Fremsat den 10. oktober 2013 af
undervisningsministeren (Christine Antorini)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om private
gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere
forberedelseseksamen (hf-kurser)
(Sociale klausuler om uddannelses- og
praktikaftaler i forbindelse med udbud)
§ 1
I lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 880 af 8. august 2011, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 455 af 7. maj 2013,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 38 indsættes:
Ȥ 38
a. Institutionen anvender ved udbud og efterfølgende
kontraktindgåelser klausuler om uddannelses- og
praktikaftaler eller offentliggør senest ved
kontraktindgåelsen på institutionens hjemmeside
på internettet sin begrundelse for at undlade dette.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter regler om forpligtelsen
efter stk. 1, herunder om hvilke udbud, der er omfattet af
forpligtelsen.«
§ 2
I lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 8. august 2011,
som ændret senest ved § 5 i lov nr. 274 af 19. marts
2013, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 24 indsættes:
Ȥ 24
a. Institutionen anvender ved udbud og efterfølgende
kontraktindgåelser klausuler om uddannelses- og
praktikaftaler eller offentliggør senest ved
kontraktindgåelsen på institutionens hjemmeside
på internettet sin begrundelse for at undlade dette.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter regler om forpligtelsen
efter stk. 1, herunder om hvilke udbud, der er omfattet af
forpligtelsen.«
§ 3
I lov om private gymnasieskoler, studenterkurser
og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), jf.
lovbekendtgørelse nr. 950 af 24. september 2012, som
ændret ved § 7 i lov nr. 274 af 19. marts 2013,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 28 indsættes i kapitel
6:
Ȥ 28
a. Institutionen anvender ved udbud og efterfølgende
kontraktindgåelser klausuler om uddannelses- og
praktikaftaler eller offentliggør senest ved
kontraktindgåelsen på institutionens hjemmeside
på internettet sin begrundelse for at undlade dette.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter regler om forpligtelsen
efter stk. 1, herunder om hvilke udbud, der er omfattet af
forpligtelsen.«
§ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 2. Loven finder
anvendelse for udbudsforretninger, hvor anmodning om optagelse i
EU-Tidende fremsendes efter lovens ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
1.1. Lovforslagets baggrund
Lovforslaget fremsættes i forbindelse med
finanslovsaftalen for 2013 mellem regeringen (Socialdemokraterne,
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten, hvor
et element er en styrket indsats for at sikre flere praktikpladser
ved offentlige udbud.
Mange unge gennemfører ikke deres
erhvervsuddannelse, fordi de ikke kan få en praktikplads. Der
er i dag ca. 5.400 elever, der hverken har en praktikplads i en
virksomhed eller en skolepraktikplads. Regeringen har derfor som
opfølgning på finanslovsaftalen for 2013 besluttet, at
statslige ordregivere skal være forpligtede til i forbindelse
med relevante udbud efter et »følg- eller
forklarprincip« at overveje brugen af sociale klausuler om
uddannelses- og praktikaftaler.
"Følg- eller forklarprincippet"
indebærer, at statslige ordregivere enten skal anvende
sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i relevante
udbud eller forklare, hvorfor de ikke gør det.
Lovforslaget skal sikre, at de offentlige
gymnasier, voksenuddannelsescentre og erhvervsskoler, der er
selvejende institutioner omfattet af lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. eller
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, samt private
gymnasieskoler m.fl., der er selvejende institutioner omfattet af
lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til
højere forberedelseseksamen (hf-kurser), på samme
måde som statslige myndigheder følger
»følg- eller forklarprincippet« ved relevante
udbudsforretninger og efterfølgende
kontraktindgåelser.
Lovforslaget skal medvirke til at sikre flere
praktikpladser ved, at der i forbindelse med de udbudsforretninger,
som de omfattede selvejende uddannelsesinstitutioner
gennemfører, og efterfølgende
kontraktindgåelser indarbejdes klausuler om uddannelses- og
praktikaftaler, hvis udbudsforretningen opfylder visse krav til
omfang, og det er lovligt efter de udbudsretlige regler at stille
sådanne klausuler i det konkrete tilfælde.
1.2. Lovforslagets
hovedindhold
Med lovforslaget forpligtes institutionerne til i
forbindelse med relevante udbud og efterfølgende
kontraktindgåelser at anvende klausuler om uddannelses- og
praktikaftaler eller forklare fravalg deraf. Det indebærer,
at institutionerne skal anvende et »følg- eller
forklarprincip«, dvs. enten skal de anvende sociale klausuler
om uddannelses- og praktikaftaler i relevante udbud eller forklare,
hvorfor de ikke gør det. En social klausul om uddannelses-
og praktikaftaler er et krav i et udbud om, at den
leverandør, der vinder opgaven, skal påtage sig at
ansætte en eller flere elever eller overflytte allerede
ansatte elever hos leverandøren til brug for
udførelse af kontrakten.
Lovforslaget indebærer en ny
tilskudsbetingelse for de selvejende uddannelsesinstitutioner
omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og lov om private gymnasieskoler,
studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen
(hf-kurser).
Efter lovforslaget bemyndiges
undervisningsministeren til at fastsætte regler om ordningen
med "følg- eller forklarprincippet", herunder om hvilke
udbud, der er omfattet af ordningen.
2. Klausuler om uddannelses- og
praktikaftaler
2.1. Gældende ret
Der er i gældende lovgivning ingen
bestemmelser, hvorefter institutionerne er forpligtede til i
forbindelse med relevante udbud og efterfølgende
kontraktindgåelser at bruge klausuler om uddannelses- og
praktikaftaler.
I det omfang, at det er lovligt efter de
udbudsretlige regler at stille sådanne klausuler, kan
institutionerne vælge at gøre det.
2.2. Den foreslåede
ordning
Det foreslås, at institutionerne forpligtes
til i forbindelse med udbud og efterfølgende
kontraktindgåelser at bruge klausuler om uddannelses- og
praktikaftaler eller forklare et eventuelt fravalg deraf. Det
indebærer, at institutionerne skal følge et
»følg- eller forklarprincip«, dvs. enten skal
anvende sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i udbud
og efterfølgende kontraktindgåelser eller forklare,
hvorfor de ikke gør det. Lovforslaget indebærer en ny
tilskudsbetingelse for de selvejende uddannelsesinstitutioner
omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse eller lov om private gymnasieskoler,
studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen
(hf-kurser).
Der vil kunne fastsættes regler om
udformningen af ordningen, herunder om hvilke udbud, der er
omfattet. Det påtænkes, at reglerne udformes som
beskrevet nedenfor:
Klausulen om uddannelses- og praktikaftaler skal,
svarende til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om
klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud
af 30. august 2013, tage udgangspunkt i en eller flere uddannelser
omfattet af lov om erhvervsuddannelser eller lov om
erhvervsgrunduddannelse m.v. Begge uddannelsesordninger indeholder
praktikforløb og omfatter en flerhed af uddannelser inden
for bl.a. byggeri, fremstillingsvirksomhed, transport, medier,
sundhed, elektricitet, fødevarer, service og merkantile
erhverv. Det skal dog fremhæves, at en klausul om
uddannelses- og praktikaftaler ikke nødvendigvis vil skabe
flere praktikpladser omfattet af lov om erhvervsuddannelser eller
lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. Det skyldes, at det
følger af EU-retlige principper, at leverandøren har
ret til at ansætte elever fra sit hjemland eller andre
EU-lande omfattet af uddannelsesordninger, som svarer til de danske
uddannelsesordninger, som klausulen er baseret på.
Kravet om at anvende et »følg- eller
forklarprincip« skal kun omfatte relevante udbud.
Afgrænsningen af hvilke udbud, der omfattes, vil ske i
overensstemmelse med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning
af 30. august 2013 om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse
med udbud. Det fremgår af vejledningen, at følgende
udbud (og efterfølgende kontraktindgåelser) anses som
relevante:
- Bygge- og
anlægskontrakter, hvor kontrakten udføres her i
landet, har en varighed på mindst 6 måneder samt en
kontraktværdi på enten mindst 10 mio. kr. eksklusiv
moms og/eller minimum 4 mio. kr. i lønsum.
-
Tjenesteydelseskontrakter, hvor kontrakten udføres her i
landet, har en varighed på mindst 6 måneder, indeholder
et driftselement som f.eks. rengøring eller kantinedrift, og
samtidig har en kontraktværdi på enten mindst 10 mio.
kr. eksklusiv moms og/eller minimum 4 mio. kr. i lønsum.
Hvis et konkret udbud (og efterfølgende
kontraktindgåelse) ikke falder ind under kriterierne for de
omfattede udbud, skal den ordregivende uddannelsesinstitution ikke
anvende »følg- eller forklarprincippet«.
Institutionen skal i disse tilfælde således ikke
forklare, hvorfor udbuddet ikke indeholder en klausul om
uddannelses- og praktikaftaler. Det bemærkes, at selvom et
konkret udbud ikke falder ind under kriterierne for de omfattede
udbud, er ordregiver ikke afskåret for at anvende en klausul
i udbuddet, hvis dette i øvrigt er inden for de juridiske
rammer.
Er det konkrete udbud (og efterfølgende
kontraktindgåelse) omfattet af ordningen, jf. ovenfor, skal
den ordregivende institution foretage en konkret vurdering af, om
den opgave, der udbydes, i praksis egner sig til en klausul om
uddannelses- og praktikaftaler. Det skyldes, at lovligheden af en
social klausul altid vil bero på en konkret vurdering i
henhold til EU's udbudsregler. Ordregiver skal bla. overveje, om en
social klausul i et konkret udbud er proportionalt i forhold til
opgaven, som skal udbydes, og om klausulen kan medføre en
overtrædelse af ikke-diskrimination- og
ligebehandlingsprincipper.
Falder et konkret udbud ind under kriterier for
»relevante udbud«, og vælger den ordregivende
uddannelsesinstitution ikke at anvende en klausul om uddannelses-
og praktikaftale, fordi udbuddet ikke egner sig til en klausul om
uddannelses- og praktikaftale, skal ordregiver forklare hvorfor.
Denne forklaring skal være udarbejdet senest i forbindelse
med indgåelsen af den pågældende kontrakt.
Forklaringen skal fremgå af
uddannelsesinstitutionens hjemmeside på internettet.
Begrundelsen kan for eksempel være, at der ikke er mangel
på praktikpladser inden for det uddannelsesområde, som
er relevant for den konkrete kontrakt, eller at det ikke vil
være proportionalt at stille en social klausul i kontrakten.
Har ordregiver indgået en frivillig partnerskabsaftale med
henblik på at skaffe praktikpladser inden for det eller de
områder, som er relevante for den konkrete kontrakt, kan det
også være en forklaring på, hvorfor ordregiver
ikke anvender en social klausul.
Der henvises i øvrigt til Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens vejledning af 30. august 2013, hvor det bl.a.
fremgår, hvordan en social klausul om uddannelses- og
praktikaftaler kan formuleres og indgå i udbud. Desuden
gennemgår vejledningen de retlige rammer for brugen af
klausulerne i kontrakter, der er omfattet af EU's udbudsdirektiv.
Vejledningen tager udgangspunkt i »Rapport om sociale
klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med
udbud« fra december 2012, der bl.a. gennemgår de
retlige rammer for anvendelsen af sociale klausuler om uddannelses-
og praktikaftaler.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1
(§ 38 a), § 2, nr. 1 (§ 24 a) og § 3, nr. 1
(§ 28 a).
2.2.1. Tilsyn og sanktioner ved
manglende overholdelse af ny tilskudsbetingelse
Det påtænkes, at der årligt som
led i Undervisningsministeriets tilsyn med institutionerne
udarbejdes en status på indsatsen for øget anvendelse
af klausuler om uddannelses- og praktikpladser. Institutionerne vil
derfor i den forbindelse skulle indsende oplysninger om
gennemførte udbud og efterfølgende
kontraktindgåelser omfattet af ordningen i løbet af
året og brugen af klausuler i den forbindelse. Det vil kunne
ske med hjemmel i de gældende bestemmelser om
undervisningsministerens indhentelse af oplysninger fra
institutioner til brug for gennemførelse af tilsyn, hvor der
bl.a. kan indhentes oplysninger om institutionernes aftaler, jf.
§ 54, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., § 31, stk. 1, i
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 26 i
lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til
højere forberedelseseksamen (hf-kurser).
Hvis Undervisningsministeriet konstaterer, at en
institution ikke har udarbejdet en forklaring i forbindelse med et
relevant udbud og efterfølgende kontraktindgåelse,
hvor der ikke er stillet klausuler om uddannelses- og
praktikpladser, eller forklaringen ikke er på institutionens
hjemmeside på internettet, vil håndhævelsen ske
ved brug af institutionslovgivningens almindelige
sanktionsbestemmelser, dvs. bestemmelser om påbud i §
50, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v., § 29, stk. 2, i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 24 i lov om
private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere
forberedelseseksamen samt bestemmelserne om tilskudsmæssige
sanktioner i § 52 i lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., § 30 i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 25 i lov om
private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere
forberedelseseksamen (hf-kurser).
Ved konstatering af en overtrædelse af
bestemmelsen vil institutionens bestyrelse få et påbud
om for fremtiden at bruge princippet ved fremtidige udbud og
efterfølgende kontraktindgåelser.
Hvis bestyrelsen ikke overholder et sådant
påbud, vil der kunne iværksættes
tilskudsmæssige sanktioner i form af tilbageholdelse af
tilskud, bortfald af tilskud helt eller delvis eller krav om
tilbagebetaling helt eller delvist af tilskud, jf. ovenfor.
3. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indebærer en ny
tilskudsbetingelse for ydelse af tilskud til de selvejende
uddannelsesinstitutioner omfattet af lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om private
gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere
forberedelseseksamen (hf-kurser).
Lovforslaget har ingen væsentlige
økonomiske og administrative konsekvenser for de selvejende
uddannelsesinstitutioner omfattet af lovforslaget.
Tilrettelæggelsen af tilsyn med denne nye
tilskudsbetingelse vil indgå i den løbende
planlægning af tilsynsindsatsen i Undervisningsministeriet,
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Udgifterne herved finansieres inden
for de eksisterende rammer.
Lovforslaget har ingen økonomiske og
administrative konsekvenser for regioner og kommuner.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet. Der vil dog for en
virksomhed, der indgår en kontrakt med en af de omfattede
institutioner kunne være stillet vilkår om, at
virksomheden indgår uddannelses- og praktikaftaler.
5. Administrative konsekvenser
for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
Institutionerne vil alene være forpligtet
til at stille klausuler om uddannelses- og praktikaftaler, hvis det
er lovligt i henhold til de udbudsretlige regler, herunder
EU-udbudsreglerne.
8. Hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har været i
høring hos: Akademikernes Centralorganisation,
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Bestyrelsesforeningen for
Social- og Sundhedsskoler, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks
Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk
Erhverv (DE), Dansk Industri (DI), Danske Erhvervsskoler -
Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, Det Centrale
Handicapråd, Erhvervsskolelederne i Danmark,
Erhvervsskolernes Elevorganisation, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Foreningen af direktører og
forstandere ved AMU-centrene, Foreningsfællesskabet
Ligeværd, FSR - danske revisorer, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gymnasiernes
Bestyrelsesforening, Fællesrådet for foreninger for
uddannelses- og erhvervsvejledere, Gymnasieskolernes
Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorforening,
Handelsskolernes Lærerforening,
Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder,
KL, LandboUngdom, Landbrug og Fødevarer, Landselebestyrelsen
for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for
social- og sundhedsområdet, Landssammenslutningen af
Handelsskoleelever, Leder- og bestyrelsesforeningen for VUC, LO,
Private Gymnasier og Studenterkurser, Rigsrevisionen, Rådet
for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet
for de Gymnasiale Uddannelser, Rådet for Erhvervsrettet
Voksen- og Efteruddannelse, SOSU-lederforeningen og
Uddannelsesforbundet.
9. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås med den ny § 38 a, at de
offentlige gymnasier og voksenuddannelsescentre forpligtes til i
forbindelse med relevante udbud og efterfølgende
kontraktindgåelser at bruge klausuler om uddannelses- og
praktikaftaler eller forklare eventuelle fravalg deraf.
Det indebærer en ny tilskudsbetingelse for
de selvejende uddannelsesinstitutioner omfattet af lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. Tilskudsbetingelsen stilles med henblik
på at medvirke til at skaffe flere praktikpladser på
områder, hvor der er behov derfor. Den foreslåede
bestemmelse indebærer en pligt for uddannelsesinstitutionerne
til at stille klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i
forbindelse med udbud og efterfølgende
kontraktindgåelse, hvis det er et omfattet udbud og i
overensstemmelse med de udbudsretlige regler. For
udbudsforretninger, der er omfattet af forpligtelsen skal et
eventuelt fravalg af at stille sådanne klausuler altid
forklares. Forklaring om et eventuelt fravalg skal
offentliggøres på institutionens hjemmeside på
internettet.
Det foreslås endvidere, at
undervisningsministeren gives bemyndigelse til at fastsætte
regler om forpligtelsen efter stk. 1, herunder om hvilke
udbudsforretninger, der er omfattet i form af såvel
kvantitative som kvalitative kriterier for de
pågældende udbud. Det kan være krav til udbuddets
økonomiske størrelse eller indholdsmæssige
karakter. Reglerne vil blive fastsat med udgangspunkt i kriterierne
i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning af 30. august 2013
om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud. Der vil
også kunne fastsættes krav til den forklaring, der skal
udarbejdes for et eventuelt fravalg af at stille klausuler om
uddannelses- og praktikaftaler.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.2.
Med hensyn til tilsyn og sanktion ved manglende
overholdelse af tilskudsbetingelsen henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.2.1.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås med den ny § 24 a, at
institutioner for erhvervsrettet uddannelse (handelsskoler,
tekniske skoler, erhvervsskoler, landbrugsskoler,
arbejdsmarkedsuddannelsescentre, sosu-skoler etc.) forpligtes til i
forbindelse med relevante udbud og efterfølgende
kontraktindgåelser at bruge klausuler om uddannelses- og
praktikaftaler eller forklare eventuelle fravalg deraf.
Det indebærer en ny tilskudsbetingelse for
de selvejende uddannelsesinstitutioner omfattet af lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Tilskudsbetingelsen
stilles med henblik på at medvirke til at skaffe flere
praktikpladser på områder, hvor der er behov derfor.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en pligt for
uddannelsesinstitutionerne til at stille klausuler om uddannelses-
og praktikaftaler i forbindelse med udbud og efterfølgende
kontraktindgåelse, hvis det er et omfattet udbud og i
overensstemmelse med de udbudsretlige regler. For
udbudsforretninger, der er omfattet af forpligtelsen skal et
eventuelt fravalg af at stille sådanne klausuler altid
forklares. Forklaring om et eventuelt fravalg skal
offentliggøres på institutionens hjemmeside på
internettet.
Det foreslås endvidere, at
undervisningsministeren gives bemyndigelse til at fastsætte
regler om forpligtelsen efter stk. 1, herunder om hvilke
udbudsforretninger, der er omfattet i form af såvel
kvantitative som kvalitative kriterier for de
pågældende udbud. Det kan være krav til udbuddets
økonomiske størrelse eller indholdsmæssige
karakter. Reglerne vil blive fastsat med udgangspunkt i kriterierne
i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning af 30. august 2013
om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud. Der vil
også kunne fastsættes krav til den forklaring, der skal
udarbejdes for et eventuelt fravalg af at stille klausuler om
uddannelses- og praktikaftaler.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.2.
Med hensyn til tilsyn og sanktion ved manglende
overholdelse af tilskudsbetingelsen henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.2.1.
Til § 3
Til nr. 1
Det foreslås med den ny § 28 a, at
private gymnasieskoler, hf-kurser osv. forpligtes til i forbindelse
med relevante udbud og efterfølgende
kontraktindgåelser at bruge klausuler om uddannelses- og
praktikaftaler eller forklare eventuelle fravalg deraf.
Det indebærer en ny tilskudsbetingelse for
selvejende uddannelsesinstitutioner omfattet af lov om private
gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere
forberedelseseksamen (hf-kurser). Tilskudsbetingelsen stilles med
henblik på at medvirke til at skaffe flere praktikpladser
på områder, hvor der er behov derfor. Den
foreslåede bestemmelse indebærer en pligt for
uddannelsesinstitutionerne til at stille klausuler om uddannelses-
og praktikaftaler i forbindelse med udbud og efterfølgende
kontraktindgåelse, hvis det er et omfattet udbud og i
overensstemmelse med de udbudsretlige regler. For
udbudsforretninger, der er omfattet af forpligtelsen skal et
eventuelt fravalg af at stille sådanne klausuler altid
forklares. Forklaring om et eventuelt fravalg skal
offentliggøres på institutionens hjemmeside på
internettet.
Det foreslås endvidere, at
undervisningsministeren gives bemyndigelse til at fastsætte
regler om forpligtelsen efter stk. 1, herunder om hvilke
udbudsforretninger, der er omfattet i form af såvel
kvantitative som kvalitative kriterier for de
pågældende udbud. Det kan være krav til udbuddets
økonomiske størrelse eller indholdsmæssige
karakter. Reglerne vil blive fastsat med udgangspunkt i kriterierne
i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning af 30. august 2013
om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud. Der vil
også kunne fastsættes krav til den forklaring, der skal
udarbejdes for et eventuelt fravalg af at stille klausuler om
uddannelses- og praktikaftaler.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.2.
Med hensyn til tilsyn og sanktion ved manglende
overholdelse af tilskudsbetingelsen henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.2.1.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft
den 1. januar 2014, og at loven finder anvendelse for
udbudsforretninger, hvor anmodningen om optagelse i EU-Tidende er
fremsendt efter lovens ikrafttræden, dvs. den 1. januar 2014
eller senere. Tilskudsbetingelsen har dermed virkning for udbud,
hvor anmodning om optagelse i EU-Tidende er fremsendt den 1. januar
2014 eller senere. Udbudsforretninger, der er fremsendt og
offentliggjort i EU-Tidende før den 1. januar 2014 vil
således ikke være omfattet af tilskudsbetingelsen.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | § 1 I lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelse og almen voksenuddannelse m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 880 af 8. august 2011, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 455 af 7. maj 2013
foretages følgende ændring: | | | | . | | 1. Efter
§ 38 indsættes: »§ 38 a.
Institutionen anvender ved udbud og efterfølgende
kontraktindgåelser klausuler om uddannelses- og
praktikaftaler eller offentliggør senest ved
kontraktindgåelsen på institutionens hjemmeside
på internettet sin begrundelse for at undlade dette. Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter regler om forpligtelsen
efter stk. 1, herunder om hvilke udbud, der er omfattet af
forpligtelsen.« | | | § 2 I lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 8. august 2011,
som ændret senest ved § 5 i lov nr. 274 af 19. marts
2013, foretages følgende ændring: | | | | | | 1. Efter
§ 24 indsættes: »§ 24 a.
Institutionen anvender ved udbud og efterfølgende
kontraktindgåelser klausuler om uddannelses- og
praktikaftaler eller offentliggør senest ved
kontraktindgåelsen på institutionens hjemmeside
på internettet sin begrundelse for at undlade dette. Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter regler om forpligtelsen
efter stk. 1, herunder om hvilke udbud, der er omfattet af
forpligtelsen.« | | | § 3 I lov om private gymnasieskoler,
studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen
(hf-kurser), jf. lovbekendtgørelse nr. 950 af 24. september
2012, som ændret ved § 7 i lov nr. 274 af 19. marts 2013
foretages følgende ændring: | | | | | | 1. Efter
§ 28 indsættes i kapitel
6: Ȥ 28 a.
Institutionen anvender ved udbud og efterfølgende
kontraktindgåelser klausuler om uddannelses- og
praktikaftaler eller offentliggør senest ved
kontraktindgåelsen på institutionens hjemmeside
på internettet sin begrundelse for at undlade dette. Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter regler om forpligtelsen
efter stk. 1, herunder om hvilke udbud, der er omfattet af
forpligtelsen.« | | | § 4 Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2014. Stk. 2. Loven finder
anvendelse for udbudsforretninger, hvor anmodning om optagelse i
EU-Tidende fremsendes efter lovens ikrafttræden. |
|