L 191 Forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland.

(Styrket indsats for kredsretterne m.v.).

Udvalg: Grønlandsudvalget
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 27-05-2014

Afgivet: 27-05-2014

Betænkning afgivet af Grønlandsudvalget den 27. maj 2014

20131_l191_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Grønlandsudvalget den 27. maj 2014

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. april 2014 og var til 1. behandling den 20. maj 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Grønlandsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren ministeren sendte den 17. januar 2014 dette udkast til udvalget, jf. GRU alm. del - bilag 31. Den 5. maj 2014 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstilling og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget bestående af Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Inuit Ataqatigiit og Uffe Elbæk støtter lovforslaget, men det er ikke uden store betænkeligheder. Det grønlandske retsvæsen står uden tvivl med nogle akutte udfordringer med hensyn til at få afviklet sagspuklerne, og det foreliggende lovforslag er i det lys formentlig en nødvendig lappeløsning. Det er dog kun en lappeløsning, og mindretallet er på linje med et stort mindretal i Inatsisartut bekymrede over, om lovforslaget er med til at udhule nærhedsprincippet i det grønlandske retsvæsen gennem overdragelsen af behandlingen af en række civilretlige sager fra kredsretterne til Retten i Grønland. Det er et tiltag, der ikke er i tråd med den seneste retskredsreform. Mindretallet har overvejet, om det for at opnå den ønskede virkning af lovforslaget virkelig er nødvendigt at overdrage kompetence fra kredsretterne til Retten i Grønland. Vi er stadig ikke overbeviste om nødvendigheden trods regeringens tilkendegivelse heraf. Det skal særlig ses i lyset af, at der også vedtages andre tiltag med lovforslaget, ligesom det har vist sig, at antallet af sager i sagsbunkerne ikke er så mange som først antaget

Mindretallet mener, at der i det mindste bør være en klar forpligtelse for regeringen til at sørge for, at de pågældende sager tilbageføres til kredsretterne inden for en nærmere bestemt tidsfrist. Lovforslagets formulering om, at det skal overvejes efter 3 år, virker i den forbindelse ikke overbevisende. Et område, som regeringen kunne have taget fat på i stedet for at udhule nærhedsprincippet, er at få kredsdommeruddannelsen på plads og at sørge for, at politiet har nok midler og ressourcer til varetagelse af forkyndelser og anklager. Disse områder har i alt for lang tid haltet bagud, hvilket blandt andet har resulteret i de store sagsbunker.

Med dette lovforslag forsøger regeringen for anden gang inden for få år at strikke en lappeløsning for det grønlandske retsvæsen sammen, hvilket mindretallet finder utilfredsstillende. Der mangler en samlet plan for, hvordan udfordringerne i det grønlandske retsvæsen skal håndteres. Det er 10 år siden, at Retsvæsenskommissionen afleverede sine anbefalinger, og selv om der er sket positive tiltag siden da, er der alt for lidt fokus på en helhedsorienteret og effektiv varetagelse af retsområdet. Inden for et rigsfællesskabsanliggende som retsvæsenet skal og bør standarden være den samme i alle dele af kongeriget. Det er imidlertid langt fra tilfældet med hensyn til retsvæsenet i Grønland. Lange sagsbehandlingstider, den manglende succes med kredsdommeruddannelsen, vilkårene på anstalterne og det forhold, at grønlændere stadig sendes til afsoning i Danmark, selv om erfaringen viser, at det i mange tilfælde forværrer deres situation, illustrerer, at dette er et område, som regeringen burde gøre en større indsats for at rette op på frem for at fremlægge flere af disse lappeløsninger.

Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin i var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Flemming Møller Mortensen (S) Henrik Dam Kristensen (S) Karin Gaardsted (S) Astrid Krag (S) Peder Christensen (S) Torben Hansen (S) Christian Friis Bach (RV) Nadeem Farooq (RV) Annette Vilhelmsen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Finn Sørensen (EL) Christian Juhl (EL) Sara Olsvig (IA) fmd. Doris Jakobsen (SIU) nfmd. Uffe Elbæk (UFG) Kim Andersen (V) Ellen Trane Nørby (V) Claus Hjort Frederiksen (V) Eva Kjer Hansen (V) Birgitte Josefsen (V) Jakob Ellemann-Jensen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) Karsten Nonbo (V) Søren Espersen (DF) Martin Henriksen (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Marie Krarup (DF) Villum Christensen (LA) Per Stig Møller (KF)

Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)47
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)12
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 191

Bilagsnr.

Titel

1
Høringssvar, høringsnotat og Grønlands Selvstyres udtalelse og Landstingets Lovudvalgs betænkning, fra justitsministeren
2
Udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 191

Spm.nr.
Titel
1
Spm., om ministeren vil sikre, at de civile sager, som med denne lovændring flyttes fra kredsretterne til Retten i Grønland, flyttes tilbage til kredsretterne igen, når den 3-årige indsats er ovre, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvor mange civile sager der er i sagsbunkerne, og om at uddybe, hvad det har af konsekvens, at der er færre civile sager i sagsbunkerne end først antaget, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm., om regeringen har bekymringer, for så vidt angår nærhedsprincippet og lægmandsprincippet, i forbindelse med at et antal civile sager nu for en periode flyttes fra kredsretterne til Retten i Grønland, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvor vigtig den del, der vedrører at flytte sager til Retten i Grønland, er for opfyldelsen af lovforslagets formål, og hvad konsekvensen vil være, hvis denne del tages ud af lovforslaget, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm., om afviklingen af sagspuklen ikke kommer til at gå ud over retssikkerheden, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvor stor en sagspukkel der er acceptabel for ministeren på længere sigt, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm., om afviklingen af sagspuklen kan medføre nye problemer i form af for få anstaltspladser, til justitsministeren, og ministerens svar herpå