Fremsat den 2. oktober 2013 af
kulturministeren (Marianne Jelved)
Forslag
til
Lov om folkehøjskoler
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde og
virke
§ 1. Loven omfatter
folkehøjskoler, der tilbyder undervisning og samvær
på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig
oplysning og demokratisk dannelse, og som er godkendt af
kulturministeren til tilskud. Undervisningen skal have en bred
almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper kan have en
fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det
almene. Skolernes aktiviteter skal tilrettelægges ud fra
deres selvvalgte værdigrundlag.
Stk. 2. Ved ungdomshøjskoler
forstås folkehøjskoler, der inden udgangen af 1971 er
godkendt til at tilbyde kurser for elever, der ikke opfylder
alderskravet i denne lov.
§ 2. Elever på
folkehøjskoler skal under kurset bo på skolen.
Stk. 2. Skolerne kan i begrænset
omfang optage dagelever, der under kurset ikke skal bo på
skolen.
Stk. 3. Kulturministeren kan
fastsætte regler om dagelever, herunder om antallet af
dagelever.
Kapitel 2
Grundlæggende betingelser
§ 3. Folkehøjskoler skal
opfylde følgende betingelser:
1) Skolen skal være en privat
selvejende institution, som er omfattet af § 1. Skolens
styring og ledelse skal reguleres i en vedtægt.
2) Skolen skal i sit virke som
selvejende undervisningsinstitution være uafhængig, og
skolens midler må alene komme skolens skole- og
undervisningsvirksomhed til gode, jf. dog stk. 2 og 3.
3) Skolen skal have en skolekreds eller
et repræsentantskab, der står bag skolens oprettelse og
virksomhed.
4) Skolen skal råde over egnede og
tilstrækkelige elevværelser, forstander- og
lærerbolig, kostforplejnings- og opholdsarealer,
undervisningslokaler og udstyr samt hovedsagelig udgøre en
geografisk og bygningsmæssig enhed, jf. dog stk. 4.
5) Skolen skal kunne begynde sin
virksomhed på et rimeligt økonomisk grundlag.
6) Skoler, som efter den 7. maj 1996 har
indsendt eller indsender forslag til vedtægter med henblik
på at blive godkendt til tilskud, skal være ejere af
skolens bygninger og arealer eller hovedparten heraf og må
ikke eje bygninger eller arealer sammen med andre, jf. dog
stk. 5 og 6.
Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 2, kan
en folkehøjskole i medfør af en skriftlig aftale
herom varetage administrative opgaver for andre
folkehøjskoler, som er godkendt efter denne lov.
Stk. 3. Uanset stk. 1, nr. 2,
må skolen i begrænset omfang anvende egne midler til
folkeoplysningsvirksomhed i Danmark.
Stk. 4. Uanset stk. 1, nr. 4, kan
en skole, når den har bygninger og arealer, der ligger uden
for skolens geografiske og bygningsmæssige enhed, erhverve
nye bygninger og arealer uden for skolens geografiske og
bygningsmæssige enhed. Det er dog en betingelse, at de nye
bygninger og arealer erhverves til afløsning for bygninger
og arealer, der ligger uden for skolens geografiske og
bygningsmæssige enhed. Det er endvidere en betingelse, at de
nye bygninger og arealer afstandsmæssigt ligger tættere
på skolens geografiske og bygningsmæssige enhed, end de
bygninger og arealer de afløser.
Stk. 5. En folkehøjskole, der er
omfattet af stk. 1, nr. 6, kan leje bygninger og arealer i en
periode op til 10 år under en af følgende
forudsætninger:
1) til afløsning af eksisterende
bygninger og arealer,
2) ved udvidelse med nye bygninger og
arealer,
3) ved nyoprettelse af en skole.
Stk. 6. Uanset stk. 1, nr. 6, kan
en folkehøjskole eje en mindre del af skolens
undervisningsfaciliteter, som ikke er en del af kernefaciliteterne,
sammen med andre.
Stk. 7. Kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om betingelserne i
stk. 1, herunder om bygninger og arealer, om administrative
opgaver i stk. 2, herunder om karakteren af de administrative
opgaver, der tillades, og omfanget heraf og om omfanget af
folkeoplysende aktiviteter i stk. 3.
Kapitel 3
Vilkår
§ 4. Fristen for indsendelse af
ansøgning med henblik på at blive godkendt til tilskud
er 10 måneder, før skolens tilskudsberettigende
aktiviteter ønskes påbegyndt.
Stk. 2. En skole, der i to på
hinanden følgende finansår ikke har oppebåret
tilskud, og som ønsker at generhverve tilskudsgodkendelse,
skal søge om en ny godkendelse til tilskud efter
stk. 1.
Stk. 3. Kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved
ansøgninger om godkendelse til tilskud og generhvervelse,
herunder om tidsfrister, procedure og oplysninger.
§ 5. Skolens bestyrelse har
ansvaret for skolens vedtægt. Ved skolens oprettelse,
sammenlægning eller spaltning og ved etablering eller
ophør af kombination med anden skoleform godkender
kulturministeren vedtægtsbestemmelser.
Stk. 2. Skolens vedtægt skal
indeholde bestemmelser om skolens styring og ledelse, om
fremgangsmåden ved skolens nedlæggelse og om skolens
værdigrundlag. Skolen kan ikke i vedtægten
fastsætte andre formål for skolen end formål
omfattet af denne lov og af anden lovgivning på
uddannelsesområdet. Skolens vedtægt skal indeholde
bestemmelse om, at ved skolens nedlæggelse skal overskydende
midler med ministerens godkendelse anvendes til skolevirksomhed,
der støttes i henhold til loven.
Stk. 3. Skolens vedtægt skal
offentliggøres på skolens hjemmeside sammen med
datoerne for generalforsamlingens eller bestyrelsens vedtagelse,
ministerens eventuelle godkendelse efter stk. 1 og
offentliggørelsen på hjemmesiden. Vedtægten kan
tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen på
hjemmesiden.
Stk. 4. Kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om vedtægtens indhold,
herunder om, hvilke beføjelser der i vedtægten kan
henlægges til en generalforsamling, skolekreds el. lign. ,
samt om at visse vedtægtsændringer, f.eks. om
navneændringer, skal anmeldes til Kulturministeriet.
§ 6. Den overordnede ledelse af
skolen skal varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over for
kulturministeren. Bestyrelsen er tillige ansvarlig over for
skolekreds eller repræsentantskab. Flertallet af bestyrelsens
medlemmer skal vælges på skolens generalforsamling
eller repræsentantskabsmøde blandt skolekredsens eller
repræsentantskabets medlemmer.
Stk. 2. Følgende personer kan
ikke være medlemmer af bestyrelsen:
1) Personer, der udlejer ejendomme m.m.
til skolen.
2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde,
selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer
ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af
ejendomme m.m. til skolen.
3) Advokater, revisorer og lignende
rådgivere for personer omfattet af nr. 1 eller for fonde,
selskaber, foreninger eller andre virksomheder omfattet af nr.
2.
4) Ansatte i ledende stillinger hos
personer omfattet af nr. 1 eller i fonde, selskaber, foreninger
eller andre virksomheder omfattet af nr. 2.
5) Medlemmer af bestyrelsen for en anden
folkehøjskole.
Stk. 3. Er lejeforholdet af
uvæsentligt omfang, finder stk. 2, nr. 1-4, ikke
anvendelse.
Stk. 4. Kulturministeren kan for
tidligere og nuværende kombinerede undervisningsinstitutioner
oprettet før den 1. januar 1996 dispensere fra bestemmelsen
i stk. 2.
Stk. 5. For bestyrelsen, forstanderen og
andre ansatte ved skolen gælder i øvrigt
bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 og kapitel 8 m.v.
Stk. 6. Den daglige ledelse varetages af
en forstander, som tillige har det pædagogiske ansvar.
Stk. 7. Kulturministeren kan
fastsætte regler om bestyrelsens underretningspligt og om en
bagatelgrænse med hensyn til en udlejningsaktivitets
betydning for bestyrelsesmedlemmers uafhængighed, jf.
stk. 3.
§ 7. Bestyrelsen skal forvalte
skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for
skolen. Likvide midler, der ikke er nødvendige for den
daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes
på en eller flere af følgende måder:
1) Som indestående i
pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet
land inden for Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde (EØS).
2) I fondsaktiver udstedt af danske
realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller
andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.
3) I fondsaktiver eller
gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune
står som udsteder eller garant.
4) I værdipapirer fra et
EU-/EØS-land, som efter deres art og sikkerhed kan
sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.
Stk. 2. Stk. 1, nr. 4, omfatter
ikke aktier og investeringsforeningsbeviser. Skolen kan under
størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent
omfang dog anbringe likvide midler i andelsbeviser med
begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut,
som skolen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse, og i
andelsbeviser med begrænset hæftelse i
forsyningsvirksomheder m.m., hvis skolen derved opnår
økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal
afhændes, hvis skolen skifter pengeinstitut eller ikke
længere opnår den forudsatte fordel.
Stk. 3. Kulturministeren kan
fastsætte regler om anvendelsen af finansielle instrumenter i
forbindelse med lånoptagelse.
§ 8. Skolen skal have andre
indtægter end statstilskud.
Stk. 2. For deltagelse i et kursus
fastsætter skolen en elevbetaling. Elevbetalingen må
ikke være væsentligt over gennemsnittet for
folkehøjskoler. Mindste elevbetaling fastsættes
på de årlige finanslove. Mindste elevbetaling omfatter
ikke betaling, der opkræves til individuelle formål
eller særskilt til ekskursioner.
Stk. 3. Skolen kan efter individuel
vurdering nedsætte elevens egenbetaling til under den
fastsatte mindste elevbetaling, jf. stk. 2. Egenbetaling kan
dog kun nedsættes til et beløb, der mindst
udgør halvdelen af mindste elevbetaling.
Stk. 4. Kravet til egenbetalingens
omfang i stk. 3, 2. pkt., finder ikke anvendelse for elever,
der ved kursets begyndelse er 17½ år og endnu ikke
fyldt 25 år, og som er uden kompetencegivende uddannelse, har
påbegyndt et kursus af mindst 12 ugers varighed, ikke er
under uddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med
særlige behov eller lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., i
hvis uddannelsesplan der indgår et ophold på en
folkehøjskole, og som har tilknyttet en mentor fra skolens
etablerede mentorordning.
§ 9. Skoleåret går fra
den 1. august til den 31. juli.
Stk. 2. En folkehøjskole skal
have mindst 24 årselever, jf. §§ 11 og 12, i
det skoleår, der slutter i kalenderåret før
finansåret, eller som gennemsnit af dette skoleår og de
to foregående skoleår.
Stk. 3. En nyoprettet skole, der ikke
har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter
i kalenderåret før finansåret, skal opfylde
kravet om mindst 24 årselever i det første hele
finansår. En eksisterende skole, der ikke efter stk. 2
har opnået ret til tilskud i året før
finansåret, skal opfylde årselevtalskravet i
finansåret, hvor den igen modtager tilskud.
Stk. 4. For en skole, der er nævnt
i stk. 2, nedsættes kravet til antal årselever
forholdsmæssigt, hvis skolen har mindre end 36 kursusuger i
skoleåret. For en skole, der er nævnt i stk. 3,
nedsættes kravet, hvis skolen har mindre end 36 kursusuger i
finansåret.
Stk. 5. En folkehøjskole skal
gennemføre længerevarende kurser af mindst 4 ugers
varighed i mindst 20 uger i hvert skoleår. Heraf skal mindst
ét kursus have mindst 12 ugers varighed. Gennemfører
en skole ikke dette mindste antal længerevarende kurser i et
skoleår, er skolen ikke tilskudsberettiget i det
finansår, hvor skoleåret slutter.
Stk. 6. En nyoprettet skole og en skole,
der ikke har opnået ret til tilskud i året før
finansåret, skal opfylde tilskudsbetingelserne i stk. 3
og 5 inden 12 måneder efter kursusvirksomhedens start.
§ 10. Kulturministeren kan
godkende, at en folkehøjskole omfattet af denne lov som
kombineret institution også varetager skole- og
undervisningsvirksomhed som en efterskole, husholdningsskole,
håndarbejdsskole, fri grundskole, privat gymnasieskole eller
privat hf-kursus.
Stk. 2. Godkendelse af en kombineret
institution er betinget af, at den kombinerede institution opfylder
betingelserne i lovgivningen for at varetage skole- og
undervisningsvirksomhed, og at den kombinerede institutions
værdigrundlag kan berettige kombinationen.
Stk. 3. Kulturministeren
fastsætter regler om kombinerede institutioner efter
stk. 1 og 2, herunder om godkendelse til tilskud, krav
vedrørende bygningsforhold, vedtægter og tilskud.
Kapitel 4
Årselevtal
§ 11. Eleverne skal for at kunne
medregnes i årselevtallet være 17½ år ved
kursets begyndelse.
Stk. 2. For ungdomshøjskoler
skal eleverne være mindst 16½ år, men ikke fyldt
19 år ved kursets begyndelse, for at kunne medregnes i
årselevtallet. Elever, der er fyldt 16 år, men ikke er
16½ ved kursets begyndelse, kan medregnes, såfremt der
i deres uddannelsesplan indgår et ophold på en
ungdomshøjskole. På kurser af indtil 4 ugers samlet
varighed i skoleåret kan skolen dog medregne elever, der er
fyldt 19 år ved kursets begyndelse.
Stk. 3. For at kunne medregnes i
årselevtallet skal eleverne yde elevbetaling i
overensstemmelse med § 8.
Stk. 4. For at kunne medregnes i
årselevtallet skal eleverne oplyse personnummer og
fremlægge dokumentation for statsborgerskab til skolen ved
tilmeldingen. Skolen skal videregive disse oplysninger til brug for
de offentlige myndigheder, der udfører opgaver i
medfør af denne lov.
Stk. 5. Elever, som på
kombinerede institutioner, jf. § 10, udløser
statstilskud efter lov om efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler, lov om friskoler og private grundskoler
m.v. eller lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser
til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), kan ikke
samtidig udløse statstilskud efter denne lov på den
kombinerede institution. Den kombinerede institution kan
vælge, at eleven i stedet skal udløse statstilskud
efter denne lov.
§ 12. Skolens årselevtal er
summen af elever, jf. § 11, i hver kursusuge i et
år divideret med 40. En kursusuge er syv
kursusdøgn.
Stk. 2. Skolen har pligt til at
registrere elevernes deltagelse i skolens kurser uge for uge.
Stk. 3. Kulturministeren
fastsætter nærmere regler om beregning og
opgørelse af årselevtal, herunder om
opgørelsestidspunkt, om begrænset medregning i
årselevtallet af dagelever og elever på kurser eller
kursusuger under en uges varighed samt om krav til skolens
registrering af elevers deltagelse i kurser og om kursers
eventuelle opdeling.
Kapitel 5
Kurser og undervisning
§ 13. Mindst halvdelen af
undervisningen for den enkelte elev skal være af bred almen
karakter. For elever med over 28 ugentlige undervisningstimer skal
minimum 14 timers undervisning være af bred almen
karakter.
Stk. 2. Kurser skal være
åbne for alle, der opfylder betingelserne i § 11,
stk. 1 og 3. Deltagelse i et kursus kan dog gøres
betinget af højere alder end det, der følger af
§ 11, men ikke af bestemte kundskaber, uddannelser,
stillinger, erhverv eller ansættelsesforhold i en virksomhed
og lign. eller af medlemskab af bestemte foreninger eller
organisationer.
§ 14. Kurset skal vare mindst 4
sammenhængende døgn med undervisning svarende til
mindst 4 hele undervisningsdage med mindst 17 undervisningstimer
pr. elev.
Stk. 2. Kurser på 1 uge og
derover skal i hver uge indeholde undervisning svarende til mindst
5 hele undervisningsdage med mindst 21 ugentlige undervisningstimer
pr. elev.
Stk. 3. På kurser af over 12
ugers varighed kan skolerne afkorte første og sidste
kursusuge til mindst 4 kursusdøgn med undervisning svarende
til mindst 4 hele undervisningsdage med mindst 17 timers
undervisning.
Stk. 4. Hvert kursus skal
gennemføres med mindst 8 elever, der deltager i hele kurset.
Hver kursusuge skal gennemføres med mindst 12 elever, der
deltager i hele ugen.
Stk. 5. Kurset skal gennemføres
med et flertal af danske statsborgere eller elever, der kan
sidestilles hermed.
Stk. 6. Kulturministeren kan
fastsætte regler om kursustilrettelæggelsen, herunder
om opgørelse af ugetal og undervisningsdage, om
undervisning, ekskursioner og antallet af lærere på
skolerne m.v. samt nærmere regler om kravet om et flertal af
danske statsborgere i stk. 5, herunder om dokumentation for
statsborgerskab m.v., ligesom ministeren i særlige
tilfælde kan fravige kravet om flertal af danske
statsborgere.
§ 15. Folkehøjskoler
må ikke afholde prøver og eksamener, bortset fra
prøver til forberedende voksenundervisning (FVU).
Stk. 2. Elever kan som en del af en
folkehøjskoles kursus følge prøveforberedende
og kompetencegivende undervisning efter anden lovgivning, når
denne undervisning højst udgør 15 timer ugentligt og
er udbudt af en uddannelsesinstitution, som efter anden lovgivning
er godkendt hertil.
Stk. 3. For elever, der følger
prøveforberedende og kompetencegivende undervisning efter
stk. 2, skal folkehøjskoler give mindst 15 timers
undervisning pr. uge, hvoraf mindst 11 timer skal være
undervisning af bred almen karakter.
Stk. 4. På kurser af mindst 12
ugers varighed skal skolen vejlede eleverne om valg af uddannelse
og erhverv med henblik på at medvirke til og
understøtte elevernes afklaring herom. Skolen skal
offentliggøre sin strategi for vejledningsindsatsen. Ved
annoncering af kursusvirksomheden skal skolen oplyse, at
vejledningstilbuddet er en del af kursusindholdet. På skolens
hjemmeside skal offentliggøres en redegørelse for,
hvordan vejledningsindsatsen udøves.
Stk. 5. Skolerne udsteder efter
anmodning bevis for deltagelse til elever, der har afsluttet et
kursus på mindst 4 uger.
Stk. 6. Kulturministeren kan
fastsætte regler om prøveforberedende og
kompetencegivende undervisning, herunder regler om vilkår for
deltagelse i sådan undervisning og om ydelse af tilskud for
den del af et kursus, hvor en elev følger sådan
undervisning.
§ 16. Folkehøjskoler kan
tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand.
Stk. 2. Følgende finder
anvendelse for elever, der ikke er fyldt 18 år ved kursets
begyndelse, på ungdomshøjskoler:
1) Elevens seneste skolekommune skal
yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning.
2) På grundlag af en udtalelse
fra elevens seneste skolekommune om pædagogisk-psykologisk
rådgivning og godkendelse af udtalelsen fra elevens
bopælskommune kan skolerne henvise elever til
specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i
folkeskolen. Herudover kan skolerne henvise elever til en anden fri
kostskole eller fri grundskole efter aftale med denne skole.
3) En kommune kan kræve, at
undervisningsudgifter for elever, der er henvist til
specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i
folkeskolen i henhold til nr. 2, 1. pkt., godtgøres af
elevens bopælskommune.
Kapitel 6
Øvrige vilkår
§ 17. Skolen skal
offentliggøre sit værdigrundlag på sin
hjemmeside. Bestyrelsen skal udarbejde en plan for skolens
evaluering af skolens virksomhed i forhold til
værdigrundlaget. Skolen skal foretage denne evaluering mindst
hvert andet år.
Stk. 2. Bestyrelsen godkender
årligt en plan for skolens virksomhed (årsplan) og en
plan for indholdet af det enkelte kursus (indholdsplanen). Skolen
skal offentliggøre sin årsplan på skolens
hjemmeside. Bestyrelsen kan bemyndige forstanderen til at godkende
indholdsplanen.
Stk. 3. Kulturministeren
fastsætter regler om års- og indholdsplanerne.
§ 18. For forstandere,
viceforstandere og lærere skal løn- og
ansættelsesvilkår følge de af finansministeren
aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder vedrørende
pensionsforhold.
§ 19. Aftaler, herunder husleje-
og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der
ikke er ringere for skolerne end sædvanlige
markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis
udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.
Stk. 2. Kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i
særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal
indgås på andre vilkår end dem, der er
nævnt i stk. 1.
Stk. 3. For skoler, der har
påbegyndt deres virksomhed efter den 1. august 1996, kan
kulturministeren fastsætte nærmere regler om udgifter
til bygninger og arealer. Den maksimale udgift pr. årselev
til bygninger og arealer fastsættes på de årlige
finanslove.
§ 20. Kulturministeren kan ved
ydelse af tilskud til skolerne stille vilkår, der fremmer
formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
(sociale klausuler).
Stk. 2. Kulturministeren kan
fastsætte krav til skolen om oplysninger og procedure i
forhold til krav.
§ 21. Kulturministeren kan fravige
lovens bestemmelser i §§ 8-14 og § 17 for
at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens
område.
Kapitel 7
Statslige tilskud
§ 22. Skolen disponerer frit ved
anvendelsen af offentlige tilskud, idet formålene med
tilskuddene forudsættes opfyldt.
Stk. 2. En kombineret institution, jf.
§ 10, disponerer frit ved anvendelsen af det samlede
tilskud i medfør af lovene for de enkelte skoleformer, idet
formålene med tilskuddene forudsættes opfyldt.
Stk. 3. Skolen kan opspare tilskud til
følgende finansår og optage lån til skole- og
undervisningsvirksomhed.
Stk. 4. Kulturministeren kan
fastsætte regler om udbetaling af forskud i løbet af
finansåret, indtil grundlaget for tilskudsberegningen er
opgjort.
§ 23. Staten yder til hver skole
et årligt grundtilskud, der fastsættes på de
årlige finanslove. Til skoler, der begynder virksomhed i
finansåret, ydes et forholdsmæssigt grundtilskud.
Grundtilskud nedsættes med en procentdel eller bortfalder for
skoler med særlig store indtægter fra aktiviteter, der
ikke er omfattet af denne lov. Procentdel og
grænsebeløb for særlig store indtægter
fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2. Kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om indtægterne i
stk. 1 og opgørelsen heraf.
§ 24. Staten yder tilskud, der
fastsættes på de årlige finanslove efter
følgende kriterier med et beløb pr.
årselev:
1) Tilskud for elever, der har
gennemført kurser af en uges varighed eller mindre end 2
uger af et kursus med en varighed på over en uge.
2) Tilskud for elever, der har
gennemført mindst 2 og mindre end 12 uger af et kursus.
3) Tilskud for elever, der har
gennemført mindst 12 uger af et kursus.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes
ud fra skolens årselevtal i det skoleår, der slutter i
finansåret. Til nyoprettede skoler og skoler, der ikke har
opnået ret til tilskud i året før
finansåret, ydes tilskud ud fra det opnåede
årselevtal i finansåret.
Stk. 3. Til skoler, der har været
i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året
før finansåret, yder staten et forskud ud fra skolens
årselevtal i dette skoleår. Til nyoprettede skoler og
skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året
før finansåret, ydes forskud ud fra det forventede
årselevtal i finansåret.
Stk. 4. Kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om ydelse af forskud.
§ 25. Staten yder et særligt
tilskud (tillægstakst) til følgende elevgrupper, der
ved kursets begyndelse er 17½ år og endnu ikke fyldt
25 år, og som er uden kompetencegivende uddannelse:
1) Elever, der har påbegyndt et
kursus af mindst 12 ugers varighed, der ikke er under uddannelse
efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
eller lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., i hvis uddannelsesplan
der indgår et ophold på en folkehøjskole, og som
har tilknyttet en mentor fra skolens etablerede mentorordning.
2) Elever, der er opgjort efter
§ 24, stk. 1, nr. 3, i hvis uddannelsesplan der ikke
indgår et ophold på en folkehøjskole.
Stk. 2. Tillægstaksterne
fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 3. Skolerne kan indhente
oplysninger fra elever, som nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2,
om deres nationale baggrund og forudgående skolegang.
Stk. 4. Kulturministeren
fastsætter nærmere regler om betingelser for og
beregning af tilskud m.v. efter stk. 1.
§ 26. Staten yder til
ungdomshøjskoler et tilskud ud fra et årselevtal,
hvori alene indgår de elever, der ikke er fyldt 18 år
ved kursets begyndelse, gange en tillægstakst, der
fastsættes på de årlige finanslove. Ved beregning
af årselevtallet medregnes dog kun elever på kurser af
mindst 2 ugers varighed, som har gennemført mindst 2 af
kursets uger. § 24, stk. 2 og 3, gælder
tilsvarende.
§ 27. Staten yder tilskud til
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for
elever med særlige behov, herunder til skoler, der har
tilladelse til at have et samlet særligt undervisningstilbud.
Tilskuddet ydes med en takst pr. årselev, der
fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2. Staten yder tilskud til
dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af
Kulturministeriet, til lærertimer, praktisk medhjælp og
hjælpemidler til elever med svære handicap. Tilskuddet
fastsættes på de årlige finanslove og reguleres
ud fra de faktisk ydede tilskud.
Stk. 3. Kulturministeren
fastsætter nærmere regler om administration af
tilskuddene i stk. 1 og 2, herunder om ansøgning,
frister, tildeling og udbetaling, udbetaling af forskud til
skolerne og tilbagebetaling fra skolerne. Kulturministeren kan
fastsætte et maksimum for det antal elever, der ydes tilskud
til på det enkelte kursus efter stk. 1, og kan
fastsætte nærmere regler, der afgrænser gruppen
af elever efter denne bestemmelse. Kulturministeren kan bestemme,
at tilskuddet administreres af en anden statslig styrelse, samt at
de enkelte skoler skal indsende de nødvendige oplysninger
til styrelsen i forbindelse med tilskuddets tildeling, herunder
fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske.
§ 28. Staten kan yde tilskud til
kurser til efteruddannelse af forstandere, viceforstandere og
lærere. Staten kan yde tilskud til skolens merudgifter til
løn under tjenestefrihed og vikardækning i forbindelse
med efteruddannelse af forstander, viceforstander og lærere.
Staten kan for forstandere, viceforstandere og lærere yde
tilskud til vikardækning ved deltagelse i
organisationsarbejde samt tilskud til seniorordninger,
fratrædelsesordninger og til efterindtægt ved
dødsfald.
Stk. 2. Staten kan yde tilskud til
forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens
område.
Stk. 3. Kulturministeren kan bemyndige
skoleforeninger, der virker inden for lovens område, til at
fordele og administrere tilskuddene.
Stk. 4. Kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter
stk. 1 og 2 om regnskabsaflæggelse og revision m.v. samt
om administrationen af ordningen, herunder om fastsættelse af
ansøgningsfrist og om udbetaling af forskud og opsparing af
ikke forbrugte beløb til brug i følgende
finansår.
Stk. 5. Kulturministeren kan beslutte,
at lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven skal
gælde for skoleforeningernes administration af tilskud, jf.
stk. 3.
§ 29. Staten kan yde tilskud til
hel eller delvis dækning af elevbetaling på kurser af
mindst 12 ugers varighed for elever, der ikke er danske
statsborgere eller kan sidestilles med danske statsborgere, jf.
§ 14, stk. 5.
Stk. 2. Kulturministeren
fastsætter nærmere regler om fordeling og
administration af tilskuddet, forskud, opsparing af ikke
forbrugte beløb til brug i følgende finansår,
regnskabsaflæggelse og revision m.v. Kulturministeren kan
bemyndige skoleforeninger, der virker inden for lovens
område, til at fordele og administrere tilskuddene.
Kulturministeren kan beslutte, at lov om offentlighed i
forvaltningen og forvaltningsloven skal gælde for
skoleforeningernes administration af tilskud.
§ 30. Der kan ydes støtte
til danske elevers deltagelse i kurser på statsanerkendte
folkehøjskoler i andre nordiske lande.
Stk. 2. Kulturministeren kan bemyndige
skoleforeninger, der virker inden for lovens område, til at
fordele og administrere tilskuddene. Kulturministeren kan beslutte,
at lov om offentlighed i forvaltningsloven og forvaltningsloven
skal gælde for skoleforeningernes administration af
tilskud.
Kapitel 8
Kommunale tilskud og bidrag
§ 31. Kommunalbestyrelsen i den
kommune, hvori skolen ligger, kan yde tilskud til
anlægsudgifter og lignende investeringsudgifter ved skolens
etablering og senere udbygning.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i den
kommune, hvori skolen ligger, eller hvori eleven er tilmeldt
folkeregistret, kan yde tilskud til specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i elevens
seneste eller nuværende bopælskommune kan yde tilskud
til nedsættelse af en elevs elevbetaling.
§ 32. Kommunalbestyrelsen i
bopælskommunen betaler bidrag til staten for elever, der den
5. september i kalenderåret før
bidragsopkrævningen er under 18 år, og som er elev
på en ungdomshøjskole. Bidraget fastsættes
på de årlige finanslove.
Stk. 2. Bopælskommunen er den
kommune, hvori eleven er tilmeldt folkeregistret den 5. september i
kalenderåret før bidragsopkrævningen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i
bopælskommunen kan kræve refusion af bidrag efter
stk. 1 fra en anden kommune for elever, som ved beregning af
kommunal udligning til kommuner indgår i folketallet i den
anden kommune.
Stk. 4. Kommunernes bidrag til staten
kan modregnes i statstilskuddet til kommunerne.
Stk. 5. Kulturministeren
fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved
opkrævning af bidrag og beregning af bidrag.
Kapitel 9
Regnskab og revision
§ 33. Skolernes regnskabsår
er kalenderåret. Regnskaberne skal revideres af en
statsautoriseret eller en registreret revisor. Bestyrelsen
underretter Kulturministeriet om den valgte revisor og ved
revisorskift.
Stk. 2. Revisor kontrollerer skolens
oplysninger til brug ved beregning af statstilskud.
Stk. 3. Bestyrelsen påser, at
revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i
revisorloven. Bestyrelsen må endvidere ikke antage en
revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.m.,
som skolen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller
andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre
lejeforholdet er af uvæsentligt omfang.
Stk. 4. I forbindelse med indsendelse
af årsregnskab til Kulturministeriet skal
bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og
love om, at de opfylder betingelserne i § 6, for at
være medlem af bestyrelsen.
Stk. 5. Kulturministeren kan
fastsætte regler om, hvornår lejeforholdet er af
uvæsentligt omfang. Regnskaberne opstilles og revideres efter
regler, der fastsættes af kulturministeren. Opfylder revisor
ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i
henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf,
eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som
revisor, kan kulturministeren pålægge bestyrelsen inden
for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor.
Kapitel 10
Tilsyn og klage
§ 34. Kulturministeren
fører tilsyn med skoler, der modtager statstilskud efter
denne lov. Finder kulturministeren, at en skoles aktiviteter ikke
er i overensstemmelse med denne lov eller de regler eller aftaler,
der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan
ministeren udstede påbud til skolen om at ændre de
pågældende aktiviteter.
Stk. 2. Kulturministeren kan indhente
alle oplysninger fra skolerne om kursusvirksomhed, eleverne,
personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb
og andre aftaler og om skolernes drift i øvrigt til brug for
fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber,
gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik.
Kulturministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal
leveres i elektronisk form, herunder fastsætte i hvilket
format leveringen skal ske. Kulturministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.
Stk. 3. Kulturministeren kan
fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem skolen
og Kulturministeriet, mellem skolen og andre offentlige myndigheder
samt mellem skolen og brugerne af skolen, herunder om anvendelse af
digital signatur.
§ 35. Afgørelser om
fordeling af tilskud til specialundervisning m.v. af elever med
særlige behov, jf. § 27, stk. 1, og til
undervisning m.v. af svært handicappede, jf. § 27,
stk. 2, kan indbringes for Ankenævnet for Statens
Uddannelsesstøtteordninger efter lov om Ankenævnet for
Statens Uddannelsesstøtteordninger, inden 4 uger efter at
vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen.
Kapitel 11
Overtrædelser
§ 36. Kulturministeren kan for
skoler, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de
regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold
til loven, eller kulturministerens påbud, tilbageholde
tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvist eller
kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvist.
Stk. 2. Kulturministeren kan endvidere
efter drøftelse med folkehøjskolernes forening
beslutte, at der ikke ydes tilskud til en skole, hvis undervisning
eller øvrige forhold findes åbenbart i strid med
sædvanlig praksis for folkehøjskoler.
Stk. 3. Kulturministeren kan
tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for skoler, som
begæres erklæret konkurs eller standser sine
betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at en
skoles virksomhed må indstilles.
Stk. 4. Kulturministeren kan desuden
kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for
tilskudsberegningen har været fejlagtigt eller
tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.
Stk. 5. Tilskud, der bortfalder eller
tilbagebetales, tilfalder staten.
Stk. 6. For meget udbetalt tilskud kan
modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.
§ 37. Kulturministeren kan
træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til skoler,
herunder en ny skole, hvis der efter ministerens skøn ikke
er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i
§ 3, stk. 1, nr. 2, om uafhængighed og
forvaltning af skolens midler. Der kan herved navnlig lægges
vægt på, om:
1) Skolen indgår i et
fællesskab eller et samarbejde med skoler, institutioner,
fonde, virksomheder, foreninger m.fl., der indebærer en
nærliggende risiko for, at skolen styres af andre.
2) Skolens midler anvendes til
formål uden for skolen.
3) Skolens ledelse og lærere
står i et juridisk eller økonomisk
afhængighedsforhold til de i nr. 1 nævnte institutioner
m.fl.
4) Skolens elever udfører
arbejde, herunder indsamlingsarbejde eller lignende, på en
måde, der er usædvanlig for skoleformen.
5) Skolen indgår lejemål
eller andre aftaler, der indebærer en nærliggende
risiko for, at skolen styres af andre.
§ 38. Såfremt
kulturministeren i medfør af § 36, stk. 1,
har besluttet, at tilskuddet i sin helhed bortfalder, fordi skolen
ikke opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-4
eller 6, kan skolen generhverve tilskudsretten i overensstemmelse
med reglerne for godkendelse til tilskud. Tilsvarende gælder
for skoler, for hvilke ministeren har besluttet, at der ikke ydes
tilskud i medfør af § 36, stk. 2, eller
§ 37.
Kapitel 12
Ikrafttræden og
overgangsbestemmelser
§ 39. Loven træder i kraft
den 1. august 2014.
Stk. 2. Folkehøjskoler, der er
godkendt ved lovens ikrafttræden, er at betragte som godkendt
til tilskud efter kapitel 2 i denne lov.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 3,
stk. 1, nr. 3, gælder ikke for skoler, som før
den 1. januar 1994 er godkendt uden skolekreds eller
repræsentantskab.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 6,
stk. 1, 2. og 3. pkt., gælder ikke for de skoler, hvis
bestyrelse inden den 1. januar 1994 er sammensat på en anden
måde ifølge godkendte vedtægter eller er
godkendt uden skolekreds eller repræsentantskab.
Stk. 5. Bestemmelsen om
rettighedsgivende undervisning i § 1, stk. 2, i lov
om folkehøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober 1988, gælder
fortsat for de folkehøjskoler, der før 1. januar 1994
har tilladelse til at tilbyde sådan undervisning.
Stk. 6. Bestemmelsen om skoler uden
elevkollegium i § 5, stk. 1, 2. pkt., i lov om
folkehøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober 1988, gælder
fortsat for skoler, der inden den 1. januar 1994 er godkendt uden
elevkollegium.
Stk. 7. Bestemmelsen om fravigelse af
krav til kursuslængder i § 11, stk. 3, i lov
om folkehøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober 1988, gælder
fortsat for skoler, der var fritaget for kravet den 1. januar
1994.
Kapitel 13
Konsekvensændringer i anden
lovgivning og territorial gyldighed
§ 40. I lov om
folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf.
lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011, som ændret
ved § 2 i lov nr. 271 af 27. marts 2012, § 3 i
lov nr. 379 af 28. april 2012, § 2 i lov nr. 1350 af 21.
december 2012 og § 8 i lov nr. 274 af 19. marts 2013,
foretages følgende ændringer:
1. I
lovens titel udgår
»folkehøjskoler,« og »(frie
kostskoler)«.
2. I
§ 1, stk. 1, § 2
a, og § 11,
stk. 4, udgår
»folkehøjskoler,«.
3. I
§ 1, stk. 1, udgår
»(frie kostskoler)«.
4. § 1, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter
stk. 2 og 3.
5. I
§ 1 a, stk. 1,
udgår »folkehøjskoles,«.
6. I
§ 1 a, stk. 2,
udgår »folkehøjskole,«.
7. § 1 a, stk. 3,
ophæves.
8. I
§ 2, stk. 1,
ændres »efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler« til: »en skole«.
9. § 3, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Elevens tidligere skolekommune yder vederlagsfri
pædagogisk-psykologisk rådgivning for elever, som ikke
er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, samt for elever
på efterskoler, som er fyldt 18 år ved kursets
begyndelse.«
10. § 3, stk. 5,
ophæves.
Stk. 6 bliver herefter
stk. 5.
11. I
§ 3, stk. 6, der bliver
stk. 5, ændres »stk. 2-5.« til:
»stk. 2-4.«
12. I
§ 3 a, 1. pkt., ændres
»Efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler« til: »Skolerne«.
13. I
§ 3 a, 2. pkt., ændres
»efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler« til: »skolerne«.
14. I
§ 5 a, stk. 1, to steder
i § 5 a, stk. 5, og i
§ 5 c ændres
»efterskole, husholdningsskole eller
håndarbejdsskole« til: »skole«.
15. I
§ 5 a, stk. 7, § 23
c, stk. 1, og § 24 a,
stk. 5, ændres »efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til:
»skoler«.
16. I
overskriften til kapitel 2 udgår
»til frie kostskoler«.
17. I
§ 6, stk. 1,
ændres »Frie kostskoler« til: »En
skole«.
18. I
§ 6, stk. 2,
ændres »efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler, og kulturministeren godkender
vedtægtsbestemmelser for folkehøjskoler« til:
»skolen«.
19. I
§ 6, stk. 3, og § 12, stk. 1 og 3, ændres »fri kostskole«
til: »skole«.
20. § 6, stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4.
Skolens vedtægt skal indeholde bestemmelser om institutionens
styrelse og om fremgangsmåden ved institutionens
nedlæggelse. Skolen kan ikke i vedtægten
fastsætte andre formål for skolen end formål
omfattet af denne lov eller af anden lovgivning på
uddannelsesområdet. Ved en skoles nedlæggelse anvendes
overskydende midler med undervisningsministerens godkendelse til
skolevirksomhed, der støttes i henhold til loven. Skolen kan
ikke i vedtægten fastsætte anden bestemmelse herom.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
vedtægtens indhold, herunder om, hvilke beføjelser der
i vedtægten kan henlægges til en generalforsamling,
skolekreds el.lign.«
21. I
§ 6, stk. 5,
ændres »børne- og undervisningsministerens eller
kulturministerens« til:
»undervisningsministerens«.
22. I
§ 11, stk. 4,
udgår »på folkehøjskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler og for elever
på efterskoler«
23. I
§ 12 b, stk. 1, 2. pkt.
indsættes efter »fri grundskole,«:
»folkehøjskole,«.
24. § 13, stk. 1, nr. 1 og 2, ophæves.
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 1 og 2.
25. I
§ 13, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »lov om friskoler og private
grundskoler m.v.«: », lov om
folkehøjskoler«.
26. I
§ 17, stk. 1, 2. pkt.
ændres »Efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler« til: »Skolen«.
27. I
§ 17, stk. 2,
ændres »En efterskole, husholdningsskole og
håndarbejdsskole« til: »Skolen«.
28. § 21 ophæves.
29. I
§ 22, stk. 1, nr. 1,
ændres »§ 13, stk. 1, nr. 4,« til:
»§ 13, stk. 1, nr. 2,«.
30. § 22, stk. 2, ophæves,
og i stedet indsættes:
»Stk. 2.
Tilskud efter stk. 1 ydes ud fra skolens årselevtal i
det skoleår, der slutter i finansåret. Til nyoprettede
skoler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i
året før finansåret, ydes tilskud ud fra det
opnåede årselevtal i finansåret.«
Stk. 3. Til skoler, der har været
i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året
før finansåret, yder staten et forskud ud fra skolens
årselevtal i dette skoleår. Til nyoprettede skoler og
skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året
før finansåret, ydes forskud ud fra det forventede
årselevtal i finansåret. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om ydelse af forskud.
Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 ydes
med beløb pr. årselev. Tilskuddets størrelse
fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 5. Tilskud efter stk. 1, nr.
3, ydes med et takstbeløb pr. årselev for henholdsvis
elever, der har gået i en 10. klasse, og øvrige
elever.«
31. I
§ 23, stk. 1, og § 30, stk. 2, nr. 4,
ændres »§ 13, stk. 1, nr. 3,« til:
»§ 13, stk. 1, nr. 1,«.
32. I
§ 23, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 21, stk. 2-4,« til:
»§ 22, stk. 2-4,«.
33. I
§ 23 a, stk. 2,
udgår »folkehøjskoler,« og
»henholdsvis § 21, stk. 1, nr. 3,
og«.
34. I
§ 23 b, 1. pkt., udgår
»ungdomshøjskoler,«.
35. I
§ 23 b, 2. pkt., ændres
»§ 21, stk. 2 og 3,« til:
»§ 22, stk. 2 og 3,«.
36. I
§ 24 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler« til: »skoler«.
37. I
§ 24 b ændres
»folkehøjskoler samt til efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til:
»skoler«.
38. § 38 ophæves.
39. I
§ 49, 1. pkt. ændres
»§ 1, stk. 4, 3. pkt.,« til:
»§ 1, stk. 3, 3. pkt.,«.
40. § 55, stk. 1, og stk. 3, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter
stk. 1.
41. I
§ 55, stk. 2, der bliver
stk. 1, ændres »højskolelovens
§ 5, stk. 1, 2. pkt., til: « til:
Ȥ 5, stk. 1, 2. pkt., i lov om
folkehøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober 1988
(højskoleloven)«.
§ 41. I lov nr. 564 af 6. juni
2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf.
lovbekendtgørelse 1031 af 23. august 2013, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 5, stk. 1, nr. 1,
udgår »folkehøjskoler,« og »(frie
kostskoler)«.
2. I
§ 5, stk. 1, nr. 2,
ændres »om folkehøjskoler,« til: »om
folkehøjskoler og lov om«, og »(frie
kostskoler)« udgår.
§ 42. I lov om vejledning om
uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af
21. juni 2010, som ændret ved § 22 i lov nr. 326 af
11. april 2012 og § 21 i lov nr. 493 af 21. maj 2013,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 4, stk. 2, 1. pkt.,
udgår »folkehøjskoler,« og »(frie
kostskoler)«.
§ 43. I lov om Danmarks
Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 1073 af 15.
september 2010, som ændret ved § 3 i lov nr. 1235
af 18. december 2012, foretages følgende
ændringer:
1. I
bilag 1, nr. 22, udgår
»folkehøjskoler,« og »(frie
kostskoler)«.
2. I
bilag 1 indsættes som nr. 28:
»28) Lov om
folkehøjskoler.«
§ 44. I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 863 af 25. juni 2013, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 9 i, stk. 6, nr. 3,
ændres »lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler)« til »lov om folkehøjskoler og lov
om efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler«.
§ 45. I ligningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april 2013, som senest
ændret ved lov nr. 792 af 28. juni 2013, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 7, nr. 24, ændres
»lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til »lov
om folkehøjskoler og lov om efterskoler, husholdningsskoler
og håndarbejdsskoler«.
§ 46. Loven gælder ikke for
Grønland og Færøerne.
Stk. 2. § 44 kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de færøske eller grønlandske forhold
tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
| | | | Almindelige
bemærkninger | | | | | 1. | Indledning og baggrund | | 1.1. | Hovedindhold i lovforslaget | | 1.2. | Lovforslagets baggrund | | | 1.2.1. | Baggrund for lovændringer | | | 1.2.2. | Folkehøjskolernes opgaver og
udfordringer | | | 1.2.3. | Hovedlinjerne i lovforberedelsen | 2. | Lovforslagets enkelte emner | | 2.1. | Formål og virksomhed | | | 2.1.1. | Gældende ret | | | 2.1.2. | Kulturministeriets overvejelser | | | 2.1.3. | Lovforslaget | | 2.2. | Grundlæggende betingelser for
tilskud | | | 2.2.1. | Gældende ret | | | 2.2.2. | Kulturministeriets overvejelser | | | 2.2.3. | Lovforslaget | | 2.3. | Aldersgrænse for elever på
ungdomshøjskoler | | | 2.3.1. | Gældende ret | | | 2.3.2. | Kulturministeriets overvejelser | | | 2.3.3. | Lovforslaget | | 2.4. | Særlige regler om betingelser for
statstilskud | | | 2.4.1. | Gældende ret | | | 2.4.2. | Kulturministeriets overvejelser | | | 2.4.3. | Lovforslaget | | 2.5. | Tilskudsforenkling | | | 2.5.1. | Gældende ret | | | 2.5.2. | Kulturministeriets overvejelser | | | 2.5.3. | Lovforslaget | | 2.6. | Øvrige bestemmelser | 3. | De økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | 4. | De økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | De administrative konsekvenser for
borgere | 6. | De miljømæssige
konsekvenser | 7. | Forholdet til EU-retten | 8. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 9. | Sammenfattende skema | | | | |
|
1.
Indledning og baggrund
1.1.
Hovedindhold i lovforslaget
Hovedformålet med lovforslaget er at
udskille reguleringen af folkehøjskoler fra reguleringen af
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler,
således at folkehøjskoleområdet reguleres
selvstændigt ved at gennemføre en enkel, tidssvarende
og dermed mere fremtidssikret ny lov om folkehøjskoler.
Formålet med lovforslaget er desuden at
sikre folkehøjskolernes fortsatte udvikling, således
at de i et moderne samfund kan udfylde deres rolle som
livsoplysende, folkeligt oplysende og demokratisk dannende skoler.
Folkehøjskolerne gives mulighed for at udøve
folkeoplysende virksomhed for at styrke deres
udviklingsmuligheder.
Formålet med lovforslaget er endelig at
lette visse administrative begrænsninger for
folkehøjskoler, herunder forbuddet mod at indgå i
administrative fællesskaber, forbuddet mod at leje bygninger
og kravet om eneejerskab til skolens bygninger. Samtidig
foreslås det at forenkle taxametersystemet.
I vidt omfang er lovforslaget udtryk for en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende
lovgivning for folkehøjskoler, som fremgår af lov om
folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler (lov om frie kostskoler), jf.
lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011 med senere
ændringer. Lovforslaget er således baseret på det
samme værdigrundlag og sigte, som i dag gælder for
folkehøjskoler. Der er foretaget visse
redaktionsmæssige justeringer af loven, der skal medvirke til
at sikre, at loven indeholder en smidig og tidssvarende regulering
af området.
Der stilles samtidig forslag om
konsekvensændringer af den gældende lov om frie
kostskoler, således at folkehøjskoler skrives ud af
loven. Ændringer i denne lov er alene
konsekvensændringer af, at folkehøjskoler
foreslås reguleret i en særskilt lov. I det omfang,
begrebet frie kostskoler anvendes i øvrig lovgivning,
bemærkes, at der ikke er tilsigtet en ændring. Begrebet
frie kostskoler i øvrig lovgivning refererer derfor fortsat
til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler.
1.2.
Lovforslagets baggrund
1.2.1.
Baggrund for en lovændring
Ved kgl. resolution af 3. oktober 2011 blev
sager vedrørende folkeoplysning, herunder
folkehøjskoler, overført fra Ministeriet for
Børn og Undervisning til Kulturministeriet og således
frigjort fra de øvrige frie kostskoler (efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler). Baggrunden for
delingen var et politisk ønske om, at folkehøjskoler
ikke skulle have den samme udvikling som de øvrige
skoleformer.
Baggrunden for lovforslaget er at styrke
folkehøjskolernes folkeoplysende sigte og at justere
på nogle af de krav, der er stillet op som værn mod
koncerndannelse. Kravene har i praksis vist sig at være
uhensigtsmæssige og i visse tilfælde begrænsende
for folkehøjskolerne. Samtidig er baggrunden for
lovforslaget, at der i de seneste år er konstateret et fald i
antallet af folkehøjskoler. I et forsøg på at
bremse faldet i antallet af folkehøjskoler lemper
lovforslaget nogle af de krav, der stilles til etablering af nye
folkehøjskoler, bl.a. kravet om, at en folkehøjskole
skal eje sine bygninger og arealer.
Reguleringen af
folkehøjskoleområdet rækker tilbage til det
forrige århundrede. Loven om frie kostskoler har været
undergivet mange ændringer, f.eks. har den været
ændret 32 gange siden 2000. De mange lovændringer
hænger sammen med, at lov om frie kostskoler dækker
fire skoleformer, der alle er væsensforskellige. Blandt andet
er efterskoler knyttet til folkeskoler, således at der
stilles krav om, at undervisningspligtige elever skal tilbydes
undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis
kræves i folkeskolen. Dette har i sig selv været
medvirkende til at skabe mindre indre sammenhæng og
overskuelighed i loven, særligt hvad angår
forarbejderne til loven. I forbindelse med, at der stilles forslag
om en række ændringer for folkehøjskolerne, er
det dermed fundet hensigtsmæssigt at sikre et klart, enkelt
og fremtidssikret administrationsgrundlag for
folkehøjskoler, hvorfor der stilles forslag om at skille
området ud fra de øvrige skoleformer og
fremsætte en særskilt lov om folkehøjskoler.
1.2.2.
Folkehøjskolernes opgaver og udfordringer
Folkehøjskolerne har og har haft en
særlig placering i det danske undervisningssystem. Den er
på den ene side på sin vis en del af skolesystemet og
på den anden side en fri skoleform, der ikke kan sammenlignes
med nogen anden dansk institution. Kostskoleformen kombineret med
fri, almen og faglig oplysning skaber et unikt
læringsmiljø med et intensivt samvær. Det har
dannet grundlag for, at det offentlige i næsten 160 år
har støttet folkehøjskolen økonomisk.
Lovforslaget lægger op til, at folkehøjskolen
også fremadrettet skal fortsætte sit hidtidige virke,
og at den også i fremtiden skal bestå og modtage
støtte til det brede og almene oplysningsarbejde.
Folkehøjskolen har historisk vist, at den i perioder med
store samfundsmæssige ændringer har særlige
muligheder for at oplive og oplyse mennesker med meget forskellige
forudsætninger, så de får lyst og evne til at
tage hånd om eget liv og engagere sig i større
fællesskaber.
Staten støtter rammerne for
højskolevirksomheden og overlader udformningen af den brede
almene oplysning til skolerne. Til gengæld for denne frihed
forventes det, at skolerne i samme grad er åbne over for alle
med forskellige forudsætninger, og at skolerne tydeligt
markerer de ideer og værdier, som enhver fri skole bygger
eksistensen på. Folkehøjskolerne tilbyder på
grundlag af deres individuelle værdigrundlag kurser, der skal
have et alment sigte, som styrker elevernes personlige, faglige og
almene kvalifikationer og dermed forbedrer deres muligheder dels
for at gå videre i uddannelsessystemet, dels for at deltage i
samfundslivet.
Lov om frie kostskoler er for
folkehøjskolernes vedkommende ændret 32 gange siden
2000, i hvilket år den seneste større lovændring
fandt sted, jf. lov nr. 479 af 31. maj 2000.
Folkehøjskolernes vilkår og placering i det danske
uddannelsesbillede som frie skoler med et selvvalgt
værdigrundlag blev forankret i denne lovændring. Forud
for dette lovforslag lå Højskoleudvalget under
undervisningsministeren, der anbefalede, at undervisningen skulle
gøres mere almen, og at den enkelte højskole skulle
gøre værdigrundlaget mere klart og på baggrund
heraf foretage en selvevaluering, der skal være offentlig
tilgængelig.
Efter nedsættelsen af et nyt
Højskoleudvalg blev lov om frie kostskoler revideret i 2006,
jf. lov nr. 580 af 9. juni 2006, hvori hovedsigtet blev
ændret fra folkelig oplysning til livsoplysning, folkelig
oplysning og demokratisk dannelse. Samtidig indførtes
muligheden for at kombinere et højskoleophold med
prøveforberedende og kompetencegivende undervisning efter
anden lovgivning. Denne mulighed er i praksis kun blevet udnyttet i
meget begrænset omfang.
De seneste knap 20 år er det sket et
fald i antallet af elever og folkehøjskoler. Antallet
toppede i 1994 med 105 højskoler og 7.582 årselever. I
2013 er der 67 højskoler, og i det seneste skoleår,
2011/12, var der 5.140 årselever.
Faldet i antal elever skyldtes blandt andet,
at ungdomsårgangene blev mindre, og at der i flere perioder
var lav ungdomsarbejdsløshed. For at kompensere for det
faldende antal unge elever på de lange kurser tilbød
mange folkehøjskoler flere korte kurser. Med tilbud om lange
kurser og emne-, familie- og seniorkurser fik højskolerne
elever i alle aldersgrupper. Efter 2005 stabiliserede antallet af
årselever sig og udviste en mindre stigning. Det skyldtes, at
der de seneste år var flere elever på de lange kurser,
svarende til en mindre vækst i ungdomsårgangene.
Antallet af skoler har været faldende
gennem hele perioden siden 1994. Siden 2005, hvor elevtallet har
været svagt stigende, er der således lukket 19
højskoler, mens der i samme periode kun er godkendt 3 nye
folkehøjskoler, de 2 i 2005 og den tredje i 2007. Herudover
skiftede en håndarbejdsskole og en husholdningsskole
skoleform i 2011 og 2012 og blev godkendt som
folkehøjskole.
Lovens krav om, at en folkehøjskole
skal eje sine egne bygninger, betyder, at det er vanskeligt at
oprette nye skoler, da kravet til startkapital er stort. Hertil
kommer, at det i de seneste år har været meget
vanskeligt at låne midler til højskoleformål.
Det har betydet, at der stort set kun kan oprettes nye
folkehøjskoler, såfremt der er involveret
væsentlige fondsmidler, eller såfremt en kommune har
solgt f.eks. et nedlagt plejehjem meget billigt.
Højskoleformens udvikling har historisk
set været understøttet af, at folkehøjskoler,
der ikke har kunnet tiltrække elever, lukkede, mens der
opstod nye, der bedre spejlede tiden og elevernes behov. Denne
historiske forudsætning for skoleformens udvikling og
fortsatte fornyelse er udfordret, når der kun i
begrænset omfang oprettes nye folkehøjskoler.
1.2.3.
Hovedlinjerne i lovforberedelsen
Lovforslaget er bl.a. udarbejdet på
baggrund af Kulturministeriets erfaringer med den praktiske
anvendelse af reguleringen og dens funktioner i praksis, herunder
vedrørende vilkårene for folkehøjskolernes
etableringsmuligheder og de specifikke krav til skolernes
uafhængighed.
Kulturministeriet afholdt den 8. april 2013 et
folkehøjskolemøde på Borups Højskole,
hvor temaet bl.a. var drøftelser af emner i en eventuel
revision af højskoleloven. På den baggrund indkom der
forslag til revision af folkehøjskoleloven, der ligeledes er
indgået i forberedelsen af lovforslaget.
Lovforslaget har været i offentlig
høring i perioden 18. juni 2013-16. august 2013.
2.
Lovforslagets enkelte emner
2.1.
Anvendelsesområde og virke
2.1.1.
Gældende ret
Lov om frie kostskoler indeholder regler om
folkehøjskolers formål og virksomhed, hvor det bl.a.
specificeres, at folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler tilbyder undervisning
og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning,
folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Undervisningen skal
have en bred almen karakter, og enkelte fag kan have en
fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det
almene.
Bestemmelsen giver folkehøjskolerne et
hovedsigte, der dækker folkehøjskolernes opgave i
relation til forholdet mellem folk, nation, stat og statslige
fællesskaber. Med hovedsigtet er det markeret, at et
højskoleophold sigter videre end det kortsigtede og
personlige. Opholdet på en folkehøjskole skal
både understrege det personlige og eksistentielle perspektiv
og den samfundsmæssige og demokratiske udfordring. Alle
elever skal have en undervisning, der er af bred almen karakter. Et
ophold på en fri kostskole er mere end undervisning. Sigtet
med undervisningen og samværet på en
folkehøjskole er den almene oplysning om de fælles
menneskelige vilkår.
2.1.2.
Kulturministeriets overvejelser
Kulturministeriet finder fortsat
gældende rets angivelse af folkehøjskolernes
formål og virksomhed dækkende for, hvad en
højskole anno 2013 skal leve op til.
2.1.3.
Lovforslaget
§ 1 er sprogligt justeret, uden at der er
tilsigtet en indholdsmæssig ændring af den
gældende retstilstand. Lovforslagets kapitel om
anvendelsesområde og virke understreger derudover de
grundlæggende regler om, at et højskoleophold er et
kostskoleophold, hvorfor eleverne som udgangspunkt skal bo på
skolen. Der er ikke med lovforslaget tilsigtet en
indholdsmæssig ændring af den gældende lov, for
så vidt angår folkehøjskolernes formål og
virksomhed.
2.2.
Grundlæggende betingelser for tilskud
2.2.1.
Gældende ret
Den gældende lov om frie kostskoler
indeholder i lovens kapitel 2 grundlæggende betingelser for
tilskud til frie kostskoler. Det fremgår heraf blandt andet,
at skolerne skal være private selvejende institutioner, som
skal ledes af en bestyrelse.
Flere af de grundlæggende betingelser
for tilskud er indsat i 1996 og har til hensigt at forhindre
koncerndannelse og misbrug af statslige midler. Betingelserne
indeholder bl.a. krav om skolens uafhængighed, og at skolens
midler alene må komme skolens skole- og
undervisningsvirksomhed til gode. Samtidig er der et krav om, at
skolerne skal være ejere af skolens bygninger og ikke
må eje bygninger sammen med andre.
Der stilles derudover i den gældende lov
en række grundlæggende betingelser i form af en
række krav til ledelsen af skolen samt bestyrelsens
uafhængighed og bestyrelsens forvaltning af skolens midler,
så de bliver til størst mulig gavn for skolen.
Derudover stilles der krav til anbringelse af likvide midler.
Endelig fremgår det af de grundlæggende betingelser, at
skolen skal have andre indtægter end statstilskud, herunder
ved elevbetaling. Elevbetalinger et af de grundlæggende
forhold ved at gå på folkehøjskole.
2.2.2.
Kulturministeriets overvejelser
Det er Kulturministeriets erfaring, at
lovgivningen på området i dag er velfungerende som et
værn mod koncerndannelse og misbrug af statslige midler.
På enkelte områder har den gældende lov dog
medført nogle uhensigtsmæssige begrænsninger af
skolernes mulighed for enten at udføre nogle relevante
opgaver eller at imødekomme administrationsmæssige
udfordringer. Det er derfor Kulturministeriets vurdering, at den
gældende lov på visse områder på denne
baggrund på enkelte punkter bør revideres med det
formål at sikre, at skolernes udviklingsmuligheder
gøres bedre. Det er dog hensigten med lovændringen, at
det stærke værn mod koncerndannelse og misbrug af
statslige midler bibeholdes.
2.2.3.
Lovforslaget
De grundlæggende betingelser for at
blive godkendt som en folkehøjskole i den gældende lov
videreføres i vidt omfang. Dette betyder, at kravene om, at
en folkehøjskole skal være en privat selvejende
institution, skal være uafhængig, skal anvende skolens
midler til skolens skole- og undervisningsvirksomhed, skal have en
skolekreds eller et repræsentantskab, skal råde over
egnede og tilstrækkelige elevværelser m.v. og
udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed, skal
begynde sin virksomhed på et rimeligt økonomisk
grundlag og skal være ejer af bygningerne, som udgangspunkt
videreføres. Der er med lovforslaget dermed ikke tilsigtet
en grundlæggende ændring af de grundlæggende
betingelser for statstilskud.
Med lovforslaget foreslås der dog
indført nogle begrænsede lempelser i
værnsreglerne.
For det første foreslås det, at
skolerne får mulighed for at varetage administrative opgaver
for andre folkehøjskoler, der er godkendt efter denne lov.
Formålet med dette er, at skolerne ikke bør
begrænses i eventuelle muligheder for at kunne effektivisere
udførelsen af administrative opgaver ved at indgå i
administrative fællesskaber med andre folkehøjskoler.
Det er indsat som en betingelse, at der indgås en skriftlig
aftale herom.
For det andet foreslås det, at
folkehøjskolerne, uanset kravet om, at skolens midler alene
må komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode,
i begrænset omfang vil kunne anvende egne midler til
folkeoplysningsvirksomhed i Danmark. Hensigten med forslaget er at
give mulighed for, at skolen i højere grad kan styrke den
lokale forankring ved at udføre virksomhed, der ikke
nødvendigvis kan karakteriseres som kursus- og
undervisningsvirksomhed. Folkeoplysningsvirksomhed udløser
som udgangspunkt ikke tilskud efter denne lov, og det
forudsættes, at den udgør et begrænset omfang i
forhold til skolens samlede aktiviteter. Det er ikke hensigten med
bestemmelsen at give folkehøjskolerne mulighed for at drive
foreningsvirksomhed eller aftenskole efter folkeoplysningsloven,
ligesom der ikke åbnes op for, at folkehøjskoler kan
drive egentlig erhvervsvirksomhed. Som konsekvens af, at skolen
får mulighed for at udvide sin virksomhed til folkeoplysende
virksomhed, foreslås det, at skolens årsplaner skal
omfatte oplysninger herom til brug for Kulturministeriets tilsyn og
til sikring af åbenhed omkring skolernes virksomhed.
For det tredje foreslås det, at
kulturministeren gives bemyndigelse til at godkende, at
folkehøjskoler kan leje bygninger og arealer i op til 10
år. Forslaget er en undtagelse til hovedreglen om, at skolen
skal være ejer af skolens bygninger eller hovedparten heraf.
Der lægges med forslaget op til, at kulturministeren kan
godkende, at skoler kan leje bygninger og arealer i op til 10
år i et af følgende tilfælde: 1) Såfremt
det sker til afløsning for eksisterende bygninger eller
arealer, f.eks. hvis en skole ønsker at udskifte
elevværelsesbygningen. 2) Såfremt en skole udvider og
derved får brug for nye bygninger eller arealer. 3)
Såfremt der er tale om en nyoprettet skole.
Forbuddet mod at leje bygninger blev
oprindeligt indført som værn mod koncerndannelse, da
flere skoler indgik i uhensigtsmæssige
lejeaftalekonstruktioner. Med forslaget gives der en
begrænset lempelse af disse regler. Der gives ikke med
bestemmelsen adgang til at indgå
uhensigtsmæssi?ge lejeaftalekonstruktioner, f.eks.
med gentagne lejemål eller lejemål med en udlejer, der
lejer ud til flere skoleinitiativer, hvilket kan indebære en
nærliggende risiko for koncerndannelse.
Bestemmelsen skal tilgodese, at f.eks. nye
højskoler gives mere tid til at finde varige
bygningsmæssige løsninger samt skaffe den
fornødne kapital. Bestemmelsen skal desuden tilgodese, at
det skal være lettere for eksisterende skoler at udvide og
modernisere bygningsmassen i en begrænset periode. Efter
udløbet af denne periode skal skolerne fortsat eje sine
bygninger i overensstemmelse med hovedreglen.
Slutteligt foreslås, at
folkehøjskoler gives mulighed for at eje bygninger, bortset
fra skolens kernefaciliteter, sammen med andre.
De øvrige betingelser til en
folkehøjskole foreslås i vidt omfang
videreført. Således er der med forslaget fortsat lagt
op til, at der er krav til ledelse af skolen, der skal varetages af
en bestyrelse, forvaltning af skolens midler, krav til løn-
og ansættelsesvilkår, huslejeaftaler m.v. og krav til
kursusdeltagelse og mindste elevdeltagelse m.fl.
2.3.
Aldersgrænse for elever på ungdomshøjskoler
2.3.1.
Gældende ret
Den gældende lov om frie kostskoler
indebærer, at folkehøjskoler tilbyder undervisning
på kurser til voksne elever. Dog er der visse
folkehøjskoler, der har tilladelse til at tilbyde
undervisning til unge (ungdomshøjskoler). Voksne elever er i
medfør af den gældende lov elever, der ved kursets
begyndelse er fyldt 17½ år. For elever på
ungdomshøjskoler gælder, at de skal være mindst
16½ ved kursets begyndelse, men ikke må være
fyldt 19 år. Opfyldelse af alderskravet er en betingelse for,
at eleverne kan medregnes i årselevtallet, der anvendes til
at beregne taxametertilskuddet for folkehøjskolerne.
2.3.2.
Kulturministeriets overvejelser
Siden 2007 har ungdomshøjskolerne
indgået i et forsøg, hvor man har haft en
tidsbegrænset dispensation til at optage elever fra 16
år, i hvis uddannelsesplan der var indskrevet et ophold
på en ungdomshøjskole. Formålet med
forsøget var at vurdere, om et ophold på en
ungdomshøjskole kan medvirke til at fastholde unge under
16½ år, der ellers er på vej ud af
uddannelsessystemet, i enten uddannelse eller beskæftigelse.
Blandt de unge, der deltog i forsøget, var bl.a. flere, der
havde afbrudt gymnasiet i 1.g eller tidligt var faldet fra en
erhvervsuddannelse. Forsøgets konklusioner er bl.a., at et
ophold på en ungdomshøjskole kunne styrke de unges
valgkompetence og modvirke frafald ved en efterfølgende
uddannelse.
2.3.3.
Lovforslaget
I lovforslaget videreføres de
gældende regler om alderskravene i vidt omfang. Elever
på folkehøjskoler skal derfor være 17½
år ved kursets begyndelse. Samtidig videreføres
udgangspunktet om, at elever på ungdomshøjskoler skal
være mindst 16½ år ved kursets begyndelse, men
ikke må være fyldt 19 år. Der stilles dog forslag
om en undtagelse, således at unge mellem 16 og 16½
år, der vurderes ikke at være uddannelsesparate, gives
en mulighed for at blive fastholdt i et undervisningsmiljø,
hvor de kan vejledes videre til uddannelse og erhverv. Undtagelsen
får i praksis alene betydning for de to eksisterende
ungdomshøjskoler.
2.4.
Særlige regler om betingelser for statstilskud
2.4.1.
Gældende ret
Den gældende lov om frie kostskoler
indeholder i kapitel 3 (Særlige regler om statstilskud) en
række betingelser, folkehøjskolerne skal opfylde for
at kunne modtage statstilskud. Dette er f.eks. krav til
årselevtallet, kursusbetingelser og krav til undervisningen.
Undervisningen i et fag eller en faggruppe på et kursus kan
højst omfatte halvdelen af undervisningen for den enkelte
elev, medmindre undervisningen i faget eller faggruppen er af bred
almen karakter.
Den brede almene undervisning finder sted,
når fagets almene perspektiver indgår i undervisningen.
Det kan f.eks. være filosofiske, kulturelle, historiske
politiske, samfundsmæssige eller naturvidenskabelige
perspektiver. Den brede almene karakter er knyttet til
undervisningens konkrete indhold, perspektiv og den
sammenhæng, faget sættes ind i. Alle fag kan danne
udgangspunkt for undervisningen og kan tilrettelægges med
større eller mindre vægt på de brede almene
perspektiver.
Der stilles krav til undervisningen med det
formål at sikre, at eleverne modtager undervisning på
skolen, og at eleverne gennemfører kurset. Samtidig er der i
den gældende lov krav til kursers længde og mindste
antal elever, ligesom der er krav til tilskuddets anvendelse, hvor
skolen kan disponere over tilskud under ét, såfremt
formålene med tilskuddene opfyldes.
Formålet med reglerne er at sikre, at
statens tilskud til folkehøjskolerne bliver tildelt
retmæssigt og anvendt retmæssigt.
2.4.2.
Kulturministeriets overvejelser
Kulturministeriet finder, at den
gældende lovs betingelser for modtagelse af statstilskud i
det store og hele fortsat er hensigtsmæssige. Den
gældende lov kombineret med reguleringen i
bekendtgørelse udgør et godt administrativt grundlag,
for så vidt angår krav til skolernes årselevtal,
kurser, undervisning, anvendelse af tilskud m.v.
Kulturministeriet har dog fundet, at kravet
om, at halvdelen af undervisningen skal være af bred almen
karakter kan udgøre en barriere for, at
folkehøjskoler tilbyder ekstra timer, f.eks. i
færdighedstilegnelse, idet ekstra timer til en elev efter
gældende ret vil medføre et krav om ekstra
undervisning af bred almen karakter.
2.4.3.
Lovforslaget
Lovforslaget viderefører i vidt omfang
den gældende lovs betingelser for at modtage statstilskud i
den gældende lovs kapitel 3 (Særlige regler om
statstilskud).
Det foreslås, at kravet
vedrørende undervisning af bred almen karakter justeres,
således at det fastsættes, at mindst halvdelen af
undervisningen for den enkelte elev skal være af bred almen
karakter. Som noget nyt foreslås det, at hvis en
folkehøjskole vælger at tilbyde flere
færdighedstimer, dvs. timer, der ikke er af bred almen
karakter, således at elevens samlede timeantal kommer op over
normalt timetal på ugebasis, skal eleverne have minimum 14
timers undervisning af bred almen karakter. Der udløses
derfor ved flere færdighedstimer ikke et krav om, at antallet
af undervisningstimer af bred almen karakter sættes op. Dog
garanteres et minimum af undervisningstimer af bred almen
karakter.
2.5.
Tilskudsforenkling
2.5.1.
Gældende ret
Den gældende lov om frie kostskoler
indeholder regler om statens tilskud til folkehøjskoler.
Grundlæggende er statstilskuddet beregnet ud fra
årselevtallet.
Statstilskuddet ydes til
folkehøjskolerne som et årligt grundtilskud, der
fastsættes på de årlige finanslove.
Derudover gives folkehøjskolerne et
taxametertilskud, der beregnes ud fra et basistilskud (alle
elever), et supplerende tilskud (antal elever, der
gennemfører mindst 2 ugers kursus) og et yderligere
supplerende tilskud (elever, der gennemfører mindst 12 uger
af et kursus). Staten yder derudover et bygningstilskud ud fra
antal årselever, hvilket beregnes ud fra årselevtallet.
Slutteligt kan der ydes særtilskud til specialundervisning,
tilskud til efteruddannelse og forsøgs- og udviklingsarbejde
og tilskud til elever fra en række lande.
2.5.2.
Kulturministeriets overvejelser
Det er Kulturministeriets erfaring, at det
nuværende taxametersystem er komplekst og giver
administrationsmæssige vanskeligheder og vanskeligheder for
skolerne for at gennemskue deres tilskudsmuligheder. På denne
baggrund forslås en forenkling af taxametersystemet.
2.5.3.
Lovforslaget
Med lovforslaget videreføres den
gældende lovs regler om grundtilskud og taxametertilskud i
vidt omfang. Den gældende lovs regler om særtilskud til
specialundervisning, tilskud til efteruddannelse og forsøgs-
og udviklingsarbejde og tilskud til elever fra en række lande
videreføres ligeledes i vidt omfang.
Ordlyden af lovteksten vedrørende
taxametertilskud foreslås forenklet, således at det
ikke længere deles op i et basistilskud, et supplerende
tilskud og et yderligere supplerende tilskud, men i stedet deles op
i tre kategorier: 1) et tilskud for elever, der har
gennemført kurser af en uges varighed eller mindre end to
uger af et kursus med en varighed på over en uge, 2) tilskud
for elever, der har gennemført mindst to og mindre end 12
uger af et kursus, og 3) tilskud for elever, der har
gennemført mindst 12 uger af et kursus.
Med lovforslaget foreslås det
nuværende bygningstaxametertilskud ophævet,
således at midlerne herfra bliver lagt ind i de eksisterende
puljer. Samtidig forenkles disse sprogligt. Det er med lovforslaget
ikke hensigten at give bevillingsmæssige eller
økonomiske konsekvenser for højskolerne, idet der med
forslaget alene er tale om en administrativ forenkling af
regelsættet.
2.6.
Øvrige bestemmelser
Lovforslaget viderefører i vidt omfang
den gældende lov om frie kostskoler, for så vidt
angår folkehøjskolerne. Dette gælder regler om
kommunale tilskud og bidrag, krav til regnskab og revision, regler
om sanktioner ved overtrædelse af lovens bestemmelser, klage-
og tilsynsregler m.v.
Idet der stilles forslag om fremsættelse
af en ny lov for folkehøjskoler er lovens systematik og
opbygning naturligt også ændret. Samtidig er visse af
bestemmelserne justeret sprogligt for at lette
læsevenligheden af loven.
Der henvises til de specielle
bemærkninger, for så vidt angår sproglige og
reaktionsmæssige justeringer af lovteksten.
3. De
økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
De forslåede ændringer af loven
vil ikke medføre økonomiske eller administrative
konsekvenser for det offentlige.
4. De
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
Forslaget indebærer ikke
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v. Forslaget
indebærer desuden lettelser i visse administrative
begrænsninger for folkehøjskolerne, herunder i forhold
til muligheden for at indgå i administrative
fællesskaber i lovforslaget § 3, stk. 2, muligheden for
at leje bygninger i lovforslagets § 3, stk. 5, og muligheden
for at eje bygninger sammen med andre i lovforslagets § 3,
stk. 6. Samtidig foreslås taxametersystemet forenklet i
lovforslagets § 24.
5. De
administrative konsekvenser for borgere
Forslaget indebærer ikke administrative
konsekvenser for borgere.
6. De
miljømæssige konsekvenser
Forslaget indebærer ikke
miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet
til EU-retten
Forslaget indeholder regler, der
vedrører EU-retten, herunder § 7 om anbringelse af
likvide midler, kravet om et flertal af elever, der er danske
statsborgere eller elever, der kan sidestilles hermed i § 14,
stk. 5, og lovforslagets § 30 om mulighed for at give
støtte til danske statsborgere eller personer, der kan
sidestilles hermed, til deltagelse i kurser på
folkehøjskoler i andre nordiske lande. Forslaget vurderes at
være i overensstemmelse med EU-retten.
Det følger af TEUF artikel 63, at inden
for rammerne af bestemmelserne i TEUF kapitel 4, er alle
restriktioner for kapitalbevægelser og betalinger mellem
medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande
forbudt.
Et krav om, at likvide midler ikke må
anbringes i pengeinstitutter hjemmehørende i tredjelande
eller i værdipapirer fra tredjelande, udgør
således en restriktion i TEUF artikel 63's forstand. Hvis
restriktionen er begrundet i tvingende almene hensyn, og kan anses
for egnet til at sikre virkeliggørelsen af det omhandlede
mål uden at gå videre end nødvendigt med henblik
på virkeliggørelsen af dette mål, vil den
imidlertid være i overensstemmelse med EU-retten.
Henset til, at restriktionen i lovforslagets
§ 7 er begrundet i hensynet til kontrol med og sikkerhed for
af staten udbetalt støtte til folkehøjskoler,
må restriktionen anses for sagligt begrundet. Endvidere er
den egnet til at opnå det formål, der forfølges
og er proportional, idet danske myndigheder ikke i samme omfang har
mulighed for at indhente oplysninger fra pengeinstitutter i
tredjelande.
8.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har været i
høring hos Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering,
Datatilsynet, Rigsrevisionen, Kommunernes Landsforening (KL),
Akademikernes Centralorganisation, Børne- og
Kulturchefforeningen, Danmarks Lærerforening, Danmarks
Privatskoleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri,
Dansk Psykolog Forening, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk
Friskoleforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
Dansk Ungdoms Fællesråd, Det Centrale
Handicapråd, Efterskoleforeningen, Folkehøjskolernes
Forening i Danmark, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen
Ligeværd, FSR - danske revisorer, Frie Kostskolers
Fællesråd, Frie Skolers Lærerforening, Institut
for Menneskerettigheder, Landsorganisationen i Danmark,
Lærernes Centralorganisation, Nationalt Videncenter for Frie
Skoler, Private Gymnasier og Studenterkurser.
| | | | | | | | | | | | 9. Sammenfattende skema | | | | | Positive konsekvenser/ mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Kan medføre administrative lettelser
for folkehøjskolerne | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Forslaget vurderes at være i
overensstemmelse med EU-retten | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Den foreslåede bestemmelse er i vidt
omfang en videreførelse af den gældende § 1 i lov
om frie kostskoler, for så vidt angår
folkehøjskoler, og indeholder det overordnede formål
for folkehøjskoler.
Bestemmelsen giver folkehøjskolerne et
hovedsigte, der dækker folkehøjskolernes opgave i
relation til forholdet mellem folk, nation, stat og statslige
fællesskaber. Hovedsigtet er livsoplysning, folkelig
oplysning og demokratisk dannelse. Livsoplysning er et begreb, der
rummer universelle og almenmenneskelige problemstillinger.
Livsoplysning ligger i forlængelse af den bestående
oplysningstradition for de frie skoler og vedrører de store
spørgsmål i tilværelsen. Herved fremhæves
folkehøjskolernes opgave af eksistentiel karakter, som
bygger på den enkelte skoles selvvalgte værdigrundlag.
Folkelig oplysning rummer oplysning om store og små
fællesskaber samt forholdet til det individuelle. I folkelig
oplysning er det individuelle og det fælles sider af samme
sag og hinandens forudsætninger. Demokratisk dannelse
understreger opgaven i at fastholde og udvikle en proces, der
fører frem mod demokrati. Det markerer, at det er
folkehøjskolernes opgave at danne sine elever til engagerede
medborgere med lyst og evne til at være aktive i et
demokratisk samfund. Begrebet vedrører både
undervisningens emner og kursernes tilrettelæggelse. En
folkehøjskoles undervisning skal have en bred almen
karakter. Skolen kan godt tilrettelægge sin undervisning med
udgangspunkt i et bestemt emne, så enkelte fag eller
faggrupper har mange ugentlige undervisningstimer, men det må
ikke ske på bekostning af undervisningens brede almene
karakter. Med værdigrundlaget understreges, at
højskoler er idébårne skoler, som selv
vælger de værdier, som skolens formål, praksis og
selvevaluering hviler på.
Med hovedsigtet er det markeret, at et
højskoleophold sigter videre end det kortsigtede og
personlige. Opholdet på en folkehøjskole skal
både understrege det personlige og eksistentielle
perspektiv og den samfundsmæssige og demokratiske udfordring.
Alle elever skal have en undervisning, der er af bred almen
karakter. Herved understreges, at undervisningen skal
perspektiveres af f.eks. filosofisk, historisk, politisk, samfunds-
eller naturvidenskabelig karakter. Et ophold på en
folkehøjskole er mere end undervisning. Det understreges af
samvær i overensstemmelse med skolernes tradition for
kostskoleophold. Sigtet med undervisningen og samværet
på en folkehøjskole er den almene oplysning om de
fælles menneskelige vilkår.
Det er med bestemmelsen målet at fremme
elevernes erkendelse, styrke deres lyst og evne til at deltage i
familie-, arbejds-, samfunds- og kulturlivet samt virke for
mellemfolkelig forståelse. Det er hensigten, at eleverne
gennem et ophold på en folkehøjskole styrker deres
personlige, almene og faglige kompetencer.
Bestemmelsen i stk.
2 indebærer, at folkehøjskoler, jf. stk. 1, der
er godkendt som ungdomshøjskoler inden udgangen af 1971, som
udgangspunkt kan tilbyde kurser for elever, der ikke overholder
lovens alderskrav i § 11.
Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.
Til § 2
Bestemmelsen er i vidt omfang en
videreførelse af lov om frie kostskoler, § 4. Det
fremgår af den foreslåede bestemmelse, at elever skal
bo på skolen under kurset. Kostskolebegrebet er et
grundlæggende princip for folkehøjskolerne.
Af forslagets stk.
2 fremgår, at skolerne dog har mulighed for at optage
elever, der under kurset ikke skal bo på skolen
(dagelever).
Af forslagets stk.
3 fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om
dagelever, herunder om antallet af dagelever. Efter gældende
regler kan dagelever på højskolerne højst
udgøre 15 % af årselevtallet.
Medregningen af disse dagelever er som i den
gældende lov suppleret med en bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om begrænset medregning
af disse elever i skolens tilskudsudløsende årselevtal
i lovforslagets § 12, stk. 3.
Til § 3
Bestemmelsen er delvist en
videreførelse af lov om frie kostskoler, § 6, dog med
ændringer og nye bestemmelser, som beskrevet nedenfor.
Stk. 1 er en
indholdsmæssig videreførelse af gældende ret og
indeholder grundlæggende betingelser for, at en
folkehøjskole kan oppebære statsligt tilskud.
Af stk. 1, nr. 1, fremgår, at skolen
skal være en privat selvejende institution, som er omfattet
af § 1, og at skolens styring og ledelse skal reguleres i en
vedtægt. Ved en privat selvejende institution forstås
en selvejende institution, der er oprettet på privat
initiativ. Folkehøjskoler er som de øvrige frie
kostskoler, de frie grundskoler, private gymnasieskoler og private
hf-kurser institutioner, der ikke er oprettet med henblik på
imødekommelse af en offentlig forpligtelse for et
landsdækkende uddannelsesudbud.
Af forslagets stk. 1, nr. 2, fremgår, at
skolen skal være uafhængig, hvilket betyder, at den
skal indrette sin virksomhed alene med henblik på at varetage
skolens egne interesser til gavn for eleverne, og at den ikke
må indgå i et styret fællesskab eller på
anden måde være styret af uvedkommende eller
udefrakommende interesser. Skolen skal være uafhængig
af personer, andre skoler, kurser, virksomheder, selskaber,
foreninger m.fl., erhvervsdrivende som ikke-erhvervsdrivende, jf.
dog stk. 2 og bemærkningerne hertil, om, at en
folkehøjskole kan varetage administrative opgaver for andre
folkehøjskoler, godkendt efter denne lov. Skolen må
alene styres af interessen for at drive den pågældende
skole til gavn for skolens egne elever, ligesom skolens midler,
herunder de offentlige tilskud, alene må komme skolens skole-
og undervisningsvirksomhed til gode, jf. dog stk. 3 og
bemærkningerne hertil, om adgang til i begrænset omfang
at anvende egne midler til folkeoplysningsvirksomhed.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, har ikke til
formål at hindre normalt gensidigt, primært
pædagogisk begrundet, samarbejde skolerne imellem eller at
hindre skolens eventuelle øvrige aktiviteter i
overensstemmelse med hidtidig praksis, hvor skoler f.eks. har
kunnet udnytte overskydende kapacitet eller har gennemført
kursusaktiviteter, der ikke udløser tilskud efter denne lov,
dvs. så længe aktiviteterne har et begrænset
omfang, ikke er at betragte som egentlig erhvervsvirksomhed og
kommer skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode.
Samarbejdet må ikke gå så vidt, at et
fælles mål overskygger den enkelte institutions
interesse i at arbejde for udvikling og økonomisk
konsolidering af skolen som selvstændig enhed.
Overtrædelse af
uafhængighedskravet er f.eks., hvis flere
folkehøjskoler er underkastet en central økonomisk
styring. Derudover vil det være en overtrædelse af
uafhængighedskravet, hvis en skole har en så tæt
tilknytning til en forening eller en anden organisation (evt. en
person), der har været initiativtager til at oprette skolen,
at skolen lader sig styre af denne forening og fremmer denne
forenings interesser på bekostning af skolens interesser,
f.eks. ved at skaffe foreningen m.v. økonomisk fordelagtige
aftaler, som for skolen er urimelige (uøkonomiske), eller
foreningen benytter skolens faciliteter vederlagsfrit. Et andet
eksempel kan være, at skolen afholder udgifter for en
forening, person m.v. for udgifter, som skolen ellers ikke ville
havde påtaget sig, f.eks. indkøb af bøger,
materiale og varer, som foreningen benytter, afholder foreningens
telefonudgifter og i øvrigt betaler for foreningens
aktiviteter.
Hvis skolen ikke opfylder
uafhængighedskravet, kan skolen ikke modtage tilskud efter
denne lov. Bestemmelserne i forslagets kapitel 11 finder i så
fald anvendelse. Ministeriet kan, jf. forslagets § 34,
indkalde oplysninger med henblik på undersøgelse af,
om lovens betingelser er opfyldt, herunder krav om
uafhængighed.
Bestemmelsen i forslagets stk. 1, nr. 3, skal
sikre, at skolen har et bagland, der bidrager økonomisk til
skolens oprettelse, og som står bag dens virksomhed,
også økonomisk. Skolekreds/repræsentantskab kan
være sammensat af private personer, foreninger m.v. og
offentlige myndigheder. Private interesser, forstået som
andet end offentlige myndigheder, skal dog udgøre
flertallet. Det forudsættes fastsat i vedtægterne, jf.
lovforslagets § 5, stk. 2, og bemærkningerne hertil,
hvilke foreninger m.v. der kan være medlem, og med hvilket
antal personer hver forening kan lade sig repræsentere
på generalforsamlingen. Generalforsamlingen er ikke skolens
øverste myndighed i den forstand, at den kan omgøre
bestyrelsens beslutninger i konkrete sager, men den kan som
valgforsamling udskifte den del af bestyrelsen, der vælges
på generalforsamlinger. Det økonomiske bidrag til
skolens oprettelse og virksomhed er henholdsvis engangsbeløb
og kontingent. Kontingentet forudsættes fastsat på
generalforsamlingen. Der er således ikke tale om
økonomisk hæftelse for medlemmerne ud over kontingent.
Medlemmer har på den anden side heller ikke krav på at
få andel i et eventuelt overskud.
Bestemmelsen i forslagets stk. 1, nr. 4, skal
sikre, at kostskoleformen fastholdes, at lovens intentioner
overholdes, og at skoleprojekter, der ikke er tilstrækkeligt
seriøse, forhindres. Kostskoleformen er karakteristisk ved,
at skolen danner ramme om samvær mellem elever, lærere,
forstander og øvrige ansatte, også uden for
undervisningstiden. Skoleformen styrkes derfor, når skolen
har egen kostforplejning og passende opholdsareal, og når der
bor en forstander og lærere på skolen. Der stilles krav
om familieboliger for forstander og lærere i umiddelbar
tilknytning til undervisnings-, kostforplejnings- og
opholdsarealerne. Det forudsættes med forslaget, at boligerne
bebos af fastansatte lærere og forstanderen. En mindre del af
en skoles undervisningsfaciliteter kan ligge uden for den
geografiske og bygningsmæssige enhed, men kernefaciliteterne
skal fortsat udgøre en geografisk og bygningsmæssig
enhed. Ved kernefaciliteter forstås bygninger, der indeholder
elevværelser, forstander- og lærerbolig,
kostforplejnings- og opholdsarealer samt egnede og
tilstrækkelige undervisningsfaciliteter. Enkelte
særlige undervisningsfaciliteter kan ligge uden for den
geografiske og bygningsmæssige enhed. Disse særlige
undervisningsfaciliteter skal ligge i en sådan afstand fra
kernefaciliteterne, at de kan anvendes i den daglige undervisning,
og uden at en større del af skoledagen går med
transport. Ved særlige undervisningsfaciliteter forstås
undervisningsfaciliteter, der ligger ud over, hvad der i forhold
til skolens elevkapacitet er egnet og tilstrækkeligt. Den
geografiske og bygningsmæssige enhed kan i visse
tilfælde adskilles matrikulært af f.eks. en mindre vej.
Dette forudsætter, at kostskolemiljøet fortsat kan
fastholdes. Om kostskolemiljøet kan fastholdes vil bl.a.
afhænge af de trafikale forhold. Det skal være enkelt,
trygt og sikkert at færdes inden for den geografiske og
bygningsmæssige enhed.
Bestemmelsen i forslagets stk. 1, nr. 5,
medfører et krav om etableringsbudget og driftsbudget, der
dokumenterer, at skolen kan begynde virksomheden på et
rimeligt økonomisk grundlag og aktivitetsniveau. Udgiften
pr. årselev til renter og afdrag af lån, der er sikret
ved pant i skolens faste ejendomme, og leje af bygninger og arealer
samt ejendomsskatter må ikke overstige et beløb, der
fastsættes på de årlige finanslove, efter fradrag
af særlige indtægter, f.eks. renter af bunden kapital.
Udgifter til leasing af nødvendigt inventar indgår i
beregningen.
Bestemmelsen i forslagets stk. 1, nr. 6, har
til formål at sikre, at en udlejer ikke gives en monopolagtig
fordel til skade for skolen. Bestemmelsen stiller krav om, at
skolen skal være eneejer af en meget stor og
sammenhængende del af skolens bygninger og arealer til
såvel undervisning som kostskoleformål. Bestemmelsen i
stk. 1, nr. 6, er præciseret i forhold til gældende
ret, således at det fremgår, at ejerkravet
vedrører bygninger og arealer. Dette er i overensstemmelse
med den gældende fortolkning af den gældende lov om
frie kostskoler. Lejemål for en lille del af skolens
bygninger eller arealer vil være acceptabel. Det vil typisk
dreje sig om lejemål til idrætsformål eller
lignende. Skolen skal være eneejer, dvs. at der ikke kan
være tale om ejerskab i form af en del af aktierne eller
andelene i et aktie- eller andelsselskab, ideelt sameje eller
lignende. Der henvises dog til dette lovforslags undtagelser i
bestemmelsens stk. 5 og 6. Ejerforhold, dets karakter og
økonomi skal dokumenteres ved ansøgning til
godkendelse.
Stk. 2 er ny og
foreslås anvendt ved, at folkehøjskolerne kan
finde frem til en fælles løsning
af administrative opgaver. Det kan f.eks. være
fælles kontorhold og lønadministration. Det er et
krav, at der indgås en skriftlig aftale herom, der skal
indeholde konsekvenser ved manglende opfyldelse af aftalen, adgang
til udtræden af aftalen og opløsning af
fællesskabet. Der må alene indgås aftaler mellem
folkehøjskoler, der er godkendt som folkehøjskoler
efter denne lovs betingelser for at kunne få tilskud.
Stk. 3 er ny, og
det foreslås med denne bestemmelse, at
folkehøjskolerne får mulighed for i begrænset
omfang at anvende deres egne midler til folkeoplysningsvirksomhed.
Ved egne midler forstås skolens indtægter ud over
offentlige tilskud, bortset fra offentlige tilskud, hvis det gives
specifikt til dette formål. Folkeoplysningsvirksomhed
udløser som udgangspunkt ikke tilskud efter denne lov.
Ved folkeoplysningsvirksomhed menes
virksomhed, der er i overensstemmelse med højskolernes
hovedsigte om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk
dannelse. Den folkeoplysende virksomhed skal hænge sammen med
skolens tilskudsberettigende virksomhed, herunder skolens
værdigrundlag og formål, som fremgår af skolens
vedtægt. Selvom forslaget først og fremmest er
møntet på lokalt forankrede folkeoplysende
aktiviteter, findes der ikke anledning til at pålægge
skolerne en bestemt geografisk afgrænsning af aktiviteterne.
Med forslaget vil f.eks. højskoler, der deler værdier
og formål, kunne samarbejde om folkeoplysende aktiviteter,
selvom de ikke geografisk er placeret tæt på
hinanden.
Forslaget er begrundet i, at
folkehøjskolerne fungerer som lokale kulturinstitutioner,
der udøver folkeoplysning i bred forstand. Der er en lang
tradition for, at folkehøjskolerne lukker deres døre
op for lokalbefolkningen, hvad enten det er til aftenforedrag eller
til afholdelsen af særlige folkeoplysende arrangementer. Som
led i den enkelte folkehøjskoles folkeoplysende virksomhed
kan der foregå mange slags aktiviteter både på
skolen og i lokalområdet.
Det er ikke hensigten med bestemmelsen at give
folkehøjskolerne mulighed for at drive foreningsvirksomhed
eller aftenskole efter folkeoplysningsloven, ligesom der ikke
åbnes op for, at folkehøjskoler kan drive egentlig
erhvervsvirksomhed. Der henvises til de specielle
bemærkninger til stk. 1, nr. 2. Dette svarer til den
gældende lov om frie kostskoler.
Det er hensigten med forslaget, at udgifter
til de folkeoplysende aktiviteter skal være af
begrænset omfang, dvs. de må alene udgøre en
mindre andel af egne midler. Det foreslås, at
kulturministeren gives bemyndigelse til at udstede regler, der
fastlægger omfanget af den andel af egne midler, der kan
benyttes til folkeoplysende aktiviteter, jf. stk. 7.
Stk. 4 er i vidt
omfang en uændret videreførelse af den gældende
lovs § 6, stk. 2. Det bemærkes, at denne bestemmelse er
relevant for de skoler, der er godkendt før den 1. januar
1994 og dermed har bevaret retten til tilskud med den
daværende geografiske beliggenhed. Disse skoler vil gradvist
kunne komme nærmere en opfyldelse af kravet om geografisk og
bygningsmæssig enhed. Kravet om geografisk og
bygningsmæssig enhed vil desuden ikke være til hinder
for en udvikling af skolerne, der medfører en forbedring af
den geografiske og bygningsmæssige sammenhæng.
Ved fastlæggelse af, hvad der
udgør skolens geografiske og bygningsmæssige enhed,
skal der lægges vægt på placeringen af skolens
kernefaciliteter, jf. ovenfor under bemærkningerne til stk.
1, nr. 4. Ved kernefaciliteter forstås bygninger, der
indeholder elevværelser, forstander- og lærerbolig,
kostforplejnings- og opholdsarealer samt egnede og
tilstrækkelige undervisningsfaciliteter.
Som et nyt stk. 5
foreslås en undtagelse til hovedreglen i stk. 1, nr. 6, om,
at skolen skal være ejer af skolens bygninger eller
hovedparten heraf. Af den foreslåede stk. 5 fremgår, at
skoler kan leje bygninger og arealer i op til 10 år i et af
følgende tilfælde: 1) Såfremt det sker til
afløsning for eksisterende bygninger eller arealer, f.eks.
hvis en skole ønsker at udskifte
elevværelsesbygningen. 2) Såfremt en skole udvider og
derved får brug for nye bygninger eller arealer. 3)
Såfremt der er tale om en nyoprettet skole. Bestemmelsen skal
tilgodese, at f.eks. nye højskoler gives mere tid til at
finde varige bygningsmæssige løsninger samt skaffe den
fornødne kapital. Bestemmelsen skal desuden tilgodese, at
det skal være lettere for eksisterende skoler at udvide og
modernisere bygningsmassen i en begrænset periode. Efter
udløbet af denne periode skal skolerne fortsat eje sine
bygninger i overensstemmelse med hovedreglen i stk. 1, nr. 6.
Forbuddet mod at leje bygninger blev
oprindeligt indført som værn mod koncerndannelse, da
flere skoler indgik i uhensigtsmæssige
lejeaftalekonstruktioner. Med forslaget gives der en
begrænset lempelse af disse regler. Det er ikke med
bestemmelsen hensigten, at der skal gives adgang til at indgå
uhensigtsmæssige lejeaftalekonstruktioner, f.eks. med
gentagne lejemål eller lejemål med en udlejer, der
lejer ud til flere skoleinitiativer, hvilket kan indebære en
nærliggende risiko for koncerndannelse.
Bestemmelsen foreslås suppleret med ny
bestemmelse i dette lovforslags § 37, nr. 5, hvorefter
kulturministeren kan beslutte, at der ikke ydes tilskud til skoler,
hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig
sikkerhed for, at skolen opfylder kravene om uafhængighed,
ved at der er en nærliggende risiko for, at skolen styres af
andre, f.eks. ved at indgå gentagne lejemål eller
lejemål med udlejer til flere skoler. Der henvises til
bemærkninger til § 37. Huslejeaftaler skal overholde
denne lovs bestemmelser herom, jf. § 19 og
bemærkningerne hertil. Ministeren kan med hjemmel i
lovforslagets § 19, stk. 2, fastsætte regler om,
hvorledes markedslejen vedrørende udleje
fastsættes.
Som et nyt stk. 6
foreslås, at en mindre del af folkehøjskolens
undervisningsfaciliteter kan ejes sammen med andre. Bestemmelsen,
som er en undtagelse til stk. 1, nr. 6, foreslås at
gælde for bygninger, der ligger udover skolens
kernefaciliteter. Med forslaget kan en højskole sammen med
andre opføre nye undervisningsfaciliteter, som begge parter
kan benytte sig af. F.eks. kan en højskole sammen med den
lokale kommune opføre en idrætshal, som både
højskolen og kommunen kan anvende. Da bestemmelsen alene
drejer sig om undervisningsfaciliteter, kan den ikke finde
anvendelse over for skolens elevværelser, forstander- og
lærerbolig, kostforplejnings- og opholdsarealer.
Det foreslås med stk. 7, at kulturministeren får
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
betingelserne i stk. 1, herunder om bygninger og arealer, om
administrative opgaver i stk. 2, herunder om karakteren af de
administrative opgaver, der tillades og omfanget heraf, og omfanget
af de folkeoplysende aktiviteter, der foreslås tilladt efter
stk. 3.
Til § 4
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret
videreførelse af lov om frie kostskoler, § 6, stk. 6.
Med den foreslåede bestemmelse fastlægges fristen for
indsendelse af ansøgning med henblik på at blive
godkendt. Ved ansøgning om godkendelse til tilskud skal en
skole bl.a. have truffet endelig beslutning om skolens profil,
undervisningens karakter og skolens beliggenhed. Der skal desuden
indsendes en del materiale, f.eks. projektbeskrivelse,
vedtægter, budgetter, bygningstegning og matrikelkort m.v.,
med ansøgningen. Ansøgningen afvises, hvis der er
mangler ved det indsendte materiale, der ikke er af
uvæsentlig karakter.
Bestemmelsen i det foreslåede stk. 2 om, at en skole, der i to efter
hinanden følgende finansår ikke har oppebåret
tilskud, skal søge om godkendelse efter stk. 1,
indebærer, at skoler, som igennem to år ikke har
gennemført tilskudsberettigende aktiviteter, ikke
umiddelbart kan genoptage tilskudsberettigende aktiviteter det
tredje år, men skal ansøge om godkendelse til tilskud
på linje med nye skoler
Af den foreslåede stk. 3 fremgår, at kulturministeren
gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden ved ansøgninger, herunder om
tidsfrister, procedurer og oplysninger, der skal indsendes til
Kulturministeriet.
Til § 5
Bestemmelsen er i vidt omfang en
videreførelse af lov om frie kostskoler § 6 stk. 2, og
stk. 4-5.
Af stk. 1
foreslås, at skolens bestyrelse skal have ansvaret for
skolens vedtægt, og at vedtægten for en
folkehøjskole skal godkendes af kulturministeren ved
oprettelsen af skolen. Ministerens godkendelse skal sikre, at
vedtægten ved oprettelsen er i overensstemmelse med lov og
bekendtgørelser. Ministerens godkendelse af den nye
vedtægt ved sammenlægning, spaltning og ved etablering
eller ophør af kombination med anden skoleform skal bl.a.
sikre, at vedtægten overholder det i loven fastsatte
formål for skoleformen.
Kulturministeren skal ikke godkende
vedtægtsændringer, som ikke indebærer
grundlæggende ændringer af skolens virke, f.eks.
ændringer, som vedrører indsættelse af en
næstformand i bestyrelsen, ændring af kredsen af de
udpegningsberettigede til skolens bestyrelse eller antallet af
bestyrelsesmedlemmer. Skolens navn skal ikke særskilt
godkendes af ministeren.
Vedtægtsændringer, som ikke skal
godkendes af ministeren, vil, som det også gælder for
øvrige vedtægtsændringer, fortsat skulle
være i overensstemmelse med loven og tilhørende
bekendtgørelser. Kulturministeriet fører tilsyn med,
at skolens vedtægt er i overensstemmelse med lovgivningen, og
kan i tilfælde af overtrædelser udstede påbud,
jf. lovforslagets § 34 og bemærkningerne hertil, eller
anvende tilskudsmæssige sanktioner over for skolen, jf.
lovforslagets kapitel 11 og bemærkningerne hertil.
Af stk. 2
fremgår, at skolens vedtægt bl.a. skal indeholde
bestemmelser om institutionens styring og ledelse, om
fremgangsmåden ved skolens nedlæggelse og om skolens
værdigrundlag. Skolen kan ikke i vedtægten
fastsætte andre formål for skolen end formål
omfattet af loven. Overskydende midler skal ved skolens
nedlæggelse anvendes med ministerens godkendelse til
skoleformål, der støttes i henhold til loven. Skolens
vedtægt skal indeholde bestemmelse om, at overskydende midler
ved skolens nedlæggelse alene kan anvendes til
skolevirksomhed, der støttes i henhold til loven, for at
hindre at eventuelle overskydende midler kan bruges til andre
formål.
Med anden lovgivning på
uddannelsesområdet menes f.eks. lov om ungdomsuddannelse for
unge med særlige behov og den foreslåede lov om
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.
Bestemmelsen i stk.
3 indebærer, at skolens vedtægt m.v. skal
offentliggøres på skolens hjemmeside.
Såfremt generalforsamlingen medvirker
ved vedtægtens vedtagelse, bør datoen for dennes
tilslutning også fremgå af hjemmesiden. Bestemmelsen
skal sikre mulighederne for, at interessenter i og omkring skolen
kan gøre sig bekendt med de gældende vedtægters
indhold samt ikrafttrædelsesdato. Det kan f.eks. være
lærere, elever på skolen, skolekreds samt eventuelle
tredjeparter, som indgår aftale med skolen. Såfremt en
skole ikke på skolens hjemmeside offentliggør
vedtægten med oplysninger om datoer for bestyrelsens
vedtagelse eller for bestyrelsens og generalforsamlingens
vedtagelse i fællesskab m.v. eller ikke offentliggør
værdigrundlaget, kan ministeren udstede påbud til
skolen herom, jf. § 34 og bemærkningerne hertil.
Af stk. 4
fremgår, at kulturministeren foreslås bemyndigelse til
at fastsætte nærmere regler om vedtægtens
indhold, herunder om hvilke beføjelser der i vedtægten
kan henlægges til en generalforsamling, skolekreds eller
lignende. Bemyndigelsen forventes anvendt til at udstede en
bekendtgørelse, hvoraf det fremgår, at
navneændringer skal anmeldes til ministeriet, og at
vedtægten skal indeholde bestemmelser om institutionens
formål, styrelse og økonomiske forhold, herunder om
fremgangsmåden ved institutionens nedlæggelse.
Bemyndigelsen vil endvidere blive benyttet til at sikre, at der
ikke henlægges ledelsesbeføjelser til
generalforsamling, skolekreds eller lignende. Det indebærer
f.eks., at beføjelsen til at udpege revisor ikke i
vedtægten kan henlægges til skolens
generalforsamling.
Til § 6
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret
videreførelse af lov om frie kostskoler, § 7.
Af stk. 1
fremgår, at den overordnede ledelse af en
folkehøjskole skal varetages af en bestyrelse, og at
bestyrelsens ansvar over for ministeren vedrører
overholdelse af loven, regler og påbud fastsat af ministeren.
Bestyrelsen er således ansvarlig for, at betingelser og
vilkår for ydelse af tilskud overholdes.
Flertallet af bestyrelsens medlemmer
vælges på generalforsamlingen eller
repræsentantskabsmøde blandt skolekredsens eller
repræsentantskabets medlemmer. Der skal afholdes en
årlig generalforsamling. De øvrige medlemmer kan
udpeges af foreninger, kommuner m.v.
Bestemmelsen i lovforslagets stk. 1, 2. og 3.
pkt., gælder ikke for de skoler, hvis bestyrelse inden den 1.
januar 1994 er sammensat på en anden måde ifølge
godkendte vedtægter eller er godkendt uden skolekreds eller
repræsentantskab, jf. lovforslagets § 39, stk. 4.
Af stk. 2 er det
hensigten, at skolen skal ledes af en bestyrelse, der ikke i
forhold til skolen har andre økonomiske interesser. Det er
vigtigt, at de offentlige midler forvaltes i overensstemmelse med
de skoleformål, hvortil de er givet. For at sikre, at
uvedkommende interesser ikke påvirker beslutningsprocessen i
skolerne, fremgår det direkte af loven, at der ikke må
udpeges personer til bestyrelsen, som samtidig via bestyrelsespost,
ansættelsesforhold eller på anden måde må
antages ikke med sikkerhed at være i stand til at fungere
uafhængigt.
Begrebet udleje i lovteksten omfatter
også udlejning i form af leasing. Med ordet kontrollerer i
stk. 2, nr. 2, tænkes på en egentlig
økonomisk eller styringsmæssig kontrol med udlejer.
Stk. 2 gælder, uanset på hvilken måde
udlejer er organiseret, det være sig via forening, privatejet
virksomhed, selskab eller anden erhvervsmæssig virksomhed.
Ordet fonde skal forstås bredt, omfattende såvel
erhvervsdrivende som ikkeerhvervsdrivende fonde. Som eksempel
på ikkeerhvervsdrivende selvejende institutioner kan
nævnes andre godkendte skoler, f.eks. frie grundskoler og
erhvervsskoler. For at sikre den enkelte folkehøjskoles
uafhængighed, og at bestyrelsen alene har den enkelte skoles
interesser for øje, er det desuden ikke muligt at være
medlem af flere folkehøjskolers bestyrelser.
Af stk. 3
fremgår, at såfremt lejeforholdet er af
uvæsentligt omfang, så finder stk. 2, nr. 1-4, ikke
anvendelse. Det er foreslået, jf. stk. 7, at kulturministeren
kan fastsætte en bagatelgrænse med hensyn til en
udlejningsaktivitets betydning for
uafhængighedsforholdet.
Af stk. 4
fremgår, at kulturministeren gives bemyndigelse til at
dispensere fra bestemmelsen for visse skoler oprettet før
den 1. januar 1996, idet habilitetsreglerne for medlemmer af
bestyrelser kan få uheldige konsekvenser for visse
skoler.
Af stk. 5
fremgår, at reglerne om inhabilitet og tavshedspligt m.v. i
forvaltningsloven også finder anvendelse for bestyrelse,
forstander og andre ansatte ved skolen.
Bestemmelsen i stk.
6 præciserer forstanderens ansvar som den daglige
leder. Forstanderen skal lede skolen i overensstemmelse med skolens
vedtægter, herunder dens værdigrundlag, og ud fra de
overordnede retningslinjer, som bestyrelsen udstikker. Forstanderen
har det pædagogiske ansvar for skolens aktiviteter og er
ansvarlig for kursernes gennemførelse.
I stk. 7 gives
kulturministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om
bestyrelsens underretningspligt, hvilket i overensstemmelse med
gældende ret forventes udnyttet til regler om, at bestyrelsen
f.eks. i tilfælde af indgivelse af en konkursbegæring
eller betalingsstandsning m.v. skal underrette Kulturministeriet.
Der gives desuden kulturministeren bemyndigelse til at
fastsætte en bagatelgrænse med hensyn til en
udlejningsaktivitets betydning for bestyrelsesmedlemmers
uafhængighed, da det antages, at udlejning af lokaler m.v. i
meget begrænset omfang ikke indebærer en risiko for, at
bestyrelsesmedlemmerne ikke varetager skolens tarv.
Bagatelgrænsen vil vedrøre en ubetydelig del af
skolens lokaler og af skolens lejeudgift. Bagatelgrænsen vil
blive fastlagt i relation til skolens størrelse og hertil
svarende lokaleforbrug. Det pågældende
bestyrelsesmedlems habilitet må i øvrigt vurderes
efter forvaltningsloven.
Til § 7
Bestemmelsen er i vidt omfang en
indholdsmæssig uændret videreførelse af lov om
frie kostskoler, § 8.
Stk. 1 om
anbringelse af skolens midler omfatter både tilskudsmidler og
midler, der er tilgået skolen på anden måde,
f.eks. fra elevbetaling. Bestemmelsen sikrer langsigtede hensyn,
idet risikobetonede pengeanbringelser kan bringe skolens
økonomi i fare, og bl.a. også betyde tab af de
offentlige tilskud. Ved anbringelse af skolens midler skal skolen
tage hensyn til den forventede længde af investeringen samt
begrænsning af mulige kurstab.
Det er dog ikke hensigten at blokere for, at
en skole som led i den daglige drift kan binde et
forholdsmæssigt lille beløb i et lokalt værk
eller lignende, f.eks. en vindmølle, der leverer
elektricitet til skolen, såfremt investeringen giver skolen
en bedre pris for nødvendige leverancer eller andre ydelser
til dækning af den almindelige skoledrift.
Da investeringsforeninger typisk benyttes til
langsigtede investeringer, findes det bedst stemmende med skolernes
behov at forbyde anbringelse af skolens likvide midler i
investeringsforeninger. Skolerne har behov for placering af likvide
midler på en sådan måde, at det er muligt at
opnå en bedre forrentning og samtidig at kunne få
frigivet midlerne hurtigt. Der bør kun være tale om
placering af likvide midler inden for en kortere periode. Forbuddet
omfatter f.eks. også beviser i investeringsforeninger, der
alene investerer i danske obligationer.
Anbringelse i udenlandske værdipapirer
må kun ske i værdipapirer, udstedt i andre lande inden
for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
(EØS), og kun såfremt værdipapirerne giver samme
sikkerhed som de værdipapirer, der er nævnt i
stk. 1, nr. 2 og 3. Det er ikke tilladt at investere i aktier
og investeringsforeningsbeviser, jf. stk. 2.
Hovedreglen i stk.
2 er, at investering i aktier og investeringspapirer ikke er
tilladt. Dog kan en skole, f.eks. som led i den daglige drift for
at opnå en bedre bankrente for indestående af
driftsmidler i den lokale bank (f.eks. på en kassekredit)
købe en bankaktie efter de sædvanlige tilbud herom
inden for bankvæsenet. Som eksempel på en investering,
der ikke er tilladt, kan nævnes køb af pantebreve.
Tilfælde, hvor det er tilladt at anbringe likvide midler i
andelsbeviser, er f.eks. ved medlemskab af EDB-Brugsen for derved
at kunne benytte sig af dennes administrative ydelser. Medlemskabet
betyder, at skolerne skal investere i andelsbeviser. Med
bestemmelsen om, at skolerne må investere i
forsyningsvirksomheder m.m., er det sikret, at det er muligt for
skolerne lovligt at anskaffe andelsbeviser og dermed opnå
økonomiske fordele.
Af stk. 3
fremgår, at kulturministeren kan fastsætte regler om
anvendelsen af finansielle instrumenter i forbindelse med
lånoptagelse. Det er hensigten, at hjemlen vil blive
udmøntet i bekendtgørelse, der nærmere kan
fastsætte regler om begrænsninger i skolernes
muligheder for at optage særligt risikable
låneformer.
Til § 8
Bestemmelsen er i vidt omfang en
indholdsmæssig uændret videreførelse af lov om
frie kostskoler, § 11, stk. 1-4.
I det foreslåede stk. 1 præciseres, at der er krav om,
at en folkehøjskole skal have andre indtægter end
statstilskud. Der menes med andre indtægter end statstilskud
indtægter fra elevbetaling. Herudover kan skolen også
have andre indtægter.
I stk. 2
præciseres, at eleven skal yde en elevbetaling, som
fastsættes af skolen. Hvis elevbetalingen ikke er i
overensstemmelse med reglerne i denne lov, eller hvis skolen
undlader at inddrive skyldig elevbetaling, mistes retten til
tilskud for den pågældende elev, jf. lovforslagets
§ 36.
Elevbetalingen omfatter ikke beløb, der
opkræves individuelt, f.eks. betaling for
enkeltværelser, særlige materialer i forbindelse med
undervisningen og ekskursioner. Skolen fastsætter inden for
de nævnte rammer selv den enkeltes elevbetaling.
I stk. 3
gives skolen mulighed for at nedsætte elevens egenbetaling
til halvdelen af den på de årlige finanslove fastsatte
mindste elevbetaling. Skolen skal konkret kunne begrunde de
tilfælde, hvor den har givet nedsættelse af
elevbetalingen.
Af den foreslåede stk. 4 fremgår, at
folkehøjskoler for elever, der udløser
tillægstakst efter lovforslagets § 25, stk. 1, nr. 1,
efter en konkret vurdering kan nedsætte elevens egenbetaling
til under halvdelen af den af Kulturministeriet fastsatte mindste
egenbetaling. Baggrunden herfor er, at elevbetalingens
størrelse anses for at være en barriere for denne
elevgruppes mulighed for at finansiere et ophold på en
folkehøjskole, samt at denne elevgruppe kræver en
særlig indsats.
Til § 9
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret
videreførelse af lov om frie kostskoler, § 12.
Af stk. 1-4
fremgår det, at folkehøjskolernes skole- og
undervisningsvirksomhed skal opfylde mindstekrav til
kursusvirksomheden for at oppebære statstilskud. Kravet til
årselever og lange kurser er samlet i denne bestemmelse.
Kravet til årselever er mindst 24 årselever.
Opgørelsesperioden er skoleåret eller gennemsnittet af
det skoleår, der slutter i kalenderåret før
finansåret, eller gennemsnittet for 3 skoleår.
Mindstekravet er i overensstemmelse med
gældende ret. Nyoprettede skoler og eksisterende skoler, der
ikke har opnået ret tilskud i det foregående
finansår, skal have mindst 24 årselever i det
første hele finansår, hvori de modtager tilskud.
Skoler, der ikke opfylder mindsteelevtalskravet, er ikke
tilskudsberettigede i det følgende finansår.
Det fremgår af bestemmelserne, at
skoleåret går fra den 1. august til den 31. juli.
Af stk. 5
fremgår, at en folkehøjskole for at være
tilskudsberettiget skal gennemføre længerevarende
kurser, hvilket også er i overensstemmelse med gældende
ret. Folkehøjskolerne skal gennemføre
længerevarende kurser i mindst 20 uger, heraf mindst
ét kursus på mindst 12 uger og resten af tiden kurser
af mindst 4 ugers varighed. De 4 uger er fastsat ud fra, at det er
en passende kursuslængde i forhold til, at også
ældre aldersgrupper i praksis skal kunne deltage i et
højskolekursus, og at skoler dermed skal kunne
tilrettelægge deres kursusvirksomhed med henblik på
andre grupper end de helt unge.
Opfylder skolen ikke denne betingelse,
opnår den ikke ret til at modtage tilskud i det
finansår, hvori skoleåret slutter. Det vil kunne
medføre, at skolen i finansårets første 7
måneder har fået udbetalt tilskud, som den så
fortaber retten til, men på grundlag af de hidtidige
erfaringer vil det kun ske yderst sjældent. Skolerne kan som
regel allerede tidligt i skoleåret se, om eleverne kan
gennemføre kurser i tilstrækkeligt omfang, og
ministeriet vil på den baggrund så kunne standse
tilskudsudbetalingerne.
Viser det sig efterfølgende, at den
manglende opfyldelse af betingelsen skyldes, at reglerne ikke har
været overholdt, vil en sådan situation principielt
ikke adskille sig fra øvrige situationer, hvor ministeriet
må kræve tilskud tilbagebetalt, fordi
tilskudsbetingelserne ikke har været overholdt.
Af stk. 6
fremgår, at en nyoprettet skole skal opnå mindst 24
årselever inden for de første 12 måneder, hvori
skolen er i virksomhed, for at være tilskudsberettiget.
Bestemmelsen er analog med kravet i stk. 2 om opfyldelse af
mindstekravet for eksisterende skoler inden for et skoleår.
En nyoprettet skole kan begynde sin kursusvirksomhed på et
hvilket som helst tidspunkt i løbet af året.
Til § 10
Bestemmelsen er i vidt omfang en
indholdsmæssig uændret videreførelse af lov om
frie kostskoler, § 12b.
Af stk. 1
fremgår, at kulturministeren kan godkende, at
folkehøjskoler omfattet af denne lov kan varetage flere
former for skole- og undervisningsvirksomhed som efterskole,
husholdningsskole, håndarbejdsskole, fri grundskole, privat
gymnasieskole eller privat hf-kursus. En folkehøjskole, der
varetager flere former for skole- og undervisningsvirksomhed,
kaldes en kombineret institution.
Bestemmelsen i stk.
2 indebærer, at godkendelse af kombinerede
institutioner kræver, at institutionen opfylder betingelserne
i lovgivningen for at varetage sådan skole- og
undervisningsvirksomhed, og at institutionens værdigrundlag
kan berettige en sådan kombination. En kombineret institution
er én institution med én bestyrelse, én
vedtægt og én daglig pædagogisk leder m.v.
Kombinerede institutioner skal opfylde
lovgivningens krav til de pågældende skoleformer for at
opnå statstilskud. Det gælder bl.a. skoleformens
formålsbestemmelse, elevtalskrav, alderskrav, krav til
kursuslængde og lokaleindretning. Hvis en eksisterende
folkehøjskole for eksempel ønsker at blive udvidet
med efterskole, skal institutionen både opfylde denne lov og
øvrig lovgivning til efterskoler, f.eks. den
foreslåede lov om efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler m.v. Kravene i denne lov om geografisk og
bygningsmæssig sammenhæng og krav om anbringelse af
midler gælder således ligeledes for den samlede
institution.
Bestemmelsen i stk.
3 indebærer, at kulturministeren har bemyndigelse til
at fastsætte regler om kombinerede institutioner, herunder
regler om oprettelse, ansøgning om godkendelse til tilskud,
bygningsforhold (krav vedrørende arealer og lokaler),
vedtægter, tilskud og regnskabsforhold. Reglerne skal bl.a.
afklare tvivlspørgsmål ved kombinationer omfattet af
forskellige institutionslove.
Til § 11
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret
videreførelse lov om frie kostskoler, § 13.
Alderskravet i stk. 1 følger af
gældende ret og er begrundet i, at folkehøjskoler
traditionelt har tilbudt kurser til voksne elever. Voksne elever er
elever, der er fyldt 18 år. For at give mulighed for at lade
elever deltage, der fylder 18 år i løbet af kurset, er
alderskravet, at eleven skal være 17½ år ved
kursets begyndelse.
Bestemmelsen i stk.
2 er foreslået ændret, således at
alderskravet for ungdomshøjskoler nedsættes fra
16½ år i gældende lov til 16 år for
elever, i hvis uddannelsesplan der indgår et ophold på
en ungdomshøjskole. Ændringen bygger på
erfaringer med et forsøg på ungdomshøjskolerne,
som siden 2007 har haft en tidsbegrænset dispensation til at
optage elever fra 16 år, i hvis uddannelsesplan der var
indskrevet et ophold på en ungdomshøjskole.
Formålet med forsøget var at vurdere, om et ophold
på en ungdomshøjskole kan medvirke til at fastholde
unge under 16½ år, der ellers er på vej ud af
uddannelsessystemet, i enten uddannelse eller beskæftigelse.
Blandt de unge, der deltog i forsøget, var bl.a. flere, der
havde afbrudt gymnasiet i 1.g, eller tidligt var faldet fra en
erhvervsuddannelse. Forsøgets konklusioner var bl.a., at et
ophold på ungdomshøjskolen for unge mellem 16 og
16½ år, der ellers er på vej ud af
uddannelsessystemet, kan styrke de unges valgkompetence og modvirke
frafald ved en efterfølgende uddannelse.
Med forslaget gives unge mellem 16 og
16½ år, der vurderes ikke at være
uddannelsesparate, en mulighed for at blive fastholdt i et
undervisningsmiljø, hvor de kan vejledes videre til
uddannelse og erhverv. Bestemmelsen får i overensstemmelse
med den gældende retstilstand alene praktisk betydning for to
eksisterende ungdomshøjskoler.
For ungdomshøjskoler er det øvre
alderskrav 19 år. Den foreslåede bestemmelse
åbner mulighed for at medregne ældre elever på
kurser af indtil 4 ugers samlet varighed hvert skoleår.
Det fremgår af stk.
3, at det er en betingelse for at medregne elever i
årselevtallet, at eleverne yder en elevbetaling i
overensstemmelse med regler i dette lovforslags § 8, herunder
med de undtagelser til egenbetalingen, der følger af denne
bestemmelse.
I overensstemmelse med den gældende
lovgivning og praksis er der i stk. 4
hjemmel til at indhente oplysning om elevernes personnummer og
dokumentation for statsborgerskab til brug for administration af
tilskudsordningen og til statistikbrug. Skolerne skal videregive
disse oplysninger til brug for de offentlige myndigheder, der
udfører opgaver i medfør af denne lov, f.eks.
Kulturministeriet eller en eventuel styrelse, der er bemyndiget til
at administrere tilskud efter dette lovforslag § 27, stk. 3.
Videregivelse af oplysninger skal ske i overensstemmelse med
persondataloven.
Bestemmelsen i stk.
5 indebærer, at elever, som på kombinerede
institutioner udløser statstilskud efter lov om efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, lov om friskoler og
private grundskoler m.v. eller lov om private gymnasieskoler,
studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen
(hf-kurser), ikke samtidig kan udløse statstilskud efter
denne lov på den kombinerede institution. For at
økonomiske incitamenter for institutionen ikke skal
modvirke, at elever på kombinerede institutioner kan skifte
skoleform inden for den kombinerede institution i løbet af
et skoleår, kan den kombinerede institution vælge, at
eleven i stedet skal udløse statstilskud efter denne
lov.
Til § 12
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret
videreførelse af lov om frie kostskoler, § 14.
Bestemmelsen vedrører beregningen af
skolens tilskudsudløsende årselevtal, jf. dette
lovforslags § 11. Dette tal beregnes på grundlag af
summen af elever i hver kursusuge. En kursusuge udgør 7
kursusdøgn, idet et kursus i overensstemmelse med
gældende praksis kan afbrydes af perioder på hver
højst 12 uger. Årselevtallet beregnes pr.
skoleår.
Af stk. 2
fremgår, at skolen har pligt til at registrere elevernes
deltagelse i skolens kurser uge for uge. Registreringen kan f.eks.
ske ved lister over skolens elever og vil blive fastsat
nærmere ved bekendtgørelse, jf. stk. 3.
Stk. 3 giver i
overensstemmelse med gældende ret kulturministeren
bemyndigelse til at udstede regler af mere teknisk karakter om
beregning af årselevtallet. Bemyndigelsen forudsættes
som hidtil udmøntet i en bekendtgørelse, der kan
fastsætte hovedregler for medregning af dagelever og elever
på kurser eller kursusuger på under en uges varighed. I
dag kan dagelever højst udgøre 15 % af
årselevtallet, og de medregnes med 70 % af en årselev,
mens elever på kurser under en uges varighed medregnes i
årselevtallet med 65 %. Der gives desuden kulturministeren
bemyndigelse til bl.a. at stille krav til skolens registrering af
de enkelte elevers deltagelse i skolens kurser, f.eks. ved lister
over skolens elever, samt krav til, at elevens deltagelse skal
fremgå ved angivelse af ankomst- og afrejsedato samt
eventuelle afbrydelse. Bekendtgørelsen kan derudover bl.a.
stille krav til registrering af kursers eventuelle opdeling i hold,
klasser, linjer og lign.
Til § 13
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret
videreførelse af lov om frie kostskoler, § 15.
Bestemmelsen i stk.
1 er en videreførelse af den gældende lovs
krav om, at højskolernes undervisning skal være
af bred almen karakter, men foreslås justeret. Ifølge
gældende ret kan undervisningen i et fag eller en faggruppe
på et kursus højst omfatte halvdelen af undervisningen
for den enkelte elev, medmindre undervisningen i faget eller
faggruppen er af bred almen karakter.
Dette foreslås ændret, så
den enkelte elevs samlede undervisning skal ses under ét, og
at der i mindst halvdelen af tiden skal være undervisning af
bred almen karakter, uafhængig af hvilke fag eller faggrupper
der undervises i.
Med forslaget videreføres kravet om
undervisning af bred almen karakter. Den brede almene undervisning
finder sted, når fagets almene perspektiver indgår
i undervisningen. De almene perspektiver kan f.eks. være
filosofiske, kulturelle, historiske, politiske,
samfundsmæssige eller naturvidenskabelige. Den brede almene
karakter er knyttet til undervisningens konkrete indhold,
perspektiv og den sammenhæng, faget sættes
ind i. Alle fag kan danne udgangspunkt for
undervisningen og kan tilrettelægges med større
eller mindre vægt på de brede almene perspektiver.
Æstetiske, musiske og kropslige
aktiviteter, som udtrykker elementer af bred almen
karakter og ikke er indlæring af færdigheder,
kan i begrænset omfang indgå i den brede
almene undervisning.
Elever har normalt mellem 21 og 28 ugentlige
undervisningstimer, jf. også dette lovforslags § 14. For
elever med over 28 ugentlige undervisningstimer skal minimum 14
ugentlige timer være af bred almen karakter, dvs. at kravet
om, at halvdelen af undervisningen skal være af bred almen
karakter, således fraviges. Dette betyder, at hvis en
folkehøjskole ønsker at sætte antallet af
færdighedstimer op, f.eks. værkstedsfag, så
eleven får flere end 28 ugentlige timer, så
udløses ikke et krav om, at undervisningstimer af bred almen
karakter tilsvarende sættes op. På denne måde
sikres et minimum af undervisning af bred almen karakter.
Bestemmelsen i stk.
2 sikrer, at skolerne er åbne for alle med forskellige
forudsætninger. Deltagelse kan dog betinges af højere
alder. Bestemmelsen har til formål at sikre, at skoler ikke
afholder kurser for lukkede kredse.
Til § 14
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret
videreførelse af lov om frie kostskoler, § 16.
Den foreslåede bestemmelse indeholder i
stk. 1 og 2
regler om krav til undervisning på kurser.
Bestemmelsen indebærer, at en hel
undervisningsdag kan deles i to halvdele og fordeles på to
kalenderdage. Bestemmelsen betyder, at skolerne kan
tilrettelægge deres undervisning fleksibelt, uden at der
slækkes på det samlede krav til undervisningen. For at
skolerne ikke kan samle al deres undervisning til en mindre del af
ugen, kan én dag ikke indeholde mere end én hel
undervisningsdag. Tværtimod vil skolerne kunne
udstrække undervisningen over alle ugens 7 dage uden at
udvide den samlede mængde undervisning, og derved vil de i
højere grad kunne leve op til forudsætningen om, at
folkehøjskoler er 7-dages skoler. Undervisningskravet kan
opfyldes ved, at undervisningen f.eks. tilrettelægges
på 3 hele dage og 4 halve dage.
Af stk. 3
fremgår, at på kurser af over 12 ugers varighed kan
første og sidste kursusuge afkortes til mindst 4
kursusdøgn med undervisning svarende til mindst 4 hele
undervisningsdage med mindst 17 timers undervisning eksklusive
pauser. Mulighed for at afkorte første og sidste kursusuge i
længere kurser har til formål at give fleksibilitet.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
12, stk. 3, om begrænset medregning i årselevtal.
Bestemmelsen i stk.
4 sikrer både fleksibilitet på det enkelte
kursus og enkle regler og ønsket om at kunne overskue de
tilskudsmæssige konsekvenser i løbet af kurset.
Bestemmelsen indebærer, at der skal være mindst 12
elever i hver kursusuge, og at mindst 8 elever skal
gennemføre hele kurset. På denne måde kan skolen
løbende se, om de enkelte uger opfylder betingelserne for
tilskud.
Af stk. 5
fremgår et krav om, at kurser skal gennemføres med et
flertal af danske elever eller elever, der kan sidestilles hermed.
Flertallet skal opnås af elever, der gennemfører hele
kurset. Elever, der sidestilles med danske statsborgere er i denne
sammenhæng elever, der tilhører det danske mindretal i
Sydslesvig, har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark,
er statsborgere i de øvrige nordiske lande og kan
godtgøre at have haft ubrudt og lovlig bopæl i Danmark
i mindst to år op til kursets begyndelse, er omfattet af lov
om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven),
er statsborger i et andet EU- eller EØS-land, og er omfattet
af forordning 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie
bevægelighed inden for Unionen eller af direktiv 2004/38 om
unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes
og opholde sig frit på medlemsstaternes område artikel
7, 16 og 17.
Af stk. 6
fremgår, at kulturministeren får bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om
kursustilrettelæggelsen, herunder om opgørelse af
ugetallet og om nærmere afgrænsning af begrebet hele
undervisningsdage samt om undervisningen. Ministeren får
tillige bemyndigelse til at fastsætte regler om antallet af
lærere på skolerne. Bemyndigelsen agtes udnyttet, hvis
der viser sig at være behov for det, f.eks. for at sikre
skolemiljøet, eller for at hver skole råder over en
vis bestanddel af fastansatte lærere. Ved en eventuel
fastsættelse af regler herom vil der blive tale om en
betingelse, som vil blive knyttet til kursusvirksomheden, og ved
overtrædelse kan kulturministeren tage tilskudsmæssige
sanktioner i anvendelse, jf. lovens §§ 36-37 og
bemærkninger hertil.
Kulturministeren foreslås at få
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om kravet
om flertal af danske statsborgere, herunder om dokumentation for
statsborgerskab eller for de øvrige forhold, der
nævnes i stk. 5, og til at fravige kravet om flertal i
særlige tilfælde. Denne bemyndigelse vil som hidtil
blive udmøntet i bekendtgørelse, og
fravigelsesmuligheden er bl.a. blevet brugt til at undtage
højskoler, hvor undervisningen er tilrettelagt for
udenlandske elever.
Til § 15
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret
videreførelse af lov om frie kostskoler, § 1a.
Bestemmelsen indebærer, at prøver
og eksamener, bortset fra prøver til forberedende
voksenundervisning (FVU), ikke kan gennemføres på en
folkehøjskole. Det beror på den enkelte
folkehøjskoles beslutning, om den af pædagogiske
grunde vil tillade, at der afholdes FVU-prøver på
skolen. Bestemmelsen retter sig alene mod rettighedsgivende
prøver i uddannelsessystemet.
Bestemmelsen i stk.
2 indebærer, at en elev på en
folkehøjskole kan følge prøveforberedende og
kompetencegivende undervisning i henhold til anden lovgivning som
en del af skolens kursus. Sådan undervisning kan højst
udgøre 15 timer pr. uge.
For at sikre at højskolernes
kerneydelse fortsat vil være kurser med undervisning af bred
almen karakter, foreslås i stk. 3
fastsat et minimum på 15 timer ugentligt for den del af
kurset, som skolen selv gennemfører, og at mindst 11 timer
heraf skal være af bred almen karakter.
I medfør af stk.
4 skal folkehøjskolerne udvikle såvel elevernes
almene kompetencer som studie- og erhvervskompetence og herigennem
medvirke til, at eleverne opnår større personlig og
faglig afklaring.
Der stilles som hidtil krav om, at den enkelte
folkehøjskole offentliggør sin strategi herfor.
Skolen skal på sin hjemmeside og i sin annoncering
fremhæve, at vejledningstilbuddet er en del af skoleopholdet
og redegøre for, hvordan vejledningsindsatsen udøves
på skolen.
Bestemmelsen i stk.
5 sikrer, at elever, der har deltaget i kurser af mindst 4
ugers varighed, kan få bevis for deres deltagelse i kurset,
da elever på folkehøjskoler ofte har behov for at
kunne dokumentere deltagelsen. Bestemmelsen er af praktiske hensyn
begrænset til kurser på mindst 4 uger.
Bemyndigelsen i stk.
6 tænkes som hidtil først og fremmest
udmøntet til fastlæggelse af, hvilke uddannelser og
dele heraf der kan indgå som del af en elevs kursus. Her
tænkes i første række på
erhvervsuddannelser, forberedende voksenundervisning, almen
voksenuddannelse, de gymnasiale uddannelser, herunder gymnasial
supplering, samt korte og mellemlange videregående
uddannelser. Den prøveforberedende og kompetencegivende
undervisning skal gennemføres af en institution, der er
godkendt til udbud af den pågældende uddannelse.
Endvidere vil kulturministeren som hidtil
kunne fastsætte regler om ydelse af tilskud for den del af et
kursus, hvor en elev følger kompetencegivende undervisning.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet i forbindelse med
budgetteringen af finansloven, idet det dog forudsættes, at
der ydes reduceret tilskud, når en elev følger
undervisning, som ikke gennemføres af skolen.
Til § 16
Bestemmelsen er i vidt omfang en
videreførelse af lov om frie kostskoler, § 3.
Folkehøjskoler har i mange år
kunne tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand til elever.
Bestemmelsen blev med L 2012 379 ændret
således, at der blev indsat en reference til lov om
folkeskolen. Formålet med ændringen var at introducere
begrebet om inklusion, hvorefter undervisning til elever, der
modtager støtte i mindre end 9 timer ugentligt, skal gives
inden for rammerne af den almindelige undervisning. Støtte
til specialundervisning ville herefter omfatte støtte til
elever på frie kostskoler, der er godkendt med et samlet
undervisningstilbud, samt støtte til elever, hvis
undervisning kan gennemføres med støtte i mindst 9
undervisningstimer ugentligt. Ændringen trådte i kraft
1. august 2013.
For folkehøjskoler findes
inklusionsbegrebet ikke anvendeligt, idet folkehøjskoler
ikke udfører undervisning efter lov om folkeskolen. Det
findes derfor hensigtsmæssigt, at der henvises til begrebet
specialundervisning som hidtil, dvs. fra før L 2012 379.
Begrebet henviser derfor ikke til specialundervisningsbegrebet i
lov om folkeskoler, men skal forstås i overensstemmelse med
mangeårig praksis for elever, der har brug for særlig
støtte i undervisningen, f.eks. pga. handicap eller
lignende.
Bestemmelsen vedrører, at elever, der
har brug for støtte, og som ikke alene kan
understøttes ved brug af f.eks. undervisningsdifferentiering
og holddannelse, kan tilbydes supplerende undervisning eller anden
faglig støtte. Hvis der er behov herfor, kan der gives
personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde
praktiske vanskeligheder i forbindelse med undervisningen.
For elever på ungdomshøjskoler,
der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, skal elevens
seneste skolekommune vederlagsfrit stille pædagogisk
psykologisk rådgivning til rådighed, hvis der er behov
for det. Såfremt en elev på grundlag af en udtalelse
fra elevens seneste skolekommune og godkendelse af udtalelsen fra
elevens bopælskommune har behov for specialundervisning eller
anden specialpædagogisk bistand til eleven, kan
ungdomshøjskolen henvise eleven til specialundervisning
eller specialpædagogisk bistand i folkeskolen. En kommune kan
kræve udgifterne hertil godtgjort af elevens
bopælskommune. Efter aftale mellem skolerne kan
ungdomshøjskolen i stedet henvise elever til en efterskole,
en husholdningsskole, en håndarbejdsskole eller en fri
grundskole.
Til § 17
Bestemmelsen er i vidt omfang en
videreførelse af lov om frie kostskoler, § 17.
Bestemmelsen i stk. 2 er udvidet med et
krav om, at planen for skolens virksomhed (årsplanen) skal
omfatte hele skolens virksomhed.
Af den foreslåede stk. 1 fremgår, at bestemmelsen er
begrundet i, at det hører med til at være en
folkehøjskole, at skolen angiver det værdigrundlag,
som oplysningsvirksomheden bygger på. Skolernes
værdigrundlag er en væsentlig oplysning for elever.
Efter bestemmelsen skal skolerne offentliggøre deres
værdiggrundlag på deres hjemmeside. Skolens skal
evaluere deres virksomhed i forhold til værdigrundlaget hvert
andet år.
Af den foreslåede stk. 2 fremgår, at skolen skal
udarbejde en årsplan. Årsplanen har til formål at
danne et overblik over skolens samlede virksomhed og aktiviteter.
Begrebet årsplan er derfor udvidet i forhold til
gældende ret, således at årsplanen skal omfatte
skolens tilskudsberettigende kurser, øvrige kurser samt
øvrige aktiviteter. Udvidelsen er bl.a. en konsekvens af, at
skolen med denne lov får mulighed for f.eks. at udføre
folkeoplysende virksomhed, jf. lovforslagets § 3, stk. 3.
Skolerne skal derudover som hidtil udarbejde
indholdsplaner, der indeholder væsentlige oplysninger for
elever. Skolerne skal offentliggøre skolens årsplan
på deres hjemmeside. Derved bliver det muligt for
interesserede at orientere sig om skolens aktiviteter, ligesom der
sikres fuld åbenhed om skolens aktiviteter.
Vedrørende stk.
3 bemærkes, at det er hensigten, at bemyndigelsen som
hidtil vil blive udmøntet i bekendtgørelse, der
f.eks. kan indeholde regler om, hvornår planerne skal
være udarbejdet, samt hvad de nærmere skal
indeholde.
Til § 18
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret
videreførelse af lov om frie kostskoler, § 9.
For forstandere, viceforstandere og
lærere ved folkehøjskoler er der udstedt regler om
løn- og ansættelsesvilkår.
Til § 19
Bestemmelsen er i vidt omfang en
videreførelse af lov om frie kostskoler, § 10.
Baggrunden for bestemmelsen er at sikre, at
skolerne kun varetager egne interesser og ikke indgår aftaler
på ringere vilkår end markedsvilkår.
Skoler, der afvikler deres tilskudsberettigede
virksomhed i lejede lokaler, kan komme i et særligt
afhængighedsforhold til udlejer. Bestemmelsen giver derfor
som hidtil kulturministeren hjemmel til at fastsætte
nærmere regler om huslejeaftaler.
Af stk. 2
fremgår bemyndigelsen til kulturministeren, hvoraf
følger, at bestemmelsen kan udmøntes i en
bekendtgørelse, hvor der f.eks. kan udstedes regler, der
standardiserer aftaleudformningen, f.eks. fastsættelse af
regler om en mindste opsigelsesfrist for udlejer, og regler om, at
aftalerne ikke må indgås på vilkår, der er
ringere end de vilkår, der er sædvanlige for skoler af
den pågældende type og beliggenhed, eller at huslejen
skal være omkostningsbestemt. I sidstnævnte
tilfælde vil det altså kunne stilles som krav, at
lejeaftalen er mere favorabel for skolen, end hvad de almindelige
markedsvilkår tilsiger.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at
fastsætte bestemmelser om, at huslejen ikke må
overstige et vist niveau, hvor udlejer får dækket sine
omkostninger samt får en rimelig forrentning af den
oprindeligt investerede kapital.
Der kan vise sig at være behov for
bestemmelsen, når virksomheder alene har til formål at
leje skolebygninger ud til private skoler, og der på den
måde kan være risiko for, at skoler og udlejere
indgår i et økonomisk fællesskab, der ikke er
foreneligt med formålet med selvejekonstruktionen for disse
skoleformer.
Bemyndigelsen vil derudover kunne anvendes til
at fastsætte nærmere regler om skoler, der starter i
lejede bygninger, jf. denne lovs § 3, stk. 5, herunder f.eks.
om værdifastsættelsen af markedsprisen.
Indgår skolerne aftaler, som ikke
opfylder ovenstående, kan kulturministeren anvende
sanktionerne i lovforslagets §§ 36-37.
Af stk. 3
fremgår en bemyndigelse, der har til formål at sikre,
at skolernes økonomi ikke udhules af uforsvarligt
høje bygningsudgifter. I overensstemmelse med gældende
ret vil bestemmelsen blive anvendt til at fastsætte regler i
bekendtgørelse om maksimal bygningsudgift pr. sengeplads.
Bemyndigelsen giver kulturministeren hjemmel til at fastsætte
regler om afgrænsning af de udgiftsarter, som skal
indgå i beregningsgrundlaget. I beregningen af udgiftsloftet
har hidtil indgået følgende udgiftsarter: renter og
afdrag af lån samt leje af bygninger og arealer, leasing af
nødvendigt inventar, ejendomsskatter,
ejendomsforsikring.
Den maksimale udgift pr. årselev til
bygninger og arealer vil blive offentliggjort på
Kulturministeriets hjemmeside. Den årlige regulering af
grænsebeløbet vil ske samtidig med fastsættelse
af tilskud til området i øvrigt og fremgå
direkte af finanslovens anmærkninger.
Til § 20
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret
videreførelse af lov om frie kostskoler, § 12a.
Bestemmelsen giver kulturministeren mulighed
for at stille krav til folkehøjskolerne om varetagelse af
sociale hensyn som betingelse for at modtage tilskud (en social
klausul).
Kulturministeren kan vurdere om og i givet
fald hvilke, sociale klausuler der skal stilles og kan
fastsætte nærmere regler herom i bekendtgørelse.
En social klausul er et krav om, at tilskudsmodtageren
påtager sig en nærmere angiven social forpligtelse. En
social klausul kan f.eks. være et krav om, at skolerne skal
formulere en personalepolitik med bestemt socialt indhold eller
f.eks. krav til integration af etniske minoriteter.
Bestemmelsen påtænkes i
medfør af den foreslåede stk. 2 udmøntet i
bekendtgørelse, der kan fastsætte nærmere
regler, bl.a. om hvilke krav i henhold til lov om aktiv
beskæftigelsesindsats skolen skal opfylde, og om hvilke
oplysninger og hvilken procedure skolen skal bruge til at
dokumentere, at den lever op til kravene.
Til § 21
Bestemmelsen er i vidt omfang en
videreførelse af lov om frie kostskoler, § 51.
Bestemmelsen vil som hovedregel blive anvendt
ved forsøgsvirksomhed, der ligger inden for lovens
hovedsigte, men hvor især reglerne for
kursustilrettelæggelsen må fraviges, for at
forsøget kan gennemføres. Det kan f.eks. være
bestemmelser om kursuslængder, afbrydelser af kurser, de
nærmere regler om kursus- og undervisningsplaner eller
forsøg med bestemte deltagergrupper. Om tilskud henvises til
lovforslagets § 28, stk. 2, og bemærkningerne
hertil.
Til § 22
Bestemmelsen er i vidt omfang en
videreførelse af lov om frie kostskoler, § 18.
Det forudsættes som hidtil, at
offentlige tilskud anvendes til virksomhed omfattet af denne lov,
herunder særligt lovens grundlæggende
tilskudsbetingelser om uafhængighed og midlernes
forvaltning.
En kombineret institution kan modtage tilskud
efter denne lov og evt. fra andre institutionslove. Den kombinerede
institutionen skal sikre, at formålet med de enkelte tilskud
opfyldes, dvs. at formålene med tilskud efter dette
lovforslag og de øvrige institutionslove skal være
opfyldt. Som eksempel kan nævnes, at en kombineret
institution ikke må anvende egne midler til
folkeoplysningsaktiviteter ifølge dette lovforslag,
medmindre den anden institutionslov, som institutionen modtager
tilskud fra, også giver hjemmel hertil. Institutionen kan dog
frit anvende det samlede tilskud til institutionens skole- og
undervisningsvirksomhed, idet dette falder ind under dette
lovforslags rammer.
Skolerne kan opspare tilskud til
følgende finansår og optage lån til skole- og
undervisningsvirksomhed efter denne lov.
Det foreslås, at stk. 4 som hidtil giver bemyndigelse til at
fastsætte regler om udbetaling af forskud, indtil grundlaget
for tilskudsberegningen er opgjort. Bemyndigelsen anvendes bl.a.
til at fastsætte regler om beregning og udbetaling af tilskud
til nyoprettede skoler, herunder krav om bankgaranti.
Til § 23
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret
videreførelse af lov om frie kostskoler, § 19.
Bevillingen til driftstilskud er opdelt i en
grundtilskudsbevilling og en taxametertilskudsbevilling, og
størrelsen af den enkelte skoles grundtilskud vil
fremgå direkte af finansloven. Af bevillingen til
taxametertilskud vil det særlige tilskud til vikarudgifter
m.v. blive afsat. For skoler, som bliver godkendt til at
påbegynde virksomhed i løbet af finansåret, er
grundtilskuddet forholdsmæssigt i forhold til
kursusvirksomhedens omfang i finansåret. Der er forskellige
fordelingsmodeller afhængigt af tidspunktet for
begyndelsestidspunktet for skolens tilskudsgivende aktiviteter i
finansåret. Ordningen understøtter den frie
etableringsret.
Af stk. 2
fremgår, at kulturministeren kan fastsætte
nærmere regler om de indtægter, der fremgår af
stk. 1.
Reglerne vedrører i gældende ret,
at grundtilskud kan nedsættes med en på de årlige
finanslove fastsat procentdel af den del af følgende
bruttoindtægter, der overstiger et grænsebeløb,
som fastsættes på de årlige finanslove: 1)
Indtægter fra kurser, der ikke er omfattet af loven. 2)
Indtægter fra udnyttelse af overskydende kapacitet som f.eks.
udlejning af bygninger, lokaler og arealer, dog ikke udlejning af
boliger til ansatte. 3) Øvrige indtægter fra
virksomhed, der ikke er omfattet af loven, og som ikke nævnes
i nr. 1 og 2. Der tilsigtes umiddelbart ingen ændring
heri.
Som konsekvens af, at lov om frie kostskoler,
§ 24, om bygningsgrundtilskud foreslås ophævet,
vil bygningsgrundtilskuddet med lovforslaget indeholdes i det
grundtilskud, der gives efter denne bestemmelse. Der er ikke med
forslaget tilsigtet tilskudsmæssige, økonomiske
konsekvenser for skolerne.
Bestemmelsen foreslås at træde i
kraft 1. august 2014, jf. lovforslagets § 39. Det
foreslåede grundtilskud, som vil være gældende
fra 1. august 2014, vil fremgå af finansloven 2014.
Til § 24
Bestemmelsen i stk.
1 er en forenkling af den gældende lovs
tilskudssystem. Bestemmelsen i lovforslagets stk. 2-4 er i vidt omfang en
uændret videreførelse af gældende ret.
Taksten pr. årselev udløses i
forhold til det antal uger, en højskoleelev har deltaget i
et kursus. Taksten varierer efter kursernes længde,
således at elever, der har gennemført mindst 12 uger
af et kursus, udløser en højere takst end elever, der
har gennemført færre kursusuger. Laveste takst
udløses for elever, der alene har gennemført mindre
end 2 uger.
Ifølge gældende lov opdeles
tilskud til folkehøjskoler i basistilskud, hvor alle elever
indgår, supplerende tilskud, hvor elever der har
gennemført mindst 2 uger af et kursus indgår, og
yderligere supplerende tilskud, hvor elever, der har
gennemført mindst 12 uger af et kursus, indgår.
Tilskuddene skal adderes i overensstemmelse med
kursuslængderne, således at deltagelse i 12 uger
udløser alle tre takster.
Efter forslaget fastsættes faste tilskud
for de forskellige kursuslængder, så det ikke
længere er nødvendigt at addere taksterne
afhængigt af kursernes længde. Der er alene tale om en
forenkling, der gør tilskudsstrukturen mere gennemskuelig.
Ændringen har ikke økonomiske konsekvenser.
Som konsekvens af, at gældende lovs
§ 24 om bygningstaxametertilskud foreslås ophævet,
vil bygningstaxametertilskuddet med lovforslaget indeholdes i det
taxametertilskud, der gives efter denne bestemmelse. Efter
gældende ret beregnes taxametertilskuddet ud fra skolens
årselevtal i det skoleår, der slutter i
finansåret, mens bygningstaxametret beregnes ud fra
årselevtallet i det skoleår, der slutter året
før finansåret. Med ændringen bliver
tilskuddet mere enkelt og tidstro. Der er ikke med
forslaget tilsigtet tilskudsmæssige, økonomiske
konsekvenser for skolerne.
Det fremgår af den foreslåede
stk. 4, at kulturministeren i
overensstemmelse med gældende ret gives bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om de tilfælde, hvor der
skal ydes et forskud.
Bestemmelsen foreslås at træde i
kraft 1. august 2014, jf. lovforslagets § 39. De
foreslåede takster, som vil være gældende fra 1.
august 2014, vil fremgå af finansloven 2014.
Til § 25
Bestemmelsen er i vidt omfang en
videreførelse af lov om frie kostskoler, § 23a.
Lovforslagets stk. 1, nr. 1, om den såkaldte mentorordning,
er ændret, således at mentortakst
(tillægstaksten) udløses, uanset om eleven
gennemfører alle 12 uger af et kursus eller ej.
Bestemmelsen regulerer en tillægstakst
for unge uden kompetencegivende uddannelse med et ophold på
en folkehøjskole indskrevet i deres uddannelsesplan, og en
tillægstakst for unge uden kompetencegivende uddannelse ud
over 10. klasse og uden et ophold på en folkehøjskole
indskrevet i en uddannelsesplan. Kravene til uddannelsesplaner er
fastsat ud fra lov om vejledning om uddannelse og erhverv.
Af stk. 1, nr. 1,
fremgår, at bestemmelsen gælder for unge mellem
17½ og 25 år. Det er en betingelse for at opnå
tillægstaksten, at der er tale om unge, der ikke er under
uddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med
særlige behov eller lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., i
hvis uddannelsesplan der indgår et ophold på en
folkehøjskole, og som har tilknyttet en mentor fra skolens
etablerede mentorordning. Det er en betingelse, at skolen
har etableret en mentorordning. Tillægstaksten efter stk. 1,
nr. 1, udløses, når eleven er tilmeldt og har
påbegyndt et kursus af mindst 12 ugers varighed, uanset om
eleven framelder sig kurset uden at gennemføre alle uger.
Bestemmelsen er begrundet i, at folkehøjskoler allerede fra
elevens påbegyndelse af et 12 uger langt kursus har udgifter
til mentorordningen, uanset om eleven gennemfører kurset
eller ej.
Når eleven er optaget på skolen,
udarbejdes der med afsæt i uddannelsesplanen en skriftlig
aftale for deltagerens forløb på skolen. Aftalen skal
primært beskrive omfang og karakter af den løbende
kontakt, ligesom den skal sikre, at der sker en løbende
opfølgning. Mentoren har en overordnet initiativpligt til
denne opfølgning. Såfremt der er behov herfor, tages
der kontakt til Ungdommens Uddannelsesvejledning med henblik
på revision af elevens uddannelsesplan.
Det forventes, at den enkelte højskole
har mindst én mentor, som har gennemført
særligt kursus med fokus på personlig vejledning og
mentorstøtte. Da der er tale om en ordning med fokus
på elever, som kræver særlig støtte,
forventes det endvidere, at en mentor som hovedregel ikke har flere
end fire mentorelever tilknyttet.
Det vil være en forudsætning for
udløsning af tillægstaksten, at den enkelte
højskole har udarbejdet en beskrivelse af, hvordan skolen
vil varetage den særlige støtte til disse elever,
herunder hvorledes den fornødne kompetence er til stede
på skolen. Beskrivelsen forudsættes endvidere at
indeholde en angivelse af det omtrentlige omfang af den
særlige støtte til den enkelte. Skolens beskrivelse af
mentorindsatsen indskrives i indholdsplanen for det
pågældende kursus. Beskrivelsen offentliggøres
på skolens hjemmeside.
Af stk. 1, nr. 2,
fremgår tillægstaksten, der gælder for unge uden
kompetencegivende uddannelse mellem 17½ og 25 år
på folkehøjskoler uden kompetencegivende uddannelse ud
over 10. klasse, som deltager i kurser uden at have et ophold
på en folkehøjskole indskrevet i deres
uddannelsesplan.
Ved beregning af årselevtal for denne
tillægstakst medregnes kun elever, der har gennemført
mindst 12 af kursets kursusuger. Det forudsættes endvidere,
at kurserne ligger inden for lovens rammer for tilskudsberettigede
kurser.
De ovenfor beskrevne kriterier for
tillægstakster vil som hidtil blive fastsat i
bekendtgørelse om tilskud m.v. til
folkehøjskoler.
Af stk. 3
fremgår, at skolerne kan indhente oplysninger om elevernes
nationale baggrund og forudgående skolegang, hvilket kan
være en nødvendighed i forhold til vurderingen af, om
eleverne er berettigede til tillægstaksterne.
Bemyndigelsen i lovforslagets stk. 4 vil som hidtil blive udmøntet i
en bekendtgørelse om betingelser for og beregning af tilskud
efter stk. 1.
Til § 26
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret
videreførelse af lov om frie kostskoler, § 23b.
Elevstøttebeløbet fra den
obligatoriske kommunale elevstøtte til elever på
ungdomshøjskoler er udmøntet i en særlig
driftstilskudsbevilling til disse skoler. Det særlige
driftstilskud fordeles til skolerne på baggrund af et
årselevtal, hvori kun indgår elever, der er under 18
år ved kursets begyndelse. I beregningen indgår alene
elever, der går på kurser af mindst 2 ugers varighed,
og som har gennemført mindst 2 af kursets uger. Tilskuddet
ydes for årselever optjent i det skoleår, der slutter i
finansåret. Det øgede driftstilskud skal bruges til en
nedsættelse af elevbetalingen for elever, som er under 18
år ved kursets begyndelse, og forudsættes reguleret som
den tidligere kommunale elevstøtte. Der vil blive fastsat en
mindste elevbetaling, jf. lovforslagets § 8, på
finansloven.
Til § 27
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret
videreførelse af lov om frie kostskoler, § 25.
Tilskud til specialundervisning og svært
handicappede elever ydes på grundlag af Kulturministeriets
vurdering.
Vedrørende specialundervisning
indebærer bestemmelsen, at tilskud til specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand for elever med særlige
behov ydes med en takst pr. årselev. Bestemmelsen
indebærer derudover, at der ydes tilskud til godkendte
ekstraudgifter ved undervisning af svært handicappede elever.
Finanslovsbevillingen reguleres ud fra antal elever, der ydes
tilskud til, og det faktiske tilskud pr. elev.
Der gives i stk. 3
i overensstemmelse med gældende ret ministeren bemyndigelse
til at fastsætte nærmere regler om administration af
tilskud, herunder om ansøgning, frister, tildeling og
udbetaling, udbetaling af forskud til skolerne og tilbagebetaling
fra skolerne. Det foreslås, at kulturministeren gives
bemyndigelse til at fastsætte et maksimum for det antal
elever, der ydes tilskud til på det enkelte kursus, samt at
kulturministeren kan fastsætte regler, der nærmere
definerer gruppen af elever efter bestemmelsen. Slutteligt
foreslås det at give kulturministeren bemyndigelse til at
bestemme, at tilskuddet kan administreres af en anden statslig
styrelsen samt at de enkelte skoler skal indsende de
nødvendige oplysninger til styrelsen i forbindelse hermed,
herunder fastsætte format for levering.
Til § 28
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret
videreførelse af lov om frie kostskoler, § 27.
Af stk. 1-2
fremgår, at der er mulighed for at yde statstilskud til
efteruddannelse af forstandere, viceforstandere og lærere og
skolernes merudgifter til løn under tjenestefrihed og
vikardækning i forbindelse hermed. Staten kan for
forstandere, viceforstandere og lærere yde tilskud til
vikardækning ved deltagelse i organisationsarbejde samt til
seniorordninger, fratrædelsesordninger og
efterindtægt ved dødsfald. Staten kan derudover yde
tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens
område.
Det bemærkes til stk. 3, at det er en tradition på
området, at Folkehøjskolernes Forening i Danmark,
eller eventuelt andre foreninger, som måtte
repræsentere skolerne, kan gives bemyndigelse til at fordele
tilskud, dvs. evt. også træffe afgørelse herom,
samt i øvrigt at administrere tilskud, dvs. f.eks. at
vejlede om tilskudsmuligheder eller lignende inden for lovens
område. Vedrørende fordeling af tilskud vil
foreningernes virksomhed være omfattet af lov om offentlighed
i forvaltningen og forvaltningsloven.
Baggrunden for at lade foreninger inden for
området forestå fordeling og administration af disse
tilskud er at søge foreningerne inddraget mest muligt,
så der opnås en bedre tilpasning af behov og
ønsker hos de enkelte tilskudsmodtagere. Bemyndigelsen kan
til enhver tid trækkes tilbage.
Af stk. 4
fremgår, at kulturministeren kan fastsætte
nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1-2 om
regnskabsaflæggelse og revision m.v. samt om administrationen
af ordningen, herunder om fastsættelse af
ansøgningsfrist og om udbetaling af forskud og opsparing af
ikke forbrugte beløb til brug i følgende
finansår.
Af stk. 5
fremgår, at kulturministeren kan beslutte, at lov om
offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven skal finde
anvendelse for administration af disse tilskud, jf.
bemærkningerne til stk. 3.
Til § 29
Forslaget er en justeret videreførelse
af lov om frie kostskoler, § 27a, og vedrører i
lovforslaget tilskud til elever, der ikke er danske statsborgere
eller kan sidestilles hermed, jf. lovforslagets § 14, stk. 5.
Med forslaget videreføres muligheden for, at
højskoler kan tilbyde kurser med et internationalt
perspektiv gennem udenlandske elevers deltagelse. Tilskuddet har
til formål helt eller delvis at dække udenlandske
elevers elevbetaling.
Den hidtil gældende bestemmelse i lov om
frie kostskoler vedrørte et særligt tilskud, der blev
givet til elever, der var statsborgere og havde fast bopæl i
en række lande, herunder Bulgarien, Rumænien m.fl. Med
lovforslaget gøres ordningen permanent, ligesom den ikke
længere målrettes bestemte lande.
Den gældende bestemmelse indeholdt en
dispensation for egenbetalingens minimum for de udenlandske elever.
Med forslaget er denne dispensation ikke indarbejdet, hvorved
kravet til udenlandske og danske elevers mindste egenbetaling
ligestilles.
Bemyndigelsen til kulturministeren
påtænkes som hidtil udmøntet i en
bekendtgørelse, hvorefter der f.eks. kan fastsættes
regler om fordeling og administration af tilskuddet, forskud,
opsparing af ikke forbrugte midler til brug i følgende
finansår, regnskabsaflæggelse og revision m.v.
Kulturministeren gives desuden hjemmel til at
bemyndige skoleforeninger, der virker inden for lovens
område, til at fordele, dvs. evt. også træffe
afgørelse herom, samt i øvrigt at administrere
tilskuddene, f.eks. at vejlede om tilskudsmuligheder eller lignende
inden for lovens område. Det er med bemyndigelsen
tiltænkt, at f.eks. Folkehøjskolernes Forening i
Danmark kan administrere støtten. Vedrørende
fordeling af tilskud vil foreningernes virksomhed være
omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen og
forvaltningsloven.
Kulturministeren kan beslutte, at lov om
offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven skal gælde
for skoleforeningernes administration af tilskud.
Til § 30
Bestemmelsen er i vidt omfang en
videreførelse af lov om frie kostskoler, § 38.
Hensigten med bestemmelsen er at give mulighed
for at støtte danske statsborgeres deltagelse på
kurser ved folkehøjskoler i andre nordiske lande.
Kulturministeren gives i overensstemmelse med
gældende praksis hjemmel til at bemyndige skoleforeninger,
der virker inden for lovens område, til at fordele, dvs. evt.
også træffe afgørelse herom, samt i
øvrigt at administrere tilskuddene, f.eks. at vejlede om
tilskudsmuligheder. Det er med bemyndigelsen tiltænkt, at
Folkehøjskolernes Forening i Danmark fortsat kan
administrere støtten. Vedrørende fordeling af tilskud
vil foreningernes virksomhed være omfattet af lov om
offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven.
Kulturministeren kan beslutte, at lov om
offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven skal gælde
for skoleforeningernes administration af tilskud.
Til § 31
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret
videreførelse af lov om frie kostskoler, §§
28-29a.
Af stk. 1
fremgår, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori skolen
ligger, kan yde tilskud til anlægsudgifter og lignende
investeringsudgifter ved skolens etablering og senere udbygning.
Det forudsættes som hidtil, at kommunal støtte
supplerer de midler, skolekreds/repræsentantskab selv
skaffer, og at driften skal være sikret uden kommunal
garanti.
Af stk. 2
fremgår, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori skolen
ligger, eller hvori eleven er tilmeldt folkeregistret, kan yde
tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand.
Bestemmelserne i lovforslagets § 16 og
§ 27 om specialundervisning og specialpædagogisk bistand
har ikke til hensigt at afskære supplerende kommunal
rådgivning og bistand samt tilskud.
Af stk. 3
fremgår, at kommunalbestyrelsen i elevens seneste eller
nuværende bopælskommune kan yde støtte til
nedsættelse af elevbetalingen.
Til § 32
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret
videreførelse af lov om frie kostskoler, §§ 40-45.
Der er ikke tilsigtet en indholdsmæssig ændring
heraf.
Kommunen skal betale bidrag, hvis kurset varer
mindst 2 uger, og eleverne er danske statsborgere. Der skal fortsat
betales bidrag for færøske og grønlandske
elever med folkeregisteradresse i Danmark den 5. september.
Det foreslås i stk.
4 en bemyndigelse for kulturministeren til at
fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved
opkrævning af bidrag. Bemyndigelsen skal bl.a. anvendes til
at fastsætte regler vedrørende beregning og
opkrævning af bidrag og vil som hidtil blive udmøntet
i bekendtgørelse.
Til § 33
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret
videreførelse af lov om frie kostskoler, § 39.
Af stk. 1
fremgår, at bestyrelsen er pålagt at underrette
kulturministeren om valg af revisor og revisorskift, ligesom det
fremgår, at regnskaberne skal revideres af en
statsautoriseret eller en registreret revisor.
Af stk. 2
fremgår, at revisor skal kontrollere skolens oplysninger,
bl.a. om antal årselever, inden oplysningerne sendes til
Kulturministeriet til brug for beregning af skolens statstilskud.
Revisor skal desuden påse, at folkehøjskolens aftaler
af økonomisk betydning er indgået på
markedsvilkår.
Af stk. 3
fremgår, at revisor skal være uafhængig af
modstående hensyn. Revisorerne er statens garanter for, at
folkehøjskolerne økonomiserer med de betydelige
statslige tilskud, der ydes. Revisor må ved sin revision
alene vurdere en disposition ud fra folkehøjskolens
interesser. Kravet gælder også i forhold til offentlige
udlejere.
Bestemmelsen udelukker ikke, at en revisor er
revisor for en folkehøjskole, selv om en anden
selvstændig revisor i samme (landsdækkende)
revisorfirma er revisor for udlejer. Det vil være
afgørende for forbuddet, om udlejers revisor har
instruktionsbeføjelse over for folkehøjskolens
revisor, og er det tilfældet, må revisor ikke
være skolens revisor.
Bestyrelsen kan f.eks. sikre sig en revisors
uafhængighed ved jævnligt at indhente en
erklæring eller redegørelse fra revisor om grundlaget
for revisors vurdering af sin uafhængighed.
Revisor skal overholde sine pligter som
revisor. Der tænkes her bl.a. på revisorloven eller
regler udstedt i medfør heraf. Det er bestyrelsen, der skal
påse, at revisor overholder lovgivningens krav
vedrørende revisor, revision m.v.
Medlemmerne af bestyrelsen skal opfylde
betingelserne for at være medlem af bestyrelsen.
Betingelserne fremgår af denne lovs § 6, stk. 1-4, og af
skolens vedtægt. Da det ikke er muligt for revisor at
attestere, at bestyrelsesmedlemmerne opfylder
habilitetsbestemmelserne, skal bestyrelsesmedlemmerne ifølge
den foreslåede stk. 4 i
forbindelse med indsendelsen af årsregnskabet afgive en
erklæring på tro og love over for Kulturministeriet om,
at de opfylder betingelserne for at være medlem af
bestyrelsen.
Det fremgår af den foreslåede
stk. 5, at kulturministeren kan
pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven
frist at udpege en anden revisor. Bestemmelsen kan finde
anvendelse, hvis kvaliteten af revisors arbejde er
utilfredsstillende. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer ministeriets
påbud om at skifte revisor, kan Kulturministeriet benytte
lovens forskellige sanktionsbestemmelser, herunder bestemmelsen om
at tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis
eller kræve tilskud tilbagebetalt i tilfælde af
regelovertrædelser eller ved at sætte bestyrelsen under
administration for så vidt angår
spørgsmålet om at udskifte revisor.
Kulturministeren kan fastsætte regler
for opstilling og revidering af skolens regnskaber, herunder om
indberetning af regnskabsdata i elektronisk form. Kravene til
revision følger de regler, som Rigsrevisionen opstiller for
god offentlig revisionsskik.
Til § 34
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret
videreførelse af lov om frie kostskoler, § 52, §
52a og 52b.
Af stk. 1
fremgår, at Kulturministeriets tilsyn omfatter, hvorvidt
folkehøjskolen opfylder samtlige bestemmelser i loven og
regler udstedt med hjemmel i loven. Tilsynet omfatter alene skoler,
som modtager tilskud efter loven.
Ministeriet kan indhente alle
nødvendige oplysninger til brug for dette tilsyn.
Bestemmelsen indeholder hjemmel til at udstede påbud til en
folkehøjskole, hvis ministeriet finder, at skolen ikke
følger loven eller de regler, der er fastsat i medfør
af loven. Det er i overensstemmelse med hidtidig praksis ved
tilsynsførelsen i de mindre grove tilfælde, hvor
sanktioner efter denne lovs §§ 36-37 ikke straks
bør bringes i anvendelse, at pålægge en skole,
som ikke følger bestemmelserne i den gældende lov
eller regler fastsat i medfør af denne lov, at ændre
skolens praksis, så denne er i overensstemmelse med
reglerne.
Vedrørende lovforslagets § 9,
stk. 2 og 3, kan konsekvensen ved manglende opfyldelse af
årselevtalskravet være, at tilskuddet bortfalder i det
kommende finansår. Ved manglende opfyldelse af kravet om
lange kurser i lovforslagets § 9, stk. 5, kan konsekvensen
være, at tilskuddet bortfalder for det indeværende
finansår.
Af stk. 2
fremgår, at kulturministeren kan indhente alle de i
bestemmelsen nævnte oplysninger om skolerne. Skolerne kan
pålægges at indberette oplysninger i elektronisk form.
Dette findes nødvendigt af hensyn til en effektiv indretning
af det ministerielle tilsyn med skolerne.
Med skolernes drift i øvrigt menes al
skolens virksomhed, herunder bl.a. også oplysninger om
eventuelle aktiviteter, der falder uden for denne lov (herunder
folkeoplysende virksomhed) samt oplysninger om skolens eventuelle
administrative fællesskab med andre skoler.
Det fremgår af den foreslåede
stk. 3, at kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om elektronisk kommunikation
mellem skolen og henholdsvis Kulturministeriet, offentlige
myndigheder og brugerne af skolen, herunder om digital
signatur.
Til § 35
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret
videreførelse af lov om frie kostskoler, § 50.
Ifølge dette lovforslag § 27, stk.
1 og 2, skal staten yde tilskud til specialundervisning og anden
pædagogisk bistand for elever med særlige behov og
tilskud til dækning af ekstraudgifter til lærertimer,
praktisk medhjælp og hjælpemidler til elever med
svære handicap.
Kulturministeriet træffer
afgørelse om fordeling af tilskuddet. Med bestemmelsen
kan Kulturministeriets afgørelser efter § 27, stk. 1 og
2, påklages til Ankenævnet for Statens
Uddannelsesstøtteordninger.
Bestemmelsen henviser til reglerne i lov om
Ankenævnet for Statens Uddannelsesordninger.
Til § 36
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret
videreførelse af lov om frie kostskoler, § 46.
Af stk. 1
fremgår, at hvis en skole ikke følger loven eller
regler udstedt i medfør heraf, herunder regler om
løn- og ansættelsesforhold, eller kulturministerens
påbud om at lovliggøre et forhold, jf. lovforslagets
§ 34, stk. 1, kan der rejses krav om tilbagebetaling
af tilskud helt eller delvist, og hele tilskuddet kan i grovere
tilfælde tilbageholdes, indtil regler og påbud
følges. Endelig kan adgangen til tilskud helt bortfalde. Der
kan evt. fastsættes frist for skolen til at rette op på
forholdet, således at tilskuddet først standses eller
helt bortfalder, når fristen er udløbet.
Loven indeholder en række
grundlæggende betingelser og øvrige betingelser for at
modtage tilskud, f.eks. lovens formålsbestemmelse, lovens
krav om uafhængighed og forvaltning af skolens midler og
lovens krav om 24 årselever og mindstekravet til
kursusvirksomheden. Opfylder skolen ikke lovens grundlæggende
betingelser, mister den retten til tilskud, og uberettiget modtagne
tilskud skal tilbagebetales.
Herudover er der en lang række forhold,
som kan medføre krav om hel eller delvis tilbagebetaling af
tilskud, helt eller delvist bortfald af tilskud eller
tilbageholdelse af tilskuddet, hvis skolen ikke opfylder kravene. I
disse tilfælde kan sanktionen f.eks. blive begrænset
til det antal kursusuger, som ikke opfylder betingelserne.
I nogle tilfælde vil Kulturministeriet
ikke straks gøre brug af sanktionerne i denne bestemmelse,
men udstede et påbud efter lovforslagets § 34.
Efterkommes påbudet ikke, kan tilskud tilbageholdes eller
bortfalde.
Af stk. 2
fremgår, at kulturministeren efter drøftelse med
folkehøjskolernes forening kan undlade at yde tilskud til en
skole, hvis undervisning eller øvrige forhold findes i
åbenbar modstrid med folkehøjskolers sædvanlige
praksis. Med hensyn til folkehøjskolernes forening henvises
til bemærkningerne til lovforslagets § 28.
Folkehøjskolers område er
karakteriseret ved en indholdsmæssig rummelighed og
mangfoldighed, som ikke er reguleret af Kulturministeriet ud over
lovens § 1 og visse bestemmelser om rammerne for
kurserne. Imidlertid kan der opstå tilfælde, hvor en
skoles virksomhed afviger væsentligt fra sædvanlig
praksis inden for den pågældende skoleform, og hvor der
er behov for at afgøre, hvorvidt denne virksomhed falder
inden for skoleformen. Der vil være tale om tilfælde,
der adskiller sig fra forhold, der kan træffes
afgørelse om efter stk. 1, ved, at der i højere grad
er tale om en vurdering af det indholdsmæssige, såvel
undervisning som samvær, og hvor det vil være
nødvendigt at drøfte skolens virksomhed med
skoleformens forening. Inddragelsen af foreningen er også et
værn mod indgreb i den traditionelle pædagogiske og
indholdsmæssige frihed på området.
Bestemmelsen vil alene blive anvendt i meget
grove tilfælde, hvor ministeriets påbud om at
ændre forholdene ikke bliver efterkommet.
Bestemmelsen i stk. 3 præciserer forholdene,
når institutionen begæres erklæret konkurs,
standser sine betalinger eller lignende.
Bestemmelsen om tilbagebetaling i stk. 4 gælder, uanset om det for
meget udbetalte tilskud skyldes en fejl fra skolens eller fra
statens side. Folkehøjskolerne er forpligtet til at have
nøje kendskab til tilskudsreglerne, og det findes derfor
rimeligt, at skolen normalt må tilbagebetale (som regel via
modregning) beløb, selv om fejlen for udbetalingen ikke kan
henføres til skolen. Statens tilbagebetalingskrav er
undergivet de almindelige forældelsesfrister i den til enhver
tid gældende forældelseslov. Af den foreslåede
stk. 5 fremgår, at tilskud, der
bortfalder eller tilbagebetales, tilfalder staten, i
overensstemmelse med gældende ret.
I stk. 6
præciseres endvidere, i overensstemmelse med dansk rets
almindelige principper, at staten kan foretage modregning i statens
tilskud, når der er udbetalt for meget i statstilskud til
institutionen. Modregningsretten påvirker ikke statens adgang
til at kræve tilbagebetaling på anden måde,
f.eks. øjeblikkelig kontant tilbagebetaling, når dette
skønnes mest rigtigt, eller i form af anmeldelse af kravet i
institutionens konkursbo.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til lovforslagets § 34.
Til § 37
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret
videreførelse af lov om frie kostskoler, § 47. Der er
indsat et nyt nr. 5 om Kulturministeriets tilsyn med
uhensigtsmæssige lejekonstruktioner som konsekvens af
ændringen af lovforslagets § 3, stk. 5, om muligheden
for at leje bygninger.
Det følger af den foreslåede
bestemmelse, at ministeren kan træffe beslutning om, at der
ikke ydes tilskud til en skole, herunder en ny skole, hvis der
efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed
for, at skolen opfylder kravet i § 3, stk. 1, nr. 2,
om uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Der kan
herved navnlig lægges vægt på, om skolen
indgår i et fællesskab eller et samarbejde med fonde,
institutioner, foreninger m.fl., der indebærer en
nærliggende risiko for, at skolen styres af andre, at skolens
midler anvendes til formål uden for skolen, at skolens
ledelse og lærere står i et juridisk
afhængighedsforhold til de nævnte fonde, institutioner
m.fl., eller at skolens elever udfører arbejde, herunder
indsamlingsarbejde eller lignende, på en måde, der er
usædvanlig for skoleformen.
Det er ikke muligt på forhånd at
give en udtømmende angivelse af de forhold, der kan
føre til, at lovens betingelse om uafhængighed og
forvaltning af skolens midler er opfyldt eller ikke er opfyldt.
Efter bestemmelsen tilkommer det derfor kulturministeren ud fra
alle foreliggende oplysninger at skønne over, om en skole
opfylder betingelserne for at blive godkendt til tilskud, eller om
der er grundlag for at tilbagekalde en tidligere meddelt
godkendelse. Dette skøn må udøves inden for de
rammer, der følger af lovteksten, de tilhørende
bemærkninger og forvaltningsrettens almindelige principper om
saglige hensyn m.v. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 1,
nr. 2. Kulturministeriet vil i afgørelser om anvendelse
af bestemmelsen skulle gøre rede for de faktiske forhold,
som er lagt til grund for de pågældende
afgørelser.
Bestemmelsen er suppleret med nr. 5, hvorefter
Kulturministeriet kan beslutte, at der ikke ydes tilskud til
skoler, hvis der efter ministerens skøn ikke er
tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravene om
uafhængighed ved, at der er en nærliggende risiko for,
at skolen styres af andre, f.eks. ved gentagne lejemål eller
ved aftaler med en udlejer, der lejer ud til flere
skoleinitiativer.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til lovforslagets § 3 og § 34.
Til § 38
Bestemmelsen er i vidt omfang en uændret
videreførelse af lov om frie kostskoler, § 48.
Bestemmesen vedrører både skoler,
hvor kulturministeren har besluttet, at tilskuddet i sin helhed
bortfalder, fordi skolen ikke opfylder bestemmelserne i § 3,
stk. 1, nr. 1-4 eller 6, og skoler, der har mistet tilskudsretten
efter § 36, stk. 2, og § 37.
Selvom skolerne har mistet deres tilskud, kan
de gener?hverve tilskudsretten. Den pågældende
skole skal da følge bestemmelserne om godkendelse til
tilskud i § 3 ligesom nye skoler.
Til § 39
Det fremgår af den foreslåede
bestemmelse i stk. 1, at loven
træder i kraft den 1. august 2014.
Bestemmelsens stk.
2-7 er en uændret videreførelse af lov om frie
kostskoler, § 53, stk. 2-4, og § 55, stk. 1-3, og
indeholder overgangsbestemmelser.
Af stk. 2
fremgår, at skoler, godkendt til tilskud efter de hidtil
gældende regler, bevarer deres godkendelse og de dertil
knyttede rettigheder dog således, at godkendelsen
overgår til at være en godkendelse til tilskud efter
denne lovs bestemmelser. Viser det sig efterfølgende, at
betingelserne i kapitel 2 ikke er opfyldt, anvendes sanktionerne i
kapitel 11.
Af stk. 3 og
4 fremgår undtagelser for krav om
skolekreds/repræsentantskab samt til bestyrelsens
sammensætning for skoler, der er godkendt uden
skolekred/repræsentantskab og/eller med en anden
sammensætning af bestyrelsen. Det drejer sig om skoler, der
er godkendt inden den 1. januar 1994, og som blev undtaget fra
kravet om at have en skolekreds/repræsentantskab, som blev
indført med lov nr. 510 af 30. juni 1993 for at sikre, at
skolen har et bagland, der bidrager økonomisk til skolens
oprettelse, og som står bag dens virksomhed, også
økonomisk.
Stk. 5
sikrer, at de skoler, der er godkendt med mulighed for at udbyde
undervisning og prøver efter lov om almen voksenuddannelse,
kan fortsætte hermed. For folkehøjskoler udgik denne
ret ved lov nr. 510 af 30. juni 1993, men retten blev bevaret for
visse skoler.
Stk. 6
vedrører, at det ved lov nr. 510 af 30. juni 1993 blev
præciseret, at en fri kostskole skal råde over egnede
og tilstrækkelige elevværelser, men for skoler, som var
godkendt uden elevværelser inden lovens ikrafttræden,
var der i overgangsbestemmelsen en undtagelse fra kravet.
Stk. 7
vedrører, at det ved lov nr. 510 af 30. juni 1993
fremgår, at undervisningsministerens mulighed for at fravige
kravet i højskolelovens § 11, stk. 1, nr. 1,
om lange kurser, udgik. Der blev i overgangsbestemmelsen indsat en
hjemmel om fravigelse af dette krav for skoler, som ved lovens
ikrafttræden den 1. januar 1994 havde fået dispensation
herfor. Med denne lov opretholdes fravigelse af kravet om lange
kurser for sådanne skoler.
Til § 40
Til nr.
1
Som konsekvens af forslaget om en
særskilt lov om folkehøjskoler, foreslås det, at
titlen på lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler),
jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011, ændres
til lov om efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler. Uanset den foreslåede ændring
af lovens titel og at folkehøjskoler fremover foreslås
reguleret af lov om folkehøjskoler, vil begrebet frie
kostskoler som hidtil omfatte folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.
Til nr. 2,
3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 18, 19, 21, 22, 24,
26, 27, 28, 29, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 37, 38, 39, 40, og 41.
Der er tale om konsekvensændringer som
følge af forslaget om en særskilt lov om
folkehøjskoler.
Til nr. 16
og 17
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af forslaget om en særskilt lov m
folkehøjskoler samt af forslagets § 40, nr. 1, hvori
foreslås, at titlen på lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011,
ændres til lov om efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler.
Til nr.
20
Med forslaget videreføres
gældende ret for efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler, Den gældende bestemmelse i § 6,
stk. 4, blev indsat i lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) med
§ 2, nr. 4, i lov nr. 271 af 27. marts 2012, der indebar, at
vedtægtsbestemmelser for folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler fremover alene skulle
godkendes af ministeren ved institutionens oprettelse,
sammenlægning og spaltning samt i tilfælde, hvor
folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler bliver eller ophører med at
være en kombineret institution. Forslaget er en
konsekvensændring som følge af forslaget om en
særskilt lov om folkehøjskoler. Forslaget
indebærer, at bestemmelsen fremover alene omfatter
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.
Til nr.
23
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af forslaget om en særskilt lov om
folkehøjskoler. Med forslaget om konsekvensændring
foreslås den gældende mulighed for, at
undervisningsministeren kan godkende, at efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler også varetager
skole- og undervisningsvirksomhed som folkehøjskole,
kombineret institution, jf. bestemmelserne i den gældende
§ 12 b i lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler),
videreført.
Til nr.
25
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af forslaget om en særskilt lov om
folkehøjskoler og § 40, nr. 23. Forslaget er i
overensstemmelse med den gældende § 13, stk. 2 i lov om
folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler (frie kostskoler).
Til nr.
30
Med forslaget videreføres
gældende ret for husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler, Der er tale om en konsekvensændring
som følge af lovforslagets § 40, nr. 28, hvori den
gældende § 21 i lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler) foreslås ophævet. Da den gældende
§ 21, stk. 2-4, finder anvendelse for tilskud efter § 22,
stk. 1, foreslås ophævelse af gældende § 22,
stk. 2, og indsættelse af nyt stk. 2-4.
Til § 41
Til nr. 1
og 2
Der er tale om konsekvensændringer som
følge af forslaget om en særskilt lov om
folkehøjskoler samt af forslagets § 40, nr. 1, hvori
foreslås, at titlen på lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011,
ændres til lov om efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler.
Til § 42
Til nr.
1
Der er tale om konsekvensændringer som
følge af forslaget om en særskilt lov om
folkehøjskoler samt af forslagets § 40, nr. 1, hvori
foreslås, at titlen på lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011,
ændres til lov om efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler.
Til § 43
Til nr. 1
og 2
Der er tale om konsekvensændringer som
følge af forslaget om en særskilt lov om
folkehøjskoler, samt af forslagets § 40, nr. 1, hvori
foreslås, at titlen på lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011,
ændres til lov om efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler.
Til § 44
Der er tale om konsekvensændringer som
følge af forslaget om en særskilt lov om
folkehøjskoler, samt af forslagets § 40, nr. 1, hvori
foreslås, at titlen på lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011,
ændres til lov om efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler.
Til § 45
Der er tale om konsekvensændringer som
følge af forslaget om en særskilt lov om
folkehøjskoler, samt af forslagets § 40, nr. 1, hvori
foreslås, at titlen på lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011,
ændres til lov om efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler.
Til § 46
Bestemmelsen er en uændret
videreførelse af lov om frie kostskoler, § 56.
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og
indebærer, at loven ikke finder anvendelse for
Færøerne og Grønland.
Om stk. 2
vedrørende konsekvensændringer i lov om
udlændinge, jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 25. juni
2013, bemærkes, at bestemmelsen fastsætter lovens
territoriale gyldighedsområde og indebærer, at loven
ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Lovforslagets § 44 kan dog ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske
eller grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt
med gældende lov
| | | Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 40 | | | | | | I lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler),
jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011, som
ændret ved § 2 i lov nr. 271 af 27. marts 2012,
§ 3 i lov nr. 379 af 28. april 2012, § 2 i lov
nr. 1350 af 21. december 2012 og § 8 i lov nr. 274 af 19.
marts 2013, foretages følgende ændringer: | | | | Lov om
folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler (frie kostskoler) | | 1. I lovens
titel udgår
»folkehøjskoler,« og »(frie
kostskoler)«. | | | | § 1.
Loven omfatter folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler),
der tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis
hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk
dannelse, og som er godkendt af undervisningsministeren til
tilskud. Undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte
fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men
aldrig på bekostning af det almene. Skolernes virksomhed skal
tilrettelægges ud fra deres selvvalgte
værdigrundlag. Stk. 2-4.
(…. ) | | 2. I § 1, stk. 1, § 2 a,
og § 11, stk. 4,
udgår »folkehøjskoler,«. | | | | § 2 a.
På kurser af mindst 12 ugers varighed på
folkehøjskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler skal skolen vejlede eleverne om valg af
uddannelse og erhverv med henblik på at medvirke til og
understøtte elevernes afklaring herom. Skolen skal
offentliggøre sin strategi for vejledningsindsatsen. Ved
annoncering af kursusvirksomheden skal skolen oplyse, at
vejledningstilbuddet er en del af kursusindholdet. På skolens
hjemmeside på internettet skal offentliggøres en
redegørelse for, hvordan vejledningsindsatsen
udøves. | | | | | | § 11.
(…. ) Stk. 2-3.
(…. ) Stk. 4. For
elever på folkehøjskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler og for elever på efterskoler, der
ikke modtager statslig elevstøtte, skal egenbetalingen
mindst udgøre halvdelen af den af ministeriet fastsatte
mindste egenbetaling, jf. stk. 2. Stk. 5.
(…. ) | | | | | | § 1.
Loven omfatter folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler),
der tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis
hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk
dannelse, og som er godkendt af undervisningsministeren til
tilskud. Undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte
fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men
aldrig på bekostning af det almene. Skolernes virksomhed skal
tilrettelægges ud fra deres selvvalgte
værdigrundlag. Stk. 2-4.
(…. ) | | 3. I § 1, stk. 1, udgår
»(frie kostskoler)«. | | | | § 1.
(…. ) Stk. 2.
Folkehøjskoler tilbyder voksne elever kurser efter
stk. 1. Ungdomshøjskoler godkendt inden udgangen af
1971 er folkehøjskoler for unge voksne. Kurser på
folkehøjskoler tilrettelægges med henblik på at
øge elevernes almene, faglige og personlige
kvalifikationer. Stk. 3.
Efterskoler tilbyder unge elever kurser efter stk. 1 med
henblik på elevernes hele menneskelige udvikling og modning
samt deres almene opdragelse og uddannelse. Stk. 4.
Husholdningsskoler og håndarbejdsskoler tilbyder unge og
voksne elever kurser efter stk. 1. Husholdnings- eller
håndarbejdsfag eller en kombination heraf skal have en
fremtrædende plads i undervisningen og mindst udgøre
1/3 af den samlede undervisningstid for den enkelte elev. 2. pkt.
gælder dog ikke elever på husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler, som følger prøveforberedende
og kompetencegivende undervisning efter anden lovgivning, jf.
§ 1 a. Husholdningsskoler kan tilbyde uddannelser inden
for husholdningsfag. Undervisningsministeren kan fastsætte
regler herom. | | 4. § 1, stk. 2,
ophæves. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2
og 3. | | | | § 1 a.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at en elev
som en del af en folkehøjskoles, husholdningsskoles eller
håndarbejdsskoles kursus kan følge
prøveforberedende og kompetencegivende undervisning efter
anden lovgivning, når denne undervisning højst
udgør 15 timer ugentligt og er udbudt af en
uddannelsesinstitution, som efter anden lovgivning er godkendt
hertil. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte
regler om vilkår for deltagelse i sådan undervisning og
om ydelse af tilskud for den del af et kursus, hvor en elev
følger sådan undervisning. Stk. 2-3.
(…. ). | | 5. I § 1 a, stk. 1, udgår
»folkehøjskoles,«. | | | | § 1 a.
(…. ) Stk. 2. Den
undervisning, som en folkehøjskole, husholdningsskole eller
håndarbejdsskole skal give til en elev, der følger den
i stk. 1 nævnte undervisning, skal mindst udgøre
15 timer pr. uge, hvoraf mindst 11 timer skal være
undervisning af bred almen karakter. På husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler skal mindst 7 timer pr. uge være
husholdnings- eller håndarbejdsfag eller en kombination
heraf. Stk. 3.
(…. ) | | 6. I § 1 a, stk. 2, udgår
»folkehøjskole,«. | | | | § 1 a.
(…. ) Stk. 2.
(…. ) Stk. 3.
Bortset fra prøver til forberedende voksenundervisning (FVU)
kan prøver og eksamener ikke holdes på en
folkehøjskole. | | 7. § 1 a, stk. 3,
ophæves. | | | | § 2.
Optager efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler
elever, der er undervisningspligtige i henhold til folkeskoleloven,
skal skolerne tilbyde disse elever en undervisning, der står
mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Skolen fastsætter for disse elever slutmål for de
fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles
i, og for folkeskolens obligatoriske emner. Stk. 2.
(…. ) | | 8. I § 2, stk. 1, ændres
»efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler« til: »en skole«. | | | | § 3.
(…. ) Stk. 2.
Elevens tidligere skolekommune skal yde vederlagsfri
pædagogisk-psykologisk rådgivning for elever på
efterskoler. Stk. 3-6.
(…. ) | | 9. § 3, stk. 2, affattes
således: »Stk. 2. Elevens tidligere skolekommune
yder vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning for
elever, som ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, samt
for elever på efterskoler, som er fyldt 18 år ved
kursets begyndelse.« | | | | § 3.
(…. ) Stk. 2-4.
(…. ) Stk. 5.
Stk. 2-4 gælder også elever på
ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets
begyndelse. Stk. 6.
(…. ) | | 10. § 3, stk. 5,
ophæves. Stk. 6 bliver herefter
stk. 5. | | | | § 3.
(…. ) Stk. 2-5.
(…. ) Stk. 6.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
bestemmelserne i stk. 2-5. | | 11. I § 3, stk. 6, der bliver
stk. 5, ændres »stk. 2-5.« til:
»stk. 2-4.«. | | | | § 3 a.
Efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler skal
tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte
til en elev, der har brug for støtte, og som ikke alene kan
understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og
holddannelse, med henblik på elevens inklusion i den
almindelige undervisning, jf. § 3 a, 1. pkt., i lov om
folkeskolen. Hvis der er behov herfor, skal efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler give personlig
assistance, der kan hjælpe en elev til at overvinde praktiske
vanskeligheder i forbindelse med undervisningen, jf. § 3
a, 2. pkt., i lov om folkeskolen. | | 12. I § 3 a, 1. pkt., ændres
»Efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler« til: »Skolerne«. | | | | § 3 a.
Efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler skal
tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte
til en elev, der har brug for støtte, og som ikke alene kan
understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og
holddannelse, med henblik på elevens inklusion i den
almindelige undervisning, jf. § 3 a, 1. pkt., i lov om
folkeskolen. Hvis der er behov herfor, skal efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler give personlig
assistance, der kan hjælpe en elev til at overvinde praktiske
vanskeligheder i forbindelse med undervisningen, jf. § 3
a, 2. pkt., i lov om folkeskolen. | | 13. I § 3 a, 2. pkt., ændres
»efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler« til: »skolerne«. | | | | § 5 a.
Eleverne på en efterskole, husholdningsskole eller
håndarbejdsskole, der giver undervisning på 9.
klassetrin, aflægger folkeskolens afgangsprøver,
medmindre skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke
afholder prøverne. Stk. 2-4.
(…. ) Stk. 5. En
efterskole, husholdningsskole eller håndarbejdsskole skal for
sine elever afholde folkeskolens afgangsprøver, medmindre
skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder
prøverne. De regler om afgangsprøverne, der
gælder for folkeskolen og dens elever, gælder
tilsvarende for en efterskole, husholdningsskole eller
håndarbejdsskole og dens elever, jf. dog stk. 2-4. Stk. 6-7.
(…. ) | | 14. I § 5 a, stk. 1, to steder i
§ 5 a, stk. 5, og i
§ 5 c ændres
»efterskole, husholdningsskole eller
håndarbejdsskole« til: »skole«. | | | | § 5 c.
Undervisningsministeren kan fratage en efterskole,
husholdningsskole eller håndarbejdsskole adgangen til at
afholde folkeskolens afgangsprøver, hvis skolen ikke
overholder bestemmelserne herom i § 5 a. | | | | | | § 5 a.
(…. ) Stk. 2-6.
(…. ). Stk. 7.
Undervisningsministeren fører særskilt tilsyn med
undervisningen på efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler, der giver undervisning på 9.
klassetrin, og som ikke afholder folkeskolens
afgangsprøver. | | 15. I § 5 a, stk. 7, § 23 c,
stk. 1, og § 24 a,
stk. 5, ændres »efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til:
»skoler«. | | | | § 23 c.
Staten yder tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter i
forbindelse med brobygning inden for en bevilling, der
fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet
fordeles til de enkelte efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler af Efterskoleforeningen, som
fastsætter kriterier for fordelingen, herunder om
egendækning. Afgørelser truffet af
Efterskoleforeningen om fordeling af tilskuddet efter denne
bestemmelse kan ikke indbringes for undervisningsministeren. Stk. 2-3.
(…. ) | | | | | | § 24 a.
(…. ) Stk. 2-4.
(…. ) Stk. 5.
Stk. 1-4 finder ikke anvendelse for efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler med et samlet
særligt undervisningstilbud, jf. § 25,
stk. 1. Stk. 6.
(…. ) | | | | | | Grundlæggende
betingelser for tilskud til frie kostskoler | | 16. I overskriften til kapitel 2 udgår
»til frie kostskoler«. | | | | § 6.
Frie kostskoler skal opfylde nedennævnte betingelser: 1) Skolen skal være en privat
selvejende institution, som er omfattet af § 1. Skolens
styrelse reguleres i en vedtægt. 2) Skolen skal i sit virke som selvejende
undervisningsinstitution være uafhængig, og skolens
midler må alene komme skolens skole- og
undervisningsvirksomhed til gode. 3) Skolen skal have en skolekreds eller et
repræsentantskab, der står bag skolens oprettelse og
virksomhed. 4) Skolen skal råde over egnede og
tilstrækkelige elevværelser, forstander- og
lærerbolig, kostforplejnings- og opholdsarealer,
undervisningslokaler og udstyr samt hovedsagelig udgøre en
geografisk og bygningsmæssig enhed, jf. dog
stk. 3. 5) Skolen skal kunne begynde sin virksomhed
på et rimeligt økonomisk grundlag. 6) Skoler, som efter den 7. maj 1996 har
indsendt eller indsender forslag til vedtægter med henblik
på at blive godkendt til tilskud, skal være ejer af
skolens bygninger eller hovedparten heraf og må ikke eje
bygninger sammen med andre. Stk. 2-7.
(…. ) | | 17. I § 6, stk. 1, ændres
»Frie kostskoler« til: »En skole«. | | | | § 6.
(…. ) Stk. 2.
Skolens bestyrelse har ansvaret for skolens vedtægt. Ved
skolens oprettelse, sammenlægning eller spaltning og ved
etablering eller ophør af kombination med anden skoleform,
jf. § 12 b, godkender børne- og
undervisningsministeren vedtægtsbestemmelser for efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, og kulturministeren
godkender vedtægtsbestemmelser for
folkehøjskoler. Stk. 3-7.
(…. ) | | 18. I § 6, stk. 2, ændres
»efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler,
og kulturministeren godkender vedtægtsbestemmelser for
folkehøjskoler« til: »skolen«. | | | | § 6.
(…. ) Stk. 2.
(…. ) Stk. 3. En
fri kostskole, der er berettiget til tilskud, uanset at den har
bygninger og arealer, der ligger uden for skolens geografiske og
bygningsmæssige enhed, kan erhverve nye bygninger og arealer
uden for skolens geografiske og bygningsmæssige enhed. Det er
dog en betingelse, at de nye bygninger og arealer erhverves til
afløsning for bygninger og arealer, der ligger uden for
skolens geografiske og bygningsmæssige enhed. Det er
endvidere en betingelse, at de nye bygninger og arealer
afstandsmæssigt ligger tættere på skolens
geografiske og bygningsmæssige enhed end de bygninger og
arealer, de afløser. Stk. 4-7. (…. ) | | 19. I § 6, stk. 3, og § 12, stk. 1 og 3, ændres »fri kostskole«
til: »skole«. | | | | § 12.
Skoleåret går fra den 1. august til den 31. juli. En
fri kostskole skal have mindst 24 årselever, jf.
§§ 13 og 14, i det skoleår, der slutter i
kalenderåret før finansåret, eller som
gennemsnit af dette skoleår og de 2 foregående
skoleår. En nyoprettet skole, der ikke har været i
virksomhed i hele det skoleår, der slutter i
kalenderåret før finansåret, skal opfylde kravet
om mindst 24 årselever i det første hele
finansår. En eksisterende skole, der ikke efter denne
paragraf har opnået ret til tilskud i året før
finansåret, skal opfylde årselevtalskravet i
finansåret, hvor den igen modtager tilskud. Stk. 2.
(…. ) Stk. 3. En
fri kostskole skal gennemføre længerevarende kurser af
mindst 4 ugers varighed i mindst 20 uger i hvert skoleår,
heraf skal mindst ét kursus have mindst 12 ugers varighed.
Gennemfører en skole ikke dette mindste antal
længerevarende kurser i et skoleår, er skolen ikke
tilskudsberettiget i det finansår, hvor skoleåret
slutter. Stk. 4.
(…. ) | | | | | | § 6.
(…. ) Stk. 2-3.
(…. ) Stk. 4.
Skolens vedtægt skal indeholde bestemmelser om institutionens
styrelse og om fremgangsmåden ved institutionens
nedlæggelse. En folkehøjskoles vedtægt skal
tillige indeholde en bestemmelse om skolens værdigrundlag.
Skolen kan ikke i vedtægten fastsætte andre
formål for skolen end formål omfattet af denne lov
eller af anden lovgivning på uddannelsesområdet. Ved en
efterskoles, husholdningsskoles eller håndarbejdsskoles
nedlæggelse anvendes overskydende midler med børne- og
undervisningsministerens godkendelse til skolevirksomhed, der
støttes i henhold til loven. Ved en folkehøjskoles
nedlæggelse anvendes overskydende midler med
kulturministerens godkendelse til skolevirksomhed, der
støttes i henhold til loven. Skolen kan ikke i
vedtægten fastsætte anden bestemmelse herom.
Børne- og undervisningsministeren kan for efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler og kulturministeren
kan for folkehøjskoler fastsætte nærmere regler
om vedtægtens indhold, herunder om, hvilke beføjelser
der i vedtægten kan henlægges til en generalforsamling,
skolekreds el.lign. Stk. 5-7.
(…. ) | | 20. § 6, stk. 4, affattes
således: »Stk. 4. Skolens vedtægt skal
indeholde bestemmelser om institutionens styrelse og om
fremgangsmåden ved institutionens nedlæggelse. Skolen
kan ikke i vedtægten fastsætte andre formål for
skolen end formål omfattet af denne lov eller af anden
lovgivning på uddannelsesområdet. Ved en skoles
nedlæggelse anvendes overskydende midler med
undervisningsministerens godkendelse til skolevirksomhed, der
støttes i henhold til loven. Skolen kan ikke i
vedtægten fastsætte anden bestemmelse herom.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
vedtægtens indhold, herunder om, hvilke beføjelser der
i vedtægten kan henlægges til en generalforsamling,
skolekreds el.lign.« | | | | § 6.
(…. ) Stk. 2-4.
(…. ) Stk. 5.
Skolens vedtægt skal offentliggøres på skolens
hjemmeside på internettet sammen med datoerne for
generalforsamlingens eller bestyrelsens vedtagelse, børne-
og undervisningsministerens eller kulturministerens godkendelse,
jf. stk. 2, og offentliggørelsen på hjemmesiden.
Vedtægten kan tidligst træde i kraft ved
offentliggørelsen. Stk. 6-7.
(…. ) | | 21. I § 6, stk. 5, ændres
»børne- og undervisningsministerens eller
kulturministerens« til:
»undervisningsministerens«. | | | | § 11.
(…. ) Stk. 2-3.
(…. ) Stk. 4. For
elever på folkehøjskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler og for elever på efterskoler, der
ikke modtager statslig elevstøtte, skal egenbetalingen
mindst udgøre halvdelen af den af ministeriet fastsatte
mindste egenbetaling, jf. stk. 2. Stk. 5.
(…. ) | | 22. I § 11, stk. 4, udgår
»på folkehøjskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler og for elever på
efterskoler« | | | | § 12 b.
Undervisningsministeren kan godkende, at en institution omfattet af
denne lov kan varetage flere former for skole- og
undervisningsvirksomhed efter denne lov, kombineret institution.
Ministeren kan endvidere godkende, at en institution omfattet af
denne lov også varetager skole- og undervisningsvirksomhed
som fri grundskole, privat gymnasieskole og privat hf-kursus,
kombineret institution. Godkendelse af en kombineret institution er
betinget af, at institutionen opfylder betingelserne i lovgivningen
for at varetage sådan virksomhed, og at institutionens
værdigrundlag kan berettige kombinationen. Stk. 2.
(…. ). | | 23. I § 12 b, stk. 1, 2. pkt.
indsættes efter »fri grundskole,«:
»folkehøjskole,«. | | | | § 13.
Eleverne skal for at kunne medregnes i årselevtallet opfylde
følgende betingelser ved kursets begyndelse: 1) Elever på folkehøjskoler
skal være fyldt 17½ år. 2) Elever på ungdomshøjskoler
skal være mindst 16½, men ikke 19 år. På
kurser af indtil 4 ugers samlet varighed i skoleåret kan
skolen dog medregne elever, der er fyldt 19 år ved kursets
begyndelse. 3) Elever på efterskoler skal have
afsluttet 8 års skolegang, 7. klasse eller være fyldt
14 år. Elever, der er fyldt 18 år, kan i særlige
tilfælde medregnes efter regler fastsat af
undervisningsministeren. 4) Elever på husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler skal have afsluttet 10 års skolegang,
9. klasse eller være fyldt 16 år. Stk. 2-4.
(…. ) | | 24. § 13, stk. 1, nr. 1 og 2, ophæves. Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 1 og 2. | | | | § 13.
(…. ) Stk. 2.
Elever, som på kombinerede institutioner, jf. § 12
b, udløser statstilskud efter lov om friskoler og private
grundskoler m.v. eller lov om private gymnasieskoler,
studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen
(hf-kurser), kan ikke samtidig udløse statstilskud efter
denne lov på den kombinerede institution. Den kombinerede
institution kan vælge, at eleven i stedet skal udløse
statstilskud efter denne lov. Stk. 3-4. (…. ) | | 25. I § 13, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »lov om friskoler og private
grundskoler m.v.«: », lov om
folkehøjskoler«. | | | | § 17.
Skolen skal oplyse sit værdigrundlag til enhver, som beder om
det, og offentliggøre værdigrundlaget på sin
hjemmeside på internettet. Efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler skal orientere forældre til
undervisningspligtige elever om skolens værdigrundlag ved
tilmelding til skolen. Bestyrelsen skal udarbejde en plan for
skolens evaluering af skolens virksomhed i forhold til
værdigrundlaget. Skolen skal foretage denne evaluering mindst
hvert andet år. Stk. 2-4.
(…. ) | | 26. I § 17, stk. 1, 2. pkt.
ændres »Efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler« til:» Skolen«. | | | | § 17.
(…. ) Stk. 2.
Bestyrelsen godkender årligt en plan for skolens
kursusvirksomhed (årsplanen) og en plan for indholdet af det
enkelte kursus (indholdsplanen). Skolen skal offentliggøre
sin årsplan på skolens hjemmeside på internettet.
En efterskole, husholdningsskole og håndarbejdsskole skal
tillige offentliggøre sine indholdsplaner på skolens
hjemmeside på internettet. Bestyrelsen kan bemyndige
forstanderen til at godkende indholdsplanen. Stk. 3-4.
(…. ) | | 27. I § 17, stk. 2, ændres
»En efterskole, husholdningsskole og
håndarbejdsskole« til: »Skolen«. | | | | § 21.
Til folkehøjskoler og ungdomshøjskoler yder staten
følgende tilskud pr. årselev, jf.
§ 13: 1) Basistilskud, hvor alle elever, jf.
§ 13, stk. 1, nr. 1, henholdsvis nr. 2, indgår
ved beregningen af årselever. 2) Supplerende tilskud, hvor elever, der har
gennemført mindst 2 uger af et kursus, indgår ved
beregningen af årselever. 3) Yderligere supplerende tilskud, hvor
elever, der har gennemført mindst 12 uger af et kursus,
indgår ved beregningen af årselever. Stk. 2.
Tilskud efter stk. 1 ydes ud fra skolens årselevtal i
det skoleår, der slutter i finansåret. Til nyoprettede
skoler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i
året før finansåret, ydes tilskud ud fra det
opnåede årselevtal i finansåret. Stk. 3. Til
skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår,
der slutter året før finansåret, yder staten et
forskud ud fra skolens årselevtal i dette skoleår. Til
nyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret til
tilskud i året før finansåret, ydes forskud ud
fra det forventede årselevtal i finansåret.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
ydelse af forskud. Stk. 4.
Tilskud efter stk. 1 ydes med beløb pr. årselev.
Tilskuddets størrelse fastsættes på de
årlige finanslove. | | 28. § 21 ophæves. | | | | § 22.
Til husholdningsskoler og håndarbejdsskoler yder staten
følgende tilskud pr. årselev, jf.
§ 13: 1) Basistilskud, hvor alle elever, jf.
§ 13, stk. 1, nr. 4, indgår ved beregningen af
årselever. 2) Supplerende tilskud, hvor elever, der har
gennemført mindst 2 uger af et kursus, indgår ved
beregningen af årselever. 3) Yderligere supplerende tilskud, hvor
elever, der endvidere har gennemført mindst 12 uger af et
kursus, indgår ved beregningen af årselever. Stk. 2. | | 29. I § 22, stk. 1, nr. 1,
ændres »§ 13, stk. 1, nr. 4,« til:
»§ 13, stk. 1, nr. 2,«. | | | | § 22.
(…. ) Stk. 2.
§ 21, stk. 2-4, gælder tilsvarende for tilskud
efter stk. 1. Tilskud efter stk. 1, nr. 3, ydes med et
takstbeløb pr. årselev for henholdsvis elever, der har
gået i en 10. klasse, og øvrige elever. | | 30. § 22, stk. 2, ophæves,
og i stedet indsættes: »Stk. 2. Tilskud efter stk. 1
ydes ud fra skolens årselevtal i det skoleår, der
slutter i finansåret. Til nyoprettede skoler og skoler, der
ikke har opnået ret til tilskud i året før
finansåret, ydes tilskud ud fra det opnåede
årselevtal i finansåret. Stk. 3. Til
skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår,
der slutter året før finansåret, yder staten et
forskud ud fra skolens årselevtal i dette skoleår. Til
nyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret til
tilskud i året før finansåret, ydes forskud ud
fra det forventede årselevtal i finansåret.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
ydelse af forskud. Stk. 4.
Tilskud efter stk. 1 ydes med beløb pr. årselev.
Tilskuddets størrelse fastsættes på de
årlige finanslove. Stk. 5.
Tilskud efter stk. 1, nr. 3, ydes med et takstbeløb pr.
årselev for henholdsvis elever, der har gået i en 10.
klasse, og øvrige elever.« | | | | § 23.
Til efterskoler yder staten tilskud pr. årselev, hvor elever,
jf. § 13, stk. 1, nr. 3, indgår ved
beregningen af årselever. Stk. 2.
(…. ) | | 31. I § 23, stk. 1, og § 30, stk. 2, nr. 4,
ændres »§ 13, stk. 1, nr. 3,« til:
»§ 13, stk. 1, nr. 1,«. | | | | § 30. Stk. 2. En
elev kan efter ansøgning til efterskolen opnå
elevstøtte, når følgende betingelser er
opfyldt: 1) Eleven er dansk statsborger eller har
efter international overenskomst ret til elevstøtte på
lige fod med danske statsborgere eller ligestilles i
støttemæssig henseende med danske statsborgere efter
regler fastsat af undervisningsministeren. 2) Efterskolen oppebærer tilskud efter
denne lov. 3) Kurset er tilskudsberettigende. 4) Eleven opfylder betingelserne i
§ 13, stk. 1, nr. 3, og har fulgt undervisning i
mindst 2 hele kursusuger. 5) Eleven oplyser ved ansøgningen
navn, adresse og dansk personnummer og: a) For elever, hvis indkomstbestemte
elevstøtte skal beregnes på baggrund af
forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 33,
stk. 1, 1. pkt., skal ansøgning om elevstøtte
indeholde en erklæring fra forældrene med disses navne,
adresse(r) og danske personnumre til brug ved beregning af det
ugentlige støttebeløb, jf. stk. 3. b) For elever, hvis indkomstbestemte
elevstøtte skal beregnes på baggrund af
indkomstgrundlaget for den af forældrene, hos hvem eleven har
bopæl eller senest har haft bopæl, og denne
forælders eventuelle samlever, jf. § 33,
stk. 1, 2. pkt., skal ansøgning om elevstøtte
indeholde en erklæring fra forælderen og den eventuelle
samlever med navne, adresse og danske personnumre til brug ved
beregning af det ugentlige støttebeløb, jf.
stk. 3. c) Hvis der ønskes en
nedsættelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 5, nr. 2,
skal erklæringen fra forældrene eller
bopælsforælderen og dennes eventuelle samlever
endvidere oplyse navne på børn, der kan begrunde en
nedsættelse af indkomstgrundlaget. Stk. 3-5.
(…. ) | | | | | | § 23.
(…. ) Stk. 2.
§ 21, stk. 2-4, gælder tilsvarende for tilskud
efter stk. 1. Tilskud ydes med et takstbeløb pr.
årselev for henholdsvis elever, der har gennemført
grundskolen, og elever, der ikke har gennemført
grundskolen. | | 32. I § 23, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 21, stk. 2-4,« til:
»§ 22, stk. 2-4,«. | | | | § 23 a.
(…. ) Stk. 2.
Staten yder til folkehøjskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler et særligt tilskud
(tillægstakst) ud fra antallet af årselever, som er
opgjort efter henholdsvis § 21, stk. 1, nr. 3, og
§ 22, stk. 1, nr. 3, idet dog alene elever, der ved
kursets begyndelse er fyldt 17 ½ år og endnu ikke 25
år, og som er uden kompetencegivende uddannelse, indgår
i opgørelsen. Stk. 3-7.
(…. ) | | 33. I § 23 a, stk. 2, udgår
»folkehøjskoler,« og »henholdsvis
§ 21, stk. 1, nr. 3, og«. | | | | § 23 b.
Staten yder til ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler et tilskud ud fra et årselevtal,
hvori alene indgår de elever, der ikke er fyldt 18 år
ved kursets begyndelse, gange en tillægstakst, der
fastsættes på de årlige finanslove. Ved beregning
af årselevtallet medregnes dog kun elever på kurser af
mindst 2 ugers varighed, som har gennemført mindst to af
kursets uger. § 21, stk. 2 og 3, gælder
tilsvarende. | | 34. I § 23 b, 1. pkt., udgår
»ungdomshøjskoler,«. | | | | § 23 b.
Staten yder til ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler et tilskud ud fra et årselevtal,
hvori alene indgår de elever, der ikke er fyldt 18 år
ved kursets begyndelse, gange en tillægstakst, der
fastsættes på de årlige finanslove. Ved beregning
af årselevtallet medregnes dog kun elever på kurser af
mindst 2 ugers varighed, som har gennemført mindst to af
kursets uger. § 21, stk. 2 og 3, gælder
tilsvarende. | | 35. I § 23 b, 2. pkt., ændres
»§ 21, stk. 2 og 3,« til:
»§ 22, stk. 2 og 3,«. | | | | § 24 a.
Staten yder til efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler tilskud til støtte til elever, der
er omfattet af § 3 a, til inklusion af disse elever i den
almindelige undervisning. Det er en betingelse for at yde tilskud
til en skole til inklusion, at antallet af skolens årselever
efter stk. 4 er mindst 5. Skolen skal i sit årsregnskab
særskilt redegøre for tilskuddenes anvendelse. Stk. 2-6.
(…. ) | | 36. I § 24 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler« til: »skoler«. | | | | § 24 b.
Staten yder efter § 25 tilskud til folkehøjskoler
samt til efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler
med et samlet særligt undervisningstilbud, jf.
§ 25, stk. 1, til støtte til elever med behov
for støtte i mindre end 9 ugentlige
undervisningstimer. | | 37. I § 24 b ændres
»folkehøjskoler samt til efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til:
»skoler«. | | | | § 38.
Der kan ydes støtte til danske elevers deltagelse i kurser
på statsanerkendte folkehøjskoler i andre nordiske
lande. | | 38. § 38 ophæves. | | | | § 49.
Klage over afgørelser truffet af husholdningsskoler ved
køkkenlederuddannelsen, jf. § 1, stk. 4, 3.
pkt., kan indbringes for undervisningsministeren eller
Fællesudvalget for Køkkenlederuddannelsen.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler
herom. | | 39. I § 49, 1. pkt. ændres
»§ 1, stk. 4, 3. pkt.,« til:
»§ 1, stk. 3, 3. pkt.,«. | | | | § 55.
Bestemmelsen om rettighedsgivende undervisning i § 1,
stk. 2, i lov om folkehøjskoler, husholdningsskoler og
efterskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober
1988 (højskoleloven), gælder fortsat for de 2
folkehøjskoler, der før 1. januar 1994 har tilladelse
til at tilbyde sådan under-visning. Stk. 2.
Bestemmelsen om skoler uden elevkollegium i højskolelovens
§ 5, stk. 1, 2. pkt., gælder fortsat for
skoler, der inden den 1. januar 1994 er godkendt uden
elevkollegium. Stk. 3.
Bestemmelsen om fravigelse af krav til kursuslængder i
højskolelovens § 11, stk. 3, gælder
fortsat for skoler, der var fritaget for kravet den 1. januar
1994. | | 40. § 55, stk. 1, og stk. 3,
ophæves. Stk. 2 bliver herefter
stk. 1. | | | | § 55.
(…. ). Stk. 2.
Bestemmelsen om skoler uden elevkollegium i højskolelovens
§ 5, stk. 1, 2. pkt., gælder fortsat for
skoler, der inden den 1. januar 1994 er godkendt uden
elevkollegium. Stk. 3.
(…. ) | | 41. I § 55, stk. 2, der bliver
stk. 1, ændres »højskolelovens
§ 5, stk. 1, 2. pkt., til: « til:
Ȥ 5, stk. 1, 2. pkt., i lov om
folkehøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober 1988
(højskoleloven)«. | | | | | | § 41 | | | | | | I lov nr. 564 af 6. juni 2007 om
ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf.
lovbekendtgørelse 1031 af 23. august 2013foretages
følgende ændring: | | | | § 5. I
uddannelsesplanen, jf. § 4, stk. 2, kan indgå
elementer, der leveres af 1) efterskoler i form af særligt
tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter
§ 4, stk. 2, og supplerende undervisningstilbud for
unge, jf. lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler), 2) husholdningsskoler,
håndarbejdsskoler og folkehøjskoler, jf. lov om
folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler (frie kostskoler), 3) produktionsskoler, jf. lov om
produktionsskoler, 4) institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, jf. lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, 5) daghøjskoler, jf. lov om
støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt
folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om
Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), og 6) værksteder og andre
institutioner. Stk. 2-5.
(…. ) | | 1. I § 5, stk. 1, nr. 1,
udgår »folkehøjskoler,« og »(frie
kostskoler)«. | | | | § 5. I
uddannelsesplanen, jf. § 4, stk. 2, kan indgå
elementer, der leveres af 1) efterskoler i form af særligt
tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter
§ 4, stk. 2, og supplerende undervisningstilbud for
unge, jf. lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler), 2) husholdningsskoler,
håndarbejdsskoler og folkehøjskoler, jf. lov om
folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler (frie kostskoler), 3) produktionsskoler, jf. lov om
produktionsskoler, 4) institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, jf. lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, 5) daghøjskoler, jf. lov om
støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt
folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om
Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), og 6) værksteder og andre
institutioner. Stk. 2-5.
(…. ) | | 2. I § 5, stk. 1, nr. 2,
ændres »om folkehøjskoler,« til: »om
folkehøjskoler og lov om«, og »(frie
kostskoler)« udgår | | | | | | § 42 | | | | | | I lov om vejledning om uddannelse og erhverv
samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010, som ændret
ved § 22 i lov nr. 326 af 11. april 2012 og
§ 21 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, foretages
følgende ændring: | | | | § 4.
(…. ) Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal, hvis den anmodes derom af en efterskole,
husholdningsskole eller håndarbejdsskole, der ligger i
kommunen, søge at indgå aftale med skolen om, at der
gives vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv til
skolens elever, jf. lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler, håndarbejdsskoler (frie kostskoler).
Aftalen skal omfatte aftale om skolens betaling af kommunens
omkostninger i forbindelse med vejledningen. Stk. 3-4.
(…. ) | | 1. I § 4, stk. 2, 1. pkt.,
udgår »folkehøjskoler,« og »(frie
kostskoler)«. | | | | | | § 43 | | | | | | I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1073 af 15. september 2010, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1235 af 18. december 2012,
foretages følgende ændringer: | | | | Bilag 1 | | 1. I bilag 1, nr. 22, udgår
»folkehøjskoler,« og »(frie
kostskoler)«. | | | | Love omfattet af
§ 2, stk. 1, i lov om Danmarks
Evalueringsinstitut | | | | | | 1) Lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser. 2) Lov om autorisation af sundhedspersoner
og om sundhedsfaglig virksomhed. 3) Lov om uddannelse til professionsbachelor
som pædagog. 4) Lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser. 5) Lov om medie- og
journalisthøjskolen. 6) Lov om erhvervsakademier for
videregående uddannelser. 7) Lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse. 8) Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
voksne. 9) Lov om åben uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. 10) Lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v. 11) Lov om uddannelse til studentereksamen
(stx) (gymnasieloven). 12) Lov om uddannelse til højere
forberedelseseksamen (hf-loven). 13) Lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. 14) Lov om uddannelserne til højere
handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). 15) Lov om erhvervsuddannelser. 16) Lov om erhvervsgrunduddannelse
m.v. 17) Lov om produktionsskoler. 18) Lov om vejledning om valg af uddannelse
og erhverv. 19) Lov om ungdomsskoler. 20) Lov om almen voksenuddannelse. 21) Lov om specialundervisning for
voksne. 22) Lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler). 23) Lov om støtte til folkeoplysende
voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og
daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet
(folkeoplysningsloven). 24) Lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl. 25) Lov om folkeskolen, for så vidt
angår evalueringer, der ikke alene omfatter
folkeskolen. 26) Lov om friskoler og private grundskoler
m.v. 27) Lov om social service. | | | | | | Bilag 1 | | 2. I bilag 1 indsættes som nr. 28: »28) Lov om
folkehøjskoler.« | | | | Love omfattet af
§ 2, stk. 1, i lov om Danmarks
Evalueringsinstitut | | | | | | 1) Lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser. 2) Lov om autorisation af sundhedspersoner
og om sundhedsfaglig virksomhed. 3) Lov om uddannelse til professionsbachelor
som pædagog. 4) Lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser. 5) Lov om medie- og
journalisthøjskolen. 6) Lov om erhvervsakademier for
videregående uddannelser. 7) Lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse. 8) Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
voksne. 9) Lov om åben uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. 10) Lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v. 11) Lov om uddannelse til studentereksamen
(stx) (gymnasieloven). 12) Lov om uddannelse til højere
forberedelseseksamen (hf-loven). 13) Lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. 14) Lov om uddannelserne til højere
handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). 15) Lov om erhvervsuddannelser. 16) Lov om erhvervsgrunduddannelse
m.v. 17) Lov om produktionsskoler. 18) Lov om vejledning om valg af uddannelse
og erhverv. 19) Lov om ungdomsskoler. 20) Lov om almen voksenuddannelse. 21) Lov om specialundervisning for
voksne. 22) Lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler). 23) Lov om støtte til folkeoplysende
voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og
daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet
(folkeoplysningsloven). 24) Lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl. 25) Lov om folkeskolen, for så vidt
angår evalueringer, der ikke alene omfatter
folkeskolen. 26) Lov om friskoler og private grundskoler
m.v. 27) Lov om social service. | | | | | | | | § 44 | | | | | | I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 863 af 25. juni 2013, foretages
følgende ændringer: | | | | § 9.
(…) Stk. 6. Til
brug for Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings
afgørelser om meddelelse af opholdstilladelse efter
stk. 1 til udlændinge, der er optaget på en
uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i
landet, og som ikke er omfattet af de i medfør af
stk. 4 fastsatte regler, afgiver Danmarks Evalueringsinstitut
efter anmodning fra uddannelsesinstitutionen en vejledende
udtalelse om indhold og kvalitet i følgende
uddannelser: 1) Videregående uddannelser og kurser,
der uden godkendelse fra en statslig myndighed udbydes på en
statsligt godkendt uddannelsesinstitution under statsligt
tilsyn. 2) Uddannelser og kurser inden for grund- og
ungdomsuddannelser, der uden godkendelse fra en statslig myndighed
udbydes på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution, der
er under statsligt tilsyn. 3) Kurser på folkehøjskoler
m.v. godkendt efter lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler),
som gennemføres uden tilskud efter loven. | | 1. I § 9 i, stk. 6, nr. 3
ændres »lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler)« til »lov om folkehøjskoler og lov
om efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler.« | | | | | | § 45. | | | | | | I ligningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april 2013, som senest
ændret ved lov nr. 792 af 28. juni 2013, foretages
følgende ændringer: | | | | § 7. Til
den skattepligtige indkomst medregnes ikke: 1) Gaver, der hidrører fra indsamlede
bidrag, forudsat at gaven alene har karakter af en anerkendelse af
modtagerens fortjenester eller er ydet i anledning af modtagerens
alvorlige sygdom eller tilskadekomst eller er ydet til personer,
der har været udsat for en ulykke, forbrydelse eller
katastrofe, eller til disses efterladte. Det er ligeledes en
forudsætning, at gaven er oppebåret én gang for
alle og ikke har karakter af vederlag, samt at indsamlingen ikke er
sket på modtagerens initiativ. | | 1. I § 7, nr. 24, ændres
»lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til »lov
om folkehøjskoler og lov om efterskoler, husholdningsskoler
og håndarbejdsskoler«. | 2) Hædersgaver udbetalt i henhold til
lov nr. 93 af 20. marts 1940 om udbetaling af hædersgaver til
danske sømænd og fiskere og deres efterladte. | | | 3) Hædersgaver udbetalt i henhold til
lov nr. 383 af 9. august 1945 om visse hædersgaver til danske
søfarende og fiskere og deres efterladte. | | | 4) Hædersgaver udbetalt i henhold til
lov nr. 378 af 10. juli 1940 om udbetaling af hædersgaver til
efterladte efter faldne og til sårede den 9. april
1940. | | | 5) Hædersgaver, der i henhold til lov
udbetales til sårede og til efterladte efter faldne af
hær og flåde ved begivenhederne den 29. august
1943. | | | 6) Legater, der udbetales fra en fond,
stiftelse, forening m.v. til militært personel eller civile,
der er udsendt eller har været udsendt på tjeneste af
den danske stat på militær mission i udlandet, og som
under eller som følge af opholdet får fysiske eller
psykiske skader, samt legater, der ydes til de
pågældendes pårørende, hvis den udsendte
er kommet fysisk eller psykisk til skade eller er omkommet i
forbindelse med opholdet. | | | 7) Ydelser udbetalt i henhold til lov nr.
475 af 1. oktober 1945 om erstatning til besættelsestidens
ofre, bortset fra de i nævnte lovs §§ 14-18
ommeldte dagpenge, den i §§ 19-21 ommeldte
invaliditetserstatning, for så vidt denne ydes i
overensstemmelse med reglerne i § 20 som en årlig
rente, samt de i § 22 ommeldte renteydelser til
efterladte. | | | 8) Invaliditetsbeløb,
invaliditetsydelse, førtidsbeløb, ekstra
tillægsydelse, personlige tillæg og
helbredstillæg, bistands- og plejetillæg samt
tillæg efter § 62, der udbetales i henhold til lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., og personlige tillæg,
helbredstillæg, invaliditetstillæg og tillæg
efter § 72 c, der udbetales i henhold til lov om social
pension. | | | 9) Ydelser efter lov om social service, lov
om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lov
om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i
Danmark (integrationslov) til dækning af nærmere
bestemte udgifter for modtageren, ydelser efter § 45,
stk. 5, § 97, stk. 7, og § 100 i lov
om social service, ydelser efter § 34 i lov om aktiv
socialpolitik, andre ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, i
det omfang disse ydelser beregnes på grundlag af hjælp
ydet efter lovens § 34, ydelser efter § 28 a,
stk. 4, i integrationsloven, andre ydelser efter
integrationsloven, i det omfang disse ydelser beregnes på
grundlag af hjælp ydet efter integrationslovens
§ 28 a, stk. 4, ydelser efter lov om
specialpædagogisk støtte ved videregående
uddannelser, ydelser efter §§ 74, 76 og 100 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, ydelser efter § 82
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ydelse efter
§ 5 i lov om uddannelsesordning for ledige, som har
opbrugt deres dagpengeret samt ydelser efter lov om
repatriering. | | | 10) Understøttelser, der udbetales i
henhold til fundatsen for Hvide Sande Fondet. | | | 11) Beløb, der af kommunen ydes som
lommepenge eller til beklædning til børn og unge under
18 år, som er anbragt uden for hjemmet, jf. lov om social
service § 52, stk. 3, nr. 8, i det omfang
beløbene ikke overstiger de vejledende satser udsendt af
Kommunernes Landsforening. Skattefriheden omfatter ikke
beløb, der udbetales som honorering af personligt arbejde
på opholdsstedet m.v. | | | 12) Beløb udbetalt én gang for
alle i henhold til lov nr. 179 af 7. juni 1958 om fordelingen af
visse fra udlandet modtagne erstatninger, for så vidt
erstatningerne udredes for legemsskade eller krænkelse af den
personlige frihed. | | | 13) Beløb, der hidrører fra
udbetaling af beboerindskud (boligandele eller boligindskud) samt
indekstillæg hertil, for så vidt indskuddet
vedrører lejligheder, der omfattes af de i lov om almene
boliger m.v. fastsatte regler om almen boligvirksomhed. | | | 14) Børnetilskud og ydelser omfattet
af §§ 10 a og 10 b i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag, forskudsvis
udbetaling af børnebidrag og af særlige bidrag som
nævnt i denne lovs § 10, stk. 1, 5. pkt., og
§ 11, stk. 1, 3. pkt. | | | 15) Udetillæg,
hjemflytningstillæg og bosættelsespenge, som
oppebæres af danske statsborgere, der af den danske stat er
udsendt til tjeneste uden for riget, samt andre lignende ydelser,
der tjener til dækning af merudgifter som følge af
tjenesten i udlandet. 55) Beløb, der af Europa-Kommissionen
er udbetalt til personer, der af den danske stat er udstationeret
til midlertidig tjeneste ved Europa-Kommissionen til dækning
af merudgifter i forbindelse med udstationeringen. | | | 16) Naturalydelser og kostpenge, der ydes
værnepligtige i forsvaret og civilforsvaret i den periode,
der er fastsat som den første samlede tjenestetid, samt
frivilligt personel i den periode, der er fastsat som
uddannelsestid. Det samme gælder naturalydelser og kostpenge,
der ydes ved aftjening af civil værnepligt. | | | 17) Erstatninger, der udredes i henhold til
forligsaftale af 5. november 1969 mellem det svenske aktieselskab
Astra og repræsentanter for neurosedynskadede
børn. | | | 18) Statslig godtgørelse til
hiv-smittede personer eller disses efterladte, når
godtgørelsen ydes i sammenhæng med, at de
pågældende er blevet behandlet ved danske sygehuse
eller er smittet af personer, der er blevet behandlet ved danske
sygehuse, samt støtte, der udbetales af
Blødererstatningsfonden til blødere, der efter
behandling med blodprodukter ved danske sygehuse er blevet
konstateret hiv-smittede, eller til disses efterladte og statslig
godtgørelse til nyrepatienter med nefrogen systemisk fibrose
(NSF), når godtgørelsen ydes, i sammenhæng med
at patienterne har fået konstateret følgesygdommen NSF
efter MR-scanning i det danske sundhedsvæsen med et
gadoliniumholdigt kontrastmiddel. | | | 19) Hæderspriser, der udbetales i
henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar eller ydes af
mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark
deltager eller er medlem, når hædersprisen udelukkende
har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.
Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater,
kulturelle fonde og lign. samt af erhvervsvirksomheder her i landet
eller i udlandet, når hædersprisen udelukkende har
karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske
fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet
som et uansøgt engangsbeløb. | | | 20) Engangsbeløb, der udbetales til
den erstatningsberettigede efter § 32, stk. 7 eller
8, eller § 36, stk. 4 eller 5, i lov om sikring mod
følger af arbejdsskade, jf. § 85 a, stk. 2, i
lov om arbejdsskadesikring, samt kapitalbeløb, der udbetales
til den erstatningsberettigede efter § 17, stk. 7,
2. pkt., og § 85, stk. 7, i lov om
arbejdsskadesikring. | | | 21) Præmie efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. § 74 m. | | | 22) Ydelser til en person fra en fond,
stiftelse, forening m.v., som er godkendt af told- og
skatteforvaltningen, og hvis formål er at støtte
socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. Ydelser fra en fond
m.v., der overstiger 10.000 kr. inden for et kalenderår,
medregnes dog til den skattepligtige indkomst med den del af
værdien, der overstiger 10.000 kr. 58) Told- og
skatteforvaltningen offentliggør hvert år en liste
over de fonde, stiftelser, foreninger m.v., som er blevet godkendt.
Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte en frist for,
hvornår en ansøgning m.v. om godkendelse senest skal
være modtaget, for at fonden, stiftelsen, foreningen m.v. kan
optages på listen for det pågældende
år. | | | 23) Eftergivet gæld til det offentlige
for socialt udsatte grupper efter kapitel 3 a i lov om
forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for
socialt udsatte grupper. | | | 24) Elevstøtte ydet i henhold til lov
om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler til personer, som, når støtten
modtages, opfylder aldersbetingelsen efter lov om social pension
for at modtage folkepension, som modtager førtidspension,
eller som modtager invaliditetsydelse med bistands- eller
plejetillæg i henhold til lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. | | | 25) Bidrag efter lov om hjemmeservice. | | | 26) Værdien af eget arbejde samt en i
den forbindelse ikkerealiseret avance ved udtagning af varer og
tjenesteydelser fra ejerens virksomhed, når arbejdet
udføres på egne formuegoder til privat brug for den
pågældende. | | | 27) Naturalydelser og kontantbeløb,
der ydes til indsatte i kriminalforsorgens institutioner i
medfør af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. | | | 28) Findeløn og godtgørelser,
som udbetales i henhold til lov om hittegods eller bestemmelserne
om danefæ og danekræ i museumsloven, samt
dusører og belønninger for indsats for at redde
mennesker eller medvirken til at opklare eller forhindre en
forbrydelse, når de pågældende indsatser ikke
hører til den pågældendes erhverv. | | | 29) Tilskud til dækning af flytte- og
etableringsudgifter efter § 63 c i lov om almene boliger
m.v. | | |
|