Betænkning afgivet af Transportudvalget den 23. januar 2014

1. Ændringsforslag

Enhedslisten (EL) har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 13. november 2013 og var til 1. behandling den 21. november 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transportudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og transportministeren sendte den 12. september 2013 dette udkast til udvalget, jf. TRU alm. del - bilag 352, (folketingsåret 2012-13). Den 14. november 2013 sendte transportministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Samråd

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til transportministeren til mundtlig besvarelse, hvoraf ministeren har besvaret 3 i åbne samråd med udvalget den 19. december 2013 og den 16. januar 2014. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget de talepapirer, der dannede grundlag for ministerens besvarelse af spørgsmålene. 2 spørgsmål forventes besvaret i et åbent samråd den 30. januar 2014.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Bech-Bruun,

Dansk Erhverv,

Danske Handicaporganisationer,

FK Distribution A/S,

Forbrugerrådet Tænk og

Konkurrenceraadgivning.dk.

Transportministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har FK Distribution A/S mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 172 spørgsmål til transportministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf 143 er besvaret. 29 spørgsmål er foreløbigt besvaret og forventes besvaret endeligt inden 2. behandling.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at partierne er med i aftalen om postloven, hvorfor partierne stemmer for lovforslaget.

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti konstaterer, at det er blevet forelagt udvalget, at den danske regering har konstateret i Højesterets dom af 15. februar 2013 (sag 2/2008), at anvendelsen af AIC-princippet til at opgøre omkostningerne får Post Danmark til at fremstå kunstigt effektiv på de ikke-befordringspligtige områder. Således følger det, at Post Danmark må fremstå kunstigt ineffektiv på de befordringspligtige områder. Konsekvensen af dette er, at der er risiko for, at Folketinget har understøttet indførelsen og opretholdelsen af kunstigt høje portosatser for breve og andre befordringspligtige produkter.

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er således bekymret for, om den eksisterende lovgivning i tilstrækkelig grad sikrer, at Post Danmark foretager en ægte omkostningsfordeling mellem produktkategorier både inden for og uden for det befordringspligtige område.

Endvidere vækker det bekymring, at ministeren konsekvent henviser konkurrencespørgsmål vedrørende Post Danmark og postloven til private klager til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, når såvel de klager, der er over Post Danmark, som ministerens svar på spørgsmål og de oplysninger, der er kommet frem under lovbehandlingen, tydeligt peger på, at Trafikstyrelsen hverken har hjemmel eller kompetencer til at kontrollere de dele af Post Danmarks adfærd og økonomi, der ikke kan påklages til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Det vil sige, at de produktøkonomiopgørelser, som regnskabsreglementet pålægger Post Danmark at udarbejde, for det første ikke gør det muligt for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at få den relevante indsigt og for det andet ikke er et værn mod, at Post Danmark tager for høje portopriser, da dette dels ikke vil være synligt i opgørelserne, dels ikke påhviler (er hjemlet) nogen myndighed at kontrollere.

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti mener, at uanset at Post Danmarks regnskabsreglement skal sikre, at Post Danmark i sit regnskab overholder reg?lerne i postdirektivet og ikke præjudicerer anvendelsen af konkurrencereglerne, er det i det nuværende regnskabsreglement tilsyneladende søgt at kombinere såvel de postdirektivmæssige som de konkurrencemæssige forhold. Kombinationen er direkte indskrevet i regnskabsreglementet § 6, stk. 2, hvorefter de foretagne produktøkonomiopgørelser foretaget ud fra § 4, stk. 3, skal kunne anvendes til at udregne det konkurrenceretlige økonomiske benchmark »AIC« (ved at dividere de for hver enkelt produkt opgjorte omkostninger med styktallet).

Post Danmarks regnskabsreglement § 4, stk. 3, litra c, lyder: ». . . ved fastlæggelsen af omkostningsfordelingen under litra a) og litra b) skal omkostninger, som det er nødvendigt at afholde som følge af befordringspligten, henføres til den enkelte befordringspligtige tjeneste henholdsvis en gruppe af befordringspligtige tjenester. . .«.

Post Danmarks regnskabsreglement § 4, stk. 3, litra f, lyder: ». . . fællesomkostninger, der er nødvendige for at levere både tjenester, der er omfattet af befordringspligten, og tjenester, der ikke er omfattet af befordringspligten (ikke-henførbare fællesomkostninger), fordeles på passende måde; Der skal anvendes samme omkostningsfaktorer på henholdsvis tjenester, der er omfattet af befordringspligten og tjenester, der ikke er omfattet af befordringspligten.«

Postdirektivets artikel 14, stk. 3, litra b, pkt. iv, lyder: ». . . fællesomkostninger, der er nødvendige for at levere både tjenester, der er omfattet af befordringspligten, og tjenester, der ikke er omfattet af befordringspligten, fordeles på passende måde; der skal anvendes samme omkostningsfaktorer på henholdsvis tjenester, der er omfattet af befordringspligten, og tjenester, der ikke er omfattet af befordringspligten.«

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti finder det problematisk, at regnskabsreglementets bestemmelse i § 4, stk. 3, litra c, ikke kan genfindes i postdirektivets artikel 14, og at bestemmelsen i regnskabsreglementets § 4, stk. 3, litra f, endvidere er blevet begrænset til kun at angå ikke-henførbare fællesomkostninger, hvor postdirektivets tilsvarende regel gælder alle fællesomkostninger. Endelig er det problematisk at regnskabsreglementets bestemmelse i § 4, stk. 3, litra c, sandsynligvis strider imod postdirektivets artikel 14, stk. 3, litra b, pkt. iv, idet de to formuleringer åbenlyst synes at stride imod hinanden.

Disse forhold forstærker, at regeringen havde ret, da den i højesteretssagen med dom af 15. februar 2013 argumenterede for, at produktøkonomiopgørelser for Post Danmark får Post Danmark til at være kunstigt effektiv uden for befordringspligtområdet og - som en konsekvens heraf - kunstigt ineffektiv inden for det befordringspligtige område.

Samtidig medfører bestemmelserne, at når Post Danmark, for så vidt angår den konkurrencemæssige opgørelse tager udgangspunkt i de efter regnskabsreglementet opgjorte omkostninger, mener Post Danmark i sin prissætning, at de kan prissætte helt ned til det niveau, der er resultatet af anvendelsen af regnskabsreglementet og herunder særligt § 4, stk. 3, litra c og f. På denne måde bliver omkostningerne for Post Danmark hverken i postdirektiv- eller konkurrencemæssig henseende - hverken for det befordringspligtige eller det ikke-befordringsmæssige område - opgjort korrekt eller omkostningsægte. Disse bestemmelser er skadelige for konkurrencen og medvirkende til, at Post Danmark ikke behøver at effektivisere sin drift tilstrækkeligt med bl.a. en for høj portosats til følge.

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er her blevet mødt med det særlige modargument, at regnskabsreglementet ikke fortrænger konkurrencelovgivningen. Dette kan meget vel være, men begrunder ikke nødvendigheden af de pågældende paragraffer. Tværtimod skaber disse formuleringer usikkerhed både om Post Danmarks vilje til at overholde konkurrencelovgivningen og om Danmarks vilje til at sikre intentionen i postdirektivet.

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti anerkender, at lovforslaget indeholder en række bestemmelser, der har til formål at nedbringe Post Danmarks omkostninger til glæde for alle Post Danmarks kunder, herunder, at Post Danmark naturligvis er udfordret af de faldende brevmængder og sikkert af konkurrencen. Dette skal dog ikke være en hindring for en regulering, der sikrer såvel fair og omkostningsægte portosatser som en fair og rimelig konkurrence på markederne. Transportministeren har i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 11 konkluderet, at ændringen af postloven skyldes et ønske om fortsat at kunne tilbyde omdeling om lørdagen. Således vil de kommercielle kunder stadig kunne få omdelt deres adresseløse forsendelser af Post Danmark, hvilket kun vil forværre ubalancen på de ikke-befordringspligtige markeder, hvor Post Danmark konkurrerer. Den almindelige borger mister derimod adgang til at få omdelt sine breve om mandagen (med undtagelse af et mandagsbrev til 50 kr.). Denne ændring betaler den almindelige borger igennem en højere porto for både A- og B-breve.

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti ønsker først og fremmet et Post Danmark, der er til for borgerne, og som prioriterer omdelingen af de befordringsmæssige områder højest.

Et mindretal i udvalget (EL og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at lovforslaget udmønter en politisk aftale, som er indgået mellem regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Samtidig bliver transportministeren bemyndiget til at udmønte fremtidige ændringer af betingelser i befordringspligten, bekendtgørelser og lignende uden om Folketinget - kun efter politisk drøftelse med partierne bag den politiske aftale af 26. juni 2013. Enhedslisten er imod, at Folketinget på den måde sættes ud af spillet ved fremtidige ændringer af grundlaget for den lov - postloven - som regulerer dette område. Serviceniveauet, som fastlægges politisk, skal efter Enhedslistens mening fastlægges efter forhandlinger i Folketinget. Den foreslåede administrative fremgangsmåde ved fremtidige ændringer af serviceniveauet er demokratisk betænkelig.

Enhedslisten anser postbefordring for at være en del af et lands infrastruktur og som værende en del af samfundets forsyningsvirksomhed. Derfor opretholder man selvfølgelig befordringspligten, som gør, at alle danskere kan få post på nogle rimelige vilkår.

Alligevel kræver man fortsat, at Post Danmark skal drive virksomheden frem til 2016 uden offentligt tilskud, og at befordringspligten og virksomheden i det hele taget skal varetages på fuldt kommercielle vilkår. Enhedslisten mener, det er en illusion at tro, at man kan drive et postvæsen i Danmark af høj kvalitet uden statsligt tilskud. Med den voldsomme tilbagegang i Post Danmarks kerneydelse, brevforsendelser, som følge af den galopperende udvikling i omfanget af digital kommunikation er det blevet klart, at økonomien ikke hænger sammen i Post Danmark. Underskuddet i 2012 var således 124 mio. kr., og man stiller krav om effektiviseringer på 800 mio. kr. om året i de kommende år.

Dette vil tillige udløse et enormt pres på Post Danmarks ansatte om at løbe hurtigere, om at arbejde på ubekvemme tidspunkter og om at holde igen med lønningerne. Store fyringsrunder kan ikke undgås. Det er således i høj grad de ansatte, der kommer til at betale prisen for, at folketingsflertallet ikke vil yde statsligt tilskud til Post Danmark, men kræver, at det fortsat skal fungere på fuldt kommercielle vilkår og samtidig være underkastet en befordringspligt, som Post Danmarks konkurrenter ikke er omfattet af.

Enhedslisten stemmer imod lovforslaget, idet Enhedslisten ud over ovennævnte bemærkninger henviser til ordførertalen ved 1. behandling af lovforslaget.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4 Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (LA):

1) Nr. 1 udgår.

[Muligheden for, at befordring af adresserede pakker kan falde uden for postlovens tilladelseskrav, udgår]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget ønsker Enhedslisten at sikre, at forbrugeren bevarer sine klagemuligheder i forhold til postloven, herunder særligt i forhold til afleveringsreglerne, i stedet for at blive omfattet af de almindelige regler om forbrugerbeskyttelse.

Benny Engelbrecht (S) fmd. Poul Andersen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Mette Reissmann (S) Orla Hav (S) Rasmus Prehn (S) Anne Sina (S) Andreas Steenberg (RV) Christian Friis Bach (RV) Lone Loklindt (RV) Anne Baastrup (SF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Henning Hyllested (EL) Per Clausen (EL) Lars Dohn (EL) Thomas Danielsen (V) Martin Geertsen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) nfmd. Lars Christian Lilleholt (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Hans Christian Schmidt (V) Kim Christiansen (DF) Morten Marinus (DF) Jørn Dohrmann (DF) Leif Mikkelsen (LA) Villum Christensen (LA) Mike Legarth (KF) Tom Behnke (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.