Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 23. januar 2014
1. Ændringsforslag
Der er stillet 3 ændringsforslag til
lovforslaget. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 1. Dansk Folkepartis medlemmer af
udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2. Justitsministeren
har stillet ændringsforslag nr. 3.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 31. oktober
2013 og var til 1. behandling den 8. november 2013. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høring
Lovforslaget bygger på en rapport fra
arbejdsgruppen om bedre forbrugerbeskyttelse på
parkeringsområdet. Justitsministeren sendte den 27. juni 2013
rapporten til udvalget, jf. REU alm. del - bilag 342
(folketingsåret 2012-13). Rapporten og et udkast til
lovforslaget har været sendt i høring, og
justitsministeren sendte den 28. oktober 2013 de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med
udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra
AutoCamperRådet og Forbrugerrådet.
Justitsministeren har over for udvalget
kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har AutoCamperRådet
mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 28
spørgsmål til justitsministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret.
Et af udvalgets spørgsmål til
justitsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2
til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et mindretal i
udvalget (S, RV, SF og SIU) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af justitsministeren
stillede ændringsforslag.
Et andet
mindretal i udvalget (V) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et tredje
mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2 og 3 stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det under nr. 1
stillede ændringsforslag.
Et fjerde
mindretal i udvalget (EL og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med de under nr. 1 og 3
stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det
under nr. 2 stillede ændringsforslag.
Et femte
mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved tredjebehandling.
Mindretallet vil dog stemme for de under nr. 2 og 3 stillede
ændringsforslag, men vil stemme imod det under nr. 1 stillede
ændringsforslag.
Venstres, Socialdemokratiets, Radikale
Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget
noterer sig, at der med lovforslaget lægges op til, at
der administrativt vil blive fastsat regler om, at der - med en
overgangsordning på 2 år - ved alle indkørsler
til private parkeringspladser skal placeres nye skilte med et hvidt
P på sort baggrund, og at der - med en overgangsordning
på 5 år - på de pågældende
parkeringspladser desuden skal opstilles et antal skilte med hvid
skrift på sort baggrund med de nærmere vilkår for
parkering. De sidstnævnte skilte vil i vidt omfang skulle
erstatte eksisterende skilte med ikke ubetydelige udgifter til
følge for de private parkeringsselskaber og ejere af private
parkeringspladser. Efter V, S, RV og SF's opfattelse udgør
de overgangsordninger på henholdsvis 2 og 5 år, der med
lovforslaget er lagt op til, en velafbalanceret løsning
mellem de modsatrettede hensyn, der gør sig gældende
på dette punkt.
Venstres, Dansk Folkepartis og Det
Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget vil udtrykke
tilfredshed med, at ministeren anerkender behovet for oprettelse af
et klagenævn på parkeringsområdet.
V, DF og KF er generelt tilfredse med
ministerens svar på spørgsmål 19 (som er optrykt
som bilag 2 til betænkningen), hvor ministeren udtrykker et
ønske om et af branchen frivilligt oprettet klageorgan, og
at ministeren i tilfælde af manglende vilje fra branchen er
parat til at gennemføre klageadgangen, eventuelt via
lovgivning.
Grundet udviklingen i branchens til tider
aggressive forretningsmetoder er brugernes retssikkerhed med hensyn
til nemt og hurtigt at kunne få afgjort eventuelle
retstvister en stigende prioritet. Dette være sig både
på det offentlige og det private område.
Forenede Danske Motorejere (FDM), der kan
betegnes som den største interesseorganisation for de
brugere, der vil få gavn af initiativet, har siden 2008
arbejdet for at presse branchen til at oprette et frivilligt
klageorgan. Baggrunden herfor var dels et væsentligt stigende
antal henvendelser fra bilister, som ikke umiddelbart accepterede
de pålagte afgifter og alle oplevede, at deres indsigelser
ikke blev behandlet seriøst, men at de i stedet modtog
standardsvar og trusler om yderligere gebyrer og sagsanlæg
med deraf følgende omkostninger. Desuden oplevede man, at
sammenlignelige sager fik meget forskelligt udfald ved landets
byretter. Det er derfor V, DF og KF's opfattelse, at et egentligt
klagenævn vil fastlægge en mere ensrettet praksis og
homogen behandling på området.
I 2009 nedsatte Justitsministeriet og
Transportministeriet sammen med flere parkeringsselskaber en
arbejdsgruppe, der skulle se på området. Antageligvis
på baggrund af stigende pres i arbejdsgruppen udsendte
parkeringsselskabernes brancheforening i sommeren 2010 en
pressemeddelelse, hvor den oplyste, at den nu var ved at etablere
et privat klagenævn. Efterfølgende blev arbejdsgruppen
først indkaldt igen sidst i 2012. På dette tidspunkt
skiftede de private parkeringsselskaber holdning og tilkendegav nu
- uden nærmere begrundelse - at man ikke længere fandt,
at der var behov for et klagenævn.
Som det fremgår af arbejdsgruppens
rapport, fandt arbejdsgruppen, bortset fra de private
parkeringsselskabers brancheforening, at der bør oprettes et
klagenævn for privat parkering. Man ville imidlertid afvente
implementeringen af ODR-/ADR-direktiverne i sommeren 2015. Denne
venten er efter V, DF og KF's opfattelse problematisk, dels
på grund af tidsforløbet inden et eventuelt
klagenævn kan træde i funktion, dels fordi direktiverne
ikke nødvendigvis sikrer et klagenævn, men blot
forudsætter klagemuligheder.
V, DF og KF frygter, at
parkeringsselskaberne trods ministerens pres som formuleret i svar
på spørgsmål 19 vil forsøge at
trække processen med et frivilligt klagenævn i langdrag
og reelt forsøge at undgå at oprette et klageorgan.
Men da oprettelsen af et frivilligt organ er den bedste og mest
effektive løsning, ønsker V, DF og KF at give
branchen en sidste chance for i løbet af 2014 at oprette et
klagenævn på parkeringsområdet. V, DF og KF
noterer sig, at justitsministeren i svar på
spørgsmål 19 tilkende giver, at justitsministeren vil
tage initiativ til at sikre et klageorgan, hvis branchen ikke
inden udgangen af 2014 har efterkommet det brede politiske
ønske om et klagenævn. V, DF og KF ønsker at
holde justitsministeren op på dette løfte og
forventer, at den nødvendige lovhjemmel til et eventuelt
klagenævn vil blive fremsat i foråret 2015, forudsat at
det frivillige nævn ikke er oprettet.
Dansk Folkepartis, Enhedslistens, Liberal
Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget
foreslår den i bemærkningerne til lovforslaget på
side 20 nævnte overgangsordning - for indførelse af de
nye regler om kravene til skiltningen af de nærmere
parkeringsvilkår på den enkelte parkeringsplads -
indført med en overgangsperiode på 2 år.
Begrundelsen herfor er, at denne overgangsperiode vil være i
overensstemmelse med overgangsperioden for indførelse af de
ligeledes nye regler om skiltning med et hvidt P på sort
baggrund ved alle indkørsler til private parkeringspladser.
DF, EL, LA og KF finder, at en overgangsperiode på 5 år
er for lang, henset til det begrænsede omfang af den
skiltning, der skal udskiftes, ligesom DF, EL, LA og KF finder det
hensigtsmæssigt, at den nye skiltning indføres
på samme tid alle steder.
Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen. Der
gøres opmærksom på, at et flertal eller et
mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal
ved afstemningen i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal (V
og KF):
1) I
det under nr. 1 foreslåede § 2, nr. 17, 3. pkt., ændres
»18« til: »24«.
[Ændring af 18 timer til 24
timer]
Af et mindretal
(DF), tiltrådt af et mindretal
(V, DF og LA):
2) I
den under nr. 5 foreslåede
affattelse af § 29, stk. 1, nr. 2,
ændres »10« til: »5«.
[Afstand ændres fra 10 m til
5 m]
Til § 3
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
3)
Paragraffen affattes således:
Ȥ 3
Loven træder i kraft den 1. marts
2014.«
[Ændring af
ikrafttrædelsestidspunktet for lovforslagets § 1, nr. 10
(forslaget til færdselslovens § 121, stk. 6.)]
Bemærkninger
Til nr. 1
Enhedslisten er enig med
Forbrugerrådet i, at en grænse på 24 timer (1
døgn) er nemmere at huske for de bilister, hvis
køretøj havarerer og derfor skal fjernes, inden et
parkeringsforbud træder i kraft. Det er samtidig den
grænse, man anvender andetsteds i lovforslaget, idet man nu
vil kunne få flere bøder for samme ulovlige parkering,
dog først efter 24 timer. EL mener ikke, der er grund til at
bidrage til forvirring ved at operere med flere forskellige
tidsgrænser.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget foreslås
færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 2, ændret,
således at standsning eller parkering ikke må ske i
vejkryds eller inden for en afstand af 5 meter fra den
tværgående kørebanes nærmeste kant eller -
hvor kørebane og cykelsti udmunder sammen - fra cykelstiens
nærmeste kant. Efter den gældende bestemmelse i
færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 2, er afstanden 10
m.
Til nr. 3
Efter lovforslagets § 3, stk. 1,
træder loven i kraft den 1. marts 2014, jf. dog stk. 2. Det
følger af lovforslagets § 3, stk. 2, at § 1, nr.
10, (forslaget til færdselslovens § 121, stk. 6)
træder i kraft den 1. januar 2014.
Det foreslås med
ændringsforslaget, at lovforslagets § 3 om
ikrafttræden nyaffattes. Det indebærer nærmere,
at lovforslagets § 3, stk. 2, og henvisningen hertil i §
3, stk. 1 (der bliver § 3) udgår med den virkning, at
lovforslagets § 1, nr. 10, (forslaget til færdselslovens
§ 121, stk. 6) ikke træder i kraft den 1. januar 2014,
men som de øvrige dele af lovforslaget den 1. marts 2014.
Baggrunden herfor er, at lovforslaget ikke som oprindelig forventet
kunne vedtages inden den 1. januar 2014.
Den foreslåede bestemmelse i §
121, stk. 6, angår spørgsmålet om adgang til at
pålægge mere end én afgift for samme
overtrædelse af bestemmelserne om standsning og parkering
omfattet af færdselslovens § 121, stk. 1.
Trine Bramsen (S) Poul Andersen
(S) Mogens Jensen (S) Mette Reissmann (S) Jeppe Buus (S) Rasmus
Prehn (S) Jeppe Mikkelsen (RV) Zenia Stampe (RV) Camilla Hersom
(RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) fmd. Pernille Vigsø Bagge (SF)
Pernille Skipper (EL) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Henning
Hyllested (EL) Doris Jakobsen (SIU) Kim Andersen (V) Preben Bang
Henriksen (V) Inger Støjberg (V) Fatma Øktem (V) Jan
E. Jørgensen (V) Karsten Lauritzen (V) Kristian Pihl
Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF) Dennis
Flydtkjær (DF) Pia Adelsteen (DF) Kim Christiansen (DF) Simon
Emil Ammitzbøll (LA) Tom Behnke (KF) nfmd.
Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 16 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende
L 54
Bilagsnr. | Titel |
---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra justitsministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 4 | Henvendelse af 2/12-13 fra
AutoCamperRådet | 5 | 1. udkast til betænkning | 6 | Henvendelse af 9/12-13 fra
AutoCamperRådet | 7 | Henvendelse af 11/12-13 fra
Forbrugerrådet | 8 | 2. udkast til betænkning | 9 | Ændringsforslag fra
justitsministeren | 10 | 3. udkast til betænkning | 11 | Revideret tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 12 | 4. udkast til betænkning |
|
Oversigt over spørgsmål
og svar vedrørende L 54
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om, hvornår en parkering eller
standsning delvis på fortovet vil være til ulempe
fremover, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 2 | Spm. om, hvor mange handicappladser der
findes kommunalt, opgjort i antal pr. enkelt kommune, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå | 3 | Spm. om, hvor mange p-afgifter der er
udstedt til personer, der har holdt ulovligt parkeret på en
handicapplads, opgjort årligt for de sidste 5 år, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå | 4 | Spm. om teknisk bistand til et
ændringsforslag, hvor færdselsloven ændres
således, at der må parkeres frem til 5 m fra et
gadehjørne/til et vejkryds m.v., i stedet for de 10 m som
gælder i dag, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 5 | Spm. om baggrunden for, at man har valgt
timetallet 18 for at anse et køretøj for parkeret,
når et køretøj hensættes, fordi det
på grund af ulykke eller teknisk fejl ikke kan
fortsætte kørslen, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå | 6 | Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at
det er synligt for bilisterne, hvor der er tale om ind- og
udkørsler, sådan at der ikke kan være tvivl om,
hvor disse er, og hvor afgiften bliver fordoblet, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå | 7 | Spm. om en redegørelse for
beslutningen om, at der højst kan pålægges tre
afgifter for samme overtrædelse, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå | 8 | Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at
der er tydelig skiltning på alle private parkeringspladser,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå | 9 | Spm. om, hvorfor parkering foran ind- og
udkørsler er udvalgt blandt flere forskellige
overtrædelser af færdselsloven som en forseels, der
skal være genstand for en forhøjet afgift, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå | 10 | Spm., om der vil kunne
pålægges en parkeringsafgift eller udstedes en
parkeringsbøde, hvis et køretøj er hensat i
mere end 18 timer, selv om køretøjets fortsatte
tilstedeværelse f.eks. skyldes oversvømmelse, som
endnu ikke er væk, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 11 | Spm. om, at hvis den såkaldte
yderrabat er et areal uden for yderste færdselsareal, er det
vel uden for færdselslovens område, jf.
færdselslovens definition af vej i § 1, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå | 12 | Spm. om, at hvis yderrabat tjener til
adskillelse mellem færdselsarealerne, er der vel ikke tale
om, at yderrabatten er uden for yderste færdselsareal, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå | 13 | Spm. om, hvad det konkrete behov er for
det nye begreb yderrabat, og at det behov kunne være opfyldt
på anden vis, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 14 | Spm. om oversendelse af fotos af eksempler
på yderrabatter, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 15 | Spm. om, hvordan udvidelse af standsnings-
og parkeringsforbud kan føre til udvidelse af det
område, hvor der lovligt kan standses eller parkeres, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå | 16 | Spm. om, hvorfor de overvejelser, der er
gjort om forbud mod parkering på fortov i tættere
bebygget område, ikke fører til det samme forbud mod
parkering på fortov uden for tættere bebygget
område, men tværtimod til lovliggørelse af
parkering delvis på fortov uden for tættere bebygget
område, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 17 | Spm. om, hvordan det påvirker
færdselssikkerheden, at det med forslaget bliver tilladt at
parkere delvis på kørebanen uden for tættere
bebygget område, henset til at hastigheden typisk er
højere på landevej end i byerne, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå | 18 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
2/12-13 fra AutoCamperRådet, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå | 19 | Spm. om teknisk bistand til et
ændringsforslag, således at lovforslaget også
kommer til at indeholde forslag om oprettelse af et ankenævn
på parkeringsområdet, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå | 20 | Spm., om § 92 c, stk. 5, også
omfatter de lokale bekendtgørelser om tunge
køretøjer, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 21 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
9/12-13 fra AutoCamperRådet, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå | 22 | Spm., om der med den nye definition af
færdselslovens anvendelsesområde overhovedet er steder,
hvor færdselsloven ikke gælder, til justitsministeren,
og ministerens svar herpå | 23 | Spm. om besvarelse af
spørgsmål 12, idet der i det foreliggende svar kun
henvises til svar på spørgsmål 11, men svaret
på spørgsmål 11 forholder sig ikke til det, der
spørges om i spørgsmål 12, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå | 24 | Spm. om besvarelse af
spørgsmål 13, idet der i det foreliggende svar kun
henvises til svar på spørgsmål 11, men svaret
på spørgsmål 11 forholder sig ikke til indholdet
af spørgsmål 13, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå | 25 | Spm. om, at når der i svaret
på spørgsmål 16 skrives, at behovet for at tage
hensyn til fodgængerne som udgangspunkt synes at være
størst i byområder, er det så i forhold til
antallet af fodgængere i byerne eller antallet af
tilskadekomne fodgængere, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå | 26 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
11/12-13 fra Forbrugerrådet, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå | 27 | Spm. om, hvad der menes med
»særligt indrettede køretøjer«
nævnt i lovforslagets nr. 6, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå | 28 | Spm. om gyldigheden af lokale
bekendtgørelser, der udsteder forbud mod parkering for
autocampere på offentlige p-pladser/p-områder, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål
og justitsministerens svar herpå
Spørgsmålet og ministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra DF og KF.
Spørgsmål nr. 19:
Vil ministeren være behjælpelig
med teknisk bistand til et ændringsforslag, således
lovforslaget også kommer til at indeholde forslag om
oprettelse af et ankenævn på parkeringsområdet.
Der skal være tale om et samlet ankenævn, der
både skal behandle klager for offentligt udstedte
parkeringsbøder samt for private pålagte
parkeringsbøder.
Svar:
1. Et
ændringsforslag vil kunne formuleres således:
»x) Efter
§ 1, nr. 11, indsættes som nyt nummer:
»01. Efter
§ 134 c indsættes i kapitel 19 a:
Ȥ 134 d.
Der oprettes et klagenævn, som skal behandle klager over
afgifter pålagt efter § 121 og afgifter pålagt af
private for overtrædelse af vilkårene for brug af
offentligt tilgængelige private parkeringspladser.
Klagenævnet sammensættes af repræsentanter
udpeget af justitsministeren.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter
nærmere regler om klagenævnets virke. Justitsministeren
fastsætter endvidere regler om gebyr for indbringelse af
klager for klagenævnet, herunder om gebyrets
størrelse.«««.
Bemærkninger:
Med ændringsforslaget foreslås
det, at der oprettes et klagenævn, som skal kunne behandle
klager over afgifter pålagt efter færdselslovens §
121 (om pålæggelse af afgifter for overtrædelse
af regler i færdselsloven om standsning og parkering) og
afgifter pålagt af private for overtrædelse af
vilkårene for brug af offentligt tilgængelige private
parkeringspladser.
Det forudsættes, at der skal betales et
gebyr for at indbringe en klage for klagenævnet, jf. hermed
det foreslåede stk. 2. Justitsministeriet kan på det
foreliggende grundlag ikke angive noget nærmere om gebyrets
størrelse. Det bemærkes imidlertid, at et
klagenævn vedrørende parkeringsafgifter på
privat område efter Erhvervs- og Vækstministeriets
vurdering må antages at være omfattet af direktiv nr.
2013/11/EU om alternativ tvistbilæggelse på
forbrugerområdet (det såkaldte ADR-direktiv), og at det
efter direktivet skal være gratis eller kun må koste et
symbolsk beløb for forbrugeren at indbringe sager for
klagenævn. Justitsministeriet er på baggrund heraf
umiddelbart af den opfattelse, at udgifterne til administrationen
af klagenævnet til dels vil skulle finansieres af dem, der
opkræver parkeringsafgifter, f.eks. ved, at
parkeringsselskaber mv., der bliver underkendt i klagenævnet,
vil skulle betale et gebyr, der beløbsmæssigt
overstiger den fejlagtigt opkrævede parkeringsafgift.
2.
Justitsministeriet kan ikke tiltræde
ændringsforslaget.
For så vidt angår offentlig parkering er det på linje med
det af arbejdsgruppen i pkt. 3.3.3 anførte i Rapport om
bedre forbrugerbeskyttelse på parkeringsområdet (der er
oversendt til Folketingets Retsudvalg den 27. juni 2013, jf. bilag
342) Justitsministeriets opfattelse, at de muligheder, der i dag
findes for at gøre indsigelse over for kontrolafgifter
pålagt af en offentlig myndighed, giver borgerne en
tilfredsstillende og betryggende retsstilling, hvorfor der ikke
bør oprettes et klagenævn eller lignende til
behandling af disse sager. Der er således tale om et
gennemprøvet forvaltningssystem med klageregler,
tilsynsmyndigheder og ombudsmandskontrol, ligesom forvaltningsloven
giver klageren en række grundlæggende
partsrettigheder.
For så vidt angår
spørgsmålet om, hvorvidt afgifter for
overtrædelse af vilkårene for parkering på private offentligt tilgængelige
parkeringspladser skal kunne indbringes for et klagenævn, har
Justitsministeriet til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra
Erhvervs- og Vækstministeriet, der har oplyst
følgende:
»ADR-direktivet 2013/11/EU (om
alternativ tvistbilæggelse på forbrugerområdet)
indebærer, at medlemsstaterne skal sikre, at forbrugere kan
indbringe tvister, der er omfattet af direktivet, for en alternativ
tvistbilæggelsesinstans. Reglerne skal være
implementeret inden 9. juli 2015.
Direktivet er et minimumsdirektiv og
fører ikke til ensartede eller fælles
forbrugerklagesystemer i EU, men har til formål at sikre, at
forbrugerne i EU får adgang til klagemekanismer af høj
kvalitet, som er effektive og rimelige.
ADR-direktivet omfatter tvister, der
vedrører kontraktlige forpligtelser som følge af
købs- eller tjenesteydelsesaftaler mellem en forbruger, der
er bosat i Unionen og en erhvervsdrivende, der er etableret i
Unionen. Det forudsættes således, at der er tale om et
privat aftaleretligt forhold.
Det er Erhvervs- og Vækstministeriets
vurdering, at området for privat parkering, herunder private
pålagte parkeringsafgifter, er omfattet af ADR-direktivets
anvendelsesområde. Ved parkering på privat område
må det antages, at der indgås en retligt bindende
privatretlig aftale om parkering på grundlag af de
vilkår, som ejeren af en privat parkeringsplads i givet fald
har opstillet - forudsat at vilkårene ikke er urimelige og
skiltningen er tydelig mv., jf. rapporten fra Arbejdsgruppen om
Bedre Forbrugerbeskyttelse på Parkeringsområdet. Det er
ikke i dag muligt at klage over privat pålagte
parkeringsafgifter. ADR-direktivet betyder derfor, at der skal
etableres en klageadgang på området for privat
parkering. Dette vil kunne ske ved oprettelsen af et privat
klagenævn godkendt efter lov om forbrugerklager, eller ved en
udvidelse af Forbrugerklagenævnets kompetence. Det vil
imidlertid forudsætte, at enten de private
parkeringsvirksomheder vil betale for et privat klagenævn,
eller at der stilles nye midler til rådighed for
Forbrugerklagenævnet. Det må forventes, at et
sådant klagenævn vil skulle behandle mange klager.
Området for offentlig parkering, hvor
hjemlen til at udstede parkeringsafgifter er fastsat ved lov, er
efter Erhvervs- og Vækstministeriets vurdering ikke omfattet
af ADR-direktivet. Der ses ikke i sådanne forhold at
være indgået en aftale mellem parterne, hvorfor det
ikke følger af ADR-direktivet, at der skal være en
klageadgang for offentlig parkering, men det enkelte medlemsland
kan selv træffe afgørelse herom.
Erhvervs- og Vækstministeriet skal
påpege, at nævn godkendt efter lov om forbrugerklager
behandler private civilretlige tvister, hvorfor et klagenævn,
der behandler klager over offentlige parkeringsafgifter, ikke
bør etableres i regi af lov om forbrugerklager. Erhvervs- og
Vækstministeriet har ikke midler til at finansiere en
udvidelse af Forbrugerklagenævnet.«
Som det fremgår, er Erhvervs- og
Vækstministeriet nu så langt med overvejelserne om
implementeringen af ADR-direktivet, at Erhvervs- og
Vækstministeriet har vurderet, at afgifter pålagt for
overtrædelse af vilkårene for parkering på
private offentligt tilgængelige parkeringspladser må
anses for omfattet af ADR-direktivet.
Justitsministeriet er på den baggrund
selvsagt indstillet på at sikre, at der etableres en
klageadgang, så kravene i ADR-direktivet opfyldes.
Justitsministeriet finder imidlertid, at etableringen af en
sådan klageadgang mest hensigtsmæssigt bør ske
efter forudgående drøftelser med branchen, herunder
med henblik på at afdække muligheden for, at branchen
selv tager initiativ til at oprette et godkendt
klagenævn.
Hvis der ikke inden udgangen af 2014 er
oprettet et privat branchenævn på området, som
opfylder kravene i ADR-direktivet, vil Justitsministeriet
imidlertid tage initiativ til, at der - inden fristen for
implementeringen af direktivet udløber - på anden vis
etableres adgang til at indbringe klager over afgifter for
overtrædelse af vilkårene for parkering på
private offentligt tilgængelige parkeringspladser for et
klagenævn, som opfylder kravene i direktivet.
I den forbindelse vil der bl.a. skulle tages
stilling til den nærmere sammensætning af
klagenævnet og til finansieringen heraf, herunder i hvilket
omfang der skal kunne opkræves dels et klagegebyr fra
forbrugeren (klageren), dels et gebyr fra den erhvervsdrivende, som
ikke får medhold hos klageinstansen (svarende til den
ordning, der f.eks. kendes fra Ankenævnet for Bus, Tog og
Metro).