L 2 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede).

Af: Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 02-10-2013

Fremsættelse: 02-10-2013

Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2013)

20131_l2_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2013)

Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede)

(Lovforslag nr. L 2)

Efter de gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal der ved beregning af skattefri efterlønspræmie ske forholdsmæssig deling af løntimerne, som er indberettet til indkomstregistret, i begyndelsen og slutningen af optjeningsperioden for den skattefri præmie. Dette har været gældende siden 1. maj 2011.

Som en utilsigtet konsekvens af den forholdsmæssige deling af løntimerne har det vist sig, at personer med fødselsdag i februar, som når folkepensionsalderen i et skudår, ikke får ret til fuld skattefri efterlønspræmie, uanset at de har arbejdet på fuld tid i hele perioden, hvor der kan optjenes skattefri præmie.

For at rette op på dette foreslås det, at personer, der har arbejdet fuld overenskomstmæssig tid i hele den tre-årige optjeningsperiode for skattefri præmie, kan medregne 5.772 løntimer til optjening af skattefri præmie og således få ret til fuld skattefri præmie (12 præmieportioner).

Det foreslås også, at personer, som nåede folkepensionsalderen i februar 2012 og som kun havde fået udbetalt 11 præmieportioner, selv om de havde været fuldtidsbeskæftiget i hele den tre-årige optjeningsperiode for skattefri præmie, får genoptaget behandlingen af deres ansøgning om skattefri præmie og får efterbetalt den 12. skattefrie præmieportion.

Det skønnes, at lovforslaget medfører en merudgift på 1,0 mio. kr. i 2016, som er førstkommende skudår. For så vidt angår de personer, der nåede folkepensionsalderen i februar 2012, og som skal have efterbetalt en præmieportion, skønnes der at være en merudgift på 0,9 mio. kr. i 2014.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.