Betænkning afgivet af
Kommunaludvalget den 5. december 2013
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober
2013 og var til 1. behandling den 1. november 2013. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Kommunaludvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
økonomi- og indenrigsministeren sendte den 28. juni 2013
dette udkast til udvalget, jf. KOU alm. del - bilag 140
(folketingsåret 2012-13). Den 3. oktober 2013 sendte
økonomi- og indenrigsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller lovforslaget
til vedtagelse uændret.
Et mindretal i
udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Dansk Folkeparti er generelt modstander af
EU's evindelige forsøg på at udviske nationalstaterne
og fratage dem deres særpræg. Der arbejdes i disse
år heftigt i EU på helt at afskaffe nationalstaternes
pladser i Parlamentet og indføre fælles
europæiske partilister. For Dansk Folkeparti er det en helt
uigennemførlig og vanvittig tanke.
Dette lovforslag er et skridt i den
forkerte retning. Dansk Folkeparti finder, at Danmarks kun 13
medlemspladser i Parlamentet i forvejen er en forsvindende lille
del og giver en forsvindende lille indflydelse for et land i
Parlamentet. Dansk Folkeparti ser derfor det her som et skridt i
den her vanvittige og groteske retning, og det burde slet ikke
eksistere, og derfor kan Dansk Folkeparti naturligvis heller ikke
støtte lovforslaget.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Per Husted (S) Annette Lind (S)
Jan Johansen (S) Kirsten Brosbøl (S) Jacob Bjerregaard (S)
Torben Hansen (S) Rasmus Prehn (S) Liv Holm Andersen (RV) Marlene
Borst Hansen (RV) fmd. Nadeem
Farooq (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Pernille Vigsø Bagge
(SF) Lars Dohn (EL) Rosa Lund (EL) Finn Sørensen (EL) Erling
Bonnesen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Martin Geertsen (V) Jacob
Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V) Sophie Løhde (V) Finn
Thranum (V) Hans Christian Thoning (V) Morten Marinus (DF) Mikkel
Dencker (DF) Jørn Dohrmann (DF) Mette Hjermind Dencker (DF)
Ole Birk Olesen (LA) Mike Legarth (KF) nfmd.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 16 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende
L 24
Bilagsnr. | Titel |
---|
1 | Høringsnotat og høringssvar,
fra økonomi- og indenrigsministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 4 | Udkast til betænkning |
|