L 196 Forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse.

Af: Undervisningsminister Christine Antorini (S)
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 08-05-2014

Fremsættelse: 08-05-2014

Skriftlig fremsættelse (8. maj 2014)

20131_l196_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (8. maj 2014)

Undervisningsministeren (Christine Antorini):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse

(Lovforslag nr. L 196)

Med lovforslaget oprettes kombineret ungdomsuddannelse som en ny kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af "Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser", der blev indgået den 24. februar 2014 mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Målgruppen for uddannelsen er unge under 25 år med afsluttet 9. eller 10. klasse eller tilsvarende, som er motiveret for uddannelse, men som ikke umiddelbart har de nødvendige personlige, sociale eller faglige kompetencer, som kræves for at tage en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse.

Formålet med uddannelsen er, at forbedre elevernes grundlag for efterfølgende beskæftigelse i forhold til et lokalt eller regionalt arbejdsmarked og tillige at forberede deres mulighed for forsat - primært erhvervsrettet - uddannelse.

Optagelse til uddannelsen vil forudsætte, at Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet, at den unge er omfattet af målgruppen for uddannelsen, og at den unge kan rummes indenfor det antal uddannelsespladser, der er fastsat for det lokale dækningsområde, jf. nedenfor.

Uddannelsen er opdelt i fire dele af hvert et halvt års varighed. For unge, der påbegynder uddannelsen i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, vil uddannelsen som udgangspunkt have en varighed på 1½ eller 2 år. For unge, der ikke påbegynder uddannelsen i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse vil uddannelsen kunne have en varighed på ½ - 2 år, afhængigt af den unges eventuelle kompetencer fra tidligere uddannelse og beskæftigelse.

Elever, der gennemfører uddannelsen, opnår betegnelsen erhvervsassistent inden for et nærmere bestemt erhvervstema.

Udbud af uddannelsen vil efter forslaget ske gennem lokale institutionssamarbejder med henblik på at kombinere forskellige institutionstypers uddannelsestilbud med fag, der udvikles til uddannelsen. Institutionssamarbejdet skal samarbejde med virksomheder, organisationer og foreninger i lokalområdet med henblik på at eleverne opnår erhvervstræning.

Det forventes at Undervisningsministeriet vil fastsætte ca. 10 erhvervstemaer, som uddannelsen kan udbydes inden for. I forbindelse med de konkrete udbudsgodkendelser vil ministeriet kunne godkende andre erhvervstemaer.

Undervisningen vil blive organiseret i projekter og forløb, der tager afsat i det overordnede erhvervstema.

Efter forslaget træffer undervisningsministeren beslutning om inddeling af landet i geografiske dækningsområder for institutionssamarbejder om udbud af uddannelsen og fastsætter, hvor mange uddannelsespladser, der kan være i de enkelte dækningsområder. Det forventes, at landet vil blive inddelt i 15-20 dækningsområder.

Uddannelsen etableres med et optag på op til 2.500 elever pr. år, svarende til 3,5 pct. af en typisk ungdomsårgang. Ved første optag optages dog 1.250 elever.

Staten vil efter forslaget yde driftstilskud til uddannelsen. Taksten pr. årselev vil blive fastsat på de årlige finanslove.

Efter forslaget træder loven i kraft den 1. januar 2015 og ophæves automatisk den 31. juli 2021. Elever vil kunne påbegynde uddannelsen i perioden fra den 1. august 2015 til og med den 31. januar 2021. Lovens virkninger bevares med hensyn til færdiggørelse af uddannelse, som er påbegyndt før den 1. februar 2021.

Undervisningsministeriet vil evaluere uddannelsen 3 år efter første optag, og igen efter 5 år. Evalueringen tilkobles følgeforskning med henblik på at vurdere, om uddannelsen har haft effekt på bl.a. de unges beskæftigelsesmuligheder, og om der er behovet for at justere rammerne for tilrettelæggelsen af uddannelsen.

Efter forslaget vil eleverne blive omfattet af lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Lovforslaget fremsættes efter den 1. april som følge af, at "Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser", som ligger til grund for forslaget, først blev indgået den 24. februar 2014. Af hensyn til det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt, den forestående udbudsrunde, den forudsatte administrative regelfastsættelse og optagelsesprocedurerne m.m., ønskes forslaget behandlet i indeværende folketingssamling.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.