Fremsat den 6. november 2013 af kulturministeren (Marianne Jelved)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

(Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv)

§ 1

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1188 af 23. september 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 43 ændres »§ 45, stk. 1 og 2« til: »§ 45, stk. 1, 2 og 6«.

2. I § 45, stk. 2, indsættes efter »udbud«: », jf. dog stk. 6«.

3. I § 45 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at Radio- og tv-nævnet uden udbud kan meddele tilladelse til foreninger m.v., hvis formål er at producere ikkekommercielt tv, som er produceret af og rettet mod personer med fysisk funktionsnedsættelse og psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse.«

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.

4. Efter § 45 indsættes:

»§ 45 a. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at der højst kan udstedes et bestemt antal programtilladelser til ikkekommercielt tv i hvert af de otte regionale områder svarende til de regionale TV 2-virksomheders områder.

Stk. 2. Kulturministeren kan endvidere fastsætte regler om, at tilladelseshavere til ikkekommerciel tv-programvirksomhed i et regionalt område skal være hjemmehørende i dette område, og at et flertal af bestyrelsesmedlemmerne i foreningen m.v. skal have bopæl i tilladelsesområdet, samt at tilladelseshaverne selv skal producere deres programmer.«

5. I § 47, stk. 2, ændres »§ 45, stk. 1 og 2« til: »§ 45, stk. 1, 2 og 6«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2014.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Partierne bag den mediepolitiske aftale for 2012-2014 besluttede den 2. maj 2013 på baggrund af et oplæg fra Kulturstyrelsen at gennemføre en ny lokal-tv-ordning med øget fokusering på kvalitet og lokalt indhold pr. 1. januar 2014.

Beslutningen indebærer, at en ny lokal-tv-ordning skal rumme stærkere krav om, at programmerne skal have lokalt indhold. Det skal således være en forudsætning for tilladelse og tilskud til lokal-tv, at programmerne er produceret fra og til og om/med befolkningen i lokalområdet. Tilskudsmidlerne vil endvidere blive fordelt på færre lokal-tv-stationer, som derved får bedre mulighed for at producere tv. Der skal desuden kunne stilles krav om, at stationens programmer skal have et vist minimumspublikum, for at stationen fortsat kan have tilladelse til at sende og modtage tilskud. Endelig skal der afsættes særlig sendetid og etableres en særlig støttepulje til foreninger, fonde m.v., hvis formål er at producere ikkekommercielt tv, som er produceret af og rettet mod personer med fysisk funktionsnedsættelse og psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse.

Langt størstedelen af beslutningens enkeltdele vil kunne gennemføres uden lovændringer, men enkelte elementer forudsætter vedtagelse af nye bemyndigelsesbestemmelser i radio- og fjernsynsloven, således at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler til gennemførelse heraf. Det drejer sig om adgangen til at fastsætte et nærmere bestemt antal mulige programtilladelser i hver enkelt region, til at fastsætte, at tilladelseshaver skal have hjemsted i det pågældende regionale sendeområde, og at tilladelseshaver selv skal producere sine programmer, og endelig til at fastsætte en særlig regulering for foreninger m.v., hvis formål er at producere ikkekommercielt tv, som er produceret af og rettet mod personer med fysisk funktionsnedsættelse og psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, således at foreninger m.v., der opfylder disse krav, kan opnå tilladelse og tilskud til at udsende ved hjælp af de samme sendemuligheder, som ikkekom­mer­cielt lokal-tv i øvrigt benytter, uden at skulle leve op til kravene om lokalt indhold og minimumspublikum.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

Den gældende ordning for ikkekommercielt tv blev indført i 2009 i forbindelse med overgang til digitalt tv i Danmark, hvorved stationernes sendeaktivitet blev flyttet til multipleks 1 (MUX 1), dvs. det pågældende sendebånd i det jordbaserede digitale tv-sendenet. Principperne for ordningen blev beskrevet i forbindelse med bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed nr. 149, fremsat den 25. februar 2009. Der henvises til Folketingstidende 2008-09, Till. A, s. 4522 og 4561, Till. B, s. 1046, Till. C, s. 545. Efter det nævnte lovforslags endelige vedtagelse og ikrafttræden udstedte kulturministeren med hjemmel heri nærmere regler i be­kendt­gørelsesform, jf. den gældende bekendtgørelse om ikke-kommercielt tv i MUX 1 nr. 1423 af 20. december 2011.

Af bemærkningerne til det nævnte lovforslag fremgår bl.a.,

at ordningen i et nærmere beskrevet omfang skulle rumme mulighed for landsdækkende ikkekommercielt tv,

at den udvidede sendetid over hele landet som følge af overgang til digitalt tv i Danmark bl.a. skulle give mulighed for at udsende interessebestemt tv, som ikke samtidig har tilknytning til et bestemt geografisk lokalområde eller region,

at der ikke skulle være noget til hinder for, at samme tv-foretagende kunne søge og opnå tilladelse til at sende i flere regioner, og således ikke noget krav om at tv-fore­tagen­det skulle have hjemsted i det regionale område, hvor programvirksomheden udøves,

at Radio- og tv-nævnet ved uddeling af tilladelser og tildeling af tilskud skulle søge at sikre en samlet programvirksomhed af alsidig karakter og herved prioritere tv produceret til lokalområdet højest, dernæst egenproduceret lokal-tv i øvrigt, mens indkøbt tv i øvrigt skulle have lavest prioritet, og

at udtrykket »egenproduceret« tv efter omstændighederne kunne omfatte programmer produceret som co- eller entrepriseproduktioner.

Det bemærkedes i det nævnte lovforslag, at det i øvrigt følger af gældende ret, at Radio- og tv-nævnet alene yder tilskud til ikkekommercielle stationer, der har bred kontakt til lokalsamfundet.

2.2. Kulturministeriets overvejelser

Lovforslaget tilsigter at give hjemmel til, at kulturministeren i bekendtgørelsesform kan fastsætte nærmere regler, der gennemfører den politiske beslutning af 2. maj 2013 om en ny ordning for ikkekommercielt lokal-tv.

Som led i ønsket om at stille stærkere krav om, at programmerne skal have lokalt indhold, skal der således være hjemmel til, at det bl.a. gøres til en forudsætning for tilladelse og tilskud til lokal-tv, at programmerne er produceret fra lokalområdet og af tilladelseshaveren selv. Endvidere er det i overensstemmelse med ministerens mulighed for at fastsætte regler for programvirksomheden, jf. gældende radio- og fjernsynslov § 45, stk. 5, tanken at stille krav om, at programmerne skal være rettet til befolkningen i det regionale tilladelsesområde, og at programmerne i nærmere bestemt omfang skal have lokalt indhold, hvorved forstås, at programmerne handler om forhold eller er med personer fra lokalområdet.

Med henblik på at øge kvaliteten af programmerne og skabe en mere overskuelig og sammenhængende programflade er det endvidere hensigten at fastsætte en øvre grænse for det antal tilladelser, der kan udstedes i de enkelte regionale sendeområder.

Der skal afsættes særlig sendetid og etableres en særlig støttepulje til foreninger m.v., hvis formål er at producere tv, som er produceret af og rettet mod personer med fysisk funktionsnedsættelse og psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse.

Der skal således være hjemmel til, at ministeren kan fastsætte,

at der etableres en særlig ordning for foreninger m.v., hvis formål er at producere tv, som er produceret af og rettet mod personer med fysisk funktionsnedsættelse og psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse,

at der i øvrigt alene skal kunne gives og opretholdes tilladelse og tilskud til programvirksomhed med betydelig grad af lokalt indhold, hvorfor der ikke skal være noget landsdækkende sendebånd,

at udtrykket "egenproduktion" inden for denne ordning ikke skal omfatte hverken co- eller entrepriseproduktioner,

at tilladelseshaver skal have hjemsted i det regionale sendeområde, hvor programvirksomheden udøves, og

at Radio- og tv-nævnet ved udbud højest kan meddele et nærmere bestemt antal tilladelser i de enkelte regionale sendeområder.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det forventes ikke, at lovforslaget samlet set har økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester.

8. Hørte myndigheder m.v.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Radio- og tv-nævnet, Rigsrevisionen, Teleklagenævnet, Aller Media A/S, Berlingske Media, BFE (Branchen ForbrugerElektronik), Bonnier Publications A/S, Boxer TV ApS, Copydan, DAF (Dansk Annoncørforening), Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Medier, Danske Regioner, Den Kristne Producentkomité, Det Centrale Handicapråd, DI ITEK (Dansk Industri - IT, Tele, Elektronik og Kommunikation), DIGI-TV I/S, DILEM (Danske Idébaserede Lokale Elektroniske Medier), DR, Egmont Magasiner, FAEM (Foreningen af Arbejderbevægelsens Elektroniske Medievirksomheder), FDA (Forenede Danske Antenneanlæg), Fynske Medier, GRAMEX, Høreforeningen, Information, JP/Politikens Hus, Jyske Medier, KL (Kommunernes Landsforening), KLF - Kirke & Medier, KODA, Kristeligt Dagblad, MediaWatch, MetroXpress A/S, MTG A/S, MUF (Multimedieforeningen), NCB (Nordisk Copyright Bureau), Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark, Producentforeningen, PROSA, RADIOERNE, RettighedsAlliancen, Rådet for Etniske Minoriteter, SAML (Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet), Samrådet for Ophavsret, SBS TV A/S, Sjællandske Medier, SLRTV, SLS Forum (Samarbejdsforum for danske Lytter- og Seerorganisationer), Stofa A/S, Teracom A/S, TI (Tele Industrien), TV 2/DANMARK A/S, de regionale TV 2-virksomheder, Viasat, YouSee, Ældresagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås at ændre lovens § 43, hvorefter Radio- og tv-nævnet kan yde tilskud, jf. § 92 a, til ikkekommercielle lokale radiostationer og ikkekommercielle tv-stationer, der udøver programvirksomhed i henhold til tilladelse udstedt af Radio- og tv-nævnet i medfør af § 45, stk. 1, 2 og 6.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 2. Hensigten med at ændre henvisningen »§ 45, stk. 1 og 2«, i § 43 til »§ 45, stk. 1, 2 og 6«, er at udvide bemyndigelsesbestemmelsen i § 43, således at Radio- og tv-nævnet kan yde tilskud til foreninger, fonde eller lignende, hvis formål er at producere ikkekommercielt tv, som er produceret af og rettet mod personer med fysisk funktionsnedsættelse og psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse.

Det er tanken, at tilskud til foreninger m.v., hvis formål er at producere ikkekommercielt tv, som er produceret af og rettet mod personer med fysisk funktionsnedsættelse og psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse skal ydes med 1,5 mio. kr. af Radio- og tv-nævnet fra puljen til ikkekommerciel lokalradio og -tv.

Til nr. 2

Den foreslåede tilføjelse er en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter ministeren kan fastsætte, at Radio- og tv-nævnet uden udbud kan meddele tilladelse til foreninger m.v., hvis formål er at producere tv, som er produceret af og rettet mod personer med fysisk funktionsnedsættelse og psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse. Hensigten med tilføjelsen er således at gøre opmærksom på undtagelsen i lovens § 45, stk. 6, til kravet om udbud.

Til nr. 3

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at Radio- og tv-nævnet uden udbud kan udstede programtilladelse til ikkekommercielt tv til foreninger m.v., hvis formål er at producere tv, som er produceret af og rettet mod personer med fysisk funktionsnedsættelse og psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse.

Det er tanken, at kulturministeren i en bekendtgørelse fastsætter, at Radio- og tv-nævnet uden forudgående udbud efter ansøgning kan udstede tilladelse til foreninger m.v., der opfylder ovennævnte krav, og hertil at Radio- og tv-nævnet bl.a. kan lægge vægt på ansøgers økonomiske formåen samt ansøgers dokumenterede faglighed, kompetencer, erfaring m.v. indenfor tv-drift eller lignende. Henvisningen i bestemmelsen til, at Radio- og tv-nævnet ikke skal anvende udbudsforretning medfører således, at nævnets vurdering i modsætning til de øvrige tilladelser til MUX 1, ikke skal ske ved en skønhedskonkurrence (dvs. en konkurrence på indholdsmæssige parametre fremfor en udstedelse af tilladelse baseret på det højeste bud ved auktion).

Alternativt kan kulturministeren i henhold til lovens § 45, stk. 1 og 2, fastsætte at, tilladelse til foreninger m.v., hvis formål er at producere ikkekommercielt tv, som er produceret af og rettet mod personer med fysisk funktionsnedsættelse og psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse udstedes efter udbud.

Det er hensigten, at Radio- og tv-nævnet i sin vurdering af hvilke ansøgere, der skal have tilladelse, skal lægge vægt på, at ansøger er en forening, fond eller lignende, der har som formål at producere ikkekommercielt lokal-tv, og at programmerne skal produceres af og rettes mod personer med fysisk funktionsnedsættelse og i tillæg hertil enten psykisk funktionsnedsættelse eller intellektuel funktionsnedsættelse.

De angivne betingelser til ansøgerne om, at programmerne skal produceres af og rettes mod personer med fysisk funktionsnedsættelse og endvidere psykisk funktionsnedsættelse eller intellektuel funktionsnedsættelse er ikke kumulative. Det betyder, at ikke alle tre krav skal være opfyldt på én gang, men at to ud af de tre krav, hvor den fysiske funktionsnedsættelse skal være den ene, er nok til at opfylde vilkårene i bestemmelsen.

Det er endvidere tanken, at tilladelser, der udstedes i henhold til nærværende regel, skal benytte de samme sendemuligheder som ikkekommercielt lokal-tv i øvrigt (MUX 1), og at disse tilladelseshavere ikke skal være omfattet af en række af ordningens krav bl.a. om lokalt indhold og lokalt publikum. Det er ligeledes tanken, at varigheden af tilladelser udstedt efter denne bestemmelse skal være lig de øvrige tilladelseshavere i MUX 1.

Som det er nævnt i bemærkninger ovenfor til § 1, nr. 1, er det hensigten at yde tilladelseshavere efter § 45, stk. 6, et samlet tilskud på 1,5 mio. kr. årligt. Tilskuddet skal finansieres af puljen til ikkekommerciel lokalradio og -tv. I tilfælde af at Radio- og tv-nævnet efter ansøgning herom udsteder mere end én tilladelse, er det hensigten af tilskuddet på 1,5 mio. kr. årligt skal fordeles ligeligt mellem tilladelseshaverne.

Det er afslutningsvis tanken, at kulturministeren i medfør af lovens § 45, stk. 5, i bekendtgørelsen, der vedrører nærværende bestemmelse, fastsætter en fast ugentlig sendetid i de respektive tilladelsesområder, til tilladelseshavere efter denne bestemmelse.

Til nr. 4

Den foreslåede bestemmelse i § 45 a, stk. 1, indebærer, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at der højst kan udstedes et bestemt antal programtilladelser til ikkekommercielt tv i hvert af de otte regionale områder svarende til de regionale TV 2-virk­somheders områder. Det nærmere bestemte maksimum for antal tilladelser i hvert regionalt område skal fastsættes ud fra en samlet vurdering, hvori indgår hensynet til befolkningstallet, til det konstaterede publikum til ikkekommercielt tv, og til mangfoldighed i de enkelte regioner.

Det er hensigten, at Radio- og tv-nævnet ved uddeling af tilladelser og tildeling af tilskud som hidtil skal søge at sikre en samlet programvirksomhed af alsidig karakter - med særlig vægt på det lokale indhold - men dog højst udstede tilladelser i hvert enkelt regionalt sendeområde svarende til det af ministeren fastsatte maksimale antal. Dette betyder, at nævnet vil kunne meddele afslag, hvor der er indkommet flere ansøgninger end det fastsatte maksimale antal tilladelser, uanset om der måtte være ledig sendetid i sendeområdet. Det er fortsat hensigten, at alle tilladelseshavere og kun disse skal være berettiget til tilskud.

Den foreslåede bestemmelse i første led af § 45 a, stk. 2, indebærer, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at tilladelseshavere til ikkekommerciel tv-programvirksomhed i et regionalt område skal være hjemmehørende i dette område, samt at tilladelseshaverne selv skal producere deres programmer og tillige, at et flertal af foreningens m.v. medlemmer skal have bopæl i tilladelsesområdet.

Tilladelseshaver skal være organiseret som en forening, fond eller lignende. Foreningen m.v. skal have hjemsted i området. Kravet tænkes i bekendtgørelsesform bl.a. udmøntet ved et krav, om at flertallet af bestyrelsens medlemmer skal have bopæl i området. Det betyder, at personer bosiddende andetsteds ikke er udelukkede fra at deltage, så længe flertallet i bestyrelsen er bosat i området og foreningen har hjemsted i området.

Det anses af afgørende betydning for at sikre det lokale indhold i programudbuddet, at programmerne produceres af foreninger m.v. hjemmehørende i det pågældende tilladelsesområde.

Tilknytning og tilstedeværelse i området giver indsigt i lokale politiske dagsordner, kontakt med lokalbefolkningen og mulighed for direkte kontakt med centrale aktører i området med heraf følgende viden om, hvad der optager befolkningen i området og mulighed for at producere lokal-tv, der aktuelt og faktisk relaterer sig til og udspringer af lokalområdet. Den ikkekommercielle tv-virksomhed skal således foregå udenfor et konkurrerende marked.

Endvidere er det med andet led af den foreslåede bestemmelse i § 45 a, stk. 2, tanken at skærpe kravene til lokal egenproduktion således, at co- og entrepriseproduktioner ikke inden for denne ordning skal anses som produceret af tilladelseshaver selv. Hensigten hermed er bl.a. at forhindre, at ordningen benyttes i samarbejdskonstruktioner, hvor programvirksomheden reelt udøves af tværregionale produktionsselskaber, som ikke med sikkerhed har den lokale tilknytning og forankring, som ordningen tilsigter at tilgodese.

Det følger af de EU-retlige forpligtelser i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester), EU-Tidende 2010 nr. L 95, side 1, at medlemsstaterne, når det er muligt, med passende midler skal drage omsorg for, at tv-spredningsforetagender afsætter mindst 10 pct. af den sendetid, der ikke består af nyheder, sportsbegivenheder, konkurrencer og tekst-tv, eller 10 pct. af programbudgettet til europæiske programmer fra producenter, der er uafhængige af tv-foretagendet.

Som det fremgår, vil kravet om, at tilladelseshaver selv skal producere sine programmer, fuldt ud kunne stilles for programmer, der består af nyheder, sportsbegivenheder, konkurrencer og tekst-tv, mens kravet ikke fuldt ud vil kunne stilles for øvrige programmer. Det er ikke hensigten at fastsætte en fast fordeling mellem de enkelte programkategorier for alle tilladelseshavere, idet denne fordeling må bero på den i hver enkelt ansøgning givne konkrete beskrivelse af den planlagte programvirksomhed, som Radio- og tv-nævnet ved tilladelsesudstedelsen vil forpligte den pågældende tilladelseshaver til at overholde. Behovet for - af hensyn til opfyldelsen af den EU-retlige forpligtelse - at kunne dispensere fra kravet om, at tilladelseshaver selv skal producere sine programmer, vil derfor afhænge af den konkrete tilladelseshavers programmers faktiske fordeling på de enkelte programkategorier.

Det er derfor hensigten i den kommende bekendtgørelse at fastsætte, at Radio- og tv-nævnet skal have mulighed for at se bort fra kravet om, at tilladelseshaver selv skal producere alle programmer, for andre programkategorier end de ovennævnte, for op til 10 pct. af en tilladelseshavers sendetid eller 10 pct. af tilladelseshaverens programbudget, forudsat denne procentdel udgøres af europæiske programmer fra producenter, der er uafhængige af tilladelseshaveren.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 3. Hensigten med at ændre henvisningen »§ 45, stk. 1 og 2« i § 47, stk. 2, til »§ 45, stk. 1, 2 og 6« er at præcisere, at undtagelsen i § 47, stk. 2, til hovedreglen i § 47, stk. 1, tillige omfatter tilladelser til foreninger m.v., hvis formål er at producere ikkekommercielt tv, som er produceret af og rettet mod personer med fysisk funktionsnedsættelse og psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse.

Tilladelse til distribution af ikkekommerciel lokal-tv i MUX 1 indehaves af DIGI TV I/S, ejet af DR og TV2 Danmark A/S, jf. § 3, stk. 4. Henvisningen i § 47, stk. 2, til § 3, stk. 4, betyder, at for stationer, der ønsker at sende i MUX 1, hvortil der i medfør af § 3, stk. 4, er udstedt distributionstilladelse, kan ministeren fastsætte, at tilladelse hertil skal udstedes af Radio- og tv-nævnet. Ved tilføjelsen af stk. 6 sikres det, at kulturministeren ligeledes kan fastsætte, at tilladelse i medfør af § 45, stk. 6 kræver tilladelse af Radio- og tv-nævnet.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2014.

Af hensyn til kommende ansøgere samt muligheden for at meddele disse en passende ansøgningsfrist forventes udbud igangsat umiddelbart efter lovens fremsættelse i Folketinget med forbehold for lovens vedtagelse og ikrafttræden. Afgørelse om tildeling af tilladelser henholdsvis afslag foretages først efter lovens ikrafttræden. Det bemærkes, at tilladelserne udstedt efter den gældende ordning udløber den 31. december 2013, og at det ikke er hensigten at forlænge disse, men foretage udbud efter reglerne i den nye ordning.

Bilag 1