Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 4. december 2013

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober 2013 og var til 1. behandling den 8. oktober 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og kulturministeren sendte den 17. juni 2013 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2012-13, KUU alm. del - bilag 209. Den 3. oktober 2013 sendte kulturministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Foreningen af Mindre og Mellemstore Biografer.

Kulturministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Foreningen af Mindre og Mellemstore Biografer mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 28 spørgsmål til kulturministeren og 1 spørgsmål til ministeren for by, bolig og landdistrikter til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret.

Nogle af udvalgets spørgsmål og kulturministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Udtalelse fra kulturministeren

Kulturministeren udtaler følgende vedrørende sikring af lokal biografdrift:

»Lovforslaget fastsætter, at alle biografer vil kunne modtage støtte efter de minimis-forordningen, der giver mulighed for offentlig støtte på op til 500.000 kr. om året. Dette følger Kommissionens filmmeddelelse, der fastsætter kriterierne for statsstøtte til film og biografer i EU-medlemslandene. I filmmeddelelsen anviser Kommissionen de minimis-forordningen til brug for støtte af biografer i landdistrikter og til kunstbiografer.

Herudover omtaler filmmeddelelsen muligheden for at få vurderet behovet for yderligere støtte til biografdriften, hvis de minimis-forordningen ikke er tilstrækkelig. Dette kræver, at medlemslandene kan retfærdiggøre en yderligere støtte overfor Kommissionen. Medlemslandene skal fastsætte kriterier for en sådan støtte, der skal godkendes af Kommissionen. Det er tilfældet med lovforslagets støtteordning for kunstbiografer, hvor det er min vurdering, at der er behov for en støtteramme ud over de 500.000 kr. årligt.

Hvad angår støtte til lokale biografer, vil alle biografer kunne fortsætte den biografdrift, der finder sted i dag, ved at modtage støtte til den direkte biografdrift inden for de minimis-forordningens støttegrænse på 500.000 kr. årligt. Denne vurdering bygger jeg på oplysninger fra kommunerne om kommunal støtte til biografvirksomhed, som Kulturministeriet har indhentet.

Jeg har desuden afholdt en række møder med flertallet af borgmestrene fra de københavnske omegnskommuner og Foreningen af Mindre og Mellemstore Biografer, hvor jeg har haft mulighed for at forklare, at den foreslåede ordning ikke er til hinder for, at en kommune kan give støtte til kulturelle aktiviteter i biografen ud over den støtte, der kan gives inden for de minimis-forordningen. Dette kræver blot, at støtten til de kulturelle aktiviteter ikke gives direkte til biografvirksomheden selv.

Jeg forventer derfor ingen biograflukninger på grund af lovforslaget.

Jeg er meget optaget af, at der er et lokalt biografmiljø i Danmark, og at borgerne udenfor de større byområdet også har adgang til et biograftilbud. Disse lokale biografer har ofte behov for offentligt tilskud, da der ikke nødvendigvis er grundlag for kommerciel biografdrift. Det er hensigten med lovforslaget, at kommunerne fortsat vil kunne yde støtte til lokale biografer, der sikrer den fortsatte biografdrift i kommunerne.

Skulle det mod min forventning vise sig, at støtten inden for de minimis-forordningen ikke kan sikre den lokale biografdrift, vil jeg drøfte sagen med partierne bag loven med henblik på at finde en ordning, der løser problemet.«

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (V, S, RV, SF, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (DF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

4. Politiske bemærkninger

Venstres, Socialdemokratiets, Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget lægger stor vægt på, at borgerne uden for de store byer har adgang til lokale kulturtilbud, herunder biografer. Biografer og andre kulturinstitutioner spiller en afgørende rolle for bevarelsen af livet i de mindre samfund og mellemstore byer.

Af den grund har Venstre, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkepart været meget optaget af at sikre, at nærværende lovforslag ikke vil indebære lukninger af vores mindre biografer.

Derfor er partierne tilfredse med, at kulturministeren i sine seneste bemærkninger til lovforslaget tilkendegiver, at kulturministeren er indstillet på i fællesskab med Folketingets partier at finde en løsning for de biografer, der eventuelt måtte blive ramt økonomisk af de ændringer, der foreslås gennemført med nærværende lovforslag.

Endvidere noterer partierne sig, at kulturministeren ikke forventer, at nogen af vores nuværende biografer får økonomiske problemer som følge af den grænse for kommunalt tilskud til biografdrift, der ønskes anvendt.

Ligeledes er det afgørende for partierne, at Kulturministeriet ikke går videre i anvendelsen af den bagvedliggende EU-forordning, end de øvrige EU-lande og Europa-Kommissionen lægger op til. Venstre, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti ønsker naturligvis, at Danmark skal følge gældende EU-lovgivning, men mener samtidig, at det er afgørende, at Danmark ikke overfortolker EU's lovgivning til skade for vores erhvervsliv, borgere og lokale institutioner.

Venstre, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti kvitterer ligeledes for kulturministerens udmelding om, at de foreslåede regler ikke er til hinder for, at landets kommuner kan støtte andre kulturelle aktiviteter i biograferne.

På baggrund af kulturministerens tilsagn kan Venstre, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti støtte lovforslaget.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder det dybt betænkeligt, at Europa-Kommissionen vil blande sig i indre anliggender, herunder om kommuner i Danmark må give støtte til lokalbiografer for at sikre et varieret kulturtilbud i provinsen.

Dansk Folkeparti er tillige dybt forundret over, at regeringen på baggrund af en henvendelse fra Europa-Kommissionen har valgt at underlægge sig Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 af 15. december 2006 og gennem en lovændring indskrænke kommunernes råderet.

Dansk Folkeparti er desuden forbavset over, at regeringen vælger at fortolke forordningen, så kommunal støtte til biografer bliver indregnet som statsstøtte, mens KL's jurister vurderer støtten til ikke at være statsstøtte.

Dansk Folkeparti er stærkt utilfreds med, at regeringen ikke har valgt at håndhæve dansk suverænitet på dette område og argumentere for at bevare kommunernes ret til at støtte lokale biografer.

Dansk Folkeparti står uforstående over for postulatet om konkurrenceforvridende virksomhed, for kommunerne har jo netop behov for at støtte lokale biografer i provinsen, fordi biografkæderne ikke ser et tilstrækkeligt forretningsgrundlag til at have en biograf kørende.

Dansk Folkeparti frygter, at en række biograftiltag såsom børnefilmklubber og ældrefilmklubber vil lukke, og at lokale biografer vil dreje nøglen om som følge af loven. Det er uforståeligt, at kunstbiografer fortsat må støttes uændret, selv om disse sædvanligvis ligger i hovedstadsområdet, hvor muligheden for konkurrenceforvridning over for biografkæderne er større.

Dansk Folkeparti finder det også uholdbart, at regeringen vil indskrænke den kulturelle mangfoldighed og den rolle, som kommunerne har for kulturudfoldelsen uden for hovedstadsområdet. For at imødekomme kommunerne har kulturministeren i lovbemærkningerne præciseret, at der fortsat kan gives støtte til foreninger, der køber forestillinger af en biograf, uden at man kommer på tværs af EU-reglerne. Det er selvsagt en mellemløsning, fordi støtten kan gives gennem foreninger, der er tilknyttet en biograf. Helt besynderligt bliver det, når ministeren i svaret på spørgsmål 16 skriver, at lokalbiografer ikke kan anses for at være kriseramte virksomheder, hvilket ellers ville have medført en undtagelse fra de minimis-reglerne.

Ministeren har i sin udtalelse skrevet en kattelem ind, hvis forudsætningerne for loven alligevel ikke skulle holde: »Skulle det mod min forventning vise sig, at støtten indenfor de minimis-forordningen ikke kan sikre den lokale biografdrift, vil jeg drøfte sagen med partierne bag loven med henblik på at finde en ordning, der løser problemet.« Dansk Folkeparti vil på den baggrund foreslå ministeren at tage loven af bordet og lade kommunerne have frihed til at støtte biografdrift efter gældende regler. Dansk Folkeparti ser derfor ingen grund til at ændre loven som foreslået. Regeringen burde selvfølgelig slet ikke have bøjet sig for Europa-Kommissionen.

Enhedslistens medlemmer af udvalget finder, at lovforslaget vil ændre filmloven, så i stedet for at man lokalt i de enkelte kommuner kan støtte den lille, lokale biograf, kan ministeren bestemme reglerne om det kommunale tilskud. Det er en ændring, som ikke skyldes en ublu konkurrenceforvridning. Er der nogen, som tror på en konkurrence mellem Palads og Cinemaxx på den ene side og på den anden side Gladsaxe og Ishøj biograf? Man kan bare se på de store biografer, som jo ikke har det så dårligt endda, f.eks. havde Nordisk Film sidste år et overskud på 132 mio. kr.

De store biografers direktører er afhængige af, hvor mange penge de kan tjene til aktionærerne. Derfor har de brugt deres magt til at klage over de små, lokale biografer til EU. Det er et godt eksempel på EU's politik, hvor de store firmaer bliver forkælet på bekostning af vores breddekulturtilbud.

Kulturministeren har understreget, at lovforslaget ikke vil betyde, at små biografer vil lukke. Ministeren har påstået dette i nogle svar til Kulturudvalget (f.eks. svaret på spørgsmål 19) og i ministerens udtalelse i betænkningen. Men i forlængelse af dette skriver ministeren i betænkningen: »Herudover omtaler filmmeddelelsen muligheden for at få vurderet behovet for yderligere støtte til biografen, hvis de minimis-forordningen ikke er tilstrækkeligt. Medlemslandene skal fastsætte kriterier for en sådan støtte, der skal godkendes af Kommissionen«.

Problemet er, at Kulturministeriet har forhandlet sig frem sammen med Europa-Kommissionen til, at den offentlige støtte til biograferne må være maksimalt 500.000 kr. pr år. Oven i dette har ministeren på spørgsmål 21 svaret, at »Kulturministeriet er ikke i besiddelse af systematiske oplysninger om den offentlige støtte til biografer«. Ministeriet har undersøgt nogle af de små biografer tilbage i 2011, hvor de har fået svar fra 89 kommuner. Der er i dag ca. 165 biografer.

Når Enhedslisten ser på, hvad de små og mellemstore biografer har sagt til lovforslaget, mangler der svar (se svaret på spørgsmål 22). Derfor må man se tilbage på høringssvarene, hvor de små biografer skriver, at »det er bekymringen, at det unikke biograflandskab vil forsvinde, hvis de lokale ikke kan opnå den nødvendige økonomiske støtte.«

Oven i dette kan der ikke opnås en garanti for, om de store biografer (f.eks. Nordisk Film og Cinemaxx) vil prøve deres sag for EU (se svaret på spørgsmål 24). De har i deres høringssvar sagt, »at lovforslaget ikke opfylder målet med ændringen, eftersom der stadig kan forekomme konkurrenceforvridning«.

Alt i alt er det et lovforslag, som kan betyde, at nogle små og lokale biografer vil lukke. Så det handler om, at de store biografer vil bruge EU til at lukke de små biografer. Det er også den eneste grund til, at lovforslaget overhovedet er blevet fremsat.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Flemming Møller Mortensen (S) fmd. Jan Johansen (S) Benny Engelbrecht (S) Leif Lahn Jensen (S) Troels Ravn (S) Mogens Jensen (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Marlene Borst Hansen (RV) Lone Loklindt (RV) Zenia Stampe (RV) Pernille Vigsø Bagge (SF) Ole Sohn (SF) Jonas Dahl (SF) Pernille Skipper (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Kim Andersen (V) Anni Matthiesen (V) nfmd. Eva Kjer Hansen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) Ellen Trane Nørby (V) Eyvind Vesselbo (V) Alex Ahrendtsen (DF) Morten Marinus (DF) Karin Nødgaard (DF) Pia Kjærsgaard (DF) Mette Bock (LA) Lars Barfoed (KF) Brian Mikkelsen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.