Fremsat den 8. maj 2014 af undervisningsministeren (Christine Antorini)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og forskellige andre love

(Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.)

§ 1

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. april 2013, foretages følgende ændringer:

1. To steder i § 1, stk. 2, nr. 1, udgår »unge«.

2. I § 1, stk. 2, nr. 2, ændres »unge« til: »uddannelsessøgende«.

3. I § 1, stk. 2, nr. 3, ændres »de unges« til: »de uddannelsessøgendes«.

4. I § 4, stk. 3, indsættes efter »øget gennemførelse,«: »om minimumstimetal for lærerstyret undervisning på grundforløbet«.

5. § 5 ophæves og i stedet indsættes:

»§ 5. En ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til påbegyndelse til grundforløbets 1. del senest i august måned året efter, at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har adgang hertil, hvis ansøgeren:

1) har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved 9. - eller 10. -klasseprøver eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve og

2) er vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Stk. 2. En ansøger, som ikke opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 1, har dog adgang, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Stk. 3. En ansøger, som ikke opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 2, har dog adgang, hvis den ansøgte skole på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Stk. 4. En ansøger kan ikke optages til grundforløbets 1, hvis ansøgeren har:

1) været optaget til grundforløbets 1. del,

2) modtaget undervisning på en produktionsskole af mindst et års varighed rettet mod optagelse til en erhvervsuddannelse eller

3) gennemført et år af en gymnasial uddannelse.

§ 5 a. En ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til påbegyndelse efter udløbet af det år, hvori ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har adgang til grundforløbets 2. del, hvis ansøgeren:

1) opfylder betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, og

2) den ansøgte skole på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Stk. 2. En ansøger, som ikke opfylder betingelserne i stk. 1, har dog adgang, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale vurderer, at ansøgeren kan gennemføre en erhvervsuddannelse, eller hvis betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, ved regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, helt eller delvist er fraveget for den pågældende uddannelse.

Stk. 3. En ansøger har uanset stk. 1 adgang til grundforløbets 2. del, hvis der søges om optagelse i direkte forlængelse af gennemførelse af grundforløbets 1. del.

Stk. 4. En ansøger uden en uddannelsesaftale, der omfatter grundforløbets 2. del, kan kun optages til grundforløbets 2. del tre gange.

§ 5 b. En ansøger med uddannelsesaftale har uanset bestemmelserne i §§ 5 og 5 a, stk. 1-3, direkte adgang til grundforløbets 2. del, men optages dog til 1. del, hvis:

1) det er omfattet af uddannelsesaftalen, og

2) ansøgeren søger om optagelse til påbegyndelse senest i august måned året efter, at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse.

§ 5 c. Optagelse på skole til en uddannelses hovedforløb er betinget af, at eleven har gennemført 2. del af et adgangsgivende grundforløb, jf. dog § 12, stk. 1, 3. pkt., eller har mindst tilsvarende kvalifikationer. Eleven skal endvidere have indgået uddannelsesaftale, jf. dog stk. 2, § 66 e, stk. 1, § 66 l, stk. 1, og § 66 p, stk. 1. Elever i uddannelser, som ikke er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1, og elever i euv, som ikke er i beskæftigelse, jf. § 66 y, stk. 1, nr. 1, optages dog uden uddannelsesaftale.

Stk. 2. En skole kan optage elever uden uddannelsesaftale til en skoleperiode i et hovedforløb, hvis eleven har gennemført grundforløbets 2. del og de eventuelt forudgående skoleperioder i hovedforløbet, og eleven er eller umiddelbart før optagelsen til skoleperioden i hovedforløbet har været i lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i praktikuddannelsen i erhvervsuddannelsen. Skolen underretter vedkommende faglige udvalg eller udvalg, der varetager opgaver og funktioner som fagligt udvalg, jf. § 37, stk. 2, om optagelsen.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om, at adgang til en uddannelses hovedforløb tillige er betinget af, at et særligt studiekompetencegivende forløb er gennemført i henhold til lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.«

6. I § 6, stk. 1, ændres »§ 5« til: »§§ 5-5 c«.

7. § 6, stk. 3, § 7 og § 9, stk. 2, ophæves.

8. I § 8 indsættes efter »skole«: », herunder om forsøg med betinget optagelse, om krav til forudgående undervisning og prøver samt om skolens helhedsvurdering, jf. §§ 5 og 5 a«.

9. § 12, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»En erhvervsuddannelse varer i almindelighed ikke over fire år og seks måneder. En erhvervsuddannelse består af et grundforløb og et hovedforløb og kan tillige indeholde et særligt studiekompetencegivende forløb, jf. regler fastsat i medfør af § 5 c, stk. 3.  Grundforløbet er opdelt i en 1. del af 20 skoleugers varighed og en 2. del af indtil 20 skoleugers varighed.«

10. I § 12, stk. 2, ændres »grundforløbet« til: »grundforløbets 2. del«.

11. I § 13, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 12, stk. 1, 2. pkt.,« til: »§ 12, stk. 1, 3. pkt.,«, og »§ 24, stk. 3 og 4« ændres til: »§ 24, stk. 2«.

12. § 14 affattes således:

»§ 14. Uddannelsernes grundforløb organiseres af skolerne inden for rammer, hvorom undervisningsministeren fastsætter regler efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.«

13. I § 15, stk. 1, udgår »som ungdomsuddannelser«.

14. I § 15, stk. 5, indsættes efter »skal kunne trindeles«: », og at en uddannelse, der ikke indeholder et særligt studiekompetencegivende forløb, jf. regler fastsat i medfør af § 5 c, stk. 3, skal indeholde et særligt trin«.

15. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »de enkelte fællesindgange« til: »grund-«.

16. I § 18, stk. 2, ændres »bestemte fællesindgange« til: »grund-«, og efter »hovedforløb« indsættes: »og uddannelser med forløb gennemført i henhold til lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.«

17. I § 18, stk. 3, udgår »bestemte«.

18. I § 19, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 12, stk. 1, 2. pkt.,« til: »§ 12, stk. 1, 3. pkt.,«.

19. I § 19 b, 1. pkt., udgår »eller overgangskursus, jf. § 66 b, stk. 4,«.

20. I § 22, nr. 2, udgår »valgfri«, og »§ 24, stk. 3 og 4« ændres til: »§ 24, stk. 2«.

21. § 23, stk. 1, affattes således:

»Grundforløbets 1. del omfatter introducerende, bred og almen erhvervsfaglig undervisning med faglig progression i forhold til en fagretning samt løbende afklaring af elevens uddannelsesvalg. Grundforløbets 2. del omfatter uddannelsesspecifik undervisning rettet mod elevens opfyldelse af de adgangskrav, der stilles ved overgangen til skoleundervisning i uddannelsens hovedforløb, jf. stk. 2, og anden undervisning, som sigter mod elevens opfyldelse af uddannelsens mål.«

22. I § 24, stk. 1, 1. pkt., ændres »områdefag, specialefag« til: »erhvervsfag, uddannelsesspecifikke fag«, og 2. pkt. ophæves.

23. § 24, stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 2.

24. § 25, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om grundfagenes mål, indhold, niveau og bedømmelseskriterier.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

25. I § 25, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »§ 24, stk. 4« til: »§ 24, stk. 2«.

26. I § 26, stk. 1, 2. pkt., ændres »krav til ungdomsuddannelserne« til: »kravene i § 1, stk. 2«.

27. § 26, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Erhvervsfag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, som sigter mod en eller flere uddannelser og bidrager til at give eleven generel erhvervskompetence.

Stk. 3. Uddannelsesspecifikke fag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der har til formål at give eleven en specifik erhvervskompetence. Eleverne vælger specialefag blandt de uddannelsesspecifikke fag, der er godkendt for uddannelsen.

Stk. 4. En arbejdsmarkedsuddannelse, der er godkendt som et valgfrit specialefag i en erhvervsuddannelse eller er optaget i en erhvervsuddannelse for voksne, jf. kapitel 7 d, kan ikke udbydes som enkeltfag.«

28. I § 31, stk. 4, ændres »§ 5, stk. 5,« til: »§ 5 c, stk. 2,«.

29. I § 33, stk. 3, 1. pkt., ændres »områdefags og specialefags vedkommende« til: »uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet«.

30. I § 33 a, stk. 1, indsættes efter »give unge«: »og voksne«.

31. I § 33 a, stk. 2, ændres »et forløb« til: »et eux-forløb«, og efter »opnået« indsættes: »en gymnasial eksamen, der giver«.

32. I § 33 b indsættes efter »eux-bevis«: »eller et bevis for opnået generel studiekompetence, jf. § 3 a i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.«, og »gymnasial eksamen« ændres til: »eksamen fra en gymnasial uddannelse«.

33. I § 35, stk. 1, nr. 8, udgår », stk. 1«.

34. § 35, stk. 1, nr. 9, affattes således:

»9) Organisering af uddannelsernes grundforløb, jf. § 14.«

35. § 35, stk. 1, nr. 12, affattes således:

»12) Regler om grundfag, jf. § 25, stk. 2.«

36. I § 35, stk. 1, nr. 17, ændres »§ 48, stk. 6,« til: »§ 48, stk. 1 og 6,«.

37. § 35, stk. 1, nr. 22, affattes således:

»22) Hvilke uddannelser der udbydes med skolepraktik, jf. § 66 b, stk. 3.«

38. I § 35, stk. 1, nr. 24, ændres »§ 66 o« til: »§§ 66 o og 66 z«.

39. I § 35, stk. 1, indsættes som nr. 26:

»26) Regler om krav til afslutning af et særligt studiekompetencegivende forløb ved overgang til en uddannelses hovedforløb, jf. § 5 c, stk. 3.«

40. I § 38, stk. 1, nr. 4, ændres »områdefag og specialefag« til: »uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet«.

41. § 38, stk. 1, nr. 6, ophæves.

Nr. 7 bliver herefter nr. 6.

42. I § 38, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 6, ændres »§ 12, stk. 1, 2. pkt.,« til: »§ 12, stk. 1, 3. pkt.,«.

43. I § 38, stk. 9, ændres »fælles områdefag, jf. § 25, stk. 3,« til: »krav om gennemførelse af et særligt studiekompetencegivende forløb (eux) ved overgang til en uddannelses hovedforløb, jf. § 5 c, stk. 3.«

44. I § 43, stk. 1, 1. pkt., ændres »erhvervsuddannelsernes grundforløb« til: »et grundforløbs 2. del, og af praktikcentre, jf. § 66 b«.

45. § 43, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal stille praktikpladser til rådighed inden for social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse.«

46. I § 43, stk. 5, udgår »for institutionerne«.

47. I § 48, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 5, stk. 3, kapitel 7 a og § 66 l« til: »§ 5 c, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, kapitel 7 a, § 66 l, stk. 1, og § 66 p, stk. 1«.

48. I § 48, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »bestemte uddannelser«: », og om, at uddannelsesaftaler om erhvervsuddannelser for voksne, jf. kapitel 7 d, kan indgås uden praktikperioder«.

49. I § 58, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 24, stk. 3 og 4,« til: »§ 24, stk. 2,«.

50. I § 66 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 5, stk. 3,« til: »§ 5 c, stk. 1, 1. pkt.,«.

51. § 66 b, stk. 3, affattes således:

»Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, hvilke uddannelser der udbydes med skolepraktik.«

52. § 66 b, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

53. I § 66 e, stk. 2, 1. pkt., ændres », jf. § 66 b, stk. 3« til: »i henhold til § 66 b, stk. 3«, og i 2. pkt. ændres »§ 66 b, stk. 5,« til: »§ 66 b, stk. 4,«.

54. Efter kapitel 7 c indsættes:

»Kapitel 7 d

Erhvervsuddannelse for voksne (euv)

§ 66 u. Erhvervsuddannelse for voksne (euv) er en særlig tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1.

Stk. 2. Euv har samme mål, niveau og afsluttende prøve som den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge og giver ret til tilsvarende uddannelsesbevis og samme betegnelse.

Stk. 3. Euv kan udbydes af skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. § 18.

§ 66 v. Elever, der er fyldt 25 år på tidspunktet for erhvervsuddannelsens begyndelse, skal gennemføre uddannelsen som euv.

Stk. 2. En euv indledes med en vurdering af elevens praktiske og teoretiske kompetencer med udgangspunkt i målene for uddannelsen samt eventuel grundforløbsundervisning. Kompetencevurderingen foretages på grundlag af dokumentation fra eleven og et eventuelt kompetenceafklarende forløb og kan have en varighed fra en halv dag op til 10 dage.

Stk. 3. Kompetencevurderingen skal være omfattet af elevens eventuelle uddannelsesaftale, jf. kap. 7, med en virksomhed.

§ 66 x. De faglige udvalg udvikler standardiserede hovedforløb for voksne og bestemmer indholdet i regler om elevers fritagelse for skole- og praktikdele, jf. § 4, stk. 2, § 13, stk. 3, og § 38, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2. Hvad angår både skoleundervisning og praktikuddannelse skal et hovedforløb tilrettelagt for voksne i almindelighed være af kortere varighed end hovedforløbet i den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge. Praktikuddannelsen kan højst vare to år.

Stk. 3. For hovedforløb, hvor vedkommende faglige udvalg ikke har udviklet et standardiseret hovedforløb, jf. stk. 1, tilrettelægger skolen uanset bestemmelserne i § 13, stk. 4, erhvervsuddannelsen for voksne efter regler, fastsat af undervisningsministeren i medfør af § 13, stk. 3.

§ 66 y. Skolen vejleder eleven og udarbejder i samråd med denne og en eventuel arbejdsgiver en personlig uddannelsesplan for eleven. Uddannelsesplanen udarbejdes på grundlag af reglerne om uddannelsen og skolens vurdering af elevens kompetencer inden for følgende rammer, således at elevens uddannelse bliver så kort som mulig:

1) Elever, der har mindst to års relevant erhvervserfaring, skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden praktikuddannelse. Elever, der påbegynder forløbet efter en længerevarende ledighedsperiode, og som derfor har et særligt behov for at få styrket deres arbejdsmarkeds- og uddannelsesparathed, kan tilbydes et suppleringsmodul af op til ni ugers varighed.

2) Elever, der har mindre end to års relevant erhvervserfaring eller har en forudgående uddannelse, skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne med praktikuddannelse og med mulighed for at modtage undervisning fra grundforløbets 2. del.

3) Elever, der hverken har relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse, skal gennemføre et uddannelsesforløb, der i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse for unge, dog uden grundforløbets 1. del.

Stk. 2. Uddannelsesforløbet, jf. stk. 1, kan yderligere afkortes på baggrund af elevens individuelle kompetencer.

Stk. 3. I uddannelsesplanen angives de teoretiske og praktiske kompetencer, som skolen har anerkendt, jf. § 66 v, stk. 2, og det uddannelsesforløb, eleven skal gennemføre, jf. stk. 1.

Stk. 4. Uddannelsesplanen gælder for det samlede uddannelsesforløb, uanset hvilken skole, der optager eleven under forløbet. Uddannelsesplanen revideres efter regler, der fastsættes i medfør af § 66 z.

§ 66 z. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om kompetencevurdering og uddannelsesplaner for euv, herunder regler, hvorefter en elev kan indbringe en afgørelse truffet af skolen vedrørende elevens praktiske kompetencer for vedkommende faglige udvalg.«

§ 2

I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010, som ændret ved § 22 i lov nr. 326 af 11. april 2012, § 21 i lov nr. 493 af 21. maj 2013 og § 42 i lov nr. 1605 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 a, stk. 5, 1. pkt., udgår »om særlige forløb«.

2. I § 2 a, stk. 5, 2. pkt., ændres »I de særlige forløb« til: »I tilbud efter 1. pkt.«

3. I § 2 a, stk. 6, 2. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

4. § 2 b, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til befordring til unge, der deltager i tilbud efter § 2 a, stk. 5, i det omfang tilbuddet ikke allerede er omfattet af en anden befordringsordning.«

5. § 2 c affattes således:

Ȥ 2 c. En elev skal ved udgangen af grundskolens 9. klasse have en plan for sin videre uddannelse, som skal indeholde:

1) Elevens mål for uddannelse efter grundskolen.

2) Elevens ønske om ungdomsuddannelse, 10. klasse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der kan føre frem til, at eleven bliver uddannelsesparat.

3) Ungdommens Uddannelsesvejlednings eller skolens vurdering efter § 2 g af, om eleven har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

4) Forældremyndighedens indehavers eventuelle bemærkninger.

Stk. 2. For elever, der vælger 10. klasse, skal det af uddannelsesplanen endvidere fremgå, hvad eleven vil opnå med undervisningsforløbet i 10. klasse.

Stk. 3. Forældremyndighedens indehaver eller eleven selv, hvis eleven ikke er undergivet forældremyndighed, har ansvaret for, at der udarbejdes en uddannelsesplan, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. For elever på skoler, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning forestår vejledningen, har Ungdommens Uddannelsesvejledning ansvaret for uddannelsesplanen, hvis eleven vurderes ikke-uddannelsesparat, jf. §§ 2 g og 2 h. Det samme gælder for elever på skoler, jf. § 4, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke forestår vejledningen.

Stk. 5. Elevens uddannelsesplan underskrives af eleven og forældremyndighedens indehaver og i tilfælde omfattet af stk. 4 tillige af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Stk. 6. Indtil eleven fylder 18 år, skal uddannelsesplanen revideres, når det er påkrævet, jf. stk. 3 og 4. Revision af uddannelsesplanen skal ske i samarbejde med eleven og forældremyndighedens indehaver. I 10. klasse foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning, henholdsvis skolen, hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke forestår vejledningen, jf. § 4, den løbende revision af uddannelsesplanen for alle elever.

Stk. 7. Hvis eleven søger om optagelse i en ungdomsuddannelse eller 10. klasse, anvendes elevens uddannelsesplan som ansøgning om optagelse. Hvis eleven søger en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller 10. klasse, sender Ungdommens Uddannelsesvejledning eller den, der efter stk. 3 og 4 har ansvaret for at udarbejde uddannelsesplanen, elevens uddannelsesplan til den først prioriterede institution, jf. dog § 2 h, stk. 3. I andre tilfælde sendes uddannelsesplanen til den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregisteret.

Stk. 8. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsesplanens form og indhold og om frister m.v.«

6. I § 2 d, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Det skal endvidere fremgå af uddannelsesplanen, om der i 10. klasse skal iværksættes en særlig indsats, som nævnt i § 2 g, stk. 3.«

7. I § 2 e ændres »§ 2 c, stk. 5« til: »§ 2 c, stk. 6«.

8. § 2 g affattes således:

»§ 2 g. Elever i folkeskolen, der i 9. og 10. klasse søger om optagelse til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, skal have en vurdering af, om de har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre ungdomsuddannelsen (uddannelsesparathed), jf. dog stk. 7. Der vurderes til enten gruppen af gymnasiale uddannelser eller gruppen af erhvervsuddannelser, medmindre eleven har ønske om begge kategorier, hvor der vurderes til begge.

Stk. 2. Vurderingen indledes i 8. klasse og foretages, medmindre særlige forhold gør sig gældende, i overensstemmelse med stk. 1. Vurderingen omfatter på dette klassetrin alle elever. Elever, der i 8. klasse har mindst 4,0 i gennemsnit af standpunktskarakterer, og hvor skolens leder vurderer, at de sociale og personlige forudsætninger er tilstrækkelige, anses for uddannelsesparate, også efter 9. og 10. klasse, jf. dog stk. 5 og 6. For øvrige elever, jf. dog § 2 h, foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning efter regler udstedt i medfør af § 2 i og på grundlag af oplysninger fra elevens skole en vurdering af, om eleven er uddannelsesparat efter stk. 1.

Stk. 3. For ikke-uddannelsesparate elever, jf. stk. 2, iværksætter Ungdommens Uddannelsesvejledning og skolens leder i samarbejde en målrettet vejlednings- og skoleindsats for at understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat ved afslutningen af 9. klasse. For elever, der ikke er uddannelsesparate efter 9. klasse, jf. stk. 4-6, og som ønsker at gå i 10. klasse, vurderes, hvad der skal iværksættes i 10. klasse for at understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat i løbet af 10. klasse.

Stk. 4. For de elever, der er nævnt i stk. 3, foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning en ny vurdering af, om de har opnået de faglige, sociale og personlige forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Stk. 5. For elever, der er vurderet uddannelsesparate i 8. klasse, foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning alene en fornyet vurdering i 9. klasse, hvis elevens faglige niveau falder, eller skolens leder vurderer, at elevens sociale og personlige forudsætninger har ændret sig væsentligt i negativ retning. Der foretages endvidere en fornyet vurdering, hvis eleven søger en anden kategori af ungdomsuddannelse. Den fornyede vurdering foretages alene, eleven unge søger en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af 9. klasse eller ønsker at gå i 10. klasse, jf. stk. 3.

Stk. 6. Stk. 5, 1. og 2. pkt., gælder også for elever i 10. klasse, der er vurderet uddannelsesparate i 9. klasse.

Stk. 7. En elev, der har indgået en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser eller er optaget på en uddannelsesinstitution, anses for uddannelsesparat.

Stk. 8. Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning ved vurderingen i 9. eller 10. klasse vurderer, at en elev ikke er uddannelsesparat, kan forældremyndighedens indehaver eller eleven selv, hvis eleven ikke er undergivet forældremyndighed, forlange, at en ungdomsuddannelsesinstitution, der udbyder den kategori af ungdomsuddannelse, som eleven ønsker at søge optagelse til, foretager en ny vurdering af, om eleven er uddannelsesparat. Efter anmodning fra Ungdommens Uddannelsesvejledning foretager ungdomsuddannelsesinstitutionen vurderingen. Ungdomsuddannelsesinstitutionens vurdering træder i stedet for den vurdering, som Ungdommens Uddannelsesvejledning har foretaget.«

9. Efter § 2 g indsættes i kapitel 1 c:

»§ 2 h. § 2 g gælder også for elever i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning.

Stk. 2. § 2 g gælder endvidere også for elever på de skoler, der er nævnt i § 4, og hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning forestår vejledningen. For elever, der går på skoler, der er nævnt i § 4, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke forestår vejledningen, foretager skolen uddannelsesparathedsvurderingen.

Stk. 3. Hvis elevens skole har foretaget uddannelsesparathedsvurderingen i 9. eller 10. klasse, jf. stk. 2, 2. pkt., og eleven ønsker at fortsætte i en ungdomsuddannelse, hvortil elevens forudsætninger efter skolens vurdering ikke er tilstrækkelige, foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregistret, en ny vurdering af, om eleven er uddannelsesparat.

§ 2 i. Undervisningsministeren fastsætter på følgende områder nærmere regler om uddannelsesparathedsvurderingen, jf. §§ 2 g og 2 h:

1) Kriterier for de faglige, sociale og personlige forudsætninger, der skal indgå.

2) Det karaktergennemsnit, der skal være opnået for at opfylde de faglige forudsætninger.

3) De standpunktskarakterer, der skal indgå i vurderingen.

4) Mulighed for at få foretaget revurdering eller gå til optagelsesprøve på uddannelsesinstitutionen.

5) Procedurer, tidsfrister og lign, herunder frist for, hvornår oplysninger, der skal bruges i vurderingen, skal være til disposition.

6) Mulighed for fravigelser af reglerne for enkelte elever i helt særlige tilfælde.«

10. § 3, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Vejledningen skal endvidere gives til unge under 25 år med bopæl eller længevarende ophold i kommunen, når de pågældende hverken er i fuldtidsbeskæftigelse, i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse efter, at de har forladt grundskolen eller 10. klasse. Andre unge under 25 år skal have vejledning, hvis de henvender sig herom. Ungdommens Uddannelsesvejledning kan efter anmodning fra og finansieret af jobcentret yde vejledning til unge under 30 år, der har fået et uddannelsespålæg, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

11. § 5, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal sørge for, at der tilrettelægges en særlig målrettet vejledningsindsats for elever, der ikke er uddannelsesparate i 8., 9. eller 10. klasse, jf. § 2 g.«

12. § 5, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der for elever i folkeskolens 9. og 10. klasse, der har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, etableres en mentorordning eller i helt særlige tilfælde en anden indsats i overgangen til ungdomsuddannelse.«

13. I § 5, stk. 5, ændres »om den særlige indsats ved overgangen til ungdomsuddannelse« til: »anden indsats«.

14. I § 6 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Undervisningen i folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job skal tilrettelæggelses i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. lov om folkeskolen. Vejledningen bygger bl.a. på den viden og de færdigheder, som eleverne har tilegnet sig i emnet, og undervisningen i emnet har betydning for, at eleverne kan træffe valg om ungdomsuddannelse på et oplyst og kvalificeret grundlag.«

15. I overskriften til kapitel 2 a ændres »Brobygning m.v.« til: »Introduktionskurser og brobygning«.

16. I § 10 a indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

»Introduktionskurser i 8. klasse er vejlednings- og undervisningsforløb, der skal bidrage til, at den unge bliver afklaret og motiveret for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Kurserne skal omfatte introduktion til mindst en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse.«

Stk. 1-5 bliver herefter stk. 2-6.

17. § 10 b, stk. 1, affattes således:

»Elever i folkeskolens 8. klasse og i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning på tilsvarende klassetrin skal ved introduktionskurser til ungdomsuddannelser forberedes på valget af ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Introduktionskurser kan tillige tilbydes 8. klasses elever i andre skoleformer.«

18. § 10 b, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Introduktionskurser efter stk. 1 i 8. klasse har en samlet varighed på fem dage.«

19. § 10 c, stk. 1, affattes således:

»Som led i den indsats, der skal iværksættes i medfør af § 2 g, stk. 3, skal elever i folkeskolen og i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning deltage i brobygning i 9. klasse, medmindre lederen af elevens skole i samråd med Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at det ikke vil gavne elevens mulighed for fortsat uddannelse. Der kan endvidere tilbydes brobygning til elever i 9. klasse i andre skoleformer som led i indsatsen for ikke-uddannelsesparate elever.«

20. I § 10 d, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »10. klasse«: », jf. dog stk. 4,«.

21. I § 10 d indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Elever, der i henhold til lov om folkeskolen følger undervisningen i erhvervsrettet 10. klasse (eud10), skal deltage i brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse i seks uger, svarende til 126 timer.«

22. I § 12, stk. 3, udgår »regler om regler«.

23. § 14 affattes således:

»§ 14. Undervisningsministeren sikrer, at der sker en koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til ungdomsuddannelserne med henblik på, at ansøgerne optages på den højest muligt prioriterede uddannelse og uddannelsesinstitution, og således at der sker en effektiv ressourceudnyttelse af den samlede optagelseskapacitet på uddannelserne. Undervisningsministeren kan for ungdomsuddannelserne fastsætte nærmere regler om koordinering, herunder fastsætte regler om anvendelse af internetbaseret kommunikation og digital signering.

Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren sikrer for de videregående uddannelser, at der sker en koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til uddannelserne med henblik på, at ansøgerne optages på den højest muligt prioriterede uddannelse og uddannelsesinstitution, og således at der sker en effektiv ressourceudnyttelse af den samlede optagelseskapacitet på uddannelserne. Reglerne om koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til de videregående uddannelser, herunder fastsættelse af regler om internetbaseret kommunikation og digital signering, fastsættes efter forhandling med kulturministeren.«

24. I § 15 e, 2. pkt., indsættes efter »videregivelse«: », herunder om hvilke særlige oplysninger på individniveau om unge under 30 år, der må udveksles mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og de kommunale jobcentre«.

§ 3

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, § 1 i lov nr. 1640 af 26. december 2013, lov nr. 1641 af 26. december 2013 og § 1 i lov nr. 406 af 28. april 2014, foretages følgende ændringer:

1. § 7 a affattes således:

»§ 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning og skolens leder iværksætter fra 8. klasse en målrettet indsats for elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. I den målrettede indsats indgår obligatorisk brobygning i 9. klasse, medmindre skolens leder i samråd med Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at det ikke vil gavne elevens muligheder for fortsat uddannelse. Den målrettede vejledningsindsats og brobygning sker efter lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.«

2. § 13 b, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Elevplanen skal for hver elev på 8. og 9. klassetrin indeholde oplysninger til brug for vurderingen af elevens uddannelsesparathed, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse, m.v. Elevplanen skal indeholde oplysninger om:

1) Hvilken ungdomsuddannelse eleven påtænker at søge efter 9. eller 10. klasse.

2) En vurdering af, om eleven har de nødvendige sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.

3) Den besluttede indsats, der skal iværksættes over for elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate i 8. klasse eller senere.«

3. Efter § 19 d indsættes:

»§ 19 dd. Kommunalbestyrelsen skal foruden den almindelige 10. klasse, jf. §§ 19 b-d, tilbyde et erhvervsrettet 10. -klasseforløb (eud10), som er særligt målrettet elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men ikke opfylder de faglige adgangskrav hertil, jf. lov om erhvervsuddannelser, eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. Eud10 skal tilrettelægges som et helårsforløb, der omfatter mindst 840 årlige undervisningstimer.

Stk. 2. Eud10 omfatter den obligatoriske del af 10. klasse, jf. § 19 c, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Brobygning, jf. § 19 c, stk. 4, omfatter brobygning svarende til 126 undervisningstimer til erhvervsrettet ungdomsuddannelse, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Stk. 4. Den valgfri del af eud10 omfatter 294 undervisningstimer og skal introducere til erhvervsuddannelserne, jf. lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der mindst samarbejdes med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, svarende til 252 undervisningstimer. Heri indgår de 126 timers brobygning, jf. stk. 3. Kommunalbestyrelser og institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, indgår overenskomster om samarbejdet, således at eleverne kan introduceres til alle de hovedområder, som erhvervsuddannelsernes grundforløb er organiseret inden for.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter antallet af elever, der kan optages, og hvilke kriterier der lægges til grund for optagelsen, hvis der er flere ansøgere, end der kan optages.

Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet i den valgfri del af eud10 og om samarbejdet om eud10 med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, herunder om overenskomsten m.v.«

4. § 19 e, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan ved indgåelse af overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, tilbyde et 10. -klasseforløb, der kombinerer 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Eleven skal opfylde adgangskravene til erhvervsuddannelserne, jf. lov om erhvervsuddannelser, for at kunne påbegynde forløbet.«

5. I § 19 e indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan henlægge erhvervsrettede 10. -klasseforløb, som nævnt i stk. 1 og 2 samt § 19 dd, til ungdomsskolens heltidsundervisning, jf. lov om ungdomsskoler. Eud10 skal tilrettelægges i overensstemmelse med § 19 dd.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

6. I § 19 e, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«, og i 2. pkt. ændres »ordningen« til: »ordningerne i stk. 1-4«.

7. Efter § 19 e, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kombinationen af 10. klasse og 1. del af erhvervsuddannelsens grundforløb, jf. stk. 1, herunder om overenskomstens indhold.«

8. I § 19 f, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:

»Elever, der har fulgt undervisningen i eud10, jf. § 19 dd, skal aflægge prøve i dansk og matematik, hvis de ikke ved afslutningen af 9. klasse har opnået mindst 2,0 i karaktergennemsnit i hvert af fagene ved folkeskolens 9. -klasseprøver.«

9. I § 19 g indsættes som 3. pkt.:

»For eud10, jf. § 19 dd, gælder bestemmelsen i § 22, stk. 8.«

10. I § 22 indsættes efter stk. 7 som nye stykker:

»Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en skole, jf. stk. 1, nr. 3-6, om udbud af eud10. Forløbet skal tilrettelægges i overensstemmelse med § 19 dd. Finansieringen heraf er et anliggende mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende skole.

Stk. 9. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere krav til indholdet af overenskomsten, der er nævnt i stk. 8.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 10.

§ 4

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 12. februar 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. For elever under erhvervsuddannelse for voksne, jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser, ydes refusion efter stk. 1 med en særlig takst for voksne, såfremt arbejdsgiver udbetaler voksenløn. Udbetales almindelig elevløn, ydes refusion med de takster, der gælder for elever under 25 år. For elever, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, kan arbejdsgiven tidligst opnå ret til lønrefusion efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiven forinden har beskæftiget den pågældende på fuld tid i sammenhængende tre måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en sammenhængende periode, der svarer til tre måneders fuldtidsbeskæftigelse. 3. pkt. finder anvendelse uanset, om arbejdsgiver udbetaler voksenløn eller almindelig elevløn.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

2. I § 4, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »betingelserne for udbetaling af refusionsbeløb, herunder nærmere betingelser for anvendelse af en særlig sats for voksne elever,« til: »regler om betingelser for udbetaling af refusionsbeløb«.

3. I § 5, stk. 2, 1. pkt., udgår »valgfri«, og »§ 24, stk. 3 og 4« ændres til: »§ 24, stk. 2«.

4. I § 6, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »i erhvervsuddannelser«: », herunder erhvervsuddannelser for voksne og for elever omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser på vilkår som nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt.,«.

5. I § 7 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »elev«: », herunder en elev under erhvervsuddannelse for voksne, jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser,«.

6. I § 9, stk. 1, ændres »§ 5, stk. 5,« til: »§ 5 c, stk. 2,«.

7. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 5, stk. 5,« til: »§ 5 c, stk. 2,«.

8. § 18, stk. 1, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»I 2015 udgør bidraget 2.154 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og lønniveau. I 2016 udgør bidraget 2.093 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og lønniveau. Herefter udgør bidraget 2.110 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og lønniveau.«

9. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler i 2014 et bidrag på 566 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2013-pris- og lønniveau. I 2015 udgør bidraget 546 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og lønniveau.«

10. I § 18, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »554« til: »507«, og i 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »537« til: »490«.

§ 5

I lov nr. 578 af 1. juni 2010 om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter "give unge": "og voksne".

2. § 2 affattes således:

»§ 2. En elev, som efter denne lov gennemfører et eux-forløb, hvor der i en erhvervsuddannelse indgår undervisning på A-, B- og C-niveau (gymnasialt niveau), har ud over ret til bevis for den gennemførte erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser ret til bevis for at have opnået en gymnasial eksamen, der giver generel studiekompetence (eux-bevis).«

3. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres "Et forløb, hvor der i en erhvervsuddannelse indgår undervisning på gymnasialt niveau, skal for at kunne give ret til eux-bevis omfatte:" til: "Et eux-forløb skal omfatte:", og i § 3, stk. 3 og 4, og § 4, stk. 2, ændres "forløb, der kan give ret til eux-bevis," til: "eux-forløb".

4. Efter § 3 indsættes:

»§ 3 a. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om eux-forløb, hvor undervisning på gymnasialt niveau afsluttes i et særskilt studiekompetencegivende forløb forud for en erhvervsuddannelses hovedforløb. I sådanne forløb får eleverne et bevis for opnået generel studiekompetence, når de krævede prøver, jf. § 5, er aflagt ved afslutningen af det studiekompetencegivende forløb, og det samlede eksamensresultat beregnet ud fra prøvekarakterer og afsluttende standpunktskarakterer er bestået.«

5. § 4, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Undervisningsministeren beslutter efter samråd med det relevante faglige udvalg, i forhold til hvilke erhvervsuddannelser, herunder trin og specialer, der skal udformes eux-forløb.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter inddragelse af det relevante faglige udvalg nærmere regler om indhold og tilrettelæggelse af eux-forløbet. Det kan i den forbindelse fastsættes, at fag på gymnasialt niveau i forløbet skal være fra en eller flere bestemte gymnasiale uddannelser. Eux-forløb udformes uden eventuel trindeling.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

6. Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a. Skolen skal sikre, at undervisningen i fag på gymnasialt niveau så vidt muligt knyttes an til den konkrete elevgruppes erhvervsuddannelser, herunder at opgaver, projekter m.v. i rimeligt omfang giver mulighed for at inddrage viden, begreber og indhold fra den enkelte elevs uddannelse.«

7. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 2,« til: »§ 4, stk. 3,«, og i 2. pkt. udgår »i den valgfri del af et grundforløb og«.

8. I § 7, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Undervisningsministeren fastsætter regler om, at lærere med en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse (HD 2. del), som har undervisningskompetence til erhvervsuddannelse, men ikke opfylder kravene til lærerkvalifikationer i §§ 29-31 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), med nærmere fastlagt fagdidaktisk supplering kan opnå undervisningskompetence i eux-forløb i relevante gymnasiale merkantile fag.«

9. I § 7, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »udstedelse af«: »bevis for opnået studiekompetence, jf. § 3 a, og«.

10. I § 8 indsættes efter »eux-bevis«: »eller et bevis for opnået generel studiekompetence, jf. § 3 a«, og »en gymnasial eksamen« ændres til: »en eksamen fra en gymnasial uddannelse«.

§ 6

I lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 881 af 8. august 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 1372 af 28. december 2011, § 13 i lov nr. 1373 af 28. december 2011 og § 3 i lov nr. 623 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel udgår »erhvervsrettet grunduddannelse og«.

2. I § 1, stk. 1, udgår »grunduddannelse og«.

3. I § 2 udgår »grunduddannelse for voksne, jf. kapitel 2, og«.

4. Kapitel 2 ophæves.

5. Overskriften før § 23 ophæves.

6. §§ 23 og 24 ophæves.

7. I § 30 a, stk. 1, 1. pkt., udgår »§ 7, stk. 2, og« og », jf. dog § 7, stk. 4«.

§ 7

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 8. august 2011, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 80 af 28. januar 2014, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, 4. pkt., affattes således:

»En institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan indgå overenskomst med en kommunalbestyrelse om at varetage 10. -klasseundervisning, jf. folkeskoleloven.«

2. I § 33 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. En institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 1, stk. 1, kan efter aftale med en eller flere produktionsskoler varetage nærmere bestemte administrative opgaver i overensstemmelse med stk. 1. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

3. I § 33 a, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.

§ 8

I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 456 af 23. maj 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 7, indsættes som 2. pkt.:

»I beregningen indgår kombinationsforløb, jf. stk. 4, ikke.«

2. Efter § 20 indsættes:

»§ 20 a. En produktionsskole kan efter aftale med en eller flere produktionsskoler og institutioner for erhvervsrettet uddannelse varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om varetagelsen af de administrative opgaver, jf. stk. 1.«

§ 9

I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 880 af 8. august 2011, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 80 af 28. januar 2014, foretages følgende ændring:

1. I § 48 indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4. Til kursister, som får udstedt bevis for bestået prøve i social- og sundhedsuddannelsens trin 1 som erhvervsuddannelse for voksne, eller den pædagogiske assistentuddannelse som erhvervsuddannelse for voksne, tilbagebetales deltagerbetalingen efter stk. 1.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilbagebetaling af deltagerbetalingen, herunder om krav til dokumentation som betingelse for tilbagebetalingen.«

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Lovens §§ 2 og 3 træder i kraft den 1. august 2014.

Stk. 3. Lovens § 4, nr. 8 og 9, træder i kraft den 1. januar 2015.

Stk. 4. Lovens § 4, nr. 1-7 og 10, §§ 6 og 9 træder i kraft den 1. august 2015.

Stk. 5. Lovens § 1, nr. 45 og 46, træder i kraft den 1. januar 2016.

§ 11

Stk. 1. Offentlige og private arbejdsgivere kan ansætte elever til social- og sundhedsuddannelsens trin 1 og den pædagogiske assistentuddannelse ud over de elever, der er optaget af uddannelsesinstitutionen, i et antal svarende til højst halvdelen af det antal praktikpladser, som regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen har stillet til rådighed for institutionerne i regionen, jf. § 43, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, indtil 31. december 2015.

Stk. 2. Institutioner, der er godkendt til at udbyde social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse, fordeler de elever, der er optaget i medfør af § 6, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, mellem de offentlige arbejdsgivere, der har stillet praktikpladser, herunder praktikpladser i private virksomheder, til rådighed, jf. § 43, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, og formidler, at ansættelsesforholdet mellem den enkelte elev og arbejdsgiver kommer i stand. Arbejdsgivere, der har stillet praktikpladser til rådighed, har, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, pligt til at ansætte de elever, der er henvist af institutionen. 1. og 2. pkt. gælder indtil 31. december 2015.

Stk. 3. Lovens § 2, nr. 8, 9, 11 og 16-19, finder anvendelse for elever, der påbegynder undervisningen i 8. klasse i skoleåret 2014/15 eller senere. For elever, der går i 9. klasse i skoleåret 2014/15 eller tidligere har afsluttet undervisningen i 9. klasse, henholdsvis går i 10. klasse i skoleårene 2014/15 og 2015/16 eller tidligere har afsluttet undervisningen i 10. klasse, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4. Lovens § 3, nr. 1 og 2, finder anvendelse for elever, der påbegynder undervisningen i 8. klasse i skoleåret 2014/15 eller senere. For elever, der går i 9. klasse i skoleåret 2014/15 eller tidligere har afsluttet undervisningen i 9. klasse, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 5. Lovens § 9 ikke finder anvendelse for kursister, der påbegynder almen voksenuddannelse før 1. august 2015.

Stk. 6. Lovens § 1, nr. 1-44, 47-50 og 52-54, og § 5, nr. 1 og 7, finder ikke anvendelse for uddannelser, der er påbegyndt eller påbegyndes før 1. august 2015. For sådanne uddannelser finder de hidtil gældende regler anvendelse. Skolen fastsætter eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter de hidtil gældende regler, og som ønsker optagelse efter de nye regler.

Stk. 7. Ved fastsættelse af regler i medfør af lovens § 1, nr. 51, kan undervisningsministeren fastsætte, at de hidtidige regler skal finde anvendelse for elever, der søger om optagelse til skolepraktik i et praktikcenter på baggrund af undervisning, der er påbegyndt før 1. august 2015.

Stk. 8. Lovens § 6 finder ikke anvendelse for elever, der har påbegyndt eller påbegynder en grunduddannelse for voksne før den 1. august 2015. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler anvendelse. Eleverne kan under uddannelsesforløbet modtage godtgørelse og tilskud til befordring efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Skolen fastsætter eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter de hidtil gældende regler, og som ønsker optagelse efter de nye regler.

Stk. 9. Lovens § 3, nr. 3-10, finder anvendelse for undervisningen i 10. klasse fra skoleåret 2015/16 og senere.

Stk. 10. Lovens § 2, nr. 20 og 21, finder anvendelse for elever, der påbegynder undervisningen i 10. klasse i skoleåret 2015/16 eller senere.

Stk. 11. For perioden 1. august 2015-31. juli 2021 overfører Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag et beløb til staten til dækning af udgifter for den overgangsordning for elever, der er nævnt i stk. 8, 3. pkt. Undervisningsministeren beregner årligt beløbets størrelse og fastsætter betalingstidspunkterne.

Stk. 12. Lovens § 2, nr. 6, om status for uddannelsesparathedsvurdering finder anvendelse for elever, der påbegynder 10. klasse i skoleåret 2016/17 eller senere. For elever, der går i 9. klasse i skoleåret 2014/15 eller tidligere har afsluttet undervisningen i 9. klasse, henholdsvis går i 10. klasse i skoleårene 2014/15 og 2015/16 eller tidligere har afsluttet undervisningen i 10. klasse, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 13. Uanset bestemmelserne i § 18, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, som ændres ved denne lovs § 1, nr. 15, opretholdes de gældende godkendelser af institutioner m.v. til at udbyde erhvervsuddannelsernes grund- og hovedforløb, indtil undervisningsministeren senest med virkning fra den 1. august 2017 tilbagekalder eller ændrer godkendelserne. En godkendelse til at udbyde en af de hidtidige erhvervsfaglige fællesindgange omfatter fra lovens ikrafttræden tillige godkendelse til at udbyde grundforløb i de uddannelser, som hidtil har været henført til fællesindgangen efter regler fastsat i medfør af den nuværende § 14, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 14. Undervisningsministeren kan fastsætte en overgangsordning for elever, der følger et 20/20 forløb, efter de hidtil gældende bestemmelser herom i folkeskolelovens § 19 e, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedpunkter

2. Lovforslagets indhold

2.1. Enklere struktur og mere overskuelighed

2.1.1. Mere overskueligt valg mellem fire hovedområder

2.1.1.1. Gældende ret

2.1.1.2. Den foreslåede ordning

2.1.2. Nye grundforløb med ensartet varighed og opbygning på tværs af hovedområder

2.1.2.1. Gældende ret

2.1.2.2. Den foreslåede ordning

2.1.3. Indhold i det nye grundforløb

2.1.3.1. Gældende ret

2.1.3.2. Den foreslåede ordning

2.1.4. Klare krav for optag til hovedforløbet

2.1.4.1. Gældende ret

2.1.4.2. Den foreslåede ordning

2.1.5. Eux i den nye struktur

2.1.5.1. Gældende ret og Undervisningsministeriets overvejelser

2.1.5.2. Den foreslåede ordning

2.1.6. Det merkantile område i den nye struktur

2.1.6.1. Gældende ret

2.1.6.2. Den foreslåede ordning

2.1.7. Social- og sundhedsuddannelserne i den nye struktur

2.1.7.1. Gældende ret

2.1.7.2. Den foreslåede ordning

2.2. Erhvervsuddannelse for voksne og lønrefusion

2.2.1. Erhvervsuddannelse for voksne

2.2.1.1. Gældende ret

2.2.1.2. Den foreslåede ordning

2.2.2. Lønrefusion

2.2.2.1. Gældende ret

2.2.2.2. Den foreslåede ordning

2.3. Klare adgangskrav

2.3.1. Eleverne skal have opnået karakteren 02 i dansk og matematik samt alternative adgangsveje

2.3.1.1. Gældende ret

2.3.1.2. Den foreslåede ordning

2.3.2. Styrkelse af produktionsskolernes rolle

2.3.2.1. Gældende ret

2.3.2.2. Den foreslåede ordning

2.4. Ny erhvervsrettet 10. klasse (eud10)

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Den foreslåede ordning

2.5. Mere og bedre undervisning

2.5.1. Minimumstimetal for lærerstyret undervisning

2.5.1.1. Gældende ret

2.5.1.2. Den foreslåede ordning

2.5.2. Kompetenceløft til lærere

2.5.2.1. Gældende ret

2.5.2.2. Den foreslåede ordning

2.5.3. Undervisningsdifferentiering, niveaudeling og talentspor

2.5.3.1. Gældende ret

2.5.3.2. Den foreslåede ordning

2.5.4. Bedre kobling af skoleforløb og virksomhedspraktik

2.5.4.1. Gældende ret

2.5.4.2. Den foreslåede ordning

2.5.5. Ledelses- og skoleudvikling

2.5.5.1. Gældende ret

2.5.5.2. Den foreslåede ordning

2.6. Fortsat indsats for praktikpladser

2.6.1. Justering af regler på social- og sundhedsområdet

2.6.1.1. Gældende ret

2.6.1.2. Den foreslåede ordning

2.6.2. Styrkelse af uddannelsesgarantien

2.6.2.1. Gældende ret

2.6.2.2. Den foreslåede ordning

2.7. Fokusering af vejledningsindsatsen

2.7.1. Introduktionskurser til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

2.7.1.1. Gældende ret

2.7.1.2. Den foreslåede ordning

2.7.2. Fremrykning og forbedring af uddannelsesparathedsvurderingen

2.7.2.1. Gældende ret

2.7.2.2. Den foreslåede ordning

2.7.3. Særlig indsats for dem der ikke umiddelbart er uddannelsesparate

2.7.3.1. Gældende ret

2.7.3.2. Den foreslåede ordning

2.7.4. Alle får vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

2.7.4.1. Gældende ret

2.7.4.2. Den foreslåede ordning

2.7.4.3. Konsekvensændringer i uddannelsesplanen som følge af fokuseringen af vejledningsindsatsen

2.7.4.3.1. Gældende ret

2.7.4.3.2. Den foreslåede ordning

2.7.5. Prioriteret videreførelse af Ungepakke II og øvrige opgavetilpasninger

2.7.5.1. Bortfald af øvrige kommunale tilbud til ikke-uddannelsesparate unge

2.7.5.1.1. Gældende ret

2.7.5.1.2. Den foreslåede ordning

2.7.5.2. Øvrige opgavetilpasninger

2.7.5.2.1. Gældende ret

2.7.5.2.2. Den foreslåede ordning

2.7.5.3. Ændringer i 10. klasses 20/20-ordning som følge af indførelse af adgangsforudsætninger og ændret indhold i eud

2.7.5.3.1. Gældende ret

2.7.5.3.2. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med dette lovforslag foreslås blandt andet indført en enklere og mere overskuelig struktur for erhvervsuddannelsernes grundforløb, mere og bedre undervisning, klare adgangskrav, ny erhvervsuddannelse for voksne, bedre videreuddannelsesmuligheder og et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø for erhvervsuddannelserne. Desuden styrkes undervisningstilbuddene til unge med behov for en særlig indsats i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelser dels ved at indføre en ny erhvervsrettet 10. klasse, dels ved at give produktionsskolerne bedre muligheder for at opkvalificere motiverede unge, som ikke opfylder de foreslåede adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Samtidig foreslås ændringer af vejledningsindsatsen, så den fokuseres på en tidligere, bedre og mere målrettet indsats for grundskoleelevers overgang til ungdomsuddannelse. Lovforslaget indeholder desuden en række konsekvensændringer i forskellige love.

Danmark har brug for dygtige faglærte. Vi har brug for mennesker, der både kan bruge hoved og hænder i produktionen, på kontoret og inden for service og omsorg. Dygtige faglærte, der både kan tænke kreativt og praktisk, skal være med til at fastholde og skabe nye arbejdspladser inden for produktions-, anlægs- og serviceerhverv.

Danmark har en mere end 100 år lang tradition for gode erhvervsuddannelser, der i en vekslen mellem skoleundervisning og oplæring i virksomhederne og i tæt samspil med arbejdsmarkedets parter har leveret veluddannede og kvalificerede faglærte til industri, byggeri, handel og service.

Men over en årrække har der ikke været et tilstrækkeligt fokus på erhvervsuddannelsernes betydning. Erhvervsuddannelserne står i dag med tre store udfordringer:

- Færre og færre unge søger ind på erhvervsuddannelserne. Søgningen direkte fra 9. og 10. klasse er således faldet fra 30 pct. for ti år siden til 20 pct. i dag.

- Mange af dem, der påbegynder en erhvervsuddannelse, gennemfører ikke. Næsten 50 pct. falder fra undervejs.

- Elevernes meget forskellige alder med en betydelig andel af voksne elever udfordrer erhvervsuddannelsernes karakter af ungdomsuddannelse.

Den vigende søgning og det store frafald hænger sammen med en række udfordringer i erhvervsuddannelserne:

- De unge har svært ved at overskue erhvervsuddannelsessystemet og se de muligheder, som en erhvervsuddannelse giver - både for beskæftigelse og som vej til videre uddannelse. Det er en udfordring for motivationen til at tage en erhvervsuddannelse.

- Mange unge er ikke i tilstrækkelig grad afklarede efter grundskolen og fravælger en erhvervsuddannelse eller tager først en gymnasial ungdomsuddannelse for at udskyde den svære beslutning om fremtidig levevej. Erhvervsuddannelsessystemet kræver i dag, at unge på 15-17 år er i stand til at vælge, hvilket faglært job de sigter efter, fx murer eller mediegrafiker, efter kun få ugers uddannelse.

- Der er ubalance på praktikpladsområdet. På nogle uddannelsesområder er der mangel på praktikpladser, mens der på andre er mangel på elever. Erhvervsuddannelserne bygger på vekslen mellem undervisning på en skole og praktik i en virksomhed. Der er imidlertid fortsat en udfordring for en række elever at få en uddannelsesaftale og komme i virksomhedspraktik. De unge har dog med aftalen om finansloven for 2013 fået en styrket uddannelsesgaranti.

- Hver fjerde ung, der påbegynder en erhvervsuddannelse, har ikke de mest basale kundskaber i dansk eller matematik. Det er et problem både for den enkelte, der har svært ved at følge med, og for en god undervisning, der kan tilgodese alle.

- Kvaliteten af undervisningen skal forbedres, og alle elever skal møde passende udfordringer. I dag har mange undervisere ved erhvervsuddannelserne ikke tilstrækkelige pædagogiske kompetencer.

- De unge efterspørger et stærkt ungdomsuddannelsesmiljø. Ungdomsuddannelsesmiljøet på erhvervsuddannelserne er i dag for svagt og mange steder fraværende. Det giver en skæv fordeling af de unge på de kompetencegivende gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser.

Det har medført, at erhvervsuddannelsernes omdømme er lavt. I dag skygger svaghederne for de mange styrker, erhvervsuddannelserne har, og for de gode grunde, der er til at vælge en erhvervsuddannelse.

Grundstenen for dygtige elever ved erhvervsuddannelserne lægges allerede i folkeskolen. Med aftale om Et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013 er fundamentet skabt for, at eleverne ved afslutningen af folkeskolen vil være dygtigere end i dag. Det vil forbedre deres muligheder for videre uddannelse, herunder på erhvervsuddannelserne. Men der er også brug for forandringer i selve erhvervsuddannelserne.

Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er på den baggrund enige om at gennemføre en ambitiøs reform med grundlæggende ændringer og forbedringer af erhvervsuddannelserne m.v., jf. aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser af 24. februar 2014.

Der er i dag ikke fastsat klare mål for erhvervsuddannelsernes udvikling. Aftalepartierne opstiller derfor fire overordnede mål for erhvervsuddannelserne. Målene skal sætte en tydelig ramme og retning for de kommende års arbejde på uddannelsesinstitutionerne, ligesom målene vil sikre et veldefineret opfølgningsgrundlag, så både regeringen og de enkelte uddannelsesinstitutioner bliver målt på opnåede resultater. Det overordnede mål er, at der skal blive flere dygtige erhvervsuddannede med kvalifikationer, som lever op til virksomhedernes behov.

De fire mål for erhvervsuddannelsernes udvikling er opstillet i følgende målbare resultatmål:

1) Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse:

Mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025. Det skal bl.a. ske ved, at alle elever udfordres i deres uddannelsesvalg. Det er intentionen, at flere kvalificerede elever starter på og fuldfører en erhvervsuddannelse. Det er samtidig intentionen at minimere dobbeltuddannelse, ved at færre fremover tager mere end én ungdomsuddannelse.

2) Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse:

Fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025.

3) Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan:

Andelen af de dygtigste elever - målt ved andel af elever med ekspertniveauer, talentspor og/eller eux-forløb - skal øges år for år og den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes.

4) Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes:

Elevernes trivsel skal øges ved oprettelse af attraktive ungdomsuddannelsesmiljøer. Der vil blive foretaget målinger på de enkelte skoler, som fx skal indbefatte praktikvirksomhedernes oplevelse af undervisningen og samspillet mellem teori på skolen og praktik i virksomheden.

Resultatmålene skal bruges til den samlede opsamling på reformen samt på institutionsniveau, hvor institutionerne kan måle egen udvikling og sammenligne sig med hinanden. Institutionerne skal i lovgivningen forpligtes af målene. Dette sikrer, at de klare mål bliver fulgt op af klar styring, som understøtter indfrielse af målene både centralt og lokalt på de enkelte institutioner, herunder i forbindelse med det nye statslige kvalitetstilsyn. Det er med til at ansvarliggøre institutionerne. På samme måde som i dag offentliggøres data for status på disse resultatmål og supplerende indikatorer som udgangspunkt på både nationalt niveau og institutionsniveau på en offentlig portal.

På denne baggrund skal lovforslaget bidrage til følgende initiativer, der tilsammen skal understøtte, at ovenstående mål indfries:

- Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø

- Enklere og mere overskuelig struktur

- Ny erhvervsuddannelse for voksne (euv)

- Klare adgangskrav

- Ny erhvervsrettet 10. klasse

- Mere og bedre undervisning

- Fortsat indsats for praktikpladser

- Fokusering af vejledningsindsatsen

1.1. Lovforslagets hovedpunkter

Dette lovforslag og de samtidigt fremsatte lovforslag om en ny kombineret ungdomsuddannelse og om et nyt ungdomsuddannelsesråd har til formål at udmønte den ovennævnte aftale på de områder, som kræver lovgivning.

Det foreslås, at erhvervsuddannelserne gøres mere attraktive ved, at de unge møder et fagligt og stærkt ungdomsuddannelsesmiljø. Grundforløbet ændres til fremover at være ensartet i opbygning og som udgangspunkt varighed på tværs af uddannelser.

Det foreslås derudover, at erhvervsuddannelsernes struktur forenkles og gøres mere overskuelig for de unge og deres forældre.

Det foreslås desuden, at der skabes bedre forudsætninger for, at der kan udformes studiekompetencegivende eksamen på alle relevante erhvervsuddannelser, og at erhvervsuddannelsesfag på højt niveau kan sidestilles med gymnasiale fag.

Det foreslås endvidere, at der etableres en ny type erhvervsuddannelse for voksne (euv) på 25 år og derover for at skabe en mere attraktiv, overskuelig og målrettet vej fra ufaglært til faglært for voksne.

I forbindelse med euv foreslås ændringer i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der bl.a. medfører samme lønrefusion til virksomheder med voksenelever, uanset om eleverne har behov for praktikuddannelse.

Det foreslås fremdeles, at der fastlægges klare adgangskrav for at tydeliggøre, hvilke grundlæggende forudsætninger, som er nødvendige for at følge undervisningen og gennemføre en erhvervsuddannelse.

Det foreslås herudover, at der oprettes en ny erhvervsrettet 10. klasse (eud10) med det fokus at forberede eleverne til erhvervsuddannelserne og gøre dem klar til at opfylde adgangskravene.

Det foreslås tillige, at kvaliteten i erhvervsuddannelserne forbedres markant gennem mere og bedre undervisning.

Det foreslås tilmed, at reglerne om elevers indgåelse af uddannelsesaftaler inden for social- og sundhedsuddannelsesområdet ændres, så de følger reglerne for det resterende erhvervsuddannelsesområde.

Det foreslås yderligere, at der sættes ind med en fokusering af vejledningsindsatsen ved dels en tidligere og mere målrettet indsats over for grundskoleelever, dels en målretning af vejledningsressourcerne.

Endelig foreslås en række konsekvensrettelser i forskellige love.

Øvrige initiativer, der forudsætter regulering, udmøntes administrativt dels med hjemmel i hidtidige bemyndigelsesbestemmelser, dels med hjemmel i nye bestemmelser, som er indeholdt i dette lovforslag.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Enklere og mere overskuelig struktur

2.1.1. Mere overskueligt valg mellem fire hovedområder

2.1.1.1. Gældende ret

De 107 erhvervsuddannelser er grupperet i 12 erhvervsfaglige fællesindgange, som bl.a. har til formål at skabe uddannelsesmæssige fællesskaber og derved give muligheder for samlæsning mellem beslægtede uddannelser og således øge et funktions- og kompetencefællesskab mellem uddannelserne inden for en indgang. Der er knyttet et meget forskelligt antal uddannelser til de forskellige indgange. Der er fx tilknyttet mere end 25 uddannelser til indgangen Produktion og udvikling, mens der i indgangen Krop og stil er tre uddannelser. Strukturen har indebåret, at de unge har skullet foretage deres konkrete uddannelses- og erhvervsvalg senest to uger efter påbegyndelsen af grundforløbsundervisningen.

Endelig kan det nævnes, at lovens krav til strukturen indebærer, at alle unge, der gennemfører et grundforløb skal have mulighed for at afslutte et hovedforløb inden for den valgte indgang enten i virksomhedspraktik, i skolepraktik eller i en af de uddannelser, der ikke indeholder praktikuddannelse.

2.1.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at de nuværende 12 fællesindgange til erhvervsuddannelserne nedlægges, og der oprettes fire nye erhvervsfaglige hovedområder, som tilsammen præsenterer alle erhvervsuddannelser. Hovedområderne vil få andre funktioner end de hidtidige fællesindgange, bl.a. fordi hovedområderne kun får betydning for organiseringen af grundforløbets 1. del, jf. afsnit 2.1.2.

Uddannelserne vil således ikke blive henført til de fire hovedområder på en entydig måde, således som det har været tilfældet for fællesindgangene. Derfor vil uddannelsesgarantien heller ikke være afgrænset af hovedområderne, men gælde hele spektret af uddannelser uanset hovedområde. Der vil blive foretaget de nødvendige administrative konsekvensrettelser som følge heraf.

Hovedområdernes endelige udformning fastsættes administrativt med hjemmel i en ny bemyndigelsesbestemmelse og efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil.

2.1.2. Nye grundforløb med ensartet varighed og opbygning på tværs af hovedområder

2.1.2.1. Gældende ret

Erhvervsuddannelserne er opdelt i et grundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet foregår på skolen og kan normalt indledes uden, at eleven har en uddannelsesaftale med en virksomhed. Deltagelse i (veksel)uddannelsernes hovedforløb kræver, at eleven har en uddannelsesaftale, er eller har været i praktik i udlandet eller er optaget til skolepraktik.

Eleverne begynder typisk på en uddannelse ved at blive optaget i et grundforløb. Den normerede varighed af grundforløbet varierer fra otte til 76 uger afhængig af, hvilket hovedforløb det pågældende grundforløb retter sig mod. Hertil kommer en række muligheder for at tilpasse grundforløbet til den enkeltes elevs ønsker og forudsætninger. Grundforløbene kan forlænges med op til 40 ugers valgfri undervisning efter elevens ønske. Tilsvarende kan grundforløbene afkortes på baggrund af elevens forudgående uddannelse og/eller erhvervserfaring.

Erhvervsuddannelsessystemet rummer dog mange tilrettelæggelsesformer af grundforløbet:

- Elever kan i almindelighed begynde uddannelserne enten via skoleadgangsvej (optag til grundforløb uden uddannelsesaftale) eller praktikadgangsvej (med uddannelsesaftale, der omfatter grundforløbet).

- Uddannelserne kan også tilrettelægges som Ny mesterlære, hvor et års praktisk oplæring i en virksomhed helt eller delvis træder i stedet for grundforløbet.

- Den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse er baseret på samme model for tilrettelæggelse som Ny mesterlære. Den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse kan dog kun tilrettelægges for elever inden for en defineret målgruppe.

- Grundforløbet kan af skolerne tilrettelægges individuelt og som særlige grundforløbspakker for definerede målgrupper.

2.1.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at grundforløbene bliver ensartet i opbygning på tværs af hovedområder. Det samlede grundforløb fastlægges med en varighed på indtil ét år (40 skoleuger) fordelt på en 1. del, som varer 20 skoleuger, og en 2. del, som varer indtil 20 skoleuger. Grundforløbets 1. del forbeholdes elever, som søger om optagelse til påbegyndelse senest i august måned året efter, at de forlod 9. eller 10. klasse. Elever, som har deltaget i et produktionsskoleforløb målrettet optagelse til erhvervsuddannelserne af mindst et års varighed eller har gennemført et helt år af en gymnasial uddannelse, får dog ikke adgang til 1. del.

For de unge betyder det, at de påbegynder et grundforløbs 1. del inden for et af hovedområderne og derfor ved uddannelsesstart kun skal forholde sig til disse fire områder.

Den nye struktur indebærer, at elever kun kan påbegynde grundforløbets 1. del én gang. Derved undgås det, at elever cirkulerer rundt i grundforløbet uden at komme i gang med den uddannelsesspecifikke undervisning i 2. del. Det betyder også, at elever, der én gang har gennemført grundforløbets 1. del, men ønsker at starte på en ny erhvervsuddannelse, fordi de fortryder deres uddannelsesvalg, skal starte direkte på 2. del af grundforløbet rettet mod den nye erhvervsuddannelse. Elevernes omvalg indebærer i dag et uddannelsesforlængende forløb, og mange elever gennemfører flere hele grundforløb. Den nye opbygning med gradvis specialisering og senere uddannelsesvalg skal reducere disse uhensigtsmæssigheder betydeligt.

Uddannelsesvalget skal ske efter 1. del (20 uger).

Elever, som søger om optagelse til påbegyndelse i perioden fra januar til august året efter, at de har afsluttet 9. eller 10. klasse, kan vælge, om de ønsker optagelse til grundforløbets 1. eller 2. del.

Det nye grundforløb opbygges med gradvis specialisering frem mod valg af hovedforløb og praktik, hvilket bidrager til at kvalificere elevernes uddannelsesvalg, herunder ift. praktikmuligheder.

Den nuværende mulighed for at tilrettelægge forlængede grundforløb bortfalder, herunder den administrativt fastsatte mulighed for at oprette grundforløbspakker.

Derimod opretholdes de nuværende muligheder for kortere grundforløb, idet en uddannelses 2. del af grundforløbet kan blive kortere end 20 uger, hvis det faglige udvalg for uddannelsen afgiver indstilling til undervisningsministeren herom, ligesom der kan ske individuel afkortning af grundforløbets 2. del på baggrund af elevens forudgående uddannelse og/eller erhvervserfaring.

Mulighederne for at begynde på en erhvervsuddannelse via den såkaldte Ny mesterlære, hvor grundforløbet helt eller delvis erstattes af praktisk oplæring i en virksomhed, ændres ikke. Det vil således være muligt at erstatte grundforløbets 2. del med Ny mesterlære.

Andre elever under 25 år starter direkte på grundforløbets 2. del, der har en varighed på indtil 20 uger. Behov for yderligere supplering kan dækkes i det ordinære voksen- og efteruddannelsessystem efter gældende regler.

For elever på 25 år og derover henvises til afsnit 2.2.

Elever med uddannelsesaftale med en virksomhed kan vælge at starte direkte på 2. del af grundforløbet, hvis uddannelsesaftalens parter er enige herom.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, 9, 10 og 21, og bemærkningerne hertil.

2.1.3. Indhold i det nye grundforløb

2.1.3.1. Gældende ret

Indholdet i de nuværende grundforløb er primært beskrevet som kompetencemål, som eleverne skal opnå i løbet af grundforløbet med henblik på at starte på skoleundervisningen i hovedforløbet og i mindre omfang som grundfag og andre fag. Der er endvidere fag og kompetencemål, som er fælles for alle uddannelser i fællesindgangen eller for en flerhed af uddannelser inden for indgangen, og der er fag og kompetencemål, som er specifikke for den enkelte uddannelse.

Grundforløbet giver således en bred indføring i de kompetencer, som eleverne skal opnå i indgangens uddannelser samtidig med, at de skal opnå kompetencer rettet specifikt mod den enkelte uddannelse. Ethvert grundforløb skal derfor sigte på et eller flere konkrete hovedforløb, idet eleverne dog kan vælge om undervejs.

Skoleundervisningen i grundforløbet består af grundfag, fælles kompetencemål og kompetencemål, der er særlige for den enkelte uddannelse. Grundfagene er traditionelt de fag, der især medvirker til at styrke elevernes almene og generelle kompetencer, herunder videreuddannelseskompetencer.

Grundforløbets indhold og niveau er sammensat således, at de kan gennemføres af elever, der har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven.

Grundforløbet kan for den enkelte elev udover det obligatoriske indhold bestå af valgfrie dele, der så vidt muligt skal integreres med den obligatoriske del. Grundforløbets valgfri dele kan maksimalt vare 40 uger og kan bestå af undervisning, der støtter elevens tilegnelse af almene og faglige kundskaber, højere niveauer der udbygger elevens studiekompetence samt i begrænset omfang undervisning, der afklarer elevens uddannelsesvalg eller der støtter elevens personlige udvikling.

Hvis en arbejdsmarkedsuddannelse indpasses i en grundlæggende erhvervsrettet uddannelse, bortfalder målet som selvstændigt mål i arbejdsmarkedsuddannelserne, og det kan i stedet udbydes som enkeltfag, jf. § 10 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Dette indebærer bl.a., at faget ikke længere er omfattet af efteruddannelsesudvalgenes kompetence, men overgår til de faglige udvalgs kompetence. Derimod fremgår det af den gældende § 26, stk. 3, 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, at en arbejdsmarkedsuddannelse, der er godkendt som et valgfrit specialefag i en erhvervsuddannelse, ikke kan udbydes som enkeltfag.

2.1.3.2. Den foreslåede ordning

Grundforløbet skal give eleverne grundlæggende erhvervsrettet faglighed, det vil sige grundlæggende faglige kompetencer og almene kompetencer samt bedre tid til og grundlag for deres endelige uddannelsesvalg. Grundforløbet foreslås opbygget med gradvis specialisering frem mod valg af hovedforløb og praktik, hvilket skal bidrage til at kvalificere elevernes uddannelsesvalg, herunder give eleven en realistisk opfattelse af mulighederne for at opnå en praktikplads og for fremtidig beskæftigelse og videreuddannelse.

Det foreslås, at grundforløbets 1. del tilrettelægges med henblik på, at eleverne udvikler almene og generelle erhvervsfaglige kompetencer. Samtidig skal eleverne få kendskab til de forskellige fagområder, herunder til praktik-, beskæftigelses- og videreuddannelsesmulighederne samt mulighederne for at drive selvstændig virksomhed, inden de efter 20 uger skal vælge en konkret erhvervsuddannelse. Uddannelsesmålene for grundforløbets 1. del skal være fælles for alle hovedområder.

Undervisningens indhold i grundforløbets 1. del skal mere specifikt rettes mod følgende fælles kompetenceområder og tilrettelægges forskelligt og med forskellige vægte alt efter den anvendte erhvervsfaglige praksis inden for det pågældende hovedområde:

- Introducerende erhvervsfaglige kompetencer: Eleverne deltager i og udfører relevante og konkrete arbejdsopgaver og -processer inden for et hovedområde og en fagretning. I arbejdsopgaverne og -processerne indgår arbejdsmiljømæssige problemstillinger, sikkerhed, ergonomi, lære at følge og indgå i en arbejdsproces.

- Faglige kompetencer - erhvervsfaglig viden, proces og metodefag: Gennem konkrete arbejdsopgaver inden for en fagretning sættes fokus på elevernes forståelse af fx produktivitet, produktudvikling og sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Eleverne lærer faglig dokumentation, faglig kommunikation, innovation, iværksætteri, metodelære, arbejdsplanlægning og samarbejde.

- Generelle og almene kompetencer: Samarbejdsrelationer, opgaveplanlægning, kundeservice, arbejdspladskompetence, personlig hygiejne, sundhed og bevægelse, praktikpladssøgning, samfundsforhold, herunder arbejdsmarkedsforhold (i forlængelse af den forståelse eleverne har fået fra undervisningen i "Uddannelse og Job" i grundskolen) og eksempelvis følgende grundfag: Matematik, naturvidenskabelige fag, dansk og engelsk.

- Studiekompetence eller grundlæggende færdigheder gennem grund- og valgfag, fx læse-, skrive- og regnefærdigheder.

Grundforløbets 1. del vil komme til at bestå af erhvervsfag, grundfag og valgfag, herunder eventuelt eux-fag. Undervisningen i erhvervsfag vil være bestemt af fagretningen, således at undervisningen giver grundlæggende faglige kompetencer inden for de erhverv, som fagretningen sigter imod. Fagretningen giver således både generelle erhvervsfaglige kompetencer og specifikke faglige kompetencer inden for de pågældende erhverv.

Undervisningen gennemføres helhedsorienteret og projektorganiseret i holdfællesskaber for at sikre sammenhæng, relevans og optimal læring i forløbene. Eleverne arbejder med praktiske projekter, der kendetegner typiske arbejdsprocesser inden for det hovedområde og den fagretning, eleven har valgt.

En fagretning skal være styrende for holddannelsen og undervisningens organisering i projekter og skal som hovedregel vise hen mod flere konkrete erhverv og altid indebære, at de generelle erhvervsfaglige kompetencer, som undervisningen sigter på, ikke alene opnås ved at koncentrere undervisningen om et enkelt erhverv. En fagretning vil komme til at bestå af fagligt tematiserede projekter inden for et hovedområde, hvorom undervisningen i hold eller klasser er opbygget.

Grundforløbets 2. del vil komme til at bestå af grundfag, valgfag og uddannelsesspecifikke fag. Målene for fagene følger de adgangskrav, der stilles til hovedforløbene efter de faglige udvalgs bestemmelse. Undervisningen skal give faglige kompetencer, der retter sig mod det hovedforløb, eleven har valgt, og afsluttes med en grundforløbsprøve, som i almindelighed skal være bestået, hvis eleven skal kunne fortsætte undervisningen i hovedforløbet.

Elever, der ikke starter på grundforløbets 1. del, men som ønsker at følge et eux-forløb, vil forud for optagelse til grundforløbets 2. del skulle opnå kompetencer svarende til de grundfag på C-niveau, som indgår i grundforløbets 1. del for eux-elever, jf. afsnit 2.1.5. Dette kan ske ved merit fra evt. delvist gennemført gymnasial undervisning eller fra enkeltfagsundervisning. Det vil med hjemmel i § 8, stk. 4, i lov om åben uddannelse blive fastsat administrativt, at erhvervsuddannelseselever kan opnå refusion for aflagt deltagerbetaling til undervisning, der på denne måde har været nødvendig for at nå de krævede niveauer for at kunne starte på grundforløbets 2. del, hvis de efterfølgende fuldfører dette som led i et eux-forløb.

Med henblik på at sikre, at arbejdsmarkedsuddannelser, der optages i erhvervsuddannelse for voksne, ligesom valgfri specialefag ikke løsrives fra deres oprindelige sammenhæng i AMU, foreslås § 26, stk. 3, 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, som bliver 4. pkt., udvidet til også at omfatte disse arbejdsmarkedsuddannelser.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 21-24 og 27, og bemærkningerne hertil.

2.1.4. Klare krav for optag til hovedforløbet

2.1.4.1. Gældende ret

Et grundforløb afsluttes med en vurdering, hvor elevens tilegnelse af de kompetencemål, som kræves for at begynde i det eller de konkrete hovedforløb for uddannelsen, som elevens uddannelsesplan har sigtet på, vurderes. Forud for vurderingen deltager eleven i en grundforløbsprøve. Grundforløbsprøven skal som udgangspunkt ikke være bestået, men de faglige udvalg kan i særlige tilfælde bestemme, at eleverne i en uddannelse ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet skal opfylde bestemte krav om gennemførte fag og niveauer, herunder eventuelle beståkrav fx grundforløbsprøven, såfremt opfyldelsen af kravene er nødvendige for at opnå slutmålene i uddannelsen eller i et eller flere af uddannelsens specialer. Kravene skal kunne opfyldes inden for den vejledende varighed af grundforløbet med de forudsætninger, som i almindelighed kan forventes, at elever besidder ved afslutning af grundskolens 9. klasse.

2.1.4.2. Den foreslåede ordning

Som følge af opdelingen af grundforløbet i to dele, jf. afsnit 2.1.2., vil grundforløbsprøven blive placeret ved afslutningen af grundforløbets 2. del. Det vil endvidere med hjemmel i § 4 stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser administrativt blive fastsat, at grundforløbsprøven fremover skal være bestået, for at eleven kan påbegynde et hovedforløb, medmindre det faglige udvalg for uddannelsen indstiller det modsatte.

De faglige udvalgs kompetence til at stille krav om specifikke kompetencer, som eleven skal have tilegnet sig forud for optagelse til hovedforløbet, udvides, og udvalgene vil få mulighed for at bestemme, at det kræves, at et eller flere grundfag er bestået med en bestemt karakter eller niveau for, at eleven kan starte på hovedforløbet, og at eleven har opnået bestemte uddannelsesspecifikke kompetencer, dog således, at de samlede adgangskrav til hovedforløbet skal kunne nås i et eux-forløb for uddannelsen.

Undervisningsministeriet vil desuden opfordre de faglige udvalg til at udarbejde vejledende kataloger ("varedeklaration") over deltagerforudsætninger for de enkelte erhvervsuddannelser, således at de unge og deres vejledere på forhånd kan have klarhed over, hvad der kræves af udøverne af de pågældende erhverv.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9 og 21, og bemærkningerne hertil.

2.1.5. Eux i den nye struktur

2.1.5.1. Gældende ret og Undervisningsministeriets overvejelser

Eux er en mulighed for, at en elev kan gennemføre sin erhvervsuddannelse i en særlig tilrettelæggelse, der ud over den almindelige erhvervsuddannelsesundervisning omfatter undervisning og prøveaflæggelse i fag m.v. på gymnasialt niveau. Erhvervsuddannelsen i en sådan særlig tilrettelæggelse betegnes "eux-forløb". Når eleven gennemfører og består et eux-forløb, får den pågældende ved siden af sit erhvervsuddannelsesbevis et eux-bevis, der giver generel studiekompetence på linje med en eksamen fra de gymnasiale uddannelser. Herved kan eux medvirke til, at unge mennesker, som har interesse for en ungdomsuddannelse, der giver erhvervskompetence, men samtidig ønsker at holde muligheden for videregående uddannelse åben, vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen.

Lov nr. 578 af 1. juni 2010 om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. (herefter "eux-loven") indeholder nogle helt overordnede krav, hvad angår indhold, omfang, tilrettelæggelse, prøver m.v., som alle eux-forløb skal leve op til. Herudover indeholder den en bemyndigelse til undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om, hvilke krav et eux-forløb i forhold til en bestemt erhvervsuddannelse skal opfylde, for at forløbet kan give ret til eux-bevis. I de enkelte eux-forløb indgår også grundfag fra erhvervsuddannelserne på C-niveau, der er et gymnasialt niveau - enten som det afsluttende gymnasiale niveau i faget eller som et led i opbygningen af det afsluttende gymnasiale niveau i faget.

Samspillet mellem denne lov og lov om erhvervsuddannelser fremgår af erhvervsuddannelseslovens kapitel 4 a, jf. lovforslagets § 1.

Det grundlæggende rationale bag eux-forløbene er, at den undervisning på gymnasialt niveau, der indgår, skal have et tilsvarende omfang, dvs. et sammenligneligt antal fag og niveauer, som en højere forberedelseseksamen (hf), dog således at uddannelsestiden til brug for undervisning i fag på gymnasialt niveau afkortes på baggrund af, at mange af de kompetencer, som eleverne kan opnå gennem undervisning i fagene fra erhvervsuddannelsens fagrække, reelt bidrager til, at eleverne kan opnå de nødvendige studiekompetencer. Den almindelige erhvervsuddannelsesundervisning og den gymnasiale undervisning forudsættes således sammentænkt og tilrettelagt i en hensigtsmæssig helhed, som gør det muligt at udnytte synergien herimellem. Derudover indgår et princip om, at praktikuddannelsen kan afkortes som følge af, at målgruppen for eux-forløb er uddannelsesstærke og motiverede elever, som lærer hurtigere, end erhvervsuddannelseselever i almindelighed kan forventes at gøre, og at praktikvirksomheder, som ansætter eux-elever, er indstillede på at prioritere elever med potentiale for de gymnasiale niveauer.

Siden vedtagelsen af eux-loven i 2010 har Undervisningsministeriet godkendt eux-forløb for i alt 24 erhvervsuddannelser og udstedt regler herom. Forløbene vedrører alle tekniske erhvervsuddannelser, herunder uddannelser fra landbrugsområdet. I bestræbelserne på at få udbredt eux-forløb har fokus for såvel ministeriet som de faglige udvalg været på at udforme det enkelte forløb optimalt hver for sig. De enkelte faglige udvalg har i praksis fået adgang til at bestemme indholdet i forløbet, hvad angår bl.a. rækken af fag på C-, B- og A-niveau, varighed af skole- og praktikperioder, afkortning af uddannelsestiden i de gymnasiale fag m.v. Der er således kun i begrænset grad taget tværgående hensyn ved udformning af forløbene. De eksisterende eux-forløb er hver for sig tilrettelagt med fokus på at udnytte synergien mellem den konkrete erhvervsuddannelse og de relevante gymnasiale fag mest muligt med den hensigt at skabe de kortest mulige eux-forløb. Det har haft den konsekvens, at der ikke har været særlig opmærksomhed på at opnå ensartede forløb på tværs af uddannelser, og at de hidtil godkendte eux-forløb varierer meget med hensyn til i øvrigt sammenlignelige forhold.

Som det fremgår af den i afsnit 1 nævnte aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, har denne decentrale tilgang haft nogle ulemper. Skolerne oplever således, at samlæsningsmulighederne i eux-forløb på tværs af erhvervsuddannelser og mulighederne for at skabe et tydeligt eux-uddannelsesmiljø er for svage. Endelig gør de meget varierende eux-forløb det vanskeligt for skolerne at kommunikere over for de unge og potentielle praktikvirksomheder, hvad eux-forløb er og indebærer for elever og virksomheder. Derfor oplever selv de største erhvervsskoler at have udfordringer med at tiltrække et tilstrækkeligt elevvolumen og med at skabe et rentabelt og velfungerende eux-tilbud.

Det er i lovforslag nr. L 195 (Folketinget 2009-10), jf. Folketingstidende 2009-10, Tillæg A, forudsat, at udstedelse af regler om eux-forløb i forhold til en bestemt erhvervsuddannelse kun vil ske, hvis der må antages at ville være en rimelig efterspørgsel efter eux netop i forhold til den pågældende uddannelse. I den skriftlige fremsættelse af lovforslaget blev det nævnt, at beslutningen træffes på baggrund af en faglig vurdering af, om den pågældende erhvervsuddannelse er egnet, dvs. at den i sig selv har et passende teoretisk indhold, og på baggrund af efterspørgsel fra potentielle elever og virksomheder samt fra øvrige interessenter fra det pågældende erhvervsområde. Endvidere er det i lovforslagets bemærkninger forudsat, at undervisningsministeren vil inddrage det for de pågældende erhvervsuddannelser relevante faglige udvalg i forbindelse med udformning af reglerne. Det fremgik i den forbindelse, at hvis der fastsættes krav til det samlede eux-forløbs nærmere struktur, herunder fordeling på skoleperioder og praktikperioder, som afviger fra de almindelige regler om den pågældende erhvervsuddannelse, er det en forudsætning, at det faglige udvalg godkender reglerne. Den administrative praksis for indførelse af eux er tilrettelagt i overensstemmelse hermed.

2.1.5.2. Den foreslåede ordning

Fremover skal flere unge have mulighed for at påbegynde et eux-forløb, så de styrker deres muligheder for videregående uddannelse. Derfor skal eux tilbydes på alle relevante uddannelser og inden for alle fire hovedområder.

Det foreslås, at begrebet "eux-forløb" indføres i eux-lovens lovtekst, og at det præciseres, at Undervisningsministeriet har en initiativforpligtelse og ansvar for at sikre, at der bliver udformet eux-forløb på alle relevante erhvervsuddannelser, og for, at eux-forløb kan blive en reel mulighed for flere elever end i dag.

Begrebet "eux-forløb", der som anført ovenfor betegner det samlede forløb bestående af såvel erhvervsuddannelsen som de ekstra uddannelseselementer på gymnasialt niveau, er anvendt i bekendtgørelser som opfølgning på loven. Det er med ændringen intentionen, at eux-forløb skal stå tydeligere i uddannelsesbilledet for elever, der skal vælge ungdomsuddannelse, som et klart markeret alternativ til erhvervsuddannelser uden generel studiekompetence og til gymnasiale uddannelser uden generel eller specifik erhvervskompetence.

Fastsættelsen af, i forhold til hvilke erhvervsuddannelser der skal udformes eux-forløb, vil normalt ske efter indstilling fra de faglige udvalg. Det foreslås dog, at undervisningsministeren i situationer, hvor det faglige udvalg ikke indstiller, at en erhvervsuddannelse udbydes med eux, alligevel kan beslutte, at der skal udformes et eux-forløb, hvis vægtige uddannelsespolitiske hensyn taler for dette. En beslutning om at indføre et givent eux-forløb vil dog ikke blive truffet uden, at der er gennemført drøftelser med det faglige udvalg om sagen, ligesom det faglige udvalg vil blive inddraget, når de nærmere regler for indhold og tilrettelæggelse af det pågældende eux-forløb udformes. Det skal ske med henblik på at sikre balance mellem hensyn til relevans af fag, forløbets struktur, skolernes tilrettelæggelse og udbudsmuligheder samt andre relevante hensyn. Såfremt der skulle opstå behov derfor, vil undervisningsministeren dog kunne nedsætte et udviklingsudvalg efter § 37, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser til at tilrettelægge et givent eux-forløb.

Den nye struktur for og det nye indhold i grundforløbet i erhvervsuddannelserne, jf. afsnit 2.1.2.-2.1.3., vil i sig selv nødvendiggøre, at samtlige uddannelsers nærmere indhold tages op til revision i det enkelte faglige udvalg, herunder indholdet af de allerede eksisterende eux-forløb.

Som det fremgår ovenfor, vil Undervisningsministeriet inden for de overordnede rammer, der fremgår af eux-loven, udarbejde en fælles ramme for indhold og tilrettelæggelse af eux-forløb (dog eksklusiv den særlige merkantile model, jf. afsnit 2.1.6. og § 5, nr. 4, og bemærkningerne hertil). Dette er et markant led i bestræbelserne på at sikre, at langt flere elever får en reel mulighed for at vælge eux-forløb. Dette indebærer, at skolernes vilkår for udbud af eux-forløb skal være gode, således at den geografiske dækning af udbud af eux-forløb forbedres. Gode vilkår for skolernes udbud forudsætter et bedre grundlag for samlæsning, således at skolerne i højere grad, end det er tilfældet i dag, kan danne hold, hvor elever fra forskellige erhvervsuddannelsers eux-forløb undervises sammen.

Forudsætningerne for samlæsning er, at eleverne undervises i samme fag og på samme tidspunkt, ligesom det er en fordel, hvis det enkelte fag har den samme varighed på tværs af eux-forløb. Dette mål tilsiger en højere grad af ensartethed, hvad angår fagrække, varighed og placering af skole- og praktikperioder m.v.. Endvidere skal den fælles ramme sikre, at det bliver lettere for unge, der er i målgruppen for eux, at sætte sig ind i, hvad et eux-forløb består af og nærmere indebærer, set i forhold til de almindelige erhvervsuddannelser - og omvendt, at det bliver lettere for skolerne at forklare eux-forløbenes karakteristika - ikke mindst over for arbejdsgivere, som overvejer at indgå uddannelsesaftaler om eux-forløb. Også her tilsiger målet altså en højere grad af ensartethed. Den kommende nye, fælles ramme skal herudover sikre, at hensynet til den konkrete erhvervsuddannelse og elevernes videreuddannelsesmuligheder også tilgodeses ved fastlæggelsen af de endelige regler for det enkelte eux-forløb. De eksisterende eux-forløbs profiler og eventuelle behov for ændringer vil blive behandlet i den forbindelse under hensyn til, at elevernes erhvervsfaglige kompetencer ikke må svækkes som resultat af samlæsning og skabelse af eux-uddannelsesmiljøer.

Rammen vil blive udarbejdet efter dialog med skolerne, arbejdsmarkedets parter og de faglige udvalg og efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. I den forbindelse identificeres grupper af erhvervsuddannelser med et fagligt fællesskab, der kan danne udgangspunkt for udvikling af forventeligt fire til fem varierende modeller for, hvordan et eventuelt eux-forløb skal udformes. Hver model supplerer de grundlæggende krav fra eux-loven i forhold til de ovennævnte parametre (se nærmere nedenfor), men efterlader også et spillerum for det enkelte faglige udvalg i forhold til den specifikke udformning af eux-forløb på den enkelte uddannelse. Undervisningsministeren fastsætter de konkrete modeller efter dialog med de faglige udvalg for de relevante uddannelser. Den fælles, centrale ramme og de nævnte modeller vil blive fastsat i en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i § 4, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

Det faglige fællesskab, der skal danne udgangspunkt for de omtalte grupper af uddannelser, refererer dels til den overordnede profil af erhvervsuddannelserne, dvs. indholdet af de ordinære forløb, men især til fælles ønsker/muligheder i forhold til de supplerende rammer for eux-forløbet, hvad angår fagrække, afkortning m.v. Det er ikke hensigten, at hver gruppe af uddannelser skal være lige stor, men alle grupper vil i udgangspunktet bestå af flere uddannelser.

Det forudsættes med lovforslaget, at der i overensstemmelse med den politiske aftale herom skal udvikles fælles rammer og konkrete eux-modeller i dialog med skolerne, arbejdsmarkedets parter og de faglige udvalg. De faglige udvalgs bidrag skal tilgodese, at virksomhederne har interesse i at oprette praktikpladser. Når eux-modellerne er udviklet, vil der blive taget stilling til behovet for at iværksætte forsøg med rammerne fra 2016 eller senere.

En fælles, central ramme for eux-forløb vil komme til at omfatte en række forskellige elementer. Det forventes, at der i den kommende bekendtgørelse bl.a. vil blive taget stilling til følgende:

1) Krav om undervisning i en række grundfag på C-niveau i henholdsvis grundforløbets 1. og 2. del.

Det vil fx kunne fastsættes, at nogle af disse fag skal være fælles for alle eux-forløb, og at ét af fagene skal være fælles for alle eux-forløb inden for den enkelte model. Herved er der sikkerhed for, at der på skolerne kan samlæses på tværs i disse fag i grundforløbet. Det vil endvidere kunne fastsættes, at det sidste grundfag på C-niveau i grundforløbets 2. del målrettes den konkrete erhvervsuddannelse.

2) Krav om en fastere struktur for den gymnasiale fagrække på eux-forløbenes hovedforløb.

Det gælder for alle eux-forløb, at to af de gymnasiale fag på hovedforløbet udgøres af engelsk B og dansk A, ligesom der indgår en større skriftlig opgave og et eksamensprojekt, jf. eux-lovens § 3, stk. 1. I hver model vil det f.eks. kunne fastsættes, at en række fag er ens inden for modellen. Det kan endvidere forventes fastsat, at enkelte fag inden for en model kan variere fra uddannelse til uddannelse. Endelig vil der blive fastsat regler med krav til valgfag i det enkelte eux-forløb. Det skal sikres, at det enkelte eux-forløb får et tilsvarende omfang, dvs. et sammenligneligt antal fag og niveauer, som en højere forberedelseseksamen (hf).

3) Krav om en mere ensartet varighed af undervisning i de gymnasiale fag i hovedforløbet efter afkortning.

Det vil kunne fastsættes for den enkelte model, hvor mange uger den reelle undervisning (dvs. efter afkortning) i disse fag samlet set skal omfatte. Herudover vil der i den enkelte model blive fastsat en fælles afkortning af uddannelsestiden i de enkelte gymnasiale fag.

4) Krav om en mere ensartet struktur for længde af skole- og praktikperioder.

Kravene fastsættes med henblik på at sikre, at eleverne på tværs af eux-forløb i videst mulige omfang er på skolen i samme periode, så der bliver bedre muligheder for samlæsning på tværs.

5) Krav om både erhvervsfaglig og gymnasial undervisning i de enkelte skoleperioder i hovedforløbet.

Det vil kunne fastsættes, at skoleperioder skal bestå af undervisning i både gymnasiale fag og erhvervsuddannelsesfag i et hensigtsmæssigt forhold, der udnytter muligheden for synergi mellem de enkelte aktiviteter.

6) Krav til placering af undervisningen i de enkelte gymnasiale fag m.v. på hovedforløbet.

Kravene skal fastsættes således, at der sikres den enkelte skole mulighed for en hensigtsmæssig planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen.

Det er ikke intentionen, at der i den fælles, centrale ramme fastsættes regler om, hvornår eux-forløbet afsluttes. Afslutningstidspunktet afhænger af varigheden af såvel hovedforløbets skoleperioder som praktikperioder. Det enkelte faglige udvalg har rådighed over praktiktiden, herunder om og i givet fald hvor meget praktiktiden afkortes på eux-forløb.

En person, der har gennemført et eux-forløb, er som udgangspunkt bedre stillet end almindelige dimittender fra erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser, idet vedkommende har to muligheder, nemlig enten at benytte sin erhvervskompetence på arbejdsmarkedet eller sin generelle studiekompetence til at søge optagelse til videregående uddannelse.

For optagelse til de videregående uddannelser er de almindelige ansøgningsfrister den 15. marts for personer, som søger gennem kvote 2, og den 5. juli for personer, som søger gennem kvote 1.

Det enkelte faglige udvalg må overveje, om det i fastlæggelsen af den samlede varighed af praktiktiden på eux-forløb skal indgå som en målsætning, at forløbet slutter hensigtsmæssigt i forhold til optagelsesterminerne på de videregående uddannelser, eller om udvalget i stedet vurderer, at det ikke er et afgørende hensyn, at eux-studenterne har mulighed for at påbegynde videregående uddannelse i umiddelbar forlængelse af erhvervelsen af eux-bevis.

Når en bekendtgørelse med den fælles, centrale ramme og et mindre antal konkrete modeller foreligger, kan der tages stilling til, i forhold til hvilke uddannelser der i første omgang skal udformes (eller nybeskrives) eux-forløb. Herefter fastsættes som led i reglerne for den enkelte erhvervsuddannelse de nærmere regler for eux-forløbet i en tæt dialog mellem ministeriet og det faglige udvalg.

Det foreslås endelig, at der i eux-loven indskrives en bemyndigelse til undervisningsministeren til at udforme en eux-model, som indeholder et grundforløb, et efterfølgende studiekompetencegivende forløb på ét år og et hovedforløb. Modellen giver eleverne mulighed for efter det studiekompetencegivende forløb enten at fortsætte deres eux-forløb på hovedforløbet eller i stedet at benytte deres generelle studiekompetence. Eleverne får udstedt et bevis for den opnåede generelle studiekompetence efter afslutningen af det studiekompetencegivende forløb og får udstedt et eux-bevis, når den samlede erhvervsuddannelse er gennemført. Denne bemyndigelse påtænkes kun anvendt for de merkantile uddannelser, jf. afsnit 2.1.6 og § 5, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 2-6, og bemærkningerne hertil.

2.1.6. Det merkantile område i den nye struktur

2.1.6.1. Gældende ret

De merkantile grundforløb har en varighed på 38 uger for elever, der ønsker at gennemføre en uddannelse på trin 1, mens grundforløbet har en varighed på 76 uger for elever, der ønsker at gennemføre en uddannelses speciale (trin 2). Uddannelsen til sundhedsservicesekretær adskiller sig fra de andre uddannelser i fællesindgangen ved, at den er skolebaseret og derfor ikke indeholder praktikuddannelse. Grundforløb hertil har en varighed på 18 uger.

Grundforløbene til de enkelte uddannelser indeholder for store dele undervisning i de samme fag og områder på tværs af fællesindgangen, men er forskellige i forhold til, hvilke niveaukrav der kræves for at kunne påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet til de enkelte uddannelser. Disse krav er ikke i udbredt grad målrettet mod de forskellige uddannelsers aftagergrupper.

Detail- og handelsuddannelserne består begge af to trin af hver ét års varighed. Uddannelsernes specialer, som er de højeste niveauer inden for uddannelserne, har titel af assistent med undtagelse af to specialer inden for detail, som retter sig mod dekoratørdelen af detailbranchen og følgelig har titlerne - dekoratør og blomsterdekoratør.

Elever, der allerede har gennemført en gymnasial uddannelse forud for ansøgning om optagelse til det merkantile grundforløb, får merit for store dele af grundforløbet, således at disse elevers grundforløb består af obligatorisk undervisning i grundforløbet af maksimalt 12 ugers varighed. Elever med en hhx får merit for hele grundforløbet. Eleverne får ikke merit for dele af hovedforløbet, hvorfor de skal gennemføre hele dette, medmindre de tidligere har opnået andre kompetencer, som kan danne grundlag for godskrivning efter reglerne herom.

2.1.6.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at de merkantile uddannelser får samme grundforløbsstruktur som de øvrige uddannelser med en 1. del og en 2. del. Elever, der optages på grundforløbets 1. del, jf. afsnit 2.1.2., får dermed et merkantilt grundforløb af et års varighed mod op til to år i dag.

Indholdet i grundforløbets 2. del for de merkantile uddannelser vil blive sammensat ud fra de specifikke kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger inden for hver enkelt af de merkantile uddannelser.

Det foreslås yderligere, at adgangen til hovedforløbet i visse uddannelser, som udgangspunkt kontoruddannelse med specialer og finansuddannelsen, gøres betinget af, at vedkommende elev har gennemført et særligt studiekompetencegivende forløb af ét års varighed i henhold til lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) eller har gennemført en gymnasial uddannelse.

Elever, som måtte forlade erhvervsuddannelsen efter at have gennemført det studiekompetencegivende forløb af ét års varighed efter grundforløbet, får ret til bevis for opnået generel studiekompetence. Elever, som yderligere gennemfører erhvervsuddannelsens hovedforløb, får ret til et eud-bevis og et eux-bevis.

Det foreslås, at undervisningsministeren bliver bemyndiget til at fastsætte, at en uddannelse, der ikke indeholder et særligt studiekompetencegivende forløb, jf. forslaget til § 5 c, stk. 3, skal indeholde et særligt trin. Ministerens fastsættelse skal ske efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Den foreslåede hjemmel forventes anvendt til at indføre et trin 3 på hovedforløbene til detail- og handelsuddannelserne, som er målrettet den gruppe elever, der via et klassisk erhvervsuddannelsesforløb går den mere praktiske vej end eux og har kompetencer til at blive butiks- eller salgsledere. Hovedforløbet på disse uddannelser inkl. trin 3 får en samlet varighed på tre år. Den nærmere afklaring af indholdet i trinene skal ske administrativt efter indstilling fra det pågældende faglige udvalg i overensstemmelse med lovens almindelige ordning.

For elever med en afsluttet gymnasial uddannelse vil der administrativt med hjemmel i § 4, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser blive indført standardgodskrivning på alle de uddannelser, der i dag henhører til den merkantile fællesindgang, så studenterne får merit for dele af grundforløbet og den studiekompetencegivende del af eux-forløbet samt for en del af praktikuddannelsen og skoleundervisningen i hovedforløbet. Godskrivning til sundhedsservicesekretæruddannelsen skal fastsættes nærmere, idet den ikke bliver omfattet af eux-modellen og ikke indeholder praktikuddannelse.

Elever, der har afsluttet en gymnasial uddannelse, skal gennemføre et grundforløbs 2. del på op til 10 uger.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og § 5, nr. 4 og 5, og bemærkningerne hertil.

2.1.7. Social- og sundhedsuddannelserne i den nye struktur

2.1.7.1. Gældende ret

På social- og sundhedsuddannelserne gør en række særlige forhold sig gældende, som stammer fra uddannelsesordningerne fra før 2007, hvor social- og sundhedsskolerne overgik til statsligt selveje og 2008, hvor uddannelserne blev en del af det samlede erhvervsuddannelsessystem.

Social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse retter sig primært mod ansættelse i kommuner og regioner. Social- og sundhedsuddannelsen består af to trin: Social- og sundhedshjælper, som inklusiv grundforløbet varer ét år og syv måneder, hvoraf skoleundervisningen på hovedforløbet udgør 24 uger, og social- og sundhedsassistent, som varer yderligere ét år og otte måneder, hvoraf skoleundervisningen på hovedforløbet udgør yderligere 32 uger. Den pædagogiske assistentuddannelse varer inklusiv grundforløbet to år og ni en halv måned. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 54 uger.

Grundforløbet er ikke obligatorisk for elever, der har mindst ét års uddannelse eller ét års arbejdserfaring, der er erhvervet efter undervisningspligtens opfyldelse efter folkeskoleloven, eller har anden relevant erfaring, der svarer til nævnte kvalifikationer, herunder kvalifikationer erhvervet i udlandet. Elever, der har gennemført et andet grundforløb inden for fællesindgangen sundhed, omsorg og pædagogik kan få godskrevet grundforløbet til social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse.

Flere erhvervsskoler tilbyder i dag elever med behov for især sprogundervisning ekstra undervisning på grundforløbet i dansk og eventuelt matematik. Dette gælder bl.a. for social- og sundhedsskolerne, som tilbyder tosprogede elever med utilstrækkelige danskkundskaber særligt tilrettelagte grundforløb af op til 60 ugers varighed, hvor eleverne blandt andet får ekstra undervisning i dansk. Denne opkvalificering i dansk og matematik kan også ske via FVU og avu.

Der er i gældende lovgivning ingen bestemmelser, hvorefter kursister på almen voksenuddannelse kan få erlagt deltagerbetaling tilbagebetalt.

2.1.7.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at de for social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse fastsatte regler om, at grundforløbet reelt kun er obligatorisk for elever, som kommer direkte fra 9. klasse afskaffes, så grundforløbsstrukturen for social- og sundhedsuddannelserne bliver den samme som for de øvrige uddannelser.

Det betyder, at alle elever under 25 år, der ønsker optagelse til social- og sundhedsuddannelserne, fremover skal gennemføre grundforløbet, også selv om de har et års uddannelse eller erhvervserfaring efter grundskolen.

Desuden har de voksne elever på 25 år og derover, der fremover skal gennemføre via erhvervsuddannelse for voksne (euv), jf. lovforslagets § 1, nr. 54, på baggrund af en konkret realkompetencevurdering, mulighed for at få op til 20 ugers grundforløbsundervisning. Dog vil elever på 25 år og derover med mindst to års relevant erhvervserfaring få et standardiseret uddannelsesforløb uden grundforløbsundervisning.

Til elever, der er fyldt 25 år, som skal gennemføre social- og sundhedsuddannelsens trin 1 (social- og sundhedshjælper) eller den pædagogiske assistentuddannelse uden grundforløbsundervisning, og som ikke opfylder eventuelle krav om specifikke kompetencer, som eleven skal have tilegnet sig forud for optagelse til hovedforløbene til social- og sundhedsuddannelsens trin 1 eller den pædagogiske assistentuddannelse, kan skolerne tilbyde et opkvalificerende skoleforløb (euv-pakke). Grundfagene i euv-pakken udbydes som enkeltfagsundervisning inden for gældende regler om åben uddannelse. Det er hensigten med hjemmel i lov om åben uddannelse at sikre, at erhvervsuddannelseselever kan opnå refusion for aflagt deltagerbetaling til undervisning, der på denne måde har været nødvendig for at kunne påbegynde hovedforløbet via euv, hvis de efterfølgende fuldfører hovedforløbet til social- og sundhedsuddannelsens trin 1 eller den pædagogiske assistentuddannelse.

Det foreslås ligeledes, at der for kursister på almen voksenuddannelse, som får udstedt bevis for gennemført trin 1 på social- og sundhedsuddannelsen eller den pædagogiske assistentuddannelse, etableres mulighed for at opnå refusion for aflagt deltagerbetaling til undervisning, der har været nødvendig for at kunne påbegynde hovedforløbet via euv. Betalingen vil blive refunderet, når eleven har gennemført trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen (social- og sundhedshjælper) eller den pædagogiske assistentuddannelse.  Gennemfører eleven ikke én af de to uddannelser, kan deltagerbetalingen ikke refunderes.

Det vil endvidere blive fastsat administrativt med hjemmel i § 13, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at skoleundervisningen i hovedforløbet til social- og sundhedsuddannelsens trin 1 og den pædagogiske assistentuddannelse afkortes med hver syv uger i forhold til i dag.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, 7 og 9, og bemærkningerne hertil.

2.2. Erhvervsuddannelse for voksne og lønrefusion

2.2.1. Erhvervsuddannelse for voksne

2.2.1.1. Gældende ret

I dag har voksne på 25 år eller derover mulighed for at opnå kompetence på erhvervsuddannelsesniveau på to måder; enten via ordinær erhvervsuddannelse (eud) efter lov om erhvervsuddannelser eller via grunduddannelse for voksne (GVU) efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Voksne har mulighed for at blive optaget til og gennemføre erhvervsuddannelserne på lige fod med unge.

Når en elev er optaget til en erhvervsuddannelse, udarbejder skolen sammen med eleven og den eventuelle praktikvirksomhed en personlig uddannelsesplan for eleven. Til brug for udarbejdelsen af uddannelsesplanen gennemfører skolen inden for to uger fra påbegyndelsen af undervisningen en vurdering af elevens kompetencer i almindelighed. Vurderingen foretages som en integreret del af grundforløbsundervisningen. Vurderingen skal foretages på grundlag af elevens eventuelle forudgående skoleundervisning, uddannelse og beskæftigelse. Inden for enkelte uddannelser er der fastsat standardmeritter for tidligere gennemført uddannelse. Målestokken for kompetencevurderingen er målene for uddannelsen efter reglerne om denne.

Hvis skolens afgørelse om godskrivning går ud på, at elevens skoleundervisning skal afkortes med mere end fire uger, skal skolen underrette det faglige udvalg herom, så udvalget kan træffe afgørelse om, hvorvidt elevens samlede uddannelsestid kan afkortes.

Hvis vurderingen viser, at eleven allerede har kompetencer, som efter reglerne om uddannelsen skal opnås i praktikdelen af uddannelsen, skal skolen forelægge spørgsmålet om afkortning af praktiktiden for det faglige udvalg, som så træffer afgørelse herom.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) yder lønrefusion til arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale udbetaler overenskomstmæssig løn under skoleophold til elever under erhvervsuddannelse, jf. lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Der er fastsat takster for lønrefusion for elever under 25 år og en højere takst for elever på 25 år og derover. Det er en forudsætning for at modtage den høje takst, at arbejdsgiver udbetaler voksenløn. Taksterne fastsættes på de årlige finanslove. AUB yder tillige tilskud til befordringsudgifter, som arbejdsgivere afholder i forbindelse med elevers skoleophold.

Grunduddannelse for voksne (GVU) er et individuelt tilrettelagte forløb, som gennemføres efter en uddannelsesplan, der udarbejdes af skolen på baggrund af en realkompetencevurdering. Realkompetencevurderingen foretages før eleven optages i GVU-forløbet.

Adgang til GVU er betinget af, at ansøgeren, inden der udarbejdes en uddannelsesplan, er fyldt 25 år, har mindst to års relevant erhvervserfaring og har forudsætninger svarende til grundskolens afgangsniveau i fag, der er relevante for uddannelsen. Uddannelsesforløbet indeholder ikke praktik.

De faglige udvalg skal ikke godkende uddannelsesplaner, men skolen skal snarest muligt underrette vedkommende faglige udvalg om de personlige uddannelsesplaner, som den har fastsat for deltagerne inden for erhvervsuddannelserne. På grundlag heraf vurderer de faglige udvalg behovet for eventuelle ændringer i reglerne om de pågældende erhvervsuddannelser. Det faglige udvalg kan endvidere gennem de lokale uddannelsesudvalg rådgive institutionen om fremtidig praksis med hensyn til fastsættelse af uddannelsesplaner.

GVU har samme mål og niveau som den tilsvarende erhvervsuddannelse, og målestokken for kompetencevurderingen er således målene for erhvervsuddannelsen. Uddannelsen afsluttes med samme prøver og tilsvarende uddannelsesbevis og giver ret til samme betegnelse som den tilsvarende erhvervsuddannelse. Uddannelsesplanen kan på baggrund af kompetencevurderingen gå ud på, at ansøgerne indstilles direkte til svendeprøve eller anden afsluttende prøve.

Et GVU-forløb kan bl.a. omfatte enkeltfag inden for erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), der giver merit i en erhvervsuddannelse efter bestemmelserne herom, og værkstedtræning. Forløbet kan tilrettelægges som deltids- eller heltidsuddannelse.

Beskæftigede og selvstændige erhvervsdrivende deltagere i GVU kan efter nærmere bestemmelser opnå løntabsgodtgørelse (VEU-godtgørelse) og befordringstilskud, jf. lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Tilskud kan efter nærmere bestemmelser udbetales til deltagerens arbejdsgiver. VEU-godtgørelsen kan højst udgøre et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpengesats pr. uge, jf. bekendtgørelse om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Der henvises til afsnit 2.2.2.

2.2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der fremover skal være et enstrenget system for voksne til at opnå kompetence på erhvervsuddannelsesniveau. Konkret foreslås det, at der oprettes en ny tilrettelæggelsesmåde af erhvervsuddannelserne for voksne (euv) på 25 år eller derover, der skal reguleres i lov om erhvervsuddannelser. Som konsekvens heraf foreslås det, at grunduddannelse for voksne (GVU) nedlægges. I den forbindelse foreslås det, at bestemmelserne om GVU i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne ophæves.

Efter forslaget vil der gælde samme adgangskrav til erhvervsuddannelse for voksne som til erhvervsuddannelse for unge. Det er således som hovedregel en betingelse for gennemførelse af hovedforløbet i en erhvervsuddannelse for voksne, at der mellem den voksne og en eller flere virksomheder er indgået en uddannelsesaftale, jf. § 48, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 48. Dette gælder også for voksne, som skal gennemføre en euv uden praktikuddannelse. For voksne, som ikke er i beskæftigelse, vil der dog ikke gælde et sådan krav om uddannelsesaftale. Lovens generelle bestemmelser om uddannelsesaftaler og skolepraktik vil finde anvendelse.

Der vil være tre veje til erhvervsuddannelse for voksne:

1) Voksne med mindst to års relevant erhvervserfaring skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden praktikuddannelse. Forløbet kan afkortes yderligere på baggrund af en vurdering af den enkelte voksnes kompetencer.

2) Voksne med relevant erhvervserfaring, som ikke opfylder varighedskravet i nr. 1, eller med en tidligere gennemført uddannelse, eller eventuelt en kombination af disse forudsætninger, skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne med grundforløbsundervisning og praktikuddannelse. Både skoledelen og praktikdelen vil være kortere end i erhvervsuddannelsen for unge. Forløbet kan afkortes yderligere på baggrund af en vurdering af den enkelte voksnes kompetencer.

3) Voksne uden relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse skal have et uddannelsesforløb, der i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse for unge, dog kun med grundforløbets 2. del (20 uger).

Voksne med mindst to års relevant erhvervserfaring er omfattet af nr. 1, ikke nr. 2, uanset om de også har en tidligere uddannelse.

De faglige udvalg skal udvikle standardiserede hovedforløb for voksne inden for rammer, som fastsættes af undervisningsministeren. De faglige udvalg skal endvidere fastsætte kriterier for standardmerit for relevant erhververfaring og tidligere uddannelse, som kan medføre afkortning af praktikuddannelsen og skoledelen, herunder kriterier for opfyldelse af to års relevant erhvervserfaring.

Det er hensigten at anvende bemyndigelsesbestemmelsen i § 13, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser til at fastsætte regler om, at skoleundervisningen i hovedforløbet som udgangspunkt skal være 10 pct. kortere end skoleundervisningen i den tilsvarende ungdomsuddannelse. Endvidere er det hensigten med hjemmel i § 13, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser at fastsætte regler om, at euv skal tilrettelægges med en fagdidaktik og pædagogik, der er tilpasset voksne. Det fastsættes direkte i loven, at praktikuddannelsen i standardiserede forløb for voksne højst kan vare to år, jf. forslaget til § 66 x, stk. 2. Denne bestemmelse har kun betydning for forløb, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 2, idet forløb omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, ikke indeholder praktik og forløb omfattet af bestemmelsens nr. 3 består af den fulde uddannelse.

Hvis et fagligt udvalg ikke udfører opgaven med at udvikle standardiserede hovedforløb for voksne, vil undervisningsministeren have mulighed for at nedsætte et udviklingsudvalg med henblik på at udføre opgaven, jf. lovens § 37, stk. 2 og 3.

Hvis det pågældende faglige udvalg ikke har udviklet et standardiseret hovedforløb for voksne, skal skolen tilrettelægge skoleundervisningen i hovedforløbet inden for de rammer, som fastsættes af undervisningsministeren, jf. forslaget til § 66 x, stk. 3.

Den enkelte elevs konkrete uddannelsesforløb fastlægges på baggrund af en grundig og systematisk realkompetencevurdering som led i optagelsen til uddannelsen med udgangspunkt i de på forhånd fastlagte standardiserede uddannelsesforløb for voksne.

Realkompetencevurderingen vil bestå af en objektiv generel vurdering og af en individuel vurdering. De faglige udvalg skal inden for de af undervisningsministeren fastlagte rammer opstille de relevante kriterier for standardmerit for uddannelse og erhvervserfaring som grundlag for den objektive generelle vurdering. Skolerne skal foretage den konkrete vurdering på baggrund af disse. Den individuelle vurdering vil afgøre, om den enkeltes uddannelsesforløb skal afkortes udover det, der eventuelt er givet som led i den objektive generelle vurdering. De faglige udvalg træffer afgørelse om yderligere afkortning af praktikuddannelsen på baggrund af øvrig erhververfaring, og skolerne foretager det konkrete skøn for yderligere afkortning af skoleundervisningen. Realkompetencevurderingen vil således være et fælles ansvar for skolerne og de faglige udvalg.

Der henvises til § 1, nr. 54, og § 6 og bemærkningerne hertil.

2.2.2. Lønrefusion

2.2.2.1. Gældende ret

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er en selvejende institution, der har til formål at administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser for uddannelsessøgende. AUB bidrager endvidere til finansiering af VEU-godtgørelse (godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse) og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse m.v. Alle arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, betaler bidrag til AUB.

AUB yder efter AUB-lovens §§ 4 og 5 lønrefusion til arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn under skoleophold til elever under erhvervsuddannelse eller til elever, der efter beslutning truffet af AUBs bestyrelse kan sidestilles hermed. Lønrefusion for erhvervsuddannelseselever forudsætter, at der foreligger en uddannelsesaftale, jf. kapitel 7 i lov om erhvervsuddannelser. Taksterne for lønrefusion fastsættes i de årlige finanslove efter indstilling fra AUBs bestyrelse. Taksterne udgør i 2014 fra 2.200 kr. til 3.140 kr. pr. uge for elever under 25 år og 4.490 kr. pr. uge for elever på 25 år og derover, der modtager voksenløn (høj takst). Voksne erhvervsuddannelseselever med en uddannelsesaftale, der sikrer eleven en ved overenskomst fastsat løn, der mindst svarer til den laveste løn, en ikke-faglært arbejder inden for det pågældende område er berettiget til, udløser efter AUB-lovens § 4, stk. 3, lønrefusion med den høje takst, som er fastsat på finansloven. Staten betaler efter AUB-lovens § 5, stk. 2, en del af lønrefusionen, der vedrører valgfri supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb.

Voksne erhvervsuddannelseselever med en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser og voksenløn udløser efter AUB-lovens § 4, stk. 3, lønrefusion med den høje takst, som er fastsat på finansloven.

AUB yder efter AUB-lovens §§ 6 og 7 tilskud til befordringsudgifter, som arbejdsgiveren har afholdt i forbindelse med elevens skoleophold. AUBs bestyrelse fastsætter regler om ordningen, jf. AUB-lovens § 15. Ordningen omfatter alle erhvervsuddannelseselever og elever, som af bestyrelsen er sidestillet hermed. Efter AUB-lovens § 7 a kan elever modtage visse ydelser fra AUB, når arbejdsgiver går konkurs eller afgår ved døden.

2.2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at euv-elever med en uddannelsesaftale, jf. lovforslagets § 1, nr. 54, der har behov for praktik, udløser lønrefusion m.v. til arbejdsgiver efter de hidtil gældende regler herom. For så vidt angår euv-elever med mindst to års relevant erhvervserfaring, som ikke har behov for praktik, jf. forslaget til ny § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, modtager arbejdsgivere fra AUB samme lønrefusion under elevernes skoleophold, som for euv-elever med behov for praktik, dvs. med høj lønrefusionstakst, hvis arbejdsgiver udbetaler voksenløn. Arbejdsgiver kan dog først opnå ret til lønrefusion fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiver har beskæftiget den pågældende i en periode svarende til fuldtidsansættelse i mindst tre måneder. Det er endvidere en betingelse, at uddannelsesaftalen er indgået i overensstemmelse med bestemmelserne herom i erhvervsuddannelsesloven, at der foreligger en af skolen fastsat uddannelsesplan, som følges, og at eleven efter uddannelsesaftalen modtager sædvanlig overenskomstmæssig løn til voksne elever. Lønrefusionen kan ikke overstige den udbetalte løn. De nærmere regler om ordningen og om betingelserne for udbetaling fastsættes af bestyrelsen for AUB, jf. AUB-lovens § 4, stk. 3, der bliver stk. 4. Statens delvise finansiering efter AUB-lovens § 5, stk. 2, af lønrefusion, der vedrører studieforbedrende supplerende undervisning, i en erhvervsuddannelses grund- og/eller hovedforløb vil også gælde for euv-eleverne.

Befordringsordningen efter AUB-lovens §§ 6 og 7 vil efter forslaget omfatte alle voksne elever under uddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, for elever omfattet af erhvervsuddannelseslovens § 66 y, stk. 1, nr. 1, dog først efter tre måneders sammenhængende fuldtidsbeskæftigelse hos samme arbejdsgiver. Bestemmelsen i AUB-lovens § 7 a om tilskud til elever, når arbejdsgiver går konkurs m.v., vil ligeledes omfatte alle euv-elever. Øvrige ydelser efter AUB-loven angår efter deres karakter ikke den særlige gruppe voksne elever, der som følge af mindst to års relevant beskæftigelse, ikke har behov for praktik.

Den nye lønrefusion og øvrige tilskud administreres ligesom den gældende lønrefusion m.v. af AUB.

Størrelsen af AUB-bidragene efter AUB-lovens § 18, stk. 1 og 2, justeres som følge af udvidelsen med den nye gruppe af euv-elever og nedlæggelsen af GVU, jf. afsnit 2.2.1. Bidraget efter AUB-lovens § 18, stk. 1, der medgår til finansiering af lønrefusion og befordringstilskud m.v. skal øges, mens bidraget efter AUB-lovens § 18, stk. 2, der medgår til hel eller delvis finansiering af VEU-godtgørelse m.v., jf. AUB-lovens § 15 b, skal nedsættes tilsvarende. Det samlede arbejdsgiverbidrag til AUB påvirkes ikke af nærværende forslag. Det samlede bidrag er dog faldende som følge af bortfaldet af præmie- og bonusordningerne.

Der henvises til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil samt afsnit 4.

2.3. Klare adgangskrav

2.3.1. Eleverne skal have opnået karakteren 02 i dansk og matematik samt alternative adgangsveje

2.3.1.1. Gældende ret

Adgang til erhvervsuddannelserne reguleres i dag ved to mekanismer med forskellige formål: adgangskrav (optagelseskrav) og adgangsbegrænsning (kapacitetsstyring).

Adgangskrav (optagelseskrav) har til formål at sikre, at eleverne har de kompetencer, der forudsættes nødvendige for at kunne gennemføre uddannelsen.

Adgangsbegrænsning (kapacitetsstyring) har til formål at regulere antallet af elever i en erhvervsuddannelse i overensstemmelse med arbejdsmarkedets forventede behov for uddannet arbejdskraft og praktikpladsmulighederne inden for uddannelsen.

Alle, der har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven, har adgang til en erhvervsuddannelse. Adgang i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse forudsætter dog, at eleven er vurderet uddannelsesparat, jf. nedenfor.

Alle, der opfylder ovennævnte betingelser, har umiddelbart krav på at blive optaget i et grundforløb efter eget valg.

For alle unge, der forlader 9. og 10. klasse og søger om optagelse til en ungdomsuddannelse, skal der foretages en vurdering af, om den unge er uddannelsesparat. Vurderingen foretages af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), hvis UU har ansvaret for vejledningen af eleven, ellers af elevens skole (visse frie skoler). Vurderingen fremgår af elevens uddannelsesplan, som alle skal have ved udgangen af 9. klasse.

Eleverne anses for uddannelsesparate, hvis de har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, som er nødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der vurderes til henholdsvis de gymnasiale uddannelser under ét og erhvervsuddannelserne under ét. Der er tale om en samlet vurdering af kompetencer. I grundlaget skal indgå elevens standpunkts- og prøvekarakterer. Grundet prøvetidspunkter er sidstnævnte primært en mulighed i 10. klasse.

En elev med uddannelsesaftale, der har krav på at blive optaget til undervisning, eller er optaget på en uddannelse, anses automatisk for uddannelsesparat.

Hvis UU vurderer, at en elev ikke er uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse, og eleven og den eventuelle forældremyndighedsindehaver ikke er enig heri, skal der foretages en ny vurdering af en udbyder af erhvervsuddannelser.

Undervisningsministeren er bemyndiget til at fastsætte regler om krav til ansøgerens danskkundskaber ved optagelse til skoleundervisning. Denne bemyndigelse er anvendt til at give den enkelte skole mulighed for at fastsætte krav til ansøgerens danskkundskaber ved optagelsen til grundforløbet eller en uddannelses hovedforløb. Kravene vil gælde for alle elever uanset etnisk herkomst. Kravene vil dog ikke finde anvendelse for elever, der har indgået uddannelsesaftale. Kravene kan højst omfatte sprogkundskaber svarende til Prøve i Dansk 3 eller Prøve i Dansk 2 suppleret med mindst seks måneders erhvervserfaring inden for det relevante beskæftigelsesområde.

Når sådanne krav er fastsat i skolens lokale undervisningsplan, skal skolen afvise at optage elever, som ikke opfylder kravene.

I den erhvervsfaglige fællesindgang "medieproduktion" er der fire uddannelser (film- og tv-produktionsuddannelsen, fotograf, grafisk tekniker og mediegrafiker), hvor det er en betingelse for optagelse til uddannelsen, at eleven forinden har gennemført en farvesynstest. For film- og tv-produktionsuddannelsen er det tillige en betingelse, at eleven har gennemført en høretest. Det er ikke et krav, at eleven skal opnå bestemte testresultater, men alene at testen er gennemført. Skolen vejleder eleverne om betydningen af de opnåede testresultater.

I de erhvervsuddannelser, hvor beskæftigelsesmulighederne begrunder det, kan der etableres adgangsbegrænsning. Hvis der er etableret adgangsbegrænsning til en uddannelse indebærer det, at skolen kun kan optage de elever i grundforløbet, som har indgået uddannelsesaftale, eller som kan rummes inden for en årligt fastsat kvote, hvortil skolen skal optage de bedst egnede ansøgere.

For film- og tv-produktionsuddannelsen, fotograf og mediegrafiker, der alle er adgangsbegrænsede uddannelser, vil testresultatet, jf. oven for, indgå i skolens vurdering af den enkelte ansøgers egnethed til uddannelsen. Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser med adgangsbegrænsning skal fremgå af skolens lokale undervisningsplan.

2.3.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte krav om forudgående undervisning og prøver til ansøgere, der ønsker optagelse til en erhvervsuddannelse, og om skolens helhedsvurdering af ansøgere med den tilhørende optagelsesprøve og samtale. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at stille krav om, at ansøgere til en erhvervsuddannelse har opnået et gennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved 9. - eller 10. -klasseprøverne eller kan dokumentere faglige kvalifikationer fx via avu eller anden ungdomsuddannelse, der i niveau og resultat svarer hertil. Fx vil bestået dansk på trin 4 (FVU) og bestået matematik på trin 2 (FVU) give tilstrækkelige kompetencer til at kunne gennemføre et grundforløb.

Det foreslås, at elever, der har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed, har direkte adgang til optagelse til en erhvervsuddannelse uanset eventuelle karakterkrav og uddannelsesparathedsvurderinger.

Herudover foreslås det, at ansøgere, som ikke kan opfylde karakterkravet, jf. ovenfor, eller kravet om at være blevet vurderet uddannelsesparat, kan optages på en erhvervsskole på baggrund af en helhedsvurdering, der bygger på ansøgerens resultat ved en centralt udviklet og fastsat prøve i dansk og matematik og en personlig samtale, der har til formål at afdække ansøgers specifikke faglige potentiale. En ansøger, der er vurderet ikke-uddannelsesparat, men har opnået et gennemsnit på 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved den centralt stillede prøve, kan optages, hvis erhvervsskolen på baggrund af en samtale vurderer, at ansøgeren kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Hvis særlige hensyn taler for det, kan undervisningsministeren efter forslaget og efter indstilling fra det faglige udvalg, undtage enkelte erhvervsuddannelser fra kravene til resultater i dansk og/eller matematik. Dette vil i givet fald omfatte den konkrete uddannelse og dermed kun de elever, der starter direkte på grundforløbets 2. del.

Det foreslås, at adgang til grundforløbets 2. del begrænses for elever uden uddannelsesaftale, således at de alene kan optages på et sådant tre gange. Herefter vil de kunne optages til et nyt på baggrund af indgåelse af en uddannelsesaftale, der omfatter det pågældende grundforløbs 2. del.

Undervisningsministeren får med lovforslaget desuden bemyndigelse til at fastsætte regler om forsøg med betinget optagelse, jf. bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 8.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og 8, og bemærkningerne hertil.

2.3.2. Styrkelse af produktionsskolernes rolle

2.3.2.1. Gældende ret

For deltagere, der gennemfører et produktionsskoleforløb på mere end tre måneder, skal der i forløbet indgå meritgivende kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse, medmindre særlige forhold taler herimod.

Kombinationsforløb er undervisningsforløb, der indeholder elementer fra undervisningen på produktionsskolen og på en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Kombinationsforløbene er derfor velegnede til at bygge bro mellem skoleformerne og skabe en glidende og individuelt tilrettelagt overgang til bl.a. erhvervsuddannelsessystemet. Det giver deltagerne mulighed for at få erfaringer med krav og indhold i en kompetencegivende ungdomsuddannelse samtidig med, at de er tilknyttet produktionsskolens værkstedstilbud og tætte lærerkontakt og vejledning.

Kombinationsforløbet skal vare mindst to uger og højst fem uger. Mindstemålet skyldes hensynet til at statuere en bagatelgrænse. Begrænsningen på fem uger skyldes hensynet til at sikre, at elever, der i længere tid kan følge en kompetencegivende uddannelse på en erhvervsskole, ikke skal være elever på en produktionsskole.

For det enkelte forløb begrænses varigheden af det kombinerede forløb desuden af bestemmelsen i lovens § 2, stk. 7, om at op til 1/3 af et produktionsskoleforløb kan anvendes til undervisning, uddannelser og kurser, som er oprettet ved eller i medfør af anden uddannelseslov. Hvis det samlede forløb for en elev varer 12 uger kan kombinationen med en erhvervsuddannelse således højst vare en tredjedel, altså fire uger, hvilket yderligere forudsætter, at der ikke i de resterende otte uger indgår undervisning, uddannelser eller kurser, som er oprettet ved eller i medfør af en uddannelseslov.

Uddannelsesinstitutionerne på Undervisningsministeriets område kan indgå i et samarbejde om at styrke og udvikle institutionernes administrative funktioner i form af administrative fællesskaber. Formålet er at sikre den størst mulige effektivisering, løsning af rekrutteringsproblemer og en øget kvalitet i den administrative opgavevaretagelse.

Samarbejdet mellem de omfattede institutioner kan foregå inden for samme institutionstype eller på tværs af institutionstyperne, idet det administrative fællesskab er rettet mod de tekniske og administrative opgaver samt driftsfunktioner, som institutionerne i vidt omfang har til fælles.

Der gælder intet geografisk nærhedskrav til det administrative fællesskab, og institutionerne kan derfor samarbejde lokalt, regionalt og på tværs af landet, altså uanset hvor den enkelte institution er beliggende.

Følgende institutioner kan deltage i et fællesskab:

- Institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse.

- Institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

- Professionshøjskoler og ingeniørhøjskoler.

- Erhvervsakademier.

- Medie- og journalisthøjskolen.

- Private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser).

Det er ikke muligt for en produktionsskole at indgå i administrative fællesskaber med institutioner under Undervisningsministeriets ressort.

2.3.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at varigheden af kombinationsforløb ikke indgår i beregningen af den 1/3 af et produktionsskoleforløb, der kan anvendes til undervisning, uddannelser og kurser, som er oprettet ved eller i medfør af anden uddannelseslov.

En del af de unge, som ikke umiddelbart kan optages i erhvervsuddannelser efter de nye adgangsforudsætninger, vil som hidtil være unge, der bedre kan tilegne sig de manglende faglige forudsætninger gennem undervisning, der tager udgangspunkt i praktisk arbejde og produktion end fx gennem almen voksenuddannelse på VUC. Men den nævnte 1/3-regel kan være en begrænsning for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud for denne del af produktionsskolernes målgruppe, navnlig efter indførelsen af adgangskrav ved optagelse til erhvervsuddannelserne.

Som en konsekvens af de ændrede adgangskrav på erhvervsuddannelserne, foreslås det derfor, at produktionsskoler får bedre muligheder for at målrette produktionsskoleforløb til den del af målgruppen, som på forhånd er motiveret for erhvervsrettet uddannelse, men som på grund af mangelfulde skolekundskaber har brug for opkvalificering i fx dansk, matematik og it for at kunne optages i en erhvervsuddannelse samtidig med, at de deltager i meritgivende erhvervsrettede kombinationsforløb. Som følge heraf ændres lov om produktionsskoler, således at den erhvervsrettede kombinationsundervisning ikke beslaglægger muligheder for kompetencegivende enkeltfagsundervisning gennem 1/3-reglen.

Ungdommens Uddannelsesvejledning skal efter erhvervsuddannelsesreformens gennemførelse have skærpet opmærksomhed på at vejlede unge, der ikke umiddelbart lever op til adgangsforudsætningerne, til opkvalificering gennem almen undervisning og kombinationsforløb på produktionsskoler.

Hvis erhvervsuddannelse er et realistisk perspektiv, skal det yderligere være et mål, at eleven får merit for dele af erhvervsuddannelsen gennem kombinationsforløbet.

Alternativt kan erhvervsgrunduddannelsen (egu) være et mål for unge, for hvem gennemførelse af en erhvervsuddannelse ikke er et realistisk mål.

Det foreslås, at produktionsskoler og institutioner for erhvervsrettede uddannelse kan indgå i administrative fællesskaber. På denne måde kan produktionsskolerne i højere grad fokusere på deres kerneopgave. Administrationen kan med lovforslaget udføres af en anden institution. En produktionsskole kan med forslaget varetage administrative opgaver for andre produktionsskoler, eller produktionsskolen kan indgå i et administrativt fællesskab med en erhvervsskole. Samling af administrative funktioner kan medvirke til at minimere produktionsskolernes ressource- og tidsforbrug på administration, idet institutionssamarbejdet gennem stordriftsfordele vil kunne udføre en mere effektiv administration.

Med forslaget bliver det også muligt at knytte tættere bånd mellem produktionsskolerne og aftager institutionerne i form af erhvervsskolerne. På denne måde styrkes produktionsskolernes rolle i forhold til at sikre, at flest mulige elever får en erhvervsuddannelse.

Forslaget kræver ændringer i såvel produktionsskoleloven som i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Der henvises til lovforslagets § 7, nr. 2 og 3, og § 8, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.4. Ny erhvervsrettet 10. klasse (eud10)

2.4.1. Gældende ret

Folkeskolen omfatter en 10-årig grundskole bestående af en børnehaveklasse og 1.-9. klasse samt en 1-årig 10. klasse. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i 10. klasse i folkeskolen til børn og unge, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen.

10. klasse er et tilbud til unge, der efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er ikke visitation til 10. klasse, så alle, der ønsker tilbuddet, kan benytte det, så længe den pågældende elev ikke er fyldt 18 år eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse. Der er stor frihed for kommunalbestyrelsen til efter lokale prioriteringer, ønsker og behov at tilrettelægge undervisningen i 10. klasse, så den passer til den forskellighed, der er i en ungdomsårgang.

Ved en ændring af folkeskoleloven og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse i 2010, lov nr. 640 af 14. juni 2010, blev det muligt for en kommunalbestyrelse at indgå overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om at henlægge undervisningen i 10. klasse til institutionen, således at institutionen efter overenskomst med kommunalbestyrelsen varetager undervisningen i 10. klasse på vegne af kommunalbestyrelsen og under dennes ansvar. Det blev desuden muligt at samarbejde med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om et 10. klasseforløb, der består af 20 uger i folkeskolen efterfulgt af 20 uger i en erhvervsuddannelses grundforløb (den såkaldte 20/20-ordning).

Undervisningen i den almindelige 10. klasse består af en obligatorisk del, som omfatter undervisning i dansk, matematik og engelsk, en selvvalgt opgave, 1 uges obligatorisk brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Eleverne modtager vejledning og skal udfærdige en uddannelsesplan. Der skal desuden tilbydes målrettet læseundervisning til elever med læsevanskeligheder. 10. klasse omfatter herudover en valgfri del, der består af tilbud om undervisning i dansk, matematik og engelsk (ekstra undervisning), fysik/kemi og tysk og fransk (tysk og fransk skal kun tilbydes til elever, der har fulgt undervisningen som tilbudsfag i grundskolen). Dertil kommer tilbud om undervisning i mindst tre af en række fag, herunder fag målrettet ungdomsuddannelserne, som primært er værkstedsfag. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde andre undervisningsaktiviteter. Eleverne skal tilbydes brobygning i højst 5 uger, dog kun i 4 uger, hvis 10. klasse er på 20 uger eller mindre, til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Der skal tilbydes prøver. Det er frivilligt for eleverne, om de ønsker at deltage i prøverne.

10. klasse kan tilrettelægges som helårsforløb eller kortere. Ved undervisningsforløb, der er tilrettelagt som helårsforløb, udgør det mindste antal årlige undervisningstimer 840. Ved 10. -klasseforløb af kortere varighed, reduceres timetallet tilsvarende.

2.4.2. Den foreslåede ordning

Med forslaget oprettes der en ny linje i 10. klasse, hvor undervisningen skal målrettes erhvervsuddannelserne. Forslaget om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) sikrer, at der er et målrettet tilbud til netop de unge, der ønsker optagelse til en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men som ikke opfylder adgangsforudsætningerne eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. Indholdet af undervisningen i eud10 skal derfor i særlig grad målrettes forberedelse og introduktion til erhvervsuddannelserne, herunder afklaring af om en erhvervsuddannelse er det rette valg.

Forløbet skal tilrettelægges, så det især retter op på elevernes manglende uddannelsesparathed, herunder svage færdigheder i dansk og matematik, og skal introducere de unge til de fire nye hovedområder i erhvervsuddannelserne.

For unge, der ikke mindst havde 2,0 i gennemsnit i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens 9. -klasseprøver ved start på eud10, bliver det obligatorisk at aflægge prøve i dansk og matematik ved afslutningen af eud10.

Den enkelte elev og dennes forældre bestemmer selv, om pågældende ønsker at søge eud10, et andet 10. -klasseforløb fx på en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, eller den almindelige 10. klasse.

Ligesom for folkeskolens almindelige 10. klasse består eud10 af en obligatorisk del og en valgfri del, dog således at en del af den valgfri del overgår til at være obligatoriske elementer, idet det bliver obligatorisk at deltage i seks ugers brobygning. De fem ugers frivillig brobygning, som i dag skal tilbydes eleverne i folkeskolens 10. klasse, vil i eud10 således overgå til at være obligatorisk. Eud10 skal tilrettelægges som helårsforløb og varer således altid et helt skoleår.

Den obligatoriske del vil grundlæggende være tilsvarende indholdet i den almindelige 10. klasse, men med en betoning i forhold til erhvervsuddannelserne. Det gælder i forhold til den selvvalgte opgave og den obligatoriske brobygning, der skal være til erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Hele den valgfrie del skal specifikt introducere til erhvervsuddannelserne med fag og elementer, der introducerer til de fire nye hovedområder.

Der fastsættes et samlet krav om samarbejde med en erhvervsskole på mindst 30 pct. af undervisningstiden. Det vil sige mindst 252 undervisningstimer i løbet af skoleåret, hvilket omregnet vil svare til i størrelsesordenen mindst 12 uger inklusive de seks ugers brobygning. Der vil være mulighed for yderligere samarbejde, således at fx hele den valgfri del kan indgå. Det samlede timetal for eud10 vil udgøre mindst 840 undervisningstimer som for den almindelige 10. klasse fordelt med 420 undervisningstimer (omregnet 20 uger) til den obligatoriske del, 126 undervisningstimer til obligatorisk brobygning (omregnet seks uger) samt 294 undervisningstimer (omregnet 14 uger) til den valgfri del. Det bemærkes, at der ved fastlæggelsen af undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning lig med en undervisningstime.

Alle kommuner forpligtes til at tilbyde eud10. Det sker som led i kommunernes gældende forpligtigelse til at tilbyde 10. klasse til unge under 18 år. Organiseringen af de forskellige 10. klassetilbud er inden for rammerne af lovgivningen op til den enkelte kommunalbestyrelse i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov.

Kommunalbestyrelsen fastsætter kapaciteten i eud10, men det skal i kapacitetsfastlæggelsen tilstræbes, at der tilbydes pladser nok til, at alle, der tilhører den primære målgruppe, kan optages. Undervisningsministeriet vil sørge for, at det følges løbende, om kommunerne opretter eud10-tilbud i tilstrækkeligt omfang.

Kommunalbestyrelsen skal indgå overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om samarbejdet i eud10.

Kommunalbestyrelsen vil som i dag kunne indgå overenskomst med en erhvervsskole om varetagelse af 10. -klasseundervisningen, herunder eud10, så længe kravene til indhold, varighed m.v. er opfyldt, og så længe ansvaret entydigt er kommunalt.

Eleverne vil modtage vejledning om 10. klasse, herunder eud10, jf. de almindelige regler om vejledning. Processen med afklaring af, hvad der skal ske efter 9. klasse, vil bl.a. blive understøttet af uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse og styrkelse af undervisningen i det obligatoriske emne Uddannelse og Job.

Reglerne om brobygning reguleres i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Der vil derfor ske konsekvensændringer i denne lov som følge af forslagets indhold om seks ugers obligatorisk brobygning i eud10. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 21.

Eud10 vil også kunne tilbydes i den kommunale ungdomsskole som led i heltidsundervisningen. Såfremt ungdomsskolen udbyder eud10, skal det ske efter samme regler som gælder for folkeskolen.

Bekendtgørelsen om ungdomsskolens virksomhed vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Der vil ikke kunne indgås overenskomst mellem en ungdomsskole og en erhvervsskole om, at en erhvervsskole varetager 10. -klasseundervisningen, på vegne af ungdomsskolen.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

2.5. Mere og bedre undervisning

2.5.1. Minimumstimetal for lærerstyret undervisning

2.5.1.1. Gældende ret

Alle erhvervsuddannelseselever skal i dag have undervisning, selvstændig opgaveløsning og hjemmearbejde m.v. svarende til 37 klokketimer om ugen, men der er ikke i lovgivningen fastsat regler om minimumstimetal for lærerstyret undervisning.

2.5.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at alle elever skal sikres et vist niveau af lærerstyret undervisning, uanset hvor de tager deres erhvervsuddannelse. Derfor skal der indføres et minimumstimetal for lærerstyret undervisning på grundforløbet på 25 klokketimer om ugen fra august 2015, stigende til mindst 26 klokketimer fra august 2016 og frem.

Med hjemmel i den foreslåede ændring til § 4, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, vil det administrativt blive fastsat, at minimumstimetallet skal ses som et samlet gennemsnit over et grundforløb. Den lærerstyrede undervisning skal være skemalagt, elevens deltagelse skal være obligatorisk, og læreren skal være til stede eller umiddelbart tilgængelig.

Forslaget omfatter, at skolerne fremover skal dokumentere, at omfanget af lærerstyret undervisning opfylder minimumskravet, dvs. at eleverne har fået tilbudt den undervisning, de som minimum har krav på, og at der centralt fastlægges nærmere rammer for, hvad lærerstyret undervisning indbefatter.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

2.5.2. Kompetenceløft til lærere

2.5.2.1. Gældende ret

Der stilles erhvervsfaglige og pædagogiske krav til lærernes undervisningskompetencer på erhvervsuddannelserne. Kravene til erhvervsfaglige kompetencer omfatter grundlæggende erhvervsrettet uddannelse eller anden relevant professionsuddannelse, relevant og aktuel erhvervserfaring (2-5 år) samt kompetencer svarende til niveauet i den erhvervsgymnasiale fagrække (bred almen baggrund).

Hvad angår lærernes pædagogiske kompetencer er kravene til fastansatte lærere, som er ansat fra den 1. januar 2013, at de skal have pædagogiske kompetencer mindst svarende til en pædagogisk diplomuddannelse (PD) senest fire år efter ansættelse. Den enkelte skole kan fravige de pædagogiske kompetencekrav for lærere i tidsbegrænsede ansættelser på maksimalt ét år og timelærere med halv tid eller derunder.

Skolen skal udarbejde en plan for lærergruppens kompetenceudvikling og skal i samråd med lærerne tilrettelægge lærergruppens og den enkelte lærers faglige og pædagogiske videre- og efteruddannelse med henblik på nødvendig fornyelse og tilpasning af lærernes kompetencer, herunder med supplerende erhvervserfaring og vejledning om pædagogisk praksis.

Det er ikke i lovgivningen fastsat, hvad der kan indgå i disse videre- og efteruddannelsesforløb.

2.5.2.2. Den foreslåede ordning

Det vil administrativt blive fastsat, at alle lærere inden 2020 skal have erhvervspædagogiske kompetencer, der i omfang svarer til 10 ECTS-point. Niveaumæssigt kan kompetenceløftet være et modul fra en pædagogisk diplomuddannelse, fx fra Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

2.5.3. Undervisningsdifferentiering, niveaudeling og talentspor

2.5.3.1. Gældende ret

Uddannelserne skal tilrettelægges mest hensigtsmæssigt med henblik på at styrke elevernes evner og interesser for et fagområde. Der stilles endvidere krav om, at selve skoleundervisningen udføres med den relevante differentiering i forhold til bl.a. at bidrage til den enkelte elevs personlige udvikling og styrke elevens forudsætninger for at kunne varetage de relevante funktioner inden for den valgte uddannelse. Eleverne skal herunder kunne vælge undervisning på højere niveauer end de obligatoriske i de enkelte fag.

Flere skoler tilbyder eleverne deltagelse i faglige konkurrencer eller forløb med ekstra udfordringer og fokus på fx innovation eller deres fag i et internationalt perspektiv, fx SkillsDenmark eller Centres of Excellence (CoE), som er et projekt initieret af DI med økonomisk støtte fra Industriens Fond og oprettet på fire erhvervsskoler. Målet med CoE er at udvikle undervisningsforløb på højt niveau for uddannelser inden for fremstilling og cleantech.

Flere skoler markedsfører linjer med højere niveauer som talentspor for at tiltrække stærke elever. Skolerne skal tilrettelægge undervisningen i grundforløbene både som individuelt tilrettelagte forløb og som særligt strukturerede grundforløbspakker til forskellige målgrupper. For eksempel udbydes grundforløbspakker for de stærke elever.

Erhvervsuddannelserne er som udgangspunkt trindelte og typisk i to trin. Der er i dag også udviklet trin 3 på seks erhvervsuddannelser med fokus på højt fagligt niveau eller generelle brede kompetencer, der går igen på flere uddannelser fx inden for ledelse og planlægning eller innovation og iværksætteri.

For at tilgodese de stærke elever, opereres der med fire præstationsstandarder inden for de enkelte uddannelser, hvorved man forstår de niveauer, som de faglige udvalg kan beskrive område- og specialefag på. Niveauerne spænder fra begynder- til ekspertniveau.

Eleven og praktikvirksomheden kan som erhvervsrettet påbygning vælge at supplere de obligatoriske mål i uddannelsen gennem valg af yderligere undervisning inden for de valgfri specialefag i uddannelsen i et omfang af indtil fire uger. Påbygning finder sted på hovedforløbet eller umiddelbart herefter.

Elever i erhvervsuddannelser kan tage studierettet påbygning for at supplere erhvervskompetencen med hel eller delvis studiekompetence. Eleven skal kunne vælge studierettede enkeltfag, hvilket vil sige almene grundfag, erhvervsgymnasiale samt andre særlige fag på gymnasialt niveau. Studierettet påbygning kan vare indtil 1½ år som heltidsundervisning. Påbygning finder sted på hovedforløbet eller umiddelbart herefter.

Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) findes på 24 erhvervsuddannelser og giver eleverne et tilbud om at gennemføre studierettet undervisning på gymnasialt niveau og opnå generel studiekompetence. Eleverne opnår et eux-bevis sammen med deres uddannelsesbevis. Eux-beviset giver eleverne ret til at følge gymnasiale suppleringskurser (GSK) med henblik på supplering af den generelle studiekompetence.

2.5.3.2. Den foreslåede ordning

For at de unge får mulighed for at udvikle deres potentiale fuldt ud, vil det administrativt med hjemmel i § § 4, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser blive fastsat, at skolerne skal forpligtes til at implementere og anvende metoder til undervisningsdifferentiering.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

2.5.4. Bedre kobling af skoleforløb og virksomhedspraktik

2.5.4.1. Gældende ret

Der stilles krav om, at grundforløbet i en erhvervsuddannelse skal være en praksisnær fleksibel indledende del af erhvervsuddannelsen. Undervisningen skal tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og behov således, at eleven fra grundforløbets begyndelse møder relevant faglighed i praksisnære sammenhænge.

Skolen skal i øvrigt tilrettelægge undervisningen, sådan at eleven opnår indsigt og færdigheder i det enkelte fag og dets faktiske anvendelse i de andre fag og praksisområder, der er knyttet til det valgte erhvervsområde. Teori og problemløsning skal understøtte hinanden, så faget bidrager til elevens erhvervsfaglige uddannelse med kompetencer, der indgår i uddannelsen.

Skolen skal foretage en pædagogisk og økonomisk hensigtsmæssig tilrettelæggelse af skoleundervisningen og kan give uddannelsen en lokal tilpasning, som skolen udvikler i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg og de konkrete praktikvirksomheder.

2.5.4.2. Den foreslåede ordning

Det vil blive fastsat administrativt med hjemmel i § 4, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at elevernes evne til at koble teori og praksis skal understøttes ved, at den praksisrelaterede undervisning på både grund- og hovedforløb styrkes.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

2.5.5. Ledelses- og skoleudvikling

2.5.5.1. Gældende ret

Det påhviler skolerne at udarbejde en plan for deres ledelsesgruppers kompetenceudvikling. Skolen skal kunne dokumentere tilstedeværelsen af pædagogiske ledelseskompetencer mindst svarende til et modul af 10 ECTS point eller 1/6 årsværk i en diplomuddannelse i pædagogisk ledelse.

Skolen fastsætter lokale undervisningsplaner for henholdsvis grund- og hovedforløb i uddannelserne. Undervisningsplanen er skolens dokumentation for undervisningen og skal foreligge færdigudarbejdet inden undervisningens begyndelse. Den lokale undervisningsplan skal indeholde beskrivelse af det pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag for undervisningens gennemførelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer.

2.5.5.2. Den foreslåede ordning

Der vil administrativt med hjemmel i § 4, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser bl.a. blive fastsat regler om, at kravet om, at der på hver skole skal være pædagogiske ledelseskompetencer mindst svarende til et modul i diplomuddannelse i pædagogisk ledelse fra finanslovsaftalen om "Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti" af 8. november 2012 videreføres og justeres således, at den pædagogiske ledelseskompetence sikres hos ledere med ansvar for den løbende pædagogiske og didaktiske udvikling af uddannelserne.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

2.6. Fortsat indsats for praktikpladser

2.6.1. Justering af regler på social- og sundhedsområdet

2.6.1.1. Gældende ret

På social- og sundhedsuddannelserne gør en række særlige forhold sig gældende, som stammer fra uddannelsesordningerne fra før 2007, hvor social- og sundhedsskolerne overgik til statsligt selveje og 2008, hvor uddannelserne blev en del af det samlede erhvervsuddannelsessystem.

Social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse retter sig primært mod ansættelse i kommuner og regioner. Social- og sundhedsuddannelsen består af to trin: Social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent.

Uddannelserne på området er omfattet af en dimensioneringsaftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner, som løber til og med 2015.

På social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse råder skolerne over et antal praktikpladser, som kommuner og regioner har stillet til rådighed, og som fordeles til de elever, der optages. For social- og sundhedsuddannelsens trin 1 (social- og sundhedshjælper) og den pædagogiske assistentuddannelse gælder en særlig regel om, at arbejdsgiverne, dvs. kommuner og regioner, maksimalt kan udvælge halvdelen af de elever, de er forpligtede til at ansætte (50/50-reglen). Skolerne råder tilsvarende over mindst halvdelen af de dimensionerede pladser. Skolerne udvælger de øvrige elever og anviser dem til ansættelse hos arbejdsgiverne, som har pligt til at ansætte eleverne.

2.6.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at reglerne, om at de offentlige arbejdsgivere maksimalt kun kan udvælge halvdelen af det antal elever, som de er forpligtede til at ansætte inden for social- og sundhedsuddannelsens trin 1 og den pædagogiske assistentuddannelse, ophæves med virkning fra udløbet af dimensioneringsaftalen den 31. december 2015.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og 7, og bemærkningerne hertil.

2.6.2. Styrkelse af uddannelsesgarantien

2.6.2.1. Gældende ret

Uddannelserne er grupperet i 12 erhvervsfaglige fællesindgange, som skal gøre uddannelsesbilledet mere overskueligt, så eleven kan nøjes med at vælge mellem indgangene frem for at skulle vælge direkte mellem de 107 uddannelser. Der er knyttet et meget forskelligt antal uddannelser til de forskellige indgange. Der er fx tilknyttet mere end 25 uddannelser til indgangen Produktion og udvikling, mens der i indgangen Krop og stil er tre uddannelser.

Det er et krav til denne struktur, at alle unge, der gennemfører et grundforløb inden for en af de 12 indgange, har mulighed for at afslutte et hovedforløb inden for den valgte indgang enten i virksomhedspraktik eller skolepraktik eller en af de uddannelser, der ikke indeholder praktikuddannelse. Dette krav konstituerer uddannelsesgarantien.

2.6.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at uddannelsesgarantien tilpasses erhvervsuddannelsernes nye struktur, jf. afsnit 2.1.2. Det indebærer, at den ikke længere vil være afgrænset til hver af de 12 indgange, men fremover vil kunne dække hele spektret af uddannelser - uanset hovedområde. Dermed har eleverne uddannelsesgaranti i forhold til hele spektret af uddannelser og uafhængigt af hovedområde, når de er optaget til et grundforløb og har bestået dets 2. del.

Det foreslås, at negativlisten, der angiver hvilke uddannelser, der ikke udbydes med skolepraktik, omdannelse til en positivliste, således at den angiver, hvilke uddannelser der udbydes med skolepraktik i et praktikcenter, i stedet for hvilke uddannelser der ikke gør.

Det foreslås endvidere, at bemyndigelsen til undervisningsministeren til at fastsætte, at adgangen til skolepraktik på en uddannelse begrænses, bortfalder. Ministeren vil herefter ikke længere kunne fastsætte, at adgangen til skolepraktik forudsætter, at eleven kan optages inden for en kvote hertil. Uddannelserne vil herefter blive udbudt med eller uden skolepraktik. Reglerne om optagelse følger de hidtil gældende regler om optagelse til skolepraktik.

Uddannelsesgarantien vil herefter blive udformet således:

A. Elever, som gennemfører grundforløbets 2. del i en uddannelse, som udbydes med skolepraktik har sikkerhed for, at kunne gennemføre hele uddannelsen, hvis eleven opfylder kravene om egnethed, geografisk mobilitet og aktiv praktikpladssøgning.

B. Elever, som gennemfører grundforløbets 2.del i en uddannelse, som ikke udbydes med skolepraktik, har sikkerhed for at få tilbud om optagelse til grundforløbets 2. del i en uddannelse, som udbydes med skolepraktik eller uden praktik og med mest mulig merit for allerede gennemførte og beståede elementer. Dette tilbud gives højst to gange, jf. afsnit 2.3.1.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, 12 og 51, og bemærkningerne hertil.

2.7. Fokusering af vejledningsindsatsen

2.7.1. Introduktionskurser til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

2.7.1.1. Gældende ret

I dag kan kommunalbestyrelsen beslutte, om der skal tilbydes eleverne i folkeskolen og i heltidsundervisningen på den kommunale ungdomsskole introduktionskurser til ungdomsuddannelserne i 8. klasse. Introduktionskurserne er undervisnings- og vejledningsforløb på institutioner, der udbyder ungdomsuddannelse. Kurserne kan have en varighed af op til 5 dage, der kan afvikles samlet eller spredt over skoleåret. Elever, der gennemfører introduktionskurser, skal introduceres til flere ungdomsuddannelsesmuligheder, der er relevante for den enkelte. Der kan etableres introduktionskurser af uddannelsesinstitutioner, der udbyder en eller flere af følgende ungdomsuddannelser: Erhvervsuddannelserne (grundforløbet i en fællesindgang), uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx), uddannelsen til studentereksamen (stx) og uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf).

For elever i de frie grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler bestemmer skolen, i hvilken udstrækning eleverne skal deltage i introduktionskurser.

De nærmere regler om introduktionskurser er udmøntet i bekendtgørelse nr. 875 af 7. juli 2010 om brobygning og introduktionskurser til ungdomsuddannelserne.

2.7.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at alle elever i folkeskolens 8. klasse og i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning fremover skal deltage i introduktionskurser i 5 dage. Det foreslås endvidere, at kurserne skal omfatte en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse. Det sker for at styrke de unges kendskab til erhvervsuddannelserne. Der vil herudover fortsat kunne indgå introduktion til en almen gymnasial uddannelse.

Det foreslås endvidere, at der i lighed med brobygningen i 9. og 10. klasse fastsættes et formål og indhold for introduktionskurserne, så de i højere grad fokuserer på at udfordre og forberede elevernes valg af ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.

Det vil fortsat være frivilligt for andre skoleformer, om de vil benytte muligheden for at tilbyde introduktionskurser i 8. klasse. Hvis andre skoleformer benytter muligheden, sker det efter de samme retningslinjer, som gælder for folkeskolen.

Som konsekvens af indførelse af obligatorisk introduktion i 8. klasse ændres den gældende § 7 a i folkeskoleloven i overensstemmelse hermed.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.7.2. Fremrykning og forbedring af uddannelsesparathedsvurderingen

2.7.2.1. Gældende ret

Med ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. blev der indført regler om vurdering af uddannelsesparathed forud for optagelse også til erhvervsuddannelserne. Når en elev søger om optagelse til en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse, skal kommunalbestyrelsen gennem skoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning vurdere, om eleven besidder de nødvendige faglige, personlige og sociale kompetencer for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at eleven ikke har tilstrækkelige forudsætninger for at gennemføre en uddannelse, vurderes det i forbindelse med arbejdet med uddannelsesplanen, om eleven har behov for andre tilbud, inden ungdomsuddannelsen kan påbegyndes.

Ungdomsuddannelsesinstitutionerne skal desuden foretage en vurdering af, om en elev kan optages, hvis forældrene, trods Ungdommens Uddannelsesvejlednings vurdering, fastholder, at eleven skal søge optagelse til ungdomsuddannelsen.

2.7.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at uddannelsesparathedsvurderingen af de enkelte elever bliver rykket frem fra 9. til 8. klasse, og at der i forlængelse heraf sker en forenkling af den eksisterende uddannelsesparathedsvurdering i 9. og 10. klasse. Samtidig forbedres grundlaget for vurderingen, så den hviler på klare, objektive kriterier for de faglige, sociale og personlige forudsætninger, herunder karakterer.

Det foreslås endvidere, at vurderingen i 8. klasse skal omfatte alle elever, uanset om de pågældende ønsker at påbegynde en ungdomsuddannelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Det sker for at understøtte en tidlig proces med fokus på at gøre eleverne uddannelsesparate ved afslutningen af skolen.

Ændringen skal understøtte en øget systematik og kvalitet i arbejdet med uddannelsesparathed frem mod afslutningen af 9. og 10. klasse og dermed fortsat være et værdifuldt værktøj for lærere og vejledere i deres dialog med eleverne. Vurderingen baseres på klare, objektive kriterier for de faglige, sociale og personlige forudsætninger, herunder et opnået karakterniveau, som skal sikre, at gruppen med særlige vejledningsbehov identificeres tidligere end i dag og således, at indsatsen for, at eleverne kan blive uddannelsesparate, iværksættes tidligere, så eleverne får den fornødne hjælp til at blive uddannelsesparate frem mod afslutningen af 9. eller 10. klasse.

Der vil blive fastsat nærmere kriterier for, hvad der som minimum skal indgå i vurderingen af de sociale og personlige forudsætninger, fx samarbejdsevne, social ansvarlighed, mødestabilitet, motivation, selvstændighed og ansvarsfuldhed.

De faglige forudsætninger vil blive vurderet ud fra elevernes standpunktskarakterer. Eleverne skal have opnået mindst 4,0 i gennemsnit i standpunktskarakterer for at leve op til de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparate i 8. klasse.

I forbindelse med den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, understøttet af elevplansarbejdet i folkeskolen, vil lærerne skulle vurdere, om eleverne opfylder de sociale og personlige forudsætninger, og notere dette i elevplanen.

Som det fremgår af lovforslagets § 2, nr. 8, vil eleven i uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse automatisk blive vurderet uddannelsesparat, hvis eleven har et gennemsnit af standpunktskarakterer på mindst 4,0, og skolens leder (i praksis lærerne) i den individuelle vurdering i elevplanen har vurderet, at eleven ikke har særlige personlige eller sociale udfordringer, der gør det vanskeligt for eleven at vælge, påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Det vil fortsat være op til Ungdommens Uddannelsesvejledning at foretage vurderingen af elever, der ikke opfylder de nævnte kriterier. Af denne gruppe forventes en del elever med standspunktskaraktergennemsnit under 4,0 samt elever fra fx prøvefrie skoler at blive vurderet uddannelsesparate af vejlederne i samarbejde med skolen.

Indsatsen for de ca. 20 pct. af eleverne, der ikke umiddelbart vil blive vurderet uddannelsesparate i 8. klasse, forbedres ved, at såvel skole som vejledere systematisk og tidligt identificerer dem, der har brug for særlige faglige og vejledningsmæssige indsatser fra både skole og vejleder for at understøtte, at eleverne bliver uddannelsesparate ved grundskolens afslutning. Disse indsatser følges i 9. klasse op med bl.a. obligatorisk brobygning. Samtidig skærpes indholdet af denne brobygning, så den målrettes denne gruppes særlige udfordringer. Der henvises nærmere til bemærkningerne til § 2, nr. 19.

Som konsekvens af forslaget vil der ske en ændring af folkeskolelovens regler om indholdet i elevplaner. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 3.

I 9. og 10. klasse vil uddannelsesparathedsvurderingen blive forenklet. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 8.

For så vidt angår fastsættelse af kriterier for, hvad der skal ligge til grund for vurderingen på disse klassetrin, vil de faglige kriterier i 9. og 10. klasse svare til de foreslåede adgangskrav til erhvervsuddannelserne, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 og 8.

Det fremgår af aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser af 24. februar 2014, at der iværksættes en analyse, der skal afdække, hvordan 9. - og 10. -klasseprøverne får øget betydning, herunder en vurdering af, om det kan ske ved indførelse af karakterniveau, optagelsessamtaler eller lignende.

Analysen skal senest være færdig ultimo april 2014. Resultaterne af analysen vil umiddelbart efter analysens færdiggørelse blive forelagt gymnasieforligskredsen med henblik på drøftelser af ændring af adgangsreglerne til de gymnasiale uddannelser. Aftalepartierne er enige om, at adgangskrav til de gymnasiale uddannelser skal afspejle elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre en gymnasial uddannelse.

For de gymnasiale uddannelser vil ordningen derfor svare til i dag, således at der ikke fastsættes nærmere krav til, hvad der skal indgå i den faglige vurdering af, om eleven har de nødvendige forudsætninger for at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse, udover at der som i dag skal indgå elevens standpunkts- og prøvekarakterer.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

2.7.3. Særlig indsats for dem der ikke umiddelbart er uddannelsesparate, herunder obligatorisk brobygning

2.7.3.1. Gældende ret

Ungdommens Uddannelsesvejledning skal i dag tilrettelægge en særlig vejledningsindsats for elever, der har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Der skal herunder for denne gruppe sikres en særlig indsats ved overgangen til ungdomsuddannelse - perioden fra 1. marts og indtil den unge er forankret i ungdomsuddannelsen.

I dag vurderer Ungdommens Uddannelsesvejledning i 9. klasse (foråret) om unge, der søger optagelse til en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse, er uddannelsesparate. Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning i den forbindelse vurderer, at eleven har behov for personlig støtte for at blive uddannelsesparat, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleven den nødvendige personlige støtte, jf. § 2 g, stk. 3, og § 5, stk. 2 og 3, i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Elever, der i folkeskolens 9. klasse er uafklarede om valg af ungdomsuddannelse, skal tilbydes brobygning til ungdomsuddannelse, hvis skolen vurderer, at det vil gavne elevens mulighed for fortsat uddannelse. Brobygning kan desuden tilbydes elever i 9. klasse i andre skoleformer.

2.7.3.2. Den foreslåede ordning

Indsatsen for de elever, der ikke er uddannelsesparate i 8. klasse, vil bestå af såvel en skole- som en vejledningsindsats.

Vejledningsindsatsen baseres på en konkret vurdering og vil oftest være en helhedsorienteret indsats, hvor eleven fagligt skal styrkes og samtidigt udfordres i sit uddannelsesvalg for at kunne træffe et kvalificeret valg. Det vil være skolens ansvar at sikre, at eleven får det nødvendige løft af de faglige, sociale og personlige kompetencer, men denne indsats skal understøttes af vejledningsaktiviteterne.

Disse indsatser suppleres i 9. klasse med bl.a. obligatorisk brobygning. Samtidig skærpes indholdet af denne brobygning, så den målrettes denne gruppes særlige udfordringer.

Det foreslås, at reglerne om brobygning i 9. klasse ændres således, at det foruden de elever, der følger reglerne om særlige forløb til opfyldelse af undervisningspligten, og som i dag kan være i brobygning i fire uger i 9. klasse, alene er de elever, der vurderes ikke-uddannelsesparate i 8. klasse, der kan komme i brobygning i 9. klasse.

Det foreslås endvidere, at brobygningen for ikke-uddannelsesparate elever bliver obligatorisk for folkeskolens elever og for elever, der deltager i den kommunale ungdomsskolens heltidsundervisning. Skolens leder kan dog i samråd med Ungdommens Uddannelsesvejledning og med forældrenes accept vurdere, at brobygning ikke skal være en del af indsatsen, hvis det ikke vil gavne elevens muligheder for fortsat uddannelse. Der kan fx være tale om situationer, hvor det vurderes, at eleven har større gavn af at kunne koncentrere sig om en faglig indsats. Varigheden af brobygningen vil fortsat være fra to til ti dage.

Der henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 19.

Som konsekvens heraf ændres bestemmelsen i folkeskolelovens § 7 a i overensstemmelse med reguleringen i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.7.4. Alle får vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

2.7.4.1. Gældende ret

Vejledningen skal bidrage til, at valg af ungdomsuddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og samfundet, herunder at alle gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. De nærmere regler om, hvad der skal indgå i vejledningen, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 873 af 7. juli 2010 om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. Det fremgår bl.a., at vejledningen skal tilrettelægges, så den omfatter kollektiv vejledning, gruppevejledning og - for unge, som har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse eller vælge et erhverv - individuel vejledning.

Der er i 2012 gennemført en evaluering af initiativerne i aftale om Flere unge i uddannelse og job fra 2009 (Ungepakke II). Evalueringen anbefalede, at der fremover fokuseres på to indsatser: Indsatsen for unge, der ikke er parate til at påbegynde en ungdomsuddannelse og fastholdelse af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Der er foretaget en budgetanalyse af vejledningsindsatsen (Analyse af vejledningsindsatsen i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse). Analysen kortlægger tidsforbruget for de enkelte opgaver, der varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning, og foreslår en række initiativer til fokusering af vejledningsindsatsen, så den koncentreres om de unge, som ikke er uddannelsesparate og har sværest ved at beslutte sig for valg af uddannelse eller erhverv.  Analysens kortlægning og forslag er indgået i overvejelserne om ændringer og tilpasninger på vejledningsområdet.

2.7.4.2. Den foreslåede ordning

Vejledningsindsatsen fokuseres med henblik på dels en tidligere, bedre og mere målrettet indsats for grundskoleelever, der er i risiko for ikke at fortsætte på en ungdomsuddannelse, dels en målretning af vejledningsressourcerne for at tilvejebringe varig finansiering til en prioriteret videreførelse af Ungepakke II.

Med den fremrykkede uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 8, sker der en sikring af, at gruppen af unge med et særligt vejledningsbehov systematisk kan identificeres tidligere end i dag. Der vil blive fastsat regler om, at den individuelle vejledning fortsat skal gives til de elever, der har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse eller vælge et erhverv. Men som noget nyt vil det blive fastsat, at denne gruppe primært omfatter de elever, der vurderes ikke-uddannelsesparate i 8. klasse. Endvidere forudsættes indsatsen for denne gruppe justeret, således at gruppevejledning anvendes i større grad end den individuelle vejledning.

Alle skal have vejledning, men ikke alle har brug for individuel vejledning. Fokuseringen indebærer, at vejledningsindsatsen for elever uden særlige vejledningsbehov - ud over de obligatoriske introduktionskurser i fem dage og den kollektive vejledning - i højere grad vil blive baseret på bedre brug af digitale midler som UddannelsesGuiden (ug.dk) og eVejledning, hvor der også ydes individuel vejledning af uddannede vejledere.

UddannelsesGuiden forbedres med særligt fokus på vejledning af elever uden særlige behov. Der udvikles afklaringsværktøjer, hvor eleverne på egen hånd kan afdække egne stærke og svage sider og præferencer i forhold til et uddannelsesvalg. Desuden udvikles et temaområde med målgruppe-rettet information om erhvervsuddannelserne. Til understøtning af undervisningen i folkeskolens obligatoriske emne "Uddannelses-, erhvervs-, og arbejdsmarkedsorientering" udarbejdes der materiale til vejledere og lærere, som sikrer inddragelse af UddannelsesGuiden i undervisningen.

For de uddannelsesparate vil indsatsen fokusere på kollektiv vejledning om valg af uddannelse og erhverv, herunder introduktion til ungdomsuddannelserne, og der vil fortsat blive tilbudt informationsmøder til alle elever og forældre.

Vejledningen bliver i større grad tænkt som et lærings- og undervisningsforløb, hvor læring sker i samspil med lærerne og eleverne. Udviklingen af vejledningen følges tæt, især den kollektive vejledning med hensyn til både udbytte og effekt.

Det forudsættes, at gruppevejledning anvendes i højere grad end i dag, da metoden giver mange muligheder for både fleksibilitet og bedre grundlag for refleksion og valgparathed hos den enkelte. Når vejledning foregår i fællesskaber, har den enkelte deltager flere positioner at deltage fra set i forhold til den individuelt tilrettelagte samtale med to deltagere. Konkret oplever den unge ikke at være den eneste i hele verden, der har problemer, og gennem erfaringer fra de andre deltagere får pågældende hjælp og styrke til at forbedre sig fagligt og foretage uddannelsesvalget.

Til at understøtte og udfordre elevernes valg af ungdomsuddannelse skærpes formålet med folkeskolens obligatoriske emne uddannelses-, erhvervs-, og arbejdsmarkedsorientering (UEA), så undervisningen i højere grad udfordrer elevernes valg af ungdomsuddannelse, jf. aftale om Et fagligt løft af folkeskolen. Der er i forbindelse hermed igangsat et arbejde med nye Fælles Mål for bl.a. det obligatoriske emne.

Fra 1. august 2014 ændrer UEA navn, så emnet fremover hedder "Uddannelse og Job". Der henvises til lov nr. 406 af 28. april 2014. I nærværende lovforslags § 2, nr. 14, er navnet derfor ændret til den nye betegnelse.

Med nærværende forslag kommer der i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. en reference til folkeskoleloven. Endvidere specificeres det direkte i vejledningsloven, at vejledningen bl.a. bygger på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har tilegnet sig i det obligatoriske emne.

Forslaget indebærer et løft af uddannelses- og jobundervisningen, så skolen i højere grad fremover vil kunne inddrage vejledere.

Konkret vil udfordringen ske i form af et mere systematisk arbejde med elevens uddannelsesparat­hed, hvori undervisningen i "Uddannelse og Job" er et vigtigt element. Herved vil eleverne få større kendskab til arbejdslivet, de forskellige jobmuligheder og de uddannelser, der fører frem mod forskellige job.

Fokuseringen af uddannelse og job sker ligeledes ved, at Ungdommens Uddannelsesvejledning i højere grad samarbejder med lærerne i udskolingen, så den almindelige undervisning og længere skoledag kan spille bedre sammen med de forskellige vejledningsaktiviteter, herunder bl.a. den kollektive vejledning, introduktionskurser til ungdomsuddannelse, brobygning, virksomhedsbesøg m.v. Derved kan grundlaget for den enkelte elevs valgparathed understøttes bedre i den daglige undervisning, således at teori og praksis kan spille bedre sammen, og så valg af ungdomsuddannelse kan ske mere kvalificeret.

Uddannelse og job skal således i endnu højere grad skabe basisfundamentet for og samspillet med vejledningen af den store gruppe af unge, som vurderes at være uddannelsesparate. Herved vil vejlederne i endnu højere grad kunne koncentrere den målrettede og differentierede vejledning mod de elever, der har behov for en særlig indsat for at blive uddannelsesparate.

Til understøttelse af undervisningen i folkeskolens obligatoriske emne "Uddannelse og Job" udarbejdes materiale til vejledere og lærere, som sikrer inddragelse af UddannelsesGuiden i undervisningen.

Med folkeskolereformen skal skolerne i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen ved, at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musik-, kunst- og kulturskoler til et gensidigt samarbejde. Det er op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. I den understøttende undervisning kan der fx indgå praktiske eller projektorienterede forløb og andre anvendelsesorienterede læringsformer samt læringsaktiviteter i relation til de obligatoriske emner, herunder som nævnt "Uddannelse og Job" fx i form af virksomhedsbesøg. I udskolingen kan den understøttende undervisning endvidere anvendes til at gøre eleverne mere uddannelsesparate fx ved samarbejdsaftaler med lokale virksomheder og ungdomsuddannelsesinstitutioner eller særlige indsatser som intensive læse- eller matematikkurser. Det kan også være læringsaktiviteter, der skal gøre eleverne parate til voksenlivet som fx privatøkonomi, demokratisk deltagelse m.v.

Der henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

2.7.4.3. Konsekvensændringer i uddannelsesplanen som følge af fokuseringen af vejledningsindsatsen

2.7.4.3.1. Gældende ret

Elever skal ved udgangen af grundskolens 9. klasse have en plan for elevens videre uddannelse. For elever, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning forestår vejledningen, har Ungdommens Uddannelsesvejledning ansvaret for, at der udarbejdes uddannelsesplaner. For elever på øvrige skoler har elevens skole ansvaret. I folkeskolen bygger uddannelsesplanen på de oplysninger, der indgår i elevens elev- og uddannelsesplan, der udarbejdes i 8. og 9. klasse. Indtil eleverne fylder 18 år, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning løbende revidere uddannelsesplanen, når det er påkrævet. Revisionen skal ske i samarbejde med eleven og forældremyndighedens indehaver.

På skoler, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke forestår vejledningen, er skolen ansvarlig for at revidere uddannelsesplanen, når det er påkrævet. Eleverne har pligt til at følge uddannelsesplanen, og de 15-17 årige skal være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, om pligten overholdes.

2.7.4.3.2. Den foreslåede ordning

Alle elever skal fortsat have en uddannelsesplan ved udgangen af grundskolens 9. klasse. Planen skal fortsat anvendes til brug for ansøgning om en ungdomsuddannelse, tilmelding til 10. klasse eller planlægning af, hvordan eleven bliver uddannelsesparat eller i øvrigt overholder pligten til at være i uddannelse, beskæftigelse mv.

Som følge af forslagets indhold om en fokusering af vejledningsindsatsen indeholder forslaget en ændring af ansvaret for udarbejdelse af uddannelsesplanen ved udgangen af 9. klasse og senere, således at forældrene til uddannelsesparate elever selv har ansvaret for, at der udarbejdes en uddannelsesplan.

Ungdommens Uddannelsesvejledning vil fortsat have ansvaret for uddannelsesplanen for de elever, der ikke er uddannelsesparate i 8. klasse eller senere.

I 10. klasse udgør uddannelsesplanen det arbejdsredskab, hvorefter undervisningen tilrettelægges. Der skal indgå oplysninger om ønsker til forløb, prøver, brobygning, status på uddannelsesparathed m.m.

Der påtænkes fastsat regler om, at det skal indgå i vejledningen af eleverne, hvordan uddannelsesplanen udarbejdes, anvendes til ansøgning om optagelse til en ungdomsuddannelse m.m.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

2.7.5. Prioriteret videreførelse af Ungepakke II og øvrige opgavetilpasninger.

2.7.5.1. Bortfald af øvrige kommunale tilbud til ikke-uddannelsesparate unge

2.7.5.1.1. Gældende ret

Alle 15-17-årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse. Det skal beskrives i den unges uddannelsesplan, hvordan forpligtigelsen opfyldes. Kommunerne har pligt til at føre tilsyn med, om de 15-17-årige følger deres uddannelsesplan. Til støtte herfor stiller Undervisningsministeriet via Ungedatabasen oplysninger om den unges uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status til rådighed for kommunerne. Hvis uddannelsesplanen efter grundskolen ikke følges, har kommunerne pligt til at drøfte med den unge og forældrene, hvordan uddannelsesplanen kan justeres, så den unge igen kommer i gang med en aktivitet.

Kommunerne har pligt til inden for et givent tidsrum at stille relevante tilbud til rådighed for de 15-17-årige. Til brug herfor kan kommunerne trække på de eksisterende tilbud som fx produktionsskoler, erhvervsgrunduddannelser og ungdomsskoler. Ved indførelsen af pligten for de 15-17-årige til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet fik kommunerne en række nye redskaber og indsatsmuligheder, så som virksomhedspraktik, bedre mentorordninger og kommunale tilbud.

Endvidere har jobcentrene efter en konkret vurdering mulighed for at give tilbud til unge under 18 år, som har behov for en uddannelses- eller beskæftigelsesfremmende indsats. Der kan være tale om vejledning og opkvalificering, jf. kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og om virksomhedspraktik, jf. samme lovs kapitel 11.

2.7.5.1.2. Den foreslåede ordning

Initiativet om, at alle 15-17-årige skal følge deres uddannelsesplan og være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, vurderes som et godt redskab til at understøtte, at så mange som muligt fortsætter i uddannelse, jf. evalueringen af Ungepakke II.

Da det er vurderingen, at der primært er anvendt gængse tilbud som fx produktionsskoler, og da der ikke er udviklet særlige tilbud i nævneværdig grad, vurderes det, at behovet for tilbud til de ikke-uddannelsesparate unge kan opfyldes ved hjælp af de eksisterende tilbud samt den kommende kombinerede ungdomsuddannelse, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag herom, og den ny erhvervsrettede 10. klasse (eud10). Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsens forpligtelse til at give tilbud om særlige forløb ophæves.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.7.5.2. Øvrige opgavetilpasninger

2.7.5.2.1. Gældende ret

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 873 af 7. juli 2010 om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv, at Ungdommens Uddannelsesvejledning gennem en opsøgende og opfølgende indsats skal tilbyde unge, der hverken er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Det fremgår endvidere, at vejledningen omfatter individuel vejledning samt bistand til at løse praktiske problemer i forbindelse med den unges bestræbelser på at begynde på en uddannelse eller komme i beskæftigelse.

Desuden er kommunalbestyrelsen i dag forpligtet til at yde vejledning til unge under 25 år med bopæl eller længevarende ophold i kommunen, der ikke har fuldført eller gennemført en ungdomsuddannelse, efter at de har forladt grundskolen eller 10. klasse. Endvidere skal andre unge under 25 år i kommunen have vejledning, hvis de henvender sig herom.

2.7.5.2.2. Den foreslåede ordning

For at foretage en tilpasning af de samlede udgifter til Ungdommens Uddannelsesvejledning, der muliggør en prioriteret videreførelse af Ungepakke II, foreslås endvidere supplerende justeringer af UU-centrenes opgaver. Det gælder bl.a. i forlængelse af den tidligere og mere objektive uddannelsesparathedsvurdering, jf. lovforslagets § 2, nr. 8, en målretning af UU-vejledernes individuelle vejledning af elever med særlige vejledningsbehov, samt af 15-17-årige og 18-24-årige, der ikke er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse.

Ændringerne i indsatsen for de unge med særlige vejledningsbehov, for gruppen af 15-17-årige uden for uddannelse og for gruppen af 18-24-årige, som ikke er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, består i en fokusering på gruppevejledning frem for individuel vejledning.

Samtidig reduceres Ungdommens Uddannelsesvejlednings opsøgende forpligtelse over for 18-24-årige, så Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke længere skal bruge tid på at opsøge unge, som er i fuldtidsbeskæftigelse, og derfor ikke har behov for vejledning. Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås beskæftigelse i mindst 30 timer pr. uge.

I forlængelse af kontanthjælpsreformen præciseres det i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., at Ungdommens Uddannelsesvejledning, på initiativ fra og finansieret af jobcenteret, kan yde vejledning til unge under 30 år, der har fået et uddannelsespålæg.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

2.7.5.3. Ændringer i 10. klasses 20/20-ordning som følge af indførelse af adgangsforudsætninger og ændret indhold i erhvervsuddannelsernes grundforløb

2.7.5.3.1. Gældende ret

Efter folkeskolelovens § 19 e, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen i samarbejde med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, tilbyde et 10. klasse-forløb, der består af 20 uger i folkeskolen eller den kommunale ungdomsskole, efterfulgt af 20 uger i en erhvervsuddannelses grundforløb. Eleven er indskrevet 20 uger i folkeskolen/ungdomsskolen, derefter optages eleven i en erhvervsuddannelses grundforløb. Det er en betingelse, at undervisningen i grundforløbet omfatter undervisning, hvis indhold og niveau svarer til de obligatoriske 10. klassefag, dansk, matematik og engelsk. Efter 20 uger i grundforløbet kan den unge afslutte 10. klasse med folkeskolens prøver og samtidig have hele eller dele af et grundforløb.

Kommunalbestyrelsen har endvidere mulighed for at indgå overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. -klasseundervisningen på vegne af kommunalbestyrelsen og under dennes ansvar, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 7, og stk. 8. En 20/20-ordning kan indgå heri. Disse samarbejdsmuligheder med erhvervsskoler blev indført ved lov nr. 640 af 14. juni 2010.

2.7.5.3.2. Den foreslåede ordning

Lovforslagets § 1, nr. 5, 8, 9, 14 og 21, om ændret indhold i grundforløbene samt indførelse af adgangskrav til eud, medfører, at den gældende 20/20-ordning ikke kan videreføres uden tilpasninger. Evalueringen af Ungepakke II fra september 2012 viste bl.a., at lederne af 10. klasse centre (inklusive skoler med 10. klasse) fremførte problemer med manglende fleksibilitet i 20/20-ordningen.

Det foreslås på denne baggrund, at ordningen ændres, så der fremover bliver tale om et mere fleksibelt forløb, der kombinerer 10. klasse og 1. del af eud-grundforløbet, så der bliver tale om et mere integreret forløb. Der bliver fortsat tale om 20 uger, der er kommunalt finansieret, bortset fra brobygningsperioden på op til fem uger, der fortsat er finansieret gennem aktivitetsafhængige taxametertilskud, og 20 uger, der er finansieret ved statstaxameter, til erhvervsuddannelsens grundforløb.

Det skal fremover fremgå af en overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og den institution, der udbyder erhvervsuddannelsens grundforløb, hvordan den nærmere organisering, tilrettelæggelse m.m. er i forløbet. Det skal herunder sikres, at kommunalbestyrelsen er ansvarlig for den del, der vedrører undervisningen i 10. klasse, mens institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, er ansvarlig for grundforløbet.

Som følge af de nye adgangskrav til erhvervsuddannelsernes grundforløb, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, 4 og 6, vil det alene være elever, der er uddannelsesparate og opfylder adgangskravet, der kan påbegynde det kombinerede 10. klasse-eud-grundforløb.

Den kommunale ungdomsskole vil som i dag også kunne tilbyde ordningen som led i 10. klasses heltidsundervisning. Bekendtgørelsen om ungdomsskolens virksomhed vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De samlede udgifter til reformen udgør i alt ca. 3,6 mia. kr. i perioden 2014-2020. Der er usikkerhed forbundet med reformens økonomiske virkninger. Navnlig er det vanskeligt præcist at forudsige de adfærdsændringer, reformen vil medføre. Det er en del af den politiske aftale om reformen, at udviklingen, herunder aftalens økonomiske forudsætninger, skal følges tæt.

På længere sigt er det forventningen, at tilgangen på erhvervsuddannelserne vil være højere end i dag på trods af faldende ungdomsårgange, idet reformens initiativer forventes at øge attraktiviteten af uddannelserne og dermed tiltrække flere elever direkte fra 9. eller 10. klasse end i dag. Det afspejles i opfyldelse af måltallene om, at mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020 og mindst 30 pct. i 2025, får en effekt. Opfyldelse af måltallene vil således betyde, at andelen af elever, der kommer direkte efter 9. eller 10. klasse, er ca. 5 procentpoint større i 2020 og ca. 10 procentpoint større i 2025 end i 2013.

Reformen er finansieret ved udmøntning af den afsatte reserve til erhvervsuddannelserne, optagelse af en negativ budgetregulering på Undervisningsministeriets område fra 2017, Forsøgs- og udviklingsmidler på Undervisningsministeriets område og målretning af vejledningsindsatsen. Samtidig sker der en omfordeling mellem år i perioden 2014-19.

Den negative budgetregulering på Undervisningsministeriets område på 435 mio. kr. i 2017, 426 mio. kr. i 2018 og 2019 og 355 mio. kr. varigt herefter udmøntes i fællesskab mellem aftalepartierne på baggrund af en samlet budgetanalyse af ungdomsuddannelsesområdet m.v., der skal understøtte en effektiv institutionsdrift og en målrettet uddannelsesadfærd.

Aftalepartierne er enige om, at den udestående budgetregulering findes ved at frigøre et økonomisk potentiale gennem en kortlægning og vurdering af den samlede institutionsøkonomi og uddannelsesadfærd på ungdomsuddannelsesområdet m.v. Dette kan bl.a. ske ved en vurdering af omkostningsstrukturer, takstniveauer og elevernes uddannelsesvalg, herunder omvalg og fravalg.

Budgetanalysen færdiggøres i august 2015 og forelægges aftalepartierne. Den konkrete udmøntning af budgetreguleringen aftales i efteråret 2015 og indbudgetteres på finansloven for 2016. Udmøntning af budgetreguleringen er en forudsætning for partiernes deltagelse i aftalekredsen.

Tabel 1 viser de forventede økonomiske konsekvenser af reformen, hvor der ikke tages højde for reformens effekter på langt sigt, der skal føre til opfyldelse af målsætningen om en større søgning direkte fra grundskolen til erhvervsuddannelserne (25 pct. i 2020 og 30 pct. i 2025).

Som det fremgår af tabel 1, vil der især være udgifter i reformens første år, hvilket bl.a. skyldes midler til en styrket kvalitet, herunder en strategisk efteruddannelsesindsats af underviserne på erhvervsskolerne. I modsat retning trækker mindreudgifter som følge af bl.a. den enklere struktur på erhvervsuddannelserne samt erhvervsuddannelse for voksne, der vil medføre mere målrettede uddannelsesforløb for personer på 25 år eller derover.

Anm. : Der kan forekomme afrundinger til nærmeste hele tal.

Udgiftsskønnene vedr. reformens afsnit 1-10 initiativer fremgår nedenfor.

Ad 1 i tabel 1: Adgangskrav

Udgifterne til optagelsesprøver dækker over omkostninger i forbindelse med etablering af it-baserede optagelsesprøver på 4 mio. kr. i de første to år. Hertil kommer løbende drifts- og vedligeholdelsesarbejde og indholdsmæssig udvikling af prøverne på 2 mio. kr. Udgiftsskønnene baserer sig på erfaringerne med de nuværende it-baserede prøver (fx nationale test i folkeskolen).

Ad 2 i tabel 1: Eud-forberedende forløb

De statslige taxameterudgifter til eud-forberedende aktiviteter på især vuc skønnes at udgøre 163 mio. kr. fuldt indfaset. Den stigende aktivitet kan primært henføres til opkvalificering via almen voksenundervisning af voksne, som fremover ikke opfylder adgangskravene til eud, brobygning mv. Dertil kommer merudgifter i SU.

Endelig vil der være kommunale merudgifter til meraktivitet i 10. klasse m.v. i en overgangsperiode frem til og med 2018.

Ad 3 og 5 i tabel 1: Enklere struktur og erhvervsuddannelse for voksne

Der forventes samlet set mindreudgifter på 220 mio. kr. til statslige taxametertilskud fuldt indfaset, hvilket skal ses i lyset af forventet flytning af aktivitet til forberedende forløb og den kombinerede ungdomsuddannelse. Ligeledes bidrager de mere målrettede uddannelsesforløb på både de tekniske og merkantile uddannelser for elever, der ikke kommer direkte fra 9. eller 10. klasse mv., til forventede mindreudgifter. Endelig forventes der mindreudgifter ved løbende omvalg, idet eleverne kun kan deltage i den første del af de nye grundforløb (de 20 uger) én gang.

Der afsættes samtidig midler til realkompetencevurdering mv., som vil være afgørende for en velfungerende erhvervsuddannelse for voksne.

De nye ét-årige grundforløb for elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, eller inden for et år efter afslutningen af 9. /10. klasse søger om optagelse til en erhvervsuddannelse, herunder SOSU, samt udbygningen af eux på det merkantile område, forventes at medføre højere taxameterudgifter på erhvervsuddannelserne. Dertil kommer udgifter i SU.

Ad 4 i tabel 1: Styrket kvalitet

Det fremgår af tabel 1, at der i perioden 2014-2016 er afsat en ramme til kvalitetsudvikling på 542 mio. kr. faldende til 454 mio. kr. Disse midler indgik i aftale om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti og er en forhøjelse på knap 200 mio. kr. i perioden 2014-2016 i forhold til niveauet i 2013, som udgjorde 433 mio. kr. Fra 2017 og frem afsættes 453 mio. kr. årligt til kvalitetsudvikling mv., som både vil sikre en videreførelse af de midler, der allerede er udmeldt i taksterne til institutionerne og herudover en ramme til kvalitetsudvikling. Det forhøjede tilskud til kvalitetsudvikling i 2014-2016 afspejler, at der i reformens første år vil blive gennemført en betydelig ledelsesudvikling og efteruddannelse af lærere mv.

Reformen indebærer, at der afsættes midler til kvalitetsudvikling også efter 2017, som ellers ville være bortfaldet i 2017, jf. aftale om Bedre erhvervsuddannelser og en styrket uddannelsesgaranti. Reformen giver således mulighed for at sikre skolerne en langsigtet planlægningsramme, idet midlerne til kvalitet afsættes varigt.

Hovedparten af kvalitetsmidlerne udmøntes direkte til skolerne via taxametertilskuddet, mens der i perioden 2014-2016, hvor reformen er under implementering, også udmøntes midler via puljer.

Ad 6 i tabel 1: Kombineret ungdomsuddannelse

De årlige driftsudgifter skønnes at udgøre 241 mio. kr. årligt fuldt indfaset, heraf 238 mio. kr. til taxameterudgifter og 3 mio. kr. til visitation m.v. Dertil kommer merudgifter i SU.

Med etableringen af den kombinerede ungdomsuddannelse forventes der samtidig mindreudgifter på eud, produktionsskoler og øvrige forberedende uddannelser på i alt 124 mio. kr. årligt. I beregningen er der taget højde for et taxameterniveau, der svarer til takstniveauet på de tekniske grundforløb samt en flytning af aktivitet fra erhvervsuddannelser, produktionsskoler m.v., idet der vil være en del elever, som i dag starter på en erhvervsuddannelse eller produktionsskole m.v., som fremover vil blive visiteret til den kombinerede ungdomsuddannelse. Mindreudgifterne på 124 mio. kr. er modregnet i omkostningerne til den kombinerede ungdomsuddannelse, jf. tabel 1.

Ad 7 i tabel 1: Styrket uddannelsesgaranti

Merudgifterne skyldes dels, at der er afsat 17 mio. kr. årligt fuldt indfaset til en forøgelse af antallet af skolepraktikpladser på elektriker- og anlægsstruktøruddannelsen med i alt 170 pladser, dels, at der er afsat 17 mio. kr. årligt fuldt indfaset til en yderligere forhøjelse af antallet af skolepraktikpladser.

Ad 8 i tabel 1: Vejledning og prioriteret videreførelse af UPII

Udgifterne på 173 mio. kr. i 2014, 49 mio. kr. i 2015, 35 mio. kr. i 2016 og 29 mio. kr. i 2017 og frem skal muliggøre en gradvis indfasning af de foreslåede ændringer af vejledningsindsatsen i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, jf. tabel 2.

Anm. : Der kan forekomme afrundinger til nærmeste hele tal.

Ad 9 i tabel 1: SU-udgifter

Forslaget om enklere struktur på erhvervsuddannelserne og erhvervsuddannelser for voksne medfører samlet set mindreudgifter til SU på 194 mio. kr. fuldt indfaset efter tilbageløb af skatter og afgifter. Heraf er der mindreudgifter som følge af målrettede eud-forløb for elever, der ikke kommer direkte fra 9. /10. klasse og merudgifter til forberedende uddannelser og den kombinerede ungdomsuddannelse.

Ad 10 i tabel 1: Pulje til nødlidende skoler

Udbyderne af erhvervsuddannelserne vil skulle tilpasse sig reformens aktivitetsmæssige konsekvenser. Afhængigt af sammensætningen af skolernes nuværende udbud rammes nogle skoler relativt hårdere økonomisk af reformens initiativer. Puljen til institutionsudvikling m.v. forhøjes derfor med 10 mio. kr. i 2015, 2016 og 2017. Af puljen finansieres udgifter i forbindelse med spaltninger og sammenlægning af institutioner og tilskud til institutioner, der er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation.

De udgiftsmæssige konsekvenser af lovforslaget indebærer årlige statslige merudgifter på 466 mio. kr. fuldt indfaset og kommunale mindreudgifter på henholdsvis 82 mio. kr. fuldt indfaset, jf. tabel 3.

Anm. : Der kan forekomme afrundinger til nærmeste hele tal.

Initiativet om eud10 giver anledning til kommunale merudgifter på 129 mio. kr. i perioden 2016-2018. Vejledningsindsatsen indebærer kommunale mindreudgifter på 82 mio. kr. fuldt indfaset. Følgende initiativer i vejledningsindsatsen bidrager til kommunale mindreudgifter: Fokusering af vejledningsindsatsen, fremrykning og forbedring af uddannelsesparathedsvurderingen, bortfald af kommunale tilbud til ikke-uddannelsesparate unge, øvrige opgavetilpasninger samt øvrige UPII-initiativer, der prioriteres videreført.

Satsen for lønrefusion til den eksisterende GVU-målgruppe stiger fra 80 til 110 pct. i euv. Eventuelle omfordelingsmæssige konsekvenser heraf mellem stat, region og kommune kendes ikke.

Det præciseres, at de bevillingsmæssige konsekvenser i 2014 af aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser optages på forslag til lov om tillægsbevilling 2014; herunder overførsel mellem hovedkonti, 183,0 mio. kr., fra § 20.11.79.33, Reserve til bedre kvalitet i erhvervsuddannelser, til nyoprettet § 20.38.11, Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, forhøjelse af taksten til kombinationsforløb, § 20.51.11, fra 25.920 kr. til 51.840 kr. i indeværende finansår, samt forhøjelse af tilskud til praktikpladsaftaler, § 20.31.11.30, Tilskud til praktikpladsaftaler, fra hhv. 4.800 kr. og 9.600 kr. pr. aftale til 7.000 kr. og 14.000 kr. pr. aftale, samt tilskud til øget aktivitet på produktionsskolerne, § 20.51.11, 83,8 mio. kr. samt produktionsskoleydelse, § 20.51.12, 21,6 mio. kr.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Aftalepartierne er enige om at forlænge profilen for AUB-bidragets størrelse fra aftale om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti med to år, dvs. med et bidrag på 2.973 kr. i 2014, 2.700 kr. i 2015 samt 2.600 kr. i 2016, 2017 og 2018 (2013-pl). AUB-bidraget pl-reguleres som hidtil årligt og dets aktuelle sats fastlægges som hidtil på de årlige finanslove. Forslaget indebærer således et uændret samlet AUB-bidrag til og med 2018.

Ændringerne i AUB's udgifter, hvor der ikke tages højde for de uddannelsespolitiske målsætninger om øget tilgang, fordeler sig, som det fremgår af tabel 4. Samlet set betyder reformen mindreudgifter for AUB på ca. 417 mio. kr. frem til 2018, således at der frem mod 2018 ses en forbedring i AUBs nuværende negative egenkapital.

Anm. : Der kan forekomme afrundinger til nærmeste hele tal.

Med lovforslaget skal refusion til den nuværende GVU-målgruppe fremover udbetales via AUB. Det kan øge administrationen for AUB.

Med reformen nedjusteres det forventede formålsbestemte bidrag inden for AUB til VEU-godtgørelse m.v. pr. 1. januar 2015, samtidig med at bidraget til lønrefusion m.v. forøges tilsvarende. Justeringen udgør 20 kr. pr. bidragsudløsende fuldtidsansat (5/12-effekt) svarende til 38 mio. kr. Fra 2016 og frem, hvor bidragsjusteringen er fuldt indfaset, udgør justeringen 47 kr. pr. bidragsudløsende fuldtidsansat, svarende til 90 mio. kr. Beløbet svarer dels til de nuværende udgifter til VEU-godtgørelse til elever i GVU, dels til, at satsen for lønrefusion til den eksisterende GVU-målgruppe stiger fra 80 til 110 pct. i euv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets § 2, nr. 5, om ændret ansvarsfordeling for udarbejdelse af uddannelsesplaner, betyder at forældre til elever, der er vurderet uddannelsesparate, ikke længere får bistand af Ungdommens Uddannelsesvejledning til udarbejdelsen af den uddannelsesplan, der ved udgangen af 9. klasse skal anvendes til at søge om optagelse til en ungdomsuddannelse og lignende inden nærmere fastsatte frister.

Herudover har lovforslaget ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. marts til 4. april 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler, Boghandlerforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Friskoleforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske Universiteter, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Erhvervsskolelederne i Danmark, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forstanderforeningen for produktionsskoler/produktionshøjskoler, FSR - danske revisorer, Frie Fagskoler, Frie skolers Lærerforening, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Husholdnings- og håndarbejdsskolerne, Håndværksrådet, Ilinniartitaanermut, Ilageeqarnermut, Kultureqarnermut, Naligiissitaanermut Naalakkersuisoqarfik (Grønlands Undervisningsdepartement), Institut for Menneskerettigheder, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landboungdom, Landbrug & Fødevarer, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen for Ungdomsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark, Landsforeningen af Produktionsskoleledere, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederforeningen for VUC, Lederne, Lilleskolerne, Lærernes Centralorganisation, Mentamálaráðið (Undervisnings-, forsknings- og Kulturministeriet på Færøerne), Private Gymnasier og Studenterkurser, Produktionsskoleforeningen, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, Ungdomsskoleforeningen, UU Danmark og VUC Bestyrelsesforening.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

(Lov om erhvervsuddannelser)

Til nr. 1-3

Lovforslaget har bl.a. til formål at indføre særlige regler for erhvervsuddannelse for voksne (euv) som en integreret del af erhvervsuddannelsesloven, jf. afsnit 2.2.

Som konsekvens heraf udgår eller ændres angivelserne af "unge" i § 1, stk. 2, nr. 1-3, således at bestemmelserne omfatter alle elever uanset deres alder.

Til nr. 4

Det foreslås, at den nuværende bemyndigelse til undervisningsministeren i § 4, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser udtrykkeligt udvides til, at ministeren kan fastsætte regler om minimumstimetal for lærerstyret undervisning.

Bestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at institutionerne skal sikre, at elever på et grundforløb på en erhvervsuddannelse fra august 2015 i gennemsnit modtager tilbud om lærerstyret undervisning i mindst 25 klokketimer pr. undervisningsuge og fra august 2016 i mindst 26 klokketimer pr. undervisningsuge. Det vil blive fastsat, at skolerne skal dokumentere, at omfanget af lærerstyret undervisning opfylder minimumskravet, dvs. at eleverne har fået tilbudt den undervisning, de som minimum har krav på.

Ved lærerstyret undervisning forstås, at læreren tilrettelægger en undervisning, hvori læreren har en aktiv rolle.  I erhvervsuddannelserne indgår læreren typisk aktivt i følgende tre former for undervisningsaktiviteter: Formidling af fagligt stof, demonstration af en færdighed, vejledning og løbende evaluering i forbindelse med elevernes selvstændige opgave- eller problemløsning. Disse aktiviteter kan udføres for større eller mindre elevgrupper og for enkelte elever.

Lærerstyret undervisning skal være skemalagt, elevens deltagelse skal være obligatorisk, og læreren skal være til stede eller umiddelbart tilgængelig. Der vil med hjemmel i bestemmelsen blive fastlagt rammer for, hvad lærerstyret undervisning indbefatter.

Den nuværende bemyndigelse i § 4, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser skal endvidere som noget nyt anvendes til at fastsætte, at alle lærere inden 2020 skal have erhvervspædagogiske kompetencer, der i omfang svarer til 10 ECTS-point. Niveaumæssigt kan kompetenceløftet være et modul fra en pædagogisk diplomuddannelse, fx fra Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik.

Vurderingen af lærernes behov for kompetenceudvikling skal omfatte lærernes erhvervspædagogiske og erhvervsfaglige kompetencer og tage udgangspunkt i skolernes eksisterende efteruddannelsesindsats. Der vil i første halvår af 2014 blive gennemført en kortlægning af lærernes nuværende pædagogiske og faglige kompetenceniveau og deres deltagelse i efteruddannelse.

Herudover permanentgøres kravet fra finansloven for 2013 om, at fastansatte lærere, som er ansat fra den 1. januar 2013, skal erhverve sig kompetencer mindst svarende til en gennemført pædagogisk diplomuddannelse inden for fire år efter ansættelsestidspunktet.

Der afsættes midler til, at lærere kan komme i kortere forløb i en virksomhed. Formålet er, at lærerne ajourfører deres viden om den nyeste faglige udvikling inden for faget og branchen sådan, at lærerne klædes på til at styrke dels praksisrelateret undervisning på grundforløbet, dels samarbejdet med praktikoplærere i praktikvirksomhederne om tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen og praktikuddannelsens indhold.

Til yderligere styrkelse af erhvervsuddannelsernes kvalitet vil den nuværende bemyndigelse i § 4, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser blive anvendt til at stille krav til skolerne om øget undervisningsdifferentiering.

En styrket undervisningsdifferentiering vil bl.a. dreje sig om, at lærerne udvikler forskellige metoder til at formidle og forklare fagligt stof for eleverne, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige måder at lære på og i deres faglige forudsætninger.

Det vil således blive fastsat, at:

- erhvervsskolerne skal udbyde fag på flere niveauer med henblik på at kunne udfordre eleverne bedst muligt,

- erhvervsskolerne bl.a. skal gennemføre talentspor på alle relevante uddannelser senest i 2016 og tilbyde intensiv træning i relevante faglige kompetencer som forberedelse til deltagelse i konkurrencer, og

- for at understøtte niveaudelingen skal de faglige udvalg for uddannelserne udvikle undervisningsmål for relevante erhvervsfag og uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer end de obligatoriske.

Med hjemmel i § 4, stk. 1 og 3, i lov om erhvervsuddannelser vil det endvidere som noget nyt blive fastsat, at elevernes evne til at koble teori og praksis skal understøttes ved, at den praksisrelaterede undervisning på både grund- og hovedforløb styrkes.

Skolerne skal afsætte tid til, at lærerne systematisk forbereder eleverne på indholdet af den kommende praktikperiode, herunder hvordan den hænger sammen med den netop afsluttede skoleperiode og ligeledes samler op på elevernes læring efter en afsluttet praktikperiode.

For at styrke elevernes evne til at koble teori og praksis indføres der administrativt med hjemmel i § 4, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser - både på grund- og hovedforløb - et nyt kompetencemål, som skal sikre en optimering af læringsmulighederne i vekseluddannelserne.

Endelig vil der med en ligeledes ny anvendelse af hjemlen i § 4, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser i bemærkningerne blive fastsat regler om, at kravet om, at der på hver skole skal være pædagogiske ledelseskompetencer mindst svarende til et modul i diplomuddannelse i pædagogisk ledelse fra finanslovsaftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti af 8. november 2012 videreføres og justeres således, at den pædagogiske ledelseskompetence sikres hos ledere med ansvar for den løbende pædagogiske og didaktiske udvikling af uddannelserne.

Der vil tillige ske en permanentgørelse af kravet til erhvervsskolerne fra 2013 om at implementere og anvende et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag for udviklingen af undervisningen på de enkelte skoler. Dette grundlag skal udmøntes i konkrete handlinger, fx afprøvning og implementering af en metode til differentiering.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.-2.5.5.

Til nr. 5

Til § 5

Det foreslås med § 5, stk. 1, at en ansøger, som søger om optagelse til påbegyndelse senest i august måned året efter, at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har adgang til grundforløbets 1. del, hvis ansøgeren mindst har opnået et gennemsnit på 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved 9. - eller 10. -klasseprøver og er vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Som en undtagelse fra ovenstående hovedregel foreslås det i § 5, stk. 2, at en ansøger, som opfylder kravene til at blive optaget til grundforløbets 1. del med undtagelse af karakterkravet, alligevel har adgang, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en prøve og en samtale vurderer, at ansøgeren kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Som en yderligere undtagelse foreslås det i § 5, stk. 3, at en ansøger, som opfylder kravene til at blive optaget til grundforløbets 1. del med undtagelse af kravet om at være vurderet uddannelsesparat, alligevel har adgang, hvis den ansøgte skole på baggrund af en samtale vurderer, at ansøgeren kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

For ansøgere, som hverken opfylder betingelserne om henholdsvis karakterkrav og uddannelsesparathedsvurdering, jf. de foreslåede § 5, stk. 1, nr. 1 og 2, finder reglen i det foreslåede § 5, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Det foreslås med § 5, stk. 4, at en elev kun kan optages til grundforløbets 1. del én gang. Derved sikres det, at eleverne undgår at cirkulere rundt i grundforløbet uden at komme i gang med den uddannelsesspecifikke undervisning i 2. del. Det betyder også, at elever, der én gang har gennemført grundforløbets 1. del, men ønsker at starte på en ny erhvervsuddannelse, fordi de fortryder deres uddannelsesvalg, skal starte direkte på 2. del af grundforløbet rettet mod den nye erhvervsuddannelse.

Med § 5, stk. 5, foreslås det, at elever, som har deltaget i et produktionsskoleforløb målrettet optagelse til erhvervsuddannelserne af mindst et års varighed eller har gennemført et helt år af en gymnasial uddannelse, ikke får adgang til 1. del uanset optagelsestidspunktet. Denne bestemmelse har til formål at sikre, at elever, som på anden måde har tilegnet sig de kompetencer, som er målet med undervisningen i grundforløbets 1. del, ikke får mulighed for at gentage denne undervisning. Bestemmelsen medvirker desuden til at undgå, at eleverne cirkulerer rundt i mellem de forskellige ungdomsuddannelser uden at komme nærmere et egentligt uddannelsesvalg.

Efter folkeskolelovens § 32 er ethvert barn, der bor her i landet, undervisningspligtigt efter reglerne i folkeskolelovens §§ 33-35, medmindre det omfattes af bestemmelser om undervisningspligt i anden lovgivning. Det samme gælder børn, der skal opholde sig her i landet i mindst seks måneder. Undervisningspligten medfører pligt til at deltage i undervisningen i folkeskolens grundskole eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder seks år.

Efter folkeskolelovens § 34, stk. 1, er undervisningspligten opfyldt den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Undervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med grundskolen, jf. folkeskolelovens § 33, stk. 2-7. Børn og unge, der kommer til Danmark, omfattes således ikke af undervisningspligten, hvis de på baggrund af deltagelse i undervisning i et andet land og efter deres skolealder, dvs. det antal år barnet eller den unge har været undervist i, må antages at have afsluttet uddannelse, der er ligestillet med folkeskolens grundskole. Som anført omfattes barnet eller den unge under alle omstændigheder ikke af undervisningspligten fra og med den 31. juli i det kalenderår, de fylder 17 år.

Kravet, om at ansøgeren mindst skal have opnået et gennemsnit på 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved 9. - eller 10. -klasseprøver, er opfyldt, hvis eleven kan dokumentere disse resultater eller på anden måde kan dokumentere faglige kvalifikationer, fx via almen voksenuddannelse (avu), eller anden ungdomsuddannelse, fx helt eller delvist gennemført gymnasial uddannelse, der i niveau og resultat svarer til disse resultater.

Kravet, om at en ansøger skal være vurderet uddannelsesparat af Ungdommens Uddannelsesvejledning er en videreførelse af den gældende optagelsesbetingelse, jf. § 5, stk. 1, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser. Det samme gælder muligheden for, at ansøgere kan blive optaget til grundforløbet på baggrund af en samtale med den ansøgte institution, selvom eleven er vurderet ikke-uddannelsesparat, jf. forslaget til § 5, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser.

Formålet med de nye adgangskrav er, at de unge, der optages på erhvervsuddannelserne, har bedre forudsætninger for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse end hidtil. Dette skal bl.a. ske ved, at de unge og deres lærere allerede i grundskolen får skærpet deres opmærksomhed på, at eleverne tilegner sig de grundlæggende faglige færdigheder i dansk og matematik. Samtidig vil det bidrage til at gøre eleverne mere attraktive for de arbejdsgivere, der overvejer at indgå en uddannelsesaftale.

§ 5, stk. 3 og 5, i lov om erhvervsuddannelser bliver med lovforslagets § 1, nr. 5, flyttet til § 5 c, stk. 1 og 2, mens § 5, stk. 4, flyttes til § 5 b.

Forslaget indebærer, at den gældende lovs § 5, stk. 6, om at de offentlige arbejdsgivere maksimalt kan udvælge halvdelen af det antal elever, som de er forpligtede til at ansætte inden for social- og sundhedsuddannelsens trin 1 og den pædagogiske assistentuddannelse, med virkning fra udløbet af dimensioneringsaftalen den 31. december 2015 ophæves.

Til § 5 a

Det foreslås med § 5 a, stk. 1, at en ansøger, som søger om optagelse til påbegyndelse efter udløbet af det år, hvori ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har adgang til grundforløbets 2. del, hvis ansøgeren mindst har opnået et gennemsnit på 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved 9. - eller 10. -klasseprøver eller tilsvarende og den ansøgte skole på baggrund af en samtale vurderer, at ansøgeren kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Som en undtagelse fra ovenstående hovedregel foreslås det i § 5 a, stk. 2, at en ansøger, som ikke har opnået et gennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved 9. - eller 10. -klasseprøver, alligevel har adgang, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en prøve og en samtale vurderer, at ansøgeren kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Det foreslås ligeledes med bestemmelsen, at hvis særlige hensyn taler for det, kan undervisningsministeren efter indstilling fra det faglige udvalg undtage enkelte erhvervsuddannelser fra kravene til resultater i dansk og/eller matematik. Dette vil i givet fald omfatte den konkrete uddannelse og dermed kun de elever, der starter direkte på grundforløbets 2. del.

Det forslås med § 5 a, stk. 3, at ansøgere har adgang til et grundforløbs 2. del uanset kravet i stk. 1, når der søges om optagelse hertil i direkte forlængelse af et gennemført grundforløbs 1. del. Disse elever har allerede opfyldt kravene i den foreslåede § 5, hvorfor de ikke behøver gøre det igen i forbindelse med optagelse til grundforløbets 2. del, hvis det sker i direkte forlængelse.

Det foreslås med § 5 a, stk. 4, at ansøgere, der har været optaget tre gange til et grundforløbs 2. del, kun kan optages til grundforløbets 2. del igen, hvis ansøgeren har en uddannelsesaftale, der omfatter det ansøgte grundforløb. Eleven er således ikke afskåret fra at kunne blive optaget til grundforløbets 2. del, selvom eleven har været optaget tre gange.

Til § 5 b

Det foreslås med § 5 b, at en ansøger med uddannelsesaftale uanset de foreslåede betingelser for optagelse i §§ 5 og 5 a, har direkte adgang til grundforløbets 2. del. Hvis uddannelsesaftalen omfatter både 1. og 2. del af grundforløbet og ansøgeren søger om optagelse til påbegyndelse senest i august måned året efter, at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, skal ansøgeren optages til grundforløbets 1. del. På denne måde bliver det valgfrit for elev og arbejdsgiver om elever i målgruppen for grundforløbets 1. del skal gennemføre dette eller ej.

Til § 5 c

Den foreslåede § 5 c, stk. 1, er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser samt to yderligere tilføjelser til bestemmelsen. Tilføjelserne består af en henvisning til § 66 p, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser og et nyt 3. pkt. om optagelse til hovedforløbet for elever i de tre skolebaserede erhvervsuddannelser og i euv.

Tilføjelsen af henvisningen til § 66 p, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser er en konsekvensændring som følge af en tidligere ændring af lov om erhvervsuddannelser, jf. § 1, nr. 2, i lov nr. 580 af 1. juni 2010 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om produktionsskoler og lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. (Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse og indberetningsportal for erhvervsgrunduddannelse), hvor denne henvisning ikke blev indsat.

Det foreslåede 3. pkt. om optagelse til hovedforløbet for elever i de tre skolebaserede erhvervsuddannelser og i euv har til formål dels at præcisere, at elever, som det hidtil har været tilfældet, kan optages uden uddannelsesaftale i de tre hovedforløb, som ikke indeholder praktikuddannelse (pt. uddannelserne til byggemontagetekniker, sundhedsservicesekretær og web-integrator), dels at elever i den nye euv uden praktikuddannelse tilsvarende kan optages uden uddannelsesaftale, hvis de ikke er i beskæftigelse og derfor skal have SU under uddannelsen. Beskæftigede euv-elever forudsættes derimod at skulle have uddannelsesaftale, jf. lovforslagets § 1, nr. 47.

Det foreslåede § 5 c, stk. 2, er en videreførelse af den gældende § 5, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser. Som følge af lovforslagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på erhvervsuddannelsernes grundforløb tilføjes den gældende bestemmelse et krav om, at eleven skal have gennemført 2. del af uddannelsens grundforløb for at kunne få ret til optagelse til skoleundervisning på hovedforløb på baggrund af lønnet beskæftigelse i udlandet. Dermed stilles der ikke krav om, at eleven har gennemført grundforløbets 1. del.

Det foreslås med § 5 c, stk. 3, at undervisningsministeren bliver bemyndiget til at fastsætte krav om, at optagelse til bestemte hovedforløb forudsætter, at eleven har gennemført et særligt studiekompetencegivende forløb. Bestemmelsen har til formål at give mulighed for, at undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser kan fastsætte, at elever, der ønsker optagelse til hovedforløbet på kontor med specialer og finansuddannelsen, forud for optagelsen skal have gennemført uddannelsens grundforløb og et særligt studiekompetencegivende forløb i henhold til lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.6., 2.3.1. og 2.6.1.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 5, om forslag til nye optagelseskrav for erhvervsuddannelserne.

Til nr. 7

Det foreslås, at § 6, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser ophæves, således at institutioner, der er godkendt til at udbyde social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse, ikke længere skal fordele de ansøgende elever mellem de offentlige arbejdsgivere, der har stillet praktikpladser, herunder praktikpladser i private virksomheder, til rådighed og formidle, at ansættelsesforholdet mellem den enkelte elev og arbejdsgiver kommer i stand.

På tilsvarende måde vil ophævelsen af bestemmelsen medføre, at de offentlige arbejdsgivere, der hidtil har stillet praktikpladser, herunder praktikpladser i private virksomheder, til rådighed for institutionerne, ikke længere vil være forpligtet hertil. Den nuværende forpligtelse for disse arbejdsgivere til at ansætte de elever, der bliver henvist af institutionen afskaffes også i denne forbindelse.

Ophævelse af § 7 i lov om erhvervsuddannelser om krav til elevernes danskkundskaber er en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 8, om forslag til en udvidelse af undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om optagelse til skole, herunder bemyndigelse til at fastsætte regler om elevernes karakter fsva. dansk fra 9. - og 10. -klasseprøver.

Ophævelse af § 9, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser er en konsekvensændring som følge af lovforslaget § 1, nr. 21, om forslag til afskaffelse af valgfri undervisning i grundforløbet som følge af lovforslagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.1. og 2.6.1.

Til nr. 8

Det foreslås, at undervisningsministeren bliver bemyndiget til at fastsætte bestemmelser om forsøg med betinget optagelse, krav til forudgående undervisning og prøver samt om skolens helhedsvurdering af ansøgere med den tilhørende optagelsesprøve og samtale.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler om forsøg med betinget optagelse vil blive anvendt til at kunne etablere forsøg i 15 udvalgte kommuner. Med forsøget får elever, som efter erhvervsskolens vurdering er tæt på at have forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse og er motiverede for at tilegne sig de nødvendige kvalifikationer, mulighed for gennem et sommerkursus at tilegne sig forudsætninger svarende til et karakterniveau på 2 i henholdsvis dansk og matematik inden uddannelsesstart. Efter gennemført sommerkursus går eleverne op til den faglige del af optagelsesprøven igen, og såfremt eleven består, optages eleven på grundforløbets 1. del.

Sommerkurserne etableres som en forsøgsordning over to år i 15 udvalgte kommuner. Udbudsmaterialet udsendes til samtlige kommuner i landet, hvor der dels stilles overordnede krav til indhold og organisering af kurserne, dels krav om opfyldelse af en række indikatorer, som vil indgå i udvælgelsen af kommuner.

Kursernes placering i kommunalt regi vil som udgangspunkt medføre, at kun elever bosiddende i den kommune, som udbyder kurserne, får tilbudt sommerkurser, hvor det skønnes relevant. Det medfører desuden, at erhvervsskolerne kun har mulighed for at tilbyde elever bosiddende i ovennævnte kommuner betinget optagelse og sommerkurser. Der skal derfor lægges op til tværkommunale samarbejder i tildelingskriterierne, således at kommuner, som afholder kurserne, forpligtes til at optage elever fra andre kommuner, hvis de har ledige pladser. I de tilfælde hvor flere elever, end der kan optages, søger sommerkurserne, er det UU, som foretager den endelige visitering, idet elever fra den pågældende kommune dog har fortrinsret.

Der skal desuden fastsættes klare regler for, hvornår et kursus kan aflyses (for få tilmeldte) og regler for tilbagemelding til UU/erhvervsskolen.

I relation til det foreslåede krav om, at ansøgere til en erhvervsuddannelse skal have opnået et gennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved 9. - eller 10. -klasseprøver får undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvilke prøver, der kan udgøre det for 9. - eller 10. -klasseprøve, og hvilke elementer fra disse prøver, som indgår i beregning af gennemsnittet for henholdsvis dansk og matematik. Ministeren bemyndiges ligeledes til at fastsætte regler om, hvordan kravet kan opfyldes for elever, der er fritaget for at aflægge prøve efter folkeskoleloven.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler om en optagelsesprøve vil blive anvendt til at udarbejde en faglig test på niveau med kravene til at opnå et gennemsnit på 2,0 i henholdsvis dansk og matematik i 9. - eller 10. -klasseprøver. Testen vil få en faglig toning med et alment erhvervsrettet udgangspunkt i praktiske situationer og vil være anvendelsesorienteret. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om skolens vurdering af ansøgere vil bl.a. blive anvendt til at sikre, at det kun i helt særlige tilfælde vil være muligt for ansøgere at blive optaget på en erhvervsuddannelse, hvis man ikke lever op til de faglige krav. Skabelonen for den faglige del af samtalen fastsættes af ministeren efter udtalelse fra de faglige udvalg, ligesom ministeren efter udtalelse fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætter regler om skolernes samlede vurdering.

Den gældende bemyndigelse i § 8 i lov om erhvervsuddannelser vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at ansøgere i forbindelse med indgivelse af deres ansøgning skal tilkendegive deres interesse med hensyn til valg af fagretning m.v.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.1.

Til nr. 9

Det foreslås, at grundforløbene skal være ensartede i opbygning og varighed på tværs af hovedområder. Det samlede grundforløb fastlægges med en varighed på indtil ét år (40 skoleuger). Grundforløbet opdeles i to dele (1. og 2. del) på henholdsvis 20 skoleuger og indtil 20 skoleuger.

Den nuværende mulighed for at tilrettelægge forlængede grundforløb bortfalder, herunder den med hjemmel i § 4, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser administrativt fastsatte mulighed for at oprette grundforløbspakker og valgfri undervisning.

Derimod opretholdes de nuværende muligheder for kortere grundforløb, idet grundforløbets 2. del til en uddannelse kan blive kortere end 20 uger, hvis det faglige udvalg for uddannelsen afgiver indstilling til undervisningsministeren herom, ligesom grundforløbets 1. og 2. del kan afkortes for den enkelte elev på baggrund af dennes forudgående uddannelse eller erhvervserfaring efter reglerne om realkompetencevurdering.

Mulighederne for at begynde på en erhvervsuddannelse via den såkaldte Ny mesterlære, hvor grundforløbet helt eller delvis erstattes af praktisk oplæring i en virksomhed, ændres ikke, således at det er muligt at erstatte grundforløbets 2. del med Ny mesterlære.

Som konsekvens af indførelsen af den nye 1. del af grundforløbet for elever fra 9. og 10. klasse hæves grænsen for uddannelsernes lovfæstede normale samlede varighed fra fire år til fire år og seks måneder. De faglige udvalg, som fastsætter længden af uddannelsernes varighed, kan dermed i almindelighed ikke fastsætte uddannelsernes varighed på mere end fire år og seks måneder, inkl. grundforløbets 1. del, mod fire år i dag.

Der foreslås endvidere en tilføjelse til § 12, stk. 1, der er begrundet i, at det for visse uddannelser på det merkantile område vil blive obligatorisk, at der efter grundforløbet skal gennemføres et særligt studiekompetencegivende forløb for at få adgang til hovedforløbet, jf. herved de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5., in fine, og afsnit 2.1.6., samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9, og § 5, nr. 4.

§ 12 omhandler uddannelsernes varighed i almindelighed, hvorfor bestemmelsen ikke berører den mulighed for forlængelse af det samlede erhvervsuddannelsesforløb, som et aktivt tilvalg af et eux-forløb efter den almindelige model - i modsætning til den nævnte særlige merkantile model - vil indebære for den enkelte elev.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til nr. 10

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Til nr. 11

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på erhvervsuddannelsernes grundforløb og som følge af lovforslagets § 1, nr. 23, om forslag til afskaffelse af valgfri undervisning i grundforløbet som følge af lovforslagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Til nr. 12

Det foreslås, at undervisningsministeren bliver bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om rammerne for skolernes organisering af uddannelsernes grundforløb. Fastsættelsen skal ske efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte, at skolernes udbud af grundforløbets 1. del skal tilrettelægges inden for fire hovedområder, således at undervisningen af skolerne bliver tilrettelagt i fagretninger, som bl.a. skal give eleverne mulighed for afklaring af uddannelsesønsker ved at præsentere eleverne for mulighederne efter afslutningen af grundforløbets 1. del. Fagretningerne forventes at skulle præsentere eleverne for flere forskellige uddannelsesområder inden for ét eller i begrænset omfang to hovedområder.

Undervisningen i grundforløbets 1. del forventes yderligere at skulle bibringe eleverne grundlæggende faglige kompetencer inden for de erhverv, som de enkelte fagretninger sigter imod. Fagretningen skal omfatte både erhvervsfag, grundfag og valgfag og bidrage til, at eleverne får både generelle erhvervsfaglige kompetencer og specifikke faglige kompetencer inden for de pågældende erhverv.

Uddannelsesmålene for grundforløbets 1. del skal være fælles for alle hovedområder og fagretninger, så eleverne kan vælge mellem alle 106 erhvervsuddannelser uanset med hvilken fagretning, de har gennemført grundforløbets 1. del.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1.

Til nr. 13

Lovforslaget har bl.a. til formål at indføre særlige regler for erhvervsuddannelse for voksne (euv) som en integreret del af erhvervsuddannelsesloven, jf. afsnit 2.2.

Som konsekvens heraf udgår angivelsen af "ungdomsuddannelser" i § 15, stk. 1, således at bestemmelsen omfatter alle elever uanset deres alder.

Til nr. 14

Det foreslås, at undervisningsministeren bliver bemyndiget til at fastsætte, at en uddannelse, der ikke indeholder et særligt studiekompetencegivende forløb, jf. forslaget til § 5 c, stk. 3, skal indeholde et særligt trin. Ministerens fastsættelse skal ske efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Den foreslåede hjemmel forventes anvendt til at indføre et trin 3 på hovedforløbene til detail- og handelsuddannelserne, som er målrettet den gruppe elever, der via et "klassisk" erhvervsuddannelsesforløb går den mere praktiske vej end eux og har kompetencer til at blive butiks- eller salgsledere. Hovedforløbet på disse uddannelser inkl. trin 3 får en samlet varighed på tre år. Den nærmere afklaring af indholdet i trinene skal ske administrativt efter indstilling fra det pågældende faglige udvalg i overensstemmelse med lovens almindelige ordning.

Til nr. 15

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Til nr. 16

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på erhvervsuddannelsernes grundforløb, hvorved fællesindgangene nedlægges.

Det foreslås, at bemyndigelsen til undervisningsministeren i § 18, stk. 2, om at ministeren kan pålægge en skole at udbyde et grund- eller hovedforløb, fremover også vil kunne anvendes til at pålægge en skole, der er godkendt til at udbyde grund- og hovedforløb til en erhvervsuddannelse, at udbyde uddannelsen som eux-forløb.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1. og 2.1.5.

Til nr. 17-19

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Til nr. 20

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 21, om forslag til afskaffelse af valgfri undervisning i grundforløbet som følge af lovforslagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Til nr. 21

Det foreslås, at grundforløbets 1. del tilrettelægges, så eleverne udvikler almene og generelle erhvervsfaglige kompetencer. Samtidig får eleverne kendskab til de forskellige fagområder, herunder til praktik- og beskæftigelsesmulighederne, inden de efter 20 uger skal vælge en konkret erhvervsuddannelse. Grundforløbets 1. del deles op i fire hovedområder, som alle har fælles uddannelsesmål.

Når de unge i fremtiden skal søge optagelse i en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, vil de således primært skulle vælge mellem fire gymnasiale uddannelser og fire hovedområder inden for erhvervsuddannelserne.

Hovedområderne skal kommunikere elevernes valgmuligheder på en enkel måde og samtidig opfange elevernes interesser og skabe motivation hos de unge for at vælge en erhvervsuddannelse umiddelbart efter grundskolen eller 10. klasse. Hovedområderne skal bidrage til, at de unge kan se sig selv i et fællesskab, hvor de oplever identitet i forhold til andre unge i valget af uddannelse, som er en væsentlig faktor, når unge vælger ungdomsuddannelse.

Eleverne vil forud for valget af hovedområde skulle vejledes om, hvilke erhverv og videreuddannelsesmuligheder et hovedområde i særlige grad retter sig i mod, samtidig med, at det skal være tydeligt, at det endelige valg af en specifik erhvervsuddannelse først skal foretages ved afslutningen af grundforløbets 1. del.

Undervisningens indhold i grundforløbets 1. del skal mere specifikt rettes mod følgende fælles kompetenceområder og tilrettelægges forskelligt og med forskellige vægte alt efter den anvendte erhvervsfaglige praksis inden for det pågældende hovedområde:

- Introducerende erhvervsfaglige kompetencer: Eleverne deltager i og udfører relevante og konkrete arbejdsopgaver og -processer inden for et hovedområde og en fagretning. I arbejdsopgaverne og -processerne indgår arbejdsmiljømæssige problemstillinger, sikkerhed, ergonomi, lære at følge og indgå i en arbejdsproces.

- Faglige kompetencer - erhvervsfaglig viden, proces og metodefag: Gennem konkrete arbejdsopgaver inden for en fagretning sættes fokus på elevernes forståelse af fx produktivitet, produktudvikling og sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Eleverne lærer faglig dokumentation, faglig kommunikation, innovation, iværksætteri, metodelære, arbejdsplanlægning og samarbejde.

- Generelle og almene kompetencer: Samarbejdsrelationer, opgaveplanlægning, kundeservice, arbejdspladskompetence, personlig hygiejne, sundhed og bevægelse, praktikpladssøgning, samfundsforhold, herunder arbejdsmarkedsforhold (i forlængelse af den forståelse eleverne har fået fra undervisningen i "Uddannelse og Job" i grundskolen) og eksempelvis følgende grundfag: Matematik, naturvidenskabelige fag, dansk og engelsk.

- Studiekompetence eller grundlæggende færdigheder gennem grund- og valgfag, fx læse-, skrive- og regnefærdigheder.

Undervisningen gennemføres helhedsorienteret og projektorganiseret i holdfællesskaber for at sikre sammenhæng, relevans og optimal læring i forløbene. Eleverne arbejder med praktiske projekter, der kendetegner typiske arbejdsprocesser inden for det hovedområde og den fagretning, eleven har valgt.

En fagretning skal være styrende for holddannelsen og undervisningens organisering i projekter og skal som hovedregel vise hen mod flere konkrete erhverv og altid indebære, at de generelle erhvervsfaglige kompetencer, som undervisningen sigter på, ikke alene opnås ved at koncentrere undervisningen om et enkelt erhverv. En fagretning vil bestå af fagligt tematiserede projekter inden for et hovedområde, hvorom undervisningen i hold eller klasser er opbygget.

Ved ansøgningen om optagelse til et hovedområde får eleverne lejlighed til at tilkendegive interesse for en bestemt fagretning inden for et hovedområde, svarende til gymnasieansøgeres mulighed for at angive ønsker om studieretning.

Grundforløbets 2. del omfatter hovedsagelig uddannelsesspecifik undervisning rettet mod elevens opfyldelse af de adgangskrav, der fastsættes efter de faglige udvalgs bestemmelse for overgang til skoleundervisningen i hovedforløbet, samt i fornødent omfang anden undervisning, som sigter mod elevens opfyldelse af uddannelsens mål, fx mål om opnåelse af studiekompetencegivende eksamen (eux).

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.3.

Til nr. 22

Det foreslås, at undervisningen i grundforløbets 1. del skal bestå af erhvervsfag, grundfag og valgfag, herunder eventuelt eux-fag. Undervisningen i erhvervsfag vil være bestemt af fagretningen, således at undervisningen giver grundlæggende faglige kompetencer inden for de erhverv, som fagretningen sigter imod. Fagretningen giver således både generelle erhvervsfaglige kompetencer og specifikke faglige kompetencer inden for de pågældende erhverv.

Det foreslås, at grundforløbets 2. del skal bestå af grundfag, valgfag og uddannelsesspecifikke fag. Målene for fagene følger de adgangskrav, der stilles til hovedforløbene efter de faglige udvalgs bestemmelse. Undervisningen skal give faglige kompetencer, der retter sig mod det hovedforløb, eleven har valgt.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.3.

Til nr. 23

Det foreslås, at der ikke længere skal være mulighed for at tilbyde eleverne valgfri undervisning i grundforløbet, således at grundforløbet alene består af obligatorisk undervisning og eventuelle valgfag.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.3.

Til nr. 24

Bestemmelsen om fastsættelse af kompetencemål, som skal være fælles for flere uddannelser, har været anvendt til at skabe fælles kompetencemål for uddannelser i en erhvervsfaglig fællesindgang.

Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag til ophævelse af de erhvervsfaglige fællesindgange, foreslås det, at bestemmelsen udgår.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.

Til nr. 25

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 21, om forslag til afskaffelse af valgfri undervisning i grundforløbet som følge af lovforslagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Til nr. 26

Lovforslaget har bl.a. til formål at indføre særlige regler for erhvervsuddannelse for voksne (euv) som en integreret del af erhvervsuddannelsesloven, jf. afsnit 2.2.

Som konsekvens heraf ændres angivelsen af "ungdomsuddannelserne" i § 26, stk. 1, 2. pkt., således at bestemmelsen omfatter alle elever uanset deres alder.

Til nr. 27

Det foreslås, at undervisningen i grundforløbets 1. del vil bestå af erhvervsfag, mens resten af tiden udfyldes af grundfag og valgfag, herunder eventuelt eux-fag. Undervisningen i erhvervsfag vil være bestemt af fagretningen, således at undervisningen giver grundlæggende faglige kompetencer inden for de erhverv, som fagretningen sigter imod. Fagretningen giver således både generelle erhvervsfaglige kompetencer og specifikke faglige kompetencer inden for de pågældende erhverv.

Grundforløbets 2. del vil komme til at bestå af uddannelsesspecifikke fag. Uddannelsesspecifikke fag på det højeste faglige niveau betegnes specialefag. Målene for fagene følger de adgangskrav, der stilles til hovedforløbene efter de faglige udvalgs bestemmelse. Undervisningen skal give faglige kompetencer, der retter sig mod det hovedforløb, eleven har valgt.

Ved at bestemme, at arbejdsmarkedsuddannelse i erhvervsuddannelse for voksne i lighed med valgfri specialefag i eud ikke kan udbydes som enkeltfag, opnår man, at disse arbejdsmarkedsuddannelser fortsat er forankret i AMU. Det afgørende for, om en arbejdsmarkedsuddannelse, der på en af disse måder indgår i eud, er omfattet af bestemmelsen, er ikke, om det faglige udvalg har inddraget arbejdsmarkedsuddannelsen alene ved en henvisning til den bestående beskrivelse inden for AMU-systemet eller har omformuleret denne, men om der reelt i det væsentlige består identitet mellem faget i eud og arbejdsmarkedsuddannelsen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.3.

Til nr. 28

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 5, hvorved den nuværende bestemmelse i § 5, stk. 5, rykkes til det foreslåede § 5 c, stk. 2.

Til nr. 29

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Til nr. 30

Lovforslaget har bl.a. til formål at indføre særlige regler for erhvervsuddannelse for voksne (euv) som en integreret del af erhvervsuddannelsesloven, jf. afsnit 2.2.

Som konsekvens heraf indsættes "og voksne" i § 33 a, stk. 1, således at bestemmelsen omfatter alle elever uanset alder.

Til nr. 31

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 5, nr. 2 og 3, om forslag til i eux-lovens tekst at indføre begrebet "eux-forløb" samt foretage en terminologisk præcisering, hvorefter eux er en gymnasial eksamen.

Til nr. 32

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 5, nr. 10, om forslag til i eux-loven at indskrive en adgang til at supplere et bevis for opnået generel studiekompetence fra et afbrudt eux-forløb efter den særlige merkantile eux-model med gymnasiale suppleringskurser (GSK) samt i eux-lovens tekst at foretage en terminologisk præcisering, hvorefter eux er en gymnasial eksamen.

Til nr. 33

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, om forslag til ophævelse af § 9, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

Til nr. 34 og 35

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Til nr. 36

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 48, om forslag til oprettelse af en uddannelsesaftale om erhvervsuddannelse for voksne uden praktikperioder.

Til nr. 37

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 51, om forslag til omdannelse af negativlisten til skolepraktik til en positivliste.

Til nr. 38

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 54, om forslag til en ny § 66 z om bemyndigelse til undervisningsministeren til at fastsætte regler om kompetencevurdering og uddannelsesplaner for euv, herunder regler, hvorefter en elev kan indbringe en afgørelse truffet af skolen vedrørende elevens praktiske kompetencer for vedkommende faglige udvalg.

Til nr. 39

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 5, om forslag til ny § 5 c, stk. 1, om optagelseskrav for erhvervsuddannelsernes hovedforløb.

Til nr. 40-42

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Til nr. 43

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på erhvervsuddannelsernes grundforløb, herunder ophævelsen af de erhvervsfaglige fællesindgange.

Til nr. 44

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Til nr. 45

Det foreslås, at regionsrådene og kommunalbestyrelsernes pligt til at stille praktikpladser til rådighed for de institutioner, som er godkendt til at udbyde social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse, ændres, således at de fremover ikke er forpligtet til at stille praktikpladserne til rådighed for de enkelte institutioner, men for uddannelserne i regionen som hele.

Forpligtelsen hertil er således ikke specificeret på antal og steder som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, men denne forpligtelse betyder, at undervisningsministeren fortsat har mulighed for at pålægge regionsrådene og kommunalbestyrelserne hver at stille et årligt mindste antal praktiksteder til social- og sundhedsuddannelsen til rådighed, jf. § 43, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.1.

Til nr. 46

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 45, om forslag til ændring af forpligtelsen til at stille praktikpladser til rådighed for de institutioner, som er godkendt til at udbyde social- og sundhedsuddannelsen.

Til nr. 47 og 48

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 5, hvorved den nuværende bestemmelse i § 5, stk. 5, rykkes til det foreslåede § 5 c, stk. 2.

Tilføjelsen af henvisningen til § 66 p, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser er en konsekvensændring som følge af en tidligere ændring af lov om erhvervsuddannelser, jf. § 1, nr. 2, i lov nr. 580 af 1. juni 2010 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om produktionsskoler og lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. (Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse og indberetningsportal for erhvervsgrunduddannelse), hvor denne henvisning ikke blev indsat.

For at skabe mulighed for, at voksne elever under uddannelse efter forslaget til kapitel 7 d om euv, som ikke skal have praktikuddannelse, alligevel kan indgå en lønnet uddannelsesaftale med en virksomhed, foreslås ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om, at sådanne uddannelsesaftaler kan indgås uden praktikperioder. Dette er en fravigelse fra lovens almindelige ordning, hvorefter en uddannelsesaftale som hovedregel skal omfatte alle en uddannelses praktik- og skoleophold.

Ændringen er en forudsætning for, at ændringerne i lovforslagets § 4, om lønrefusion for euv-elever kan blive til gavn for elever og virksomheder uanset, om et konkret euv-forløb er med eller uden praktikuddannelse.

Til nr. 49

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslaget § 1, nr. 21, om forslag til afskaffelse af valgfri undervisning i grundforløbet som følge af lovforslagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Til nr. 50

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 5, hvorved den nuværende bestemmelse i § 5, stk. 5, rykkes til det foreslåede § 5 c, stk. 2.

Til nr. 51

Det foreslås, at undervisningsministerens hjemmel, til at fastsætte hvilke uddannelser der ikke udbydes med skolepraktik, ændres, således at ministeren får hjemmel til at fastsætte, hvilke uddannelser der udbydes med skolepraktik. Antallet af uddannelser, der udbydes med skolepraktik, vil i den forbindelse blive overvejet efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Det foreslås endvidere, at bemyndigelsen til ministeren til at fastsætte, at adgangen til skolepraktik på en uddannelse begrænses, bortfalder. Ministeren vil herefter ikke længere kunne fastsætte, at adgangen til skolepraktik forudsætter, at eleven optages inden for en kvote hertil. Uddannelserne vil herefter blive udbudt med eller uden skolepraktik i et praktikcenter. Reglerne om optagelse følger de hidtil gældende regler om optagelse til skolepraktik.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.2.

Til nr. 52

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Til nr. 53

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 51, om forslag til omdannelse af negativlisten til skolepraktik til en positivliste og som følge af lovforslagets § 1, nr. 52, om forslag til ophæves af § 66 b, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser som følge af lovforslagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Til nr. 54

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 7 d om erhvervsuddannelse til voksne (euv) i lov om erhvervsuddannelser. Euv vil være den fremtidige vej til erhvervsuddannelse for voksne på 25 år og derover, jf. forslaget til § 66 v.

Euv følger, hvor andet ikke er bestemt i eller i henhold til bestemmelser i loven som affattet ved dette lovforslag den almindelige ordning for erhvervsuddannelse for unge. For eksempel vil euv være omfattet af lovens kapitel 7 om elevernes retlige forhold, herunder bestemmelserne om uddannelsesaftaler med praktikvirksomheder henholdsvis skoleaftaler for elever i skolepraktik på praktikcentre. Som det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 47, bliver der mulighed for at indgå uddannelsesaftaler uden praktikuddannelse i euv, således at elever uden praktikuddannelse også er sikret mulighed for at oppebære løn under uddannelsen.

Det følger tillige af lovens § 5, stk. 3, § 66 a, stk. 3, og § 66 e, at elever, som kan optages til et hovedforløb i en uddannelse, som omfatter praktikuddannelse, uden at have gennemført et grundforløb, kun kan optages med uddannelsesaftale eller skoleaftale efter reglerne om skolepraktik.

En euv indledes med en vurdering af elevens praktiske og teoretiske kompetencer (realkompeten-cevurdering), med udgangspunkt i målene for uddannelsen samt eventuel grundforløbsundervisning. Kompetencevurderingen foretages på grundlag af dokumentation fra eleven og et eventuelt kompetenceafklarende forløb og kan have en varighed fra en halv dag op til ti dage.

Dette indebærer, at aftaleparterne ikke ved påbegyndelsen af euv-forløbet vil kende uddannelsens indhold og uddannelsesperiodens eksakte længde. Derfor vil den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 48, om en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler om at uddannelsesaftaler kan indgås med voksne uden praktikuddannelse sammenholdt med de gældende bestemmelser om formkrav til uddannelsesaftaler blive anvendt til at sikre, at disse uddannelsesaftaler kan indgås med angivelse af et forbehold for ændringer på baggrund af den gennemførte realkompetencevurdering.

Det bemærkes yderligere, at en uddannelsesaftale efter lovens almindelige regler er uopsigelig efter en gensidig prøvetid på tre måneder, medmindre der opstår misligholdelse eller bristede forudsætninger. Hvis en realkompetencevurdering ikke fører til det ønskede eller forudsatte resultat kan aftalen derfor bringes til ophør af en af parterne eller af begge parter efter aftale.

For at udelukke enhver tvivl om, at realkompetencevurderingen skal være omfattet af uddannelsesaftalen, indeholder forslaget til § 66 v, stk. 3, en udtrykkelig bestemmelse om, at realkompetencevurderingen, som indleder en euv, skal være omfattet af elevens eventuelle uddannelsesaftale. Derved er bestemmelsen med til at sikre, at voksne i beskæftigelse kan bevare en voksenløn under realkompetencevurderingen. Arbejdsgiveren modtager AUB-lønrefusion herfor, jf. forslaget i § 4. Elever, som skal påbegynde en euv med grundforløb, kan begynde med eller uden uddannelsesaftale på samme måde som unge elever, ligesom elever uden uddannelsesaftale vil have adgang til skolepraktik i et praktikcenter efter lovens almindelge regler.

Euv vil have samme mål og niveau som den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge samt de samme afsluttende prøver og giver ret til tilsvarende uddannelsesbevis og samme betegnelse, jf. forslaget til § 66 u, stk. 2.

Et hovedforløb tilrettelagt for voksne skal i almindelighed være af kortere varighed end hovedforløbet i den tilsvarende ungdomsuddannelse, både hvad angår skoleundervisning og praktikuddannelse, og praktikuddannelsen for de afkortede, standardiserede forløb kan højst vare to år, jf. forslaget til § 66 x, stk. 2.

Efter forslaget skal de faglige udvalg udvikle standardiserede hovedforløb for voksne, og de vil kunne bestemme indholdet i regler om elevers fritagelse for skole- og praktikdele, jf. erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 2, § 13, stk. 3, og § 38, stk. 1, nr. 1, dog kan praktikuddannelsen i standardiserede, afkortede forløb som nævnt højst vare to år. Hvis det faglige udvalg ikke har udviklet et standardiseret hovedforløb, vil skolen skulle tilrettelægge skoleundervisningen i hovedforløbet inden for de rammer, som fastsættes af undervisningsministeren. Endvidere vil undervisningsministeren have mulighed for at nedsætte et udviklingsudvalg med henblik på at udføre opgaven, jf. erhvervsuddannelseslovens § 37, stk. 2 og 3. Der henvises til forslaget til § 66 x.

Det er hensigten at anvende bemyndigelsesbestemmelsen i § 13, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser til at fastsætte regler om, at skoleundervisningen i hovedforløbet som udgangspunkt skal være 10 pct. kortere end skoleundervisningen i den tilsvarende ungdomsuddannelse. Skoleundervisningen i euv forudsættes afkortet i forhold til erhvervsuddannelsen for unge, fordi euv forudsættes gennemført i et voksenpædagogisk miljø og fordi voksne på grund af større modenhed og erfaringer forventes at lære hurtigere. Der kan være eksempler på erhvervsuddannelser, hvor skoleundervisningen i forvejen er relativt kort, og hvor der derfor kan være grundlag for at afkorte med mindre end 10 pct. Dette gælder fx trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen og uddannelsen til industrioperatør.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil yderligere blive anvendt til at sikre, at de standardiserede hovedforløb for voksne som udgangspunkt skal tilrettelægges som sammenhængende forløb, hvor det er udgangspunktet, at unge og voksne skal undervises på separate hold. Erhvervsskolerne vil dog få mulighed for at samlæse holdene for unge og voksne, så der kan oprettes bæredygtige miljøer. Endvidere er det hensigten, at fastsætte regler om, at euv skal tilrettelægges med en fagdidaktik og pædagogik, der er tilpasset voksne. Indholdsmæssigt er det hensigten at fastsætte regler om, at arbejdsmarkedsuddannelse kan indgå i forløbene. Det er forventningen, at arbejdsmarkedsuddannelser vil udgøre en meget betydelig del af de forudgående uddannelser og kurser, som skal give standardmerit i euv, og at disse kursustyper også i almindelighed vil indgå i grundlaget for individuel merit i relevant omfang.

De faglige udvalg får til opgave at udvikle standardiserede, afkortede uddannelsesforløb for voksne, som bygger på disse forudsætninger.

Den enkelte elevs uddannelsesforløb skal efter forslaget til § 66 y, stk. 1, gennemføres efter en personlig uddannelsesplan. Uddannelsesplanen udarbejdes på grundlag en vurdering af elevens teoretiske og praktiske kompetencer (realkompetencevurdering), der som nævnt kan have en varighed fra en halv dag op til 10 dage.

Kompetencevurderingen vil bestå af en objektiv generel vurdering og af en individuel vurdering. Den generelle vurdering vil bygge på faste objektive kriterier for godskrivning, som skolerne skal foretage den konkrete vurdering af den enkelte elev på baggrund af. De faglige udvalg skal opstille de relevante kriterier for godskrivning for relevant uddannelse og erhvervserfaring som grundlag for den generelle vurdering. Den individuelle vurdering vil afgøre, om den enkeltes uddannelsesforløb skal afkortes udover det, der eventuelt er givet som led i den objektive generelle vurdering. Det faglige udvalg træffer afgørelse om afkortning af praktikuddannelsen på baggrund af øvrig erhvervserfaring. Skolerne skal foretage det konkrete skøn for yderligere afkortning, som følge af anden skoleundervisning.

Kompetencevurderingen vil foregå på grundlag af dokumentation fra eleven, som skolen skal indhente og bedømme, herunder ved at inddrage tilgængelige registerbaserede oplysninger o.l. i nødvendigt omfang. Dokumentation kan eksempelvis være beviser fra tidligere uddannelse og kurser samt udtalelser fra tidligere og nuværende arbejdsgivere om praktisk erfaring. Som led i den individuelle kompetencevurderingen kan der evt. gennemføres et kompetenceafklarende forløb, som eksempelvis vil kunne omfatte værkstedsbaserede øvelser, en screening eller test.

Efter forslaget til § 66 y, stk. 1, skal elevens uddannelsesplan tillige udarbejdes inden for følgende rammer:

1) Elever, der har mindst to års relevant erhvervserfaring, skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløbsundervisning og uden praktikuddannelse. Forløbet kan yderligere afkortes på baggrund af elevens individuelle kompetencer. Konkret vil det kunne medføre, at det i elevens uddannelsesplan fastsættes, at eleven indstilles direkte til svendeprøve eller anden afsluttende prøve på det pågældende uddannelsestrin eller i uddannelsen. Elever, der påbegynder forløbet efter en længerevarende ledighedsperiode, og som derfor har et særligt behov for at få styrket deres arbejdsmarkeds- og uddannelsesparathed, kan tilbydes et suppleringsmodul af op til ni ugers varighed.

2) Elever med relevant erhvervserfaring, som ikke opfylder varighedskravet i nr. 1, eller med en forudgående uddannelse - eller eventuelt en kombination af disse forudsætninger - skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne med praktik og med mulighed for at modtage undervisning fra grundforløbets 2. del. Forløbet kan afkortes på baggrund af elevens individuelle kompetencer.

3) Elever uden relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse, skal gennemføre et uddannelsesforløb, der i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse for unge, dog uden grundforløbets 1. del. Forløbet kan afkortes på baggrund af elevens individuelle kompetencer.

Det vil bero på skolens skøn, om elever, der påbegynder hovedforløbet uden praktik efter en længere ledighedsperiode, har et særligt behov for at få styrket deres arbejdsmarkeds- og uddannelsesparathed og derfor skal tilbydes et suppleringsmodul af op til ni ugers varighed, jf. forslaget til § 66 y, stk. 1, nr. 1. Det vil bl.a. bero på, hvad den pågældende har foretaget sig i sin ledighedsperiode.

Efter forslaget til § 66 y, stk. 3, kan en elevs uddannelsesplan på grundlag af kompetencevurderingen gå ud på, at eleven indstilles direkte til svendeprøve eller anden afsluttende prøve.

Undervisningsministeren bemyndiges efter forslaget til § 66 z til at fastsætte regler om kompetencevurderinger og uddannelsesplaner. Det er hensigten at anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om, hvordan kompetencevurderingen skal foregå, samt om fastsættelse og justering af uddannelsesplaner. Reglerne skal efter forslaget fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1.

Til § 2

(Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.)

Til nr. 1

Som led i forpligtelsen for unge 15-17-årige til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, er kommunerne forpligtet til at give de nødvendige tilbud, herunder som særlige forløb, som kan afdække og udvikle den unges interesser og føre til, at den unge bliver uddannelsesparat.

Da der især er anvendt gængse tilbud som fx produktionsskoler, og da kommunerne ikke har ud­viklet særlige tilbud i nævneværdig grad, vurderes det, at behovet for tilbud til de ikke-uddannel­sesparate unge kan opfyldes ved hjælp af de eksisterende tilbud samt den nye kombinerede ungdomsuddannelse, jf. det samtidigt fremsatte forslag herom, og det nye erhvervsrettede 10. klasseforløb (eud10), der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 3. Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsens forpligtelse til at give tilbud om særlige forløb ophæves.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.5.1.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 1, om bortfald af de kommunale særlige tilbud.

Til nr. 3

Der er alene tale om rettelse af en misvisende henvisning.

Til nr. 4

Der er dels tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 1, om bortfald af de særlige kommunale tilbud, dels om opretholdelse af kommunalbestyrelsens mulighed for at yde tilskud til befordring til unge, der deltager i forløb, hvor der ikke er tilknyttet en anden befordringstilskudsordning.

Til nr. 5

Bestemmelsen nyaffattes.

I § 2 c, stk. 1 og 2, er det fastlagt, hvad elevens uddannelsesplan skal indeholde, og at det af uddannelsesplanen for elever, der vælger at gå i 10. klasse, skal fremgå, hvad eleven vil opnå med at gå i 10. klasse. Disse bestemmelser foreslås opretholdt uændret.

Alle elever skal efter gældende regler have en uddannelsesplan ved udgangen af grundskolens 9. klasse. Efter gældende regler er Ungdommens Uddannelsesvejledning, henholdsvis skolen, hvis denne ikke betjenes af Ungdommens Uddannelsesvejledning, ansvarlig for, at der udarbejdes en uddannelsesplan. Med forslaget overgår ansvaret til forældrene og eleven, hvis eleven er uddannelsesparat. For de ikke uddannelsesparate elever vil ansvaret for at udarbejde en uddannelsesplan fortsat være hos Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Desuden rummer forslaget til nyaffattelse af § 2 c en række konsekvensændringer som følge af den ændrede ansvarsfordeling for uddannelsesplaner, jf. ovenfor. I 10. klasse foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning, henholdsvis skolen, hvis denne ikke betjenes af Ungdommens Uddannelsesvejledning, den løbende revision af uddannelsesplanen for alle elever.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.4.3.

Til nr. 6

Forslaget har til formål at sikre, at det bliver skrevet ind i uddannelsesplanen, om der er behov for en særlig indsats i 10. klasse med henblik på, at eleven kan blive uddannelsesparat ved udgangen af 10. klasse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.2.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der indsættes et nyt stykke i § 2 c.

Til nr. 8

Med forslaget sker der en nyaffattelse af § 2 g.

Efter den gældende bestemmelse skal der ske en vurdering af, om elever, der forlader 9. eller 10. klasse, har de nødvendige faglige, sociale og personlige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse (er uddannelsesparate). Der er ikke fastsat regler om, hvilke kriterier der skal lægges vægt på i vurderingen af de faglige, sociale og personlige kompetencer, bortset fra, at karakterer og prøvekarakterer skal indgå i den faglige vurdering. De nærmere regler om uddannelsesparathed er udmøntet i bekendtgørelse nr. 874 af 7. juli 2010.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 2 g, stk. 1, skal elever, der forlader folkeskolens 9. og 10. klasse, og i umiddelbar forlængelse heraf søger om optagelse i en ungdomsuddannelse, fortsat have en vurdering af, om eleverne er uddannelsesparate. Tilsvarende gælder for elever i andre skoleformer, og der henvises herom til forslagets § 2 h.

Med det foreslåede § 2 g, stk. 2, igangsættes processen allerede i 8. klasse, således at uddannelsesparathedsvurderingen rykkes frem til 8. klasse, og vurderingen omfatter på dette tidspunkt som noget nyt alle elever. Alle elever vil således fremover skulle angive, om de påtænker at søge en gymnasial ungdomsuddannelse eller en erhvervsuddannelse, medmindre der foreligger særlige forhold. Der kan være tale om unge, der er i målgruppen for den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU).

Bestemmelsens § 2 g, stk. 2, fastsætter, hvornår eleverne i 8. klasse er uddannelsesparate, og der derfor ikke er behov for, at der skal iværksættes en særlig indsats, jf. § 2 g, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse i § 2 g, stk. 3, fastsætter, at der for elever, der vurderes ikke-uddannelsesparate i 8. klasse, skal iværksættes en målrettet indsats for, at eleven så vidt muligt kan blive uddannelsesparat ved udgangen af 9. klasse. Der er tale om såvel en skole- som en vejledningsindsats. Det er skolens leders ansvar at iværksætte skoleindsatsen, mens Ungdommens Uddannelsesvejledning har ansvaret for vejledningsindsatsen. For at se indsatsen i en sammenhæng, der gensidigt kan understøtte arbejdet med at gøre den unge uddannelsesparat, aftales indsatserne i et samarbejde mellem skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Skoleindsatsen forudsættes at ske inden for det almindelige arbejde med opfølgning på det faglige udbytte af undervisningen, herunder udvikling af elevens alsidige færdigheder som personlige og sociale kompetencer. Men skolen er med forslaget forpligtet til at vurdere, hvilken indsats der skal til i den sidste del af skoleforløbet i 8. og 9. klasse for elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate i 8. klasse.

Med de foreslåede bestemmelser i § 2 g, stk. 4-6, sker der en forenkling af den uddannelsesparathedsvurdering, der i dag foretages i 9. eller 10. klasse, således at der for elever, der var uddannelsesparate i 8. klasse, alene sker en fornyet vurdering, hvis det faglige niveau senere falder, eller skolen vurderer, at de sociale og personlige forudsætninger har ændret sig væsentligt i negativ retning. Der henvises nærmere herom til forslagets § 2, nr. 9. Der foretages for denne gruppe i 9. klasse en vurdering, hvis eleven søger optagelse til en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af 9. klasse. Der foretages også en vurdering, hvis eleven ønsker at gå i 10. klasse. Der er her tale om en status, så der om nødvendigt kan iværksættes en indsats i 10. klasse for at understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat ved afslutningen af 10. klasse.

For elever, der ikke var uddannelsesparate i 8. klasse, foretages altid en ny vurdering i 9. klasse. Dette gælder dog ikke elever, der forlader skolen uden at påbegynde en ungdomsuddannelse. Denne gruppe af elever vil fortsat være omfattet af pligten til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, indtil eleven er fyldt 18 år. Det samme gælder for elever i 10. klasse.

Bestemmelsen i § 2 g, stk. 7, er i princippet en uændret videreførelse af gældende stk. 5 om, at elever, der har indgået en uddannelsesaftale eller er optaget på en uddannelsesinstitution, ikke skal have foretaget en vurdering af, om de er uddannelsesparate, da det anses for at være tilfældet. Det gælder også, selv om den unge er vurderet ikke-uddannelsesparat ved vurderingen i 8., 9. eller 10. klasse.

Som tilfældet er i dag, har den unge og forældrene ret til at få revurderet vurderingen af, om den unge er uddannelsesparat. Der kan finde en revurdering sted i 9. klasse, henholdsvis 10. klasse, hvis den unge søger om optagelse til en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af 9. klasse, henholdsvis 10. klasse, og er vurderet ikke-uddannelsesparat af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Der vil blive fastsat nærmere regler om betingelser for revurdering, optagelsesprøve, proces, tidsfrister m.m., jf. bemyndigelsen i § 2 i.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.2.

Til nr. 9

Til § 2 h

Bestemmelsen er ny.

Efter gældende regler er elever i heltidsundervisningen i de kommunale ungdomsskoler og elever i de frie skoler og efterskoler også omfattet af reglerne om, at der skal finde en vurdering af elevernes uddannelsesparathed sted i 9. klasse, hvis eleverne søger om optagelse til en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse.

Med forslaget lægges der op til, at elever, der går på skoler, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning forestår vejledningen, jf. § 4 i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., det vil typisk sige friskoler og private grundskoler, som udgangspunkt skal følge samme regler som folkeskolen. Endvidere lægges der op til, at elever i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning også er omfattet af bestemmelsen.

For skoler, der ikke vejledes af Ungdommens Uddannelsesvejledning, typisk efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, vil det fortsat være skolen, der i første omgang alene er ansvarlig for uddannelsesparathedsvurderingen. Såfremt eleven vurderes ikke-parat i 9. klasse, og elev og forældre ikke er enige heri, vil det fortsat være Ungdommens Uddannelsesvejledning, der foretager en fornyet vurdering, jf. det foreslåede § 2 h, stk. 2.

Undervisningsministeren bliver med forslaget bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om uddannelsesparathedsvurderingen for andre skoleformer og kan herunder fravige § 2 g. Der vil være behov for at tilpasse ordningen, så der fx tages højde for, at visse frie skoler ikke giver standpunktskarakterer eller afholder folkeskolens prøver.

Der forventes fastsat regler om, at uddannelsesparathedsvurderingen skal foretages efter samme faglige kriterier som for folkeskolen, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 8. Der vil endvidere gælde de samme kriterier for vurdering af de sociale og personlige forudsætninger som for folkeskolen. Hvis der ikke gives karakterer, vil det være op til den enkelte skole at afgøre, om eleven har et fagligt niveau svarende til kravet for elever i folkeskolen.

Skolerne vil, som tilfældet er for folkeskolen, skulle iværksætte en særlig indsats for elever, der ikke er uddannelsesparate. For skoler, der vejledes af Ungdommens Uddannelsesvejledning, vil der være tale om en særlig vejledningsindsats såvel fra skolen som fra Ungdommens Uddannelsesvejledning. For skoler, der ikke vejledes af Ungdommens Uddannelsesvejledning, bestemmer skolen opfølgningens nærmere indhold.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 8.

Til § 2 i

Bestemmelsen er ny.

Undervisningsministeren er i dag bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om vurderingen af elevers uddannelsesparathed. Bemyndigelsen er benyttet til at fastsætte nærmere regler om bl.a. samarbejdet mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelsesinstitutionerne om vurderingen af uddannelsesparatheden samt om revurderinger, procedurer, tidsfrister m.m. Der vil fortsat blive fastsat regler herom. Det gælder bl.a. om, hvornår uddannelsesparathedsvurderingen skal være foretaget, interaktionen med ungdomsuddannelserne herom, frister og procedurer i forbindelse med revurderinger, optagelse m.m.

Med forslaget udvides bemyndigelsen, så ministeren fastsætter kriterier for, hvilke faglige, sociale og personlige kompetencer der skal indgå i vurderingen. Der vil for de faglige kriterier blive tale om et sæt af kriterier ved vurderingen i 8. klasse og et andet ved vurderingen i 9 og 10. klasse.

Der vil blive fastsat nærmere kriterier for, hvad der skal indgå i vurderingen af de sociale og personlige forudsætninger, fx samarbejdsevne, social ansvarlighed, mødestabilitet, motivation, selvstændighed og ansvarsfuldhed.

For så vidt angår de faglige forudsætninger, fremgår det af lovforslagets § 2, nr. 8, at eleverne skal have mindst 4,0 i gennemsnit i standpunktskarakterer for at leve op til de faglige forudsætninger for at være umiddelbart uddannelsesparate ved vurderingen i 8. klasse. Det vil sige, at uddannelsesparathedsvurderingen er en forventet vurdering af, om den pågældende elev vil være uddannelsesparat i 9. klasse uden en særlig målrettet indsats. I forbindelse med den løbende evaluering af eleverne i folkeskolen, herunder elevplansarbejdet, vil lærerne skulle vurdere, om eleverne opfylder de sociale og personlige forudsætninger, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2. De elever, der gør det og samtidig har et gennemsnit af standpunktskaraktererne på mindst 4,0, vil automatisk blive vurderet uddannelsesparate. Med disse kriterier ventes ca. 70 pct. af eleverne automatisk og uden Ungdommens Uddannelsesvejlednings involvering at blive vurderet uddannelsesparate.

For de resterende ca. 30 pct. af eleverne, der ikke opfylder alle tre kriterier, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning foretage en nærmere vurdering af eleverne, bl.a. under hensyntagen til den uddannelsesretning, den unge konkret måtte ønske. Der skal foretages en bred faglig vurdering af, om elevens faglige niveau vurderes at være tilstrækkeligt for at kunne gennemføre enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse ved afslutningen af 9. klasse uden en særlig målrettet indsats. Der indgår karakterer og faglige vurderinger, herunder særligt niveauet i dansk og matematik.

Af denne gruppe vil forventeligt ca. 10 pct. point blive vurderet uddannelsesparate efter en nærmere vurdering af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Der vil herunder være elever fra de prøvefrie skoler. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 9.

Det skønnes på den baggrund, at ca. 20 pct. af en folkeskoleårgang vil blive vurderet ikke-uddannelsesparate og derfor skal have en særlig indsats i 9. klasse, både i folkeskolen og af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Vurderingen i 9. klasse og 10. klasse vil blive foretaget på baggrund af de samme kriterier for de sociale og personlige forudsætninger, men også på baggrund af den særlige indsats, eleverne har fået i 8. og 9. klasse, herunder den obligatoriske brobygning.

Kravene til de faglige forudsætninger vil i 9. klasse blive fastsat svarende til de adgangskrav, der foreslås til erhvervsuddannelserne. Det vil sige mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens 9. -klasseprøver. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 og 8. De faglige krav til uddannelsesparathedsvurderingen vil derfor i 9. og 10. klasse blive fastsat til mindst 2,0 i gennemsnit i standpunktskarakterer i hvert af fagene dansk og matematik, når der søges om optagelse til en erhvervsuddannelse.

Der vil blive fastsat nærmere regler om mulighederne for revurdering, hvis den unge vurderes ikke-uddannelsesparat i 9. eller 10. klasse. Det forventes fastsat, at såfremt den unge ikke opfylder de faglige, sociale eller personlige forudsætninger, men opnår mindst 2,0 i gennemsnit i dansk og matematik ved folkeskolens 9. - eller 10. -klasseprøve, kan den pågældende komme til samtale på en erhvervsskole for vurdering af, om institutionen vurderer den pågældende uddannelsesparat.

Elever, der ikke opnår mindst 2,0 i gennemsnit i dansk og i matematik, og ønsker optagelse til en erhvervsuddannelse, vil kunne komme til en optagelsesprøve, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 og 8.

Med bestemmelsen bemyndiges undervisningsministeren til at fastsætte, hvilke standpunktskarakterer der skal indgå i vurderingen, og hvornår de skal være til disposition for vurderingen. Det fremgår af folkeskoleloven, at der skal gives standpunktskarakterer mindst to gange om året på 8., 9. og 10. klassetrin. Der er ikke krav til, hvornår standpunktskaraktererne skal være afgivet. For at understøtte, at indsatsen for ikke-uddannelsesparate elever kan iværksættes så tidligt som muligt i 8. klasse, vil der blive fastsat regler om, at det sæt af standpunktskarakterer, der skal anvendes ved vurderingen, skal være tilgængelige til brug herfor inden en nærmere fastsat dato i skoleåret. Det samme gælder standpunktskaraktererne i dansk og matematik i 9. og 10. klasse. Datoerne foreslås fastsat ved ministerbemyndigelse for ikke at fastlåse muligheden for at ændre datoerne, hvis det skulle vise sig at være mere hensigtsmæssigt, herunder i forbindelse med det arbejde, der igangsættes om udmøntning af reglerne i bekendtgørelsesform. Frie skoler, der anvender standpunktskarakterer, vil være omfattet af tilsvarende frister. Det vil endvidere blive fastsat, hvornår de øvrige oplysninger, der skal ligge til grund for vurderingen, skal være til disposition herfor, herunder oplysninger om vurderingen af elevernes sociale og personlige forudsætninger. Tidspunktet herfor vil være det samme som for standpunktskaraktererne.

For så vidt angår skoleformene i § 2 h, kan der være behov for at tilpasse ordningen, så der fx tages højde for, at visse frie skoler ikke giver standpunktskarakterer eller afholder folkeskolens prøver.

Der forventes fastsat regler om, at uddannelsesparathedsvurderingen skal foretages efter samme faglige kriterier som for folkeskolen, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 8. Der vil endvidere gælde de samme kriterier for vurdering af de sociale og personlige forudsætninger som for folkeskolen. Hvis der ikke gives karakterer, vil det være op til den enkelte skole at afgøre, om eleven har et fagligt niveau svarende til kravet for elever i folkeskolen.

Det fremgår af aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser af 24. februar 2014, at der skal gennemføres drøftelser i gymnasieforligskredsen om ændring af adgangsreglerne til de gymnasiale uddannelser. Der skal ske en afdækning af, hvordan afgangsprøverne får øget betydning, herunder en vurdering af, om det kan ske ved indførelse af karakterniveau, optagelsessamtaler eller lignende. Der foretages en analyse, der skal være færdig ultimo april 2014 og umiddelbart herefter vil blive forelagt gymnasieforligskredsen med henblik på drøftelser af ændring af adgangsreglerne til de gymnasiale uddannelser.

Der vil derfor ikke blive fastsat centrale kriterier for, hvilket karakterniveau der skal indgå i uddannelsesparathedsvurderingen af de faglige forudsætninger til de gymnasiale ungdomsuddannelser. Det vil sige, at vurderingen i 9. og 10. klasse vil følge de samme rammer som i dag. For elever, der er vurderet parate i 8. klasse, men er faldet i det faglige niveau i 9. klasse, jf. lovforslagets § 2 g, stk. 5, vil det derfor være op til Ungdommens Uddannelsesvejledning ud fra elevens opnåede standpunktskarakterer mm. at vurdere, om niveauet er tilstrækkeligt for at kunne gennemføre en gymnasial ungdomsuddannelse.

Der vil være mulighed for, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om fravigelse af reglerne for enkelte elever i særlige tilfælde

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.2.

Til nr. 10

Efter gældende regler har Ungdommens Uddannelsesvejledning en opsøgende forpligtelse over for unge i kommunen, der ikke er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, efter at de har forladt grundskolen eller 10. klasse.

Med forslaget ophæves Ungdommens Uddannelsesvejlednings opsøgende forpligtelse over for unge, der er i fuldtidsbeskæftigelse. Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås beskæftigelse i mindst 30 timer om ugen.

Endvidere præciseres det, at Ungdommens Uddannelsesvejledning efter anmodning og på initiativ fra jobcentret kan yde vejledning til unge under 30 år, der har fået et uddannelsespålæg. Finansieringen heraf er jobcentrets ansvar.

For at foretage en tilpasning af de samlede udgifter til Ungdommens Uddannelsesvejledning, foretages en målretning af Ungdommens Uddannelsesvejlednings individuelle vejledning af elever med særlige vejledningsbehov samt af 15-17-årige og 18-24-årige, der ikke er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse.

Ændringerne i indsatsen for elever med særlige vejledningsbehov, for gruppen af 15-17-årige uden for uddannelse og for gruppen af 18-24-årige, som ikke er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, består i en øget anvendelse af gruppevejledning frem for individuel vejledning.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.5.1.

Til nr. 11 og 12

Indsatsen for de ca. 20 pct. af eleverne, der ikke umiddelbart vil blive vurderet uddannelsesparate i 8. klasse, forbedres ved, at såvel skole som vejledere systematisk og tidligt identificerer dem, der har brug for særlige faglige og vejledningsmæssige indsatser fra både skole og vejleder allerede fra 8. klasse for at understøtte, at eleverne kan blive uddannelsesparate ved grundskolens afslutning. Disse indsatser følges i 9. klasse op med bl.a. obligatorisk brobygning. Samtidig skærpes indholdet af denne brobygning, så den målrettes denne gruppes særlige udfordringer. Der henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 19.

Efter den gældende § 5, stk. 3, har kommunalbestyrelsen pligt til at tilrettelægge en særlig indsats for udsatte elever ved ovegangen til ungdomsuddannelserne (perioden fra den 1. marts og ind i ungdomsuddannelsen). Den særlige indsats udmøntes bl.a. i overdragelsesmøder, som afholdes af Ungdommens Uddannelsesvejledning med de relevante parter. Den særlige indsats fortsætter, indtil den unge ikke længere anses for at være i særlige vanskeligheder i forbindelse med overgangen til ungdomsuddannelserne. Kommunalbestyrelsen er endvidere forpligtet til at etablere en mentorordning.

Med forslaget om fremrykket uddannelsesparathedsvurdering til 8. klasse og en målrettet indsats fra dette tidspunkt for ikke-uddannelsesparate elever, forventes det, at der vil blive mindre behov for den særlige indsats i overgangen.

Bestemmelsens § 5, stk. 3, der videreføres med ændret ordlyd, om mentorordningen - og i ganske særlige tilfælde en anden indsats i overgangen til ungdomsuddannelse - vil fremover være beregnet til uddannelsesparate elever, som ikke desto mindre er i fare for ikke at påbegynde ungdomsuddannelsen. Det kan fx dreje sig om elever, som har søgt en erhvervsuddannelse, og som ikke var uddannelsesparate i 8. kl., men er blevet det i 9. klasse, fordi deres standpunktskarakterer er over 2 i dansk og matematik, men samlet stadig ligger lavt.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.3.

Til nr. 13

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den ændrede formulering af § 5, stk. 3.

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 12.

Til nr. 14

Det fremgår af folkeskoleloven, at undervisningen i det obligatoriske emne Uddannelse og Job skal tilrettelægges i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. I bekendtgørelse nr. 873 af 7. juli 2010 om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv fremgår, at Ungdommens Uddannelsesvejledning bistår skolen med tilrettelæggelsen af undervisningen i emnet. Det fremgår endvidere, at vejledningen bl.a. bygger på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har tilegnet sig i det obligatoriske emne.

Med forslaget kommer der i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. en reference til folkeskoleloven, så der er overensstemmelse mellem de to lovgivninger. Endvidere specificeres det direkte i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., at vejledningen bl.a. bygger på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har tilegnet sig i det obligatoriske emne.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.4.

Til nr. 15

Da kapitlet også omhandler introduktionskurser, indsættes dette ord i overskriften til kapitel 2 a.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.1.

Til nr. 16

Som led i forslaget om at genindføre obligatoriske introduktionskurser i 8. klasse for elever i folkeskolen, foreslås det, at der i lighed med brobygning i 9. klasse og senere indsættes et formål for introduktionskurserne i 8. klasse.

Til nr. 17 og 18

Med forslaget bliver det obligatorisk for folkeskolens elever og elever i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning at deltage i fem dages introduktion til ungdomsuddannelse. Det vil blive overvejet, om bekendtgørelsen om ungdomsskolens virksomhed skal ændres i den forbindelse.

Introduktionskurserne i 8. klasse vil forsat kunne tilbydes til elever i andre skoleformer. Der vil blive fastsat regler om, at dette vil ske efter samme retningslinjer som for folkeskolens elever, herunder at eleven skal introduceres for mindst en erhvervsrettet eller en erhvervsgymnasial ungdomsuddannelse, jf. lovforslagets § 2, nr. 16.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.1.1.

Til nr. 19

Efter gældende regler skal elever i folkeskolens 9. klasse tilbydes brobygning, hvis de er uafklarede om deres uddannelsesvalg, og hvis skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at det vil gavne elevens mulighed for fortsat uddannelse. Brobygning kan desuden tilbydes elever i andre skoleformer under tilsvarende omstændigheder.

Som konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 8, om en målrettet indsats for ikke-uddannelsesparate elever ændres bestemmelsen. Det foreslås, at elever, der ikke er uddannelsesparate i 8. klasse, som led i den målrettede indsats, jf. lovforslagets § 2 g, stk. 3, skal deltage i obligatorisk brobygning, medmindre skolens leder og Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at det ikke vil gavne elevens mulighed for forsat uddannelse. Det samme gælder for elever, der deltager i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning. Det vil blive overvejet, om bekendtgørelsen om ungdomsskolens virksomhed skal ændres i den forbindelse.

Bemyndigelsen i den gældende vejledningslovs § 10 g vil blive benyttet til at fastsætte nærmere regler om brobygningen i 9. klasse som led i den målrettede indsats for, at eleven bliver uddannelsesparat. Der vil herunder blive fastsat regler om, at den institution, der brobygges til, ved afslutningen af forløbet kan udtale sig om elevens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse, henholdsvis en gymnasial uddannelse (uddannelsesparathed).

Stk. 2 viderefører muligheden for, at brobygningen i 9. klasse kan vare op til fire uger for elever, der opfylder undervisningspligten i særlige forløb, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4 og 5, samt § 33, stk. 2, for de frie skoler.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.3.

Til nr. 20 og 21

Lovforslagets § 3, nr. 4, foreslår indført en erhvervsrettet 10. klasse (eud10), som målrettet forbereder til erhvervsuddannelse. Eud10 omfatter seks ugers brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse, som det bliver obligatorisk for eleverne at deltage i. I overensstemmelse hermed foreslås § 10 d, der regulerer den obligatoriske brobygning i 10. klasse, ændret.

Til nr. 22

Der er alene tale om en sproglig rettelse.

Til nr. 23

Bestemmelsen omhandler koordinering af optagelse til henholdsvis ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, effektiv ressourceudnyttelse mm.

Den ændrede affattelse af bestemmelsen er en konsekvens af, at uddannelse på videregående niveau ved ressortomlægningen i efteråret 2011 blev overført til det daværende Ministerium for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse. Dette ministerium hedder nu Ministeriet for Uddannelse og Forskning. De bemyndigelser, som den nugældende § 14 tillægger undervisningsministeren, foreslås fremover delt mellem undervisningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren.

Til nr. 24

Bestemmelsen tilsigter at præcisere, hvilke oplysninger der kan udveksles mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og de kommunale jobcentre. Dette forudsættes at kunne ske inden for persondatalovens rammer.

Til § 3

(Lov om folkeskolen)

Til nr. 1

Bestemmelsen nyaffattes.

Introduktion til ungdomsuddannelse i 8. klasse (introduktionskurser) og brobygning i 9. klasse er reguleret i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse og beskæftigelse m.v. Folkeskolelovens § 7 a tjener som reference til denne lovgivning, så det samlet kan ses af folkeskoleloven, hvad der indgår i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen bestemmer i dag, om eleverne skal deltage i introduktionskurser af op til fem dages varighed til ungdomsuddannelserne i 8. klasse, jf. reglerne herom i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Elever, der i 9. klasse er uafklarede i valg af ungdomsuddannelse, skal tilbydes brobygning til ungdomsuddannelse, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

I medfør af lovforslagets § 2, nr. 17, foreslås reglerne ændret, så det bliver obligatorisk for eleverne at deltage i fem dages introduktion til ungdomsuddannelse i 8. klasse. Endvidere indgår i det i lovforslagets § 2, nr. 8 og 19, at elever, for hvem der skal iværksættes en målrettet indsats for at understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat i 9. klasse, skal deltage i brobygning som led i indsatsen.

Som konsekvens heraf ændres folkeskolelovens § 7 a i overensstemmelse hermed.

Det bemærkes, at introduktionsforløb efter den foreslåede § 7 a, stk. 1, kan medregnes i timetalsmodellen, jf. folkeskolelovens § 16, da der er tale om forløb for den samlede klasse. Derimod indgår målrettede forløb og brobygning efter den foreslåede § 7 a, stk. 2, ikke i timetalsmodellen, eftersom der ikke her er tale om forløb for den samlede klasse, men for enkeltelever.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.1 og 2.7.3.

Til nr. 2

Det foreslås, at folkeskolelovens § 13 b, stk. 4, nyaffattes.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag L 150, som er vedtaget som lov nr. 406 af 28. april 2014, at udover forenklingen med fællesbetegnelsen elevplan, skal elevplanens opfølgningsdel i højere grad danne grundlag for at tilrettelægge et sammenhængende udskolingsforløb med øget fokus på at udfordre og afklare elevernes uddannelsesvalg og gøre dem parate til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Det blev i den forbindelse forvarslet, at der i forbindelse med reformen af erhvervsuddannelserne kunne ske yderligere ændringer i reglerne om elevplaner som følge af udspillets forslag om en fokusering af vejledningsindsatsen, herunder fremrykket uddannelsesparathedsvurdering til 8. klasse.

I forlængelse heraf foreslås § 13 b, stk. 4, ændret i forhold til det i lov nr. 406 af 28. april 2014 vedtagne § 13 b, stk. 4. I medfør af denne lovændring blev det fastsat, at elevplanen for elever på 8. og 9. klassetrin til brug for afklaring af videre uddannelse skal indeholde oplysninger om, hvilke mål eleven har for sin uddannelse efter grundskolen eller efter 10. klasse samt om den besluttede opfølgning på disse, hvis det ud fra en helhedsvurdering af eleven anses for væsentligt. Bestemmelsen videreførte med redaktionelle og sproglige ændringer - i lyset af de ændringer, der blev foretaget i § 13 b, stk. 1, - den indtil 1. maj 2014 gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 13 b, stk. 2.

Som følge af nærværende lovforslags § 2, nr. 8, fremrykkes processen med uddannelsesparathedsvurdering til 8. klasse, og der fastsættes med hjemmel i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. regler om, hvilke kriterier der skal lægges til grund ved vurderingen af, om den enkelte elev har de faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse. Det indgår endvidere, at vurderingen i 8. klasse skal omfatte alle elever, uanset om den pågældende ønsker at påbegynde en ungdomsuddannelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse eller ej, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Det sker for at understøtte en tidlig proces med fokus på at gøre den unge uddannelsesparat, således at der kan iværksættes en målrettet skole- og vejledningsindsatsindsats over for elever, der er i risiko for ikke at være uddannelsesparate ved afslutningen af grundskolen. Det vil som noget nyt blive fastsat, hvilke kriterier der skal indgå i vurderingen af de faglige, sociale og personlige forudsætninger. Det skal fremgå af elevplanen, hvilken målrettet indsats, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, der skal iværksættes over for elever, der ikke er uddannelsesparate i 8. klasse. Om den målrettede skole- og vejledningsindsats henvises nærmere til lovforslagets § 2, nr. 8.

Der vil i medfør af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. blive fastsat nærmere kriterier for, hvad der skal indgå i vurderingen af de sociale og personlige forudsætninger, fx samarbejdsevne, social ansvarlighed, mødestabilitet, motivation, selvstændighed og ansvarsfuldhed. De faglige forudsætninger vil blive vurderet ud fra elevernes standpunktskarakterer, hvor eleverne i 8. klasse skal have opnået mindst 4,0 i gennemsnit. Det fremgår af folkeskolelovens § 13, stk. 6, at der skal gives standpunktskarakterer mindst to gange om året på 8. og 9 klassetrin, tilsvarende gør sig gældende for 10. klasse, jf. folkeskolelovens § 19 h, stk. 3. Der er ikke krav til, hvornår standpunktskaraktererne skal være afgivet. Som konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 8, om uddannelsesparathed, vil der med bemyndigelsen i lovforslagets § 2, nr. 9, blive fastsat en frist for, hvornår standpunktskaraktererne skal være tilgængelige for vurderingen, og hvilke standpunktskarakterer der skal indgå i vurderingen. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 9.

I forbindelse med den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen understøttet af elevplansarbejdet i folkeskolen vil lærerne som noget nyt skulle vurdere, om eleverne opfylder de sociale og personlige forudsætninger. De elever, der gør det, og samtidig har et gennemsnit af standpunktskarakterer på mindst 4,0, vil automatisk blive vurderet uddannelsesparate. For øvrige elever foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning fortsat vurderingen. Der vil med bemyndigelsen i lovforslagets § 2, nr. 9, blive fastsat en frist for, hvornår de oplysninger, der skal indgå i vurderingen af uddannelsesparathed, skal være tilgængelige for vurderingen, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 9.

Om uddannelsesparathed henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 8.

Den foreslåede ændring af folkeskolelovens § 13 b, stk. 4, sker derfor som følge af lovforslagets § 2, nr. 8, hvorefter der i elevplanen skal indgå oplysninger til brug for vurderingen af, om eleven er uddannelsesparat, og hvis dette ikke er tilfældet, således at der kan iværksættes en målrettet indsats såvel af skolens lærere som af vejlederne fra Ungdommens Uddannelsesvejledning med henblik på at understøtte, at eleven bliver uddannelsesparat inden afslutningen af 9. klasse, henholdsvis 10. klasse. Det vil således være skolens leders ansvar at sikre, at eleverne får det nødvendige løft af de faglige, sociale og personlige kompetencer.

Som det fremgik af bemærkninger til lovforslag L 150, som er vedtaget som lov nr. 406 af 28. april 2014, vil der ikke være noget til hinder for, at en lærer vælger at udarbejde elevplan for en elev i et eller flere fag i 9. klasse, hvis det ud fra en helhedsvurdering af eleven anses for væsentligt. Med det foreslåede nye stk. 4, skal det fremgå af elevplanen, hvilken indsats der iværksættes over for elever, der er ikke-uddannelsesparate. Heri skal indgå en beskrivelse af den faglige indsats, som kan være i et eller flere fag, hvis en faglig indsats er en del af den samlede skoleindsats. Der skal samarbejdes med Ungdommens Uddannelsesvejledning, således at der bliver tale om en helhedsorienteret indsats, hvori skolens opfølgning understøttes af vejledningsaktiviteterne.

Den del af elevplanen, der vedrører vejledning og afklaring af uddannelsesønsker, og de øvrige oplysninger som bl.a. skal danne grundlaget for udarbejdelse af en uddannelsesplan i overensstemmelse med § 2 c i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., skal som hidtil fortsat kunne udskilles fra den resterende del af elevplanen og videregives til den udbyder af 10. klasse eller den ungdomsuddannelsesinstitution, som eleven søger optagelse til i forlængelse af 9. eller 10. klasse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.2 og 2.7.3.

Til nr. 3

I dag skal kommunalbestyrelsen tilbyde 10. klasse i folkeskolen (den almindelige 10. klasse, jf. folkeskolelovens § 19 b-d). Kommunalbestyrelsen kan desuden tilbyde 10. klasse i samarbejde med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, dels som 20/20-ordning, dels som led i en overenskomst, hvorefter erhvervsuddannelsesinstitutionen varetager 10. -klasseundervisningen på vegne af kommunalbestyrelsen, herunder som 20/20-ordning. Når det skønnes, at det er til elevens bedste, kan skolens leder desuden tilbyde et særligt tilrettelagt 10. -klasseforløb med bl.a. undervisning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Fagrækken kan reduceres, men skal dog som minimum bestå af dansk og matematik.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at tilbyde en elev 10. klasse i regi af folkeskolen, så længe den pågældende ikke er fyldt 18 år eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse. Den unge kan, herunder vende tilbage til 10. klasse, så længe ovennævnte er opfyldt.

Med lovforslagets § 19 dd, stk. 1, bliver kommunalbestyrelsen forpligtet til at tilbyde en erhvervsrettet 10. klasse ved siden af den almindelige 10. klasse.

Efter folkeskolelovens § 20, stk. 1, er der et retskrav på at kunne følge undervisningen i 10. klasse i folkeskolen. Indførelsen af eud10 ændrer ikke på, at en kommunalbestyrelse fortsat kan opfylde forpligtelsen til at tilbyde 10. klasse ved at henvise til en anden kommunes folkeskoler. Det vil således fortsat være kommunalbestyrelsens ansvar at sørge for, at der tilbydes den almindelige 10. klasse i folkeskolen enten i den pågældende kommune eller ved henvisning til en anden kommunes folkeskoler. Med eud10 forpligtes kommunalbestyrelsen endvidere til at have dette tilbud, men den nærmere organisering er op til kommunalbestyrelsen, så længe ansvaret for undervisningen entydigt er kommunalbestyrelsens, og så længe kravene til indhold, varighed m.v. er opfyldt.

Eud10 er målrettet de elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne, eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg.

Forløbet målrettes erhvervsuddannelserne og reparerer og repeterer i forhold til de manglende faglige kundskaber fra 9. klasse. Eud10 skal tilrettelægges som et helårsforløb på mindst 840 undervisningstimer.

Folkeskolens almindelige 10. klasse omfatter en obligatorisk del, jf. folkeskolelovens § 19 c og en valgfri del, jf. folkeskolelovens § 19 d. Undervisningen i 10. klasse kan tilrettelægges over et helt skoleår, men kan også tilrettelægges af kortere varighed end et skoleår (omregnet 40 uger).

I § 19 dd, stk. 2-5, foreslås det, at eud10 forløb omfatter den obligatoriske del, som betones mod erhvervsuddannelserne. Der indgår derfor 126 timers (omregnet seks ugers) obligatorisk brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Endvidere skal den obligatoriske opgave målrettes erhvervsuddannelserne. Den gældende ministerbemyndigelse i folkeskolelovens § 19 c, stk. 5, vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler herom. Den valgfri del omfatter 294 undervisningstimer (omregnet 14 uger). Hele den valgfri del skal introducere til erhvervsuddannelserne.

Der skal mindst samarbejdes med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse i 30 pct. af undervisningstiden, svarende til 252 undervisningstimer, heri indgår de seks ugers brobygning (126 timer). Kommunalbestyrelser og institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, er gensidigt forpligtede til at indgå overenskomst om samarbejdet, således at der er tilvejebragt praktiske muligheder for, at eleverne kan introduceres til alle de hovedområder, som erhvervsuddannelsernes grundforløbs 1. del er organiseret inden for, i relevant omfang. Det forventes fastsat i medfør af lov om erhvervsuddannelser, jf. § 14 som affattet ved denne lov, at grundforløbets 1. del skal organiseres i fire hovedområder. Der henvises til bemærkningerne til bestemmelsens § 19 dd, stk. 7. Det bør tilstræbes, at denne undervisning så vidt muligt finder sted på en institution, der udbyder erhvervsuddannelse.

Reglerne om brobygning fremgår af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 21. Det vil fortsat være muligt at kombinere brobygning med ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv i den valgfri del, men den ulønnede praktik indgår ikke i de seks ugers brobygning.

I § 19 dd, stk. 7, foreslås det, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om eud10. Der vil blive fastsat regler om indholdet i den valgfri del, der vil bestå af fag og elementer, der introducerer til de fire nye erhvervsfaglige hovedområder. Endvidere vil der blive fastsat regler om samarbejdet med institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, herunder overenskomsten m.m.

Kommunalbestyrelsen fastsætter for de gældende 10. klasseordninger, som kommunalbestyrelsen i dag kan tilbyde i samarbejde med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kapaciteten for, hvor mange der kan optages.

Med forslaget er det også kommunalbestyrelsen, der fastsætter kapaciteten i eud10, jf. bestemmelsens § 19 dd, stk. 6. Det skal tilstræbes, at den enkelte kommunalbestyrelse sikrer pladser nok i eud10 tilbuddet, så alle, der tilhører den primære målgruppe, kan optages. Det vil sige, at hvis der er elever uden for den primære målgruppe, der ønsker optagelse i tilbuddet, og der ikke er nok pladser til, at alle kan optages, bestemmer kommunalbestyrelsen, hvilke kriterier der lægges til grund for optagelsen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.

Til nr. 4

Kommunalbestyrelsen kan i dag tilbyde 10. klasse i samarbejde med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse. 10. -klasseforløbet består i dag af 20 uger i folkeskolen efterfulgt af 20 uger i en erhvervsuddannelses grundforløb. Eleven er først indskrevet 20 uger i folkeskolen eller den kommunale ungdomsskole. Derefter optages den pågældende i en erhvervsuddannelses grundforløb, hvor det efter 20 uger er muligt at afslutte 10. klasse, således at eleven har hele eller del af grundforløbet foruden 10. klasse. Der er nærmere krav til fagsammensætning mv, jf. den gældende § 19 e, stk. 1, i folkeskoleloven.

Som følge af lovforslagets § 1, nr. 7 og 19, med ændret struktur og indhold i grundforløbene samt indførelse af adgangskrav til eud, tilpasses den gældende 20/20-ordning.

Det foreslås, at ordningen ændres, så der fremover bliver tale om et mere fleksibelt forløb, der kombinerer 10. klasse og 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Eleverne skal opfylde de faglige adgangskrav til erhvervsuddannelserne for at kunne påbegynde forløbet. Der henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 7.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.5.3.

Til nr. 5

Det har været forudsat i bemærkningerne til tidligere lovændringer om 10. klasse, senest L 196 (Folketinget 2009-10) vedtaget som lov nr. 640 af 14. juni 2010, at de særlige kommunale ordninger for 10. klasse også kan udbydes af den kommunale ungdomsskole. For at sikre klar hjemmel til, at dette også kan ske for eud10, jf. lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det i bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at erhvervsrettede 10. klasseforløb henlægges til den kommunale ungdomsskole som led i heltidsundervisningen. Det gælder fortsat også for de øvrige særlige ordninger, hvilket nu tydeliggøres, så det kommer til at fremgå specifikt af folkeskoleloven.

Til nr. 6

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der tilføjes et nyt stykke i bestemmelsen. Kommunalbestyrelsen fastsætter for de gældende 10. klasseordninger, som kommunalbestyrelsen i dag kan tilbyde i samarbejde med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kapaciteten for, hvor mange der kan optages. Dette videreføres, og med forslaget præciseres endvidere, at dette også gælder henlæggelse til den kommunale ungdomsskole.

Til nr. 7

Undervisningsministeren er efter forslaget bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om det kombinerede 10. -klasseforløb og 1. del af erhvervsuddannelsens grundforløb, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, herunder overenskomstens indhold. Der påtænkes fastsat regler om, at det skal fremgå af en overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og den institution, der udbyder erhvervsuddannelsens grundforløb, hvordan den nærmere organisering, tilrettelæggelse m.m. er i forløbet. Det skal herunder sikres, at kommunalbestyrelsen er ansvarlig for den del, der vedrører undervisningen i 10. klasse, mens institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, er ansvarlig for grundforløbet. Kommunalbestyrelsen og institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, vil herunder inden for deres ansvarsområder være forpligtede til at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever med behov herfor.

Som tilfældet er med den gældende 20/20-ordning vil indholdet i 10. klasse følge reglerne for den almindelige 10. klasse. Det vil sige såvel for den obligatoriske som den valgfri del. Der vil dog fortsat være mulighed for at henlægge undervisningen til erhvervsskolen efter overenskomst. I sådanne tilfælde skal undervisningen fortsat som minimum stå mål med folkeskolens obligatoriske undervisning i 10. klasse, vejledning og den obligatoriske opgave, samt indeholde den obligatoriske brobygning. Der skal endvidere tilbydes de til den obligatoriske del tilhørende prøver.

Ordningen vil endvidere fortsat kunne tilbydes af den kommunale ungdomsskole, jf. lovforslagets § 3, nr. 5.

Til nr. 8

Efter gældende regler, er det frivilligt for den enkelte elev, om den pågældende ønsker at gå til folkeskolens prøver i 10. klasse.

Med forslaget bliver der indført pligt til at gå til prøve i dansk og matematik for de elever, der ved start på eud10 ikke havde mindst 2,0 i gennemsnit i hvert af fagene ved 9. -klasseprøverne. Det sker for at understøtte, at eud10 skal forberede eleverne på at være parate til uddannelse, og herunder opfylde adgangsforudsætningerne til erhvervsuddannelserne. Undervisningsministerens gældende bemyndigelse i folkeskolelovens § 14, stk. 4, til at fastsætte nærmere regler om prøverne vil blive benyttet til at fastsætte nærmere regler herom, hvis der viser sig behov herfor.

Til nr. 9

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 11, hvortil der henvises.

Til nr. 10

Det bliver en kommunal forpligtelse, jf. lovforslagets § 19 dd, at tilbyde eud10. I medfør det foreslåede § 22, stk. 8, er det op til kommunalbestyrelsen selv at etablere tilbuddet eller indgå overenskomst om eud10, således at kommunalbestyrelsen lever op til tilbudsforpligtelsen. Hertil kan kommunalbestyrelsen beslutte, at tilbuddet helt eller delvist ligger på den kommunale ungdomsskole, jf. lovforslagets § 3, nr. 5. Kommunalbestyrelsen vil endvidere efter overenskomst kunne henlægge eud10 til en erhvervsskole, jf. den gældende folkeskolelovs § 22, stk. 8, der med lovforslaget bliver stk. 10. Med lovforslaget får kommunalbestyrelsen endvidere mulighed for at indgå overenskomst med en af de i folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 3-6, nævnte skoler, om varetagelse af eud10. Det er en betingelse, at krav til indhold, varighed m.v. svarer til folkeskolens regler om eud10, og at ansvaret entydigt er kommunalt.

Kommunalbestyrelsen kan således vælge at indgå overenskomst om eud10 med fx en efterskole eller en fri grundskole, hvis ovennævnte krav er opfyldt, herunder at finansieringen af et sådant forløb vil være et anliggende mellem den enkelte kommunalbestyrelse og efterskolen eller den frie grundskole. Der ydes således ikke statsligt taxameter til eud10-forløbet, bortset fra de seks ugers tilhørende obligatorisk brobygning. Det gælder dog ikke eventuel befordring, som vil være kommunalt finansieret og følge folkeskolelovens gældende befordringsregler.

Det vil være op til den enkelte unge og dennes forældre, om de ønsker at bruge et sådant 10. -klassetilbud eller hellere vil følge det almindelige folkeskoletilbud, som kommunalbestyrelsen er forpligtet til at tilbyde.

Undervisningsministeren kan med forslaget til § 22, stk. 9, fastsætte nærmere krav til indholdet af overenskomsten.

Til § 4

(Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)

Til nr. 1

Det foreslås, at bestemmelserne om lønrefusion for elever over 25 år under erhvervsuddannelse for voksne (euv), jf. lovforslagets § 1, nr. 54, samles i AUB-lovens § 4, stk. 2.

Voksne erhvervsuddannelseselever over 25 år med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser, der modtager voksenløn, udløser også i dag lønrefusion med høj takst, jf. bekendtgørelse om udbetaling af lønrefusion m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Den høje takst udløses efter bekendtgørelsens § 6, stk. 2, når eleven under de praktik- og skoleophold, som uddannelsesaftalen omfatter, er sikret en ved overenskomst fastsat løn, der mindst svarer til den laveste løn, en ikke-faglært arbejder inden for det pågældende område er berettiget til (voksenløn). Udbetaler arbejdsgiver almindelig elevløn, kan arbejdsgiver kun opnå lønrefusion med almindelig takst.

For så vidt angår voksne elever med voksenløn i beskæftigelse med mindst to års relevant erhvervserfaring, som ikke har behov for praktik, jf. forslag til § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, foreslås det, at arbejdsgivere fra AUB modtager samme lønrefusionstakst under elevernes skoleophold, som for euv-elever med behov for praktik, dvs. med høj takst efter gældende regler, når eleven modtager voksenløn. Modtager euv-eleven, som ikke har behov for praktik, kun almindelig overenskomstfastsat elevløn, udløses almindelig lønrefusion efter de lavere takster, ligesom det gælder for euv-elever, der har behov for praktik, når disse modtager almindelig elevløn. Taksten fastsættes efter AUB-lovens § 5, stk. 1, i finansloven.

For elever, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, gælder særlige betingelser for, at arbejdsgiver opnår ret til at modtage lønrefusion efter AUB-lovens § 4. Retten til lønrefusion er betinget af, at eleven har været i mindst tre måneders sammenhængende fuldtidsbeskæftigelse hos arbejdsgiveren. Kravet om forudgående tre måneders fuldtidsbeskæftigelse gælder også i tilfælde af, at eleven under euv-forløbet får en ny arbejdsgiver. Kravet om fuldtidsbeskæftigelse i tre måneder vil kunne være opfyldt, hvor arbejdsgiveren sammenhængende har beskæftiget den pågældende uafbrudt på deltid i en længere periode end tre måneder, der svarer til tre måneder på fuld tid. Opfyldes kravet ikke, kan arbejdsgiver ikke opnå lønrefusion. Dette gælder uanset, om arbejdsgiver udbetaler almindelig elevløn eller voksenløn.

Lønrefusionens størrelse kan ikke overstige den udbetalte løn. Lønrefusionen optjenes og udbetales først efter de tre måneder. Staten betaler efter AUB-lovens § 5, stk. 2, en del af lønrefusionen, der vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb. Betalingen vil også omfatte euv-elever.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.

Til nr. 2

De nærmere regler om lønrefusionsordningen og om betingelserne for udbetaling af lønrefusion fastsættes af bestyrelsen for AUB, jf. den gældende AUB-lovs § 4, stk. 3, der bliver stk. 4. Heri fastsættes bl.a. vedrørende euv-elever omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, at elev og arbejdsgiver skal have indgået en uddannelsesaftale i overensstemmelse med erhvervsuddannelsesloven, at der foreligger en af skolen fastsat uddannelsesplan, som følges, og at eleven fra arbejdsgiver efter en skriftlig aftale modtager sædvanlig overenskomstmæssig løn. Lønrefusionsordningen administreres af AUB.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.

Til nr. 3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 23, om forslag til afskaffelse af valgfri undervisning i grundforløbet som følge af lovforslagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Til nr. 4

Arbejdsgivere kan opnå tilskud for alle euv-elever til befordringsudgifter i forbindelse med elevers skoleophold. For elever, der er omfattet af erhvervsuddannelseslovens § 66 y, stk. 1, nr. 1, kan retten til befordringstilskud først opnås af arbejdsgiver efter tre måneders sammenhængende ansættelse hos arbejdsgiveren. Befordringstilskuddets størrelse fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, men kan højst udgøre 80 pct. af de af arbejdsgiveren afholdte udgifter, jf. AUB-lovens § 6, stk. 2. Befordringsordningen administreres af AUB.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.

Til nr. 5

Det foreslås, at AUB-lovens § 7 a, hvorefter elever kan modtage visse ydelser ved arbejdsgivers konkurs eller død omfatter alle euv-elever.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.

Til nr. 6 og 7

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 5, hvorved den nuværende bestemmelse i § 5, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser rykkes til det foreslåede § 5 c, stk. 2.

Til nr. 8

Arbejdsgiverbidraget efter AUB-lovens § 18, stk. 1, skal fremover også finansiere udgiften til lønrefusion m.v. for elever, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Bidragets størrelse er dog faldende på grund af ophøret af præmie- og bonusordningen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2. og 4.

Til nr. 9 og 10

Arbejdsgiverbidraget efter AUB-lovens § 18, stk. 2, der medgår til finansiering af godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse nedsættes som konsekvens af ændringen i lovforslagets § 6.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2. og 4.

Til § 5

(Lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.)

Til nr. 1

Den foreslåede ændring svarer til den ændring til erhvervsuddannelsesloven, der foreslås med lovforslagets § 1, nr. 30. Ændringen er foranlediget af, at det også vil blive muligt at opnå eux i forbindelse med euv-forløb.

Til nr. 2 og 3

Det foreslås med lovforslagets § 5, nr. 2 og 3, at begrebet "eux-forløb", der er anvendt i bekendtgørelser som opfølgning på eux-loven, også indføres i lovens tekst. Begrebet betegner det samlede forløb bestående af såvel erhvervsuddannelsen som de ekstra uddannelseselementer på gymnasialt niveau, der i forening med erhvervsuddannelsens øvrige undervisning giver eleverne generel studiekompetence, og som derfor ved gennemførelsen ud over ret til erhvervsuddannelsesbevis giver disse ret til eux-bevis.

Der tilsigtes endvidere med lovforslagets § 5, nr. 2, en terminologisk præcisering.

Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) er således ikke en gymnasial uddannelse, men netop en eksamen, der kan opnås i forbindelse med en erhvervsuddannelse, og som giver generel studiekompetence ligesom eksamener fra de gymnasiale uddannelser (uddannelserne til studentereksamen, højere handelseksamen, højere teknisk eksamen og højere forberedelseseksamen). Eux betegnes derfor i daglig tale en "gymnasial" eksamen, ligesom betegnelsen "gymnasial eksamen" også i lovgivningen i øvrigt - fx i adgangsbekendtgørelserne på det videregående uddannelsesområde - omfatter eux.

Den foreslåede ændring indebærer, at det udtrykkeligt indskrives i lovteksten, at eux er en gymnasial eksamen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5., og bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 10.

Til nr. 4

Det foreslås med lovforslagets § 5, nr. 4, at der med en ny § 3 a i eux-loven indskrives en bemyndigelse til undervisningsministeren til at fastsætte regler om en særlig merkantil eux-model, som indeholder et grundforløb, et efterfølgende studiekompetencegivende forløb på ét år og et hovedforløb. Modellen giver eleverne mulighed for efter det studiekompetencegivende forløb enten at fortsætte deres eux-forløb på hovedforløbet eller i stedet at benytte deres generelle studiekompetence.

Eleverne får udstedt et bevis for den opnåede generelle studiekompetence efter afslutningen af det studiekompetencegivende forløb og får udstedt et eux-bevis, når den samlede erhvervsuddannelse er gennemført. Det førstnævnte bevis sidestilles med et gymnasialt eksamensbevis i relation til optagelse til videregående uddannelse samt adgang til gymnasiale suppleringskurser (GSK). Af beviset fremgår derfor et samlet eksamensresultat, der på sædvanlig vis kan danne grundlag for bonus efter tilsvarende bonusordninger som et eux-bevis og eksamensbeviser fra de fire gymnasiale uddannelser.

Den særlige merkantile eux-model vil afvige fra det almindelige eux-forløbsbegreb på følgende måder:

- Eux-forløbet kan i dén model afbrydes forud for afslutningen af selve erhvervsuddannelsen med mulighed for at udnytte den generelle studiekompetence, som er opnået fra dels grundforløbet, dels det særskilte studiekompetencegivende forløb, der ligger forud for erhvervsuddannelsens hovedforløb. Derved kan der på dette tidspunkt også opnås et bevis for opnået generel studiekompetence, selvom der endnu ikke kan opnås erhvervsuddannelsesbevis.

- Undervisningen på grundforløbet forventes at omfatte otte grundfag fra erhvervsuddannelserne på C-niveau.

- Undervisning i de gymnasiale fag gennemføres i det særskilte studiekompetencegivende forløb uden sideløbende erhvervsfaglig undervisning.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.6.

Til nr. 5

Det foreslås med lovforslagets § 5, nr. 5, at eux-lovens § 4, stk. 1, affattes på ny ved to stykker.

Efter den gældende § 4, stk. 1, i loven fastsætter undervisningsministeren nærmere regler om, hvilke krav et forløb i forhold til en bestemt erhvervsuddannelse skal opfylde, for at forløbet kan give ret til eux-bevis. Undervisningsministeren kan i den forbindelse fastsætte, at visse fag på gymnasialt niveau i forløbet skal være fra en eller flere bestemte gymnasiale uddannelser.

Eux-loven indeholder i § 3, stk. 1, krav om, at ethvert eux-forløb skal indeholde:

- fagene dansk på A-niveau, engelsk på (mindst) B-niveau samt fagene matematik og samfundsfag på (mindst) C-niveau,

- yderligere et antal fag på A-, B- eller C-niveau, heraf mindst to yderligere fag på B-niveau,

- mindst et valgfag,

- en større skriftlig opgave og

- et skriftligt eksamensprojekt.

Dertil kommer kravet i § 3, stk. 3, om, at et eux-forløb i forhold til den enkelte erhvervsuddannelse udformes, så de gymnasiale fag m.v., der skal indgå i forløbet, sammen med den obligatoriske undervisning i erhvervsuddannelsen indgår i en hensigtsmæssig helhed i forhold til elevernes opnåelse af generel studiekompetence. De nærmere fag i et eux-forløb afviger således fra hf-uddannelsen, idet fagene udvælges ud fra hensyn til dels indholdet i den konkrete erhvervsuddannelse, dels overvejelser om elevgruppens forventelige ønsker og behov, herunder i forhold til videre uddannelse.

Endelig er der kravet i § 3, stk. 2, om, at den samlede uddannelsestid for de gymnasiale fag m.v. skal svare til uddannelsestiden for hf-uddannelsen, men at uddannelsestiden, jf. stk. 4, kan afkortes på baggrund af de kompetencer, som eleven kan opnå fra undervisning i erhvervsuddannelsen. Der opereres således ved udformningen af de enkelte eux-forløb med, hvad man kunne kalde, et brutto-netto-princip, hvor det påses, at de gymnasiale uddannelseselementer brutto - dvs. inden afkortning - har et omfang svarende til en hf-uddannelse, ligesom der tages stilling til, hvad uddannelsestiden skal være netto - dvs. efter afkortning.

Med forslaget fastsættes det, at undervisningsministeren kan beslutte, i forhold til hvilke erhvervsuddannelser der skal udformes eux-forløb, også selvom det relevante faglige udvalg ikke selv måtte have indstillet det. En eventuel beslutning om at indføre et givent eux-forløb uden indstilling fra det faglige udvalg forudsætter, at vægtige uddannelsespolitiske hensyn taler for dette. Sådan en beslutning vil dog ikke blive truffet uden, at der er gennemført drøftelser med det faglige udvalg om sagen. Når en sådan beslutning er truffet, følger der et arbejde med at udforme det pågældende eux-forløb, herunder at afgøre, hvordan de nærmere regler for indhold og tilrettelæggelse af forløbet skal være. I dette arbejde vil Undervisningsministeriet inddrage det faglige udvalg tæt, således at der opnås en løsning, som tilgodeser hensyn til den konkrete erhvervsuddannelse.

Det skal i reglerne for et eux-forløb i forhold til en given erhvervsuddannelse fastsættes, hvilke trin og eventuelle specialer eux-forløbet omfatter. Hvis eux-forløbet udformes på en sådan måde, at det skal dække flere trin af erhvervsuddannelsen, skal skolerne tilrettelægge eux-forløbet samlet uden trindeling. Elever på et eux-forløb får derved et samlet uddannelsesforløb bestående af alle de omfattede trin af erhvervsuddannelsen og den gymnasiale undervisning. På denne måde afbrydes eux-forløbet ikke undervejs, fordi eleven kun har adgang til trin 1, ligesom eleven heller ikke skal til prøve i erhvervsfaglig undervisning ved afslutningen af trin 1 En elev, der følger eux-forløb, kan dog vælge at overgå til et ordinært erhvervsuddannelsesforløb og her efter omstændighederne afslutte uddannelsen med trin 1.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.

Til nr. 6

Som nævnt i bemærkningerne til § 5, nr. 5, indeholder eux-loven et krav om, at eux-forløbene udformes, så de gymnasiale fag m.v., der skal indgå i forløbet, sammen med den obligatoriske undervisning i erhvervsuddannelsen indgår i en hensigtsmæssig helhed i forhold til elevernes opnåelse af generel studiekompetence. Der er tale om et overordnet krav, der skal iagttages, i forbindelse med at reglerne om eux-forløbet fastsættes.

Med forslaget suppleres det nævnte krav med et krav, der i modsætning hertil angår den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen i det enkelte eux-forløb. Kravet går ud på, at skolen skal sikre, at undervisningen i fag på gymnasialt niveau så vidt muligt knyttes an til den konkrete elevgruppes erhvervsuddannelser, herunder at opgaver, projekter m.v. i rimeligt omfang giver mulighed for at inddrage viden, begreber og indhold fra den enkelte elevs uddannelse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med intentionen om i langt højere grad at give mulighed for samlæsning i samme gymnasiale fag på tværs af flere erhvervsuddannelser, herunder i videst mulige omfang med samme afkortning. Dette vil stille store krav til, at lærerne gennem undervisningsdifferentiering formår at relatere undervisningen til den undervisning, som den enkelte elev på holdet ellers deltager i, således at der bliver tale om reel synergi mellem den erhvervsfaglige og den gymnasiale undervisning, og så undervisningen opleves relevant og vedkommende for eleverne.

Der er tale om indskærpelse af et krav, der allerede antages at gælde i dag med udgangspunkt i eux-forløbenes formål set i sammenhæng med den generelle bestemmelse om undervisningsdifferentiering i § 28 i lov om erhvervsuddannelser.

Efter § 4, stk. 2, i eux-loven, der med den foreslåede § 5, nr. 5, bliver stk. 3, kan undervisningsministeren til brug for eux-forløb udvikle nye fag på gymnasialt niveau, dvs. fag, der ikke er fra eksisterende gymnasiale uddannelser eller udgør et grundfag fra erhvervsuddannelserne. Fagene ækvivalerer tilsvarende fag på samme niveau fra de gymnasiale uddannelser eller fra erhvervsuddannelsernes grundfagsbekendtgørelse.

Bestemmelsen har siden 2010 fortrinsvis været benyttet til at udvikle fag, der er forholdsvis specialiserede mod bestemte erhvervsuddannelsesområder ­- konkret særlige udgaver af fag kendt fra htx-uddannelsen. Med udgangspunkt i det tankesæt, der ligger bag dette forslag til en eksplicit § 4 a i eux-loven, vil bestemmelsen i § 4, stk. 2, der bliver stk. 3, efter omstændighederne kunne anvendes til at udvikle særlige fag på gymnasialt niveau, der i stedet for at specialisere sig mod bestemte erhvervsuddannelsesområder beskrives med henblik på benyttelse i eux-forløb generelt.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 5, hvorefter eux-lovens § 4, stk. 1, affattes på ny ved to stykker og en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 23, om forslag til afskaffelse af valgfri undervisning i grundforløbet som følge af lovforslagets § 1, nr. 9 og 12, om forslag til ny struktur på erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Til nr. 8

Det foreslås med lovforslagets § 5, nr. 8, at eux-lovens § 7, stk. 2, suppleres med et 2. pkt.

Efter den gældende § 7, stk. 2, i loven gælder §§ 29-31 om lærerkvalifikationer, § 33 om skolens pædagogiske opgaver og ansvar samt §§ 34-36 og § 37, stk. 1, om tilsyn, kvalitetssystem og klage i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) tilsvarende for undervisning på gymnasialt niveau, der indgår i en erhvervsuddannelse, bortset fra for grundfag fra erhvervsuddannelsen. For undervisning i sidstnævnte fag gælder lov om erhvervsuddannelser, jf. § 7, stk. 1.

Af den nævnte lovs § 30 fremgår det, at skolens leder tildeler faglig kompetence i forbindelse med lærerens ansættelse på skolen, og at faglig kompetence er betinget af et fagligt niveau svarende til en kandidateksamen bestået ved et universitet.

Det fremgår tillige, at det faglige niveau desuden kan erhverves ved uddannelse fra handelshøjskole eller universitet, hvis vedkommende ikke i forvejen har en kandidatuddannelse, eller ingeniørhøjskole i kombination med efterfølgende fagligt kvalificerende erhvervsmæssig beskæftigelse. Endelig fremgår det, at lærere, der underviser i de erhvervsrelaterede fag, skal have mindst to års relevant erhvervserfaring, og at læreren i de enkelte undervisningsfag skal have et fagligt niveau, der mindst svarer til et uddannelsesforløb, der er gennemført på et universitet eller en tilsvarende institution og af et omfang på 90 ECTS-point. Disse bestemmelser er nærmere udmøntet i pædagogikumbekendtgørelsen (p.t. bekendtgørelse nr. 139 af 23. februar 2011 om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser).

En erhvervsøkonomisk diplomuddannelse (HD 2. del) som eneste videregående uddannelse vil, uanset mængden af eventuel efterfølgende fagligt kvalificerende beskæftigelse, ikke overholde reglerne for faglig kompetence til undervisning på de erhvervsgymnasiale uddannelser og dermed heller ikke i gymnasiale fag på eux-forløb.

Med forslaget gives en bemyndigelse til undervisningsministeren til at fastsætte regler om, at lærere med HD 2. del, som har undervisningskompetence til erhvervsuddannelse, men ikke opfylder kravene til lærerkvalifikationer i §§ 29-31 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), med nærmere fagdidaktisk supplering kan opnå undervisningskompetence i eux-forløb i relevante gymnasiale merkantile fag. Der vil således ikke blive tale om en generel undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser. Bestemmelsen er dog affattet, så den specifikke undervisningskompetence også vil omfatte undervisning i de omtalte fag, hvis de indgår i en erhvervsuddannelse, uden at det er i forbindelse med et eux-forløb, dvs. i supplerende studieforberedende undervisning.

Baggrunden for forslaget er, at personer, der ikke som minimum har en professionsbacheloruddannelse, men som i stedet har en HD-uddannelse, i kraft af denne uddannelse, praksiserfaring fra erhvervslivet og undervisningskompetence på erhvervsuddannelserne kan have kvalifikationer, der er meget relevante for undervisere i en række merkantile fag på gymnasialt niveau i kommende eux-forløb - i sagens natur navnlig eux-forløb på det merkantile område.

Ordningen kan formodentlig gøre brug af de eksisterende fagdidaktiske kurser, der indgår i pædagogikum (pt. 3½ dag pr. fag). Det skal dog vurderes, om der skal ske en tilpasning af kurserne.

Hvilke fag den specifikke undervisningskompetence konkret vil omfatte, vil afhænge af det nærmere indhold af den HD-uddannelse, som læreren har taget. Hvilke fag der principielt kan komme på tale, vil blive præciseret i de kommende bekendtgørelsesregler, der forventes at blive fastsat ved en ændring af pædagogikumbekendtgørelsen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5. og 2.1.6.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, stk. 4, hvorefter elever i den særlige merkantile eux-model vil få udstedt et bevis for den opnåede generelle studiekompetence efter afslutningen af det studiekompetencegivende forløb og således forud for afslutningen af den fulde erhvervsuddannelse. Ændringen sikrer undervisningsministeren en bemyndigelse til at fastsætte regler om udstedelsen heraf på linje med bemyndigelsen til at fastsætte regler om udstedelse af eux-beviset.

Til nr. 10

Med lovforslagets § 5, nr. 10, indskrives der i eux-loven en adgang til at supplere et bevis for opnået studiekompetence fra et afbrudt eux-forløb efter den særlige merkantile eux-model, jf. bemærkningerne til § 5, nr. 4, med gymnasiale suppleringskurser (GSK).

Der tilsigtes endvidere en terminologisk præcisering, der skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 5, nr. 2.

Som det fremgår af de specielle bemærkninger til den dér foreslåede ændring, er studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) ikke en gymnasial uddannelse, men netop en eksamen, der kan opnås i forbindelse med en erhvervsuddannelse, og som giver generel studiekompetence ligesom eksamener fra de gymnasiale uddannelser (uddannelserne til studentereksamen, højere handelseksamen, højere teknisk eksamen og højere forberedelseseksamen). Eux betegnes derfor i daglig tale en "gymnasial" eksamen, ligesom betegnelsen "gymnasial eksamen" også i lovgivningen i øvrigt - fx i adgangsbekendtgørelserne på det videregående uddannelsesområde - omfatter eux.

Efter den gældende § 8 i loven har personer, som har opnået et eux-bevis, eller som har afsluttet en erhvervsuddannelse og som led i erhvervsuddannelsen eller som enkeltfagsundervisning uden for uddannelsen har gennemført mindst et studierettet enkeltfag på mindst C-niveau, samme ret til optagelse på gymnasiale suppleringskurser (GSK), jf. lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), som personer med en gymnasial eksamen.

Den foreslåede ændring indebærer, at det i § 8 tydeliggøres, at eux i denne sammenhæng sidestilles med "eksamener fra de gymnasiale uddannelser" og ikke - som i dag - med "gymnasiale eksamener".

Der er således tale om en præcisering af en uklar formulering, der i praksis har skullet forstås på den angivne måde, med henblik på at undgå enhver tvivl.

Til § 6

(Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne)

Til nr. 1

Efter forslaget ændres lovens titel. Dette forslag skal ses på baggrund af forslaget om ændring af lov om erhvervsuddannelser, hvorved der oprettes en erhvervsuddannelse for voksne (euv).

Det er hensigten, at euv skal træde i stedet for erhvervsrettet grunduddannelse for voksne (GVU), og som konsekvens heraf, foreslås det at ophæve bestemmelserne om GVU i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Samtidig foreslå det at ændre lovens titel, så den afspejler, at GVU ikke længere er omfattet af loven.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1., og bemærkningerne til § 1, nr. 54.

Til nr. 2-7

Der er tale om konsekvensændringer. Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.

Til § 7

(Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse)

Til nr. 1

Den foreslåede affattelse er en konsekvens af den foreslåede § 3, nr. 4, hvorefter alle kommunalbestyrelser forpligtes til også at udbyde en erhvervsrettet 10. klasse (eud10) ved siden af den almindelige 10. klasse.

Den gældende bestemmelse i § 1 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fastlægger det almindelige formål for institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der efter bestemmelsen består i at udbyde erhvervsrettet grund- og efteruddannelse samt bl.a. efter overenskomst med en kommunalbestyrelse at varetage 10. -klasseundervisning. Med den foreslåede konsekvensændring vil muligheden for også at udbyde en erhvervsrettet 10. klasse (eud10) indgå i formålet for institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.

Til nr. 2 og 3

Lovforslagets § 8 indeholder en styrkelse af produktionsskolernes rolle. Som led heri foreslås det, at erhvervsskoler og produktionsskoler får mulighed for at varetage og indgå i administrative fællesskaber efter en samarbejdsmodel og en vederlagsmodel med hinanden.

Administrative opgaver er blandt andet tekniske støttefunktioner. Opgaver, der indeholder myndighedsudøvelse, kan ikke overlades til en anden institution.

Efter bestemmelsen gives der hjemmel til, at en erhvervsskole og en produktionsskole mod vederlag, der følger reglerne om indtægtsdækket virksomhed, kan varetage administrative opgaver for hinanden (vederlagsmodellen). Det skal fremgå af institutionsvedtægten, at institutionen varetager en sådan funktion, og det er et krav, at de pågældende institutioner indgår en skriftlig aftale herom. Aftalen skal være i overensstemmelse med Finansministeriets regler om udbud og udlicitering og Konkurrencestyrelsens bekendtgørelse om EU's udbudsdirektiv m.v. Det er en betingelse, at den pågældende institution også varetager den administrative opgave for sig selv.

Erhvervsskolen og produktionsskolen kan ligeledes samarbejde om varetagelsen af administrative opgaver efter samarbejdsmodellen. Det er et krav, at der mellem de pågældende institutioner er indgået en samarbejdsaftale, der skal være i overensstemmelse med standardsamarbejdsaftalen.

Det foreslås at give undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om de administrative samarbejder mellem institutionerne. Bemyndigelsen tænkes blandt andet anvendt således, at produktionsskoler omfattes af bekendtgørelse om administrative fællesskaber mellem uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets ressortområde. Produktionsskoler kan således også indgå i et administrativt fællesskab med andre uddannelsesinstitutioner, når de administrative opgaver varetages af en institution for erhvervsrettet uddannelse.

For institutioners aktiviteter efter § 33 a, stk. 2, i institutionsloven finder momskompensationen efter § 21 a i institutionsloven tilsvarende anvendelse som for aktiviteter efter § 33 a, stk. 1, i institutionsloven.

Tilsvarende bestemmelse foreslås indsat i produktionsskoleloven, jf. lovforslagets § 8, nr. 2.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.2.

Til § 8

(Lov om produktionsskoler)

Til nr. 1

Det foreslås, at produktionsskolerne i højere grad får mulighed for at målrette produktionsskoleforløb for de deltagere, der ønsker at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Forslaget vil medføre, at den erhvervsrettede kombinationsundervisning ikke indgår i beregningen af undervisning gennem 1/3-reglen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.2.

Til nr. 2

Det foreslås, at erhvervsskoler og produktionsskoler får mulighed for at varetage og indgå i administrative fællesskaber efter en samarbejdsmodel og en vederlagsmodel med hinanden.

Administrative opgaver er blandt andet tekniske støttefunktioner. Opgaver, der indeholder myndighedsudøvelse, kan ikke overlades til en anden institution.

Efter bestemmelsen gives der hjemmel til, at en erhvervsskole og en produktionsskole mod vederlag, der følger reglerne om indtægtsdækket virksomhed, kan varetage administrative opgaver for hinanden (vederlagsmodellen). Det skal fremgå af institutionsvedtægten, at institutionen varetager en sådan funktion, og det er et krav, at de pågældende institutioner indgår en skriftlig aftale herom. Aftalen skal være i overensstemmelse med Finansministeriets regler om udbud og udlicitering og Konkurrencestyrelsens bekendtgørelse om EU's udbudsdirektiv m.v. Det er en betingelse, at den pågældende institution også varetager den administrative opgave for sig selv.

Erhvervsskolen og produktionsskolen kan ligeledes samarbejde om varetagelsen af administrative opgaver efter samarbejdsmodellen. Det er et krav, at der mellem de pågældende institutioner er indgået en samarbejdsaftale, der skal være i overensstemmelse med standardsamarbejdsaftalen.

Det foreslås at give undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om de administrative samarbejder mellem institutionerne. Bemyndigelsen tænkes blandt andet anvendt således, at produktionsskoler omfattes af bekendtgørelse om administrative fællesskaber mellem uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets ressortområde.

Tilsvarende bestemmelse foreslås indsat i lov om institutioner for erhvervsrettede uddannelse, jf. lovforslagets § 7, nr. 2 og 3.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.2.

Til § 9

(Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.)

Til nr. 1

Det er hensigten, at voksne elever, der skal gennemføre en social- og sundhedshjælperuddannelse eller den pædagogiske assistentuddannelse som erhvervsuddannelse for voksne (euv), og som ikke skal have grundforløbsundervisning som en indledende del af euv-forløbet, skal tilbydes et opkvalificerende forløb på social- og sundhedsskolerne (euv-pakke). Formålet med pakken er, at eleverne kan gennemføre de grundfag, der er en forudsætning for at blive optaget på og kunne gennemføre skoleundervisningen i hovedforløbene til social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse med syv ugers afkortning af grundfagsundervisningen. Disse elever vil med hjemmel i lov om åben uddannelse blive omfattet af refusion for deltagerbetaling på den enkeltfagsundervisning i grundfagene, der er nødvendig for at nå de krævede niveauer, hvis eleverne efterfølgende fuldfører hovedforløbene til social- og sundhedshjælperuddannelsen eller den pædagogiske assistentuddannelse.

Som et element i denne opkvalificering vil eleverne også kunne følge fag på almen voksenuddannelse. Kursister på almen voksenuddannelse skal for alle fag betale for at deltage i undervisning og prøver, og selvstuderende skal betale for at gå til prøve.

Det foreslås, at der for denne elevgruppe etableres mulighed for at få deltagerbetalingen refunderet. Betalingen vil blive refunderet, når eleven har gennemført trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen (social- og sundhedshjælper) eller den pædagogiske assistentuddannelse.  Gennemfører eleven ikke en af de to uddannelser, så kan deltagerbetalingen ikke refunderes.

Det foreslås, at undervisningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om tilbagebetaling af deltagerbetaling, herunder om krav til dokumentation som betingelse for tilbagebetalingen. Kravene til dokumentation vil svare til de krav, der følger af gældende tilbagebetalingsregler for hf-enkeltfag.

Til § 10

Det foreslås med stk. 1, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog bestemmelsens stk. 2-5.

Det foreslås med stk. 2, at lovforslagets §§ 2 og 3 træder i kraft den 1. august 2014, da de foreslåede bestemmelser følger skoleåret, som begynder den 1. august, jf. § 14 a, stk. 1, i lov om folkeskolen.

Det foreslås med stk. 3, at lovforslagets § 4, nr. 8 og 9, træder i kraft den 1. januar 2015, da bestemmelserne bl.a. fastlægger størrelsen af det årlige arbejdsgiverbidrag pr. fuldtidsansat, der skal opkræves for 2015.

Det foreslås med stk. 4, at lovforslagets § 4, nr. 1-7 og 10, og §§ 6 9 træder i kraft den 1. august 2015, da ændringerne vedrørende lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag knytter an til det tidspunkt, fra hvilket der kan indgås aftaler med euv-elever, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, og så reglerne om grundlæggende voksen uddannelse først ophæves, når reglerne om erhvervsuddannelse for voksne får virkning og start på almen voksenuddannelse med henblik på optagelse til en erhvervsuddannelse for voksne inden for sosu-området.

Det foreslås med stk. 5, at lovforslagets § 1, nr. 45 og 46, træder i kraft den 1. januar 2016, da regionsrådene og kommunalbestyrelsen fortsat skal stille praktikpladser til rådighed for de institutioner, som er godkendt til at udbyde social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse i regionen, frem til 31. december 2015, hvor dimensioneringsaftalen mellem regeringen, Danske Regioner og KL udløber. På tilsvarende måde kan Undervisningsministeren frem til 31. december 2015 pålægge regionsrådene og kommunalbestyrelserne at stille et årligt mindste antal praktiksteder til social- og sundhedsuddannelsen til rådighed for institutionerne.

Fra den 1. januar 2017 kan ministeren ikke længere fordele pladserne på de enkelte institutioner, jf. lovforslagets § 1, nr. 45 og 46.

Til § 11

Det foreslås med stk. 1, at den nuværende bestemmelse i § 5, stk. 6, i lov om erhvervsuddannelser om ansættelse af elever til social- og sundhedsuddannelsens trin 1 og den pædagogiske assistentuddannelse fortsat har virkning indtil dimensioneringsaftalen for social- og sundhedsuddannelsesområdet udløbet den 31. december 2015.

Det foreslås med stk. 2, at den nuværende bestemmelse i § 6, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser om fordeling mellem offentlige arbejdsgivere af elever inden for social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse samt pligt for arbejdsgiveren til at ansætte de anviste elever fortsat har virkning indtil dimensioneringsaftalen for social- og sundhedsuddannelsesområdet udløbet den 31. december 2015.

Det foreslås med stk. 3, at lovforslagets § 2, nr. 8 og 9, om uddannelsesparathedsvurdering, § 2, nr. 16-19, om introduktionskurser og obligatorisk brobygning, finder anvendelse for elever, der påbegynder undervisningen i 8. klasse i skoleåret 2014/15 eller senere. For elever, der går i 9. klasse i skoleåret 2014/15 eller tidligere har afsluttet undervisningen i 9. klasse, henholdsvis går i 10. klasse i skoleårene 2014/15 og 2015/16 eller tidligere har afsluttet undervisningen i 10. klasse, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Lovforslagets § 2, nr. 11, om en målrettet vejledningsindsat for ikke-uddannelsesparate elever, finder anvendelse for elever, der påbegynder undervisningen i 8. klasse i skoleåret 2014/15 eller senere. For elever, der går i 9. klasse i skoleåret 2014/15 eller tidligere har afsluttet undervisningen i 9. klasse, henholdsvis går i 10. klasse i skoleårene 2014/15 og 2015/16 eller tidligere har afsluttet undervisningen i 10. klasse, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslås med stk. 4, at lovforslagets § 3, nr. 1 og 2, om deltagelse af introduktionskurser i 8. klasse, om en målrettet indsats for ikke-uddannelsesparate, herunder obligatorisk brobygning i 9. klasse, samt om krav til indhold af elveplaner med hensyn til uddannelsesparathed og valg af ungdomsuddannelse, finder anvendelse for elever, der påbegynder undervisningen i 8. klasse i skoleåret 2014/15 eller senere. For elever, der går i 9. klasse i skoleåret 2014/15 eller tidligere har afsluttet undervisningen i 9. klasse, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslås med stk. 5, at lovforslagets § 9 om refusion for deltagelse i almen voksenuddannelse med henblik på optagelse til en erhvervsuddannelse for voksne inden for sosu-området finder anvendelse for kursister, der påbegynder almen undervisning efter 1. august 2015.

Det foreslås med stk. 6, at lovforslagets § 1, nr. 1-44, 47-50 og 52-54, om ændringer af lov om erhvervsuddannelser finder anvendelse for uddannelser, der påbegyndes den 1. august 2015 og senere.

Derved starter de nye uddannelser den 1. august 2015 og de nye adgangskrav kommer til at gælde for elever, der ønsker at påbegynde et grundforløb, hovedforløb eller særligt studiekompetencegivende forløb efter den 1. august 2015.

Elever, der afslutter 9. og 10. klasse i sommeren 2015, bliver dermed omfattet af adgangskravene, selvom de søger om optagelse via den koordinerede tilmelding primo 2015.

Elever, der påbegynder en erhvervsuddannelse forud for 1. august 2015, bliver ikke omfattet af bestemmelsen, hvorfor elever, der har adgang til optagelse til et hovedforløb på baggrund af et gennemført adgangsgivende grundforløb efter den hidtidige ordning, ikke skal opfylde de nye adgangskrav i forbindelse med overgangen fra grundforløb til hovedforløb. De bibeholder således deres ret til at starte på hovedforløbet på baggrund af det tidligere grundforløb, uanset at eleverne ikke har gennemført grundforløbets 2. del til den pågældende uddannelse efter de foreslåede regler.

Skolerne skal i den lokale undervisningsplan fastsætte eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter de hidtil gældende regler, og som ønsker at overgå til de nye uddannelser.

Henvisningen til § 5, nr. 1 og 7, i stk. 6 beror på, at de pågældende ændringer i eux-loven udgør konsekvensændringer i lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslås med stk. 7, at bemyndigelsen til undervisningsministeren om at kunne fastsætte regler om begrænsning af adgangen til skolepraktik i § 66 b, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, som ændres med lovforslagets § 1, nr. 51, fortsat finder anvendelse for optagelse til skolepraktik i et praktikcenter på baggrund af et grundforløb eller tilsvarende, jf. § 66 a, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, der er påbegyndt inden 1. august 2015 og for optag til skolepraktik til trin 2 efter § 66 a, stk. 1, 2. pkt. og stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, hvis elevens uddannelse enten i grundforløb eller hovedforløb er påbegyndt inden 1. august 2015.

På denne måde fastholdes adgangsbegrænsningen til skolepraktik for elever, som er blevet optaget på et grundforløb uden adgangsbegrænsning, fordi der var adgangsbegrænsning til skolepraktik på den pågældende uddannelse. Derved møder alle elever på de adgangsbegrænsede uddannelser en adgangsbegrænsning.

Det foreslås med stk. 8, at elever, der har påbegyndt en grunduddannelse for voksne før den 1. august 2015, kan gennemføre uddannelsen efter den fastsatte uddannelsesplan efter de hidtil gældende regler. Eleverne kan under uddannelsesforløbet modtage godtgørelse og tilskud til befordring efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Skolerne får med bestemmelsen mulighed for at fastsætte overgangsordninger for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter de hidtil gældende regler, og som ønsker at overgå til erhvervsuddannelse for voksne.

Voksne, der før den 1. august 2015 har påbegyndt et GVU-forløb, jf. lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, kan afslutte forløbet efter de hidtil gældende regler. Eleverne kan til dette forløb modtage godtgørelse og tilskud til befordring, jf. lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Det foreslås med stk. 9, at lovforslagets § 3, nr. 3-10, om erhvervsrettede 10. klasse forløb, herunder det nye eud10-forløb, finder anvendelse for undervisningen i 10. klasse fra skoleåret 2015/16 og senere. Bestemmelserne træder i kraft 1. juli 2014, således at kommunalbestyrelser og ungdomsuddannelsesinstitutioner får god tid til at indgå de fornødne overenskomster om organiseringen, samarbejdet mm., herunder tilvejebringelse af data til optagelse.dk.

Det foreslås med stk. 10, at lovforslagets § 2, nr. 20 og 21, om obligatorisk brobygning i eud10 finder anvendelse for elever, der påbegynder undervisningen i 10. klasse i skoleåret 2015/16 eller senere.

Det foreslås med stk. 11, at finansieringen af godtgørelse m.v. i overgangsperioden fra 1. august 2015 til 31. december 2021, hvor der fortsat er afløb af GVU, jf. lovforslagets § 11, stk. 8, 3. pkt., sker via det forhøjede bidrag til AUB efter AUB-lovens § 18, stk. 1, jf. lovforslagets § 4, nr. 8, i stedet for af det øremærkede VEU-godtgørelsesbidrag efter AUB-lovens § 18, stk. 2. A-kasserne og Undervisningsministeriet udbetaler godtgørelse og befordring til GVU-aktiviteten, jf. lovforslagets § 11, stk. 8, 3. pkt. på samme måde som i dag. Når Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Undervisningsministeriet har opgjort udgiften til godtgørelse m.v., opkræver Undervisningsministeriet kvartalsvist pengene fra AUB.

Det foreslås med stk. 12, at lovforslagets § 2, nr. 6, om status for uddannelsesparathedsvurdering, finder anvendelse for elever, der påbegynder 10. klasse i skoleåret 2016/17. For elever, der går i 9. klasse i skoleåret 2014/15 eller tidligere har afsluttet undervisningen i 9. klasse, henholdsvis går i 10. klasse i skoleårene 2014/15 og 2015/16 eller tidligere har afsluttet undervisningen i 10. klasse, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslås med stk. 13, at uanset de nuværende bestemmelser i § 18, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser som ændres ved lovforslagets § 1, nr. 15, opretholdes de gældende godkendelser af institutioner m.v. til at udbyde erhvervsuddannelsernes grundforløb og hovedforløb, som allerede er givet af undervisningsministeren, indtil ministeren senest med virkning fra den 1. august 2017 tilbagekalder eller ændrer godkendelserne. En godkendelse til at udbyde en af de hidtidige erhvervsfaglige fællesindgange omfatter fra lovens ikrafttræden tillige godkendelse til at udbyde grundforløb i de uddannelser, som hidtil har været henført til fællesindgangen efter regler fastsat i medfør af den nuværende § 14, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

Der skal i 2017 gennemføres en udbudsrunde for erhvervsuddannelserne som led i udviklingen af en enklere struktur og nye grundforløb, hvor de hidtil godkendte uddannelsesinstitutioner og eventuelle andre relevante institutioner kan ansøge om at udbyde uddannelsernes grund- og hovedforløb. Skolernes ansøgninger vil blive vurderet på baggrund af revurderede kriterier i forhold til de kriterier, som blev anvendt ved den seneste udbudsrunde i 2007 (herunder med hensyn til geografi, hidtidigt frafaldsniveau, kvalitet, beskæftigelsesfrekvens m.v.) med udgangspunkt i de mål for reformen, som lovforslaget bygger på. Hermed understøttes, at uddannelserne udbydes på uddannelsesinstitutioner, der leverer gode resultater i forhold til de fire mål for erhvervsuddannelsernes udvikling, som fremgår af de almindelige bemærkninger.

Det foreslås med stk. 14, at undervisningsministeren bliver bemyndiget til at fastsætte en overgangsordning for elever, der følger et 20/20 forløb efter de gældende bestemmelser herom. Der kan fx blive tale om en overgangsordning for elever, der på tidspunktet for ændringens virkning ikke har afsluttet forløbet.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov