Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 4. juni 2014
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv
samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om
folkeskolen og forskellige andre love
(Bedre og mere attraktive
erhvervsuddannelser m.v.)
§ 1
I lov om erhvervsuddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. april 2013, foretages
følgende ændringer:
1. To
steder i § 1, stk. 2, nr. 1,
udgår »unge«.
2. I
§ 1, stk. 2, nr. 2, ændres
»unge« til:
»uddannelsessøgende«.
3. I
§ 1, stk. 2, nr. 3, ændres
»de unges« til: »de
uddannelsessøgendes«.
4. I
§ 4, stk. 3, indsættes efter
»øget gennemførelse,«: »om
minimumstimetal for lærerstyret undervisning på
grundforløbet«.
5. § 5 ophæves, og i stedet
indsættes:
Ȥ
5. En ansøger uden uddannelsesaftale, som
søger om optagelse til grundforløbets 1. del til
påbegyndelse, senest i august måned året efter at
ansøgeren har opfyldt undervisningspligten efter
folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse,
har adgang hertil, hvis ansøgeren
1) har opnået
et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og
matematik ved 9?- eller 10?-klasseprøver eller et
tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve og
2) er vurderet
uddannelsesparat i henhold til lov om vejledning om uddannelse og
erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
Stk. 2. En
ansøger, som ikke opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 1, har
dog adgang, hvis den ansøgte skole ud fra en
helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet
prøve og en samtale med ansøgeren vurderer, at denne
kan gennemføre en erhvervsuddannelse.
Stk. 3. En
ansøger, som ikke opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 2, har
dog adgang, hvis den ansøgte skole på baggrund af en
samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan
gennemføre en erhvervsuddannelse.
Stk. 4. En
ansøger kan ikke optages på grundforløbets 1.
del, hvis ansøgeren har
1) været
optaget på grundforløbets 1. del,
2) modtaget
undervisning på en produktionsskole af mindst 1 års
varighed rettet mod optagelse til en erhvervsuddannelse eller
3)
gennemført 1 år af en gymnasial uddannelse.
§ 5 a. En
ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om
optagelse til påbegyndelse efter udløbet af det
år, hvor ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i
henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i
10. klasse, har adgang til grundforløbets 2. del, hvis
ansøgeren
1) opfylder
betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, og
2) den
ansøgte skole på baggrund af en samtale med
ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en
erhvervsuddannelse.
Stk. 2. En
ansøger, som ikke opfylder betingelserne i stk. 1, har dog
adgang, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering
på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale
vurderer, at ansøgeren kan gennemføre en
erhvervsuddannelse, eller hvis betingelsen i § 5, stk. 1, nr.
1, ved regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, helt
eller delvis er fraveget for den pågældende
uddannelse.
Stk. 3. En
ansøger har uanset stk. 1 adgang til grundforløbets
2. del, hvis der søges om optagelse i direkte
forlængelse af gennemførelse af grundforløbets
1. del.
Stk. 4. En
ansøger uden en uddannelsesaftale, der omfatter
grundforløbets 2. del, kan kun optages på
grundforløbets 2. del tre gange.
§ 5 b. En
ansøger med uddannelsesaftale har uanset bestemmelserne i
§ 5 og § 5 a, stk. 1-3, direkte adgang til
grundforløbets 2. del, men optages dog på 1. del,
hvis
1) det er omfattet
af uddannelsesaftalen og
2) ansøgeren
søger om optagelse til påbegyndelse, senest i august
måned året efter at ansøgeren har opfyldt
undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har
afsluttet undervisningen i 10. klasse.
§ 5 c.
Optagelse på en skole til en uddannelses hovedforløb
er betinget af, at eleven har gennemført 2. del af et
adgangsgivende grundforløb, jf. dog § 12,
stk. 1, 4. pkt., eller har mindst tilsvarende kvalifikationer.
Eleven skal endvidere have indgået uddannelsesaftale, jf. dog
stk. 2, § 66 e, stk. 1, § 66 l,
stk. 1, og § 66 p, stk. 1. Elever i uddannelser, som ikke
er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1, og elever på euv,
som ikke er i beskæftigelse, jf. § 66 y, stk. 1, nr. 1,
optages dog uden uddannelsesaftale.
Stk. 2. En skole
kan optage elever uden uddannelsesaftale til en skoleperiode i et
hovedforløb, hvis eleven har gennemført
grundforløbets 2. del og de eventuelt forudgående
skoleperioder i hovedforløbet og eleven er eller umiddelbart
før optagelsen til skoleperioden i hovedforløbet har
været i lønnet beskæftigelse i udlandet af
passende varighed og med uddannelsesformål inden for
arbejdsområder og funktioner, som indgår i
praktikuddannelsen i erhvervsuddannelsen. Skolen underretter
vedkommende faglige udvalg eller udvalg, der varetager opgaver og
funktioner som fagligt udvalg, jf. § 37, stk. 2, om
optagelsen.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for
de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte
regler om, at adgang til en uddannelses hovedforløb tillige
er betinget af, at et særligt studiekompetencegivende
forløb er gennemført i henhold til lov om
studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med
erhvervsuddannelse (eux) m.v.«
6. I
§ 6, stk. 1, ændres
»§ 5« til: »§§ 5-5 c«.
7. § 6,
stk. 3, § 7 og § 9, stk.
2, ophæves.
8. I
§ 8 indsættes efter
»skole«: », herunder om forsøg med
betinget optagelse, om krav til forudgående undervisning og
prøver og om skolens helhedsvurdering, jf. §§ 5 og
5 a«.
9. § 12,
stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»En erhvervsuddannelse varer i almindelighed
ikke over 4 år og 6 måneder. En erhvervsuddannelse
består af et grundforløb og et hovedforløb og
kan tillige indeholde et særligt studiekompetencegivende
forløb, jf. regler fastsat i medfør af § 5 c,
stk. 3. Grundforløbet er opdelt i en 1. del af 20
skoleugers varighed og en 2. del af indtil 20 skoleugers
varighed.«
10. I
§ 12, stk. 2, ændres
»grundforløbet« til:
»grundforløbets 2. del«.
11. I
§ 13, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »§ 12, stk. 1, 2. pkt.,« til:
»§ 12, stk. 1, 4. pkt.,«, og »§ 24,
stk. 3 og 4« ændres til: »§ 24, stk.
2«.
12. §
14 affattes således:
Ȥ
14. Uddannelsernes grundforløb organiseres af
skolerne inden for rammer, hvorom undervisningsministeren
fastsætter regler efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.«
13. I
§ 15, stk. 1, udgår
»som ungdomsuddannelser«.
14. I
§ 15, stk. 5, indsættes
efter »skal kunne trindeles«: », og at en
uddannelse, der ikke indeholder et særligt
studiekompetencegivende forløb, jf. regler fastsat i
medfør af § 5 c, stk. 3, skal indeholde et
særligt trin«.
15. I
§ 18, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »de enkelte fællesindgange« til:
»grund-«.
16. I
§ 18, stk. 2, ændres
»bestemte fællesindgange« til:
»grund-«, og efter »hovedforløb«
indsættes: »og uddannelser med forløb
gennemført i henhold til lov om studiekompetencegivende
eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.«
17. I
§ 18, stk. 3, udgår
»bestemte«.
18. I
§ 19, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »§ 12, stk. 1, 2. pkt.,« til:
»§ 12, stk. 1, 4. pkt.,«.
19. I
§ 19 b, 1. pkt., udgår
»eller overgangskursus, jf. § 66 b, stk. 4,«.
20. I
§ 22, nr. 2, udgår
»valgfri«, og »§ 24, stk. 3 og 4«
ændres til: »§ 24, stk. 2«.
21. § 23,
stk. 1, affattes således:
»Grundforløbets 1. del omfatter
introducerende, bred og almen erhvervsfaglig undervisning med
faglig progression i forhold til en fagretning samt løbende
afklaring af elevens uddannelsesvalg. Grundforløbets 2. del
omfatter uddannelsesspecifik undervisning rettet mod elevens
opfyldelse af de adgangskrav, der stilles ved overgangen til
skoleundervisning i uddannelsens hovedforløb, jf. stk. 2, og
anden undervisning, som sigter mod elevens opfyldelse af
uddannelsens mål.«
22. I
§ 24, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »områdefag, specialefag« til:
»erhvervsfag, uddannelsesspecifikke fag«, og 2. pkt. ophæves.
23. § 24,
stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 2.
24. § 25,
stk. 2 og 3, ophæves, og i
stedet indsættes:
»Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
regler om grundfagenes mål, indhold, niveau og
bedømmelseskriterier.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og
4.
25. I
§ 25, stk. 5, der bliver stk. 4,
ændres »§ 24, stk. 4« til: »§ 24,
stk. 2«.
26. I
§ 26, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »krav til ungdomsuddannelserne« til:
»kravene i § 1, stk. 2«.
27. § 26,
stk. 2 og 3, ophæves, og i
stedet indsættes:
»Stk. 2.
Erhvervsfag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, som sigter
mod en eller flere uddannelser og bidrager til at give eleven
generel erhvervskompetence.
Stk. 3.
Uddannelsesspecifikke fag omfatter praktisk og teoretisk
undervisning, der har til formål at give eleven en specifik
erhvervskompetence. Eleverne vælger specialefag blandt de
uddannelsesspecifikke fag, der er godkendt for uddannelsen.
Stk. 4. En
arbejdsmarkedsuddannelse, der er godkendt som et valgfrit
specialefag i en erhvervsuddannelse eller er optaget i en
erhvervsuddannelse for voksne, jf. kapitel 7 d, kan ikke udbydes
som enkeltfag.«
28. I
§ 31, stk. 4, ændres
»§ 5, stk. 5,« til: »§ 5 c, stk.
2,«.
29. I
§ 33, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »områdefags og specialefags
vedkommende« til: »uddannelsesspecifikke fag i
hovedforløbet«.
30. I
§ 33 a, stk. 1, indsættes
efter »give unge«: »og voksne«.
31. I
§ 33 a, stk. 2, ændres
»et forløb« til: »et
eux-forløb«, og efter »opnået«
indsættes: »en gymnasial eksamen, der giver«.
32. I
§ 33 b indsættes efter
»eux-bevis«: »eller et bevis for opnået
generel studiekompetence, jf. § 3 a i lov om
studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med
erhvervsuddannelse (eux) m.v.«, og »gymnasial
eksamen« ændres til: »eksamen fra en gymnasial
uddannelse«.
33. I
§ 35, stk. 1, nr. 8, udgår
», stk. 1«.
34. § 35,
stk. 1, nr. 9, affattes således:
»9)
Organisering af uddannelsernes grundforløb, jf. §
14.«
35. § 35,
stk. 1, nr. 12, affattes således:
»12) Regler
om grundfag, jf. § 25, stk. 2.«
36. I
§ 35, stk. 1, nr. 17, ændres
»§ 48, stk. 6,« til: »§ 48, stk. 1 og
6,«.
37. § 35,
stk. 1, nr. 22, affattes således:
»22) Hvilke
uddannelser der udbydes med skolepraktik, jf. § 66 b, stk.
3.«
38. I
§ 35, stk. 1, nr. 24, ændres
»§ 66 o« til: »§§ 66 o og 66
z«.
39. I
§ 35, stk. 1, indsættes som
nr. 26:
»26) Regler
om krav til afslutning af et særligt studiekompetencegivende
forløb ved overgang til en uddannelses hovedforløb,
jf. § 5 c, stk. 3.«
40. I
§ 38, stk. 1, nr. 4, ændres
»områdefag og specialefag« til:
»uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet«.
41. § 38,
stk. 1, nr. 6, ophæves.
Nr. 7 bliver herefter nr. 6.
42. I
§ 38, stk. 1, nr. 7, der bliver
nr. 6, ændres »§ 12, stk. 1, 2. pkt.,« til:
»§ 12, stk. 1, 4. pkt.,«.
43. I
§ 38, stk. 9, ændres
»fælles områdefag, jf. § 25, stk. 3,«
til: »krav om gennemførelse af et særligt
studiekompetencegivende forløb (eux) ved overgang til en
uddannelses hovedforløb, jf. § 5 c, stk. 3,«.
44. I
§ 43, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »erhvervsuddannelsernes
grundforløb« til: »et grundforløbs 2.
del, og af praktikcentre, jf. § 66 b«.
45. § 43,
stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Regionsrådet og kommunalbestyrelserne
i regionen skal stille praktikpladser til rådighed inden for
social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske
assistentuddannelse.«
46. I
§ 43, stk. 5, udgår
»for institutionerne«.
47. I
§ 48, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 5, stk. 3, kapitel 7 a og § 66
l« til: »§ 5 c, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2,
kapitel 7 a, § 66 l, stk. 1, og § 66 p, stk.
1«.
48. I
§ 48, stk. 1, 4. pkt.,
indsættes efter »bestemte uddannelser«: »,
og om, at uddannelsesaftaler om erhvervsuddannelser for voksne, jf.
kapitel 7 d, kan indgås uden praktikperioder«.
49. I
§ 58, stk. 1, nr. 2, ændres
»§ 24, stk. 3 og 4,« til: »§ 24, stk.
2,«.
50. I
§ 66 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 5, stk. 3,« til: »§ 5
c, stk. 1, 1. pkt.,«.
51. § 66
b, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser,
hvilke uddannelser der udbydes med skolepraktik.«
52. § 66
b, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
53. I
§ 66 e, stk. 2, 1. pkt.,
ændres », jf. § 66 b, stk. 3« til: »i
henhold til § 66 b, stk. 3«, og i 2. pkt. ændres »§ 66 b, stk.
5,« til: »§ 66 b, stk. 4,«.
54.
Efter kapitel 7 c indsættes:
»Kapitel 7 d
Erhvervsuddannelse for voksne
(euv)
§ 66 u.
Erhvervsuddannelse for voksne (euv) er en særlig
tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddannelser, der er
vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1.
Stk. 2. Euv har samme
mål, niveau og afsluttende prøve som den tilsvarende
erhvervsuddannelse for unge og giver ret til tilsvarende
uddannelsesbevis og samme betegnelse.
Stk. 3. Euv kan udbydes
af skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt til at
udbyde det pågældende hovedforløb, jf. §
18.
§ 66 v.
Elever, der er fyldt 25 år på tidspunktet for
erhvervsuddannelsens begyndelse, skal gennemføre uddannelsen
som euv.
Stk. 2. En euv indledes
med en vurdering af elevens praktiske og teoretiske kompetencer med
udgangspunkt i målene for uddannelsen samt eventuel
grundforløbsundervisning. Kompetencevurderingen foretages
på grundlag af dokumentation fra eleven og et eventuelt
kompetenceafklarende forløb og kan have en varighed fra
½ dag og op til 10 dage.
Stk. 3.
Kompetencevurderingen skal være omfattet af elevens
eventuelle uddannelsesaftale, jf. kapitel 7, med en virksomhed.
§ 66 x. De
faglige udvalg udvikler standardiserede hovedforløb for
voksne og bestemmer indholdet i regler om elevers fritagelse for
skole- og praktikdele, jf. § 4, stk. 2, § 13, stk. 3, og
§ 38, stk. 1, nr. 1.
Stk. 2. Hvad angår
både skoleundervisning og praktikuddannelse, skal et
hovedforløb tilrettelagt for voksne i almindelighed
være af kortere varighed end hovedforløbet i den
tilsvarende erhvervsuddannelse for unge. Praktikuddannelsen kan
højst vare 2 år.
Stk. 3. For
hovedforløb, hvor vedkommende faglige udvalg ikke har
udviklet et standardiseret hovedforløb, jf. stk. 1,
tilrettelægger skolen uanset bestemmelserne i § 13, stk.
4, erhvervsuddannelsen for voksne efter regler fastsat af
undervisningsministeren i medfør af § 13, stk. 3.
§ 66 y.
Skolen vejleder eleven og udarbejder i samråd med denne og en
eventuel arbejdsgiver en personlig uddannelsesplan for eleven.
Uddannelsesplanen udarbejdes på grundlag af reglerne om
uddannelsen og skolens vurdering af elevens kompetencer inden for
følgende rammer, således at elevens uddannelse bliver
så kort som mulig:
1) Elever, der har
mindst 2 års relevant erhvervserfaring, skal
gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for
voksne uden grundforløb og uden praktikuddannelse. Elever,
der påbegynder forløbet efter en længerevarende
ledighedsperiode, og som derfor har et særligt behov for at
få styrket deres arbejdsmarkeds- og uddannelsesparathed, kan
tilbydes et suppleringsmodul af op til 9 ugers varighed.
2) Elever, der har
mindre end 2 års relevant erhvervserfaring eller har en
forudgående uddannelse, skal gennemføre et
standardiseret uddannelsesforløb for voksne med
praktikuddannelse og med mulighed for at modtage undervisning fra
grundforløbets 2. del.
3) Elever, der
hverken har relevant erhvervserfaring eller forudgående
uddannelse, skal gennemføre et uddannelsesforløb, der
i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse for unge, dog
uden grundforløbets 1. del.
Stk. 2.
Uddannelsesforløbet, jf. stk. 1, kan yderligere afkortes
på baggrund af elevens individuelle kompetencer.
Stk. 3. I
uddannelsesplanen angives de teoretiske og praktiske kompetencer,
som skolen har anerkendt, jf. § 66 v, stk. 2, og det
uddannelsesforløb, eleven skal gennemføre, jf. stk.
1.
Stk. 4.
Uddannelsesplanen gælder for det samlede
uddannelsesforløb, uanset hvilken skole der optager eleven
under forløbet. Uddannelsesplanen revideres efter regler,
der fastsættes i medfør af § 66 z.
§ 66 z.
Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for
de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte
regler om kompetencevurdering og uddannelsesplaner for euv,
herunder regler, hvorefter en elev kan indbringe en
afgørelse truffet af skolen vedrørende elevens
praktiske kompetencer for vedkommende faglige udvalg.«
§ 2
I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt
pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010, som ændret
ved § 22 i lov nr. 326 af 11. april 2012, § 21 i lov nr.
493 af 21. maj 2013, § 42 i lov nr. 1605 af 26. december 2013
og § 2 i lov nr. 406 af 28. april 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 2 a, stk. 5, 1. pkt.,
udgår »om særlige forløb«.
2. I
§ 2 a, stk. 5, 2. pkt.,
ændres »I de særlige forløb« til:
»I tilbud efter 1. pkt.«
3. I
§ 2 a, stk. 6, 2. pkt.,
ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
4. § 2 b,
stk. 1, affattes således:
»Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til
befordring til unge, der deltager i tilbud efter § 2 a, stk.
5, i det omfang tilbuddet ikke allerede er omfattet af en anden
befordringsordning.«
5. § 2
c affattes således:
Ȥ 2
c. En elev skal ved udgangen af grundskolens 9. klasse have
en plan for sin videre uddannelse, som skal indeholde:
1) Elevens
mål for uddannelse efter grundskolen.
2) Elevens
ønske om ungdomsuddannelse, 10. klasse, beskæftigelse
eller anden aktivitet, der kan føre frem til, at eleven
bliver uddannelsesparat.
3) Ungdommens
Uddannelsesvejlednings eller skolens vurdering efter § 2 g af,
om eleven har de faglige, personlige og sociale
forudsætninger, der er nødvendige for at
påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.
4)
Forældremyndighedens indehavers eventuelle
bemærkninger.
Stk. 2. For elever, der
vælger 10. klasse, skal det af uddannelsesplanen endvidere
fremgå, hvad eleven vil opnå med
undervisningsforløbet i 10. klasse.
Stk. 3.
Forældremyndighedens indehaver eller eleven selv, hvis eleven
ikke er undergivet forældremyndighed, har ansvaret for, at
der udarbejdes en uddannelsesplan, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. For elever
på skoler, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning
forestår vejledningen, har Ungdommens Uddannelsesvejledning
ansvaret for uddannelsesplanen, hvis eleven vurderes
ikkeuddannelsesparat, jf. §§ 2 g og 2 h. Det samme
gælder for elever på skoler, jf. § 4, hvor
Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke forestår
vejledningen.
Stk. 5. Elevens
uddannelsesplan underskrives af eleven og
forældremyndighedens indehaver og i tilfælde omfattet
af stk. 4 tillige af Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Stk. 6. Indtil eleven
fylder 18 år, skal uddannelsesplanen revideres, når det
er påkrævet, jf. stk. 3 og 4. Revision af
uddannelsesplanen skal ske i samarbejde med eleven og
forældremyndighedens indehaver. I 10. klasse foretager
Ungdommens Uddannelsesvejledning eller skolen, hvis Ungdommens
Uddannelsesvejledning ikke forestår vejledningen, jf. §
4, den løbende revision af uddannelsesplanen for alle
elever.
Stk. 7. Hvis eleven
søger om optagelse til en ungdomsuddannelse eller i 10.
klasse, anvendes elevens uddannelsesplan som ansøgning om
optagelse. Hvis eleven søger en erhvervsuddannelse,
gymnasial uddannelse eller 10. klasse, sender Ungdommens
Uddannelsesvejledning eller den, der efter stk. 3 og 4 har ansvaret
for at udarbejde uddannelsesplanen, elevens uddannelsesplan til den
først prioriterede institution, jf. dog § 2 h, stk. 3.
I andre tilfælde sendes uddannelsesplanen til den kommune,
hvor eleven er tilmeldt folkeregisteret.
Stk. 8.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
uddannelsesplanens form og indhold og om frister m.v.«
6. I
§ 2 d, stk. 2, indsættes som
2. pkt.:
»Det skal endvidere fremgå af
uddannelsesplanen, om der i 10. klasse skal iværksættes
en særlig indsats som nævnt i § 2 g, stk.
3.«
7. I
§ 2 e ændres »§ 2
c, stk. 5« til: »§ 2 c, stk. 6«.
8. § 2
g affattes således:
Ȥ 2
g. Elever i folkeskolen, der i 9. og 10. klasse søger
om optagelse til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial
uddannelse, skal have en vurdering af, om de har de faglige,
personlige og sociale forudsætninger, der er
nødvendige for at påbegynde og gennemføre
ungdomsuddannelsen (uddannelsesparathed), jf. dog stk. 7. Der
vurderes til enten gruppen af gymnasiale uddannelser eller gruppen
af erhvervsuddannelser, medmindre eleven har ønske om begge
kategorier, hvor der vurderes til begge.
Stk. 2. Vurderingen
indledes i 8. klasse og foretages, medmindre særlige forhold
gør sig gældende, i overensstemmelse med stk. 1.
Vurderingen omfatter på dette klassetrin alle elever. Elever,
der i 8. klasse har mindst 4,0 i gennemsnit af
standpunktskarakterer, og hvor skolens leder vurderer, at de
sociale og personlige forudsætninger er tilstrækkelige,
anses for uddannelsesparate også efter 9. og 10. klasse, jf.
dog stk. 5 og 6. For øvrige elever, jf. dog § 2 h,
foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning efter regler udstedt i
medfør af § 2 i og på grundlag af oplysninger fra
elevens skole en vurdering af, om eleven er uddannelsesparat efter
stk. 1.
Stk. 3. For
ikkeuddannelsesparate elever, jf. stk. 2, iværksætter
Ungdommens Uddannelsesvejledning og skolens leder i samarbejde en
målrettet vejlednings- og skoleindsats for at
understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat ved
afslutningen af 9. klasse. For elever, der ikke er
uddannelsesparate efter 9. klasse, jf. stk. 4-6, og som
ønsker at gå i 10. klasse, vurderes, hvad der skal
iværksættes i 10. klasse for at understøtte, at
eleven kan blive uddannelsesparat i løbet af 10. klasse.
Stk. 4. For de elever,
der er nævnt i stk. 3, foretager Ungdommens
Uddannelsesvejledning en ny vurdering af, om de har opnået de
faglige, sociale og personlige forudsætninger, der er
nødvendige for at påbegynde og gennemføre en
ungdomsuddannelse.
Stk. 5. For elever, der
er vurderet uddannelsesparate i 8. klasse, foretager Ungdommens
Uddannelsesvejledning alene en fornyet vurdering i 9. klasse, hvis
elevens faglige niveau falder eller skolens leder vurderer, at
elevens sociale og personlige forudsætninger har ændret
sig væsentligt i negativ retning. Der foretages endvidere en
fornyet vurdering, hvis eleven søger en anden kategori af
ungdomsuddannelse. Den fornyede vurdering foretages alene, hvis
eleven søger en ungdomsuddannelse i umiddelbar
forlængelse af 9. klasse eller ønsker at gå i
10. klasse, jf. stk. 3.
Stk. 6. Stk. 5, 1. og 2.
pkt., gælder også for elever i 10. klasse, der er
vurderet uddannelsesparate i 9. klasse.
Stk. 7. En elev, der har
indgået en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser
eller er optaget på en uddannelsesinstitution, anses for
uddannelsesparat.
Stk. 8. Hvis Ungdommens
Uddannelsesvejledning ved vurderingen i 9. eller 10. klasse
vurderer, at en elev ikke er uddannelsesparat, kan
forældremyndighedens indehaver eller eleven selv, hvis eleven
ikke er undergivet forældremyndighed, forlange, at en
ungdomsuddannelsesinstitution, der udbyder den kategori af
ungdomsuddannelse, som eleven ønsker at søge
optagelse til, foretager en ny vurdering af, om eleven er
uddannelsesparat. Efter anmodning fra Ungdommens
Uddannelsesvejledning foretager ungdomsuddannelsesinstitutionen
vurderingen. Ungdomsuddannelsesinstitutionens vurdering
træder i stedet for den vurdering, som Ungdommens
Uddannelsesvejledning har foretaget.«
9.
Efter § 2 g indsættes i kapitel 1
c:
Ȥ 2
h. § 2 g gælder også for elever i den
kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning.
Stk. 2. § 2 g
gælder endvidere også for elever på de skoler,
der er nævnt i § 4, hvor Ungdommens
Uddannelsesvejledning forestår vejledningen. For elever, der
går på skoler, der er nævnt i § 4, hvor
Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke forestår vejledningen,
foretager skolen uddannelsesparathedsvurderingen.
Stk. 3. Hvis elevens
skole har foretaget uddannelsesparathedsvurderingen
i 9. eller 10. klasse, jf. stk. 2, 2. pkt., og eleven ønsker
at fortsætte i en ungdomsuddannelse, hvortil elevens
forudsætninger efter skolens vurdering ikke er
tilstrækkelige, foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning i
den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregisteret, en ny
vurdering af, om eleven er uddannelsesparat.
§ 2 i.
Undervisningsministeren fastsætter på følgende
områder nærmere regler om
uddannelsesparathedsvurderingen, jf. §§ 2 g og 2 h:
1) Kriterier for de
faglige, sociale og personlige forudsætninger, der skal
indgå.
2) Det
karaktergennemsnit, der skal være opnået for at opfylde
de faglige forudsætninger.
3) De
standpunktskarakterer, der skal indgå i vurderingen.
4) Mulighed for at
få foretaget revurdering eller gå til
optagelsesprøve på uddannelsesinstitutionen.
5) Procedurer,
tidsfrister og lign., herunder frist for, hvornår
oplysninger, der skal bruges i vurderingen, skal være til
disposition.
6) Mulighed for
fravigelser af reglerne for enkelte elever i helt særlige
tilfælde.«
10. § 3,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Vejledningen skal endvidere gives til unge under 25 år med
bopæl eller længevarende ophold i kommunen, når
de pågældende hverken er i fuldtidsbeskæftigelse
eller i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse
eller en videregående uddannelse, efter at de har forladt
grundskolen eller 10. klasse. Andre unge under 25 år skal
have vejledning, hvis de henvender sig herom. Ungdommens
Uddannelsesvejledning kan efter anmodning fra og finansieret af
jobcenteret yde vejledning til unge under 30 år, der har
fået et uddannelsespålæg, jf. lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.«
11. § 5,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Ungdommens Uddannelsesvejledning skal sørge for, at der
tilrettelægges en særlig målrettet
vejledningsindsats for elever, der ikke er uddannelsesparate i 8.,
9. eller 10. klasse, jf. § 2 g.«
12. § 5,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der for elever i
folkeskolens 9. og 10. klasse, der har en øget risiko for
ikke at påbegynde eller gennemføre en
ungdomsuddannelse, etableres en mentorordning eller i helt
særlige tilfælde en anden indsats i overgangen til
ungdomsuddannelse.«
13. I
§ 5, stk. 5, ændres
»om den særlige indsats ved overgangen til
ungdomsuddannelse« til: »anden indsats«.
14. I
§ 6 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Undervisningen i folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job
skal tilrettelægges i samarbejde med Ungdommens
Uddannelsesvejledning, jf. lov om folkeskolen. Vejledningen bygger
bl.a. på den viden og de færdigheder, som eleverne har
tilegnet sig i emnet, og undervisningen i emnet har betydning for,
at eleverne kan træffe valg om ungdomsuddannelse på et
oplyst og kvalificeret grundlag.«
15. I
overskriften til kapitel 2 a
ændres »Brobygning m.v.« til:
»Introduktionskurser og brobygning«.
16. I
§ 10 a indsættes før
stk. 1 som nyt stykke:
»Introduktionskurser i 8. klasse er
vejlednings- og undervisningsforløb, der skal bidrage til,
at den unge bliver afklaret og motiveret for at vælge og
gennemføre en ungdomsuddannelse. Kurserne skal omfatte
introduktion til mindst en erhvervsuddannelse eller en
erhvervsgymnasial uddannelse.«
Stk. 1-5 bliver herefter stk. 2-6.
17. § 10
b, stk. 1, affattes således:
»Elever i folkeskolens 8. klasse og i den
kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning på tilsvarende
klassetrin skal ved introduktionskurser til ungdomsuddannelser
forberedes på valget af ungdomsuddannelse efter 9. eller 10.
klasse. Introduktionskurser kan tillige tilbydes 8. klasses elever
i andre skoleformer.«
18. § 10
b, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Introduktionskurser efter stk. 1 i 8. klasse
har en samlet varighed på 5 dage.«
19. § 10
c, stk. 1, affattes således:
»Som led i den indsats, der skal
iværksættes i medfør af § 2 g, stk. 3, skal
elever i folkeskolen og i den kommunale ungdomsskoles
heltidsundervisning deltage i brobygning i 9. klasse, medmindre
lederen af elevens skole i samråd med Ungdommens
Uddannelsesvejledning vurderer, at det ikke vil gavne elevens
mulighed for fortsat uddannelse. Der kan endvidere tilbydes
brobygning til elever i 9. klasse i andre skoleformer som led i
indsatsen for ikkeuddannelsesparate elever.«
20. I
§ 10 d, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»10. klasse«: », jf. dog stk. 4,«.
21. I
§ 10 d indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Elever,
der i henhold til lov om folkeskolen følger undervisningen i
erhvervsrettet 10. klasse (eud10), skal deltage i brobygning til
erhvervsrettet ungdomsuddannelse i 6 uger svarende til 126
timer.«
22. I
§ 10 e, stk. 1 og 2, ændres »§ 10 a, stk.
3« til: »§ 10 a, stk. 4«.
23. I
§ 12, stk. 3, udgår
»regler om regler«.
24. §
14 affattes således:
Ȥ 14.
Undervisningsministeren sikrer, at der sker en koordinering af
uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til
ungdomsuddannelserne, med henblik på at ansøgerne
optages på den højest muligt prioriterede uddannelse
og uddannelsesinstitution, og således at der sker en effektiv
ressourceudnyttelse af den samlede optagelseskapacitet på
uddannelserne. Undervisningsministeren kan for ungdomsuddannelserne
fastsætte nærmere regler om koordinering, herunder
fastsætte regler om anvendelse af internetbaseret
kommunikation og digital signering.
Stk. 2. Uddannelses- og
forskningsministeren sikrer for de videregående uddannelser,
at der sker en koordinering af uddannelsesinstitutionernes
optagelse af ansøgere til uddannelserne, med henblik
på at ansøgerne optages på den højest
muligt prioriterede uddannelse og uddannelsesinstitution, og
således at der sker en effektiv ressourceudnyttelse af den
samlede optagelseskapacitet på uddannelserne. Reglerne om
koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af
ansøgere til de videregående uddannelser, herunder
fastsættelse af regler om internetbaseret kommunikation og
digital signering, fastsættes efter forhandling med
kulturministeren.«
25. I
§ 15 e, 2. pkt., indsættes
efter »videregivelse«: », herunder om, hvilke
særlige oplysninger på individniveau om unge under 30
år der må udveksles mellem Ungdommens
Uddannelsesvejledning og de kommunale jobcentre«.
§ 3
I lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, som ændret
ved § 4 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, § 1 i lov nr.
1640 af 26. december 2013, lov nr. 1641 af 26. december 2013 og
§ 1 i lov nr. 406 af 28. april 2014, foretages følgende
ændringer:
1. § 7
a affattes således:
Ȥ 7
a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser
til ungdomsuddannelse, jf. lov om vejledning om uddannelse og
erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
Stk. 2. Ungdommens
Uddannelsesvejledning og skolens leder iværksætter fra
8. klasse en målrettet indsats for elever, der er vurderet
ikkeuddannelsesparate, jf. lov om vejledning om uddannelse og
erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. I den
målrettede indsats indgår obligatorisk brobygning i 9.
klasse, medmindre skolens leder i samråd med Ungdommens
Uddannelsesvejledning vurderer, at det ikke vil gavne elevens
muligheder for fortsat uddannelse. Den målrettede
vejledningsindsats og brobygning sker efter lov om vejledning om
uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v.«
2. § 13 b,
stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Elevplanen skal for hver elev på 8. og 9. klassetrin
indeholde oplysninger til brug for vurderingen af elevens
uddannelsesparathed, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv
samt pligt til uddannelse, beskæftigelse, m.v. Elevplanen
skal indeholde oplysninger om:
1) Hvilken
ungdomsuddannelse eleven påtænker at søge efter
9. eller 10. klasse.
2) En vurdering af,
om eleven har de nødvendige sociale og personlige
forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en
ungdomsuddannelse efter 9. klasse.
3) Den besluttede
indsats, der skal iværksættes over for elever, der er
vurderet ikkeuddannelsesparate i 8. klasse eller senere.«
3. § 19 e,
stk. 1, affattes således:
»Kommunalbestyrelsen kan ved indgåelse
af overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse,
tilbyde et 10?-klasseforløb, der kombinerer
10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb.
Eleven skal opfylde adgangskravene til erhvervsuddannelserne, jf.
lov om erhvervsuddannelser, for at kunne påbegynde
forløbet.«
4. I
§ 19 e indsættes efter stk.
2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan henlægge erhvervsrettede 10?-klasseforløb som nævnt
i stk. 1 og 2 og § 19 j til ungdomsskolens
heltidsundervisning, jf. lov om ungdomsskoler. Eud10 skal
tilrettelægges i overensstemmelse med § 19 j.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og
5.
5. I
§ 19 e, stk. 4, 1. pkt., der
bliver stk. 5, 1. pkt., ændres
»stk. 1-3« til: »stk. 1-4«, og i 2. pkt. ændres »ordningen i stk.
1« til: »ordningerne i stk. 1-4«.
6. I
§ 19 e indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
kombinationen af 10. klasse og 1. del af erhvervsuddannelsens
grundforløb, jf. stk. 1, herunder om overenskomstens
indhold.«
7. I
§ 19 f, stk. 1, indsættes
som 4. pkt.:
»Elever, der har fulgt undervisningen i
eud10, jf. § 19 j, skal aflægge prøve i dansk og
matematik, hvis de ikke ved afslutningen af 9. klasse har
opnået mindst 2,0 i karaktergennemsnit i hvert af fagene ved
folkeskolens 9?-klasseprøver.«
8. I
§ 19 g indsættes som 3. pkt.:
»For eud10, jf. § 19 j, gælder
bestemmelsen i § 22, stk. 8.«
9.
Efter § 19 i indsættes:
Ȥ 19
j. Kommunalbestyrelsen skal foruden den almindelige 10.
klasse, jf. §§ 19 b-19 d, tilbyde et erhvervsrettet
10?-klasseforløb
(eud10), som er særligt målrettet elever, der er
motiveret for en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men ikke
opfylder de faglige adgangskrav hertil, jf. lov om
erhvervsuddannelser, eller er usikre på, om en
erhvervsuddannelse er det rette valg. Eud10 skal
tilrettelægges som et helårsforløb, der omfatter
mindst 840 årlige undervisningstimer.
Stk. 2. Eud10 omfatter
den obligatoriske del af 10. klasse, jf. § 19 c, jf. dog stk.
3.
Stk. 3. Brobygning, jf.
§ 19 c, stk. 4, omfatter brobygning svarende til 126
undervisningstimer til erhvervsrettet ungdomsuddannelse, jf. lov om
vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v.
Stk. 4. Den valgfri del
af eud10 omfatter 294 undervisningstimer og skal introducere til
erhvervsuddannelserne, jf. lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der mindst samarbejdes med en
institution, der udbyder erhvervsuddannelse svarende til 252
undervisningstimer. Heri indgår de 126 timers brobygning, jf.
stk. 3. Kommunalbestyrelser og institutioner, der udbyder
erhvervsuddannelse, indgår overenskomster om samarbejdet,
således at eleverne kan introduceres til alle de
hovedområder, som erhvervsuddannelsernes grundforløb
er organiseret inden for.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen fastsætter antallet af elever, der kan
optages, og hvilke kriterier der lægges til grund for
optagelsen, hvis der er flere ansøgere, end der kan
optages.
Stk. 7.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
indholdet i den valgfri del af eud10 og om samarbejdet om eud10 med
en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, herunder om
overenskomsten m.v.«
10. I
§ 22 indsættes efter stk. 7
som nye stykker:
»Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en skole, jf.
stk. 1, nr. 3-6, om udbud af eud10. Forløbet skal
tilrettelægges i overensstemmelse med § 19 j.
Finansieringen heraf er et anliggende mellem kommunalbestyrelsen og
den pågældende skole.
Stk. 9.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere krav til
indholdet af overenskomsten, der er nævnt i stk.
8.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 10.
§ 4
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 148 af 12. februar 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 4 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2. For
elever under erhvervsuddannelse for voksne, jf. kapitel 7 d i lov
om erhvervsuddannelser, ydes refusion efter stk. 1 med en
særlig takst for voksne, såfremt arbejdsgiveren
udbetaler voksenløn. Udbetales almindelig elevløn,
ydes refusion med de takster, der gælder for elever under 25
år. For elever, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr.
1, i lov om erhvervsuddannelser, kan arbejdsgiveren tidligst
opnå ret til lønrefusion efter stk. 1 fra det
tidspunkt, hvor arbejdsgiveren forinden har beskæftiget den
pågældende på fuld tid i sammenhængende 3
måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en
sammenhængende periode, der svarer til 3 måneders
fuldtidsbeskæftigelse. 3. pkt. finder anvendelse, uanset om
arbejdsgiveren udbetaler voksenløn eller almindelig
elevløn.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4.
2. I
§ 4, stk. 3, der bliver stk. 4,
ændres »betingelserne for udbetaling af
refusionsbeløb, herunder nærmere betingelser for
anvendelse af en særlig sats for voksne elever,« til:
»regler om betingelser for udbetaling af
refusionsbeløb«.
3. I
§ 5, stk. 2, 1. pkt., udgår
»valgfri«, og »§ 24, stk. 3 og 4«
ændres til: »§ 24, stk. 2«.
4. I
§ 6, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »i erhvervsuddannelser«: »,
herunder erhvervsuddannelser for voksne og for elever omfattet af
§ 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser på
vilkår som nævnt i § 4, stk. 2, 3.
pkt.,«.
5. I
§ 7 a, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »elev«: », herunder en elev
under erhvervsuddannelse for voksne, jf. kapitel 7 d i lov om
erhvervsuddannelser,«.
6. I
§ 9, stk. 1, ændres
»§ 5, stk. 5,« til: »§ 5 c, stk.
2,«.
7. I
§ 11, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 5, stk. 5,« til: »§ 5
c, stk. 2,«.
8. § 18,
stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»I 2015 udgør bidraget 2.154 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og -lønniveau. I 2016
udgør bidraget 2.093 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i
2013-pris- og -lønniveau. Herefter udgør bidraget
2.110 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris-
og -lønniveau.«
9. § 18,
stk. 2, 1. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler i
2014 et bidrag på 566 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2013-pris- og
-lønniveau. I 2015 udgør bidraget 546 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris- og
-lønniveau.«
10. I
§ 18, stk. 2, 2. pkt., der bliver
3. pkt., ændres »554« til: »507«, og
i 3. pkt., der bliver 4. pkt.,
ændres »537« til: »490«.
§ 5
I lov nr. 578 af 1. juni 2010 om
studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med
erhvervsuddannelse (eux) m.v. foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 1 indsættes efter
»give unge«: »og voksne«.
2. §
2 affattes således:
Ȥ
2. En elev, som efter denne lov gennemfører et
eux-forløb, hvor der i en erhvervsuddannelse indgår
undervisning på A-, B- og C-niveau (gymnasialt niveau), har
ud over ret til bevis for den gennemførte erhvervsuddannelse
efter lov om erhvervsuddannelser ret til bevis for at have
opnået en gymnasial eksamen, der giver generel
studiekompetence (eux-bevis).«
3. I
§ 3, stk. 1, 1. pkt., ændres
»Et forløb, hvor der i en erhvervsuddannelse
indgår undervisning på gymnasialt niveau, skal for at
kunne give ret til eux-bevis omfatte:« til: »Et
eux-forløb skal omfatte:«, og i § 3, stk. 3 og 4, og § 4, stk.
2, ændres »forløb, der kan give ret til
eux-bevis,« til: »eux-forløb«.
4.
Efter § 3 indsættes:
Ȥ 3
a. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
eux-forløb, hvor undervisning på gymnasialt niveau
afsluttes i et særskilt studiekompetencegivende forløb
forud for en erhvervsuddannelses hovedforløb. I
sådanne forløb får eleverne et bevis for
opnået generel studiekompetence, når de krævede
prøver, jf. § 5, er aflagt ved afslutningen af det
studiekompetencegivende forløb og eksamen er
bestået.«
5. § 4,
stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Undervisningsministeren beslutter efter
samråd med det relevante faglige udvalg, for hvilke
erhvervsuddannelser, herunder trin og specialer, der skal udformes
eux-forløb.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter efter inddragelse af det
relevante faglige udvalg nærmere regler om indhold og
tilrettelæggelse af eux-forløbet. Det kan i den
forbindelse fastsættes, at fag på gymnasialt niveau i
forløbet skal være fra en eller flere bestemte
gymnasiale uddannelser. Eux-forløb udformes uden eventuel
trindeling.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
6.
Efter § 4 indsættes:
Ȥ 4
a. Skolen skal sikre, at undervisningen i fag på
gymnasialt niveau så vidt muligt knyttes an til den konkrete
elevgruppes erhvervsuddannelser, herunder at opgaver, projekter
m.v. i rimeligt omfang giver mulighed for at inddrage viden,
begreber og indhold fra den enkelte elevs uddannelse.«
7. I
§ 6, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§ 4, stk. 2,« til: »§ 4, stk.
3,«, og i 2. pkt. udgår
»i den valgfri del af et grundforløb og«.
8. I
§ 7, stk. 2, indsættes som
2. pkt.:
»Undervisningsministeren fastsætter
regler om, at lærere med en erhvervsøkonomisk
diplomuddannelse (HD 2. del), som har undervisningskompetence til
erhvervsuddannelse, men ikke opfylder kravene til
lærerkvalifikationer i §§ 29-31 i lov om
uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og
højere teknisk eksamen (htx), med nærmere fastlagt
fagdidaktisk supplering kan opnå undervisningskompetence i
eux-forløb i relevante gymnasiale merkantile fag.«
9. I
§ 7, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »udstedelse af«: »bevis for
opnået studiekompetence, jf. § 3 a, og«.
10. I
§ 8 indsættes efter
»eux-bevis«: »eller et bevis for opnået
generel studiekompetence, jf. § 3 a«, og »en
gymnasial eksamen« ændres til: »en eksamen fra en
gymnasial uddannelse«.
§ 6
I lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 881 af 8. august 2011, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1372 af 28. december 2011,
§ 13 i lov nr. 1373 af 28. december 2011 og § 3 i lov nr.
623 af 12. juni 2013, foretages følgende
ændringer:
1. I
lovens titel udgår
»erhvervsrettet grunduddannelse og«.
2. I
§ 1, stk. 1, udgår
»grunduddannelse og«.
3. I
§ 2 udgår
»grunduddannelse for voksne, jf. kapitel 2, og«.
4. Kapitel
2 ophæves.
5.
Overskriften før § 23 ophæves.
6. §§
23 og 24 ophæves.
7. I
§ 30 a, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »§ 7, stk. 2, og« og », jf. dog
§ 7, stk. 4.«
§ 7
I lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 8. august 2011,
som ændret senest ved § 9 i lov nr. 80 af 28. januar
2014, foretages følgende ændringer:
1. § 1,
stk. 1, 4. pkt., affattes således:
»En institution, der udbyder
erhvervsuddannelse, kan indgå overenskomst med en
kommunalbestyrelse om at varetage 10?-klasseundervisning, jf.
folkeskoleloven.«
2. I
§ 33 a indsættes efter stk.
1 som nyt stykke:
»Stk. 2. En
institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 1, stk. 1,
kan efter aftale med en eller flere produktionsskoler varetage
nærmere bestemte administrative opgaver i overensstemmelse
med stk. 1. Undervisningsministeren kan fastsætte regler
herom.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3. I
§ 33 a, stk. 2, der bliver stk. 3,
indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.
§ 8
I lov om produktionsskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 456 af 23. maj 2012, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 2, stk. 7, indsættes som
2. pkt.:
»I beregningen indgår
kombinationsforløb, jf. stk. 4, ikke.«
2.
Efter § 20 indsættes:
Ȥ 20
a. En produktionsskole kan efter aftale med en eller flere
produktionsskoler og institutioner for erhvervsrettet uddannelse
varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller
flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
varetagelsen af de administrative opgaver, jf. stk. 1.«
§ 9
I lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 880 af 8. august 2011, som
ændret senest ved § 8 i lov nr. 80 af 28. januar 2014,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 48 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Til
kursister, som får udstedt bevis for bestået
prøve på social- og sundhedsuddannelsens trin 1 som
erhvervsuddannelse for voksne eller den pædagogiske
assistentuddannelse som erhvervsuddannelse for voksne,
tilbagebetales deltagerbetalingen efter stk. 1.
Stk. 5.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
tilbagebetaling af deltagerbetalingen, herunder om krav til
dokumentation som betingelse for tilbagebetalingen.«
§ 10
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Lovens
§§ 2 og 3 træder i kraft den 1. august 2014.
Stk. 3. Lovens § 4,
nr. 8 og 9, træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 4. Lovens § 4,
nr. 1-7 og 10, og §§ 6 og 9 træder i kraft den 1.
august 2015.
Stk. 5. Lovens § 1,
nr. 45 og 46, træder i kraft den 1. januar 2016.
§ 11
Stk. 1. Offentlige og
private arbejdsgivere kan ansætte elever til social- og
sundhedsuddannelsens trin 1 og den pædagogiske
assistentuddannelse ud over de elever, der er optaget af
uddannelsesinstitutionen, i et antal svarende til højst
halvdelen af det antal praktikpladser, som henholdsvis
regionsrådet og kommunalbestyrelsen har stillet til
rådighed for institutionerne i regionen, jf. § 43,
stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, indtil den 31. december
2015.
Stk. 2.
Institutioner, der er godkendt til at udbyde social- og
sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse,
fordeler de elever, der er optaget i medfør af § 6,
stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, mellem de offentlige
arbejdsgivere, der har stillet praktikpladser, herunder
praktikpladser i private virksomheder, til rådighed, jf.
§ 43, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, og
formidler, at ansættelsesforholdet mellem den enkelte elev og
arbejdsgiveren kommer i stand. Arbejdsgivere, der har stillet
praktikpladser til rådighed, har, medmindre særlige
omstændigheder gør sig gældende, pligt til at
ansætte de elever, der er henvist af institutionen. 1. og 2.
pkt. gælder indtil den 31. december 2015.
Stk. 3. Lovens § 2,
nr. 8, 9, 11 og 16-19, finder anvendelse for elever, der
påbegynder undervisningen i 8. klasse i skoleåret
2014/15 eller senere. For elever, der går i 9. klasse i
skoleåret 2014/15 eller tidligere har afsluttet
undervisningen i 9. klasse, og for elever, der går i 10.
klasse i skoleårene 2014/15 og 2015/16 eller tidligere har
afsluttet undervisningen i 10. klasse, finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 4. Lovens § 3,
nr. 1 og 2, finder anvendelse for elever, der påbegynder
undervisningen i 8. klasse i skoleåret 2014/15 eller senere.
For elever, der går i 9. klasse i skoleåret 2014/15
eller tidligere har afsluttet undervisningen i 9. klasse, finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5. Lovens § 9
ikke finder anvendelse for kursister, der påbegynder almen
voksenuddannelse før den 1. august 2015.
Stk. 6. Lovens § 1,
nr. 1-44, 47-50 og 52-54, og § 5, nr. 1 og 7, finder ikke
anvendelse for uddannelser, der er påbegyndt eller
påbegyndes før den 1. august 2015. For sådanne
uddannelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Skolen fastsætter eventuelle overgangsordninger for elever,
der er begyndt på uddannelsen efter de hidtil gældende
regler, og som ønsker optagelse efter de nye regler.
Stk. 7. Ved
fastsættelse af regler i medfør af lovens § 1,
nr. 51, kan undervisningsministeren bestemme, at de hidtidige
regler skal finde anvendelse for elever, der søger om
optagelse til skolepraktik i et praktikcenter på baggrund af
undervisning, der er påbegyndt før den 1. august
2015.
Stk. 8. Lovens § 6
finder ikke anvendelse for elever, der har påbegyndt eller
påbegynder en grunduddannelse for voksne før den 1.
august 2015. For sådanne elever finder de hidtil
gældende regler anvendelse. Eleverne kan under
uddannelsesforløbet modtage godtgørelse og tilskud
til befordring efter lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse. Skolen fastsætter eventuelle
overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen
efter de hidtil gældende regler, og som ønsker
optagelse efter de nye regler.
Stk. 9. Lovens § 3,
nr. 3-10, finder anvendelse for undervisningen i 10. klasse fra
skoleåret 2015/16 og senere. For elever, der går i 10.
klasse i skoleåret 2014/15, finder de hidtil gældende
regler om 10. klasse anvendelse, herunder om 10. klasse som en
20/20-ordning.
Stk. 10. Lovens §
2, nr. 20 og 21, finder anvendelse for elever, der påbegynder
undervisningen i 10. klasse i skoleåret 2015/16 eller
senere.
Stk. 11. For perioden
fra den 1. august 2015 til den 31. juli 2021 overfører
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag et beløb til staten til
dækning af udgifter for den overgangsordning for elever, der
er nævnt i stk. 8, 3. pkt. Undervisningsministeren beregner
årligt beløbets størrelse og fastsætter
betalingstidspunkterne.
Stk. 12. Lovens §
2, nr. 6, om status for
uddannelsesparathedsvurdering finder anvendelse for
elever, der påbegynder 10. klasse i skoleåret 2016/17
eller senere. For elever, der går i 9. klasse i
skoleåret 2014/15 eller tidligere har afsluttet
undervisningen i 9. klasse, og for elever, der går i 10.
klasse i skoleårene 2014/15 og 2015/16 eller tidligere har
afsluttet undervisningen i 10. klasse, finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 13. Uanset
bestemmelserne i § 18, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser,
som ændres ved denne lovs § 1, nr. 15, opretholdes de
gældende godkendelser af institutioner m.v. til at udbyde
erhvervsuddannelsernes grund- og hovedforløb, indtil
undervisningsministeren senest med virkning fra den 1. august 2017
tilbagekalder eller ændrer godkendelserne. En godkendelse til
at udbyde en af de hidtidige erhvervsfaglige fællesindgange
omfatter fra lovens ikrafttræden tillige godkendelse til at
udbyde grundforløb i de uddannelser, som hidtil har
været henført til fællesindgangen efter regler
fastsat i medfør af den nuværende § 14, stk. 1, i
lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 14.
Undervisningsministeren kan fastsætte en overgangsordning for
elever, der følger et 20/20-forløb, efter de hidtil
gældende bestemmelser herom i folkeskolelovens § 19 e,
stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013.