Fremsat den 30. april 2014 af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen)

Forslag

til

Lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

(Initiativer for særligt talentfulde studerende)

§ 1

I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 623 af 12. juni 2013 og § 1 i lov nr. 898 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a. Universitetet kan udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor- eller kandidatuddannelse.

Stk. 2. Universitetet kan udbyde enkeltfag fra en bachelor­­-uddannelse til talentfulde elever i ungdomsuddannelser.«

2. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Ministeren fastsætter regler om ekstra uddannelsesaktivitet, jf. § 4 a, stk. 1, herunder om kriterier for udvælgelse af studerende, der kan deltage i ekstra uddannelsesaktivitet, samt om udstedelse af eksamensbeviser, der kan påføres udmærkelse og anerkendelse. Ministeren fastsætter desuden regler om udbud af enkeltfag, jf. § 4 a, stk. 2, herunder om kriterier for udvælgelse af elever, der kan deltage i enkeltfag.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

3. I § 19, stk. 1, indsættes efter »universitetet«: », jf. dog stk. 3«.

4. I § 19 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Ministeren yder ikke tilskud til universitetets udbud af ekstra uddannelsesaktivitet og enkeltfag efter § 4 a. Det universitet, der ved den studerendes efterfølgende optagelse på en bacheloruddannelse ved universitetet giver merit for enkeltfag efter § 4 a, stk. 2, modtager tilskud for dette, uanset om faget er gennemført og bestået ved dette universitet eller et andet universitet.«

Stk. 3-11 bliver herefter stk. 4-12.

5. I § 19, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »stk. 10« til: »stk. 11«.

6. I § 19 indsættes som stk. 13:

»Stk. 13. Ministeren fastsætter regler for tilskud til universitetets udbud af enkeltfag efter § 4 a, stk. 2, jf. stk. 3.«

7. § 19 affattes således:

Ȥ 19. Ministeren yder tilskud til universitetets undervisnings-, forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universitetet, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Tilskud til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 5 ydes ud fra takster på de årlige finanslove og antal årsstuderende samt eventuelt afsluttede studieforløb.

Stk. 3. Ministeren yder ikke tilskud til universitetets udbud af supplerende uddannelsesaktivitet efter § 5 a.

Stk. 4. Ministeren yder ikke tilskud til universitetets udbud af ekstra uddannelsesaktivitet og enkeltfag efter § 4 a. Det universitet, der ved den studerendes efterfølgende optagelse på en bacheloruddannelse ved universitetet giver merit for enkeltfag efter § 4 a, stk. 2, modtager tilskud for dette, uanset om faget er gennemført og bestået ved dette universitet eller et andet universitet.

Stk. 5. Universiteterne er omfattet af budgetvejledningens regler for statsfinansierede selvejende institutioner.

Stk. 6. Rammer for tilskud til forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universitetet, fastlægges på de årlige finanslove.

Stk. 7. Ministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler for tilskud til universiteternes virksomhed efter stk. 1 og 2, om udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, til universiteterne og om universiteternes budget- og bevillingsmæssige forhold.

Stk. 8. Ministeren kan fastsætte regler for, hvilke studerende der kan udløse tilskud efter stk. 1, samt for opgørelse af antal årsstuderende.

Stk. 9. Ministeren kan indhente oplysninger fra universitetet til budgetterings- og statistiske formål og fastsætte krav til studieadministrative systemer.

Stk. 10. Universitetet kan tildele hele eller delvise fripladser til visse udenlandske studerende. Fripladserne kan tildeles med helt stipendium, delvist stipendium eller uden stipendium. Stipendiet er støtte til at dække leveomkostninger i Danmark, mens den studerende gennemfører en hel eller dele af en uddannelse ved universitetet, jf. § 4, stk. 1, eller § 7. Rammen for fripladser og stipendier fastsættes på de årlige finanslove. Desuden kan universitetet anvende overskud optjent efter § 26, stk. 2, til at tildele yderligere fripladser eller stipendier efter reglerne i 1. og 2. pkt.

Stk. 11. Ministeren fastsætter nærmere regler om administrationen af fripladser og stipendier efter stk. 10, herunder om,

1) hvilke udenlandske studerende der kan opnå fripladser og stipendium,

2) hvilke uddannelser der kan opnås friplads til,

3) ansøgning og tildeling af friplads og stipendium,

4) udbetaling af stipendium og

5) ophør af friplads og stipendium som følge af manglende studieaktivitet eller tilbagekaldelse af tilsagn om friplads og stipendium som følge af, at tilsagnet er givet på et urigtigt grundlag.

Stk. 12. Ministeren fastsætter regler for tilskud til universitetets udbud af enkeltfag efter § 4 a, stk. 2, jf. stk. 4.«

8. I § 26, stk. 2, ændres »stk. 1, 8 og 10« til: »stk. 1, 9 og 11«.

9. I § 26 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Universitetet afholder udgiften til ekstra uddannelsesaktivitet, jf. § 4 a, stk. 1, og enkeltfag, jf. § 4 a, stk. 2, til danske borgere og til udenlandske borgere, der har krav på ligebehandling med danske borgere, mens universitetet opkræver fuld betaling for udbud af denne aktivitet til øvrige udenlandske borgere.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

10. I § 26, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«, i stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., ændres »stk. 1 og 3« til: »stk. 1 og 4«, og i stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 5, 3. pkt., ændres »stk. 10« til: »stk. 11«.

11. § 26 affattes således:

»§ 26. Universitetet opkræver delvis betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, under deltidsuddannelse, hvortil der ydes delvis tilskud efter § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1.

Stk. 2. Universitetet skal opkræve fuld betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, under heltids- og deltidsuddannelse, i det omfang der ikke er ydet tilskud eller givet friplads til aktiviteten, jf. § 19, stk. 1, 8 og 10, og § 20, stk. 1.

Stk. 3. Universitetet afholder udgiften til supplerende uddannelsesaktivitet til danske borgere og til udenlandske borgere, der har krav på ligestilling med danske borgere, mens universitetet opkræver fuld betaling for udbud af denne aktivitet til øvrige udenlandske borgere.

Stk. 4. Universitetet afholder udgiften til ekstra uddannelsesaktivitet, jf. § 4 a, stk. 1, og enkeltfag, jf. § 4 a, stk. 2, til danske borgere og til udenlandske borgere, der har krav på ligebehandling med danske borgere, mens universitetet opkræver fuld betaling for udbud af denne aktivitet til øvrige udenlandske borgere.

Stk. 5. Universitetet skal opkræve betaling for indgående studerende, der er optaget på udenlandske universiteter, og som tager dele af deres uddannelse på det pågældende universitet i Danmark, og som ikke er omfattet af en aftale om udveksling m.v. mellem det danske universitet og et universitet i udlandet, jf. dog § 19 a, stk. 5.

Stk. 6. Universitetet opkræver fuld betaling fra selvstuderende for deltagelse i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen.

Stk. 7. Universitetet udarbejder et beregningsgrundlag til brug ved fastsættelse af deltagerbetaling efter stk. 1-6. Deltagerbetalingen efter stk. 1 og 6 må sammen med et eventuelt tilskud ikke overstige omkostningerne. Deltagerbetalingen efter stk. 2 skal mindst svare til omkostningerne og udgør ved tildeling af delvis friplads efter § 19, stk. 10, differencen mellem værdien af den delvise friplads og tilskuddet efter § 19, stk. 2.

Stk. 8. Universitetet kan opkræve et depositum af visse udenlandske ansøgere for at behandle ansøgning om optagelse på uddannelsen, hvis deres adgangsgivende eksamen ikke er dansk. Depositummet betales kun tilbage til de ansøgere, som bliver optaget på uddannelsen.

Stk. 9. Universitetet kan opkræve gebyr af visse udenlandske ansøgere for at afholde

1) en kvalifikationsprøve til dokumentation af, at ansøgeren opfylder de nødvendige faglige krav for optagelse på uddannelsen, og

2) en særligt tilrettelagt prøve i engelsk eller andet fremmedsprog til dokumentation af, at ansøgeren har de nødvendige sprogkundskaber for optagelse på uddannelser udbudt på engelsk eller et andet fremmedsprog.

Stk. 10. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for udarbejdelse af beregningsgrundlag, jf. stk. 7.«

§ 2

I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 8. maj 2013, som ændret ved § 2 i lov nr. 623 af 12. juni 2013 og § 2 i lov nr. 898 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 7 indsættes i kapitel 2:

»§ 7 a. Institutionen kan udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der er optaget på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse.«

2. I § 22, stk. 1, indsættes som nr. 7:

»7) Kriterier for udvælgelse af talentfulde studerende, der kan deltage i ekstra uddannelsesaktiviteter, jf. § 7 a, samt om udstedelse af eksamensbeviser, der kan påføres udmærkelse og anerkendelse.«

§ 3

I lov om videregående kunstneriske uddannelses-institutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1673 af 11. december 2013, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 9 indsættes:

»§ 9 a. Institutionen kan udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor- eller kandidatuddannelse.

Stk. 2. Institutionen kan udbyde enkeltfag fra en bachelor-uddannelse til talentfulde elever i ungdomsuddannelser.«

2. I § 10, stk. 1, indsættes som nr. 7 og 8:

»7) Kriterier for udvælgelse af talentfulde studerende, der kan deltage i ekstra uddannelsesaktiviteter, jf. § 9 a, stk. 1, samt om udstedelse af eksamensbeviser, der kan påføres udmærkelse og anerkendelse.

8) Regler om udbud af enkeltfag, herunder kriterier for udvælgelse af elever, der kan deltage i enkeltfag, jf. § 9 a, stk. 2.«

3. I § 13, stk. 2, ændres »eksamen« til: »eksamen, jf. dog stk. 3«.

4. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Institutionerne kan ikke opkræve deltagerbetaling eller gebyrer i forbindelse med talentfulde elevers deltagelse i enkeltfag, jf. § 9 a, stk. 2.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

§ 4

I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 8. maj 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 898 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 2 indsættes i kapitel 1:

»§ 3. Institutionen kan udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende eller elever, der er optaget på en maritim uddannelse, jf. § 2.

Stk. 2. Institutionen kan udbyde enkeltfag fra en maritim uddannelse, jf. § 2, til talentfulde elever på andre ungdomsuddannelser.«

2. I § 12, stk. 1, nr. 4, ændres »resultat.« til: »resultat,«.

3. I § 12, stk. 1, indsættes som nr. 5 og 6:

»5) kriterier for udvælgelse af talentfulde studerende og elever, der kan deltage i ekstra uddannelsesaktiviteter, jf. § 3, stk. 1, samt om udstedelse af eksamensbeviser, der kan påføres udmærkelse og anerkendelse.

6) udbud af enkeltfag, herunder om kriterier for udvælgelse af talentfulde elever, der kan deltage i enkeltfag, jf. § 3, stk. 2.«

§ 5

I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 4. april 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 6 indsættes som stk. 12:

»Stk. 12. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om tilskud til enkeltfag, der indgår i erhvervsrettede videregående heltidsuddannelser, og som gennemføres af talentfulde elever i ungdomsuddannelser.«

2. I § 8, stk. 1, indsættes efter »jf. dog stk. 3«; »og stk. 9«.

3. I § 8 indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at der ikke kan opkræves deltagerbetaling for enkeltfag, der indgår i erhvervsrettede videregående heltidsuddannelser, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 4, og som gennemføres af talentfulde elever i ungdomsuddannelser.«

§ 6

I lov nr. 898 af 4. juli 2013 om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Obligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til et fuldt studieår, afskaffelse af muligheden for at melde fra prøver, etablering af bedre rammer for merit ved studieophold på en anden institution eller studieskift og bedre overgange mellem bachelor- og kandidatuddannelser m.v.) foretages følgende ændringer:

1. § 1, nr. 6-11, ophæves.

2. I § 6, stk. 2, udgår »og 6-11«.

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 7 og 11, træder i kraft den 1. september 2014.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at styrke talentindsatsen på det videregående uddannelsesområde. Det skal være muligt for talentfulde studerende at få ekstra udfordringer på deres uddannelse, og de skal kunne honoreres for indsatsen. Alle studerende skal have mulighed for at udnytte deres evner fuldt ud - også de dygtigste og mest motiverede studerende. Det er vigtigt af hensyn til den enkelte studerende, men det er også væsentligt af hensyn til den generelle samfundsmæssige udvikling.

Uddannelse er en afgørende forudsætning for at kunne klare sig godt, og vi skal i Danmark være dygtigere på alle områder og niveauer. På det videregående uddannelsesområde betyder det, at vi skal skabe optimale rammer til vores talentfulde studerende.

2. Lovforslagets baggrund og formål

Lovforslaget fremsættes på baggrund af aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Ven-stre og Det Konservative Folkeparti.

Hensigten med initiativerne er at understøtte og styrke talentkulturen på de videregående uddannelsesinstitutioner. Der skal sikres bedre muligheder for de allerdygtigste studerende, så de får større faglige udfordringer, herunder også større kreative og innovative udfordringer, end de udfordringer, der kræves via den uddannelse, de er optaget på. Initiativerne skal overordnet tilgodese, at talentfulde studerende i højere grad end i dag får udnyttet deres fulde læringspotentiale, og at de får anerkendelse for deres talent - til gavn for såvel den studerende selv som for samfundet.

Som følge af forslaget får institutionerne nye rammer for talentarbejdet til gavn for den enkelte studerende.

Aftalen omfatter fire initiativer:

- For det første skal uddannelsesinstitutionerne have mulighed for at honorere talentfulde studerende, der er højt motiverede og har ydet en ekstraordinær indsats på deres studium, ved at give dem en udmærkelse på eksamensbeviset.

- For det andet skal uddannelsesinstitutionerne have mulighed for at anerkende ekstra-curriculære aktiviteter på eksamensbeviset, da dette kan understøtte dokumentation af særlige kompetencer hos studerende, der yder en ekstra indsats på deres studium.

- For det tredje skal særligt dygtige og højt motiverede studerende have mulighed for at påtage sig en ekstraordinær arbejdsbelastning, der udløser ekstra European Credit Transfer System-point (ECTS-point), som ligger ud over uddannelsens normering, f.eks. på talentspor som uddannelsesinstitutionerne målretter til talentfulde studerende.

- For det fjerde skal dygtige elever på ungdomsuddannelserne, dvs. elever på de gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelseselever, efter udenlandsk forbillede, under uddannelsen have mulighed for at tage fag på de videregående uddannelser, og de skal have merit for deres indsats ved et eventuelt senere optag på den pågældende eller beslægtede videregående uddannelse, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Alle videregående uddannelser bliver omfattet af de nye muligheder. Det vil være op til den enkelte uddannelsesinstitution, om institutionen som led i sine strategiske overvejelser vil fremme prioriteringen af talentindsatsen og i givet fald inden for de beskrevne rammer at fastsætte, hvordan talentinitiativerne bedst kan implementeres på institutionen.

Initiativerne evalueres efter 3 år.

Efter ønske fra Kulturministeriet foreslås de videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriets ressort også omfattet af lovforslaget.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Udmærkelse på eksamensbeviset

3.1.1. Gældende ret

Efter de gældende regler skal eksamensbeviser dokumentere, at den studerende har gennemført og bestået de fag, som indgår i den akkrediterede og godkendte uddannelse, og som giver ret til den pågældende uddannelsesbetegnelse (titel). Der er i dag således ikke mulighed for, at de videregående uddannelsesinstitutioner på en særlig måde kan påføre, at den studerende på ekstraordinær vis har udmærket sig.

Formålet med eksamen er efter de gældende regler at bedømme, i hvilken grad den studerende opfylder de faglige mål, der er fastsat for uddannelsens fag i studieordningen. Den afsluttende prøve giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis. Det er således indholdet af den akkrediterede og godkendte uddannelse, som fastlægger rammerne for, hvad der kan påføres eksamensbeviset.

Universiteterne kan fastsætte regler om udskrivning af prisopgaver og udstede et særligt bevis herfor. Universitetet kan endvidere fastsætte regler om konvertering af prisopgaver, herunder fastsætte, at en prisopgave kan konverteres til et kandidatspeciale. En prisopgave, der har fået guldmedalje, konverteres til karakteren 12.

3.1.2. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget gives der for alle videregående uddannelsesinstitutioner mulighed for, at uddannelsesinstitutionerne kan anerkende de dygtigste og mest motiverede studerende med en udmærkelse på eksamensbeviset. Forslaget skal styrke en talentindsats på institutionerne og bidrage til, at særlige talentfulde studerende i højere grad får mulighed for at differentiere sig på deres eksamensbevis.

Institutionerne skal have mulighed for at udmærke talentfulde studerende, som f.eks.:

- Studerende, der har demonstreret et højt fagligt niveau baseret på en helhedsvurdering, f.eks. i forbindelse med speciale, afslutningsprojekt, medaljeafhandling eller forskerrekrutteringsaktiviteter - høje karakterer bør ikke alene kunne udløse udmærkelse.

- Studerende, der har evnet at følge et særligt intensivt studieprogram (et talentspor), f.eks. med ekstra ECTS-point, inden for normeret studietid for den pågældende uddannelse som følge af deres ekstraordinære evner, indsats og dygtighed.

- Studerende, der har udmærket sig ved at være ekstraordinære på andre områder end det rent faglige, f.eks. studerende, der har udvist særlige innovative evner inden for rammerne eller på tværs af deres fagområde ved at vinde konkurrencer eller projektarbejde.

Institutionerne skal selv fastsætte de nærmere kriterier for udmærkelser i uddannelsernes studieordning med udgangspunkt i institutionens strategi.

Institutionerne fastsætter, hvilke objektive, faglige kriterier der kan indgå i vurderingen for udmærkelsen. Der bør være tale om udmærkelse af særligt talentfulde studerende, der på ekstraordinær vis har udmærket sig. Da en udmærkelse kun kan gives til studerende, der har ydet en særlig indsats, forventes det, at udmærkelsen kun vil omfatte en meget begrænset andel af studerende pr. institution, fakultet, institut eller uddannelse, afhængigt af institutionens størrelse.

Forslaget giver mulighed for, at institutioner, der giver en sådan udmærkelse, kan anføre det på den studerendes eksamensbevis. Ministeren vil fastsætte centrale rammer for udmærkelsen, og disse rammer skal som minimum bl.a. præcisere, at udmærkelse på eksamensbeviset altid skal hæftes op på en særlig indsats. De centrale rammer skal endvidere sikre ensartede kriterier for udmærkelse og anerkendelse for samme eller beslægtede uddannelser, uanset ved hvilken institution uddannelsen udbydes. Ministeriet vil indlede en dialog med institutionerne om eksamensbevisernes udformning forud for udarbejdelse af de centrale rammer.

Med lovforslaget indføres der ikke et decideret nationalt, dansk udmærkelsesgradssystem, idet der ikke gives mulighed for tildeling af nye individuelle uddannelsesgrader eller -titler.

Udmærkelsen bør fremgå klart afgrænset fra uddannelsestitel og -grad, også for at sikre at udmærkelsen ikke vil give anledning til en opfattelse af, at der findes A- og B-dimittender.

Inden for de centralt fastsatte rammer overlades det til den enkelte institution selv at definere, hvilke kriterier der lægges til grund for den type udmærkelse, man vælger at indføre for sine uddannelser.

Uddannelsesinstitutioner, der udmærker særligt talentfulde studerende, skal af hensyn til gennemsigtigheden oplyse, hvilke kriterier der ligger til grund for udmærkelsen, og i hvilket omfang udmærkelsen bliver givet.

Med lovforslaget foreslås det, at de nye regler træder i kraft den 1. juli 2014.

3.2. Anerkendelse af ekstra-curriculære aktiviteter på eksamensbeviset

3.2.1. Gældende ret

På eksamensbeviserne indgår i dag alene fag eller fagelementer, der er en del af den godkendte uddannelse, og som er afsluttet med en prøve eller på anden måde er dokumenteret. Ekstra-curriculære aktiviteter af forskellig karakter indgår ikke som en del af uddannelsesudbuddet og kan derfor ikke påføres eksamensbeviset.

Det er den enkelte institution, der - inden for rammerne af lovgivningen og dertil hørende bekendtgørelser - i studieordningen fastsætter: a) antallet af de enkelte moduler angivet i ECTS-point, der indgår i uddannelsens samlede normering og b) om modulerne afsluttes med en eller flere prøver, herunder hvilke prøver der bedømmes med ekstern censur.

3.2.2. Den foreslåede ordning

Det er vigtigt, at studerende i fremtiden opnår en bredere pallette af faglige kompetencer, f.eks. i form af kompetencer inden for fremmedsprog, innovation og entreprenørskab, projektsamarbejde m.m.

Med lovforslaget gives der mulighed for, at uddannelsesinstitutionerne vil kunne anerkende ekstra-curriculære aktiviteter direkte på eksamensbeviset, hvilket skal understøtte institutionernes talentarbejde.

Institutionerne vejleder de studerende om, hvilke typer af studierettede ekstra-curriculære aktiviteter der eventuelt vil kunne anføres på eksamensbeviset, og om at aktiviteterne skal tilrettelægges på en sådan måde, at de skal gennemføres inden for uddannelsens normerede studietid.

Der skal være tale om faglige elementer, som har sammenhæng med uddannelsen, og som er dokumenterbare, f.eks. aktiviteter som:

- Fremmedsprogsaktiviteter for studerende, der ikke har sprog som studieområde, og hvor sprog markant styrker relevansen og kvaliteten af uddannelsen, f.eks. akademisk fremmedsprog eller andre typer af anvendelsesspecifik fremmedsprogstilegnelse. Der kan lægges vægt på forskellige aspekter ved sprogtilegnelsen, f.eks. læsedimensionen eller den talte dimension.

- Deltagelse i studiekonkurrencer, projekt- eller udviklingsaktiviteter, internationale konkurrencer og lign.

- Innovations- og entreprenørskabsaktiviteter, f.eks. projekt- eller caseforløb, konkurrencer i samarbejde med erhvervslivet og lign.

Med lovforslaget ændres der ikke på uddannelsernes titler. De ekstra-curriculære elementer bør tydeligt afgrænses fra uddannelsens titel på eksamensbeviset.

Der vil være tale om anerkendelse af ekstra-curriculære aktiviteter, som falder inden for uddannelsernes formål, og som samtidig styrker deres relevans. Indholdet i aktiviteterne skal være i overensstemmelse med uddannelsens formål.

Der vil ikke være tale om, at videregående uddannelsesinstitutioner vil kunne anerkende f.eks. elementer som generel sprogundervisning til studerende, som bør søge denne undervisning på sprogskoler, voksenuddannelsescentre eller lign.

Forud for udarbejdelsen af de nærmere regler, som vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau, vil ministeren indlede dialog med institutionerne. Dialogen skal sikre, at der udarbejdes et minimum af centrale rammer for at understøtte, at der ikke sker en devaluering af indholdet af eksamensbeviserne.

Med lovforslaget foreslås det, at de nye regler træder i kraft den 1. juli 2014.

3.3. Ekstra ECTS-point

3.3.1. Gældende ret

Det følger af reglerne på uddannelsesområdet, at 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier (dvs. en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år, inkl. ferie). Det indebærer, at uddannelsesinstitutionerne skal tilrettelægge heltidsuddannelserne (bachelor- og kandidatuddannelser, professionsbacheloruddannelser, erhvervsakademiuddannelser m.m.) således, at de kan gennemføres på normeret tid. Der er intet til hinder for, at en uddannelsesinstitution kan tillade, at den studerende gennemfører uddannelsen hurtigere end den normerede tid med en øget arbejdsbelastning til følge. Det er dog op til uddannelsesinstitutionerne at vurdere, hvorvidt uddannelsesforløbene kan tilrettelægges, sådan at de studerende kan gennemføre uddannelsen hurtigere end normeret tid.

Uddannelsesinstitutionerne modtager fuld statsfinansiering til de ordinære heltidsuddannelser svarende til uddannelsens samlede normering omregnet til ECTS-point. Institutionerne må derfor ikke lade studerende gennemføre ekstra ECTS-point inden for rammerne af den studerendes ordinære heltidsuddannelse.

Hvis en studerende ønsker at tage flere fag end svarende til uddannelsens normering, vil den studerende skulle tage de ekstra fag som deltidsuddannelse eller åben uddannelse med delvis deltagerbetaling, og det ekstra fag kan ikke indgå som et led i den studerendes ordinære heltidsuddannelse. Den studerende vil således ikke kunne få faget anerkendt på det eksamensbevis, der udstedes for den ordinære heltidsuddannelse, men vil kunne modtage et særskilt bevis med dokumentation for, at faget er gennemført og bestået.

3.3.2. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget tilvejebringes generelt mulighed for, at institutionerne kan lade talentfulde studerende gennemføre ekstra ECTS-point, f.eks. ved at lægge ekstra ECTS-point på talentspor målrettet særligt dygtige og højt motiverede studerende.

Det vurderes, at ordningen vil kunne bidrage til at styrke talentindsatsen i uddannelsessektoren. Institutionerne vil kunne anvende talentspor i sammenhæng med deres forsknings-, udviklings- og rekrutteringsaktiviteter. Samtidig vil talentspor med ekstra ECTS-point være et attraktivt tilbud for talentfulde studerende, som derigennem i højere grad vil kunne udnytte deres fulde læringspotentiale.

De foreslåede ændringer skal generelt give institutionerne mulighed for at tilbyde talentfulde studerende at lade sig indskrive på flere fag end svarende til uddannelsens normering i ECTS-point. Det er op til den enkelte uddannelsesinstitution, om institutionen som led i sine strategiske overvejelser vil fremme prioriteringen af talentindsatsen, f.eks. i form af tilbud om ekstra ECTS-point. Derfor får institutionerne mulighed for at afholde udgiften for ekstra ECTS-point til deres talentfulde studerende uden deltagerbetaling, men også uden at institutionerne modtager taxametertilskud eller driftsbevilling for aktiviteten. Der vil således være tale om egenfinansiering for institutionerne.

Lovforslaget vil kunne bidrage til, at den enkelte uddannelsesinstitution kan tiltrække særligt talentfulde ansøgere.

Uddannelsesinstitutionerne skal sikre, at de studerende, der får mulighed for at tage ekstra ECTS-point, kan gennemføre deres ordinære heltidsuddannelse på normeret tid, f.eks. ved at følge de studerendes fremdrift og udvikling på forløbet.

Kravet, om at studerende skal gennemføre talentspor inden for normeret studietid, vil medvirke til, at ordningen får et tilsigtet begrænset omfang. Efter indførelse af nye krav til studiefremdrift, vil initiativet alene være relevant for studerende, der er i stand til at tage mere end de obligatoriske 60 ECTS-point pr. studieår. Ekstra ECTS-point til talenter må ikke være i strid med aftalen om hurtigere studiefremdrift, jf. SU-reform, der er gennemført ved lov nr. 898 af 4. juli 2013.

Der fastsættes ikke et loft for, hvor mange ekstra ECTS-point der kan ligge på et talentspor. Det vil være op til uddannelsesinstitutionerne at foretage en grundig og realistisk vurdering af omfanget af talenternes øgede arbejdsbelastning, og hvor mange ECTS-point denne arbejdsbelastning kan udløse.

Institutionerne vil selv være ansvarlige for udvælgelsen af de studerende, der får mulighed for ekstra ECTS-point. Udvælgelsen skal ske på baggrund af klare og objektive, faglige kriterier. Studerende får ikke et retskrav på at kunne tage ekstra ECTS-point uden deltagerbetaling, og uddannelsesinstitutionerne skal kunne afvise studerende, der ikke opfylder de fastsatte kriterier til et talentforløb eller en talentaktivitet med ekstra ECTS-point. Den enkelte institution skal også selv fastsætte rammerne for tilmelding til ekstra ECTS-point, herunder antal prøveforsøg m.m.

Studerende, der tager ekstra ECTS-point som en del af deres heltidsuddannelse, skal have mulighed for at få dette registreret på eksamensbeviset.

Med lovforslaget foreslås det, at de nye regler træder i kraft den 1. juli 2014.

3.4. Tidlig studiestart for elever i ungdomsuddannelser

3.4.1. Gældende ret

Efter de gældende regler kan et universitet indskrive elever på de gymnasiale uddannelser på et enkeltfag på en bacheloruddannelse og efterfølgende give vedkommende merit ved optagelse på en uddannelse, hvori dette fag indgår, hvis faget er gennemført og bestået. Indskrivningen følger regler om deltidsuddannelse, jf. universitetslovens § 5, som nærmere er udmøntet i bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen), hvor universiteterne kan dispensere fra adgangskravene, jf. bekendtgørelsens § 7. Der er delvis deltagerbetaling på dette forløb, og delvist taxametertilskud.

På erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser kan elever på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelseselever tilsvarende lade sig indskrive på enkeltfag, jf. § 7 i bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Som lovgivningen er nu, har de kunstneriske og maritime uddannelsesinstitutioner ikke mulighed for at tilbyde undervisning til elever i ungdomsuddannelserne, hverken efter reglerne om deltidsuddannelse eller reglerne om åben uddannelse.

3.4.2. Den foreslåede ordning

Dygtige elever fra ungdomsuddannelserne skal efter udenlandsk forbillede under ungdomsuddannelsen have mulighed for at tage fag på de videregående uddannelsesinstitutioner, og de skal have merit for deres indsats ved et eventuelt senere optag på den pågældende eller beslægtede videregående uddannelse, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Initiativet om tidlig studiestart er i overensstemmelse med SU-reformens intentioner om at undgå dobbelt uddannelse.

Som noget nyt kan de videregående uddannelsesinstitutioner indskrive talentfulde elever fra ungdomsuddannelserne på et enkeltfag uden deltagerbetaling. Det vil være frivilligt for den enkelte videregående uddannelsesinstitution, hvorvidt institutionen - som led i sine strategiske overvejelser om prioriteringen af talentindsatsen - vil gøre brug af muligheden for at tilbyde tidlig studiestart til elever fra ungdomsuddannelserne. Denne mulighed er kun tiltænkt få udvalgte talentfulde elever, som vil kunne understøttes i at udvikle deres særlige forudsætninger og evner.

Institutionerne får mulighed for at afholde udgiften for tidlig studiestart for elever i ungdomsuddannelser uden deltagerbetaling, men også uden at institutionerne modtager taxametertilskud eller driftsbevilling for aktiviteten. Der vil således være tale om egenfinansiering for institutionerne.

Efter forslaget modtager institutionerne ikke taxametertilskud for elever fra ungdomsuddannelserne, der gennemfører og består et enkeltfag på en videregående uddannelse. Disse elever vil efterfølgende kunne få godkendelse af merit, hvis de bliver optaget på en videregående uddannelse og opfylder betingelserne for at få merit. Den institution, der giver merit for enkeltfaget, vil modtage fuldt taxametertilskud for det tidligere gennemførte og beståede enkeltfag, uanset om faget er bestået ved denne institution eller en anden institution. Finansieringsmodellen indebærer, at institutionerne har et økonomisk incitament til at målrette ordningen mod de elever fra ungdomsuddannelserne, som forventes at have en interesse i efterfølgende at søge om optagelse på institutionen. For så vidt angår de videregående kunstneriske uddannelser, vil der ikke kunne ændres i det årlige driftstilskud, uanset om der gives merit eller ej. Da de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner ikke modtager taxametertilskud, men derimod årlige bevillinger på finansloven, er det ikke på samme måde muligt at udbetale en større bevilling til en institution, der tildeler merit.

Med lovforslaget foreslås det, at de nye regler træder i kraft den 1. juli 2014.

4. De ligestillingsmæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være et ligestillingsaspekt knyttet til forslaget om talent, da forslaget vedrører det samlede videregående uddannelses- og institutionsområde. De fornyede rammer for talent vil derfor afspejle de allerede eksisterende søge- og adfærdsmønstre blandt studerende og uddannelsesinstitutioner. Det er derfor ikke forventningen, at eksempelvis afgrænsede grupper af studerende vil ændre adfærd eller få særlige muligheder som følge af forslaget. De foreslåede ændringer er således kønsneutrale, da det alene skal være faglige kriterier, som ligger til grund for talentindsatsen.

5. De økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner.

Der lægges op til, at initiativet om ekstra ECTS-point til studerende på ordinære heltidsuddannelser vil skulle finansieres inden for institutionernes egne rammer. I dag ville en sådan aktivitet skulle finansieres ved delvist taxametertilskud og delvis deltagerbetaling efter reglerne om deltidsuddannelse eller åben uddannelse.

6. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. De administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

8. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Høring

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. december 2013 til den 27. januar 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Akademiraadet, Akademisk Arkitektforening, Akkrediteringsrådet, Ankenævnet for Statens uddannelsesstøtteordninger, Arkitektskolen Aarhus, C3, Censorformandskaberne for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, diplomuddannelser og akademiuddannelser, Copenhagen Business School - Handelshøjskolen, Danish Institute for Study Abroad, Danish Society for Education and Business, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Forskningspolitiske Råd, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Liberale Studerende, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skolelederforening, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Arkitektur Center, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Kunstnerråd, Dansk Magisterforening, Dansk Sø-Restaurations Forening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Arkitekt-virksomheder, Danske Designere, Danske Erhvervsskoler, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Danske Kunsthåndværkere, Danske Landbrugsskoler, Danske Landskabsarkitekter, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer - FSR, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, DDA (Danish Design Association), De Studerendes Landsråd (DSL), Den Danske Filmskole, Den Nationale Videnskabsetiske Komite, Designskolen Kolding, Det Centrale Handicapråd, Det Frie Forskningsråd, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelig Danske Videnskabernes Selskab, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Strategiske Forskningsråd, Dramatikeruddannelsen, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Fagligt Fælles Forbund, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Fiskeriskolen, Foreningen af private, selvejende gymnasier, studenter- og hf-kurser, Fredericia Maskinmesterskole, Frit Forum - Socialdemokratiske Studerende, FTF, GTS - Godkendt Teknologisk Service, Gymnasiernes bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes Lærerforening, HK/kommunal, HK/Stat, Højteknologifonden, Ingeniørforeningen i Danmark, IT-Universitetet i København, KL, Konservative Studerendes Landsorganisation, Kulturministeriets Rektorer (KUR), Kunstakademiets Billedkunstskoler, Københavns Maskinmesterskole, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederforeningen (VUC), Lederne, LO, Lægemiddelforeningen, Lærernes Centralorganisation, Lærerstuderendes Landskreds, Maritime Studerende Danmark, Marstal Navigationsskole, MARTEC, Frederikshavn, Maskinmestrenes forening, Metal Søfart, Nordisk Konservator Forbund, Nyborg Søfartsskole, Psykolognævnet, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Rederiforeningen af 2010, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Repræsentanter for de studerende på de maritime uddannelsesinstitutioner, Repræsentanter for forstanderne for de maritime institutioner, Repræsentanter for undervisere på de maritime institutioner, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rytmisk Musikkonservatorium, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Teknologi og Innovation, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, Sektorforskningens Direktørkollegium, SIMAC, Svendborg, Skagen Skipperskole, Skoleskibet Georg Stage, Skuespillerskolen ved Aarhus Teater, Statens Teaterskole, Studievalg Fyn, Studievalg København, Studievalg Midt- og Vestjylland, Studievalg Nordjylland, Studievalg Sjælland, Studievalg Sydjylland, Studievalg Østjylland, SU-rådet, Svendborg Søfartsskole, Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Syddansk Universitet, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Søfartens Ledere, Tekniq, Teknisk Landsforbund, Uddannelsesforbundet, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, Aalborg Universitet, Århus Maskinmesterskole og Aarhus Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås det som noget nyt at give universiteterne mulighed for at kunne udbyde ekstra uddannelsesaktiviteter til talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor- eller en kandidatuddannelse. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, kan ekstra uddannelsesaktiviteter omfatte: 1) Udmærkelse på eksamensbeviset, 2) Anerkendelse af ekstra-curriculære aktiviteter på eksamensbeviset og 3) Ekstra ECTS-point. Disse aktiviteter har til formål at anerkende de dygtigste og mest motiverede studerende, og samtidig bidrager aktiviteterne til at styrke talentindsatsen på universiteterne.

Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det som noget nyt at give universiteterne mulighed for at tilbyde enkeltfag fra eksisterende bacheloruddannelser til talentfulde elever på de gymnasiale uddannelser. Dette initiativ er kun tiltænkt de få udvalgte, der får mulighed for at tage fag på en bacheloruddannelse uden deltagerbetaling, mens de gennemfører deres ungdomsuddannelse. Ved en eventuelt senere optagelse på den pågældende eller beslægtede bacheloruddannelse ved dette universitet eller et andet universitet skal der ske meritoverførsel, hvis reglerne herfor er opfyldt. Det universitet, der giver merit for enkeltfaget, modtager det fulde taxametertilskud, jf. dette lovforslags § 1, nr. 4.

For de universiteter, der ønsker at gøre brug af muligheden for at tilbyde tidlig studiestart for elever på de gymnasiale uddannelser, skal formidling, rekruttering, udvælgelse, praktisk gennemførelse m.v. af initiativet ske i samarbejde med de relevante ungdomsuddannelsesinstitutioner. Elever på de gymnasiale uddannelser kan i dag få merit for undervisning i kernestof i gymnasiet for fag gennemført på videregående uddannelsesniveau, dog således at eleven stadig kan komme til prøve i kernestoffet i gymnasiet.

Ministeren fastsætter nærmere regler om disse uddannelsesaktiviteter i medfør af bestemmelsen i § 8, stk. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr. 2.

Til nr. 2

Med ændringen bliver det muligt at fastsætte nye regler om eksamensbevisernes udformning. Studerende, der har deltaget i ekstra uddannelsesaktiviteter, skal have mulighed for at få en påtegnelse på deres eksamensbevis. Disse studerende opnår herved et eksamensbevis, som adskiller sig fra de eksamensbeviser, som andre studerende modtager. Det forventes, at det herved bliver tydeligt for aftagerne, at den færdiguddannede har gjort en ekstraordinær indsats i forbindelse med gennemførelsen af sin uddannelse.

Ministeren vil fastsætte regler om, at de ekstra uddannelsesaktiviteter, herunder ekstra ECTS-point, alene tilbydes til en lille gruppe af dygtige og højt motiverede studerende. Formålet hermed er også at sikre, at de studerende gennemfører de ekstra aktiviteter samtidig med, at de også gennemfører deres bachelor- eller kandidatuddannelse inden for disse uddannelsers normerede studietid, jf. universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 1-2. Det kan i den forbindelse bemærkes, at universiteterne allerede i dag kan tilbyde talentfulde studerende, at de kan gennemføre den ordinære uddannelse på kortere tid end normeret tid.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1, 3.2 og 3.3.

Til nr. 3

Med bestemmelsen præciseres, at universitetets udbud af ekstra uddannelsesaktivitet og enkeltfag efter lovforslaget ikke er omfattet af universitetslovens § 19, stk. 1. Det vil sige, at universitetet ikke modtager tilskud fra staten til disse aktiviteter.

Til nr. 4

Det foreslås, at universitetet inden for sine nuværende taxameterbevillinger fuldt ud selv finansierer initiativerne, for så vidt angår danske borgere samt EU-/EØS-borgere, der skal ligestilles med danske borgere. Det betyder, at universitetet hverken modtager tilskud fra staten eller må opkræve deltagerbetaling til de nævnte aktiviteter fra disse borgere, jf. dette lovforslags § 1, nr. 9.

Forslaget indebærer, at universiteterne får større frihed til at disponere over deres midler, idet de vil kunne afholde udgifter for f.eks. ekstra ECTS-point til deres talentfulde studerende - mod i dag, hvor de kun må afholde uddannelsesaktiviteter svarende til uddannelsens normering i ECTS-point, jf. universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 1-2.

Som udgangspunkt bliver det op til det enkelte universitet at bestemme, hvordan de vil udfolde og anvende muligheden for ekstra ECTS-point i tilknytning til talentforløb, enten i form af ekstra fag eller af ekstra studiebelastning på et fag. Forløbene kan f.eks. tilrettelægges som

- enkeltfag fra eksisterende uddannelser,

- særlige tilrettelagte forløb med ekstra studiebelastning, eller

- at flere institutioner i fællesskab kan tilrettelægge og udbyde et talentforløb.

Universiteternes merudgift til afholdelse af de ekstra ECTS-point vil variere alt efter, hvordan det tilrettelægges. Et intensivt talentforløb kan f.eks. indebære øget kontakt til virksomheder eller øget pensum på et mere avanceret niveau, hvilket stiller krav til universiteternes tilrettelæggelse af talentforløbet. Ligesom f.eks. deltagelse i et udviklingsprojekt kan indebære ekstra kontakt til vejledere eller forskere.

Med lovforslaget lægges endvidere op til, at universiteterne modtager taxametertilskud, når en studerende, der har gennemført et enkeltfag som led i en tidlig studiestart, efterfølgende optages på en bacheloruddannelse og får faget indmeriteret. Det bemærkes, at tilskuddet gives til det universitet, der giver meritten, uanset om den studerende har gennemført og bestået enkeltfaget ved dette universitet eller et andet universitet.

Eftersom universiteterne i første omgang skal afholde udgiften for tidlig studiestarts-aktiviteten, skal universiteterne som i forslaget om ekstra ECTS-point have større frihed til at disponere deres midler i form af mulighed for uden taxametertilskud og uden deltagerbetaling at udbyde undervisning til elever fra ungdoms­uddannelser, der indskrives som "tidlige studiestartere".

Modellen kan indebære merudgifter for universiteterne i det omfang, at det pågældende fag ikke efterfølgende indmeriteres ved det pågældende universitet. Merudgiften for universiteterne vil variere alt efter, hvordan aktiviteten vedrørende "tidlig-studiestarts-fag" tilrettelægges, herunder om der indgår brug af laboratorieudstyr, omfanget af individuel vejledning m.v.

Forslaget kan være forbundet med en mindre meradministration for universiteterne i form af ovennævnte særskilte indberetninger. Udgiften hertil afholdes af universiteterne inden for eksisterende bevillinger.

Finansieringsmodellen indebærer, at universiteterne har et økonomisk incitament til at målrette ordningen mod elever, som - de forventer - har en interesse i efterfølgende at søge om optagelse på en bacheloruddannelse ved universitetet.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring i dette lovforslags § 1, nr. 4, hvor der foreslås indsat et nyt stykke i § 19.

Til nr. 6

Da modellen vil kræve særskilt indberetning af de indmeriterede "tidlig-studiestarts-fag", fordi merit for tidligere beståede fag i andre sammenhænge ikke udløser taxameterbevilling, foreslås det, at ministeren får mulighed for at fastsætte regler herfor. Reglerne vil blive indsat i bekendtgørelsen om tilskud og revision m.v. ved universiteterne.

Til nr. 7

Bestemmelsen er en sammenskrivning af gældende ret og de ændringer der følger af dette lovforslags § 1, nr. 3-6, samt de ændringer om finansiering af international studentermobilitet, der følger af § 1, nr. 3 og 4, i lovforslag nr. L 118, som blev fremsat den 29. januar 2014, og som forventes at træde i kraft den 1. juni 2014, og de ændringer, der følger af studiefremdriftsreformen vedrørende supplering, som blev vedtaget ved lov nr. 898 af 4. juli 2013, og som først træder i kraft den 1. september 2014. Sammenskrivningen træder derfor først i kraft den 1. september 2014, jf. dette lovforslags § 7, stk. 2. Der er ikke med sammenskrivningen tiltænkt en ændring af gældende ret.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 videreføres, hvilke typer af aktiviteter der ydes tilskud til, jf. L 125, Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 2828.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 videreføres, hvorledes tilskud til uddannelse fastsættes, jf. L 140, Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 4641. Tilskud ydes alene til universiteternes udbud af godkendte uddannelser efter § 4, stk. 1, nr. 1-2, og § 5.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 videreføres, at universitetet inden for sine nuværende taxameterbevillinger fuldt ud selv finansierer suppleringsaktiviteten, for så vidt angår danske borgere samt EU/EØS-borgere, der skal ligestilles med danske borgere, jf. L 226, Folketingstidende 2012-13, tillæg A, side 17. Det betyder, at universitetet hverken modtager tilskud fra staten eller må opkræve deltagerbetaling til suppleringsaktiviteten fra disse borgere. Det er forventningen, at universitetet kun undtagelsesvis vil optage bachelorer eller professionsbachelorer på en kandidat-uddannelse og samtidig stille krav om, at der skal suppleres, og som følge heraf vil aktiviteten blive meget begrænset.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 4 videreføres den ændring, som foreslået i dette lovforslags § 1, nr. 4. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 5 fremgår det fortsat af loven, at tilskudsregler for statstilskudsfinansierede selvejende institutioner er fastsat i bevillingstypen »statsfinansieret selvejende institution« i budgetvejledningen, jf. L 143, Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg A, side 26.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 6 fremgår det fortsat af loven, at rammerne for tilskuddet til universitetets forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universitetet, fastlægges på de årlige finanslove, og det konkrete tilskud fremgår af ministerens tilskudsbrev til universitetet, jf. L 140, Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 4641.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 7 fremgår det fortsat af loven, at det efter forhandling med finansministeren er muligt at reducere omfanget af universitetets pligt til at følge de generelle budget- og bevillingsregler, jf. L 125, Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 2828. Eventuelle forslag om fravigelser af Finansministeriets Budgetvejledning vil i givet fald blive forelagt for Finansudvalget.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 8 videreføres hjemmelen til, at ministeren kan bestemme, hvilke studerende, herunder hvilke udenlandske studerende, der kan udløse tilskud efter stk. 1, jf. L 125, Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 2828.

Hvis det følger af EU-retten, konventioner eller aftaler, at en udenlandsk studerende ikke selv skal betale for uddannelsen i Danmark, jf. § 26 om deltagerbetaling, udløses der tilskud.

Udlændinge omfattet af udlændingelovens § 9 m og udlændingebekendtgørelsen, hvorefter udlændinge kan gives midlertidig opholdstilladelse for højst et år ad gangen til deltagelse i en videregående uddannelse, vil ikke udløse tilskud, medmindre dette følger af EU-retten, konventioner eller aftaler, som nævnt ovenfor. Ministeren kan dog bestemme, at udenlandske studerende, som et universitet indskriver som led i en gensidig udvekslingsaftale med et udenlandsk universitet, altid kan udløse tilskud, hvis der er balance i udvekslingen. Ministeren kan også i andre tilfælde, hvor det måtte vise sig ønskeligt, fastsætte regler om, at udenlandske studerende ikke udløser tilskud.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 9 videreføres det, at ministeren kan fastsætte myndighedskrav til universitetets studieadministrative systemer, jf. L 125, Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 2829. Kravene retter sig mod universitetets studieadministrative edb-systemer og deres studieadministrative forvaltning.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 10 videreføres reglerne om en friplads- og stipendieordning til hele eller dele af en bachelor- eller kandidatuddannelse for visse udenlandske studerende, jf. L 114, Folketingtidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 1748. Formålet med ordningen var oprindeligt at tiltrække højt kvalificerede udenlandske studerende, der har en afsluttet uddannelse svarende til en dansk bacheloruddannelse, til universiteternes kandidatuddannelser. Med L 147, Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 4502, blev friplads- og stipendieordningen imidlertid gjort mere fleksibel og blev samtidig udvidet til også at omfatte universiteternes bacheloruddannelser.

Rammen for ordningen fastsættes på de årlige finanslove, herunder stipendiets maksimale størrelse. Ordningen administreres decentralt inden for en centralt fastsat økonomisk ramme, der er øremærket til fripladser og stipendier. Universitetet kan ved sin tilrettelæggelse af ordningen herved få optimal mulighed for at anvende fripladserne og stipendierne til at skabe mulighed for at opbygge strategiske alliancer med udenlandske universiteter og herved fastholde universitetets internationale konkurrenceposition og høje kvalitetsniveau.

Universitetet tildeler fripladser og stipendier til de fagligt bedst kvalificerede udenlandske ansøgere til uddannelser inden for universitetets fagområder. Det er universitetets bestyrelse, der fastlægger, inden for hvilke fagområder der skal tildeles fripladser og stipendier.

Det er en forudsætning, at de udenlandske studerende under ordningen opfylder adgangs- og optagelseskravene til den pågældende uddannelse. Efter optagelsen på universitetet følger de udenlandske studerende universitetslovens regler og de bekendtgørelser, som er fastsat i medfør heraf samt universitetets egne regler. Disse studerende har således samme rettigheder, herunder klageadgang, som andre studerende, der er optaget og indskrevet på universitetsuddannelser efter de almindelige regler herom.

Universitetet kan alene eller i samarbejde med andre universiteter markedsføre friplads- og stipendieordningen.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 11 kan ministeren fortsat fastsætte regler blandt andet om principper og procedurer for universitetets tildeling af fripladser og stipendier, udbetalingsform, betingelser og procedure for ophør af friplads og stipendium og tilbagekaldelse af tilsagn om friplads og stipendium, jf. L 114, Folketingtidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 1748, som justeret ved L 147, Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 4503. Reglerne kan f.eks. omfatte krav til form og fremgangsmåde ved indgivelse af ansøgning og krav til universitetets behandling af ansøgningerne m.v.

Reglerne vil også omfatte bestemmelser om udvælgelseskriterier for at sikre, at universitetet vælger de fagligt bedst kvalificerede udenlandske studerende til fripladser og stipendier.

Ministeren kan anvende bestemmelsen til at begrænse modellen til kun at omfatte kandidatuddannelser, hvis ordningen medfører et kvalitetsmæssigt fald eller giver uhensigtsmæssige søgningsmønstre.

Det er ikke hensigten, at ordningen kan anvendes i forhold til ph.d.-studerende. Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at universiteterne, hvis ansøgeren i øvrigt er kvalificeret, anvender muligheden for at tildele friplads til studerende, der er ph.d.-studerende efter den såkaldte 4+4- og 3+5-ordning, for så vidt angår indskrivning på kandidatuddannelsen.

Ophør af friplads og stipendium vil kunne ske, hvis den studerende ikke længere er studieaktiv. For så vidt angår kravet til studieaktivitet, vil det svare til det, der gælder, herunder om ophør af indskrivning, for danske studerende. Tilbagekaldelse af et tilsagn om friplads og stipendium vil alene kunne ske, hvis tilsagnet er givet på urigtigt grundlag.

Universiteterne prioriterer selv, hvordan de - inden for den centralt fastsatte økonomiske ramme - tildeler fripladser og stipendier til de bedst kvalificerede ansøgere. Derfor fastsættes der ikke længere centralt regler om udmålingen af fripladser og stipendier.

De optagne studerende kan fortsat tildeles hele fripladser med fuldt stipendium. Derudover kan universiteterne vælge at tildele delvise fripladser samt vælge, om studerende, der er tildelt delvise eller hele fripladser, skal tildeles fuldt stipendium, delvist stipendium eller slet intet stipendium.

Afvejningen af, om den enkelte skal modtage hel eller delvis friplads og fuldt, delvist eller intet stipendium, skal ske ud fra saglige kvalitative kriterier. Universiteterne tildeler fripladser og stipendier til de studerende, som ud fra et bredt sagligt skøn, der især skal omfatte faglige kriterier, må anses for at være de bedst kvalificerede ansøgere. Det er universiteternes bestyrelser, der fastlægger, inden for hvilke fagområder der kan tildeles fripladser og stipendier. Der skal sikres et åbent udbud.

Endvidere har ministeren fastsat nærmere regler om, at studerende, der er berettiget til at modtage stipendium efter reglerne i lov om statens uddannelsesstøtte, ikke kan modtage stipendium efter friplads- og stipendieordningen.

Endelig har ministeren fastsat regler om, at stipendier alene kan tildeles udenlandske studerende, der hverken efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller konventioner og aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske studerende, for så vidt angår adgang til gratis uddannelse. Ligesom ministeren har fastsat regler om, at stipendier ikke kan tildeles udenlandske studerende, der er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem universitetet og et eller flere universiteter i udlandet, eller som er meddelt tidsubegrænset eller tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på varigt ophold i Danmark. Ministeren har tilsvarende fastsat regler om, at stipendier ikke kan tildeles til udenlandske studerende, der har fået tildelt et Erasmus Mundus-studiestipendium.

Ministeren tager højde for, at friplads- og stipendieordningen skal være enkel og let at administrere for universiteterne.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 12 videreføres den ændring, som forslået i dette lovforslags § 1, nr. 6. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 8

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring i dette lovforslags § 1, nr. 4, hvor der foreslås indsat et nyt stykke i § 19.

Til nr. 9

Med bestemmelsen foreslås, at universitetet ikke må opkræve deltagerbetaling for danske studerendes deltagelse i de ekstra uddannelsesaktiviteter og i enkeltfag, selv om universitetet ikke modtager tilskud for disse aktiviteter, jf. forslagets § 1, nr. 4. Tilsvarende gælder for udenlandske studerende, hvis de efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller konventioner og aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske studerende, for så vidt angår krav om deltagerbetaling.

Samtidig foreslås det, at universitetet skal opkræve fuld deltagerbetaling for øvrige udenlandske studerende til de nævnte aktiviteter. Dette medfører, at der skal foretages ændring af bekendtgørelsen om tilskud og revision m.v. ved universiteterne.

Til nr. 10

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring i dette lovforslags § 1, nr. 4, hvor der foreslås indsat et nyt stykke i § 19, og i § 1, nr. 9, hvor der foreslås indsat et nyt stykke i § 26.

Til nr. 11

Bestemmelsen er en sammenskrivning af gældende ret og de ændringer der følger af dette lovforslags § 1, nr. 8-10, samt de ændringer om finansiering af international studentermobilitet, der følger af § 1, nr. 6-8, i lovforslag nr. L 118, som blev fremsat den 29. januar 2014, og som forventes at træde i kraft den 1. juni 2014, og de ændringer, der følger af studiefremdriftsreformen vedrørende supplering, som blev vedtaget ved lov nr. 898 af 4. juli 2013, og som først træder i kraft den 1. september 2014. Sammenskrivningen træder derfor først i kraft den 1. september 2014, jf. dette lovforslags § 7, stk. 2. Der er ikke med sammenskrivningen tiltænkt en ændring af gældende ret.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 videreføres § 26, stk. 1, som affattet ved lov nr. 403 af 28. maj 2003, hvor der skete en teknisk inkorporering af centrale bestemmelser fra lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., der er nødvendige for universitetets opgavevaretagelse i forbindelse med udbud af forskningsbaserede uddannelsesaktiviteter i form af deltidsuddannelser, jf. L 125, Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 2830.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er det fastholdt, at universitetet skal opkræve fuld deltagerbetaling for studerende, der ikke udløser taxametertilskud efter regler fastsat i medfør af universitetsloven, eller som ikke har fået tildelt en friplads, jf. L 114, Folketingtidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 1749, som justeret ved L 147, Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 4503. Den fulde deltagerbetaling skal således ikke opkræves for studerende, der har fået tildelt fripladser, uanset om der er tale om bachelor-, kandidat-, master- eller anden deltidsuddannelse. Formålet hermed er at sikre, at universiteterne ikke anvender deres ordinære midler (forskning, bygning og uddannelse) til at dække udgiften for studerende, der optages, men som ikke udløser taxametertilskud. Universiteterne skal dog fortsat opkræve deltagerbetaling, i det omfang der ikke ydes tilskud eller ikke er givet fuld friplads.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 videreføres, at universitetet skal opkræve fuld deltagerbetaling til suppleringsaktiviteten fra udenlandske studerende fra tredjelande, dvs. udenlandske studerende, der hverken efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller konventioner og aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske studerende, for så vidt angår gratis uddannelse, jf. L 226, Folketingstidende 2012-13, tillæg A, side 17. Samtidig fastlægger bestemmelsen, at universitetet selv afholder udgiften til denne aktivitet for danske studerende samt for øvrige udenlandske studerende, hvilket vil sige, at universitetet ikke må opkræve deltagerbetaling fra disse studerende.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 4 videreføres den ændring, som er foreslået i dette lovforslags § 1, nr. 9. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 5 videreføres den i L 118, Folketingstidende 2013-14, tillæg A, side 8, foreslåede bestemmelse om, at den indgående internationale studentermobilitet skal foregå inden for rammerne af en aftale om udveksling m.v., hvis universitetet skal kunne anvende sine midler til finansiering af indgående udvekslingsstuderende optaget på universiteter i udlandet, der tager dele af deres uddannelse på et dansk universitet i Danmark efter § 19 a, stk. 5. Efter bestemmelsen skal universiteterne opkræve betaling for undervisning m.v. under deltidsuddannelse, i det omfang indgående udvekslingsstuderende optaget på udenlandske universiteter, der tager dele af deres uddannelse i Danmark, ikke er omfattet af en aftale om udveksling m.v., og hvor universitetet ikke har hjemmel til at anvende egne midler til finansieringen af disse studerende, jf. § 19 a, stk. 5. For danske borgere samt udenlandske borgere, der har krav på ligestilling med danske borgere, opkræves delvis betaling i henhold til § 26, stk. 1. For øvrige udenlandske borgere opkræves fuld betaling i henhold til § 26, stk. 2.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 6 videreføres § 26, stk. 3, som affattet ved lov nr. 403 af 28. maj 2003, hvor der skete en teknisk inkorporering af centrale bestemmelser fra lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., der er nødvendige for universitetets opgavevaretagelse i forbindelse med udbud af forskningsbaserede uddannelsesaktiviteter i form af deltidsuddannelser, jf. L 125, Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 2830.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 7 opretholdes gældende ret om, at deltagerbetaling sammen med et eventuelt tilskud i forbindelse med deltidsuddannelse ikke må overstige omkostningerne, jf. L 114, Folketingtidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 1749. Med L 147, Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 4503, blev friplads- og stipendieordningen gjort mere fleksibel og blev samtidig udvidet til også at omfatte universiteternes bacheloruddannelser. Ligesom gældende ret opretholdes, for så vidt angår selvstuderendes deltagerbetaling, jf. stk. 6. Selvstuderende skal således stadig betale fuldt ud for deltagelse i prøver og anden bedømmelse, som indgår i eksamen.

Deltagerbetalingen for delvise fripladser skal udgøre differencen mellem værdien af den delvise friplads og det til enhver tid gældende uddannelsestaxameter for den pågældende uddannelse, som dette fremgår af de årlige finanslove. Værdien af den delvise friplads opgøres som en andel af taxametertilskuddet for den pågældende uddannelse.

Endelig har universitetet mulighed for at fastsætte en deltagerbetaling, der ligger over de gennemsnitlige omkostninger for studerende, som ikke udløser taxametertilskud. Dette giver universitetet den fornødne frihed til at drive kommercielle uddannelsesaktiviteter på det globale uddannelsesmarked i form af salg af uddannelser til udenlandske studerende. Det optjente overskud ved disse aktiviteter kan anvendes til at finansiere egne fripladser og stipendier.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 8 fastholdes universitetets mulighed for at få dækket administrative omkostninger, der er forbundet med at behandle ansøgninger om optagelse til en universitetsuddannelse, jf. L 140, Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 4642. I den forbindelse skal universitetet gennemgå en række dokumenter, herunder eksamensbeviser m.m., der dokumenterer, om ansøgeren opfylder de faglige adgangskrav samt eventuelle sprogkrav, der er fastsat for den pågældende uddannelse. Det er forventningen, at et depositum vil afholde nogen af de åbenlyst ukvalificerede fra at ansøge om en studieplads.

Efter bestemmelsen skal et depositum, som universitetet opkræver for behandling af en ansøgning om optagelse, kun betales tilbage til de ansøgere, som bliver optaget på uddannelsen. Formålet med depositummet er blandt andet adfærdsregulering, idet det må forventes, at et depositum for ansøgning om optagelse vil afholde nogen af de åbenlyst ukvalificerede fra at ansøge om studieplads, og derfor vil de ansøgere, som ikke bliver optaget på uddannelsen, ej heller modtage tilbagebetaling.

Bestemmelsen omfatter kun visse udenlandske ansøgere fra tredjelande, dvs. udenlandske ansøgere, der hverken efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller konventioner og aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske ansøgere for så vidt angår gratis ansøgning om optagelse til en uddannelse. Det vil ændre sig over tid, hvilke udenlandske ansøgere der er omfattet af bestemmelsen, da dette afhænger af de aftaler og konventioner, som Danmark indgår på området.

Universitetet skal ikke opkræve depositum fra ansøgere, der er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem universitetet og et eller flere universiteter i udlandet, hvis aftalen forudsætter et gensidigt gratisprincip. Det er frivilligt for det enkelte universitet, om universitetet vil anvende muligheden for at opkræve depositum, men hvis universitetet beslutter at opkræve et depositum, skal det omfatte alle ansøgere fra tredjelande, medmindre der er tale om en udvekslingsaftale, som forudsætter et gensidigt gratisprincip, eller ansøgeren har krav på ligestilling med danske ansøgere efter EU-retten m.v.

Depositummet fastsættes således, at der opnås fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med sagsbehandlingen, og således, at der tilstræbes balance over en 4-årig periode, jf. Finansministeriets budgetvejledning. Ved fastsættelsen af depositummet skal der tages højde for, at det skal tilbagebetales, hvis ansøgeren bliver optaget på den ansøgte uddannelse.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 9 fastholdes universitetets mulighed for at få dækket de administrative omkostninger, der er forbundet med at afholde en faglig kvalifikationsprøve og en sprogprøve i engelsk eller et andet fremmedsprog, som kan verificere ansøgernes faglige niveau og afsløre svindel med eksamensdokumenter, inden universitetet træffer beslutning om optagelse, jf. L 140, Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 4642.

I modsætning til depositummet efter § 26, stk. 8, betales de gebyrer, universitetet opkræver for at afholde en særligt tilrettelagt faglig kvalifikationsprøve og sprogprøve, ikke tilbage. Det gælder uanset, om ansøgeren bliver optaget på uddannelsen eller ej.

Bestemmelsen omfatter kun visse udenlandske ansøgere fra tredjelande, dvs. udenlandske ansøgere, der hverken efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller konventioner og aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske ansøgere. Det vil ændre sig over tid, hvilke udenlandske ansøgere der er omfattet af bestemmelsen, da dette afhænger af de aftaler og konventioner, som Danmark indgår på området.

Det er frivilligt for det enkelte universitet, om universitetet vil anvende muligheden for at opkræve gebyr, men hvis universitetet beslutter at opkræve et gebyr, skal gebyret omfatte alle ansøgere fra tredjelande, som ikke har krav på ligestilling med danske ansøgere efter EU-retten m.v. Gebyret fastsættes således, at der opnås fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med sagsbehandlingen, og således, at der tilstræbes balance over en 4-årig periode, jf. Finansministeriets budgetvejledning.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 10 videreføres den bemyndigelse for ministeren til at fastsætte nærmere regler om beregningsgrundlaget, jf. L 114, Folketingtidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 1749.

Til § 2

Til nr. 1

Med bestemmelsen foreslås det som noget nyt at give institutionerne mulighed for at kunne udbyde ekstra uddannelsesaktiviteter til talentfulde studerende, der er optaget på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, kan ekstra uddannelsesaktiviteter omfatte: 1) Udmærkelse på eksamensbeviset, 2) Anerkendelse af ekstra-curriculære aktiviteter på eksamensbeviset og 3) Ekstra ECTS-point. Disse aktiviteter har til formål at anerkende de dygtigste og mest motiverede studerende, og samtidig bidrager aktiviteterne til at styrke talentindsatsen på institutionerne.

Institutionerne kan efter reglerne i lov om åben uddannelse tilbyde enkeltfag fra eksisterende erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser til talentfulde elever fra ungdomsuddannelser. Institutionerne modtager ikke taxametertilskud for disse aktiviteter, jf. dette lovforslags § 5, nr. 1.

Dette initiativ er kun tiltænkt de få udvalgte, der får mulighed for at tage fag på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse uden deltagerbetaling, mens de gennemfører deres ungdomsuddannelse. Ved en eventuelt senere optagelse på den pågældende eller beslægtede uddannelse skal der ske meritoverførsel, hvis reglerne herfor er opfyldt. Institutioner, der giver merit for enkeltfaget, vil modtage fuldt taxametertilskud for det beståede enkeltfag, uanset om faget er bestået ved denne institution eller en anden institution. Ministeren fastsætter nærmere regler i medfør af bestemmelsen i § 32, stk. 2, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

For de erhvervsakademier og professionshøjskoler, der ønsker at gøre brug af muligheden for at tilbyde tidlig studiestart for elever på ungdomsuddannelser, skal formidling, rekruttering, udvælgelse, praktisk gennemførelse m.v. af initiativet ske i samarbejde med de relevante ungdomsuddannelsesinstitutioner. Elever på ungdomsuddannelser kan i dag få merit for undervisning i kernestof for fag gennemført på videregående uddannelsesniveau, dog således at eleven stadig kan komme til prøve i kernestoffet på ungdomsuddannelsen.

Ministeren fastsætter nærmere regler om disse uddannelsesaktiviteter i medfør af bestemmelsen i § 22, stk. 1, nr. 7, jf. dette lovforslags § 2, nr. 2.

Til nr. 2

Med afsæt i bestemmelsen vil ministeren fastsætte kriterier for udvælgelse af talentfulde studerende. Disse kriterier vil sætte rammerne for, hvordan institutionerne udvælger studerende til talentforløb.

Med ændringen bliver det muligt at fastsætte nye regler om eksamensbevisernes udformning. Studerende, der har deltaget i ekstra uddannelsesaktiviteter, skal have mulighed for at få en påtegnelse på deres eksamensbevis. Disse studerende opnår herved et eksamensbevis, som adskiller sig fra de eksamensbeviser, som andre studerende modtager. Det forventes, at det herved bliver tydeligt for aftagerne, at den færdiguddannede har gjort en ekstraordinær indsats i forbindelse med gennemførelsen af sin uddannelse.

Ministeren vil fastsætte regler om, at de ekstra uddannelsesaktiviteter, herunder ekstra ECTS-point, alene tilbydes til en lille gruppe af dygtige og højt motiverede studerende. Formålet hermed er også at sikre, at de studerende gennemfører de ekstra aktiviteter samtidig med, at de også gennemfører deres ordinære uddannelse inden for disse uddannelsers normerede studietid. Det kan i den forbindelse bemærkes, at institutionerne allerede i dag kan tilbyde studerende, at de kan gennemføre den ordinære uddannelse på kortere tid end normeret tid.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1, 3.2 og 3.3.

Til § 3

Til nr. 1

Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås det som noget nyt at give institutionerne mulighed for at kunne udbyde ekstra uddannelsesaktiviteter til talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor- eller en kandidatuddannelse. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, kan ekstra uddannelsesaktiviteter omfatte: 1) Udmærkelse på eksamensbeviset, 2) Anerkendelse af ekstra-curriculære aktiviteter på eksamensbeviset og 3) Ekstra ECTS-point. Disse aktiviteter har til formål at anerkende de dygtigste og mest motiverede studerende, og samtidig bidrager aktiviteterne til at styrke talentindsatsen på institutionerne.

Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det som noget nyt at give institutionerne mulighed for at tilbyde enkeltfag fra eksisterende bacheloruddannelser til talentfulde elever på de gymnasiale uddannelser. Dette initiativ er kun tiltænkt de få udvalgte, der får mulighed for at tage fag på en bacheloruddannelse uden deltagerbetaling, mens de gennemfører deres ungdomsuddannelse. Ved en eventuelt senere optagelse på den pågældende eller beslægtede bacheloruddannelse skal der ske meritoverførsel, hvis reglerne herfor er opfyldt.

For de institutioner, der ønsker at gøre brug af muligheden for at tilbyde tidlig studiestart for elever på de gymnasiale uddannelser, skal formidling, rekruttering, udvælgelse, praktisk gennemførelse m.v. af initiativet ske i samarbejde med de relevante ungdomsuddannelsesinstitutioner. Elever på de gymnasiale uddannelser kan i dag få merit for undervisning i kernestof i gymnasiet for fag gennemført på videregående uddannelsesniveau, dog således at eleven stadig kan komme til prøve i kernestoffet i gymnasiet.

Ministeren fastsætter nærmere regler om disse uddannelsesaktiviteter i medfør af bestemmelsen i § 10, stk. 1, nr. 7 og 8, jf. dette lovforslags § 3, nr. 2.

Til nr. 2

Med afsæt i bestemmelsen vil ministeren fastsætte kriterier for udvælgelse af talentfulde studerende. Disse kriterier vil sætte rammerne for, hvordan institutionerne udvælger studerende til talentforløb. Med ændringen bliver det muligt at fastsætte nye regler om eksamensbevisernes udformning. Studerende, der har deltaget i ekstra uddannelsesaktiviteter, skal have mulighed for at få en påtegnelse på deres eksamensbevis. Disse studerende opnår herved et eksamensbevis, som adskiller sig fra de eksamensbeviser, som andre studerende modtager. Det forventes, at det herved bliver tydeligt for aftagerne, at den færdiguddannede har gjort en ekstraordinær indsats i forbindelse med gennemførelsen af sin uddannelse.

Ministeren vil fastsætte regler om, at de ekstra uddannelsesaktiviteter, herunder ekstra ECTS-point, alene tilbydes til en lille gruppe af dygtige og højt motiverede studerende. Formålet hermed er også at sikre, at de studerende gennemfører de ekstra aktiviteter samtidig med, at de også gennemfører deres ordinære uddannelse inden for disse uddannelsers normerede studietid. Det kan i den forbindelse bemærkes, at institutionerne allerede i dag kan tilbyde studerende, at de kan gennemføre den ordinære uddannelse på kortere tid end normeret tid.

Ministeren vil i øvrigt fastsætte regler om udbud af enkeltfag til elever i ungdomsuddannelser. Der vil ligesom for de ordinære studerende være tale om elever, der lever op til de nærmere fastsatte kriterier for talentfulde elever.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1, 3.2 og 3.3.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring af § 13, stk. 2, er en konsekvens af ændringen i dette lovforslags § 3, nr. 4. Der indsættes således en henvisning til den foreslåede bestemmelse, se bemærkninger nedenfor.

Til nr. 4

Ministeren har i dag mulighed for at fastsætte regler om, at uddannelsesinstitutionerne kan opkræve deltagerbetaling og gebyrer i forbindelse med studerendes deltagelse i enkeltfag m.m., jf. lovens § 13, stk. 2. Med ændringen foreslås det, at det skal være gratis for elever ved ungdomsuddannelserne samt for allerede indskrevne studerende, at deltage i ekstra uddannelsesaktiviteter m.m. som tilbydes til særligt talentfulde elever og studerende. Institutionerne afholder selv udgiften til denne aktivitet, hvilket vil sige, at institutionen ikke må opkræve deltagerbetaling fra disse studerende og elever. Det vil være op til institutionerne at vurdere, hvorvidt de ønsker at udbyde sådanne aktiviteter, men hvis de udbydes, er det uden deltagerbetaling og gebyrer.

Institutionernes bevillinger på de årlige finanslove, jf. lovens § 13, stk. 1, reguleres således ikke som følge af sådanne ekstra uddannelsesaktiviteter.

Til § 4

Til nr. 1

Med bestemmelsen foreslås det som noget nyt at give institutionerne mulighed for at kunne udbyde ekstra uddannelsesaktiviteter til talentfulde studerende og elever, der er optaget på en maritim uddannelse. De maritime uddannelser omfatter både uddannelser på ungdomsuddannelsesniveau og på videregående niveau. Lovforslagets bestemmelser om ungdomsuddannelser omfatter både de maritime ungdomsuddannelser og de øvrige ungdomsuddannelser.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, kan ekstra uddannelsesaktiviteter omfatte: 1) Udmærkelse på eksamensbeviset, 2) Anerkendelse af ekstra-curriculære aktiviteter på eksamensbeviset og 3) Ekstra ECTS-point. Disse aktiviteter har til formål at anerkende de dygtigste og mest motiverede studerende og elever, og samtidig bidrager aktiviteterne til at styrke talentindsatsen på institutionerne.

Institutionerne kan tilbyde ekstra uddannelsesaktiviteter fra eksisterende maritime uddannelser til talentfulde elever fra ungdomsuddannelser. Institutionerne modtager ikke taxametertilskud for disse aktiviteter.

Dette initiativ er kun tiltænkt de få udvalgte, der får mulighed for at tage fag på en maritim uddannelse uden deltagerbetaling, mens de gennemfører deres ungdomsuddannelse. Ved en eventuelt senere optagelse på den pågældende eller beslægtede uddannelse skal der ske meritoverførsel, hvis reglerne herfor er opfyldt. Institutioner, der giver merit for aktiviteten, vil modtage fuldt taxametertilskud for det beståede fag, uanset om faget er bestået ved denne institution eller en anden institution. Ministeren fastsætter nærmere regler i medfør af bestemmelsen i lovens § 7, stk. 5. For de maritime uddannelsesinstitutioner, der ønsker at gøre brug af muligheden for at tilbyde tidlig studiestart for elever på ungdomsuddannelser, skal formidling, rekruttering, udvælgelse, praktisk gennemførelse m.v. af initiativet ske i samarbejde med de relevante ungdomsuddannelsesinstitutioner. Elever på ungdomsuddannelser kan i dag få merit for undervisning i kernestof på ungdomsuddannelsen for fag gennemført på videregående uddannelsesniveau, dog således at eleven stadig kan komme til prøve i kernestoffet på ungdomsuddannelsen.

Ministeren fastsætter nærmere regler om disse uddannelsesaktiviteter i medfør af bestemmelsen i dette lovforslags § 4, nr. 3.

Til nr. 2

Da der indsættes et nyt nummer i § 12, stk. 1, foreslås det at ændre det nuværende punktum til et komma. Se bemærkningerne til dette lovforslags § 4, nr. 3.

Til nr. 3

Med afsæt i bestemmelsen vil ministeren fastsætte kriterier for udvælgelse af talentfulde studerende og elever. Disse kriterier vil sætte rammerne for, hvordan institutionerne udvælger studerende og elever til talentforløb.

Med ændringen bliver det muligt at fastsætte nye regler om eksamensbevisernes udformning. Studerende, der har deltaget i ekstra uddannelsesaktiviteter, skal have mulighed for at få en påtegnelse på deres eksamensbevis. Disse studerende opnår herved et eksamensbevis, som adskiller sig fra de eksamensbeviser, som andre studerende modtager. Det forventes, at det herved bliver tydeligt for aftagerne, at den færdiguddannede har gjort en ekstraordinær indsats i forbindelse med gennemførelsen af sin uddannelse.

Ministeren vil fastsætte regler om, at de ekstra uddannelsesaktiviteter, herunder ekstra ECTS-point, alene tilbydes til en lille gruppe af dygtige og højt motiverede studerende og elever. Formålet hermed er også at sikre, at de studerende og eleverne gennemfører de ekstra aktiviteter samtidig med, at de også gennemfører deres ordinære uddannelse inden for disse uddannelsers normerede studietid.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1, 3.2 og 3.3.

Til § 5

Til nr. 1

Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren fastsætte nærmere regler om, at der ikke ydes statstilskud til enkeltfag, der indgår i erhvervsrettede videregående heltidsuddannelser, og som gennemføres af talentfulde elever i ungdomsuddannelse. Ministeren vil fastsætte regler om, at institutionerne først kan modtage taxametertilskud, når en studerende, der har gennemført et "tidlig-studiestarts-fag", efterfølgende optages på en ordinær uddannelse og skal have faget indmeriteret i uddannelsen.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring i dette lovforslags § 5, nr. 3, hvor der foreslås indsat et stk. 9 i § 8, som er en undtagelse til § 8, stk. 1.

Til nr. 3

Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren fastsætte nærmere regler om, at uddannelsesinstitutionen ikke må opkræve deltagerbetaling for undervisning inkl. prøver og anden bedømmelse for et enkeltfag, der indgår i en erhvervsrettet videregående heltidsuddannelse, hvis enkeltfaget gennemføres af en talentfuld elev fra en ungdomsuddannelse.

Til § 6

Til nr. 1 og 2

Der er tale om en teknisk ændring, som følge af, at de ændringer i universitetslovens §§ 19 og 26, som var medtaget i lov nr. 898 af 4. juli 2013 nu er indeholdt i den nyaffattelse af bestemmelserne, som foreslås med dette lovforslags § 1, nr. 7 og 11.

Til § 7

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2014.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en konsekvens af ændringerne i dette lovforslags § 6, nr. 1. Nyaffattelsen af universitetslovens §§ 19 og 26 skal først træde i kraft den 1. september 2014, som oprindeligt angivet i lov nr. 898 af 4. juli 2013.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov