Fremsat den 7. maj 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

(Barselstillæg, aktivitetstillæg til unge kontanthjælpsmodtagere, kontaktforløbet for uddannelseshjælpsmodtagere, fastsættelse af løn ved offentlig løntilskudsansættelse m.v.)

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 267 af 27. marts 2012, § 12 i lov nr. 326 af 11. april 2012, § 2 i lov nr. 928 af 18. september 2012, § 3 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, lov nr. 1399 af 23. december 2012, § 1 i lov nr. 894 af 4. juli 2013, § 1 i lov nr. 1612 af 26. december 2013 og senest ved § 2 i lov nr. 400 af 28. april 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en person, der modtager kontanthjælp efter § 25 og har fået et uddannelsespålæg efter integrationsloven.«

2. I § 13, stk. 7, nr. 4, udgår: »og 8«.

3. I § 24, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 3 og 5« til: »stk. 4 og 6«.

4. I § 24, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

5. I § 24 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Kommunen yder et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 3, til personer, der er visiteret som uddannelsesparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse for barselstillæg.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

6. § 24, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. I helt særlige tilfælde, hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer, og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest en uge, jf. § 20 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt.«

7. I § 24, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »4« til: »5«.

8. I § 25, stk. 7, 3. pkt., indsættes efter »3 måneder«: », jf. dog stk.11«.

9. I § 25 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk. 8. Kommunen yder et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 9, nr. 1-5, til personer under 30 år, der er visiteret som jobparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Stk. 10 finder tilsvarende anvendelse for barselstillæg.«

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.

10. I § 25 indsættes efter stk. 9, der bliver stk. 10, som nyt stykke:

»Stk. 11. I helt særlige tilfælde, hvor en person under 30 år har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer, og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest en uge, jf. § 20, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt, hvis betingelserne i stk. 7, 1. eller 2. pkt., er opfyldt. Kontanthjælpsmodtagere under 30 år, som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, og hvor kommunen i helt særlige tilfælde har vurderet, at personen er aktivitetsparat som følge af særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer, har ret til aktivitetstillæg fra første samtale med kommunen, dog senest 1 uge efter at have opnået ret til kontanthjælp, hvis betingelserne i stk. 7, 1. eller 2. pkt., er opfyldt.«

Stk. 10 og 11 bliver herefter stk. 12 og 13.

11. I § 34, stk. 3, nr. 2, ændres »§ 24, stk. 2, nr. 6 og 7, «til: »§ 24, stk. 3, nr. 6 og 7,«.

12. I § 42, stk. 1, indsættes efter »aktivitetstillæg«: », uddannelseshjælp og barselstillæg«.

13. I § 43, stk. 1, ændres »§ 24, stk. 2, nr. 6,« til: »§ 24, stk. 3, nr. 6,«, og »§ 24, stk. 2, nr. 7,« ændres til: »§ 24, stk. 3, nr. 7,«.

14. I § 64 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 24, stk. 2, nr. 6 eller 7,« til: »§ 24, stk. 3, nr. 6 eller 7,«.

15. I § 68, stk. 2, nr. 3 og 4, ændres »§ 24, stk. 2, nr. 7,« til: »§ 24, stk. 3, nr. 7,«.

16. I § 82 a, stk. 3, indsættes efter »aktivitetstillæg«: »eller barselstillæg«.

17. § 96 a, stk. 1,1. pkt., affattes således:

»Hvis Udbetaling Danmark udbetaler børnebidrag forskudsvis efter § 11 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og bidragsbetaleren modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp og eventuelt aktivitetstillæg eller barselstillæg, så det samlede udbetalte beløb til bidragsbetaleren udgør 14.203 kr. eller derover pr. måned, fradrager den kommune, der udbetaler hjælp til bidragsbetaleren, efter anmodning fra Udbetaling Danmark et beløb ved udbetalingen til dækning af det børnebidrag, som er udbetalt forskudsvis.«

18. I § 109, stk. 1, indsættes som nr. 14:

»14) § 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis udbetalt børnebidrag.«

§ 2

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 895 af 4. juli 2013, § 2 i lov nr. 1610 af 26. december 2013 og senest ved § 2 i lov nr. 1612 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 18, stk. 4, ændres »samtalerne« til: »samtalen«.

2. I § 20 a, stk. 2, 1. pkt., udgår: », og for en person, der er omfattet af § 2, nr. 13,«

3. § 20 a, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

4. I § 51, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »dagpengeret,«: »midlertidig arbejdsmarkedsydelse, have været i tilbud efter kapitel 12,«.

5. I § 55, stk. 4, indsættes efter »arbejdsmarkedsbidrag«: »under hele ansættelsesforholdet«, og efter »aktiv socialpolitik« indsættes: »ved ansættelsesforholdets påbegyndelse«.

6. I § 75 c, stk. 2, ændres »§ 25 f, stk. 2, nr. 1« til: »§ 23, stk. 2, nr. 9«.

7. I § 98 b, stk. 1, nr. 2, og § 98 e, stk. 2, nr. 2, litra a og b, indsættes efter »dagpengeret,«: »midlertidig arbejdsmarkedsydelse, været i tilbud efter kapitel 12,«.

8. I § 99, stk. 2, nr. 2, 3 og 4, indsættes efter »dagpengeret,«: »midlertidig arbejdsmarkedsydelse,«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014.

Stk. 2. § 1, nr. 5 og 9, har virkning fra den 1. januar 2014, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. En person, der før lovens ikrafttræden er visiteret som aktivitetsparat på baggrund af ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, fortsætter efter lovens ikrafttræden med at modtage aktivitetstillæg i den resterende periode, hvor personen har ret til fravær efter § 13, stk. 7, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Personen kan ikke modtage barselstillæg for den samme periode. Har personen ikke modtaget aktivitetstillæg for en del af perioden med ret til fravær efter den 1. januar 2014, har personen dog ret til at få efterbetalt barselstillæg for den del af perioden, hvor der ikke er udbetalt aktivitetstillæg, jf. stk. 2.

Stk. 4. I perioden fra den 1. juli til den 31. december 2014 skal der ikke foretages fradrag i hjælpen, jf. § 30, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, for barselstillæg, der efterbetales, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Stk. 4 gælder dog ikke, hvis udbetaling af uddannelseshjælp eller kontanthjælp ophører, og personen ikke har modtaget uddannelseshjælp eller kontanthjælp i en hel kalendermåned.

Stk. 6. Uanset denne lovs § 2, nr. 5, fortsætter en person, som modtager kontant- eller uddannelseshjælp, og som før lovens ikrafttræden, har fået tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, i den resterende ansættelsesperiode med den løn, personen modtager ved lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

Lovforslaget indeholder forslag til barselstillæg til uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, så disse sikres et forsørgelsesgrundlag under barsel svarende til forsørgelsesniveauet for aktivitetsparate. Desuden er der tale om forslag om aktivitetstillæg til unge kontanthjælpsmodtagere i særlige tilfælde, således at der ikke vil være nogen venteperiode på tre måneder for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har særligt komplekse udfordringer; samt et forslag om fastsættelse af løn ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere og flere mindre forslag.

Baggrunden for lovforslaget er, at den daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance den 18. april 2013 indgik »Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job«. Aftalen indeholdt en række initiativer, som skal være med til at sikre, at unge får en uddannelse, og at alle unge og voksne mødes med klare krav og forventninger, således at flere får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet. Den lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen blev vedtaget af Folketinget den 28. juni 2013 med vedtagelsen af de to love - nr. 894 og nr. 895 af 4. juli 2013. Med lov nr. 1612 af 26. december 2013 vedtog Folketinget nogle præciseringer af kontanthjælpsreformen.

Aftalepartierne har fundet det nødvendigt at ændre og præcisere en række forhold yderligere, og dette lovforslag indeholder derfor en række ændringer i lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Barselstillæg

2.1.1. Gældende ret

Efter gældende regler modtager uddannelsesparate og aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse uddannelseshjælp. Personer, som er fyldt 30 år, og personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager kontanthjælp.

I dag visiteres modtagere af uddannelseshjælp som enten uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller aktivitetsparate. Modtagere af kontanthjælp visiteres som enten jobparate eller aktivitetsparate. Visitationen har betydning for kommunens tilrettelæggelse af indsatsen for den enkelte, og hvilken ydelse personen kan få.

En aktivitetsparat modtager af hjælp, som deltager i tilbud eller har tilkendegivet, at personen ønsker et tilbud, kan få et aktivitetstillæg, når pågældende har modtaget hjælp i 3 måneder.

Der blev ikke ved kontanthjælpsreformen fastsat særlige regler om tillæg eller lignende til personer under 30 år med ret til fravær ved graviditet, barsel eller adoption, idet der ikke ved forhandlingerne blev taget endelig stilling til, hvordan gruppen af unge på barsel m.v. skal visiteres, eller hvilket ydelsesniveau de skal have, når deres barn kommer til verden.

Som en midlertidig løsning er der i bekendtgørelse nr. 147 af 19. februar 2014 om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat, at kontanthjælpsmodtagere under 30 år og uddannelseshjælpsmodtagere er aktivitetsparate, når de har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption i det omfang, der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Det betyder, at unge under 30 år, der i dag modtager uddannelses- eller kontanthjælp og er på barsel, sikres et forsørgelsesgrundlag svarende til det forsørgelsesgrundlag, som aktivitetsparate har, i hele barselsperioden.

Det er endvidere i bekendtgørelse nr. 242 af 17. marts 2014 om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat, at kontanthjælpsmodtagere under 30 år, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, ligeledes skal visiteres som aktivitetsparate, mens de har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption i det omfang, der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

Bekendtgørelsesændringerne betyder, at en person som udgangspunkt skal visiteres som aktivitetsparate 4 uger før fødslen.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Baggrunden for forslaget er, at det ikke er hensigtsmæssigt, at alle unge under 30 år med ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, der er uddannelsesparate eller jobparate, generelt skal omvisiteres til at være aktivitetsparate alene for at sikre, at de får et tillæg under barselsperioden, når de i perioden i øvrigt ikke har pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder.

Det foreslås derfor, at der indføres et barselstillæg til uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp og jobparate modtagere af kontanthjælp, der er under 30 år, herunder personer, der er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, med et beløb, der svarer til aktivitetstillægget.

Forslaget har til formål at sikre, at uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere med ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption får ret til et barselstillæg svarende til aktivitetstillægget. Det foreslås, at barselstillægget udbetales i den periode, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang, der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

Således indfører forslaget et barselstillæg for personer på barsel m.v. allerede fra det tidspunkt, hvor de på grund af barslen har en rimelig grund til ikke at udnytte deres arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik.

Med indførelsen af et barselstillæg vil visitationen af de unge på barsel som aktivitetsparate for, at personerne kan opnå et aktivitetstillæg, ikke længere være gældende. Bekendtgørelse nr. 147 af 19. februar 2014 om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og bekendtgørelse nr. 242 af 17. marts 2014 om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats vil blive ophævet samtidig. Ændringsbekendtgørelserne vil dog fortsat skulle have virkning for de personer, som er blevet visiteret aktivitetsparate på baggrund af disse ændringsbekendtgørelser.

Ændringsbekendtgørelserne omfatter dog ikke de unge på barsel m.v. i de første tre måneder, hvor de modtager uddannelses- eller kontanthjælp, svarende til visitationsperioden for uddannelseshjælpsmodtagere.

Det foreslås derfor, at der indføres hjemmel i lovforslaget til at efterbetale barselstillæg for perioden fra 1. januar til 30. juni 2014; det vil sige før lovens ikrafttræden den 1. juli 2014.

Kommunerne skal tage stilling til, om de uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere, som er blevet visiteret aktivitetsparate efter de ovennævnte bekendtgørelser om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, når de har ret til fravær ved graviditet m.v., skal have en efterbetaling i form af barselstillæg. Efterbetalingen vil vedrøre den periode med ret til fravær, som personen ikke har modtaget aktivitetstillæg for.

Persongruppen, der er visiteret som aktivitetsparate i medfør af ændringerne af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, før loven træder i kraft, fortsætter med at modtage aktivitetstillæg som aktivitetsparate i hele perioden, hvor personerne har ret til fravær som følge af barsel. Efter udløbet af barselsperioden skal der tages stilling til, om personerne skal visiteres til at være uddannelses- eller jobparate.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og 9, og § 3 og bemærkningerne hertil.

2.2. Aktivitetstillæg til unge kontanthjælpsmodtagere i særlige tilfælde

2.2.1. Gældende ret

Med kontanthjælpsreformen blev matchsystemet afskaffet, og der blev i stedet indført et nyt visitationssystem for personer, der kan modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det er blevet indført, at der skal ske en visitation af, om personen er jobparat/uddannelsesparat eller aktivitetsparat.

For kontanthjælpsmodtagere under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse skal det vurderes, om personen er jobparat eller aktivitetsparat.

Efter reglerne kan aktivitetsparate unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse få et aktivitetstillæg, når de deltager i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personerne har ret til aktivitetstillæg fra den dato, hvor det aktive forløb starter, eller når de pågældende har tilkendegivet, at de ønsker et aktivt tilbud. Kan den unge aktivitetsparate på grund af sin situation ikke deltage i tilbud, skal personen have aktivitetstillæg alligevel, f.eks. hvis den unge er alvorligt syg. Der er dog først ret til aktivitetstillæg efter 3 måneder.

For uddannelseshjælpsmodtagere, som ved visitationen inden for en uge helt åbenbart kan vurderes aktivitetsparate, gælder, at de kan modtage aktivitetstillæg allerede fra dette tidspunkt. Dette gælder i de helt særlige tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der ikke er tvivl om, at den unge har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og/eller sociale barrierer. Hvis det er åbenlyst, at den unge ikke vil kunne deltage i aktiviteter, som kan bidrage til at afklare den unges ressourcer, udfordringer og behov, må den unge vurderes at have særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og/eller sociale barrierer. Øvrige uddannelseshjælpsmodtagere skal gennemgå en grundigere visitation inden for 3 måneder, hvor det skal vurderes, om de unge er uddannelses- eller aktivitetsparate.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, herunder personer, som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, som er i samme situation, har ikke en tilsvarende mulighed for at få udbetalt aktivitetstillæg fra tidspunktet for den første samtale. Det gælder for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år, at de tidligst kan få et aktivitetstillæg, når de har modtaget kontanthjælp i 3 måneder.

2.2.2. Den foreslåede ordning

For at sikre parallelitet mellem reglerne om aktivitetstillæg for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år foreslås det, at kommunerne også for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år får mulighed for at udbetale aktivitetstillæg fra tidspunktet for første samtale i helt særlige tilfælde, når personen har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og/eller sociale barrierer. Det forudsættes, at personen deltager i et aktivt tilbud eller har tilkendegivet ønske om et tilbud. Kan den unge aktivitetsparate på grund af sin situation ikke deltage i tilbud, skal personen have aktivitetstillæg alligevel, f.eks. hvis den unge er alvorligt syg. Forslaget omfatter også personer under 30 år, som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, og som modtager kontanthjælp, og hvor kommunen i helt særlige tilfælde har vurderet, at personen er aktivitetsparat som følge af særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og/eller sociale barrierer. Disse opnår ret til aktivitetstillæg fra første samtale med kommunen, dog senest en uge efter at have opnået ret til kontanthjælp.

Forslaget betyder, at begge grupper i helt særlige tilfælde kan oppebære aktivitetstillæg fra tidspunktet for den første samtale efter senest en uge.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

2.3. Præcisering af reglerne for kontaktforløbet for uddannelseshjælpsmodtagere

2.3.1. Gældende ret

Af gældende regler fremgår, at uddannelseshjælpsmodtagere (personer under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse) skal have den første samtale senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp. For uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke vurderes åbenlyst uddannelsesparate, og for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere skal der herefter afholdes samtaler mindst to gange inden for de første 3 kalendermåneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Disse samtaler anvendes bl.a. til en grundigere visitation, hvor personens ressourcer og behov afdækkes, og der arbejdes aktivt med den pågældendes udvikling frem mod uddannelse.

I helt særlige tilfælde, hvor jobcenteret ved første samtale vurderer, at en uddannelseshjælpsmodtagere har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og/eller sociale barrierer, skal der ikke afholdes 2 yderligere samtaler inden for de første 3 måneder. Denne mulighed er begrænset til situationer, hvor der ikke er tvivl om, at den unge er aktivitetsparat, og der er derfor ikke brug for en grundigere visitation.

I bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats er det udmøntet, hvornår en uddannelseshjælpsmodtager kan vurderes uddannelsesparat eller aktivitetsparat.

Heraf fremgår, at en person er uddannelsesparat, hvis personen vurderes - med den rette støtte og aktive indsats - at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår.

Vurderes personen ikke at have nogen barrierer og dermed ikke at have behov for støtte og hjælp i forhold til at starte på en uddannelse, som personen kan gennemføre på almindelige vilkår, er personen åbenlyst uddannelsesparat.

En person er aktivitetsparat, hvis personen vurderes at have problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter og dermed har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, inden personen kan påbegynde en uddannelse og gennemføre denne på almindelige vilkår. En person er ligeledes aktivitetsparat, hvis personen har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption.

I helt særlige tilfælde, hvor jobcenteret ved første samtale vurderer, at der ikke er tvivl om, at en uddannelseshjælpsmodtager har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og/eller sociale barrierer, kan uddannelseshjælpsmodtageren visiteres aktivitetsparat ved den første samtale.

Hvis det her er åbenlyst, at den unge ikke vil kunne deltage i aktiviteter i forbindelse med den grundigere visitation, som kan bidrage til at afklare den unges ressourcer, udfordringer og behov, må den unge vurderes at have særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og/eller sociale barrierer.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås præciseret i loven, at der kun i de tilfælde, hvor personen ved første samtale visiteres som uddannelsesparat - men ikke åbenlyst uddannelsesparat - skal afholdes mindst 2 yderligere samtaler inden for de første 3 kalendermåneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp med henblik på bl.a. en grundigere visitation.

Det foreslås således, at det udgår af § 20 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der efter den første samtale skal holdes 2 yderligere samtaler inden for de første 3 kalendermåneder fra første henvendelse om hjælp med aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, da det kun er i de særlige tilfælde, hvor der ikke er tvivl om, at den unge er aktivitetsparat, at personen ved første samtale kan visiteres aktivitetsparat. I disse tilfælde er der netop ikke behov for yderligere samtaler med henblik på en grundigere visitation.

Reglen i bekendtgørelse nr. 147 af 19. februar 2014 om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om visitation af unge på barsel som aktivitetsparate vil samtidig med indførelsen af barselstillæg blive ophævet - dog med en overgangsordning, jf. § 3. Der henvises til bemærkninger i pkt. 2.1.2.

Det foreslås samtidig præciseret, at aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, efter den første samtale er afholdt, skal deltage i samtaler senest hver gang, den enkelte person i sammenhængende 2 måneder har modtaget offentlig forsørgelse eller været ansat med løntilskud.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

2.4. Fastsættelse af løn og arbejdstid ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere

2.4.1. Gældende ret

Af gældende regler fremgår, at ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere af kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere skal lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Det fremgår samtidig, at arbejdstiden og den gennemsnitlige timeløn fastsættes ved ansættelsesforholdets påbegyndelse for hele perioden, idet der tages højde for kendte reguleringer i timelønnen.

Der kan forekomme sammenstød mellem disse to bestemmelser. Det vil være tilfældet, hvis lønnen på den ene side skal svare til den individuelle hjælp, som kan variere under ansættelsesforholdet, hvis personen f.eks. har en ægtefælle eller samlever, der har varierende indtægter, og på den anden side kravet om, at løn og arbejdstid skal fastsættes for hele ansættelsesperioden ved ansættelsesforholdets påbegyndelse.

2.4.2. Den foreslåede ordning

For at undgå et sådant regelsammenstød, foreslås det, at lønnen ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere af kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag under hele ansættelsesforholdet skal ligge på niveau med personens samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik ved ansættelsesforholdets begyndelse.

Det vil med hjemmel i § 68 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats administrativt blive fastsat, at lønnen skal beregnes på baggrund af foregående måneds hjælp. Hvis personen ikke har modtaget hjælp den foregående måned, skal lønnen beregnes på baggrund af den forventede hjælp for den kommende måned.

I forbindelse med udmøntningen af aftale af 18. maj 2013 om en reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job, blev bestemmelsen i lovens § 55 om en minimumsløn på 82. pct. af højeste dagpenge ved ansættelse i løntilskud i en offentlig virksomhed ophævet. Kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesmodtagere skulle i stedet have en løn, der svarer til deres individuelle hjælp, således at de ikke ville opnå en ydelsesfremgang ved at blive ansat med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver.

Med den foreslåede ændring vil en person fortsætte med den løn og den arbejdstid, der er fastsat ved løntilskudsansættelsens begyndelse, uanset om ægtefællens eller samleverens indkomst stiger eller falder i løbet af ansættelsesperioden, hvilket ville have haft indflydelse på kontanthjælpen/uddannelseshjælpen, hvis personen ikke var ansat med løntilskud. Den foreslåede løsning er valgt, fordi den er mindst bureaukratisk, idet løn og arbejdstid ikke skal beregnes på ny, hvis ægtefællens eller samleverens indkomst varierer.

Falder ægtefællens eller samleverens indkomst i ansættelsesperioden, kan der udbetales supplerende uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

2.5. Opgørelse af forudgående ledighed ved ansættelse med løntilskud, jobrotation, voksenlærlingeordningen og opkvalificering ved ansættelse

2.5.1. Gældende ret

Efter gældende regler kan al forudgående ledighed (perioder med ydelser) medregnes i forbindelse med krav om forudgående ledighed for at få tilbud om ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere for kontant- eller uddannelseshjælpsmodtagere og ledige selvforsørgerende.

De ydelser, der kan medregnes i den forudgående ledighed, er arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse og særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret. Perioder, hvor den ledige har været selvforsørgende, kan også medregnes under forudgående ledighed.

På samme måde kan perioder med forskellige ydelser og perioder med selvforsørgelse medregnes i kravet om forudgående ledighed for, at arbejdsgiveren kan få tilskud i forbindelse med ansættelse af en vikar under jobrotation samt få tilskud ved indgåelse af en uddannelsesaftale med en voksen, voksenlærlingeordningen.

For så vidt angår kravet om forudgående ledighed for, at arbejdsgiveren kan få tilskud for udgifter ved opkvalificering af en ledig i forbindelse med en ordinær ansættelse, medregnes ligeledes forskellige ydelsesperioder og perioder med tilbud om ansættelse med løntilskud samt perioder, hvor den ledige har været selvforsørgende.

2.5.2. Den foreslåede ordning

Med lov nr. 1610 af 26. december 2013 blev der indført en ny ordning med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse og indsats for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret eller deres ret til uddannelse med særlig uddannelsesydelse i uddannelsesordningen for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kan på et senere tidspunkt - hvis øvrige betingelser er opfyldt - blive kontant- eller uddannelseshjælpsmodtagere.

For at sikre at kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere bliver stillet ens, uanset om de skifter ydelseskategori, foreslås det, at perioder med midlertidig arbejdsmarkedsydelse også kan tælle med i kravet om forudgående ledighed, for at en kontanthjælps- eller en uddannelseshjælpsmodtager eller ledige selvforsørgende kan få tilbud om ansættelse om løntilskud hos private arbejdsgivere, deltage i jobrotation, eller for at en arbejdsgiver kan få tilskud til voksenlærling eller til opkvalificering ved ansættelse.

Det foreslås endvidere, at perioder, hvor kontant- eller uddannelseshjælpsmodtagere og ledige selvforsørgende har været i tilbud om ansættelse med løntilskud, også kan tælle med i kravet til forudgående ledighed i forbindelse med løntilskud hos private arbejdsgivere. På samme måde vil disse perioder kunne medregnes til kravet om forudgående ledighed for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i forbindelse med jobrotation og for kontanthjælpsmodtagere i forbindelse med voksenlærlingeordningen.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Varierende løntilskud

Forslaget indebærer, at løn og arbejdstid fastlægges ved ansættelsen på baggrund af den senest udbetalte uddannelses- eller kontanthjælp og fastholdes under hele ansættelsen af uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere i løntilskud. Personer, der får nedsat deres ydelse under tilbuddet, får dermed ikke justeret deres løn under tilbuddet. I forbindelse med beregningerne af de økonomiske konsekvenser af ændringerne i løntilskudsreglerne i forbindelse med kontanthjælpsreformen blev der ikke indregnet en besparelse som følge af reduktionen i satserne for gifte/samlevende. Det vurderes derfor heller ikke, at det vil medføre merudgifter at ændre reglerne, således at ændringerne i den udbetalte uddannelses- eller kontanthjælp ikke medfører ændringer i lønnen.

3.2. Barselstillæg

Forslagene om et barselstillæg indeholder tre elementer: dels vil barslende få ret til barselstillægget i visitationsperioden; dels vil barslende få ret til barselstillægget i de sidste 4 uger af graviditeten; og dels vil barslende være berettiget til at modtage et barselstillæg, der svarer til aktivitetstillægget for aktivitetsparate.

Forslaget vil ikke indebære økonomiske konsekvenser, idet tillægget til de barslende allerede er medregnet ved den økonomiske beregning i forbindelse med den lovgivningsmæssige udmøntning af kontanthjælpsreformen, der har virkning fra den 1. januar 2014.

3.3. Aktivitetstillæg til unge kontanthjælpsmodtagere i særlige tilfælde

Forslaget indebærer, at kommunen også for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse i helt særlige tilfælde får mulighed for at udbetale aktivitetstillæg fra tidspunktet for første samtale senest 1 uge efter første henvendelse, når personen har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer.

Samlet set skønnes indførelsen af aktivitetstillæg til unge kontanthjælpsmodtagere i særlige tilfælde at indebære ubetydelige offentlige merudgifter.

3.4. Ændring i reglen om hjælp til personer der får uddannelsespålæg efter integrationsloven

Forslaget indebærer, at kommunen får mulighed for at fortsætte med at udbetale kontanthjælp i op til 2 måneder til en ung, der er påbegyndt uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter integrationsloven.

Forslaget vil ikke medføre særskilte økonomiske konsekvenser, idet personer omfattet af integrationsprogrammet er medregnet ved den økonomiske beregning i forbindelse med den lovgivningsmæssige udmøntning af kontanthjælpsreformen, der har virkning fra den 1. januar 2014.

3.5. Ændringer i reglen om fradrag for forskudsvis udbetalte børnebidrag

Forslaget indebærer, at alle personer, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp samt et eventuelt aktivitetstillæg, så den samlede hjælp svarer til satsen for en forsørger, der er fyldt 30 år, bliver omfattet af reglen om fradrag for forskudsvis udbetalte børnebidrag i hjælpen.

Forslaget vil ikke medføre særskilte økonomiske konsekvenser, idet der alene er tale om en udvidelse af den gruppe, der kan få fradraget for forskudsvis udbetalte børnebidrag, og der er ikke tale om en forøgelse af persongruppens ydelser.

3.6. Opgørelse af forudgående ledighed ved ansættelse med løntilskud, jobrotation, voksenlærlingeordningen og opkvalificering ved ansættelse.

Forslaget indebærer, at perioder med midlertidig arbejdsmarkedsydelse tæller med i kravet om forudgående ledighed, for at en kontanthjælps- eller en uddannelseshjælpsmodtager eller ledige selvforsørgende kan få tilbud om ansættelse om løntilskud hos private arbejdsgivere, deltage i jobrotation, eller for at en arbejdsgivere kan få tilskud til voksenlærling eller til opkvalificering ved ansættelse. Forslaget indebærer også, at perioder, hvor kontant- eller uddannelseshjælpsmodtagere og ledige selvforsørgende har været i tilbud om løntilskudsansættelse, også kan tælle med i kravet om forudgående ledighed i forbindelse med løntilskud hos private arbejdsgivere. Disse perioder vil også kunne medregnes til kravet om forudgående ledighed for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i forbindelse med jobrotation og for kontanthjælpsmodtagere i forbindelse med voksenlærlingeordningen. Forslaget skønnes kun at indebære ubetydelige offentlige merudgifter.

Samlet set er der ubetydelige økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget. De økonomiske og administrative konsekvenser er allerede medregnet i de økonomiske beregninger i forbindelse med den lovgivningsmæssige udmøntning af kontanthjælpsreformen, der har virkning fra den 1. januar 2014. Indførelsen af aktivitetstillæg til unge kontanthjælpsmodtagere i særlige tilfælde og forslaget om, at perioder med midlertidig arbejdsmarkedsydelse tæller med i kravet om forudgående ledighed, skønnes dog at indebære ubetydelige offentlige merudgifter.

4. Ligestillingsmæssige overvejelser

Der er foretaget en vurdering af de ligestillingsmæssige konsekvenser af elementerne i forslaget.

Forslagene til ændringer i lov om aktiv socialpolitik om at indføre barselstillæg for uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, der har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, skønnes at have ligestillingsmæssige konsekvenser.

Ved fremsættelsen af L224, Folketingsåret 2012-13, lov nr. 894 af 4. juli 2013 (udmøntningen af kontanthjælpsreformen) skønnedes det, at der ikke ville være forskel på de muligheder, som mænd og kvinder har fået som følge af lovforslaget. Det vurderedes samlet set, at det fremsatte forslag var kønsneutralt og ikke gav anledning til yderligere undersøgelser af ligestillingsmæssige konsekvenser.

Det er vurderingen, at forslaget om barselstillæg vil have ligestillingsmæssige konsekvenser, idet forslaget om barselstillæg primært vil få betydning for kvinder, der kan blive gravide, og som oftest afholder en længere barsel.

De øvrige foreslåede ændringer vurderes ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Der vil ikke være økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast af lovforslaget har i perioden fra den 2. april til den 9. april 2014 været sendt i høring i følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Arbejdsløshedskassen for selvstændigt erhvervsdrivende (ASE), Arbejdsløshedskassernes Samvirke, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesrådet, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, FOA - Foreningen af Offentligt Ansatte, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Revision, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen og Rådet for Socialt Udsatte.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med lov nr. 894 af 4. juli 2013, der sammen med lov nr. 895 af 4. juli 2013 udmøntede den lovgivningsmæssige del af kontanthjælpsreformen, blev der med § 12, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik indført mulighed for kommunerne for at fortsætte med at udbetale uddannelseshjælp i op til to måneder til unge, der på baggrund af et uddannelsespålæg er påbegyndt en uddannelse, men som endnu ikke modtager SU.

Det følger af de gældende regler, at kommunen skal kræve den uddannelseshjælp, der ydes med hjemmel i § 12, stk. 2, i loven, tilbagebetalt, hvis den unge efterfølgende modtager SU med tilbagevirkende kraft, jf. § 91, nr. 3, i loven. Uddannelseshjælpen skal tilbagebetales for den periode, hvor den unge har fået bevilget SU med tilbagevirkende kraft. Opkrævningen af det tilbagebetalingspligtige beløb skal ske i overensstemmelse med de almindelige regler om opkrævning af tilbagebetalingspligtige beløb i lovens § 95 og regler fastsat i medfør heraf i bekendtgørelse nr. 1502 af 12. december 2013 om opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik og § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Det foreslås med ændringen af § 12, stk. 2, at indføre samme mulighed for kontant­hjælps­modtagere, der starter på en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter integrations­lovens § 16 a. Bestemmelsen om uddannelsespålæg i integrationsloven omhandler alene personer over 18 og under 25 år.

Efter forslagets indhold får kommunen mulighed for at fortsætte med at udbetale kontanthjælp i op til 2 måneder til en ung kontanthjælpsmodtager, der er påbegyndt en uddannelse som følge af et uddannelsespålæg efter integrationsloven, men som endnu ikke modtager SU. Hvis den unge efterfølgende får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven, der dækker samme tidsrum, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling, jf. lovens § 91, nr. 3.

Til nr. 2

I § 13, stk. 7, nr. 4, henvises til bestemmelsen i barsellovens § 8, stk. 8. Barsellovens § 8, stk. 8, er ophævet, og det foreslås derfor, at henvisningen til bestemmelsen udgår.

Til nr. 3 og 4

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 24.

Til nr. 5

Efter de gældende regler modtager uddannelsesparate og aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse uddannelseshjælp, jf. § 23 i loven.

Modtagere af uddannelseshjælp visiteres som enten uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate eller aktivitetsparate. En aktivitetsparat modtager af uddannelseshjælp, som deltager i tilbud eller har tilkendegivet, at pågældende ønsker et tilbud, kan tidligst få aktivitetstillæg, når personen har modtaget hjælp i 3 måneder, jf. § 24, stk. 1.

Kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, modtager 10.689 kr. (2014 sats) om måneden i uddannelseshjælp, jf. § 23, stk. 2, nr. 4, medmindre de i øvrigt er berettigede til en højere sats, f.eks. satsen for enlige forsørgere eller psykisk syge med forsørgelsespligt over for børn. Denne sats ydes indtil fødslen.

Efter de gældende regler medfører retten til fravær under barsel m.v., at uddannelseshjælpsmodtagere ikke har pligt til at tage imod et tilbud om beskæftigelse, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, der kan forbedre deres muligheder for at få et arbejde i følgende perioder:

- For moderen gælder, at der er ret til fravær i mindst 4 uger før fødslen, 14 uger efter fødslen og 32 uger umiddelbart derefter, i det omfang denne ret ikke er udnyttet af faderen, jf. barsellovens § 21, stk. 1.

- For faderen gælder, at der er ret til 2 sammenhængende uger efter fødslen, og desuden ret til 32 uger i det omfang, moderen ikke har udnyttet denne ret.

- Modtagere af uddannelseshjælp har ikke ret til at udskyde retten til fravær, ligesom de heller ikke har ret til at forlænge perioden med ret til fravær ved at gå ned i ydelse.

For så vidt angår ret til fravær ved adoption henvises der til barsellovens § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.

Af bekendtgørelse nr. 147 af 19. februar 2014 om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at uddannelseshjælpsmodtagere skal visiteres som aktivitetsparate, hvis de har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

Det betyder, at en gravid som udgangspunkt skal visiteres som aktivitetsparat 4 uger før fødslen.

Visitationen indebærer, at de uddannelses- og jobparate unge på barsel får ret til et aktivitetstillæg til ydelsen, når de overgår til at udnytte retten til fravær, jf. § 13, stk. 7, nr. 4, i loven. Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. februar 2014. Der er tale om en midlertidig løsning, hvorefter personer med ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption ikke kan modtage aktivitetstillæg i de første tre måneder af den samlede ydelsesperiode.

Det foreslås derfor, at der indføres et barselstillæg til uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp svarende til aktivitetstillægget.

Forslaget har til formål at sikre, at unge uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere på barsel får ret til et barselstillæg svarende til aktivitetstillægget. Det foreslås, at barselstillægget udbetales i hele den periode, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Således vil en person efter forslagets indhold have ret til barselstillægget fra den dag, hvor der er ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, og hvor personen ville have haft ret til barseldagpenge, hvis betingelserne for at modtage barseldagpenge havde været opfyldt.

Baggrunden for forslaget er, at det ikke er hensigtsmæssigt, at alle unge på barsel, der er uddannelsesparate eller jobparate, generelt skal omvisiteres til at være aktivitetsparate alene for at sikre denne gruppe et aktivitetstillæg til ydelsen under barselsperioden, når de i perioden i øvrigt ikke har pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder.

Med forslaget kan de unge på barsel m.v. få et barselstillæg allerede fra det tidspunkt, hvor de opfylder betingelserne for at have en rimelig grund til ikke at udnytte deres arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7, nr. 4. Det vil sige mindst 4 uger før forventet fødsel.

Personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 4, 5 og 6, dvs. gravide, der har passeret 12. svanger­skabs­uge og personer, der har visse nærmere angivne psykiske lidelser, får en ydelse, der svarer til de tidligere kontanthjælpssatser for disse persongrupper. I det nye ydelsessystem, der blev indført med kontanthjælpsreformen, udgør en grundydelse og et aktivitetstillæg samlet set et beløb svarende til den tidligere gældende kontanthjælpssats. Derfor kan de efter reglerne ikke modtage aktivitetstillæg. Det foreslås på den baggrund, at disse persongrupper heller ikke kan modtage barselstillæg.

Ved lov nr. 894 af 4. juli 2013, som udmøntede en del af kontanthjælpsreformen, blev satsen for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge videreført for alle unge, der ikke er fyldt 30 år. Satsen for aktivitetstillæg blev fastsat således, at den unge aktivitetsparates samlede ydelse i form af uddannelseshjælp og aktivitetstillæg svarer til kontanthjælpen efter dagældende regler. Forslaget om barselstillæg betyder, at unge kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge og modtager satsen for denne persongruppe ikke vil få et barselstillæg før forventet fødsel, idet satserne for uddannelseshjælp til denne per­son­gruppe svarer til den dagældende kontanthjælpssats. Kan en gravid person modtage en højere sats efter reglerne om barselstillæg i de 4 uger før forventet fødsel, vil personen have ret til denne højere samlede ydelse.

Det foreslås endvidere, at bestemmelsen om et barselstillæg får virkning fra 1. januar 2014. Det betyder, at uddannelsesparate på barsel, der som følge af ændringerne i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager aktivitetstillæg fra 1. februar eller 1. marts 2014, får efterbetalt barselstillæg. Det betyder endvidere, at har en person ikke modtaget aktivitetstillæg for en del af perioden med ret til fravær efter den 1. januar 2014, har personen ret til at få efterbetalt barselstillæg for den del af perioden, hvor der ikke er udbetalt aktivitetstillæg.

Det forudsættes, at den unge i øvrigt opfylder betingelserne for udbetaling af hjælpen, og at den unge alene modtager ét tillæg pr. måned.

Efter forslaget skal det efterbetalte beløb ikke fradrages i hjælpen efter § 30, stk. 1. Der henvises til overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.

Med indførelsen af et barselstillæg vil visitationen af unge på barsel m.v. som aktivitetsparate alene med det formål, at personerne kan opnå et aktivitetstillæg, ikke længere være gældende. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats vil blive ændret i overensstemmelse hermed, idet modtagere af uddannelseshjælp på barsel ikke både skal have et aktivitetstillæg og et barselstillæg som følge af fraværet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3.

Det vil dog blive fastsat administrativt, at de personer, som er blevet visiteret aktivitetsparate på baggrund af bekendtgørelse nr. 147 af 19. februar 2014 om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, forbliver aktivitetsparate indtil udløbet af deres barselsperiode. Efter udløbet af barselsperioden skal der tages stilling til, om personerne skal visiteres til at være uddannelsesparate.

Til nr. 6 og 7

Det fremgår af gældende bestemmelse i § 24, stk. 4, at i de tilfælde, hvor kommunen har visiteret en uddannelseshjælpsmodtager som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt. Det forudsættes, at personen deltager i et aktivt tilbud eller har tilkendegivet, at pågældende ønsker et tilbud.

Med kontanthjælpsreformen blev det indført, at alle uddannelseshjælpsmodtagere skal have en tidlig visitationssamtale inden for en uge, efter at de har henvendt sig om hjælp. Kommunen skal som udgangspunkt gennemføre en grundigere visitation ved yderligere mindst 2 samtaler inden for 3 måneder. I helt særlige tilfælde kan kommunen dog vurdere en ung som aktivitetsparat ved første samtale, hvis den unge har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og/eller sociale barrierer.

Det foreslås, at § 24, stk. 4, som bliver stk. 5, nyaffattes med det formål at tydeliggøre, at ret til aktivitetstillæg fra tidspunktet for 1. samtale forudsætter, at der er tale om et af de helt særlige tilfælde, hvor uddannelseshjælpsmodtageren har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og/eller sociale barrierer, og kommunen derfor har visiteret personen som aktivitetsparat.

Kun i helt særlige tilfælde, hvor jobcenteret ved første samtale vurderer, at der ikke er tvivl om, at en uddannelseshjælpsmodtager har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og/eller sociale barrierer, kan uddannelseshjælpsmodtageren visiteres aktivitetsparat ved den første samtale. Hvis det her er åbenlyst, at den unge ikke vil kunne deltage i aktiviteter i forbindelse med den grundige visitation, som kan bidrage til at afklare den unges ressourcer, udfordringer og behov, må den unge vurderes at have særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og/eller sociale barrierer. Der kan være tale om omstændigheder, der bevirker, at den unge kontanthjælpsmodtager ikke er i stand til at agere, f.eks. hvis den unge er indlagt på et hospital.

Som konsekvens af, at § 24, stk. 4, bliver § 24, stk. 5, ændres henvisningen i § 24, stk. 6, der bliver stk. 7, fra stk. 4 til stk. 5.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til ny § 25, stk. 11.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 10.

Til nr. 9

Efter de gældende regler modtager personer, som er fyldt 30 år, og personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, kontanthjælp, jf. § 25 i loven.

Modtagere af kontanthjælp visiteres som enten jobparate eller aktivitetsparate. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år, som deltager i tilbud eller har tilkendegivet, at de ønsker et tilbud, får udbetalt et aktivitetstillæg, dog tidligst når de har modtaget hjælp i 3 måneder, jf. § 25, stk. 7.

Kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, modtager 10.689 kr. (2014 sats) om måneden i kontanthjælp, jf. § 25, stk. 3, nr. 4, medmindre de i øvrigt er berettiget til en højere sats, f.eks. satsen for enlige forsørgere eller psykisk syge med forsørgelsespligt over for børn. Kontanthjælp på denne sats udbetales indtil fødslen.

Efter de gældende regler medfører retten til fravær, at kontanthjælpsmodtagere ikke har pligt til at tage imod et tilbud om beskæftigelse, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, der kan forbedre deres muligheder for at få et arbejde i følgende perioder:

- For moderen gælder, at der er ret til fravær i mindst 4 uger før fødslen, 14 uger efter fødslen og 32 uger umiddelbart derefter, i det omfang denne ret ikke er udnyttet af faderen, jf. barsellovens § 21, stk. 1.

- For faderen gælder, at der er ret til 2 sammenhængende uger efter fødslen, og desuden ret til 32 uger i det omfang, moderen ikke har udnyttet denne ret.

- Kontanthjælpsmodtagere har ikke ret til at udskyde retten til fravær, ligesom de heller ikke har ret til at forlænge perioden med ret til fravær ved at gå ned i ydelse.

For så vidt angår ret til fravær ved adoption henvises der til barsellovens § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.

Som en midlertidig løsning blev det præciseret i bekendtgørelse nr. 147 af 19. februar 2014 om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kontanthjælpsmodtagere under 30 år skal visiteres som aktivitetsparate, hvis de har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Ændringerne har virkning fra 1. februar 2014. Det betyder, at personerne som udgangspunkt skal visiteres som aktivitetsparate 4 uger før forventet fødsel.

Ved bekendtgørelsesændringerne blev unge på barsel m.v. sikret et tillæg til ydelsen, når de udnytter retten til fravær.

Det er endvidere i bekendtgørelse nr. 242 af 17. marts 2014 om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat, at kontanthjælpsmodtagere, der er under 30 år, og som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, ligeledes skal visiteres som aktivitetsparate, mens de har ret til fravær som følge af barsel m.v. Ændringen har virkning fra den 1. marts 2014.

Der er tale om midlertidige løsninger, hvorefter personer med ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption kan modtage aktivitetstillæg, dog ikke i de første tre måneder af ydelsesperioden.

Det foreslås derfor, at der indføres et barselstillæg til jobparate kontanthjælpsmodtagere, der er under 30 år, herunder personer der er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, svarende til aktivitetstillægget.

Forslaget har til formål at sikre, at unge jobparate kontanthjælpsmodtagere på barsel får ret til et barselstillæg svarende til aktivitetstillægget. Det foreslås, at barselstillægget udbetales i den periode, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

Baggrunden for forslaget er, at det ikke er hensigtsmæssigt, at alle unge på barsel, der er jobparate, generelt skal omvisiteres til at være aktivitetsparate alene for at sikre denne gruppe et tillæg til ydelsen under barselsperioden, når de i perioden i øvrigt ikke har pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder.

Med forslaget kan unge på barsel få et barselstillæg allerede fra det tidspunkt, hvor de opfylder betingelserne for at have en rimelig grund til ikke at udnytte deres arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7, nr. 4. Det vil sige mindst 4 uger før forventet fødsel.

Personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 4, 5 og 6, dvs. gravide, der har passeret 12. svangerskabsuge og personer, der har visse nærmere angivne psykiske lidelser, får en ydelse, der svarer til de tidligere kontanthjælpssatser for disse persongrupper. I det nye ydelsessystem, der blev indført med kontanthjælpsreformen, udgør en grundydelse og et aktivitetstillæg samlet set et beløb svarende til den tidligere gældende kontanthjælpssats. Derfor kan de efter reglerne ikke modtage aktivitetstillæg, Det foreslås på den baggrund, at disse persongrupper heller ikke kan modtage barselstillæg.

Ved lov nr. 894 af 4. juli 2013, som udmøntede en del af kontanthjælpsreformen, blev satsen for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge videreført for alle unge, der ikke er fyldt 30 år. Satsen for aktivitetstillæg blev fastsat således, at den unge aktivitetsparates samlede ydelse i form af kontanthjælp og aktivitetstillæg svarer til kontanthjælpen efter dagældende regler. Forslaget om barselstillæg betyder, at unge kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge og modtager satsen for denne persongruppe, ikke vil få et barselstillæg før forventet fødsel, idet satserne for kontanthjælp til denne persongruppe svarer til den dagældende kontanthjælpssats. Kan en gravid person modtage en højere sats efter reglerne om barselstillæg i de 4 uger før forventet fødsel, vil personen have ret til denne højere samlede ydelse.

Efter forslaget skal det efterbetalte beløb ikke fradrages i hjælpen efter § 30, stk. 1. Der henvises til overgangsbestemmelsen i § 3 og bemærkningerne hertil.

Med indførelsen af et barselstillæg vil visitationen af unge på barsel som aktivitetsparate alene med det formål, at personerne kan opnå et aktivitetstillæg, ikke længere være gældende. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats vil blive ændret i overensstemmelse hermed, idet modtagere af kontanthjælp på barsel ikke både skal have et aktivitetstillæg og et barselstillæg som følge af fraværet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3.

Det vil dog blive fastsat administrativt, at de personer, som er blevet visiteret aktivitetsparate på baggrund af bekendtgørelse nr. 147 af 19. februar 2014 om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, forbliver aktivitetsparate indtil udløbet af deres barselsperiode. Efter udløbet af barselsperioden, skal der tages stilling til, om personerne skal visiteres til at være jobparate eller aktivitetsparate.

Til nr. 10

Med kontanthjælpsreformen blev matchsystemet afskaffet, og der blev i stedet indført et nyt visitationssystem for personer, der kan modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det er for kontanthjælpsmodtagere blevet indført, at der inden for en uge, fra en borger har henvendt sig om hjælp, skal ske en visitation af personen som jobparat eller aktivitetsparat.

Det fremgår af gældende bestemmelse i § 24, stk. 4, at i de tilfælde hvor kommunen har visiteret en uddannelseshjælpsmodtager som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt. Det forudsættes, at personen deltager i et aktivt tilbud eller har tilkendegivet, at pågældende ønsker tilbud.

Det fremgår af gældende § 20 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at i helt særlige tilfælde, hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og sociale barrierer, kan kommunen visitere personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest en uge, jf. bestemmelsens stk. 1.

Det foreslås, at kommunerne til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år i helt særlige tilfælde får mulighed for at udbetale aktivitetstillæg fra tidspunktet for første samtale efter senest 1 uge, hvis personen har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og/eller sociale barrierer.

Det foreslås endvidere, at kontanthjælpsmodtagere under 30 år, som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, og hvor kommunen i helt særlige tilfælde har vurderet, at personen er aktivitetsparat som følge af særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer, får ret til aktivitetstillæg fra første samtale med kommunen, dog senest 1 uge efter at have opnået ret til kontanthjælp.

Efter reglerne i integrationsloven skal kommunen inden en måned efter af have overtaget ansvaret for en udlænding, som er omfattet af et integrationsprogram, i samarbejde med udlændingen udarbejde en integrationskontakt. Inden integrationskontakten indgås, skal kommunen foretage en samlet vurdering af udlændingens situation med henblik på at fastlægge den pågældendes aktuelle færdigheder, forudsætninger og behov. Ved vurderingen skal kommunen endvidere tage stilling til, om udlændingen alene har ledigheden som problem. Kommunen vil i den forbindelse skulle vurdere, om personen har særligt komplekse helbredsmæssige og/eller sociale barrierer, og at personen i så fald har ret til et aktivitetstillæg fra tidspunktet for første samtale, men dog senest 1 uge efter, at personen har opnået ret til kontanthjælp. Med forslaget vil kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet, som har særligt komplekse helbredsmæssige og/eller sociale barrierer, blive ligestillet med øvrige kontanthjælpsmodtagere med samme typer problemer.

Det forudsættes, at personen deltager i et aktivt tilbud eller har tilkendegivet ønske om et tilbud. Kan den unge aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager på grund af sin situation ikke deltage i tilbud, skal personen have aktivitetstillæg alligevel, f.eks. hvis den unge er alvorligt syg.

Kun i helt særlige tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der ikke er tvivl om, at en kontanthjælpsmodtager har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og/eller sociale barrierer, kan kontanthjælpsmodtageren visiteres »helt særlig aktivitetsparat«. Hvis det er åbenlyst, at den unge kontanthjælpsmodtager ikke vil kunne deltage i aktiviteter, som kan bidrage til at afklare den unges ressourcer, udfordringer og behov, må den unge vurderes at have særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og/eller sociale barrierer. Der kan være tale om omstændigheder, der bevirker, at den unge kontanthjælpsmodtager ikke er i stand til at agere, f.eks. hvis den unge er indlagt på et hospital.

Med den forslåede ændring sikres der parallelitet mellem ydelsesreglerne for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år, herunder for personer, som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, så begge grupper i helt særlige tilfælde har mulighed for at oppebære aktivitetstillæg fra tidspunktet for den første samtale efter senest en uge.

Til nr. 11-16

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 5 og 9, om indførelse af et barselstillæg. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til ny § 24, stk. 2, og § 25, stk. 8.

Til nr. 17 og 18

Med vedtagelsen af lov nr. 894 af 4. juli 2013 blev henvisningerne i § 96 a i lov om aktiv socialpolitik konsekvensrettet, således at personer, der modtager uddannelseshjælp som forsørger på en sats svarende til den sats for kontanthjælp, der gælder for forsørgere, der er fyldt 30 år, blev omfattet af bestemmelsen om fradrag for forskudsvis udbetalte børnebidrag i kontanthjælp. Således er der i lighed med, hvad der var gældende før kontanthjælpsreformens ikrafttræden, tale om modtagere af uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvor kommunen yder hjælpen på niveau med forsørgersatsen for forsørgere, der er fyldt 30 år.

Der vil indenfor begge persongrupper af modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp være personer, der modtager aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, så den samlede hjælp udgør et beløb svarende til forsørgersatsen for forsørgere, der er fyldt 30 år. Det har ikke været intentionen, at disse personer skal friholdes fra, at kommunen fradrager i hjælpen for forskudsvis udbetalt børnebidrag.

Det foreslås derfor, at § 96 a nyaffattes således, at alle personer, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp samt evt. aktivitetstillæg eller barselstillæg, så den samlede hjælp udgør 14.203 kr. eller derover pr. måned svarende til satsen for en voksen forsørger (satsen i 2014), bliver omfattet af bestemmelsen om fradrag for forskudsvis udbetalte børnebidrag i uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen. Det vil alene være uddannelseshjælp, kontanthjælp, aktivitetstillæg eller barselstillæg, der indgår i den samlede hjælp.

Personer, der har en dokumenteret bidragspligt og modtager et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, er ikke omfattet af reglen i § 96 a. For denne persongruppe gælder det, at tillægget benyttes til afdrag på bidragsgælden, hvis bidraget er forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp. Dette sker med hjemmel i lovens § 23, stk. 3, og § 25, stk. 4.

Det foreslås, at der i § 109, stk. 1, indsættes en ny nr. 14 som konsekvens af forslaget til ændring af § 96 a i lov om aktiv socialpolitik. Det beløb, der nævnes i forslaget til en nyaffattet § 96 a, foreslås satsreguleret efter de gældende regler om satsregulering.

Til § 2

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets § 2, nr. 2. Det fremgår heraf, at det udgår af § 20 a, stk. 2, at der efter den første samtale skal holdes 2 yderligere samtaler inden for de første 3 kalendermåneder fra første henvendelse om hjælp med aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, da det kun er i de særlige tilfælde, hvor der ikke er tvivl om, at den unge er aktivitetsparat, at personen ved første samtale kan visiteres aktivitetsparat. Det er således kun den første samtale, der skal henvises til i bestemmelsen.

De aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere skal således, efter den første samtale er afholdt, deltage i samtaler senest hver gang personen i sammenhængende 2 måneder har modtaget offentlig forsørgelse eller været i tilbud om ansættelse med løntilskud.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 2.

Til nr. 2 og 3

Af gældende regler fremgår, at uddannelseshjælpsmodtagere skal have deres første samtale senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp. For uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke vurderes åbenlyst uddannelsesparate, og for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere skal der herefter afholdes samtaler mindst to gange inden for de første 3 kalendermåneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Disse samtaler anvendes bl.a. til en grundigere visitation, hvor den unges ressourcer og behov afdækkes, og der arbejdes aktivt med den unges udvikling frem mod uddannelse

I helt særlige tilfælde, hvor jobcenteret ved første samtale vurderer, at en uddannelseshjælpsmodtager har særlige komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og/eller sociale barrierer, skal der ikke afholdes to yderligere samtaler inden for de første 3 måneder. Denne mulighed er begrænset til situationer, hvor der ikke er tvivl om, at den unge er aktivitetsparat, og der er derfor ikke brug for en grundigere visitation.

I bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats er det udmøntet, hvornår en uddannelseshjælpsmodtager kan vurderes uddannelsesparat eller aktivitetsparat.

Heraf fremgår, at en person er uddannelsesparat, hvis personen vurderes - med den rette støtte og aktive indsats - at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår.

Vurderes personen ikke at have nogen barrierer og dermed ikke at have behov for støtte og hjælp i forhold til at starte på en uddannelse, som personen kan gennemføre på almindelige vilkår, er personen åbenlyst uddannelsesparat.

I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings orienteringsskrivelse nr. 9080 af 3. februar 2014 er der givet en vejledning om visitationsprocessen, og hvad jobcentrene bør lægge vægt på, når de foretager deres visitation af uddannelseshjælpsmodtagere. Heraf fremgår bl.a., at såfremt det i forbindelse med den grundigere visitation i løbet af de første 3 måneder vurderes, at en ung vil kunne overvinde eventuelle udfordringer på vej mod uddannelse inden for en overskuelig tidshorisont, er det afgørende, at der hurtigst muligt iværksættes den hjælp og støtte, som den unge uddannelsesparate må have behov for, og som kan ruste den unge til ikke bare at påbegynde, men også gennemføre uddannelsen. Derfor er sigtet også, at unge, der i forbindelse med den grundigere visitation vurderes uddannelsesparate, hurtigst muligt - det vil sige indenfor få uger - skal i gang med et aktivt forløb frem mod uddannelsesmålet. Uddannelsesparate unge skal derfor på kort sigt være i stand til at deltage aktivt i en indsats rettet mod uddannelse.

I forbindelse med visitationen og vurderingen af den unges uddannelsesparathed bør der således lægges vægt på, om den unge på kort sigt vil kunne:

- deltage i sociale sammenhænge og indgå i fællesskaber, f.eks. i forbindelse med uddannelse/job

- transportere sig til og fra uddannelsesrettede aktiviteter

- deltage i læse-, skrive- eller regnekurser

- deltage i virksomhedspraktik

- tage småjobs/fritidsjobs

- i princippet kunne deltage i tilbud ugens 5 hverdage

Unge, der på baggrund af f.eks. deres helbredssituation på kort sigt ikke vil kunne deltage i en uddannelsesrettet indsats eller andre af ovenstående punkter, bør derfor ikke visiteres som uddannelsesparate.

Af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår, at en person er aktivitetsparat, hvis personen vurderes at have problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter og dermed har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, inden personen kan påbegynde en uddannelse og gennemføre denne på almindelige vilkår. Det fremgår ligeledes, at en person er aktivitetsparat, hvis personen har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption.

Kun i helt særlige tilfælde, hvor jobcenteret ved første samtale vurderer, at der ikke er tvivl om, at en uddannelseshjælpsmodtager har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og/eller sociale barrierer, kan uddannelseshjælpsmodtageren visiteres aktivitetsparat ved den første samtale.

Hvis det her er åbenlyst, at den unge ikke vil kunne deltage i aktiviteter i forbindelse med den grundige visitation, som kan bidrage til at afklare den unges ressourcer, udfordringer og behov, må den unge vurderes at have særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og/eller sociale barrierer.

Sker der væsentlige ændringer i personens forhold, eller fremkommer der nye oplysninger, der kan have betydning for vurderingen, skal der foretages en ny vurdering.

Det foreslås i nr. 2, at det præciseres i loven, at der kun i de tilfælde, hvor personen ved første samtale visiteres som uddannelsesparat - men ikke åbenlyst uddannelsesparat - skal afholdes mindst to yderligere samtaler inden for de første 3 kalendermåneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp med henblik på bl.a. en grundigere visitation.

Det foreslås således i nr. 3, at det udgår af § 20 a, stk. 2, at der efter den første samtale skal afholdes to yderligere samtaler inden for de første 3 kalendermåneder fra første henvendelse om hjælp med aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, da det kun er i de særlige tilfælde, hvor der ikke er tvivl om, at den unge er aktivitetsparat, at personen ved første samtale kan visiteres aktivitetsparat. I disse tilfælde er der netop ikke behov for yderligere samtaler med henblik på en grundigere visitation.

Reglerne i bekendtgørelser nr. 147 af 19. februar 2014 og nr. 242 af 17. marts 2014 om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om visitation af de unge på barsel som aktivitetsparate vil samtidig med indførelsen af et barselstillæg blive ophævet, dog med en overgangsordning, der betyder, at personer, som er blevet visiteret aktivitetsparate på baggrund af ovennævnte bekendtgørelse fortsat vil oppebære aktivitetstillægget. Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.1.2 og overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 3, stk. 3.

Den foreslåede ændring i § 2, nr. 1, præciserer, at aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere efter den første samtale er afholdt, skal deltage i samtaler senest hver gang den enkelte person i sammenhængende 2 måneder har modtaget offentlig forsørgelse eller været ansat med løntilskud.

Til nr. 4

Af gældende regler fremgår, at for at blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere skal personer, der modtager kontant- og uddannelseshjælp samt ledige selvforsørgerende som hovedregel have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller har været ledige selvforsørgerende i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder.

Hensigten med reglen er, at alle ledige stilles ens i forhold til kravet om forudgående ledighed uanset, om de har skiftet ydelseskategori eller er blevet ledige selvforsørgerende.

Med lov nr. 1610 af 26. december 2013 blev der indført en ny ordning med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse og indsats for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret eller deres ret til uddannelse med særlig uddannelsesydelse i uddannelsesordningen for ledige som har opbrugt deres dagpengeret. Det foreslås derfor, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse også kan tælle med til opfyldelse af kravet om 6 måneders forudgående ledighed for personer, der modtager kontant- eller uddannelseshjælp eller er ledige selvforsørgerende.

Det foreslås endvidere, at perioder med tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 også kan tælle med i kravet om 6 måneders forudgående ledighed.

Til nr. 5

Af gældende regler fremgår, at ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere af kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere skal lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Det fremgår samtidig, at arbejdstiden og den gennemsnitlige timeløn for hele perioden fastsættes ved ansættelsesforholdets begyndelse, idet der tages højde for kendte reguleringer i timelønnen.

Der kan forekomme sammenstød mellem disse to bestemmelser. Det vil være tilfældet, hvis lønnen på den ene side skal svare til den individuelle hjælp, som kan variere under ansættelsesforholdet, hvis personen har en ægtefælle eller en samlever, der har varierende indtægter, og på den anden side kravet om, at løn og arbejdstid skal fastsættes for hele ansættelsesperioden ved ansættelsesforholdets påbegyndelse.

For at undgå et sådant regelsammenstød, foreslås det, at lønnen ved ansættelse med lønstilskud hos offentlige arbejdsgivere af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag under hele ansættelsesforholdet skal ligge på niveau med personens samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik ved ansættelsesforholdets begyndelse.

Det vil med hjemmel i § 68 i loven administrativt blive fastsat, at lønnen skal beregnes på baggrund af foregående måneds hjælp. Hvis person ikke har modtaget hjælp, skal lønnen beregnes på baggrund af den forventede hjælp for den kommende måned.

I forbindelse med udmøntningen af aftale af 18. maj 2013 om en reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job, blev bestemmelsen i lovens § 55 om en minimumsløn på 82 pct. af højeste dagpenge ved ansættelse i løntilskud i en offentlig virksomhed ophævet. Kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesmodtagere skulle i stedet have en løn, der svarer til deres individuelle hjælp, således at de ikke ville opnå en ydelsesfremgang ved at blive ansat med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver.

Med den foreslåede ændring vil en person forsætte med den løn og den arbejdstid, der er fastsat ved løntilskudsansættelsens begyndelse, uanset om ægtefælles eller samlevers indkomst stiger eller falder i løbet af ansættelsesperioden eller personen f.eks. bliver udeboende eller forsørger, hvilket ville have haft indflydelse på kontanthjælpen/uddannelseshjælpen, hvis personen ikke var ansat med løntilskud. Den foreslåede løsning er valgt, fordi den er mindst bureaukratisk, idet løn og arbejdstid ikke skal beregnes på ny, hvis ægtefællens eller samleverens indkomst varierer.

Falder ægtefællens eller samleverens indkomst eller bliver personen f.eks. udeboende eller forsørger, mens kontanthjælpsmodtageren eller uddannelseshjælpsmodtageren er i offentlig løntilskudsansættelse, vil der kunne ansøges om supplerende kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Udbetaling af hjælp forudsætter, at betingelserne i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt.

Stiger ægtefællens eller samleverens indtægt så meget, at den løntilskudsansatte ikke længere vil være berettiget til uddannelseshjælp eller kontanthjælp, skal personen dog ophøre i tilbuddet med det sædvanlige opsigelsesvarsel, der gælder på det pågældende område, da tilbud kun kan gives så længe personen er berettiget til uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. gældende lovs § 24, stk. 2 og stk. 7.

Der foreslås en særlig overgangsbestemmelse, jf. lovforslagets § 3, stk. 6, der betyder, at hvis kommunen før lovens ikrafttræden i forbindelse med tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver har fastsat lønnen for hele ansættelsesperioden ved ansættelsens påbegyndelse, fortsætter personen med denne løn også efter denne lovs ikrafttræden, indtil ansættelsesforholdet ophører. Har kommunen derimod ikke fastsat lønnen for hele ansættelsesperioden ved ansættelsens påbegyndelse, fortsætter personen i den resterende ansættelsesperiode med den løn, den pågældende får ved lovens ikrafttræden.

Til nr. 6

Efter gældende regler kan kommunen efter en konkret vurdering give særligt udsatte unge under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, tilbud om virksomhedspraktik med en godtgørelse, og tillægsydelser efter de regler, der gælder for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager, hvis tilbud efter lov om social service ikke er tilstrækkelig.

Godtgørelsen fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer og med udgangspunkt i den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde.

Godtgørelsen kan dog højst udgøre det beløb, der er nævnt i § 25 f, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Efter denne bestemmelse fik en udeboende kontanthjælpsmodtager under 25 år den månedlige hjælp nedsat, når personen havde modtaget kontanthjælp i 6 måneder efter bl.a. påbegyndelse af et tilbud efter afsnit IV-VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den nedsatte kontanthjælp udgjorde ultimo 2013 5.753 kr. om måneden, jf. tabel 5 i vejledning nr. 9625 af 12. december 2012 om satser m.v. 2013.

§ 25 f, blev med virkning fra 1. januar 2014 ophævet ved lov nr. 894 af 4. juli 2013 (som udmøntede dele af kontanthjælpsreformen). Ved en fejl blev der ikke samtidig foretaget en konsekvensændring af henvisningen i § 75 c, stk.. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at henvisning ændres til § 23, stk. 2, nr. 9, i lov om aktiv social politik. Beløbet i denne bestemmelse er satsen for udeboende unge under 25 år, der modtager uddannelseshjælp, og udgør i 2014 5.857 kr. om måneden, jf. tabel 5 i vejledning nr. 9796 af 5. december 2013 om satser m.v. 2014.

Til nr. 7

Af gældende regler fremgår, at for at en arbejdsgiver kan få udbetalt jobrotationsydelse, skal den person, der ansættes som vikar, være kontant- eller uddannelseshjælpsmodtagere og ved ansættelse have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller været ledige selvforsørgende i en sammenhængende periode på mindst 3 måneder.

Af gældende regler fremgår, at det er betingelse for tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med en person (voksenlærlinge), at personen ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år og ikke har en erhvervsuddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, medmindre personen ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år.

Der kan dog ydes tilskud, hvis personen, der ansættes som voksenlærling, har afsluttet en uddannelse og personen er mellem 25 og 30 år/over 30 år, og i en sammenhængende periode på mere end 6, henholdsvis 9 måneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller været ledig selvforsørgerende.

Hensigten med reglerne er, at alle ledige stilles ens i forhold til kravet om forudgående ledighed uanset, om de har skiftet ydelseskategori eller er blevet ledige selvforsørgerende.

Med lov nr. 1610 af 26. december 2013 blev der indført en ny ordning med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse og indsats for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret eller deres ret til uddannelse med særlig uddannelsesydelse i uddannelsesordningen for ledige som har opbrugt deres dagpengeret. Det foreslås derfor, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse også kan tælle med i de 3 måneders krav om forudgående ledighed ved jobrotation og de 6, henholdsvis 9 måneders krav om forudgående ledighed i voksenlærlingeordningen for personer, der modtager kontant- eller uddannelseshjælp.

Det foreslås endvidere, at perioder med tilbud om ansættelse med løntilskud også kan tælle med i opgørelsen af kravet til forudgående ledighed.

Til nr. 8

Af gældende regler fremgår, at der i forbindelse med ansættelse af en person uden løntilskud kan ydes tilskud til udgifter ved opkvalificering af personen. Tilskuddet kan ydes til udgifter ved opkvalificering af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, som forud for ansættelse har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledige selvforsørgerende i en sammenhængende periode på mindst 12 måneder, dog 6 måneder, hvis personen er uddannelseshjælpsmodtagere, eller kontanthjælpsmodtagere under 30 år, har særlig risiko for at blive langtidsledige eller er aktivitetsparate.

Hensigten med reglen er, at alle ledige stilles ens i forhold til kravet om forudgående ledig uanset, om de har skiftet ydelseskategori eller er blevet ledige selvforsørgerende.

Med lov nr. 1610 af 26. december 2013 blev der indført en ny ordning med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse og indsats for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret eller deres ret til uddannelse med særlig uddannelsesydelse i uddannelsesordningen for ledige som har opbrugt deres dagpengeret. Det foreslås derfor, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse også kan tælle med i de 12/6 måneders krav om forudgående ledighed for personer, der modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2014.

I stk. 2 foreslås det, at forslagene til § 24, stk. 2, og § 25, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik om barselstillæg har virkning fra den 1. januar 2014. Det betyder, at der indføres hjemmel til at efterbetale barselstillæg for perioden fra 1. januar til 30. juni 2014, dvs. forud for lovens ikrafttræden den 1. juli 2014. Dermed sikres en berørt person samlet set en ydelse, der svarer til den samlede ydelse, som personen ville have fået, hvis pågældende havde fået barselstillæg efter de foreslåede regler.

I stk. 3 foreslås det, at de uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, herunder kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, som er blevet visiteret aktivitetsparate efter bekendtgørelser om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, når de har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption med henvisning til barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, skal have en efterbetaling i form af barselstillæg. Kommunerne skal derfor tage stilling til, om der skal ske efterbetaling.

Det betyder, at en person, der ikke har modtaget aktivitetstillæg for en del af perioden med ret til fravær efter den 1. januar 2014, har ret til at få efterbetalt barselstillæg for den del af perioden, hvor der ikke er udbetalt aktivitetstillæg. Det forudsættes, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for udbetaling af hjælpen, og at personen alene modtager ét tillæg pr. måned.

Dette kan tidligst være fra den 1. januar 2014, hvor ydelsesændringerne som følge af kontanthjælpsreformen trådte i kraft, idet det i en overgangsregel til lov nr. 894 af 4. juli 2013 er fastsat, at personer, der umiddelbart forud for lovens ikrafttræden modtog kontanthjælp, ikke skal være omfattet af reglen om, at aktivitetsparate personer først kan få aktivitetstillæg efter tre måneder.

Persongruppen, der er visiteret som aktivitetsparate i medfør af ændringerne af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, før loven træder i kraft, fortsætter med at modtage aktivitetstillæg som aktivitetsparate i hele perioden, hvor personerne har ret til fravær som følge af barsel. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Der er alene tale om, at reglen om tilbagevirkende kraft er begunstigende for de berørte borgere. En person vil med reglen om tilbagevirkende kraft få efterbetalt et barselstillæg svarende til et aktivitetstillæg, som efterbetales for de måneder, hvor personen ikke kunne få aktivitetstillæg endnu på grund af venteperioden på tre måneder, jf. gældende lovs § 24, stk. 1, 3. pkt., og § 25, stk. 7, 3. pkt.

Efter de gældende regler og praksis betyder en efterbetaling, at det efterbetalte beløb skal indregnes som indtægt. De efterbetalte beløb vedbliver som udgangspunkt med at være indtægter, indtil de efterbetalte beløb er levet op.

Det foreslås derfor i stk. 4, at de barselstillæg, der efterbetales til de unge på barsel efter den foreslåede overgangsregel, ikke skal fradrages som en indtægt efter lovens § 30 i uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen i perioden fra lovens ikrafttræden til udgangen af 2014. Dermed sikres, at det efterbetalte beløb i en vis periode ikke skal anses som indtægt og skal leves op, før der kan ydes hjælp.

Det foreslås i stk. 5, at stk. 4 dog ikke skal gælde, hvis en person ikke har modtaget hjælp i en hel kalendermåned og derefter begynder at modtage hjælp på ny. Det betyder, at når en person ikke har modtaget hjælp i en hel kalendermåned, anses personen for at være ophørt med at modtage hjælp. Kommunen kan derfor anse personen som ny ansøger og skal anse et uopbrugt efterbetalt tillæg som indtægt.

Det foreslås i stk. 6, at hvis en kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtager har fået tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver før lovens ikrafttræden, kan personen fortsætte efter lovens ikrafttræden med samme løn, som personen har fået på tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Det betyder, at hvis kommunen før lovens ikrafttræden i forbindelse med tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, har fastsat lønnen for hele ansættelsesperioden ved ansættelsens påbegyndelse, fortsætter personen med denne løn også efter denne lovs ikrafttræden, indtil ansættelsesforholdet ophører. Har kommunen derimod ikke fastsat lønnen for hele ansættelsesperioden ved ansættelsens påbegyndelse, fortsætter personen i den resterende ansættelsesperiode med den løn, pågældende får ved lovens ikrafttræden.

Hvis kommunen ikke har fastsat lønnen for hele perioden ved ansættelsens begyndelse, kan der være tilfælde, hvor det ved ansættelsens begyndelse er blevet fastsat, hvordan lønnen skal reguleres (f.eks. hvis ægtefællen mister sin indtægt). I sådanne tilfælde vil personen fortsætte med den løn, den pågældende får ved lovens ikrafttræden, uanset at lønnen ville være blevet reguleret opad, f.eks. hvis ægtefællen mister sin indtægt. I disse tilfælde vil kontanthjælpsmodtageren eller uddannelseshjælpsmodtageren kunne ansøge om supplerende kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Udbetaling af hjælp forudsætter, at betingelserne i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov