L 58 Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel.

(Ændring af bødesatser).

Af: Transportminister Pia Olsen Dyhr (SF)
Udvalg: Transportudvalget
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 31-10-2013

Fremsat: 31-10-2013

Fremsat den 31. oktober 2013 af transportministeren (Pia Olsen Dyhr)

20131_l58_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 31. oktober 2013 af transportministeren (Pia Olsen Dyhr)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel

(Ændring af bødesatser)

§ 1

I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 17, stk. 4, ændres: »denne lov og for overtrædelse af EU-regler vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov« til: »stk. 1, nr. 1-4«, og efter »pågældende overtrædelse« indsættes: »samt karakteren af den begåede overtrædelse.«

2. Efter § 17, stk. 4, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 5. Der kan i regler fastsat i medfør af stk. 2 fastsættes, at der ved udmåling af straffen for overtrædelse af forskrifter udstedt i henhold til loven kan lægges vægt på, hvilke økonomiske gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse samt overtrædelsens karakter.«

§ 2

I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 12. november 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 a, stk. 2, ændres: »nærmere vilkår for« til: »nærmere vilkår for tilladelser til udlejning mv., der udstedes efter § 1 a, stk. 1, og«.

2. I § 22, stk. 4, ændres: »denne lov og for overtrædelse af EU-regler vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov« til: »stk. 1, nr. 1-4«, og efter »pågældende overtrædelse« indsættes: »samt karakteren af den begåede overtrædelse.«

3. Efter § 22, stk. 4, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 5. Der kan i regler fastsat i medfør af stk. 2 fastsættes, at der ved udmåling af straffen for overtrædelse af forskrifter udstedt i henhold til loven kan lægges vægt på, hvilke økonomiske gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse samt overtrædelsens karakter.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2014.

Bemærkninger til lovforslaget

    
Almindelige bemærkninger
    
Indholdsfortegnelse
    
1.
Indledning
2.
Lovforslagets indhold
 
2.1.
Kriterier for udmåling af bødeniveauer
  
2.1.1.
Gældende ret
  
2.1.2.
Forslag til nye kriterier
3.
Anbefalede bødeniveauer på godskørselsområdet
 
3.1.
Overtrædelser af godskørselsloven
  
3.1.1.
Kørsel uden tilladelse
  
3.1.2.
Tilladelse ikke medbragt under kørsel
  
3.1.3.
Udlån af tilladelser
  
3.1.4.
Manglende efterlevelse af løn- og arbejdsvilkår, der følger af kollektive overenskomster
  
3.1.5.
Ulovlig anvendelse af chauffører til godskørsel for fremmed regning
  
3.1.6.
Ulovlig chaufførvikarvirksomhed
  
3.1.7.
Manglende registrering af motorkøretøj til firmakørsel eller bevis for registrering ikke medbragt under kørslen
  
3.1.8.
Manglende aflevering af tilbagekaldte tilladelser til den udstedende myndighed
  
3.1.9.
Manglende sikkerhedsstillelse ved eventuelle forpligtelser ved international kørsel
 
3.2.
Overtrædelser af godskørselsbekendtgørelsen
  
3.2.1.
Anvendelse af motorkøretøj, som tilladelsesindehaveren ikke er registreret bruger af
  
3.2.2.
Manglende indberetning af oplysninger om virksomheden til Trafikstyrelsen til statistisk brug eller ved kontrolforanstaltninger
  
3.2.3.
Ikke udfyldt eller opbevaret en af Trafikstyrelsen udfærdiget blanket om chaufførudlån
  
3.2.4.
Chaufførvikarvirksomhedens manglende udlevering af udfyldt blanket til lejer ved udlejning af chauffør
  
3.2.5.
Manglende aflevering af førerattest til den tilladelsesudstedende myndighed
  
3.2.6.
Manglende registrering eller påtegning om, at motorkøretøjet er anmeldt til firmakørsel
  
3.2.7.
Manglende angivelse af navn på bruger på motorkøretøj anvendt til gods- og firmakørsel
 
3.3.
Overtrædelser af forordning nr. 1072/2009
  
3.3.1.
Udenlandske virksomheders godskørsel uden fællesskabstilladelse
  
3.3.2.
Kørsel uden førerattest
  
3.3.3.
Udenlandske virksomheders godskørsel uden medbragt kopi af fælleskabstilladelse eller førerattest
  
3.3.4.
Ulovlig cabotagekørsel
  
3.3.5.
Manglende dokumentation ved udførelse af cabotagekørsel
4.
Anbefalede bødeniveauer på buskørselsområdet
 
4.1.
Overtrædelser af busloven
  
4.1.1.
Kørsel uden tilladelse
  
4.1.2.
Busudlejning uden tilladelse
  
4.1.3.
Ulovlig anvendelse af chauffører til erhvervsmæssig personbefordring
  
4.1.4.
Ulovlig chaufførvikarvirksomhed
  
4.1.5.
Manglende aflevering af tilbagekaldte tilladelser til den udstedende myndighed
  
4.1.6.
Manglende efterlevelse af løn- og arbejdsvilkår, der følger af kollektive overenskomster
  
4.1.7.
Udlån af tilladelser
  
4.1.8.
Manglende sikkerhedsstillelse for eventuelle forpligtelser ved international kørsel
 
4.2.
Overtrædelser af busbekendtgørelsen
  
4.2.1.
Tilladelse ikke medbragt under kørsel
  
4.2.2.
Anvendelse af motorkøretøj, som tilladelsesindehaveren ikke er registreret bruger af
  
4.2.3.
Ikke medbragt erklæring fra Trafikstyrelsen ved ikke-erhvervsmæssigt låneforhold mellem ikke-erhvervsdrivende foreninger mv.
  
4.2.4.
Ikke udfyldt en af Trafikstyrelsen udfærdiget blanket om chaufførudlån
  
4.2.5.
Chaufførvikarvirksomhedens manglende udlevering af udfyldt blanket til lejer ved udlejning af chauffør
  
4.2.6.
Samtale mellem føreren og passagerer under kørslen
  
4.2.7.
Manglende opfyldelse af kravet om, at mindst 6 personer skal deltage i kørselsarrangement ved udførelse af anden kørsel end rutekørsel
  
4.2.8.
Manglende overholdelse af krav til indretning af motorkøretøj til højest 9 personer, føreren medregnet
 
4.3.
Overtrædelser af bekendtgørelse om særlige krav til busser
  
4.3.1.
Manglende angivelse af navn på bruger på motorkøretøj anvendt til erhvervsmæssig personbefordring eller udlejning
 
4.4.
Overtrædelser af vilkår for udlejning af bus uden fører til ikke-erhvervsmæssig personbefordring
  
4.4.1.
Tilladelse ikke medbragt under kørslen
  
4.4.2.
Udlejning af motorkøretøj, som tilladelsesindehaveren ikke er registreret bruger af
  
4.4.3.
Manglende overholdelse af lovens krav til føreren
  
4.4.4.
Manglende oplysning om reglerne for køre- og hviletid til lejeren
  
4.4.5.
Manglende indberetninger om virksomhedens omfang og udøvelse
  
4.4.6.
Manglende udvendig afmærkning af motorkøretøj
 
4.5.
Overtrædelser af forordning nr. 1073/2009
  
4.5.1.
Udenlandske virksomheders erhvervsmæssige personbefordring uden fællesskabstilladelse
  
4.5.2.
Udenlandske virksomhedernes erhvervsmæssige personbefordring uden medbragt kopi af fællesskabstilladelse
  
4.5.3.
International rutekørsel uden tilladelse
  
4.5.4.
Tilladelse til international rutekørsel ikke medbragt
  
4.5.5.
Stop på international busrute uden tilladelse hertil
  
4.5.6.
Kontroldokument ikke medbragt under international lejlighedsvis kørsel eller international speciel rutekørsel
  
4.5.7.
Kontroldokument ikke korrekt udfyldt
  
4.5.8.
Ulovlig cabotagekørsel
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
6.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
7.
Administrative konsekvenser for borgerne
8.
Miljømæssige konsekvenser
9.
Forholdet til EU-retten
10.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11.
Sammenfattende skema
    


1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at forhindre overtrædelser af lov om godskørsel, jf. bekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012 (godskørselsloven), herunder ulovlig cabotagekørsel, og lov om buskørsel, jf. bekendtgørelse nr. 1050 af 12. november 2012 (busloven), via en generel forhøjelse af lovenes bødesatser. Der anbefales med lovforslaget en generel forhøjelse af lovenes bødesatser. En forhøjelse af bødeniveauet forventes at have en præventiv effekt og gælder både danske og udenlandske vognmænds overtrædelser i Danmark.

Baggrunden for lovforslaget er Cabotageudvalgets rapport fra maj 2013, hvori et konkret forslag til bødesatser på cabotageområdet er beskrevet. Cabotageudvalget blev nedsat af transportministeren i august 2012 med repræsentanter fra transportbranchens organisationer. Udvalget skulle undersøge, hvordan den ulovlige cabotagekørsel kunne elimineres mest effektivt.

Cabotageudvalgets arbejde omfattede ikke busområdet. Der har dog altid været parallelitet mellem bødesatserne på gods- og busområdet, hvorfor busområdet også er inkluderet i nærværende lovforslag. Det skyldes tillige, at overtrædelserne på gods- og busområdet er ensartede, da der i begge tilfælde er tale om tilladelsespligtig erhvervsmæssig vejtransport.

Det foreslås således, at de håndhævende myndigheder ved udmåling af bødestraffen udover det, som allerede følger af godskørselslovens § 17, stk. 4, og buslovens § 22, stk. 4, hvorefter der lægges vægt på de økonomiske gevinster, der er opnået eller forsøgt opnået, også lægger vægt på om overtrædelsens karakter er mindre alvorlig, alvorlig eller meget alvorlig. Med dette lovforslag anbefales et bødeniveau på 5.000 kr. for mindre alvorlige overtrædelser, på 15.000 kr. for alvorlige overtrædelser og på 35.000 kr. for meget alvorlige overtrædelser.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Kriterier for udmåling af bødeniveauer

2.1.1. Gældende ret

Det nuværende bødeniveau følger af lov nr. 167 af 28. februar 2012, der trådte i kraft den 1. marts 2012, hvor bødeniveauet ved overtrædelser af godskørselsloven og busloven blev pristalsreguleret. Bøderne havde på det tidspunkt ikke været reguleret siden begyndelsen af 1980'erne. De gældende bødesatser ligger mellem 1.000 kr. og 25.000 kr. alt afhængig af overtrædelsens art.

Ved lovændringen blev det fastsat, at der ved fastlæggelsen af bøder kan lægges vægt på, hvilke økonomiske gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse.

Fastsættelsen af straffen beror dog fortsat på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Overtrædelser af godskørselsloven straffes med bøde i henhold til lovens § 17, stk. 1, nr. 1, og overtrædelser af busloven straffes med bøde i henhold til lovens § 22, stk. 1, nr. 1.

Overtrædelser af bekendtgørelse nr. 724 af 27. juni 2012 om godskørsel (godskørselsbekendtgørelsen) straffes med bøde i henhold til godskørselsbekendtgørelsens § 21, stk. 1, jf. godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 2, og overtrædelser af bekendtgørelse nr. 723 af 27. juni 2012 om buskørsel (busbekendtgørelsen) straffes med bøde i henhold til busbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. buslovens § 22, stk. 1, nr. 2 og overtrædelser af bekendtgørelse nr. 1487 af 12. november 2007 om særlige krav til busser straffes med bøde i henhold til bekendtgørelsens § 17, jf. buslovens § 22, stk. 1, nr. 2.

Overtrædelser af vilkår for udlejning af bus uden fører til ikke-erhvervsmæssig personbefordring straffes med bøde i henhold til buslovens § 22, stk. 1, nr. 2.

Overtrædelser af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (forordning 1072/2009) straffes med bøde i henhold til godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 3.

I henhold til forordning nr. 1072/2009 artikel 16 fastsætter medlemsstaterne bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af forordningen og træffer alle fornødne foranstaltninger for at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.

Overtrædelser af Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EF) nr. 1073/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel og for ændring af forordning (EF) nr. 561/2006 (forordning nr. 1073/2009) straffes med bøde i henhold til buslovens § 22, stk. 1, nr. 3.

I henhold til forordning nr. 1073/2009 artikel 27 fastsætter medlemsstaterne bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.

2.1.2. Forslag til nye kriterier

Det foreslås, at der ved udmåling af straffen for overtrædelse af godskørselsloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf, busloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf og for overtrædelser af EU-regler vedrørende forhold, der er omfattet af godkørselsloven eller busloven, ikke alene skal lægges vægt på, hvilke økonomiske gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse, men også hvorvidt overtrædelsens karakter er mindre alvorlig, alvorlig eller meget alvorlig.

Det anbefales at indføre bøder på 5.000 kr. for mindre alvorlige overtrædelser, på 15.000 kr. for alvorlige overtrædelser og på 35.000 kr. for meget alvorlige overtrædelser.

Der anbefales indført lavere bødesatser på 5.000 kr. i de tilfælde, hvor der er tale om mindre alvorlige overtrædelser. Der vil f.eks. være tale om en mindre alvorlig overtrædelse, hvis transport­virksomheden har opnået tilladelse til at udføre godskørsel for fremmed regning, men det konstateres, at tilladelsen ikke er medbragt under kørsel. I dette tilfælde opfylder transport­virksomheden alle lovens krav og opnår ikke en uberettiget økonomisk vinding ved den pågældende handling.

Det anbefales, at bøder kan overstige 35.000 kr., såfremt der er tale om skærpende omstændigheder, f.eks. at der er kørt ulovligt gennem længere tid, eller der er tale om gentagne overtrædelser.

Der vil f.eks. være tale om skærpende omstændigheder, såfremt en tilladelsesindehaver udfører ulovlig vognmandskørsel over en længere periode. En yderligere skærpende omstændighed kan være, hvis den ulovlige vognmandskørsel udføres med flere køretøjer. Der kan tillige være tale om en skærpende omstændighed, såfremt en tilladelsesindehaver udlåner sine tilladelser gentagne gange.

Som udgangspunkt skal bøden ved skærpende omstændigheder afspejle det unddragne beløb eller den uberettigede vinding, som vognmanden tilegner sig ved overtrædelsen. Dette vil kunne medføre, at bøden for en overtrædelse, hvor der foreligger skærpende omstændigheder, vil kunne fordobles eller tredobles.

Det anbefales tillige, at der i særlige tilfælde, f.eks. ved udmåling af straffen for overtrædelser af godskørselslovens § 6, stk. 3, henholdsvis buslovens § 18, stk. 2, om overholdelse af de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster, udmåles en bøde, der afspejler det unddragne beløb, dog ikke mindre end 35.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens meget alvorlige karakter sammenholdt med, at bøden, for at have en præventiv effekt, skal afspejle det beløb, som transportvirksomheden har »sparet« ved ikke at udbetale overenskomstmæssig løn.

Hvad angår overtrædelser af cabotagereglerne anses ulovlig cabotagekørsel for en meget alvorlig overtrædelse, der som udgangspunkt udløser en bøde på 35.000 kr., f.eks. ved at der udføres flere end tre cabotageture på syv dage. Der vil være tale om skærpende omstændigheder, hvis den ulovlige cabotagekørsel udføres igennem en længere periode f.eks. 14 dage. Som udgangspunkt skal bøden ved skærpende omstændigheder afspejle det unddragne beløb eller den uberettigede vinding, som vognmanden tilegner sig ved overtrædelsen. Dette vil kunne medføre, at bøden for en overtrædelse, hvor der foreligger skærpende omstændigheder, vil kunne fordobles eller tredobles.

3. Anbefalede bødeniveauer på godskørselsområdet

3.1. Overtrædelser af godskørselsloven

3.1.1. Kørsel uden tilladelse

3.1.1.1. Gældende ret

Det følger af godskørselslovens § 1, stk. 1, at den, der er etableret på dansk område og udfører godskørsel for fremmed regning med motorkøretøj eller vogntog med en tilladt totalvægt, der overstiger en af transportministeren fastsat vægtgrænse, skal have tilladelse hertil. I henhold til godskørselsbekendtgørelsen skal et motorkøretøj eller vogntog, hvis samlede tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, have tilladelse hertil.

Såfremt en virksomhed udfører godskørsel for fremmed regning som beskrevet ovenfor uden tilladelse hertil, handler virksomheden i strid med godskørselslovens § 1, stk. 1. En overtrædelse heraf straffes med bøde i medfør af godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 1. For overtrædelser, som sker over en længere periode, udmåles en skærpet bøde. I dag udgør bøden for en overtrædelse af godskørselslovens § 1, stk. 1, 10.000 kr., og i skærpende tilfælde udgør bøden 25.000 kr.

Det følger af godskørselslovens § 1, stk. 2, at medmindre andet følger af bestemmelser fastsat af Den Europæiske Union, international aftale eller bestemmelser fastsat af transportministeren, kræves der særlig tilladelse til udførelse af godskørsel med motorkøretøj eller vogntog over landets grænse eller på dansk område af en virksomhed etableret i udlandet.

Såfremt en udenlandsk virksomhed, som er etableret udenfor Den Europæiske Union, udfører godskørsel for fremmed regning som beskrevet ovenfor uden tilladelse hertil, er der tale om en overtrædelse af godskørselslovens § 1, stk. 2. En overtrædelse heraf straffes med bøde i medfør af godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 2. I dag udgør bøden for en overtrædelse af godskørselslovens § 1, stk. 2, 10.000 kr., og i skærpende tilfælde udgør bøden 25.000 kr.

3.1.1.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af henholdsvis godskørselslovens § 1, stk. 1 og 2, straffes med bøde på 35.000 kr. Bøden er udtryk for overtrædelsens meget alvorlige karakter samt den økonomiske gevinst, som overtræderen tilegner sig over længere tids ulovlig godskørsel for fremmed regning, og de økonomiske byrder, der er forbundet med at opnå tilladelse til godskørsel for fremmed regning.

3.1.2. Tilladelse ikke medbragt under kørsel

3.1.2.1. Gældende ret

Det følger af godskørselslovens § 6, stk. 1, at en tilladelse til godskørsel for fremmed regning skal medbringes under kørsel, herunder også i udlandet, og forevises for kontrolmyndigheder på forlangende.

Når det gælder den såkaldte universaltilladelse, som indført ved lov nr. 610 af 18. juni 2012, er det præciseret i godskørselsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, 3. pkt., at en bekræftet kopi af fællesskabstilladelsen skal medbringes under kørslen og forevises kontrolmyndighederne på forlangende.

Såfremt en tilladelse eller bekræftet kopi af fællesskabstilladelsen ikke er medbragt i køretøjet under kørslen, er der tale om en overtrædelse af godskørselslovens § 6, stk. 1, jf. godskørselsbekendtgørelsen § 1, stk. 2, 3. pkt. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 1. I dag udgør bøden for en overtrædelse af godskørselslovens § 6, stk. 1, 1.500 kr.

3.1.2.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at transportvirksomheden straffes for overtrædelse af godskørselslovens § 6, stk. 1, jf. godskørselsbekendtgørelsen § 1, stk. 2, 3. pkt., med bøde på 5.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens mindre alvorlige karakter, idet transportvirksomheden har opnået tilladelse, som dog ikke er medbragt under kørslen.

3.1.3. Udlån af tilladelser

3.1.3.1. Gældende ret

Det følger af godskørselslovens § 6, stk. 2, at en tilladelse til godskørsel for fremmed regning skal udnyttes af den virksomhed, der har opnået denne, og må hverken helt eller delvist overgå til andre.

Såfremt en transportvirksomhed overdrager sin tilladelse til andre end tilladelsesindehaveren selv, er der tale om en overtrædelse af godskørselslovens § 6, stk. 2. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 1. I dag udgør bøden for en overtrædelse af godskørselslovens § 6, stk. 2, 2.500 kr.

3.1.3.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at transportvirksomheden straffes for overtrædelse af godskørselslovens § 6, stk. 2, med bøde på 15.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens alvorlige karakter, idet udlånet tilskynder til ulovlig godskørsel for fremmed regning.

3.1.4. Manglende efterlevelse af løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der følger af kollektive overenskomster

3.1.4.1. Gældende ret

Det følger af godskørselslovens § 6, stk. 3, at indehaveren af en tilladelse til godskørsel for fremmed regning skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster.

Såfremt en tilladelsesindehaver ikke overholder løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster, er der tale om en overtrædelse af godskørselslovens § 6, stk. 3. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 1. I dag udgør bøden for en overtrædelse af godskørselslovens § 6, stk. 3, mindst 10.000 kr., dog skal bøden afspejle det unddragne beløb.

3.1.4.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at transportvirksomheden straffes for overtrædelse af godskørselslovens § 6, stk. 3, med bøde, der afspejler det unddragne beløb, dog ikke mindre end 35.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens meget alvorlige karakter, idet manglende overholdelse af pågældende kollektive overenskomster virker konkurrenceforvridende sammenholdt med, at bøden for at have en præventiv effekt skal afspejle det beløb, som transportvirksomheden har »sparet« ved ikke at udbetale overenskomstmæssig løn.

3.1.5. Ulovlig anvendelse af chauffører til godskørsel for fremmed regning

3.1.5.1. Gældende ret

Det følger af godskørselslovens § 6 a, stk. 1, at godskørsel for fremmed regning, der udføres med tilladelse udstedt i medfør af lovens § 1, stk. 1, kun må udføres af tilladelsesindehaveren eller en chauffør ansat hos denne, at en chauffør ansat hos en anden tilladelsesindehaver, idet der i så fald kun må ydes betaling for de med udlånet direkte forbundne omkostninger, eller at en chauffør ansat hos en tilladelsesindehaver, der er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører.

Såfremt en tilladelsesindehaver udfører godskørsel for fremmed regning med en chauffør, der ikke er ansat hos sig, eller udføres af en chauffør, der ikke er ansat hos en anden tilladelsesindehaver, eller udføres af en chauffør lejet fra en chaufførvikar virksomhed, der ikke er godkendt af Trafikstyrelsen, handler transportvirksomheden i strid med godskørselslovens § 6 a, stk. 1. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 1. I dag udgør bøden for en overtrædelse af godskørselslovens § 6 a, stk. 1, 2.500 kr.

3.1.5.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at transportvirksomheden straffes for overtrædelse af godskørselslovens § 6 a, stk. 1, med bøde på 15.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens alvorlige karakter, idet anvendelse af en chauffør lånt af en transportvirksomhed eller en chauffør lejet fra en chaufførvikarvirksomhed, der ikke er godkendt af Trafikstyrelsen, virker konkurrenceforvridende, såfremt chaufføren ikke har modtaget overenskomstmæssig løn.

3.1.6. Ulovlig chaufførvikarvirksomhed

3.1.6.1. Gældende ret

Det følger af godskørselslovens § 6 a, stk. 2, at det i tilslutning til en tilladelse til godskørsel for fremmed regning, jf. lovens § 1, stk. 1, eller en tilladelse hertil udstedt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde kan godkendes, at indehaveren erhvervsmæssigt udlejer chauffører.

Såfremt en transportvirksomhed, der har tilladelse til godskørsel for fremmed regning i henhold til § 1, stk. 1, eller en tilladelse hertil udstedt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, erhvervsmæssigt udlejer chauffører uden at have særlig tilladelse hertil, er der tale om en overtrædelse af godskørselslovens § 6 a, stk. 2. Overtrædelsen straffes med bøde i henhold til godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 4. I dag udgør bøden for en overtrædelse af godskørselslovens § 6 a, stk. 2, 5.000 kr.

3.1.6.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at transportvirksomheden straffes for overtrædelse af godskørselslovens § 6 a, stk. 2, med bøde på 35.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens meget alvorlige karakter samt den økonomiske gevinst, som overtræderen tilegner sig ved uretmæssigt at udleje chauffører sammenholdt med de økonomiske byrder, der er forbundet med at opnå en tilladelse til at drive chaufførvikarvirksomhed.

3.1.7. Manglende registrering af motorkøretøj til firmakørsel eller bevis for registrering ikke medbragt under kørslen

3.1.7.1. Gældende ret

Det følger af godskørselslovens § 11, stk. 1, jf. godskørselsbekendtgørelsens § 12, stk. 2, at et motorkøretøj eller vogntog, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, der anvendes til firmakørsel, skal anmeldes til told- og skatteforvaltningen, med mindre brugeren har tilladelse i henhold til lovens § 1 stk. 1. Beviset for registreringen skal medbringes under kørslen i henhold til § 11, stk. 2.

Såfremt en transportvirksomhed, som ikke har tilladelse i henhold til lovens § 1, stk. 1, og som udfører firmakørsel med et motorkøretøj eller vogntog, som overstiger 3.500 kg, ikke har anmeldt motorkøretøjet til told- og skatteforvaltningen, er der tale om en overtrædelse af godskørselslovens § 11, stk. 1. Er beviset for registreringen ikke medbragt under kørslen, er der tale om en overtrædelse af godskørselslovens § 11, stk. 2. En overtrædelse af godskørselslovens § 11 straffes med bøde i henhold til godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 1. I dag udgør bøden for en overtrædelse af godskørselslovens § 11, stk. 1, eller § 11, stk. 2, 1.000 kr.

3.1.7.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at transportvirksomheden straffes for overtrædelse af godskørselslovens § 11, stk. 1, henholdsvis stk. 2, med bøde på 5.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens mindre alvorlige karakter.

3.1.8. Manglende aflevering af tilbagekaldte tilladelser til den udstedende myndighed

3.1.8.1. Gældende ret

Det følger af godskørselslovens § 15, at en tilladelse, der er tilbagekaldt i henhold til godskørselslovens § 12, straks skal afleveres til den myndighed, der har udstedt tilladelsen.

Såfremt en transportvirksomhed har fået tilbagekaldt sine tilladelser og ikke straks returnerer dem, er der tale om en overtrædelse af godskørselslovens § 15. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 1. I dag udgør bøden for en overtrædelse af godskørselslovens § 15 1.500 kr.

3.1.8.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at transportvirksomheden straffes for overtrædelse af godskørselslovens § 15 med bøde på 5.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens mindre alvorlige karakter, idet tilbagekaldelsen medfører, at tilladelsen bliver ugyldig.

3.1.9. Manglende sikkerhedsstillelse ved eventuelle forpligtelser ved international kørsel

3.1.9.1. Gældende ret

Det følger af godskørselslovens § 16 b, at den registrerede ejer eller bruger af et motorkøretøj med en totalvægt på 3.500 kg eller derover hæfter over for føreren af køretøjet og andre personer, der er tilknyttet dennes virksomhed og efter dennes anmodning deltager i og medvirker til transportens gennemførelse, for udgifter, der opstår under kørsel i udlandet, til behandling m.v. i udlandet og hjemtransport i forbindelse med sygdom. I henhold til godskørselslovens § 16 b, stk. 4, skal den, der hæfter, stille sikkerhed for opfyldelsen af sine eventuelle forpligtelser, forinden et køretøj kører ud af landet.

Såfremt en transportvirksomhed ikke har stillet sikkerhed for opfyldelsen af sine eventuelle forpligtelser som beskrevet ovenfor, er der tale om en overtrædelse af godskørselslovens § 16 b, stk. 4. I dag udgør bøden for en overtrædelse af godskørselslovens § 16 b, stk. 4, 1.500 kr.

3.1.9.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af godskørselslovens § 16 b, stk. 4, straffes med bøde på 5.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens mindre alvorlige karakter.

3.2. Overtrædelser af godskørselsbekendtgørelsen

3.2.1. Anvendelse af motorkøretøj, som tilladelsesindehaveren ikke er registreret bruger af

3.2.1.1. Gældende ret

Det følger af godskørselsbekendtgørelsens § 1, stk. 3, at en tilladelse i henhold til godskørselslovens § 1, stk. 1, kun kan benyttes til kørsel med ét motorkøretøj ad gangen og kun med et motorkøretøj, som tilladelsesindehaveren er registreret bruger af.

Såfremt en tilladelsesindehaver udfører godskørsel for fremmed regning i et motorkøretøj, som vedkommende ikke er registreret bruger af, er der tale om en overtrædelse af godskørselsbekendtgørelsens § 1, stk. 3. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til godskørselsbekendtgørelsens § 21, stk. 1, jf. godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 2.

3.2.1.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at transportvirksomheden straffes for overtrædelse af godskørselsbekendtgørelsens § 1, stk. 3, med bøde på 5.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens mindre alvorlige karakter, idet der er tale om en tilladelsesindehaver, der anvender motorkøretøjer, som vedkommende ikke er registreret bruger af.

3.2.2. Manglende indberetning af oplysninger om virksomheden til Trafikstyrelsen til statistisk brug eller ved kontrolforanstaltninger.

3.2.2.1. Gældende ret

Det følger af godskørselsbekendtgørelsens § 2, stk. 2, at en tilladelsesindehaver er forpligtet til at afgive de indberetninger om virksomhedens omfang og udøvelse, som Trafikstyrelsen foreskriver, enten til statistisk brug eller som led i nationale eller internationale kontrolforanstaltninger.

Såfremt en tilladelsesindehaver ikke afgiver de indberetninger om virksomhedens omfang og udøvelse, som Trafikstyrelsen foreskriver, er der tale om en overtrædelse af godskørselsbekendtgørelsens § 2, stk. 2. Overtrædelsen straffes med bøde i henhold til godskørselsbekendtgørelsens § 21, stk. 1, jf. godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 2.

3.2.2.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at transportvirksomheden straffes for overtrædelse af godskørselsbekendtgørelsens § 2, stk. 2, med bøde på 5.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens mindre alvorlige karakter.

3.2.3. Ikke udfyldt eller opbevaret en af Trafikstyrelsen udfærdiget blanket om chaufførudlån

3.2.3.1. Gældende ret

Det følger af godskørselsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, at en tilladelsesindehaver i forbindelse med chaufførudlån i henhold til godskørselslovens § 6 a skal udfylde en af Trafikstyrelsen udfærdiget blanket, hvori det erklæres, at chaufføren, som tilladelsesindehaveren udlåner, modtager overenskomstmæssig aflønning, at gældende arbejdsvilkår følges, og at den planlagte kørsel lovligt kan udføres af chaufføren efter køre- og hviletidsbestemmelserne.

Såfremt en sådan blanket ikke udfyldes af tilladelsesindehaveren, er der tale om en overtrædelse af godskørselsbekendtgørelsens § 3, stk. 2. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til godskørselsbekendtgørelsens § 21, stk. 1, jf. godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 2.

Det følger af godskørselsbekendtgørelsens § 3, stk. 3, at erklæringen skal udfærdiges i to eksemplarer med et eksemplar til hver virksomhed. Den virksomhed, der låner chaufføren, skal opbevare erklæringen i mindst et år efter lånet. Erklæringen skal ved virksomhedskontrol indsendes til den kontrollerende myndighed.

Såfremt blanketten er udfærdiget af tilladelsesindehaveren og ikke opbevares som beskrevet ovenfor af virksomheden, der låner chaufføren, er der tale om en overtrædelse af godskørselsbekendtgørelsens § 3, stk. 3. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til godskørselsbekendtgørelsens § 21, stk. 1, jf. godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 2. I dag udgør bøden for en overtrædelse af godskørselsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, eller § 3, stk. 3, 1.000 kr.

3.2.3.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at tilladelsesindehaveren henholdsvis virksomheden, der låner chaufføren, straffes for overtrædelse af godskørselsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, henholdsvis stk. 3, med bøde på 5.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens mindre alvorlige karakter, idet det antages, at der som udgangspunkt er tale om et lovligt chaufførudlån.

3.2.4. Chaufførvikarvirksomhedens manglende udlevering af udfyldt blanket til lejer ved udlejning af chauffør

3.2.4.1. Gældende ret

Det følger af godskørselsbekendtgørelsens § 4, stk. 3, at chaufførvikarvirksomheden til lejeren i forbindelse med udlejning af en chauffør skal udlevere en af Trafikstyrelsen udfærdiget blanket i udfyldt stand, således at lejeren kan sikre sig, at den planlagte kørsel lovligt kan udføres af chaufførvikaren efter køre- og hviletidsbestemmelserne.

Såfremt chaufførvikarvirksomheden ikke udleverer en sådan udfyldt blanket til lejeren i forbindelse med udlejning af chaufføren, er der tale om en overtrædelse af godskørselsbekendtgørelsens § 4, stk. 3. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til godskørselsbekendtgørelsens § 21, stk. 1, jf. godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 2. I dag udgør bøden for en overtrædelse af godskørselsbekendtgørelsens § 4, stk. 3, 1.000 kr.

3.2.4.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af godskørselsbekendtgørelsens § 4, stk. 3, straffes med bøde på 5.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens mindre alvorlige karakter, idet det antages, at der er tale om en lovlig chaufførudlejning.

3.2.5. Manglende aflevering af førerattest til den tilladelsesudstedende myndighed

3.2.5.1. Gældende ret

Det følger af godskørselsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, at førerattesten udstedt i medfør af forordning nr. 1072/2009 artikel 3 straks skal afleveres til den tilladelsesudstedende myndighed, såfremt chaufføren ikke længere opfylder betingelserne for udstedelsen, eller hvis tilladelse i henhold til godskørselslovens § 1, stk. 1, er tilbagekaldt, eller virksomheden er ophørt og har tilbagesendt tilladelsen til den tilladelsesudstedende myndighed.

Såfremt transportvirksomheden ikke indsender førerattesten til Trafikstyrelsen, er der tale om en overtrædelse af godskørselsbekendtgørelsens § 6, stk. 2. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til godskørselsbekendtgørelsens § 21, stk. 1, jf. godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 2. I dag udgør bøden for en overtrædelse af godskørselsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, 1.000 kr.

3.2.5.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af godskørselsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, straffes med bøde på 5.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens mindre alvorlige karakter.

Såfremt der er tale om en chauffør fra et tredjeland, der kører uden førerattest, er der tale om en overtrædelse af forordning nr. 1072/2009 artikel 3. Se nærmere afsnit 3.3.2.2.

3.2.6. Manglende registrering eller påtegning om, at motorkøretøjet er anmeldt til firmakørsel

3.2.6.1. Gældende ret

Det følger af godskørselsbekendtgørelsens § 12, stk. 2, at motorkøretøjets registreringsattest forsynes med påtegning om, at motorkøretøjet eller vogntoget er anmeldt som firmakøretøj. Registreringsattesten gælder herefter som anmeldelsesbevis og skal medbringes i motorkøretøjet under kørslen.

Såfremt registreringsattesten ikke er medbragt under firmakørsel, eller registreringsattesten ikke er forsynet med påtegning om, at motorkøretøjet er anmeldt som firmakøretøj, er der tale om en overtrædelse af godskørselsbekendtgørelsens § 12, stk. 2. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til godskørselsbekendtgørelsens § 21, stk. 1, jf. godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 2. I dag udgør bøden for en overtrædelse af godskørselsbekendtgørelsens § 12, stk. 2, 1.000 kr.

3.2.6.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at transportvirksomheden straffes for overtrædelse godskørselsbekendtgørelsens § 12, stk. 2, med bøde på 5.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens mindre alvorlige karakter.

3.2.7. Manglende angivelse af navn på bruger på motorkøretøj anvendt til gods- eller firmakørsel

3.2.7.1. Gældende ret

Det følger af godskørselsbekendtgørelsens § 13, at motorkøretøjer, der anvendes til godskørsel for fremmed regning i henhold til godskørselslovens § 1, stk. 1, skal være forsynet med navnet på den, der er registreret som bruger af køretøjet. Navnet skal på tydelig måde og i en klart afvigende farve være påført direkte på motorkøretøjets karosseri med mindst 10 cm høje bogstaver og må ikke være udført på aftagelige skilte eller lignende. Det samme gælder for de anmeldelsespligtige firmakøretøjer, der er nævnt i godskørselslovens § 12.

Såfremt disse motorkøretøjer ikke er forsynet med navnet på den, der er registreret som bruger af køretøjet, eller navnet ikke opfylder betingelserne som nævnt i godskørselsbekendtgørelsens § 13, stk. 1, 2. pkt., er der tale om en overtrædelse af godskørselsbekendtgørelsens § 13. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til godskørselsbekendtgørelsens § 21, stk. 1, jf. godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 2. I dag udgør bøden for en overtrædelse af godskørselsbekendtgørelsens § 13 1.000 kr.

3.2.7.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at transportvirksomheden straffes for overtrædelse af godskørselsbekendtgørelsens § 13 med bøde på 5.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens mindre alvorlige karakter.

3.3. Overtrædelser af forordning nr. 1072/2009

3.3.1. Udenlandske virksomheders godskørsel uden fællesskabstilladelse

3.3.1.1. Gældende ret

Det følger af forordning nr. 1072/2009 artikel 3, at udførelse af international transport kræver en fællesskabstilladelse. Begrebet »international transport« er nærmere defineret i forordning nr. 1072/2009 artikel 2, stk. 2.

Såfremt en transportvirksomhed udfører international transport som defineret i artikel 2, stk. 2, uden gyldig fællesskabstilladelse, er der tale om en overtrædelse af forordningens artikel 3. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 3, jf. forordningens artikel 16. I dag udgør bøden for en overtrædelse af forordning nr. 1072/2009 artikel 3 10.000 kr., og i skærpende tilfælde udgør bøden 25.000 kr.

3.3.1.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af forordningens artikel 3 straffes med bøde på 35.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens meget alvorlige karakter samt den økonomiske gevinst, som virksomheden tilegner sig ved at udføre ulovlig international godskørsel samt de økonomiske byrder, der er forbundet med at opnå en tilladelse til at udføre kørslen. Udenlandske transportvirksomheders ulovlige godskørsel virker tillige konkurrenceforvridende overfor danske transportvirksomheder.

3.3.2. Kørsel uden førerattest

3.3.2.1. Gældende ret

Det følger af forordning nr. 1072/2009 artikel 3, at udførelse af international transport på grundlag af en fællesskabstilladelse kræver en førerattest, såfremt føreren er statsborger i et tredjeland.

Såfremt en transportvirksomhed udfører international transport på grundlag af en fællesskabstilladelse med en fører, der er statsborger i et tredjeland, uden at have fået udstedt en førerattest, er der tale om en overtrædelse af forordningens artikel 3. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 3, jf. forordningens artikel 16. I dag udgør bøden for en overtrædelse af forordning nr. 1072/2009 artikel 3 10.000 kr.

3.3.2.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af forordningens artikel 3, straffes med bøde på 35.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens meget alvorlige karakter, idet førerattesten dokumenterer, at chaufføren er lovligt beskæftiget i overensstemmelse med de love, bestemmelser og kollektive aftaler om betingelser for beskæftigelse, der gælder i den pågældende medlemsstat.

3.3.3. Udenlandske virksomheders godskørsel uden medbragt kopi af fællesskabstilladelse eller førerattest

3.3.3.1. Gældende ret

Det følger af forordning nr. 1072/2009 artikel 4, stk. 6, 2. pkt., at en bekræftet kopi af fællesskabstilladelsen skal opbevares i hvert af transportvirksomhedens køretøjer og forevises kontrolpersonalet på forlangende. Det følger af forordning nr. 1072/2009 artikel 5, stk. 6, at førerattesten stilles til rådighed for den deri anførte fører, som er statsborger i et tredjeland, når føreren fører et køretøj. Førerattesten skal på forlangende forevises kontrolpersonalet.

Såfremt en transportvirksomhed ikke kan fremvise en fællesskabstilladelse, og hvis føreren er statsborger i et tredjeland en førerattest, til kontrolpersonalet på forlangende, men det bevises, at transportvirksomheden er indehaver af en gyldig fællesskabstilladelse og i tilfælde af, at føreren er statsborger i et tredjeland en førerattest, er der tale om en overtrædelse af forordning nr. 1072/2009 artikel 4, stk. 6, 2. pkt., henholdsvis artikel 5, stk. 6. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 3, jf. forordning nr. 1072/2009 artikel 16. I dag udgør bøden for en overtrædelse af forordning nr. 1072/2009 artikel 4, stk. 6, 2. pkt., eller artikel 5, stk. 6, 1.500 kr.

3.3.3.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af forordning nr. 1072/2009 artikel 4, stk. 6, 2. pkt., henholdsvis artikel 5, stk. 6, straffes med bøde på 5.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens mindre alvorlige karakter, idet transportvirksomheden har opnået tilladelse og evt. førerattest, som dog ikke er medbragt under kørslen.

3.3.4. Ulovlig cabotagekørsel

3.3.4.1. Gældende ret

Det følger af forordning nr. 1072/2009 artikel 2, stk. 6, at cabotagekørsel defineres som national transport for fremmed regning, der udføres i en begrænset periode i en værtsmedlemsstat i overensstemmelse med forordningen.

Enhver transportvirksomhed, der udfører godskørsel for fremmed regning, som er indehaver af en fællesskabstilladelse, og hvis fører, såfremt denne er statsborger i et tredjeland, er i besiddelse af en førerattest, har på de betingelser, der er fastsat i forordningens kapitel III, adgang til at udføre cabotagekørsel, jf. artikel 8, stk. 1.

Transportvirksomheder kan udføre op til tre cabotagekørsler med samme køretøj i tilslutning til en international transport fra en anden medlemsstat eller fra et tredjeland til værtsmedlemsstaten, efter at de varer, der blev transporteret ved den indgående internationale transport, er leveret. Den sidste aflæsning af en last som led i en cabotagekørsel skal finde sted inden for syv dage efter den sidste aflæsning i værtsmedlemsstaten som led i den indgående internationale transport.

Såfremt der køres ind i Danmark uden last i tilslutning til en international transport, der er afsluttet i en anden medlemsstat, må der med køretøjet udføres én cabotagekørsel inden for tre dage efter indrejsen i Danmark. Denne cabotagekørsel skal ligeledes være afsluttet senest på syvendedagen efter, at det gods, der blev transporteret af det pågældende køretøj ved den internationale transport, er leveret. Dette gælder, uanset i hvilket land den internationale transport er afsluttet.

Såfremt en transportvirksomhed udfører cabotagekørsel i strid med forordning nr. 1072/2009 kapitel III i øvrigt, f.eks. hvis transportvirksomheden udfører flere end 3 transporter inden for 7 dage, efter at de varer, der blev transporteret ved den indgående internationale transport, er leveret, eller at denne cabotagekørsel ikke er afsluttet senest på syvendedagen efter, at det gods, der blev transporteret af det pågældende køretøj ved den internationale transport, er leveret, er der tale om en overtrædelse af forordning nr. 1072/2009 artikel 8, stk. 2. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 3, jf. forordning nr. 1072/2009 artikel 16. I dag udgør bøden for en overtrædelse af forordning nr. 1072/2009 artikel 8 10.000 kr., og i skærpende tilfælde udgør bøden 25.000 kr.

3.3.4.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af forordning nr. 1072/2009 artikel 8, stk. 2, hvor transportvirksomheden udfører ulovlig cabotagekørsel, straffes med bøde på 35.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens meget alvorlige karakter samt den økonomiske gevinst, som virksomheden tilegner sig ved uretmæssigt at udføre ulovlig cabotagekørsel. Desuden virker ulovlig cabotagekørsel konkurrenceforvridende overfor danske transportvirksomheder.

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af forordning nr. 1072/2009 artikel 8, stk. 2, hvor transportvirksomheden påbegynder cabotagekørsel inden den internationale transport er afsluttet, straffes med bøde på 15.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens alvorlige karakter, idet cabotagekørslen påbegyndes, før den udenlandske vognmand opfylder betingelserne for at kunne udføre cabotagekørsel.

3.3.5. Manglende dokumentation ved udførelse af cabotagekørsel

3.3.5.1. Gældende ret

Det følger af forordning nr. 1072/2009 artikel 8, stk. 3, litra a-g, at beviset for den indgående internationale transport samt bevis for hver efterfølgende cabotagekørsel skal indeholde følgende oplysninger:

a) afsenderens navn, adresse og underskrift,

b) transportvirksomhedens navn, adresse og underskrift,

c) modtagerens navn og adresse samt - efter at varerne er leveret - modtagers underskrift og datoen for leveringen,

d) sted og dato for overtagelse af varerne samt det sted, hvor varerne skal leveres,

e) den almindelige benyttede betegnelse for varerne og emballagemetoden samt, hvis der er tale om farligt gods, en alment anerkendt beskrivelse af varerne samt antallet af pakker og særlig mærkning og særlige numre på pakkerne,

f) varernes bruttovægt eller mængden af varer udtrykt på anden vis,

g) motorkøretøjets og påhængskøretøjets nummerplader.



Såfremt én af ovenstående oplysninger ikke fremgår af beviset for den indgående internationale transport eller beviset for hver efterfølgende cabotagekørsler, er der tale om en overtrædelse af forordning nr. 1072/2009 artikel 8, stk. 3. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 3, jf. forordning nr. 1072/2009 artikel 16.

3.3.5.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af artikel 8, stk. 3, hvor transportvirksomheden ikke kan fremvise bevis for den igangværende kørsel, men at vedkommende i øvrigt opfylder betingelserne for at kunne udøve lovlig cabotage, straffes med bøde på 15.000 kr.

Transportministeriet anbefaler, at transportvirksomheden straffes med bøde på 5.000 kr. i tilfælde af, at én oplysning, som nævnt i artikel 8, stk. 3, litra a-c, e og f, er udeladt af beviset. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens mindre alvorlige karakter. Er der flere end én oplysning i artikel 8, stk. 3, litra a-c, e og f, der er udeladt af beviset, anbefaler Transportministeriet, at en sådan overtrædelse straffes med bøde på 5.000 kr. per udeladt oplysning, dog ikke mere end 15.000 kr.

Er der tale om oplysninger som anført i artikel 8, stk. 3, litra d eller g, der er udeladt af beviset, anbefaler Transportministeriet, at en sådan overtrædelse straffes med bøde på 15.000 kr. uanset, om der er tale om, at kun én oplysning mangler, da der er større formodning for, at der udføres ulovlig cabotagekørsel, når disse oplysninger ikke fremgår af beviset.

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af artikel 8, stk. 3, litra a-g, ikke bør overstige 15.000 kr., uanset hvor mange oplysninger der er udeladt af beviset. Årsagen er, at transportvirksomheden ikke skal straffes hårdere end i de tilfælde, hvor hele beviset mangler. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens alvorlige karakter, idet manglende dokumentation giver formodning for, at den udenlandske vognmand udfører ulovlig cabotagekørsel.

4. Anbefalede bødeniveauer på buskørselsområdet

4.1. Overtrædelser af busloven

4.1.1. Kørsel uden tilladelse

4.1.1.1. Gældende ret

Det følger af buslovens § 1, stk. 1, at den, der er etableret på dansk område og udfører erhvervsmæssig personbefordring med dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af flere end ni personer, føreren medregnet, skal have tilladelse hertil.

Såfremt en virksomhed udfører personbefordring, som beskrevet ovenfor, uden tilladelse hertil, er der tale om en overtrædelse af buslovens § 1, stk. 1. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til buslovens § 22, stk. 1, nr. 1. For overtrædelser, som sker over en længere periode, udmåles en skærpet bøde. I dag udgør bøden for en overtrædelse af buslovens § 1, stk. 1, 10.000 kr., og i skærpende tilfælde udgør bøden 25.000 kr.

Det følger af buslovens § 1, stk. 2, at medmindre andet følger af bestemmelser fastsat af Den Europæiske Union, international aftale eller bestemmelser fastsat af transportministeren, kræver udførelse af erhvervsmæssig personbefordring over landets grænse eller på dansk område af en virksomhed etableret i udlandet særlig tilladelse.

Såfremt en udenlandsk virksomhed etableret udenfor Den Europæiske Union udfører erhvervsmæssig personbefordring, som beskrevet ovenfor, uden tilladelse hertil, er der tale om en overtrædelse af buslovens § 1, stk. 2. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til buslovens § 22, stk. 1, nr. 1. I dag udgør bøden for en overtrædelse af buslovens § 1, stk. 1, henholdsvis buslovens § 1, stk. 2, 10.000 kr., og i skærpende tilfælde udgør bøden 25.000 kr.

4.1.1.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af buslovens § 1, stk. 1 henholdsvis stk. 2, straffes med bøde på 35.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens meget alvorlige karakter samt den økonomiske gevinst, som virksomheden tilegner sig over længere tids ulovlig erhvervsmæssig personbefordring, og de økonomiske byrder, der er forbundet med at opnå tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring.

Såfremt der er tale om gentagene overtrædelser eller en overtrædelse, som har fundet sted over en længere periode, straffes overtrædelsen med bøde på mere end 35.000 kr.

4.1.2. Busudlejning uden tilladelse

4.1.2.1. Gældende ret

Det følger af buslovens § 1 a, jf. busbekendtgørelsen § 4, stk. 1, at den, der til personbefordring udlejer eller udlåner et af de i buslovens § 1, stk. 1, nævnte køretøjer uden fører, skal have tilladelse hertil.

Såfremt en virksomhed udlejer eller udlåner et af de i buslovens § 1, stk. 1, nævnte køretøjer uden fører til personbefordring uden at have tilladelse hertil, er der tale om en overtrædelse af buslovens § 1 a. En overtrædelse heraf straffes med bøde i medfør af buslovens § 22, stk. 1, nr. 1. For overtrædelser, som sker over en længere periode, udmåles en skærpet bøde. I dag udgør bøden for en overtrædelse af buslovens § 1 a, stk. 1, 10.000 kr., og i skærpende tilfælde udgør bøden 25.000 kr.

4.1.2.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af buslovens § 1 a straffes med bøde på 35.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens meget alvorlige karakter samt den økonomiske gevinst, som virksomheden tilegner sig over længere tids ulovlig busudlejning og de økonomiske byrder, der er forbundet med at opnå tilladelse til busudlejning.

Såfremt der er tale om gentagne overtrædelser eller en overtrædelse, som har fundet sted over en længere periode, straffes overtrædelsen med bøde på mere end 35.000 kr.

4.1.3. Ulovlig anvendelse af chauffører til erhvervsmæssig personbefordring

4.1.3.1. Gældende ret

Det følger af buslovens § 9, stk. 1, jf. busbekendtgørelsens § 6, stk. 1, at erhvervsmæssig personbefordring, der udføres med tilladelse udstedt i medfør af buslovens § 1, stk. 1, kun må udføres af tilladelsesindehaveren eller en chauffør ansat hos denne, at en chauffør ansat hos en anden tilladelsesindehaver, idet der i så fald kun må ydes betaling for de med udlånet direkte forbundne omkostninger, eller at en chauffør ansat hos en tilladelsesindehaver, der er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører.

Såfremt en tilladelsesindehaver udfører erhvervsmæssig personbefordring med en chauffør, der ikke er ansat hos sig, eller udføres af en chauffør, der ikke er ansat hos en anden tilladelsesindehaver, eller udføres af en chauffør lejet fra en chaufførvikarvirksomhed, der ikke er godkendt af Trafikstyrelsen, handler transportvirksomheden i strid med buslovens § 9, stk. 1. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til buslovens § 22, stk. 1, nr. 1. I dag udgør bøden for en overtrædelse af buslovens § 9, stk. 1, 2.500 kr.

4.1.3.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af buslovens § 9, stk. 1, straffes med bøde på 15.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens alvorlige karakter, idet anvendelse af en chauffør lånt af en transportvirksomhed eller en chauffør lejet fra en chaufførvikarvirksomhed, der ikke er godkendt af Trafikstyrelsen, virker konkurrenceforvridende.

4.1.4. Ulovlig chaufførvikarvirksomhed

4.1.4.1. Gældende ret

Det følger af buslovens § 9, stk. 2, jf. busbekendtgørelsens § 7, stk. 1, at det i tilslutning til en tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring, jf. § 1, stk. 1, eller en tilladelse hertil udstedt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde kan godkendes, at indehaveren erhvervsmæssigt udlejer chauffører.

Såfremt en transportvirksomhed, der har tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring i henhold til § 1, stk. 1, eller en tilladelse hertil udstedt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde erhvervsmæssigt udlejer chauffører uden at have særlig tilladelse hertil, er der tale om en overtrædelse af buslovens § 9, stk. 2, jf. busbekendtgørelsens § 7, stk. 1. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til lovens § 22, stk. 1, nr. 4. I dag udgør bøden for en overtrædelse af buslovens § 9, stk. 2, 2.500 kr.

4.1.4.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af buslovens § 9, stk. 2, jf. busbekendtgørelsens § 7, stk. 1, straffes med bøde på 35.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens meget alvorlige karakter samt den økonomiske gevinst, som overtræderen tilegner sig ved uretmæssigt at udleje chauffører sammenholdt med de økonomiske byrder, der er forbundet med at opnå en tilladelse til at drive chaufførvikarvirksomhed.

4.1.5. Manglende aflevering af tilbagekaldte tilladelser til den udstedende myndighed

4.1.5.1. Gældende ret

Det følger af buslovens § 17, at en tilladelse, der er tilbagekaldt i henhold til §§ 14 eller 16, straks skal afleveres til den myndighed, der har udstedt tilladelsen.

Såfremt en virksomhed har fået tilbagekaldt sine tilladelser og ikke straks returnerer dem, er der tale om en overtrædelse af buslovens § 17. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til buslovens § 22, stk. 1, nr. 1. I dag udgør bøden for en overtrædelse af buslovens § 17, stk. 1, 1.500 kr.

4.1.5.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af buslovens § 17 straffes med bøde på 5.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens mindre alvorlige karakter, idet tilbagekaldelsen medfører, at tilladelsen bliver ugyldig.

4.1.6. Manglende efterlevelse af løn- og arbejdsvilkår, der følger af kollektive overenskomster

4.1.6.1. Gældende ret

Det følger af buslovens § 18, stk. 2, at indehaveren af en tilladelse skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster.

Såfremt en tilladelsesindehaver ikke overholder løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster, er der tale om en overtrædelse af buslovens § 18, stk. 2. En sådan overtrædelse straffes med bøde i henhold til buslovens § 22, stk. 1, nr. 1. I dag udgør bøden for en overtrædelse af buslovens § 18, stk. 2, mindst 10.000 kr., dog skal bøden afspejle det unddragne beløb.

4.1.6.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af buslovens § 18, stk. 2, straffes med bøde, der afspejler det unddragne beløb, dog ikke mindre end 35.000 kr. Manglende overholdelse af de pågældende kollektive overenskomster virker konkurrenceforvridende. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens meget alvorlige karakter sammenholdt med, at bøden, for at have en præventiv effekt skal afspejle det beløb, som transportvirksomheden har »sparet« ved f.eks. ikke at udbetale overenskomstmæssig løn.

4.1.7. Udlån af tilladelser

4.1.7.1. Gældende ret

Det følger af buslovens § 18, stk. 4, at en tilladelse skal udnyttes af den virksomhed, der har opnået denne, og at tilladelsen hverken helt eller delvis må overgå til andre.

Såfremt en transportvirksomhed overdrager sin tilladelse til andre end tilladelsesindehaveren selv, er der tale om en overtrædelse af buslovens § 18, stk. 4, og en overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til buslovens § 22, stk. 1, nr. 1. I dag udgør bøden for overtrædelse af buslovens § 18, stk. 4, 2.500 kr.

4.1.7.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af buslovens § 18, stk. 4, straffes med bøde på 15.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens alvorlige karakter, idet udlånet tilskynder til ulovlig erhvervsmæssig personbefordring.

4.1.8. Manglende sikkerhedsstillelse for eventuelle forpligtelser ved international kørsel

4.1.8.1. Gældende ret

Det følger af buslovens § 20 a, at den registrerede ejer eller bruger af et motorkøretøj, som oprindeligt er indrettet til befordring af flere end 9 personer, føreren medregnet, hæfter overfor føreren af motorkøretøjet og andre personer, der er tilknyttet dennes virksomhed, og efter dennes anmodning deltager i og medvirker til erhvervsmæssig personbefordring, for udgifter, der opstår under kørsel i udlandet, til behandling m.v. i udlandet og hjemtransport i forbindelse med sygdom. I henhold til buslovens § 20 a, stk. 4, skal den, der hæfter, stille sikkerhed for opfyldelsen af sine eventuelle forpligtelser, forinden et køretøj kører ud af landet.

Såfremt en transportvirksomhed ikke har stillet sikkerhed for opfyldelsen af sine eventuelle forpligtelser som beskrevet ovenfor, er der tale om en overtrædelse af buslovens § 20 a, stk. 4, og en overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til buslovens § 22, stk. 1, nr. 1. I dag udgør bøden for overtrædelse af buslovens § 20 a, stk. 4, 1.500 kr.

4.1.8.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af buslovens § 20 a, stk. 4, straffes med bøde på 5.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens mindre alvorlige karakter.

4.2. Overtrædelser af busbekendtgørelsen

4.2.1. Tilladelse ikke medbragt under kørsel

4.2.1.1. Gældende ret

Det følger af busbekendtgørelsens § 1, stk. 3, 3. pkt., at en bustilladelse skal medbringes under kørsel, herunder også i udlandet, og forevises for kontrolmyndigheder på forlangende.

Når det gælder den såkaldte universaltilladelse, som indført ved lov nr. 610 af 18. juni 2012, er det præciseret i busbekendtgørelsens § 1, stk. 3, 3. pkt., at en bekræftet kopi af fællesskabstilladelsen skal medbringes under kørslen og forevises kontrolmyndighederne på forlangende.

Såfremt der ikke medbringes en bekræftet kopi af fællesskabstilladelsen i køretøjet under udførelse af erhvervsmæssig personbefordring, er der tale om en overtrædelse af busbekendtgørelsen § 1, stk. 3, 3. pkt. Virksomheden straffes for en overtrædelse heraf med bøde i henhold til busbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. buslovens § 22, stk. 1, nr. 2. I dag udgør bøden for overtrædelse af busbekendtgørelsens § 1, stk. 3. 3. pkt., 1.500 kr.

4.2.1.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af busbekendtgørelsen § 1, stk. 3, 3. pkt., straffes med bøde på 5.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens mindre alvorlige karakter, idet transportvirksomheden har opnået tilladelse, som dog ikke er medbragt under kørslen.

4.2.2. Anvendelse af motorkøretøj, som tilladelsesindehaveren ikke er registreret bruger af

4.2.2.1. Gældende ret

Det følger af busbekendtgørelsens § 1, stk. 4, at en tilladelse i henhold til buslovens § 1, stk. 1, kun kan benyttes til kørsel med ét motorkøretøj ad gangen og kun med et motorkøretøj, som tilladelsesindehaveren er registreret bruger af.

Såfremt en tilladelsesindehaver udfører erhvervsmæssig personbefordring med et motorkøretøj, som vedkommende ikke er registreret bruger af, er der tale om en overtrædelse af busbekendtgørelsens § 1, stk. 4. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til busbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. buslovens § 22, stk. 1, nr. 2. I dag udgør bøden for overtrædelse af busbekendtgørelsens § 1, stk. 4, 1.500 kr.

4.2.2.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af busbekendtgørelsens § 1, stk. 4, straffes med bøde på 5.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens mindre alvorlige karakter, idet der er tale om en tilladelsesindehaver, der anvender motorkøretøjer, som vedkommende ikke er registreret bruger af.

4.2.3. Ikke medbragt erklæring fra Trafikstyrelsen ved ikke-erhvervsmæssigt låneforhold mellem ikke-erhvervsdrivende foreninger mv.

4.2.3.1. Gældende ret

Det følger af busbekendtgørelsens § 5, stk. 1, at føreren ved ikke-erhvervsmæssig buskørsel i henhold til § 4, stk. 4, skal medbringe skriftlig erklæring fra Trafikstyrelsen om, at der er tale om et låneforhold mellem ikke-erhvervsdrivende foreninger m.v. Erklæringen skal på forlangende forevises politiet.

Såfremt en sådan erklæring ikke medbringes under kørsel som anført ovenfor, er der tale om en overtrædelse af busbekendtgørelsens § 5, stk. 1. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til busbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. buslovens § 22, stk. 1, nr. 2.

4.2.3.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at den ikke-erhvervsdrivende forening mv. straffes for overtrædelse af busbekendtgørelsens § 5, stk. 1, med bøde på 5.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens mindre alvorlige karakter.

4.2.4. Ikke udfyldt eller opbevaret en af Trafikstyrelsen udfærdiget blanket om chaufførudlån

4.2.4.1. Gældende ret

Det følger af busbekendtgørelsens § 6, stk. 2, at en tilladelsesindehaver i forbindelse med chaufførudlån, skal udfylde en af Trafikstyrelsen udfærdiget blanket, hvori det erklæres, at chaufføren, som tilladelsesindehaveren udlåner, modtager overenskomstmæssig aflønning, at gældende arbejdsvilkår følges og at den planlagte kørsel lovligt kan udføres af chaufføren efter køre- og hviletidsbestemmelserne.

Såfremt denne blanket ikke udfyldes af tilladelsesindehaveren, er der tale om en overtrædelse af busbekendtgørelsens § 6, stk. 2. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til busbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. buslovens § 22, stk. 1, nr. 2.

Det følger af busbekendtgørelsens § 6, stk. 3, at erklæringen skal udfærdiges i 2 eksemplarer med et eksemplar til hver virksomhed. Den virksomhed, der låner chaufføren, skal opbevare erklæringen i mindst 1 år efter udlånet. Erklæringen skal ved virksomhedskontrol indsendes til den kontrollerende myndighed.

Såfremt blanketten er udfærdiget af tilladelsesindehaveren og ikke opbevares som beskrevet ovenfor af virksomheden, der låner chaufføren, er der tale om en overtrædelse af busbekendtgørelsens § 6, stk. 3, som straffes med bøde i henhold til busbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. buslovens § 22, stk. 1, nr. 2. I dag udgør bøden for overtrædelse af busbekendtgørelsens § 6, stk. 3, 1.500 kr.

4.2.4.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af busbekendtgørelsens § 6, stk. 2, henholdsvis stk. 3, straffes med bøde på 5.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens mindre alvorlige karakter, idet det antages, at der som udgangspunkt er tale om et lovligt chaufførudlån.

4.2.5. Chaufførvikarvirksomhedens manglende udlevering af udfyldt blanket til lejer ved udlejning af chauffør

4.2.5.1. Gældende ret

Det følger af busbekendtgørelsens § 7, stk. 3, at en chaufførvikarvirksomhed til lejeren i forbindelse med udlejning af en chauffør skal udlevere en af Trafikstyrelsen udfærdiget blanket i udfyldt stand, således at lejeren kan sikre sig, at den planlagte kørsel lovligt kan udføres af chaufførvikaren efter køre- og hviletidsbestemmelserne.

Såfremt chaufførvikarvirksomheden ikke udleverer en sådan udfyldt blanket til lejeren i forbindelse med udlejning af chaufføren, er der tale om en overtrædelse af busbekendtgørelsens § 7, stk. 3. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til busbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. buslovens § 22, stk. 1, nr. 2. I dag udgør bøden for overtrædelse af busbekendtgørelsens § 7, stk. 3, 1.500 kr.

4.2.5.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af busbekendtgørelsens § 7, stk. 3, straffes med bøde på 5.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens mindre alvorlige karakter, idet det antages, at der er tale om en lovlig chaufførudlejning.

4.2.6. Samtale mellem føreren og passagerer under kørslen

4.2.6.1. Gældende ret

Det følger af busbekendtgørelsens § 15, at føreren udover at besvare enkelte spørgsmål vedrørende befordringen ikke må samtale under kørslen.

Såfremt føreren udover besvarelse af enkelte spørgsmål vedrørende befordringen samtaler med passagererne under kørslen, er der tale om en overtrædelse af busbekendtgørelsens § 15. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til busbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. buslovens § 22, stk. 1, nr. 2.

4.2.6.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af busbekendtgørelsens § 15 straffes med bøde på 15.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens alvorlige karakter pga. færdselssikkerhedsmæssige hensyn.

4.2.7. Manglende opfyldelse af kravet om, at mindst 6 personer skal deltage i kørselsarrangementet ved udførelse af anden kørsel end rutekørsel

4.2.7.1. Gældende ret

Det følger af busbekendtgørelsens § 18, at mindst 6 personer, føreren medregnet, skal deltage i kørselsarrangementet ved udførelse af andet end rutekørsel, med mindre der deltager passagerer, der er kørestolsbrugere.

Såfremt der ved udførelse af anden kørsel end rutekørsel, hvor færre end 6 personer, føreren medregnet, deltager, og ingen af passagererne er kørestolsbrugere, er der tale om en overtrædelse af busbekendtgørelsens § 18. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til busbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. buslovens § 22, stk. 1, nr. 2.

4.2.7.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at transportvirksomheden straffes for overtrædelse af busbekendtgørelsens § 18 med bøde på 15.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens alvorlige karakter, idet udførelse af kørslen er konkurrenceforvridende overfor taxibranchen.

4.2.8. Manglende overholdelse af krav til indretning af motorkøretøjer til højst 9 personer, føreren medregnet

4.2.8.1. Gældende ret

Det følger af busbekendtgørelsens § 19, stk. 2, at der ved udførelse af almindelig rutekørsel med motorkøretøj, der er indrettet til befordring af højst 9 personer, føreren medregnet, stilles særlige krav til indretning, der er fastsat for taxier i henhold til busbekendtgørelsens § 19, stk. 2.

Anvendes motorkøretøjet tillige til taxikørsel, skal motorkøretøjet endvidere opfylde de særlige krav, der gælder om udstyr til taxier i henhold til busbekendtgørelsens § 19, stk. 3.

Såfremt et af de ovenfor nævnte motorkøretøjer, som anvendes til almindelig rutekørsel henholdsvis taxikørsel, ikke opfylder de særlige krav til indretning og udstyr, som er fastsat for taxier, er der tale om en overtrædelse af busbekendtgørelsens § 19, stk. 2 henholdsvis stk. 3. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til busbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. buslovens § 22, stk. 1, nr. 2.

4.2.8.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at en transportvirksomheds overtrædelse af busbekendtgørelsens § 19, stk. 2 henholdsvis stk. 3, straffes med bøde på 5.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens mindre alvorlige karakter.

4.3. Overtrædelser af bekendtgørelse om særlige krav til busser

4.3.1. Manglende angivelse af navn på bruger på motorkøretøj anvendt til erhvervsmæssig personbefordring eller udlejning

4.3.1.1. Gældende ret

Det følger af bekendtgørelse om særlige krav til bussers § 13, stk. 1, at en bus, der anvendes til erhvervsmæssig personbefordring eller udlejning, udvendig ud for førerpladsen skal være forsynet med navn på den, der er registreret bruger af motorkøretøjet. Det fremgår af § 13, stk. 2 og 3, hvorledes påskriften skal være.

Såfremt en bus, der anvendes til erhvervsmæssig personbefordring eller udlejning, ikke er forsynet med navnet på den, der er registreret bruger af motorkøretøjet, er der tale om en overtrædelse af bekendtgørelse om særlige krav til bussers § 13, stk. 1. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til bekendtgørelsens § 17, jf. buslovens § 22, stk. 1, nr. 2. I dag udgør bøden for overtrædelse af busbekendtgørelsens § 13, stk. 1, 1.500 kr.

4.3.1.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af bekendtgørelse om særlige krav til busser § 13, stk. 1, straffes med bøde på 5.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens mindre alvorlige karakter.

4.4. Overtrædelser af vilkår for udlejning af bus uden fører til ikke-erhvervsmæssig personbefordring

4.4.1. Tilladelse ikke medbragt under kørslen

4.4.1.1. Gældende ret

Det følger af punkt 1 i vilkår for tilladelsen, at tilladelsen til busudlejning mv. skal medbringes under kørslen og forevises for kontrolmyndighederne på forlangende.

Såfremt en tilladelsesindehaver til udlejning af bus uden fører til ikke-erhvervsmæssig personbefordring ikke medbringer tilladelsen under kørslen, er der tale om en overtrædelse af punkt 1 i regler og vilkår for tilladelsen. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til buslovens § 22, stk. 1, nr. 2. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens mindre alvorlige karakter, da virksomheden har opnået tilladelse, som dog ikke er medbragt under kørslen. I dag udgør bøden for overtrædelse af vilkår for tilladelsen 1.500 kr.

4.4.1.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at virksomheden ved en overtrædelse af punkt 1 i vilkår for udlejning af bus uden fører til ikke-erhvervsmæssig personbefordring straffes med bøde på 5.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens mindre alvorlige karakter.

4.4.2. Udlejning af køretøj, som tilladelsesindehaveren ikke er registreret bruger af

4.4.2.1. Gældende ret

Det følger af punkt 2 i vilkår for tilladelsen, at tilladelsen kun kan benyttes til kørsel med ét køretøj ad gangen og kun med et køretøj, som tilladelsens indehaver er registreret bruger af.

Såfremt en tilladelsesindehaver udlejer en bus uden fører til ikke-erhvervsmæssig personbefordring, som ved­kom­mende ikke er registreret bruger af, er der tale om en overtrædelse af punkt 2 i vilkår for tilladelsen. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til buslovens § 22, stk. 1, nr. 2.

4.4.2.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af punkt 2 i vilkår for udlejning af bus uden fører til ikke-erhvervsmæssig personbefordring straffes med bøde på 5.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens mindre alvorlige karakter.

4.4.3. Manglende overholdelse af lovgivningens krav til føreren

4.4.3.1. Gældende ret

Det følger af punkt 4 i vilkår for tilladelsen, at udlejeren, forinden der indgås aftale om busudlejningen, skal sikre sig, at den, der lejer bussen, opfylder lovgivningens krav til føreren, herunder krav om rødt kvalifikationsbevis eller hvidt og blåt kvalifikationsbevis efter de før den 10. september 2008 gældende bestemmelser herom.

Såfremt udlejeren ikke før indgåelse af aftalen om busudlejningen sikrer sig, at den, der lejer bussen, opfylder lovgivningens krav til føreren, er der tale om en overtrædelse af vilkår for tilladelsen punkt 4. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til buslovens § 22, stk. 1, nr. 2.

4.4.3.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af punkt 4 i vilkår for udlejning af bus uden fører til ikke-erhvervsmæssig personbefordring straffes med bøde på 15.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens alvorlige karakter, da det af færdselssikkerhedsmæssige årsager er vigtigt, at føreren overholder lovgivningens krav.

4.4.4. Manglende oplysning om reglerne om køre- og hviletid til lejeren

4.4.4.1. Gældende ret

Det følger af punkt 5 i vilkår for tilladelsen, at udlejeren skal indskærpe lejeren reglerne om køre- og hviletid og i den forbindelse udlevere et eksemplar af disse regler til lejeren.

Såfremt lejeren ikke har modtaget et eksemplar af reglerne om køre- og hviletid fra udlejeren, som herved har indskærpet vedkommende reglerne inden udlejningens påbegyndelse, er der tale om en overtrædelse af punkt 5 i vilkår for tilladelsen. Udlejningsvirksomhedens overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til buslovens § 22, stk. 1, nr. 2.

4.4.4.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af vilkår for udlejning af bus uden fører til ikke-erhvervsmæssig personbefordring punkt 5 straffes med bøde på 15.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens alvorlige karakter, da det af færdselssikkerhedsmæssige årsager er vigtigt, at føreren overholder køre- og hviletidsreglerne.

4.4.5. Manglende indberetninger om virksomhedens omfang og udøvelse

4.4.5.1. Gældende ret

Det følger af punkt 8 i vilkår for tilladelsen, at indehaveren er forpligtet til at afgive de indberetninger om virksomhedens omfang og udøvelse, som Trafikstyrelsen foreskriver, f.eks. til statistisk brug eller som led i nationale eller internationale kontrolforanstaltninger.

Såfremt indehaveren ikke afgiver de indberetninger om virksomhedens omfang og udøvelse, som Trafikstyrelsen foreskriver, er der tale om en overtrædelse af punkt 8 i vilkår for tilladelsen. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til buslovens § 22, stk. 1, nr. 2.

4.4.5.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af vilkår for udlejning af bus uden fører til ikke-erhvervsmæssig personbefordring punkt 8 straffes med bøde på 5.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens mindre alvorlige karakter.

4.4.6. Manglende udvendig afmærkning af motorkøretøjet

4.4.6.1. Gældende ret

Det følger af punkt 9 i vilkår for tilladelsen, at motorkøretøjet skal være afmærket efter de herom fastsatte regler.

Såfremt motorkøretøjet ikke er afmærket efter de herom fastsatte regler, er der tale om en overtrædelse af punkt 9 i regler og vilkår for tilladelsen. Udlejningsvirksomhedens overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til buslovens § 22, stk. 1, nr. 2.

4.4.6.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af vilkår for udlejning af bus uden fører til ikke-erhvervsmæssig personbefordring punkt 9 straffes med bøde på 5.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens mindre alvorlige karakter.

4.5. Overtrædelser af forordning nr. 1073/2009

4.5.1. Udenlandske virksomheders erhvervsmæssige personbefordring uden fællesskabstilladelse

4.5.1.1. Gældende ret

Det følger af forordning nr. 1073/2009 artikel 3, stk. 1, litra a - c, at en transportvirksomhed kan udføre erhvervsmæssig personbefordring, rutekørsel, herunder speciel rutekørsel, og lejlighedsvis kørsel, hvis den i den medlemsstat, hvor den er etableret, har tilladelse til at udføre personbefordring med bus i overensstemmelse med de vilkår for markedsadgang, der er fastsat i den nationale lovgivning. Det følger endvidere af artikel 4, stk. 1, at international personbefordring med bus kræver en fællesskabstilladelse, som er udstedt af de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten.

Såfremt en transportvirksomhed udfører erhvervsmæssig personbefordring som defineret i artikel 3, stk. 1, litra a-c, uden at have en gyldig fællesskabstilladelse, er der tale om en overtrædelse af forordning nr. 1073/2009 artikel 4, stk. 1. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til buslovens § 22, stk. 1, nr. 3, jf. forordning nr. 1073/2009 artikel 27. I dag udgør bøden for en overtrædelse af forordning nr. 1073/2009 artikel 4, stk. 1, 10.000 kr., og i skærpende tilfælde udgør bøden 25.000 kr.

4.5.1.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at transportvirksomheden straffes for overtrædelse af forordning nr. 1073/2009 artikel 4, stk. 1, med bøde på 35.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens meget alvorlige karakter samt den økonomiske gevinst, som overtræderen tilegner sig ved at udføre ulovlig international erhvervsmæssig personbefordring samt de økonomiske byrder, der er forbundet med at opnå en tilladelse til at udføre kørslen. Udenlandske transportvirksomheders ulovlige erhvervsmæssige personbefordring virker tillige konkurrenceforvridende overfor danske transportvirksomheder.

4.5.2. Udenlandske virksomheders erhvervsmæssige personbefordring uden medbragt kopi af en fællesskabstilladelse

4.5.2.1. Gældende ret

Det følger af forordning nr. 1073/2009 artikel 4, stk. 3, 2. pkt., at en bekræftet kopi af fællesskabstilladelsen skal opbevares i hvert af transportvirksomhedens køretøjer og forevises kontrolpersonalet på forlangende.

Såfremt en transportvirksomheds motorkøretøj, som bliver stoppet af en kontrolmyndigheds personale og anmodet om at fremvise fællesskabstilladelse, ikke er i besiddelse af en sådan, men det bevises, at en fællesskabstilladelse er opnået af transportvirksomheden, er der tale om en overtrædelse af forordning nr. 1073/2009 artikel 4, stk. 3, 2. pkt. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til buslovens § 22, stk. 1, nr. 3, jf. forordning nr. 1073/2009 artikel 27. I dag udgør bøden for overtrædelse af forordning 1073/2009 artikel 4, stk. 3, 2. pkt., 1.500 kr.

4.5.2.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at transportvirksomheden straffes for overtrædelse af forordning nr. 1073/2009 artikel 4, stk. 3, 2. pkt., med bøde på 5.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens mindre alvorlige karakter, idet transportvirksomheden har opnået tilladelse, som blot ikke er medbragt under kørslen.

4.5.3. International rutekørsel uden tilladelse

4.5.3.1. Gældende ret

Det følger af forordning nr. 1073/2009 artikel 5, at en transportvirksomhed, der udfører international rutekørsel i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning nr. 1073/2009 kapitel III, skal have tilladelse hertil.

Såfremt en transportvirksomhed udfører international buskørsel uden at have den fornødne tilladelse, er der tale om en overtrædelse af forordning nr. 1073/2009 artikel 5. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til buslovens § 22, stk. 1, nr. 3, jf. forordning nr. 1073/2009 artikel 27. I dag udgør bøden for overtrædelse af forordning 1073/2009 artikel 5 10.000 kr.

4.5.3.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at transportvirksomheden straffes for overtrædelse af forordning nr. 1073/2009 artikel 5 med bøde på 35.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens meget alvorlige karakter, da udenlandske transport­virksomheders ulovlige internationale rutekørsel virker konkurrenceforvridende overfor danske transportvirksomheder.

4.5.4. Tilladelse til international rutekørsel ikke medbragt

4.5.4.1. Gældende ret

Det følger af Kommissionens forordning (EF) nr. 2121/98 af 2. oktober 1998 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 684/92 og (EF) nr. 12/98 hvad angår transportdokumenter vedrørende personbefordring med bus (forordning nr. 2121/98) artikel 8, stk. 2, at der i et hvert køretøj, som deltager i udførelsen af kørsel, som kræver tilladelse, skal forefindes en tilladelse eller en bekræftet kopi udfærdiget af den tilladelsesudstedende myndighed.

Såfremt en tilladelse til international rutekørsel eller en bekræftet kopi heraf ikke medbringes under kørsel, er der tale om en overtrædelse af forordning nr. 2121/98 artikel 8, stk. 2, jf. forordning nr. 1073/2009 artikel 5, stk. 1, 2. afsnit. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til buslovens § 22, stk. 1, nr. 3, jf. forordning nr. 1073/2009 artikel 27. I dag udgør bøden for overtrædelse af forordning (EF) nr. 2121/98 artikel 8, jf. forordning nr. 1073/2009 artikel 5, stk. 1, 2. afsnit, 1.500 kr.

4.5.4.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af forordning nr. 2121/98 artikel 8, stk. 2, jf. forordning nr. 1073/2009 artikel 5, stk. 1, 2. afsnit, straffes med bøde på 5.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens mindre alvorlige karakter, da transportvirksomheden har opnået tilladelse, som dog ikke er medbragt under kørslen.

4.5.5. Stop på international busrute uden tilladelse hertil

4.5.5.1. Gældende ret

Det følger af forordning nr. 1073/2009 artikel 6, stk. 5, at en tilladelse til rutekørsel giver transportvirksomheden ret til at udføre rutekørsel i alle de medlemsstater, hvis område ruten passerer.

Såfremt en transportvirksomhed med en tilladelse til international rutekørsel foretager stop i Danmark uden at have tilladelse hertil, er der tale om en overtrædelse af forordning nr. 1073/2009 artikel 5, stk. 1, jf. artikel 6, stk. 5. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til buslovens § 22, stk. 1, nr. 3, jf. forordning nr. 1073/2009 artikel 27. I dag udgør bøden for overtrædelse af forordning 1073/2009 artikel 6, stk. 5, 10.000 kr.

4.5.5.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af forordning nr. 1073/2009 artikel 5, stk. 1, jf. artikel 6, stk. 5, straffes med bøde på 35.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens meget alvorlige karakter, da udenlandske transportvirksomheders ulovlige internationale rutekørsel kan virke konkurrenceforvridende overfor danske transport­virksomheder.

4.5.6. Kontroldokument ikke medbragt under international lejlighedsvis kørsel eller international speciel rutekørsel

4.5.6.1. Gældende ret

Det følger af forordning nr. 1073/2009 artikel 12, stk. 2, at transportvirksomheder, der udfører lejlighedsvis kørsel, skal udfylde et kørselsblad inden hver tur. Kørselsbladets original medbringes i køretøjet under hele varigheden af den tur, for hvilken den er udfyldt. En kopi heraf opbevares i transportvirksomheden, jf. forordning nr. 2121/98 artikel 2, stk. 3.

Det følger af forordning nr. 2121/98 artikel 6, at kontrol­dokumentet i tilfælde af international speciel rutekørsel skal forevises på enhver anmodning fra en kontrollør. I henhold til forordning 1073/2009 artikel 12, stk. 6, udgør kontrakten eller en bekræftet kopi heraf kontroldokumentet.

Såfremt der udføres lejlighedsvis kørsel eller international speciel rutekørsel uden, at kørselsbladet er medbragt, er der tale om en overtrædelse af forordning nr. 1073/2009 artikel 12, stk. 2, jf. forordning nr. 2121/98 artikel 2, stk. 3, henholdsvis forordning nr. 2121/98 artikel 6, jf. forordning nr. 1073/2009 artikel 12, stk. 6.

Transportvirksomhedens overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til buslovens § 22, stk. 1, nr. 3, jf. forordning nr. 1073/2009 artikel 27.

4.5.6.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af forordning nr. 1073/2009 artikel 12, stk. 2, jf. forordning nr. 2121/98 artikel 2, stk. 3, henholdsvis forordning nr. 2121/98 artikel 6, jf. forordning nr. 1073/2009 artikel 12, stk. 6, straffes med bøde på 5.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens mindre alvorlige karakter.

4.5.7. Kontroldokument ikke korrekt udfyldt

4.5.7.1. Gældende ret

Det følger af forordning nr. 1073/2009 artikel 12, stk. 3, at kørselsbladet mindst skal indeholde følgende oplysninger:

a) kørslens art

b) hovedruten

c) den eller de berørte transportvirksomheder.



Såfremt ovenstående oplysninger ikke fremgår af kørselsbladet i forbindelse med lejlighedsvis kørsel, er der tale om en overtrædelse af forordning nr. 1073/2009 artikel 12, stk. 3. Transportvirksomhedens overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til buslovens § 22, stk. 1, nr. 3, jf. forordning nr. 1073/2009 artikel 27.

4.5.7.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af forordning nr. 1073/2009 artikel 12, stk. 3, straffes med bøde på 5.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens mindre alvorlige karakter.

4.5.8. Ulovlig cabotagekørsel

4.5.8.1. Gældende ret

Det følger af forordning nr. 1073/2009 artikel 2, stk. 7, at cabotagekørsel defineres som international personbefordring med bus for fremmed regning, som en transportvirksomhed udfører i en begrænset periode i en værtsmedlemsstat, eller medtagning og afsætning af passagerer i samme medlemsstat under international rutekørsel i overensstemmelse med forordningens bestemmelser, forudsat at det ikke er hovedformålet med kørslen.

Enhver transportvirksomhed med en fællesskabstilladelse har adgang til at udføre de former for cabotage, der er anført i forordning nr. 1073/2009 artikel 15.

Det følger af forordning nr. 1073/2009 artikel 15, at cabotagekørsel er tilladt ved følgende former for kørsel:

a) speciel rutekørsel, forudsat at der er indgået en aftale herom mellem arrangøren og transportvirksomheden,

b) lejlighedsvis kørsel,

c) rutekørsel, der udføres af en transportvirksomhed, der ikke er hjemmehørende i værtsmedlemsstaten, under international rutekørsel i overensstemmelse med denne forordning, med undtagelse af befordring til opfyldelse af transportbehovene i en bykerne eller et byområde og af transportbehovene mellem en bykerne eller et byområde og de dertil hørende forstæder. Cabotagekørsel må kun udføres i forbindelse med denne internationale transport.



Såfremt en transportvirksomhed udfører cabotagekørsel i strid med bestemmelserne som anført ovenfor, er der tale om en overtrædelse af forordning nr. 1073/2009 artikel 15. En overtrædelse heraf straffes med bøde i henhold til buslovens § 22, stk. 1, nr. 3, jf. forordning nr. 1073/2009 artikel 27. I dag udgør bøden for en overtrædelse af forordning nr. 1073/2009 artikel 15 10.000 kr., og i skærpende tilfælde udgør bøden 25.000 kr.

4.5.8.2. Anbefaling af bødeniveau

Transportministeriet anbefaler, at en overtrædelse af forordning nr. 1073/2009 artikel 15 straffes med bøde på 35.000 kr. Bøden skal ses i lyset af overtrædelsens meget alvorlige karakter samt den økonomiske gevinst, som overtræderen tilegner sig ved uretmæssigt at udføre ulovlig cabotagekørsel. Desuden virker ulovlig cabotagekørsel konkurrenceforvridende overfor danske transportvirksomheder.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det vurderes, at forslaget ikke vil medføre økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det vurderes, at der vil være økonomiske konsekvenser for de transportvirksomheder, der ikke overholder reglerne. Der kan være afledte positive økonomiske konsekvenser for det danske transporterhverv ved reduceret ulovlig cabotagekørsel. Det vurderes, at forslaget ikke vil medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Det vurderes, at der ingen konsekvenser er for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Det vurderes, at der ikke er nogen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget fastsætter kriterier for udmåling af bøder for overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1073/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel og om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Kollektiv Trafik, Dansk Taxi Råd, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Speditører, Det Centrale Handicapråd, Det Økologiske Råd, DI, DI Transport, Fagligt Fælles Forbund, Frie Danske Lastbilvognmænd, ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, NOAH-Trafik, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik, Trafikselskaberne i Danmark.

   
11. Sammenfattende skema
   
 
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/
merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Administrative konsekvenser for det offentlige
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Der kan være afledte positive konsekvenser for det danske transporterhverv ved reduceret ulovlig cabotagekørsel.
Der vil være konsekvenser for de vognmandsvirksomheder, som ikke overholder reglerne.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget fastsætter kriterier for udmåling af bøder for overtrædelse af Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel og Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1073/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel og om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006.
  


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med den foreslåede ændring af § 17, stk. 4, bestemmes, at der ved udmåling af straffen for overtrædelse af godskørselsloven, forskrifter udstedt i medfør heraf eller vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af denne og for overtrædelse af EU-regler vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, kan lægges vægt på hvilke økonomiske gevinster, der er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse, samt karakteren af den begåede overtrædelse og overtrædelsens grovhed. Det vil sige, at der ikke alene kan lægges vægt på, hvilke økonomiske gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse, men også overtrædelsens karakter og grovhed. For en nærmere beskrivelse af de bødesatser, der fremover anbefales anvendt på godskørselsområdet, henvises til forslagets almindelige bemærkninger samt bilag 2 til lovforslaget.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 2

Med den foreslåede § 17, stk. 5, bestemmes, at der ved udmåling af straffen for overtrædelse af forskrifter udstedt i henhold til loven kan lægges vægt på, hvilke økonomiske gevinster, der er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse, samt overtrædelsens karakter. Det vil sige, at der ikke alene kan lægges vægt på, hvilke økonomiske gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse, men også overtrædelsens karakter. For en nærmere beskrivelse af de bødesatser, der fremover anbefales anvendt på godskørselsområdet, henvises til forslagets almindelige bemærkninger samt bilag 2 til lovforslaget.

Til § 2

Til nr. 1

Med den foreslåede ændring bemyndiges transportministeren til at fastsætte regler og vilkår for tilladelser til udlejning af bus uden fører til ikke-erhvervsmæssig personbefordring. Kompetencen til at fastsætte regler herom lå tidligere hos Vejtransportrådet, som ved lov nr. 610 af 18. juni 2012 ændredes, således at rådet nu drøfter generelle og overordnede spørgsmål på transportområdet og kommer med anbefalinger til transportministeren om regulering af rammevilkårene for transporterhvervet.

Til nr. 2

Med den foreslåede ændring af § 22, stk. 4, bestemmes, at der ved udmåling af straffen for overtrædelse af busloven, forskrifter udstedt i medfør heraf eller vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse i henhold til loven eller forskrifter, der er udstedt i medfør af denne og for overtrædelse af EU-regler vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, kan lægges vægt på, hvilke økonomiske gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse, samt karakteren af den begåede overtrædelse og overtrædelsens grovhed. Det vil sige, at der ikke alene kan lægges vægt på, hvilke økonomiske gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse, men også overtrædelsens karakter og grovhed. For en nærmere beskrivelse af de bødesatser, der fremover anbefales anvendt på buskørselsområdet, henvises til forslagets almindelige bemærkninger samt bilag 2 til lovforslaget.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 3

Med den foreslåede § 22, stk. 5, bestemmes, at der ved udmåling af straffen for overtrædelse af forskrifter udstedt i henhold til loven kan lægges vægt på, hvilke økonomiske gevinster, der er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse, samt overtrædelsens karakter. Det vil sige, at der ikke alene kan lægges vægt på, hvilke økonomiske gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse, men også overtrædelsens karakter. For en nærmere beskrivelse af de bødesatser, der fremover anbefales anvendt på buskørselsområdet, henvises til forslagets almindelige bemærkninger samt bilag 2 til lovforslaget.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2012.

Det bemærkes generelt - for så vidt angår de foreslåede lovændringer vedrørende straffastsættelsen - at det af straffelovens § 3, stk. 1, følger, at spørgsmålet om strafbarhed og straf skal afgøres efter den straffelovgivning, som er gældende på det tidspunkt, hvor sagen pådømmes. Er handlingen foretaget før den nye lovs ikrafttræden, må straffen dog ikke blive strengere end efter de regler, som var gældende på gerningstidspunktet.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

   
Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
  
I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændringer:
   
§ 17. ---
Stk. 1-3. ---
Stk. 4. Der kan ved udmåling af straffen for overtrædelse af denne lov og for overtrædelse af EU-regler vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, lægges vægt på, hvilke økonomiske gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse.
 
1. I § 17, stk. 4, ændres: »denne lov og for overtrædelse af EU-regler vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov« til: »stk. 1, nr. 1-4«, og efter »pågældende overtrædelse« indsættes: »samt karakteren af den begåede overtrædelse.«
   
  
2. Efter § 17, stk. 4, indsættes som nyt stk. 5:
»Stk. 5. Der kan i regler fastsat i medfør af stk. 2 fastsættes, at der ved udmåling af straffen for overtrædelse af forskrifter udstedt i henhold til loven kan lægges vægt på, hvilke økonomiske gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse samt overtrædelsens karakter.«
   
  
§ 2
   
  
I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 12. november 2012, foretages følgende ændringer:
   
§ 2 a. ---
Stk. 1. ---
Stk. 2. Transportministeren fastsætter nærmere vilkår for internationale tilladelser, der udstedes efter § 1, stk. 2, nr. 1.
 
1. I § 2 a, stk. 2, ændres: »nærmere vilkår for« til: »nærmere regler og vilkår for tilladelser til udlejning mv., der udstedes efter § 1 a, stk. 1, og«.
   
§ 22. ---
Stk. 1-3. ---
Stk. 4. Der kan ved udmåling af straffen for overtrædelse af denne lov og for overtrædelse af EU-regler vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, lægges vægt på, hvilke økonomiske gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse.
 
2. I § 22, stk. 4, ændres: »denne lov og for overtrædelse af EU-regler vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov« til: »stk. 1, nr. 1-4«, og efter »pågældende overtrædelse« indsættes: »samt karakteren af den begåede overtrædelse.«
   
  
3. Efter § 22, stk. 4, indsættes som nyt stk. 5:
»Stk. 5. Der kan i regler fastsat i medfør af stk. 2 fastsættes, at der ved udmåling af straffen for overtrædelse af forskrifter udstedt i henhold til loven kan lægges vægt på, hvilke økonomiske gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse samt overtrædelsens karakter.«
   
  
§ 3
   
  
Loven træder i kraft den 1. januar 2014.



Bilag 2

    
 
Mindre alvorlige
overtrædelser.
Bøde 5.000 kr.
Alvorlige
overtrædelser
Bøde 15.000 kr.
Meget alvorlige
overtrædelser.
Bøde 35.000 kr.
Godskørselsloven1)
   
§ 1, stk. 1
  
X
§ 1, stk. 2
  
X
§ 6, stk. 1, jf. godskørselsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, 3. pkt.
X
  
§ 6, stk. 2, jf. godskørselsbekendtgørelsens § 1, stk. 4
 
X
 
§ 6, stk. 3
  
X
Bøden skal afspejle det unddragne beløb, dog ikke mindre end 35.000 kr.
§ 6 a, stk. 1, jf. godskørselsbekendtgørelsens § 3, stk. 1
 
X
 
§ 6 a, stk. 2, jf. godskørselsbekendtgørelsens § 4, stk. 1
  
X
§ 11, stk. 1, jf. godskørselsbekendtgørelsens § 12, stk. 1
X
  
§ 15
X
  
§ 16 b, stk. 4
X
  
 
 
Mindre alvorlige
overtrædelser.
Bøde 5.000 kr.
Alvorlige
overtrædelser
Bøde 15.000 kr.
Meget alvorlige
overtrædelser.
Bøde 35.000 kr.
Godskørselsbekendtgørelsen2)
   
§ 1, stk. 3
X
  
§ 2, stk. 2
X
  
§ 2, stk. 3, jf. godskørselslovens § 6 c, stk. 1
 
X
 
§ 3, stk. 2
X
  
§ 3, stk. 3
X
  
§ 4, stk. 3
X
  
§ 6, stk. 2
X
  
§ 12, stk. 2
X
  
§ 13
X
  
 
 
Mindre alvorlige
overtrædelser.
Bøde 5.000 kr.
Alvorlige
overtrædelser
Bøde 15.000 kr.
Meget alvorlige
overtrædelser.
Bøde 35.000 kr.
Forordning nr. 1072/2009 om godskørsel3)
   
Artikel 3 (fællesskabstilladelse)
  
X
Artikel 3 (førerattest)
  
X
Artikel 4, stk. 6, 2. pkt.
X
  
Artikel 5, stk. 6
X
  
Artikel 8, stk. 2 (mere end 3 ture/1 tur ved tomkørsel)
  
X
Artikel 8, stk. 2 (mere end 7 dage/ 3 dage)
  
X
Artikel 8, stk. 2 (påbegyndt cabotagetur inden den internationale transport er afsluttet)
 
X
 
Artikel 8, stk. 3 (manglende fragtbrev)
 
X
 
Artikel 8, stk. 3, litra a-c, e og f (pr. oplysning udeladt - bøde dog max 15.000 kr.)
X
  
Artikel 8, stk. 3, litra d eller g (oplysning udeladt)
 
X
 
 
 
Mindre alvorlige
overtrædelser.
Bøde 5.000 kr.
Alvorlige
overtrædelser
Bøde 15.000 kr.
Meget alvorlige
overtrædelser.
Bøde 35.000 kr.
Busloven4)
   
§ 1, stk. 1
  
X
§ 1, stk. 2
  
X
§ 1 a, jf. busbekendtgørelsens § 4, stk. 1
  
X
§ 9, stk. 1, jf. busbekendtgørelsens § 6
 
X
 
§ 9, stk. 2, jf. busbekendtgørelsens § 7, stk. 1
  
X
§ 17, stk. 1
X
  
§ 18, stk. 2
  
X
Bøden skal afspejle det unddragne beløb, dog ikke mindre end 35.000 kr.
§ 18, stk. 4, jf. busbekendtgørelsens § 1, stk. 5
 
X
 
§ 20 a, stk. 4
X
  
 
 
Mindre alvorlige
overtrædelser.
Bøde 5.000 kr.
Alvorlige
overtrædelser.
Bøde 15.000 kr.
Meget alvorlige
overtrædelser.
Bøde 35.000 kr.
Busbekendtgørelsen5)
   
§ 1, stk. 3, 3. pkt.
X
  
§ 1, stk. 4
X
  
§ 5, stk. 1
X
  
§ 6, stk. 2
X
  
§ 6, stk. 3
X
  
§ 7, stk. 3
X
  
§ 15
 
X
 
§ 18
 
X
 
§ 19, stk. 2
X
  
§ 19, stk. 3
X
  
 
 
Mindre alvorlige
overtrædelser.
Bøde 5.000 kr.
Alvorlige
overtrædelser.
Bøde 15.000 kr.
Meget alvorlige
overtrædelser.
Bøde 35.000 kr.
Bekendtgørelse om særlige krav til busser6)
   
§ 13, stk. 1
X
  
 
 
Mindre alvorlige
overtrædelser.
Bøde 5.000 kr.
Alvorlige
overtrædelser.
Bøde 15.000 kr.
Meget alvorlige
overtrædelser.
Bøde 35.000 kr.
Vilkår for udlejning af bus uden fører til ikke-erhvervsmæssig personbefordring
   
Punkt 1
X
  
Punkt 2
X
  
Punkt 4
 
X
 
Punkt 5
 
X
 
Punkt 8
X
  
Punkt 9
X
  
 
 
Mindre alvorlige
overtrædelser.
Bøde 5.000 kr.
Alvorlige
overtrædelser.
Bøde 15.000 kr.
Meget alvorlige
overtrædelser.
Bøde 35.000 kr.
Forordning nr. 1073/2009 om
buskørsel7)
   
Artikel 4, stk. 1
  
X
Artikel 4, stk. 3
X
  
Artikel 5, stk. 1 (rutekørsel uden tilladelse)
  
X
Artikel 5, stk. 1 (bekræftet kopi ikke medbragt)
X
  
Artikel 6, stk. 5, jf. forordning nr. 2121/98 artikel 8, stk. 2
  
X
Artikel 12, stk. 2 (udfyldt kørselsblad)
X
  
Artikel 12, stk. 3 (ikke korrekt udfyldt kørselsblad)
X
  
Artikel 15
  
X
    

1) Bekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012 af lov om godskørsel

2) Bekendtgørelse nr. 724 af 27. juni 2012 om godskørsel

3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel

4) Bekendtgørelse nr. 1050 af 12. november 2012 af lov om buskørsel

5) Bekendtgørelse nr. 723 af 27. juni 2012 om buskørsel

6) Bekendtgørelse nr. 1487 af 12. december 2007 om særlige krav til busser

7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1073/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel og om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006.



Officielle noter