Fremsat den 6. november 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen)

Forslag

til

Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven, kildeskatteloven og arbejdsmarkedsbidragsloven

(Forrentning af negativ institutskat, etablering af en godkendelsesordning for ikke-fradragsberettigede pensionsindbetalinger og tilbagebetaling m.v. af ikke-fradragsberettigede indbetalinger til ratepension i indbetalingsåret m.v.)

§ 1

I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 22. februar 2011, som ændret bl.a. ved § 15 i lov nr. 1354 af 21. december 2012 og senest ved § 7 i lov nr. 649 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 2, nr. 7, udgår »indkomstårets«.

2. I § 17, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på de renter, der tilskrives den særlige konto for negative skatter, jf. stk. 6. Beløb på den særlige konto for negativ skat, jf. stk. 6, fradrages før, der kan foretages fradrag af anden negativ skat.«

3. I § 17, stk. 1, 6. pkt., der bliver 8. pkt., ændres »4. pkt.« til: »6. pkt.«

4. § 17, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For skattepligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1, 2, 7, 8 og 10, kan negativ skat og renter efter stk. 1, 2. og 3. pkt., der ikke er fradraget i de førstkommende fem indkomstår efter indkomståret, hvor den negative skat og renterne er beregnet, udbetales, jf. dog stk. 3 og 4. Ved opgørelsen efter 1. pkt. anses renter, der er tilskrevet den særlige konto for negativ skat, for at være opstået på samme tidspunkt som den negative skat, de er beregnet af.«

5. I § 17, stk. 3, nr. 1, og stk. 4, nr. 1, ændres »indkomstår, og« til: »indkomstår,«.

6. I § 17, stk. 3, nr. 2, litra b, og stk. 4, nr. 2, litra b, ændres: »(pensionsafkastbeskatningsloven).« til: »(pensionsafkastbeskatningsloven), og«.

7. I § 17, stk. 3 og 4, indsættes som nr. 3:

»3) tilskrevne renter på den særlige konto for negativ skat, jf. stk. 6, 1. pkt.«

8. I § 17 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. For skattepligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1, 2, 7, 8 og 10, kan en del af indkomstårets negative skat opgjort efter stk. 1, 1. pkt., overføres fra den almindelige konto for negativ skat til en særlig konto for negativ skat, der forrentes årligt ved indkomstårets udløb med en rente svarende til den 5-årige rente i den af Finanstilsynet offentliggjorte diskonteringsrentekurve ved måling af forsikringsforpligtelser på den sidste hverdag i indkomståret. Den negative skat og de heraf beregnede renter forrentes ikke i udbetalingsåret efter stk. 2 eller overførselsåret efter 7. pkt. Den del af indkomstårets negative skat, der overføres efter 1. pkt., kan højst udgøre et beløb svarende til skatteværdien af den omtegningsbonus, som pensionsinstituttet i indkomståret har udloddet til pensionsberettigede i forbindelse med omtegning af en ordning med ret til rentebonus til en ordning uden garanti, en ordning med 0 pct. garanti eller en ordning med en betinget garanti uden en tilknyttet ubetinget garanti over 0 pct. For pensionskasser m.v. omfattet af § 7 opgøres skatteværdien af den udloddede omtegningsbonus efter 3. pkt. som skatteværdien af den del af beløb, der er fradraget efter § 7, stk. 2, nr. 1, og skatteværdien af direkte udbetalinger til pensionsberettigede med ordninger omfattet af § 7, stk. 2, nr. 1, jf. § 7, stk. 2, nr. 7, der kan henføres til udlodning af omtegningsbonus. For livsforsikringsselskaber m.v. omfattet af § 8 opgøres skatteværdien af den udloddede omtegningsbonus efter 3. pkt. som skatteværdien af den del af beløb, der har nedbragt beskatningsgrundlaget efter § 8, stk. 4, 1. pkt., der kan henføres til udlodning af omtegningsbonus. Saldoen på den særlige konto for negativ skat forhøjes med forrentningen af saldoen ved indkomstårets udløb og nedsættes med et beløb svarende til det beløb på den særlige konto for negativ skat, der er fradraget i indkomstårets skat efter §§ 7 eller 8, jf. stk. 1, samt det beløb, der er udbetalt fra den særlige konto for negativ skat i indkomståret, jf. stk. 2. Negativ skat og de heraf beregnede renter på den særlige konto for negativ skat, der ikke er fradraget i indkomstårets skat efter §§ 7 eller 8, jf. stk. 1, eller er udbetalt, jf. stk. 2, overføres til den almindelige konto for negativ skat i det 6. indkomstår efter indkomståret, hvor den negative skat er beregnet.«

9. § 27, stk. 5, 1. og 2. pkt., affattes således:

»Ændres et skattebeløb, der er indbetalt efter §§ 21-24 af et pensionsinstitut, forrentes forskelsbeløbet fra den 20. februar i året efter indkomståret, til betaling sker. Ændres et skattebeløb, der er indbetalt efter §§ 22-23 a af et pengeinstitut, kreditinstitut eller en kapitalpensionsfond, forrentes forskelsbeløbet fra den 8. januar i året efter indkomståret, til betaling sker.«

§ 2

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 24. maj 2013, som ændret ved § 6 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, indsættes efter »den pensionsberettigedes død,«: »idet kravet om lige store ydelser ikke gælder pensionsordninger omfattet af nr. 1,«.

2. § 20, stk. 1, nr. 5, ophæves.

3. § 20 A ophæves.

4. I § 21 A, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»Tilbagebetaling fra en pensionsordning omfattet af § 19 i samme indkomstår, hvori indbetalingen er sket, kan alene ske til den arbejdsgiver m.v., som har foretaget indbetalingen på pensionsordningen.«

5. I § 21 A, stk. 1, 4. pkt., der bliver 5. pkt., ændres »1. og 3. pkt.« til: »1. og 4. pkt.«

6. I § 21 A, stk. 1, indsættes som 7. og 8. pkt.:

»Er beløbet som nævnt i 1. pkt. overført, herunder konverteret til en aldersforsikring omfattet af § 10 A eller aldersopsparing omfattet af § 12 A før anmodningen om tilbagebetaling, sker tilbagebetalingen som nævnt i 1. pkt. fra aldersforsikringen eller aldersopsparingen af beløbet som nævnt i 1. pkt. fratrukket afgift efter § 25, stk. 1, nr. 9. § 28, stk. 2, finder ikke anvendelse for tilbagebetalingen.«

7. I § 21 A, stk. 2, indsættes som 3. og 4. pkt.:

»Tilbagebetaling eller overførsel af beløb kan ske i samme indkomstår, hvori indbetalingen er sket, eller senere indkomstår. Tilbagebetaling fra en pensionsordning omfattet af § 19 i samme indkomstår, hvori indbetalingen er sket, kan alene ske til den arbejdsgiver m.v., som har foretaget indbetalingen på pensionsordningen.«

8. I § 28, stk. 1, udgår »§ 20, stk. 1, nr. 5, eller«.

9. I § 45, stk. 2, indsættes efter »rateopsparing i pensionsøjemed«: », en aldersopsparing«.

10. Efter § 47 indsættes før afsnit II:

»Kapitel 5

Afgørelse om ikke-fradragsberettigede og ikke-bortseelsesberettigede indbetalinger

§ 48. Enhver person kan af told- og skatteforvaltningen få en afgørelse om, at indbetalinger, der er foretaget til en pensionsordning m.v. omfattet af afsnit I, § 53 A eller § 53 B, som den pågældende har ret til udbetalingerne fra, ikke er fradragsberettigede eller bortseelsesberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hverken her i landet eller i udlandet med henblik på opgørelsen af de udbetalinger fra ordningen, der efter § 20, stk. 4, § 32, stk. 1, § 53 A, stk. 5, og § 53 B, stk. 6, vil være skatte- og afgiftsfrie.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen opbevarer oplysninger om indbetalinger som nævnt i stk. 1, indtil alle udbetalinger fra pensionsordningen m.v., der kan henføres til de pågældende indbetalinger, er sket.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om oplysninger, som skal gives til told- og skatteforvaltningen til brug for afgørelsen efter stk. 1.«

11. I § 53 B, stk. 6, 3. pkt., indsættes efter »og som ikke har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst«: »her i landet eller i udlandet«.

12. § 57, stk. 1, nr. 4, ophæves.

Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 4 og 5.

§ 3

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 894 af 4. juli 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 49 D, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Tilbagebetaling til arbejdsgiveren m.v. som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 4. pkt., sker inklusive bidraget. Ved overførsel som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1 og 2, til en anden pensionskasse, et andet forsikringsselskab eller et andet pengeinstitut, sker overførslen eksklusive bidraget, idet pligten til at beregne og indeholde bidraget fastholdes hos det pensionsselskab, som oprindeligt har modtaget pensionsindbetalingen.«

§ 4

I arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. lov nr. 471 af 12. juni 2009, som ændret ved § 3 i lov nr. 1278 af 16. december 2009 og § 4 i lov nr. 1382 af 28. december 2011, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 1, nr. 4, ændres »pensionsbeskatningslovens § 19,« til: »pensionsbeskatningslovens § 19, medmindre der er sket tilbagebetaling til arbejdsgiveren m.v. som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, 3. pkt., eller stk. 2, 4. pkt.,«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.

Stk. 2. § 1, nr. 1-8, har virkning fra indkomståret 2013. Pensionsinstitutter, der har udloddet omtegningsbonus til pensionsberettigede i forbindelse med omtegning af en ordning med ret til rentebonus til en ordning uden garanti, en ordning med 0 pct. garanti eller en ordning med en betinget garanti uden en tilknyttet ubetinget garanti over 0 pct. i indkomståret 2010 til og med indkomståret 2012, kan i indkomståret 2013 overføre et beløb til den særlige konto for negativ skat svarende til beløbet opgjort efter pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 6, 3.-5. pkt., som indsat ved denne lovs § 1, nr. 8, nedsat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 1, 2. pkt. Pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 1, 4. pkt., som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. § 2, nr. 1, har virkning for pensionsordninger med løbende udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 1, der er påbegyndt udbetalt den 25. april 2012 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen foreslår at give pensionsinstitutterne mulighed for i indtil fem år at få forrentet den uudnyttede negative skat, der skyldes omtegning af gennemsnitsrenteprodukter til markedsrenteprodukter og andre produkter, der stort set svarer til markedsrenteprodukter. Formålet er at understøtte pensionsopsparernes mulighed for at foretage en sådan omtegning.

Det foreslås endvidere at indføre en ordning, der giver en pensionsopsparer mulighed for i forbindelse med indbetalingen til en pensionsordning at få en afgørelse af SKAT om, at indbetalingerne, herunder til udenlandske pensionsinstitutter, ikke har været fradragsberettigede m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det foreslås endelig at indføre regler, der eksplicit giver mulighed for, at indbetalinger til ratepension og ophørende alderspension, der ikke har været fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, enten kan udbetales til pensionsopspareren eller overføres til en fradragsberettiget pensionsordning allerede i det år, hvor indbetalingen er sket. Formålet med disse to forslag er at opnå administrative lettelser for pensionsopsparerne, pensionsinstitutterne og SKAT.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget har for det første til formål at understøtte pensionsopsparernes mulighed for at omtegne gennemsnitsrenteprodukter til markedsrenteprodukter og andre produkter, der stort set svarer til markedsrenteprodukter.

Flere pensionsinstitutter overvejer at tilbyde pensionsopsparerne at omtegne deres gennemsnitsrenteprodukter til markedsrenteprodukter m.v. Et gennemsnitsrenteprodukt er karakteriseret ved, at kundernes depoter løbende via depot­renten tilskrives et udjævnet afkast, hvor udjævningen er sket over de ufordelte midler, og et markedsrenteprodukt er i sin rene udgave en ordning, hvor opsparingens forrentning følger afkastet på de investeringer, der ligger til grund for pensionsordningen.

Af aftalen mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Forsikring & Pension om ændring af rentekurven på pensionsområdet mv. af 12. juni 2012 fremgår det, at der er enighed om, at pensionsinstitutterne fremadrettet skal arbejde for fortsat at mindske omfanget af produkter med nominel rentegaranti ved at øge kundernes muligheder for at træffe omvalg og derved komme over i markedsrenteprodukter.

Pensionsbranchen har peget på, at gældende regler i pensionsafkastbeskatningsloven kan hæmme et sådant omvalg. Dette skyldes, at tilskrivningen af omtegningsbonus til kunderne, dvs. den andel af de ufordelte midler m.v., som en kunde får tilskrevet sit depot ved omtegning af et gennemsnitsrenteprodukt til et markedsrenteprodukt m.v., medfører et underskud for pensionsinstitutterne. Underskuddet, der omregnes til negativ institutskat, kan fremføres til modregning i kommende års positive institutskat, men vil ofte ikke kunne udnyttes fuldt ud, før den resterende del af den negative institutskat udbetales efter fem år. Efter gældende regler forrentes den uudnyttede negative skat ikke i de fem år, der går, før den ofte vil kunne udbetales. Dette kan hæmme omvalget af pensionsprodukter.

For at understøtte ønsket om at øge opsparernes mulighed for at omtegne gennemsnitsrenteprodukter til markedsrenteprodukter m.v. foreslås det at ændre pensionsafkastbeskatningsloven således, at den uudnyttede negative pensionsafkastskat, der skyldes udlodning af omtegningsbonus til opsparerne, vil kunne forrentes med den af Finanstilsynet offentliggjorte 5-årige diskonteringsrente.

Lovforslaget har for det andet til formål at foretage to ændringer af pensionsbeskatningsloven med henblik på at opnå administrative lettelser for pensionsopsparerne, pensionsinstitutterne og SKAT.

Den første ændring går ud på at indføre en ordning, hvorefter en pensionsopsparer allerede i en nær tidsmæssig forbindelse med indbetalingen til en pensionsordning kan få en afgørelse af SKAT om, at indbetalingerne, herunder indbetalinger til udenlandske pensionsinstitutter, ikke har været fradrags- eller bortseelsesberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og derfor kan udbetales skatte- og afgiftsfrit. Herved opnås, at der på udbetalingstidspunktet, som typisk ligger langt ude i fremtiden i forhold til indbetalingstidspunktet, ikke vil kunne opstå tvivl om, at disse indbetalinger, der i sin tid er foretaget til ordningen, har været uden fradrags- eller bortseelsesret. Derved minimeres de ikke ubetydelige besværligheder for både pensionsopsparerne, pensionsinstitutterne og SKAT, som kan opstå, hvis den manglende fradrags- eller bortseelsesret først skal dokumenteres på udbetalingstidspunktet.

Den anden ændring går ud på at indføre mulighed for, at indbetalinger til ratepension og ophørende alderspension, der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for, enten kan udbetales til pensionsopspareren eller overføres til en fradragsberettiget pensionsordning allerede i det år, hvor indbetalingen er sket. Efter gældende ret kan udbetaling til pensionsopspareren henholdsvis overførsel til en fradrags- eller bortseelsesberettiget pensionsordning som udgangspunkt først ske efter udløbet af indkomståret.

Der foretages endvidere enkelte mindre justeringer i pensionsbeskatningsloven og i pensionsafkastbeskatningsloven.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Forrentning af negativ skat ved omtegning af gen­nem­snits­rente­produkter til markedsrenteprodukter m.v.

3.1.1. Gældende ret

Pensionsafkastskatten omfatter to elementer, nemlig institutskat og individskat. Forenklet beskrevet betaler pensionsinstitutterne institutskat af den del af formueafkastet, der ikke tilskrives opsparerne, og opsparerne betaler individ­skat af den del af formueafkastet, der tilskrives deres depot.

Ved omtegning af et gennemsnitsrenteprodukt til en ordning uden garanti, en ordning med 0 pct. garanti eller en ordning med en betinget garanti uden en tilknyttet ubetinget garanti over 0 pct. udloddes der ofte en andel af instituttets ufordelte midler m.v. til de pensionsberettigede som en omtegningsbonus. Omtegningsbonussen består af midler, der i princippet allerede er pensionsafkastbeskattet én gang. Når omtegningsbonussen udloddes til opspareren, beskattes den igen hos opspareren. Samtidig medfører udlodningen af omtegningsbonussen, at instituttet får et tilsvarende fradrag ved opgørelsen af institutskatten.

Den del af fradraget, der ikke kan anvendes til modregning i årets eventuelle positive beskatningsgrundlag, omregnes til negativ institutskat. Den negative institutskat kan fremføres til modregning i efterfølgende års positive institutskat. Men da pensionsinstitutternes ufordelte midler vil være væsentligt mindre efter omtegningen, vil institutskatten for de efterfølgende år alt andet lige være tilsvarende mindre. Den uudnyttede negative institutskat kan efter gældende regler med visse begrænsninger udbetales, såfremt den ikke er blevet fradraget i positiv institutskat i de førstkommende fem indkomstår. Den uudnyttede negative skat forrentes ikke.

3.1.2. Lovforslaget

Det foreslås at indføre en forrentning af den del af den uudnyttede negative institutskat, der svarer til skatteværdien af den omtegningsbonus, som pensionsinstituttet har udloddet til de pensionsberettigede i forbindelse med omtegning af gennemsnitsrenteordninger til ordninger uden garanti, ordninger med 0 pct. garanti eller ordninger med en betinget garanti uden en tilknyttet ubetinget garanti over 0 pct. Beløbet forrentes i maksimalt fem år indtil det indkomstår, for hvilket beløbet enten udbetales eller overføres til kontoen for almindelig uforrentet negativ skat.

Den rente, den negative skat skal forrentes med, svarer til den 5-årige rente i den af Finanstilsynet offentliggjorte diskonteringsrentekurve på den sidste hverdag i indkomståret. Renten er den rente, som pensionsinstitutterne anvender ved opgørelsen af deres pensionshensættelser og afspejler i nogen grad de nuværende rentevilkår på markedet.

Bestemmelsen foreslås indført med virkning fra og med indkomståret 2013. For pensionsinstitutter, der f.eks. har udbetalt omtegningsbonus til de pensionsberettigede i 2012, vil den uudnyttede negative skat, som denne omtegningsbonus har medført, således kunne forrentes for indkomståret 2013 og de efterfølgende tre indkomstår, hvis den negative skat ikke er modregnet i positiv skat. Uudnyttet negativ skat forrentes ikke i udbetalingsåret. I eksemplet er udbetalingsåret indkomståret 2017, selvom udbetalingen af praktiske grunde først kan foretages, når pensionsinstitutterne har foretaget deres årlige indberetning året efter indkomståret, dvs. i 2018.

3.2. Præcisering af institutbeskatning af pensionskasser

3.2.1. Gældende ret

Efter gældende regler har en pensionskasse fradrag for direkte udbetalinger af indkomstårets formueafkast til bl.a. pensionsberettigede, der er skattepligtige af udbetalingen på individniveau. Fradraget i institutbeskatningen sikrer bl.a., at formueafkastet ikke både beskattes hos pensionskassen og hos opspareren.

3.2.2. Lovforslaget

Formuleringen af bestemmelsen har givet anledning til usikkerhed om, hvorvidt pensionskassen har fradrag for udbetaling af pensionisttillæg, der både består af indkomstårets formueafkast og formueafkast, der er opsparet fra tidligere indkomstår. Det foreslås, at bestemmelsen præciseres således, at der ikke er tvivl om, at pensionskassen også har fradrag i institutskatten, hvis den f.eks. udbetaler pensionisttillæg, der er opbygget af tidligere indkomstårs formueafkast.

3.3. Forrentning af visse ansættelsesændringer

3.3.1. Gældende ret

Ved lov nr. 1354 af 21. december 2012 blev bestemmelsen om forrentning af ansættelsesændringer ændret med virkning fra og med indkomståret 2014, så ekstraordinære betalinger af skatter, som følge af ændrede skattebeløb ved ansættelsesændringer, forrentes fra samme dato som de ordinære skattebetalinger.

3.3.2. Lovforslaget

Ved en fejl blev bestemmelsen ændret således, at der fra og med indkomståret 2014, ikke er hjemmel til at forrente ændringer af angivelser, der vedrører endelig opgørelse ved ophævelse i utide, endelig opgørelse ved fraflytning og endelig opgørelse ved ophør af institutskattepligten. Det foreslås, at denne fejl rettes således, at forskelsbeløbet forrentes fra det tidspunkt og med den rente, der svarer til de ordinære skatteindbetalinger fra penge- og pensionsinstituttet, ligesom det er tilfældet ved andre ansættelsesændringer.

3.4. SKATs godkendelse af ikke-fradragsberettigede ind­be­taling­er

3.4.1. Gældende ret

Det er et bærende princip i pensionsbeskatningsloven, at den del af udbetalingen fra en fradrags- eller bortseelsesberettiget pensionsordning, der svarer til de indbetalinger på ordningen, der ikke har været helt eller delvist fradrags- eller bortseelsesberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst enten her i landet eller i udlandet, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den skattefri del af udbetalingen sker efter et krone-for-krone princip. Endvidere skal der efter samme princip heller ikke betales afgift af den del af udbetalingen eller ordningens værdi, der efter et krone-for-krone princip svarer til indbetalinger, som pensionsopspareren har foretaget på ordningen, og som der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for enten her i landet eller i udlandet.

Der gælder dog ikke indkomstskatte- og afgiftsfrihed for udbetalingen, hvis der har været fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingen, men pensionsopspareren ikke har kunnet udnytte denne ret til at opnå en skattebesparelse, f.eks. hvis pensionsopsparerens beregnede indkomstskat ikke overstiger skatteværdien af personfradraget, eller hvis indkomsten ikke udløser en indkomstskat, fordi der er sket lempelse af skatten ved ophold i udlandet. I tilfælde hvor pensionsopspareren har glemt at foretage fradrag eller få bortseelse for indbetalinger, der er omfattet af fradrags- eller bortseelsesret enten her i landet eller i udlandet, vil der heller ikke være indkomstskatte- og afgiftsfrihed for en tilsvarende del af udbetalingerne.

Med dette symmetriprincip tilstræbes, at når indbetalinger til en pensionsordning ikke har været fradrags- eller bortseelsesberettigede, skal udbetalinger, der svarer til disse indbetalinger, heller ikke indkomstbeskattes eller pålægges afgift. For pensionsindbetalinger uden fradrags- eller bortseelsesret indebærer krone-for-krone princippet, at udbetaling af afkastet af ikke-fradragsberettigede eller ikke-bortseelsesberettigede indbetalinger skal indkomstbeskattes eller pålægges afgift. I opsparingsperioden er afkastet i øvrigt blevet beskattet efter pensionsafkastbeskatningsloven.

For en række ordninger i pensionsbeskatningslovens afsnit II A, § 53 A og § 53 B, gælder, at der ikke er fradrags- eller bortseelsesret i Danmark for indbetalinger til ordningen. Ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A er kendetegnet ved, at de ikke opfylder betingelserne for, at præmier og bidrag til ordningen kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller ved, at ejeren af ordningen har givet afkald på fradragsret ved oprettelsen af ordningen. Det kan også dreje sig om ordninger, der har været godkendt som fradragsberettigede eller bortseelsesberettigede af SKAT (ordninger for vandrende arbejdstagere i pensionsbeskatningslovens § 15 D), når ordningen efter en periode på fem år ikke længere er omfattet af regelsættet om ordninger for vandrende arbejdstagere.

Udbetalinger fra disse ordninger er ud fra symmetriprincippet skattefrie. Har pensionsopspareren imidlertid haft hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst enten her i landet eller i udlandet, skal den del af udbetalingerne, der svarer til indbetalinger, som pensionsopspareren har haft hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for, beskattes.

Har pensionsopspareren i hele eller dele af den periode, hvor der er indbetalt på en ordning, været skattepligtig til udlandet, gælder der en formodning for, at der i udlandet har været fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne til pensionsordningen. Det er derfor op til pensionsopspareren eller den person, der er berettiget til udbetalingerne, at dokumentere eller sandsynliggøre, at der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne i det land, hvortil pensionsopspareren har været skattepligtig, da indbetalingerne skete, med den konsekvens, at der ikke skal betales indkomstskat eller afgift af udbetalingen. Dokumentation kan f.eks. være en erklæring fra udenlandske skattemyndigheder eller en revisorerklæring eller lignende. For at lette dokumentationskravet har SKAT udarbejdet en blanket, hvorpå en kompetent person (en advokat, en statsautoriseret eller registreret revisor, konsulent i driftsøkonomi, et medlem af Foreningen af Danske Revisorer eller en person bosiddende i det land, hvor ordningen er oprettet eller indbetalingen er sket, og som har tilsvarende kvalifikationer) kan erklære, at der i et givet land ikke har kunnet opnås fradrag m.v. for indbetalinger til ordningen. For pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, bortset fra ordninger for vandrende arbejdstagere i pensionsbeskatningslovens, der har været omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 D, vil udgangspunktet være, at der ikke er fradrags- eller bortseelsesret for indbetalinger ved opgørelsen af skattepligtig indkomst i udlandet henset til, at der ikke er fradrags- eller bortseelsesret for indbetalinger til sådanne ordninger ved opgørelsen af skattepligtig indkomst i Danmark. Det skyldes, at når et land skal tage stilling til, om det vil indrømme fradrags- eller bortseelsesret for indbetalinger til en ordning i et andet land, vil det givetvis lægge afgørende vægt på, om det pågældende andet land selv indrømmer fradrags- eller bortseelsesret for indbetalinger til ordningen. Dermed er det praktiske udgangspunkt for pensionsinstitutterne, at de lægger til grund, at der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret i udlandet, medmindre de positivt er bekendt med, at der har været fradrags- eller bortseelsesret.

Krav om dokumentation for manglende fradrags- eller bortseelsesret gælder også, selvom indbetalingerne ligger langt tilbage i tid. Forelægger pensionsopspareren eller den person, der modtager udbetalingerne, ikke en sådan dokumentation, vil der ske beskatning af den del af udbetalingen, der svarer til samtlige indbetalinger, der er sket, mens pensionsopspareren var skattepligtig i udlandet. Den del af udbetalingen, der svarer til det afkast, der har været i ordningens løbetid, er dog ikke skattepligtig. For pensionsopsparere, der er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, er afkastet beskattet løbende efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, medmindre den pågældende er anset for at være hjemmehørende i udlandet.

For en række andre ordninger i pensionsbeskatningslovens afsnit II A, § 53 B, gælder, at ordningen skal være oprettet, mens forsikringstageren eller den pensionsberettigede ikke var fuldt skattepligtig til Danmark, eller mens den pågældende var fuldt skattepligtig til Danmark, men efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst var hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland. Samtlige indbetalinger til pensionsordningen m.v. skal være fratrukket i positiv skattepligtig indkomst i overensstemmelse med skattelovgivningen i den stat, hvor forsikringstageren eller den pensionsberettigede var skattepligtig til respektive hjemmehørende i på indbetalingstidspunktet. Er indbetalingerne foretaget af en arbejdsgiver, skal indbetalingerne i overensstemmelse med skattelovgivningen i den stat, hvor forsikringstageren eller den pensionsberettigede var skattepligtig til respektive hjemmehørende i på indbetalingstidspunktet, ikke være medregnet i forsikringstagerens eller den pensionsberettigedes skattepligtige indkomst.

Udbetalinger fra sådanne ordninger medregnes ud fra symmetriprincippet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Udbetalinger skal dog ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, de efter et krone-for-krone princip modsvarer indbetalinger, der er sket efter, at forsikringstageren er blevet fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Danmark. Det gælder f.eks. ordninger, der har været godkendt som fradragsberettigede eller bortseelsesberettigede af SKAT (ordninger for vandrende arbejdstagere i pensionsbeskatningslovens § 15 D), når ordningen efter en periode på fem år ikke længere er omfattet af regelsættet om ordninger for vandrende arbejdstagere.

3.4.2. Lovforslaget

Det foreslås at indføre en ordning, der går ud på, at en pensionsopsparer kan få en afgørelse af SKAT om, at nærmere angivne indbetalinger til en pensionsordning ikke er fradrags- eller bortseelsesberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Har indbetalinger ikke været fradrags- eller bortseelsesberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, er konsekvensen, at udbetalinger fra ordningen, der kan henføres til sådanne indbetalinger, er skatte- og afgiftsfrie. Udbetalinger fra en ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A vil dog være helt skattefrie.

Formålet med SKATs afgørelse er at vurdere de indbetalinger, der ikke er fradrags- eller bortseelsesberettigede, med henblik på en opgørelse af, hvor stor en del af udbetalingerne, der til sin tid kan udbetales skatte- og afgiftsfrit. SKAT vil i afgørelsen tage stilling til, om en indbetaling er fradrags- eller bortseelsesberettiget ved opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst, men det er ikke i sig selv formålet. SKAT kan eventuelt allerede på tidspunktet, hvor pensionsopspareren anmoder om en afgørelse, have taget stilling til dette. Det vil dog kun kunne være tilfældet, når indbetalingen kan påvirke opgørelsen af dansk skattepligtig indkomst.

Det forventes, at SKATs afgørelser i mange tilfælde vil vedrøre indbetalinger, der ikke er fradrags- eller bortseelsesberettigede ved opgørelsen af dansk skattepligtig indkomst og heller ikke er det ved opgørelsen af udenlandsk skattepligtig indkomst. I disse tilfælde tager SKAT ikke stilling til, om der er fradrags- eller bortseelsesret i et andet land efter dette lands skatteregler, idet den skattemæssige behandling af indbetalingen er et anliggende mellem skattemyndigheden i det pågældende land og pensionsopspareren. SKAT tager alene stilling til, om de oplysninger om, at der ikke er fradrags- eller bortseelsesret, som de udenlandske skattemyndigheder eller eventuelt revisorer m.v. har givet, er tilstrækkelig dokumentation for, at der til sin tid ikke er indkomstskat eller afgift af den del af udbetalingerne fra ordningen, der svarer til disse indbetalinger.

Baggrunden for forslaget er, at det, når udbetaling fra pensionsordningen begynder, kan være vanskeligt for pensionsopspareren at dokumentere, at der er sket indbetalinger til en pensionsordning uden fradrags- eller bortseelsesret. Den foreslåede ordning vil på udbetalingstidspunktet dermed blive en administrativ lettelse for pensionsopspareren og på længere sigt også for SKAT.

I mange tilfælde vil hverken pensionsopspareren eller skattemyndigheden have oplysninger om meget gamle indbetalinger og den skattemæssige behandling heraf. Jo længere perioden er mellem indbetalings- og udbetalingstidspunktet (helt op til ca. 50 år), jo vanskeligere vil det være for pensionsopspareren på udbetalingstidspunktet at fremskaffe oplysninger om indbetalingerne og disses skattemæssige behandling og tilsvarende for skattemyndigheden at kontrollere de oplysninger, som pensionsopspareren kommer med. Er en indbetaling sket for mange år siden, og har pensionsopspareren efter, at indbetalingen er sket, tillige ikke haft nogen tilknytning til det pågældende land, kan det i praksis blive umuligt at fremskaffe dokumentation for, at en indbetaling, der er foretaget for mange år siden, ikke har været fradrags- eller bortseelsesberettiget.

Mangler der afgørende oplysninger om en indbetaling og dens skattemæssige behandling, der kan danne grundlag for SKATs afgørelse, vil SKATs afgørelse om skatte- og afgiftspligten af udbetalinger afspejle dette. Kan pensionsopspareren ikke dokumentere, at en indbetaling til ordningen faktisk ikke har været fradrags- eller bortseelsesberettiget, bliver konsekvensen, at disse indbetalinger, der er sket uden fradrags- eller bortseelsesret, på udbetalingstidspunktet bliver beskattet eller pålagt afgift.

Med den foreslåede ordning opnås, at både pensionsopspareren og SKAT allerede på et tidspunkt, der ligger så tæt som muligt på tidspunktet for indbetalingerne, kan få fastlagt de indbetalinger, der ikke har været fradrags- eller bortseelsesberettigede. Det medvirker til at eliminere de nuværende problemer med hensyn til at skulle fremskaffe dokumentation eventuelt mange år efter, at indbetalingen er sket, og kan fjerne tvivlen om, hvorvidt et beløb svarende til indbetalingerne vil blive anset for skatte- og afgiftsfrit på udbetalingstidspunktet.

Hensigten med den foreslåede ordning er således for det første at opnå administrative lettelser for dels pensionsopsparerne, dels SKAT. Ordningen forventes at give administrative lettelser for SKAT, også når der tages højde for den administrative belastning for SKAT, som SKAT vil blive påført i forbindelse med at træffe afgørelser samt skulle opbevare og anvende disse ved fremtidige udbetalinger. Navnlig i en overgangsperiode kan den administrative belastning af SKAT blive betydelig, idet det foreslås, at SKAT skal kunne træffe afgørelser for indbetalinger uanset, hvornår de er sket. Den administrative belastning for SKAT lige efter, at ordningen er indført, forventes imidlertid at blive mere end opvejet af den administrative lettelse, som SKAT senere vil opnå, når SKAT på det tidspunkt, hvor udbetalinger fra en sådan ordning begynder, ikke skal bruge ressourcer på at kontrollere (gamle) oplysninger. Pensionsopspareren må dog selv kontakte SKAT, inden udbetaling fra ordningen begynder med henblik på, at pensionsselskabet får besked om, hvor meget der f.eks. pr. år eller pr. måned kan udbetales skatte- og afgiftsfrit.

For det andet er hensigten med ordningen at løse det problem, der består i, at pensionsopspareren kan risikere at blive beskattet af udbetalinger, selvom disse skal henføres til ikke-fradragsberettigede indbetalinger, men pensionsopspareren ikke kan dokumentere dette.

I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget om en godkendelsesordning er Skatteministeriet blevet opmærksom på, at pensionsbeskatningslovens symmetriprincip, hvorefter fradragsret for indbetalinger modsvares af skattepligt af udbetalinger og omvendt, ikke er fuldt gennemført, for så vidt angår pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 B. Det er ikke tilsigtet. Det foreslås derfor at ændre pensionsbeskatningslovens § 53 B, så symmetriprincippet også fuldt ud gælder for ordninger omfattet af den nævnte regel.

3.5. Tilbagebetaling og overførsel til en anden pensions­ord­ning i indbetalingsåret af ikke-fradrags­beret­tige­de ind­be­ta­ling­er

3.5.1. Gældende ret

Efter pensionsbeskatningslovens § 21 A har en pensionsopsparer ret til afgiftsfrit at få udbetalt de indbetalinger til en kapitalpension (kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed), der ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, enten fordi indbetalingen overstiger pensionsopsparerens personlige indkomst, eller fordi den årlige beløbsgrænse for indskud på kapitalpension er overskredet, eller fordi pensionsopspareren i et tidligere indkomstår efter opnåelse af pensionsudbetalingsalderen har modtaget udbetalinger fra en kapitalpension mod betaling af en afgift på 40 pct.

Fra og med indkomståret 2013 er fradragsretten for indbetalinger til kapitalpension afskaffet, bortset fra enkelte overgangsregler. Er der således tale om indbetalinger til en privatoprettet kapitalpension eller indbetalinger, der er foretaget af en arbejdsgiver til en arbejdsgiveradministreret kapitalpension, og som pensionsopspareren er blevet beskattet af, kan pensionsopspareren få tilbagebetalt det beløb, som vedkommende ikke har fået fradrag for eller har skullet medregne ved opgørelsen af den personlige indkomst. Pensionsopspareren kan i stedet vælge at få sådanne indbetalinger overført til en fradragsberettiget ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, dog bortset fra aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum (hvor der ikke er fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne), ligeledes uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Overførsel til en anden pensionsordning har virkning for det indkomstår, hvori indbetalingen til kapitalpensionen er sket. Det bemærkes, at det ikke altid er muligt at foretage en tilbagebetaling til arbejdsgiveren eller udbetaling til pensionsopspareren, idet dette afhænger af overenskomsten eller pensionsaftalen. Ofte kan der, medmindre der indtræder en forsikringsbegivenhed, ikke ske udbetaling hverken i indbetalingsåret eller i efterfølgende år frem til pensionsalderen.

Det samme gælder for indbetalinger til en ratepensionsordning (rateopsparing i pensionsøjemed og rateforsikring i pensionsøjemed) og ophørende alderspension. Indbetalinger til en sådan ordning, der ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, eller som skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, fordi beløbsgrænsen for indskud på ratepension og ophørende alderspension (50.000 kr. i 2013-niveau) er overskredet, kan overføres til en anden ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, dog bortset fra aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, eller tilbagebetales uden, at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling.

For at pensionsinstituttet afgiftsfrit kan tilbagebetale eller overføre indbetalinger på en pensionsordning, der ikke er fradrags- eller bortseelsesret for, til en fradragsberettiget pensionsordning, er det en forudsætning, at der foreligger en årsopgørelse for pensionsopspareren for det indkomstår, hvori der er sket indbetalinger over beløbsgrænsen, eller at det på anden måde er dokumenteret, at indbetalingen er uden fradrags- eller bortseelsesret, jf. dog nedenfor om indbetalinger til kapitalpension. Dette krav er begrundet i hensynet til pensionsinstitutterne, idet pensionsinstituttet over for statskassen er ansvarlig for, at der ikke er tilbageholdt afgift, eller at afgift er tilbageholdt med et for lavt beløb. Det indebærer som udgangspunkt, at indbetalinger uden fradrags- eller bortseelsesret tidligst kan tilbagebetales til pensionsopspareren eller overføres til en anden pensionsordning i året efter det år, hvori indbetalingen er sket.

Med virkning fra og med indkomståret 2013 er der indført en regel om, at beløb, der er indbetalt til en kapitalpension (kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed), kan tilbagebetales til pensionsopspareren eller overføres til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, bortset fra aldersopsparing, aldersforsikring og supplerende engangssum, allerede i samme indkomstår, hvori indbetalingen er sket. Baggrunden for reglen er, at afskaffelsen af fradrags- og bortseelsesretten for indbetalinger til kapitalpension fra indkomståret 2013 indebærer, at pensionsinstitutterne som hovedregel (idet der gælder overgangsregler om, at der i en periode fortsat kan indbetales til en kapitalpension med bortseelsesret) ikke vil være i tvivl om, at indbetaling i indkomståret 2013 eller senere til en kapitalpension uanset størrelsen er uden fradrags- eller bortseelsesret.

Den adgang til tilbagebetaling og overførsel, der er indført vedrørende indbetalinger til kapitalpension med virkning fra indkomståret 2013, kan føre til tvivl om, hvorvidt der gælder en tilsvarende adgang for indbetalinger til ratepension og ophørende alderspension.

3.5.2. Lovforslaget

Med lovforslaget indføres der derfor eksplicit mulighed for, at indbetalinger til en ratepensionsordning eller ophørende alderspension, der ikke er fradrags- eller bortseelsesret for, kan tilbagebetales til pensionsopspareren eller overføres til en anden fradragsberettiget pensionsordning uden betaling af afgift allerede i det indkomstår, hvori indbetalingen er sket.

Forslaget er begrundet med hensynet til, at der hurtigst muligt efter, at indbetalingerne er sket, kan foretages de nødvendige korrektioner af den enkelte pensionsopsparers pensionsforhold. Hertil kommer, at det i mange situationer kan være uforståeligt for den enkelte pensionsopsparer, at korrektionerne først kan foretages på et tidspunkt, der kan ligge op til et år efter tidspunktet for indbetalingen, når det i øvrigt står klart, at der ikke er fradrags- eller bortseelsesret for den. Endelig vil en korrektion allerede i indbetalingsåret betyde, at ændringen indgår korrekt i pensionsopsparerens årsopgørelse for indbetalingsåret, og at en korrektion af denne ikke længere er nødvendig.

Det foreslås eksplicit at give mulighed for, at indbetalinger til en ratepensionsordning eller ophørende alderspension, der ikke er fradrags- eller bortseelsesret for, fordi beløbsgrænsen på 50.000 kr. (2013-niveau) er overskredet, kan tilbagebetales til pensionsopspareren eller overføres til en anden fradragsberettiget pensionsordning uden betaling af afgift allerede i det indkomstår, hvori indbetalingen er sket. Tilbagebetaling i indbetalingsåret fra en arbejdsgiveradministreret ratepensionsordning kan dog kun ske til den arbejdsgiver m.v., der har foretaget indbetalingerne på ordningen.

Den foreslåede overførsel eller tilbagebetaling kan som efter gældende ret kun ske, såfremt pensionsaftalen giver mulighed for det. Overførslen eller tilbagebetalingen vil som efter gældende ret ske på pensionsopsparerens anmodning.

Overførslen eller tilbagebetalingen sker på pensionsinstituttets og pensionsopsparerens eget ansvar. Hvis det efterfølgende viser sig, at beløbsgrænsen på 50.000 kr. (2013-niveau) ikke er overskredet, og at indbetalingen altså har været fradrags- eller bortseelsesberettiget, vil overførslen eller tilbagebetalingen være uden hjemmel i overførsels- og tilbagebetalingsreglen i pensionsbeskatningslovens § 21 A.

Hvis beløbet er tilbagebetalt til pensionsopspareren, vil der herefter skulle beregnes afgift af udbetalingen efter pensionsbeskatningslovens § 29, idet der vil være tale om en førtidig udbetaling, som vil skulle afgiftsbelægges med 60 pct.

Hvis beløbet er overført til en anden fradragsberettiget pensionsordning, dvs. til en livsvarig alderspension, skal der som udgangspunkt ikke betales afgift efter pensionsbeskatningsloven. Der vil i stedet være tale om en deloverførsel af en ratepension til en livsvarig alderspension efter pensionsbeskatningslovens§ 41, som vil ske uden skattemæssige konsekvenser. Er der tale om en ratepension oprettet inden 1983, vil deloverførslen dog skulle behandles som en førtidig udbetaling, som skal afgiftsbelægges efter pensionsbeskatningsloven.

Efter gældende ret skal pensionsinstituttet både ved tilbagebetaling og ved overførsel efter pensionsbeskatningsloven foretage indberetning til SKAT om overførslen eller tilbagebetalingen, ligesom instituttet vil skulle foretage ordinær indberetning af den oprindelige indbetaling. Der foreslås ikke ændringer heri.

Efter arbejdsmarkedsbidragsloven skal pensionsinstituttet beregne og indeholde arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Ved tilbagebetalinger og overførsler allerede i det indkomstår, hvor indbetalingen på ratepensionen er sket, stiller det visse krav til håndteringen af dette arbejdsmarkedsbidrag, således at det beregnes korrekt.

Ved overførsel til et andet pensionsinstitut skal det således sikres, at ikke både det afgivende og det modtagende pensionsinstitut beregner arbejdsmarkedsbidrag af indbetalingen, dvs. både i forbindelse med indbetalingen til det afgivende institut og ved overførslen til det modtagende institut.

Ved tilbagebetaling fra en arbejdsgiveradministreret ratepension skal det i øvrigt sikres, at der sker korrekt indeholdelse af kildeskat, idet der i første omgang teknisk er blevet bortset fra pensionsindbetalingen i den ansattes indkomst, selvom der ikke er bortseelsesret for indbetalingen, fordi beløbsgrænsen er overskredet. Tilsvarende skal det sikres, at arbejdsmarkedsbidraget, som umiddelbart er blevet beregnet og indeholdt af pensionsinstituttet, håndteres korrekt ved tilbagebetalingen.

Der foreslås derfor i kildeskatteloven indsat regler, som tager hånd om disse udfordringer. Der henvises til de specielle bemærkninger til den foreslåede ændring af kildeskatteloven.

For så vidt angår kapitalpension (kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed), er der med virkning fra indkomståret 2013 indført adgang til tilbagebetaling eller overførsel til en anden pensionsordning allerede i samme indkomstår, som indbetalingen er sket i. Der er ved udformningen af denne regel imidlertid ikke reguleret specifikt for indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat i en arbejdsgiveradministreret kapitalpension. I praksis foretager pensionsinstitutterne ikke tilbagebetaling af indbetalinger til en arbejdsgiveradministreret kapitalpension allerede i indbetalingsåret, men først når der foreligger en årsopgørelse for indbetalingsåret, der dokumenterer, at indbetalingerne, der nu er en del af den ansattes skattepligtige løn, er blevet beskattet. Det er i øvrigt langt fra altid muligt at foretage en tilbagebetaling til arbejdsgiveren eller udbetaling til pensionsopspareren, idet dette afhænger af overenskomsten eller pensionsaftalen.

Det kan ikke udelukkes, at der i enkelte tilfælde alligevel sker tilbagebetaling af indbetalinger allerede i indbetalingsåret direkte til den ansatte. Dette får forskellige konsekvenser for arbejdsmarkedsbidrag og A-skat helt afhængigt af, om arbejdsgiveren har indeholdt arbejdsmarkedsbidrag og A-skat af indbetalingen eller ej.

Selvom fradrags- og bortseelsesretten for indbetalinger til kapitalpension er afskaffet med virkning fra indkomståret 2013, bortset fra særlige overgangstilfælde, skal arbejdsgiveren ikke indeholde arbejdsmarkedsbidrag og A-skat af beløb, der indbetales til kapitalpension, jf. SKATs nyhedsbrev af 30. december 2012 om indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ved arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Der er derfor ikke umiddelbart risiko for, at både pensionsinstituttet og arbejdsgiveren indeholder arbejdsmarkedsbidrag af det indbetalte beløb. I sjældne tilfælde vil det dog kunne forekomme, at arbejdsgiveren, fordi der ikke er bortseelsesret for indbetalinger til kapitalpension, rent faktisk indeholder arbejdsmarkedsbidrag og A-skat af det indbetalte beløb. Konsekvensen er, at der bliver pålagt dobbelt arbejdsmarkedsbidrag, og at det sker på to forskellige grundlag.

I de formentlig få tilfælde, hvor sådanne indbetalinger sker, vil problemet med arbejdsmarkedsbidraget skulle håndteres ved, at pensionsopspareren/den ansatte retter henvendelse til arbejdsgiveren, der herefter tilbagefører arbejdsmarkedsbidraget til den ansatte.

Hvor arbejdsgiveren fortsat indbetaler på en arbejdsgiveradministreret kapitalpension uden indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, som om indbetalingen er bortseelsesberettiget for den ansatte, vil pensionsinstituttet indeholde arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiverens pensionsindbetaling, men der vil ikke være indeholdt A-skat af beløbet. Konsekvensen er, at pensionsopspareren ved årsopgørelsen bliver pålignet en restskat.

Det foreslås fra indkomståret 2014 at indføre samme regler for tilbagebetaling af arbejdsgiveradministreret kapitalpension, som foreslås for arbejdsgiveradministreret ratepension. Det indebærer, at tilbagebetaling af indbetalinger på arbejdsgiveradministreret kapitalpension, der sker i indbetalingsåret, skal ske til den arbejdsgiver, der har foretaget indbetalingen, med henblik på at sikre, at arbejdsmarkedsbidrag og A-skat indeholdes og afregnes korrekt.

3.6. Tjenestemandspension skal ikke opfylde krav om, at ydel­serne skal være lige store

3.6.1. Gældende ret

Det er i pensionsbeskatningsloven et krav til en pensionsordning med løbende udbetalinger, at ordningen skal gå ud på at sikre pension i form af lige store løbende ydelser.

Formålet med kravet om, at de løbende ydelser skal være lige store, er at hindre, at livsvarig alderspension og ophørende alderspension kan udformes således, at der udbetales en forhøjet ydelse i begyndelsen af udbetalingsforløbet og fra et nærmere fastsat tidspunkt i forløbet herefter en lavere ydelse. En sådan udbetalingsprofil for ydelserne fandtes dels ikke at harmonere med loftet for fradrag for indbetalinger til ratepension og ophørende alderspension, der er på 50.000 kr. (100.000 kr. for 2010 og 2011). Målsætningen med fradragsloftet er i videst muligt omfang at fremme egenforsørgelse i hele alderdommen i form af livsvarig alderspension fremfor kun i den første del af alderdommen i form af ratepension og ophørende alderspension. Dels harmonerede udbetalingsprofilen, såfremt den blev anvendt på en ophørende alderspension, ikke med kravet om, at den ophørende alderspension skal udbetales over mindst 10 år. Med muligheden for forhøjede ydelser i begyndelsen af forløbet ville dette krav kunne udvandes væsentligt.

Kravet om lige store løbende ydelser er opfyldt, hvis pensionsinstituttets beregningsgrundlag på det tidspunkt, hvor udbetalingen af ydelserne starter, forventes at medføre lige store ydelser over hele ordningens udbetalingsperiode.

Ved beregningen af ydelserne kan pensionsinstituttet benytte en rente, der maksimalt må svare til den til Finanstilsynet senest meddelte nyplaceringsrente for obligationer og pantebreve, plus 1,5 procentpoint, fratrukket PAL-skattesatsen (15,3 pct.). Den senest udmeldte nyplaceringsrente for obligationer og pantebreve udgør 4 pct. Den maksimale beregningsrente udgør 5 pct. minus PAL-skattesatsen, dvs. 4,6585 pct.

Kravet om lige store løbende ydelser gælder for pensionsordninger med løbende udbetalinger, hvor udbetalingen starter den 25. april 2012 eller senere. Til og med 2016 kan pensionsinstitutterne dog anvende en beregningsrente på op til 4,6585 pct. ved beregning af pensionsydelserne, uanset at denne beregningsrente eventuelt overstiger den maksimale rente.

3.6.2. Lovforslaget

Det foreslås, at tjenestemandspension ikke skal opfylde kravet om lige store ydelser. Formålet er alene at sikre, at beskatningen af den udbetalte tjenestemandspension fortsat sker med hjemmel i pensionsbeskatningsloven. Formålet med kravet om lige store ydelser er at hindre pensionskassernes og livsforsikringsselskabernes mulighed for at udforme udbetalingsprofilen i en pensionsordning med løbende udbetalinger på en måde, der ikke harmonerer med formålet med fradragsloftet på årligt 50.000 kr. for indbetalinger til ratepension og ophørende alderspension og med kravet til ophørende alderspensioner om en udbetaling over mindst ti år.

Som pensionsbeskatningsloven er formuleret, er pensioner, som udbetales af det offentlige som følge af tidligere ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens, regionernes eller kommunernes tjeneste (tjenestemandspensioner) også omfattet af kravet om lige store ydelser. Det har dog ikke været hensigten med indførelsen af kravet om lige store ydelser, jf. ovenfor, at tjenestemandspensionen skal opfylde kravet. For det første er tjenestemandspensionen lovreguleret, og det har den været i mange år. Da der for det andet ikke sker indbetalinger til afdækning af tjenestemandspensionsforpligtelserne, kan udformningen af tjenestemandspensionssystemet ikke have til formål at omgå det fradragsloft for indbetalinger til ratepension og ophørende alderspension, der er indført med virkning fra 2010. For det tredje er den tekniske udformning af kravet om lige store ydelser, hvorefter der anvendes en maksimal renteforudsætning ved beregningen af livsvarige og ophørende livsforsikrings- og pensionskasseydelser, tydeligvis ikke tiltænkt at skulle gælde tjenestemandspensionen, hvis udbetalingsprofil i stedet er funderet på lov.

3.7. Tilbagebetaling af pensionsafgift efter overførsel eller konvertering af kapitalpension til aldersforsikring eller aldersopsparing

3.7.1. Gældende ret

Ved overførsel af beløb fra en fradragsberettiget kapitalpension til en aldersopsparing eller aldersforsikring skal der betales pensionsafgift af hele det overførte beløb. Det gælder også den del, der modsvarer indbetalinger, der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for. Pensionsopspareren vil dog kunne få sådanne beløb udbetalt afgiftsfrit (eller overført til en anden fradragsberettiget pensionsordning) før overførslen eller konverteringen. Dermed er der symmetri i den skattemæssige behandling af den ikke-fradragsberettigede indbetaling, samtidig med, at der ikke tilflyder aldersforsikringen eller aldersopsparingen midler i strid med loftet for årlige indbetalinger på aldersforsikringer og aldersopsparinger på 27.600 kr. (2013-niveau).

Det er dog også muligt efter afgiftsberigtigelsen af kapitalpensionen at få den betalte afgift tilbagebetalt fra SKAT. Det forudsætter, at der samtidig sker en tilbagebetaling af det beløb, der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for, og som er overført eller konverteret til aldersforsikringen eller aldersopsparingen. Muligheden fremgår imidlertid ikke eksplicit af pensionsbeskatningsloven.

3.7.2. Lovforslaget

Det foreslås at ændre pensionsbeskatningsloven, så det udtrykkeligt fremgår, at tilbagebetaling af et ikke-fradrags- eller bortseelsesberettiget beløb kan ske også efter, at en kapitalpension er blevet overført eller konverteret til en aldersforsikring eller aldersopsparing. Dermed sikres det, at pensionsopsparere, der i 2012 eller tidligere år er kommet til at indbetale mere end 46.000 kr. til kapitalpension, men som ikke har fået det overskydende, ikke-fradragsberettigede beløb tilbagebetalt eller overført efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, før kapitalpensionen er konverteret til aldersforsikring eller aldersopsparing, vil kunne få det overskydende beløb tilbagebetalt. Den ved konverteringen betalte afgift af beløbet tilbagebetales fra SKAT. Samtidig foreslås det, at det ikke er det fulde beløb, som der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for, der skal tilbagebetales fra aldersforsikringen eller aldersopsparingen, men alene beløbet fratrukket afgiften heraf i forbindelse med overførslen eller konverteringen, idet afgiften som nævnt tilbagebetales fra SKAT.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Samlet set skønnes lovslaget at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 30 mio. kr. i 2013 og ca. 40 mio. kr. i 2014. Forslaget skønnes at medføre et varigt mindreprovenu på ca. 5 mio. kr. årligt efter automatisk tilbageløb på moms og afgifter. Mindreprovenuet kan henføres til den foreslåede forrentning af negativ skat ved omtegning af gennemsnitsrenteprodukter til markedsrenteprodukter m.v. Lovforslagets øvrige elementer har ingen nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Lovforslaget har ingen provenumæssige konsekvenser for kommunerne og regionerne.

Med lovforslaget foreslås en forrentning i perioden frem til udbetalingstidspunktet af den del af den uudnyttede negative institutskat, der svarer til omtegningsbonussen.

Omtegningsbonussen er en del af de ufordelte midler, og pensionsbranchen har oplyst, at de ufordelte midler ultimo 2011 udgjorde ca. 200 mia. kr. Det er beregningsteknisk forudsat, at ¼ af de ufordelte midler på sigt vil blive udloddet som omtegningsbonus. Det svarer til, at omtegninger isoleret set medfører et negativt grundlag for beregning af institutskat på ca. 50 mia. kr. Det er endvidere forudsat, at 1/3 af det negative grundlag på ca. 50 mia. kr. løbende vil blive modregnet i årets positive afkast, der beskattes på institutniveau. Dermed forudsættes 2/3 af det negative grundlag, som skønnes at opstå som følge af omtegninger - svarende til et grundlag på ca. 33 mia. kr. - ikke at kunne fradrages i løbende positivt afkast på institutniveau. Skatteværdien af den negative institutskat, der forventes ikke at kunne blive modregnet i det løbende positive afkast, svarer til ca. 5 mia. kr.

Der findes ingen præcise oplysninger om, hvorledes den negative institutskat på ca. 5 mia. kr. vil fordele sig henover indkomstårerne, men på baggrund af oplysninger fra pensionsbranchen er det forudsat, at den negative institutskat fordeler sig med 1 mia. kr. i 2012 og 2 mia. kr. i hvert af årene 2013 og 2014.

Det skønnes på denne baggrund, at forrentningen af negativ institutskat, der kan henføres til omtegningsbonusser, medfører et umiddelbart mindreprovenu på ca. 30 mio. kr. i 2013 og ca. 40 mio. kr. i 2014. Den varige virkning skønnes at udgøre et årligt mindreprovenu på ca. 5 mio. kr. efter automatisk tilbageløb på moms og afgifter. Det er forudsat, at forrentningen af den negative institutskat først bliver forbrugt i forbindelse med, at pensionsudbetalingerne sker. Typisk vil pensionsudbetalingerne ske over en længere årrække, og tilbageløbet er derfor kun indregnet i varig virkning.

For finansåret 2014 er mindreprovenuet 30 mio. kr., da pensionsafkastskatten betales i året efter indkomståret udløb, og det er forudsat, at rentetilskrivningen, modsat den negative institutskat, der kan henføres til omtegningsbonussen, vil blive modregnet i årets positive afkast.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Det skønnes med nogen usikkerhed, at forslaget om tilbagebetaling og overførsel til en anden pensionsordning i indbetalingsåret af ikke-fradragsberettigede indbetalinger vil medføre en engangsudgift for SKAT på knap 2 mio. kr. til IT-udvikling.

Godkendelsesordningen af ikke-fradragsberettigede pensionsindbetalinger forventes at give administrative lettelser for SKAT. I en overgangsperiode kan den administrative belastning af SKAT blive betydelig, hvilket dog forventes at blive mere end opvejet af den administrative lettelse, som SKAT senere vil opnå, når SKAT på det tidspunkt, hvor udbetalinger fra en sådan ordning begynder, ikke skal bruge ressourcer på at kontrollere gamle oplysninger.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forrentningen af den negative institutskat vil i nogen grad betyde, at det bliver mere økonomisk fordelagtigt for pensionsinstitutterne at tilbyde pensionsopsparerne at omlægge deres gennemsnitsrenteprodukter til markedsrenteprodukter.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering vurderer, at forslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Den foreslåede godkendelsesordning af ikke-fradragsberettigede indbetalinger vil medvirke til at eliminere de nuværende problemer for pensionsopsparerene med hensyn til at fremskaffe dokumentation herfor eventuelt mange år efter, at indbetalingen er sket.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Cevea, Cepos, Danske Regioner, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Dansk Aktionærforening, Datatilsynet, Den Danske Skatteborgerforening, DI, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Finanstilsynet, Finansrådet, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR-danske revisorer, FTF, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Moderniseringsstyrelsen, Pensionsstyrelsen, Borger- og retssikkerhedschefen, SKAT, SRF Skattefaglig Forening, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, Videncentret for Landbrug og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende regler har en pensionskasse bl.a. fradrag for direkte udbetalinger af indkomstårets formueafkast til nogle grupper af pensionsberettigede, som er oplistet i bestemmelsen. Der er tale om opsparere, der enten er skattepligtige på individniveau, eller som er fritaget for pensionsafkastskat, f.eks. fordi de ikke er fuldt skattepligtige og hjemmehørende i Danmark eller Grønland, eller fordi de har en pensionsordning, der ikke er pensionsafkastskattepligtig.

Ved udbetaling af formueafkastet til en pensionsopsparer med en skattepligtig ordning beskattes opspareren af udbetalingen efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 4 eller 4 a, uanset om udbetalingen er opbygget af indkomstårets eller tidligere års formueafkast, hvis opspareren er fuldt skattepligtig og hjemmehørende her til landet eller Grønland, ligesom det ville have været tilfældet, hvis formueafkastet i stedet var blevet tilskrevet opsparerens depot.

Hensigten med institutbeskatningen af pensionskassen er, at det skal være en midlertidig beskatning, indtil formueafkastet overføres til pensionsopsparerne, hvor den endelige beskatning sker, jf. bemærkningerne til bestemmelsen (lovforslag nr. L 10 af 28. november 2007 til pensionsafkastbeskatningslov). Bestemmelsen om beskatning af pensionskassen er derfor bygget op på en måde, så der bl.a. gives fradrag i institutbeskatningen, når formueafkastet beskattes hos opspareren. Herved undgås, at formueafkastet beskattes både hos pensionskassen og hos opspareren.

Formuleringen af bestemmelsen har givet anledning til usikkerhed om, hvorvidt pensionskassen har fradrag for udbetaling af pensionisttillæg, der både kan bestå af indkomstårets formueafkast og formueafkast, der er opsparet fra tidligere indkomstår.

Fradraget i institutbeskatningen bør ikke være afhængigt af, om det afkast, der udbetales til kunden, stammer fra indkomstårets formueafkast eller fra tidligere års formueafkast. Det foreslås derfor, at bestemmelsen præciseres således, at der ikke er tvivl om, at pensionskassen også får fradrag i institutskatten, hvis den f.eks. udbetaler pensionisttillæg til pensionsopsparere, der er opbygget af tidligere indkomstårs formueafkast.

Til nr. 2

Der er tale om en ændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 8, om forrentning af negativ skat ved omtegning af gennemsnitsrenteprodukter til markedsrenteprodukter m.v.

Med forslaget udvides adgangen til at modregne negativ skat i indkomstårets positive skat med en adgang til også at modregne forrentningen af den negative skat, der er overført til den særlige konto for negativ skat efter den foreslåede § 17, stk. 6, i pensionsafkastbeskatningsloven, jf. forslagets § 1, nr. 8.

Der foreslås herudover en modregningsrækkefølge således, at det i første omgang er negativ skat og forrentningen heraf på den særlige konto for negativ skat, der skal anvendes til modregning i indkomstårets positive institutskat. Først når saldoen på den særlige konto for negativ skat er nul, kan eventuel anden negativ skat modregnes i indkomstårets positive institutskat, også selvom den negative skat på den almindelige konto for negativ skat er ældre end den negative skat på den særlige konto for negativ skat.

For modregning af negativ skat på den særlige konto for negativ skat gælder, ligesom for modregning af negativ skat efter de almindelige regler, at hvis der er beregnet negativ skat for forskellige indkomstår, skal den ældste negative skat og de dertil knyttede renter anvendes først.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 8.

Med forslaget sikres det, at der foruden udbetaling af uudnyttet negativ skat på den særlige konto for negativ skat også kan ske udbetaling af de eventuelle uudnyttede renter, der er beregnet af den negative skat, der kan udbetales.

Det følger herudover, at eventuelle renter tilskrevet den særlige konto for negativ skat i relation til udbetalingsreglen anses for at være opstået på samme tidspunkt som den negative skat, de er beregnet af. Er der kun foretaget én omtegning, udbetales de resterende uudnyttede renter således samtidig med udbetalingen af den resterende uudnyttede negative skat på den særlige konto for negativ skat i det 6. indkomstår efter indkomståret, hvor den negative skat er beregnet. Hvis der er foretaget flere omtegninger over forskellige indkomstår, udbetales renterne på samme tidspunkt som den del af den negative skat, de er beregnet af.

Til nr. 5-7

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets § 1, nr. 8.

Med forslagets § 1, nr. 7, sikres det, at loftet for opgørelsen af den negative skat, der kan udbetales, forhøjes med summen af tilskrevne renter af saldoen på den særlige konto for negativ skat.

Til nr. 8

Efter gældende regler kan pensionsinstitutternes negative skat, der ikke er fradraget i de førstkommende fem indkomstår efter indkomståret, hvor den negative skat er beregnet, under visse betingelser udbetales. Den uudnyttede negative skat forrentes ikke.

I 1. pkt. foreslås det, at pensionsinstituttets negative skat kan opdeles i to konti for negativ skat - en almindelig konto for negativ skat og en særlig konto for negativ skat. På den særlige konto for negativ skat føres den del af den uudnyttede negative skat, der kan henføres til udlodning af omtegningsbonus som følge af omtegning af en gennemsnitsrenteordning til en ordning uden garanti, en ordning med 0 pct. garanti eller en ordning med en betinget garanti uden en tilknyttet ubetinget garanti over 0 pct. Den særlige konto for negativ skat forrentes årligt ved indkomstårets udgang med en rente, der svarer til den 5-årige rente i den af Finanstilsynet offentliggjorte diskonteringsrentekurve på den sidste hverdag i indkomståret. Den resterende del af den negative skat føres på den almindelige konto for negativ skat, der ikke forrentes.

I 2. pkt. foreslås det, at beløb på den særlige konto for negativ skat ikke forrentes i det indkomstår, hvori der sker udbetaling efter pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 2, eller overførsel til den almindelige konto for negativ skat efter det foreslåede § 17, stk. 6, 7. pkt., i pensionsafkastbeskatningsloven. Bestemmelsen medfører, at der højst kan ske forrentning for de fem indkomstår for hvilke, der ikke kan ske udbetaling af den uudnyttede negative skat.

I 3. pkt. foreslås et loft for den del af indkomstårets negative skat, der kan overføres til den særlige konto for negativ skat. Ifølge bestemmelsen svarer loftet til skatteværdien af den omtegningsbonus, der i indkomståret er udloddet til pensionsberettigede i forbindelse med omtegning af ordninger med ret til rentebonus til en ordning uden garanti, en ordning med 0 pct. garanti eller en ordning med en betinget garanti uden en tilknyttet ubetinget garanti over 0 pct., dog maksimalt indkomstårets negative skat.

Omtegning til et ugaranteret produkt kan både være en omtegning til et markedsrenteprodukt og til et gennemsnitsrenteprodukt, hvorimod omtegning til et produkt med 0 pct. garanti eller med betinget garanti kun omfatter omtegninger til gennemsnitsrenteprodukter. Et produkt med 0 pct. garanti er et produkt med 0 pct. i ydelsesgaranti, dvs. et produkt, hvor den gennemsnitlige årlige tilskrevne rente over ordningens løbetid ikke kan være negativ. Et produkt med en betinget garanti er en ordning, hvor instituttet kun kan nedsætte ydelsesgarantien, hvis nogle foruddefinerede betingelser er opfyldt f.eks. i forhold til dødelighed eller det realiserede resultat.

4. og 5. pkt. definerer, hvad der forstås ved »skatteværdien af den udloddede omtegningsbonus« som nævnt i det foreslåede § 17, stk. 6, 3. pkt., i pensionsafkastbeskatningsloven, for henholdsvis en pensionskasse m.v. omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 7 og et livsforsikringsselskab omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 8.

For pensionskasser m.v. omfattet af § 7 opgøres skatteværdien af den udloddede omtegningsbonus efter 3. pkt. som skatteværdien af to beløb. For det første som skatteværdien af den del af beløb, der er fradraget efter § 7, stk. 2, nr. 1, som kan henføres til udlodning af omtegningsbonus, dvs. skatteværdien af den del af omtegningsbonussen, der er hensat individuelt som rente m.v. til dækning af forpligtelser over for pensionsordninger som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1 (ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1). For det andet som skatteværdien af direkte udbetalinger til pensionsberettigede med pensionsordninger omfattet af § 7, stk. 2, nr. 1, jf. § 7, stk. 2, nr. 7, der kan henføres til udlodning af omtegningsbonus. Med definitionen sikres det, at det kun er indkomstårets negative skat, der kan henføres til omtegningsbonus, der udloddes, herunder udbetales direkte, til pensionsberettigede med pensionsafkastskattepligtige ordninger, der kan forrentes. Herved undtages f.eks. omtegningsbonus, der udloddes til ordninger omfattet af § 53 A i pensionsbeskatningsloven, der ikke er pensionsafkastskattepligtige.

For livsforsikringsselskaber m.v. omfattet af § 8 opgøres skatteværdien af den udloddede omtegningsbonus efter 3. pkt. som skatteværdien af den del af beløb, der har nedbragt beskatningsgrundlaget efter § 8, stk. 4, 1. pkt., der kan henføres til udlodning af omtegningsbonus. Bestemmelsen medfører som udgangspunkt, at skatteværdien af den udloddede omtegningsbonus opgøres som den del af de ufordelte midler, jf. § 8, stk. 2, der er udloddet i forbindelse med omtegning som nævnt i 3. pkt. Dog er det en betingelse, at udlodningen af ufordelte midler skal have nedbragt beskatningsgrundlaget i indkomståret. Det medfører f.eks., at ufordelte midler, der f.eks. udloddes som omtegningsbonus til pensionsberettigede med pensionsordninger omfattet af § 53 A i pensionsbeskatningsloven, ikke kan omregnes til negativ skat, der kan forrentes.

Af 6. pkt. følger det, at saldoen på den særlige konto for negativ skat forhøjes med forrentningen af saldoen ved indkomstårets udløb. Kontoen nedsættes dels med et beløb svarende til den negative skat og renterne heraf på kontoen for negativ skat, der er modregnet i indkomstårets institutskat, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 1, dels med et beløb svarende til indkomstårets udbetaling af negativ skat og heraf beregnede renter fra den særlige konto for negativ skat, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 2.

Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af lovforslagets § 1, nr. 2, at det fortrinsvis er negativ skat på den særlige konto for negativ skat, der skal anvendes til modregning i indkomstårets positive institutskat. Herudover følger det af lovforslagets § 1, nr. 4, at udbetaling af uudnyttet negativ skat på den særlige konto for negativ skat følger de almindelige regler for udbetaling af uudnyttet negativ skat med udbetaling i det 6. indkomstår efter indkomståret, hvor den negative skat er beregnet, og at uudnyttede renter på den særlige konto for negativ skat udbetales på samme tidspunkt som den uudnyttede negative skat, de er beregnet af.

I 7. pkt. foreslås det, at eventuel negativ skat og de deraf beregnede renter på den særlige konto for negativ skat, der ikke er modregnet i positiv institutskat eller udbetalt efter bestemmelserne herfor i pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4, overføres til den almindelige konto for negativ skat, der ikke forrentes.

Det forventes, at hovedreglen vil være, at hele den uudnyttede negative skat og de deraf beregnede renter på den særlige konto for negativ skat i langt de fleste tilfælde vil kunne rummes i det beløb, der kan udbetales efter pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at nogle institutter i enkelte tilfælde ikke vil kunne få udbetalt hele den uudnyttede negative skat som følge af omtegning med tilhørende uudnyttede renter. Det kunne f.eks. være tilfældet, hvis instituttet mellem indkomståret 2010 og omtegningsåret har fået beregnet negativ skat f.eks. på grund af kurstab, lempelse for udenlandske skatter eller omregnede afskrivninger på driftsmidler, der ikke fuldt ud har kunnet udnyttes til modregning de førstkommende 5 indkomstår efter indkomståret, hvor den negative skat er beregnet. I det tilfælde vil denne del af den uudnyttede negative skat kunne udbetales, hvis den ikke overstiger loftet for udbetaling af negativ skat i pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 3 og 4, med den konsekvens, at der ikke altid under loftet for udbetaling af negativ skat vil være plads til at udbetale den uudnyttede negative skat og deraf beregnede renter som følge af omtegning.

Med 7. pkt. sikres det således, at der ikke står beløb på den særlige konto for negativ skat til »evig« forrentning, fordi beløbet ikke inden for 5 indkomstår efter det indkomstår, hvor den negative skat er beregnet, har kunnet udnyttes til modregning eller kunnet udbetales.

Mekanismen for forrentning af negativ skat som følge af omtegning, og samspillet med de gældende lofter for udbetaling af negativ skat, kan illustreres med følgende forenklede eksempler.

Eksempel 1 - omtegning, der viser modregningsrækkefølgen

Omtegning sker i indkomståret 2013, og den samlede pensionsafkastskat af omtegningsbonussen er 800.

Det forudsættes i eksemplet, at den i eksemplet foretagne udbetaling for indkomståret 2018 kan indeholdes i loftet for udbetaling af negativ skat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 3 og 4.

Eksempel 2 - omtegning, hvor negativ skat overstiger loftet for udbetaling af negativ skat

Omtegning sker i indkomståret 2013, og den samlede pensionsafkastskat af omtegningsbonussen er 800.

?

Eksempel 3 - omtegning med to omtegningsrunder

Omtegning sker i 2013 med en pensionsafkastskat af omtegningsbonussen på 800 og i 2014 med en pensionsafkastskat af omtegningsbonussen på 400.

Det forudsættes i eksemplet, at de i eksemplet foretagne udbetalinger for indkomstårene 2018 og 2019 kan indeholdes i loftet for udbetaling af negativ skat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 3 og 4.

Til nr. 9

Efter gældende regler kan SKAT ændre en skatteopgørelse efter, at den endelige opgørelse er indgivet. Ændres et skattebeløb, forrentes forskelsbeløbet fra den 1. januar i året efter indkomståret, til betaling sker. Pensionsinstitutternes ordinære skatteindbetalinger forrentes imidlertid først fra den 20. februar året efter indkomståret, til betaling sker, ligesom pengeinstitutternes ordinære skatteindbetalinger først forrentes fra den 8. januar i året efter indkomståret, til betaling sker.

Ved lov nr. 1354 af 21. december 2012 blev bestemmelsen ændret fra og med indkomståret 2014, så ekstraordinære betalinger af skatter som følge af ændrede skattebeløb forrentes fra samme dato som de ordinære skattebetalinger.

Ved en fejl blev hjemlen til at forrente ændringer af angivelser efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 23, 23 a og 24, dvs. angivelser, der vedrører endelig opgørelse ved ophævelse i utide, endelig opgørelse ved fraflytning og endelig opgørelse ved ophør af institutskattepligten, samtidig ophævet. Det foreslås, at denne fejl rettes, således, at forskelsbeløbet forrentes fra det tidspunkt og med den rente, der svarer til de ordinære skatteindbetalinger fra penge- og pensionsinstituttet, ligesom det er tilfældet ved andre ansættelsesændringer.

Til § 2

Til nr. 1

Efter pensionsbeskatningslovens § 2 skal en pensionsordning med løbende ydelser gå ud på at sikre pension i form af lige store løbende ydelser.

Som pensionsbeskatningsloven er formuleret, er pensioner, som udbetales af det offentlige som følge af tidligere ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens, regionernes eller kommunernes tjeneste (tjenestemandspensioner), også omfattet af kravet om lige store ydelser.

Kravet om lige store ydelser er ikke tiltænkt ydelser, som udbetales af det offentlige som følge af tidligere ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens, regionernes eller kommunernes tjeneste (dvs. tjenestemandspension), jf. pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 1.

I tjenestemandspensionssystemet er tjenestemandspensionen derimod udformet på den måde, at ved pensionering inden folkepensionsalderen opnås et tillæg (såkaldt under 65 års-tillæg), jf. tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 3, der er afhængigt af den optjente pensionsalder, og som bortfalder ved folkepensionsalderen. Tillægget skal kompensere for den manglende folkepension. Denne udformning af tjenestemandspensionen med det særlige under 65 års-tillæg medfører, at den ikke kan anses for at opfylde kravet om lige store løbende ydelser, hvilket dog som nævnt heller ikke er meningen.

Kravet om lige store ydelser er opfyldt, hvis pensionsinstituttets beregningsgrundlag på det tidspunkt, hvor udbetalingen af ydelserne starter, forventes at medføre lige store ydelser over hele ordningens udbetalingsperiode. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2. Ved beregningen af ydelserne kan pensionsinstituttet således benytte en rente, der maksimalt må svare til den til Finanstilsynet senest meddelte nyplaceringsrente for obligationer og pantebreve, plus 1,5 procentpoint, fratrukket PAL-skattesatsen (15,3 pct.). Den senest udmeldte nyplaceringsrente for obligationer og pantebreve udgør 4 pct. Den maksimale beregningsrente udgør 5 pct. minus PAL-skattesatsen, dvs. 4,6585 pct.

Som pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 2, er formuleret, er den tydeligvis ikke tiltænkt at skulle gælde tjenestemandspensionen, hvis udbetalingsprofil i stedet er funderet på lov.

Det foreslås derfor, at kravet om lige store ydelser ikke gælder for ydelser, der udbetales af det offentlige som følge af tidligere ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens, regionernes eller kommunernes tjeneste, jf. pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Kravet om, at udbetalinger fra en tjenestemandspension skal ske som løbende ydelser ændres således ikke med lovforslaget, ligesom kravet om, at ydelserne skal bortfalde ved den pensionsberettigedes død, heller ikke ændres.

Til nr. 2, 3 og 8

Efter pensionsbeskatningslovens § 20 A kan en pensionsopsparer få udbetalt sin kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed helt eller delvist, når han eller hun holder orlov til børnepasning efter lov om børnepasningsorlov.

Muligheden for at holde børnepasningsorlov blev afskaffet ved indførelsen af den udvidede barselsorlov. Da lov om børnepasningsorlov er ophævet den 1. juni 2011, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 141 af 25. marts 2002 om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om børnepasningsorlov (Udvidelse af barselorloven og ændring af børnepasningsorloven) er det ikke længere muligt helt eller delvist at få udbetalt kapitalpensioner, hvis pensionsopspareren holder børnepasningsorlov.

Det foreslås derfor som konsekvens af ophævelsen af børnepasningsorloven at ophæve pensionsbeskatningslovens § 20 A, jf. forslagets § 2, nr. 3.

Efter pensionsbeskatningslovens 20, stk. 1, nr. 5, medregnes udbetalinger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 20 A til den skattepligtige indkomst. Som konsekvens af ophævelsen af pensionsbeskatningslovens § 20 A foreslås det at ophæve pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 5, jf. forslagets § 2, nr. 2.

Den foreslåede ændring af pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 1, jf. forslagets § 2, nr. 8, er en konsekvensændring af den foreslåede ophævelse af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 5, jf. forslagets § 2, nr. 2.

Til nr. 4

Efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, 2. pkt., kan tilbagebetaling af eller overførsel til en anden pensionsordning af indbetalinger til en kapitalpension ske i samme indkomstår, hvori indbetalingen er sket, eller senere indkomstår.

Det foreslås, at tilbagebetaling af indbetaling på en arbejdsgiveradministreret kapitalpension i indbetalingsåret skal ske til den arbejdsgiver m.v., jf. pensionsbeskatningslovens § 19, som har foretaget indbetalingen på pensionsordningen, og som derefter vil kunne udbetale indbetalingen til pensionsopspareren som løn. Med »m.v.« sigtes til, at indbetalingen også kan være foretaget af en udsendt ægtefælles arbejdsgiver eller de sociale myndigheder.

Såvel en tilbagebetaling som en overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 21 A forudsætter accept fra den arbejdsgiver, der har foretaget indbetalingen, da arbejdsgiveren er aftalepart i pensionsaftalen. Det er i øvrigt langt fra altid muligt at foretage en tilbagebetaling, idet dette afhænger af overenskomsten eller pensionsaftalen.

Det sikres med lovforslaget effektivt, at der beregnes og indeholdes skat af den løn, som pensionsindbetalingen har været udtryk for, men som i første omgang er indbetalt til pensionsinstituttet uden indeholdelse af A-skat. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6.

I tråd hermed foreslås det, at pensionsinstituttets tilbagebetaling til arbejdsgiveren skal ske inklusive det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, hvorved der ændres i kildeskattelovens § 49 D om indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, og lovforslagets § 4, nr. 1, hvorved der ændres i arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Dermed vil arbejdsgiveren ud over indeholdelsen af A-skat, jf. ovenfor, kunne foretage den korrekte indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med lønudbetalingen.

Har arbejdsgiveren undtagelsesvist indeholdt arbejdsmarkedsbidrag og A-skat af en kapitalpensionsindbetaling til pensionsinstituttet, sikrer kravet om tilbagebetaling inklusive det af pensionsinstituttet indeholdte arbejdsmarkedsbidrag til arbejdsgiveren, at arbejdsmarkedsbidrag og A-skat kan opgøres på korrekt grundlag. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 6

Den del af udbetalinger fra en pensionsordning, der svarer til indbetalinger, som pensionsopspareren har foretaget på en pensionsordning, og som den afgiftspligtige kan godtgøre, at der ikke har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for enten her i landet eller i udlandet (opgjort efter et krone til krone-princip), er afgiftsfri, jf. pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 1.

Dette gælder dog ikke ved overførsel, herunder konvertering af en kapitalpension til en aldersforsikring eller aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 3. Var der afgiftsfrihed af ikke-fradrags- eller bortseelsesberettigede indbetalinger i denne situation, ville det være muligt først at foretage et ikke-fradrags- eller bortseelsesberettiget indskud på en kapitalpension og derefter overføre eller konvertere denne til en aldersopsparing eller aldersforsikring uden beskatning af det overførte eller konverterede beløb, hvorefter aldersforsikringen eller aldersopsparingen inkl. afkastet til sin tid ville kunne udbetales afgiftsfrit, når udbetalingen sker i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene og til en afgift på 20 pct. ved førtidige udbetalinger. Dermed ville loftet på 27.600 kr. (2013-niveau) for indbetalinger til aldersopsparing og aldersforsikring kunne omgås, hvilket så er forhindret i kraft af værnsreglen i pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 3.

Ved overførsel af beløb fra en fradragsberettiget kapitalpension til en aldersopsparing eller aldersforsikring skal der altså betales en afgift på 40 pct. (37,3 pct. i 2013 og 2014) af hele det overførte beløb, dvs. også den del, der modsvarer indbetalinger, som der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for. Pensionsopspareren vil dog efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, kunne få beløb, der modsvarer indbetalinger, der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for, udbetalt afgiftsfrit (eller overført til en anden fradragsberettiget pensionsordning). Derefter kan pensionsopspareren overføre eller konvertere resten af kapitalpensionen til en aldersopsparing eller aldersforsikring mod betaling af en afgift på 40 pct. (37,3 pct. i 2013) af det overførte beløb, jf. også bemærkningerne til § 2, nr. 30, i lovforslag nr. L 196 om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalinger til kapitalpension og adgang til fusion mellem pensionskasser m.v. og forsikringsselskaber m.v.), Folketinget 2011-12. Det sikrer en symmetrisk skattemæssig behandling af den ikke-fradragsberettigede indbetaling, samtidig med, at der ikke tilflyder aldersforsikringen eller aldersopsparingen midler i strid med loftet for årlige indbetalinger på aldersforsikringer og aldersopsparinger på 27.600 kr.

Efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 4, 2. pkt., er det imidlertid muligt også efter afgiftsberigtigelse af en kapital- eller ratepensionsordning at få den erlagte afgift af indbetalinger, der ikke har været fradrags- eller bortseelsesberettigede, tilbagebetalt fra SKAT. Det forudsætter, at der samtidig sker en tilbagebetaling af det ikke-fradrags- eller bortseelsesberettigede beløb, der er overført eller konverteret til aldersforsikring eller aldersopsparing, om end pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, oprindeligt alene omhandler tilbagebetalinger (og overførsler) fra kapitalpension omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 eller § 12, ikke fra aldersforsikring eller aldersopsparing.

Muligheden fremgår ikke eksplicit af pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, jf. stk. 4, og er heller ikke beskrevet i bemærkningerne til lovforslag nr. L 196 om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love, men er blevet aktualiseret af en række henvendelser til SKAT fra pensionsopsparere, der i 2012 er kommet til at indbetale mere end 46.000 kr. til kapitalpension, men som ikke har fået det overskydende, ikke-fradragsberettigede beløb tilbagebetalt eller overført efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, før kapitalpensionen er konverteret til aldersforsikring eller aldersopsparing.

Såfremt de pågældende pensionsopsparere ikke havde mulighed for dels at søge den betalte afgift tilbage hos SKAT, dels at få det overskydende ikke-fradragsberettigede beløb tilbagebetalt fra aldersforsikringen eller aldersopsparingen, ville de dermed blive ramt af den beskrevne værnsregel, som imidlertid er møntet på en helt anden persongruppe, nemlig personer, der måtte søge at omgå loftet på 27.600 kr.

Det foreslås på denne baggrund at ændre pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, så det eksplicit fremgår, at tilbagebetaling også kan ske i dette tilfælde.

Er en ikke-fradragsberettiget indbetaling til en kapitalpension som en del af denne overført, herunder konverteret til en aldersforsikring omfattet af § 10 A eller aldersopsparing omfattet af § 12 A, før anmodningen om tilbagebetaling, kan afgiften af denne del af kapitalpensionen søges tilbage fra SKAT, jf. pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 4, forudsat at der i øvrigt sker tilbagebetaling af det til afgiften svarende overførte/konverterede beløb fra aldersforsikringen eller aldersforsikringen, jf. pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1. Det bemærkes, at det er det ikke-fradrags- eller bortseelsesberettigede beløb fratrukket afgiften af dette beløb ved overførslen eller konverteringen til aldersforsikring eller aldersopsparing, der skal tilbagebetales fra aldersforsikringen eller aldersopsparingen. Det svarer til, at hvis det ikke-fradrags- eller bortseelsesberettigede beløb var blevet tilbagebetalt fra kapitalpensionen før overførslen eller konverteringen, ville der ikke have været betalt afgift af det ved overførslen/konverteringen.

Eksempel

En pensionsopsparer har indbetalt 66.000 kr. på en nyoprettet kapitalpension i 2012. Beløbsgrænsen for indbetaling til kapitalpension udgjorde i 2012 46.000 kr. Der er således ikke fradragsret for de 20.000 kr. af indbetalingen.

Pensionsopspareren beslutter at konvertere kapitalpensionen til en aldersforsikring i 2014. Hvis opspareren husker at få de 20.000 kr. tilbagebetalt inden konverteringen, beregnes der en afgift på 37,3 pct. af de resterende 46.000 kr. på kapitalpensionen, eller 17.158 kr. På aldersforsikringen indestår herefter 28.842 kr.

Undlader pensionsopspareren derimod at søge de 20.000 kr. tilbagebetalt inden konverteringen, beregnes der en afgift på 37,3 pct. af alle 66.000 kr. på kapitalpensionen, eller 24.618 kr.

På aldersforsikringen indestår herefter 41.382 kr. Pensionsopspareren anmoder SKAT om tilbagebetaling af afgiften af de 20.000 kr., eller 7.460 kr., forudsat at de 20.000 kr. fratrukket afgiften, dvs. 12.540 kr. tilbagebetales fra aldersforsikringen. På aldersforsikringen indestår 28.842 kr., og pensionsopspareren har fået samtlige 20.000 kr., som der ikke var fradragsret for, tilbagebetalt.

Det bemærkes i øvrigt, at også hvis aldersforsikringen eller aldersopsparingen inden tilbagebetalingen måtte være blevet ophævet, kan afgiften søges tilbage hos SKAT, svarende til den situation, hvor en kapitalpension omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 eller § 12 er blevet ophævet inden anmodning om tilbagebetaling.

Det foreslås desuden at ændre pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, så det tydeligt fremgår, at tilbagebetalingen fra aldersforsikringen er afgiftsfri, idet det foreslås, at pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 2, om betaling af afgift på 20 pct. ved førtidige udbetalinger ikke finder anvendelse ved tilbagebetaling fra en aldersforsikring eller aldersopsparing efter § 21 A, stk. 1.

Til nr. 7

Efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2, kan indbetalinger til en ratepension og ophørende alderspension, der ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, fordi beløbsgrænsen for indskud på ratepension og ophørende alderspension (50.000 kr. i 2013-niveau) er overskredet, eller som skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, overføres til en anden fradragsberettiget pensionsordning, dvs. en livsvarig alderspension. Ved overførslen til den livsvarige alderspension opnås, at den ellers ikke-fradragsberettigede eller ikke-bortseelsesberettigede indbetaling bliver fradrags- eller bortseelsesberettiget. Som et alternativ til overførsel kan den ikke-fradragsberettigede eller ikke-bortseelsesberettigede indbetaling tilbagebetales.

Forudsætningen for en overførsel eller tilbagebetaling, er, at der enten foreligger en årsopgørelse for pensionsopspareren for det indkomstår, hvori der er sket indbetalinger over beløbsgrænsen, eller der på anden måde er dokumentation for, at indbetalingen er uden fradrags- eller bortseelsesret. Det indebærer, at indbetalinger uden fradrags- eller bortseelsesret derfor som udgangspunkt først kan tilbagebetales til pensionsopspareren eller overføres til en anden pensionsordning i året efter det år, hvori indbetalingen er sket.

Det foreslås at ændre pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2, således at det fremgår, at indbetalinger til ratepension, der ikke er fradrags- eller bortseelsesret for, fordi beløbsgrænsen på 50.000 kr. (2013-niveau) er overskredet, på pensionsopsparerens anmodning kan tilbagebetales til pensionsopspareren eller overføres til en anden fradragsberettiget pensionsordning uden betaling af afgift allerede i det indkomstår, hvori indbetalingen er sket. Overførslen eller tilbagebetalingen forudsætter, at pensionsaftalen giver mulighed herfor.

Overførslen eller udbetalingen sker på pensionsinstituttets og i sidste ende pensionsopsparerens eget ansvar. Hvis det viser sig, at beløbsgrænsen på 50.000 kr. ikke er overskredet, og at indbetalingen altså alligevel er fradrags- eller bortseelsesberettiget, vil overførslen eller udbetalingen være uden hjemmel i overførsels- og udbetalingsreglen i pensionsbeskatningslovens § 21 A.

Hvis beløbet er blevet udbetalt uden at være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 21 A, vil der skulle beregnes afgift af udbetalingen efter pensionsbeskatningslovens § 29, idet der vil være tale om en førtidig udbetaling, som vil skulle afgiftsbelægges med 60 pct. Efter pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 1, påhviler afgiftspligten kunden, men pensionsinstituttet er efter pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 4, umiddelbart ansvarlig over for statskassen for betaling af manglende afgift.

I sidste ende vil det altså være op til pensionsinstituttet at vurdere, om der er hjemmel til overførsel eller tilbagebetaling efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2. Det er oplagt, at hvis en pensionsopsparer f.eks. har indbetalt 60.000 kr. til et pensionsinstitut, vil pensionsinstituttet ikke være i tvivl om, hvorvidt der er hjemmel til overførsel eller tilbagebetaling af 10.000 kr. På samme måde vil en bank, der f.eks. er koncernforbundet med et livsforsikringsselskab, og hvor der er indbetalt 30.000 kr. til en privat rateopsparing i banken og 30.000 kr. til en privat rateforsikring i livsforsikringsselskabet, kunne foretage en overførsel eller udbetaling af 10.000 kr.

Uden for sådanne situationer skal pensionsinstituttet på anden måde sikre sig, at der rent faktisk er foretaget en eller flere indbetalinger på ratepension i andre pensionsinstitutter, og at sådanne indbetalinger i givet fald ikke allerede er overført eller udbetalt efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2. Pensionsinstituttets afgørelse af, hvorvidt det vil påtage sig risikoen for at foretage en overførsel eller tilbagebetaling, der måtte vise sig at savne hjemmel i pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2, vil altså i sidste ende bero på, om den information, som pensionskunden kan tilvejebringe og evt. information fra det eller de andre pensionsinstitutter, senere vil vise sig at være tilstrækkelig. Pensionsinstituttet er som nævnt umiddelbart ansvarlig over for statskassen for betaling af manglende afgift. Kun hvor pensionsinstituttet efterfølgende kan godtgøre, at det ikke har udvist forsømmelighed, vil ansvaret bortfalde.

Er der tale om en indbetaling på en privat ratepension, der efter denne vurdering på pensionsinstituttets ansvar med hjemmel i pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2, vil kunne tilbagebetales, vil dette kunne ske allerede i indbetalingsåret. Pensionsinstituttet vil efter gældende ret både skulle foretage indberetning til SKAT af den oprindelige indbetaling og af tilbagebetalingen. Pensionsinstituttet kan med andre ord ikke nøjes med at lave en indberetning af det indbetalte beløb på ratepensionen korrigeret for det tilbagebetalte beløb. Alternativt vil der kunne ske overførsel til en privat livsvarig alderspension, også i dette tilfælde allerede i indbetalingsåret. Pensionsinstituttet vil efter gældende ret skulle foretage indberetning til SKAT både af den oprindelige indbetaling og af overførslen.

Det bemærkes, at det efter gældende ret ikke er muligt at foretage overførsel af private indskud til en arbejdsgiveradministreret livsvarig alderspension, og da pensionsbeskatningsloven ikke indeholder hjemmel til at give bortseelsesret for private pensionsindskud, betyder det i sidste ende, at pensionsopspareren ikke får fradrag for det overførte beløb. Lovforslaget ændrer ikke herpå.

Er der tale om en indbetaling på en arbejdsgiveradministreret ratepension, der efter pensionsinstituttets vurdering vil kunne tilbagebetales med hjemmel i pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2, vil dette ligeledes kunne ske allerede i indbetalingsåret. Det bemærkes, at såvel en tilbagebetaling som en overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 21 A forudsætter accept fra den arbejdsgiver, der har foretaget indbetalingen, da arbejdsgiveren er aftalepart i pensionsaftalen.

Det foreslås, at tilbagebetaling i givet fald skal ske til den arbejdsgiver m.v., som har foretaget indbetalingen på pensionsordningen, og som derefter vil kunne udbetale indbetalingen til pensionsopspareren som løn. Dermed sikres det effektivt, at der beregnes og indeholdes skat af den løn, som pensionsindbetalingen har været udtryk for, men som i første omgang er blevet indbetalt til pensionsinstituttet uden indeholdelse af kildeskat (A-skat).

I tråd hermed foreslås det, at pensionsinstituttets tilbagebetaling til arbejdsgiveren skal ske inklusive det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, hvorved der foretages en ændring af kildeskattelovens § 49 D om indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag. Dermed vil arbejdsgiveren udover indeholdelsen af A-skat, jf. ovenfor, kunne foretage den korrekte indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med lønudbetalingen. Tilsvarende foreslås det, at arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget for pensionsindbetalinger fra arbejdsgivere ikke omfatter beløb, der er tilbagebetalt til arbejdsgiveren m.v., jf. lovforslagets § 4, nr. 1, hvorved der foretages en ændring af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4, om beregningen af arbejdsmarkedsbidrag af pensionsindbetalinger fra arbejdsgivere.

Alternativt vil der kunne ske overførsel til en arbejdsgiveradministreret livsvarig alderspension, også i dette tilfælde allerede i indbetalingsåret. Pensionsinstituttet vil efter gældende ret både skulle foretage indberetning til SKAT af den oprindelige indbetaling og af overførslen.

Det bemærkes, at det efter gældende ret ikke er muligt at foretage overførsel til en privat livsvarig alderspension, da dette ville bevirke, at pensionsopspareren ville opnå både bortseelsesret og fradragsret for den samme indbetaling, fordi der ikke vil være indeholdt A-skat af den oprindelige indbetaling fra arbejdsgiveren, og da der ikke tages højde herfor i forbindelse med overførslen efter pensionsbeskatningslovens § 21 A til en anden fradragsberettiget pensionsordning. Lovforslaget ændrer ikke herpå.

Ved tilbagebetaling i året efter indbetalingsåret vil dette ske direkte til pensionsopspareren, jf. den foreslåede § 21 A, stk. 2, 4. pkt., modsætningsvis (i fald det er muligt efter overenskomsten eller pensionsaftalen). Det fører til, at korrekt beregning og opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskat vil skulle håndteres i forbindelse med årsopgørelsen for den ansatte. Er der ikke opkrævet arbejdsmarkedsbidrag og A-skat af arbejdsgivernes indbetaling til pensionsinstituttet, hvilket vil være det praktiske udgangspunkt, vil pensionsinstituttet have beregnet og indeholdt arbejdsmarkedsbidrag af indbetalingen, medens indkomstskatten af det indbetalte beløb efter fradrag af det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag vil blive medregnet ved opgørelsen af pensionsopsparerens skattepligtige personlige indkomst i forbindelse med årsopgørelsen for indbetalingsåret, og den manglende skat af indbetalingen bliver derved beregnet og opkrævet.

Ved overførsel internt i et pensionsinstitut vil arbejdsmarkedsbidraget være indeholdt korrekt af pensionsinstituttet, uanset at det altså overføres. Ved overførsel til et andet pensionsinstitut vil der derimod kunne opstå spørgsmål om, hvilket institut der er ansvarligt for at beregne og indeholde arbejdsmarkedsbidrag. Derfor foreslås det i lovforslagets § 3, nr. 1, hvorved der ændres i kildeskattelovens § 49 D om indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, at pligten til at beregne og indeholde bidraget fastholdes hos det pensionsselskab, som oprindeligt har modtaget pensionsindbetalingen. Det er dermed nettobeløbet efter arbejdsmarkedsbidrag, der overføres til det modtagende pensionsinstitut. Det afgivende pensionsinstitut skal i denne situation give besked til det modtagende pensionsinstitut om, at der er tale om en overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2, hvoraf der allerede er beregnet og indeholdt arbejdsmarkedsbidrag. Pensionsopspareren løber dermed ingen risiko for, at der bliver beregnet arbejdsmarkedsbidrag to gange af den samme indbetaling.

Det bemærkes, at pensionsinstituttet inden en tilbagebetaling eller overførsel til et andet pensionsinstitut af en indbetaling på en arbejdsgiveradministreret ratepension skal være ekstra opmærksom på at få dokumentation for, at pensionsopspareren ikke har foretaget private indskud på ratepensioner i samme indbetalingsår, idet det først og fremmest er indbetalinger til private ratepensioner efter pensionsbeskatningsloven, der skal overføres eller tilbagebetales efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, hvis beløbsgrænsen på 50.000 kr. er overskredet, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, 3. pkt. Der kan altså kun ske overførsel eller tilbagebetaling fra en arbejdsgiveradministreret ratepension, hvis årets samlede indbetalinger på sådanne ordninger overstiger beløbsgrænsen på 50.000 kr.

Pensionsinstituttet vil derfor ikke alene skulle sikre sig, at beløbsgrænsen er overskredet, men også at der ikke også er private ratepensionsindbetalinger, der fortrinsvis skal tilbagebetales eller overføres. Er der indbetalt mere end 50.000 kr. på en arbejdsgiveradministreret ratepension i et institut, er det naturligvis let at sikre sig, at betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2, er opfyldt, for så vidt angår differencen mellem det indbetalte beløb i instituttet og beløbsgrænsen. Det er således ikke en betingelse, at indbetalinger på private ratepensioner i denne situation overføres eller tilbagebetales først, idet den overskydende indbetaling på den arbejdsgiveradministrerede ratepension under alle omstændigheder vil være uden bortseelsesret, uanset om den overskydende indbetaling på en privat ratepension senere tilbagebetales eller overføres.

Til nr. 9

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst bortses fra tilskrivning af bonus og renter m.v. vedrørende pensionsordninger, som omfattes af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, dvs. såvel fradragsberettigede ordninger som aldersforsikringer, aldersopsparinger og supplerende engangssummer, jf. pensionsbeskatningslovens § 45, stk. 1.

Det samme gælder fortjeneste og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, samt fortjenester og tab, der skyldes kursændringer på beholdningen af værdipapirer, udlodning af likvidationsprovenu eller lignende, når værdipapirerne er led i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningslovens § 45, stk. 2. En aldersopsparing er en opsparing i pensionsøjemed og er derfor umiddelbart omfattet af pensionsbeskatningslovens § 45, stk. 2. Imidlertid er der i forbindelse med afskaffelsen af fradragsret for kapitalpensioner, jf. lov nr. 922 af 18. september 2012 om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalinger til kapitalpension), teknisk anvendt det princip, at det overalt i loven er tydeliggjort, at reglerne for kapitalpension med fradragsret også gælder kapitalpension uden fradragsret ved i de relevante bestemmelser at opremse både opsparing i pensionsøjemed og aldersopsparing.

Ved en fejl er dette ikke sket, for så vidt angår pensionsbeskatningslovens § 45, stk. 2. Det foreslås på denne baggrund at ændre pensionsbeskatningslovens § 45, stk. 2, således at det tydeligt fremgår, at reglen både gælder fradragsberettiget kapitalopsparing og ikke-fradragsberettiget kapitalopsparing (aldersopsparing).

Til nr. 10

Det foreslås at indføre en ordning, der går ud på, at enhver person af SKAT kan få en afgørelse af, at indbetalinger, der er sket til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I eller § 53 B, som den pågældende har ret til udbetalingerne fra, ikke er fradragsberettigede eller bortseelsesberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, med henblik på at opgøre de udbetalinger fra pensionsordningen, der efter pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 4, § 32, stk. 1, og § 53 B, stk. 6, til sin tid vil være skatte- og afgiftsfrie. For så vidt angår indbetalinger til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A træffer SKAT ligeledes efter den foreslåede ordning afgørelse om indbetalinger, der har været uden fradrags- eller bortseelsesret uanset, at udgangspunktet i bestemmelsen er et andet. Udgangspunktet i pensionsbeskatningslovens § 53 A er, at der ikke er fradrags- eller bortseelsesret for indbetalinger til pensionsordningen, men udbetalinger efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, der kan henføres til indbetalinger med fradrags- eller bortseelsesret her i landet eller i udlandet, skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

Den foreslåede ordning indsættes i et nyt kapitel 5 i pensionsbeskatningsloven som § 48. Ved lov nr. 431 af 14. juni 1995 om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. og lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat) (Orlovsfinansiering m.v.) blev den dagældende § 48, der sammen med § 48 A udgjorde pensionsbeskatningslovens kapitel 5, ophævet ved ophævelsen af kapitel 5.

SKAT kan efter den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 48, stk. 1, træffe afgørelse om, at indbetalinger til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, § 53 A eller § 53 B, ikke er fradragsberettigede eller bortseelsesberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hverken her i landet eller i udlandet, med henblik på opgørelsen af hvilken del af de udbetalinger fra ordningen, der efter et krone-for-krone princip til sin tid kan udbetales skatte- eller afgiftsfrit. Det bemærkes i den forbindelse, at dette symmetriprincip ikke er fuldt gennemført for så vidt angår pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 B, hvilket ikke er tilsigtet. I lovforslagets § 2, nr. 11, foreslås det derfor at ændre pensionsbeskatningslovens § 53 B, så symmetriprincippet også fuldt ud gælder for ordninger omfattet af den nævnte regel. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 11.

Da den foreslåede regel i pensionsbeskatningslovens § 48, stk. 1, gælder for alle indbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, omfatter den også indbetalinger til aldersopsparing i pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersforsikring i pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum i pensionsbeskatningslovens § 29 A. Som udgangspunkt er alle indbetalinger til disse ordninger uden fradrags- eller bortseelsesret ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og dermed vil alle rettidige udbetalinger fra ordningerne være skatte- og afgiftsfrie. Men også for disse ordninger kan pensionsopspareren have behov for at få en afgørelse af SKAT om, at indbetalingerne er uden fradrags- eller bortseelsesret m.v., idet udbetalinger, der modsvarer indbetalinger, som der har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for i udlandet, er afgiftspligtige, jf. pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 2.

Det fremgår ovenfor, at der kan gå mange år mellem det tidspunkt, hvor indbetalinger uden fradrags- eller bortseelsesret sker, og det tidspunkt, hvor udbetalinger fra pensionsordningen begynder. Afgørelsen skal dermed være bindende for skattemyndighederne over for den skattepligtige ved behandlingen af udbetalinger, der kan henføres til ikke-fradragsberettigede eller ikke-bortseelsesberettigede indbetalinger, frem til det tidspunkt, hvor de skattemæssige konsekvenser af de dispositioner, der begrundede, at pensionsopspareren fik en afgørelse af SKAT, er udtømt.

SKATs afgørelse vil være bindende over for den skattepligtige indtil det tidspunkt, hvor alle de udbetalinger, der kan henføres til ikke-fradragsberettigede eller ikke-bortseelsesberettigede indbetalinger fra den pågældende pensionsordning, er sket.

I en ratepensionsordning vil SKATs afgørelse være bindende for SKAT i hele udbetalingsperioden, idet et skattefrit beløb skal fordeles over den fastsatte udbetalingsperiode. I en livsvarig alderspension skal det skattefrie beløb fordeles over den forventede udbetalingsperiode, der fastsættes ved udbetalingens start. Strækker udbetalingsperioden sig ud over den forventede restlevetid, der blev fastsat ved påbegyndelsen af udbetalingen, er hele det skattefrie beløb udbetalt, når den fastsatte forventede restlevetid er udløbet.

Det foreslås derfor i pensionsbeskatningslovens § 48, stk. 2, at indføre en pligt for SKAT til at opbevare oplysninger om de indbetalinger, som SKAT har godkendt som ikke-fradragsberettigede eller ikke-bortseelsesberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst enten her i landet eller i udlandet. SKAT skal opbevare oplysningerne frem det tidspunkt, hvor alle de udbetalinger, der kan henføres til ikke-fradragsberettigede eller ikke-bortseelsesberettigede indbetalinger, som SKAT har godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 48, stk. 1, er sket. Den foreslåede regel sikrer således, at SKAT opbevarer dokumentation for de afgørelser, som SKAT har truffet.

Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 48, stk. 3, at indsætte en hjemmel til skatteministeren til at fastsætte regler om de oplysninger, som pensionsopspareren skal give med henblik på, at SKAT kan træffe afgørelse om, hvilke indbetalinger, der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for, samt størrelsen af disse indbetalinger.

Det er hensigten, at skatteministeren i en bekendtgørelse skal fastsætte krav til, hvilke oplysninger pensionsopspareren skal indsende til brug for SKATs afgørelse. Det vil i bekendtgørelsen blive fastsat, at oplysningerne skal omfatte størrelsen af de beløb, der ikke har været omfattet af nogen fradragsret eller bortseelsesret, det eller de år, vedkommende ikke har været omfattet af nogen fradragsret eller bortseelsesret, og hvilket eller hvilke fremmede lande, som vedkommende var skattepligtig til på indbetalingstidspunktet.

SKAT vil kunne træffe afgørelse om, hvilke indbetalinger, der ikke er fradragsberettigede eller bortseelsesberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når der foreligger tilstrækkelig information om den skattemæssige behandling af indbetalingerne. Det kan være, når den skattemæssige behandling af indbetalingen er endeligt fastslået i henhold til det relevante lands skatteregler. I denne situation vil SKAT først kunne træffe afgørelse om en given indbetaling som ikke-fradragsberettiget eller ikke-bortseelsesberettiget, når fristen for ændring af skatteansættelsen for det indkomstår, hvori indbetalingen er sket, efter det pågældende lands skatteregler er udløbet. I det tilfælde, hvor en skatteansættelse er indbragt for en domstol, kan det først ske, når domstolen har afsagt en endelig dom om skatteansættelsen. Der vil derfor i bekendtgørelsen blive stillet krav om, at pensionsopspareren skal oplyse, at skatteansættelsen for det pågældende indkomstår er endelig, herunder i tilfælde, hvor skatteansættelsen er indbragt for domstolene, at der foreligger en endelig dom om skatteansættelsen. Alternativt vil dokumentation kunne tilvejebringes i form af en revisorerklæring eller lignende.

Fremgår det af den dokumentation, som pensionsopspareren har fremlagt, at der for en given indbetaling ikke er fradrags- eller bortseelsesret ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medens der ifølge oplysninger, som foreligger for SKAT, derimod gælder fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, træffer SKAT ikke afgørelse om, at den pågældende indbetaling ikke er fradrags- eller bortseelsesberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I sådanne tilfælde vil SKAT anmode pensionsopspareren om yderligere dokumentation for det påståede fravær af fradrags- eller bortseelsesret, inden SKAT træffer afgørelse. Er pensionsopspareren ikke tilfreds med SKATs afgørelse, kan pensionsopspareren klage over afgørelsen efter de regler, der gælder herfor.

Viser det sig efter, at SKAT har truffet en afgørelse om, at en given indbetaling ikke har været fradrags- eller bortseelsesberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, at der alligevel gjaldt en fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingen, og har pensionsopspareren eksempelvis handlet svigagtigt eller burde have indset, at SKAT var i en vildfarelse, da SKAT traf afgørelsen, kan SKAT tilbagekalde afgørelsen eller ændre den i bebyrdende retning med respekt af gældende frist- og forældelsesregler.

SKATs afgørelse vedrører alene indbetalinger, der er foretaget. Har en pensionsopsparer fået en afgørelse om, at foretagne indbetalinger ikke har været fradrags- eller bortseelsesberettigede i eksempelvis et andet land, og det pågældende land herefter indfører fradrags- eller bortseelsesret for fremtidige indbetalinger, finder SKATs afgørelse ikke anvendelse for disse indbetalinger. Det forhold, at der sker ændringer af fradragsreglerne over tid understreger i øvrigt behovet for, at der tæt på indbetalingstidspunktet bliver fastslået, om indbetalinger til en pensionsordning er uden fradrags- eller bortseelsesret med henblik på at sikre korrekt skattemæssig behandling af udbetalingerne fra ordningen.

Det er ikke tanken at forsyne bekendtgørelsen med krav om, at pensionsopspareren skal anmode SKAT om en afgørelse i umiddelbar tidsmæssig tilknytning til indbetalingen, dvs. så snart den relevante skatteansættelse er endelig, eller inden for en nærmere frist. Pensionsopspareren vil dermed have mulighed for at få en afgørelse på et hvilket som helst tidspunkt frem til, udbetalingen begynder.

Jo tættere ansøgningen tidsmæssigt er på skatteansættelsen for de(t) indkomstår, hvor indbetalingen er sket, jo nemmere vil det være for både pensionsopspareren at fremskaffe de nødvendige oplysninger og for SKAT at efterprøve disse eller fremskaffe supplerende oplysninger. Det er dermed i såvel pensionsopsparerens som SKATs interesse at få en afgørelse af SKAT tidsmæssigt så tæt på det tidspunkt, hvor indbetalingen er sket, jf. ovenfor.

Det er hensigten i bekendtgørelsen at stille krav om, at oplysningerne skal attesteres af skattemyndigheden i det land, hvortil pensionsopspareren var skattepligtig på indbetalingstidspunktet. Hvis det ikke er muligt at få en attestation fra skattemyndigheden i det pågældende land, kan pensionsopsparerens oplysninger i stedet attesteres af en advokat eller en statsautorisret eller registreret revisor eller en person, der har tilsvarende kvalifikationer, i det pågældende land.

Til nr. 11

For pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 B gælder, at ordningen skal være oprettet, mens forsikringstageren eller den pensionsberettigede ikke var fuldt skattepligtig til Danmark, eller mens den pågældende var fuldt skattepligtig til Danmark, men efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst var hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland. Samtlige indbetalinger til pensionsordningen skal være fratrukket i positiv skattepligtig indkomst i overensstemmelse med skattelovgivningen i den stat, hvor forsikringstageren eller den pensionsberettigede var skattepligtig til respektive hjemmehørende i på indbetalingstidspunktet. Er indbetalingerne foretaget af en arbejdsgiver, skal indbetalingerne i overensstemmelse med skattelovgivningen i den stat, hvor forsikringstageren eller den pensionsberettigede var skattepligtig til respektive hjemmehørende i på indbetalingstidspunktet, ikke være medregnet i forsikringstagerens eller den pensionsberettigedes skattepligtige indkomst.

Fordi indbetalingerne har været fradrags- og bortseelsesberettigede, er udbetalinger fra ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 B skattepligtige, jf. det overordnede symmetriprincip i pensionsbeskatningsloven. I overensstemmelse hermed skal udbetalinger ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, de efter et krone-for-krone princip modsvarer indbetalinger, der er sket efter, at forsikringstageren er blevet fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Danmark, og som ikke har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 6, 3. pkt.

Som pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 6, 3. pkt., er formuleret, vil udbetalinger, der modsvarer indbetalinger, der er sket, mens den pågældende var skattepligtig og hjemmehørende i Danmark, være skattefri, uanset om indbetalingerne faktisk har været fradrags- eller bortseelsesberettigede i udlandet. Det er ikke tilsigtet, da det strider mod det ellers overalt i pensionsbeskatningsloven anvendte symmetriprincip. Det foreslås derfor at ændre pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 6, 3. pkt., således at udbetalinger ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang de modsvares af indbetalinger, som forsikringstageren eller den pensionsberettigede har foretaget i perioden efter, at vedkommende blev skattepligtig til respektive hjemmehørende i Danmark, og som ikke har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst her i landet eller i udlandet.

Til nr. 12

Efter pensionsbeskatningslovens § 57, stk. 1, nr. 4, straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed foretager udbetaling til orlovsfinansiering uden, at betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 20 A er opfyldt. Som konsekvens af ophævelsen af pensionsbeskatningslovens § 20 A foreslås det at ophæve pensionsbeskatningslovens § 57, stk. 1, nr. 4.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås at ændre kildeskattelovens § 49 D, stk. 1, således, at tilbagebetaling af indbetaling på en arbejdsgiveradministreret ratepension i indbetalingsåret efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2, dvs. når beløbsgrænsen for indbetaling på ratepension er overskredet, sker inklusiv arbejdsmarkedsbidrag. Samme krav om tilbagebetaling inklusiv arbejdsmarkedsbidrag foreslås for tilbagebetaling af indbetaling på en arbejdsgiveradministreret kapitalpension i indbetalingsåret efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1.

Det foreslås desuden, at ved overførsel af en indbetaling på en arbejdsgiveradministreret ratepension til et andet pensionsinstitut, fastholdes pligten til at beregne og indeholde arbejdsmarkedsbidrag hos det pensionsselskab, som oprindeligt har modtaget pensionsindbetalingen

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6, jf. § 2, nr. 4.

Til § 4

Til nr. 1

Det foreslås at ændre arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4, således at arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget for pensionsindbetalinger fra arbejdsgivere ikke omfatter beløb, der er tilbagebetalt til arbejdsgiveren m.v. efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2, dvs. når beløbsgrænsen for indbetaling på ratepension er overskredet. Det samme foreslås at skulle gælde for arbejdsgiveres pensionsindbetalinger, der er tilbagebetalt til arbejdsgiveren m.v. efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, dvs. for tilbagebetaling af indbetaling på en arbejdsgiveradministreret kapitalpension i indbetalingsåret efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6, jf. § 2, nr. 4.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2014.

Den foreslåede ikrafttræden i stk. 1, indebærer, at pensionsbeskatningslovens § 48 om adgang til at få en afgørelse af SKAT af ikke-fradragsberettigede eller ikke-bortseelsesberettigede indbetalinger til brug for opgørelsen af den del af udbetalingen fra en pensionsordning, der til sin tid vil være skatte- og afgiftsfrie, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, har virkning for alle indbetalinger, uanset hvornår indbetalingen er sket.

Ud fra formålet med den foreslåede ordning, der dels er administrative lettelser for pensionsopsparerne og SKAT, dels større retssikkerhed for pensionsopsparerne, er det væsentligt for såvel SKAT som pensionsopsparerne, at ordningen kommer til at gælde for indbetalinger, der allerede er foretaget, også selvom de kan være foretaget for mange år siden.

Hvis muligheden for at få en afgørelse af SKAT blev begrænset til kun at gælde for nye indbetalinger, ville forslaget først få fuld virkning om mange år. I så fald ville SKAT fortsat på det tidspunkt, hvor der sker udbetalinger fra ordningen, der kan henføres til allerede foretagne indbetalinger uden fradrags- eller bortseelsesret, skulle tage stilling til, om udbetalingerne helt eller delvist er skatte- eller afgiftsfrie. Den administrative lettelse for SKAT ville dermed alene opnås i takt med, at udbetalingerne kan henføres til nye indbetalinger, for hvilke SKAT har truffet afgørelse om fravær af fradrags- eller bortseelsesret.

Den foreslåede ikrafttræden i stk. 1 indebærer endvidere, at genindsættelsen af hjemlen til at forrente ændringer af angivelser efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 23, 23 a og 24, jf. forslagets § 1, nr. 9, får virkning fra og med indkomståret 2014.

Den foreslåede ikrafttræden i stk. 1 betyder desuden, at ændringerne af pensionsbeskatningslovens § 21 A om tilbagebetaling og overførsel til en anden pensionsordning af indbetalinger, der ikke er fradragsret eller bortseelsesret for, jf. lovforslagets § 2, nr. 4 og 7, af kildeskattelovens § 49 D om håndteringen af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovforslagets § 3, og af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4, om arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget for arbejdsgiveres pensionsindbetalinger, jf. lovforslagets § 4, har virkning for tilbagebetalinger og overførsler, der sker den 1. januar 2014 eller senere.

Den foreslåede ikrafttræden i stk. 1 indebærer endvidere, at ændringen af pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, jf. lovforslaget § 2, nr. 6, hvorved det tydeliggøres, at tilbagebetaling af pensionsafgift kan ske også efter, at en kapitalpension er blevet overført eller konverteret til en aldersforsikring eller aldersopsparing, får virkning for tilbagebetalinger, der sker 1. januar 2014 og senere. Også før dette tidspunkt vil der kunne ske tilbagebetaling, men forudsætningen for tilbagebetaling af afgift vil i denne situation være, at det fulde beløb, som der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for, skal tilbagebetales fra aldersforsikringen eller aldersopsparingen, jf. gældende ret.

Den foreslåede ikrafttræden i stk. 1 indebærer endelig, at ændringen af pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 6, jf. lovforslagets § 2, nr. 11, vil have virkning for udbetalinger, der sker den 1. januar 2014 eller senere. Dermed vil udbetalinger fra en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 B skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang udbetalingen modsvarer indbetalinger, der er sket, mens den pågældende var skattepligtig og hjemmehørende i Danmark, også selvom indbetalingerne i udlandet med fradrags- eller bortseelsesret er foretaget før den 1. januar 2014.

Det foreslås i stk. 2, at ændringerne af pensionsafkastbeskatningslovens § 17 om forrentning af negativ institutskat, jf. lovforslagets § 1, nr. 1-8, har virkning fra og med indkomståret 2013. Det bemærkes, at denne del af forslaget ikke er bebyrdende for hverken borgere eller pensionskasser. Tværtimod indebærer denne del af forslaget en begunstigelse af de pensionsinstitutter, der vælger at benytte ordningen.

De pensionsinstitutter, der har overført omtegningsbonus til kunder i forbindelse med omtegning af gennemsnitsrenteprodukter til markedsrenteprodukter i indkomståret 2010 til og med indkomståret 2012, kan overføre et beløb til den særlige konto for negativ skat i indkomståret 2013.

Det beløb, der kan overføres til den særlige konto for negativ skat, svarer til det foreslåede loft for overførsel af uudnyttet negativ skat i pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 6, 3.-5. pkt., som indsat ved denne lovs § 1, nr. 8, nedsat med negativ skat, der i de relevante indkomstår efter omtegningen i indkomstårene 2010 til 2012 er modregnet i positiv skat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 1, 2. pkt. I den forbindelse følger det af bestemmelsen, at modregningsrækkefølgen i pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 1, 4. pkt., som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse, dvs. at det ved opgørelsen af det beløb, der kan overføres til den særlige konto for negativ skat i indkomståret 2013, i første omgang er negativ skat på den særlige konto for negativ skat, der skal anses som anvendt til modregning i indkomstårets positive skat.

Det foreslås i stk. 3, at ændringen af pensionsbeskatningslovens § 2, hvorefter kravet om lige store ydelser ikke skal gælde for tjenestemandspensioner, skal have virkning for udbetalinger fra sådanne ordninger, der er påbegyndt den 25. april 2012 eller senere, jf. lovforslagets § 2, nr. 1. Det foreslåede virkningstidspunkt svarer til det virkningstidspunkt for kravet om lige store ydelser, der blev indført ved lov nr. 398 af 9. maj 2012 om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven (Ændret afkastbeskatning af pengeinstitutordninger placeret i unoterede aktier og ved personers ophør af skattepligt, harmonisering af fristen for afregning af institutskat og individskat ved pensionsinstitutters ophør af skattepligt, mulighed for uden afgift at stoppe udbetalingen af en livsvarig alderspension m.m.). Forslaget er begunstigende. Det foreslåede virkningstidspunkt sikrer, at tjenestemandspensioner er omfattet af reglerne i pensionsbeskatningsloven, selvom ydelserne ikke er lige store.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov