Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 11. december 2013

1. Ændringsforslag

Der er stillet 13 ændringsforslag til lovforslaget. Kulturministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-3, 5-7 og 9-13 og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 4 og 8.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober 2013 og var til 1. behandling den 8. oktober 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og kulturministeren sendte den 25. juni 2013 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2012-13, KUU alm. del - bilag 216. Den 9. september sendte kulturministeren de indkomne høringssvar og den 11. oktober 2013 et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Interessenetværk for interaktive medier og Interessenetværket Specialmedier.

Kulturministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 14 spørgsmål til kulturministeren til skriftlig besvarelse. Kulturministeren har besvaret spørgsmål 1-4, og udvalget forventer de øvrige spørgsmål besvaret inden 2. behandling af lovforslaget.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af kulturministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (V) vil redegøre for sin indstilling ved 2. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (DF) vil redegøre for sin indstilling ved 2. behandling.

Et tredje mindretal i udvalget (KF) vil redegøre for sin indstilling ved 2. behandling.

Et fjerde mindretal i udvalget (LA) vil redegøre for sin indstilling ved 2. behandling.

4. Politiske bemærkninger

Venstres, Dansk Folkepartis, Det Konservative Folkepartis og Liberal Alliances medlemmer af udvalget er enige i hensigten med forslaget til lov om mediestøtte. Nemlig behovet for, at den danske mediestøtte moderniseres, så den medvirker til at løfte den demokratiske debat og fremmer mangfoldigheden i medierne. Partierne er derfor enige i lovforslagets intentioner om at »opretholde et alsidigt og mangfoldigt mediemarked, der kan understøtte mediernes demokratiske, kritiske og uafhængige funktion under hensyntagen til ytringsfriheden og informationsfriheden«, og at der i Danmark findes »stærke medier, hvis redaktionelle indhold støtter det danske demokrati ved at være redigeret til et dansk publikum og ved at bestå af beskrivelser af danske samfundsforhold eller ved at have et dansk perspektiv på udenlandske begivenheder.«

Partierne mener ikke, at der med lovforslaget er tale om en egentlig modernisering af mediestøtten i henhold til den virkelighed, som medierne befinder sig i. Der er ingen sammentænkning mellem mediestøtten og medieforliget, og der er ingen reel opdatering af den samlede danske medielovgivning.

I en til stadighed mere globaliseret verden forandres mediebilledet med hastige skridt, og både danske og udenlandske mediekoncerner oplever en stigende konkurrence fra digitale medieplatforme, der gør, at traditionelle medier som tv, radio og aviser smelter sammen. Nye nichemedier opstår, og borgernes brug af medier og nyheder er under hastig forandring. Sociale medier som facebook, twitter m.fl. betyder, at nyheder deles på kryds og tværs, og villigheden til at betale for indhold har over det seneste årti ændret sig markant. Det mediebillede, vi kender i dag, er derfor væsentlig anderledes end det, vi så for bare 20 år siden, og det kræver, at lovgivningen følger med.

For Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er det derfor vigtigt, at mediestøtten i Danmark afspejler denne udvikling og mangfoldighed. Det er desværre ikke tilfældet med regeringens forslag til lov om mediestøtte.

Selv om det principielt er positivt, at regeringen ønsker at erstatte den nuværende distributionsstøtte til trykte medier med en produktionsstøtteordning til dagblade, dagbladslignende publikationer og skrevne internetbaserede nyhedsmedier, har regeringen med lovforslaget ikke ønsket at gå videre med en ny og moderniseret medielovgivning, herunder en overgangsordning, der ville have lagt fundamentet for en ny støtteordning, som kunne gøre mediestøtten teknologineutral og platformsneutral. I stedet for fortsat at opdele mediestøtten i to lovgivninger, er der brug for at sammentænke mediestøtten, da det i fremtiden bliver sværere og sværere at skelne mellem dagblade og skrevne medier på den ene side og elektronisk baserede medier på den anden.

I stedet har man fra regeringens side valgt at indgå en finanslovsaftale for 2013 med Enhedslisten, som pålægger medierne en forhøjet lønsumsafgift på dagbladene på 40 mio. kr., en ændring af annonceringsreglerne, som vurderes at koste dagbladene 50 mio. kr., og med finansloven 2012 en reklameafgift, som forventeligt koster dagbladene 50 mio. kr. Afgifter og regler, som altså pålægger dagbladene ekstra udgifter for op mod 150 mio. kr., og som dermed koster arbejdspladser i Danmark og risikerer at mindske mangfoldigheden i nyhedsbilledet. Samtidig med meromkostningerne for dagbladene, har regeringen valgt at tilføre Danmarks Radio 130 mio. kr. ekstra over 2 år. Dermed vil de statsejede medier få tilført ekstra ressourcer, samtidig med at de publicistiske medier mister indtægter.

Partierne er også kritiske over for det ejerskabskriterium, der indføres med loven, og som også kritiseres i en lang række af høringssvarene til loven. Ejerskabskriteriet strider imod det, der er baggrunden for den danske mediestøtte, nemlig at understøtte demokratiet og den demokratiske debat og sikre et pluralistisk mediebillede. Eller, som det fremgår af et høringssvar: »Det er indholdet, der er afgørende for mediernes demokratiske funktion, og som derfor også bør afgøre, om et medie er berettiget til mediestøtte. Hverken forretningsmodel eller ejerskab synes relevant for en vurdering af, om et medie udgiver støtteberettiget indhold. I stedet kan ejerskabskriteriet føre til ulige konkurrence, idet kommercielle medier udgivet af en branche- eller faglig organisation ikke kan få støtte, mens tilsvarende medier med en anden udgiver får adgang til støtte. Da der samtidig åbnes for støtte til medier, der er ejede af politiske partier, savner lovforslaget sammenhæng og konsekvens på dette punkt«.

Der har gennem hele debatten om medieudredningen været en diskussion mellem mediernes repræsentanter om, hvorvidt der skulle fastlægges et kriterium om, at mediet skal have minimum tre eller fem redaktionelle årsværk ansat for at kunne få støtte. Partierne er enige i vurderingen af, at tre redaktionelle årsværk er den rette størrelse, men der er, som det også kom frem under 1. behandling, fortsat en række usikkerheder, for så vidt angår lokale medier med færre ansatte, som eksempelvis Samsø Posten og en række andre lokale aviser, der i høj grad gør brug af frivillig arbejdskraft og freelancearbejde.

Partierne havde ønsket en større afklaring om dispensationsmuligheder for sådanne medier, der eksempelvis udgives på en ø eller i et område, hvor der ikke er andre medier, der dækker det lokale nyhedsbillede. Partierne beklager, at kulturministeren ikke har haft viljen til at sikre en reel afklaring for de medier, som i dag modtager økonomisk støtte, men som med det nye kriterium må være henvist til at søge dispensation til, at ulønnede medarbejdere, som er i jævnlig kontakt med redaktionen, tæller med i årsværkopgørelsen. I værste fald kan et sådant kriterium være årsagen til, at lokale nyhedsmedier, der ellers er med til at sikre lokale nyheder, må lukke til skade for mangfoldigheden i nyhedsbilledet. Et sådant kriterium er derfor ikke med til at få kvalitetsnyheder frem i hele landet, som mediestøtten historisk ellers er skabt ud fra. Samtidig vil lukningen af lokale dagblade være med til at forringe dækningen af det lokale demokrati, og hvad der sker i området.

Partierne mener, at der er brug for øget politisk mod til at træffe de rigtige politiske beslutninger, der er fremadskuende, og som fornyer og sammentænker medielovgivningen i Danmark.

Derfor kan Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance ikke støtte lovforslaget som det foreligger.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 3

Af kulturministeren, tiltrådt af et flertal (S, RV, SF og EL):

1) I stk. 2, nr. 1, indsættes efter »medie« ordene: »med en ansvarshavende redaktør«.

[Præcisering af redaktionel karakter]

2) Stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) på redaktionen har redaktionelle medarbejdere, som sammen med den ansvarshavende redaktør udgør minimum tre årsværk,«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

3) Stk. 2, nr. 8, affattes således:

»8) har et indhold, hvor mindst en sjettedel af det samlede indhold er selvstændigt journalistisk bearbejdet med henblik på offentliggørelse i det pågældende nyhedsmedie, og«.

[Præcisering af redaktionel karakter]

Af et mindretal (DF):

4) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. Uanset stk. 2, nr. 2, har nyhedsmedier, som har modtaget tilskud ved udgangen af 2013 efter lov nr. 570 af 9. juni 2006 om tilskud til distribution af dagblade, mulighed for at opnå tilskud, såfremt mediet opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 1 og 3-9, og på redaktionen har redaktionelle medarbejdere, som sammen med den ansvarshavende redaktør udgør minimum ét årsværk.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

[Indsættelse af undtagelsesbestemmelse]

Til § 4

Af kulturministeren, tiltrådt af et flertal (S, RV, SF og EL):

5) I stk. 1, nr. 2, ændres »der direkte eller indirekte er støttet i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, eller som er omfattet af bestemmelser om fritagelse for afgift i henhold til momsloven« til: »der er omfattet af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed eller af bestemmelser om fritagelse for afgift i henhold til momsloven«.

[Præcisering af redaktionel karakter]

6) I stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »opnå« ordet: »supplerende«.

[Præcisering af redaktionel karakter]

7) I stk. 2, 1. pkt., ændres »skal behandle« til: »med behandling af«.

[Præcisering af redaktionel karakter]

Af et mindretal (DF):

8) I stk. 5, 2. pkt., ændres »jf. § 3, stk. 4« til: »jf. § 3, stk. 5«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]

Til § 17

Af kulturministeren, tiltrådt af et flertal (S, RV, SF og EL):

9) I stk. 1 ændres »vil kræve« til: »kræver«, og »vil tilbagekalde« ændres til: »tilbagekalder«.

[Præcisering af redaktionel karakter]

10) I stk. 2 udgår », bestemmelser fastsat i medfør af loven eller af vilkår for tilskud«.

[Præcisering af redaktionel karakter]

Til § 18

11) I stk. 3 udgår », lov nr. 271 af 31. marts 2006 om ændring af lov om distributionstilskud vil visse periodiske blade og tidsskrifter«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 12]

Nye paragraffer

12) Efter § 18 indsættes som ny paragraf:

»§ 01. I lov nr. 1214 af 27. december 2003 om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter samt dagbladslignende publikationer, som ændret ved lov nr. 271 af 31. marts 2006, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter«.

2. § 1 a ophæves.«

[Ændring af lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter samt dagbladslignende publikationer som følge af forslag til lov om mediestøtte]

13) Efter § 18 indsættes som ny paragraf:

»§ 02. I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11. oktober 2007, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 335 af 7. maj 2008 og senest ved § 3 i lov nr. 1394 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:

1. § 44, stk. 1, nr. 1, affattes således:

1) Projekt- og saneringsstøtte, der er ydet af Medienævnet til trykte nyhedsmedier og til skrevne internetbaserede nyhedsmedier.«

[Ændring af afskrivningsloven som følge af forslag til lov om mediestøtte]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en sproglig præcisering. Ordene »en ansvarshavende redaktør« flyttes fra stk. 2, nr. 2, til stk. 2, nr. 1, idet nyhedsmediet for at kunne betragtes som et selvstændigt medie som minimum skal have en ansvarshavende redaktør.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensrettelse i lyset af ændringsforslag nr. 1 samt en sproglig præcisering af betingelsen om antal årsværk på redaktionen.

Til nr. 3

Der er tale om en sproglig præcisering af betingelsen om, at mindst en sjettedel af det samlede indhold skal være selvstændigt journalistisk bearbejdet med henblik på offentliggørelse i det pågældende nyhedsmedie.

Til nr. 4

Der foreslås en undtagelse fra betingelsen om, at et medies redaktionelle medarbejdere sammen med den ansvarshavende redaktør skal udgøre minimum tre årsværk, for at et medie kan få produktionsstøtte. Undtagelsen skal sikre, at små dagblade, som i dag modtager distributionsstøtte og udfylder en demokratisk funktion i samfundet, fortsat får mulighed for at opnå støtte.

Til nr. 5

Der er tale om en sproglig præcisering af betingelsen om, hvilke skrevne internetbaserede nyhedsmedier, der har mulighed for at opnå supplerende tilskud.

Til nr. 6

Der er tale om en sproglig præcisering af, at der er tale om »supplerende« tilskud.

Til nr. 7

Der er tale om en sproglig præcisering af betingelsen, idet det er mere præcist at skrive »med behandling af aktuelt nyhedsstof« i den pågældende sammenhæng end »skal behandle aktuelt nyhedsstof«.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af indsættelse af et nyt stykke i § 3, jf. nr. 1.

Til nr. 9

Der er tale om en sproglig præcisering, idet det er mere præcist at skrive, at Medienævnet »kræver« udbetalt tilskud helt eller delvist tilbagebetalt og »tilbagekalder« tilsagn om tilskud end »vil kræve« og »vil tilbagekalde«.

Til nr. 10

Der er tale om en sproglig præcisering af bestemmelsen om Medienævnets mulighed for at fastsætte skærpede vilkår for tilskud til et nyhedsmedie.

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvensrettelse, jf. ændringsforslag nr. 12.

Til nr. 12

Der indsættes en ny paragraf om ændringer i lov nr. 1214 af 27. december 2003 om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter samt dagbladslignende publikationer som ændret ved lov nr. 271 af 31. marts 2006, idet forslag til lov om mediestøtte fremover omfatter dagbladslignende publikationer (Ugeavispuljen) men ikke visse periodiske blade og tidsskrifter (Bladpuljen). Titlen på loven ændres til lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter, og § 1 a om dagbladslignende publikationer, dvs. publikationer, der indholdsmæssigt svarer til egentlige dagblade, men som har en lavere udgivelsesfrekvens, ophæves.

Til nr. 13

Efter afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 1, kan afskrivningsberettigede aktiver, der er betalt af finansieringstilskud, der er ydet til danske dagblade af Dagbladsnævnet, straksafskrives. Forslag til lov om mediestøtte medfører, at Dagbladsnævnet nedlægges. Der oprettes i stedet et Medienævn. Medienævnet behandler ansøgninger om projekt- og saneringsstøtte og ansøgninger om redaktionel produktionsstøtte. Med forslag til lov om mediestøtte udvides reglerne for betaling af projekt- og saneringsstøtte, så der fremover også kan udbetales projekt- og saneringsstøtte til internetbaserede nyhedsmedier.

Afskrivningsloven foreslås derfor ændret, så aktiver, der betales af projekt- og saneringsstøtte, der er ydet af Medienævnet efter §§ 6-10 i lov om mediestøtte, kan straksafskrives. Ændringen betyder, at internetbaserede nyhedsmedier fremover også kan straksafskrive aktiver, der betales af projekt- og saneringsstøtte, der er ydet af Medienævnet.

Provenumæssige konsekvenser

Da der alene budgetteres med en mindre stigning i den samlede afskrivningsberettigede støtte på området fra 6 mio. kr. årligt til 20 mio. kr. årligt, skønnes ændringen alene at have begrænsede provenumæssige virkninger.

Flemming Møller Mortensen (S) fmd. Jan Johansen (S) Benny Engelbrecht (S) Leif Lahn Jensen (S) Troels Ravn (S) Mogens Jensen (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Marlene Borst Hansen (RV) Lone Loklindt (RV) Zenia Stampe (RV) Pernille Vigsø Bagge (SF) Ole Sohn (SF) Jonas Dahl (SF) Pernille Skipper (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Kim Andersen (V) Anni Matthiesen (V) nfmd. Eva Kjer Hansen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) Ellen Trane Nørby (V) Eyvind Vesselbo (V) Alex Ahrendtsen (DF) Morten Marinus (DF) Karin Nødgaard (DF) Pia Kjærsgaard (DF) Mette Bock (LA) Lars Barfoed (KF) Brian Mikkelsen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.