Skriftlig fremsættelse (2. oktober
2013)
Transportministeren (Pia Olsen Dyhr):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om udbygning af Fynske
Motorvej syd om Odense
(Lovforslag nr. L 26)
Med lovforslaget søges om
bemyndigelse til at udbygge Fynske Motorvej syd om Odense fra 4 til
6 spor med de fornødne tilslutninger til det eksisterende
vejnet.
Lovforslaget er et led i
udmøntningen af aftale af 21. marts 2013 mellem regeringen,
Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti om "En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen
mv.".
Af aftalen fremgår, at der i
fremsættes anlægslov for hele strækningen syd om
Odense. Der afsættes i første omgang midler til
gennemførelse af 1. etape, der omfatter anlæg af et
nyt tilslutningsanlæg ved det kommende Odense
Universitetshospital.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget med tilhørende bemærkninger, skal jeg
hermed anbefale forslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.