Betænkning afgivet af By- og Boligudvalget den 12. december 2013

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 31. oktober 2013 og var til 1. behandling den 14. november 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i By- og Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for by, bolig og landdistrikter sendte den 3. september 2013 dette udkast til udvalget, jf. BYB alm. del - bilag 104 (folketingsåret 2012-13). Den 31. oktober 2013 sendte ministeren for by, bolig og landdistrikter de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Arbejdernes Andels-Boligforening i Vejle.

Ministeren for by, bolig og landdistrikter har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 8 spørgsmål til ministeren for by, bolig og landdistrikter til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, RV, SF, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (V, DF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling

Venstres medlemmer af udvalget mener, at lovforslaget er en uhensigtsmæssig udvanding af kriterierne for den årlige ghettoliste. I lovforslaget tilføjes to nye kriterier om uddannelse og indkomst. Disse to kriterier har en åbenlys sammenhæng med det allerede eksisterende kriterium om tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er der stor sandsynlighed for, at et boligområde lever op til disse tre kriterier og dermed ender på ghettolisten. Omvendt kan et boligområde også opfylde både etnicitetskriteriet og kriteriet for kriminalitet, men alligevel ikke komme på ghettolisten. Problemet er således, at en række boligområder, som har brug for hjælp, fordi de er plaget af kriminalitet og parallelsamfund, lige præcis ikke vil opfylde kriterierne for tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og indkomst og dermed ikke får mulighed for at benytte de særlige redskaber, som ghettolisten åbner for. Et helt konkret eksempel er Askerød i Greve, som har været plaget af ildspåsættelse, stenkast mod politiet og skyderier. Men med de nye kriterier ryger dette boligområde af ghettolisten.

Venstres medlemmer af udvalget finder det endvidere vigtigt at pointere, at kriterierne for ghettolisten er forligsbelagt fra boligforliget fra 2010. Det Radikale Venstre tog kun forbehold for etnicitetskriteriet, men tilsluttede sig ghettolisten og de andre kriterier. Lovforslaget tilføjer nye kriterier og ændrer på kriteriet om kriminalitet og er derfor et klart forligsbrud. Venstres medlemmer af udvalget kan derfor ikke støtte lovforslaget.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget skal indledningsvis bemærke, at DF i 2010 var med i aftalen om en styrket indsats i ghettoområderne, hvor der var enighed om at reducere antallet af ghettoområder. Der blev i forlængelse heraf iværksat gode initiativer, bl.a. forbud mod kommunal anvisning af personer, der løslades, og personer, der udsættes som følge af overtrædelse af husordenen, netop med henblik på at få en bredere beboersammensætning.

DF ønskede igen at medvirke til at finde løsninger, så indsatsen i ghettoområderne styrkes yderligere, men desværre måtte DF tidligt i processen ved forhandlingerne om en ny aftale konstatere, at regeringen ikke ønskede DF's medvirken.

DF mødte ellers i sin tid op til forhandlingerne med bl.a. et ønske om øget brug af unge- og forældrepålæg for at øge incitamentet til at få forældrene på banen i forhold til opdragelse og for at tydeliggøre, at det har konsekvenser, hvis ikke forældre holder øje med, hvad deres børn går og laver. Regeringen valgte imidlertid i stedet at indgå en ny aftale med Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, der omhandler en ny definition af ghettoområder og mulighed for videregivelse af oplysninger om lejere i bestemte situationer. Det er DF's opfattelse, at regeringen med aftalen med LA og KF har ændret på den oprindelige aftale uden at inddrage de tidligere aftaleparter, og der er derfor efter DF's opfattelse tale om forligsbrud. Aftalen er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

Med lovforslaget udvides således de eksisterende kriterier for udvælgelse af de udsatte boligområder med to nye kriterier (kriterier vedrørende uddannelse og indkomst). DF's medlemmer af udvalget er bekymret for, at dette vil udvande de eksisterende kriterier, og DF kan derfor ikke bakke op om ændringerne af kriterierne.

Herudover indføres udtrykkelig hjemmel til, at politiet kan videregive oplysninger om strafferetlige afgørelser til almene boligorganisationer, na°r videregivelse er nødvendig som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats i det pa°gældende omra°de.

Endvidere får boligorganisationer, som har boliger i samme boligområde, hvor der er en tryghedsskabende indsats, mulighed for at videregive visse oplysninger om lejere fra opsagte eller ophævede lejemål. Disse oplysninger vil kunne bruges til at nægte udlejning til en boligsøgende, som inden for de seneste 2 år har fået opsagt eller ophævet sit lejemål hos en anden boligorganisation i samme boligomra°de.

DF's medlemmer af udvalget er positive over for, at der kan ske videregivelse af oplysninger, da det er DF's opfattelse, at det er et stort problem, når kriminelle og ballademagere bare flytter fra en bolig til en anden. DF går dog samtidig ud fra, at regeringen har undersøgt de retssikkerhedsmæssige aspekter i forhold til videregivelse af oplysninger.

DF bemærker i den forbindelse, at der for nylig blev afsagt en dom, som giver boligforeningerne ret til at smide kriminelle og deres familier ud. DF finder, at denne afgørelse er et positivt skridt i den rigtige retning for at sikre tryghed i ghettoområderne. Der er dog fortsat mange udfordringer i ghettoområderne. Vi har set adskillige angreb på politi og brandvæsen, og bl.a. valgte en flok unge mennesker efter en eidfest at storme skadestuen i Odense. Der har herudover været flere overfald på civile, f.eks. kan nævnes hundeluftersagen fra Vollsmose.

Det er DF's opfattelse, at der i flere af ghettoområderne er en tendens til, at en flok unge mennesker har skabt et lovløst samfund, og at der stadig er udfordringer med parallelsamfund. Der skal ikke herske tvivl om, at DF's medlemmer af udvalget finder det fuldstændig uacceptabelt og mener, at der skal sættes hårdt ind, når det går ud over uskyldige mennesker. Alle skulle gerne kunne færdes trygt og uden fare for overfald.

Herudover finder DF det problematisk og uacceptabelt, når boligforeninger som Egedalsvænge i Kokkedal beslutter, at der ikke skal være juletræ og får rådgivning fra Hizb ut-Tahrir.

Endelig har DF ønsket en undersøgelse af chikane i ghettoområderne, så det kan afdækkes, hvor stort omfanget er.

Det er DF's opfattelse, at lovforslaget på ingen måde tager hånd om flere af de nævnte problemstillinger, og på den baggrund kan DF ikke støtte lovforslaget.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Bjarne Laustsen (S) Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Mette Reissmann (S) fmd. Per Husted (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Liv Holm Andersen (RV) Lone Loklindt (RV) Christian Friis Bach (RV) Eigil Andersen (SF) Pernille Vigsø Bagge (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Lars Dohn (EL) Rosa Lund (EL) Louise Schack Elholm (V) Martin Geertsen (V) Jane Heitmann (V) Preben Bang Henriksen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Karen Jespersen (V) nfmd. Karsten Lauritzen (V) Fatma Øktem (V) Karina Adsbøl (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Morten Marinus (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Ole Birk Olesen (LA) Benedikte Kiær (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.