Bilag 1

Oversigt over bilag efter afgivelse af betænkning over L 20

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til kulturministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra V, DF, KF og LA.

Spørgsmål 5:

Ministeren bedes redegøre for, om Kommissionen i statsstøttemeddelelse (C (2013)7870 final, SG-Greffe(2013) D/19098) side 2 (pkt 2(4)) samt side 9 (pkt2 (22)), hvoraf det fremgår, at godkendelsen udelukkende gælder for en 6-årig periode med revision efter 3 år indbefatter, at statsstøttegodkendelsen er tidsafgrænset?

Svar:

Punkt 4 og punkt 22 i Kommissionens afgørelse af 20. november 2013, som der henvises til i spørgsmålet, indebærer, at Kommissionens godkendelse af den foreslåede mediestøtteordning er begrænset til en periode på 6 år. Dette er i overensstemmelse med sædvanlig praksis og betyder, at støtteordningen skal anmeldes til og godkendes af Kommissionen på ny senest 6 år efter at ordningen er trådt i kraft, hvis Danmark på dette tidspunkt ønsker at forlænge ordningen.

Hvis den revision af loven, som skal foretages senest i folketingsåret 2016-2017, jf. lovforslagets § 19, medfører ændringer i den godkendte støtteordning, eller hvis der i øvrigt inden udløbet af 6-års perioden foretages ændringer i ordningen, vil disse ændringer som udgangspunkt også skulle anmeldes til og godkendes af Kommissionen før de træder i kraft.

Spørgsmål 6:

Ministeren bedes redegøre for, hvad Kommissionen i statsstøttemeddelelse (C (2013)7870 final, SG-Greffe(2013) D/19098) bygger følgende vurdering på »the cap combined with the budgetary limits of the scheme implies that the individual aid intensities are expected to be significantly lower than 35 %. (…) Following this, the main part of the scheme is rather considered to lead to aid intensities of maximum 25 %« set af lyset af, at der ikke fremgår en lignende vurdering I lovforslaget.

Svar:

Det citat, der er anført i spørgsmålet, indgår i en længere sammenhæng i punkt 38 i Kommissionens afgørelse.

I forbindelse med de politiske forhandlinger om en ny mediestøtteaftale indhentede Kulturstyrelsen i efteråret 2012 oplysninger om de eksisterende mediers redaktionelle omkostninger for 2011 med henblik på at kunne estimere produktionsstøtten til de eksisterende medier under den nye ordning. Der er tale om fortrolige oplysninger vedrørende de enkelte mediers forretningsforhold.

På baggrund af de indhentede oplysninger har Kulturstyrelsen skønnet, at ca. 55-60 eksisterende medier forventes at kunne opnå støtte under hovedordningen, og at ca. 18 medier forventes at kunne opnå støtte under overgangsordningen.

På grundlag af de samme oplysninger har Kulturstyrelsen endvidere foretaget en foreløbig beregning af støtteintensiteten under hovedordningen. Beregningerne viser, at støtteintensiteten højst forventes at udgøre knap 25 % på individuelt niveau, når tallene for 2011 lægges til grund. Beregningerne har været fremsendt til Kommissionen.

Jeg antager derfor, at det er disse oplysninger, der ligger til grund for Kommissionens bemærkninger herom i punkterne 5 og 38 i Kommissionens afgørelse.

Endvidere bemærkes, at støtten fordeles proportionalt i forhold til mediernes redaktionelle udgifter, dog således, at støtten til det enkelte medie ikke kan overstige 17,5 mio. kr. pr. år eller 35 % af de redaktionelle udgifter. I kraft af, at støtten fordeles proportionalt er det naturligt, at procentsatsen er ens for de medier, der ikke rammer loftet på 17,5 mio. kr.

I forbindelse med notifikation af statsstøtteordninger til Kommissionen er det til brug for Kommissionens vurdering af støttens forenelighed med det indre marked, normal praksis både at oplyse om ordningens maksimale støtteintensitet, og om den forventede faktiske støtteintensitet.

Spørgsmål 7:

Vil ministeren redegøre for, hvad der er baggrunden for, at Kommissionen i statsstøttemeddelelse (C(2013)7870 final, SG-Greffe(2013) D/19098) side 2 (pkt 2 (5)) kan anslå, at der vil være 55-60 medier, der vil få gavn af støtte. Hvad er det for oplysninger, regeringen har givet til Kommissionen, som giver anledning til denne forventning set i lyset af, at der ikke i lovforslaget fremgår forventet antal, udelukkende antal ansøgere i 2012?

Svar:

På baggrund af de oplysninger, som blev indhentet i forbindelse med de politiske forhandlinger om en ny mediestøtteaftale, jf. min besvarelsen af spørgsmål nr. 6 (L 20), vurderede Kulturstyrelsen, at ca. 55-60 medier vil kunne opnå støtte under hovedordningen. Tallet omfatter dels de medier, der får distributionsstøtte efter de eksisterende ordninger, og som forventes at opfylde betingelserne for støtte under den nye hovedordning, dels eksisterende internetmedier, som ikke hidtil har været berettiget til støtte.

Det er almindelig praksis, at der i forbindelse med notifikation af en støtteordning til Kommissionen oplyses om det forventede antal støttemodtagere. Jeg antager, at det er disse oplysninger, der ligger til grund for Kommissionens bemærkninger herom i punkt 5 Kommissionens afgørelse.

Spørgsmål 11:

Vil ministeren uddybe, hvordan ministerens udtalelse af 18. november 2013: »Dermed tager støtten højde for nutidens mediebillede, hvor nyheder formidles gennem både papiravis, internet og mobile platforme« og i pressemeddelelsen: »Mediestøtten er godkendt i EU«, stemmer overens med en del høringssvar, der påpeger, at lovudkastet og bemærkninger primært afspejler det trykte omnibusmarked, jf. ministeriets kommenterede høringsnotat?

Svar:

Det er korrekt, at det fremgår af ministeriets sammenfatning af høringssvarene i det kommenterede høringsnotat, at det i en del af høringssvarene bemærkes, at lovudkastet og bemærkningerne primært afspejler det trykte omnibusmediemarked. Jeg skal dog henlede opmærksomheden på det foregående afsnit i sammenfatningen, hvoraf det fremgår, at lovforslaget om mediestøtte generelt hilses velkommen, og at der i de indkomne høringssvar umiddelbart er en positiv indstilling over for, at støtteordningen omlægges fra distributionsstøtte til støtte til redaktionelt indhold uanset platform, ligesom der gives mulighed for, at internetmedier nu også kan komme i betragtning til mediestøtten.

Spørgsmål 12:

Er ministeren villig til at genoverveje kravet om antal af årsværk, såfremt det viser sig, at kravet mindsker mediepluralismen og formidlingen af samfundspolitiske nyheder, herunder den demokratiske debat, og at lovens dispensationsmuligheder for dette ikke opvejer denne formindskelse, i de danske lokalmiljøer inden folketingsåret 2016-2017?

Svar:

Det fremgår af lovforslaget, at der senest tre år efter ordningens ikrafttræden politisk tages stilling til, om der er behov for at revidere ordningen ud fra erfaringerne med administrationen af lovens tilskudsordninger. Til brug for den politiske stillingtagen gennemføres en evaluering af de i denne lov omfattende tilskudsordninger med henblik på en vurdering af, hvorvidt loven fungerer efter hensigten samt om dele af loven eventuelt har medført uhensigtsmæssige virkninger. Det vil være naturligt, at der i forbindelse hermed, tages stilling til, om kravet om antal redaktionelle årsværk har fungeret efter hensigten.