L 6 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

(Revision af visumregler, akkrediteringsordning for udenlandske virksomheder, justering af karensregler, afslagskompetence til danske repræsentationer, beregning af kortvarige ophold m.v.).

Af: Justitsminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 13-12-2013

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. december 2013

20131_l6_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. december 2013

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Revision af visumregler, akkrediteringsordning for udenlandske virksomheder, justering af karensregler, afslagskompetence til danske repræsentationer, beregning af kortvarige ophold m.v.)

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 25. juni 2013, som ændret ved lov nr. 572 af 31. maj 2010 foretages følgende ændringer:

1. I § 2 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »i indtil 3 måneder pr. halvår regnet fra datoen for den første indrejse i Danmark eller et andet Schengenland end det land, der har udstedt opholdstilladelsen« til: »i højst 90 dage inden for en periode på 180 dage, hvorved perioden på 180 dage forud for hver opholdsdag tages i betragtning«.

2. I § 2 b, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 3. og 4. pkt., stk. 3, 1. og 2. pkt., og stk. 4, og § 3, stk. 1, 2. og 3. pkt., to steder i § 4, stk. 2, og i § 27 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »3 måneders« til: »90 dages«.

3. I § 2 b, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, 2. pkt., ændres »halvåret« til: »de 180 dage«.

4. I § 2 b, stk. 2, 2. pkt., og § 4, stk. 1, 3. pkt., ændres »3 måneder pr. halvår regnet fra datoen for den første indrejse i Schengenlandene« til: »90 dage inden for en periode på 180 dage, hvorved perioden på 180 dage forud for hver opholdsdag tages i betragtning«.

5. I § 2 b, stk. 2, 4. pkt., og § 3, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »opholdt sig i«: »Danmark eller«.

6. I § 2 b, stk. 3, ændres »i indtil 3 måneder pr. halvår regnet fra datoen for den første indrejse i Danmark eller et andet Schengenland end det land, der har udstedt visummet« til: »i højst 90 dage inden for en periode på 180 dage, hvorved perioden på 180 dage forud for hver opholdsdag tages i betragtning«.

7. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »i indtil 3 måneder i løbet af en 6-måneders-periode regnet fra datoen for den første indrejse i Schengenlandene« til: »i højst 90 dage inden for en periode på 180 dage, hvorved perioden på 180 dage forud for hver opholdsdag tages i betragtning«.

8. I § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres »6-måneders-perioden« til: »de 180 dage«.

9. I § 3 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. For statsborgere i tredjelande, med hvilke Den Europæiske Union har indgået aftaler om fritagelse for visum, finder stk. 1 kun anvendelse i det omfang, det er foreneligt med disse aftaler.«

10. I § 4, stk. 2, indsættes efter »Ophold i«: »Danmark eller«.

11. I § 4 c, stk. 2, indsættes efter »ganske særlige grunde«: », herunder hvis en afskæring af udlændingens muligheder for at få visum vil udgøre en åbenbart uforholdsmæssig reaktion i forhold til udlændingens overskridelse af det udstedte visums gyldighed«.

12. I § 4 c, stk. 4, nr. 5, ændres »er omfattet af § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 eller 6, og søger om opholdstilladelse på dette grundlag eller« til: »ansøger om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 eller 6,«.

13. I § 4 c, stk. 4, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:

»6) udlændingen efter indgivelsen af ansøgningen om opholdstilladelse udrejser af Schengenlandene i overensstemmelse med det udstedte visums gyldighed eller«.

Nr. 6 bliver herefter nr. 7.

14. § 4 d affattes således:

»§ 4 d. Udlændingestyrelsen kan forhåndsgodkende en virksomhed i Danmark med henblik på at modtage forretningsbesøg af udlændinge fra visumpligtige lande.

Stk. 2. Udlændingestyrelsen skal træffe afgørelse om at inddrage en forhåndsgodkendelse meddelt efter stk. 1, hvis godkendelsen er opnået ved svig, eller hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er til stede. Udlændingestyrelsen kan endvidere træffe afgørelse om at inddrage en forhåndsgodkendelse meddelt efter stk. 1, hvis vilkårene for godkendelsen ikke overholdes.

Stk. 3. En dansk diplomatisk eller konsulær repræsenta­ti?on i udlandet, som er bemyndiget til at træffe afgørelse ved­rørende ansøgninger om visum, jf. § 47, stk. 2, kan akkreditere en virksomhed i udlandet med henblik på at give visumpligtige udlændinge med fast tilknytning til virksomheden mulighed for at gennemføre forretningsbesøg i Danmark.

Stk. 4. En dansk diplomatisk eller konsulær repræsenta­ti?on i udlandet, som har akkrediteret en virksomhed i udlandet efter stk. 3, skal træffe afgørelse om at inddrage akkrediteringen, hvis denne er opnået ved svig, eller hvis betingelserne herfor ikke længere er til stede. Den danske diplomatiske eller konsulære repræsentation i udlandet kan endvidere træffe afgørelse om at inddrage en akkreditering meddelt efter stk. 3, hvis vilkårene herfor ikke overholdes.«

15. Efter § 4 d indsættes:

»§ 4 e. En dansk diplomatisk eller konsulær repræsenta­ti?ons afgørelse efter § 47, stk. 2, om at meddele afslag på en ansøgning om visum eller om at annullere eller inddrage et allerede meddelt visum kan, jf. stk. 3, meddeles ansøgeren alene ved brug af en standardformular til underretning om og begrundelse for afslag på eller annullering eller inddragelse af visum. Afgørelsen udfærdiges i overensstemmelse med reglerne i visumkodeksen.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis udlændingen er omfattet af de regler, der er nævnt i § 2, stk. 4 (EU-regle?rne).

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke typer af afgørelser der er omfattet af stk. 1.«

16. I § 38, stk. 3, 1. pkt., ændres »Schengengrænsekodeksens artikel 4, stk. 2,« til: »Schengengrænsekodeksens artikel 4, 18 og 19,«.

17. I § 39, stk. 2, 2. pkt., ændres »om visummets varighed og om de betingelser, der kan fastsættes for visummet« til: »om visummets varighed, om de betingelser, der kan fastsættes for visummet, om sagsfordelingen på visumområdet mellem Udlændingestyrelsen og de danske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet og om de grundlæggende hensyn ved behandlingen og afgørelsen af visumsagen«.

18. I § 39, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:

»Justitsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om de betingelser, som en udlænding, der ikke skal have udstedt visum for at indrejse og opholde sig i Danmark, skal opfylde ved indrejse og ophold her i landet.«

19. I § 46, stk. 1, indsættes efter »og af«: »§ 4 d, stk. 3 og 4,«.

20. I § 46 a indsættes som stk. 7 og 8:

»Stk. 7. Udlændingestyrelsens og de danske diplomatiske og konsulære repræsentationers afgørelser efter § 4 d kan ikke påklages.

Stk. 8. En dansk diplomatisk eller konsulær repræsenta­ti?ons afgørelse om afslag på en ansøgning om visum eller om annullering eller inddragelse af et allerede meddelt visum, jf. § 47, stk. 2, kan påklages til Udlændingestyrelsen. Uanset 1. pkt. anses en afgørelse, der er udfærdiget i overensstemmelse med reglerne i § 4 e, stk. 1, for påklaget til Udlændingestyrelsen.«

21. I § 47, stk. 2, 1. pkt., ændres »bemyndigelse til at udstede og meddele visum, opholdstilladelse og arbejdstilladelse« til: »bemyndigelse til at træffe afgørelse i sager om visum og til at udstede og meddele opholdstilladelse og arbejdstilladelse«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 15, 17 og 21, og for ikrafttrædelsen af § 46 a, stk. 8, i udlændingeloven som affattet ved lovens § 1, nr. 20.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.