Fremsat den 9. maj 2014 af justitsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag

til

Lov for Grønland om udlændinges adgang til opholds- og arbejdstilladelse i anlægsfasen af et storskalaprojekt

§ 1. Der kan efter ansøgning gives opholds- og arbejdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse til at udføre arbejdsopgaver omfattet af en tilladelse meddelt efter inatsisartutlov om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter, når betingelserne i inatsisartutlovens §§ 10 a, 10 c, 10 d, 10 f, 10 g og § 11, nr. 2 og 3, er opfyldt.

Stk. 2. Opholds- og arbejdstilladelse efter stk. 1 kan meddeles med henblik på midlertidigt ophold for højst 1 år med mulighed for forlængelse i samme tidsrum, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Opholds- og arbejdstilladelse efter stk. 1 kan ikke forlænges ud over 5 år.

Stk. 4. Tilladelse efter stk. 1 skal være opnået inden indrejsen i Grønland. Efter indrejsen kan ansøgning herom kun indgives, hvis ingen særlige grunde taler herimod.

§ 2. Udlændingen skal senest samtidig med indgivelse af ansøgning efter § 1 betale 610 kr.

Stk. 2. For indgivelse af ansøgning om forlængelse af en opholds- og arbejdstilladelse efter § 1 skal udlændingen senest samtidig med ansøgningens indgivelse betale 690 kr.

Stk. 3. For indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en sag omfattet af § 1 skal udlændingen senest samtidig med ansøgningens indgivelse betale 795 kr.

Stk. 4. Beløb indbetalt efter stk. 3 tilbagebetales, hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes.

Stk. 5. En ansøgning kan afvises, hvis beløbet efter stk. 1-3 ikke er betalt.

Stk. 6. De beløb, der er angivet i stk. 1-3, reguleres fra og med 2015 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr.

Stk. 7. Justitsministeren fastsætter regler om indbetaling af de beløb, der er angivet i stk. 1-3, og om tilbagebetaling af sådanne beløb.

§ 3. En ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter § 1 skal vedlægges udtalelse fra Naalakkersuisut om, hvorvidt betingelserne i § 1, stk. 1, er opfyldt.

Stk. 2. Udlændingestyrelsen kan uden udlændingens samtykke til brug for sagens behandling videregive oplysninger fra ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse efter § 1 til Naalakkersuisut.

Stk. 3. Udlændingestyrelsen videregiver uden udlændingens samtykke oplysning om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse efter § 1 til Naalakkersuisut og til Politimesteren i Grønland.

§ 4. Afgørelser efter denne lov træffes af Udlændingestyrelsen, hvis afgørelser kan påklages til Justitsministeriet.

§ 5. Udlændingeloven finder i øvrigt anvendelse på personer, der meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter denne lov.

§ 6. Ind- og udrejse af Grønland for udlændinge, der omfattes af denne lov, tilrettelægges efter forhandling mellem Naalakkersuisut og Rigspolitiet.

§ 7. Loven træder i kraft den 1. juli 2014.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Inatsisartutlov (landstinglov) nr. 25 af 18. december 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter, som ændret ved inatsisartutlov nr. 13 af 29. november 2013 (herefter benævnt storskalaloven), har til formål at fremme investeringer i og gennemførelse af storskalaprojekter af særlig betydning for Grønlands økonomiske udvikling.

Der er tale om erhvervsprojekter inden for bl.a. råstofsektoren og energiintensiv industri af en sådan størrelse, at projekterne hverken ressourcemæssigt eller kompetencemæssigt kan løftes af de virksomheder og med den arbejdsstyrke, der er til stede i Grønland. Omfattet af storskalaloven er herefter erhvervsprojekter, når omkostningerne forbundet med projektets anlægsaktiviteter overstiger 5 mia. kr., og behovet for arbejdskraft overstiger den egnede, ledige og tilgængelige arbejdskraft, der er til rådighed i Grønland, eller kravene til teknisk og økonomisk kapacitet hos virksomheder, der udfører omhandlede anlægsaktiviteter, overstiger grønlandske virksomheders kapacitet i denne henseende.

Som følge af behovet for udenlandsk arbejdskraft i forhold til en realisering af storskalaprojekter samt for at undgå, at interesserede virksomheder og investorer fravælger Grønland af økonomiske grunde, herunder som følge af det grønlandske lønniveau, giver storskalaloven mulighed for, at der i bygge- og anlægsfasen af et storskalaprojekt kan anvendes udenlandsk arbejdskraft på løn- og ansættelsesvilkår, som afviger fra de vilkår, på hvilke der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter de gældende regler.

Udlændinge- og grænsekontrollen, herunder reglerne om opholds- og arbejdstilladelser, er et sagsområde, som Grønlands Selvstyre endnu ikke har overtaget, og som således hører under rigsmyndighederne.

Det er på den baggrund nødvendigt, at der ved rigslovgivning etableres en særskilt hjemmel til, at udenlandske arbejdstagere i forbindelse med anlægsfasen af et storskalaprojekt kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse i Grønland på andre vilkår end dem, der gælder efter udlændingeloven, som denne er sat i kraft for Grønland.

Med lovforslaget skabes en sådan hjemmel. Formålet med dette lovforslag er således at muliggøre, at udenlandske arbejdstagere kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse i anlægsfasen af et storskalaprojekt på de vilkår, som følger af storskalaloven.

Lovforslaget er i overensstemmelse med selvstyrelovens § 17, stk. 1, sendt til Grønlands Selvstyre til udtalelse.

Det bemærkes, at det er aftalt med Naalakkersuisut, at der sker en parallel behandling af forslaget i Inatsisartut og Folketinget.

2. Inatsisartutlov om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter i Grønland (storskalaloven)

2.1. Storskalalovens formål samt anvendelsesområde

Efter storskalalovens § 1 har loven til formål at fremme investeringer i og gennemførelsen af storskalaprojekter af særlig betydning for Grønlands økonomiske udvikling og at gøre dette under hensyntagen til befolkningens interesser.

Det fremgår af lovens § 4, stk. 1, at der ved projekter i lovens forstand skal forstås projekter, der omfatter en af følgende aktiviteter:

- Udnyttelse af mineralske råstoffer i henhold til tilladelse meddelt efter råstofloven (råstofprojekt), jf. § 4, stk. 1, nr. 1.

- Industrivirksomhed baseret på anvendelse af elektricitet produceret af et eller flere vandkraftanlæg i henhold til tilladelse meddelt efter vandkraftloven, jf. § 4, stk. 1, nr. 2.

- Udnyttelse af vandkraft til produktion af elektricitet i henhold til tilladelse meddelt efter vandkraftloven, jf. § 4, stk. 1, nr. 3.

- Et projektselskab er en virksomhed eller en gruppe af virksomheder, som vil gennemføre et storskalaprojekt, jf. storskalalovens § 4, stk. 2.

Efter storskalalovens § 3 finder loven alene anvendelse på anlægsaktiviteter udøvet i forbindelse med et storskalaprojekt. Ved anlægsaktiviteter forstås bygge- og anlægsarbejder og tilknyttede aktiviteter i forbindelse med etableringen af et projekts projektanlæg, idet tilknyttede aktiviteter dog ikke omfatter madlavning, kantinedrift, rengøring, lokal transport i forbindelse hermed og lignende arbejde og tjenesteydelser, jf. lovens § 5, stk. 3.

Et projekt anses for et storskalaprojekt, når anlægsomkostningerne ved projektet overstiger 5 mia. kr., og projektets behov for arbejdskraft ved udførelsen af anlægsaktiviteter overstiger den egnede, ledige og tilgængelige arbejdskraft, der er til rådighed i Grønland, eller projektets krav til teknisk eller økonomisk kapacitet hos virksomheder, der udfører anlægsaktiviteter, overstiger grønlandske virksomheders kapacitet i denne henseende.

2.2. Storskalalovens regulering af udenlandske ansattes løn- og ansættelsesvilkår

2.2.1. Storskalalovens kapitel 5 indeholder en regulering af udenlandske arbejdstageres løn- og ansættelsesforhold, mindsteløn og kollektive overenskomster mv.

Ved en udenlandsk arbejdstager forstås efter storskalalovens § 10, stk. 1, enhver arbejdstager, der sædvanligvis udfører sit arbejde uden for Grønland (stk. 1, nr. 1), der i en bestemt periode udfører arbejde i Grønland omfattet af en tilladelse meddelt efter storskalaloven (stk. 1, nr. 2), og som udfører arbejdet i henhold til en aftale herom med projektselskabet, projektselskabets aftalepart eller projektselskabets aftaleparts aftalepart mv. (stk. 1, nr. 3).

Ved aftalepart som nævnt i lovens § 10, stk. 1, nr. 3, forstås den entreprenør, leverandør eller tjenesteyder, som projektselskabet eller projektselskabets aftalepart har indgået aftale med, jf. lovens § 10, stk. 2 og 3.

Det betyder, at både udenlandske arbejdstagere, der indgår aftale om ansættelse med storskalaprojektselskabet selv, og udenlandske arbejdstagere, der indgår aftale om ansættelse med storskalaprojektselskabets aftaleparter (entreprenører, leverandører og tjenesteydere) eller storskalaprojektselskabets aftaleparters aftaleparter (underentreprenører, underleverandører og undertjenesteydere), omfattes af storskalaloven.

Efter storskalalovens § 10 a påhviler det storskalaprojektselskabet at sikre, at udenlandske arbejdstagere har løn- og ansættelsesvilkår samt arbejdsforhold, der er acceptable, objektivt og sagligt begrundede, og som er i overensstemmelse med loven. Det gælder både i forhold til de udenlandske arbejdstagere, som storskalaprojektselskabet selv ansætter, og i forhold til de udenlandske arbejdstagere, som projektselskabets aftaleparter samt aftaleparters aftaleparter ansætter.

Efter storskalalovens § 10 f kan der i en aftale mellem en udenlandsk arbejdstager og dennes arbejdsgiver ikke ske fravigelse til ugunst for arbejdstageren af løn- og ansættelsesvilkår fastsat ved en kollektiv overenskomst indgået af arbejdstagerens arbejdstagerorganisation i medfør af lovens § 10 b, stk. 2 og 3, som gælder for den pågældende arbejdstager. Det samme gælder i forhold til en udenlandsk arbejdstager, der efter aftale mellem arbejdstageren og arbejdsgiveren er omfattet af løn- og ansættelsesvilkår fastsat ved en sådan kollektiv overenskomst.

Ifølge storskalalovens § 10 g, stk. 1, må løn- og ansættelsesvilkår og arbejdsforhold for udenlandske arbejdstagere i øvrigt ikke være i strid med den i Grønland gældende lovgivning eller de internationale forpligtelser, som påhviler Grønland, jf. nærmere pkt. 5 nedenfor.  Endvidere gælder almindelig kollektiv arbejdsret i Grønland, herunder i forhold til forhandling og indgåelse af kollektive overenskomster samt i forhold til foretagelse af kollektive kampskridt til støtte herfor, jf. lovens § 10 g, stk. 2.

2.2.2. En udenlandsk arbejdstager kan efter § 10 b, stk. 1, være medlem af en grønlandsk arbejdstagerorganisation, en udenlandsk arbejdstagerorganisation eller vælge slet ikke at være medlem af en arbejdstagerorganisation.

En udenlandsk arbejdstager, der ikke er medlem af en arbejdstagerorganisation, har mulighed for at forhandle egne løn- og ansættelsesvilkår.

De grønlandske, henholdsvis udenlandske, arbejdstagerorganisationer har - i overensstemmelse med almindelig kollektiv arbejdsret i Grønland - forhandlings- og konfliktretten for deres respektive medlemmer, herunder ret til at forhandle og indgå en kollektiv overenskomst og andre aftaler om løn- og ansættelsesvilkår samt ret til at foretage kollektive kampskridt til støtte for indgåelse af en kollektiv overenskomst på deres medlemmers vegne, jf. storskalalovens § 10 b, stk. 2 og 3.

Det er samtidig præciseret i storskalalovens § 10 b, stk. 4, at grønlandske arbejdstagerorganisationer kan foretage kollektive kampskridt over for en grønlandsk eller udenlandsk arbejdsgiver til støtte for indgåelse af en kollektiv overenskomst for udenlandske arbejdstagere, der er medlem af en anden grønlandsk eller udenlandsk arbejdstagerorganisation eller ikke er medlem af nogen arbejdstagerorganisation, i det omfang en adgang dertil følger af almindelig kollektiv arbejdsret i Grønland. En grønlandsk arbejdstagerorganisation kan dog alene foretage kollektive kampskridt over for en arbejdsgiver, hvis organisationen forinden over for arbejdsgiveren har dokumenteret, at lønnen efter den ønskede kollektive overenskomst svarer til lønnen efter en overenskomst, der gælder for hele Grønland (lønnen skal klart fremgå af denne overenskomst), og som er indgået mellem de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Grønland inden for det arbejdsfaglige område, som den ønskede kollektive overenskomst skal omfatte, jf. lovens § 10 b, stk. 5.

Eventuel benyttelse af kollektive kampskridt skal ifølge bemærkningerne til bestemmelsen i § 10 b, stk. 5, endvidere være i overensstemmelse med Grønlands internationale forpligtelser, herunder de forpligtelser, som påhviler Grønland efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og de ILO-konventioner, der finder anvendelse i Grønland.

2.2.3. I storskalalovens § 10 c, stk. 1, er det fastlagt, at løn- og ansættelsesvilkårene for udenlandske arbejdstagere skal overholde en række minimumskrav. Er de krav til løn- og ansættelsesforhold, som følger af den nævnte bestemmelse opfyldt, anses løn- og ansættelsesforholdene for acceptable, jf. lovens § 10 a, stk. 1.

Efter lovens § 10 c, stk. 1, har en udenlandsk arbejdstager krav på en grundløn pr. time, der som minimum svarer til den grundløn med tillæg af akkordafsavnstillæg pr. time, som er fastsat i kollektive overenskomster mellem de mest repræsentative grønlandske arbejdsmarkedsparter.

I overenskomsten mellem Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) og Sulinermik Inuutissarsiute-qartut Kattuffiat (SIK) vedrørende bl.a. timelønsansatte bygningshåndværkere gældende for perioden 1. april 2013 til den 31. marts 2016 er grundlønnen fastsat til 82,91 kr. pr. time (2014-niveau) for ufaglærte over 18 år, mens akkordafsavnstillægget udgør 7 kr. pr. time (2014-niveau).

Efter storskalalovens § 10 c, stk. 2, skal arbejdsgiveren sørge for og afholde udgifterne forbundet med de udenlandske arbejdstageres kost og logi, arbejdsbeklædning, frirejser og forsikring. Ved opgørelsen af en udenlandsk arbejdstagers løn kan arbejdsgiveren indregne værdien af udgifter til kost og logi, arbejdsbeklædning, frirejser og forsikring med et maksimeret beløb, der fastsættes ved bekendtgørelse af Naalakkersuisut, jf. lovens § 10 c, stk. 3 og 4. Beløbet skal ifølge bemærkningerne til § 10 c, stk. 4, fastsættes på grundlag af Naalakkersuisuts skønsmæssige vurdering af den samlede værdi af de omtalte udgifter, hvorved det sikres, at værdien ikke fastsættes uforholdsmæssigt højt af arbejdsgiveren med den konsekvens, at grundlønnen til en udenlandsk arbejdstager udhules.

2.2.4. Storskalalovens § 10 d vedrører optjening af ferie. Der er tale om en regulering, der fraviger den almindelige ferielovgivning i Grønland, som ikke finder anvendelse for udenlandske arbejdstagere omfattet af storskalaloven, jf. storskalalovens § 14.

Efter § 10 d, stk. 1, optjener en udenlandsk arbejdstager omfattet af storskalaloven ferie fra arbejdsforholdets begyndelse i Grønland. Optjeningsåret er kalenderåret, idet optjeningsåret for en udenlandsk arbejdstager, der udfører arbejdere i Grønland i en kortere periode end 12 måneder, dog vil svare til denne kortere periode.

En udenlandsk arbejdstager vil ved normalbeskæftigelse 40 timer ugentlig optjene ret til 200 ferietimer i optjeningsåret (svarende til 5 ugers ferie), jf. § 10 d, stk. 2. 200 ferietimer er det maksimale, der kan optjenes. Denne regulering svarer i øvrigt til, hvad der gælder efter § 4, stk. 1, i den grønlandske ferielov.

Efter storskalalovens § 10 d, stk. 3, skal optjent ferie afholdes i ferieåret (som udgangspunkt inden for 12 måneder efter optjeningsåret). Tidspunktet for feriens afholdelse bestemmes af arbejdsgiveren efter forhandling med arbejdstageren, idet arbejdsgiveren dog ikke kan kræve, at ferien afholdes efter arbejdets udførelse, ligesom arbejdsgiveren har pligt til at lade arbejdstageren afholde den optjente ferie i sammenhæng. I § 10 d, stk. 4, er det reguleret, hvordan den feriegodtgørelse, som den udenlandske arbejdstager har optjent, skal opgøres. Arbejdsgiveren skal give den udenlandske arbejdstager mulighed for at afholde sin ferie i hjemlandet i forbindelse med til- og fratrædelsesrejser, jf. storskalalovens § 10 d, stk. 5.

2.2.5. Efter storskalalovens § 10 e kan Naalakkersuisut fastsætte nærmere bestemmelser om de forhold, som er reguleret i lovens §§ 10 a-10 d, herunder om afgrænsningen af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter og relevante overenskomster, om arbejdstagerorganisationers forhandlings- og konfliktret, om opgørelse af løn og grundløn pr. time efter kollektive overenskomster og om ferie.

Enhver tvist vedrørende storskalalovens §§ 10-10 g afgøres af Retten i Grønland i 1. instans efter de for Grønland gældende grønlandske og danske regler samt tilladelsesvilkår, herunder storskalaloven og tilladelse meddelt efter storskalaloven, og i øvrigt efter indgåede og anvendelige aftaler og kollektive overenskomster, medmindre andet følger af Grønlands internationale forpligtelser, jf. storskalalovens § 10 h.

2.3. Storskalalovens regulering af arbejdsskadesikring, behandling af syge og tilskadekomne mv.

Efter storskalalovens § 11, nr. 2, skal et projektselskab ved indhentelsen af tilbud på anlægsarbejder og tildelingen af ordrer herom kontraktligt forpligte tilbudsgiver og aftalepart til at tegne lovpligtig arbejdsskadeforsikring og erhvervssygdomsforsikring. Det betyder, at en udenlandsk arbejdstager, der ansættes til at udføre arbejde i Grønland i forbindelse med et storskalaprojekt, er sikret mod følger af arbejdsskader efter den i Grønland gældende lov om arbejdsskadesikring. Denne pligt for tilbudsgiveren og aftaleparten til at afholde udgifterne til forsikringsdækning skal tillige fremgå af den ansættelsesaftale, som indgås med den udenlandske arbejdstager.

Ved et projektselskabs indhentelse af tilbud på anlægsarbejder og tildeling af ordrer herom skal selskabet endvidere stille krav om, at tilbudsgiver og aftalepart kontraktligt forpligtes til at tegne forsikring til sikkerhed for betaling af udgifter til evakuering, transport og behandling af syge og tilskadekomne arbejdstagere, jf. storskalalovens § 11, nr. 3. Denne pligt for tilbudsgiveren og aftaleparten til at afholde udgifterne til den nævnte forsikringsdækning skal tillige fremgå af den ansættelsesaftale, som indgås med en udenlandsk arbejdstager.

Transport af syge og tilskadekomne mv., der udgør en del af sundhedsområdet, er et selvstyreanliggende. Grønlands Selvstyre varetager derfor sådanne opgaver og har indgået aftale med Air Greenland A/S herom. I medfør af den grønlandske råstoflov, jf. inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor, skal sundheds- og beredskabsplaner i øvrigt være godkendt af råstofmyndigheden (Råstofstyrelsen), før rettighedshaveren kan påbegynde aktiviteter i henhold til en tilladelse. Rettighedshaveren skal i den forbindelse sikre bl.a., at beredskab til evakuering af syge og tilskadekomne til behandlingssted (sygehus) er etableret.

2.4. Storskalalovens regulering af tilsyn og rapportering mv.

Efter storskalalovens § 7, stk. 1, kan Naalakkersuisut meddele et projektselskab, der efter stk. 2 skal være et aktieselskab med hjemsted i Grønland, tilladelse til, at selskabets indhentelse af tilbud på anlægsaftaler og tildeling af ordrer herom skal ske på vilkår fastsat efter storskalaloven (dvs. en storskalatilladelse). Naalakkersuisut skal i sådanne storskalatilladelser fastsætte de nærmere vilkår vedrørende bl.a. storskalaprojektselskabets indhentelse af tilbud på anlægsaftaler og tildeling af ordrer herom, herunder om de vilkår, som storskalaprojektselskabet skal stille over for sine aftaleparter, jf. lovens § 7, stk. 5, 1. pkt.

I tilknytning til Naalakkersuisuts meddelelse af en sådan tilladelse vil der - udover de vilkår, som fastsættes efter storskalaloven - blive fastsat vilkår om bl.a. sikkerhed og sundhed, uhelds- og ulykkesrapportering, skat samt miljømonitorering. I tilfælde, hvor storskalaprojektet - udover at være omfattet af storskalaloven - tillige omfattes af råstofloven, jf. inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor, vil de omhandlede vilkår blive fastsat efter denne lov. Der henvises herom i øvrigt til pkt. 2.3 ovenfor.

Efter storskalalovens § 17, 1. og 2. pkt., fører Naalakkersuisut tilsyn med storskalalovens overholdelse, og Naalakkersuisut kan i den forbindelse meddele påbud om overholdelse af storskalaloven, bestemmelser fastsat i medfør af storskalaloven samt vilkår fastsat i storskalatilladelser. Påbud kan meddeles såvel til projektselskabet som andre, der udfører anlægsaktiviteter omfattet af storskalatilladelsen, jf. § 17, 3. pkt. (dvs. storskalaprojektselskabets aftaleparter og disses aftaleparter).

Det vil således påhvile storskalaprojektselskabet at påse, at selskabets aftaleparter og aftaleparters aftaleparter opfylder bl.a. de for tilladelsen fastsatte vilkår, og opfyldes de nævnte vilkår mv. ikke, vil der kunne meddeles påbud til storskalaprojektselskabet om at få rettet op herpå.

Efter storskalalovens § 18, stk. 1, skal storskalaprojektselskabet regelmæssigt rapportere til Naalakkersuisut om anlægsaktiviteterne, herunder om bl.a. økonomiske forhold, antal beskæftigede, sikkerhedsforhold og sundhedsforhold. Der vil i tilladelsen til storskalaprojektselskabet i øvrigt blive fastsat vilkår om, at selskabet skal offentliggøre kollektive overenskomster, som de udenlandske arbejdstagere omfattes af, jf. § 10 b, stk. 2 og 3, samt oplysninger om generelle løn- og ansættelsesvilkår for de udenlandske arbejdstagere, der ikke omfattes af en kollektiv overenskomst.

2.5. Storskalaprojekter i Grønland

2.5.1. Nedenfor redegøres kort for jernmineprojektet ved Isukasia, aluminiumsprojektet ved Maniitsoq og de tilhørende to vandkraftværker ved Tasersiaq og Tarsartuup Tasersua og Kvanefjeldsprojektet. Disse tre projekter forventes at blive storskalaprojekter.

2.5.2. Vedrørende jernmineprojektet ved Isukasia fremgår følgende af Naalakkersuisuts "Råstofredegørelsen 2013":

"London Mining Greenland A/S indleverede i 2012 deres ansøgning om udnyttelse. Efterfølgende blev der afviklet en offentlighedsfase med høringer og offentlige borgermøder. Selskabets ansøgning har - sammen med de indkomne høringssvar - efterfølgende varet under behandling af de relevante myndigheder.

En eventuel mine vil kunne producere knap 15 millioner tons malmkoncentrat om året. Hvis projektet bliver etableret, forventer man, at der i anlægsfasen vil blive tilknyttet mere end 3.000 ansatte (peak-niveau). Når mineprojektet bliver en realitet og går fra anlægsfasen til selve driftsfasen, forventer selskabet, at minens beskæftigelse vil være mellem 680 til 810 personer.

Isuakasia-projektet er et så stort anlægsprojekt, at den lokale arbejdsstyrke ikke er tilstrækkeligt til at kunne rekruttere det ønskede antal medarbejdere. Af selv samme årsag vil der være et stort behov for udefrakommende arbejdskraft i anlægsfasen.

Naalakkersuisut forventer, at projektet vil få en betydelig indvirkning på Kommuneqarfik Sermersooq's udvikling, herunder de lokale virksomheder i kommunen, da de vil have gode muligheder for at blive underleverandører til projektet både i anlægs- og driftsfasen. Men de omkringliggende kommuner forventes ligeledes at få en andel af opgaverne, både deres virksomheder og deres borgere som ansatte. "

I forhold til behovet for udenlandsk arbejdskraft til det nævnte projekt har Naalakkersuisut mere uddybende oplyst, at behovet for udenlandsk arbejdskraft ved London Mining Greenland A/S' jernmineprojekt i Isukasia bl.a. fremgår af selskabets socioøkonomiske rapport om "Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S" (VSB rapporten). Anlægssummen udgør i alt 2,35 mia. USD (ca. 14 mia. kr.) fordelt over ca. 3½ år. Der forventes i projektets anlægsfase i alt 300 beskæftigede i år 1, 2.000 beskæftigede i år 2, 3.300 beskæftigede i år 3 og 2.000 beskæftigede i år 4. 7-10 pct. af de beskæftigede i den omhandlede anlægsfase forventes at bestå af grønlandsk arbejdstagere.

Naalakkersuisut har endvidere oplyst, at den nærmeste by til jernmineprojektet i Isukasia er Nuuk beliggende 150 km væk. Området mellem mineområdet og Nuuk er ubeboet (eneste bebyggelse er nogle spredte fritidshytter).

Naalakkersuisut har endelig oplyst, at de udenlandske arbejdstagere, der i jernmineprojektets anlægsfase vil være behov for, vil være velkvalificerede bygge- og anlægsarbejdere.

2.5.3. Vedrørende aluminiumsprojektet ved Maniitsoq og de tilhørende to vandkraftværker ved Tasersiaq og Tarsartuup Tasersua fremgår følgende af "Redegørelse om rammevilkår for realisering af storskalaerhvervsprojekter i Grønland":

"Aluminiumsprojektet baserer sig på et aluminiumsværk ved Maniitsoq og to vandkraftværker ved Tasersiaq og Tarsartuup Tasersua, samt tilhørende infrastruktur. Elektriciteten føres fra vandkraftværkerne gennem transmissionsledninger til Maniitsoq, hvor aluminiumsværket og tilhørende havnefaciliteter tænkes placeret. Selve råstoffet til aluminiumsværket, aluminiumsoxid (alumina), sejles til Grønland fra alumina-raffinaderier i udlandet, der udvinder aluminiumsoxid af jord-arten bauxit.

…

Anlægsperioden for vandkraftværkerne forventes at være 4-5 år, og 2-3 år for aluminiumsværket. Anlæg af vandkraftværkerne og aluminiumsværket forventes at medføre et behov på i alt 2.600 arbejdere. Derudover forventes et behov på yderligere 500 arbejdere til anlæggelse af lokal infrastruktur og boliger.

…

Foruden samlede investeringer til anlæg af vandkraft, transmissionslinjer og aluminiumsværket på ca. 20 mia. kr., er de samlede nødvendige infrastrukturinvesteringer anslået til at udgøre i alt omkring 2,3 mia. kr. til anlæg af op til 700 nye boliger, udvidelse af kapaciteten i den offentlige service, byggemodning, vej mellem by og aluminiumsværket samt havn ved aluminiumsværket. De samlede anlægsinvesteringer beløber sig derfor til ca. 22,3 mia. kr."

Naalakkersuisut har i forhold til realiseringen af dette potentielle storskalaprojekt oplyst, at forhandlingerne har ligget stille i en længere periode, men at forhandlingerne - med vedtagelsen af forslaget til ændring af storskalaloven - nu er genoptaget.

2.5.4. Vedrørende Kvanefjeldprojektet, der omfatter det australske selskab Greenland Mineral and Energy Ltd. 's efterforskning af sjældne jordarter og uran, fremgår det af Naalakkersuisuts "Råstofredegørelsen 2013" bl.a., at:

"I øjeblikket arbejder selskabet på at udarbejde en ansøgning om udnyttelse. Greenland Mineral and Energy Ltd. har gennem flere år haft efterforskningsaktiviteter og anvendt grønlandsk arbejdskraft og lokale virksomheder. Der har været etableret program for uddannelse af grønlandske formænd. Derudover har selskabet på forskellig vis været synlig i Narsaq og nærliggende bygder og fåreholdersteder, idet de har været i dialog med lokale borgere omkring dele af projektets udformning. Lokal arbejdskraft vil kunne finde ansættelse ved minen og i anlægsperioden. Imidlertid må det forventes, at der også vil være behov for tilkaldt arbejdskraft i anlægsperioden og i driftsfasen, da visse dele af oparbejdningsprocessen vil forudsætte personer med særlige kompetencer. Minen og dens oparbejdningsanlæg vil tillige kræve, at der tages særlige forholdsregler for at sikre arbejdernes sikkerhed og sundhed. "

Greenland Mineral and Energy Ltd. har den 24. marts 2014 indgået en ikke-bindende samarbejdsaftale med China Non-Ferrous Metal Industry's Foreign Engineering and Construction Co. Ltd. om mineprojektet ved Kvanefjeld vedrørende forarbejdning af sjældne jordarter. Greenland Mineral and Energy Ltd. har i forbindelse med offentliggørelsen af samarbejdsaftalen oplyst, at de fremadrettet vil sætte øget fokus på at etablere et samarbejde med en passende uran-partner til Kvanefjeldprojektet.

Ifølge det oplyste, ventes Kvanefjeldprojektet at opfylde betingelsen i storskalaloven om, at anlægsomkostningerne skal overstige fem mia. kr. Der er dog en vis usikkerhed knyttet til oplysningerne om størrelsen af anlægsudgifterne ved projektet.

3. Udlændinges adgang til opholds- og arbejdstilladelse i Grønland i anlægsfasen af et storskalaprojekt

3.1. Gældende ret

3.1.1. Et af de sagsområder, der fremgår af liste II i bilaget til lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre, og som Grønlands Selvstyre endnu ikke har overtaget, er udlændinge- og grænsekontrolområdet. Det forhold, at udlændinge- og grænsekontrolområdet er angivet under samme nummer i bilag II, medfører, at områderne, hvis de ønskes overtaget af Grønlands Selvstyre, skal overtages samtidigt, jf. § 2, stk. 2, i lov om Grønlands Selvstyre. Omfattet af udlændinge- og grænsekontrolområdet er opholdsområdet, herunder asylområdet, samt opnåelse af visum til Grønland og udøvelse af grænsekontrollen i Grønland.

Indtil udlændinge- og grænsekontrolområdet måtte blive overtaget af Grønlands Selvstyre, hører området under rigsmyndighederne. Det er således Udlændingestyrelsen, der behandler sager om bl.a. ophold i Grønland, og Politimesteren i Grønland, som er ansvarlig for grænsekontrollen.

3.1.2. Grønland og Danmark betragtes som adskilte rejse- og opholdsområder. Det indebærer, at en opholdstilladelse i Grønland ikke giver ret til ophold i Danmark og omvendt.

Betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse i Grønland er fastsat i udlændingeloven, som denne er sat i kraft ved anordning nr. 150 af 23. februar 2001 om ikrafttræden for Grønland af udlændingeloven.

Statsborgere fra de skandinaviske lande - Finland, Island, Norge og Sverige - kan efter lovens § 1 og § 14, stk. 1, nr. 1, frit indrejse, opholde sig og tage arbejde i Grønland uden opholds- og arbejdstilladelse. Andre udlændinge skal have opholds- og arbejdstilladelse for at tage beskæftigelse i Grønland.

3.1.3. Efter § 46, stk. 1 og 4, i den for Grønland gældende udlændingelov behandles ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland af Udlændingestyrelsen, der til brug for sagens behandling kan indhente en udtalelse fra Naalakkersuisut.

Den sagsbehandling, som Udlændingestyrelsen foretager på området, er tilrettelagt efter aftale med Naalakkersuisut.

Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse kan indgives til Politimesteren i Grønland, en dansk repræsentation i udlandet eller Udlændingestyrelsen. Indgives ansøgningen til Politimesteren i Grønland eller en dansk repræsentation i udlandet, videresendes den til Udlændingestyrelsen til videre behandling.

Opholds- og arbejdstilladelse skal som altovervejende hovedregel være opnået, inden udlændingen indrejser i Grønland, medmindre udlændingen allerede opholder sig lovligt i Grønland, jf. lovens § 9, stk. 7.

Der kan efter § 9, stk. 2, nr. 3, i den for Grønland gældende udlændingelov gives opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse i Grønland, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme en sådan ansøgning. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis der i Grønland er mangel på personer, der kan udføre den pågældende type arbejde.

Efter fast praksis stilles der efter § 9, stk. 2, nr. 3, krav om, at udlændingens arbejde foregår på sædvanlige grønlandske løn- og ansættelsesvilkår. Udlændingen skal derfor medsende en kopi af den indgåede ansættelsesaftale eller et konkret tilbud om ansættelse, hvoraf løn- og ansættelsesvilkårene fremgår.

Udlændingestyrelsen forelægger efter aftale med Naalakkersuisut - når det pågældende arbejde er af en sådan karakter, at der kan være grundlag for at meddele opholds- og arbejdstilladelse, og det på baggrund af en udtalelse fra den stedlige kommunalbestyrelse i Grønland er godtgjort, at det ikke har været muligt at anvise grønlandsk arbejdskraft eller personer med særlig tilknytning til Grønland med de efterspurgte kvalifikationer til den omhandlede ansættelse, jf. herved §§ 2-6 i inatsisartutlov nr. 27 af 30. oktober 1992 om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland - den med ansøgningen fremsendte ansættelsesaftale eller -tilbud for Naalakkersuisut med anmodning om, at Naalakkersuisut vurderer, om de i aftalen indeholdte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter grønlandske forhold.

Er det Naalakkersuisuts vurdering, at løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige efter grønlandske forhold, vil Udlændingestyrelsen som altovervejende hovedregel meddele udlændingen den ansøgte opholds- og arbejdstilladelse. Er det derimod Naalakkersuisuts vurdering, at der ikke er tale om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, vil Udlændingestyrelsen iværksætte partshøring af udlændingen og eventuelt tillige høring af arbejdsgiveren. Såfremt der i den forbindelse ikke fremkommer oplysninger, der giver anledning til fornyet høring af Naalakkersuisut, meddeler Udlændingestyrelsen udlændingen afslag på dennes ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse.

3.2. Behovet for lovgivning

De minimumsvilkår, som en udenlandsk arbejdstager er sikret ved storskalalovens §§ 10 a, 10 c, 10 d, 10 f, 10 g og § 11, nr. 2 og 3, jf. pkt. 2.2 og 2.3 ovenfor, svarer ikke til de løn- og ansættelsesvilkår, der er sædvanlige i Grønland i dag. Udenlandske arbejdstagere, der skal udføre arbejdsopgaver i anlægsfasen af et storskalaprojekt, kan derfor ikke meddeles opholds- og arbejdstilladelse i Grønland efter den for Grønland gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 3.

Der er på den baggrund behov en særskilt hjemmel, hvis der skal kunne meddeles opholds- og arbejdstilladelse til udlændinge, der skal udføre arbejdsopgaver i anlægsfasen af et storskalaprojekt på de vilkår, som følger af storskalaloven.

Med lovforslaget foreslås det på den baggrund at etablere en sådan særskilt hjemmel i form af en særlig lov for Grønland om udlændinges adgang til opholds- og arbejdstilladelse i anlægsfasen af et storskalaprojekt, jf. nærmere pkt. 3.3-3.5 nedenfor. Efter forslaget skal en sådan særlig hjemmel supplere reglerne i den for Grønland gældende udlændingelov, herunder således at de almindelige bestemmelser i udlændingeloven om bl.a. inddragelse og udvisning vil finde tilsvarende anvendelse i sager om opholds- og arbejdstilladelse, der er meddelt efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, jf. pkt. 3.6 nedenfor.

3.3. Forslag om adgang til opholds- og arbejdstilladelser i anlægsfasen af et storskalaprojekt

3.3.1. Det foreslås, at udlændinge, der skal udføre arbejdsopgaver omfattet af en tilladelse meddelt efter storskalaloven, og som har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i den forbindelse, kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse i Grønland, hvis betingelserne om løn- og ansættelsesvilkår mv. i storskalalovens §§ 10 a, 10 c, 10 d, 10 f, 10 g og § 11, nr. 2 og 3, er opfyldt, jf. lovforslagets § 1, stk. 1.

3.3.2. Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, vil bl.a. finde anvendelse i forhold til udlændinges adgang til opholds- og arbejdstilladelse i forbindelse med jernmineprojektet ved Isukasia, jf. herom pkt. 2.5.2 ovenfor.

Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, vil endvidere efter sin ordlyd som udgangspunkt kunne finde anvendelse i forhold til meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse i forbindelse med storskalaprojekter vedrørende udvinding af uran og andre radioaktive mineraler samt sjældne jordarter.

Regeringen finder, at spørgsmålet om udvinding og eksport af visse særlige råstoffer kan rejse udenrigs-, forsvars- eller sikkerhedspolitiske spørgsmål, hvilket eksempelvis gør sig gældende for så vidt angår udvinding og eksport af uran og andre radioaktive mineraler. Naalakkersuisut og regeringen er i den forbindelse enige om, at der skal udarbejdes en samarbejdsaftale om det fremtidige praktiske samarbejde vedrørende udvinding og eksport af uran og andre radioaktive mineraler. En aftale herom forventes færdiggjort i 2. halvdel af 2014.

Det forudsættes på den baggrund, at meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, i forbindelse med storskalaprojekter, som vedrører udvinding af uran og andre radioaktive mineraler, først vil kunne finde sted, når den nævnte samarbejdsaftale er indgået. Dette gælder uanset omfanget af udvindingen af radioaktive mineraler, og uanset om de radioaktive mineraler alene udvindes som et biprodukt, idet storskalaprojektet hovedsageligt vedrører udvinding af andre råstoffer.

Det kan efter regeringens opfattelse samtidig ikke udelukkes, at såkaldte sjældne jordarter potentielt kan rejse lignende spørgsmål af udenrigs-, forsvars- eller sikkerhedspolitisk karakter afhængigt af bl.a. den teknologiske udvikling, den globale efterspørgsel, markedets tilpasningsevne, geopolitiske forhold og konkrete omstændigheder relateret til det enkelte projekt. Disse forhold ændrer dog ikke ved den gældende kompetencefordeling mellem selvstyret og rigsmyndighederne på råstofområdet, hvor selvstyret har den lovgivende og udøvende magt.

Regeringen forudsætter på den baggrund, at meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, i forbindelse med storskalaprojekter, som vedrører sjældne jordarter, herunder som biprodukt, først vil kunne finde sted, når der er opnået enighed mellem Naalakkersuisut og regeringen om gensidig informationsudveksling om sådanne projekter.

Det bemærkes i øvrigt, at et eventuelt øget erhvervssamarbejde mellem Grønland og Danmark om udvindingen af mineraler, herunder sjældne jordarter, ikke vil indebære ændring i det bærende princip for selvstyret om, at udnyttelse af råstofressourcer skal ske på lige og kommercielle vilkår uden særfordele for nogen enkelt investor eller investorland.

3.3.3. Det foreslås, at opholds- og arbejdstilladelser meddeles med henblik på midlertidigt ophold for højst 1 år med mulighed for forlængelse i samme tidsrum, idet der dog ikke vil kunne ske forlængelse af en tilladelse omfattet af loven ud over 5 år, jf. lovforslagets § 1, stk. 2 og 3.

Til brug for Udlændingestyrelsens vurdering af, om betingelserne vedrørende løn- og ansættelsesvilkår er opfyldt, vil en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse skulle vedlægges en udtalelse fra Naalakkersuisut, jf. lovforslagets § 3, stk. 1.

Er betingelserne opfyldt, og er der ikke i øvrigt noget til hinder for, at udlændingen meddeles opholds- og arbejdstilladelse i Grønland, herunder f.eks. fordi udlændingen er indberettet til Schengeninformationssystemet som uønsket, jf. § 10, stk. 1, nr. 3, i den for Grønland gældende udlændingelov, eller fordi udlændingen ikke er i besiddelse af et gyldigt pas, vil Udlændingestyrelsen meddele den omhandlede tilladelse.

3.3.4. Opholds- og arbejdstilladelse efter lovforslagets § 1 skal være opnået inden indrejsen i Grønland, jf. lovforslagets § 1, stk. 4, 1. pkt. Ansøgning herom kan indgives efter den særlige hurtige og smidige procedure beskrevet nedenfor i pkt. 3.4 eller på sædvanlig vis, dvs. ved indgivelse af ansøgningsskema om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland med bilag via en dansk repræsentation i ansøgers hjemland.

Efter indrejse kan der alene indgives ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter lovforslagets § 1, hvis ingen særlige grunde taler herimod, jf. lovforslagets § 1, stk. 4, 2. pkt.

Udlændingestyrelsens afgørelser vil efter lovforslaget kunne påklages til Justitsministeriet, jf. lovforslagets § 4.

3.3.5. Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 1, 3 og 4 og bemærkningerne hertil.

3.4. Særlig hurtig og smidig ansøgningsprocedure

3.4.1. Naalakkersuisut har over for Justitsministeriet tilkendegivet et ønske om, at ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse til udlændinge, der skal udføre arbejdsopgaver omfattet af en tilladelse meddelt efter storskalaloven, behandles efter en særlig hurtig og smidig ansøgningsprocedure, således at det sikres, at der er adgang til den nødvendige arbejdskraft, når behovet herfor opstår.

Der vil efter aftale med Naalakkersuisut derfor blive etableret en særlig ansøgningsprocedure, hvorefter udlændingen kan meddele arbejdsgiveren fuldmagt til at varetage sine interesser i forbindelse med en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse til at udføre arbejdsopgaver omfattet af en tilladelse meddelt efter storskalaloven, og hvorefter arbejdsgiveren herefter kan indgive ansøgningen på vegne af udlændingen.

3.4.2. Som led i etableringen af den særlige ansøgningsprocedure vil der blive udviklet en digital ansøgningsløsning, som - udover at lette ansøgningsprocessen - generelt vil være med til at sikre, at der ved ansøgningen afgives de nødvendige oplysninger og dokumentation til brug for sagens behandling.

Det er hensigten, at arbejdsgiveren digitalt skal indgive én ansøgning på vegne af en gruppe af udenlandske arbejdstagere. I ansøgningen skal der for hver enkelt udlænding angives vedkommendes fulde navn, fødselsdato, nationalitet, adresse (i hjemlandet) samt ansættelsens varighed.

Udlændingestyrelsen vil til brug for indgivelsen af ansøgninger efter den særlige ansøgningsprocedure udarbejde en fuldmagtsblanket på engelsk, hvoraf det fremgår, at udlændingen med sin underskrift giver samtykke til, at arbejdsgiveren repræsenterer den pågældende.

Arbejdsgiverens ansøgning skal for hver enkelt af de udlændinge, ansøgningen omfatter, vedhæftes ovennævnte fuldmagtsblanket, den med hver enkelt udlænding indgåede ansættelseskontrakt/tilbud om ansættelse samt farvekopi af hver enkelt udlændings pas (alene den side i passet, som indeholder relevante persondata og foto).

Arbejdsgiveren skal endvidere for hver enkelt udlænding vedhæfte en udtalelse fra Naalakkersuisut om, hvorvidt betingelserne om løn- og ansættelsesvilkår mv. efter storskalaloven er opfyldt.

3.4.3. Udlændingestyrelsen udfærdiger en afgørelse for hver enkelt udlænding, som sendes til arbejdsgiveren. Som bilag til en afgørelse, hvorved der meddeles opholds- og arbejdstilladelse, vedlægges en beskrivelse på grønlandsk, dansk og engelsk af betingelserne for den meddelte opholds- og arbejdstilladelse samt relevante udlændingeretlige regler, herunder reglerne om bortfald og inddragelse samt udvisning ved ulovligt ophold.

Det påhviler arbejdsgiveren at uddele afgørelsen og bilaget til den udenlandske arbejdstager. Udlændingestyrelsen oplyser Grønlands Politi og Naalakkersuisut om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelser.

De udenlandske arbejdstagere vil ikke få udstedt et opholdskort.

3.4.4. Afgørelser, hvor der meddeles afslag på ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse, sendes til udlændingen.

Det bemærkes, at en udenlandsk arbejdstager, der har behov for at ansøge om Schengen-visum til brug for gennemrejse (transitvisum) i Danmark eller et andet Schengen-land, vil skulle ansøge herom på sædvanlig vis, det vil sige via en repræsentation i udlandet. Det er i den forbindelse som udgangspunkt et krav, at udlændingen møder personligt op og indgiver ansøgning om visum på en repræsentation i det land, hvor udlændingen har sin lovlige bopæl. Lovforslaget tilsigter ingen ændringer heraf.

3.5. Særligt om fastsættelse af vilkår for udenlandske arbejdstageres ind- og udrejse samt for opholdet i Grønland

3.5.1. Som anført under pkt. 2.5 ovenfor om behovet for udenlandsk arbejdskraft i anlægsfasen af kommende storskalaprojekter i Grønland, herunder i forbindelse med anlæg af jernmineprojektet ved Isukasia, må det forventes, at et betydeligt antal udenlandske arbejdstagere vil have behov for at indrejse og tage midlertidigt ophold i Grønland med henblik på ansættelse i projektets anlægsfase.

Efter storskalalovens § 11, nr. 4, 1. pkt., skal storskalaprojektselskabet ved indhentelsen af tilbud på anlægsarbejder og tildelingen af ordrer om anlægsarbejder stille krav om, at tilbudsgiveren og aftaleparten kontraktligt forpligtes til at sikre, at de udenlandske arbejdstagere forlader Grønland, når de ikke længere er beskæftiget på storskalaprojektet. Om nødvendigt skal tilbudsgiveren og aftaleparten bære udgifterne til arbejdstagernes hjemrejse, jf. lovens § 11, nr. 4, 2. pkt.

For at sikre, at de udenlandske arbejdstageres indrejse i Grønland, transport fra stedet for indrejse til arbejdsstedet samt senere udrejse af Grønland forløber på en hensigtsmæssig og effektiv måde, herunder med henblik på at sikre, at de pågældende arbejdstagere ikke uden et Schengen-visum udrejser af Grønland til Danmark eller andre Schengen-lande, vil Naalakkersuisut i et tillæg til storskalaprojekttilladelsen fastsætte nærmere vilkår herom, som det herefter vil påhvile projektselskabet og dette selskabs aftaleparter samt aftaleparters aftaleparter at overholde.

3.5.2. Det foreslås i tilknytning hertil fastsat, at ind- og udrejsen af Grønland for udlændinge, der omfattes af dette forslag til lov for Grønland om udlændinges adgang til opholds- og arbejdstilladelse i anlægsfasen af et storskalaprojekt, skal tilrettelægges efter forhandling mellem Naalakkersuisut og Rigspolitiet, jf. lovforslagets § 6. Formålet hermed er at sikre, at grænsekontrollen i forbindelse med tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejse af Grønland kan forløbe smidigt og effektivt og ved brug af mindst mulige ressourcer fra politiets side.

Det forventes, at Naalakkersuisut i medfør af den foreslåede bestemmelse - efter forhandling med Rigspolitiet - i vilkårene for projekttilladelsen vil fastsætte vilkår bl.a. om transportmåde samt ankomst- og afgangstidspunkt for transport ind og ud af Grønland, herunder om den videre transport til og fra arbejdsstedet i Grønland.

3.5.3. Der vil af Naalakkersuisut i et tillæg til storskalaprojekttilladelsen i øvrigt blive fastsat vilkår om, at de udenlandske arbejdstagere under deres ophold i Grønland skal bo og arbejde i bestemte områder. Også i den trepartsaftale (den såkaldte Impact Benefit Agreement (IBA)), som efter storskalalovens § 9, stk. 3, skal indgås mellem Naalakkersuisut, projektselskabet og andre relevante offentlige myndigheder, herunder den stedlige kommune, inden Naalakkersuisut kan meddele en storskalaprojekttilladelse efter storskalalovens § 7, vil der blive fastsat nærmere vilkår om bl.a. disse forhold.

Naalakkersuisut har i øvrigt oplyst, at der efter behov løbende kan ske justering af de vilkår for projektselskabets tilladelse, som måtte være nødvendige for efterlevelse af den for Grønland gældende lovgivning, jf. storskalalovens § 20, stk. 3.

3.6. Forholdet til de for Grønland gældende udlændingeregler

3.6.1. Reglerne i udlændingeloven, jf. anordning nr. 150 af 23. februar 2001 om ikrafttræden for Grønland af udlændingeloven, vil efter lovforslaget finde tilsvarende anvendelse på udlændinge, der meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter dette lovforslag, jf. forslagets § 5.

Det betyder, at de generelle regler i den for Grønland gældende udlændingelov om bl.a. afvisning, udelukkelse, udvisning, nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse samt inddragelse vil finde anvendelse også i forhold til udlændinge, der meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter lovforslagets § 1.

Tilsvarende vil sanktionsbestemmelserne i kapitel 9 i den for Grønland gældende udlændingelov finde anvendelse. I medfør heraf kan bl.a. en udlænding, der arbejder uden fornøden tilladelse, idømmes foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland. Det samme gælder en arbejdsgiver, der beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse.

3.6.2. Efter den for Grønland gældende udlændingelovs § 11, stk. 3, kan en udlænding med opholdstilladelse meddelt med henblik på varigt ophold - f.eks. en familiesammenført udlænding - opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter 3 års ophold. Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er - udover nævnte tidsmæssige krav - betinget bl.a. af, at grundlaget for opholdstilladelsen stadig er til stede.

En opholdstilladelse i Grønland meddelt af beskæftigelses- eller erhvervsmæssige grunde, jf. den for Grønland gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 3, gives med henblik på midlertidigt ophold. Personer, der har en sådan opholdstilladelse, vil derfor ikke opfylde kravet om ophold meddelt med henblik på varigt ophold i medfør af den for Grønland gældende udlændingelovs § 11, stk. 3.

Efter lovens § 11, stk. 4, kan en udlænding imidlertid meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset at opholdskravet i § 11, stk. 3, ikke er opfyldt, hvis væsentlige hensyn afgørende taler herfor.

Efter praksis kan en udlænding opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 11, stk. 4, hvis udlændingen lovligt har boet i Grønland i 7 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse af beskæftigelses- eller erhvervsmæssige grunde efter § 9, stk. 2, nr. 3, i den for Grønland gældende udlændingelov. Grundlaget for opholdstilladelsen skal i alt væsentligt have været det samme gennem alle 7 år, ligesom de øvrige betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse skal være opfyldt.

Af forarbejderne til storskalaloven fremgår det, at det ikke er hensigten, at denne praksis for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse skal gælde for udenlandske arbejdstagere, der skal udføre arbejdsopgaver omfattet af en tilladelse meddelt efter storskalaloven. Baggrunden herfor er, at de udenlandske arbejdstageres ophold i Grønland i anlægsfasen af et storskalaprojekt vil være af midlertidig karakter. Af forarbejderne fremgår i den forbindelse, at der vil være tale om ophold af typisk 6-12 måneders varighed som led i turnusordninger fordelt over en samlet anlægsperiode på mellem 2 til 5 år, og det er således ikke hensigten, at de udenlandske arbejdstageres ophold i Grønland skal være af mere permanent karakter.

Som en konsekvens af forslaget om, at en opholds- og arbejdstilladelse meddelt efter de i lovforslaget indeholdte bestemmelser ikke kan forlænges ud over 5 år, jf. lovforslagets § 1, stk. 3, og pkt. 3.3 ovenfor, vil udlændinge med en sådan opholds- og arbejdstilladelse ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 11, stk. 4, i den for Grønland gældende udlændingelov, eftersom de pågældende ikke opfylder den tidsmæssige betingelse om 7 års ophold i Grønland.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

3.6.3. Efter den for Grønland gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 4, kan der gives opholdstilladelse, hvis ganske særlige grunde taler derfor.

Efter praksis meddeles der i medfør af bestemmelsen opholdstilladelse til bl.a. medfølgende familiemedlemmer til udlændinge, der har opholdstilladelse af beskæftigelses- eller erhvervsmæssige grunde i medfør af den for Grønland gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 3.

En opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 4, i den for Grønland gældende udlændingelov, er efter praksis betinget bl.a. af samliv på fælles bopæl.

Af London Mining Greenland A/S' socioøkonomiske rapport om "Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S" (VSB rapporten) fremgår om indkvartering af udenlandske arbejdstagere i anlægsfasen af storskalaprojektet, at de pågældende skal bo i mineområdet i indkvarteringskomplekser med sovesale, kantine og rekreative områder mv.

Det er på den baggrund ikke forventningen, at udenlandske arbejdstagere, der meddeles opholds- og arbejdstilladelse i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, vil opfylde betingelsen om fælles bopæl for meddelelse af opholdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer efter § 9, stk. 2, nr. 4, i den for Grønland gældende udlændingelov. Det samme gælder i forhold til andre fremtidige storskalaprojekter.

4. Betaling

4.1. Gældende ret

Der skal ikke i dag betales for Udlændingestyrelsens behandling af en ansøgning om opholds- eller arbejdstilladelse i medfør af den for Grønland gældende udlændingelov. Heller ikke Justitsministeriets behandling af en klage over en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen efter den for Grønland gældende udlændingelov forudsætter betaling.

En udlænding, der til en dansk repræsentation i udlandet indgiver ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland, opkræves af repræsentationen et gebyr for repræsentationens bistand i forbindelse med ansøgningens behandling, jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1195 af 13. december 2012 om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten. Gebyret udgør pr. 1. januar 2014 610 kr.

4.2. Forslag om betaling for indgivelse af ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse med henblik på beskæftigelse i anlægsfasen af et storskalaprojekt mv.

Som anført under pkt. 2.5 om behovet for udenlandsk arbejdskraft i anlægsfasen af kommende storskalaprojekter i Grønland, herunder arbejdskraftbehovet i forbindelse med anlæg af jernmineprojektet ved Isukasia, må det forventes, at et betydeligt antal udenlandske arbejdstagere vil have behov for at indrejse og tage midlertidigt ophold i Grønland med henblik på ansættelse i projektets anlægsfase.

Udlændingestyrelsens behandling af ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse i forbindelse med sådanne projekter vil - i forhold til det relativt begrænsede antal sager, som styrelsen behandler i dag om opholds- eller arbejdstilladelse i Grønland - medføre væsentlige meromkostninger for styrelsen.

Det foreslås på den baggrund, at indgivelsen af ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelser efter den foreslåede bestemmelse i § 1 skal betinges af betaling af et beløb på 610 kr. (2014-niveau), der dækker Udlændingestyrelsens skønnede udgifter forbundet med behandlingen af sådanne ansøgninger, jf. lovforslagets § 2, stk. 1.

Det foreslås endvidere, at der skal betales et beløb på 690 kr. (2014-niveau) for indgivelse af ansøgning om forlængelse af en opholds- og arbejdstilladelse og et beløb på 795 kr. (2014-niveau) for en ansøgning om genoptagelse af en sag omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 1, jf. lovforslagets § 2, stk. 2 og 3. Beløbet for en ansøgning om genoptagelse vil efter forslaget blive tilbagebetalt, hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes, jf. lovforslagets § 2, stk. 3 og 4.

Det foreslås endelig, at en ansøgning kan afvises, hvis beløbet ikke er indbetalt, jf. lovforslagets § 2, stk. 5. Det samme gælder anmodninger om genoptagelse.

Der vil i givet fald blive vejledt om de nævnte beløb på udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

4.3. Beløbsstørrelser og indbetaling mv.

Beløbsstørrelserne efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 2, stk. 1-3, er fastsat således, at beløbet dækker udgifterne forbundet med Udlændingestyrelsens behandling af ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse samt ansøgninger om forlængelse af en sag. Beløbsstørrelsen for ansøgning om genoptagelse er endvidere fastsat med et adfærdsregulerende sigte og er i overensstemmelse med beløbet for ansøgning om genoptagelse på udlændingeområdet i Danmark.

Indeholdt i gebyrerne er endvidere et standardadministrationsgebyr til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på 160 kr. pr. sag.

Der vil i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 7, blive fastsat regler om indbetaling mv.

5. Forholdet til internationale forpligtelser

ILO (FN's Internationale Arbejdsorganisation) har vedtaget en række konventioner, som fastsætter fælles internationale standarder for arbejdstagerrettigheder og social sikkerhed. Konventionerne har karakter af internationale traktater, som skal ratificeres af medlemslandene for at være juridisk bindende.

Danmark har ratificeret 72 ILO-konventioner (56 er i kraft), hvoraf nogle har virkning for Grønland.

Folkeretligt har Danmark som rigsmyndighed ansvaret over for ILO for, at riget, herunder Grønland, lever op til de internationale forpligtelser, som følger af ILO's konventioner og medlemskabet af ILO. Det følger samtidig af selvstyreloven, at det er selvstyrets opgave at sikre, at selvstyrets lovgivning og administrationen heraf ikke er i strid med de internationale forpligtelser, der følger af folkeretlige aftaler og andre internationale regler, som til enhver tid er bindende for riget. Det gælder dermed også i forhold til bindende ILO konventioner.

ILO har vedtaget otte kernekonventioner, som vedrører universelle arbejdstager- og menneskerettigheder, således som det fastslås i ILO's erklæring fra 1998 om grundlæggende principper og rettigheder i arbejdet. Kernekonventionerne indeholder grundlæggende arbejdstagerrettigheder om organisationsfrihed og om retten til at føre kollektive overenskomstforhandlinger; afskaffelse af alle former for tvangsarbejde; reel afskaffelse af børnearbejde; og afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.

Alle ILO's medlemslande er forpligtede til at respektere principperne i ILO's kernekonventioner, uanset om de otte kernekonventioner er ratificeret eller ej.

Danmark har ratificeret samtlige otte kernekonventioner. Heraf er der tre ILO-kernekonventioner, som Danmark gennem årene har ratificeret med virkning for Grønland, og som Grønland i dag rapporterer på til ILO. Der er enighed mellem den danske regering og Naalakkersuisut om, at Grønland er forpligtet til at respektere principperne i ILO's otte kernekonventioner.

Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked har ved brev af 22. januar 2014 til Beskæftigelsesministeriet oplyst, at departementet forbereder et mandat fra Naalakkersuisut til udarbejdelse af forslag til Inatsisartutbeslutning om udtalelse om tiltrædelse af ILO-konventionerne nr. 98 (om organisationsretten og den kollektive forhandlingsret), nr. 100 (om ligeløn), nr. 111 (om ansættelse og beskæftigelse), nr. 138 (om mindstealder for adgang til beskæftigelse) og nr. 182 (om de værste former for børnearbejde), og at forelæggelsen af forslaget for Inatsisartut forventes at finde sted i løbet af efterårssamlingen 2014.

Tiltrædelse af de nævnte ILO-konventioner vil bl.a. indebære, at Grønland herefter forpligter sig til regelmæssigt at rapportere til ILO om implementeringen og overholdelsen af konventionerne, ligesom disse rapporter vil indgå i opfølgningen fra ILO's eget overvågningssystem.

For en oversigt over ILO-konventioner gældende for Grønland henvises der i øvrigt til beskæftigelsesministerens svar af 21. februar 2013 på spørgsmål nr. 167 (Alm. del) fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Storskalaloven hviler på et grundlæggende princip om, at internationale konventioner og aftaler skal sikres overholdt. Det fremgår af den redegørelse, der lå til grund for loven, og siden af lovens bemærkninger. Yderligere er det i storskalalovens § 10 g, stk. 1, udtrykkeligt fastsat at løn- og ansættelsesvilkår samt arbejdsforhold for udenlandske arbejdstagere, der udfører arbejdsopgaver omfattet af en tilladelse meddelt efter storskalaloven, ikke må være i strid med de for Grønland gældende retsregler eller Grønlands internationale forpligtelser.

Af lovbemærkningerne til bestemmelsen fremgår i den forbindelse, at Grønlands internationale forpligtelser bl.a. omfatter ILO-forpligtelser og de forpligtelser, som følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Dette må således også være retningsgivende for eventuelle fortolkningstvister. Endvidere er det i storskalalovens § 10 g, stk. 2, præciseret, at almindelig kollektiv arbejdsret i Grønland gælder for udenlandske arbejdstagere, grønlandske og udenlandske arbejdsgivere, grønlandske og udenlandske arbejdstagerorganisationer og kollektive overenskomster for udenlandske arbejdstagere, herunder for forhandling og indgåelse af sådanne kollektive overenskomster og kollektive kampskridt til støtte herfor.

I et notat sendt til Folketingets Beskæftigelsesudvalg den 12. marts 2013 har Beskæftigelsesministeriet behandlet storskalaloven og de relevante ILO-forpligtelser i relation hertil. I notatet fandt Beskæftigelses­ministeriet det relevant at se på kernekonventionerne nr. 87 og 98 om foreningsfrihed og retten til at føre kollektive forhandlinger, kernekonvention nr. 111 om forbud mod forskelsbehandling i beskæftigelse og erhverv, konvention nr. 94 om brug af arbejdsklausuler og konvention nr. 169 om oprindelige folks rettigheder.

Der blev for hver konvention af Beskæftigelsesministeriet udarbejdet en vurdering i forhold til, om storskalaloven kan antages at være i strid med bestemmelserne i konventionerne. Det blev på baggrund af vurderingerne konkluderet, at storskalaloven ikke strider mod de bindende internationale forpligtelser, der følger af ILO's konventioner og medlemskabet af ILO. Beskæftigelsesministeriet fandt dog anledning til i notatet at bemærke, at den faktiske udmøntning af loven også kan have betydning i forhold til ILO-forpligtelserne, og at en vurdering heraf selvsagt måtte afvente den egentlige udmøntning af loven.

Ved inatsisartutlov nr. 13 af 29. november 2013 om ændring af storskalaloven er adgangen til at udøve kollektive kampskridt blevet præciseret, således at det af loven nu klart fremgår, at grønlandske organisationer kan udøve kollektive kampskridt over for såvel grønlandske som udenlandske arbejdsgivere. En sådan adgang indgik også i Beskæftigelsesministeriets tidligere vurdering af storskalaloven sammenholdt med relevante ILO-konventioner, dog som antagelser ud fra lovens principper om lovens forenelighed med ILO-konventioner og almindelig kollektivt arbejdsret. Endvidere fremgår det af lovens forarbejder, at en arbejdstagerorganisations udøvelse af kollektive kampskridt skal være i overensstemmelse med Grønlands internationale forpligtelser, herunder EMRK og de ILO-konventioner, der finder anvendelse i Grønland.

De gennemførte ændringer af storskalaloven ændrer derfor ikke på, at storskalaloven efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse er inden for rammerne af de internationale forpligtelser, som følger af ILO's konventioner og medlemskabet af ILO.

Også EMRK indeholder bestemmelser om foreningsfrihed. Der henvises herom til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger til Naalakkersuisuts forslag om ændring af storskalaloven, der blev fremsat den 16. september 2013.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

6.1. Merudgifter på Justitsministeriets område

Der vil være merudgifter som følge af Udlændingestyrelsens behandling af ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelser. Udgifterne til dette vurderes at udgøre 1,4 mio. kr. årligt, og herudover 0,2 mio. kr. årligt til it-tilretninger. Udgifterne til Udlændingestyrelsens sagsbehandling af ansøgningerne vil blive gebyrfinansieret, jf. punkt 4.2.

Der vil endvidere være merudgifter for politiet. Konkret forventes det, at der bl.a. vil skulle etableres en mindre politistation i direkte tilknytning til anlægsprojektet. Endvidere vil der forventeligt skulle foretages en personalemæssig opnormering af Grønlands Politi. Udgifterne skønnes at kunne udgøre op til ca. 11 mio. kr. årligt. Udgifterne vil blive finansieret med en merbevilling til politiet i takt med, at de konkrete storskalaprojekter igangsættes.

6.2. Merudgifter på Beskæftigelsesministeriets område

På Beskæftigelsesministeriets område vil der være merudgifter forbundet med Arbejdstilsynet, som fører tilsyn med arbejdsmiljøet i Grønland. Det vurderes umiddelbart, at der vil være merudgifter for Arbejdstilsynet på samlet set op til 1,4 mio. kr. årligt i anlægsfasen. Det forventes umiddelbart, at udgifterne i driftsfasen vil være mindre. Hertil kommer en engangsudgift på 0,5 mio. kr. til nødvendig kompetenceu?dvikling i Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets udgifter vil blive finansieret ved indførelse af et gebyr.

6.3. Merudgifter på Erhvervs- og Vækstministeriets område

Der vil være merudgifter på Erhvervs- og Vækstministeriets område bl.a. som følge af tilsyn med skibstrafikken, farvandsmærkning og overvågning samt eksportkontrol. De eventuelle merudgifter kan ikke estimeres på nuværende tidspunkt, da det afhænger af tilrettelæggelsen af det konkrete storskalaprojekt. Udgifterne vil blive brugerfinansieret.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget skønnes at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder mv.

Et udkast til lovforslaget blev den 7. maj 2014 med frist for bemærkninger den 16. maj 2014 sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Grønlands Landsret, Grønlands Politiforening, Kredsdommerforeningen, Naalakkersuisut, Politimesteren i Grønland, Retten i Grønland, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigspolitiet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Danske Advokater, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International, CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Datatilsynet, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FTF, HK/Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunernes Landsforening, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lederne, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Udlændingenævnet og 3F.

12. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter det foreslåede stk. 1 kan der efter ansøgning gives opholds- og arbejdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse til at udføre arbejdsopgaver omfattet af en tilladelse meddelt efter storskalaloven, når betingelserne om løn- og ansættelsesvilkår samt arbejdsskadesikring mv. i storskalalovens §§ 10 a, 10 c, 10 d, 10 f, 10 g og § 11, nr. 2 og 3, er opfyldt.

Om storskalalovens regulering af løn- og ansættelsesvilkår samt arbejdsskadesikring mv. henvises der til pkt. 2.2 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Opholds- og arbejdstilladelser udstedes af Udlændingestyrelsen, jf. lovforslagets § 4.

Det forudsættes, at meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, i forbindelse med storskalaprojekter, som vedrører udvinding af uran og andre radioaktive mineraler, først vil kunne finde sted, når der er indgået en aftale mellem regeringen og Naalakkersuisut om det fremtidige praktiske samarbejde vedrørende udvinding og eksport af uran og andre radioaktive mineraler. Dette gælder uanset omfanget af udvindingen af radioaktive mineraler, og uanset om de radioaktive mineraler alene udvindes som et biprodukt, idet storskalaprojektet hovedsageligt vedrører udvinding af andre råstoffer.

Regeringen forudsætter endvidere, at meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, i forbindelse med storskalaprojekter, som ve?drører sjældne jordarter, herunder som biprodukt, først vil kunne finde sted, når der er opnået enighed mellem Naalakkersuisut og regeringen om gensidig informationsudveksling om sådanne projekter.

Der henvises til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Hvis lovforslaget vedtages, vil der blive etableret en særlig ansøgningsprocedure med henblik på en hurtig og smidig behandlingen af ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse til udenlandske arbejdstagere, der skal udføre arbejdsopgaver omfattet af en tilladelse meddelt efter storskalaloven. Der henvises nærmere til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Som alternativ hertil kan en ansøgning - af udlændingen selv - indgives til en dansk repræsentation i udlandet på det almindelige ansøgningsskema (GL/AR1 Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland på baggrund af lønarbejde) vedlagt en udtalelse fra Naalakkersuisut, kopi af ansættelseskontrakt/ansættelsestilbud samt farvekopi af pas (alene den side i passet, som indeholder relevante persondata og foto). I det omfang en sådan ansøgning måtte blive indgivet til Udlændingestyrelsen uden den i lovforslagets § 3, stk. 1, omhandlede udtalelse fra Naalakkersuisut, vil Udlændingestyrelsen selv indhente udtalelsen fra Naalakkersuisut.

Efter det foreslåede stk. 2 kan opholds- og arbejdstilladelse efter stk. 1, meddeles med henblik på midlertidigt ophold for højst 1 år med mulighed for forlængelse i samme tidsrum, idet der dog ikke vil kunne ske forlængelse af en tilladelse ud over 5 år, jf. det foreslåede stk. 3.

I alle tilfælde meddeles opholds- og arbejdstilladelsen højst for kontraktperiodens varighed og indtil 3 måneder før udløbsdatoen i udlændingens pas.

Efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt., skal opholds- og arbejdstilladelse efter stk. 1 være opnået, inden udlændingen indrejser i Grønland. Efter indrejse kan ansøgning herom således kun indgives, hvis ingen særlige grunde taler herimod, jf. det foreslåede 2. pkt.

Særlige grunde, der vil tale imod, at en ansøgning kan indgives i Grønland, omfatter bl.a. tilfælde, hvor det er åbenbart, at udlændingen ikke opfylder betingelserne for at få opholds- og arbejdstilladelse efter lovforslagets § 1 - f.eks. fordi udlændingen allerede har fast ophold i Grønland som familiesammenført - eller hvor udlændingen opholder sig ulovligt i Grønland eller har fået fastsat en udrejsefrist.

Til § 2

Efter det foreslåede stk. 1 skal udlændingen betale et beløb på 610 kr. (2014-niveau) for indgivelse af ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter lovforslagets § 1.

Efter det foreslåede stk. 2 skal der betales et beløb på 690 kr. (2014-niveau) for indgivelse af ansøgning om forlængelse af en opholds- og arbejdstilladelse meddelt efter den foreslåede § 1.

For indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en sag omfattet af den foreslåede § 1, skal der betales et beløb på 795 kr. (2014-niveau), jf. det foreslåede stk. 3.

Det følger af de foreslåede bestemmelser, at beløbene skal være betalt senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen. Ansøgningen vedlægges dokumentation for indbetalingen, f.eks. i form af udskrift fra netbank eller bankkvittering mv.

Betalingen anses for rettidig, hvis indbetaling er sket senest samtidig med indgivelsen ansøgningen. Det gælder, selv om beløbet eventuelt først senere krediteres Udlændingestyrelsens eller repræsentationens konto.

Efter det foreslåede stk. 4 skal et beløb indbetalt efter stk. 3 tilbagebetales, hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes.

Beløbet vil således skulle tilbagebetales, hvis Udlændingestyrelsen genoptager sagen til realitetsbehandling.

Der sker ikke tilbagebetaling, hvis ansøgningen frafaldes.

Det følger af det foreslåede stk. 5, at en ansøgning eller klage kan afvises, hvis beløbet efter stk. 1-3 ikke er betalt.

Udlændingestyrelsen vil som første led i sagsbehandlingen kontrollere, om der senest samtidig med ansøgningens indgivelse er sket indbetaling af det pligtige beløb. Hvis det ikke er sket, herunder hvis ikke det fulde beløb er indbetalt, skal Udlændingestyrelsen træffe afgørelse om afvisning af ansøgningen.

I tilfælde, hvor en arbejdsgiver digitalt indgiver ansøgning på vegne af en gruppe af udenlandske arbejdstagere, og hvor gebyret ikke er betalt, herunder hvor det indbetalte beløb ikke dækker samtlige de udlændinge, som ansøgningen omfatter, forudsættes det, at Udlændingestyrelsen straks gør arbejdsgiveren opmærksom herpå med angivelse af en frist for beløbets indbetaling. Hvis arbejdsgiveren ikke retter op på den manglende betaling inden fristens udløb, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om afvisning af ansøgningen.

Efter det foreslåede stk. 6 reguleres de beløb, der er angivet i stk. 1-3, fra og med 2015 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr.

Efter det foreslåede stk. 7 fastsætter justitsministeren regler om indbetaling af de beløb, som er angivet i stk. 1-3, og om tilbagebetaling af sådanne beløb.

Til § 3

Efter det foreslåede stk. 1 skal en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse vedlægges udtalelse fra Naalakkersuisut om, hvorvidt betingelserne i § 1 er opfyldt.

Udtalelsen fra Naalakkersuisut har til formål at afklare, om den grønlandske storskalalovs betingelser om løn- og ansættelsesvilkår samt arbejdsskadesikring mv., jf. storskalalovens §§ 10 a, 10 c, 10 d, 10 f, 10 g og § 11, nr. 2 og 3, er opfyldt.

Indgives ansøgningen efter den særlige hurtige og smidige procedure, jf. herom bemærkningerne til § 1 og pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, skal udtalelsen fra Naalakkersuisut vedlægges den digitale ansøgning.

En ansøgning, som indgives på et almindeligt ansøgningsskema via en dansk repræsentation i udlandet, skal ligeledes vedlægges en udtalelse fra Naalakkersuisut. Der henvises herom i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1.

Udlændingestyrelsen kan i forbindelse med sagens behandling uden udlændingens samtykke videregive oplysninger fra ansøgningen til Naalakkersuisut, jf. lovforslagets stk. 2. Det vil f.eks. kunne være relevant i tilfælde, hvor den med ansøgningen indgivne udtalelse fra Naalakkersuisut ikke er fyldestgørende, og der derfor viser sig behov for en supplerende udtalelse.

I de tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, videregiver oplysninger fra ansøgningen med bilag til Naalakkersuisut, skal Udlændingestyrelsen overholde persondatalovens regler om overførsel af personoplysninger til tredjelande.

Udtalelsen fra Naalakkersuisut vil som altovervejende hovedregel blive lagt til grund ved Udlændingestyrelsens vurdering af den konkrete sag. Hvis det er åbenbart, at der er sket en fejl i forbindelse med Naalakkersuisuts udfærdigelse af udtalelsen, skal Udlændingestyrelsen dog anmode Naalakkersuisut om en ny udtalelse.

Finder Naalakkersuisut, at betingelserne for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse i anlægsfasen af et storskalaprojekt ikke er opfyldt, forudsættes det, at Naalakkersuisut indhenter en udtalelse fra den pågældende arbejdsgiver. Hvis Naalakkersuisut uanset arbejdsgiverens eventuelle bemærkninger fastholder, at betingelserne ikke er opfyldt, afgiver Naalakkersuisut en begrundet udtalelse til Udlændingestyrelsen.

Udlændingestyrelsen anmoder herefter - i overensstemmelse med forvaltningslovens regler herom - udlændingen eller arbejdsgiveren, når ansøgning er indgivet af denne i henhold til fuldmagt, om at fremkomme med eventuelle bemærkninger inden for en nærmere fastsat frist. Når udlændingen eller arbejdsgiveren har fremsat bemærkninger, eller når fristen herfor er udløbet, træffer Udlændingestyrelsen, om fornødent efter fornyet høring af Naalakkersuisut, afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.

Efter det foreslåede stk. 3 videregiver Udlændingestyrelsen uden udlændingens samtykke oplysning om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 1 til Naalakkersuisut og til Politimesteren i Grønland.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen i samarbejde med Rigspolitiet tilvejebringer en underretningsform, som kan understøtte og smidiggøre politiets indrejse- og paskontrol.

Oplysning om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til Naalakkersuisut giver de grønlandske myndigheder mulighed for et løbende kendskab til antallet af meddelte opholds- og arbejdstilladelser samt mulighed for at sammenholde sådanne oplysninger med oplysninger fra projektselskabets rapporteringer mv., jf. storskalalovens §§ 17 og 18.

Til § 4

Efter den foreslåede bestemmelse træffes afgørelser efter denne lov af Udlændingestyrelsen med klageadgang til Justitsministeriet.

Det svarer til, hvad der gælder i dag for så vidt angår Udlændingestyrelsens afgørelser om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland efter reglerne i den for Grønland gældende udlændingelov.

Til § 5

Efter den foreslåede bestemmelse finder reglerne i udlændingeloven, jf. anordning nr. 150 af 23. februar 2001 om ikrafttræden for Grønland af udlændingeloven, i øvrigt anvendelse på personer, der meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter denne lov.

Efter § 10, stk. 1, i den for Grønland gældende udlændingelov kan der - medmindre særlige grunde taler derfor - ikke gives opholds- og arbejdstilladelse, hvis (1) udlændingen uden for Grønland er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning fra Grønland efter §§ 22, 23 eller 24 i den for Grønland gældende udlændingelov, såfremt pådømmelsen var sket i Grønland, (2) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kunne medføre udvisning fra Grønland efter reglerne i lovens kapitel 4, (3) udlændingen er tredjelandsstatsborger og indberettet til Schengeninformationssystemet som uønsket, eller (4) udlændingen på grund af smitsom sygdom eller alvorligere sjælelig forstyrrelse må antages at frembyde fare eller væsentlige ulemper for sine omgivelser.

Den for Grønland gældende udlændingelov indeholder endvidere regler om bl.a. bortfald og inddragelse af opholds- og arbejdstilladelser, udvisning, ind- og udrejsekontrol samt sanktionsbestemmelser, som alle ligeledes finder anvendelse i sager om opholds- og arbejdstilladelse efter lovforslagets § 1.

Der henvises herom i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Efter den foreslåede bestemmelse tilrettelægges ind- og udrejse af Grønland for udlændinge, der omfattes af denne lov, efter forhandling mellem Naalakkersuisut og Rigspolitiet.

Det forudsættes, at der etableres et samarbejde mellem Naalakkersuisut og Rigspolitiet med det formål at fastlægge generelle retningslinjer for de udenlandske arbejdstageres ind- og udrejse af Grønland. Det forudsættes endvidere, at Naalakkersuisut efter forhandling med Rigspolitiet løbende og efter behov foretager de fornødne justeringer af retningslinjerne.

Til § 7

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2014.