Fremsat den 31. oktober 2013 af
udviklingsministeren (Christian Friis Bach)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om internationalt
udviklingssamarbejde og lov om støtte til danske
investeringer i Østlandene
(Undtagelse af dokumenter om
Investeringsfonden for Udviklingslandes og Investeringsfonden for
Østlandenes forretningsvirksomhed fra lov om offentlighed i
forvaltningen)
§ 1
I lov nr. 555 af 18. juni 2012 om
internationalt udviklingssamarbejde foretages følgende
ændring:
1. I
§ 9 indsættes som stk.
5-7:
»Stk. 5. Lov om
offentlighed i forvaltningen gælder ikke for den
forretningsvirksomhed, som udøves af fonden.
Stk. 6. Stk. 5
gælder også i forhold til dokumenter, som er
indgået til Udenrigsministeriet efter ordningen i stk. 3, 2.
pkt.
Stk. 7. Stk. 5
gælder ikke for dokumenter, der er offentligt
tilgængelige hos andre myndigheder, herunder
udenlandske.«
§ 2
I lov om støtte til danske investeringer
i Østlandene, jf. lovbekendtgørelse nr. 1083 af 17.
september 2010, foretages følgende ændring:
1. I
§ 2 indsættes som stk.
6-8:
»Stk. 6. Lov om
offentlighed i forvaltningen gælder ikke for den
forretningsvirksomhed, som udøves af fonden.
Stk. 7. Stk. 6
gælder også i forhold til dokumenter, som er
indgået til Udenrigsministeriets observatør i
medfør af fondens vedtægt.
Stk. 8. Stk. 6
gælder ikke for dokumenter, der er offentligt
tilgængelige hos andre myndigheder, herunder
udenlandske.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Bemærkninger til lovforslaget
| | Almindelige
bemærkninger | | | 1. | Indledning | 2. | Gældende ret | 3. | Undtagelse af dokumenter om
Investeringsfonden for Udviklingslandes og Investeringsfonden for
Østlandenes forretningsvirksomhed fra lov om offentlighed i
forvaltningen | 4. | De økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | 5. | De økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 6. | De administrative konsekvenser for
borgere | 7. | De miljømæssige
konsekvenser | 8. | Forholdet til EU-retten | 9. | Hørte myndigheder m.v. | 10. | Sammenfattende skema | | |
|
1.
Indledning
Det foreslås, at det i lov om
internationalt udviklingssamarbejde og lov om støtte til
danske investeringer i Østlandene bestemmes, at dokumenter
om Investeringsfonden for Udviklingslandes (IFU's) og
Investeringsfonden for Østlandenes (IØ's)
forretningsvirksomhed er undtaget for offentlighed i forvaltningen.
Formålet hermed er at sikre, at IFU og IØ fortsat kan
garantere sine samarbejdspartnere, der er private virksomheder i
ind- og udland, samme fortrolighed som hidtil omkring de
forretningsoplysninger, som fondene modtager som led i deres
vurdering af forslag til investeringer.
Både IFU og IØ er således i
dag undtaget fra offentlighedsloven for så vidt angår
den forretningsvirksomhed, der udøves af fondene, i
medfør at bekendtgørelser, som har eksisteret for de
to fonde siden henholdsvis 1987 og 1990. Med vedtagelsen af lov nr.
606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen ophæves
hjemmelen til via bekendtgørelser at undtage bestemte
områder fra loven. Det betyder, at de to
bekendtgørelser bortfalder ved lovens ikrafttræden den
1. januar 2014. Det er imidlertid af meget væsentlig
betydning for fondenes virke, at deres kommercielle
samarbejdspartnere kan stille materiale til rådighed for
fondene, således at fondene har det bedst mulige grundlag for
at vurdere de enkelte projekter, uden at materialet herved bliver
omfattet af retten til aktindsigt.
2.
Gældende ret
2.1.
Investeringsfonden for Udviklingslande og Investeringsfonden for
Østlandene
De statslige investeringsfonde,
Investeringsfonden for Udviklingslande og Investeringsfonden for
Østlandene, foretager i samarbejde med danske og
internationale samarbejdspartnere investeringer i virksomheder og
projekter i udlandet til gavn for vækst og
beskæftigelse.
Det følger af § 9 i lov nr. 555 af
18. juni 2012, at med henblik på at fremme den
erhvervsmæssige udvikling i udviklingslande kan
Investeringsfonden for Udviklingslande fremme investeringer i disse
lande i samvirke med dansk erhvervsliv. Fonden er en selvejende
institution. Der kan af statskassen ydes tilskud til fondens
virksomhed. Fonden kan yde støtte til danske investeringer i
udviklingslande.
Fonden ledes af en bestyrelse, hvis medlemmer
for 3 år ad gangen udnævnes af udviklingsministeren,
der tillige udpeger formand og næstformand blandt
medlemmerne. Endvidere udpeges en observatør fra
Udenrigsministeriet. Fondens daglige forretninger forestås af
en direktør, der ligeledes udnævnes af
udviklingsministeren. Udgifterne ved fondens administration udredes
af fondens midler. De nærmere retningslinjer for fondens
virksomhed fastsættes i en vedtægt, der godkendes af
udviklingsministeren.
Fonden kan yde støtte til danske
investeringer i udviklingslande. Dette kan ske ved aktietegning og
gennem finansiering af undersøgelser vedrørende
investeringsmuligheder og andre
igangsættelsesforanstaltninger, långivning, ydelse af
garantier og kautioner samt andre foranstaltninger, der efter
bestyrelsens skøn kan fremme fondens formål. Fonden
kan desuden i overensstemmelse med fondens vedtægter
påtage sig at administrere fonde, faciliteter og
øvrige investeringssamarbejder efter bestyrelsens
nærmere bestemmelse, jf. bemærkningerne til § 9 i
lov nr. 555 af 18. juni 2012.
IFU har tilsluttet sig FN's 10 Global
Compact-principper for virksomheders social ansvarlighed og
samfundsmæssige engagement. Fondens CSR-politik er desuden
baseret på FN's, ILO's og OECD's internationale konventioner,
erklæringer og deklarationer. Fonden er således
forpligtet til at sikre høje standarder for virksomheders
sociale ansvarlighed (CSR) som en forudsætning for god
virksomhedsledelse i de selskaber, der investeres i.
Det fremgår endvidere af
bemærkningerne til § 9 i lov nr. 555 af 18. juni 2012,
at Udenrigsministeriet fremover vil have en observatør i
IFU's bestyrelse. Det er hensigten, at denne observatør har
taleret, men ikke stemmeret. Udenrigsministeriets observatør
i bestyrelsen har til opgave at informere ministeren om
væsentlige beslutninger i IFU.
Det fremgår af § 2 i lov om
støtte til danske investeringer i Østlandene, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1083 af 17. september 2010, at der
oprettes en fond til fremme af investeringer i disse lande i
samvirke med dansk erhvervsliv. Fonden er en selvejende institution
benævnt Investeringsfonden for Østlandene. Der kan af
statskassen ydes tilskud til fondens virksomhed. Fonden kan
endvidere modtage bidrag fra erhvervsorganisationer,
enkeltvirksomheder eller private i form af kontante tilskud eller
garantikapital.
Fonden kan yde støtte til danske
investeringer i Østlandene ved aktietegning, finansiering af
undersøgelser vedrørende investeringsmuligheder og
andre igangsættelsesforanstaltninger, långivning,
ydelse af garantier og kautioner, uddannelse, rådgivning samt
andre foranstaltninger, der efter bestyrelsens skøn kan
fremme fondens formål, jf. stk. 3.
Fonden ledes af en bestyrelse, hvis medlemmer
for 3 år ad gangen udnævnes af udenrigsministeren, der
tillige udpeger formand og næstformand blandt medlemmerne.
Fondens daglige forretninger forestås af en direktør,
der ligeledes udnævnes af udenrigsministeren. Udgifterne ved
fondens administration udredes af fondens midler, jf. stk. 4. Det
fremgår endelig af stk. 5, at de nærmere retningslinjer
for fondens virksomhed fastlægges i en vedtægt, der
godkendes af udenrigsministeren.
Det fremgår af bemærkningerne til
lov nr. 828 af 19. december 1989 om støtte til danske
investeringer i Østlandene, at fonden oprettes med henblik
på at fremme den økonomiske udvikling ved at lette
kapitaltilførsel og imødegå de kommercielle
risici, som er hindringer for danske virksomheders etablering i
Østlandene. Fondens formål skal først og
fremmest være igangsættende ved etablering med dansk
kapital af virksomheder i Østlande og det forudsættes,
at fonden trækker sig ud af de pågældende
virksomheder på et tidspunkt, når virksomhederne
normalt vil have opnået økonomisk stabilitet. Fonden
skal virke efter forretningsmæssige principper og i et
nært samarbejde med det private erhvervsliv.
Det fremgår af fondens vedtægter
af 23. april 2013, at udenrigsministeren udpeger en
observatør fra Udenrigsministeriet til fondens
bestyrelse.
VK-regeringen besluttede i 2005, at fonden
skulle udfases, så fondens nyinvesteringer skulle
ophøre med udgangen af 2012. VK-regeringen og Dansk
Folkeparti indgik i maj 2010 Aftale om genopretning af dansk
økonomi. Som følge af aftalen blev afviklingen af
fonden fremrykket, således at fondens nyinvesteringer
ophørte med udgangen af 2010.
2.2.
Bekendtgørelser om undtagelse af dokumenter om
Investeringsfonden for Udviklingslandes og Investeringsfonden for
Østlandenes forretningsvirksomhed fra lov om offentlighed i
forvaltningen
Det følger af § 3, stk. 1, i lov
nr. 573 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen, at
vedkommende minister efter forhandling med justitsministeren kan
fastsætte regler om, at nærmere angivne myndigheder,
sagsområder eller arter af dokumenter, for hvilke
bestemmelserne i §§ 7-14 i almindelighed vil
medføre, at begæring om aktindsigt kan afslås,
skal være undtaget fra loven.
I medfør af bestemmelsen er udstedt
bekendtgørelse nr. 1211 af 18. december 2012 om undtagelse
af dokumenter om Investeringsfonden for Udviklingslandes
forretningsvirksomhed fra lov om offentlighed i forvaltningen
(IFU-bekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1269 af
12. oktober 2007 om undtagelse af dokumenter om Investeringsfonden
for Østlandenes forretningsvirksomhed fra lov om
offentlighed i forvaltningen
(IØ-bekendtgørelsen).
Det følger af
IFU-bekendtgørelsens § 1, stk. 1, at lov om
offentlighed i forvaltningen ikke gælder for den
forretningsvirksomhed, der udøves af Investeringsfonden for
Udviklingslande i henhold til § 9 i lov om internationalt
udviklingssamarbejde. Det følger af stk. 2, at bestemmelsen
i stk. 1 også gælder i forhold til dokumenter om
Investeringsfonden for Udviklingslandes forretningsvirksomhed, som
er indgået til Udenrigsministeriet efter ordningen i §
9, stk. 3, i lov om internationalt udviklingssamarbejde. Endelig
følger det af stk. 3, at bestemmelsen i stk. 1 ikke
gælder for dokumenter, der er offentligt tilgængelige
hos andre myndigheder, herunder udenlandske.
Det følger endvidere af
IØ-bekendtgørelsens § 1, stk. 1, at lov om
offentlighed i forvaltningen ikke gælder for den
forretningsvirksomhed, der udøves af Investeringsfonden for
Østlandene i henhold til § 2 i lov om støtte til
danske investeringer i Østlandene. Det følger
endvidere af stk. 2, at bestemmelsen i stk. 1 dog ikke gælder
for dokumenter, der er offentligt tilgængelige hos andre
myndigheder, herunder udenlandske.
3.
Undtagelse af dokumenter om Investeringsfonden for Udviklingslandes
og Investeringsfonden for Østlandenes forretningsvirksomhed
fra lov om offentlighed i forvaltningen
3.1. Med lov nr. 606 af 12. juni 2013 om
offentlighed i forvaltningen ophæves hjemmelen i den
nugældende offentlighedslovs § 3, stk. 1, til ved
bekendtgørelse at undtage bestemte myndigheder,
sagsområder eller arter af dokumenter, for hvilke
bestemmelserne i §§ 7-14 i almindelighed vil
medføre, at begæring om aktindsigt kan afslås,
fra loven. Det betyder, at IFU- og
IØ-bekendtgørelserne bortfalder ved lovens
ikrafttræden den 1. januar 2014.
Der har derfor været anledning til at
overveje, om den nuværende retstilstand på
området - hvorefter dokumenter om IFU's og IØ's
forretningsvirksomhed er undtaget offentlighed i forvaltningen - er
hensigtsmæssig og bør fastholdes.
3.2. Fondene udøver deres virksomhed i
tæt samarbejde med erhvervslivet, herunder danske og
udenlandske virksomheder, pengeinstitutter, Eksport Kredit Fonden
(EKF) og andre internationale finansieringsinstitutioner. Til brug
for fondenes vurdering af konkrete investeringsbeslutninger med
danske partnere indhentes løbende informationer om
detaljerede budgetter, forretningsplaner samt om væsentlige
aftaler med tredjeparter og lignende oplysninger.
Det er af meget væsentlig betydning for
fondenes virke, at deres kommercielle samarbejdspartnere kan stille
materiale til rådighed for fondene, således at fondene
har det bedst mulige grundlag for at vurdere de enkelte projekter,
uden at materialet herved bliver omfattet af retten til aktindsigt.
Som finansielle virksomheder med behov for dyb indsigt i de
kommercielle samarbejdspartneres økonomiske og
forretningsmæssige forhold er fondene således
særligt følsomme over for ethvert brud på den
forretningsmæssige diskretion.
3.3. Selvom der efter offentlighedslovens
almindelige regler vil være mulighed for efter
omstændighederne at undtage forretningsfølsomme
oplysninger fra aktindsigt efter en konkret vurdering, har fondenes
samarbejdspartnere et grundlæggende behov for, at
oplysninger, som videregives til fondene, behandles fortroligt uden
risiko for offentliggørelse. Dette gælder i
øvrigt så meget desto mere for fondenes udenlandske
samarbejdspartnere. Hvis fondene ikke er i stand til at garantere
deres samarbejdspartnere fuld fortrolighed, vil en række af
virksomhederne efter Udenrigsministeriets vurdering fremover
afstå fra at samarbejde med IFU og IØ. Det vil i givet
fald gøre det meget vanskeligt for fondene at varetage deres
formål og opgaver i henhold til gældende lovgivning,
som er at fremme investeringer i en række lande i samvirke
med dansk erhvervsliv på kommercielle vilkår.
Det skal i den forbindelse oplyses, at EKF af
samme grund allerede er undtaget fra offentlighedsloven i kraft af
§ 3, stk. 4, i lovbekendtgørelse nr. 913 af 9. december
1999 om Dansk Eksportkreditfond m.v. med senere ændringer.
Begrundelsen for at undtage EKF er således den samme som for
at undtage IFU og IØ. I lovbemærkningerne
fremgår, at det er af meget væsentlig betydning for
EKF's virke, at dens kommercielle samarbejdspartnere, banker,
eksportører, rådgivere i ind- og udland er sikret
ubegrænset ret til at stille materiale til rådighed for
EKF's afgørelse i enkeltsager, uden at der kan kræves
aktindsigt i dette eller i EKF's afgørelser i forhold til
disse virksomheder. Som finansiel virksomhed med behov for dyb
indsigt i de kommercielle samarbejdspartneres økonomiske og
forretningsmæssige forhold er EKF i særdeleshed
følsom over for ethvert brud på den
forretningsmæssige diskretion.
De tre statslige fonde, IFU, IØ og EKF,
som bistår dansk erhvervsliv med eksport, investering og
markedsadgang i udlandet, har således efter
Udenrigsministeriets opfattelse et andet behov for fortrolighed end
andre statslige institutioner, idet de indgår i et samarbejde
med danske og udenlandske virksomheder og investorer, for hvem det
er helt afgørende, at forretningsfølsomme oplysninger
kan udveksles i fortrolighed.
3.4. De væsentlige hensyn, der er omtalt
oven for, som gør sig gældende i relation til fondenes
forretningsvirksomhed, har efter Udenrigsministeriets opfattelse en
helt særlig karakter. Det er således af væsentlig
betydning for fondenes virke, at deres kommercielle
samarbejdspartnere kan stille materiale til rådighed for
fondene med henblik på, at fondene har det bedst mulige
grundlag for at vurdere de enkelte projekter, uden at materialet
bliver omfattet af aktindsigt. Det er derfor Udenrigsministeriets
opfattelse, at en videreførelse af retstilstanden, hvorefter
retten til aktindsigt i dokumenter om fondenes
forretningsvirksomhed indskrænkes, kan gennemføres,
uden at der brydes med væsentlige principper bag
offentlighedsordningen.
Der er endvidere tale om en justering af
offentlighedsordningen på et meget begrænset og
specifikt afgrænset område, nemlig vedrørende
den forretningsvirksomhed, som fondene udøver. Det
indebærer bl.a., at personalesager og fondenes interne
administration, lige som det er tilfældet i dag, fortsat vil
være undergivet aktindsigt efter offentlighedslovens
almindelige regler. Miljøoplysninger vedrørende
fondenes investeringer vil desuden - som det er tilfældet i
dag - være tilgængelige med hjemmel i
miljøoplysningsloven.
Fondene vil også fortsat være
underlagt kontrol fra Rigsrevisionen, som det er tilfældet i
dag.
3.5. Det er ikke hensigten med lovforslaget at
begrænse offentlighedens generelle indsigt i fondenes
aktiviteter. Fondene vil således fortsat udvise størst
mulig åbenhed inden for de områder af fondenes
virksomhed, som ikke er omfattet af undtagelserne i lovforslaget.
Fondene har en erklæret målsætning om
åbenhed omkring deres aktiviteter. Åbenhed om fondenes
indsats og resultater betragtes som det bedste fundament for
dialogen med omverden.
Det kan i den sammenhæng
fremhæves, at fondene fortæller åbent om de
metoder og redskaber, som anvendes i vurderingen af projekter, og
om hvordan fondene bidrager til projekternes vej mod
bæredygtighed gennem rådgivning, træning og
kompetenceopbygning. I den forbindelse, har fondene udarbejdet en
række redskaber, herunder blandt andet forslag til en
corporate governance-politik for virksomhederne, guidelines i
leverandørstyring, guidelines i årlig
CSR-statusrapport og HIV/AIDS-guidelines. Alle disse redskaber er
tilgængelige på IFU's hjemmeside. Fondene har desuden i
samarbejde med DI og Erhvervs- og Vækstministeriet udarbejdet
et »Global Compact self assesment tool«, som også
er offentligt tilgængeligt.
Fondene offentliggør i deres
årsrapporter samtlige investeringer, som foretages. I den
forbindelse offentliggøres projektets navn, projektlandet,
navne på de deltagende danske virksomheder, den branche, som
projektet vedrører, den totale investering for projektet
samt den totale investering for fondene. Fondene er underlagt det
danske lovkrav om at redegøre for arbejdet med
samfundsansvar som en del af den finansielle årsrapport.
Herudover har fondene som nævnt tilsluttet sig FN's Global
Compact og rapporterer derfor årligt til Global Compact om
fremdriften i arbejdet med at implementere de 10 principper. Disse
rapporter er offentligt tilgængelige på IFU's
hjemmeside.
Det skal ligeledes påpeges, at fondene
har etableret et CSR Advisory Board med repræsentanter for
vigtige interessenter inden for miljø, menneskerettigheder,
udvikling og virksomhedspolitik. CSR Advisory Board drøfter
løbende udfordringer, dilemmaer og muligheder i
CSR-arbejdet. Desuden har de enkelte medlemmer mulighed for at
stille spørgsmål til verserende sager, herunder
vedrørende korruption eller brud på
menneskerettigheder, som man ønsker nærmere belyst.
CSR Advisory Board omtales på IFU's hjemmeside og i
årsrapporter.
Fondene arbejder løbende på at
styrke fondenes åbenhed overfor offentligheden. Det
gælder navnlig i relation til rettighedsbasserede
spørgsmål, såsom korruption og brud på
menneskerettigheder, hvor fondene har udviklet klare
politikker, som er offentligt tilgængelige.
IFU har i den forbindelse en løbende dialog med bl.a. de
folkelige organisationer.
3.6. Det er således ikke hensigten med
lovforslaget at begrænse offentlighedens generelle indsigt i
IFU's og IØ's aktiviteter. Formålet er derimod at
sikre, at IFU og IØ fortsat kan garantere sine
samarbejdspartnere, der er private virksomheder i ind- og udland,
samme fortrolighed som hidtil omkring de forretningsoplysninger,
som fondene modtager som led i deres vurdering af forslag til
investeringer.
På den anførte baggrund er det
Udenrigsministeriets opfattelse, at dokumenter om IFU's og
IØ's forretningsvirksomhed fortsat bør undtages
offentlighedsloven, hvilket afspejles i det foreliggende
lovforslag.
4. De
økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske eller
administrative konsekvenser for det offentlige.
5. De
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. De
administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget har ikke administrative
konsekvenser for borgerne.
7. De
miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
9.
Hørte myndigheder m.v.
Et udkast til lovforslag har været sendt
i høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Advokatsamfundet, ADRA: Afrika Kontakt,
ATTAC-Danmark, AIDS-Fondet, Aidsnet, Amnesty International DK,
AXIS, CARE Danmark, Caritas, Center for Kultur og Udvikling (CKU),
CONCORD Danmark, COWI, Dalit Solidaritetsnetværket i Danmark,
Danmarks Statistik, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole,
Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Erhverv,
Dansk Flygtningehjælp, Dansk Forum for Mikrofinans, Dansk
Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Missionsråds
Udviklingsafdeling (DMR-U), Dansk Røde Kors, Danske
Advokater, Danske Dagblades Forening, Danske Medier, Danske Mediers
Forum, Danske Handikaporganisationer (DH), Danske Regioner, Danske
Universiteter, DHI (International konsulent og forskningsvirksomhed
med fokus på vand), Dansk Ungdoms Fællesråd,
FN-forbundet, Folkekirkens Nødhjælp, Genvej til
Udvikling, Globale Læger, Håndværksrådet,
Ibis, Institut for Internationale Studier, Institut for
Menneskerettigheder (IMR), IWGIA (International Work Group for
Indigenous Affairs), Kommunernes Landsforening, Kvindernes
U-landsudvalg - KULU, Landbrug & Fødevarer,
Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede (PTU),
Landsorganisationen i Danmark (LO), Læger Uden Grænser,
Mandela Center Danmark, Mellemamerikakomitéen,
Mellemfolkeligt Samvirke, Mission Øst, NGO-Forum:
Projektrådgivningen, Red Barnet, Rehabiliterings- og
Forskningscenteret for Torturofre (RCT), Sex & Samfund,
Udviklingspolitisk Råd, Ulandssekretariatet,
Verdensnaturfonden, Verdens Skove, 3F og 92-gruppen.
| | | 10. Sammenfattende skema | | | | | Positive konsekvenser/ mindre udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Med den foreslåede nye bestemmelse i
§ 9, stk. 5, fastsættes det,
at IFU's forretningsvirksomhed er undtaget offentlighedsloven.
IFU's forretningsvirksomhed omfatter den virksomhed, som
vedrører IFU's aktiviteter i forbindelse med virket som
investeringsfond og kapitalforvalter, herunder vurdering af
investeringsforslag, deltagelse i porteføljeselskabernes
bestyrelser, afhændelse af investeringer, øvrig
varetagelse af ejer-interesser eller andre interesser i
virksomheder i ind- og udland samt forholdet til investorer, hvis
midler forvaltes direkte eller indirekte af IFU. IFU's
forretningsvirksomhed omfatter ikke IFU's interne administration,
herunder personaleforhold og administrative forhold.
I det foreslåede § 9, stk. 6, præciseres, at
undtagelsen også omfatter dokumenter, der indgår til
Udenrigsministeriet efter observatørordningen i § 9,
stk. 3, i lov om internationalt udviklingssamarbejde. Dette
skyldes, at Udenrigsministeriets observatør i IFU's
bestyrelse modtager samme fortrolige materiale som
bestyrelsesmedlemmerne.
I det foreslåede stk. 7 præciseres, at undtagelsen ikke
gælder dokumenter, som allerede er offentligt
tilgængelige hos andre myndigheder, herunder hos udenlandske
myndigheder. Det kan f.eks. dreje sig om dokumenter i offentlige
selskabsregistre eller dokumenter om rettigheder over fast ejendom
i offentlige tinglysningsregistre.
Til § 2
Med den foreslåede nye bestemmelse i
§ 2, stk. 6, fastslås, at
IØ's forretningsvirksomhed er undtaget offentlighedsloven.
IØ's forretningsvirksomhed omfatter den virksomhed, som
vedrører IØ's aktiviteter i forbindelse med virket
som investeringsfond, herunder vurdering af investeringsforslag,
deltagelse i porteføljeselskabernes bestyrelser,
afhændelse af investeringer, øvrig varetagelse af
ejer-interesser eller andre interesser i virksomheder i ind- og
udland. IØ's forretningsvirksomhed omfatter ikke IØ's
interne administration, herunder personaleforhold og administrative
forhold. Det skal i den forbindelse nævnes, at IØ ikke
har en selvstændig administration, men administreres af IFU i
henhold til en administrationsaftale.
I det foreslåede § 2, stk. 7, præciseres, at
undtagelsen også omfatter dokumenter, der indgår til
Udenrigsministeriet efter observatørordningen i IØ,
som fremgår af fondens vedtægt. Dette skyldes, at
Udenrigsministeriets observatør i IØ's bestyrelse
modtager samme fortrolige materiale som bestyrelsesmedlemmerne.
I det foreslåede stk. 8 præciseres, at undtagelsen ikke
gælder dokumenter, som allerede er offentligt
tilgængelige hos andre myndigheder, herunder hos udenlandske
myndigheder. Det kan f.eks. dreje sig om dokumenter i offentlige
selskabsregistre eller dokumenter om rettigheder over fast ejendom
i offentlige tinglysningsregistre.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i
kraft 1. januar 2014. Hermed vil loven træde i kraft på
samme tidspunkt som lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i
forvaltningen, hvor de nuværende bekendtgørelser om
undtagelse af IFU's og IØ's forretningsvirksomhed fra
offentlighedsloven bortfalder.
Bilag 1
Lovforslag sammenholdt med
gældende ret
| | | Gældende
formulering | | Lovforslag | | | | § 9. Med
henblik på at fremme den erhvervsmæssig udvikling i
udviklingslande kan Investeringsfonden for Udviklingslande fremme
investeringer i disse lande i samvirke med dansk erhvervsliv.
Fonden er en selvejende institution. | | | Stk. 2. Der kan
af statskassen ydes tilskud til fondens virksomhed. Fonden kan yde
støtte til danske investeringer i udviklingslande. | | | Stk. 3. Fonden
ledes af en bestyrelse, hvis medlemmer for tre år ad gangen
udnævnes af udviklingsministeren, der tillige udpeger formand
og næstformand blandt medlemmerne. Endvidere udpeges en
observatør fra Udenrigsministeriet. Fondens daglige
forretninger forestås af en direktør, der ligeledes
udnævnes af udviklingsministeren. Udgifterne ved fondens
administration udredes af fondens midler. | | | Stk. 4. De
nærmere retningslinjer for fondens virksomhed
fastsættes i en vedtægt, der godkendes af
udviklingsministeren. | | | | | § 1 | | | | | | I lov nr. 555 af 18. juni 2012 om
internationalt udviklingssamarbejde foretages følgende
ændring: | | | | | | 1. I § 9 indsættes som stk. 5-7: »Stk. 5.
Lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke for den
forretningsvirksomhed, som udøves af fonden. Stk. 6. Stk. 5
gælder også i forhold til dokumenter, som er
indgået til Udenrigsministeriet efter ordningen i stk. 3, 2.
pkt. Stk. 7. Stk. 5
gælder ikke for dokumenter, der er offentligt
tilgængelige hos andre myndigheder, herunder
udenlandske.« | | | | § 2. Der
oprettes en fond til fremme af investeringer i disse lande i
samvirke med dansk erhvervsliv. Fonden er en selvejende institution
benævnt Investeringsfonden for Østlandene. | | | Stk. 2. Der kan
af statskassen ydes tilskud til fondens virksomhed. Fonden kan
endvidere modtage bidrag fra erhvervsorganisationer,
enkeltvirksomheder eller private i form af kontante tilskud eller
garantikapital. | | | Stk. 3. Fonden
kan yde støtte til danske investeringer i Østlandene
ved aktietegning, finansiering af undersøgelser
vedrørende investeringsmuligheder og andre
igangsættelsesforanstaltninger, långivning, ydelse af
garantier og kautioner, uddannelse, rådgivning samt andre
foranstaltninger, der efter bestyrelsens skøn kan fremme
fondens formål. | | | Stk. 4. Fonden
ledes af en bestyrelse, hvis medlemmer for 3 år ad gangen
udnævnes af udenrigsministeren, der tillige udpeger formand
og næstformand blandt medlemmerne. Fondens daglige
forretninger forestås af en direktør, der ligeledes
udnævnes af udenrigsministeren. Udgifterne ved fondens
administration udredes af fondens midler. | | | Stk. 5. De
nærmere retningslinjer for fondens virksomhed
fastlægges i en vedtægt, der godkendes af
udenrigsministeren. | | | | | | | | § 2 | | | | | | I lov om støtte til danske
investeringer i Østlandene, jf. lovbekendtgørelse nr.
1083 af 17. september 2010, foretages følgende
ændring: | | | | | | 1. I § 2 indsættes som stk. 6-8: »Stk. 6.
Lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke for den
forretningsvirksomhed, som udøves af fonden. Stk. 7. Stk. 6
gælder også i forhold til dokumenter, som er
indgået til Udenrigsministeriets observatør i
medfør af fondens vedtægt. Stk. 8. Stk. 6
gælder ikke for dokumenter, der er offentligt
tilgængelige hos andre myndigheder, herunder
udenlandske.« | | | | | | § 3 | | | | | | Denne lov træder i kraft den 1. januar
2014. |
|