Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 26. maj 2014

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. april 2014 og var til 1. behandling den 20. maj 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 11. april 2014 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 82. Den 14. maj 2014 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 26 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af spørgsmål 23-26, som forventes besvaret inden 2. behandling.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, som jo betyder, at en række børn og unge, der er kommet i klemme i reglerne om familiesammenføring med børn, nu får mulighed for at blive boende i Danmark, efter at de har boet her i en længere periode og i praksis er velintegrerede med gode danskkundskaber og netværk i Danmark. EL har i øvrigt den principielle opfattelse, at alle børn skal have ret til familiesammenføring til Danmark, hvis forældremyndighedsindehaveren bor her.

Et mindretal i udvalget (V, DF og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at partiet har det grundlæggende princip, at vi ikke ønsker at tilskynde til eller belønne ulovligt ophold i Danmark. V finder det helt afgørende, at alle sager inden for et givent område behandles retfærdigt og efter de samme principper, og at de berørte personer derefter følger myndighedernes afgørelse.

I Songül-sagen, som dette lovforslag udspringer af, har familien til en tyrkisk pige i Danmark valgt at sidde myndighedernes afgørelse overhørig og undladt at lade pigen rejse ud af Danmark. Endvidere foreslår regeringen at genoptage en række lignende sager, hvor børn og unge fortsat opholder sig her i Danmark, på trods af at deres ansøgninger om ophold er blevet afvist. Denne gruppe af personer har aldrig haft et lovligt opholdsgrundlag og har siden afgørelsen i deres sag opholdt sig ulovligt i Danmark. Ved at genoptage disse sager giver regeringen denne gruppe af personer adgang til særbehandling og belønner dermed deres overtrædelse af dansk lovgivning.

Siden 2005 og frem til 19. juni 2012 har cirka 1.000 personer fået afslag på deres ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, jf. justitsministerens svar på spørgsmål 20. Såfremt nærværende lovforslag vedtages, vil de hen ved 1.000 personer, der har modtaget et afslag og efterkommet kravet om at rejse ud af Danmark, have fået en ringere og dermed uretfærdig behandling sammenholdt med den lille gruppe, der valgte at sidde myndighedernes afgørelse overhørig og opholde sig ulovligt i Danmark. Dette er ikke et retssamfund værdigt.

V ser en stor risiko for, at dette lovforslag vil skabe en meget uheldig udvikling, idet regeringen de facto foreslår at præmiere en tilsidesættelse af myndighedernes afgørelser med adgang til særbehandling. Dermed vil alle, der fremover er uenige i myndighedernes afgørelser i denne type sager, have et stærkt incitament til at sidde afgørelsen overhørig og nægte at rejse ud af Danmark med berettiget forventning om, at de sidenhen ved lov vil kunne opnå en genoptagelse og særbehandling af deres sag.

V mener, at regeringen med sit lovforslag lader sig styre af enkeltsager. Dermed svigter regeringen sit ansvar for at regere efter gældende lovgivning og lader i stedet pressen afgøre, hvad der er ret og uret, hvilket er helt og aldeles uacceptabelt.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget betragter dette lovforslag som endnu en særlov på baggrund af enkeltsager i pressen. DF medgiver, at der med jævne mellemrum opstår enkeltsager, som vækker sympati og stærke følelser. Det ændrer dog ikke på, at Folketinget bør stå fast på, at man ikke skal belønne personer, som med åbne øjne har valgt at overtræde dansk lovgivning og igennem flere år har opholdt sig illegalt i Danmark, med en opholdstilladelse. Partiet finder det endvidere dybt problematisk, at regeringen lemper udlændingepolitikken med tilbagevirkende kraft. Det er ikke alene et brud på grundlæggende retsprincipper, men også et ganske uheldigt signal at sende.

DF bemærker, at lovforslaget omhandler et ukendt antal personer, som igennem længere tid har opholdt sig illegalt i Danmark. Der er mange illegale udlændinge i Danmark, og vi kan ikke begynde at give dem opholdstilladelse, fordi de pågældende virker integrerede i samfundet, eller fordi de på ulovlig vis har etableret sig i Danmark. Det er efter partiets opfattelse ganske enkelt ikke en ordentlig eller holdbar måde at indrette udlændingepolitikken på. I DF er vi tilhængere af stramningen i 2004. Det var vi dengang, og det er vi fortsat. DF's politik har ikke ændret sig. Det er efter DF's opfattelse rimeligt at stille krav om integrationspotentiale. Folketinget har givet forældrene mulighed for at søge om ophold. Det er efter DF's opfattelse både naturligt og rimeligt at stille det krav til forældre, der ønsker, at deres børn skal komme til Danmark, at de iagttager en bestemt angivet tidsperiode for at søge om ophold. Og hvis forældrene ikke iagttager denne tidsfrist, er og bliver det forældrenes ansvar. Det er efter DF's opfattelse utrolig vigtigt at fastholde dette ansvar.

Om dette lovforslags proces mener DF, at udvalgsbehandlingen har været for kort set i forhold til de mulige konsekvenser af lovforslaget. Ligeledes mener DF ikke, at regeringen har svaret fyldestgørende på en række af udvalgsspørgsmålene. På den baggrund har DF i forbindelse med udvalgsbehandlingen opfordret regeringen til at trække lovforslaget tilbage og bruge den fornødne tid på at afdække konsekvenserne af lovforslaget. Dette har regeringen desværre afvist.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Trine Bramsen (S) Troels Ravn (S) fmd. Karen J. Klint (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Anne Sina (S) Mette Reissmann (S) Jeppe Bruus (S) Zenia Stampe (RV) Liv Holm Andersen (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Pernille Vigsø Bagge (SF) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Pernille Skipper (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Jakob Engel-Schmidt (V) Martin Geertsen (V) Karen Ellemann (V) Michael Aastrup Jensen (V) Fatma Øktem (V) Karen Jespersen (V) Karsten Lauritzen (V) Inger Støjberg (V) Martin Henriksen (DF) Peter Skaarup (DF) nfmd. Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Merete Riisager (LA) Tom Behnke (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.