Fremsat den 10. oktober 2013 af
undervisningsministeren (Christine Antorini)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
(Tilskud til særligt tilrettelagte
stx- og hf-forløb for elever og kursister med nedsat psykisk
funktionsevne)
§ 1
I lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 880 af 8. august 2011, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 455 af 7. maj 2013,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 33 a indsættes:
Ȥ 33
b. Undervisningsministeren kan yde tilskud til
institutioner, der udbyder særligt tilrettelagte stx- og
hf-forløb for elever og kursister med nedsat psykisk
funktionsevne. Tilskuddet fastsættes på grundlag af
takster på de årlige finanslove.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud,
herunder om aktivitetsindberetninger og opgørelse af
aktivitet.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 2. Loven har
virkning for tilskud, der ydes fra skoleåret 2014/2015.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
1.1. Lovforslagets
hovedindhold
Med lovforslaget foreslås der tilvejebragt
hjemmel til, at undervisningsministeren kan godkende institutioner
til tilskud til særligt tilrettelagte stx- og
hf-forløb for elever og kursister med nedsat psykisk
funktionsevne, herunder Aspergers syndrom.
1.2. Lovforslagets baggrund
Igennem de seneste årtier har der
været stor politisk bevågenhed på, hvordan unge
med særlige behov skal klare sig godt igennem
uddannelsessystemet. Internationalt har der også været
fokus på, at disse unge skal inkluderes i den almindelige
undervisning, og at læreprocesser skal tilrettelægges,
så de tager hensyn til den enkelte elevs behov. Dette er
bl.a. udtrykt i Salamanca-erklæringen fra 1994 om principper,
politik og praksis for specialundervisning, som Danmark har
underskrevet, og senere i Lissabon-deklarationen,
»Inkluderende undervisning set fra de unges synspunkt«,
som blev udarbejdet i EU-regi i 2007 af unge med særlige
uddannelsesmæssige behov. I deklarationen fastslår de
unge bl.a.: »Vi har ret til at få tilbudt de samme
muligheder som alle andre, men med den støtte, som er
nødvendig for at imødese de behov, vi har. Ingen
må blive overset.« Deklarationen kan sammenlignes med
tidligere officielle europæiske og internationale
erklæringer om specialundervisning.
Regeringens målsætning om, at 95 % af
en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en
ungdomsuddannelse, forudsætter også, at der skal
gøres noget ekstra for at støtte elever med
særlige behov gennem uddannelsessystemet.
Lissabon-deklarationen fra 2007 og 95
%-målsætningen har dannet baggrund for at
igangsætte forsøg, der fokuserer på at
støtte elever med Aspergers syndrom, der ikke kan
enkeltintegreres, til at tage en studentereksamen.
Forsøgene, der er faciliteret af
Undervisningsministeriet, har kørt på flere
almengymnasiale institutioner siden 2007 og 2008. Det centrale
element i forsøgene har været og er, at eleverne er
samlet i særlige klasser, idet der dog sker inklusion
på almindelige hold i valgfag i slutningen af
forløbene. Skolerne har således i undervisningen og i
de fysiske rammer taget hensyn til elevernes diagnose.
Danmarks Evalueringsinstitut blev af
Undervisningsministeriet bedt om at gennemføre en evaluering
af forsøgene. Første delevalueringsrapport blev
offentliggjort i januar 2010, og slutevalueringen blev
offentliggjort februar 2012. Formålet med evalueringen var at
belyse, om og hvordan det er muligt for elever omfattet af
forsøgene at gennemføre en stx-uddannelse og dermed
opfylde kravene om faglig indsigt, almendannelse og
studiekompetence.
Danmarks Evalueringsinstituts evaluering viser
overordnet, at de særligt tilrettelagte stx-forløb er
en succes. Eleverne klarer sig godt. De består
studentereksamen, og en stor andel af eleverne påbegynder en
videregående uddannelse.
Senere evaluering af hf-forsøg har
ligeledes vist, at særligt tilrettelagte hf-forløb er
et godt tilbud til en del af denne kursistgruppe.
Forslaget om at tilvejebringe hjemmel til at yde
tilskud til særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb
for elever og kursister med nedsat psykisk funktionsevne, herunder
Aspergers syndrom, har således afsæt i evalueringerne
fra Danmarks Evalueringsinstitut af de eksisterende forsøg
og et ønske om at etablere en permanent ordning for disse
elever og kursister.
Lovforslaget har endvidere baggrund i
ønsket om, at f.eks. den gruppe af elever på
ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, der er mest
velfungerende, normalt eller højt begavede, men har andre
vanskeligheder som f.eks. Aspergers syndrom, gives mulighed for at
gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Der henvises
til senest vedtagne lov herom, jf. lov nr. 612 af 12. juni 2013 om
ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med
særlige behov, hvoraf fremgår, at et øget fokus
på inklusion i de ordinære ungdomsuddannelser
formentlig vil kunne bidrage til, at færre unge af disse unge
visiteres til en ungdomsuddannelse med særlige behov.
2. Lovforslagets
hovedpunkter
2.1. Godkendelse til tilskud
til særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb
2.1.1. Gældende ret
Der er i gældende ret ingen bestemmelser,
hvorefter der vil kunne ydes tilskud til særligt
tilrettelagte stx- og hf-forløb for elever og kursister med
nedsat psykisk funktionsevne.
2.1.2. Foreslået
ordning
Det bliver med lovforslaget muligt for
undervisningsministeren efter konkret ansøgning fra en
institution at godkende denne til tilskud til særligt
tilrettelagte stx- og/eller hf-forløb for unge med nedsat
psykisk funktionsevne.
Med lovforslaget vil der for det første
blive skabt en permanent retlig ramme for indplacering af et
gymnasialt uddannelsestilbud for elever og kursister med Aspergers
syndrom.
Begrebet »nedsat psykisk
funktionsevne«, der anvendes i lovforslaget, omfatter flere
diagnoser. Lovforslaget vil med den foreslåede formulering
derfor for det andet også kunne rumme andre diagnoser end
Aspergers syndrom.
2.1.2.1. Godkendelse til tilskud
Den foreslåede bestemmelse om godkendelse
til tilskud forventes, jf. ovenfor, i første omgang anvendt
til særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb for elever
og kursister med Aspergers syndrom.
Autisme er en kompleks udviklingsforstyrrelse,
som findes i såvel svære, som mildere former. Man taler
om autisme som et spektrum indeholdende en række
beslægtede »autismespektrumforstyrrelser«.
Aspergers syndrom hører til blandt de mildere
autismeformer.
For at en institution vil kunne komme i
betragtning til tilskud til et særligt tilrettelagt stx-
og/eller hf-forløb for en anden målgruppe end elever
og kursister med Aspergers syndrom, vil der skulle foreligge
gennemførte forsøg og evalueringer til at underbygge
og dokumentere behov og efterspørgsel herfor.
De institutioner, der ønsker at komme i
betragtning til tilskud til et særligt tilrettelagt stx-
og/eller hf-forløb - i første omgang for elever og
kursister med Aspergers syndrom - skal søge
Undervisningsministeriet om godkendelse til tilskud. Ved
godkendelse til tilskud vil der blandt andet blive lagt vægt
på, at udbuddene spredes geografisk. Endvidere vil der blive
lagt vægt på viden og erfaring med undervisning af
elever og kursister med Aspergers syndrom. Generelt vurderes det,
om institutionen kan forvalte sit ansvar i forhold til de
aktiviteter, som den i øvrigt udbyder.
Undervisningsministeriet vurderer, at i
første omgang vil behovet for særligt tilrettelagte
stx- og/eller hf-forløb kunne dækkes af et tilbud for
denne gruppe i mindst hver region. Der forudsættes
indledningsvis etableret op til fem stx-klasser og to hf-klasser.
Det vil løbende blive vurderet, om der er behov for en
yderligere udvidelse af antallet af godkendte udbydere.
Da der er tale om ordinær
stx-/hf-uddannelse, vil eleverne og kursisterne udløse
taxametertilskud på linje med øvrige stx-elever og
hf-kursister. For at kunne etablere tilstrækkelige
støttefunktioner for disse elever og kursister, herunder
mentorer, små holdstørrelser etc., foreslås der
givet mulighed for, at der for hver klasse ud over det almindelige
taxametertilskud kan udløses et supplerende tilskud i form
af et såkaldt skyggetaxameter på op til 16
elever/kursister pr. klasse. Det svarer til, at skyggetaxametret
supplerer undervisningstilskuddet op svarende til 28
elever/kursister pr. klasse. Der henvises til bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 1, samt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.
Tilskud efter den foreslåede bestemmelse
vil kunne ydes til offentlige gymnasier og vuc'er. Tilskud vil
tillige kunne ydes til erhvervsskoler (institutioner for
erhvervsrettet uddannelse), der også er godkendt til udbud af
stx eller hf.
Med hensyn til det fleksible klasseloft på
28 elever på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, jf. § 30
b i lov om almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
mv., er det hensigten, at de særligt tilrettelagte stx- og
hf-forløb opgøres for sig selv, så en lavere
kvotient i disse klasser ikke kan muliggøre en højere
kvotient i de ordinære klassedannelser. Der vil i
medfør af § 30 b, stk. 3, i lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., hvor
der er hjemmel til at fastsætte regler om beregning af
klassekvotient, blive fastsat regler om, at disse klasser skal
opgøres særskilt, så en lavere kvotient i disse
klasser ikke kan muliggøre en højere kvotient i de
ordinære klassedannelser. Der henvises til
bemærkningerne lovforslagets § 1, nr. 1.
Hvis der senere viser sig behov for at kunne yde
tilsvarende tilskud til særligt tilrettelagte forløb
på andre ungdomsuddannelser for elever og kursister med
nedsat psykisk funktionsevne, vil der ved fremsættelse af
lovforslag herom kunne tilvejebringes hjemmel hertil i den
relevante lovgivning.
2.1.2.2. Stx- og hf-forløb
For så vidt angår stx- og
hf-forløbene bliver der tale om en almindelig stx- eller
hf-uddannelse. Der fraviges således ikke fra de eksisterende
uddannelsesregler. Det kommer ikke til at fremgå af
eksamensbeviset, at eleverne og kursisterne har gået i en
specialklasse, og i det omfang, der søges dispensationer
eller specialpædagogisk støtte, vil det være
på individuel basis som for andre elever og kursister, jf.
nedenfor vedrørende specialpædagogisk støtte.
Strukturelt vil klasserne kunne adskille sig fra andre klasser ved,
at holdstørrelsen kun er på op til 12
elever/kursister. Hertil kommer, at det for at muliggøre at
kunne undervise eleverne/kursisterne i klasserne samlet, vil det
være nødvendigt, at skolerne på
stx-forløbene på forhånd fastlægger
klassernes studieretningsfag, deres 2. fremmedsprog og deres
kunstneriske fag i 1.g. At elevernes valgfrihed på den
måde er mindre i forhold til normalt, er en
grundlæggende præmis som følger af, at de i
første omgang har valgt at søge optagelse på
det særligt tilrettelagte forløb.
Med lovforslaget vil de institutioner, der
godkendes til at få tilskud til sådanne forløb,
få tilskud til dækning af de ekstraudgifter, de har ved
at udbyde forløbene, jf. ovenfor vedrørende
godkendelse til tilskud.
Skolen vil for den enkelte elev eller kursist i
klasserne, hvis det vurderes nødvendigt, konkret kunne
godkende en udstrækning af den pågældendes
uddannelsesforløb med ét år i overensstemmelse
med de almindelige regler herom for elever og kursister, som har et
handicap eller andre vanskeligheder, der kan sidestilles
hermed.
Hensigten er, at der skal være et
særligt tilrettelagt gymnasialt uddannelsestilbud for denne
gruppe i mindst hver region under hensyntagen til
befolkningstæthed og potentielle ansøgere i regionen.
Paletten af uddannelsesmuligheder for denne elev- og kursistgruppe
udvides herved. Dette er også i tråd med ønsket
om, at f.eks. den gruppe af elever på ungdomsuddannelsen for
unge med særlige behov, der er mest velfungerende, normalt
eller højt begavede, men har andre vanskeligheder som f.eks.
Aspergers syndrom, gives mulighed for at gennemføre en
ordinær ungdomsuddannelse.
2.1.2.3. Optagelse
Undervisningsministeriet vil i
bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale
uddannelser fastsætte overordnede regler om optagelse
på de særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb
for elever og kursister med nedsat psykisk funktionsevne, herunder
Aspergers syndrom.
Det forventes i den forbindelse, at
ansøgere til særligt tilrettelagte stx- og
hf-forløb optages ved en visitation, hvor skolens leder dels
tager stilling til, om ansøgeren opfylder de almindelige
betingelser for optagelse på uddannelsen, dels om
ansøgeren falder inden for målgruppen for det
særlige tilbud. De særlige klasser skal alene
være for elever/kursister, som har en diagnose inden for
tilbuddets målgruppe, og som ikke kan enkeltintegreres i de
almindelige stx- og hf-forløb. Det betyder, at der
grundlæggende vil skulle gælde følgende
optagelseskriterier ud over de almindelige betingelser for at blive
optaget på den pågældende uddannelse:
En diagnose inden for
autismespektrumforstyrrelser med en anbefaling om
særundervisning.
Ungdommens Uddannelsesvejlednings henvisning til
netop dette tilbud.
Et visitationsudvalgs vurdering af, om
ansøgerens faglige og sociale kompetencer er adækvate
i forhold til tilbuddet, og om den pågældende er
tilstrækkelig motiveret herfor. I visitationsudvalget
indgår personer, som har viden om og erfaring med diagnoser
inden for tilbuddets målgruppe.
Da der kun er et begrænset antal pladser i
klasserne, kan det være nødvendigt at prioritere
mellem flere ansøgere, der alle opfylder kriterierne for at
blive optaget på det særligt tilrettelagte
forløb. En sådan prioritering skal foregå i
overensstemmelse med det forvaltningsretlige saglighedskrav.
2.1.2.4. Specialpædagogisk bistand
På ungdomsuddannelserne kan institutionen
efter ansøgning få særligt tilskud til
specialpædagogisk bistand til elever eller kursister, der som
følge af fysisk eller psykisk handicap eller tilsvarende
svære vanskeligheder har behov for specialpædagogisk
bistand for at gennemføre uddannelsen.
Specialpædagogisk bistand kan ydes i form
af:
Hjælpemidler og instruktion i brug
heraf,
personlig assistance og
sekretærhjælp,
tegnsprogstolkning og skrivetolkning,
særligt udformede
undervisningsmaterialer,
støttetimer med henblik på
kompensation af handicap eller tilsvarende svære
vanskeligheder.
Tilskud til specialpædagogisk bistand ydes,
hvis Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen under Undervisningsministeriet
vurderer, at bistanden er fagligt velbegrundet og nødvendig
for at kompensere handicap eller tilsvarende svære
vanskeligheder i forbindelse med at gennemføre
uddannelsen.
På baggrund af erfaringerne med de
gennemførte forsøg, der fokuserer på at
støtte elever med Aspergers syndrom på stx og hf,
forventer Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen ikke, at der skal ydes
specialpædagogisk bistand til elever og kursister med nedsat
psykisk funktionsevne i de særligt tilrettelagte
forløb, der godkendes som følge af
lovændringen. Det skyldes, at forløbene forventes
tilrettelagt, så elever og kursister med nedsat psykisk
funktionsevne får mulighed for at gennemføre
uddannelsen uden individuel støtte.
Der vil dog efter ansøgning kunne gives
tilskud til specialpædagogisk bistand, herunder f.eks. hvis
en elev eller kursist i et sådant særligt tilrettelagt
forløb samtidig har en anden funktionsnedsættelse,
eksempelvis ordblindhed. Dette følger af lov om
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
3. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Der forudsættes umiddelbart etableret op
til fem stx-klasser og to hf-klasser. Eleverne og kursisterne
udløser almindelige taxametertilskud på linje med
øvrige stx-elever og hf-kursister. For at kunne etablere
tilstrækkelige støttefunktioner for disse elever og
kursister, herunder mentorer, små holdstørrelser etc.,
foreslås der givet mulighed for, at der for hver klasse
udover det almindelige taxametertilskud kan udløses et
supplerende tilskud i form af et såkaldt skyggetaxameter
på op til 16 elever/kursister pr. klasse. Det svarer til, at
skyggetaxametret supplerer undervisningstilskuddet op svarende til
28 elever/kursister pr. klasse. Der ydes alene
undervisningstaxametertilskud som skyggeelevtilskud.
| | | | | Mio. kr./2013-pl | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | Skyggetaxameter (UV) | 2,7 | 9,0 | 14,2 | 16,8 | | | | | |
|
Ud over skyggetaxametret, jf. ovenfor, vil de
ordinære taxametertilskud til disse klasser udgøre
15,2 mio. kr. årligt fuldt indfaset, jf. nedenstående
tabel. De ordinære taxametertilskud er ikke merudgifter, da
det er forudsat, at de pågældende elever og kursister
ville have gået i en ordinær stx- eller hf-klasse.
| | | | | § 20.42.02 Mio. kr./2013-pl | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | Undervisningstaxameter | 2,0 | 6,4 | 9,8 | 11,5 | Fællesudgiftstaxmeter | 0,0 | 0,3 | 0,8 | 1,3 | Bygningstaxameter | 0,0 | 0,3 | 0,9 | 1,4 | Færdiggørelsestaxameter | 0,0 | 0,0 | 0,2 | 0,8 | Tillægstaxameter | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,2 | I alt | 2,0 | 6,91 | 11,7 | 15,2 | 1)På
grund af afrundinger svarer summen i de enkelte år ikke
nødvendigvis til de angivne taxametertilskud | |
|
Det foreslås, at udgifterne til
skyggetaxameter til de særlige klasser finansieres ved en
taxameterreduktion af tilskuddene ved de almengymnasiale
uddannelser. Reduktionen er indbudgetteret på Forslag til
Finanslov for finansåret 2014 og reserveret til
formålet på § 20.48.02. Grundtilskud mv. til
statslige selvejende institutioner med almengymnasiale uddannelser,
på en særskilt underkonto. Det bemærkes, at
nedsættelsen af undervisningstaxameteret udgør ca.
0,04 pct. i 2014 stigende til ca. 0,25 pct. i 2017.
Forslaget om at yde tilskud til særligt
tilrettelagte stx- og hf-forløb for elever og kursister med
Aspergers syndrom indebærer således ikke merudgifter
for staten. Beregningsgrundlaget tager udgangspunkt i tilskud til
særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb møntet
på elever og kursister med Aspergers syndrom.
Ovennævnte vedrører således alene, hvad der
umiddelbart påtænkes ydet i tilskud.
Lovforslaget vurderes ikke at have
væsentlige offentlige administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes ikke at have
økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser
for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter.
8. Hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har været i
høring hos: Akademikernes Centralorganisation, Danmarks
Evalueringsinstitut, Danmarks Vejlederforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv (DE), Dansk Industri (DI),
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, Det Centrale
Handicapråd, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Foreningsfællesskabet Ligeværd, FSR - danske revisorer,
Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd (FTF), Gymnasiernes Bestyrelsesforening,
Fællesrådet for foreninger for uddannelses- og
erhvervsvejledere, Gymnasieskolernes Lærerforening,
Gymnasieskolernes Rektorforening, Institut for Menneskerettigheder,
KL, Leder- og Bestyrelsesforeningen for VUC, LO, Rigsrevisionen og
Rådet for de Gymnasiale Uddannelser.
9. Sammenfattende skema
| | | | Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter | | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås med den ny bestemmelse, at
undervisningsministeren efter konkret ansøgning fra en
institution kan yde tilskud til særligt tilrettelagte stx-
og/eller hf-forløb for unge med nedsat psykisk
funktionsevne.
Bestemmelsen om godkendelse til tilskud
tænkes i første omgang anvendt til særligt
tilrettelagte stx- og hf-forløb for elever og kursister med
Aspergers syndrom. Begrebet »nedsat psykisk
funktionsevne« omfatter flere diagnoser. Bestemmelsen vil
derfor kunne omfatte særligt tilrettelagte stx- og
hf-forløb for en anden målgruppe end elever og
kursister med Aspergers syndrom.
For at en institution skal kunne komme i
betragtning til tilskud til et særligt tilrettelagt stx-
og/eller hf-forløb for en anden målgruppen end elever
og kursister med Asperger syndrom, vil der skulle foreligge
gennemførte forsøg og evalueringer til at underbygge
og dokumentere behov og efterspørgsel herfor.
Institutioner, der ønsker at komme i
betragtning til tilskud til et særligt tilrettelagt stx-
og/eller hf-forløb for elever og kursister med Aspergers
syndrom, skal søge Undervisningsministeriet om godkendelse
til tilskud. Ministeriet vurderer, at behovet for særligt
tilrettelagte stx- og/eller hf-forløb for elever og
kursister med Aspergers syndrom i første omgang vil kunne
dækkes af et tilbud for denne gruppe i mindst hver region.
Der forudsættes indledningsvis etableret op til fem
stx-klasser og to hf-klasser. For nærmere om, hvad
ministeriet vil lægge vægt på i forbindelse med
institutionernes godkendelse til tilskud, henvises til
lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.2.
Ministeren gives med lovforslaget bemyndigelse
til at fastsætte regler for tilskud. Bemyndigelsen forventes
bl.a. anvendt til at fastsætte regler om krav til
aktivitetsindberetning, opgørelse af årselever,
udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling,
tilbagebetaling af tilskud og kontrol med udbetalte tilskud.
Tilskuddet påtænkes ydet som et
såkaldt skyggetaxameter. Da elevtaksten for skyggetaxameter
op til 16 skyggeelever ikke påtænkes at udløse
fællesudgiftstaxameter og bygningstaxametertilskud, forventes
bemyndigelsen udmøntet sådan, at de godkendte skoler
skal indberette denne elev-/kursistgruppe på samme
måde, som de indberetter deres øvrige aktivitet til
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Den godkendte skole vil
således få tilskud ud fra denne indberetning, og disse
elever og kursister vil også medgå i beregningen af det
årselevgrundlag, der udløser
fællesudgiftstaxameter og bygningstaxametertilskud.
Efterfølgende skal den godkendte skole indsende en
opgørelse over antallet af skyggeelever, som så
udbetales som en enkeltpostering, således at disse
skyggeelever ikke medtages i det årselevgrundlag, der
udløser fællesudgiftstaxameter og
bygningstaxametertilskud.
Med hensyn til det fleksible klasseloft på
28 elever på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, jf. § 30
b i lov om almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v., er det hensigten at fastsætte regler om de
særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb skal
opgøres for sig selv, så en lavere kvotient i disse
klasser ikke kan muliggøre en højere kvotient i de
ordinære klassedannelser. Dette forventes i medfør af
§ 30 b, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. indarbejdet i
bekendtgørelse om tilskud m.v. til institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
(AGV-tilskudsbekendtgørelsen).
Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 2.1.2.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft
den 1. januar 2014, og at loven har virkning for tilskud, der ydes
fra skoleåret 2014/15. Hermed vil godkendte institutioner
kunne optage elever og kursister med tilskud efter dette lovforslag
med henblik på skolestart august 2014. De allerede igangsatte
forsøg finansieret af forsøgs- og udviklingsmidler
videreføres. For så vidt angår hf, afsluttes de
sidste forløb i 2015, og for stx, afsluttes de sidste
forløb i 2016.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | I lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 880 af 8. august 2011, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 455 af 7. maj 2013,
foretages følgende ændring: 1. Efter
§ 33 a indsættes: »§ 33
b. Undervisningsministeren kan yde tilskud til
institutioner, der udbyder særligt tilrettelagte stx- og
hf-forløb for elever og kursister med nedsat psykisk
funktionsevne. Tilskuddet fastsættes på grundlag af
takster på de årlige finanslove. Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud,
herunder om aktivitetsindberetninger og opgørelse af
aktivitet.« | | | | | | § 2 | | | Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2014. Stk. 2. Loven
har virkning for tilskud, der ydes fra skoleåret
2014/2015. |
|