Fremsat den 2. oktober 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen)

Forslag

til

Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love

(Skattefri omstrukturering med deltagelse af selskaber hjemmehørende i EØS-lande, skattefri sammenlægning af vandforsyninger og nedslag for ejendomsværdiskatten m.v.)

§ 1

I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 14. november 2012, som ændret ved § 4 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, § 2 i lov nr. 1255 af 18. december 2012, § 2 i lov nr. 1402 af 23. december 2012 og § 19 i lov nr. 600 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 4, ændres », andelskasser og sammenslutninger af andelskasser efter §§ 89-96 i lov om finansiel virksomhed« til: »og andelskasser«.

2. I § 14, nr. 3, udgår »og sammenslutninger af andelskasser efter §§ 89-96 i lov om finansiel virksomhed«.

3. I § 14 g, stk. 1, udgår »og sammenslutninger heraf«.

4. I § 14 g, stk. 2, 1. pkt., udgår »eller medlemsandelskassernes«.

5. I § 14 g, stk. 2, 1. pkt., udgår to steder »eller sammenslutningen«.

6. I § 14 g, stk. 4, 1. pkt., ændres »andelskasser m.v.« til: »andelskasser.«.

7. I § 15, stk. 4, 6. pkt., ændres »EU« til: »EU/EØS«.

8. I § 15 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse, hvis det indskydende eller modtagende eller begge selskaber er hjemmehørende i EU/EØS, er registreret i en stat, der er medlem af EØS og ikke samtidig medlem af EU, er et selskab, som svarer til et dansk aktie- eller anpartsselskab, og den kompetente myndighed i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

9. I § 15, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »stk. 4«: »og 5«.

10. I § 15 a, stk. 1, 10. pkt., ændres »EU« til: »EU/EØS«.

11. I § 15 a indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis det indskydende eller modtagende eller begge selskaber er hjemmehørende i EU/EØS, er registreret i en stat, der er medlem af EØS og ikke samtidig medlem af EU, er et selskab, som svarer til et dansk aktie- eller anpartsselskab, og den kompetente myndighed i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

12. I § 15 c indsættes efter stk. 7 som nye stykker:

»Stk. 8. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse ved tilførsel af aktiver, der foretages af Energinet.dk, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 g, dog under forudsætning af at det modtagende selskab beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Stk. 9. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis det indskydende eller modtagende eller begge selskaber er hjemmehørende i EU/EØS, er registreret i en stat, der er medlem af EØS og ikke samtidig medlem af EU, er et selskab, som svarer til et dansk aktie- eller anpartsselskab, og den kompetente myndighed i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 10.

§ 2

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1082 af 14. november 2012, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, § 2 i lov nr. 923 af 18. september 2012, § 17 i lov nr. 1354 af 21. december 2012, § 17 i lov nr. 600 af 12. juni 2013 og senest ved § 1 i lov nr. 792 af 28. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, nr. 2a, udgår », sammenslutninger af andelskasser efter §§ 89-96 i lov om finansiel virksomhed«.

2. I § 1, stk. 1, nr. 2h, 1. pkt., ændres »behandler og transporterer« til: »behandler eller transporterer«.

3. I § 3, stk. 1, nr. 17, ændres »Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, Investeringsfonden for Østlandene og Investeringsfonden for Vækstmarkeder« til: »Investeringsfonden for Udviklingslande og Investeringsfonden for Østlandene«.

4. § 8, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. For Energinet.dk, som er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2 g, og for Energinet.dks datterselskaber gælder yderligere reglerne i §§ 13 D og 13 E.«

5. § 13 D, stk. 1 og 2, affattes således:

»Energinet.dk og virksomhedens datterselskaber opgør hver især en særskilt skattepligtig indkomst for de aktiviteter, der er omfattet af deres særskilte regnskaber for elektricitetsrelaterede aktiviteter i medfør af lov om Energinet.dk § 12.

Stk. 2. Energinet.dk og virksomhedens datterselskaber opgør hver især en særskilt skattepligtig indkomst for de øvrige aktiviteter, der ikke er omfattet af stk. 1.«

6. I § 13 E ændres »Energinet.dk's elektricitetsrelaterede« til: »Energinet.dks og virksomhedens datterselskabers elektricitetsrelaterede«.

7. Efter § 13 H indsættes:

»§ 13 I. Modtager et vandforsyningsselskab m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2 h, ved en sammenlægning med et vandforsyningsselskab m.v. omfattet af § 3, stk. 1, nr. 4 a, formuen i dette vandforsyningsselskab m.v., medregnes formuen ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det modtagende vandforsyningsselskab.

Stk. 2. I det modtagende vandforsyningsselskab m.v. fastsættes indgangsværdien for modtagne afskrivningsberettigede aktiver til 0 kr. Indgangsværdierne for modtagne aktiver og passiver, der ikke omfattes af 1. pkt., fastsættes efter reglerne i § 5 D, stk. 8-10.«

§ 3

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 19. september 2011, som ændret ved § 12 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis virksomheden omdannes til et selskab, der er hjemmehørende i EU/EØS, er registreret i en stat, der er medlem af EØS og ikke samtidig medlem af EU, er et selskab, som svarer til et dansk aktie- eller anpartsselskab, og den kompetente myndighed i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.«

2. I § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »2. pkt.,« til: »2. og 3. pkt.,«.

3. I § 6, stk. 5, 2. pkt., ændres »2. pkt.,« til: »2. og 3. pkt.,«.

§ 4

I ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 14. maj 2013, foretages følgende ændringer:

1. § 8, stk. 1, 4. pkt., ophæves.

2. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. For personer, som ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1 eller i medfør af en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne, er det en betingelse for nedslag efter stk. 1, at den skattepligtige meddeler told- og skatteforvaltningen de oplysninger om egne og samlevende ægtefælles indkomstforhold, som er nødvendige for beregningen af nedslaget. Det er endvidere en betingelse, at told- og skatteforvaltningen gennem administrativt samarbejde med skattemyndigheder i fremmede stater, i Grønland eller på Færøerne kan indhente oplysninger om den skattepligtiges og samlevende ægtefælles indkomstforhold.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

3. I § 8, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »Nedslaget efter stk. 1« til: »Nedslaget efter stk. 1 og 2«.

§ 5

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april 2013, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 792 af 28. juni 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 5, stk. 4, nr. 8, 1. pkt., udgår »og sammenslutninger af andelskasser efter §§ 89-96 i lov om finansiel virksomhed«.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.

Stk. 2. § 1, nr. 7-11, og fusionsskattelovens § 15 c, stk. 9, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, har virkning for omstruktureringer med fusionsdato den 1. januar 2013 eller senere.

Stk. 3. Fusionsskattelovens § 15 c, stk. 8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, har virkning for tilførsel af aktiver, der vedtages den 1. januar 2014 eller senere.

Stk. 4. § 2, nr. 4-6, har virkning fra og med den 1. januar 2014.

Stk. 5. § 2, nr. 7, har virkning for sammenlægninger, der sker pr. 1. januar 2014 eller senere.

Stk. 6. § 3 har virkning for skattefri virksomhedsomdannelse med omdannelsesdato den 1. januar 2013 eller senere.

Stk. 7. § 4 har virkning fra og med indkomståret 2013.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Ved dette lovforslag foretages en justering af flere af reglerne om beskatning af selskaber og aktionærer. Visse af disse justeringer har baggrund i EU-retlige krav, mens andre justeringer foretages for at gøre skattereglerne mere fleksible.

Det foreslås, at selskaber i EØS-lande, der ikke samtidig er medlemmer af EU, får samme adgang til at deltage i skattefri fusioner, spaltninger og tilførsler af aktiver som selskaber i EU-lande. Det foreslås i den forbindelse også, at der indføres adgang til skattefri virksomhedsomdannelse til selskaber i sådanne EØS-lande.

Det foreslås dernæst, at der indføres adgang til at foretage skattefri sammenlægninger af skattepligtige og skattefri vandforsyninger. Endvidere foreslås en række præciseringer af bestemmelsen om skattepligt for vand- og spildevandsforsyningsselskaber, der ikke er organiseret som aktie- eller anpartsselskaber.

Det foreslås endvidere at give Energinet.dk mulighed for skattefrit at tilføre aktiver ved overdragelse af virksomhed til et datterselskab, der er omfattet af fuld selskabsskattepligt til Danmark.

Herudover foreslås der andre mindre justeringer af fusionsskatteloven og selskabsskatteloven.

Endelig foreslås der en ændring af ejendomsværdiskatteloven, så nedslagsreglerne for folkepensionister også kommer til at gælde for personer med bopæl uden for Danmark.

2. Lovforslagets formål og baggrund

2.1. Udvidelse af adgangen til at foretage skattefri omstrukturering m.v., hvori udenlandske selskaber indgår

Ved lovforslaget udvides adgangen i fusionsskatteloven til, at selskaber og koncerner kan foretage skattefri omstruktureringer, i hvilke udenlandske selskaber indgår. Udvidelsen betyder, at selskaber i EØS-lande, der ikke samtidig er medlemmer af EU, får samme adgang til at deltage i skattefri fusioner, spaltninger og tilførsler af aktiver som selskaber i EU-lande.

Det foreslås samtidig at justere reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse, så personligt ejede virksomheder fremover skattefrit kan omdannes til selskaber i EØS-lande, der ikke samtidig er medlemmer af EU.

Baggrunden for ændringerne er EU-Domstolens dom af 19. juli 2012 i sag C-48/11 (Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö mod A Oy), der vedrørte de finske regler om skattefri aktieombytning. EU-Domstolen fandt i denne dom, at det var en krænkelse af EØS-aftalen, at de finske regler ikke gav et finsk selskab adgang til at ombytte sine aktier i et finsk selskab med aktier i et norsk selskab uden afståelsesbeskatning, når den tilsvarende transaktion ikke ville udløse beskatning, hvis ombytningen skete til et finsk selskab. EU-Domstolen fandt, at EØS-aftalens artikel 31 er til hinder for en sådan lovgivning, såfremt der mellem medlemsstaten og det konkrete EØS-land, der ikke er medlem af EU, findes en konvention om gensidig administrativ bistand på skatteområdet, som foreskriver en ordning til udveksling af oplysninger mellem de nationale myndigheder, der er lige så effektiv som den ordning, der er fastsat i direktiv 77/799/EØF om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter og direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF.

Dommen indebærer, at anvendelsesområdet for fusionsskattelovens omstruktureringsregler må udvides, så selskaber hjemmehørende i de EØS-lande, der ikke samtidig er medlemmer af EU, ligestilles med selskaber i EU-lande ved anvendelsen af regelsættet. Dommen indebærer samtidig, at der skal skabes mulighed for at foretage skattefri virksomhedsomdannelse af personligt ejede virksomheder til selskaber hjemmehørende i sådanne EØS-lande.

EØS udgøres af de 28 EU-lande samt Norge, Island og Liechtenstein. De hér foreslåede ændringer indebærer, at selskaber i de tre sidstnævnte lande får de samme muligheder for at deltage i skattefri grænseoverskridende omstruktureringer som selskaber, der er hjemmehørende i EU-lande, allerede har efter de gældende regler.

Dommen indebærer ikke, at der skal foretages ændringer i de gældende regler om skattefri aktieombytning i aktieavancebeskatningsloven. Ved ombytning af aktier har aktionærerne i det erhvervede selskab allerede efter de gældende regler adgang til skattemæssig succession, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i fusionsskattedirektivet (direktiv 2009/133/EF) eller er selskaber, som svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i lande uden for EU.

2.2. Adgang til at foretage skattefri sammenlægninger af skattepligtige og skattefri vandforsyninger

Med forslaget om adgang til skattefri sammenlægning af skattepligtige og skattefri vandforsyninger vil det blive økonomisk mere attraktivt at etablere større enheder inden for vandsektoren. Dette vil kunne bidrage til en mere effektiv distribution af vand og dermed billigere vand til forbrugerne.

Samtidig med indførelsen af vandsektorloven blev der indført skattepligt for de vandforsyninger, der blev omfattet af reglerne i vandsektorloven. For at understøtte mulighederne for en hensigtsmæssig strukturudvikling inden for vandsektoren blev der tillige indført regler om adgang til skattefri fusion af skattepligtige vandforsyninger. Det har efterfølgende vist sig, at adgangen til skattefri sammenlægninger bør være bredere, hvis reglerne skal understøtte den ønskede strukturudvikling og effektivisering, som bl.a. er baggrunden for vandsektorloven. Der har således vist sig også at være behov for regler, der understøtter sammenlægninger af små, skattefri vandforsyninger og store, skattepligtige vandforsyninger.

2.3. Adgang til at Energinet.dk kan foretage skattefri tilførsel af aktiver

Forslaget skal også give adgang til skattefri tilførsel af aktiver for Energinet.dk ved overdragelse af virksomhed til et datterselskab, der er fuldt selskabsskattepligtigt til Danmark. Energinet.dk får således samme muligheder for at gennemføre skattefri tilførsel af aktiver som DSB og Naviair, der ligesom Energinet.dk også er selvstændige offentlige virksomheder.

2.4. Nedslag i ejendomsværdiskatten for folkepensionister bosat i udlandet

Formålet med denne del af lovforslaget er at ændre ejendomsværdiskattelovens regler om nedslag for folkepensionister, således at det sikres, at reglerne er i overensstemmelse med EU-retten.

EU-Kommissionen har rettet henvendelse herom. Regeringen har tilkendegivet over for Kommissionen, at man vil søge lovgivningen ændret, således at nedslag efter ejendomsværdiskatteloven ikke alene gives til personer, som har bopæl i Danmark, men også til personer, som har bopæl i udlandet.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Udvidelse af adgangen til at foretage skattefri omstrukturering m.v., hvori udenlandske selskaber indgår

3.1.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i fusionsskatteloven kan lovens bestemmelser om skattefri fusion, skattefri spaltning og skattefri tilførsel af aktiver i vidt omfang anvendes på omstruktureringer, hvori udenlandske selskaber indgår.

Fusionsskatteloven bygger i vidt omfang på EU's fusionsskattedirektiv, der indeholder fælles rammer for skattefri fusioner med selskaber i EU-lande, bl.a. en afgrænsning af hvilke selskabstyper, der kan deltage i en skattefri fusion.

Desuden er de danske skattemyndigheder gennem EU's bistandsdirektiv sikret adgang til gensidig udveksling af informationer med skattemyndighederne i det EU-land, hvor det modtagende selskab er hjemmehørende. Ved grænseoverskridende fusioner mellem selskaber i EU-lande sikrer dette direktiv adgangen til gensidig udveksling af informationer.

3.1.1.1. Skattefri grænseoverskridende fusion

Hvis en omstrukturering gennemføres i form af en grænseoverskridende fusion, finder successionsreglerne i fusionsskattelovens kapitel 1 - for det første - tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor et i udlandet hjemmehørende aktieselskab, anpartsselskab eller selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i EU´s fusionsskattedirektiv (et EU-selskab), og som ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed, indgår som det indskydende selskab i en fusion med et modtagende selskab, der er hjemmehørende i Danmark, jf. fusionsskattelovens § 15, stk. 2.

Det er altså ikke alene indskydende selskaber, der er hjemmehørende i EU-lande, der er omfattet af bestemmelsen, men også selskaber i andre lande, hvis der er tale om et aktieselskab eller et anpartsselskab. Det betyder, at også aktie- og anpartsselskaber i f.eks. de tre EØS-lande, der ikke samtidig er medlemmer af EU - Norge, Island og Lichtenstein - kan deltage som det indskydende selskab i en skattefri fusion med et dansk selskab som det modtagende selskab.

Dernæst finder fusionsskattelovens successionsregler - for det andet - tilsvarende anvendelse, hvor et indskydende udenlandsk selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i EU´s fusionsskattedirektiv (et EU-selskab), og som ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed, fusionerer med et tilsvarende udenlandsk selskab, jf. fusionsskattelovens § 15, stk. 3. Denne bestemmelse finder således alene anvendelse på udenlandske selskaber, der er EU-selskaber, og ikke på f.eks. EØS-selskaber i lande, der ikke er medlemmer af EU.

Endelig finder succesionsreglerne - for det tredje - anvendelse, hvor et selskab hjemmehørende i Danmark indgår som det indskydende selskab i en fusion med et modtagende udenlandsk selskab, hvis begge selskaber er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i EU´s fusionsskattedirektiv (EU-selskaber), og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed, jf. fusionsskattelovens § 15, stk. 4. Denne bestemmelse finder således alene anvendelse, hvis det modtagende udenlandske selskab er et EU-selskab, og ikke hvor det modtagende selskab f.eks. er et EØS-selskab i et land, der ikke er medlem af EU.

3.1.1.2. Skattefri grænseoverskridende spaltning

Hvis en omstrukturering gennemføres i form af en grænseoverskridende spaltning, kan successionsreglerne i fusionsskattelovens kapitel 4 anvendes, hvis både det indskydende selskab og det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i EU´s fusionsskattedirektiv og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 1. pkt. Denne bestemmelse finder således alene anvendelse på danske og udenlandske selskaber, der er EU-selskaber, og ikke på f.eks. EØS-selskaber i lande, der ikke er medlemmer af EU.

3.1.1.3. Skattefri grænseoverskridende tilførsel af aktiver

Gennemføres en omstrukturering ved en grænseoverskridende tilførsel af aktiver, kan successionsreglerne i fusionsskattelovens kapitel 5 anvendes, når både det indskydende selskab og det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i EU´s fusionsskattedirektiv og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed, jf. fusionsskattelovens § 15 c, stk. 1, 1. pkt. Denne bestemmelse finder således alene anvendelse på udenlandske selskaber, der er EU-selskaber, og ikke på f.eks. EØS-selskaber i lande, der ikke er medlemmer af EU.

3.1.1.4. Skattefri grænseoverskridende virksomhedsomdannelse

Der er i de eksisterende regler om skattefri virksomhedsomdannelse adgang til skattefrit at omdanne en personligt ejet virksomhed til et selskab registreret her i landet eller til et udenlandsk selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i EU´s fusionsskattedirektiv, og som enten er ubegrænset skattepligtigt til Danmark på grund af ledelsens sæde eller begrænset skattepligtigt som følge af, at selskabet ved omdannelsen får et fast driftssted hér, jf. lov om skattefri virksomhedsomdannelse § 1, stk. 1, 2. pkt. Denne bestemmelse finder således alene anvendelse på udenlandske selskaber, der er EU-selskaber, og ikke på f.eks. EØS-selskaber i lande, der ikke er medlemmer af EU.

3.1.2. Forslagets indhold

3.1.2.1. Skattefri grænseoverskridende fusion

Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for bestemmelserne i fusionsskattelovens § 15, stk. 3 (fusion af selskaber der begge er hjemmehørende i udlandet), og § 15, stk. 4 (fusion af dansk selskab med modtagende selskab hjemmehørende i udlandet). Udvidelsen følger af forslaget til den nye bestemmelse i § 15, stk. 5.

Udvidelsen indebærer for det første, at fusionsskattelovens successionsregler kan anvendes dels ved fusion af to EØS-selskaber (der ikke samtidig er EU-selskaber), dels ved fusion af et sådant EØS-selskab og et EU-selskab, der ikke er et dansk selskab. For det andet indebærer udvidelsen, at successionsreglerne også kan anvendes, hvis et indskydende dansk selskab fusionerer med et EØS-selskab (der ikke samtidig er et EU-selskab) som det modtagende selskab.

En udvidelse af adgangen til skattefri fusion til at omfatte selskaber i EØS-lande (der ikke samtidig er EU-lande) er ikke omfattet af de samme direktivmæssigt fastlagte rammer - i EU's fusionsskattedirektiv og EU's bistandsdirektiv - som gælder for skattefri fusion af selskaber i EU-lande. Det skyldes, at de tre EØS-lande, der ikke samtidig er EU-lande - Norge, Island og Lichtenstein - ikke har tilsluttet sig de to direktiver.

Når der således ikke findes direktivbestemmelser herom, må det derfor afgrænses nærmere i fusionsskatteloven, hvilken type EØS-selskaber, der er omfattet af udvidelsen.

Det må samtidig hermed sikres, at SKAT kan modtage oplysninger fra skattemyndighederne i det EØS-land, i hvilket et deltagende selskab er skattemæssigt hjemmehørende. EU-Domstolens dom i sag C-48/11 fastslår i den forbindelse, at EØS-aftalen kun er til hinder for en lovgivning, der ligestiller en omstrukturering med en skattepligtig afståelse, hvis der mellem medlemsstaten og tredjelandet findes en aftale om gensidig administrativ bistand på skatteområdet, som er lige så effektiv som den ordning, der er fastsat i Rådets direktiv 77/799/EØF af 19. december 1977 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter og Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799.

Som følge af, at de tre EØS-lande, der ikke samtidig er EU-lande, ikke har tilsluttet sig EU's fusionsskattedirektiv og EU's bistandsdirektiv, foreslås det derfor, at adgangen til skattefri fusion med EØS-selskaber (der ikke samtidig er EU-selskaber) gøres betinget af, at de pågældende EØS-selskaber svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber, og at der mellem Danmark og det EØS-land, hvori selskabet er hjemmehørende, er indgået en aftale om udveksling af oplysninger i skattesager.

3.1.2.2. Skattefri grænseoverskridende spaltning

Det foreslås tilsvarende at udvide anvendelsesområdet for reglerne om skattefri spaltning, så successionsreglerne i fusionsskattelovens kapitel 4 også vil omfatte tilfælde, hvor det ene af de deltagende selskaber er registreret i et EØS-land (der ikke samtidig er et EU-land) og samtidig er skattemæssigt hjemmehørende i EU/EØS, mens det andet deltagende selskab er et EU-selskab, f.eks. et dansk aktie- eller anpartsselskab, samt tilfælde hvor begge de deltagende selskaber er EØS-selskaber (der ikke samtidig er EU-selskaber).

Udvidelsen indebærer blandt andet, at det bliver muligt uden umiddelbar beskatning at spalte et dansk selskab til et modtagende selskab, der er registreret i et EØS-land (der ikke samtidig er et EU-land), og som er hjemmehørende i EU/EØS, og - omvendt - at spalte et sådant selskab til et modtagende dansk selskab.

Det er i den forbindelse - som det også gælder for forslaget om udvidelsen af adgangen til at foretage skattefri fusion m.v. - en betingelse, at de omfattede EØS-selskaber svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber, og at der mellem Danmark og det EØS-land, hvori selskabet er hjemmehørende, er indgået en aftale om udveksling af oplysninger i skattesager. Der henvises til afsnit 3.1.2.1. , hvor baggrunden for disse betingelser er beskrevet nærmere.

3.1.2.3. Skattefri grænseoverskridende tilførsel af aktiver

Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for reglerne om skattefri tilførsel af aktiver, så successionsreglerne i fusionsskattelovens kapitel 5 også vil omfatte tilfælde, hvor det ene af de deltagende selskaber er registreret i et EØS-land (der ikke samtidig er et EU-land) og samtidig er skattemæssigt hjemmehørende i EU/EØS, mens det andet deltagende selskab er et EU-selskab, f.eks. et dansk aktie- eller anpartsselskab, samt tilfælde hvor begge de deltagende selskaber er EØS-selskaber (der ikke samtidig er EU-selskaber).

Udvidelsen indebærer blandt andet, at det bliver muligt uden umiddelbar beskatning at tilføre aktiver fra et dansk selskab til et modtagende selskab, der er registreret i et EØS-land, og som er hjemmehørende i EU/EØS, og - omvendt - at tilføre aktiver fra et sådant selskab til et dansk selskab.

Det er en betingelse for adgangen til at foretage tilførsler af aktiver til eller fra EØS-selskaber, at de pågældende EØS-selskaber svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber, og at der mellem Danmark og det EØS-land, hvori selskabet er hjemmehørende, er indgået en aftale om udveksling af oplysninger i skattesager. Der henvises til afsnit 3.1.2.1. , hvor baggrunden for disse betingelser er beskrevet nærmere.

3.1.2.4. Skattefri grænseoverskridende virksomhedsomdannelse

Med de foreslåede regler udvides adgangen til at anvende bestemmelserne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse til også at omfatte tilfælde, hvor en virksomhed omdannes til et selskab, der er registreret i et EØS-land (der ikke samtidig er et EU-land), hvis selskabet enten er fuldt skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 6, som følge af ledelsens sæde eller begrænset skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, som følge af, at selskabet ved omdannelsen får et fast driftssted her i landet.

Det er en betingelse, at det pågældende EØS-selskab svarer til et dansk aktie- eller anpartsselskab, og at der mellem Danmark og det EØS-land, hvori selskabet er hjemmehørende, er indgået en aftale om udveksling af oplysninger i skattesager. Der henvises til afsnit 3.1.2.1. , hvor baggrunden herfor er beskrevet nærmere.

3.2. Adgang til at foretage skattefri sammenlægninger af skattepligtige og skattefri vandforsyninger

3.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler kan skattepligtige vandforsyninger, der er organiseret som aktie- eller anpartsselskaber, fusionere skattefrit direkte efter fusionsskatteloven.

Endvidere kan andre former for skattepligtige vandforsyningsselskaber m.v., dvs. de vandforsyninger, der er omfattet af skattepligtsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, fusionere skattefrit efter fusionsskattelovens regler, jf. fusionsskattelovens § 14, nr. 11. De vandforsyningsselskaber m.v., der er undergivet aktieselskabsbeskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, er vandforsyningsselskaber m.v. omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven. Der er tale om store vandforsyninger, der leverer mindst 200.000 m3 vand årligt og forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme med vand.

De vandforsyningsselskaber m.v., der ikke er omfattet af vandsektorloven, f.eks. fordi de leverer mindre end 200.000 m3 vand årligt, dvs. de små vandforsyningsselskaber m.v., er skattefrie efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 a.

Vandforsyninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, kan være organiseret på flere forskellige måder, f.eks. som andelsselskaber eller foreninger. Der kan også være tale om interessentskaber eller kommanditselskaber m.m. Det følger af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, at i de situationer, hvor virksomhed inden for vand- eller spildevandssektoren udøves af et interessentskab, et kommanditselskab eller et kommanditaktieselskab, beskattes interessenterne, komplementaren og kommanditisterne efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h. Dog omfatter beskatningen ikke en deltager (interessent, komplementar eller kommanditist), der er skattefri efter sel­skabs­skat­te­lovens § 3, stk. 1.

Hvis et vandforsyningsselskab, der er skattefrit efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 a, f.eks. indtræder som interessent i et interessentskab, hvor de øvrige interessenter er vandforsyningsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, vil det pågældende vandforsyningsselskab således fortsat være omfattet af skattefriheden efter sel­skabs­skat­te­lovens § 3, stk. 1, nr. 4 a.

Hvis et skattefritaget vandforsyningsselskab m.v. ved en sammenlægning overdrager sine aktiver og passiver til et skattepligtigt vandforsyningsselskab m.v., uden at der ydes andet vederlag end, at det skattepligtige vandforsyningsselskab m.v. overtager forpligtelsen til forsyning med vand, beskattes det modtagende skattepligtige vandforsyningsselskab m.v. efter praksis af overdragelsen som et selskabsskattepligtigt tilskud efter statsskattelovens § 4. Det skattefritagne vandforsyningsselskab m.v. beskattes ikke af en eventuel fortjeneste ved afståelse af aktiver, da det er undtaget fra at betale selskabsskat.

Ved en afgørelse fra Skatterådet, SKM2011. 628. SR, fandt rådet, at en fusion mellem et vandværk, der var skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, og et vandværk, der ikke var skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, ville udløse tilskudsbeskatning hos det modtagende vandværk af de overdragne nettoaktiver efter statsskattelovens § 4. Overtagelsen af en forpligtelse til at levere vand til medlemmerne af det indskydende vandværk blev ikke anset for at have en skattemæssig værdi og kunne derfor ikke udgøre en betaling for den modtagne formue.

Det er således ikke muligt blot at foretage en sammenlægning af et lille skattefritaget vandforsyningsselskab m.v. sammen med et stort skattepligtigt vandforsyningsselskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, uden at det har skattemæssige konsekvenser for det modtagende vandforsyningsselskab m.v.

Skattepligtsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, omfatter tillige spildevandsforsyningsselskaber. Disse selskaber er defineret som selskaber m.v., der for andre og mod betaling behandler og transporterer spildevand.

3.2.2. Forslagets indhold

Det foreslås, at der gives adgang til skattefrit at lægge et lille skattefritaget vandforsyningsselskab m.v. sammen med et stort skattepligtigt vandforsyningsselskab m.v., uden at der ydes vederlag for den modtagne formue.

Den formue, der overdrages skattefrit, bør ikke kunne danne grundlag for senere skattefradrag hos det modtagende vandforsyningsselskab. Det foreslås derfor, at det modtagende vandforsyningsselskab i den skattemæssige åbningsbalance skal medtage modtagne afskrivningsberettigede aktiver til 0 kr. Øvrige aktiver og passiver skal medtages til handelsværdien. Fast ejendom omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven medtages til den værdi, der er valgt efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 9.

Bestemmelsen om skattefri sammenlægning (fusion) foreslås således udformet efter en anden model, end den der er indeholdt i selskabsskattelovens § 13 H om fusion mellem en pensionskasse - der også er skattefri - og et livsforsikringsselskab. Formålet er dog det samme, nemlig at opstille et værn mod at den modtagne formue kan danne grundlag for fradrag ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst.

Mange af de vandforsyningsselskaber m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, havde på tidspunktet for overgangen til skattepligt en såkaldt overdækning. Tidligere var de pågældende vandforsyningsselskaber undergivet et fuldt hvile-i-sig-selv-princip. Det vil sige, at der skulle være balance mellem indtægter og udgifter. Dog var der ikke regler for, over hvor lang en periode der skulle være balance mellem indtægter og udgifter. På tidspunktet for overgangen til skattepligt var der således mange vandforsyningsselskaber, der havde oparbejdet et overskud. Under den nye regulering skal den opsparede formue (overdækningen) tilbageføres til forbrugerne over en årrække. Det ligger således klart, at mange vandforsyninger i en række år ud i fremtiden vil kunne stå med en årlig nedgang i deres formue. En værnsregel efter den model, som er indeholdt i selskabsskattelovens § 13 H, hvor der sker genbeskatning af nedgang i egenkapitalen, vil derfor kunne gøre det mindre interessant for disse vandforsyninger at indgå i en sammenlægning.

Værnsreglen foreslås derfor i stedet udformet således, at det skattepligtige vandforsyningsselskab ikke kan afskrive på de - ellers afskrivningsberettigede - aktiver, der modtages fra det skattefritagne vandforsyningsselskab.

Der foreslås endvidere en præcisering af skattepligtsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h. I forhold til definitionen af spildevandsforsyningsselskaber præciseres det således, at det ikke er et krav, at selskabet både behandler og transporterer spildevand. Bestemmelsen omfatter også selskaber, der enten alene behandler eller transporterer spildevand.

3.3. Adgang til at Energinet.dk kan foretage skattefri tilførsel af aktiver

3.3.1. Gældende ret

Energinet.dk er ikke omfattet af reglerne i fusionsskatteloven om skattefri tilførsel af aktiver.

Det vil sige, at Energinet.dk til forskel fra DSB og Naviair ikke uden beskatning kan udskille aktiviteter til datterselskaber.

DSB, Naviair og Energinet.dk er i medfør af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, litra d, i og g, skattepligtige efter de samme regler, som gælder for beskatningen af aktie- og anpartsselskaber.

Det følger af selskabsskattelovens § 13 D, stk. 1 og 2, at Energinet.dks skattepligtige indkomst opgøres særskilt for de aktiviteter, der er omfattet af henholdsvis Energinet.dks særskilte regnskaber for elektricitetsbaserede aktiviteter og Energinet.dks særskilte regnskaber for naturgasbaserede aktiviteter, jf. § 12 i lov om Energinet.dk. Formålet med dette er at ligestille Energinet.dk og kollektive elforsyningsvirksomheder i skattemæssig henseende.

Selskabsskattelovens § 13 E medfører, at de aktiviteter, der er omfattet af Energinet.dks elektricitetsbaserede aktiviteter i medfør af § 12 i lov om Energinet.dk, ved sambeskatning af Energinet.dk anses for at være separate enheder i forhold til de øvrige aktiviteter.

3.3.2. Forslagets indhold

Det foreslås, at Energinet.dk kan anvende bestemmelserne i fusionsskattelovens kapitel 5 om skattefri tilførsel af aktiver ved overdragelse til et datterselskab, der er fuldt sel­skabs­skat­te­pligtigt til Danmark.

Det giver mulighed for, at Energinet.dk uden afståelsesbeskatning kan tilføre en virksomhed eller en gren af en virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskabs kapital. Der gælder samtidig et princip om skattemæssig succession for det modtagende selskab for så vidt angår de overdragne aktiver og passiver. Beskatningen af de fortjenester, der i princippet konstateres ved overdragelsen, vil dermed blive udskudt til det senere tidspunkt, hvor det modtagende selskab afstår de overdragne aktiver og passiver.

Den skattemæssige behandling af aktiver og passiver, der inden en tilførsel af aktiver ejes af Energinet.dk, vil ikke ændre sig, hvis aktiverne og passiverne ved en tilførsel overdrages til et datterselskab, der beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Dette følger af, at Energinet.dk er skattepligtig efter de samme regler, som gælder for indregistrerede aktie- og anpartsselskaber.

Når Energinet.dk gives adgang til skattefrit at tilføre aktiver til et datterselskab, bør det sikres, at ikke kun Energinet.dk, men også virksomhedens datterselskaber, foretager særskilte indkomstopgørelser for henholdsvis elektricitetsbaserede aktiviteter og naturgasrelaterede aktiviteter. Det foreslås derfor, at Energinet.dks datterselskaber omfattes af bestemmelserne om særskilte indkomstopgørelser for Energinet.dks elektricitetsbaserede aktiviteter og øvrige aktiviteter.

Det foreslås også, at Energinet.dks datterselskaber, der ejer elektricitetsrelaterede aktiviteter omfattet af § 12 i lov om Energinet.dk, ved sambeskatning skal anse disse aktiviteter for separate enheder.

3.4. Nedslag i ejendomsværdiskatten for folkepensionister med bopæl i udlandet

3.4.1. Gældende ret

Personer, som er bosat i Danmark, skal betale ejendomsværdiskat af såvel danske som udenlandske ejendomme.

Personer, som er bosat i udlandet, og som ejer fast ejendom i Danmark, skal betale ejendomsværdiskat af deres faste ejendom i Danmark. Dette gælder, hvad enten man er begrænset skattepligtig, eller man er fuldt skattepligtig til Danmark, men hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Ejendomsværdiskatten opkræves med 1 pct. af et grundlag på op til 3.040.000 kr. og med 3 pct. af det overskydende. Grundlaget for ejendomsværdiskatten er den laveste af følgende værdier:

1) Den aktuelle ejendomsværdi.

2) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med et tillæg af 5 pct.

3) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002.

For ejendomme, der er blevet opført eller er ændret siden 2001/2002, fastsætter SKAT en ejendomsværdi pr. 2001/2002 efter vurderingslovens regler herom. For ejendomme beliggende i udlandet anvendes udenlandske vurderinger, hvis sådanne findes og svarer til de danske, eller der tages udgangspunkt i en handelsværdi, der så reguleres med samme forhold, som på det pågældende tidspunkt findes mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme af den pågældende type - den såkaldte afstandsprocent. Herved findes en værdi svarende til en dansk ejendomsværdi.

Personer, der har nået folkepensionsalderen, som denne er fastsat efter § 1 a i lov om social pension, eller hvis samlevende ægtefælle har nået folkepensionsalderen, kan efter ejendomsværdiskattelovens § 8 få et nedslag i ejendomsværdiskatten. Nedslaget er på 4 promille af beregningsgrundlaget, dog højst 6.000 kr. for en helårsbolig og 2.000 kr. for en fritidsbolig årligt.

Nedslaget er indkomstreguleret og reduceres med 5 pct. af et beregningsgrundlag, der opgøres som den del af den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst og positiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., der overstiger et grundbeløb på 174.600 kr. (2013-niveau). For samlevende ægtefæller er grundbeløbet på 268.600 kr. (2013-niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.

Indkomstreguleringen medfører for en enlig, at nedslaget for en helårsbolig vil være aftrappet, hvis indkomstgrundlaget overstiger 294.600 kr., mens nedslaget for en fritidsbolig vil være aftrappet, hvis indkomst­grund­laget overstiger 214.600 kr. (2013-niveau). For et ægtepar vil nedslaget være aftrappet ved en indkomst på henholdsvis 388.600 kr. for en helårsbolig og 308.600 kr. for en fritidsbolig.

Nedslaget til pensionister gives kun til personer, som er hjemmehørende her i landet, herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

3.4.2. Forslagets indhold

Efter de gældende regler har kun personer, som har nået folkepensionsalderen, og som er hjemmehørende i Danmark, mulighed for at få nedslag i ejendomsværdiskatten. Det foreslås at udvide adgangen, så også personer, der ikke er hjemmehørende her i landet, får mulighed for at få nedslaget.

Baggrunden for forslaget er en henvendelse fra EU-Kommissionen, hvori det gøres gældende, at de eksisterende regler ikke er i overensstemmelse med EU-retten. Regeringen har efter nærmere overvejelse tilsluttet sig dette synspunkt og har tilkendegivet over for Kommissionen, at man vil søge lovgivningen ændret, således at personer med bopæl uden for Danmark vil kunne få nedslaget med virkning fra og med indkomståret 2013.

På denne baggrund foreslås det, at nedslaget skal kunne gives til alle, som har nået folkepensionsalderen, eller hvis samlevende ægtefælle har nået folkepensionsalderen, uanset om de pågældende er hjemmehørende her i landet eller ej. Reglerne om beregningen af nedslagets størrelse foreslås ikke ændret.

Adgangen til nedslag foreslås ikke kun udvidet til personer bosat i et andet EU/EØS-land, men generelt til personer bosat i udlandet, når disse betaler ejendomsværdiskat af fast ejendom i Danmark.

Nedslaget vil efter lovforslaget være betinget af, at personen meddeler de oplysninger om den årlige indkomst, som er nødvendige for at kunne beregne nedslaget. Beregningsgrundlaget vil ligesom for hjemmehørende personer skulle opgøres efter de danske skatteregler.

Af kontrolmæssige grunde vil det desuden være en betingelse, at det er muligt for SKAT at verificere personens indkomstoplysninger m.v. via EU's direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslagets elementer om beskatningen af selskaber m.v. skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Forslaget om at give nedslag i ejendomsværdiskatten for folkepensionister hjemmehørende i udlandet skønnes at berøre omkring 4.100 personer, der samlet vil få beregnet et nedslag i ejendomsværdiskatten før indkomstreguleringer på knap 10 mio. kr.

Efter indkomstreguleringer skønnes nedslaget at udgøre ca. 5 mio. kr., hvilket svarer til det umiddelbare mindreprovenu ved forslaget. Da de berørte personer har bopæl i udlandet, vurderes der hverken at være tilbageløb eller adfærdseffekter af nævneværdig karakter.

Opgjort i varig virkning udgør mindreprovenuet ca. 5 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.

Forslaget har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser for kommunerne og regionerne.

For finansåret 2013 skønnes forslaget ikke at have nogen umiddelbare økonomiske konsekvenser. Mindreprovenuet for indkomståret 2013 på 5 mio. kr. vil fremkomme i finansåret 2014 som overskydende skat eller reduceret restskat. Ligeledes forventes mindreprovenuet for indkomstårene 2014 og 2015 på samlet 10 mio. kr. at fremkomme i finansåret 2015. Fra og med indkomståret 2015 vil der tilnærmelsesvis være sammenfald mellem indkomstårs- og finansårsvirkningen.

Pensionistnedslaget afviger fra hovedprincippet for beregning af ejendomsværdiskat og udgør derfor en skatteudgift. Nedslaget i ejendomsværdiskatten for folkepensionister hjemmehørende i udlandet vil derfor også udgøre en skatteudgift.

Skatteudgiften opgøres som det umiddelbare mindreprovenu før tilbageløb og adfærd og skønnes at udgøre ca. 5 mio. kr. årligt fra og med 2013.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om skattefri omstrukturering med deltagelse af selskaber hjemmehørende i EØS-lande, der ikke er medlemmer af EU, skønnes med nogen usikkerhed at medføre engangsomkostninger på 3,5 mio. kr. vedrørende it-tilretninger.

Forslaget om skattefri omstrukturering med deltagelse af selskaber hjemmehørende i EØS-lande, der ikke er medlemmer af EU, skønnes endvidere at medføre løbende omkostninger vedrørende it-drift m.v. på 0,3 mio. kr.

Forslagets øvrige elementer om beskatningen af selskaber skønnes ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige.

Forslaget om nedslag i ejendomsværdiskatten for pensionister skønnes med stor usikkerhed at medføre engangsomkostninger i størrelsesordenen 5 mio. kr. til systemtilretninger. Forslaget skønnes endvidere at medføre løbende omkostninger på op til et årsværk vedr. vejledning og indsats m.v. svarende til en årlig udgift på op til 0,6 mio. kr.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om skattefri sammenlægning af skattepligtige og skattefrie vandforsyninger sikrer, at skattereglerne ikke hindrer strukturtilpasninger og effektiviseringer i vandsektoren. Det er ikke muligt at kvantificere disse positive effekter. De øvrige elementer i lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været i høring hos Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER - tidligere CKR), som har bemærket følgende:

TER vurderer, at lovforslaget vil medføre administrative konsekvenser i form af omstillingsbyrder for danske virksomheder, der vælger at deltage i skattefri fusioner, spaltninger og tilførsler af aktiver med virksomheder i EØS-lande. På samfundsplan vil der være tale om løbende byrder.

TER noterer, at det er frivilligt at indgå i fusioner m.v. TER noterer yderligere, at en fusion kun må forventes at blive gennemført, hvis det netto medfører positive konsekvenser for virksomhederne, dvs. hvis de erhvervsøkonomiske konsekvenser opvejer de administrative byrder ved fusionen.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

EU-Domstolen har i sag C-48/11 (Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö mod A Oy) fastslået, at en medlemsstat i medfør af EØS-aftalens artikel 31 om etableringsretten er forpligtet til at anvende den skattemæssige behandling, som aktieombytning mellem indenlandske selskaber er undergivet, på aktieombytning, der også omfatter et selskab etableret i et tredjeland, som er part i EØS-aftalen, såfremt der mellem medlemsstaten og tredjelandet findes en konvention om gensidig administrativ bistand på skatteområdet, som foreskriver en ordning til udveksling af oplysninger mellem de nationale myndigheder, der er lige så effektiv som den ordning, der er fastsat i direktiv 77/799/EØF og 2011/16/EU.

For at efterleve dommen udvides adgangen i fusionsskatteloven til, at selskaber og koncerner kan foretage skattefri omstruktureringer, i hvilke udenlandske selskaber indgår. Udvidelsen betyder, at selskaber i EØS-lande, der ikke samtidig er medlemmer af EU, får samme adgang til at deltage i skattefri fusioner, spaltninger og tilførsler af aktiver som selskaber i EU-lande.

Der gives endvidere adgang til at foretage skattefri virksomhedsomdannelse til et selskab, der er registreret i et EØS-land, som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 6, eller efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

Lovforslagets § 4 om ændring af ejendomsværdiskatteloven, jf. punkterne 2.4. og 3.4. ovenfor, bringer de danske regler om nedslag i ejendomsværdiskatten for folkepensionister i overensstemmelse med EU-retten.

De hidtil gældende regler anses således ikke for at være i overensstemmelse med TEUF artikel 45 og EØS-aftalens artikel 28 (arbejdskraftens frie bevægelighed), TEUF artikel 49 og EØS-aftalens artikel 31 (etableringsfriheden), TEUF artikel 21 (fri bevægelighed for personer) og endelig TEUF artikel 63 og EØS-aftalens artikel 40 (kapitalens frie bevægelighed).

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AgroSkat A/S, Cepos, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Skatteborgerforening, DI, DANVA, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Energinet.dk, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, FDV, Finansrådet, Finanstilsynet, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Investeringsfonden for udviklingslande, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Parcelhusejernes Landsforening, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, SKAT, SRF Skattefaglig Forening, Videncentret for Landbrug og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-6

Fusionsskatteloven foreslås ændret, så der ikke refereres til sammenslutninger af andelskasser. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1.

Til nr. 7

Som følge af at adgangen til at fusionere skattefrit foreslås udvidet til at omfatte modtagende selskaber i EØS-lande (der ikke samtidig er EU-lande), ændres bestemmelsen i fusionsskattelovens § 15, stk. 4, 6. pkt., også. Når et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, fusionerer ind i et selskab omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF, kræver det en tilladelse fra SKAT, når en person eller et selskab, som har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab, jf. ligningslovens § 2, og som ikke omfattes af udbyttebeskatningen efter fusionsskattelovens § 15, stk. 4, 4. eller 5. pkt., ikke er hjemmehørende i EU eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Det præciseres, at en sådan tilladelse ikke kræves, hvis en person eller et selskab med bestemmende indflydelse som nævnt i ligningslovens § 2 er hjemmehørende i et EØS-land. På den måde ligestilles fusioner, hvor der er personer eller selskaber med bestemmende indflydelse hjemmehørende i EØS-lande (der ikke samtidig er EU-lande), med fusioner, hvor der er personer eller selskaber med bestemmende indflydelse hjemmehørende i EU-lande.

Til nr. 8

Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for bestemmelserne i fusionsskattelovens § 15, stk. 3 (fusion af selskaber der begge er hjemmehørende i udlandet) og § 15, stk. 4 (fusion af indskydende dansk selskab med modtagende selskab hjemmehørende i udlandet). Udvidelsen følger af forslaget til den nye bestemmelse i § 15, stk. 5.

Udvidelsen indebærer for det første, at fusionsskattelovens successionsregler også kan anvendes ved fusion af to EØS-selskaber (der ikke samtidig er EU-selskaber) og ved fusion af et sådant EØS-selskab og et EU-selskab, der ikke er et dansk selskab.

For det andet indebærer udvidelsen, at successionsreglerne også kan anvendes, hvis et dansk selskab fusionerer med et EØS-selskab (der ikke samtidig er et EU-selskab) som det modtagende selskab.

Da de tre EØS-lande, der ikke samtidig er medlemmer af EU - dvs. Norge, Island og Liechtenstein - ikke har tilsluttet sig EU's fusionsskattedirektiv, vil den foreslåede adgang til at fusionere med selskaber i disse lande ikke være omfattet af fællesskabsretlige bestemmelser om, hvilke selskabstyper der er omfattet.

Det foreslås derfor, at det skal være en betingelse for at anvende fusionsskattelovens regler, at det eller de deltagende EØS-selskaber (der ikke samtidig er EU-selskaber) skal svare til danske aktie- eller anpartsselskaber. Succession vil dog ikke være udelukket, hvis det udenlandske selskab på mindre væsentlige punkter afviger fra danske aktie- og anpartsselskaber.

Det skal på SKATs forespørgsel kunne dokumenteres, at EØS-selskabet svarer til et dansk aktie- eller anpartsselskab, hvilket f.eks. vil kunne ske ved, at der forelægges oplysninger om det pågældende selskab og om de regler, som selskabet er undergivet. Det vil i den forbindelse være et grundlæggende krav, at der er tale om et erhvervsdrivende selskab med en fast selskabskapital, at ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og at hæftelsen er begrænset til den indskudte selskabskapital og selskabets øvrige formue. Selskabet skal også være undergivet en retlig regulering. Disse kriterier karakteriserer danske aktie- og anpartsselskaber. Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår et selskab svarer til et dansk aktie- eller anpartsselskab. Aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1, giver mulighed for, at selskaber uden for EU kan deltage i en skattefri aktieombytning, når de disse selskaber »svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber«. Praksis for, hvornår et selskab svarer til et dansk aktie- eller anpartsselskab i relation til aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 1, vil derfor være anvendelig i relation til den foreslåede bestemmelse.

Da Norge, Island og Liechtenstein heller ikke har tilsluttet sig EU's bistandsdirektiv, der omhandler regler og procedurer for medlemsstaternes samarbejde med henblik på at udveksle oplysninger på skatteområdet, foreslås det videre, at det skal være en betingelse, at den pågældende stat skal være forpligtet til at udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Både Norge, Island og Liechtenstein er forpligtede til at udveksle oplysninger med de danske myndigheder.

Der er med udvidelsen af anvendelsesområdet for § 15, stk. 4, ikke tilsigtet ændringer af værnsreglen i § 15, stk. 4, 4. og 5. pkt. Hvis et selskab fusioneres ind i et modtagende moderselskab i et EØS-land (der ikke samtidig er et EU-land), gælder værnsreglen således også. Den udlodning, der sker, når et modtagende selskab annullerer aktier i det indskydende selskab ved fusionen, er kun skattefri, hvis udbyttebeskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at anvendelsesområdet for fusionsskattelovens § 15, stk. 4, udvides.

Til nr. 10

Skattefri spaltning kræver altid tilladelse, hvis en person eller et selskab, der har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab, jf. ligningslovens § 2, hverken er hjemmehørende i EU eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Som følge af at adgangen til at foretage skattefri spaltning udvides til også at omfatte selskaber i EØS-lande (der ikke samtidig er EU-selskaber), ændres bestemmelsen i 10. pkt. også. Det præciseres derfor med forslaget, at en tilladelse ikke kræves, hvis en person eller et selskab med bestemmende indflydelse som nævnt i ligningslovens § 2 er hjemmehørende i et EØS-land (der ikke samtidig er et EU-land). På den måde ligestilles spaltninger, hvor der er personer eller selskaber med bestemmende indflydelse hjemmehørende i EØS-lande (der ikke samtidig er EU-lande), med spaltninger, hvor der er personer eller selskaber med bestemmende indflydelse hjemmehørende i EU-lande.

Til nr. 11

De foreslåede regler medfører, at anvendelsesområdet for reglerne om skattefri spaltning udvides, så successionsreglerne i fusionsskattelovens kapitel 4 også vil omfatte tilfælde, hvor det ene af de deltagende selskaber er registreret i et EØS-land (der ikke samtidig er et EU-land) og samtidig er skattemæssigt hjemmehørende i EU/EØS, og det andet deltagende selskab er et EU-selskab, herunder et dansk selskab, samt tilfælde hvor begge de deltagende selskaber er EØS-selskaber (der ikke samtidig er EU-selskaber).

Se hertil bemærkningerne til § 1, nr. 8.

Til nr. 12

Med den foreslåede § 15 c, stk. 9, i fusionsskatteloven udvides adgangen til at foretage skattefri tilførsel af aktiver til også at omfatte tilførsler fra f. eks. et dansk selskab til et selskab registreret i et EØS-land (der ikke samtidig er et EU-land), og til også at omfatte tilførsler fra et selskab registreret i et EØS-land (der ikke samtidig er et EU-land) til f.eks. et dansk selskab. Det er en betingelse, at det selskab, der er registreret i et EØS-land, svarer til et dansk aktie- eller anpartsselskab. Se bemærkningerne til § 1, nr. 8.

Ved den foreslåede § 15 c, stk. 8, i fusionsskatteloven indføres der også mulighed for, at Energinet.dk kan anvende bestemmelserne i fusionsskattelovens kapitel 5 om skattefri tilførsel af aktiver ved overdragelse af virksomhed til et datterselskab, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Se de almindelige bemærkninger punkt 3.3.

Til § 2

Til nr. 1

Der er med denne lovændring alene tale om en konsekvensændring som følge af opløsningen af den eneste sammenslutning af andelskasser, »Sammenslutningen Danske Andelskasser«.

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 948 af 2. juli 2013, reguleres i §§ 89-96 sammenslutninger af andelskasser.

Den eneste sammenslutning af andelskasser, »Sammenslutningen Danske Andelskasser«, fusionerede den 24. maj 2011 med Danske Andelskassers Bank sammen til ét pengeinstitut under navnet Danske Andelskassers Bank A/S. Som led i denne fusion blev »Sammenslutningen Danske Andelskasser« opløst.

Det foreslås i den forbindelse at præcisere bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 a, og fusionsskattelovens § 14 g, således at der ikke fremover refereres til sammenslutninger af andelskasser i de nævnte bestemmelser, og så der ikke henvises til §§ 89-96 i lov om finansiel virksomhed, der regulerer sammenslutninger af andelskasser.

Til nr. 2

Det foreslås præciseret, at bestemmelsen også omfatter spildevandsforsyningsselskaber, der kun behandler spildevand, og spildevandsforsyningsselskaber, der kun transporterer spildevand. Præciseringen ændrer ikke ved, at spildevandsforsyningsselskaber, der både behandler og transporterer spildevand, fortsat er omfattet af bestemmelsen.

Til nr. 3

Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene er oprettet som en selvejende institution ved lov nr. 243 af 7. juni 1967.

Fonden er fritaget for skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 17.

Fondens lovmæssige grundlag har oprindeligt været reguleret i § 9 i lov om internationalt udviklingssamarbejde, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 10. juli 1998.

Denne lov er afløst at en ny lov om internationalt udviklingsarbejde, jf. lov nr. 555 af 16. juni 2012. Ved denne lov er Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene videreført, men har ved lovens ikrafttræden skiftet navn til Investeringsfonden for Udviklingslande, jf. § 11, stk. 4. Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) er samme juridiske person som Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU).

Det foreslås derfor, at betegnelsen »Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene« også i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 17, ændres til »Investeringsfonden for Udviklingslande«.

Investeringsfonden for Vækstmarkeder er oprettet ved lov om fond til investering i vækstmarkeder (lov om IVF-fonden). Ved denne lov blev Investeringsfonden for Vækstmarkeder fritaget for beskatning ved en ændring af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 17.

Ved lov nr. 492 af 9. juni 2004 om ændring af lov om fond til investeringer i vækstmarkeder m.v. (Nedlæggelse af IFV-fonden) er lov om fond til investeringer i vækstmarkeder ophævet med virkning fra den 1. januar 2011. Investeringsfonden for Vækstmarkeder er således afviklet, og det foreslås derfor, at selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 17, tilrettes i overensstemmelse hermed.

Til nr. 4

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 8, stk. 7, præciserer, at reglerne i selskabsskattelovens §§ 13 D og 13 E finder anvendelse ved opgørelsen af Energinet.dks skattepligtige indkomst.

Som en konsekvens af, at det foreslås, at Energinet.dk kan foretage skattefri tilførsel af aktiver til et datterselskab, foreslås det at ændre bestemmelsen i selskabsskattelovens § 8, stk. 7, således at Energinet.dks datterselskaber også skal opgøre den skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens §§ 13 D og 13 E. Se bemærkningerne til § 2, nr. 5.

Til nr. 5

De foreslåede ændringer medfører, at reglen i sel­skabs­skat­te­lovens §§ 13 D ikke kun gælder for Energinet.dk, men også for Energinet.dks datterselskaber. Ændringen indebærer således, at ikke kun Energinet.dks skattepligtige indkomst for de elektricitetsbaserede aktiviteter, men også den skattepligtige indkomst for de elektricitetsbaserede aktiviteter i virksomhedens datterselskaber, »kapsles ind« i skattemæssig henseende, derved at også Energinet.dks datterselskaber skal opgøre en særskilt skattepligtig indkomst for de aktiviteter, der er omfattet af Energinet.dks særskilte regnskaber for elektricitetsbaserede aktiviteter i medfør af § 12 i lov om Energinet.dk.

Til nr. 6

Ved sambeskatning af Energinet.dk foreslås det, at ikke blot de aktiviteter, der er omfattet af Energinet.dks egne elektricitetsrelaterede aktiviteter i medfør af § 12 i lov om Energinet.dk, men også de aktiviteter, der er omfattet af Energinet.dks datterselskabers tilsvarende aktiviteter, anses for at være separate enheder i forhold til de øvrige aktiviteter (§ 13 D, stk. 2, indkomst). Aktiviteter placeret i Energinet.dks datterselskaber behandles dermed skattemæssigt på samme måde som aktiviteter placeret i Energinet.dk.

Der foreslås samtidig en redaktionel ændring, så Energinet.dk´s ændres til Energinet.dks.

Til nr. 7

Den foreslåede § 13 I, stk. 1, i selskabsskatteloven indfører mulighed for, at et lille skattefritaget vandforsyningsselskab m.v., der ikke er omfattet af vandsektorloven, kan sammenlægges skattefrit med et stort selskabsskattepligtigt vandforsyningsselskab m.v. omfattet af vandsektorloven.

Den foreslåede bestemmelse er ikke udtryk for en egentlig skattefri fusion, som den kendes fra fusionsskatteloven, da der f.eks. ikke ydes vederlag i form af aktier ved sammenlægningen.

Bestemmelsen foreslås udformet således, at et lille vandforsyningsselskab m.v. som led i en sammenlægning kan overdrage sin formue til et stort vandforsyningsselskab m.v. vederlagsfrit, uden at denne sammenlægning udløser beskatning på overdragelsestidspunktet. Ved vandforsyningsselskabets formue forstås dets aktiver og passiver.

Det er formuen som sådan, der kan overdrages skattefrit. Formuen kan være sammensat på forskellige måder i vandforsyningsselskaberne m.v. Aktiverne kan bl.a. bestå af en vandværksbygning med tilhørende grund, ledningsnet, diverse driftsmidler og likvide midler, f.eks. en konto i et pengeinstitut.

Vandforsyninger kan være organiseret på forskellige måder. Det gælder både de vandforsyningsselskaber m.v., der er omfattet af aktieselskabsbeskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 h, og de vandforsyningsselskaber m.v., der er skattefritagne efter § 3, stk. 1, nr. 4 a. De kan bl.a. være andelsselskaber (a.m.b.a. 'er) eller foreninger. Det er ikke et krav efter den foreslåede bestemmelse, at der skal være tale om samme virksomhedstype. En skattefri vandforsyning organiseret som en forening kan således efter den foreslåede skattebestemmelse sammenlægges skattefrit med en skattepligtig vandforsyning organiseret som et andelsselskab.

Den formue, som er optjent under skattefrihed, og som overdrages skattefrit, bør ikke efterfølgende kunne medvirke til at skabe skattemæssige fradrag. I selskabsskattelovens § 13 I, stk. 2, foreslås derfor en begrænsning i adgangen til at foretage skattemæssige afskrivninger på de aktiver, som det modtagende vandforsyningsselskab modtager skattefrit fra det lille skattefritagne vandforsyningsselskab ved sammenlægningen.

I den skattemæssige åbningsbalance for det modtagende vandforsyningsselskab skal aktiver, der er afskrivningsberettigede, indgå med en anskaffelsessum på 0 kr. Dermed kan det modtagende vandforsyningsselskab ikke afskrive på disse aktiver. Kriteriet er, at de pågældende aktiver er afskrivningsberettigede. Det er uden betydning efter hvilke regler, der ellers ville have været en afskrivningsret. Værnsreglen omfatter således ikke kun aktiver omfattet af afskrivningsloven.

Øvrige aktiver og passiver, der er en del af den modtagne formue, skal indgå i den skattemæssige åbningsbalance for det modtagende vandforsyningsselskab med den værdi, der er opgjort efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 8-10.

Til § 3

Til nr. 1

Hvis ejeren af en personligt drevet virksomhed ønsker at omdanne virksomheden til et selskab efter bestemmelserne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse, er det efter lovens § 1, stk. 1, en betingelse, at omdannelsen sker til et aktie- eller anpartsselskab, der registreres her i landet. Ejeren har endvidere adgang til at anvende lovens bestemmelser, hvis virksomheden omdannes til et udenlandsk selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF, og som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 6, eller efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra.

Med de foreslåede ændringer udvides adgangen til at anvende bestemmelserne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse til også at omfatte tilfælde, hvor en virksomhed omdannes til et udenlandsk selskab, der er registreret i et EØS-land (der ikke samtidig er et EU-land), og som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 6, eller efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Se også bemærkningerne til § 1, nr. 8.

Til nr. 2-3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede ændring i § 3, nr. 1.

Til § 4

Til nr. 1

Ophævelsen af ejendomsværdiskattelovens § 8, stk. 1, 4. pkt., er en konsekvens af ændringen under nr. 2, hvorefter nedslaget fremover også vil kunne gives til personer, der er hjemmehørende i udlandet.

Til nr. 2

Det foreslås, at adgangen til at få nedslag i ejendomsværdiskatten efter ejendomsværdi­skat­te­lovens § 8 udvides til at gælde for alle, som har nået folkepensionsalderen, eller hvis samlevende ægtefælle har nået folkepensionsalderen, uanset om de pågældende er hjemmehørende her i landet eller ej. Reglerne om beregningen af nedslagets størrelse foreslås ikke ændret.

Det vil være en betingelse for personer, som ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, eller som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, at den skattepligtige meddeler SKAT de indkomstoplysninger, som er nødvendige for den korrekte beregning af nedslaget. For samlevende ægtefæller skal der meddeles oplysninger om den samlede årlige indkomst for ægtefællerne.

Beregningsgrundlaget skal opgøres efter de danske skatteregler, herunder reglerne i personskatteloven om personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst m.v. Ved beregningen af nedslaget medtages samtlige den/de pågældendes danske såvel som udenlandske indkomster. Indkomsterne opgøres, som om alle indkomster havde været danske. Herved sikres den nødvendige ligestilling mellem danske og udenlandske ejere af fast ejendom i Danmark.

Det er videre en betingelse, at det er muligt for SKAT at verificere indkomstoplysningerne gennem administrativt samarbejde med andre landes skattemyndigheder. Det kan være EU's bistandsdirektiv, bestemmelser om udveksling af oplysninger i en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller i særlige aftaler herom, eller det kan være andre internationale aftaler eller konventioner om administrativ bistand i skattesager.

Til nr. 3

Nedslaget gives efter de gældende regler også til en længstlevende ægtefælle. Det foreslås, at dette også kommer til at gælde i tilfælde, hvor den længstlevende ægtefælle er hjemmehørende i udlandet.

Til § 5

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af ligningslovens § 5, stk. 4, nr. 8, er en konsekvensændring. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1.

Til § 6

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2014.

Til stk. 2

Det foreslås, at ændringerne skal have virkning for omstruktureringer med fusionsdato den 1. januar 2013 eller senere.

Det er udelukkende begunstigende, at virkningstidspunktet gives tilbagevirkende kraft.

Til stk. 3 og 4

Muligheden for, at Energinet.dk kan foretage skattefri tilførsel af aktiver, foreslås at få virkning for omstruktureringer, der vedtages den 1. januar 2014 eller senere.

De foreslåede ændringer af reglerne i selskabsskattelovens §§ 13 D og 13 E er en følge af, at det foreslås at give Energinet.dk adgang til skattefrit at tilføre aktiver til et datterselskab. Ændringerne bør derfor have samme virkningstidspunkt. Derved sikres det, at der foretages særskilte indkomstopgørelser for hele perioden efter en eventuel tilførsel af aktiver. Hvis Energinet.dk foretager en skattefri tilførsel af aktiver til et selskab, der befinder sig i et indkomstår, der er påbegyndt senest den 31. december 2013, sikrer det foreslåede virkningstidspunkt, at selskabet foretager særskilte indkomstopgørelser for elektricitetsbaserede aktiviteter og øvrige aktiviteter for den del af indkomståret, der ligger efter tilførslen af aktiver. Har Energinet.dk eksisterende datterselskaber med både elektricitetsbaserede aktiviteter og øvrige aktiviteter, skal der fra 1. januar 2014 foretages særskilte indkomstopgørelser for aktiviteterne.

Til stk. 5

Det foreslås, at reglerne om adgang til skattefri sammenlægning af små og store vandforsyninger skal have virkning for sammenlægninger, der sker pr. 1. januar 2014 eller senere.

Til stk. 6

Det foreslås, at ændringen skal have virkning for skattefri virksomhedsomdannelse med omdannelsesdato den 1. januar 2013 eller senere. Det vil sige, at en virksomhedsejer som udgangspunkt vil kunne foretage en omdannelse til et EØS-selskab fra og med indkomståret 2013, forudsat at virksomhedsomdannelseslovens betingelser i øvrigt er opfyldt, herunder betingelsen om, at omdannelsen finder sted senest 6 måneder efter omdannelsesdatoen.

Det er udelukkende begunstigende, at virkningstidspunktet gives tilbagevirkende kraft.

Til stk. 7

Det foreslås, at ændringen af ejendomsværdiskatteloven får virkning fra og med indkomståret 2013.

Det er udelukkende begunstigende, at virkningstidspunktet gives tilbagevirkende kraft.

Bilag 1