Betænkning afgivet af Børne-
og Undervisningsudvalget den 27. maj 2014
1. Ændringsforslag
Undervisningsministeren har stillet 16
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. maj 2014
og var til 1. behandling den 15. maj 2014. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Børne- og
Undervisningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
undervisningsministeren sendte den 19. marts 2014 dette udkast til
udvalget, jf. BUU alm. del - bilag 128. Den 8. maj 2014 sendte
undervisningsministeren de indkomne høringssvar og et notat
herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med
udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra
Produktionsskoleforeningen og Forstanderkredsen for
Produktionsskoler/Produktionshøjskoler.
Undervisningsministeren har over for
udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Produktionsskoleforeningen
mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 11
spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret.
2 af udvalgets spørgsmål er
optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti støtter lovforslaget og den
indgåede aftale om bedre erhvervsuddannelser. Venstre, Dansk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har noteret sig
ministerens svar på spørgsmål 2, herunder
muligheden for, at medarbejdere med et uddannelsesforløb,
der ligger langt tilbage, typisk 20 år, får mulighed
for at opkvalificere og forberede sig på et
hovedforløb, f.eks. på
industrioperatøruddannelsen, ved at gennemføre dele
af grunduddannelsen efter en konkret vurdering fra skolen. Det
bakker Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti op
om, da det vil være i modstrid med lovforslagets intentioner
at forhindre voksne i at få den nødvendige
efteruddannelse for at fastholde job, og meningsløst, hvis
adgangen til den nødvendige opkvalificering kræver, at
man går arbejdsløs først.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti noterer sig også ministerens svar
på spørgsmål 4 om det særlige
»sammenfaldsproblem«, der opstår på det
merkantile område i 2016, hvor såvel 5000 elever med en
2-årig hg som 3000 elever med en 1-årig hg skal
kæmpe om de samme praktikpladser. Venstre, Dansk Folkeparti
og Det Konservative Folkeparti noterer sig ministerens forventning
om, at flere vil læse videre på eux frem for at
søge praktikplads, at uddannelsen får højere
kvalitet og derfor vil skabe større efterspørgsel, og
at regeringen vil invitere arbejdsmarkedets parter til et
møde for at drøfte praktikpladssituationen. Venstre,
Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti opfordrer
ministeren til med rettidig omhu at følge udviklingen i
antallet af unge, der i 2016 vil søge praktikplads, og
forinden sikre, at der skabes de praktikpladser, der er
nødvendige.
Et mindretal i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
kan stemme for de stillede ændringsforslag.
Enhedslisten støtter ikke L 195.
Reformen er omfattende, og Enhedslisten er glad for tiltagene med
længere grundforløb, flere timer og mere
efteruddannelse, mere bevægelse og bedre muligheder for
videre uddannelse.
Desværre opvejer disse gode
initiativer på ingen måde de dårlige elementer,
som reformen indfører. Enhedslisten kan ikke støtte
forslaget, især fordi
1) reformen ikke
medfører en eneste ny praktikplads,
2) reformen
indfører karakteradgangskrav,
3) reformen
afskærer 80 pct. af de unge fra personlig individuel
vejledning,
4) lærerne
finansierer dele af reformen ved at løbe hurtigere, og
5) reformen
forringer enkelte uddannelser, hvor den merkantile uddannelse
halveres og social- og sundhedsuddannelsen samt den
pædagogiske assistentuddannelse bliver forringet.
De nye karakteradgangskrav vil udelukke
mange motiverede og fagligt dygtige elever fra
erhvervsuddannelserne - faktisk hele 20 pct. Vi vil gå glip
af rigtig mange dygtige håndværkere og
SOSU-assistenter. Der findes masser af unge, for hvem digtanalyser
i folkeskolen ikke var sjovt, men som til gengæld er gode til
at reparere biler, eller har været arbejdsdreng i deres
onkels firma, og det er problematisk, at de ikke kan komme ind
på en erhvervsuddannelse.
Samtidig er det et alvorligt problem, at
aftalen sparer på vejledningsområdet og afskærer
80 pct. af de unge muligheden for personlig, individuel vejledning.
Det er et problem, for selv om unge mener, at de er afklarede, skal
de stadig udfordres på deres valg af uddannelse, især
hvis flere skal vælge en erhvervsuddannelse.
Dele af reformen er finansieret, ved at
lærerne skal løbe hurtigere. Det vil betyde, at
lærerne får dårligere betingelser for
forberedelse og dermed for at sikre kvalitet i undervisningen, og
samtidig bliver arbejdsvilkårene dårligere.
Enhedslisten støtter ikke
lovforslaget, fordi det ikke løser de grundlæggende
problemer, som erhvervsskolerne oplever: Manglende praktikpladser
og øget frafald. Samtidig forringes de unges adgang til
vejledning og uddannelse, og kvaliteten i uddannelserne vil
falde.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af undervisningsministeren, tiltrådt af
udvalget:
1) I
den under nr. 5 foreslåede § 5 c ændres i stk. 1 »§ 12, stk. 1, 3.
pkt.« til: »§ 12, stk. 1, 4. pkt.«
[Lovteknisk korrektion]
2) I
den under nr. 11 foreslåede
ændring af § 13, stk. 2, 2.
pkt., ændres »§ 12, stk. 1, 3. pkt.«
til: »§ 12, stk. 1, 4. pkt.«
[Lovteknisk korrektion]
3) I
den under nr. 18 foreslåede
ændring af § 19, stk. 1, 3.
pkt., ændres »§ 12, stk. 1, 3. pkt.«
til: »§ 12, stk. 1, 4. pkt.«
[Lovteknisk korrektion]
4) I
den under nr. 42 foreslåede
ændring af § 38, stk. 1, nr.
7, der bliver nr. 6, ændres »§ 12, stk. 1,
3. pkt.« til: »§ 12, stk. 1, 4. pkt.«
[Lovteknisk korrektion]
Til § 2
5) I
den under nr. 8 foreslåede
affattelse af § 2 g ændres i
stk. 5, 3. pkt., »foretages
alene, eleven unge søger« til: »foretages alene,
hvis eleven søger«.
[Sproglig rettelse af mangelfuld
formulering]
6)
Efter nr. 21 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
10 e, stk. 1 og 2, ændres
»§ 10 a, stk. 3« til: »§ 10 a, stk.
4«.«
[Lovteknisk korrektion]
Til § 3
7) Nr. 3
udgår.
[Lovteknisk korrektion, jf.
ændringsforslag nr. 12]
8) I
det under nr. 5 foreslåede § 19 e, stk. 3, ændres to steder
»§ 19 dd« til: »§ 19 j«.
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 7 og 12]
9) I
den under nr. 6 foreslåede
ændring af § 19 e, stk. 4, 1.
pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres
»ordningen« til: »ordningen i stk. 1«.
[Redaktionel ændring]
10) I
det under nr. 8 foreslåede § 19 f, stk. 1, 4. pkt., ændres
»§ 19 dd« til: »§ 19 j«.
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 7 og 12]
11) I
det under nr. 9 foreslåede § 19 g, 3. pkt., ændres
»§ 19 dd« til: »§ 19 j«.
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 7 og 12]
12)
Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:
»01. Efter § 19 i
indsættes:
Ȥ 19
j. Kommunalbestyrelsen skal foruden den almindelige 10.
klasse, jf. §§ 19 b-19 d, tilbyde et erhvervsrettet 10.
-klasseforløb (eud10), som er særligt målrettet
elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse efter 9. klasse,
men ikke opfylder de faglige adgangskrav hertil, jf. lov om
erhvervsuddannelser, eller er usikre på, om en
erhvervsuddannelse er det rette valg. Eud10 skal
tilrettelægges som et helårsforløb, der omfatter
mindst 840 årlige undervisningstimer.
Stk. 2. Eud10 omfatter
den obligatoriske del af 10. klasse, jf. § 19 c, jf. dog stk.
3.
Stk. 3. Brobygning, jf.
§ 19 c, stk. 4, omfatter brobygning svarende til 126
undervisningstimer til erhvervsrettet ungdomsuddannelse, jf. lov om
vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v.
Stk. 4. Den valgfri del
af eud10 omfatter 294 undervisningstimer og skal introducere til
erhvervsuddannelserne, jf. lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der mindst samarbejdes med en
institution, der udbyder erhvervsuddannelse svarende til 252
undervisningstimer. Heri indgår de 126 timers brobygning, jf.
stk. 3. Kommunalbestyrelser og institutioner, der udbyder
erhvervsuddannelse, indgår overenskomster om samarbejdet,
således at eleverne kan introduceres til alle de
hovedområder, som erhvervsuddannelser-nes grundforløb
er organiseret inden for.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen fastsætter antallet af elever, der kan
optages, og hvilke kriterier der lægges til grund for
optagelsen, hvis der er flere ansøgere, end der kan
optages.
Stk. 7.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
indholdet i den valgfri del af eud10 og om samarbejdet om eud10 med
en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, herunder om
overenskomsten m.v.««
[Lovteknisk korrektion, jf.
ændringsforslag nr. 7. Ordlyden er uændret]
13) I
den under nr. 10 foreslåede § 22, stk. 8, ændres i 2. pkt. »§ 19 dd« til:
»§ 19 j«.
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 7 og 12]
Til § 5
14) I
den under nr. 4 foreslåede § 3 a ændres i 2. pkt. »det samlede eksamensresultat
beregnet ud fra prøvekarakterer og afsluttende
standpunktskarakterer« til: »eksamen«.
[Lovteknisk korrektion]
Til § 11
15) I
stk. 3, 2. pkt., og stk. 12, 2. pkt., ændres
»henholdsvis« til: »og for elever,
der«.
[Lovteknisk korrektion]
16) I
stk. 9 ændres »Lovens
§ 3, nr. 3-10,« til: »Lovens § 3, nr. 4-9, 01
og 10,«, og som 2. pkt.
indsættes:
»For elever, der går i 10.
klasse i skoleåret 2014/15, finder de hidtil gældende
regler om 10. klasse anvendelse, herunder om 10. klasse som en
20/20-ordning.«
[Konsekvensændring af
ændringsforslag nr. 7 og 12 og præcisering af
ikrafttræden]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om rettelse af en ukorrekt
henvisning.
Til nr. 2
Der er tale om rettelse af en ukorrekt
henvisning.
Til nr. 3
Der er tale om rettelse af en ukorrekt
henvisning.
Til nr. 4
Der er tale om rettelse af en ukorrekt
henvisning.
Til nr. 5
Der er alene tale om en sproglig rettelse
med henblik på at korrigere en mangelfuld formulering.
Til nr. 6
Der er tale om rettelse af en ukorrekt
henvisning.
Til nr. 7
I lovforslagets § 3, nr. 3, er der
foreslået indføjet en ny § 19 dd om eud10. Af
lovtekniske grunde foreslås bestemmelsen i stedet indsat som
§ 19 j, da nummereringen § 19 dd ligger uden for
almindelig praksis. Den i ændringsforslagets nr. 12
foreslåede § 19 j er enslydende med lovforslagets §
19 dd. Den nye § 19 j indføjes sidst i folkeskolelovens
kapitel 2 a, der omhandler 10. klasses struktur og indhold. Der er
alene tale om en lovteknisk rettelse. Bemærkningerne til
lovforslagets § 19 dd vil derfor gælde uændret,
men nu som bemærkninger til den foreslåede § 19 j.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3,
nr. 3. Med hensyn til, hvilke af folkeskolelovens bestemmelser i
folkeskolelovens kapitel 2 der gælder for 10. klasse,
gælder reguleringen herom i folkeskolelovens §§ 19
h og 19 i også for eud10.
Til nr. 8
Der er tale om ændringer af
henvisninger som følge af ændringsforslagene nr. 7 og
12, hvori det foreslås, at § 19 dd udgår og
erstattes af en enslydende § 19 j.
Til nr. 9
Der er tale om en redaktionel
ændring.
Til nr. 10
Der er tale om ændringer af
henvisninger som følge af ændringsforslagene nr. 7 og
12, hvori det foreslås, at § 19 dd udgår og
erstattes af en enslydende § 19 j.
Til nr. 11
Der er tale om ændringer af
henvisninger som følge af ændringsforslagene nr. 7 og
12, hvori det foreslås, at § 19 dd udgår og
erstattes af en enslydende § 19 j.
Til nr. 12
I lovforslagets § 3, nr. 3, er der
foreslået indføjet en ny § 19 dd om eud10. Af
lovtekniske grunde foreslås bestemmelsen i stedet indsat som
§ 19 j, da nummereringen § 19 dd ligger uden for
almindelig praksis. Den i ændringsforslagets nr. 12
foreslåede § 19 j er enslydende med lovforslagets §
19 dd. Den nye § 19 j indføjes sidst i folkeskolelovens
kapitel 2 a, der omhandler 10. klasses struktur og indhold. Der er
alene tale om en lovteknisk rettelse. Bemærkningerne til
lovforslagets § 19 dd vil derfor gælde uændret,
men nu som bemærkninger til den foreslåede § 19 j.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3,
nr. 3. Til det oplyste om, hvilke af folkeskolelovens bestemmelser
i folkeskolelovens kapitel 2 der gælder for 10. klasse, kan
tilføjes, at folkeskolelovens §§ 19 h og 19 i
også gælder for eud10.
Til nr. 13
Der er tale om ændringer af
henvisninger som følge af ændringsforslagene nr. 7 og
12, hvori det foreslås, at § 19 dd udgår og
erstattes af en enslydende § 19 j.
Til nr. 14
Ændringsforslaget indeholder en
ændring af lovteknisk karakter.
Af det under lovforslagets § 5, nr. 4,
foreslåede § 3 a, 2. pkt., i lov om
studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med
erhvervsuddannelse (eux) m.v. (eux-loven) fremgår det, at
eleverne i eux-forløb efter den påtænkte
særlige merkantile eux-model får »et bevis for
opnået generel studiekompetence, når de krævede
prøver, jf. § 5, er aflagt ved afslutningen af det
studiekompetencegivende forløb og det samlede
eksamensresultat beregnet ud fra prøvekarakterer og
afsluttende standpunktskarakterer er bestået«.
Terminologisk er det mere lovteknisk
korrekt at sige, at »eksamen« er
»bestået«, end at et
»eksamensresultat« er »bestået«.
Dertil kommer, at »det samlede eksamensresultat« ikke
er et hensigtsmæssigt begreb i lovteknisk forstand. I de
gældende regler om eksamen i de gymnasiale uddannelser og
eux-forløb, jf. bekendtgørelse nr. 930 af 3. juli
2013 om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende
ungdoms- og voksenuddannelser, benyttes dels begrebet
foreløbigt eksamensresultat (dvs. resultatet uden beregnet
bonus, som gives til elever og kursister, der har ekstra fag
på A-niveau efter den såkaldte bonus A-ordning), dels
begrebet eksamensresultat. I »Eksamensresultat« er der
indregnet bonus for elever og kursister, der har ret hertil efter
bonus A-ordningen, mens det for andre svarer til
»Foreløbigt eksamensresultat«. Hvis det
først er bonus, der bringer »Eksamensresultat«
over bestågrænsen, er det ikke
tilstrækkeligt.
Regler om de nærmere betingelser for,
at eksamen bestås efter afslutningen af det
studiekompetencegivende forløb, vil blive fastsat af
undervisningsministeren i medfør af bemyndigelsen i
eux-lovens § 7, stk. 3, 1. pkt., der efter lovforslagets
§ 5, nr. 9, også vil komme til at omfatte bevis for
opnået generel studiekompetence i den særlige
merkantile eux-model.
Til nr. 15
Der er alene tale om en sproglig
ændring.
Til nr. 16
Som følge af ændringsforlagene
nr. 7 og 12, hvorved lovforslagets § 3, nr. 3, (forslag om en
ny § 19 dd om eud10 i folkeskoleloven) udgår og
erstattes af § 19 j med enslydende ordlyd i folkeskoleloven,
indgår ændringsforslag nr. 12 om den nye § 19 j i
opremsningen i lovforslagets § 11, stk. 9.
Lovforslagets § 3 træder i kraft
den 1. august 2014. Lovforslagets § 11, stk. 9,
fastsætter, at de nye regler om 10. klasse finder anvendelse
for undervisningen i 10. klasse fra skoleåret 2015/16 og
senere.
Ændringsforslaget præciserer
ved indføjelse af et andet punktum, at de hidtil
gældende regler om 10. klasse fortsat har virkning for
elever, der går i 10. klasse i skoleåret 2014/15,
herunder i en 20/20-ordning. Det har således været
hensigten, at de gældende regler fortsat skal gælde i
skoleåret 2014/15, og frem til de nye regler får
virkning fra skoleåret 2015/16.
Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Julie Skovsby (S) Karin Gaardsted (S) Annette Lind (S) Orla Hav (S)
fmd. Rasmus Horn Langhoff (S)
Troels Ravn (S) Lotte Rod (RV) nfmd. Jeppe Mikkelsen (RV) Marlene
Borst Hansen (RV) Annette Vilhelmsen (SF) Trine Mach (SF) Rosa Lund
(EL) Lars Dohn (EL) Henning Hyllested (EL) Karen Ellemann (V) Peter
Juel Jensen (V) Finn Thranum (V) Louise Schack Elholm (V) Anni
Matthiesen (V) Tina Nedergaard (V) Ulla Tørnæs (V)
Alex Ahrendtsen (DF) Bent Bøgsted (DF) Marie Krarup (DF)
Martin Henriksen (DF) Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Lene
Espersen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 12 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende
L 195
Bilagsnr. | Titel |
---|
1 | Høringsnotat og høringssvar,
fra undervisningsministeren | 2 | Henvendelse af 15/5 2014 fra
Produktionsskoleforeningen og Forstanderkredsen for
Produktionsskoler/Produktionshøjskoler | 3 | Udkast til tidsplan for
udvalgsbehandlingen af lovforslaget | 4 | Tidsplan for udvalgsbehandlingen af
lovforslaget | 5 | 1. udkast til betænkning | 6 | Ændringsforslag, fra
undervisningsministeren | 5 | 1. udkast til betænkning | 6 | Ændringsforslag, fra
undervisningsministeren | 7 | 2. udkast til betænkning |
|
Oversigt over spørgsmål
og svar vedrørende L 195
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om kommentar til henvendelse af 15/5
2014 fra Produktionsskoleforeningen og Forstanderkredsen for
Produktionsskoler/Produktionshøjskoler, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå | 2 | Spm., om ministeren vil redegøre
for, hvorledes »relevant erhvervserfaring« skal
fortolkes, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå | 3 | Spm. om styrkelse af produktionsskolerne,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå | 4 | Spm. om hg-praktikpladser i 2016, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå | 5 | Spm. om måltal for andelen af elever
på eux-forløb m.v., til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå | 6 | Spm. om drøftelser med
erhvervsskolerne og arbejdsmarkedets parter om fælles ramme
for indhold og tilrettelæggelse af eux-forløb m.v.,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå | 7 | Spm., om der bliver samme eller mindre tid
til pensum på hovedforløbet, når de faglige
udvalg skal flytte dele af indholdet fra grundforløbet til
hovedforløbet, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå | 8 | Spm. om, hvordan EMMA-kriterierne fungerer
i praksis med de nye indgange, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå | 9 | Spm. om krav om, at
fuldtidsbeskæftigelsen skal foregå på
overenskomstmæssige forhold, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå | 10 | Spm. om, hvad der afgør, om unge
mennesker skal gå på kombinationsuddannelsen,
produktionsskolen eller eud10, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå | 11 | Spm. om, hvorfor ministeren ikke
ønsker at iværksætte ændringer på
produktionsskoleområdet, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå |
|
Bilag 2
2 af udvalgets spørgsmål
til undervisningsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og undervisningsministerens svar
herpå er optrykt efter ønsket fra V, DF og KF.
Spørgsmål 2:
Ministeren bedes redegøre for,
hvorledes »relevant erhvervserfaring«, jf. § 66 y,
stk. 1, skal fortolkes, herunder hvornår der kan gives
mulighed for et grundforløb. Ministeren bedes tilkendegive,
om det er muligt for den store andel af de voksne, der
påbegynder f.eks. en industrioperatøruddannelse, og
hvis seneste uddannelse er en folkeskoleuddannelse, der ligger
20-25 år tilbage i tiden, at få en konkret vurdering af
skolen, der giver mulighed for at deltage i grunduddannelsen forud
for hovedforløbet.
Svar:
Efter forslaget til § 66 y, stk. 1, om
erhvervsuddannelse for voksne (euv) skal skolen i samråd med
eleven udarbejde en personlig uddannelsesplan for eleven.
Uddannelsesplanen skal udarbejdes på grundlag af reglerne om
uddannelsen og skolens vurdering af elevens praktiske og teoretiske
kompetencer inden for følgende rammer, og således at
elevens uddannelse bliver så kort som mulig:
1) Elever, der har
mindst to års relevant erhvervserfaring, skal
gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for
voksne uden grundforløb og uden praktikuddannelse.
2) Elever, der har
mindre end to års relevant erhvervserfaring eller har en
forudgående uddannelse, skal gennemføre et
standardiseret uddannelsesforløb for voksne med
praktikuddannelse og med mulighed for at modtage
grundforløbsundervisning, dog uden grundforløbets 1.
del.
3) Elever, der
hverken har relevant erhvervserfaring eller forudgående
uddannelse, skal gennemføre et uddannelsesforløb, der
i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse for unge, dog
uden grundforløbets 1. del.
Uddannelsesforløbet kan yderligere
afkortes på baggrund af elevens individuelle kompetencer.
Grundforløbsundervisning kan med andre
ord være aktuelt i forhold til elever, som har mindre end to
års relevant erhvervserfaring, eller som ikke har relevant
erhvervserfaring set i forhold til kravene i den valgte uddannelse.
De voksne elever skal opfylde de samme adgangskrav til
uddannelserne og til skoleundervisningen i hoverforløbene
(overgangskravene), som de unge elever. Hvis den voksnes
erhvervserfaring og eventuelle forudgående uddannelse ikke
rækker til, at disse betingelser er opfyldt, er den
forudgående erhvervserfaring ikke fuldt ud relevant, og
afskærer således ikke den voksne fra
grundforløbsundervisning.
Det kan kun vurderes konkret, i hvilken
udstrækning grundforløbsundervisning vil være
aktuel i forhold til personer, som ønsker at
gennemføre industrioperatøruddannelsen, og som ikke
har skoleundervisning ud over folkeskolen, som vedkommende har
forladt 20 - 25 år før begyndelsen af
erhvervsuddannelsen, da det vil afhænge af, hvad den enkelte
tidligere har beskæftiget sig med, og hvad kravene i
industrioperatøruddannelsen bliver.
De faglige udvalg skal dels fastsætte
adgangskrav til skoleundervisningen i hovedforløbet, dels
kriterierne for standardmerit for relevant erhvervserfaring og
tidligere uddannelse, som kan medføre afkortning af
praktikuddannelsen og skoledelen, herunder kriterier for opfyldelse
af to års relevant erhvervserfaring.
Om den enkeltes erhvervserfaring er relevant
eller foreligger i tilstrækkeligt omfang, og derfor kan
erstatte grundforløbet og praktikuddannelsen i den
pågældende uddannelse, afgøres derefter konkret
af skolen på baggrund af regler, som fastsættes af
undervisningsministeren efter indstilling fra det faglige
udvalg.
Da uddannelsesmålene er de samme for en
erhvervsuddannelse tilrettelagt for unge og for voksne,
forudsættes det at indgå i de faglige udvalgs
henholdsvis skolernes relevansbedømmelser, at de
pågældende voksne kan nå uddannelsesmålene
med den standardiserede eller individuelle afkortning, som
tilkommer den enkelte voksne.
Spørgsmål 4:
Vil ministeren redegøre for den under
1. behandling nævnte problemstilling ift. HG, hvorefter ca.
5000 elever i 2016 vil afslutte et 2-årigt HG-forløb
samtidig med, at ca. 3000 elever afslutter et 1- årigt
HG-forløb, og vil ministeren oplyse, hvordan det kan sikres,
at hovedparten af alle disse elever vil få en
praktikplades?
Svar:
Som det fremgår af Aftale om bedre og
mere attraktive erhvervsuddannelser er aftalepartierne
opmærksomme på, at der på det merkantile
område vil være en særlig praktikpladsudfordring
i 2016, og ministeriet vil derfor følge udviklingen
nøje. Det skyldes, at de merkantile grundforløb
forkortes, og at der derfor i en overgangsperiode vil være
flere elever der bliver færdige på
grundforløbene end i dag.
Det er vanskeligt at vurdere, hvordan
praktikpladssituationen bliver på det merkantile
område, når reformen implementeres, da der udover en
omlægning af varighederne på de merkantile
grundforløb med reformen også gennemføres en
række øvrige initiativer, som forventes at få
betydning for praktikpladssituationen.
På de merkantile uddannelser bliver
hovedforløb i uddannelserne »kontor med
specialer« samt »finansuddannelsen« i fremtiden
alene udbudt med et forudgående obligatorisk
studiekompetencegivende forløb på et år (eux)
efter grundforløbet. Det betyder, at de unge, som
påbegynder grundforløbet på disse uddannelser i
2015 ikke vil søge praktikpladser i 2016.
Eux-forløbene, som også kan søges af elever,
som følger detail- og handelsuddannelserne, sikrer et
højere fagligt niveau inden overgangen til
hovedforløbene og giver endvidere eleverne bedre muligheder
for at læse videre hvis de alternativt ønsker det.
I aftalen og lovforslaget indgår
herudover en række øvrige initiativer, der styrker
erhvervsuddannelsernes kvalitet, som arbejdsgiverne har efterspurgt
og som derfor må forventes at øge uddannelsernes og
elevernes attraktivitet for virksomhederne.
Bl.a. vil reformen indebære, at
kvaliteten i grundforløbene styrkes, herunder med et
minimumstimetal. For uddannelserne detailhandelsuddannelse med
specialer, handelsuddannelse med specialer,
eventkoordinatoruddannelsen, generelt kontoruddannelse og
sundhedsservicesekretæruddannelsen får skolerne
derudover økonomisk mulighed for at styrke undervisningen
på grundforløbets 2. del.
Samtidig styrkes den
praktikpladsopsøgende indsats generelt med reformen. Der er
således afsat ekstra midler til det tilskud, som
erhvervsskolerne får pr. elev, der indgår en
uddannelsesaftale med en virksomhed.
Det skal bemærkes, at regeringen vil
invitere arbejdsmarkedets parter til en drøftelse af
praktikpladssituationen bl.a. med udgangspunkt i, at eleverne med
reformen bliver mere kvalificerede, motiverede og afklarede,
når de påbegynder og afslutter et grundforløb.
Det vil også gælde for de elever, der påbegynder
de nye merkantile grundforløb.
Endelig bemærkes, at regeringen i
udspillet til en ny vækstpakke har foreslået yderligere
initiativer, der kan understøtte det
praktikpladsopsøgende arbejde, bl.a. lægges der op til
at afsætte midler til flere praktikpladskonsulenter i de
etablerede praktikcentre.