktuel beskæftigelse hos en
arbejdsgiver, og som ikke er dagpengeberettiget ledigt medlem af en
arbejdsløshedskasse, skal anmode om sygedagpenge hos
kommunen senest 1 uge efter 1. fraværsdag. Anmodningen om
sygedagpenge skal ske på en blanket, som udleveres af
kommunen. | | 5. I § 38, stk. 4, indsættes efter
»arbejdsløshedskasse«: »eller
modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse«. | Stk. 5. … | | | | | | § 40 a.
Arbejdsløshedskassen skal anmelde et dagpengeberettiget
ledigt medlems sygefravær til medlemmets opholdskommune,
senest 1 uge efter at medlemmet har givet besked om
sygefraværet til arbejdsløshedskassen. Stk. 2. … | | 6. § 40 a, stk. 1, affattes
således: »Arbejdsløshedskassen skal
anmelde et ledigt medlems sygefravær til medlemmets
opholdskommune, senest 1 uge efter at medlemmet har givet besked om
sygefraværet til arbejdsløshedskassen efter § 35,
stk. 3 eller 4.« | | | | § 51.
Sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som
personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis
den pågældende ikke havde været syg, jf. dog
§ 53 a. Til personer, der ved deltagelse i aktiviteter
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager ydelser,
som træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge,
udgør sygedagpengene et beløb svarende til den
aktuelle indtjening, dog maksimalt det højeste
sygedagpengebeløb. | | | | | | § 53.
Til lønmodtagere, der er delvis uarbejdsdygtige på
grund af sygdom, udbetales nedsatte sygedagpenge med samme
beløb pr. fraværstime som ved fuldt
fravær. | | 7. I § 51, 1. pkt., indsættes efter
»arbejdsløshedsdagpenge«: »eller
midlertidig arbejdsmarkedsydelse«. | Stk. 2.
Sygedagpengene beregnes dog på samme måde som ved fuldt
fravær til | | | 1) lønmodtagere, der er berettiget
til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, som
bliver ledige og ikke har ret til løn, | | | 2) arbejdsløshedsdagpengemodtagere,
der bliver berettiget til sygedagpenge på grund af delvis
uarbejdsdygtighed, og | | 8. I § 53, stk. 2, nr. 2, indsættes
efter »arbejdsløshedsdagpengemodtagere«:
»eller modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse«. | 3) lønmodtagere, der er berettiget
til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, og
hvor arbejdsgiveren ikke tilbyder deltidsbeskæftigelse. | | | Stk. 3. … | | | | | § 12 | | | | | | I barselloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 872 af 28. juni 2013, foretages følgende
ændringer: | | | | § 27. En
lønmodtager har ret til barseldagpenge fra Udbetaling
Danmark, når den pågældende | | | 1) har været tilknyttet
arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 13 uger før
fraværsperiodens begyndelse og i denne periode har
været beskæftiget i mindst 120 timer, | | | 2) ville have været berettiget til
arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i
stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
hvis der ikke havde været ret til dagpenge efter denne
lov, | | | 3) inden for den seneste måned har
afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18
måneders varighed, 4) er elev i lønnet praktik i en
uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov,
eller 5) er ansat i et fleksjob efter § 70
c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. | | 1. I § 27, stk. 1, indsættes efter nr.
2 som nyt nummer: »3) ville have været
berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde
været ret til dagpenge efter denne lov,«. Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-6. | Stk. 2. I
opgørelsen af 13-ugers-perioden i stk. 1, nr. 1,
indgår perioder, hvor lønmodtageren har | | | 1) arbejdet som lønmodtager, | | | 2) arbejdet som selvstændig
erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som
lønmodtager og med virksomheden har opfyldt
beskæftigelseskravet efter § 28, | | | 3) modtaget dagpenge efter lov om
sygedagpenge eller dagpenge efter denne lov, | | | 4) modtaget arbejdsløshedsdagpenge
eller en ydelse, der træder i stedet herfor, | | | 5) afholdt ferie med løn eller
feriegodtgørelse, 6) modtaget godtgørelse i en
opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond eller 7) været omfattet af en
arbejdskonflikt. Stk. 3. . . | | 2. I § 27, stk. 2, indsættes efter nr.
4 som nyt nummer: »5) modtaget midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.,«. Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8. | | | | § 29.
Betingelsen for udbetaling af barseldagpenge er, at
beskæftigelseskravet i § 27 eller
beskæftigelseskravet i § 28 er opfyldt ved
påbegyndelse af en fraværsperiode. | | 3. I § 29, stk. 2, indsættes efter
»i § 27, stk. 1, nr. 2«: »og 3«. | Stk. 2. Der
kan dog udbetales barseldagpenge fra det tidspunkt, hvor en person
efter fraværets påbegyndelse opfylder det
beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 27,
stk. 1, nr. 2. | | | Stk. 3. … | | | | | | § 36.
Barseldagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som
personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis
den pågældende ikke havde modtaget dagpenge efter denne
lov. | | 4. I § 36 indsættes efter
»arbejdsløshedsdagpenge«: »eller
midlertidig arbejdsmarkedsydelse«. | | | | | | § 13 | | | | | | I lov om uddannelsesordning for ledige, som
har opbrugt deres dagpengeret, jf. lov nr. 1374 af 23. december
2012, som ændret ved lov nr. 790 af 28. juni 2013, foretages
følgende ændringer: | | | | § 11… Stk.
1-2…. Stk. 3.
Arbejdsindtægter og indtægter, der træder i
stedet for arbejdsindtægter, trækkes fra i særlig
uddannelsesydelse. Ved beregningen af fradraget ses der bort fra
15,23 kr. pr. udført arbejdstime. For personer, der ikke har
fastsat arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten
divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Offentlige
forsørgelsesydelser trækkes fuldt ud fra i den
særlige uddannelsesydelse. Stk. 4… | | | | | | | | 1. I § 11 indsættes som stk. 5: »Stk. 5.
Beløbet i stk. 3 reguleres årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent.« | | | | § 15… Stk.
1… Stk. 2.
Ydelsen til personer, som er omfattet af stk. 1,
nedsættes med 1.615 kr. pr. hændelse. Stk.
3-4… | | | | | | | | 2. I § 15 indsættes som stk. 5: »Stk. 5.
Beløbet i stk. 2 reguleres årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent.« | | | | | | § 14 | | | | | | Stk. 1. Loven
træder i kraft den 30. december 2013, jf. dog stk. 2. | | | Stk. 2. § 2
træder i kraft den 1. januar 2014. | | | Stk. 3. §
2, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl., som affattet ved denne lovs § 5, nr. 1, finder ikke
anvendelse for udlændinge, som er henvist til danskuddannelse
før lovens ikrafttræden. For sådanne
udlændinge gælder de hidtidig regler. |
|
Officielle noter