Fremsat den 2. oktober 2013 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede)

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 12. september 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 74 m indsættes efter stk. 11 som nyt stykke:

»Stk. 12. Et medlem, som indtil optjeningsperiodens afslutning, jf. stk. 10, har været uafbrudt fuldtidsbeskæftiget i 3 år efter, at betingelserne i stk. 1-6 er opfyldt, kan medregne 5.772 timer til optjening af skattefri præmie.«

Stk. 12-18 bliver herefter stk. 13-19.

2. I § 74 m, stk. 15, der bliver stk. 16, ændres »stk. 1-13« til: »stk. 1-14«.

3. I § 74 m, stk. 16, der bliver stk. 17, ændres to steder »stk. 15« til: »stk. 16«.

4. I § 74 m, stk. 17, der bliver stk. 18, ændres »stk. 15 og 16« til: »stk. 16 og 17«.

5. I § 74 m, stk. 18, der bliver stk. 19, ændres »stk. 1-12« til: »stk. 1-13«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2014.

§ 3

Stk. 1. § 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse for medlemmer, der nåede folkepensionsalderen i februar 2012. For et medlem, der nåede folkepensionsalderen i februar 2012 og fik udbetalt 11 præmieportioner, skal arbejdsløshedskassen behandle medlemmets ansøgning om skattefri præmie på ny.

Stk. 2. En præmieportion efter stk. 1 opgøres på grundlag af dagpengenes højeste beløb i 2012.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

Et medlem af en arbejdsløshedskasse, der har ret til at gå på efterløn i henhold til et efterlønsbevis, har mulighed for at optjene en skattefri præmie ved at udskyde overgangen til efterløn og blive på arbejdsmarkedet. Størrelsen af den skattefri præmie afhænger af, hvor meget medlemmet har arbejdet efter, at optjeningen af skattefri præmie begyndte og indtil medlemmet når folkepensionsalderen.

Beskæftigelsesministeriet er i forbindelse med skudåret i 2012 blevet opmærksom på at de regler, der regulerer, hvordan man opgør arbejdets omfang, har en ikke tilsigtet konsekvens i forbindelse med skudår.

Indtil 1. maj 2011 skete beregningen af skattefri præmie hovedsagelig på grundlag af lønsedler.

Den 1. maj 2011 trådte lov nr. 118 af 17. februar 2009 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af dagpenge, opgørelse af beskæftigelseskrav samt arbejdsløshedskassernes adgang til registersamkøring i forbindelse med anvendelse af indkomstregisteret) som ændret ved lov nr. 1540 af 21. december 2010, i kraft. Ændringen indebar, at administrationen af lov om arbejdsløshedsforsikring, herunder opgørelse af løntimer fra beskæftigelse til optjening af skattefri præmie, skal ske på grundlag af oplysninger, som er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomst­register.

Ændringen blev gennemført som led i at lette de administrative byrder for arbejdsgiverne bl.a. ved at genbruge indberettede data om indkomst og løntimer ved administrationen af arbejdsløsheds­forsikringen samt for at fremme udbygningen af mulighederne for digitale løsninger og dermed lette de administrative byrder for borgere og arbejdsløshedskasser m.fl.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 118 af 17. februar 2009 (L 74, folketingsåret 2008/09), at "Der vil med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i gældende lovs § 74 m, stk. 9, blive fastsat regler om, at løntimer, der er indberettet for en periode, der delvist går henover tidspunktet for udstedelsen af efterlønsbeviset, »2-års-reglens« opfyldelse samt for start- og slutdato ved optjening af den skattefri præmie, medregnes forholdsmæssigt. Dette delingsprincip svarer til de principper, der efter gældende ret anvendes ved deling af lønsedler for de fast månedslønnede. "

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til § 74 m, stk. 10-18, som affattet ved § 1, nr. 7, i lov nr. 1365 af 28. december 2011 (L 19, folketingsåret 2011/12), som implementerede tilbagetrækningsreformen, at "Med hjemmel i stk. 18, fastsættes der regler om, at i den indberetningsperiode, jf. lov om et indkomst­register, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, fordeles de indberettede løntimer forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden. Ved opgørelse af optjening af skattefri præmie medregnes de løntimer, der er placeret indtil den dag, hvor medlemmet når folkepensionsalderen. "

Begrundelsen for den forholdsmæssige deling af løntimerne er, at der i indkomstregistret kun kan opgøres løntimer på baggrund af hele indberetningsperioder, og det er ikke muligt at se i registret, hvordan løntimerne faktisk fordeler sig i indberetningsperioden. Ved indberetningsperiode, jf. lov om et indkomstregister, forstås den periode, for hvilken der indberettes løn, skat og ATP. Indberetningsperioden vil typisk dække en kalendermåned, men kan fx også dække en uge eller 14 dage.

Efter ikrafttrædelsen af lov nr. 118 af 17. februar 2009 har det vist sig, at den forholdsmæssige deling af løntimerne ved opgørelse af den skattefri præmie betyder, at et medlem, som når folkepensionsalderen i februar i et skudår, ikke får ret til fuld skattefri præmie, selv om medlemmet har arbejdet på fuld tid i hele den 3-årige optjeningsperiode for skattefri præmie. Medlemmet, som på grund af den fulde arbejdstid har haft forventning om 12 præmieportioner, får kun udbetalt 11 præmieportioner på grund af delingsregler af løntimerne i begyndelsen og slutningen af optjeningsperioden for den skattefri præmie.

Denne konsekvens af den forholdsmæssige deling af løntimerne i begyndelsen og slutningen af optjeningsperioden for skattefri præmie har ikke været tilsigtet.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Skattefri præmie til medlemmer, der når folkepensionsalderen i februar i et skudår

2.1.1. Gældende ret

Efter § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. optjener et medlem skattefri præmie ved yderligere arbejde efter opfyldelsen af betingelserne i § 74 m, stk. 1-6, som regulerer, hvornår man kan optjene præmie.

Når betingelserne for at kunne optjene ret til en skattefri præmie er opfyldt, optjener medlemmet en skattefri præmieportion, hver gang medlemmet har fået indberettet 481 løntimer til indkomst­registret (svarende til et kvartals arbejde med 37 timer om ugen), eller medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 13 uger. Der kan højst medregnes 5.772 løntimer til optjening af skattefri præmie.

Et medlem kan medregne indberettede løntimer frem til og med dagen før, medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

Den periode, hvor et medlem kan optjene skattefri præmie, kan højst være på 3 år, hvilket indebærer, at der højst kan optjenes 12 skattefri præmieportioner. Den skattefri præmie for 481 løntimer udgør et beløb på 12.496 kr. for fuldtidsforsikrede og 8.330 kr. for deltidsforsikrede (2013-niveau). Den maksimale skattefri præmie (12 præmieportioner) udgør således et beløb på 149.952 kr. for fuldtidsforsikrede og 99.960 kr. for deltidsforsikrede (2013-niveau).

Ifølge bekendtgørelse om fleksibel efterløn opgøres arbejdet, der danner grundlag for beregning af skattefri præmie for lønmodtagere, efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode.

Det følger endvidere af bekendtgørelse om fleksibel efterløn, at indberettede løntimer fordeles forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden i de indberetningsperioder, hvor medlemmet:

- får udstedt efterlønsbeviset,

- opfylder udskydelsesreglen,

- begynder optjening af skattefri præmie, og

- når folkepensionsalderen.

For medlemmer, der når folkepensionsalderen i et skudår og som fortsætter med at arbejde efter det tidspunkt, hvor folkepensionsalderen nås, indebærer den forholdsmæssige deling af løntimerne, at løntimerne skal deles med flere kalenderdage i den indberetningsperiode, hvor medlemmet slutter med at optjene skattefri præmie end i den indberetningsperiode, hvor medlemmet begynder.

For et fuldtidsforsikret medlem, der har arbejdet på fuld overenskomstmæssig arbejdstid i hele den 3-årige periode, hvor medlemmet kunne optjene skattefri præmie, betyder det, at medlemmet mangler ganske få timer i at have optjent ret til den 12. skattefri præmieportion og derfor kun får udbetalt 11 skattefri præmieportioner.

Eksempel:

Medlem M, som er fuldtidsforsikret og fuldtidsbeskæftiget (månedslønnet), er født den 10. februar 1947 og opfylder udskydelsesreglen ved sin 62-års fødselsdag i 2009 og kan derfor begynde at optjene timer fra den dag. M får medregnet 19/28 af 160,33 timer til opgørelse af skattefri præmie i den første måned. Det er 108,80 timer. M når slutningen af optjeningsperioden ved sin 65-års fødselsdag i 2012, hvilket er et skudår, og der kan i den afsluttende indberetningsperiode medregnes 9/29 af 160,33 timer, som svarer til 49,76 timer.

I den samlede 3-årige optjeningsperiode kan M således medregne 35 måneder à 160,33 timer, (5.611,55 timer) + 108,80 + 49,76 timer, i alt 5.770,11 timer. Da M skal have 5.772 løntimer for at få 12 præmieportioner, mangler M 1,89 timer og får derfor ikke alle 12 præmieportioner, men kun 11 præmieportioner.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at medlemmer, der har arbejdet fuld overenskomstmæssig tid i hele den 3-årige optjeningsperiode, kan medregne 5.772 løntimer til optjening af skattefri præmie og således få ret til fuld skattefri præmie (12 præmieportioner). Der skal for de medlemmer således ikke ske en forholdsmæssig deling af løntimerne i begyndelsen og i slutningen af optje­nings­perioden.

For medlemmer, der i optjeningsperioden har været deltidsbeskæftiget, som har haft afbrydelser i optjeningen af skattefri præmie, eller som først kan begynde at optjene ret til skattefri præmie senere end 3 år før folkepensionsalderen, skal der fortsat ske en forholdsmæssig deling af løntimerne i den indberetningsperiode, hvor medlemmet begynder at optjene skattefri præmie, samt i den periode, hvor medlemmet ophører med at optjene skattefri præmie.

Det foreslås endvidere, at forslaget også finder anvendelse for de medlemmer, som nåede folkepensionsalderen i februar 2012.

Det betyder, at et medlem, som nåede folkepensionsalderen i februar 2012 og som kun havde fået udbetalt 11 præmieportioner, selv om medlemmet havde været fuldtidsbeskæftiget i hele den 3-årige optjeningsperiode for skattefri præmie, får ret til fuld skattefri præmie og vil således få efterbetalt den 12. skattefri præmieportion.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det skønnes, at lovforslaget medfører, at 75 personer vil få ret til yderligere en skattefri præmieportion (12.714 kr., 2014-pl) hvert skudår. Lovforslaget skønnes på den baggrund at indebære en merudgift på 1,0 mio. kr. i 2016, som er førstkommende skudår.

Lovforslaget finder også anvendelse for de medlemmer, som nåede folkepensionsalderen i februar 2012. I februar 2012 fyldte 150 personer 65 år og modtog efterfølgende 11 skattefri præmieportioner. Det skønnes, at 75 personer vil opnå ret til yderligere en skattefri præmieportion (12.293 kr., 2012-niveau) som følge af lovforslaget. Der skønnes derfor en merudgift på 0,9 mio. kr. i 2014.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har forud for fremsættelsen været sendt i høring hos Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen, Danske Advokater, Det Faglige Hus, Frie Funktionærer, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse og Ældresagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. optjener et medlem skattefri præmie ved yderligere arbejde efter opfyldelsen af betingelserne i § 74 m, stk. 1-6.

For medlemmer, der er født før den 1. juli 1959, er optjening af skattefri præmie betinget af, at medlemmet udskyder tidspunktet for overgang til efterløn.

For et fuldtidsforsikret medlem, der er født før 1956, indebærer udskydelsesreglen, at medlemmet skal udskyde overgangen til efterløn i mindst to år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og medlemmet skal endvidere have fået indberettet mindst 3.120 løntimer til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.

For et fuldtidsforsikret medlem, der er født i 1. halvår 1956, indebærer udskydelsesreglen, at medlemmet skal udskyde overgangen til efterløn i mindst 18 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning, og skal have fået indberettet mindst 2.340 løntimer til indkomstregistret.

For et fuldtidsforsikret medlem, der er født i perioden fra 2. halvår 1956 til og med 2. halvår 1958, indebærer udskydelsesreglen, at medlemmet skal udskyde overgangen til efterløn i mindst 12 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning, og skal have fået indberettet mindst 1.560 løntimer til indkomstregistret.

For et fuldtidsforsikret medlem, der er født i 1. halvår 1959, indebærer udskydelsesreglen, at medlemmet skal udskyde overgangen til efterløn i mindst 6 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning, og skal have fået indberettet mindst 780 løntimer til indkomstregistret.

Et fuldtidsforsikret medlem, der er født i 2. halvår 1959 eller senere, optjener ret til skattefri præmie ved arbejde efter, at efterlønsbeviset har virkning.

Fælles for medlemmer, der er født i 1956 eller senere, er, at medlemmet ophører med at optjene yderligere skattefri præmie, hvis medlemmet overgår til efterløn mindre end to år efter, at efterlønsbeviset har virkning og medlemmet har haft 3.120 løntimer.

Medlemmet optjener en skattefri præmieportion, hver gang medlemmet har fået indberettet 481 løntimer til indkomst­registret (svarende til et kvartals arbejde med 37 timer om ugen) eller medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 13 uger.

Et medlem kan medregne indberettede løntimer frem til og med dagen før, medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. Det kan højst medregnes 5.772 løntimer til optjening af skattefri præmie.

Den periode, hvor et medlem kan optjene skattefri præmie, kan højst være på 3 år, hvilket indebærer, at der højst kan optjenes 12 skattefri præmieportioner.

Der er med hjemmel i den gældende lovs § 74 m, stk. 18, fastsat regler i bekendtgørelse om fleksibel efterløn om, at indberettede løntimer fordeles forholdsmæssigt i forhold til antallet af dage i kalendermåneden i de indberetningsperioder, hvor medlemmet:

- får udstedt efterlønsbeviset,

- opfylder udskydelsesreglen,

- begynder optjening af skattefri præmie, og

- når folkepensionsalderen.

For medlemmer, der når folkepensionsalderen i et skudår og som fortsætter med at arbejde efter det tidspunkt, hvor folkepensionsalderen nås, indebærer den forholdsmæssige deling af løntimerne, at løntimerne skal deles med flere kalenderdage i den indberetningsperiode, hvor medlemmet slutter med at optjene skattefri præmie end i den indberetningsperiode, hvor medlemmet begynder. For et fuldtidsforsikret medlem, der har arbejdet på fuld overenskomstmæssig tid i hele den 3-årige periode, hvor medlemmet kunne optjene skattefri præmie, betyder det, at medlemmet mangler ganske få timer i at have optjent ret til den 12. skattefri præmie og får derfor kun udbetalt 11 skattefri præmieportioner.

Det foreslås, at medlemmer, der har arbejdet fuld overenskomstmæssig tid i hele den 3-årige optjeningsperiode, kan medregne 5.772 løntimer til optjening af skattefri præmie og således få ret til fuld skattefri præmie (12 præmieportioner). Der skal for de medlemmer ikke ske en forholdsmæssig deling af løntimerne i begyndelsen og i slutningen af optje­nings­perioden.

For medlemmer, der i optjeningsperioden har været deltidsbeskæftiget, som har haft afbrydelser i optjeningen af skattefri præmie, eller som først kan begynde at optjene ret til skattefri præmie senere end 3 år før folkepensionsalderen, skal der fortsat ske en forholdsmæssig deling af løntimerne i den indberetningsperiode, hvor medlemmet begynder at optjene skattefri præmie, samt i den periode, hvor medlemmet ophører med at optjene skattefri præmie.

For lønmodtagere opgøres arbejdet, som danner grundlag for beregning af skattefri præmie efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode. Det følger af bekendtgørelsen, at der som udgangspunkt kun kan medregnes løntimer, som er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.

Efter SKATs indberetningsvejledning vedrørende eIndkomst fremgår det, at der for fastlønnede, funktionærer og lignende, skal indberettes timenormen. "Fuld tid" skal altid indberettes med 160,33 timer om måneden (37 timer om ugen), uanset om den faktiske arbejdstid har været mere eller mindre. I visse tilfælde kan timenormen "fuld tid" via overenskomst være fastsat til et andet timetal end 37 pr. uge. Timetallet kan være lavere såvel som højere end 37 pr. uge. Det gælder fx visse former for skifteholds- og weekendarbejde inden for industrien. I disse tilfælde skal der indberettes 160,33 timer om måneden (37 timer om ugen).

Ved vurderingen af, om medlemmet har været fuldtidsbeskæftiget i hele optjeningsperioden, tages der udgangspunkt i, om medlemmet i hver af månederne i den 3-årige optjeningsperiode har fået indberettet 160,33 løntimer til indkomstregistret.

Hvis det fx i forbindelse med arbejdsløshedskassens sagsbehandling konstateres, at der er opgivet et forkert antal løntimer, er arbejdsløshedskassen forpligtet til at meddele fejlen til indkomstregisteret (SKAT), som herefter vil tage initiativ til at fejlen bliver rettet, jf. § 4 i lov om et indkomstregister. I det omfang arbejdsløshedskassen har kendskab til de rigtige oplysninger, eventuelt efter kontakt til arbejdsgiveren, kan arbejdsløshedskassen lægge disse oplysninger til grund ved opgørelsen af den skattefri præmie.

Til nr. 2-4

Lovforslagets § 1, nr. 1, indebærer, at der indsættes et nyt stykke efter lovens § 74 m, stk. 11. Som følge heraf skal relevante henvisninger i lovens § 74 m, stk. 12-17, som bliver § 74 m, stk. 13-18, konsekvensændres.

Til nr. 5

Det foreslås, at beskæftigelsesministerens bemyndigelse til efter forhandling med Beskæftigelses­rådet at fastsætte nærmere regler om administrationen af lovens § 74 m, om opgørelse af arbejde efter den gældende lovs § 74 m, stk. 1-12 og om udbetaling af skattefri præmie, udvides til også at omfatte den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 1. Det foreslås således, at henvisningen i lovens § 74 m, stk. 18, som bliver stk. 19, ændres til at henvise til stk. 1-13 i § 74 m.

Til § 2

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2014.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at lovforslagets § 1, nr. 1, også finder anvendelse for de medlemmer, som nåede folkepensionsalderen i februar 2012.

Det betyder, at et medlem, som nåede folkepensionsalderen i februar 2012 og som kun har fået udbetalt 11 præmieportioner, selv om medlemmet har været fuldtidsbeskæftiget i hele den 3-årige optjeningsperiode for skattefri præmie, får ret til fuld skattefri præmie.

Det foreslås også, at arbejdsløshedskasserne får pligt til at finde frem til de medlemmer, som kun fik udbetalt 11 præmieportioner, selv om de havde været fuldtidsbeskæftiget i hele den 3-årige optjeningsperiode, samt behandle deres ansøgning om skattefri præmie på ny med henblik på at vurdere, om de er berettigede til den 12. præmieportion.

Det foreslås i stk. 2, at en præmieportion, som skal efterbetales efter stk. 1, opgøres på grundlag af dagpengenes højeste beløb i 2012.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov