Fremsat den 13. november 2013 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen og lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

(Ændringer som følge af evaluering af erhvervsakademistrukturen m.v.)

§ 1

I lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 214 af 27. februar 2013, foretages følgende ændringer:

1. § 3 affattes således:

»§ 3. Erhvervsakademierne har til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelse på det tekniske og merkantile fagområde samt at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter og herigennem aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor.«

2. I § 4 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

»Erhvervsakademiernes uddannelser skal bygge på forsknings- og udviklingsviden inden for de relevante fagområder samt viden om praksis i de professioner og erhverv, som uddannelserne er rettet mod.«

Stk. 1-3 bliver herefter til stk. 2-4.

3. I § 4, stk. 1, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres »erhvervsakademiuddannnelser og efter- og videreuddannelser« til: »videregående tekniske og merkantile uddannelser«.

4. I § 4, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »behov for en eller flere af de nævnte uddannelser« til: »behov for en eller flere videregående tekniske og merkantile uddannelser«, og »for en eller flere af de nævnte uddannelser« udgår.

5. § 5 affattes således:

»§ 5. Erhvervsakademiet skal med udgangspunkt i sit uddannelsesudbud inden for de tekniske og merkantile fagområder varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og videninstitutioner og det omgivende samfund.

Stk. 2. Forsknings- og udviklingsaktiviteterne har til formål at tilvejebringe ny viden og konkrete løsninger på udfordringer inden for de erhverv og professioner, som erhvervsakademiets uddannelser er rettet mod.«

6. § 6 ophæves.

7. I § 8 ændres », udviklingsarbejde og videncenterfunktion« til: »og forsknings- og udviklingsaktiviteter«.

8. § 12, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

9. I § 12, stk. 4, ændres »§ 4, stk. 3, og § 13, stk. 2,« til: »§ 4, stk. 4,«, og »§ 13, stk. 2, og« udgår.

10. § 12, stk. 8, 2. pkt., ophæves.

11. § 13, stk. 2 og 3, ophæves.

12. § 14, stk. 1-5, affattes således:

»Bestyrelsen består af 9-13 medlemmer. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmerne er udefrakommende. De udefrakommende medlemmer skal med udgangspunkt i erhvervsakademiets uddannelsesudbud og lokal- og regionalområdet omfatte repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter.

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer skal bidrage til at fremme erhvervsakademiets strategiske virke og faglige mål inden for erhvervsakademiets uddannelsesområder med deres erfaring med og faglige indsigt i de tekniske og merkantile områder samt kendskab til arbejdsmarkedets behov for personer med uddannelser, der udbydes på et erhvervsakademi. Der skal blandt de udefrakommende medlemmer være medlemmer med indgående erfaring med og indsigt i offentlig og privat virksomhed, strategisk ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber.

Stk. 3. To medlemmer vælges af og blandt de studerende ved erhvervsakademiet.

Stk. 4. To medlemmer vælges af og blandt medarbejderne ved erhvervsakademiet. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.

Stk. 5. Bestyrelsen vælger en formand blandt de udefrakommende medlemmer, jf. stk. 1.«

13. § 14, stk. 7, ophæves.

Stk. 8 bliver herefter stk. 7.

14. Overskriften før § 15 ophæves.

15. §§ 15 og 16 ophæves.

16. I § 19, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, udgår », herunder de uddannelser, der gennemføres som udlagt undervisning, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt.,«.

17. § 20 affattes således:

»§ 20. Bestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor mindst ét uddannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde. Alle grunduddannelser og tilknyttede efter- og videreuddannelser, som erhvervsakademiet er godkendt til at udbyde, skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg.

Stk. 2. Uddannelsesudvalgene har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Uddannelsesudvalget kan herudover af egen drift rådgive om andre spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet. Uddannelsesudvalget afgiver indstillinger til bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. § 12 stk. 5, om de dele af studieordninger inden for udvalgets områder, der er institutionsspecifikke.

Stk. 3. Uddannelsesudvalgets medlemmer skal tilsammen have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til. Uddannelsesudvalget sammensættes således, at det afspejler det aftagende arbejdsmarked og regionale behov i forhold til uddannelsesområdet.

Stk. 4. To medlemmer vælges af og blandt de studerende ved erhvervsakademiet, der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområde.

Stk. 5. To medlemmer vælges af og blandt de medarbejdere ved erhvervsakademiet, der fortrinsvis er beskæftiget inden for udvalgets uddannelsesområde. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.«

18. I § 24, stk. 2, ændres »udviklingsarbejde, videncenterfunktioner« til: »forsknings- og udviklingsaktiviteter«.

19. § 36, stk. 4, 2. og 3. pkt., ophæves.

20. § 49, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

21. Overskriften før § 50 ophæves.

22. §§ 50-55 ophæves.

§ 2

I lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 27. februar 2013, foretages følgende ændringer:

1. § 3 affattes således:

»§ 3. Professionshøjskolerne har til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelse samt at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter og herigennem aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor.«

2. § 4, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Professionshøjskolernes uddannelser skal bygge på forsknings- og udviklingsviden inden for de relevante fagområder samt viden om praksis i de professioner og erhverv, som uddannelserne er rettet mod.

Stk. 2. Professionshøjskolen skal dække behovet for udbud af videregående uddannelser i den region eller den del heraf, hvor professionshøjskolen hører hjemme.«

3. I § 4 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 3, som nyt stykke:

»Stk. 4. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan dog bestemme, at flere professionshøjskoler sammen skal dække regionens eller et geografisk områdes behov for en eller flere uddannelser, eller at professionshøjskolen skal dække behovet i hele landet eller nærmere bestemte dele heraf.«

4. § 5 affattes således:

»§ 5. Professionshøjskolen skal med udgangspunkt i sit uddannelsesudbud varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og videninstitutioner og det omgivende samfund.

Stk. 2. Forsknings- og udviklingsaktiviteterne har til formål at tilvejebringe ny viden og konkrete løsninger på udfordringer inden for de erhverv og professioner, som professionshøjskolens uddannelser er rettet mod.«

5. § 5 a ophæves.

6. I § 7 ændres », udviklingsarbejde og videncenterfunktion« til: »og forsknings- og udviklingsaktiviteter«.

7. I § 8, stk. 1, udgår »ingeniørhøjskoler,«.

8. I § 10 udgår »efter § 50«.

9. I § 13, stk. 2, ændres »§ 4, stk. 4« til: »§ 4, stk. 3«.

10. § 14, stk. 1, 4. pkt., ophæves.

11. I § 14, stk. 2, ændres »professionsbacheloruddannelser« til: »videregående uddannelser«.

12. § 18 affattes således:

»§ 18. Bestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor mindst ét uddannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde. Alle grunduddannelser og tilknyttede efter- og videreuddannelser, som professionshøjskolen er godkendt til at udbyde, skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg.

Stk. 2. Uddannelsesudvalgene har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Uddannelsesudvalget kan herudover af egen drift rådgive om andre spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet. Uddannelsesudvalget afgiver indstillinger til bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. § 12 stk. 4, om de dele af studieordninger inden for udvalgets områder, der er institutionsspecifikke.

Stk. 3. Uddannelsesudvalgets medlemmer skal tilsammen have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til. Uddannelsesudvalget sammensættes således, at det afspejler det aftagende arbejdsmarked og regionale behov i forhold til uddannelsesområdet.

Stk. 4. To medlemmer vælges af og blandt de studerende ved professionshøjskolen, der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområde.

Stk. 5. To medlemmer vælges af og blandt de medarbejdere ved professionshøjskolen, der fortrinsvis er beskæftiget inden for udvalgets uddannelsesområde. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.«

13. I § 24, stk. 2, ændres »udviklingsarbejde, videncenterfunktioner« til: »forsknings- og udviklingsaktiviteter«.

14. Overskriften før § 50 ophæves.

15. §§ 50 og 51 ophæves.

16. Overskriften før § 52 ophæves.

17. §§ 52-56 ophæves.

18. Overskriften før § 57 ophæves.

19. §§ 57-62 ophæves.

20. Overskriften før § 63 ophæves.

21. §§ 63-66 ophæves.

22. I § 67, stk. 1 og 2, ændres »§§ 38, 39 og 62« til: »§§ 38 og 39«.

§ 3

I lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 27. februar 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 1, udgår »ingeniørhøjskoler,«.

§ 4

I lov nr. 1507 af 27. december 2009 om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannnelser og professionsbacheloruddannelser, som ændret ved § 5 i lov nr. 1373 af 28. december 2011, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, og i § 2, stk. 1, nr. 1, udgår », ingeniørhøjskoler«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.

Stk. 2. Ved hvert erhvervsakademi nedsættes et midlertidigt vedtægtsudvalg, der fastsætter vedtægtens regler for sammensætningen af de nye bestyrelser, jf. § 11 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser.

Stk. 3. Vedtægtsudvalget, jf. stk. 2, sammensættes af formanden for den siddende bestyrelse, en medarbejderrepræsentant og en studenterrepræsentant fra den siddende bestyrelse og to eksterne parter, der udpeges af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser efter indstilling fra formanden.

Stk. 4. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler om nedsættelse af det midlertidige vedtægtsudvalg og vedtægtsudvalgets opgaver, jf. stk. 2 og 3.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

Erhvervsakademierne blev oprettet ved lov nr. 346 af 14. maj 2008 om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. Folketingstidende 2007-08, 2. samling, forhandlingerne side 662, 4169 og 4368, tillæg A side 1846 og 1895, tillæg B side 618 og tillæg C 585. Loven var en udmøntning af aftale af 12. juni 2007 om erhvervsakademier og etablering af vækstlag i forhold til tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser indgået mellem den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, og Det Radikale Venstre. De nye erhvervsakademier, der blev etableret som selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning med selvstændig ledelse og økonomi, overtog erhvervsskolernes udbud af erhvervsakademiuddannelser og videregående voksenuddannelser og erstattede dermed de tidligere akademisamarbejder mellem erhvervsskoler med udbud af videregående uddannelser. Erhvervsakademiet kunne selv forestå undervisningen, eller lade en institution for erhvervsrettet uddannelse forestå undervisningen som udlagt undervisning.

Det er i aftale af 12. juni 2007 og i bemærkningerne til lovforslag nr. L 47 om erhvervsakademier for videregående uddannelser fra folketingsåret 2007-08, 2. samling, fastlagt, at der skal foretages en ekstern evaluering af erhvervsakademistrukturen i 2013. Evalueringen skal efter beskrivelsen danne grundlag for yderligere udvikling af institutionerne med henblik på realiseringen af de politiske målsætninger for sektoren og målsætningen om flere og bedre videregående uddannelser på det tekniske og merkantile område og om etablering af et tæt samspil mellem erhvervsuddannelserne og de tekniske og merkantile uddannelser. Evalueringen skal således bl.a. belyse, i hvilket omfang og hvordan erhvervsakademisektoren bidrager til at nå de tre overordnede politiske målsætninger om at etablere en styrket sektor med den nødvendige administrative og ledelsesmæssige kapacitet, et vækstlag af tekniske og merkantile videregående uddannelser og etableringen af faglige miljøer, der kan styrke udviklingen af uddannelserne.

Evalueringen er gennemført med Rambøll Management Consulting som evaluator i perioden oktober 2012 til april 2013, og rapporten om evaluering af erhvervsakademistrukturen er offentliggjort den 9. maj 2013. Evalueringens overordnede hovedkonklusioner er, at der med etableringen af erhvervsakademierne i 2009 - sammenholdt med institutionernes overgang til den såkaldte classic-konstruktion - er skabt en fælles institutionel ramme med den nødvendige ledelsesmæssige og administrative kapacitet. I rapporten understreges behovet for en snarlig afklaring af erhvervsakademiernes situation fra 2015.

Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) har i forbindelse med en gennemgang af den danske erhvervsakademi- og professionshøjskolesektor »Skills beyond School« fra 2012 gennemgået styrker og udfordringer ved den danske erhvervsakademi- og professionshøjskolesektor. OECD har i reviewet bl.a. anbefalet, at overdragelse af ansvaret for professionsbacheloruddannelserne fra erhvervsakademierne til professionshøjskolerne pr. 1. januar 2015 ikke sker, men at der i samarbejde med sektoren udvikles en alternativ løsning for konsolidering af denne. OECD lægger i reviewet vægt på det tætte samarbejde mellem erhvervsakademierne og arbejdsmarkedets parter. Endelig har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i 2 rapporter redegjort dels for professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes strategier for videnarbejdet og dels om videnarbejdet i praksis. De 2 rapporter er »Strategier for viden« fra 2012, der fokuserer på regelgrundlaget og institutionernes strategier på området og »Videnarbejdet i praksis« fra 2013, der ser nærmere på, hvad der karakteriserer videnarbejdet i en række faglige miljøer.

2. Lovforslagets baggrund og formål

På baggrund af drøftelser af evalueringen mellem partierne bag aftale af 12. juni 2007 om erhvervsakademier og etablering af vækstlag i forhold til tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser indgået mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre har partierne den 4. juni 2013 indgået en ny aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen. Lovforslaget udmønter aftalen og indeholder følgende ændringer:

- Nye overordnede fælles formålsbestemmelser for erhvervsakademier og professionshøjskoler.

- Erhvervsakademierne får ret til et selvstændigt udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser

- Nye og reviderede bestemmelser for institutionernes forsknings- og udviklingsaktiviteter.

- Nye regler for bestyrelsernes sammensætninger, herunder som en overgangsordning nedsættelse af vedtægtsudvalg, der skal fastlægge vedtægtens regler for sammensætning af erhvervsakademiernes nye bestyrelser.

- Nye regler for uddannelsesudvalgenes sammensætning og opgaver.

Udover de ændringer, der er følger af aftalen, indeholder lovforslaget mindre justeringer på såvel erhvervsakademiområdet som på professionshøjskole området. Endelig foreslås det af ordenshensyn, at bestemmelser, der ikke længere er aktuelle, ophæves. Det drejer sig eksempelvis om bestemmelserne i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser om oprettelse af professionshøjskoler og tilsvarende bestemmelser om oprettelse af erhvervsakademier i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, der alene vedrørte oprettelsen ved overgangen til erhvervsakademi- og professionshøjskolestrukturen. Der vil fremover kunne oprettes nye erhvervsakademier og professionshøjskoler i medfør af § 36 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og § 38 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Også bestemmelser om og henvisninger til ingeniørhøjskolerne foreslås ophævet, da Ingeniørhøjskolen i Århus 1. januar 2012 blev sammenlagt med Aarhus Universitet med Aarhus Universitet som fortsættende institution, og Ingeniørhøjskolen i København 1. januar 2013 blev sammenlagt med Danmarks Tekniske Universitet med Danmarks Tekniske Universitet som fortsættende institution.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser

3.1.1. Udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser

3.1.1.1. Gældende ret

Erhvervsakademierne har efter § 3 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser til opgave at udbyde erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil. Det følger endvidere af § 6 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, at et erhvervsakademi kan have til opgave i partnerskab med en professionshøjskole i den region, hvor erhvervsakademiet hører hjemme, at dække behovet for udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og de tilhørende efter- og videreuddannelser i regionen eller en del heraf. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan herunder bestemme, at et eller flere erhvervsakademier sammen i partnerskab med en eller flere professionshøjskoler kan have til opgave at dække behovet for de nævnte uddannelser i hele landet eller bestemte dele heraf. Erhvervsakademiet skal sammen med den eller de professionshøjskoler, som erhvervsakademiet har indgået et partnerskab med, udvikle eksisterende og nye tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og efter- videreuddannelser i tilknytning hertil.

Det følger af aftale om erhvervsakademier af 12. juni 2007 og § 49, stk. 2, i lov nr. 346 af 14. maj 2008 om erhvervsakademier for videregående uddannelser, at et erhvervsakademi med virkning indtil den 1. januar 2015 kan indgå aftale om partnerskab med en professionshøjskole. Erhvervsakademiet skal således inden udgangen af 2014 have taget stilling til, om det vil fusionere med en professionshøjskole i den region, hvor det ligger, eller det vil fortsætte som selvstændig institution. Beslutter erhvervsakademiet sig for at fortsætte som en selvstændig institution, overgår udbuddet af aktiviteter på professionsbachelorniveau til professionshøjskolen, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 746 af 24. juni 2013 om særlige betingelser for godkendelse af udbud af erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, videregående voksenuddannelser (akademiuddannelser) og diplomuddannelser.

3.1.1.2. Den foreslåede ordning

Med forslaget gives erhvervsakademierne ret til selvstændigt at udbyde tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil. Det nuværende krav om partnerskabsaftale med en professionshøjskole ophører og vil således ikke længere være en forudsætning for erhvervsakademiernes udbud og udvikling af professionsbacheloruddannelser inden for de tekniske og merkantile uddannelsesområder. For at understøtte den fortsatte udvikling og konsolidering af erhvervsakademiernes tekniske og merkantile uddannelsesmiljøer og samtidig undgå en ufrugtbar konkurrence mellem mulige udbydere, forudsættes det, at erhvervsakademierne får fortrinsret til udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil inden for deres geografiske dækningsområde. Fortrinsretten, der ikke omfatter udbud af diplomingeniøruddannelser med tilknyttede ingeniørfaglige diplomuddannelser og den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse HD, etableres ved revision af bekendtgørelse nr. 746 af 24. juni 2013 om særlige betingelser for godkendelse af udbud af erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, videregående voksenuddannelser (akademiuddannelser) og diplomuddannelser. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af § 21, stk. 4, i lov nr. 601 af 12. juni 2012 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Fortrinsretten vil tillige omfatte udbud af tekniske og merkantile erhvervsakademi- og akademiuddannelser, der baserer sig på erhvervsakademiernes eksisterende uddannelsesmiljøer. Erhvervsakademierne vil således ikke opnå fortrinsret til udbud af erhvervsakademi- eller akademiuddannelser inden for andre områder, der allerede dækkes af andre uddannelsesinstitutioner. Således forventes dokumenterede behov for nye uddannelser på erhvervsakademi- eller akademiniveau inden for det pædagogiske område, det sociale område, sundhedsområdet, offentlig forvaltning, samt journalistik, kommunikation, grafisk design, medieproduktion, medieledelse og tilgrænsende uddannelsesområder og det maritime område dækket af professionshøjskolerne, medie - og journalisthøjskolen og de maritime uddannelsesinstitutioner. Det vil som hidtil være en forudsætning for godkendelse af nye uddannelsesudbud, at erhvervsakademiet kan opfylde kvalitetskravene for udbud af tekniske og merkantile uddannelser. Erhvervsakademiernes sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans vil blive eksternt vurderet i forbindelse med institutionsakkrediteringen. Erhvervsakademier, der ikke har påbegyndt institutionsakkreditering eller opnået positiv institutionsakkreditering, vil fortsat skulle have de enkelte uddannelsesudbud uddannelsesakkrediteret.

Ved den nævnte revision af godkendelsesbetingelserne sikres, at der med udgangspunkt i arbejdsdelingen mellem professionshøjskolerne og erhvervsakademierne kan foretages en løbende udvikling af den enkelte institutions samlede udbud i forlængelse af udviklingen i institutionens faglige miljøer og videngrundlag. Erhvervsakademiernes nye rettigheder vil ikke påvirke professionshøjskolernes eksisterende udbud af tekniske og merkantile uddannelser, som vil kunne videreføres efter de allerede givne udbudsgodkendelser. Diplomingeniøruddannelserne og den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse HD er som nævnt ovenfor ikke omfattet af fortrinsretten.

Der henvises endvidere til bemærkningerne under pkt. 3.2.1.2.

3.1.2. Erhvervsakademiernes bidrag til tilførsel af ny viden i uddannelser og på arbejdsmarkedet

3.1.2.1. Gældende ret

Erhvervsakademierne har efter § 5 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser til opgave at udføre udviklingsopgaver og varetage videncenterfunktioner i tilknytning til de udbudte uddannelser. Erhvervsakademierne skal fungere som udviklings- og videncentre inden for de fagområder, hvor de udbyder uddannelser, og hvor de på et eller flere felter har opbygget en særlig kompetence på landsdækkende niveau.

Formålet er på den ene side at sikre kvaliteten af uddannelserne og den faglige udvikling, og på den anden side at institutionerne bidrager til vækst og velfærd ved at forbedre offentlige og private virksomheders mulighed for omstilling, kvalitetsudvikling og innovation.

Endvidere skal erhvervsakademierne fungere som regionale videninstitutioner, der skal have tæt og stærkt samspil med regionale interessenter, herunder virksomheder og andre aftagere, professionshøjskoler, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, regionale vækstfora m.v. Erhvervsakademiet skal således samarbejde med de erhverv og professioner, som erhvervsakademiets uddannelser retter sig mod.

3.1.2.2. Den foreslåede ordning

Med forslaget fastholdes intentionerne i den gældende lov, og der lægges op til en konsolidering af erhvervsakademiernes rolle som erhvervs- og professionsrettede uddannelses- og videninstitutioner med en central samfundsmæssig rolle som bindeled mellem viden, uddannelse og arbejdsmarked. Konsolideringen omfatter en tydeliggørelse af forventninger og krav til, at erhvervsakademierne som regionale uddannelses- og videninstitutioner med nationalt og internationalt udsyn har til opgave at indsamle, bearbejde og formidle samt at producere relevant anvendelsesorienteret viden inden for og på tværs af institutionens uddannelsesfaglige områder i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og videninstitutioner og det omgivende samfund.

Først og fremmest er det en væsentlig forudsætning for udviklingen af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelsernes videngrundlag, og herigennem uddannelsernes kvalitet og relevans, at erhvervsakademierne er involveret i såvel tilrettelæggelse, gennemførelse, omsætning og formidling af praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Institutionerne skal herigennem leve op til ansvaret for, at relevant ny viden tager afsæt i og tilgår institutionens udbud af ordinære erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser og udbud af efter- og videreuddannelser.

Endvidere skal institutionernes involvering i forsknings- og udviklingsaktiviteter medvirke til, at ny viden bringes direkte i anvendelse i erhverv og professioner, hvorved institutionerne bidrager til fremme af vækst på det private arbejdsmarked og udvikling af kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor.

Offentlig forsknings- og udviklingsaktivitet udføres i dag af en række forskellige aktører. Universiteter og øvrige forskningsinstitutioner står for langt størsteparten af forsknings- og udviklingsaktiviteter, som kan kategoriseres inden for internationalt anerkendte definitioner af forsknings- og udviklingsaktivitet (grundforskning, anvendelsesorienteret forskning samt udvikling), jf. OECD's retningslinjer for forsknings- og udviklingsarbejdes (Frascati-manualen) definition af forsknings- og udviklingsaktiviteter i henhold til medlemslandenes indsamling af forsknings- og udviklingsstatistik. Dog foregår i dag en del af den anvendelsesorienterede forskningsaktivitet tillige på øvrige videninstitutioner f.eks. de godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS-institutterne) samt på professionshøjskoler og i mindre grad på erhvervsakademier.

På erhvervsakademierne udføres derudover et betydeligt omfang af øvrige væsentlige innovationsaktiviteter, som ikke opfylder nævnte internationalt anerkendte definitioner, hvor eksisterende forskningsviden eller anden viden indhentet fra praksis omsættes til udvikling af nye eller væsentlige forbedrerede produkter, ydelser, metoder, processer m.v.

Endelig varetager erhvervsakademier øvrige former for relevante udviklingsaktiviteter, f.eks. inddragelse af ny viden i uddannelser, ekstern videnformidling, kompetenceudvikling, konsulentydelser mv.

Med forslaget lovfæstes og præciseres erhvervsakademiernes varetagelse af praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for de relevante fagområder, som institutionerne i henhold til deres formål har til opgave at forsyne med uddannet arbejdskraft og ny viden.

Erhvervsakademiernes aktive involvering i relevante praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter forventes at foregå i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked og i vidt omfang i  konkrete samarbejder med eksisterende forskningsmiljøer på universiteter og øvrige forskningsinstitutioner. Dette ses allerede på flere fagområder f.eks. inden for design og business og det velfærdsteknologiske område.

Med forslaget præciseres det, at underviserne på erhvervsakademierne som en naturlig del af deres virke på kvalificeret vis indgår i praksisrettede og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Det indebærer indsamling, bearbejdning og formidling samt produktion af relevant faglig viden, i samspil og konkrete samarbejder med virksomheder, andre uddannelses- og videninstitutioner m.v. Med forslaget indskærpes således forventningen om, at de fastansatte undervisere deltager aktivt og kontinuerligt i institutionens forsknings- og udviklingsaktiviteter, samt at underviserne og øvrige relevante medarbejdere holder sig løbende fagligt opdateret på nyeste viden fra national og international forskning samt viden fra deres respektive praksisfelter.

Institutionernes ledelser skal fremme, at resultater og viden fra gennemførte forsknings- og udviklingsaktiviteter formidles via relevante og anerkendte kanaler og omsættes konkret til gavn for studerende, øvrige undervisere, aftagere og brugere/borgere, f.eks. i form af udvikling af nye uddannelses- og undervisningsforløb, udvikling af undervisningsmaterialer, udarbejdelse af skriftlige publikationer, anden formidlingsaktivitet mv.

I det fremsatte lovforslag er videngrundlaget for erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes uddannelser og institutionernes videnproduktion beskrevet enslydende. Baggrunden herfor er udviklingen i erhvervsakademisektoren, herunder de midler til udviklings- og evidensbasering, der nu gives til både erhvervsakademier og professionshøjskoler, samt den nyligt aftalte fælles stillingsstruktur for området. Det er således nu et fælles krav, at den enkelte institution sikrer, at underviserne har tilstrækkelige forsknings- og udviklingsmæssige kvalifikationer til, at institutionen som en del af de samlede forsknings- og udviklingsaktiviteter kan gennemføre relevante aktiviteter i henhold til alment og internationalt anerkendte definitioner af forsknings- og udviklingsaktivitet, og herunder indgå i praksisnære forsknings- og udviklingssamarbejder med øvrige nationale og internationale uddannelses- og videninstitutioner, private og offentlige virksomheder mv.

Inden for den beskrevne fælles ramme for produktion, formidling og omsætning af anvendelsesorienteret viden udført af erhvervsakademierne og professionshøjskolerne vil der fortsat være velbegrundede forskelle, hvad angår profil, udvikling og målsætninger på området. Med udgangspunkt i erhvervsakademiernes fortrinsret til udbud inden for det tekniske og merkantile område bør institutionernes involvering i anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter fortsat prioritere formidling og omsætning af ny viden til især små og mellemstore virksomheder inden for de tekniske og merkantile fagområder. Erhvervsakademierne har således et væsentligt potentiale og ansvar i forhold til at tilføre ny viden og herved understøtte virksomhedernes udvikling og innovationskapacitet.

3.1.3. Nye krav til bestyrelsessammensætninger

3.1.3.1. Gældende ret

Bestyrelsen sammensættes efter de gældende bestemmelser i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser af medlemmer, som bidrager til at fremme erhvervsakademiets strategiske virke og faglige mål indenfor akademiets uddannelsesområder med deres erfaring med og indsigt i de tekniske og merkantile områder samt kendskab til arbejdsmarkedets behov. Medlemmerne skal desuden have erfaring med og indsigt i offentlig og privat virksomhed, strategisk ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskab.

Eksterne medlemmer af bestyrelsen udpeges af en institution for erhvervsrettet uddannelse i erhvervsakademiets geografiske område, når institutionen ved spaltning har overdraget aktiviteter vedrørende erhvervsakademiuddannelser til erhvervsakademiet, forestår udlagt undervisning for erhvervsakademiet eller institutionens faglige miljø er akkrediteret til at kunne gennemføre undervisning for erhvervsakademiet. Bestyrelsens eksterne medlemmer sammensættes endvidere af mindst et medlem, der udpeges af professionshøjskolen eller professionshøjskolerne i området, et medlem, der udpeges af den eller de ingeniørhøjskoler, som har udbud af uddannelser i regionen, og to medlemmer, der udpeges i forening af kommunalbestyrelserne og regionsrådet i erhvervsakademiets geografiske område. Medlemmer udpeget af en institution for erhvervsrettet uddannelse i erhvervsakademiets geografiske område skal udgøre et flertal i bestyrelsen og repræsenterer den institution, som medlemmet er udpeget af. Bestyrelsen sammensættes endvidere af 4 interne medlemmer, hvoraf to medlemmer udpeges af og blandt henholdsvis erhvervsakademiets medarbejdere og blandt de studerende på erhvervsakademiets uddannelser. Der er i medfør af de gældende regler ingen øvre eller nedre grænse for antallet af medlemmer af erhvervsakademiets bestyrelse.

3.1.3.2. Den foreslåede ordning

Med etableringen og konsolideringen af erhvervsakademierne som selvstændige og uafhængige uddannelsesinstitutioner for videregående uddannelser og forslaget om, at erhvervsakademierne får en selvstændig ret til udbud af professionsbacheloruddannelser, foreslås det, at ophæve de gældende bestemmelser, der sikrer institutioner for erhvervsrettet uddannelse, ingeniørhøjskoler, professionshøjskoler samt kommunalbestyrelser og regioner retten til at udpege medlemmer til erhvervsakademiernes bestyrelser. De nærmere regler for bestyrelsessammensætningen skal i stedet fremgå af institutionernes vedtægter. Det skal fastsættes i vedtægten for den enkelte institution, hvilke organisationer eller institutioner der er udpegningsberettiget til bestyrelsen, herunder om og i hvilket omfang der skal være mulighed for selvsupplering. De udefrakommende medlemmer skal afspejle erhvervsakademiets uddannelsesudbud og lokal- og regionalområdet med henblik på at sikre en tæt tilknytning til praksis, og der skal ved valget af de udefrakommende medlemmer tages udgangspunkt i aftagerinteresser. Arbejdsmarkedets parter skal være repræsenteret, men det er bestyrelsen, som på baggrund af uddannelsesudbud og samarbejder afgør, om og i hvilket omfang andre uddannelsesinstitutioner og den kommunale eller regionale sektor skal være repræsenteret i bestyrelsen. Medlemmerne skal have de fornødne kvalifikationer, herunder erfaring med ledelse, organisation og økonomi og faglig indsigt i uddannelse og arbejdsmarkedets behov for uddannelse, og de skal alene varetage akademiets interesser. Der foreslås fastsat en øvre og nedre grænse for antallet af bestyrelsesmedlemmer på 9 til 13 medlemmer. Medarbejdere og studerende skal fortsat være repræsenteret i bestyrelserne med hver to medlemmer. De udefra kommende medlemmer skal have flertal i bestyrelsen

Med den gennemførte udspaltning af videregående uddannelsesaktiviteter fra institutioner for erhvervsrettet uddannelse er alle erhvervsakademier nu etableret som selvstændige selvejende institutioner. Med forslaget om, at erhvervsakademierne fremadrettet også får ret til et selvstændigt udbud af professionsbacheloruddannelser uden krav om en partnerskabsaftale med en professionshøjskole, bortfalder baggrunden for den udpegningsret til bestyrelsen, som erhvervsskoler og professionshøjskoler har haft. Endvidere er alle ingeniørhøjskoler pr. 1. januar 2013 lagt sammen med universiteter med universitetet som den fortsættende institution.

Det foreslås som en overgangsordning, at fastlæggelsen af vedtægtens regler for sammensætning af nye bestyrelser for erhvervsakademierne, efter loven er trådt i kraft, varetages af et vedtægtsudvalg, bestående af formanden for den siddende bestyrelse, en medarbejder og en studenterrepræsentant fra den siddende bestyrelse samt to eksterne medlemmer, der udpeges af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser efter indstilling fra formanden. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser bemyndiges med forslaget til at fastsætte regler om nedsættelse af vedtægtsudvalget og vedtægtsudvalgets opgaver.

3.1.4. Uddannelsesudvalgene

3.1.4.1. Gældende ret

Bestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor et uddannelsesudvalg for hver grunduddannelse og tilknyttede efter- og videreuddannelse, som erhvervsakademiet er godkendt til at udbyde, medmindre væsentlige hensyn taler for at samle flere nært beslægtede uddannelser under ét. Uddannelsesudvalgene har til formål at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet og relevant samt den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalgene afgiver desuden indstillinger om studieordninger inden for udvalgets områder. Uddannelsesudvalgene består af 10-12 medlemmer, der sammensættes af personer med kompetencer indenfor uddannelsesområdet og personer med kendskab til arbejdsmarkedet. To af medlemmerne udpeges af og blandt medarbejdere ved erhvervsakademiet og på erhvervsakademiets uddannelser på de institutioner, der ved udlagt undervisning gennemfører uddannelser for erhvervsakademiet. To af medlemmerne udpeges af og blandt de studerende, der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområde.

3.1.4.2. Den foreslåede ordning

For at styrke den systematiske inddragelse af det aftagende arbejdsmarked i uddannelserne foreslås det, at sammensætningen af de nuværende uddannelsesudvalg på erhvervsakademierne ændres. Dette indebærer, at udvalgets praksisprofil skærpes i forhold til i dag, hvor der er krav om, at en række grupper skal være repræsenteret, herunder repræsentanter fra andre uddannelsesinstitutioner. Alle uddannelser skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg, og hver institution skal etablere mindst et uddannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde, modsat i dag hvor der i udgangspunktet skal nedsættes et uddannelsesudvalg for hver enkel grunduddannelse og tilknyttede efter- og videreuddannelser. Det overlades fremadrettet til det enkelte erhvervsakademi at fastsætte antallet af uddannelsesudvalg indenfor hvert uddannelsesområde, og hvor mange medlemmer der skal være i udvalget, da bredden i arbejdsmarkedet varierer på tværs af uddannelser og uddannelsesområder.

Uddannelsesudvalgets opgave reformuleres, således at det fremgår, at uddannelsesudvalget skal rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet, ligesom uddannelsesudvalget skal inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Uddannelsesudvalget kan herudover rådgive om f.eks. innovationspotentialer og praktikaftaler. Uddannelsesudvalget skal ligeledes rådgive i forhold til den regionale uddannelsesdækning for at sikre, at erhvervsakademierne også fremadrettet varetager regionale behov. Et flertal i hvert uddannelsesudvalg skal derfor have kendskab til regionale forhold. Medarbejderne ved erhvervsakademiet og studerende, der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområde, skal fortsat være repræsenteret med hver to medlemmer. Det eksisterende krav til uddannelsesudvalgene om at afgive indstillinger om studieordninger til bestyrelsens eller rektors godkendelse reformuleres, således at uddannelsesudvalgene fremover ikke afgiver indstilling til studieordningernes fællesdel, som udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde en given uddannelse. Uddannelsesudvalgene skal dog fortsat afgive indstilling om studieordningernes institutionsspecifikke forhold, som fremgår af studieordningens institutionsdel, og som udarbejdes enten af den enkelte institution eller af flere institutioner i fællesskab, der er godkendt til at udbyde uddannelsen.

3.2. Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser

3.2.1. Udbud af erhvervsakademiuddannelser

3.2.1.1. Gældende ret

Professionshøjskolerne har efter § 3 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelse til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse, der på et internationalt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som offentlige sektor. Professionshøjskolerne er herunder efter lovens § 4 forpligtet til at dække behovet for udbud af professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil i den region eller del heraf, hvor professionshøjskolen hører hjemme. Endvidere kan ministeren efter lovens § 4, stk. 3, bestemme, at en eller flere professionshøjskoler sammen skal dække regionens eller et geografisk områdes behov for en eller flere erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser.

Ministerens godkendelse af professionshøjskolernes udbud af erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil er nærmere reguleret i § 2 i bekendtgørelse nr. 746 af 24. juni 2013 om særlige betingelser for godkendelse af udbud af erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, videregående voksenuddannelser (akademiuddannelser) og diplomuddannelser. Det følger heraf, at professionshøjskolerne alene kan blive godkendt til udbud af en erhvervsakademi- eller akademiuddannelse, når professionshøjskolen, som det er tilfældet med Professionshøjskolen University College Nordjylland, er etableret ved sammenlægning med et erhvervsakademi, eller når behovet for uddannelsen ikke kan eller forventes at kunne blive dækket af et erhvervsakademi.

Professionshøjskolerne har på baggrund heraf opnået godkendelse til udbud af en række akademiuddannelser inden for fagområder, som ikke har været dækket af et erhvervsakademi inden for professionshøjskolens regionale dækningsområde. Det drejer sig om f.eks. om akademiuddannelser inden for velfærdsområdet og inden for offentlig administration. Tilsvarende er medie- og journalisthøjskolen godkendt til udbud af akademiuddannelser inden for medie- og journalistområdet. Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 3, vil de maritime uddannelsesinstitutioner, der udbyder videregående uddannelser, kunne blive godkendt til udbud af maritime erhvervsakademi- og akademiuddannelser, hvis der er behov herfor.

3.2.1.2. Den foreslåede ordning

Professionshøjskolerne vil fortsat have til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse, der på et internationalt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som offentlige sektor. Erhvervsakademiernes fortrinsret til udbud af videregående uddannelser inden for det tekniske og merkantile område vil ikke påvirke professionshøjskolernes eksisterende udbud af tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil. Disse uddannelser vil kunne videreføres efter de allerede givne udbudsgodkendelser. Professionshøjskolen University College Nordjylland, der er etableret ved sammenlægning med et erhvervsakademi, vil som hidtil kunne blive godkendt til udbyde og udvikle tekniske og merkantile erhvervsakademi- og akademiuddannelser. Professionshøjskolerne skal fortsat sikre, at de videreførte uddannelsesudbud løbende tilpasses den samfundsmæssige udvikling og ændrede behov på det danske arbejdsmarked. Tilpasningen vil som udgangspunkt skulle foregå inden for rammerne af de eksisterende godkendelser, da professionshøjskolerne efter forslaget forventes kun at kunne blive godkendt til at udbyde nye tekniske eller merkantile uddannelser, hvis det eller de erhvervsakademier, der deler dækningsområde med den givne professionshøjskole, ikke har eller er ved at udvikle et tilstrækkeligt bæredygtigt uddannelsesmiljø til udbud af den pågældende uddannelse. Diplomingeniøruddannelserne med tilknyttede ingeniørfaglige diplomuddannelser og den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse HD er ikke omfattet af erhvervsakademiernes fortrinsret til udbud af videregående uddannelser inden for det tekniske og merkantile område.

Reguleringen indebærer således, at placering af nye udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser med tilhørende efter- og videreuddannelser på en professionshøjskole forudsætter en drøftelse herom mellem professionshøjskolen og det eller de erhvervsakademier, der har fortrinsretten til nye tekniske og merkantile uddannelser inden for professionshøjskolens dækningsområde. Nærmere regler herom forventes fastsat ved revisionen af bekendtgørelse nr. 746 af 24. juni 2013 om særlige betingelser for godkendelse af udbud af erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, videregående voksenuddannelser (akademiuddannelser) og diplomuddannelser. Ved revisionen af godkendelsesbetingelserne sikres, at der med udgangspunkt i arbejdsdelingen mellem professionshøjskolerne og erhvervsakademierne kan foretages en løbende udvikling af den enkelte institutions samlede udbud i forlængelse af udviklingen i institutionens faglige miljøer og videngrundlag.

3.2.2 Professionshøjskolernes bidrag til tilførsel af ny viden i uddannelser og på arbejdsmarkedet

3.2.2.1. Gældende ret

Professionshøjskolerne har efter § 5 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser til opgave at udføre udviklingsopgaver og varetage videncenterfunktioner i tilknytning til de udbudte uddannelser. Professionshøjskolerne skal fungere som udviklings- og videncentre inden for de fagområder, hvor de udbyder uddannelser, og hvor de på et eller flere felter har opbygget særlige kompetencer på landsdækkende niveau.

Formålet er på den ene side at sikre kvaliteten af uddannelserne og den faglige udvikling, og på den anden side at institutionerne bidrager til vækst og velfærd ved at forbedre offentlige og private virksomheders mulighed for omstilling, kvalitetsudvikling og innovation.

Endvidere fremgår det af den gældende lov, at en professionshøjskole har udviklingsarbejde som en selvstændig opgave, hvilket bl.a. indebærer, at underviserne skal deltage systematisk i forsøgs- og udviklingsarbejde i samarbejde med offentlige og private virksomheder og samarbejde med forskningsinstitutioner, herunder universiteterne.

Endvidere skal professionshøjskolerne fungere som regionale videninstitutioner, der skal have et tæt og stærkt samspil med regionale interessenter, herunder virksomheder og andre aftagere, professionshøjskoler, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, regionale vækstfora m.v. Professionshøjskolen skal således samarbejde med de erhverv og professioner, som professionshøjskolens uddannelser retter sig mod.

3.2.2.2. Den foreslåede ordning

Med forslaget fastholdes intentionerne i den gældende lov, og der lægges op til en konsolidering af professionshøjskolernes rolle som erhvervs- og professionsrettede uddannelses- og videninstitutioner med en central samfundsmæssig rolle som bindeled mellem viden, uddannelse og arbejdsmarked. Konsolideringen omfatter en tydeliggørelse af forventninger og krav til, at professionshøjskolerne som regionale uddannelses- og videninstitutioner med nationalt og internationalt udsyn har til opgave at indsamle, bearbejde og formidle samt at producere relevant anvendelsesorienteret viden inden for og på tværs af institutionens uddannelsesfaglige områder i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og videninstitutioner og det omgivende samfund.

Først og fremmest er det en væsentlig forudsætning for udviklingen af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelsernes videngrundlag og herigennem uddannelsernes kvalitet og relevans, at professionshøjskolerne er involveret i såvel tilrettelæggelse, gennemførelse, omsætning og formidling af praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Institutionerne skal herigennem leve op til ansvaret for, at relevant ny viden tager afsæt i og tilgår institutionens udbud af ordinære erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser og udbud af efter- og videreuddannelser.

Endvidere skal institutionernes involvering i forsknings- og udviklingsaktiviteter medvirke til, at ny viden bringes direkte i anvendelse i erhverv og professioner, hvorved institutionerne bidrager til fremme af vækst på det private arbejdsmarked og udvikling af kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor.

Offentlig forsknings- og udviklingsaktivitet udføres i dag af en række forskellige aktører. Universiteter og øvrige forskningsinstitutioner står for langt størsteparten af forsknings- og udviklingsaktiviteter, som kan kategoriseres inden for internationalt anerkendte definitioner af de forsknings- og udviklingsaktivitet (grundforskning, anvendelsesorienteret forskning samt udvikling), jf. Frascati-manualens definition af forsknings- og udviklingsaktiviteter i henhold til medlemslandenes indsamling af forsknings- og udviklingsstatistik. Dog foregår i dag en del af den anvendelsesorienterede forskningsaktivitet tillige på øvrige videninstitutioner f.eks. GTS-institutterne samt på professionshøjskoler og i mindre grad på erhvervsakademier.

På professionshøjskolerne udføres derudover et betydeligt omfang af øvrige væsentlige innovationsaktiviteter (som ikke opfylder nævnte internationalt anerkendte definitioner), hvor eksisterende forskningsviden eller anden viden indhentet fra praksis omsættes til udvikling af nye eller væsentlige forbedrerede produkter, ydelser, metoder, processer m.v.

Endelig varetager professionshøjskolerne øvrige former for relevante udviklingsaktiviteter, f.eks. inddragelse af ny viden i uddannelser, ekstern videnformidling, kompetenceudvikling, konsulentydelser m.v.

Med forslaget lovfæstes og præciseres professionshøjskolernes varetagelse af praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for de relevante fagområder, som institutionerne i henhold til deres formål har til opgave at forsyne med uddannet arbejdskraft og ny viden.

Professionshøjskolernes aktive involvering i relevante praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter forventes at foregå i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked og i vidt omfang i  konkrete samarbejder med eksisterende forskningsmiljøer på universiteter og øvrige forskningsinstitutioner. Dette ses allerede på flere fagområder, f.eks. inden for grundskoleområdet i form af bl.a. praksisnære ph.d.-forløb og skoleudviklingsprojekter.

Med forslaget præciseres det, at underviserne på professionshøjskolerne som en naturlig del af deres virke på kvalificeret vis indgår i praksisrettede og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter, dvs. indsamling, bearbejdning og formidling samt produktion af relevant faglig viden, i samspil og konkrete samarbejder med virksomheder, andre uddannelses- og videninstitutioner mv. Med forslaget indskærpes således forventningen om, at de fastansatte undervisere deltager aktivt og kontinuerligt i institutionens forsknings- og udviklingsaktiviteter, samt at underviserne og øvrige relevante medarbejdere holder sig løbende fagligt opdateret på nyeste viden fra national og international forskning samt viden fra deres respektive praksisfelter.

Institutionernes ledelser skal fremme, at resultater og viden fra gennemførte forsknings- og udviklingsaktiviteter formidles via relevante og anerkendte kanaler og omsættes konkret til gavn for studerende, øvrige undervisere, aftagere og brugere eller borgere, f.eks. i form af udvikling af nye uddannelses- og undervisningsforløb, udvikling af undervisningsmaterialer, udarbejdelse af skriftlige publikationer, anden formidlingsaktivitet m.v.

I det fremsatte lovforslag er videngrundlaget for erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes uddannelser og institutionernes videnproduktion beskrevet enslydende. Baggrunden herfor er udviklingen i erhvervsakademisektoren, herunder de midler til udviklings- og evidensbasering, der nu gives til begge typer institutioner, samt den nyligt aftalte fælles stillingsstruktur for området. Det er således nu et fælles krav, at den enkelte institution sikrer, at underviserne har tilstrækkelige forsknings- og udviklingsmæssige kvalifikationer til, at institutionen som en del af de samlede forsknings- og udviklingsaktiviteter kan gennemføre relevante aktiviteter i henhold til alment og internationalt anerkendte definitioner af forsknings- og udviklingsaktivitet, og herunder indgå i praksisnære forsknings- og udviklingssamarbejder med øvrige nationale og internationale uddannelses- og videninstitutioner, private og offentlige virksomheder m.v.

Inden for den beskrevne fælles ramme for produktion, formidling og omsætning af anvendelsesorienteret viden udført af erhvervsakademierne og professionshøjskolerne vil der fortsat være velbegrundede forskelle, hvad angår profil, udvikling og målsætninger på området.

3.2.3. Ændringer af bestyrelsessammensætningen

3.2.3.1. Gældende ret

Professionshøjskolernes bestyrelse består af 10-15 medlemmer, der sammensættes således, at flertallet af medlemmerne er udefrakommende, fortrinsvis fra det regionale område, hvor professionshøjskolen hører hjemme. Det følger af de gældende regler, at et erhvervsakademi i regionen kan udpege et medlem til bestyrelsen, hvis professionshøjskolen og erhvervsakademiet indgår i et partnerskab efter § 5 a i lov om professionshøjskoler om udbud og udvikling af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil.

3.2.3.2. Den foreslåede ordning

Med forslaget bortfalder kravet om, at erhvervsakademierne skal være repræsenteret i professionshøjskolerne bestyrelse, hvis professionshøjskolen og erhvervsakademiet indgår i en partnerskabsaftale efter § 5a i lov om professionshøjskoler. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at erhvervsakademierne får en selvstændig ret til at udbyde og udvikle tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser uden krav om en partnerskabsaftale med en professionshøjskole. Et samarbejde mellem institutionerne kan mest hensigtsmæssigt forankres i institutionens ledelse. Den øvre og nedre grænse for antallet af bestyrelsesmedlemmer på 10 til 15 medlemmer fastholdes.

3.2.4. Uddannelsesudvalgene

3.2.4.1. Gældende ret

Bestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor et uddannelsesudvalg for hver grunduddannelse og tilknyttede efter- og videreuddannelse, som professionshøjskolen er godkendt til at udbyde, medmindre væsentlige hensyn taler for at samle flere nært beslægtede uddannelser under ét. Uddannelsesudvalgene har til formål at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet og relevans samt den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalgene afgiver desuden indstillinger om studieordninger inden for udvalgets områder. Uddannelsesudvalgene består af 10-12 medlemmer, der sammensættes af personer med kompetencer indenfor uddannelsesområdet og personer med kendskab til arbejdsmarkedet. To af medlemmerne udpeges af og blandt medarbejdere ved professionshøjskolen, der fortrinsvis er beskæftiget inden for udvalgets uddannelsesområde. To af medlemmerne udpeges af og blandt de studerende, der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområde.

3.2.4.2. Den foreslåede ordning

For at styrke den systematiske inddragelse af det aftagende arbejdsmarked i uddannelserne foreslås det, at sammensætningen af de nuværende uddannelsesudvalg på professionshøjskolerne ændres. Dette indebærer, at udvalgets praksisprofil skærpes i forhold til i dag, hvor der er krav om, at en række grupper skal være repræsenteret herunder repræsentanter fra andre uddannelsesinstitutioner. Alle uddannelser skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg, og hver institution skal etablere mindst et uddannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde, modsat i dag hvor der i udgangspunktet skal nedsættes et uddannelsesudvalg for hver enkel grunduddannelse og tilknyttede efter- og videreuddannelser. Det overlades fremadrettet til den enkelte professionshøjskole at fastsætte, hvor mange medlemmer der skal være i udvalget, da bredden i arbejdsmarkedet varierer på tværs af uddannelser og uddannelsesområder.

Uddannelsesudvalgets opgave reformuleres, således at det fremgår, at uddannelsesudvalget skal rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet, ligesom uddannelsesudvalget skal inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Uddannelsesudvalget kan herudover rådgive om f.eks. innovationspotentialer og praktikaftaler. Uddannelsesudvalget skal ligeledes rådgive i forhold til den regionale uddannelsesdækning for at sikre, at professionshøjskolerne også fremadrettet varetager regionale behov. Et flertal i hvert uddannelsesudvalg skal derfor have kendskab til regionale forhold. Medarbejderne ved professionshøjskolen og studerende, der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområde, skal fortsat være repræsenteret med hver to medlemmer. Det eksisterende krav til uddannelsesudvalgene om at afgive indstillinger om studieordninger til bestyrelsens eller rektors godkendelse reformuleres, således at uddannelsesudvalgene fremover ikke afgiver indstilling til studieordningernes fællesdel, som udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde en given uddannelse. Uddannelsesudvalgene skal dog fortsat afgive indstilling om studieordningernes institutionsspecifikke forhold, som fremgår af studieordningens institutionsdel, og som udarbejdes enten af den enkelte institution eller af flere institutioner i fællesskab, der er godkendt til at udbyde uddannelsen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforlaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Danmarks Akkrediteringsinstitution, Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Akademiraadet, Akademisk Arkitektforening, Danish Institute for Study Abroad, Danish Society for Education and Business, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Forskningspolitiske Råd, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Arkitektur Center, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DI, Dansk Magisterforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Designere, Danske Erhvervsskoler, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Danske Kunsthåndværkere, Danske Landskabsarkitekter, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, DDA (Danish Design Association), De Studerendes Landsråd (DSL), Det Centrale Handicapråd, Det Frie Forskningsråd, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det Strategiske Forskningsråd, Erhvervsakademiernes Rektorkollegium, Erhvervsstyrelsen, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Fagligt Fælles Forbund, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Frit Forum - Socialdemokratiske Studerende, FTF, Fødevarestyrelsen, GTS - Godkendt Teknologisk Service, Gymnasieskolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, HK/Stat, Højteknologifonden, Ingeniørforeningen i Danmark, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Konservative Studerendes Landsorganisation, Kulturministeriets Rektorer (KUR), Landbrug og Fødevarer, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, LO, Lægemiddelforeningen, Lærernes Centralorganisation, Lærerstuderendes Landskreds, Maritime Studerende Danmark, Maskinmestrenes forening, Nordisk Konservator Forbund, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Psykolognævnet, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Rektorkollegiet for de kunstneriske uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, Rådet for Teknologi og Innovation, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, Sundhedsstyrelsen, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen, Tekniq, Uddannelsesrådet for de Maritime Uddannelser, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademiet Dania, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Lillebælt, Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy, Fiskeriskolen, Fredericia Maskinmesterskole, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Maskinmesterskole, Marstal Navigationsskole, MARTEC, Frederikshavn, Nyborg Søfartsskole, Professionshøjskolen Metropol, Professionshøjskolen UCC, Professionshøjskolen University College Lillebælt, Professionshøjskolen University College Nordjylland, Professionshøjskolen University College Sjælland, Professionshøjskolen University College Syddanmark, Professionshøjskolen VIA University College, SIMAC, Svendborg, Skoleskibet Danmark, Skagen Skipperskole, Skoleskibet Georg Stage, Svendborg Søfartsskole, Århus Maskinmesterskole, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Copenhagen Business School - Handelshøjskolen, Danmarks Tekniske Universitet, IT-Universitetet i København, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Arkitektskolen Aarhus, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering og Designskolen Kolding.

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med den foreslåede ændring af erhvervsakademilovens § 3 defineres erhvervsakademiernes opgaver i forhold til de merkantile og tekniske fagområder. Erhvervsakademierne skal inden for disse fagområder stå for hovedparten af uddannelsesudbuddene på såvel erhvervsakademi- som professionsbachelorniveau samt udøve praksisnære forsknings- og udviklingsaktiviteter, der både understøtter den enkelte institutions konkrete uddannelsesudbud og medvirker aktivt til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i erhverv og professioner.

Med forslaget ophæves den nuværende bestemmelse i erhvervsakademilovens § 3, stk. 1, 2. pkt., om udlægning af undervisningen til en institution for erhvervsrettet uddannelse. Bortfaldet er en konsekvens af, at de videregående uddannelsesaktiviteter er udspaltet fra institutionerne for erhvervsrettet uddannelse, og erhvervsakademierne er etableret som selvstændige og uafhængige uddannelsesinstitutioner. Det er således forudsat, at erhvervsakademierne selv står for og gennemfører undervisningen. Erhvervsakademierne vil dog i særlige tilfælde fortsat kunne indgå aftale med andre uddannelsesinstitutioner om udlægning af undervisning. Udlægning vil for eksempel kunne ske i tilfælde, hvor erhvervsakademiet ikke råder over tilstrækkelige tekniske faciliteter til en given uddannelse. Udlægning forudsætter, at der fortsat er tæt tilknytning til erhvervsakademiets uddannelsesmiljø. Udlagte dele af undervisningen omfattes af erhvervsakademiets kvalitetssikring på lige fod med erhvervsakademiets øvrige uddannelsesaktiviteter.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1.

Til nr. 2-4

Erhvervsakademiernes uddannelsesudbud omfatter såvel uddannelser på erhvervsakademi- som professionsbachelorniveau. Med den foreslåede affattelse af stk. 1 markeres, at erhvervsakademiernes udbud af uddannelser skal bygge på forsknings- og udviklingsviden samt viden om praksis, der svarer til uddannelsernes niveau som beskrevet i kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. også bemærkningerne til § 1, nr. 5.

Erhvervsakademierne vil få fortrinsret til udbud af nye tekniske og merkantile erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt tilknyttet efter- og videreuddannelse inden for de geografiske områder, hvor institutionerne efter den foreslåede stk. 2 skal dække behovet. For så vidt angår erhvervsakademiuddannelserne og de tilknyttede efter- og videreuddannelser er der i princippet tale om en indsnævring af erhvervsakademiernes fortrinsret, som i dag knytter sig til erhvervsakademiniveauet, uanset det faglige indhold. Denne fortrinsret har dog i praksis været betinget af, at det enkelte erhvervsakademi havde et tilstrækkeligt fagligt miljø til en given uddannelse. Fortrinsretten reguleres i dag i bekendtgørelse nr. 746 af 24. juni 2013 om særlige betingelser for godkendelse af udbud af erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, videregående voksenuddannelser (akademiuddannelser) og diplomuddannelser. Som konsekvens af de foreslåede ændringer forudsættes bekendtgørelsen revideret således, at erhvervsakademiernes fortrinsret knyttes til de tekniske og merkantile fagområder, hvor det pågældende erhvervsakademi har etableret et fagligt miljø. Det sikres samtidigt, at der kan ske en løbende udvikling af den enkelte institutions samlede udbud i forlængelse af udviklingen i institutionens faglige miljøer og videngrundlag.

Hovedparten af erhvervsakademiernes udbud af erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelse ligger allerede inden for de merkantile og tekniske fagområder. Erhvervsakademiernes eksisterende udbud inden for andre fagområder, herunder akademiuddannelse i ledelse og HR, videreføres på baggrund af godkendelser, der er givet i medfør af gældende lovgivning.

Med den foreslåede affattelse af stk. 3 præciseres det, at erhvervsakademiernes dækningsforpligtelse vedrører de tekniske og merkantile videregående uddannelser, erhvervsakademierne er godkendt til at udbyde.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1.

Til nr. 5

Med den foreslåede affattelse af stk. 1 markeres, at erhvervsakademiernes praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter skal varetages med afsæt i og relation til den enkelte institutions uddannelsesudbud, som er grundlaget for institutionernes opgaver. Det understreges, at forsknings- og udviklingsaktiviteter skal varetages i tæt samspil med relevante samarbejdspartnere, herunder virksomheder på det aftagende arbejdsmarked. Forsknings- og udviklingsaktiviteterne forventes endvidere i vidt omfang at ske i konkrete samarbejder med eksisterende forskningsmiljøer på universiteter og øvrige forskningsinstitutioner.

Med den foreslåede affattelse af stk. 2 afspejler anvendelsen af begrebet »forsknings- og udviklingsaktiviteter«, at disse aktiviteter i form af indsamling, bearbejdning, formidling samt produktion af relevant anvendelsesorienteret viden dels omfatter aktiviteter i henhold til alment og internationalt anerkendte definitioner af forsknings- og udvikling, dels væsentlige aktiviteter som falder uden for disse definitioner. Førstnævnte aktiviteter lever op til kravet om skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag med produktion af ny viden eller ny anvendelse af viden som formål. Der vil her typisk være tale om anvendelsesorienteret forskning og udvikling med en meget væsentlig nyhedsværdi og generaliserbarhed. Sidstnævnte aktiviteter, hvis formål, intention og ressourcer ikke lever op til almindelige forskningskriterier, omfatter bl.a. praksisdrevne innovationsaktiviteter i samarbejde med én eller flere virksomheder om frembringelse af nye eller væsentligt forbedrede løsninger på konkrete problemstillinger, omsætning af ny viden i uddannelser, kompetenceudvikling, eksternt rettet vidensformidling, konsulentydelser m.v.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.

Til nr. 6

Det er i medfør af den gældende bestemmelse i § 6 en forudsætning for erhvervsakademiernes udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser, at erhvervsakademiet har indgået en aftale om partnerskab med en professionshøjskole. Forslaget om at ophæve lovens § 6 er en konsekvens af forslaget om, at erhvervsakademierne fremover får ret til selvstændigt at udbyde og udvikle tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser uden krav om en partnerskabsaftale med en eller flere professionshøjskoler.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 3. 1.1.

Til nr. 7

Den foreslåede ændring af § 8 er en følge af lovforslagets § 1, nr. 5, der nyaffatter § 5. Det følger af de gældende regler, at erhvervsakademierne skal have et system til kvalitetssikring og resultatvurdering af uddannelse, udviklingsarbejde og videncenterfunktion. Det er med forslaget forudsat at begrebet »forsknings- og udviklingsaktiviteter« også omfatter kvalitetssikring af udviklingsarbejde og videncenterfunktioner.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.

Til nr. 8

Den foreslåede ændring af stk. 3 er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 12, der nyaffatter § 14, stk. 1-5.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.3.

Til nr. 9

De foreslåede ændringer af stk. 4 er konsekvenser af lovforslagets § 1, nr. 2, der indsætter nyt stykke i lovens § 4, og § 1, nr. 11, der ophæver lovens § 13, stk. 2 og 3.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1.

Til nr. 10

Den foreslåede ændring af stk. 8 er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, der nyaffatter lovens § 3.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1.

Til nr. 11

Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor organisere erhvervsakademiet med studieråd for de tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser, som erhvervsakademiet udbyder i partnerskab med en eller flere professionshøjskoler. Studierådene rådgiver uddannelsesudvalg, rektor og bestyrelsen om tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelser. Studierådene udarbejder desuden forslag til studieordning og ændringer heri til uddannelsesudvalg. Da erhvervsakademierne med forslaget får en selvstændig ret til at udbyde tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser uden partnerskabsaftale med en professionshøjskole foreslås det, at bestemmelserne i lovens § 13, stk. 2 og 3, om studieråd bortfalder. De studerende vil fortsat være sikret indflydelse gennem repræsentation i bestyrelse og i uddannelsesudvalg.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1.

Til nr. 12

De eksterne medlemmer af bestyrelsen udpeges efter de gældende regler af en institution for erhvervsrettet uddannelse i erhvervsakademiets gergrafiske område, når institutionen ved spaltning har overdraget aktiviteter vedrørende erhvervsakademiuddannelser til erhvervsakademiet, forestår udlagt undervisning for erhvervsakademiet eller institutionens faglige miljø er akkrediteret til at kunne gennemføre undervisning for erhvervsakademiet. Bestyrelsens eksterne medlemmer sammensættes desuden af mindst et medlem, der udpeges af professionshøjskolen eller professionshøjskolerne i området, et medlem, der udpeges af den eller de ingeniørhøjskoler, som har udbud af uddannelser i regionen og to medlemmer, der udpeges i forening af kommunalbestyrelserne og regionsrådet i erhvervsakademiets geografiske område. Medlemmer udpeget af en institution for erhvervsrettet uddannelse i erhvervsakademiets geografiske område skal udgøre et flertal i bestyrelsen og repræsenterer den institution, som medlemmet er udpeget af.

Med forslaget bortfalder kravet om, at andre uddannelsesinstitutioner, kommuner og regioner skal være repræsenteret i erhvervsakademiernes bestyrelser, og der fastsættes en øvre og nedre grænse for antallet af bestyrelsesmedlemmer på 9 til 13 medlemmer.

Valget af bestyrelsesmedlemmerne skal tage udgangspunkt i aftagerinteresser og arbejdsmarkedets parter. De udefrakommende medlemmer skal afspejle erhvervsakademiets uddannelsesudbud og lokal- og regionalområdet med henblik på at sikre en tæt tilknytning til praksis. Medlemmerne skal have de fornødne kvalifikationer, herunder erfaring med ledelse, organisation og økonomi og faglig indsigt i uddannelse og arbejdsmarkedets behov for uddannelse, og de skal alene varetage akademiets interesser. Herudover skal medarbejdere og studerende som hidtil være repræsenteret i bestyrelserne med hver to medlemmer. De medarbejdervalgte medlemmer er som hidtil beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område. De udefra kommende medlemmer skal have flertal i bestyrelsen, og bestyrelsen vælger en formand blandt de udefrakommende medlemmer.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.3.

Til nr. 13

Den foreslåede ændring af stk. 7 er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 12, der nyaffatter lovens § 14, stk. 1-5.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.3.

Til nr. 14

Den foreslåede ændring, der ophæver overskriften til lovens §§ 15 og 16 om bortfald af udpegningsret, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, der ophæver lovens §§ 15 og 16.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.3.

Til nr. 15

Den foreslåede ændring, der ophæver lovens §§ 15 og 16, er en konsekvens af lovforslagets nr. 12, der nyaffatter § 14, stk. 1-5. Med forslaget bortfalder institutioner for erhvervsrettet uddannelsers ret til at udpege medlemmer til erhvervsakademiernes bestyrelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.3.

Til nr. 16

De foreslåede ændringer af stk. 4 og stk. 5 er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, der nyaffatter lovens § 3.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1.

Til nr. 17

Det foreslås med stk. 1, at bestyrelsen efter indstilling fra rektor nedsætter mindst ét uddannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde. Forslaget indebærer således, at et erhvervsakademi, i den udstrækning det er fagligt begrundet, kan samle flere uddannelser inden for samme uddannelsesområde under ét uddannelsesudvalg. Uddannelsesudvalget består efter de gældende regler af 10-12 medlemmer. Det er fremover op til den enkelte institution at fastsætte, hvor mange medlemmer der skal være i udvalget, da bredden i arbejdsmarkedet varierer på tværs af uddannelser og uddannelsesområder, ligesom antallet kan variere afhængigt af, hvor mange uddannelser, der er tilknyttet det enkelte uddannelsesudvalg. Alle grunduddannelser og tilknyttede efter- og videreuddannelse, som erhvervsakademiet er godkendt til at udbyde, skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg.

Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at uddannelsesudvalgene har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet. Udvalget skal således løbende og systematisk inddrages i dialogen om uddannelserne, herunder disses mål, indhold og resultater og hjælpe til at sikre, at resultaterne herfra anvendes ved tilpasning af uddannelserne med henblik på fortsat at sikre uddannelsernes relevans på arbejdsmarkedet. Udvalget skal herudover rådgive om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Uddannelsesudvalget kan herudover rådgive om andre spørgsmål, som udvalget tager op af egen drift, der vedrører uddannelsesområdet, herunder innovationspotentialer og praktikaftaler. Uddannelsesudvalget skal afgive indstillinger til bestyrelsens eller rektors godkendelse om de dele af studieordninger inden for udvalgets områder, der i henhold til lovgivning er institutionsspecifikke. Hvis uddannelsesudvalget rådgiver om fællesdelen i en studieordning inden for udvalgets områder, som udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde en given uddannelse, skal institutionen videreformidle uddannelsesudvalgets rådgivning til de øvrige udbydere, der er godkendt til at udbyde den pågældende uddannelse.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at uddannelsesudvalgets medlemmer tilsammen skal have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til. For at styrke udvalgets praksisprofil foreskriver bestemmelsen i stk. 3, at uddannelsesudvalget sammensættes således, at det afspejler det aftagende arbejdsmarked og regionale behov i forhold til uddannelsesområdet. Dette indebærer, at der i udvalget er en vis tyngde i forhold til aftagersiden, herunder personer med kendskab til regionale forhold for de uddannelser, der er tilknyttet udvalget, gennem repræsentation af private og/eller offentlige virksomheder, repræsentanter fra praktikvirksomheder eller for uddannelsernes praktikområde samt erhvervsliv og aftagerrepræsentanter, herunder arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. Erhvervsakademiet kan ligeledes vælge at lade andre personer med erfaring og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til, indgå i udvalget. Endelig foreslås det i bestemmelsens stk. 4 og stk. 5, at medarbejderne ved erhvervsakademiet og studerende, der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområde, fortsat skal være repræsenteret med hver to medlemmer. De medarbejdervalgte medlemmer er som hidtil beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.4.

Til nr. 18

Den foreslåede ændring af stk. 2 er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, der nyaffatter lovens § 5. Udviklingsarbejde og videncenterfunktioner indgår med forslaget i begrebet »forsknings- og udviklingsaktiviteter«.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.

Til nr. 19

Den foreslåede ændring af stk. 4 er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 12, der nyaffatter lovens § 14, stk. 1-5.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.3.

Til nr. 20

Den foreslåede ændring, der ophæver § 49, stk. 2, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6, der ophæver lovens § 6 og § 2, nr. 5, der ophæver lovens § 5 a.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1 og 3.2.1.

Til nr. 21

Den foreslåede ændring, der ophæver overskriften til lovens §§ 50-55 om oprettelse af erhvervsakademier, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 23, der ophæver lovens §§ 50-55.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.

Til nr. 22

Med forslaget ophæves §§ 50-55 om oprettelse af erhvervsakademier. Erhvervsakademierne blev oprettet ved lov nr. 346 af 14. maj 2008 om lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser. Det er i bestemmelserne om oprettelse af erhvervsakademier fastsat, at erhvervsakademierne oprettes den 1. september 2008 eller snarest derefter, og at erhversakademierne den 1. januar 2009 påbegynder varetagelsen af de opgaver, som erhvervsakademierne overtager fra institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Erhvervsakademierne er oprettet som selvstændige institutioner inden for den offentlige forvaltning, og bestemmelserne om oprettelse af erhvervsakademier er som følge heraf uaktuelle. Af ordenshensyn foreslås det derfor, at bestemmelserne ophæves.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.

Til § 2

Til nr. 1

Med den foreslåede ændring af lovens § 3 defineres professionshøjskolernes opgaver som videregående uddannelsesinstitutioner. Det følger af erhvervsakademiernes formålsparagraf, som foreslået i § 1, nr. 1, at professionshøjskolernes uddannelsesudbud samt forsknings- og udviklingsaktiviteter er afgrænset i forhold til de tekniske og merkantile områder, som dækkes af erhvervsakademierne.

Bestemmelsen i lovens nuværende § 3, stk. 2, om udlægning af undervisningen til et erhvervsakademi eller en institution for erhvervsrettet uddannelse ophæves med den foreslåede ændring. Professionshøjskolerne vil dog forsat i særlige tilfælde kunne indgå aftale med andre uddannelsesinstitutioner om udlægning af undervisning. Udlægning vil for eksempel kunne ske i tilfælde, hvor professionshøjskolen ikke råder over tilstrækkelige tekniske faciliteter til en given uddannelse. Udlægning forudsætter, at der fortsat er tæt tilknytning til professionshøjskolens uddannelsesmiljø. Udlagte dele af undervisningen omfattes af professionshøjskolens kvalitetssikring på lige fod med professionshøjskolens øvrige uddannelsesaktiviteter. Bestemmelsen i lovens nuværende § 3, stk. 3, udgår og erstattes af den foreslåede § 4, stk. 1, i lovforslagets § 2, nr. 2.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.1.

Til nr. 2

Professionshøjskolernes uddannelsesudbud omfatter såvel uddannelser på erhvervsakademi- som professionsbachelorniveau. Med den foreslåede affattelse af professionshøjskolelovens § 4, stk. 1, markeres, at professionshøjskolernes udbud af uddannelser skal bygge på forsknings- og udviklingsviden samt viden om praksis, der svarer til uddannelsernes niveau som beskrevet i kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. også bemærkningerne til § 2, nr. 4.

Professionshøjskolernes uddannelsesudbud afgrænses i forhold det tekniske og merkantile område, som dækkes af erhvervsakademierne. Afgrænsningen indebærer, at erhvervsakademierne har fortrinsret til udbud og udvikling af uddannelser, der hovedsageligt baserer sig på teknisk og merkantil viden opnået gennem forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for disse områder. Professionshøjskolerne vil inden for sine øvrige etablerede uddannelsesområder fortsat kunne udvikle og udbyde nye uddannelser, hvor tekniske eller merkantile elementer indgår som relevant understøttelse af uddannelsernes formål og erhvervssigte.

For så vidt angår udbud og udvikling af erhvervsakademiuddannelser og tilknyttede efter- og videreuddannelser er der i princippet tale om en udvidelse af professionshøjskolernes råderum, da erhvervsakademierne hidtil har haft fortrinsret til udbud af nye uddannelser på erhvervsakademiniveau.

Som konsekvens af de foreslåede ændringer forventes bekendtgørelse nr. 746 af 24. juni 2013 om særlige betingelser for godkendelse af udbud af erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, videregående voksenuddannelser (akademiuddannelser) og diplomuddannelser revideret således, at professionshøjskolernes ret til at opnå godkendelse af nye uddannelser knyttes til de fagområder, hvor den pågældende professionshøjskole har etableret et fagligt miljø. Det sikres samtidig, at der kan ske en løbende udvikling af den enkelte institutions samlede udbud i forlængelse af udviklingen i institutionens faglige miljøer og videngrundlag.

Hovedparten af professionshøjskolernes uddannelsesudbud ligger allerede uden for de merkantile og tekniske fagområder, som omfattes af erhvervsakademiernes fortrinsret. Professionshøjskolernes eksisterende tekniske og merkantile uddannelsesudbud vil dog kunne videreføres efter de allerede givne udbudsgodkendelser.

Det foreslåede § 4, stk. 2, er en sammenskrivning af bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 3, i gældende lov, der videreføres uændret.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.1.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring af stk. 3 er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, der nyaffatter lovens § 4, stk. 1 og 2.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.1.

Til nr. 4

Med den foreslåede stk. 1 markeres, at professionshøjskolerenes praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter skal varetages med afsæt i og relation til den enkelte institutions uddannelsesudbud, som er grundlaget for institutionernes opgaver. Det understreges, at forsknings- og udviklingsaktiviteter skal varetages i tæt samspil med relevante samarbejdspartnere, herunder virksomheder på det aftagende arbejdsmarked. Forsknings- og udviklingsaktiviteterne forventes endvidere i vidt omfang at ske i konkrete samarbejder med eksisterende forskningsmiljøer på universiteter og øvrige forskningsinstitutioner.

Med den foreslåede affattelse af stk. 2 afspejler anvendelsen af begrebet »forsknings- og udviklingsaktiviteter«, at disse aktiviteter i form af indsamling, bearbejdning, formidling samt produktion af relevant anvendelsesorienteret viden dels omfatter aktiviteter i henhold til alment og internationalt anerkendte definitioner af forsknings- og udvikling, dels væsentlige aktiviteter som falder uden for disse definitioner. Førstnævnte aktiviteter lever op til kravet om skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag med produktion af ny viden eller ny anvendelse af viden som formål. Der vil her typisk være tale om anvendelsesorienteret forskning og udvikling med en meget væsentlig nyhedsværdi og generaliserbarhed. Sidstnævnte aktiviteter, hvis formål, intention og ressourcer ikke lever op til almindelige forskningskriterier, omfatter bl.a. praksisdrevne innovationsaktiviteter i samarbejde med én eller flere virksomheder om frembringelse af nye eller væsentligt forbedrede løsninger på konkrete problemstillinger, omsætning af ny viden i uddannelser, kompetenceudvikling, eksternt rettet vidensformidling, konsulentydelser m.v.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.2.

Til nr. 5

Professionshøjskolerne kan efter bestemmelsen i § 5 a varetage opgaver, der vedrører udbud og udvikling af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil, i et partnerskab med et eller flere erhvervsakademier i den region, hvor professionshøjskolen hører hjemme, jf. § 6 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser. Den foreslåede ændring, der ophæver § 5 a, er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 1, nr. 6, der ophæver § 6 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1 og 3.2.1.

Til nr. 6

Den foreslåede ændring af § 7 er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 4, der nyaffatter lovens § 5. Udviklingsarbejde og videncenterfunktioner indgår med forslaget i begrebet »forsknings- og udviklingsaktiviteter«.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.2.

Til nr. 7

Professionshøjskolen kan efter aftale med en eller flere uddannelsesinstitutioner, herunder ingeniørhøjskoler varetage nærmere bestemte administrative opgaver for andre uddannelsesinstitutioner. Med forslaget udgår henvisningen til ingeniørhøjskoler. Ingeniørhøjskolen i Århus blev pr. 1. januar 2012 sammenlagt med Aarhus Universitet med Aarhus Universitet som fortsættende institution, og Ingeniørhøjskolen i København blev pr. 1. januar 2013 sammenlagt med Danmarks Tekniske Universitet med Danmarks Tekniske Universitet som fortsættende institution. Ingeniørhøjskolerne eksisterer således ikke mere, og det foreslås af ordenshensyn, at henvisninger til ingeniørhøjskoler udgår.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.

Til nr. 8

Den foreslåede ændring af § 10 er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 15, der ophæver lovens § 50.

Til nr. 9

Den foreslåede ændring af stk. 2 er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 3, der ophæver lovens § 4, stk. 3.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.1.

Til nr. 10

Det følger af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, at et erhvervsakademi i regionen kan udpege et medlem til professionshøjskolens bestyrelse, hvis professionshøjskolen og erhvervsakademiet indgår i et partnerskab efter § 5 a. Med forslaget bortfalder erhvervsakademiets ret til at udpege et medlem til professionshøjskolens bestyrelse. Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at erhvervsakademierne får ret til et selvstændigt udbud af professionsbacheloruddannelser uden krav om en partnerskabsaftale med en professionshøjskole, jf. lovforslaget § 2, nr. 5, der ophæver § 5 a om partnerskabsaftaler.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.3.

Til nr. 11

Den foreslåede ændring af stk. 2 er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 3, der nyaffatter lovens § 3.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.1.

Til nr. 12

Det foreslås med stk. 1 at bestyrelsen efter indstilling fra rektor nedsætter mindst ét uddannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde. Forslaget indebærer således, at en professionshøjskole, i den udstrækning det er fagligt begrundet, kan samle flere uddannelser inden for samme uddannelsesområde under ét uddannelsesudvalg. Uddannelsesudvalget består efter de gældende regler af 10-12 medlemmer. Det er fremover op til den enkelte institution at fastsætte, hvor mange medlemmer der skal være i udvalget, da bredden i arbejdsmarkedet varierer på tværs af uddannelser og uddannelsesområder, ligesom antallet kan variere afhængigt af, hvor mange uddannelser, der er tilknyttet det enkelte uddannelsesudvalg. Alle grunduddannelser og tilknyttede efter- og videreuddannelse, som professionshøjskolen er godkendt til at udbyde, skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg.

Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at uddannelsesudvalgene har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet. Udvalget skal således løbende og systematisk inddrages i dialogen om uddannelserne, herunder disses mål, indhold og resultater og hjælpe til at sikre, at resultaterne herfra anvendes ved tilpasning af uddannelserne med henblik på fortsat at sikre uddannelsernes relevans på arbejdsmarkedet. Udvalget skal herudover rådgive om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Uddannelsesudvalget kan herudover rådgive om andre spørgsmål, som udvalget tager op af egen drift, der vedrører uddannelsesområdet, herunder innovationspotentialer og praktikaftaler. Uddannelsesudvalget skal afgive indstillinger til bestyrelsens eller rektors godkendelse om de dele af studieordninger inden for udvalgets områder, der i henhold til lovgivning er institutionsspecifikke. Hvis uddannelsesudvalget rådgiver om fællesdelen i en studieordning inden for udvalgets områder, som udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde en given uddannelse, skal institutionen videreformidle uddannelsesudvalgets rådgivning til de øvrige udbydere, der er godkendt til at udbyde den pågældende uddannelse.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at uddannelsesudvalgets medlemmer tilsammen skal have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til. For at styrke udvalgets praksisprofil foreskriver bestemmelsen i stk. 3, at uddannelsesudvalget sammensættes således, at det afspejler det aftagende arbejdsmarked og regionale behov i forhold til uddannelsesområdet. Dette indebærer, at der i udvalget er en vis tyngde i forhold til aftagersiden, herunder personer med kendskab til regionale forhold, for de uddannelser der er tilknyttet udvalget, gennem repræsentation af private og/eller offentlige virksomheder, repræsentanter fra praktikvirksomheder eller for uddannelsernes praktikområde samt erhvervsliv og aftagerrepræsentanter, herunder arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. Professionshøjskolen kan ligeledes vælge at lade andre personer med erfaring og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til, indgå i udvalget. Endelig foreslås det i bestemmelsens stk. 4 og stk. 5, at medarbejderne ved professionshøjskolen og studerende, der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområde, fortsat skal være repræsenteret med hver to medlemmer. De medarbejdervalgte medlemmer er som hidtil beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.4.

Til nr. 13

Den foreslåede ændring af stk. 2 er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 4, der nyaffatter lovens § 5. Udviklingsarbejde og videncenterfunktioner indgår med forslaget i begrebet »forsknings- og udviklingsaktiviteter«.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.

Til nr. 14

Den foreslåede ændring, der ophæver overskriften til lovens §§ 50 og 51 om oprettelse af professionshøjskoler, er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 15, der ophæver lovens §§ 50 og 51.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.

Til nr. 15

Med forslaget ophæves lovens §§ 50 og 51 om oprettelse af professionshøjskoler. Professionshøjskolerne blev oprettet ved lov nr. 562 af 6. juni 2007 om lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Det er i bestemmelserne om oprettelse af professionshøjskoler fastsat, at professionshøjskolerne oprettes den 1. august 2007 eller snarest derefter med henblik på, at professionshøjskolerne fra den 1. januar 2008 påbegynder varetagelsen af de uddannelsesopgaver og andre opgaver, som følger af lovens kapitel 2 og deres vedtægter. Professionshøjskolerne er oprettet som selvstændige institutioner inden for den offentlige forvaltning, og bestemmelserne om oprettelse af professionshøjskoler er som følge heraf uaktuelle. Af ordenshensyn foreslås det derfor, at bestemmelserne ophæves.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.

Til nr. 16

Den foreslåede ændring, der ophæver overskriften til lovens §§ 52-56 om midlertidige bestyrelser, er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 17, der ophæver lovens §§ 52-56.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.

Til nr. 17

Med forslaget ophæves lovens §§ 52 - 56 om midlertidige bestyrelser. De midlertidige bestyrelser havde til opgave at forberede og gennemføre sammenlægningen af de institutioner, der indgik i sammenlægning med en professionshøjskole, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 15. Bestemmelserne om midlertidige bestyrelser er ikke længere aktuelle, og det foreslås derfor af ordenshensyn, at bestemmelserne ophæves.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.

Til nr. 18

Den foreslåede ændring, der ophæver overskriften til lovens §§ 57-62 om ingeniørhøjskoler, er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 19, der ophæver lovens §§ 57 - 62.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.

Til nr. 19

Med forslaget ophæves lovens §§ 57 - 62 om ingeniørhøjskoler. Det var i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser forudsat, jf. § 57 at ingeniørhøjskolerne senest i 2014 skal indgå i professionshøjskolerne. Med hjemmel i universitetslovens § 40 a godkendte ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser sammenlægningen af Ingeniørhøjskolen i Århus og Aarhus Universitet pr. 1. januar 2012. Med hjemmel i universitetslovens § 31 har ministeren efterfølgende godkendt sammenlægningen af Ingeniørhøjskolen i København og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Ingeniørhøjskolerne eksisterer således ikke mere, og det foreslås af ordenshensyn, at bestemmelserne om ingeniørhøjskoler ophæves.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.

Til nr. 20

Den foreslåede ændring, der ophæver overskriften til lovens §§ 63-66 om institutioner, der ikke indgår i en professionshøjskole, og disses ansatte og studerende, er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 21, der ophæver lovens §§ 63-66.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.

Til nr. 21

Med bestemmelserne i §§ 63-66 fastsættes overgangsforholdene for de institutioner, der ikke indgår i en professionshøjskole. Det er herunder fastsat, at de institutioner, der ikke indgår i en professionshøjskole, mister udbuds- og institutionsgodkendelse pr. 1. januar 2008. Bestemmelserne er ikke længere aktuelle, og det foreslås derfor af ordenshensyn, at bestemmelserne ophæves.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.

Til nr. 22

Den foreslåede ændring af lovens § 67, stk. 1 og 2, er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 19, der ophæver lovens § 62.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.

Til § 3

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at ingeniørhøjskolerne ikke længere eksisterer, og det foreslås af ordenshensyn at henvisningen til ingeniørhøjskoler udgår.

Til § 4

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at ingeniørhøjskolerne ikke længere eksisterer, og det foreslås af ordenshensyn at henvisningerne til ingeniørhøjskoler udgår.

Til § 5

Det foreslås med bestemmelsen, at loven træder i kraft den 1. januar 2014. Forslaget om at ændre sammensætningen af erhvervsakademiernes bestyrelser skal følges op med en ændring af vedtægternes bestemmelser herom. Det foreslås derfor, at der nedsættes et midlertidigt vedtægtsudvalg, som har til opgave at fastsætte vedtægtens regler for sammensætningen af de nye bestyrelser, der skal nedsættes pr. 1. maj 2014. Når de nye vedtægter er godkendt, er vedtægtsudvalgets opgaver udtømt.

Med bemyndigelse gives ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser mulighed for at fastsætte nærmere regler om nedsættelsen af vedtægtsudvalgene og deres opgaver.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov