Skriftlig fremsættelse (31. oktober
2013)
Undervisningsministeren (Christine Antorini)
:
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
folkeskoleloven og forskellige andre love (Indførelse af en
længere og mere varieret skoledag)
(Lovforslag nr. L 51).
I december 2012 fremlagde regeringen
(Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti)
sit folkeskoleudspil Gør en god skole
bedre - et fagligt løft af folkeskolen. Med
udgangspunkt i udspillet har regeringen forhandlet med
forligskredsen på folkeskoleområdet, som ud over
regeringspartierne består af Venstre, Dansk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti. Forligskredsen har i juni 2013
indgået en aftale om en reform af folkeskolen.
Lovforslaget indeholder først og
fremmest forslag om en længere og mere varieret skoledag med
øget undervisningstid og nye og mere varierede
undervisningsformer. Der foreslås indført skoledage
svarende til 30 ugentlige timer i indskolingen, 33 timer på
mellemtrinnet og 35 timer i udskolingen. Med de ekstra timer skal
antallet af undervisningstimer i først og fremmest dansk og
matematik øges. Derudover indføres en ny tid til
understøttende undervisning, som skal supplere og
understøtte undervisningen i fagene i den øvrige del
af skoledagen.
Den længere tid i skolen gør
det endvidere muligt at sikre, at alle børn er fysisk aktive
og får bevæget sig hver dag, og at alle børn
får tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse.
Der stilles efter lovforslaget krav om, at
der inden for skoledagen skal afsættes to, tre og to
ugentlige timer til lektiehjælp og faglig fordybelse i
henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Det er
obligatorisk for skolerne at tilbyde lektiehjælp og faglig
fordybelse inden for den nævnte tid, men det er frivilligt
for eleverne at deltage. Dermed bliver den obligatoriske del af
elevernes undervisningstid henholdsvis 28, 30 og 33 timer om ugen i
gennemsnit.
Der gives endvidere bedre mulighed for at
inddrage pædagoger og øvrigt pædagogisk
personale i skoledagen, ligesom der indføres en forpligtelse
for folkeskoler til at åbne sig over for lokalsamfundet,
herunder forenings-, kultur- og idrætslivet samt musikskoler
og ungdomsskoler.
Lovforslaget indeholder desuden en
række regelforenklingsforslag, herunder enklere styring af
timetal, ændring af de krav til uddannelseskvalifikationer,
som stilles til personalet på landets folkeskoler, lempelse
af holddannelsesreglerne, større frihed til fælles
ledelse og mere fleksible regler til fastsættelse af regler
for valg af skolebestyrelser.
Endelig indeholder lovforslaget
initiativer, som skal forbedre udskolingen og overgangen til
ungdomsuddannelse, et tiltag vedrørende styrket
forældresamarbejde, et tiltag i retning af
kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere, og
forslag om, at Skolerådet udvides med repræsentanter
for dagtilbudsområdet og fremover benævnes Rådet
for Børns Læring.
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. januar 2014. De dele, der har direkte sammenhæng
med skoleåret træder dog først i kraft den 1.
august 2014.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, tillader jeg mig
at anbefale lovforslaget til det høje Tings velvillige
behandling.