Betænkning afgivet af Uddannelses-
og Forskningsudvalget den 2. juni 2014
1. Ændringsforslag
Uddannelses- og forskningsministeren har
stillet 10 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. april
2014 og var til 1. behandling den 14. maj 2014. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelses- og
Forskningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
uddannelses- og forskningsministeren sendte den 20. december 2013
dette udkast til udvalget, jf. FIV alm. del - bilag 80. Den 30.
april 2014 sendte uddannelses- og forskningsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
3. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
stemmer for de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af uddannelses- og
forskningsministeren, tiltrådt af udvalget:
1) I
indledningen ændres »og § 1 i lov nr. 898 af 4.
juli 2013« til: », § 1 i lov nr. 898 af 4. juli
2013 og § 1 i lov nr. 520 af 26. maj 2014«.
[Konsekvens af lov nr. 520 af 26.
maj 2014]
2) I
nr. 4 affattes den angivne konsekvens
således:
»Stk. 3-9 bliver herefter stk.
4-10.«
[Konsekvens af § 1, nr. 3, i
lov nr. 520 af 26. maj 2014]
3) Nr. 5
affattes således:
»5. I §
19, stk. 9, der bliver stykke 10, ændres »stk.
8« til: »stk. 9«.«
[Konsekvens af § 1, nr. 3, i
lov nr. 520 af 26. maj 2014]
4) I
nr. 6 ændres i den indledende
tekst »som stk. 13« til: »som stk. 11«, og
det foreslåede nye stykke betegnes stk. 11.
[Konsekvens af § 1, nr. 3, i
lov nr. 520 af 26. maj 2014]
5) I
den under nr. 8 foreslåede
ændring af § 26, stk. 2,
ændres »stk. 1, 8 og 10« til: »stk. 1, 7 og
9«.
[Konsekvens af § 1, nr. 3, i
lov nr. 520 af 26. maj 2014]
6) I
nr. 9 affattes den angivne konsekvens
således:
»Stk. 3-7 bliver herefter stk.
4-8.«
[Konsekvens af § 1, nr. 7, i
lov nr. 520 af 26. maj 2014]
7) Nr.
10 affattes således:
»10. I §
26, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt.,
ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«, i
stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2.
pkt., ændres »stk. 1 og 4« til: »stk. 1 og
5«, og i stk. 5, 3. pkt., der
bliver stk. 6, 3. pkt., ændres »stk. 8« til:
»stk. 9«.«
[Konsekvens af § 1, nr. 3 og
7, i lov nr. 520 af 26. maj 2014]
Til § 3
8) I
det under nr. 2 foreslåede § 10, stk. 1, nr. 8, indsættes
efter »udvælgelse af«:
»talentfulde«.
[Præcisering af
bestemmelsen]
Til § 4
9) I
det under nr. 1 foreslåede § 3, stk. 1, ændres
»talentfulde studerende eller elever« til:
»talentfulde studerende og talentfulde elever«.
[Præcisering af
bestemmelsen]
10) I
det under nr. 3 foreslåede § 12, stk. 1, nr. 5, indsættes
efter »talentfulde studerende og«:
»talentfulde«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 9]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget er en lovteknisk
konsekvensrettelse som følge af lov nr. 520 af 26. maj
2014.
Til nr. 2-7
Ændringsforslagene er lovtekniske
konsekvensrettelser som følge af lov nr. 520 af 26. maj
2014, hvor der med § 1, nr. 3, sker en ophævelse af
universitetslovens § 19, stk. 3 og 4, og med § 1, nr. 7,
indsættes et nyt stk. 3 i universitetslovens § 26.
Til nr. 8
Tiltaget er tiltænkt talentfulde
elever fra ungdomsuddannelserne og for at tydeliggøre, at
der er tale om en udvalgt gruppe af særlig talentfulde
elever, præciseres bestemmelsen med
ændringsforslaget.
Til nr. 9
For ikke at skabe tvivl om, hvorvidt der
alene er tale om talentfulde studerende, præciseres
bestemmelsen med ændringsforslaget, sådan at det
tydeligt fremgår, at der er tale om et tiltag rettet mod
talentfulde studerende og talentfulde elever.
Til nr. 10
Ændringsforslaget er en konsekvens af
ændringsforslag nr. 9.
Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen
(S) Mette Reissmann (S) Rasmus Prehn (S) fmd. Per Husted (S) Ole Hækkerup
(S) Trine Bramsen (S) Lotte Rod (RV) Marlene Borst Hansen (RV)
Jeppe Mikkelsen (RV) Annette Vilhelmsen (SF) Jonas Dahl (SF)
Pernille Vigsø Bagge (SF) Pernille Skipper (EL) Rosa Lund
(EL) Bertel Haarder (V) Kristian Jensen (V) Karen Ellemann (V)
nfmd. Esben Lunde Larsen (V) Tina
Nedergaard (V) Mads Rørvig (V) Anne-Mette Winther
Christiansen (V) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Marie Krarup (DF)
Alex Ahrendtsen (DF) Christian Langballe (DF) Merete Riisager (LA)
Villum Christensen (LA) Charlotte Dyremose (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 12 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende
L 188
Bilagsnr. | Titel |
---|
1 | Høringsvar og høringsnotat,
fra uddannelses- og forskningsministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 4 | 1. udkast til betænkning | 5 | Revideret tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 6 | Ændringsforslag, fra uddannelses- og
forskningsministeren | 7 | 2. udkast til betænkning |
|