Fremsat den 8. maj 2014 af undervisningsministeren (Christine Antorini)

Forslag

til

Lov om kombineret ungdomsuddannelse

Kapitel 1

Formål og målgruppe mv.

§ 1. Kombineret ungdomsuddannelse skal bidrage til, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer, som giver grundlag for beskæftigelse på det lokale og regionale arbejdsmarked, og som tillige kan give grundlag for at fortsætte i kompetencegivende uddannelse. Desuden skal uddannelsen skal bidrage til at udvikle den unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

§ 2. Kombineret ungdomsuddannelse tilrettelægges af skoler og uddannelsesinstitutioner i et lokalt samarbejde om udbud af uddannelsen.

Stk. 2. Kombineret ungdomsuddannelse tilrettelægges for unge under 25 år, der

1) har afsluttet 9. eller 10. klasse eller tilsvarende,

2) ikke har gennemført en kompetencegivende ungdomsuddannelse,

3) ikke har forudsætninger for at påbegynde en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse og

4) er motiveret for uddannelse.

§ 3. Optagelse til kombineret ungdomsuddannelse kan kun ske, når Ungdommens Uddannelsesvejledning i den unges bopælskommune har vurderet, at den unge er omfattet af målgruppen, jf. § 2, stk. 2, og denne kan rummes inden for det antal uddannelsespladser, der er fastsat for det lokale dækningsområde efter § 5. For børn af EU-borgere, der er bosat uden for Danmark, men udøver økonomisk aktivitet i Danmark, foretages målgruppevurderingen dog af Ungdommens Uddannelsesvejledning i den kommune, som er hjemsted for den virksomhed, som EU-borgeren er ansat i.

Stk. 2. For unge, der optages til kombineret ungdomsuddannelse, udarbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning i samråd med eleven en uddannelsesplan. Uddannelsesplanen udarbejdes på grundlag af en vurdering af elevens kompetencer. I uddannelsesplanen angives målet med elevens uddannelsesforløb, varigheden heraf, jf. § 9, samt eventuelle forhold, der kræver særlig hensyntagen ved tilrettelæggelsen af forløbet.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgang

og optagelse til uddannelsen, herunder om faste optagelsesterminer.

Kapitel 2

Udbud og institutionssamarbejder mv.

§ 4. Kombineret ungdomsuddannelse udbydes med henblik på elevers varetagelse af jobfunktioner inden for erhvervstemaer, der fastsættes af undervisningsministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om erhvervstemaer, herunder deres betegnelse og anvendelse.

§ 5. Undervisningsministeren godkender efter ansøgning institutionssamarbejder om udbud af kombineret ungdomsuddannelse inden for geografiske dækningsområder. Udbudsgodkendelse gives til bestemte erhvervstemaer.

Stk. 2. I forbindelse med udbudsgodkendelsen godkender ministeren en af institutionerne i institutionssamarbejdet som overordnet ansvarlig for organisation, administration og indhold af elevernes samlede uddannelsesforløb. Den uddannelsesinstitution, der godkendes som overordnet ansvarlig for organisation mv. efter 1. pkt., betegnes som tovholderinstitutionen.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om inddeling af landet i geografiske dækningsområder, jf. stk. 1, antallet af uddannelsespladser i de enkelte dækningsområder, godkendelse til udbud af uddannelsen, herunder om tidsbegrænsning af udbudsgodkendelser, og om tovholderfunktionen.

§ 6. Følgende skoler og institutioner kan indgå i et institutionssamarbejde om udbud af kombineret ungdomsuddannelse:

1) Institutioner, der udbyder erhvervsuddannelser.

2) Institutioner, der udbyder højere forberedelseseksamen.

3) Institutioner, der udbyder almen voksenuddannelse.

4) Institutioner, der udbyder arbejdsmarkedsuddannelser.

5) Institutioner, der udbyder skibsassistentuddannelsens grundmodul.

6) Institutioner, der udbyder erhvervsfiskeriets grundkursus.

7) Produktionsskoler.

8) Efterskoler.

9) Husholdnings- og håndarbejdsskoler.

10) Folkehøjskoler.

11) Daghøjskoler.

12) Kommunale ungdomsskoler.

Stk. 2. Et institutionssamarbejde om udbud af uddannelsen skal bestå af skoler og uddannelsesinstitutioner med udbud af uddannelse i det geografiske dækningsområde for institutionssamarbejdet, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Skoler og uddannelsesinstitutioner med døgnophold, herunder kost- og botilbud, kan indgå i institutionssamarbejdet, selv om de ikke har hjemsted i det geografiske dækningsområde for institutionssamarbejdet.

Stk. 4. Skoler og uddannelsesinstitutioner kan desuden indgå i et institutionssamarbejde, selv om de ikke har hjemsted i det geografiske dækningsområde for institutionssamarbejdet, hvis de har egnede undervisningslokaler inden for dækningsområdet.

§ 7. Et institutionssamarbejde om udbud af kombineret ungdomsuddannelse skal bygge på en skriftlig samarbejdsaftale mellem de deltagende institutioner. Samarbejdsaftalen skal angive, hvilken institution, der søger godkendelse efter § 5, stk. 3, samt indeholde bestemmelser om forretningsgange, økonomiske forhold og hvorledes det sikres, at den enkelte elev har mulighed for at gennemføre uddannelsen.

Stk. 2. Institutionerne skal samarbejde om udbuddet med den eller de kommuner, der er beliggende i institutionssamarbejdets geografiske dækningsområde.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionssamarbejder og samarbejdsaftalers indhold efter stk. 1, herunder om levering af uddannelsesydelser fra offentlige og private institutioner, private virksomheder, foreninger mv., og samarbejde efter stk. 2.

§ 8. Tovholderinstitutionen udpeger en kontaktperson for den enkelte elev.

Stk. 2. Ved begyndelsen af elevens uddannelsesforløb udarbejder kontaktpersonen i samråd med eleven en foreløbig forløbsplan for eleven. Den nærmere fastlæggelse af elevens forløbsplan skal ske i samarbejde mellem eleven, elevens kontaktperson og Ungdommens Uddannelsesvejledning på baggrund af en kompetencevurdering af eleven. Ungdommens Uddannelsesvejledning sørger for, at elevens uddannelsesplan justeres i forbindelse hermed.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kontaktpersoners opgaver, forløbsplaner, og kompetencevurdering af elever.

Kapitel 3

Uddannelsens struktur og indhold mv.

§ 9. Kombineret ungdomsuddannelse er opdelt i fire dele af et halvt års varighed. Uddannelsen tilrettelægges som heltidsuddannelse.

Stk. 2. Unge, der optages til uddannelsen i forlængelse af 9. eller 10. klasse, skal som udgangspunkt påbegynde uddannelsen med 1. del.

Stk. 3. Unge, der ikke optages til uddannelsen i forlængelse af 9. eller 10. klasse, påbegynder uddannelsen med 1., 2. eller 3. del, jf. den uddannelsesplan, der udarbejdes for eleven efter § 3, stk. 3.

§ 10. Kombineret ungdomsuddannelse består af fag, der er udviklet til uddannelsen, fag og uddannelseselementer fra anden uddannelseslovgivning, som institutionssamarbejdets skoler og uddannelsesinstitutioner er godkendt til at udbyde, samt undervisning i form af erhvervstræning.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsens indhold og slutmål samt om de fag, der er udviklet til uddannelsen, herunder fagenes formål og mål.

§ 11. Elever, der afslutter uddannelsen efter 3. del, skal som minimum have bestået et fag på D-niveau, mens elever, der afslutter uddannelsen efter 4. del, som minimum skal have bestået to fag på D-niveau, hvoraf det ene skal være dansk. Fag, som skal bestås på D-niveau, kan enten vælges blandt fag, der indgår i almen voksenuddannelse, højere forberedelseseksamen eller blandt grundfag fra erhvervsuddannelserne.

§ 12. Undervisningen skal understøtte den enkelte elevs personlige udvikling og forberede eleven til beskæftigelse på arbejdsmarkedet eller videre uddannelse.

Stk. 2. Undervisningen skal i almindelighed tilrettelægges klasse- eller holdbaseret. Der kan indlægges individuelle skoleophold eller erhvervstræningsforløb, hvis det skønnes at understøtte den enkelte elevs individuelle beskæftigelsesperspektiv.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om rammer for undervisningens tilrettelæggelse.

§ 13. Med henblik på at understøtte elevens læringsproces i forhold til uddannelsens mål skal eleven under hele uddannelsen udarbejde en arbejdsportfolio, hvori de arbejdspapirer, billeder og noter mv., der repræsenterer elevens faglige læringsproces, samles.

Stk. 2. I 3. og 4. del af uddannelsen skal eleven udarbejde en præsentationsportfolio, der består af udvalgte elementer fra elevens arbejdsportfolio i form af gennemførte arbejder og opnåede resultater samt eventuelt opnåede beviser eller certifikater for gennemførte uddannelseselementer. Præsentationsportfolioen dokumenterer den samlede opnåede kompetence og bedømmes ved en afsluttende prøve med bestået/ikke bestået

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsportfolio og præsentationsportfolio, herunder den afsluttende prøve.

Uddannelsesbevis

§ 14. Efter gennemført kombineret ungdomsuddannelse modtager eleven et uddannelsesbevis med angivelse af uddannelsens erhvervstema samt, om eleven har afsluttet uddannelsen med 3. eller 4. del. Det er en betingelse for udstedelse af uddannelsesbevis, at eleven opfylder betingelserne i § 11 samt at eleven har bestået portfolioprøven, jf. § 13, stk. 2. En elev, der har gennemført uddannelsen, betegnes som erhvervsassistent inden for et erhvervstema.

Stk. 2. Elever, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, eller som overgår til anden uddannelse eller af andre grunde afbryder uddannelsen, har ret til dokumentation for deltagelse i undervisningen og opnåede kompetencer.

Stk. 3. Beviser og dokumentation efter stk. 1 og 2, udstedes af tovholderinstitutionen.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om udformning og udstedelse af beviser og dokumentation.

Kapitel 4

Kvalitetssikring

§ 15. Den enkelte skole eller uddannelsesinstitution skal sikre, at kontaktpersoner og lærere, der underviser elever i uddannelsen, har relevante faglige og pædagogiske kompetencer i forhold til uddannelsens indhold, målgruppe og undervisningens tilrettelæggelse.

§ 16. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at de skoler og uddannelsesinstitutioner, der indgå i et institutionssamarbejde om udbud af uddannelsen, skal have et fælles kvalitetssystem til løbende udvikling og resultatvurdering af uddannelsen.

Kapitel 5

Tilskud mv.

§ 17. Undervisningsministeren yder driftstilskud ud fra antal årselever på uddannelsen og en takst pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter stk. 1, herunder aktivitetsindberetninger, udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever samt tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.

§ 18. Undervisningsministeren kan yde tilskud til institutionssamarbejdets udgifter til elever i kombineret ungdomsuddannelse, der har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Ansøgning om tilskud til specialpædagogisk bistand, jf. stk. 1, skal indgives af tovholderinstitutionen til Undervisningsministeriet ved anvendelse af den digitale løsning, som ministeriet stiller til rådighed herfor. Tovholderinstitutionen skal på tilsvarende vis modtage afgørelser og meddelelser vedrørende ansøgningen digitalt. Elever skal tillige modtage afgørelser og meddelelser m.v. vedrørende ansøgningen digitalt.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om administration af tilskud efter stk. 1, herunder om ansøgning, indhentede sagkyndige udtalelser, tildeling, udbetaling, udbetaling af forskud til og tilbagebetaling fra institutionerne samt refusion af udgifter, som institutionerne har afholdt i overensstemmelse med tildelingen.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om, at ansøgning om tilskud til specialpædagogisk bistand og modtagelse af afgørelser herom og meddelelser i øvrigt kan ske på anden vis end ved digital selvbetjening, hvor særlige forhold gør sig gældende.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om indretning og administration af den digitale løsning, jf. stk. 2 og 4, herunder om

1) indhold og udformning af ansøgninger,

2) frister for indgivelse af ansøgninger,

3) frister for indgivelse af oplysninger og

4) frister for udbetalinger af støtte.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af digital signatur og anden sikker personidentifikation.

§ 19. Elever, der indgår i årselevberegningen efter regler fastsat i medfør af § 17, stk. 2, indgår ikke i årselevberegningen i forbindelse med aktivitetsafhængige tilskud eller bevilliger efter anden uddannelseslovgivning.

§ 20. Udenlandske elever kan kun indgå i årselevberegningen efter § 17, hvis de

1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark,

2) er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, jf. dog stk. 2 eller

3) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere.

Stk. 2. En udenlandsk deltager er omfattet af stk. 1, nr. 2, uanset at forældrenes opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for påbegyndelsen af uddannelsen.

Stk. 3. Udbud af uddannelsen til andre udenlandske deltagere end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2, sker som indtægtsdækket virksomhed.

§ 21. Tilskud efter § 17, stk. 1, og § 18. stk. 1, udbetales til den institutionen, der er godkendt som tovholderinstitution, jf. § 5, stk. 2.

Stk. 2. Tovholderinstitutionen fordeler tilskuddet, jf. dog stk. 3, mellem de skoler og uddannelsesinstitutioner i institutionssamarbejdet, der har medvirket til undervisningen af den enkelte elev, efter de retningslinjer institutionssamarbejdet har fastsat herom i sin samarbejdsaftale.

Stk. 3. Tovholderinstitutionen afholder endvidere udgifter til levering af ydelser efter § 7, stk. 3.

§ 22. Til institutioner, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., eller som er omfattet af en momsrefusionsordning ydes fordelte tilskud, jf. § 21, stk. 2, ikke til dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.

Stk. 2. Undervisningsministeren kompenserer institutioner, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret, og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes fordelte tilskud efter § 21, stk. 2.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 2.

§ 23. Tovholderinstitutionen aflægger regnskab for tilskud efter denne lov. Regnskabsåret er kalenderåret.

Stk. 2. Hvis tovholderinstitutionen efter lovgivning på Undervisningsministeriets område skal indsende årsregnskab til Undervisningsministeriet, aflægges regnskabet som en integreret del af institutionens årsregnskab.

Stk. 3. Hvis tovholderinstitutionen ikke er omfattet af stk. 2, aflægger institutionen et særskilt regnskab over for undervisningsministeren, som skal være revideret af institutionens revisor.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om opstilling af regnskaber og revision.

Kapitel 6

Elevernes økonomiske og retlige vilkår

§ 24. Undervisningen er vederlagsfri, jf. dog § 25.

Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 5.

Stk. 3. Tovholderinstitutionen afholder udgifter til eventuel deltagerbetaling, elevbetaling eller lignende, der følger af anden lovgivning, og som indgår i uddannelsen.

Stk. 4. Tovholderinstitutionen kan i særlige tilfælde afholde udgifter til elevers transport mellem hjem og skole eller uddannelsesinstitution.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler.

§ 25. Ved ekskursioner, der indgår som en del af undervisningen kan eleverne afkræves betaling for deltagelse. Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Rabat ydet i form af frirejser eller lignende skal fordeles til samtlige deltagere.

Stk. 2. Ekskursioner med deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højst udgør 50 kr. (1998-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af institutionssamarbejdets regler om mødepligt efter § 28, stk. 2. En elev kan ikke udelukkes fra deltagelse heri på grund af manglende erlæggelse af deltagerbetaling.

Stk. 3. Deltagelse i ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der vedrører andet end forplejning eller udgør mere end 50 kr. (1998-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er frivillig for den enkelte elev, og den skole eller uddannelsesinstitution, der gennemfører den pågældende ekskursion mv., skal tilbyde alternativ undervisning til elever, der ikke deltager.

Stk. 4. Det i stk. 2 og 3 nævnte beløb reguleres hver år med virkning fra den 1. august med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10. Regulering sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende grænse før afrunding. Når reguleringen efter afrunding giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette af undervisningsministeren.

§ 26. Til elever, der har behov herfor, gives der specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand efter stk. 1.

§ 27. Elever, der kommer til skade som følge af undervisning under arbejdspladslignende forhold, er berettiget til ydelser efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring. Udgifterne til ydelserne afholdes af staten.

§ 28. Eleverne har mødepligt samt pligt til at deltage aktivt i undervisningen og at bidrage til at opfylde målene i deres forløbsplaner.

Stk. 2. Institutionssamarbejdet fastsætter ordensregler for elever, herunder om mødepligt og aktiv deltagelse i undervisningen. Tovholderinstitutionen gør eleverne bekendt med ordensreglerne og de konsekvenser, det kan få, hvis eleven ikke overholder reglerne.

Stk. 3. Elever, som uden lovlig grund udebliver fra undervisningen, herunder erhvervstræning, eller som groft overtræder fastsatte ordensregler, kan udelukkes fra uddannelsen.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om mødepligt, aktiv deltagelse og ordensregler, herunder om iværksættelse af sanktioner overfor elever, der ikke følger ordensreglerne.

§ 29. For klager over en skoles eller uddannelsesinstitutions afgørelser efter denne lov finder de klageregler, der gælder i lovgivningen om den undervisning, som udgør grundlag for skolens eller institutionens bidrag til den pågældende kombinerede ungdomsuddannelse, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Afgørelser om tildeling af særlige tilskud til elever med behov for specialpædagogisk bistand, jf. § 18, stk. 1, kan af eleven indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, inden fire uger efter at vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen.

Kapitel 7

Tilsyn mv.

§ 30. Undervisningsministeren fører tilsyn med kombineret ungdomsuddannelse efter denne lov.

Stk. 2. Finder undervisningsministeren, at institutionssamarbejdets virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov eller de regler, der er fastsat i medfør af loven, kan ministeren udstede påbud til institutionssamarbejdet om at ændre den pågældende virksomhed.

§ 31. Undervisningsministeriet kan for tovholderinstitutionen i et institutionssamarbejde, der ikke følger bestemmelserne i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf eller ministerens påbud efter § 30, stk. 2, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvist eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvist.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for tovholderinstitutioner, der er begæret konkurs eller taget under rekonstruktionsbehandling, eller når der i øvrigt er fare for, at en tovholderinstitutions virksomhed må indstilles. Undervisningsministeriet kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.

Stk. 3. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

§ 32. En udbudsgodkendelse, jf. § 5, stk. 2, kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for, at uddannelsen gennemføres af institutionssamarbejdet. Endvidere kan en udbudsgodkendelse tilbagekaldes, hvis institutionssamarbejdet ikke overholder reglerne om uddannelsen eller påbud fra ministeren om gennemførelse af konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold.

§ 33. Undervisningsministeriet kan til brug for tilsyn efter § 30, stk. 1, indhente relevante oplysninger fra et institutionssamarbejde om dets aktiviteter med kombineret ungdomsuddannelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger efter stk. 1 skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at institutionssamarbejder om kombineret ungdomsuddannelse skal anvende fælles administrative systemer med andre skoler og uddannelsesinstitutioner.

§ 34. Tovholderinstitutionen kan indhente oplysninger hos eleverne om deres personnummer og kan videregive disse oplysninger til Undervisningsministeriet, jf. § 33, stk. 1, og til de øvrige skoler og uddannelsesinstitutioner i institutionssamarbejdet samt til Ungdommens Uddannelsesvejledning med henblik på entydig identifikation af eleverne.

Stk. 2. Skoler og uddannelsesinstitutioner, der indgår i et institutionssamarbejde, kan udveksle relevante oplysninger til brug for fastlæggelse af elevernes uddannelsesplaner eller forløbsplaner samt tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning, herunder kommunikere elektronisk.

Kapitel 8

Rådgivning

§ 35. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, der er nedsat i henhold til lov om erhvervsuddannelser, rådgiver undervisningsministeren om undervisningstilbud efter denne lov og afgiver indstilling til ministeren om regler om institutionssamarbejder og deres virksomhed.

Kapitel 9

Delegation

§ 36. Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om at afgørelser ikke kan indbringes for ministeren.

Kapitel 10

Ikrafttræden mv.

§ 37. Loven træder i kraft den 1. januar 2015 og ophæves automatisk den 31. juli 2021.

Stk. 2. Uddannelse i henhold til loven kan påbegyndes i perioden fra den 1. august 2015 til den 31. januar 2021.

Stk. 3. Efter lovens ophævelse finder loven fortsat anvendelse for uddannelse, som er påbegyndt før den 1. februar 2021.

§ 38. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 39. I lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 21. maj 2013, som ændret ved lov nr. 899 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 8, ændres »eller« til: »,«.

2. I § 2, stk. 1, nr. 9, ændres »voksne.« til: »voksne eller«.

3. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 10: »lov om kombineret ungdomsuddannelse.«

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedindhold

1.2. Lovforslagets baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Uddannelsens formål

2.2. Målgruppen

2.3. Målgruppevurdering til uddannelsen

2.4. Udbud og institutionssamarbejder

2.5. Uddannelsens struktur og indhold mv.

2.6. Pædagogiske principper

2.7. Portfolio

2.8. Uddannelsesplaner og forløbsplaner

2.9. Lærerkvalifikationer mv.

2.10. Tilskud

2.11. Tilsyn

2.12. Elevernes forsørgelsesgrundlag

2.12. Konsekvensændringer i anden lovgivning

2.13.1. Lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

2.13.2. Lov om produktionsskoler

2.14. Ikrafttræden, evaluering og tidsbegrænset gyldighed

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Lovforslaget hovedindhold

Med lovforslaget oprettes kombineret ungdomsuddannelse som en ny kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsen er opdelt i fire dele af hvert et halv års varighed.

Formålet med uddannelsen er, at forbedre elevernes grundlag for efterfølgende beskæftigelse i forhold til et lokalt eller regionalt arbejdsmarked og tillige at forberede deres mulighed for forsat - primært erhvervsrettet - uddannelse.

Målgruppen for uddannelsen er unge under 25 år med afsluttet 9. eller 10. klasse eller tilsvarende, som er motiverede for uddannelse, men som ikke umiddelbart har de nødvendige personlige, sociale eller faglige kompetencer, som kræves for at tage en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse.

Optagelse til uddannelsen vil ske efter målgruppevurdering af Ungdommens Uddannelsesvejledning i den unges bopælskommune. For unge, der påbegynder uddannelsen i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, vil uddannelsen som udgangspunkt have en varighed på 1½ eller 2 år. For unge, der ikke påbegynder uddannelsen i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse vil uddannelsen kunne have en varighed på ½ - 2 år, afhængigt af den unges eventuelle kompetencer fra tidligere uddannelse og beskæftigelse.

Elever, der gennemfører uddannelsen, opnår betegnelsen erhvervsassistent inden for et nærmere bestemt jobområde.

Udbud af uddannelsen vil efter forslaget ske gennem institutionssamarbejder med henblik på at kombinere forskellige institutionstypers uddannelsestilbud med fag, der udvikles til uddannelsen. Institutionssamarbejdet skal samarbejde med virksomheder, organisationer og foreninger i lokalområdet med henblik på at eleverne opnår erhvervstræning.

Det forventes at Undervisningsministeriet vil fastsætte ca. 10 overordnede erhvervstemaer, som uddannelsen kan udbydes indenfor. I forbindelse med de konkrete udbudsgodkendelser vil ministeriet kunne godkende andre erhvervstemaer.

Undervisningen vil blive organiseret i projekter og forløb, der tager afsat i det overordnede erhvervstema.

Efter forslaget træffer undervisningsministeren beslutning om inddeling af landet i geografiske dækningsområder for institutionssamarbejder om udbud af uddannelsen og fastsætter, hvor mange uddannelsespladser, der kan være i de enkelte dækningsområder. Det forventes, at landet vil blive inddelt i 15-20 dækningsområder. Uddannelsen etableres med et optag på op til 2.500 elever pr. år, svarende til 3,5 pct. af en typisk ungdomsårgang. Ved første optag optages dog 1.250 elever.

Staten vil efter forslaget yde driftstilskud til uddannelsen. Taksten pr. årselev vil blive fastsat på de årlige finanslove.

Efter forslaget træder loven i kraft den 1. januar 2015 og ophæves den 31. juli 2021. Elever vil kunne påbegynde uddannelsen i perioden fra den 1. august 2015 til og med den 31. januar 2021. Lovens virkninger bevares med hensyn til færdiggørelse af uddannelse, som er påbegyndt før den 1. februar 2021.

Undervisningsministeriet vil evaluere uddannelsen 3 år efter første optag, og igen efter 5 år. I forbindelse med Undervisningsministeriets evalueringer tilkobles følgeforskning med henblik på at vurdere, om uddannelsen har haft effekt på bl.a. de unges beskæftigelsesmuligheder, og om der er behovet for at justere rammerne for tilrettelæggelsen af uddannelsen.

Forslaget indeholder konsekvensændringer i anden lovgivning som følge af den nye uddannelse.

1.2. Lovforslagets baggrund

Det er regeringens målsætning, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015. Den seneste fremskrivning, der vedrører årgangen, der forlod 9. klasse i 2012 viser, at ca. 93 pct. af årgangen forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er hensigten, at kombineret ungdomsuddannelse skal medvirke til at indfri målsætningen.

Det indgår af regeringsgrundlaget fra november 2010, at: "Til unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, skal der indføres en fleksuddannelse med skræddersyede uddannelsesforløb, hvor den unge kan gennemføre moduler inden for ungdomsuddannelser, produktionsskoler og højskoler mv., der tilsammen skal udgøre en fuld ungdomsuddannelse. ". På den baggrund blev forslag om oprettelse af en ny fleksibel ungdomsuddannelse en del af regeringens udspil til en reform af erhvervsuddannelserne fra oktober 2013; "Faglært til fremtiden - Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser".

Den 24. februar 2014 har regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) indgået "Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser" med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Dette lovforslaget udmønter aftalen for så vidt angår oprettelse af kombineret ungdomsuddannelse. Kombineret ungdomsuddannelse træder i stedet for det oprindelige forslag om en fleksuddannelse.

Med kombineret ungdomsuddannelse skabes et nyt tilbud til unge, som ellers risikerer ikke at få en ungdomsuddannelse.

2. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget skabes der hjemmel til at oprette kombineret ungdomsuddannelse. Uddannelsen varer efter forslaget op til 2 år for den enkelte elev og vil blive udbudt via lokale institutionssamarbejder. Undervisningsministeriet fastsætter overordnede erhvervstemaer for uddannelsen, som afspejler forskellige jobområder. Uddannelsen giver ret til betegnelsen erhvervsassistent inden for det pågældende jobområde.

2.1. Uddannelsens formål

Uddannelsens formål er at understøtte elevernes tilegnelse og udvikling af faglige, personlige og almene kompetencer, der er nødvendige for at kunne indgå på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Desuden er formålet, at løfte elevernes grundlag for efterfølgende beskæftigelse i forhold til et lokalt og regionalt arbejdsmarked, således at eleven bliver relativt bedre stillet. Kombineret ungdomsuddannelse skal tillige forberede til fortsat - primært erhvervsrettet - uddannelse, hvis eleverne under uddannelsen udvikler sig i en retning, hvor ordinær ungdomsuddannelse synes at være en realistisk mulighed.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 med tilhørende bemærkninger.

2.2. Målgruppen

Målgruppen for kombineret ungdomsuddannelse er gruppen af unge, som er motiverede for uddannelse, men som i dag enten påbegynder en erhvervsuddannelse uden realistisk mulighed for at kunne gennemføre, benytter sig af ikke-kompetencegivende tilbud eller slet ikke er i uddannelse.

Målgruppen omfatter unge med afsluttet 9. eller 10. klasse (eller tilsvarende) under 25 år med svage faglige, sociale eller personlige forudsætninger, som enten ikke er eller ville kunne blive vurderet uddannelsesparat til erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse.

Kombineret ungdomsuddannelse er dermed ikke tiltænkt elever, der har de faglige, sociale og personlige forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse; ej heller elever som blot er uafklarede i forhold til, hvilken erhvervsuddannelse eller gymnasiale ungdomsuddannelse, der er den rigtige for dem. Kombineret ungdomsuddannelse er ligeledes ikke tiltænkt unge, som vurderes at være umotiverede i forhold til at gennemføre en uddannelse. Eleverne må ikke være fyldt 25 år, når uddannelsen påbegyndes.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 med tilhørende bemærkninger. Med hensyn til visitation til uddannelsen henvises til afsnit 2.3.

2.3. Målgruppevurdering til uddannelsen

Unge skal efter lovforslaget målgruppevurderes i forhold til kombineret ungdomsuddannelse, og ansvaret herfor placeres i kommunerne via Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU).

Det vil være en betingelse for optagelse til uddannelsen, at ansøgeren er omfattet af målgruppen og at denne kan rummes inden for det antal uddannelsespladser, der er fastsat for det pågældende geografiske dækningsområde efter forslaget til § 5. Samtidig vil det være en forudsætning, at UU finder, at det vil være et hensigtsmæssigt uddannelsestilbud for den unge set i forhold til andre uddannelsestilbud, og til uddannelsens forventede varighed, som for den enkelte kan variere fra seks til 24 måneder. Ingen vil have et retskrav på optagelse til kombineret ungdomsuddannelse.

UU's målgruppevurdering vil kunne ske i samarbejde med andre aktører. For de 15-17-årige vil den fx kunne ske i samarbejde med lærere i folkeskolen, mentorer, forældre og kommunale sagsbehandlere, der har kontakt med den unge. For gruppen af 18-24-årige vil jobcentret fx kunne være en central aktør. For unge i målgruppen for kombineret ungdomsuddannelse vil uddannelsen være en ny mulighed i forhold til uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Karakterer fra grundskolen vil være en vigtig faktor i visitation af unge til uddannelsen. Elever, der har opnået karakteren 02 eller derunder i fagene dansk og matematik i 9. og/eller 10. klasse, tilhører som udgangspunkt målgruppen, men karaktererne vil ikke alene kunne være afgørende.

Der findes i dag en række uddannelsestilbud, som bl.a. kan rumme unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, herunder 10. klasse, produktionsskoler, erhvervsgrunduddannelse (egu), husholdnings- og håndarbejdsskoler, forberedende voksenundervisning (FVU) og ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (STU). Den eneste erhvervskompetencegivende uddannelse blandt de nuværende tilbud er erhvervsgrunduddannelsen (egu). Egu varer 2 år, hvoraf mindst 20 og højst 40 uger er skoleundervisning, mens resten af uddannelsen er virksomhedspraktik. Det kollektive og fællesskabsprægede element fylder markant mindre i egu, end det er tiltænkt i kombineret ungdomsuddannelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3 med tilhørende bemærkninger.

2.4. Udbud og institutionssamarbejder

Uddannelsen skal efter forslaget til § 4 udbydes inden for erhvervstemaer, der fastsættes af Undervisningsministeriet. Det er hensigten, at der fastsættes ca. 10 erhvervstemaer.

Erhvervstemaerne er uddannelsens vejledningsprofil til de unge. Temaerne sammensættes og beskrives af institutionssamarbejderne, så de appellerer til de unges interesser, og således motiverer de unge til at gennemføre uddannelsen. Det lokale arbejdsmarked skal deltage i udfyldelsen af temaerne og vil således også være med til at tegne indholdet af uddannelsen, så den beskæftigelsesmæssige profil styrkes. Erhvervstemaerne kan fx være følgende:

-Mad og sundhed.

-Kommunikation og medier.

-Service og transport.

-Innovation og produktudvikling.

-Byg og bolig.

-Motor og mekanik.

-Turisme, kultur og fritid.

-Miljø og genbrug.

-Børn, unge og ældre.

Det er hensigten, at Undervisningsministeriet skal kunne godkender andre erhvervstemaer end de centralt fastsatte temaer i forbindelse med godkendelse af udbud.

Efter forslaget til § 5, stk. 1, vil undervisningsministeren efter ansøgning give godkendelse til udbud af uddannelsen. I forbindelse med etableringen af uddannelsen vil det konkret ske ved, at Undervisningsministeriet afholder en udbudsrunde.

Udbuddet tilrettelægges således, at der sikres geografisk spredning af kombineret ungdomsuddannelse i hele landet. Undervisningsministeren vil efter regler fastsat i medfør af forlaget til § 5, stk. 4, inddele landet i geografiske dækningsområder for institutionssamarbejder. Det er hensigten at inddele landet i 15-20 udbudsområder, der hver tildeles et antal pladser med udgangspunkt i områdets relative antal unge, som ikke har, og som ikke er færd med, at tage en ungdomsuddannelse. Det forventes, at hvert udbudsområde i gennemsnit vil blive tildelt 125-170 pladser.

Godkendelse til udbud vil efter ansøgning blive givet til institutioner i et geografisk dækningsområde, der i fællesskab vil gennemføre uddannelsesforløb for elever i uddannelsen på grundlag af en samarbejdsaftale. I forbindelse med udbudsgodkendelsen vil ministeren godkende en af institutionerne som overordnet ansvarlig for organisation, administration og indhold af elevernes samlede uddannelsesforløb (tovholderinstitution).

Institutionstyper, som i forvejen arbejder med målgruppen på forskellig vis vil efter forslaget til § 6, stk. 1, kunne indgå i et institutionssamarbejdet. Følgende former for skoler og uddannelsesinstitutioner vil kunne indgå i et institutionssamarbejde om udbud af uddannelsen:

-Institutioner, der udbyder erhvervsuddannelser. Det vil primært være institutioner for erhvervsrettet uddannelse, men også andre uddannelsesinstitutioner med udbud af erhvervsuddannelser.

-Institutioner, der udbyder højere forberedelseseksamen. Det omfatter såvel institutioner med udbud af det 2-årige hf og hf-enkeltfag, hvilket er hf-kurser og gymnasieskoler med udbud af hf samt voksenuddannelsescentre omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. samt private gymnasier mv., omfattet af lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser).

-Institutioner, der udbyder almen voksenuddannelse. Det vil primært være voksenuddannelsescentre omfattet af lov om almengymnasial uddannelse og almen voksenuddannelse m.v. eller institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

-Institutioner, der udbyder arbejdsmarkedsuddannelser. Det vil primært være AMU-centre, og institutioner for erhvervsrettet uddannelse, men også andre, herunder private uddannelsesinstitutioner med udbud af arbejdsmarkedsuddannelse.

-Institutioner, der udbyder skibsassistentuddannelsens grundmodul, jf. lov om maritime uddannelser.

-Institutioner, der udbyder erhvervsfiskeriets grundkursus, jf. lov om maritime uddannelser.

-Produktionsskoler, jf. lov om produktionsskoler.

-Efterskoler, jf. den fra 1. august 2014 gældende lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

-Husholdnings- og håndarbejdsskoler, jf. den fra 1. august 2014 gældende lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

-Folkehøjskoler, jf. den fra 1. august 2014 gældende lov om folkehøjskoler.

-Daghøjskoler, jf. lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisnings, frivillig folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven).

-Kommunale ungdomsskoler, jf. lov om ungdomsskoler.

Med henblik på at skabe størst mulig fleksibilitet er der ikke foretaget en prioritering af, hvordan et konkret institutionssamarbejde skal sammensættes. Der stilles således ikke krav om, at bestemte institutionstyper skal indgå, eller krav om antallet af medvirkende institutioner. Ligeledes er det ikke fastlagt, hvilken institutionstype, der skal varetage opgaven som tovholderinstitution, men det forudsættes, at institutionen besidder den fornødne administrative kapacitet hertil.

Kun institutionssamarbejder, der kan dokumentere, at de er i stand til at sammensætte tilbud, hvor institutionernes forskelligartede erfaringer samles i et sammenhængende uddannelsestilbud, der er relevant for det lokale arbejdsmarked og for målgruppen af unge, vil komme i betragtning. I forbindelse med udvælgelsen vil der blive lagt vægt på, at institutionerne yder et opsøgende arbejde blandt de lokale virksomheder og identificerer de virksomhedslokale behov for arbejdskraft, og at indholdet og tilrettelæggelsen af uddannelsen dermed matcher lokalområdets efterspørgsel. Til dette formål vil der lokalt kunne nedsættes udvalg med repræsentanter fra relevante lokale arbejdstager- og arbejdsgiver organisationer eventuelt udpeget af det regionale beskæftigelsesråd, deltagende skoler, UU samt evt. anden deltagelse.

Ved udvælgelsen af institutionssamarbejder vil der desuden blive lagt vægt på dokumenteret erfaring med skole- og institutionssamarbejde, fx i form af de såkaldte garantiskolesamarbejder og andre tværgående samarbejdserfaringer, hvor en kreds af uddannelsesinstitutioner samarbejder om at fastholde elever i uddannelse bl.a. ved at smidiggøre overgang fra en af de medvirkende uddannelsesinstitution til en anden, og derved give den enkelte elev større garanti for at kunne gennemføre en uddannelse.

Et institutionssamarbejde skal efter forslaget til § 7 bygge på en skriftlig aftale, der skal indeholde bestemmelser om forretningsgange, økonomiske forhold og hvorledes det sikres, at den enkelte elev har mulighed for at gennemføre uddannelsen. I samarbejdsaftalen skal der bl.a. fastsættes retningslinjer for, hvordan det driftstilskud, der vil blive udbetalt til tovholderinstitutionen, skal fordeles mellem de institutioner, der har medvirket til undervisning af den enkelte elev, jf. forslaget til § 21.

2.5. Uddannelsens struktur og indhold mv.

Efter forslaget til § 9 er kombineret ungdomsuddannelse opdelt i fire dele af hvert et halvt års (20 ugers) varighed. Uddannelsens længde vil dog variere fra elev til elev, og vil bl.a. afhænge af, om den unge påbegynder uddannelsen i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, og om eleven har opnået kompetencer i forbindelse med tidligere uddannelse eller beskæftigelse. Der vil være mulighed for afstigning til anden uddannelse efter 2. del samt formel afstigningsmulighed efter 3. del.

Uddannelsen vil bestå af fag, der er særlige for uddannelsen, samt fag og uddannelseselementer fra anden uddannelseslovgivning, som de medvirkende skoler og uddannelsesinstitutioner er godkendt til at udbyde, og erhvervstræning i virksomheder, organisationer eller foreninger.

De fag, der er særlige for uddannelsen, er praktiske og anvendelsesorienterede fag, som udvikles lokalt på institutionerne. Fagenes formål og mål beskrives i regler for uddannelsen, men udfoldes og detailbeskrives i udbudsfasen af uddannelsen. Der vil være tale om fag, der vedrører kommunikation, samarbejde, organisation og arbejdspladskompetence (mødetid, tiltaleform, og personlig fremtræden m.v.). Efter forslaget til § 10, stk. 2, fastsætter undervisningsministeren regler om de fag, der er udvikles til uddannelsen.

For indhold og prøver i de fag og uddannelseselementer fra anden uddannelseslovgivning, der kan indgå i kombineret ungdomsuddannelse, vil gælde de almindelige regler for det pågældende fag eller uddannelseselement.

Erhvervstræning er virksomhedsforlagt undervisning, der skal styrke elevens arbejdspladskompetence og faglige rutine samt styrke elevens valg af fremtidig beskæftigelse.

Elever, der afslutter uddannelsen efter 3. del, skal som minimum have bestået ét fag på D-niveau og have bestået en afsluttende portfolioprøve for at opnå uddannelsesbevis. Elever, der afslutter uddannelsen efter 4. del, skal have bestået minimum 2 fag på D-niveau samt have bestået en afsluttende portfolioprøve, jf. afsnit 2.6., for at opnå uddannelsesbevis. Fag kan enten vælges blandt fag, der indgår i almen voksen uddannelse eller højere forberedelseseksamen eller blandt grundfag fra erhvervsuddannelserne.

Strukturen og det forventede indhold i kombineret ungdomsuddannelse er skitseret i oversigten nedenfor.

Unge, der opnår uddannelsesbevis, betegnes som erhvervsassistent inden for et jobområde. Hvis en elev ikke gennemfører uddannelsen, vil denne have ret til dokumentation for deltagelse i undervisningen og opnåede kompetencer.

Hvis den unge efterfølgende optages på en erhvervsuddannelse, gives der merit for de kompetencegivende fag, som er gennemført i kombineret ungdomsuddannelse, og som indgår i erhvervsuddannelsen.

2.6. Pædagogik og tilrettelæggelse

Undervisningen skal tilrettelægges på en praktisk og anvendelsesorienteret måde i forhold til erhvervstemaerne, herunder med progression i forhold til en beskæftigelsesprofil og i samarbejde med lokale virksomheder mv.

Undervisningen skal hvile på følgende bærende principper for pædagogik og tilrettelæggelse:

-Klasse- og holdfællesskab skal være et bærende element. Fag og læring skal stå i centrum i et fælles læringsmiljø.

-Udvikling af personlige og sociale kompetencer med afsæt i fællesskab og trygge rammer skal gennem hele uddannelsen gøre eleven parat til at bevæge sig over større afstande og modtage undervisning i forskellige institutionelle sammenhænge samt være i erhvervstræning.

-Teori og praksis skal kombineres i anvendelsesorienteret, værkstedsbaseret undervisning i projekter.

-Undervisningen skal være differentieret, så den enkelte elev bliver udfordret på egne evner og interesser i udviklingen af relevante kompetencer.

-Der skal være en kontinuitet i voksenrelationen. Én eller få tydelige voksne skal følger eleverne hele vejen igennem uddannelsen og understøtter den enkelte elevs udvikling og gennemførelse.

Efter forslaget til § 12, stk. 3, kan undervisningsministeren fastsætte regler om rammer for undervisningens tilrettelæggelse. Der henvises til lovforslagets § 12 med tilhørende bemærkninger.

2.7. Portfolio

Efter forslaget skal den enkelte elev under hele uddannelsen arbejde med en arbejdsportfolio med henblik på at understøtte læringsprocessen. En portfolio er en samling af elevens arbejder. De arbejdspapirer, billeder og noter mv., der repræsenterer læringsprocessen samles i arbejdsportfolioen.

Arbejdsportfolioen vil blive struktureret for den enkelte elev med afsæt i den forløbsplan, der tilrettelægges for den enkelte elev med henblik på, at eleven opnår uddannelsens slutkompetence.

Arbejdsportfolioen vil kunne indgå som et redskab ved de vejledningssamtaler, eleven deltager i undervejs i uddannelsesforløbet og danne grundlag for justeringer af elevens forløbsplan og uddannelsens indhold.

Arbejdsportfolioen opbygges af elementer fra en på forhånd defineret faglig ramme, som sættes af kompetencemålene for uddannelsens slutmål. Elevens ønske om at tilegne sig en bestemt faglighed og elevens faglige interesse er i fokus ved den portfoliostøttede læring.

I 3. og 4. del af uddannelsen skal eleven udarbejde en præsentationsportfolio, der består af udvalgte elementer fra elevens arbejdsportfolio i form af gennemførte arbejder og opnåede resultater samt eventuelt opnåede beviser eller certifikater for gennemførte uddannelseselementer. Præsentationsportfolioen skal dokumentere elevens samlede opnåede kompetence. Præsentationsportfolioen danner grundlag for en afsluttende prøve og for udstedelse af uddannelsesbevis. Den afsluttende prøve bedømmes med bestået/ikke bestået.

Undervisningsministeren fastsætter efter forslaget til § 13, stk. 3, regler om arbejdsportfolio og præsentationsportfolio, herunder den afsluttende prøve.

2.8. Uddannelsesplaner og forløbsplaner

I forbindelse med visitationen til uddannelsen udarbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning i samråd med eleven en uddannelsesplan for eleven. I uddannelsesplanen angives målet med elevens uddannelsesforløb og varigheden heraf. Hvis der er særlige forhold, der skal tages højde for i til tilrettelæggelsen af elevens uddannelsesforløb, angives dette.

Uddannelsesplanen danner grundlag for den foreløbige forløbsplan, der skal udarbejdes når eleven er optaget til uddannelsen. I løbet af det første halvår af elevens uddannelsesforløb, skal der foretages en kompetencevurdering af eleven med henblik på at fastlægge en nærmere forløbsplan for eleven. Tovholderinstitutionen har ansvaret for, at der foretages en kompetencevurdering af den enkelte elev af en af de medvirkende uddannelsesinstitutioner.

Elevens kontaktperson skal tage initiativ til justering af elevens uddannelsesplan eller forløbsplan.

2.9. Lærerkvalifikationer mv.

Efter forslaget skal den enkelte skole eller uddannelsesinstitution sikre, at kontaktpersoner og lærere, der underviser elever i kombineret ungdomsuddannelse har relevante pædagogiske og faglige kompetencer i forhold til uddannelsens indhold, målgruppe og undervisningens tilrettelæggelse. Det vil indebære, at den enkelte lærer som minimum skal opfylde de ansættelseskrav, der gør sig gældende for lærere på det pågældende uddannelsessted, og i øvrigt besidde kompetencer, der er relevante i forhold til uddannelsen og elevgruppen.

2.10. Tilskud

Staten vil efter forslaget yde driftstilskud til uddannelsen ud fra institutionssamarbejdets antal årselever med en enhedstakst. Taksten pr. årselev vil blive fastsat på de årlige finanslove. Tilskud vil blive udbetalt til tovholderinstitutionen, som skal fordele tilskuddet mellem de skoler og uddannelsesinstitutioner, der har medvirket til undervisningen af den enkelte elev efter retningslinjer, der fastsat i institutionerne samarbejdsaftale.

Tovholderinstitutionen skal aflægge årsregnskab for tilskuddet.

Elever i kombineret ungdomsuddannelse i skole- og uddannelsestilbud på efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, jf. forslagets § 6, stk. 1, nr. 8 og 9, indgår ikke i efterskolernes kurser for 8. klassetrin eller i efterskolernes, husholdningsskolernes og håndarbejdsskolernes 9. og 10. klasse kurser. Der ydes således ikke statslig elevstøtte til disse elever, og der betales ikke kommunalt bidrag til staten for disse elever, jf. § 41 i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).

For elever i kombineret ungdomsuddannelse i skole- og uddannelsestilbud på efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler yder Undervisningsministeriet alene tilskud efter reglerne i lov om kombineret ungdomsuddannelse.

Der kan ydes særlige tilskud til institutionssamarbejdets udgifter specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand til elever, der har behov herfor efter regler svarende til øvrige generelle ungdomsuddannelser.

Der henvises til lovforslagets §§ 17-23 med tilhørende bemærkninger.

2.11. Tilsyn

Undervisningsministeriet vil efter forslaget føre tilsyn med kombineret ungdomsuddannelse. I den forbindelse vil ministeriet kunne udstede påbud. Manglende overholdelse af lovens bestemmelser vil kunne få tilskudsmæssige konsekvenser.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 30 og 31 med tilhørende bemærkninger.

2.12. Elevernes forsørgelsesgrundlag

Kombineret ungdomsuddannelse vil berettige til SU, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt. Det gælder også under ophold med erhvervstræning, idet eleverne ikke vil modtage løn, da de ikke skal deltage i virksomhedens produktion eller lignende, men alene modtage undervisning og praktisk erhvervsorientering. Det vil bl.a. være en betingelse for at opnå SU, at eleven er fyldt 18 år.

Uddannelsen vil ikke give dimittendrettigheder i forhold til optagelse i en arbejdsløshedskasse og dermed ikke adgang til dagpenge efter dimittendreglerne.

2.13. Konsekvensændringer i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Gældende ret

Uddannelsessøgende og deltagere i en række ungdomsuddannelser kan efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. opnå rabat ved køb af abonnementskort til befordring med bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik.

Den foreslående ordning

Det foreslås, at elever i kombineret ungdomsuddannelse bliver omfattet af lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Herved sidestilles elever i uddannelsen med elever i andre ungdomsuddannelser med hensyn til befordringsrabat i forbindelse med befordring med bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik.

Der henvises til lovforslagets § 39 med tilhørende bemærkninger.

2.14. Ikrafttræden, evaluering og tidsbegrænset gyldighed

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2015 og ophæves den 31. juli 2021. Samtidig foreslås det, at uddannelse i henhold til loven kan påbegyndes i perioden fra den 1. august 2015 til og med den 31. januar 2021.

Kombineret ungdomsuddannelse er en ny uddannelse, og der kan vise sig behov for justeringer med hensyn til uddannelsen tilrettelæggelse og udbud. Undervisningsministeriet vil derfor evaluere uddannelsen 3 år efter første optag, og igen efter 5 år, dvs. i efteråret 2020. Evalueringen skal bl.a. afdække erfaringer med elevernes opnåelse af de forudsatte D-niveauer i to fag og den eventuelle påvirkning af egu-aktiviteten for denne uddannelses målgruppe samt aktiviteten på produktionsskoleområdet.

I forbindelse med Undervisningsministeriets evaluering tilkobles følgeforskning med henblik på at kunne vurdere uddannelsens effekt på bl.a. de unges beskæftigelsesmuligheder. Følgeforskningen skal både følge elever, der gennemfører kombineret ungdomsuddannelse, og elever, der falder fra uddannelsen eller i øvrigt er uden for uddannelse. Følgeforskningen gennemføres med henblik på at kvalificere dimensionering og indhold i uddannelsen.

Aktivitetsudviklingen, dvs. varigheden af uddannelsesforløbene vil tillige blive fulgt tæt. Hvis aktiviteten på kombineret ungdomsuddannelse afviger væsentligt fra forudsætningerne i den politiske aftale, skal aftalepartierne tilvejebringe den fornødne finansiering eller justere rammerne for tilrettelæggelsen af uddannelsen, herunder genoverveje varighed, dimensionering, visitationspraksis mv.

Aftalepartierne er samtidig enige om, at der også fremadrettet skal være en ungdomsuddannelse til målgruppen. Derfor reserveres de midler, der er afsat til kombineret ungdomsuddannelse, også fremadrettet til et relevant uddannelsestilbud til målgruppen.

Der henvises lovforslagets § 37 med tilhørende bemærkninger.

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Det er regeringens mål, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015. I 2011 viste profilmodellen, at 94 pct. af pigerne og 90 pct. af drengene forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Kombineret ungdomsuddannelse vil være et tilbud til unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial ungdomsuddannelse, og den omstændighed at drengene generelt har et uddannelsesmæssigt efterslæb vil medføre, at der vil være flere drenge end piger i målgruppen for kombineret ungdomsuddannelse. Det skønnes således, at der vil blive optaget marginalt flere drenge end piger på uddannelsen. Kombineret ungdomsuddannelse vil dermed potentielt på længere sigt bidrage til at rette op på drengenes uddannelsesmæssige efterslæb, og på denne baggrund vurderes lovforslaget at have positive ligestillingsmæssige konsekvenser.

Lovforslaget om oprettelse af kombineret ungdomsuddannelse vurderes i øvrigt at være kønsneutralt, herunder ikke mindst fordi, der ved udvælgelsen af uddannelsens erhvervstemaer vil blive taget afsæt i kønsmæssig balance.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Etableringen af Kombineret Ungdomsuddannelse vil have økonomiske konsekvenser for staten i form af merudgifter.

De økonomiske konsekvenser for staten kan opdeles i driftsudgifter, SU-udgifter, udgifter til "implementering, udbud og følgeforskning" samt mindreudgifter på øvrige uddannelsestilbud.

Med driftsudgifter forstås de taxameterudgifter, som staten afholder til tovholderinstitutionerne. Med SU-udgifter forstås udgifter til elevers forsørgelse. Med udgifter til følgeforskning, udbud og implementering forstås udgifter til evaluering af uddannelsen, udgifter til tildeling af udbud og implementering. Endelig omfatter 'udgiftsvirkning på øvrige uddannelsestilbud' de mindeudgifter, der forventes på de øvrige uddannelser, hvor eleverne på i kombineret ungdomsuddannelse alternativt ville have udløst udgifter. De økonomiske konsekvenser for staten fremgår af tabel 1.

Etableringen af kombineret ungdomsuddannelse vil også have økonomiske konsekvenser for kommunerne i form af merudgifter.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne vil bestå af øgede udgifter til målgruppevurdering og vejledning, idet kommunerne får til opgave at målgruppevurdere unge i forhold til kombineret ungdomsuddannelse og til at følge op på den enkelte elevs uddannelsesforløb i et vejledningsforløb. De estimerede udgifter hertil fremgår af tabel 2.

Etableringen af kombineret ungdomsuddannelse forventes ikke at få økonomiske eller administrative konsekvenser for regionerne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. marts til den 4. april 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Akademikerne, Amnesty International, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsskadestyrelsen, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler, Bestyrelsesforeningen for VUC, Børne- og Kulturchefforeningen, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Erhvervsskolelederne i Danmark, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Forbundet for Pædagoger og Klubfolk (BUPL), Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene, Foreningen af Private Uddannelsesudbydere i Danmark, Foreningsfællesskabet Ligeværd, FSR - danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, GL - Gymnasieskolernes Lærerforening, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, HL, Handelsskolernes Lærerforening, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Landboungdom, Landbrug & Fødevarer, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. kl. skoler, Landsorganisationen i Danmark, Landsforeningen af Produktionsskoleledere, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne, Lærernes Centralorganisation, Private Gymnasier og Studenterkurser, Produktionsskoleforeningen, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Selveje Danmark, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, TAT, VUC Lederforeningen, Uddannelsesforbundet, Ungdomsskoleforeningen, Unge med Handicap og UU Danmark.

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Med forslaget til § 1 fastsættes det, at kombineret ungdomsuddannelse skal bidrage til, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer, som giver grundlag for beskæftigelse på det lokale og regionale arbejdsmarked, og som tillige kan give grundlag for at fortsætte i kompetencegivende uddannelse. Uddannelse skal derfor understøtte tilegnelsen og udviklingen af elevens faglige, personlige og almene kompetencer samt forståelse for at indgå på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Kombineret ungdomsuddannelse skal tillige forberede til fortsat - primært erhvervsrettet - uddannelse, hvis eleverne undervejs i uddannelsen udvikler sig i en retning, hvor ordinær ungdomsuddannelse synes realistisk.

Uddannelsen skal desuden bidrage til at udvikle den unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Uddannelsen skal på den baggrund medvirke til, at den enkelte elev udvikler sin evne til at foretage selvstædige vurderinger og handle på baggrund deraf. Det indebærer bl.a., at eleverne inden for uddannelsens rammer inddrages aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af de konkrete undervisningsforløb.

Der henvises til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 2

Med forslaget til stk. 1, fastsættes det, at kombineret ungdomsuddannelse tilrettelægges af skoler og uddannelsesinstitutioner i et lokalt samarbejde om udbud af uddannelsen.

Målgruppen for uddannelsen omfatter efter forslaget til stk. 2 unge under 25 år med afsluttet 9. eller 10. klasse eller tilsvarende, der ikke har gennemført en kompetencegivende ungdomsuddannelse, ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse og som er motiveret for uddannelse.

Kombineret ungdomsuddannelse vil således være et tilbud til unge, som er motiveret for uddannelse, men som i dag enten påbegynder en erhvervsuddannelse uden realistisk mulighed for at kunne gennemføre, benytter sig af ikke-kompetencegivende tilbud eller slet ikke er i uddannelse. Der kan være tale om unge som ikke er eller ville kunne blive vurderet uddannelsesparat til erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse, og hvis udfordringer ikke vurderes at være af midlertidig eller forbigående karakter. Eleverne i kombineret ungdomsuddannelse vil ikke kunne indgå i et vekseluddannelsesforløb med praktik- eller uddannelsesaftale, da det forudsætter en væsentlig grad af selvstændighed, selvtillid og arbejdsmarkedsparathed.

Kombineret ungdomsuddannelse er dermed ikke tiltænkt elever, der har de faglige, sociale eller personlige forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse; ej heller elever som blot er uafklarede i forhold til, hvilken erhvervsuddannelse eller gymnasiale ungdomsuddannelse, der er den rigtige for dem. Kombineret Ungdomsuddannelse er ligeledes ikke tiltænkt unge, som vurderes at være umotiverede i forhold til at gennemføre en uddannelse.

Elever, der har opnået karakteren 02 eller derunder i fagene dansk og matematik i 9. og/eller 10. klasse, tilhører som udgangspunkt målgruppen, men karaktererne vil ikke alene kunne være afgørende.

Målgruppeafgrænsningen vil indebære, at det kun er elever, der har opfyldt deres undervisningspligt efter folkeskoleloven, der kan optages i uddannelsen.

Der henvises til afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 3

Med forslaget til stk. 1 fastsættes det, at det vil være en betingelse for optagelse til kombineret ungdomsuddannelse, at Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har vurderet, at den unge er omfattet af målgruppen og at denne kan rummes inden for det antal uddannelsespladser, der er fastsat for det pågældende geografiske dækningsområde efter forslaget til § 5. Samtidig vil det være en forudsætning, at UU finder, at det vil være et hensigtsmæssigt uddannelsestilbud for den unge set i forhold til andre uddannelsestilbud. Ingen vil have et retskrav på optagelse til kombineret ungdomsuddannelse. Det forudsættes, at UU's vurdering foretages i samarbejde med andre myndigheder, når der er behov herfor.

Målgruppevurderingen skal foretages at UU i den unges bopælskommune. For børn af EU-borgere, der er bosat uden for Danmark, men udøver økonomisk aktivitet i Danmark, skal målgruppevurderingen dog foretages UU i den kommune, som er hjemsted for den virksomhed, som EU-borgeren er ansat i. Der kan såvel være tale om EU-borgere, som har ansættelse i en virksomhed, som selvstændigt erhvervsdrivende. Bestemmelsen omfatter børn, der efter EU-retten har krav på sidestilling med børn bosat i Danmark.

Efter forslaget til stk. 2 skal UU for unge, der optages i kombineret ungdomsuddannelse, udarbejde en uddannelsesplan for i eleven i samråd med denne. I uddannelsesplanen angives bl.a. målet med elevens uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen vil danne grundlag for den forløbsplan, der skal udarbejdes for eleven, jf. forslaget til § 8, stk. 2.

Efter forslaget til stk. 3 bemyndiges undervisningsministeren til at fastsætte regler om adgang optagelse til uddannelsen, herunder om faste optagelsesterminer. Det forventes, at der fastsættes regler om faste optagelsesterminer, idet der lokalt vil være et begrænset antal elever i uddannelsen og da uddannelsen skal tilrettelægges med klasse- eller holdfællesskab som et bærende element, jf. forslaget til § 12.

Der henvises til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 4

Efter forslaget til stk. 1 skal kombineret ungdomsuddannelse udbydes med overordnede erhvervstemaer, der afspejler forskellige jobområder. Erhvervstemaerne vil være uddannelsens vejledningsprofil til de unge. Temaerne sammensættes og beskrives af skolerne, så de appellerer til de unges interesser, og således motiverer de unge til at gennemføre uddannelsen. Det lokale arbejdsmarked skal deltage i udfyldelsen af temaerne og vil således også være med til at tegne indholdet af uddannelsen, så den beskæftigelsesmæssige profil styrkes.

Efter forslaget til stk. 2 bemyndiges undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om erhvervstemaer, herunder deres betegnelse og anvendelse. Det er bl.a. hensigten, at fastsætte ca. 10 erhvervstemaer som uddannelsen kan udbydes inden for, samt regler om, at Undervisningsministeriet i forbindelse med godkendelse til udbud af uddannelsen skal kunne godkende andre relevante erhvervstemaer.

Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 5

Efter forslaget til stk. 1 godkender undervisningsministeren efter ansøgning institutionssamarbejder om udbud uddannelsen inden for geografiske dækningsområde. Det er hensigten at godkende ét institutionssamarbejde i hvert geografisk dækningsområde. Udbudsgodkendelse gives til bestemte erhvervstemaer.

Etableringen af kombineret ungdomsuddannelse vil konkret ske ved, at Undervisningsministeriet afholder en udbudsrunde, hvor institutionssamarbejder kan byde ind på og få tildelt et udbud af kombineret ungdomsuddannelse. Formålet er at opnå størst mulig kvalitet i de enkelte ansøgninger. Institutionslandskaberne varierer meget, og det må derfor forventes, at ansøgningerne vil afspejle forskellige institutionskonstellationer.

I forbindelse med udbudsgodkendelsen godkender undervisningsministeren en af de medvirkende skoler eller uddannelsesinstitutioner som tovholder, jf. forslaget til stk. 2, idet en af institutionerne i institutionssamarbejdet skal påtage sig det overordnede ansvar for organisering, administration og indhold af elevernes samlede uddannelsesforløb. Det er ikke fastlagt, hvilken institutionstype, der skal varetage opgaven som tovholderinstitution, men det forudsættes, at institutionen besidder den fornødne administrative kapacitet hertil.

Efter forslaget til stk. 4, bemyndiges undervisningsministeren til at fastsætte regler om inddeling af landet i geografiske dækningsområder for institutionssamarbejder om udbud af uddannelsen, antallet af uddannelsespladser i de enkelte dækningsområder, godkendelse til udbud af uddannelsen, herunder om tidsbegrænsning af udbudsgodkendelser og om tovholderfunktionen. Med henblik på at sikre geografisk spredning af uddannelsen i hele landet, er det hensigten at fastsætte regler om inddeling i af landet i 15-20 udbudsområder, der hver tildeles et antal pladser med udgangspunkt i det relative antal unge, som ikke har og som ikke er færd med at tage en ungdomsuddannelse. I gennemsnit forventes hvert udbudsområde at blive tildelt i gennemsnit 125-170 pladser. Det forudsættes, at eleverne i forhold til den daglige undervisning har en fast geografisk forankring inden for udbudsområdet. Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at der som led i undervisningen tilrettelægges temabaserede ophold på andre institutioner, eller at en institution uden for det geografiske område indgår i og eller på anden måde bidrager til institutionssamarbejdet.

Det er desuden hensigten at fastsætte regler om fremgangsmåden, kriterier og vilkår for udbudsgodkendelse samt om mulighed for at give godkendelse til udbud for en bestemt tidsperiode efter bemyndigelsen i stk. 4.

Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 6

Med forslaget til stk. 1, fastsættes det, hvilke typer skoler og uddannelsesinstitutioner, der kan indgå i et institutionssamarbejde. Institutionstyper, som i dag arbejder med målgruppen på forskellig vis, vil kunne indgå i institutionssamarbejdet.

For skoler og institutioner under Undervisningsministeriet samt folkehøjskoler er aktiviteter med kombineret ungdomsuddannelse ordinær virksomhed. Der er således ikke tale om indtægtsdækket virksomhed.

Med henblik på at skabe størst mulig fleksibilitet er der ikke foretaget en prioritering af, hvordan et konkret institutionssamarbejde skal sammensættes. Der stilles således ikke krav om, hvilke institutionstyper, der skal indgå, eller til antallet af institutioner. Ligeledes er det ikke fastlagt på forhånd, hvilken institutionstype, der skal varetage opgaven som tovholderinstitution.

Efter forslaget til stk. 2, skal de skoler og institutioner, der indgår i et institutionssamarbejde have udbud i det geografiske dækningsområde. Dette krav kan dog fraviges efter forslaget til stk. 3 og 4, hvis der er tale om skoler og institutioner, der tilrettelægger deres skole- og uddannelsestilbud med døgnophold, samt hvis en institution med hjemsted uden for det geografiske dækningsområde råder over egnede lokaliteter indenfor dækningsområdet. Der vil tillige være eksempler, hvor der kun findes en eller få institutioner i landet af den pågældende type, og denne institutions type er vigtig i forhold til at få elever uddannelsesforløb til at hænge sammen på en hensigtsmæssig måde.

Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 7

Et institutionssamarbejde skal efter forslaget til stk. 1, bygge på en skriftlig samarbejdsaftale mellem de deltagende institutioner. Samarbejdsaftalen skal indeholde bestemmelser om forretningsgange, og hvorledes det sikres, at den enkelte elev har mulighed for at gennemføre uddannelsen.

De skoler og uddannelsesinstitutioner, der indgår i et institutionssamarbejde, skal konkret samarbejde om at sammensætte det enkelte uddannelsesforløb inden for de overordnede erhvervstemaer. Elementerne i forløbet skal medvirke til at skabe sammenhæng i uddannelsen for den enkelte elev.

Samarbejdsaftalens skal efter forslaget til § 20 indeholde bestemmelser om, hvorledes tilskud efter forslaget til § 17, skal fordeles mellem de institutioner, der har medvirket til undervisningen af den enkelte elev.

Institutionerne vil efter forslaget til stk. 2, være forpligtet til at samarbejde med den eller de kommuner, der beliggende i udbudsområdet, herunder med Ungdommens Uddannelsesvejledning, om typer af uddannelsesbehov.

Undervisningsministeren bemyndiges efter forslaget til stk. 3 til at fastsætte nærmere regler om institutionssamarbejder og samarbejdsaftaler, herunder om levering af uddannelsesydelser fra offentlige og private virksomheder mv., og om samarbejde efter stk. 2.

Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 8

Efter forslaget til stk. 1 udpeger tovholderinstitutionen en kontaktperson for den enkelte elev.

Efter stk. 2 fastsættes det, at elevens kontaktperson ved begyndelsen af elevens uddannelsesforløb skal udarbejde foreløbig forløbsplan for eleven i samarbejde med eleven. Forløbsplanen skal tage udgangspunkt i den uddannelsesplan, der er udarbejdet for eleven af Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. forslaget til § 3, stk. 2. I løbet af det første halve år af elevens uddannelsesforløb skal tovholderinstitutionen drage omsorg for, at der som led i eller i tilknytning til undervisningen foretages en kompetencevurdering af eleven med henblik på en nærmere fastlæggelse af elevens forløbsplan.

Stk. 3 er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter undervisningsministeren kan fastsætte regler om kontaktpersoners opgaver, forløbsplaner, og kompetencevurderinger. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at kontaktpersonen skal have fast kontakt til eleven med henblik på at fastholde elevens sigte med uddannelsen, samt at kontaktpersonen skal tage initiativ til justering af elevens forløbsplan og uddannelsesplan, hvis dette skønnes nødvendigt.

Der henvises til afsnit 2.8. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 9

Efter forslaget til § 9 er kombineret ungdomsuddannelse opdelt i 4 dele af et halvt års varighed. Uddannelsen tilrettelægges som heltidsuddannelse.

Det vil være muligt at påbegynde uddannelsen med 1., 2. eller 3. del. I forbindelse med visitationen til uddannelsen træffer Ungdommens Uddannelsesvejledning afgørelse om, med hvilken del den unge skal påbegynde uddannelsen. Unge, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, skal som udgangspunkt påbegynde uddannelsen med 1. del, hvorved uddannelsesforløbet for disse elever som udgangspunkt vil have en varighed på 1½ eller 2 år. For unge, der ikke påbegynder uddannelsen i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse vil uddannelsen kunne have en varighed på ½ - 2 år, afhængigt af den unges eventuelle kompetencer fra tidligere uddannelse og beskæftigelse.

Uddannelsen kan afsluttes med uddannelsesbevis efter 3. eller 4 del, jf. forslaget til § 14.

Der henvises til afsnit 2.5. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 10

Det fastsættes med bestemmelsen, at kombineret ungdomsuddannelse vil bestå af fag, der er udviklet til uddannelsen, fag og uddannelseselementer fra anden uddannelseslovgivning, som de medvirkende skoler og uddannelsesinstitutioner er godt til at udbyde, og erhvervstræning.

Fag fra anden uddannelseslovgivning vil skulle følge de regler, der er fastsat herfor.

Erhvervstræning er undervisning, der foregår i virksomheder, organisationer eller foreninger.

Efter det foreslåede stk. 2 bemyndiges undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om uddannelsens indhold og slutmål samt om de fag, der er særlige for uddannelsen, herunder fagenes formål og mål.

Det er hensigten at fastsætte regler om, hvad de enkelte dele af uddannelsen skal indeholde, herunder i hvilken udstrækning kompetencegivende fag og erhvervstræning kan eller skal indgå.

Med hensyn til uddannelsens slutmål er det hensigten, at fastsætte regler om, at uddannelsens slutmål fastsættes i forhold til, at den uddannede erhvervsassistent selvstændigt inden for sin beskæftigelsesprofil skal kunne udføre rutineprægede arbejdsprocesser og arbejdsopgaver stillet af andre. Erhvervsassistenten skal have viden om fakta, begreber, metoder og processer, der er forudsætning for at udføre arbejdsopgaver og kunne holde sig ajour med den faglige udvikling inden for beskæftigelsesområdet. Den uddannede skal kunne indgå i samarbejde med kolleger, ledelse og indgå i kunderelationer. Uddannelsen indplaceres i den nationale kvalifikationsramme på niveau 3.

Med hensyn til de fag, der er særlige for uddannelsen, er det hensigten at fastsætte regler om, at det skal være praktiske og anvendelsesorienterede fag. Formålet med undervisningen skal være at udvikle elevens personlige, almene og faglige kompetencer og forståelse for at indgå på arbejdsmarkedet. Fagene skal danne grundlag for erhvervstræningen i uddannelsen. I den indledende del af uddannelsen, skal fagene medvirke til at afklare elevens valg af beskæftigelsesprofil. Eleven skal gennem konkrete og praktiske opgaver inden for et eller flere beskæftigelsesområder blive afklaret om egne evner, interesser og potentialer. Fagene skal fastsættes og kategoriseres med overordnede formål og mål, der gør det muligt at give den enkelte elevs uddannelsesplan retning og tydelighed i forhold til elevens forudsætninger og kompetenceudviklingsmål. Fagene skal danne ramme om uddannelsens indhold og medvirke til at sikre, at eleven opnår uddannelsens slutkompetence.

Der henvises til afsnit 2.5. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 11

Med bestemmelsen fastsættes det, at de elever, der afslutter uddannelsen med 3. del, som minimum skal have bestået ét fag på D-niveau, mens elever, der afslutter uddannelsen efter 4. del, som minimum skal have bestået to fag på D-niveau, hvor af det ene skal være dansk. Der er tale om fag, der indgår i almen voksenuddannelse eller højere forberedelseseksamen eller blandt grundfag fra erhvervsuddannelserne.

Der henvises til bemærkninger til afsnit 2.5. og 2.6. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt bemærkningerne til § 14.

Til § 12

Med bestemmelsen i stk. 1 fastsættes det, at undervisningen skal understøtte den enkelte elevs personlige udvikling og forberede eleven til beskæftigelse på arbejdsmarkedet eller videre uddannelse. Bestemmelsen indebærer, at uddannelsen skal tilrettelægges, så den enkelte elev møder progression i forhold til sine faglige, sociale og personlige kompetencer. Det vil således skulle indgå i forløbsplanen efter den foreslåede § 8, stk. , at disse krav indfries.

Efter forslaget til stk. 2 fastsættes det, at undervisningen i almindelighed skal tilrettelægges klasse- eller holdbaseret. Der vil kunne indlægges individuelle skoleophold eller erhvervstræningsforløb, hvis det skønnes at understøtte den enkelte elevs individuelle beskæftigelsesperspektiv.

Stk. 3 er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om rammer for undervisningens tilrettelæggelse. Det er hensigten at fastsætte regler om, at undervisningen skal planlægges med et vist antal fælles timer for eleverne i klassen eller på holdet. Fællestimerne skal både have et fagligt indhold og et indhold, der understøtter opbygning af sociale relationer. Desuden er det hensigten at fastsætte regler om, at undervisningen skal tilrettelægges med en værksteds- og projektkultur som ramme, og at en del af undervisningen skal foregå som erhvervstræning.

Der henvises til afsnit 2.6. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 13

Efter forslaget til stk. 1 skal eleverne under hele uddannelsen arbejde med en arbejdsportfolio, hvor de arbejdspapirer, billeder og noter mv., der repræsenterer elevens faglige læringsproces, samles

Efter forslaget til stk. 2 skal eleven i 3. og 4. del af uddannelsen skal eleven udarbejde en præsentationsportfolio, der består af udvalgte elementer fra elevens arbejdsportfolio i form af gennemførte arbejder og opnåede resultater samt eventuelt opnåede beviser eller certifikater for gennemførte uddannelseselementer. Præsentationsportfolioen dokumenter den samlede opnåede kompetence.

Efter forslaget til stk. 3 skal elever, der afslutter uddannelsen med 3. eller 4. del, afslutte uddannelsen med en portfoliobaseret prøve, som skal dokumentere elevens opnåede kompetence i forhold til uddannelsens mål, og som bedømmes med bestået/ikke bestået.

Stk. 4 er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter undervisningsministeren kan fastsætter regler om arbejdsportfolio og præsentationsportfolio, herunder den afsluttende prøve.

Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at den afsluttende prøve skal være mundtlig og at den skal bestå af en samtale om elevens læringsudbytte. Ved bedømmelsen skal der foretages en helhedsvurdering af elevens præsentation i forhold til uddannelsens slutkompetence.

Der henvises til afsnit 2.7. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt bemærkninger til § 14.

Til § 14

Det fastsættes med bestemmelsen i stk. 1, at elever, der har gennemført uddannelsen modtager uddannelsesbevis med angivelse af uddannelsens erhvervstema samt om eleven har afsluttet uddannelsen med 3. eller 4. del. Det er en betingelse for udstedelse af uddannelsesbevis, at eleven opfylder betingelserne i § 11, dvs. har bestået henholdsvis ét eller to fag på D-niveau, samt at eleven har bestået portfolioprøven, jf. § 13, stk. 2. En elev, der har gennemført uddannelsen, betegnes som erhvervsassistent inden for et erhvervstema.

Efter forslaget til stk. 2 har elever, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, eller som overgår til anden uddannelse eller af andre grunde afbryder uddannelsen, ret til dokumentation for deltagelse i undervisningen og opnåede kompetencer.

Efter forslaget til stk. 3. udstedes beviser og dokumentation mv. efter stk. 1 og 2 af tovholderuddannelsesinstitutionen. Beviser for prøver i de fag eller uddannelseselementer fra anden uddannelseslovgivning udstedes efter reglerne om den pågældende uddannelse og af den uddannelsesinstitution, hvor prøven er aflagt.

Efter forslaget til stk. 4 kan undervisningsministeren fastsætte regler om udformning og udstedelse af beviser og dokumentation mv. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at uddannelsesbeviser skal udarbejdes i overensstemmelse med en formular, der udarbejdes af Undervisningsministeriet samt at udstederen skal opbevare kopi af beviset i 30 år efter udstedelse.

Der henvises til afsnit 2.5. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 15

Efter bestemmelsen fastsættes det, at den enkelte skole eller uddannelsesinstitution skal sikre, at kontaktpersoner og lærere, der underviser elever i uddannelsen, har relevante faglige og pædagogiske kompetencer i forhold til uddannelsens indhold, målgruppe og undervisningens tilrettelæggelse. Udgangspunktet er, at lærere skal have de kvalifikationer, som de pågældende skal have efter de regler, som gælder for et givet uddannelseselement.

Der henvises til afsnit 2.9. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 16

Den foreslåede bestemmelse er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at de skoler og uddannelsesinstitutioner, der indgå i et institutionssamarbejde om udbud af uddannelsen, skal have et fælles kvalitetssystem til løbende udvikling og resultatvurdering af uddannelsen.

Et kvalitetssystem kan f.eks. indeholde en procedure for selvevalueringer og løbende kvalitetsudvikling med henblik på bl.a. at sikre, at undervisningen er i overensstemmelse med de fastsatte mål.

Til § 17

Efter bestemmelserne i stk. 1 fastsættes det, at undervisningsministeren ud fra institutionssamarbejdets antal årselever på uddannelsen yder driftstilskud. Taksten for tilskuddet fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet udbetales efter forslaget til § 21 til tovholderinstitutionen.

Efter stk. 2 fastsættes det, at undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter stk. 1, herunder aktivitetsindberetninger, udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever samt tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.

Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt bemærkningerne til §§ 18-23.

Til § 18

Efter bestemmelsen i stk. 1 fastsættes det, at Undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til dækning af udgifter til specialundervisning eller specialpædagogisk bistand til elever, der har behov herfor. Efter forslaget til § 26, stk. 1, vil de skoler og uddannelsesinstitutioner, der indgår i institutionssamarbejdet, være forpligtet til at give elever der har behov herfor, specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand.

Ansøgning om specialpædagogisk bistand skal efter forslaget til stk. 2, indgives af tovholderinstitutionen til Undervisningsministeriet. Tovholderinstitutionerne vil være forpligtede til at anvende den digitale selvbetjeningsløsning, som Undervisningsministeriet stiller til rådighed. Afgørelser og meddelelser vedrørende ansøgningen skal sendes digitalt både til tovholderinstitutionen og til den pågældende elev, som således skal have besked direkte. Hele den praktiske sagsbehandling af ansøgninger om sådan støtte kan foregå digitalt.

Desuden kan undervisningsministeren bestemme, at det enkelte institutionssamarbejde skal indsende nødvendige oplysninger til styrelsen i forbindelse med tildeling og kontrol af tilskud, herunder at oplysninger skal gives i elektronisk form.

Stk. 3 er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter undervisningsministeren kan fastsætte regler om administration af tilskud efter stk. 1, herunder om ansøgning, indhentede sagkyndige udtalelser, tildeling, udbetaling, udbetaling af forskud til og tilbagebetaling fra tovholderinstitutionerne samt refusion af udgifter, som tovholderinstitutionerne har afholdt i overensstemmelse med tildelingen.

Efter forslaget til stk. 4 tages der højde for, at der kan være særlige forhold hos borgere, der ikke er fortrolige med brugen af de digitale medier, og som derfor kan have svært ved at tilegne sig brugen heraf. Det foreslås således, at undervisningsministeren bemyndiges til at bestemme, at ansøgning om tilskud til specialpædagogisk støtte samt modtagelse af afgørelser herom og meddelelser i øvrigt om specialpædagogisk støtte kan ske på anden vis end ved digital selvbetjening. Der tages herved også højde for, at der i praksis kan være visse forhindringer for digital sagsbehandling af de ansøgningssager, hvor eleven eller kursisten ikke har et dansk CPR nr.

Med forslaget til stk. 5 bemyndiges undervisningsministeren endvidere til at fastsætte nærmere regler om indretning og indhold af den digitale løsning, herunder regler om indhold og udformning af ansøgninger samt frister for indgivelse af ansøgninger, oplysninger og udbetaling af støtte. Afgørelser har virkning fra disse er kommet frem. I det omfang afgørelser og meddelelser er sendt til elevens eller kursistens e-boks eller anden digital postkasse anses disse for kommet frem ved afsendelse fra myndigheden.

Efter forslaget til stk. 6 foreslås det desuden, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om digital signatur og anden personidentifikation. Udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelserne vil i første omgang ske ved justering af den gældende bekendtgørelse om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelse.

Den foreslåede ordning vedrørende ansøgning om specialpædagogisk støtte svarer til ordningen på andre ungdomsuddannelsesområder, og som blev indført ved lov nr. 514 af 4. juni 2012 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelse (Digital kommunikation i sager om specialpædagogiks støtte) (lovforslag nr. L 128, 2011-12).

Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt bemærkningerne til § 26.

Til § 19

Efter bestemmelsen fastsættes det, at elever, der indgår i årselevberegningen efter regler, der fastsættes i medfør af § 17, stk. 2, ikke vil kunne indgå i årselevberegningen i forbindelse med aktivitetsafhængige tilskud eller bevilliger efter anden uddannelseslovgivning. Bestemmelsen indebærer, at elever på kombineret ungdomsuddannelse, der deltager i fag eller uddannelseselementer fra anden uddannelseslovgivning, jf. de foreslåede § 10, stk. 1, ikke vil indgå i årselevberegningen for den pågældende aktivitet efter de tilskudsregler, der gælder for aktivitetsafhængige tilskud efter denne lovgivning.

Til § 20

Efter bestemmelserne i stk. 1 og 2 fastsættes der betingelser for, hvornår udenlandske elever kan indgå årselevberegningen efter § 17 og udløse tilskud.

Efter stk. 3 fastsættes det, at udbud af uddannelsen til andre udenlandske deltager end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2, sker som indtægtsdækket virksomhed.

Ordningen svarer til den, der gælder for elever i erhvervsuddannelser, jf. lov om erhvervsuddannelser, og som blev indført ved lov nr. 1527 af 27. december 2009 om ændring af lov erhvervsuddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om produktionsskoler (Tilskud til udlændinges deltagelse i erhvervsuddannelse, Tvistighedsnævnets kompetence, omlægning af finansieringsmodellen for erhvervsgrunduddannelse, permanentgørelse af produktionsskoleforsøg for elever fra Sydslesvig m.v.)

Til § 21

Med forslaget til stk. 1 fastsættes det, at taxametertilskud efter § 17, stk. 1, og tilskud til udgifter til specialpædagogisk støtte efter § 18, stk. 1, udbetales til tovholderinstitutionen.

Efter forslaget til stk. 2 skal tovholderinstitutionen fordele tilskuddet mellem de skoler og uddannelsesinstitutioner mv., der har medvirket til undervisningen af den enkelte elev, efter de retningslinjer institutionssamarbejdet har fastsat herom i deres samarbejdsaftale.

Efter stk. 3 fastsættes det, at tovholderinstitutionen afholder udgifter til levering af uddannelsesydelser efter § 7, stk. 3.

Til § 22

Med bestemmelsen i stk. 1 fastsættes det, at tilskud som efter § 21, stk. 2, fordeles til institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse eller til institutioner som er omfattet af en momsrefusionsordning ikke ydes til dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven. Med institutioner omfattet af en momsrefusionsordning forstås de kommunale ungdomsskoler, der er omfattet af den kommunale momsrefusionsordning, og uddannelsesinstitutioner i institutionssamarbejdet, der er omfattet af den statslige momsrefusionsordning. Der vil på de årlige finanslove blive fastsat en tillægsfaktor for den del af tilskuddene til institutionssamarbejdet, der skal ydes incl. tilskud til dækning af udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.

Med bestemmelsen i stk. 2 fastsættes det, at undervisningsministeren yder kompensation til institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke-fradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes fordelte tilskud efter § 21, stk. 2. Ordningen svarer til den momskompensationsordning, der i forvejen gælder for institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse.

Det fastsættes med bestemmelsen i stk. 3, at undervisningsministeren fastsætter regler om kompensationen efter stk. 2. Det er hensigten at fastsætte regler om en a conto-ordning for momskompensationen til institutionerne.

Til § 23

Efter forslaget til 1 stk. skal tovholderinstitutionen aflægger regnskab for tilskud efter § 17 og 18. Regnskabsåret er kalenderåret.

Efter forslaget til stk. 2 og 3 skal tovholderinstitutioner, der i forvejen skal indsende årsregnskaber til Undervisningsministeriets, aflægge et revideret regnskab som en integreret del af institutionens årsregnskab, mens tovholderinstitutioner, der ikke skal indsende årsregnskaber til Undervisningsministeriet, skal aflægge særskilt regnskab, som skal være revideret af institutionens revisor.

Stk. 4 er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter undervisningsministeren kan fastsætter regler om opstilling af regnskaber og revision.

Til § 24

Efter forslaget til stk. 1 er undervisningen i kombineret ungdomsuddannelse vederlagsfri, jf. dog forslaget i § 25 om betaling for ekskursioner.

Efter forslaget til stk. 2, skal de undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog forslaget til stk. 5.

Efter forslaget til stk. 3 skal tovholderinstitutionen afholder udgifter til eventuel deltagerbetaling, elevbetaling eller lignende, der følger af lovgivningen om uddannelseselementer fra anden uddannelseslovgivning, der indgå i uddannelsen. Det betyder f.eks., at hvis en elev på kombineret ungdomsuddannelse skal deltage i et avu-enkeltfag eller hf-enkeltfag skal deltagerbetalingen efter lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. afholdes af tovholderinstitutionen.

Efter forslaget til stk. 4 kan tovholderinstitutionen i særlige tilfælde afholde udgifter til elevers transport mellem hjem og skole eller uddannelsesinstitution. Det kan fx være aktuelt, hvis eleven ikke har modtaget sin Ungdomskort endnu.

Stk. 5 er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter undervisningsministeren bestemme, at eleverne i begrænset omfang selv betaler for undervisningsmidler. Det vil svare til den ordning, der gælder for elever i de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. De undervisningsmidler der kan være tale om, er eksempelvis ordbøger, lommeregnere og andre elektroniske hjælpemidler, papir og lignende til eget brug, herunder fotokopier samt lærebøger, der kan have en varig værdi for eleverne. Undervisningsmidler, som elever selv afholder udgiften til, forbliver deres ejendom. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever eller for grupper af elever på skolen, hvilket vil indebære, at eleverne skal betale det samme, uanset hvor mange fotokopier, de har fået udleveret.

Til § 25

Med det foreslåede stk. 1 fastsættes det, at der kan opkræves betaling ved ekskursioner, der indgår som en del af undervisningen. Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Rabat ydet i form af frirejser eller lignende skal komme samtlige deltagere til gode.

Efter forslaget til stk. 2 er ekskursioner med deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højst udgør 50 kr. (1998-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af institutionssamarbejdets regler om mødepligt. Hvis deltagerbetalingen er højere eller vedrører andet end forplejning, er deltagelsen frivillig, og skolen skal tilbyde alternativ undervisning til elever, der ikke deltager, jf. forslaget til stk. 3.

Efter stk. 4 fastsættes bestemmelser om satsregulering.

Ordningen svarer til den, der gælder for elever i erhvervsuddannelser, jf. lov om erhvervsuddannelser.

Til § 26

Med det foreslåede stk. 1 fastsættes det, at der til elever, der har behov herfor, skal gives specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand.

Stk. 2 er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand efter stk. 1. Der forventes fastsat regler svarende til reglerne for øvrige ungdomsuddannelser.

Til § 27

Med bestemmelsen fastsættes det, at der til elever, der kommer til skade som følge af undervisning under arbejdspladslignende forhold, er berettiget til ydelser efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring. Udgifterne til ydelserne afholdes af staten. Erstatningen fastsættes af Arbejdsskadestyrelsen på basis af en administrationsaftale mellem Undervisningsministeriet og Arbejdsskadestyrelsen, og Undervisningsministeriet betaler Arbejdsskadestyrelsen for sagsbehandlingen efter de gældende takster.

Der kan eksempelvis være tale om skade som opstår i forbindelse med eller som følge af følge af værkstedsundervisning eller erhvervstræning. Derimod vil skader, der opstår under almindelige klasse- eller holdundervisning eller fx under ekskursioner ikke være en følge af undervisning under arbejdspladslignende forhold.

Erstatningsordningen vil svare til, hvad der gælder for bl.a. erhvervsuddannelseselever efter lov om erhvervsuddannelser.

Til § 28

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at eleverne skal have mødepligt samt pligt til at deltage aktivt i undervisningen og at bidrage til at opfylde målene i deres forløbsplaner.

Efter forslaget til stk. 2 fastsætter institutionssamarbejdet ordensregler for elever, herunder om mødepligt og aktiv deltagelse i undervisningen. Idet omfang elever på kombineret ungdomsuddannelse deltager i fag og uddannelseselementer fra anden uddannelseslovgivning, skal der i ordensreglerne for den kombinerede ungdomsuddannelse være taget stilling til forholdet til studie- og ordensreglerne for den pågældende uddannelse. Tovholderinstitutionen skal gøre eleverne bekendt med ordensreglerne og de konsekvenser, det kan få, hvis reglerne ikke overholdes.

Elever, som uden lovlig grund udebliver fra undervisningen, herunder erhvervstræning, eller som groft overtræder fastsatte ordensregler, vil efter forslaget til stk. 3 kunne udelukkes fra uddannelsen.

Stk. 4 er bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter undervisningsministeren kan fastsætte regler om mødepligt, aktiv deltagelse og ordensregler, herunder om iværksættelse af sanktioner overfor elever, der ikke følger ordensreglerne. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om rammer for ordensregler institutionssamarbejdet kan opstille.

Til § 29

Efter bestemmelsen i stk. 1 fastsættes det, at for klager over en skoles eller uddannelsesinstitutions afgørelser efter denne lov finder de klageregler, der gælder i lovgivningen om den undervisning, som udgør grundlag for skolens eller institutionens bidrag til den pågældende kombinerede ungdomsuddannelse, tilsvarende anvendelse.

Det er hensigten, at der skal være overensstemmelse mellem den klageadgang, som gives på kombineret ungdomsuddannelse, og klageadgangen i de uddannelsesforløb, som kombineret ungdomsuddannelse har fælles med de allerede etablerede uddannelser.

Efter forslaget til stk. 2 kan afgørelser om tildeling af særlige tilskud til elever med behov for specialpædagogisk bistand, jf. § 18, stk. 1, af eleven indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger. Der vil gælde en klagefrist på 4 uger regnet fra meddelelsen om afgørelsen.

Til § 30

Efter forslaget til stk. 1 fastsættes det, at undervisningsministeren fører tilsyn med uddannelse efter denne lov.

Finder undervisningsministeren, at et institutionssamarbejdes virksomhed med uddannelsen ikke er i overensstemmelse med denne lov eller de regler, der er fastsat i medfør af loven, kan ministeren efter forslaget til stk. 2 udstede påbud til institutionssamarbejdet om at ændre den pågældende virksomhed.

Der føres tilsyn med, hvorvidt tilrettelæggelsen af elevernes uddannelsesforløb er i overensstemmelse med lovens bestemmelser herom. Tilsynet vil blive gennemført som stikprøvekontrol.

Tilsyn med indholdet i fag og uddannelseselementer, jf. § 10, på skoler og uddannelsesinstitutioner, der indgår i institutionssamarbejdet, sker efter den lovgivning, der gælder for den enkelte skole eller uddannelsesinstitution.

Hvis der eksempelvis i et institutionssamarbejde leveres engelskundervisning af den kommunale ungdomsskole, vil tilsynet med engelskundervisningens indhold skulle varetages af kommunen, mens tilsynet med, om elevens uddannelsesforløb i øvrigt opfylder de krav, som følger af lov om kombineret ungdomsuddannelse, varetages af undervisningsministeren. Tilsvarende vil tilsynet med en folkehøjskoles undervisning omfattet af lov om folkehøjskoler skulle varetages af Kulturministeriet, mens den undervisning, som folkehøjskolen giver i fag, der er særlige for kombineret ungdomsuddannelse, varetages af Undervisningsministeriet.

Tilsynet med, hvorvidt tilrettelæggelsen af elevernes uddannelsesforløb er i overensstemmelse med lovens bestemmelser herom, vil blive gennemført som stikprøvekontrol.

Der henvises til afsnit 2.11. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 31

Efter forslaget til stk. 1 vil Undervisningsministeriet kunne tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvist eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis en uddannelsesinstitution ikke følger bestemmelserne i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller ministerens påbud efter § 30, stk. 2. Endvidere vil Undervisningsministeriet efter forslaget til stk. 2 kunne tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for tovholderinstitutioner, der er begæret konkurs eller taget under rekonstruktionsbehandling, eller når der i øvrigt er fare for, at en tovholderinstitutions virksomhed må indstilles. Undervisningsministeriet vil desuden kunne kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.

Efter forslaget til stk. 3 vil der være hjemmel til at modregne for meget udbetalt tilskud i kommende tilskudsudbetalinger.

De foreslåede bestemmelser svarer til bestemmelser på en række andre uddannelsesområder, og som blev indført ved lov nr. 478 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige love om selvejende uddannelsesinstitutioner (Selveje, habilitet mv.) (lovforslag nr. L 204, 1999-2000).

Til § 32

Det foreslås med bestemmelsen, at en udbudsgodkendelse, dels skal kunne tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for, at uddannelsen gennemføres af institutionssamarbejdet, dels skal kunne kan tilbagekaldes, hvis institutionssamarbejdet eller skoler eller institutioner, der indgår heri, ikke overholder reglerne om uddannelsen eller påbud fra ministeriet om gennemførelse af konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold.

I forbindelse med de evalueringer af uddannelsen som Undervisningsministeriet planlægger 3 og 5 år efter første optag til uddannelsen, kan det vise sig at være aktuelt at tilbagekalde en eller flere udbudsgodkendelser som følge af, at grundlaget for den pågældende udbudsgodkendelse ikke længere er til stede.

Der henvises til afsnit 2.13. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 33

Det fastsættes med bestemmelsen i stk. 1, at Undervisningsministeriet til brug for tilsyn efter § 30, stk. 1, kan indhente alle oplysninger fra institutionssamarbejdet om dens aktiviteter med uddannelsen. Undervisningsministeriet vil kunne indhente oplysninger om institutionssamarbejdet hos tovholderinstitutionen, men også hos de enkelte skoler og uddannelsesinstitutioner i samarbejdet.

Stk. 2 er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger efter stk. 1 skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske.

Stk. 3 er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at institutionssamarbejder om kombineret ungdomsuddannelse skal anvende fælles administrative systemer med andre skoler og uddannelsesinstitutioner.

Til § 34

Med forslaget til stk. 1 fastsættes det, at tovholderinstitutionen kan indhente oplysninger hos eleverne om deres personnummer, og kan videregive disse oplysninger til ministeriet, jf. forslaget til § 33, stk. 1, og til de øvrige skoler og uddannelses institutioner i institutionssamarbejdet samt til Ungdommens Uddannelsesvejledning med henblik på entydig identifikation af eleverne.

Efter forslaget til stk. 2 vil skoler og uddannelsesinstitutioner, der indgår i et samarbejde om udbud af uddannelsen, kunne udveksle relevante oplysninger til brug for fastlæggelse af elevernes uddannelsesplaner eller forløbsplaner samt tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning, herunder kommunikere elektronisk.

Det forudsættes, at persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen iagttages ved udveksling af oplysninger.

Til § 35

Det foreslås med bestemmelsen, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), der er nedsat i henhold til lov om erhvervsuddannelser, skal rådgive undervisningsministeren om undervisningstilbud efter denne lov og afgiver indstilling til ministeren om regler om institutionssamarbejder og deres virksomhed.

REU rådgiver i forvejen undervisningsministeren i forhold til erhvervsuddannelserne, erhvervsgrunduddannelse (egu) og produktionsskolernes undervisningstilbud.

Til § 36

Det foreslås med bestemmelsen, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af styrelser under Undervisningsministeriet ikke kan påklages til ministeriet. Hvis klageadgangen ikke afskæres kan der fastsættes regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på om afgørelsen skal ændres eller klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse.

Bestemmelsen sikrer, at undervisningsministeren med henblik på en effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne kan henlægge opgaver til styrelser på ministeriets område.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.

Det forventes, at bl.a. opgaver vedrørende tilsyn og administration af tilskud, herunder til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, henlægges til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.

Til § 37

Efter forslaget til stk. 1, træder loven i kraft den 1. januar 2015 og ophæves automatisk den 31. juli 2021. Det betyder, at loven ophæves uden yderligere vedtagelse i Folketinget, og at loven den 31. juli 2021 administrativt overføres til det historiske afsnit i Retsinformation.

Efter forslaget til stk. 2 kan uddannelse i henhold til loven påbegyndes i perioden fra den 1. august 2015 til den 31. januar 2021.

Efter forslaget til stk. 3 finder loven efter, at den er ophævet, fortsat anvendelse for uddannelse, som er påbegyndt før den 1. februar 2021. Loven vil således have virkning med hensyn til færdiggørelse af uddannelse, som er påbegyndt før den 1. februar 2021.

Af hensyn til procedurer for visitation og optagelse er det nødvendigt, at loven træder i kraft allerede den 1. januar 2015, mens de første elever først kan påbegynde uddannelsen den 1. august 2015.

Forslaget om, at uddannelsen ikke kan påbegyndes efter den 31. januar 2021, skal ses i sammenhæng med forslaget om tidspunktet for lovens ophævelse og behovet for, at der er et tilbud til målgruppen fra den 1. august 2015.

Undervisningsministeriet vil foretage evalueringer af uddannelsen 3 og 5 år efter første optag og således, at der foreligger et evalueringsmæssigt grundlag for et eventuelt lovgivningsinitiativ i foråret 2021.

Der henvises til afsnit 2.13. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 38

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Til § 39

Det foreslås med bestemmelsen, at elever i kombineret ungdomsuddannelse bliver omfattet af lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Herved vil elever i uddannelsen blive sidestillet med elever i andre ungdomsuddannelser med hensyn til befordringsrabat i forbindelse med befordring med bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov