Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 26. november 2013
Forslag
til
Lov om ændring af fusionsskatteloven,
selskabsskatteloven, ejendomsværdiskatteloven og forskellige
andre love
(Skattefri omstrukturering med deltagelse af
selskaber hjemmehørende i EØS-lande, skattefri
sammenlægning af vandforsyninger og nedslag i
ejendomsværdiskatten m.v.)
§ 1
I fusionsskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1120 af 14. november 2012, som
ændret ved § 4 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, § 2 i
lov nr. 1255 af 18. december 2012, § 2 i lov nr. 1402 af 23.
december 2012 og § 19 i lov nr. 600 af 12. juni 2013,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 6, stk. 4, ændres »,
andelskasser og sammenslutninger af andelskasser efter
§§ 89-96 i lov om finansiel virksomhed« til:
»og andelskasser«.
2. I
§ 14, nr. 3, udgår »og
sammenslutninger af andelskasser efter §§ 89-96 i
lov om finansiel virksomhed«.
3. I
§ 14 g, stk. 1, udgår
»og sammenslutninger heraf«.
4. I
§ 14 g, stk. 2, 1. pkt.,
udgår »eller medlemsandelskassernes«.
5. I
§ 14 g, stk. 2, 1. pkt.,
udgår to steder »eller sammenslutningen«.
6. I
§ 14 g, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »andelskasser m.v.« til:
»andelskasser.«
7. I
§ 15, stk. 4, 6. pkt.,
ændres »EU« til: »EU/EØS«.
8. I
§ 15 indsættes efter stk. 4
som nyt stykke:
»Stk. 5. Stk. 3 og
4 finder tilsvarende anvendelse, hvis det indskydende eller det
modtagende selskab eller begge selskaber er hjemmehørende i
EU/EØS, er registreret i en stat, der er medlem af
EØS og ikke samtidig medlem af EU, er et selskab, som svarer
til et dansk aktie- eller anpartsselskab, og den kompetente
myndighed i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende, skal
udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst
eller konvention eller en administrativt indgået aftale om
bistand i skattesager.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og
7.
9. I
§ 15, stk. 5, 1. pkt., der bliver
stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »stk. 4«:
»og 5«.
10. I
§ 15 a, stk. 1, 10. pkt.,
ændres »EU« til: »EU/EØS«.
11. I
§ 15 a indsættes efter stk.
6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Stk. 1
finder tilsvarende anvendelse, hvis det indskydende eller det
modtagende selskab eller begge selskaber er hjemmehørende i
EU/EØS, er registreret i en stat, der er medlem af
EØS og ikke samtidig medlem af EU, er et selskab, som svarer
til et dansk aktie- eller anpartsselskab, og den kompetente
myndighed i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende, skal
udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst
eller konvention eller en administrativt indgået aftale om
bistand i skattesager.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
12. I
§ 15 c indsættes efter stk.
7 som nye stykker:
»Stk. 8.
Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse ved
tilførsel af aktiver, der foretages af Energinet.dk, jf.
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 g, dog under
forudsætning af at det modtagende selskab beskattes i henhold
til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Stk. 9. Stk. 1 finder
tilsvarende anvendelse, hvis det indskydende eller det modtagende
selskab eller begge selskaber er hjemmehørende i
EU/EØS, er registreret i en stat, der er medlem af
EØS og ikke samtidig medlem af EU, er et selskab, som svarer
til et dansk aktie- eller anpartsselskab, og den kompetente
myndighed i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende, skal
udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst
eller konvention eller en administrativt indgået aftale om
bistand i skattesager.
Stk. 10. Bestemmelserne
i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse ved tilførsel
af aktiver, der foretages af Danpilot, jf. selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 2 j, dog under forudsætning af at det
modtagende selskab beskattes i henhold til selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 1.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 11.
§ 2
I selskabsskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1082 af 14. november 2012, som
ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 433 af 16. maj 2012,
§ 2 i lov nr. 923 af 18. september 2012, § 17 i lov nr.
1354 af 21. december 2012 og § 17 i lov nr. 600 af 12. juni
2013 og senest ved § 1 i lov nr. 792 af 28. juni 2013,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 1, stk. 1, nr. 2 a, udgår
», sammenslutninger af andelskasser efter §§ 89-96
i lov om finansiel virksomhed«.
2. I
§ 1, stk. 1, nr. 2 h, 1. pkt.,
ændres »behandler og transporterer« til:
»behandler eller transporterer«.
3. I
§ 3, stk. 1, nr. 17, ændres
»Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene,
Investeringsfonden for Østlandene og Investeringsfonden for
Vækstmarkeder« til: »Investeringsfonden for
Udviklingslande og Investeringsfonden for
Østlandene«.
4. § 8,
stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. For
Energinet.dk som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2 g, og for
Energinet.dk's datterselskaber gælder yderligere reglerne i
§§ 13 D og 13 E.«
5. § 13 D,
stk. 1 og 2, affattes
således:
»Energinet.dk og virksomhedens
datterselskaber opgør hver især en særskilt
skattepligtig indkomst for de aktiviteter, der er omfattet af deres
særskilte regnskaber for elektricitetsrelaterede aktiviteter
i medfør af § 12 i lov om Energinet.dk.
Stk. 2. Energinet.dk og
virksomhedens datterselskaber opgør hver især en
særskilt skattepligtig indkomst for de øvrige
aktiviteter, der ikke er omfattet af stk. 1.«
6. I
§ 13 E ændres
»Energinet.dk's elektricitetsrelaterede« til:
»Energinet.dk's og virksomhedens datterselskabers
elektricitetsrelaterede«.
7.
Efter § 13 H indsættes:
Ȥ 13
I. Et vandforsyningsselskab m.v., der er omfattet af §
1, stk. 1, nr. 2 h, eller § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 2,
stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske
forhold, og som ved en sammenlægning med et
vandforsyningsselskab m.v., der er omfattet af § 3, stk. 1,
nr. 4 a, modtager formuen i dette vandforsyningsselskab m.v., kan
vælge ikke at medregne den modtagne formue ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Hvis det
modtagende vandforsyningsselskab m.v. efter stk. 1 har valgt, at
den formue, som vandforsyningsselskabet m.v. har modtaget ved
sammenlægningen, ikke skal medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst, fastsættes det modtagende
vandforsyningsselskab m.v.'s indgangsværdier for modtagne
afskrivningsberettigede aktiver til 0 kr. Indgangsværdierne
for modtagne aktiver og passiver, der ikke omfattes af 1. pkt.,
fastsættes efter reglerne i § 5 D, stk. 8-10.«
§ 3
I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 963 af 19. september 2011, som
ændret ved § 12 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 1, stk. 1, indsættes som
3. pkt.:
»2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis
virksomheden omdannes til et selskab, der er hjemmehørende i
EU/EØS, er registreret i en stat, der er medlem af
EØS og ikke samtidig medlem af EU, er et selskab, som svarer
til et dansk aktie- eller anpartsselskab, og den kompetente
myndighed i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende, skal
udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst
eller konvention eller en administrativt indgået aftale om
bistand i skattesager.«
2. I
§ 5, stk. 2, 1. pkt., ændres
»2. pkt.,« til: »2. og 3. pkt.,«.
3. I
§ 6, stk. 5, 2. pkt., ændres
»2. pkt.,« til: »2. og 3. pkt.,«.
§ 4
I ejendomsværdiskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 486 af 14. maj 2013, foretages
følgende ændringer:
1. § 8,
stk. 1, 4. pkt., ophæves.
2. I
§ 8 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2. For
personer, som ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1 eller
i medfør af en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst
anses for hjemmehørende i fremmed stat, i Grønland
eller på Færøerne, er det en betingelse for
nedslag efter stk. 1, at den skattepligtige meddeler told- og
skatteforvaltningen de oplysninger om egne og samlevende
ægtefælles indkomstforhold, som er nødvendige
for beregningen af nedslaget. Det er endvidere en betingelse, at
told- og skatteforvaltningen gennem administrativt samarbejde med
skattemyndigheder i fremmede stater, i Grønland eller
på Færøerne kan indhente oplysninger om den
skattepligtiges og samlevende ægtefælles
indkomstforhold.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3. I
§ 8, stk. 2, 1. pkt., der bliver
stk. 3, 1. pkt., ændres »Nedslaget efter stk. 1«
til: »Nedslaget efter stk. 1 og 2«.
§ 5
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
405 af 22. april 2013, som ændret senest ved § 7 i lov
nr. 792 af 28. juni 2013, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 5, stk. 4, nr. 8, 1. pkt.,
udgår »og sammenslutninger af andelskasser efter
§§ 89-96 i lov om finansiel virksomhed«.
§ 6
I lov nr. 600 af 12. juni 2013 om Danpilot
foretages følgende ændring:
1. § 19,
nr. 2, ophæves.
§ 7
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 6. december 2013, jf. dog stk. 8.
Stk. 2. § 1, nr.
7-11, og fusionsskattelovens § 15 c, stk. 9, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 12, har virkning for omstruktureringer med
fusionsdato den 1. januar 2013 eller senere.
Stk. 3.
Fusionsskattelovens § 15 c, stk. 8, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 12, har virkning for tilførsel af
aktiver, der vedtages den 1. januar 2014 eller senere.
Stk. 4. § 2, nr.
4-6, har virkning fra og med den 1. januar 2014.
Stk. 5. § 2, nr. 7,
har virkning for sammenlægninger, der sker pr. 1. januar 2014
eller senere.
Stk. 6. § 3 har
virkning for skattefri virksomhedsomdannelse med omdannelsesdato
den 1. januar 2013 eller senere.
Stk. 7. § 4 har
virkning fra og med indkomståret 2013.
Stk. 8. Erhvervs- og
vækstministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af fusionsskattelovens § 15 c, stk. 10, som
indsat ved § 1, nr. 12.