Fremsat den 2. oktober 2013 af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet1)

(Erklæring om valgbarhed m.v.)

§ 1

I lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 11. februar 2013, foretages følgende ændringer:

1. Som fodnote til lovens titel indsættes:

»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 93/109/EF af 6. december 1993 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, EF-Tidende 1993, nr. L 329, s. 34, og Rådets direktiv 2013/1/EU af 20. december 2012 om ændring af direktiv 93/109/EF for så vidt angår nærmere regler for valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, EU-Tidende 2013, nr. L 26, side 27.«

2. I § 6, stk. 3, ændres »ved en civil- eller strafferetlig afgørelse« til: »ved en individuel retslig afgørelse eller en administrativ afgørelse, der kan gøres til genstand for retslig prøvelse,«.

3. I § 19 a, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »sit statsborgerskab«: », sin fødselsdato, sit fødested, sin seneste adresse i hjemlandet«.

4. I § 19 a, stk. 1, nr. 2, udgår »og«.

5. I § 19 a, stk. 1, nr. 3, ændres »i hjemlandet.« til: »i hjemlandet, og«.

6. I § 19 a, stk. 1, indsættes som nr. 4:

»4) at vedkommende ikke har fortabt retten til at opstille i hjemlandet gennem en individuel retslig afgørelse eller en administrativ afgørelse, der kan gøres til genstand for retslig prøvelse.«

7. § 19 a, stk. 2, ophæves.

8. I § 23, stk. 2, 3. pkt., ændres »jf. dog stk. 3« til: »jf. dog stk. 4«.

9. § 23, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Er der på en rettidigt indleveret kandidatliste opført en kandidat, som er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, fremsender økonomi- og indenrigsministeren til vedkommende myndighed i hjemlandet den i § 19 a, stk. 1, omhandlede erklæring med henblik på indhentelse af oplysninger i hjemlandet om den pågældende kandidats valgbarhed.

Stk. 4. Modtager økonomi- og indenrigsministeren oplysninger fra vedkommende myndighed i hjemlandet, der afkræfter en erklæring om valgbarhed afgivet af en kandidat, som er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, og som er opført på en kandidatliste til Europa-Parlamentsvalg i Danmark, jf. stk. 3, jf. § 19 a, stk. 1, nr. 4, kan sådanne oplysninger dog hverken medføre en kandidatlistes ugyldighed, eller at den pågældende kandidat skal slettes af kandidatlisten, jf. § 6, stk. 4.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

10. I § 36, stk. 2, 1. pkt., ændres »den valgbarhedsattest vedrørende kandidaten, der er nævnt i § 19 a« til: »eventuelle oplysninger modtaget fra vedkommende myndighed i kandidatens hjemland om kandidatens valgbarhed i henhold til proceduren i § 23, stk. 3«.

11. I § 36, stk. 2, 2. pkt., ændres »valgbarhedsattest ikke er indleveret« til: »vedkommende myndighed i kandidatens hjemland ikke har fremsendt oplysninger om kandidatens valgbarhed«.

12. I § 47 a, stk. 1, ændres »dansk statsborger« til: »person med dansk indfødsret«.

13. § 47 a, stk. 2-4, affattes således:

»Stk. 2. Har en person med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, i forbindelse med opstilling til Europa-Parlamentsvalget i bopælslandet afgivet en erklæring om, at vedkommende ikke har fortabt retten til at opstille til Europa-Parlamentsvalg i Danmark, giver økonomi- og indenrigsministeren efter anmodning fra vedkommende myndighed i bopælslandet oplysning om den pågældendes valgbarhed til Europa-Parlamentet i Danmark, jf. stk. 3 og 4. Oplysning gives til vedkommende myndighed i bopælslandet inden for fem arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen, eller, hvis det er muligt og vedkommende myndighed i bopælslandet har anmodet herom, inden for en kortere tidsfrist.

Stk. 3. Er den pågældende person med dansk indfødsret under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, meddeler økonomi- og indenrigsministeren vedkommende myndighed i bopælslandet, at den pågældende ikke er valgbar til Europa-Parlamentet i Danmark.

Stk. 4. Er den pågældende person med dansk indfødsret ikke under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, meddeler økonomi- og indenrigsministeren vedkommende myndighed i bopælslandet, at økonomi- og indenrigsministeren ikke har kendskab til, at den pågældende har fortabt sin valgbarhed til Europa-Parlamentet i Danmark. Har Folketinget tidligere truffet afgørelse om, at den pågældende ikke er valgbar til Europa-Parlamentet, jf. § 6, stk. 2, giver økonomi- og indenrigsministeren meddelelse herom til vedkommende myndighed i bopælslandet.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2014.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en ændring af Rådets direktiv 93/109/EF af 6. december 1993 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, i dansk ret.

Essensen af ændringerne i direktivet er, at den administrative byrde med at indhente oplysninger hos hjemlandets myndigheder om en unionsborgers valgbarhed i tilfælde, hvor den pågældende stiller op til Europa-Parlamentsvalg i en medlemsstat i Den Europæiske Union, hvor den pågældende ikke er statsborger, overføres fra den pågældende kandidat til vedkommende myndighed i den pågældende kandidats bopælsland.

2. Baggrunden for lovforslaget

Ifølge artikel 20, stk. 2, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde og artikel 39, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder har alle unionsborgere valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentsvalg i den medlemsstat, hvor de har deres bopæl. Reglerne for udøvelse af denne ret er nærmere fastlagt i Rådets direktiv 93/109/EF af 6. december 1993 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere (EFT L 329 af 30.12.1993, s. 34).

Af direktivet fremgår bl.a., at en unionsborger, der har fortabt sin valgbarhed i henhold til enten bopælslandets eller hjemlandets lovgivning, ikke er valgbar i bopælslandet ved valg til Europa-Parlamentet. Bopælslandet er derfor forpligtet til at fastsætte regler om, at en unionsborger, der har mistet valgbarheden i hjemlandet, tillige skal miste valgbarheden i bopælslandet. Direktivet er udmøntet i dansk ret ved lov nr. 1086 af 22. december 1993 om ændring af lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet.

For at tilvejebringe et grundlag for medlemsstaternes afgørelse af, om den pågældende statsborger fra en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union er valgbar til Europa-Parlamentsvalg i bopælslandet, stiller direktiv 93/109/EF krav om, at unionsborgeren ved sin anmeldelse som kandidat i en anden medlemsstat end hjemlandet fremlægger en valgbarhedsattest fra vedkommende myndighed i hjemlandet. Vedkommende myndighed i kandidatens hjemland har således efter de hidtidige regler skulle udstede en valgbarhedsattest, der angav, at den pågældende kandidat ikke havde fortabt retten til at opstille i hjemlandet, eller at myndighederne ikke havde kendskab til en sådan fortabelse.

Kommissionen har imidlertid på baggrund af sine rapporter af 12. december 2006 og 27. oktober 2010 om anvendelse af direktiv 93/109/EF ved valget i 2004 og ved valget i 2009 konkluderet, at der er behov for at ændre visse bestemmelser i direktivet. Herunder burde der ske en ændring af kravet til unionsborgere, der stiller op som kandidater til Europa-Parlamentsvalg i en medlemsstat, hvor de har fast bopæl, men ikke er statsborgere, om fremlæggelse af en valgbarhedsattest som dokumentation for, at de ikke har mistet valgbarheden til Europa-Parlamentsvalg i hjemlandet. Ifølge Kommissionen oplever disse unionsborgere en række problemer med at finde frem til vedkommende myndighed, som skal udstede den nævnte attest, og med at få udstedt attesten i tide. Dette udgør efter Kommissionens opfattelse en hindring for udøvelsen af valgbarheden og bidrager til, at kun få af disse valgbare unionsborgere lader sig opstille til valg til Europa-Parlamentet i deres bopælsland.

Rådet vedtog derfor den 20. december 2012 på grundlag af et forslag fra Kommissionen nogle ændringer af direktivet, der letter den administrative byrde for unionsborgere, der stiller op i en medlemsstat i Den Europæiske Union, hvor de ikke er statsborgere (Rådets direktiv 2013/1/EU af 20. december 2012 om ændring af direktiv 93/109/EF for så vidt angår nærmere regler for valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, EUT L 26 af 26.1.2013, s. 26). Essensen af ændringerne i direktivet er, at den administrative byrde med at indhente oplysninger hos hjemlandets myndigheder om en unionsborgers valgbarhed i tilfælde, hvor den pågældende stiller op til Europa-Parlamentsvalg i en medlemsstat i Den Europæiske Union, hvor den pågældende ikke er statsborger, overføres fra den pågældende kandidat til vedkommende myndighed i den pågældende kandidats bopælsland.

3. Lovforslagets formål og hovedindhold

Formålet med lovforslaget er at gennemføre ovennævnte ændring af Rådets direktiv 93/109/EF af 6. december 1993 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, i dansk ret.

De nye EU-regler indebærer, at det fremover er medlemsstaterne (frem for som hidtil kandidaten), der skal indhente oplysninger om valgbarheden for en kandidat, der er statsborger i én af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, og stiller op til Europa-Parlamentsvalget i bopælslandet. Formålet med ændringen af direktivet er at lette den administrative byrde for kandidater til Europa-Parlamentsvalg, der stiller op i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, hvor de har bopæl, men ikke er statsborgere. Hensigten hermed er at tilskynde EU-borgere, der har bopæl i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union, til at stille op i deres bopælsland og hermed bidrage til den europæiske integration. Direktivet er trådt i kraft og skal senest være gennemført i national ret den 28. januar 2014.

Forslaget indeholder en ændring af bestemmelsen om fratagelse af valgbarhed for herboende statsborgere fra de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, som ikke tillige har dansk indfødsret, og som har valgret til Europa-Parlamentsvalget i Danmark. Forslaget gennemfører en tilsvarende ændring af reglerne i direktiv 93/109/EF om valgbarhed for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat uden at være statsborger i landet. Ændringen af direktivet har på dette punkt til hensigt at lade bestemmelsen bedre afspejle de forskellige typer af afgørelser i de forskellige medlemsstater i Den Europæiske Union, hvorved en person med valgret til Europa-Parlamentet kan fortabe sin valgbarhed. Der henvises til afsnit 4.1.

Forslaget indebærer endvidere en ændring af den formular, som kandidater med fast bopæl i Danmark, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, og som ønsker at stille op til Europa-Parlamentsvalg i Danmark, skal udfylde og indlevere sammen med kandidatlisten. Formularen skal fremover tillige indeholde en erklæring om, at den pågældende kandidat ikke har fortabt sin valgbarhed til Europa-Parlamentet, ligesom der til identifikationsformål skal tilføjes oplysninger om kandidatens fødselsdato, fødested og seneste bopælsadresse i hjemlandet. Der henvises til afsnit 4.2.

Med lovforslaget ændres desuden proceduren for indhentelse af oplysninger om valgbarhed vedrørende statsborgere fra en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, der har fast bopæl i Danmark, og som ønsker at stille op som kandidat til Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Økonomi- og indenrigsministeren skal således fremover indhente oplysninger om pågældende kandidats valgbarhed ved vedkommende myndighed i kandidatens hjemland. Det indebærer en ændring i forhold til de hidtil gældende regler, hvor kandidaten selv har skullet indhente sådanne oplysninger i hjemlandet ved at anmode vedkommende myndighed i hjemlandet om en valgbarhedsattest, der skulle indleveres til økonomi- og indenrigsministeren samtidig med kandidatanmeldelsen. Der henvises til afsnit 4.3.

Tilsvarende ændres proceduren for økonomi- og indenrigsministerens afgivelse af oplysninger til de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union for så vidt angår valgbarheden for danske statsborgere med fast bopæl i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union, der ønsker at stille op som kandidat til Europa-Parlamentsvalget i bopælslandet. Der skal således ikke længere udstedes en valgbarhedsattest for den pågældende danske statsborger på dennes foranledning. I stedet skal økonomi- og indenrigsministeren som udgangspunkt inden for fem arbejdsdage efter modtagelsen af anmodning herom svare på en forespørgsel fra vedkommende myndighed i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union om en given dansk statsborgers valgbarhed, når denne har fast bopæl i den pågældende medlemsstat og ønsker at stille op til Europa-Parlamentet i bopælslandet. Der henvises til afsnit 4.5.

Endelig tilpasser lovforslaget angivelsen af de oplysninger vedrørende de pågældende kandidaters valgbarhed, som økonomi- og indenrigsministeren skal meddele Folketinget efter valgets opgørelse til brug for Folketingets prøvelse af valget. Der tages således højde i den foreslåede ændring for, at der ikke længere vil foreligge en valgbarhedsattest, som kan sendes til Folketinget, men at oplysningerne om den eller de pågældende kandidaters valgbarhed vil tilgå Folketinget i en anden form. Der henvises til afsnit 4.4.

4. Lovforslagets indhold

4.1. Fratagelse af valgbarhed for en herboende kandidat, der er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union

Lovforslaget indeholder for det første et forslag til ændring af reglerne for fratagelse af valgbarheden til Europa-Parlamentsvalg i Danmark for en herboende kandidat, der er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union.

4.1.1. Gældende regler for valgbarhed for en herboende kandidat, der er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union

I henhold til Europa-Parlamentsvalglovens § 6, stk. 1, er enhver, der har valgret til Europa-Parlamentet efter lovens § 3, stk. 1, og som 4 uger før valgdagen opfylder valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen, med de nedenfor nævnte undtagelser valgbar til Europa-Parlamentet. Valgret har bl.a. statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, der har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark eller er registreret i Udenrigsministeriets protokol (EU-diplomater), medmindre vedkommende er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 3.

Den, der er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af Europa-Parlamentet, er ikke valgbar, jf. lovens § 6, stk. 2. Særligt for herboende statsborgere fra de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, der har valgret efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3, gælder endvidere, at de ikke er valgbare, hvis de ved en civil- eller strafferetlig afgørelse har fortabt sin valgbarhed til Europa-Parlamentsvalget i den medlemsstat, hvor de pågældende er statsborgere, jf. lovens § 6, stk. 3. Denne bestemmelse er en udmøntning af den hidtil gældende regel i direktiv 93/109/EF, artikel 6, stk. 1, hvorefter en unionsborger, der har bopæl i en medlemsstat uden at være statsborger i landet, og som ved en civil- eller strafferetlig afgørelse har fortabt sin valgbarhed i henhold til enten bopælslandets eller hjemlandets lovgivning, ikke er valgbar i bopælslandet ved valg til Europa-Parlamentet.

4.1.2. Forslag til ændring af reglerne for fratagelse af valgbarhed for en herboende kandidat, der er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union

Med lovforslagets § 1, nr. 2, ændres den særlige regel om fratagelse af valgbarhed, der gælder for herboende statsborgere fra de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, som ønsker at stille op til Europa-Parlamentet i Danmark. Det foreslås, at en person, der har valgret efter bestemmelsen i lovens § 3, stk. 1, nr. 3 (herboende statsborgere fra en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, der ikke tillige har dansk indfødsret), men som har fortabt sin valgbarhed i hjemlandet ved en individuel retslig eller administrativ afgørelse, forudsat at sidstnævnte kan gøres til genstand for retslig prøvelse, ikke er valgbar til Europa-Parlamentsvalg i Danmark.

Bestemmelsen gennemfører artikel 1, stk. 1, litra a), i direktiv 2013/1/EU, der ændrer artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/109/EF og fastsætter, at en unionsborger, der har bopæl i en medlemsstat uden at være statsborger i landet, og som ved en individuel retslig afgørelse eller en administrativ afgørelse, der kan gøres til genstand for retslig prøvelse, har fortabt sin valgbarhed i henhold til enten bopælslandets eller hjemlandets lovgivning, ikke er valgbar i bopælslandet ved valg til Europa-Parlamentet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, med tilhørende bemærkninger.

4.2. Ændring af erklæringen, der skal afgives af en herboende kandidat, der er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union

Lovforslaget indeholder for det andet et forslag til en ændring af de regler, der fastlægger indholdet af den formular, som kandidater med fast bopæl i Danmark, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, og som ønsker at stille op til Europa-Parlamentsvalg i Danmark, skal udfylde og indlevere som en del af deres kandidatanmeldelse.

4.2.1 Gældende regler om, hvilke oplysninger der skal afgives i erklæringen for en herboende kandidat, der er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union

Ifølge Europa-Parlamentsvalglovens § 19 a, stk.1, skal der for kandidater til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union uden tillige at have dansk indfødsret, samtidig med kandidatlisten indleveres en formel erklæring afgivet på en formular, der er godkendt af økonomi- og indenrigsministeren, hvori kandidaten angiver:

1) sit statsborgerskab og sin bopæl (adresse) i Danmark,

2) at vedkommende ikke samtidig opstiller til valg til Europa-Parlamentet i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, og

3) i hvilken valgkreds eller kommune vedkommende eventuelt senest var optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalg i hjemlandet.

Samtidig med kandidatlisten skal der for den pågældende kandidat endvidere indleveres en attest (valgbarhedsattest) fra vedkommende myndighed i hjemlandet, hvoraf det fremgår, at vedkommende kandidat ikke har fortabt sin valgbarhed til Europa-Parlamentet i hjemlandet, eller at myndigheden ikke har kendskab til en sådan fortabelse, jf. § 19 a, stk. 2. Ifølge de gældende regler er det kandidaten selv, der skal sørge for at indhente en sådan valgbarhedsattest hos de relevante myndigheder i hjemlandet.

Reglerne udmønter de hidtil gældende krav i artikel 10, stk. 1 og 2, i direktiv 93/109/EF om, hvilke oplysninger der skal angives i den nævnte formelle erklæring. Den tidligere artikel 10, stk. 2, i direktiv 93/109/EF fastsatte bl.a. et krav om, at unionsborgeren ved sin anmeldelse som kandidat i en anden medlemsstat end hjemlandet skulle fremlægge en attest fra vedkommende myndighed i hjemlandet. Af attesten skulle det fremgå, at den pågældende ikke havde fortabt retten til at opstille i hjemlandet, eller at myndighederne ikke havde kendskab til en sådan fortabelse.

4.2.2. Forslag om, hvilke oplysninger der skal indeholdes i den erklæring, som skal afgives af herboende kandidater, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union

Med lovforslagets § 1, nr. 3, indføres yderligere krav til indholdet af den erklæring, der er omtalt i lovens § 19 a, stk. 1, og som skal indleveres til økonomi- og indenrigsministeren i forbindelse med indlevering af en kandidatliste, hvis der på den pågældende liste er opført en eller flere kandidater, der har fast bopæl i Danmark og er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union uden tillige at have dansk indfødsret.

Med henblik på at lette en hurtig identifikation i hjemlandet af vedkommende kandidat skal der ifølge forslaget fremover tillige gives oplysning om kandidatens fødselsdato, fødested og seneste bopælsadresse i hjemlandet. Endvidere skal formularen indeholde en erklæring om, at den pågældende kandidat ikke har fortabt sin valgbarhed til Europa-Parlamentet, som kandidaten bekræfter ved sin underskrift, jf. nærmere direktivets krav herom.

De nye krav er en udmøntning af artikel 1, nr. 2, litra a) og b) i direktiv 2013/1/EU, hvorefter en EU-valgbar kandidat ved sin anmeldelse fremover skal fremlægge en formel erklæring med angivelse af nationalitet, fødselsdato og fødested, seneste adresse i hjemlandet og adresse i valgområdet i bopælslandet. Endvidere skal der tilføjes en erklæring om, at vedkommende ikke har fortabt retten til at opstille i hjemlandet gennem en individuel retslig eller administrativ afgørelse, forudsat at sidstnævnte kan gøres til genstand for retslig prøvelse.

Økonomi- og Indenrigsministeriet vil forud for det kommende Europa-Parlamentsvalg i 2014 udforme en ny formular i overensstemmelse med ovenstående retningslinjer til brug for herboende kandidater til Europa-Parlamentsvalget, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union uden tillige at have dansk indfødsret.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3-6, med tilhørende bemærkninger.

4.3. Indhentelse af oplysninger om valgbarhed vedrørende en herboende kandidat, der er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union

Lovforslaget indeholder for det tredje et forslag om ændring af proceduren for indhentelse af oplysninger om valgbarhed vedrørende statsborgere fra en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, der har fast bopæl i Danmark, og som ønsker at stille op til Europa-Parlamentet i Danmark. Kravet til kandidaterne om indhentelse af valgbarhedserklæring afskaffes, og i stedet indføres en forpligtelse for økonomi- og indenrigsministeren til at indhente oplysninger om pågældende kandidaters valgbarhed hos vedkommende myndighed i de pågældende kandidaters hjemlande.

4.3.1. Gældende regler for indhentelse af oplysninger om valgbarhed

Ifølge de gældende regler i Europa-Parlamentsvalglovens § 19 a, stk. 2, skal der samtidig med kandidatlisten indleveres en attest (valgbarhedsattest) fra vedkommende myndighed i hjemlandet for kandidater, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union uden tillige at have dansk indfødsret, og som ønsker at stille op til Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Af valgbarhedsattesten skal fremgå, at vedkommende kandidat ikke har fortabt sin valgbarhed til Europa-Parlamentsvalget i hjemlandet, eller at myndigheden ikke har kendskab til en sådan fortabelse. Det er forudsat efter de gældende regler, at det er kandidaten selv, der skal indhente den pågældende valgbarhedsattest hos vedkommende myndighed i kandidatens hjemland.

I henhold til lovens § 23, stk. 1, skal økonomi- og indenrigsministeren undersøge, om de rettidigt indleverede kandidatlister opfylder de betingelser, der er anført i lovens §§ 19 og 19 a, herunder om der er indleveret den i lovens § 19 a, stk. 2, omtalte valgbarhedsattest. Økonomi- og indenrigsministeren undersøger endvidere, om kandidaterne kan godkendes, eller om nogen af kandidaterne skal slettes af kandidatlisterne, jf. lovens § 23 a. I henhold til lovens § 23, stk. 3, kan manglende indlevering af valgbarhedsattest, jf. lovens § 19 a, stk. 2, dog hverken medføre en kandidatlistes ugyldighed, eller at den pågældende kandidat skal slettes af kandidatlisten, sml. med lovens § 6, stk. 4, hvorefter en person altid kan opstilles til valg uanset indsigelser om manglende valgbarhed efter lovens § 6, stk. 2 eller 3.

Såfremt der på en kandidatliste er opført en kandidat, der er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union uden tillige at have dansk indfødsret, skal økonomi- og indenrigsministeren ifølge lovens § 23, stk. 5, 1. pkt., underrette den pågældende om, hvorvidt vedkommendes opstilling som kandidat er godkendt. Økonomi- og indenrigsministeren skal endvidere give meddelelse til kandidatens hjemland, såfremt kandidatens opstilling til valget i Danmark er godkendt, jf. lovens § 23, stk. 5, 2. pkt. Evt. spørgsmål om kandidatens valgbarhed afgøres først efter valget i forbindelse med Folketingets prøvelse af valget, jf. lovens § 37, stk. 3. Ingen af de nævnte regler ændres med lovforslaget.

4.3.2. Forslag om indhentelse af oplysninger om en kandidats valgbarhed i vedkommendes hjemland

Ifølge lovforslagets § 1, nr. 9, skal økonomi- og indenrigsministeren fremover fremsende den erklæring, som i henhold til reglerne i lovens § 19 a, stk. 1, afgives af en herboende kandidat, der er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union uden tillige at have dansk indfødsret, til vedkommende myndighed i hjemlandet. Fremsendelsen af oplysningerne sker med henblik på at indhente oplysninger om den pågældende kandidats valgbarhed.

Forslaget indebærer således, at økonomi- og indenrigsministeren fremover skal indhente oplysninger om den pågældende kandidats valgbarhed direkte ved vedkommende myndighed i kandidatens hjemland. Det bevirker en ændring i forhold til de hidtil gældende regler, hvor kandidaten selv har skullet indhente sådanne oplysninger i hjemlandet ved at anmode vedkommende myndighed i hjemlandet om en valgbarhedsattest, der skulle indleveres til økonomi- og indenrigsministeren samtidig med kandidatanmeldelsen.

Den nye procedure er en udmøntning af artikel 1, stk. 1, litra b) og c), i direktiv 2013/1/EU. I henhold til artikel 1, stk. 1, litra b), skal bopælslandet forsikre sig om, at en unionsborger, der har tilkendegivet ønske om at udøve sin ret til at lade sig opstille i landet, ikke har fortabt denne ret i hjemlandet ved en individuel retslig afgørelse eller en administrativ afgørelse, der kan gøres til genstand for retslig prøvelse. Med henblik på at gennemføre denne bestemmelse skal bopælslandet i henhold til artikel 1, stk. 1, litra c), fremsende den erklæring fra kandidaten, der er omhandlet i direktivets artikel 10, stk. 1, til hjemlandet. Hjemlandet skal i samme øjemed fremsende de fornødne og foreliggende oplysninger på behørig vis inden for fem arbejdsdage efter modtagelsen af meddelelsen fra bopælslandet eller, hvis det er muligt, inden for en kortere tidsfrist, hvis bopælslandet har anmodet herom.

Modtager økonomi- og indenrigsministeren oplysninger fra vedkommende myndighed i hjemlandet, der afkræfter en erklæring om valgbarhed afgivet af en kandidat, som er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, og som er opført på en kandidatliste til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, kan sådanne oplysninger dog hverken medføre en kandidatlistes ugyldighed, eller at den pågældende kandidat skal slettes af kandidatlisten, jf. lovens § 6, stk. 4. Den pågældende kandidats valgbarhed må afgøres efterfølgende af Folketinget, såfremt kandidaten opnår valg, jf. lovens § 37, stk. 3, hvorefter Folketinget træffer endelig afgørelse herom, hvis der rejses tvivl om et medlems valgbarhed.

I det omfang den nævnte procedure måtte indebære behandlinger og/eller udveksling af personoplysninger, der er omfattet af reglerne i persondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer) og sikkerhedsbekendtgørelsen (Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001, om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning), vil ministeriet drage omsorg for, at de nævnte regler iagttages på behørig vis.

Kravet om fremlæggelse af valgbarhedsattest er som følge af den nye procedure for indhentelse af oplysninger om valgbarhed ophævet ved artikel 1, stk. 2, litra c), i direktiv 2013/1/EU. I overensstemmelse hermed foreslås kravet i Europa-Parlamentsvalgloven om fremlæggelse af valgbarhedsattest ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7-9, med tilhørende bemærkninger.

4.4. Oversendelse til Folketinget af oplysninger om valgbarhed for herboende kandidater, der er statsborgere i de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union

Det foreslås for det fjerde at tilpasse bestemmelserne vedrørende de oplysninger, som økonomi- og indenrigsministeren sender til Folketinget efter valgets opgørelse, nærmere bestemt vedrørende valgbarheden af herboende kandidater, der er statsborgere i de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, uden tillige at have dansk indfødsret. Forslaget indebærer alene en formmæssig tilpasning af de oplysninger, der fremover vil tilgå Folketinget fra økonomi- og indenrigsministeren som følge af, at valgbarhedsattesten afskaffes og erstattes med de oplysninger, der måtte tilgå økonomi- og indenrigsministeren om en kandidats valgbarhed fra vedkommende myndighed i hjemlandet.

4.4.1. Gældende regler for oversendelse til Folketinget af oplysninger om valgbarheden for herboende kandidater, der er statsborgere i de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union

Europa-Parlamentsvalglovens § 36 fastlægger, hvilket materiale økonomi- og indenrigsministeren skal sende til Folketinget efter valgets opgørelse med henblik på Folketingets prøvelse af valget, jf. lovens § 37. Ifølge lovens § 36, stk. 2, 1. pkt., skal økonomi- og indenrigsministeren i det tilfælde, hvor der til valget har været opstillet en kandidat, der er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union uden tillige at have dansk indfødsret, sende Folketinget den formelle erklæring og den valgbarhedsattest vedrørende kandidaten, der er nævnt i lovens § 19 a. Hvis valgbarhedsattest ikke er indleveret, skal økonomi- og indenrigsministeren meddele dette til Folketinget, jf. lovens § 36, stk. 2, 2. pkt.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovens § 6, stk. 3, hvorefter den, der har valgret efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3, men som ved en civil- eller strafferetlig afgørelse har fortabt sin valgbarhed til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger, ikke er valgbar, samt lovens § 37, stk. 3, hvorefter Folketinget træffer endelig afgørelse i tilfælde, hvor der rejses tvivl om gyldigheden af et medlems valgbarhed.

4.4.2. Forslag til tilpasning af de oplysninger, der skal sendes til Folketinget om valgbarheden for herboende kandidater, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union

En gennemførelse af direktiv 93/109/EF som ændret ved direktiv 2013/1/EU forudsætter, at medlemsstaterne fastsætter de nødvendige regler for at efterkomme direktivernes bestemmelser, herunder bestemmelsen om, at en unionsborger, der har mistet valgbarheden i hjemlandet, tillige skal miste valgbarheden i bopælslandet, jf. artikel 17, i direktiv 93/109/EF, og artikel 2, stk. 1, i direktiv 2013/1/EU.

Hjemlandets afgørelse om tab af valgbarhed skal så vidt muligt have den virkning, at den pågældende udelukkes fra at opstille som kandidat til valget og ikke blot fra efterfølgende at få sit valg godkendt. Hvis det er uforeneligt med nationale regler at gennemføre en forudgående prøvelse af kandidaters valgbarhed (på grund af straf m.v.), er det imidlertid i overensstemmelse med direktivet at gennemføre en ordning med efterfølgende prøvelse, som det er tilfældet efter dansk ret, hvor enhver kan stille op til valg uanset indsigelser om manglende valgbarhed, og hvor indsigelser mod en valgt kandidats valgbarhed først prøves af Folketinget efter valget.

Til brug for Folketingets prøvelse af valgbarheden for kandidater, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union uden tillige at have dansk indfødsret, skal økonomi- og indenrigsministeren ifølge lovforslagets § 1, nr. 10, fremover videregive evt. oplysninger modtaget fra vedkommende myndighed i kandidatens hjemland om kandidatens valgbarhed. Oplysningerne træder i stedet for den nu afskaffede valgbarhedsattest. I tilfælde, hvor vedkommende myndighed i kandidatens hjemland ikke har fremsendt sådanne oplysninger om kandidatens valgbarhed, giver økonomi- og indenrigsministeren Folketinget meddelelse herom, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Forslaget indebærer en tilpasning af de gældende regler, der skal afspejle, at kravet om fremlæggelse af valgbarhedsattest som nævnt er afskaffet ved direktiv 2013/1/EU. Oplysningerne om den pågældende kandidats valgbarhed vil derfor foreligge i en anden form, men der tilsigtes ikke nogen ændring i karakteren af de oplysninger, der skal tilsendes Folketinget.

I det omfang den nævnte procedure måtte indebære behandlinger og/eller udveksling af personoplysninger, der er omfattet af reglerne i persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen, vil ministeriet drage omsorg for, at de nævnte regler iagttages på behørig vis.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 10 og 11, med tilhørende bemærkninger.

4.5. Afgivelse af oplysninger om valgbarhed til bopælslandet vedrørende personer med dansk indfødsret, der stiller op som kandidat til Europa-Parlamentsvalg i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union

Lovforslaget indeholder for det femte forslag til en tilpasning af de bestemmelser i loven, der forpligter økonomi- og indenrigsministeren til at afgive oplysninger til de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union om valgbarheden for personer med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union, der stiller op som kandidat til Europa-Parlamentsvalg i bopælslandet, herunder med en fastlæggelse af, hvilke oplysninger, der i givet fald skal meddeles vedkommende myndighed i kandidatens bopælsland.

4.5.1. Gældende regler for afgivelse af oplysninger om valgbarhed vedrørende personer med dansk indfødsret, der stiller op som kandidat til Europa-Parlamentsvalg i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union

Bestemmelsen i Europa-Parlamentsvalglovens § 47 a fastlægger reglerne for økonomi- og indenrigsministerens afgivelse af oplysninger om valgret og valgbarhed for personer med dansk indfødsret, såfremt disse er bosat i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union og ønsker at stemme og/eller stille op til Europa-Parlamentsvalget i bopælslandet.

I henhold til lovens § 47 a, stk. 2, skal en person med dansk indfødsret, der ønsker at opstille som kandidat til valget i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, indgive en anmodning om udstedelse af en valgbarhedsattest til økonomi- og indenrigsministeren. Ifølge lovens § 47 a, stk. 3, kan der ikke udstedes en valgbarhedsattest for en person med dansk indfødsret, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6. Det skyldes, at den pågældende i givet fald ikke er valgbar til Europa-Parlamentet i Danmark, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 6, stk. 1, jf. § 3, stk. 1. Efter bestemmelsen i lovens § 47 a, stk. 4, 1. pkt., kan der for en person med dansk indfødsret, der ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, udstedes valgbarhedsattest med det indhold, at økonomi- og indenrigsministeren ikke har kendskab til, at den pågældende har fortabt sin valgbarhed til Europa-Parlamentet i Danmark. Hvis Folketinget tidligere har truffet afgørelse om, at den pågældende ikke er valgbar til Europa-Parlamentet, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 6, stk. 2, skal oplysning herom dog påføres valgbarhedsattesten, jf. lovens § 47 a, stk. 4, 2. pkt.

Bestemmelsen er en udmøntning af de hidtil gældende regler i artikel 10, stk. 2, i direktiv 93/109/EF, hvorefter den EF-valgbare ved sin anmeldelse som kandidat tillige skal fremlægge en attest fra de vedkommende myndigheder i hjemlandet, hvoraf det fremgår, at den pågældende ikke har fortabt retten til at opstille i dette land, eller at myndighederne ikke har kendskab til en sådan fortabelse.

4.5.2. Forslag om afgivelse af oplysninger om valgbarhed til bopælslandet vedrørende personer med dansk indfødsret, der stiller op som kandidat til Europa-Parlamentsvalg i en anden medlemsstat

Som nævnt ovenfor fastsætter artikel 6, stk. 3, i direktiv 93/109/EF indført ved artikel 1, stk. 1, litra c) i direktiv 2013/1/EU en pligt for de øvrige medlemsstater til på anmodning fra de danske valgmyndigheder at give oplysning om valgbarheden af en herboende statsborger fra de respektive hjemlande, der stiller op til valget i Danmark. Tilsvarende indeholder direktivet en forpligtelse for økonomi- og indenrigsministeren til at give vedkommende myndighed i bopælslandet oplysning om valgbarheden af en dansk statsborger, der har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, i forbindelse med den pågældendes opstilling til Europa-Parlamentsvalget i bopælslandet.

Ifølge lovforslagets § 1, nr. 13, giver økonomi- og indenrigsministeren efter anmodning fra vedkommende myndighed i bopælslandet oplysning om den pågældendes valgbarhed til Europa-Parlamentet i Danmark i tilfælde, hvor en person med dansk indfødsret med fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union i forbindelse med opstilling til Europa-Parlamentsvalget i bopælslandet har afgivet en erklæring om, at vedkommende ikke har fortabt retten til at opstille til Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Oplysning gives til vedkommende myndighed i bopælslandet inden for fem arbejdsdage efter modtagelse af anmodningen, eller, hvis det er muligt, inden for en kortere tidsfrist, såfremt vedkommende myndighed i bopælslandet har anmodet herom.

Lovforslaget fastlægger endelig, hvilke oplysninger der kan videregives til bopælslandets myndigheder vedrørende personer med dansk indfødsret med bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, der stiller op til Europa-Parlamentsvalg i deres bopælsland. Er den pågældende person med dansk indfødsret under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, meddeler økonomi- og indenrigsministeren vedkommende myndighed i bopælslandet, at den pågældende ikke er valgbar til Europa-Parlamentet i Danmark. Er den pågældende person med dansk indfødsret ikke under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, meddeler økonomi- og indenrigsministeren vedkommende myndighed i bopælslandet, at økonomi- og indenrigsministeren ikke har kendskab til, at den pågældende har fortabt sin valgbarhed til Europa-Parlamentet i Danmark. Har Folketinget tidligere truffet afgørelse om, at den pågældende ikke er valgbar til Europa-Parlamentet, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 6, stk. 2, giver økonomi- og indenrigsministeren meddelelse herom til vedkommende myndighed i bopælslandet.

Forslaget er en videreførelse af de gældende bestemmelser i lovens § 47 a, stk. 3 og 4, tilpasset de nye regler i direktivet, hvorefter det ikke længere er kandidaten selv, men bopælslandet, der indhenter oplysninger hos hjemlandets myndigheder om den pågældende kandidats valgbarhed, og hvorved valgbarhedsattesten afskaffes. Der er således ikke lagt op til nogen realitetsændring for så vidt angår karakteren af de oplysninger, der skal udveksles med hjemlandets myndigheder.

Forslagene skal udmønte artikel 6, stk. 1, litra c), i direktiv 2013/1/EU, hvorefter bopælslandet skal fremsende den i artikel 10, stk. 1, omhandlede erklæring til hjemlandet sammen med de fornødne og foreliggende oplysninger fra hjemlandet angående den pågældende kandidats valgbarhed. Oplysningerne skal ifølge direktivet meddeles vedkommende myndighed i hjemlandet inden for fem arbejdsdage efter modtagelsen af meddelelsen eller, hvis det er muligt, inden for en kortere tidsfrist, hvis bopælslandet har anmodet herom. Tidsfristen er udtryk for en afvejning i Rådet, der på den ene side forsøger at tage højde for medlemsstaternes forskellige behov for hurtigt at modtage de pågældende oplysninger afhængigt af de pågældende medlemslandes nationale frister for kandidatanmeldelse m.v., og på den anden side er udtryk for et ønske om at indrømme hjemlandets myndigheder tilstrækkelig tid til at fremskaffe de pågældende oplysninger.

I det omfang den nævnte procedure måtte indebære behandlinger og/eller udveksling af personoplysninger, der er omfattet af reglerne i persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen, vil ministeriet drage omsorg for, at de nævnte regler iagttages på behørig vis.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 13, med tilhørende bemærkninger.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser af betydning for det offentlige. I praksis er antallet af kandidater fra de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, der stiller op til Europa-Parlamentsvalg i Danmark, yderst begrænset. Den administrative byrde for Økonomi- og Indenrigsministeriet, som modtager og behandler kandidatlisterne og i givet fald vil skulle indhente valgbarhedserklæringer for kandidater fra de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, der ønsker at stille op til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, vurderes derfor at blive meget begrænset.

Ministeriet er endvidere i forvejen forpligtet til at attestere valgbarhedserklæringer for personer med dansk indfødsret med bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, der ønsker at stille op til valget i deres bopælsland. Det forhold, at de danske myndigheder fremover vil modtage sådanne anmodninger om at fremsende oplysninger om den pågældende kandidats valgbarhed fra bopælslandets myndigheder frem for som hidtil af kandidaterne selv, vurderes ikke at ville indebære nogen yderligere økonomisk eller administrativ byrde.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vil indebære en lettelse af de administrative byrder forbundet med kandidatanmeldelsen til Europa-Parlamentsvalg for kandidater fra de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, idet kandidaterne ikke længere selv skal indhente en erklæring hos hjemlandets myndighed om deres valgbarhed.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Forslaget bringer dansk lovgivning i overensstemmelse med direktiv 2013/1/EU af 20. december 2012 om ændring af direktiv 93/109/EF for så vidt angår nærmere regler for valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere. Ifølge direktivets artikel 2 skal medlemsstaterne sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet senest den 28. januar 2014. Kommissionen skal straks underrettes, når forslaget er gennemført i dansk ret.

10. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Ældreråd, Danske Regioner, Dansk Ungdoms Fællesråd, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Forbrugerrådet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landsforeningen Ældresagen, Landsorganisationen i Danmark, Netværket af Ungdomsråd samt Ældremobiliseringen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det anføres, at Europa-Parlamentsvalgloven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 93/109/EF af 6. december 1993 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, EF-Tidende 1993, nr. L 329, s. 34, samt Rådets direktiv 2013/1/EU af 20. december 2012 om ændring af direktiv 93/109/EF for så vidt angår nærmere regler for valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, EU-Tidende 2013, nr. L 26, side 27.

Til nr. 2

Det foreslås, at formuleringen af bestemmelsen i § 6, stk. 3, ændres i overensstemmelse med direktivets ordlyd, så en person, der har valgret efter bestemmelsen i lovens § 3, stk. 1, nr. 3, men som i sit hjemland har fortabt sin valgbarhed ved en individuel retslig afgørelse eller en administrativ afgørelse, der kan gøres til genstand for retslig prøvelse, ikke er valgbar til Europa-Parlamentsvalg i Danmark, jf. herved artikel 1, stk. 1, litra a), i direktiv 2013/1/EU. Der tilsigtes ikke nogen ændring af gældende ret, idet vedkommende stadig vil kunne opstille til Europa-Parlamentsvalg uanset evt. indsigelser om manglende valgbarhed, jf. lovens § 6, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det foreslås, at den formular med den formelle erklæring, som er udarbejdet af økonomi- og indenrigsministeren, og som skal indleveres samtidig med kandidatlisten for kandidater, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union uden tillige at have dansk indfødsret, ud over de nuværende oplysninger om statsborgerskab og bopæl i Danmark endvidere fremover skal indeholde oplysninger om kandidatens fødselsdato, fødested og seneste adresse i hjemlandet, jf. herved artikel 1, stk. 2, litra a), i direktiv 2013/1/EU.

Kandidaten er på den formelle erklæring alene forpligtet til at give oplysning om sin fødselsdato. Det er dog ikke til hinder for, at kandidaten er berettiget til i denne erklæring også at give oplysning om sit cpr.nr. Kandidatlisten, der skal indgives på en særlig formular ved siden af den formelle erklæring, skal indeholde oplysning om kandidatens cpr.nr., jf. lovens § 19, stk. 3.

Den nye formular udarbejdes af økonomi- og indenrigsministeren og vil være til rådighed på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside valg.oim.dk i god tid, inden fristen for anmeldelse af kandidatlister til Europa-Parlamentsvalget udløber. Ministeriet vil endvidere i god tid, inden fristen for anmeldelse af kandidatlister til Europa-Parlamentsvalget udløber, sende formularen til de partier, der er opstillingsberettigede til Europa-Parlamentsvalg i henhold til lovens §§ 10 og 11.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 6, hvorved indsættes et nyt nr. 4 i lovens § 19 a, stk. 1.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 6, hvorved indsættes et nyt nr. 4 i lovens § 19 a, stk. 1.

Til nr. 6

Det foreslås, at der tilføjes en ny tilkendegivelse til den formular med den formelle erklæring, som er udarbejdet af økonomi- og indenrigsministeren og skal indleveres samtidig med kandidatlisten for kandidater, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union uden tillige at have dansk indfødsret. Ved den nye tilkendegivelse angiver kandidaten, at vedkommende ikke har fortabt retten til at opstille i hjemlandet gennem en individuel retslig afgørelse eller en administrativ afgørelse, der kan gøres til genstand for retslig prøvelse.

Formuleringen tager udgangspunkt i den tilsvarende formulering i artikel 1, stk. 1, litra b) i direktiv 93/109/EF. Efter denne bestemmelse i direktivet skal artikel 6, stk. 2, affattes, så den fremover angiver, at bopælslandet skal forsikre sig om, at en unionsborger, der har tilkendegivet ønske om at udøve sin ret til at lade sig opstille i landet, ikke har fortabt denne ret i hjemlandet ved en individuel retslig eller administrativ afgørelse, forudsat at sidstnævnte kan gøres til genstand for retslig prøvelse. Angivelsen af, at fortabelse af valgbarheden i hjemlandet kun kan ske ved en individuel retslig eller administrativ afgørelse, forudsat at sidstnævnte kan gøres til genstand for retslig prøvelse, er et sprogligt udtryk for de forskellige former for afgørelser, hvorved en kandidat kan få frataget sin valgbarhed efter national ret i de respektive medlemsstater i Den Europæiske Union. Formuleringen indebærer ingen realitetsændring i forhold til fratagelse af valgbarheden efter dansk ret.

Kandidatens erklæring om egen valgbarhed vil blive indføjet i den formular, som udarbejdes af økonomi- og indenrigsministeren, jf. ovenfor under bemærkningerne til § 1, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det foreslås, at bestemmelsen i lovens § 19 a, stk. 2, ophæves. Efter den pågældende bestemmelse skal der samtidig med kandidatlisten for den pågældende kandidat, der er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union uden tillige at have dansk indfødsret, endvidere indleveres en attest (valgbarhedsattest) fra vedkommende myndighed i hjemlandet. Af denne attest skal det fremgå, at vedkommende kandidat ikke har fortabt sin valgbarhed til Europa-Parlamentet i hjemlandet, eller at myndigheden ikke har kendskab til en sådan fortabelse.

Den foreslåede ophævelse af bestemmelsen er en konsekvens af den afskaffelse af valgbarhedsattesten, som er gennemført ved vedtagelse af direktiv 2013/1/EU.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.3. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 9, hvorved stk. 4 og 5 bliver stk. 5 og 6, og henvisningen til den hidtidige stk. 3 følgelig skal ændres til en henvisning til stk. 4.

Til nr. 9

Det foreslås, at økonomi- og indenrigsministeren med henblik på at indhente oplysninger om den pågældende kandidats valgbarhed skal fremsende den i lovens § 19 a, stk. 1, omhandlede erklæring til vedkommende myndighed i hjemlandet for så vidt angår herboende kandidater, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union uden tillige at have dansk indfødsret, jf. herved artikel 1, stk. 1, litra c), i direktiv 2013/1/EU.

Det foreslås endvidere, at modtagelse af oplysninger fra vedkommende myndighed i hjemlandet, der afkræfter en erklæring om valgbarhed afgivet af en kandidat, som er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union uden tillige at have dansk indfødsret, ikke kan medføre, at en kandidatliste, hvorpå den pågældende kandidat er opført, er ugyldig, eller at den pågældende kandidat skal slettes af kandidatlisten. Hensigten med bestemmelsen er at tage højde for lovens § 6, stk. 4, hvorefter en person altid kan opstilles til valg uanset indsigelser om manglende valgbarhed, samt for lovens § 37, stk. 3, hvorefter det er Folketinget, der efter valget træffer endelig afgørelse, hvis der rejses tvivl et medlems valgbarhed.

Forslaget indebærer alene ændringer for så vidt angår formen for de oplysninger, der modtages af de danske valgmyndigheder vedrørende valgbarheden for en herboende kandidat, der er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union uden tillige at have dansk indfødsret, samt en fastholdelse af den manglende retsvirkning for den pågældende kandidats opstilling, hvis de danske valgmyndigheder måtte modtage oplysninger fra vedkommende myndighed i hjemlandet om, at den pågældende ikke er valgbar til Europa-Parlamentet i hjemlandet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.3. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det foreslås, at bestemmelsen i lovens § 36, stk. 2, 1. pkt., ændres, således at økonomi- og indenrigsministeren fremover skal sende Folketinget eventuelle oplysninger modtaget fra vedkommende myndighed i kandidatens hjemland om kandidatens valgbarhed i stedet for som hidtil den valgbarhedsattest vedrørende kandidaten, der er nævnt i lovens § 19 a, stk. 2, men som foreslås afskaffet ved forslagets § 1, nr. 7. Oplysningerne om den pågældende kandidats valgbarhed vil således foreligge i en anden form end efter de nugældende regler, men der tilsigtes ikke nogen ændring i karakteren af de oplysninger, der vil tilgå Folketinget.

Forslaget har til hensigt at tilpasse bestemmelsen til de oplysninger, som økonomi- og indenrigsministeren fremover vil modtage fra kandidaternes hjemlande om de pågældende kandidaters valgbarhed som konsekvens af den afskaffelse af valgbarhedsattesten, som er gennemført ved vedtagelse af direktiv 2013/1/EU, jf. direktivets artikel 1, stk. 1, litra c), samt stk. 2, litra c).

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.4. i de almindelige bemærkninger.

Til nr.11

Det foreslås, at bestemmelsen i lovens § 36, stk. 2, 2. pkt., ændres som konsekvens af forslagets § 1, nr. 7, hvorefter økonomi- og indenrigsministeren fremover ikke længere vil modtage en valgbarhedsattest for herboende kandidater, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union og stiller op til Europa-Parlamentsvalget i Danmark. I stedet vil økonomi- og indenrigsministeren skulle anmode den pågældende kandidats hjemland om oplysninger, der af- eller bekræfter kandidatens erklæring om valgbarhed afgivet på den formular, som er nævnt i lovens § 19 a, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. 9. Følgelig foreslås det, at økonomi- og indenrigsministeren i tilfælde, hvor ministeren på trods af en anmodning herom til vedkommende myndighed i kandidatens hjemland ikke har fået fremsendt nogen oplysninger om kandidatens valgbarhed, giver Folketinget meddelelse herom.

Forslaget medfører ikke nogen realitetsændring i forhold til karakteren af de oplysninger om den pågældende kandidats valgbarhed, som Folketinget vil modtage fra økonomi- og indenrigsministeren, idet Folketinget både efter den gældende bestemmelse i § 36, stk. 2, 2. pkt., og den foreslåede ændring vil få oplyst, at økonomi- og indenrigsministeren ikke har modtaget nogen oplysninger om, at kandidaten ikke skulle være valgbar.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 9, ovenfor, samt til afsnit 4.3. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Der er alene tale om en redaktionel ændring, der ændrer lovteksten til den autoriserede sprogbrug (dansk indfødsret), som benyttes i grundloven og lov om dansk indfødsret (lovbekendtgørelse nr. 113 af 20. februar 2003).

Til nr. 13

Det foreslås i forslaget til lovens § 47, stk. 2, at økonomi- og indenrigsministeren i tilfælde, hvor en person med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, i forbindelse med opstilling til Europa-Parlamentsvalget i bopælslandet har afgivet en erklæring om, at vedkommende ikke har fortabt retten til at opstille til Europa-Parlamentsvalg i Danmark, efter anmodning fra vedkommende myndighed i bopælslandet giver oplysning om den pågældendes valgbarhed til Europa-Parlamentet i Danmark. Det foreslås endvidere, at oplysning herom gives til vedkommende myndighed i bopælslandet inden for fem arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen, eller hvis det er muligt, inden for en kortere tidsfrist, såfremt vedkommende myndighed i bopælslandet har anmodet herom. Fristerne er fastsat i henhold til de tilsvarende frister i direktiv 2013/1/EU, artikel 1, stk. 1, litra c), der indføjer de nævnte frister i artikel 6, stk. 3, i direktiv 93/109/EF.

For så vidt angår hvilke oplysninger økonomi- og indenrigsministeren skal meddele vedkommende myndighed i bopælslandet om valgbarheden for en person med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union og ønsker at opstille til Europa-Parlamentsvalget i bopælslandet, foreslås det i forslaget til lovens § 47 a, stk. 3 og 4, at lade meddelelsen afhænge af, om den pågældende er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6. For så vidt angår personer med dansk indfødsret, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, foreslås det fastsat i loven, at økonomi- og indenrigsministeren i sådanne tilfælde meddeler vedkommende myndighed i bopælslandet, at den pågældende ikke er valgbar til Europa-Parlamentet i Danmark, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 6, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, nr. 2. For så vidt angår en person med dansk indfødsret, der ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, foreslås det fastsat i Europa-Parlamentsvalgloven, at økonomi- og indenrigsministeren meddeler vedkommende myndighed i bopælslandet, at økonomi- og indenrigsministeren ikke har kendskab til, at den pågældende har fortabt sin valgbarhed til Europa-Parlamentet i Danmark. Har Folketinget tidligere truffet afgørelse om, at den pågældende ikke er valgbar til Europa-Parlamentet, jf. lovens § 6, stk. 2, foreslås, at økonomi- og indenrigsministeren giver meddelelse herom til vedkommende myndighed i bopælslandet.

Forslaget har til hensigt at tilpasse bestemmelsen til de oplysninger, som økonomi- og indenrigsministeren fremover vil skulle afgive til vedkommende myndighed i bopælslandet for så vidt angår valgbarheden for en person med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union og ønsker at opstille til Europa-Parlamentsvalget i bopælslandet som konsekvens af den afskaffelse af valgbarhedsattesten, som er gennemført ved vedtagelse af direktiv 2013/1/EU, jf. herved direktivets artikel 1, stk. 1, litra c) samt stk. 2, litra c). Forslaget medfører således ikke nogen realitetsændring i forhold til karakteren af de oplysninger om valgbarheden for en person med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union og ønsker at opstille til Europa-Parlamentsvalget i bopælslandet, som økonomi- og indenrigsministeren fremover efter anmodning vil meddele vedkommende myndighed i kandidatens bopælsland. Forslaget indebærer som hidtil, at der ikke foretages nogen realitetsvurdering af valgbarheden fra Økonomi- og Indenrigsministeriets side, idet denne vurdering alene tilkommer Folketinget, jf. lovens § 37, stk. 3, når bortses fra tilfælde, hvor den pågældende ikke har valgret og dermed ikke er valgbar i henhold til lovens § 6, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.5. i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Bestemmelsen fastlægger lovens ikrafttrædelsestidspunkt til den 1. januar 2014.

Ikrafttrædelsestidspunktet er fastsat under hensyntagen til, at medlemsstaterne i henhold til artikel 2 i direktiv 2013/1/EU er forpligtet til at sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet senest den 28. januar 2014.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Bilag 2

Rådets direktiv 2013/1/EU af 20. december 2012 om ændring af direktiv 93/109/EF for så vidt angår nærmere regler for valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 22, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet1),

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Alle unionsborgeres valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, hvor de har bopæl, anerkendes i artikel 20, stk. 2, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde og artikel 39, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Rådets direktiv 93/109/EF af 6. december 1993 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere2), fastlægger reglerne for udøvelse af denne ret.

(2) Kommissionens rapport af 12. december 2006 og af 27. oktober 2010 om anvendelse af direktiv 93/109/EF ved valget i 2004 og ved valget i 2009 har vist, at der er behov for at ændre visse bestemmelser i direktiv 93/109/EF.

(3) Ifølge direktiv 93/109/EF er en unionsborger, der har fortabt sin valgbarhed i henhold til enten bopælslandets eller hjemlandets lovgivning, ikke valgbar i bopælslandet ved valg til Europa-Parlamentet. I den forbindelse kræver direktiv 93/109/EF, at unionsborgeren ved sin anmeldelse som kandidat i en anden medlemsstat end hjemlandet fremlægger en attest fra de vedkommende myndigheder i hjemlandet, hvoraf det fremgår, at den pågældende ikke har fortabt retten til at opstille i dette land, eller at myndighederne ikke har kendskab til en sådan fortabelse.

(4) De problemer, som disse unionsborgere oplever med at finde de vedkommende myndigheder, som skal udstede nævnte attest, og med at få udstedt attesten i tide, udgør en hindring for udøvelsen af valgbarheden og bidrager til, at kun få valgbare unionsborgere lader sig opstille til valg til Europa-Parlamentet i deres bopælsland.

(5) Kravet til disse borgere om at fremlægge en sådan attest bør derfor ophæves og erstattes af en erklæring om, at den pågældende person ikke har fortabt sin valgbarhed til Europa-Parlamentet, der skal indeholdes i den formelle erklæring, som det kræves, disse borgere fremlægger, som en del af deres anmeldelse.

(6) Det bør kræves, at bopælslandet giver hjemlandet meddelelse om sådanne erklæringer, for at undersøge hvorvidt unionsborgeren faktisk har fortabt sin valgbarhed til Europa-Parlamentet i hjemlandet. Ved modtagelse af denne meddelelse bør hjemlandet fremsende de relevante oplysninger til bopælslandet inden for en tidsfrist, der gør det muligt at foretage en effektiv vurdering af kandidatens opstillingsberettigelse.

(7) Fremsender hjemlandet ikke nævnte oplysninger rettidigt, bør dette ikke medføre fortabelse af valgbarhed i bopælslandet. Hvis de relevante oplysninger gives på et senere tidspunkt, bør bopælslandet gennem passende foranstaltninger og i henhold til procedurer fastlagt i dets nationale lovgivning sikre, at unionsborgere, som har fortabt retten til at opstille i deres hjemland, og som er blevet optaget på valglisterne eller allerede er blevet valgt, forhindres i at blive valgt eller i at udøve deres mandat.

(8) Eftersom proceduren for opstillingsberettigelse i en medlemsstat nødvendigvis omfatter yderligere administrative skridt for en statsborger fra en anden medlemsstat end proceduren for statsborgere fra nævnte medlemsstat, bør det være muligt for medlemsstaterne at fastsætte en særlig tidsfrist for anmeldelse som kandidat for unionsborgere, som ikke er statsborgere i medlemsstaten end den, der er fastsat for nationale statsborgere. Enhver forskel i tidsfristen bør begrænses til det, der er nødvendigt og rimeligt for at tage hensyn til hjemlandets meddelelse af oplysninger i god tid med henblik på at afvise en kandidat, inden der opstilles kandidater. Fastsættelse af en særlig tidsfrist bør ikke berøre tidsfristerne for andre medlemsstaters forpligtelse til at fremsende oplysninger i henhold til direktiv 93/109/EF.

(9) For at lette kommunikationen mellem de nationale myndigheder bør medlemsstaterne udpege et kontaktpunkt, der har ansvaret for at meddele oplysninger om sådanne kandidater.

(10) For at sikre en mere effektiv identifikation af kandidater, som både er optaget på valglisten i deres hjemland og på valglisten i bopælslandet, bør listen over oplysninger, som kræves af unionsborgere ved anmeldelse som kandidat i bopælslandet, indeholde deres fødselsdato og fødested og seneste bopælsadresse i deres hjemland.

(11) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

(12) Direktiv 93/109/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed -

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 93/109/EF foretages følgende ændringer:

1) I artikel 6 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1 affattes således:

  »1. En unionsborger, der har bopæl i en medlemsstat uden at være statsborger i landet, og som ved en individuel retslig eller administrativ afgørelse, forudsat at sidstnævnte kan gøres til genstand for retslig prøvelse, har fortabt sin valgbarhed i henhold til enten bopælslandets eller hjemlandets lovgivning, er ikke valgbar i bopælslandet ved valg til Europa-Parlamentet.«

b) Stk. 2 affattes således:

  »2. Bopælslandet forsikrer sig om, at en unionsborger, der har tilkendegivet ønske om at udøve sin ret til at lade sig opstille i landet, ikke har fortabt denne ret i hjemlandet ved en individuel retslig eller administrativ afgørelse, forudsat at sidstnævnte kan gøres til genstand for retslig prøvelse.«

c) Følgende stykker tilføjes:

  »3. Med henblik på gennemførelse af denne artikels stk. 2 fremsender bopælslandet den i artikel 10, stk. 1, omhandlede erklæring til hjemlandet. I samme øjemed fremsendes de fornødne og foreliggende oplysninger fra hjemlandet på behørig vis inden for fem arbejdsdage efter modtagelsen af meddelelsen eller, hvis det er muligt, inden for en kortere tidsfrist, hvis bopælslandet har anmodet herom. Disse oplysninger må kun omfatte angivelser, som er absolut nødvendige for gennemførelsen af denne artikel, og de må kun anvendes til dette formål.

  Hvis bopælslandet ikke modtager oplysningerne inden for tidsfristen, accepteres kandidaten alligevel som kandidat.

  4. Afkræfter oplysningerne erklæringens indhold, træffer bopælslandet, uanset om det modtager oplysningerne inden for tidsfristen eller senere, de nødvendige foranstaltninger i henhold til national lovgivning til at forhindre den pågældende i at lade sig opstille, eller hvis dette ikke er muligt, til at forhindre den pågældende i at blive valgt eller i at udøve sit mandat.

  5. Medlemsstaterne udpeger et kontaktpunkt til at modtage og videregive de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af stk. 3. De meddeler Kommissionen navn på og kontaktoplysninger for kontaktpunktet og alle ajourførte oplysninger eller ændringer vedrørende kontaktpunktet. Kommissionen fører en liste over kontaktpunkterne og stiller den til rådighed for medlemsstaterne.«.

2) I artikel 10 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1, litra a) affattes således:

»a) nationalitet, fødselsdato og fødested, seneste adresse i hjemlandet og adresse i valgområdet i bopælslandet«.

b) I stk. 1 tilføjes følgende litra:

»d) at vedkommende ikke har fortabt retten til at opstille i hjemlandet gennem en individuel retslig eller administrativ afgørelse, forudsat at sidstnævnte kan gøres til genstand for retslig prøvelse. "

c) Stk. 2 udgår.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 28. januar 2014. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 2012.

På Rådets vegne

E. Flourentzou

Formand

____________

Bilag 3

Rådets direktiv 93/109/EF af 6. december 1993 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 8 B, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet1), og

ud fra følgende betragtninger:

Traktaten om Den Europæiske Union udgør en ny fase i processen hen imod en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk; den har bl.a. til opgave på en sammenhængende og solidarisk måde at tilrettelægge forbindelserne mellem medlemsstaternes folk, og et af dens grundlæggende mål er at styrke beskyttelsen af medlemsstaternes statsborgeres rettigheder og interesser gennem indførelsen af et unionsborgerskab;

i afsnit II i traktaten om Den Europæiske Union, der indeholder bestemmelser om ændring af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab med henblik på oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, indføres der med henblik herpå et unionsborgerskab for alle medlemsstaternes statsborgere, som i kraft af dette unionsborgerskab tillægges en række rettigheder;

den valgret og valgbarhed i bopælslandet ved valg til Europa-Parlamentet, der fastsættes ved artikel 8 B, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, er en udmøntning af forbuddet mod forskelsbehandling mellem et lands statsborgere og statsborgere fra andre EF-lande samt en logisk følge af retten til at færdes og opholde sig frit på andre medlemsstaters område i henhold til EF-traktatens artikel 8 A;

EF-traktatens artikel 8 B, stk. 2, omhandler kun muligheden for at stemme og lade sig opstille ved valg til Europa-Parlamentet og foregriber på ingen måde, at der i henhold til i EF-traktatens artikel 138, stk. 3, skal fastsættes en ensartet valgmåde i alle medlemsstater; bestemmelsen har hovedsagelig til formål at ophæve det krav om indfødsret i landet, der for øjeblikket stilles i de fleste medlemsstater for at kunne udøve disse rettigheder;

anvendelsen af EF-traktatens artikel 8 B, stk. 2, forudsætter ikke en harmonisering af medlemsstaternes valgordninger, og under hensyn til proportionaliteitsprincippet i EF-traktatens artikel 3 B, stk. 3, bør Fællesskabets lovgivning på dette område ikke omfatte mere, end hvad der er nødvendigt for at virkeliggøre målet i EF-traktatens artikel 8 B, stk. 2;

EF-traktatens artikel 8 B, stk. 2, tilsigter, at alle unionsborgere ved valg til Europa-Parlamentet skal kunne udøve deres valgret og valgbarhed på samme vilkår i bopælslandet, uanset om de er statsborgere i det pågældende land eller ej; de krav, bl.a. med hensyn til varighed af bopæl i landet samt bevis herfor, der stilles til statsborgere fra andre EF-lande, må derfor være de samme som dem, der i givet fald stilles til landets egne statsborgere;

den valgret og valgbarhed til Europa-Parlamentet i bopælslandet, som fastsættes for EF-borgere i EF-traktatens artikel 8 B, stk. 2, træder dog ikke i stedet for deres valgret og valgbarhed i deres hjemland; det er vigtigt at respektere unionsborgernes frihed til at vælge, i hvilken medlemsstat de ønsker at deltage i EF-valg, idet der dog må drages omsorg for, at denne frihed ikke misbruges til at stemme eller lade sig opstille i flere lande samtidig;

enhver undtagelse fra de almindelige regler i nærværende direktiv bør ifølge EF-traktatens artikel 8 B, stk. 2, være begrundet i specifikke problemer i en medlemsstat, og enhver undtagelse bør i sagens natur kunne tages op til fornyet overvejelse;

sådanne specifikke problemer kan bl.a. opstå i en medlemsstat, hvor antallet af de bosiddende unionsborgere uden statsborgerskab i landet, der har nået valgalderen, klart overstiger gennemsnittet; udgør disse unionsborgere 20 % af den samlede vælgerskare, er det berettiget at træffe undtagelsesbestemmelser, der er baseret på varigheden af bopæl i landet;

formålet med unionsborgerskabet er at fremme unionsborgernes integrering i deres værtsland, og det stemmer i den sammenhæng overens med traktatens intentioner om at undgå enhver polarisering mellem nationale og ikke-nationale kandidatlister;

denne risiko for polarisering gør sig navnlig gældende i en medlemsstat, hvor antallet af bosiddende unionsborgere fra andre medlemsstater i den stemmeberettigede alder overstiger 20 % af det samlede antal derboende unionsborgere i den stemmeberettigede alder, og den pågældende medlemsstat bør derfor under overholdelse af EF-traktatens artikel 8 B kunne fastsætte særlige bestemmelser om kandidatlisters sammensætning;

i visse medlemsstater har derboende statsborgere fra andre medlemsstater valgret ved valg til det nationale parlament, og visse af dette direktivs bestemmelser kan derfor ikke anvendes der -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

1. I dette direktiv fastsættes bestemmelserne for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere.

2. Bestemmelserne i dette direktiv berører ikke de enkelte medlemsstaters bestemmelser om valgret og valgbarhed for de af deres statsborgere, der har bopæl uden for deres valgområde.

Artikel 2

I dette direktiv forstås ved:

1) »valg til Europa-Parlamentet«: almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet, jf. akten af 20. september 19762)

2) »valgområde«: det område i en medlemsstat, inden for hvilket folket i den pågældende medlemsstat vælger repræsentanter til Europa-Parlamentet i overensstemmelse med førnævnte akt samt med valgloven i vedkommende medlemsstat

3) »bopælsland«: den medlemsstat, hvor unionsborgeren har bopæl, men ikke er statsborger

4) »hjemland«: den medlemsstat, hvor unionsborgeren er statsborger

5) »EF-vælger«: enhver unionsborger med valgret til Europa-Parlamentet i bopælslandet i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv

6) »EF-valgbar«: enhver unionsborger, der er valgbar til Europa-Parlamentet i bopælslandet i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv

7) »valgliste«: den officielle liste over alle vælgere med valgret i en bestemt valgkreds eller andet lokalt afstemningsområde, som udarbejdes og ajourføres af den kompetente myndighed i henhold til bopælslandets valglovgivning, eller folkeregisteret, såfremt en vælgers valgret fremgår heraf

8) »skæringsdato«: den dato eller de datoer, hvor unionsborgere i henhold til lovgivningen i bopælslandet skal opfylde betingelserne for valgret og valgbarhed i landet

9) »formel erklæring«: erklæring afgivet under strafansvar af en vælger eller en valgbar, i overensstemmelse med national gældende lov.

Artikel 3

Enhver person, der på skæringsdatoen:

a) er unionsborger i henhold til traktatens artikel 8, stk. 1, andet afsnit, og som

b) uden at være statsborger i bopælslandet i øvrigt opfylder de betingelser for valgret og valgbarhed, der i henhold til dette lands lovgivning kræves opfyldt af landets egne statsborgere,

har valgret og er valgbar i bopælslandet ved valg til Europa-Parlamentet, medmindre vedkommende har fortabt sine rettigheder i henhold til artikel 6 eller 7.

Hvis bopælslandets statsborgere for at være valgbare skal have været statsborgere i et bestemt tidsrum, anses unionsborgere for at opfylde denne betingelse, når de i samme tidsrum har været statsborgere i en medlemsstat.

Artikel 4

1. EF-vælgere kan udøve deres valgret enten i bopælslandet eller i hjemlandet. Ingen må afgive stemme mere end én gang ved hvert valg.

2. Ingen må lade sig opstille i mere end én medlemsstat ved hvert valg.

Artikel 5

Hvis bopælslandets statsborgere for at have valgret og være valgbare skal have haft bopæl inden for landets valgområde i et bestemt tidsrum, anses EF-vælgere og EF-valgbare for at opfylde denne betingelse, når de har haft bopæl i et tilsvarende tidsrum i andre medlemsstater. Denne bestemmelse gælder med forbehold af særlige krav til varighed af bopæl i en bestemt valgkreds eller et lokalt afstemningsområde.

Artikel 6

1. En unionsborger, der har bopæl i en medlemsstat uden at være statsborger i landet, og som ved en civil- eller strafferetlig afgørelse har fortabt sin valgbarhed i henhold til enten bopælslandets eller hjemlandets lovgivning, er ikke valgbar i bopælslandet ved valg til Europa-Parlamentet.

2. En unionsborgers opstilling til valg til Europa-Parlamentet i bopælslandet erklæres uantagelig, såfremt vedkommende ikke kan fremlægge den attest, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2.

Artikel 7

1. Bopælslandet har ret til at forsikre sig om, at en unionsborger, der har tilkendegivet ønske om at udøve sin valgret i landet, ikke ved en civil- eller strafferetlig afgørelse har fortabt denne ret i hjemlandet.

2. Med henblik på gennemførelse af stk. 1 kan bopælslandet fremsende den i artikel 9, stk. 2, omhandlede erklæring til hjemlandet. I samme øjemed fremsendes de fornødne og normalt foreliggende oplysninger fra hjemlandet på behørig vis og inden for en rimelig frist; disse oplysninger må kun omfatte angivelser, som er absolut nødvendige for gennemførelsen af denne artikel, og de må ikke anvendes til andet formål. Afkræfter oplysningerne erklæringens indhold, træffer bopælslandet de nødvendige foranstaltninger til at forhindre den pågældende i at afgive sin stemme.

3. Desuden kan hjemlandet på behørigt vis og inden for en rimelig frist tilsende bopælslandet alle oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af denne artikel.

Artikel 8

1. EF-vælgere kan udøve deres valgret i bopælslandet, hvis de har tilkendegivet ønske herom.

2. Er der stemmepligt i bopælslandet, gælder denne pligt for de EF-vælgere, som har tilkendegivet ønske om at stemme dér.

KAPITEL II

UDØVELSE AF VALGRET OG VALGBARHED

Artikel 9

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til, at de EF-vælgere, der har tilkendegivet ønske herom, kan blive optaget på valglisten i tilstrækkelig god tid inden selve valget.

2. For at blive optaget på valglisten skal en EF-vælger føre samme beviser som en vælger med statsborgerskab i landet. Vedkommende skal endvidere fremlægge en formel erklæring med angivelse af:

a) nationalitet og adresse i valgområdet i bopælslandet

b) i hvilken valgkreds eller i hvilket afstemningsområde vedkommende eventuelt senest var optaget på valglisten i hjemlandet, og

c) at vedkommende kun vil udøve sin valgret i bopælslandet.

3. Endvidere kan bopælslandet kræve, at EF-vælgeren

a) i den i stk. 2 omhandlede erklæring angiver, at vedkommende ikke har fortabt valgretten i sit hjemland

b) fremlægger er gyldigt identitetsbevis

c) oplyser fra hvilken dato vedkommende har været bosiddende i den pågældende stat eller i en anden medlemsstat.

4. EF-vælgere, der er blevet optaget på valglisten, fortsætter med at være optaget på denne på samme vilkår som vælgere med statsborgerskab i landet, indtil de anmoder om at blive slettet eller automatisk bliver slettet, fordi de ikke længere opfylder de betingelser, der kræves opfyldt for udøvelse af valgretten.

Artikel 10

1. Ved sin anmeldelse som kandidat skal en EF-valgbar føre samme beviser som en kandidat med statsborgerskab i landet. Vedkommende skal desuden fremlægge en formel erklæring med angivelse af:

a) nationalitet og adresse i valgområdet i bopælslandet

b) at vedkommende ikke samtidig opstiller til valg til Europa-Parlamentet i en anden medlemsstat

c) i hvilken valgkreds eller i hvilket afstemningsområde vedkommende eventuelt senest var optaget på valglisten i hjemlandet.

2. Den EF-valgbare skal ved sin anmeldelse som kandidat tillige fremlægge en attest fra de vedkommende myndigheder i hjemlandet, hvoraf det fremgår, at den pågældende ikke har fortabt retten til at opstille i dette land, eller at myndighederne ikke har kendskab til en sådan fortabelse.

3. Endvidere kan bopælslandet kræve, at den EF-valgbare fremlægger et gyldigt identitetsbevis; det kan ligeledes kræve, at den pågældende oplyser, fra hvilken dato den pågældende har været statsborger i en medlemsstat.

Artikel 11

1. Bopælslandet underretter den pågældende om, hvorvidt anmodningen om optagelse på valglisten eller kandidatlisten er imødekommet.

2. Unionsborgere, som i bopælslandet har fået afslag på anmodning om optagelse på valglisten, eller hvis opstilling er blevet afvist, har samme klageadgang, som vælgere og valgbare med statsborgerskab i bopælslandet har i tilsvarende tilfælde i henhold til landets lovgivning.

Artikel 12

Bopælslandet skal i tilstrækkelig god tid på behørig vis underrette EF-vælgere og EF-valgbare om de betingelser og bestemmelser, der gælder for udøvelse af valgret og valgbarhed i det pågældende land.

Artikel 13

Medlemsstaterne udveksler de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af artikel 4. Med henblik herpå sender bopælslandet på grundlag af den i artikel 9 og 10 omhandlede formelle erklæring i passende tid inden selve valget oplysninger om statsborgere, som er optaget på valglisten, eller som har anmeldt deres kandidatur, til disses hjemland. Hjemlandet træffer i henhold til sin nationale lovgivning de nødvendige foranstaltninger til at hindre, at dets statsborgere afgiver stemme to gange eller opstiller to steder.

KAPITEL III

UNDTAGELSES- OG OVERGANGSBESTEMMELSER

Artikel 14

1. Udgør de unionsborgere i den stemmeberettigede alder, der har bopæl i en medlemsstat, hvori de ikke har statsborgerskab, pr. 1. januar 1993 mere end 20 % af samtlige bosiddende unionsborgere i den stemmeberettigede alder i den pågældende medlemsstat, kan denne, uanset bestemmelserne i artikel 3, 9 og 10, bestemme:

a) at valgret et forbeholdt de EF-vælgere, der mindst har haft bopæl i landet i et nærmere fastsat tidsrum, som dog ikke kan overstige fem år

b) at valgbarhed er forbeholdt de EF-valgbare, der mindst har haft bopæl i landet i et nærmere fastsat tidsrum, som dog ikke kan overstige ti år.

Disse bestemmelser berører ikke de hensigtsmæssige foranstaltninger, som denne medlemsstat kan træffe med hensyn til sammensætning af kandidatslisterne, og som navnlig skal lette integrationen af unionsborgere, der ikke er nationale statsborgere.

EF-vælgere og EF-valgbare er ikke underlagt kravene i første afsnit med hensyn til det tidsrum, de skal have haft bopæl i bopælslandet, såfremt de ikke har valgret eller er valgbare som følge af, at de har bopæl uden for hjemlandet, eller som følge af varigheden af dette ophold.

2. Såfremt det pr. 1. februar 1994 i en medlemsstats lovgivning fastsættes, at statsborgere fra en anden medlemsstat, der har bopæl dér, har valgret til denne medlemsstats nationale parlament og derfor kan blive optaget på denne medlemsstats egne vælgere, kan denne første medlemsstat uanset dette direktiv undlade at anvende direktivets artikel 6 til 13 på disse statsborgere.

3. Senest den 31. december 1997 og derefter 18 måneder forud for hvert valg til Europa-Parlamentet forelægger Kommissionen en rapport for Rådet og Europa-Parlamentet, hvori den kontrollerer, om begrundelserne for at give de pågældende medlemsstater tilladelse til at indføre undtagelsesbestemmelser efter EF-traktatens artikel 8 B, stk. 2, fortsat består, idet Kommissionen i givet fald foreslår, at der foretages de fornødne tilpasninger.

Medlemsstater, der indfører undtagelsesbestemmelser i henhold til stk. 1, meddeler Kommissionen alle fornødne oplysninger til begrundelse heraf.

Artikel 15

Følgende særbestemmelser gælder for fjerde direkte valg til Europa-Parlamentet:

a) for unionsborgere, der pr. 15. februar 1994 allerede har valgret i bopælslandet og er optaget på en valgliste i bopælslandet, kræves formaliteterne i artikel 9 ikke opfyldt

b) de medlemsstater, hvor valglisterne er opstillet før den 15. februar 1994, tager de fornødne skridt til at sikre, at EF-vælgere, der ønsker, at udøve deres valgret i det pågældende land, kan blive optaget på valglisterne i tide før valgdagen

c) i de medlemsstater, hvor der ikke opstilles specifikke valglister, men hvor borgerens valgret er anført i folkeregistreret, og hvor der ikke er stemmepligt, kan denne ordning ligeledes finde anvendelse på de EF-vælgere, der er opført i dette register, og som efter at være blevet underrettet individuelt om deres rettigheder ikke har tilkendegivet ønske om at udøve deres valgret i hjemlandet. De sender hjemlandets myndigheder det dokument, hvori det tilkendegives, at disse vælgere har givet udtryk for, at de agter at stemme i bopælsstaten

d) de medlemsstater, som har en ved lov fastsat intern procedure for opstilling af kandidater for de politiske partier, kan bestemme, at procedurer, som er indledt i overensstemmelse med loven før den 1. februar 1994, og afgørelser truffet i forbindelse hermed, fortsat er gyldige.

KAPITEL IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 16

Kommissionen aflægger senest den 31. december 1995 rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette direktiv ved valget til Europa-Parlamentet i juni 1994. På grundlag af denne rapport kan Rådet enstemmigt på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet vedtage bestemmelser om ændring af dette direktiv.

Artikel 17

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. februar 1994. De underretter straks Kommissionen herom.

Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 18

Dette direktiv træder i kraft på dagen for dets offentliggørelse i De Europæiske Fælleskabers Tidende.

Artikel 19

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 1993.

På Rådets vegne

W. CLAES

Formand

____________

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2013/1/EU af 20. december 2012 om ændring af direktiv 93/109/EF for så vidt angår nærmere regler for valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, EU-Tidende 2013, nr. L 26, side 27.

1) Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 26.9.2007 (EUT C 219 E af 28.8.2008, s. 193) og af 20.11.2012 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

2) EFT L 329 af 30.12.1993, s. 34.

1) EFT nr. C 329 af 6. 12. 1993.

2) EFT nr. L 278 af 8. 10. 1976, s. 5.