Fremsat den 28. marts 2014 af
justitsministeren (Karen Hækkerup)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
tv-overvågning, lov om sikkerhed ved bestemte
idrætsbegivenheder, lov om restaurationsvirksomhed og
alkoholbevilling m.v. og forskellige andre love
(Samling af visse af politiets opgaver i
opgavefællesskaber og bortsalg af hittegods ved offentligt
tilgængelig internetauktion m.v.)
§ 1
I lov om tv-overvågning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1190 af 11. oktober 2007, som
ændret ved lov nr. 713 af 25. juni 2010 og § 1 i lov nr.
422 af 10. maj 2011, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 2, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., ændres
»Politidirektøren« til:
»Politiet«.
2. I
§ 2 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed
inden for politiet der behandler sager om tilladelse efter stk. 2
og 3.«
§ 2
I lov nr. 307 af 30. april 2008 om sikkerhed ved
bestemte idrætsbegivenheder, som ændret ved lov nr. 636
og lov nr. 637 af 12. juni 2013, foretages følgende
ændringer:
1. § 4,
stk. 1, 2. og 3. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»Autorisation meddeles af politiet og
gælder for hele landet.«
2. I
§ 4 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed
inden for politiet der behandler sager om autorisation.«
§ 3
I lov om restaurationsvirksomhed og
alkoholbevilling m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 18.
januar 2010, som ændret ved § 34 i lov nr. 718 af 25.
juni 2010, § 2 i lov nr. 249 af 30. marts 2011, § 12 i
lov nr. 1231 af 18. december 2012 og § 4 i lov nr. 633 af 12.
juni 2013, foretages følgende ændringer:
1. § 15 a,
stk. 1, 2.-4. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»Autorisation meddeles af politiet og
gælder for hele landet.«
2. I
§ 15 b indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Erhvervsstyrelsen kan efter forhandling med justitsministeren
fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der
varetager politiets opgaver inden for denne lovs
område.«
§ 4
I lov nr. 223 af 8. juni 1966 om handel med
brugte genstande samt pantelånervirksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 216 af 17. februar 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 2, stk. 2, 1. pkt., ændres
»politidirektøren på det sted, hvor eller
hvorfra virksomheden agtes drevet« til:
»politiet«.
2. I
§ 2, stk. 2, 2. pkt., ændres
»politikredsen« til: »den politikreds,
bevillingen omfatter«.
3. I
§ 15 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed
inden for politiet der varetager politiets opgaver inden for denne
lovs område.«
§ 5
I lov om våben og eksplosivstoffer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012, som
ændret ved § 1 i lov nr. 431 af 1. maj 2013 og lov nr.
1623 af 26. december 2013, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 2 d indsættes:
Ȥ 2
e. Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken
myndighed inden for politiet der varetager politiets opgaver inden
for denne lovs område.«
2. I
§ 6 b, stk. 1, nr. 10,
ændres »museumsloven.« til: »museumsloven
og«.
3. I
§ 6 b, stk. 1, indsættes som
nr. 11:
»11)
tilladelser til udenlandske embedsmænd, der udfører
opgaver i Danmark efter artikel 17 og 18 i Rådets
afgørelse 2008/616/RIA af 23. juni 2008 om
gennemførelse af afgørelse 2008/615/RIA om
intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig
om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende
kriminalitet.«
§ 6
I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1036 af 28. august 2013, som ændret ved lov nr. 1114 af
29. december 1997 og § 5 i lov nr. 542 af 8. juni 2006,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 70 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren
fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der
behandler sager om godkendelse efter stk. 1, 2. pkt.«
§ 7
I lov om vagtvirksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 227 af 3. marts 2010, som ændret
ved § 14 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 13, stk. 1, indsættes som
2. pkt.:
»Justitsministeren kan i forbindelse med
henlæggelse af opgaver til politiet efter denne lov
fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der
varetager de pågældende opgaver.«
§ 8
I lov nr. 319 af 14. maj 1997 om
inkassovirksomhed, som ændret senest ved § 10 i lov nr.
718 af 25. juni 2010, foretages følgende ændring:
1. I
§ 19, stk. 1, indsættes som
2. pkt.:
»Justitsministeren kan i forbindelse med
henlæggelse af opgaver til politiet efter denne lov
fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der
varetager de pågældende opgaver.«
§ 9
I lov om arbejdsmiljø, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 238 af 18. marts 2014,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 62 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
justitsministeren i forbindelse med henlæggelse af opgaver
til politiet efter denne lov fastsætte regler om, hvilken
myndighed inden for politiet der varetager de
pågældende opgaver.«
§ 10
I lov om jagt og vildtforvaltning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 735 af 14. juni 2013, som ændret
ved § 14 i lov nr. 86 af 28. januar 2014, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 49 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
Miljøministeren kan efter forhandling med justitsministeren
i forbindelse med henlæggelse af opgaver til politiet efter
denne lov fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for
politiet der varetager de pågældende
opgaver.«
§ 11
I lov om hittegods, jf. lovbekendtgørelse
nr. 733 af 9. juli 2009, som ændret ved § 3 i lov nr.
1245 af 18. december 2012, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 2, stk. 3, ændres
»af de på stedet mest udbredte dagblade« til:
»egnede medier«.
2. I
§ 4, stk. 1, 1. og 2. pkt., indsættes efter
»offentlig auktion«: »eller offentligt
tilgængelig internetauktion«.
3. I
§ 4 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. En
offentligt tilgængelig internetauktion skal afholdes i
overensstemmelse med udbyderens almindelige
auktionsvilkår.
Stk. 4. Auktionslederen
eller udbyderen af internetauktionen kan træffe bestemmelse
om, at hittegods, som forgæves er forsøgt bortsolgt
ved auktionssalg i overensstemmelse med denne lov, kan destrueres
eller udleveres til almennyttige eller velgørende
formål.«
4. I
§ 7 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af
beløbet efter stk. 1 til finderen.«
§ 12
I færdselsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013, som
ændret senest ved lov nr. 245 af 19. marts 2014, foretages
følgende ændringer:
1. § 134
b, stk. 1, affattes således:
»Justitsministeren kan bemyndige politiet til
at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
justitsministeren. Justitsministeren kan i forbindelse med
henlæggelse af opgaver til politiet fastsætte regler
om, hvilken myndighed inden for politiet der varetager de
pågældende opgaver.«
2. I
§ 134 b, stk. 2, ændres
»ministeren« til: »anden administrativ
myndighed«.
§ 13
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§
1-4, § 5, nr. 1, og §§ 6-11 træder i kraft den
1. juli 2014.
§ 14
Stk. 1. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. §§ 1,
2, 4, 6, 7 og 8 kan ved kongelig anordning helt eller delvist
sættes i kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 2,
6 og 7 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i
kraft for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | | 1. | Indledning | 2. | Samling af visse af politiets opgaver i
opgavefællesskaber | | 2.1. | Baggrunden for forslaget | | | 2.1.1. | Rigspolitiets analyse af politiets
behandling i visse våben-, tilladelses- og
kørekortssager | | | 2.1.2. | Gældende ordning og Rigspolitiets
anbefalinger herom | | | | 2.1.2.1. | Våbenområdet | | | | 2.1.2.2. | Tilladelsesområdet | | | | 2.1.2.3. | Kørekortområdet | | | 2.1.3. | Justitsministeriets overvejelser | | 2.2. | Lovforslagets udformning | | | 2.2.1. | Kompetencefordelingen efter
lovgivningen | | | 2.2.2. | Klageadgang | | | 2.2.3. | Særligt om besigtigelser, tilsyn og
tilbagekaldelser | 3. | Ændring af lov om hittegods | | 3.1. | Gældende ret | | 3.2. | Justitsministeriets overvejelser | | | 3.2.1. | Bekendtgørelse om fundet i et eller
flere egnede medier | | | 3.2.2. | Bortsalg af hittegods ved offentligt
tilgængelig internetauktion | | | 3.2.3. | Behandling af hittegods, der
forgæves er forsøgt bortsolgt ved auktionssalg | | | 3.2.4. | Bemyndigelse til at fastsætte regler
om udbetaling til finderen | 4. | Ændring af færdselsloven | | 4.1. | Gældende ret | | 4.2. | Justitsministeriets overvejelser | 5. | Ændring af våbenlovens
gebyrbestemmelse | | 5.1. | Gældende ret | | 5.2. | Justitsministeriets overvejelser | 6. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | 7. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv. | 8. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 9. | Miljømæssige
konsekvenser | 10. | Forholdet til EU-retten | 11. | Hørte myndigheder mv. | 12. | Sammenfattende skema | | Bilag 1 - Lovforslaget sammenholdt med
gældende ret |
|
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås der
for det første etableret et lovgivningsmæssigt
grundlag for, at visse af politiets sager inden for våben-,
tilladelses- og færdselsområdet kan samles i
såkaldte opgavefællesskaber.
Samlingen af visse af politiets
opgaver i opgavefællesskaber har til formål at
opnå effektiviseringsgevinster gennem en centralisering af
sagsbehandlingen, at højne kvaliteten af sagsbehandlingen og
at understøtte ensartetheden i opgavevaretagelsen.
Med henblik på dette
foreslås en række bestemmelser i lovgivningen, der
henlægger kompetencen til at behandle sager inden for et
givet område til den stedlige politidirektør - og hvor
kompetencen foreslås henlagt til opgavefællesskaber -
ændret, således at kompetencen tilkommer
"politiet".
Med samme formål
foreslås det, at der indsættes
bemyndigelsesbestemmelser i de relevante love, der giver
justitsministeren - henholdsvis vedkommende ressortminister efter
forhandling med justitsministeren - adgang til at fastsætte
regler om, hvilken myndighed inden for politiet der skal varetage
politiets opgaver på de pågældende
områder.
Herudover foreslås for det
andet en række ændringer af lov om hittegods. Det
foreslås at ændre loven, således at
bekendtgørelse om fund af hittegods kan foretages i et eller
flere egnede medier. Forslaget betyder, at politiet ikke
længere vil være forpligtet til at foranstalte
bekendtgørelse om fundet i lokale dagblade. Politiet vil i
stedet kunne foretage en konkret vurdering af, hvordan
bekendtgørelse om fundet foranstaltes mest effektivt.
Endvidere foreslås loven
ændret, således at hittegods ved politiets
foranstaltning også kan bortsælges ved en offentligt
tilgængelig internetauktion. Forslaget indebærer, at
politiet ved bortsalg af hittegods kan vælge at
bortsælge hittegodset enten ved en offentlig auktion omfattet
af reglerne i lov om offentlig auktion ved auktionsledere eller ved
en offentligt tilgængelig internetauktion.
Tillige foreslås det, at
auktionslederen eller udbyderen af internetauktionen kan
træffe bestemmelse om, at hittegods, der forgæves er
forsøgt bortsolgt ved auktionssalg, kan destrueres eller
udleveres til almennyttige eller velgørende formål,
samt at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler
om udbetaling af det beløb, som tilfalder finderen,
når hittegods er blevet bortsolgt ved auktion.
Derudover foreslås det for
det tredje, at justitsministeren ved henlæggelse af opgaver
til politiet efter færdselsloven kan fastsætte regler
om adgangen til at klage over afgørelser, der i den
forbindelse er truffet af politiet, herunder således at
afgørelserne ikke kan påklages til anden administrativ
myndighed (Rigspolitiet).
Endelig foreslås det for det
fjerde, at udenlandske embedsmænd, der ansøger om
tilladelse efter våbenloven med henblik på
udførelse af opgaver i Danmark efter
Prümafgørelsens artikel 17 og 18, undtages fra kravet
om betaling af afgift i våbenlovens § 6 b, stk. 1.
2. Samling af visse
af politiets opgaver i opgavefællesskaber
2.1. Baggrunden for
forslaget
2.1.1. Rigspolitiets analyse af politiets behandling af
visse våben-, tilladelses- og
kørekortssager
Justitsministeriet udarbejdede i
februar 2012 en handlingsplan for udmøntningen af effektiv
administration på ministeriets område. I den
forbindelse blev der identificeret en række effektiviserings-
og prioriteringsinitiativer.
Handlingsplanen pegede bl.a.
på, at der kunne frigøres ressourcer, hvis politiets
behandling af visse våben-, tilladelses- og
kørekortssager blev samlet i ét eller to
opgavefællesskaber.
Rigspolitiet har derfor
undersøgt de nærmere effektiviseringsgevinster ved at
henlægge administrationen af sager inden for de nævnte
områder til opgavefællesskaber.
Som led i denne undersøgelse
har Rigspolitiet gennemført interviews med udvalgte ledere
og medarbejdere i samtlige af landets 12 politikredse og relevante
afdelinger i Rigspolitiet, ligesom der er indhentet oplysninger om
forbrug af årsværk. Formålet hermed har
været at kortlægge, hvordan og hvor effektivt
områderne administreres, herunder hvilke opgaver der stiller
krav til lokalkendskab, og hvilke opgaver der med fordel kan
centraliseres.
Rigspolitiet forventer, at der vil
være effektiviseringsgevinster ved en centralisering af
sagsbehandlingen inden for de nævnte områder.
Effektiviseringsgevinsterne vil det første og andet år
svare til henholdsvis 15 pct. og 17,5 pct. af det nuværende
ressourceforbrug, mens gevinsten fra det tredje år vil svare
til 20 pct. af det nuværende ressourceforbrug.
Det er endvidere Rigspolitiets
opfattelse, at en centralisering vil højne kvaliteten af
sagsbehandlingen og understøtte ensartetheden i
opgavevaretagelsen.
Rigspolitiet har på den
baggrund foreslået, at der sker en samling af behandlingen af
visse sager inden for de nævnte områder i to
opgavefællesskaber, der forankres i henholdsvis Midt- og
Vestjyllands Politi og Københavns Vestegns Politi.
Rigspolitiet forventer, at
opgavefællesskaberne i givet fald kan være etablerede
og overtage behandlingen af sager inden for de områder, de
findes at skulle varetage, fra den 1. oktober 2014.
2.1.2. Gældende ordning og Rigspolitiets anbefalinger
herom
2.1.2.1. Våbenområdet
Den stedlige politidirektør
behandler i dag en lang række sager inden for
våbenområdet. Det er således
politidirektøren, der meddeler tilladelse til bl.a. at
indføre, udføre, erhverve, besidde og anvende
skydevåben mv. og meddeler samtykke til bl.a. udstedelse af
jagttegn og våbenpåtegning. Politidirektøren
modtager også anmeldelse fra indehavere af jagttegn og
våbenpåtegning om erhvervelse af skydevåben,
hvortil der ikke kræves tilladelse. Det er endvidere
politidirektøren, der udsteder europæiske
våbenpas, godkender skydebaners indretning og
anlæggelse samt meddeler tilladelse til bl.a. at forhandle,
markedsføre, opbevare, overføre, erhverve og anvende
eksplosivstoffer og dispensation til at indføre, erhverve,
besidde og anvende nærmere angivne udgangsstoffer til
eksplosivstoffer.
Våbenområdet er
kendetegnet ved, at der er en stor gruppe af ensartede sager, som
er forholdsvis enkle at håndtere, og et mindre antal mere
komplicerede sager, hvor sagsbehandlingen kræver
specialviden.
I 2012 blev der registreret ca.
87.000 sager inden for våbenområdet, hvoraf sager
vedrørende jagttegn udgjorde ca. halvdelen. Landets
politikredse gennemførte i 2012 ca. 950 besigtigelser af
skydebaner og 1.250 øvrige besigtigelser og tilsyn.
Ifølge Rigspolitiets oplysninger anvendte landets
politikredse i 2012 i alt ca. 52 årsværk på
administration af våbenområdet.
Rigspolitiet har vurderet, at der
ved samling af politiets opgaver inden for våbenområdet
vil kunne opnås betydelige effektiviseringsgevinster, en
højnelse af det faglige niveau i sagsbehandlingen og en mere
ensartet praksis på tværs af politikredsene.
Rigspolitiet foreslår på den baggrund, at visse af
politiets opgaver inden for våbenområdet samles i
opgavefællesskaber.
Det er Rigspolitiets vurdering, at
sagsbehandlingen i forbindelse med ansøgning om
våbentilladelser i almindelighed kan foretages uden
nærmere lokalkendskab eller fysisk tilstedeværelse i
den politikreds, hvor ansøgeren bor. I de ca. 350
tilfælde årligt, hvor politiet foretager
forudgående besigtigelser - f.eks. i forbindelse med
ansøgninger om tilladelse til erhvervsmæssig handel
med våben - foreslås besigtigelserne foretaget af det
opgavefællesskab, der behandler ansøgningen.
Rigspolitiet anbefaler, at de ca.
700 sager årligt, hvor politiet foretager
efterfølgende kontrol og tilsyn inden for
våbenområdet - f.eks. tilsyn med skydebaner - fortsat
forankres i den enkelte politikreds, idet et sådant tilsyn
vil indebære en meget omfattende rejseaktivitet for
opgavefællesskabernes medarbejdere. Efter
omstændighederne vil det stedlige politi kunne assisteres af
opgavefællesskaberne i forbindelse med mere omfattende
kontroller og tilsyn.
2.1.2.2. Tilladelsesområdet
Den stedlige politidirektør
behandler i dag en række sager inden for
tilladelsesområdet, herunder bl.a. sager om tilladelser til
at afholde større og mindre arrangementer, bevillingssager
samt sager om autorisationer og godkendelser.
Større arrangementer er
bl.a. festivaler, koncerter, større motions- og
cykelløb og kræmmermarkeder, mens mindre arrangementer
bl.a. er halballer, mindre foreningssammenkomster og byfester.
Sager inden for
bevillingsområdet omhandler bl.a. ansøgninger om
tilladelser til offentlig optræden i restaurationer,
tilladelse til længere åbningstid for
restaurationsvirksomheder og alkoholbevillinger til personer og
selskaber.
Sager vedrørende
autorisationer og godkendelser omfatter bl.a. ansøgninger om
godkendelse af personale til vagtvirksomhed, autorisation af
dørmænd og autorisation af kontrollører ved
særlige idrætsbegivenheder.
Rigspolitiet træffer i dag
afgørelser i første instans i et mindre antal sager
om bl.a. autorisation til at udøve vagtvirksomhed,
autorisation til at udøve inkassovirksomhed og godkendelse
af personale hertil, klager over udøvelse af
inkassovirksomhed, tilladelse til afholdelse af internationale
motorløb samt i sager om afholdelse af nationale
motorløb over 300 km. Sådanne sager behandles
således ikke af den stedlige politidirektør.
I 2012 blev der registreret ca.
40.000 sager inden for tilladelsesområdet, hvoraf knap 18.000
vedrørte større og mindre arrangementer.
Ifølge Rigspolitiets oplysninger anvendte landets
politikredse i 2012 i alt ca. 59 årsværk på
administration af tilladelsesområdet, mens Rigspolitiet
anvendte knap ét.
Rigspolitiet anbefaler, at sager om
tilladelse til afholdelse af større og mindre arrangementer
fortsat behandles af den stedlige politidirektør, idet
sagerne ofte kræver lokalkendskab, samarbejde med andre
enheder i politikredsen og arrangøren samt eventuelt andre
myndigheder.
Rigspolitiet anbefaler herudover,
at bevillingssager fortsat behandles af den stedlige
politidirektør, idet behandlingen sker under hensyn til
lokale bevillingsstrategier, der er fastlagt i et samarbejde mellem
den stedlige politidirektør og politikredsens kommuner,
ligesom bevillingsområdet har en betydelig lokalpolitisk
interesse og indgår i de enkelte politikredses strategi for
opretholdelse af et trygt natteliv.
For så vidt angår sager
vedrørende autorisationer og godkendelser, herunder sager om
autorisation af kontrollører ved særlige
idrætsbegivenheder, øvrige tilladelser og sager
vedrørende vagt- og inkassovirksomhed, hvor Rigspolitiet i
dag træffer afgørelse, anbefaler Rigspolitiet, at de
overflyttes til opgavefællesskaberne. Baggrunden herfor er,
at sagsbehandlingen i almindelighed kan foretages uden et
nærmere lokalkendskab, ligesom sagerne er præget af en
høj grad af ensartethed og derfor er velegnede til
håndtering i større skala. I de tilfælde, hvor
der stilles krav om personligt fremmøde (autorisation af
dørmænd og af kontrollører til særlige
idrætsbegivenheder), vil identitetskontrollen kunne foretages
i forbindelse med udlevering af legitimationskortet i
politikredsen.
De resterende sager inden for
autorisations- og godkendelsesområdet, hvor Rigspolitiet
træffer afgørelse - bl.a. tilladelse til afholdelse af
internationale motorløb og nationale motorløb over
300 km - anbefales fortsat behandlet i Rigspolitiet, idet der ikke
vil kunne forventes effektiviseringsgevinster ved en overflytning
af sagsbehandlingen til opgavefællesskaberne.
2.1.2.3. Kørekortområdet
Kørekort udstedes af landets
kommuner, men de stedlige politidirektører behandler bl.a.
sager, der involverer kontrollerende køreprøver efter
kørselsforbud, betingede eller ubetingede frakendelser samt
sager, hvor der er rejst tvivl om, hvorvidt
kørekortindehaveren fortsat opfylder de relevante
helbredsmæssige betingelser eller besidder de fornødne
kørefærdigheder.
Politidirektørerne behandler
herudover sager vedrørende ombytning af udenlandske
kørekort, sager om kørekort til erhvervsmæssig
personbefordring og udstedelse af
kørelærergodkendelser samt kørekortsager, hvor
ansøgeren er registreret i politiets kriminalregister.
Et mindre antal sager inden for
kørekortområdet behandles i dag af Rigspolitiet. Det
drejer sig om sager om dispensation fra reglerne i
kørekortbekendtgørelsen og sager om godkendelse af
udenlandske kørelærere, der ønsker at virke som
kørelærere i Danmark.
I 2012 blev der behandlet ca.
150.000 sager inden for kørekortområdet, og landets
politikredse anvendte i 2012 i alt ca. 55 årsværk
på administration af kørekortområdet.
Rigspolitiet anbefaler, at samtlige
af politiets sager inden for kørekortområdet -
herunder det betydelige antal borgerhenvendelser, der årligt
ekspederes - overføres til opgavefællesskaberne, idet
sagerne ikke kræver lokalkendskab og er præget af en
høj grad af ensartethed.
Kørekortsager, der i dag
behandles af Rigspolitiet, anbefales ikke flyttet til
opgavefællesskaberne, idet sagerne blandt andet omhandler
afklaring af principielle spørgsmål og kontakt til
ambassader mv.
2.1.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan - efter
drøftelse med relevante ministerier - tilslutte sig
Rigspolitiets anbefalinger om, at behandlingen af visse sager inden
for våben-, tilladelses- og kørekortområdet
fremover samles i opgavefællesskaber med henblik på
effektivisering og at højne kvaliteten i
sagsbehandlingen.
Initiativet er et vigtigt led i
udmøntningen af handlingsplanen for effektiv administration
på Justitsministeriets område, og ministeriet finder i
lighed med Rigspolitiet, at en samling af opgaverne vil
understøtte den proces, der er sat i gang i de senere
år, herunder med politireformen, og som indebærer et
øget fokus på politiets kerneydelser.
2.2. Lovforslagets
udformning
2.2.1. Kompetencefordelingen efter lovgivningen
Politiet er som nævnt under
pkt. 2.1 tillagt beføjelser til at behandle en række
forskelligartede sager inden for våben-, tilladelses- og
kørekortområdet, som det foreslås fremover skal
behandles i to politikredse, hvor der etableres såkaldte
opgavefællesskaber.
Beføjelserne inden for de
pågældende områder er tillagt politiet ved
lovgivningen og ved administrative forskrifter
(bekendtgørelser og cirkulærer) udstedt i
medfør af lovgivningen.
Kompetencen til politiets
virksomhed på de pågældende områder er i de
relevante love og administrative forskrifter i de fleste
tilfælde tillagt den stedlige politidirektør. Enkelte
steder er kompetencen tillagt Rigspolitiet.
Overførsel af
beføjelserne til opgavefællesskaberne, der forankres i
Midt- og Vestjyllands Politi og Københavns Vestegns Politi,
vil derfor kræve ændringer af kompetencebestemmelserne
i de love og administrative forskrifter, der regulerer politiets
beføjelser inden for de sagsområder, som
foreslås henlagt til opgavefællesskaberne.
I de lovbestemmelser, der
fastlægger politiets kompetence på de områder,
der foreslås henlagt til opgavefællesskaber, er
kompetencen som nævnt i en række tilfælde direkte
ved loven henlagt til den stedlige politidirektør.
Eksempelvis fremgår det af restaurationslovens § 15 a,
at dørmænd i restaurationsvirksomheder skal være
autoriserede, og at autorisation meddeles af
"politidirektøren i den politikreds, hvor ansøgeren
bor".
Sådanne lovbestemmelser
må anses for at hindre, at opgaverne (ved administrativ
beslutning) overføres til de politikredse, hvor
opgavefællesskaberne etableres. Med lovforslaget
foreslås det derfor, at de lovbestemmelser, hvorefter
kompetencen til at behandle sager inden for et givent område
er tillagt den stedlige politidirektør - og hvor kompetencen
foreslås henlagt til opgavefællesskaberne -
ændres, således at kompetencen fremover tilkommer
"politiet". Samtidig foreslås indsat en
bemyndigelsesbestemmelse i de relevante love, der giver
justitsministeren - henholdsvis vedkommende ressortminister efter
forhandling med justitsministeren - adgang til at fastsætte
regler om, hvilken myndighed inden for politiet der skal varetage
politiets opgaver på det pågældende område.
Herefter vil det administrativt blive fastsat, at kompetencen
henlægges til opgavefællesskaberne.
I en række andre
tilfælde fremgår det alene af lovgivningen, at
kompetencen tilkommer "politiet", hvorefter kompetencen
administrativt er henlagt til den stedlige politidirektør
eller til Rigspolitiet. I enkelte tilfælde fremgår det
af de relevante lovbestemmelser, at kompetencen tilkommer
"justitsministeren eller den, justitsministeren bemyndiger dertil",
hvorefter kompetencen administrativt er henlagt til den stedlige
politidirektør eller til Rigspolitiet.
I forhold til disse områder
må det antages, at overførelse af politiets
beføjelser til Midt- og Vestjyllands Politi og
Københavns Vestegns Politi, hvor opgavefællesskaberne
forankres, i vidt omfang vil kunne ske administrativt.
Justitsministeriet finder imidlertid, at der også i disse
tilfælde bør skabes et klart og udtrykkeligt grundlag
for adgangen til at overføre opgaverne til
opgavefællesskaberne, således at der ikke
efterfølgende vil kunne opstå tvivl herom i forhold
til nogen af de omhandlede opgaver.
Derfor foreslås det, at der
også i forhold til disse områder indsættes en
bemyndigelsesbestemmelse i de relevante love, der giver
justitsministeren - henholdsvis vedkommende ressortminister efter
forhandling med justitsministeren - adgang til at fastsætte
regler om, hvilken myndighed inden for politiet der skal varetage
politiets opgaver på det pågældende område.
Herefter vil det administrativt blive fastsat, at kompetencen
henlægges til opgavefællesskaberne.
Den foreslåede ordning
indebærer, at der efterfølgende vil kunne ske
ændringer i kompetencefordelingen mellem politikredsene,
Rigspolitiet og opgavefællesskaberne. Sådanne
ændringer vil kunne gennemføres administrativt. Det
vil således være muligt at overføre kompetencen
inden for de pågældende områder til en anden
myndighed inden for politiet, såfremt der viser sig behov
herfor, herunder eksempelvis ved en tilbageføring af opgaven
til den lokale politikreds eller til Rigspolitiet. På samme
måde vil der være adgang til at overføre
ansvaret for et opgavefællesskab fra en politikreds til en
anden. Det vil endvidere være muligt at overføre
kompetencen inden for de pågældende områder til
en enkelt politikreds og således forankre
opgavefællesskabet i en politikreds i stedet for i flere
politikredse.
De foreslåede
bemyndigelsesbestemmelser giver alene adgang til at fastsætte
regler, der fastlægger, hvilken myndighed inden for politiet,
der skal varetage politiets opgaver på området.
Bestemmelserne giver således ikke adgang til
indholdsmæssig regulering på de enkelte
områder.
2.2.2. Klageadgang
Afgørelser truffet af den
stedlige politidirektør efter de gældende regler kan -
medmindre andet følger af det pågældende
lovgrundlag - påklages til Rigspolitiet som følge af
det over-/underordnelsesforhold, der består mellem de to
myndigheder. Afgørelser, der er truffet af Rigspolitiet i 1.
instans, kan påklages til Justitsministeriet.
Det følger af
retsplejelovens § 109, stk. 2, at Rigspolitiets
afgørelser i klagesager over afgørelser truffet af
politidirektørerne ikke kan påklages til
justitsministeren.
Der ændres ikke med
lovforslaget på de gældende klageregler i
retsplejeloven. Opgavefællesskaberne forankres i to
politikredse, og de afgørelser, som træffes, sker
efter politidirektørerne i disse kredses instruktion og
på deres ansvar. Afgørelser truffet af
opgavefællesskaber (vedkommende politidirektør) vil
derfor kunne påklages til Rigspolitiet på samme
måde som andre afgørelser truffet af
politidirektørerne. Rigspolitiets afgørelser i
sådanne klagesager vil efter retsplejelovens § 109, stk.
2, ikke kunne påklages til Justitsministeriet. Der er
således ikke tale om, at opgavefællesskaberne er en
selvstændig myndighed, men derimod om, at de er en del af den
pågældende politikreds (som udgør en
selvstændig myndighed).
Det bemærkes, at det kan
følge af lovgivning på bestemte områder, at
politiets afgørelser kan påklages til anden myndighed
(end Rigspolitiet). Der ændres heller ikke med lovforslaget
på sådanne klageregler.
Der henvises i øvrigt til
pkt. 4 om de foreslåede ændringer i
færdselsloven, der bl.a. omfatter mulighed for at
afskære klageadgang.
2.2.3. Særligt om besigtigelser, tilsyn og
tilbagekaldelser
Inden for visse dele af
våben-, tilladelses- og kørekortområdet er det
bestemt, at politiet kan foretage besigtigelse for at vurdere, om
der er grundlag for at meddele en tilladelse, autorisation eller
godkendelse.
Endvidere er politiet på en
række af områderne tillagt beføjelse til at
føre tilsyn med lovens overholdelse mv.
Som udgangspunkt vil
opgavefællesskaberne på de områder, som de skal
overtage behandlingen af, også overtage den opgave, der
består i tilsyn mv.
Som det imidlertid fremgår
ovenfor under pkt. 2.1.2.1, anbefaler Rigspolitiet, at
tilsynsvirksomheden på våbenområdet i et vist
omfang fortsat varetages af den stedlige politidirektør,
selv om tilladelser mv. på de pågældende
områder udstedes i de politikredse, hvor
opgavefællesskaberne er forankret.
De foreslåede
bemyndigelsesbestemmelser giver adgang til at fastsætte, at
politiets opgaver på et område på denne
måde i forskellige faser af en sag kan varetages af
forskellige myndigheder inden for politiet, og at tilsyn med en
tilladelses overholdelse således kan udføres af den
stedlige politidirektør, selv om tilladelseskompetence
ligger hos et af opgavefællesskaberne (i en anden
politikreds).
Det bemærkes i den
forbindelse, at politikredsene vil kunne bistå
opgavefællesskaberne, uden at det kræver nærmere
regulering i de administrative forskrifter, der udstedes i
medfør af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser. Det
gælder eksempelvis i forhold til identitetskontrol ved
udlevering af legitimationskort. Der henvises herom til pkt.
2.1.2.2.
Det forudsættes med
lovforslaget, at de forskellige myndigheder inden for politiet vil
kunne udveksle oplysninger i relevant omfang efter reglerne i
persondatalovens §§ 6-8 i de tilfælde, hvor der er
behov for bistand fra en anden politikreds, eller hvor tilsynet med
lovens overholdelse er forankret i de enkelte politikredse, mens
tilladelseskompetence er forankret hos opgavefællesskaberne
(i anden politikreds).
3. Ændring af
lov om hittegods
3.1. Gældende
ret
Lov om hittegods trådte i
kraft den 1. juli 1952. Lovens formål er - og har altid
været - at sikre, at hittegods tilbageleveres til ejeren.
Lov om hittegods suppleres af
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1308 af 18. december
2012 og Justitsministeriets cirkulære nr. 76 af 24. juni
2003, som ændret ved cirkulære nr. 9622 af 18. december
2012.
Den centrale bestemmelse i lov om
hittegods er en pligt for borgerne til at aflevere hittegods til
politiet.
Loven indeholder endvidere en
række bestemmelser om politiets behandling af hittegods,
bekendtgørelse af fundet og udlevering af hittegods. Det
fremgår bl.a. af § 2, stk. 2, i lov om hittegods, at
hvis ejeren af hittegodset ikke kendes eller ikke afhenter det
fundne, drager politiet omsorg for, at det opbevares på
forsvarlig måde. Kendes ejeren ikke, foranstalter politiet en
bekendtgørelse om fundet optaget i et eller flere af de
på stedet mest udbredte dagblade, medmindre dette på
grund af det fundnes art eller værdi skønnes unyttigt,
jf. § 2, stk. 3. Efter lovens § 3 har ejeren af
hittegodset krav på at få dette udleveret, når
pågældende melder sig og godtgør sin ret, inden
det er bortsolgt, og når pågældende betaler
findeløn og de i anledning af fundet påløbne
omkostninger.
Herudover fastsætter loven
retningslinjer for politiets afhændelse af uafhentet
hittegods. Hittegods, som ikke afhentes af ejeren inden tre
måneder regnet fra hittegodsets indlevering til politiet,
skal som udgangspunkt sælges ved offentlig auktion, jf.
lovens § 4, stk. 1. Hittegodscykler og -knallerter kan dog
bortsælges ved offentlig auktion, når der er
forløbet fire uger fra indlevering til politiet. Endvidere
kan hittegods, der er af så ringe værdi, at det ikke
kan bære omkostningerne ved auktionssalg, destrueres eller
udleveres til almennyttige formål, når der er
forløbet fire uger fra indleveringen, jf. lovens § 4,
stk. 2. Endelig kan hittegods, som er udsat for hurtig
fordærvelse, eller hvor opbevaringen af det i øvrigt
vil medføre en væsentlig værdiforringelse eller
være forbundet med uforholdsmæssige store omkostninger,
bortsælges straks. Salget kan i så fald ske på
anden måde end ved auktion, jf. lovens § 5.
Lov om hittegods indeholder desuden
regler om findeløn. Tilbageleveres hittegodset af politiet
til ejeren, fastsætter politidirektøren en
findeløn under hensynstagen til hittegodsets art og
værdi, findested og de nærmere omstændigheder ved
fundet, jf. lovens § 6. I cirkulærets § 15 er der
fastsat nærmere regler om beregningen af findeløn.
Efter § 15, stk. 2, fastsættes findeløn i reglen
til 10 pct. af det fundnes værdi. Drejer det sig om
større kontantbeløb eller genstande af betydelig
værdi, vil det ifølge cirkulæret ofte være
rimeligt at fastsætte findelønnen til lavere end 10
pct. af værdien. Ifølge cirkulærets § 15,
stk. 4, fastsættes der i almindelighed ikke findeløn i
en række tilfælde, herunder når det indleverede
gods er fundet i boliger, på trappeopgange, i kældre,
på gårdspladser, i forretninger, på offentlige
kontorer, forlystelsesetablissementer, beværtninger,
offentlige befordringsmidler eller lignede steder.
Hvor ejeren ikke afhenter det
fundne inden udløbet af fristerne i § 4, stk. 1, i lov
om hittegods, eller dog inden det fundnes bortsalg efter fristens
udløb, tilfalder der finderen en tredjedel af det ved salget
indkomne beløb med fradrag af omkostningerne. Resten af
beløbet tilfalder statskassen, jf. lovens § 7.
Ved lov nr. 1245 af 18. december
2012 blev der indført en bagatelgrænse for politiets
behandling af hittegods. Bagatelgrænsen betyder, at politiet
er undtaget fra lovens krav om opbevaring, bekendtgørelse af
fundet, udfindelse af ejeren, bortsalg på auktion mv., hvis
det indleverede hittegods har en anslået værdi på
under 500 kr.
Bekendtgørelsen
fastsætter nærmere retningslinjer for politiets
behandling af hittegods med en anslået værdi på
under 500 kr. Det fremgår af bekendtgørelsens §
2, stk. 2, at hittegods med en anslået værdi på
under 500 kr. kan destrueres, udleveres til almennyttige
formål eller sælges på offentlig auktion af
politiet, hvis ejeren ikke melder sig inden for en passende
periode. Politiet kan endvidere umiddelbart destruere hittegods med
en anslået værdi på under 500 kr., hvis det ikke
findes værd at opbevare.
3.2. Justitsministeriets overvejelser
3.2.1. Bekendtgørelse om fundet i et eller flere
egnede medier
Hittegodsloven er siden dens
oprindelige vedtagelse i 1952 ændret flere gange. Lovens krav
om bekendtgørelse om fundet er dog i hovedsagen fastholdt
uændret siden 1952, dog således at der ved lov nr. 100
af 17. februar 1998 om ændring af hittegodsloven blev
indført en undtagelse til bekendtgørelseskravet,
hvorefter bekendtgørelse kan undlades, når det efter
politiets skøn over hittegodsets art eller værdi
findes unyttigt.
I bemærkningerne til
forslaget til hovedloven fra 1952 er det anført, at
bestemmelsen om, at fundet skal bekendtgøres i de på
stedet mest udbredte dagblade, svarer til de dagældende
regler, hvorefter fundet skulle publiceres i avisen.
Det er Justitsministeriets
opfattelse, at det fortsat er relevant, at politiet foranstalter
bekendtgørelse om fund af genstande, som repræsenterer
en vis værdi. Ministeriet finder dog samtidig, at denne
bekendtgørelse bør foretages på den mest
effektive måde og under hensynstagen til ressourceforbrug
forbundet hermed.
Bekendtgørelse om fund af
genstande i lokale dagblade indebærer omkostninger for - i
første omgang - politiet til indrykning af en annonce i
dagbladet. Hertil kommer, at det er Justitsministeriets opfattelse,
at andre medier i dag kan have en større - også lokal
- kontaktflade end de lokale dagblade. Således søges
information i dag i stigende grad f.eks. på internettet og
på sociale medier. Endvidere kan det ved
bekendtgørelse om fund af genstande af en vis værdi
være mere effektivt, at bekendtgøre fundet i et
relevant tidsskrift, fagblad eller lignende, således at
bekendtgørelsen målrettes de borgere, som kan
forventes at være ejer af den fundne genstand.
Justitsministeriet finder på
den baggrund, at det er hensigtsmæssigt at ændre
kravene til bekendtgørelsens form, således at politiet
ikke er forpligtet til nødvendigvis at foretage
bekendtgørelse om fundet i lokale dagblade. Forslaget lader
det i stedet være op til den enkelte politikreds at foretage
en konkret vurdering af, hvordan bekendtgørelsen i det
enkelte tilfælde foretages mest hensigtsmæssigt.
Politiet kan efter forslaget foranstalte bekendtgørelse om
fundet f.eks. på politiets egen hjemmeside, sociale medier
eller i fagblade, tidsskrifter, landsdækkende aviser eller -
som hidtil - i lokale dagblade.
3.2.2. Bortsalg af
hittegods ved offentligt tilgængelig
internetauktion
Efter Justitsministeriets
opfattelse forudsætter § 4, stk. 1, i lov om hittegods,
hvorefter hittegods skal bortsælges ved en frivillig
offentlig auktion, at auktionen sker i overensstemmelse med
reglerne i lov om offentlig auktion ved auktionsledere (herefter
auktionslederloven).
Efter § 1, stk. 1, i
auktionslederloven skal alle frivillige offentlige auktioner som
udgangspunkt afholdes af auktionsledere, der er beskikket af
justitsministeren.
Auktionslederen har i medfør
af auktionslederloven en række nærmere fastsatte
opgaver i forbindelse med auktionens forberedelse og afholdelse.
Auktionslederen har således bl.a. pligt til at være
opmærksom på, at der ikke foreligger
omstændigheder, som tyder på manglende lovlig adkomst
til det, der skal bortsælges ved auktionen. Endvidere skal
auktionslederen snarest muligt efter modtagelse af
auktionsbegæringen beramme tid og sted for auktionens
afholdelse, og auktionslederen er forpligtet til at udarbejde
auktionskatalog indeholdende auktionsvilkårene og en
fortegnelse over de genstande, der ønskes bortsolgt.
Auktionslederen har ligeledes pligt til at påse, at
bortsalget ikke kommer i strid med lovgivningen i almindelighed, og
at auktionen fremmes med behørig orden. Endelig afgør
auktionslederen tvistigheder, der opstår vedrørende
fremgangsmåden under en frivillig auktion.
Ved en offentlig auktion efter lov
om offentlige auktioner ved auktionsledere gives de mødende
adgang til at gøre sig bekendt med de genstande, der stilles
til salg ved auktionen. Det enkelte salg foregår ved, at
hammerslag efter tre gange gentaget opråb uden overbud gives
til den højestbydende eller, hvis højestbydendes bud
på grund af vedkommendes manglende evne til at opfylde
auktionsvilkårene forkastes, til den
næsthøjestbydende og så fremdeles. Når
hammerslag er meddelt, er sælgeren bundet ved salget, for
så vidt auktionskøberen på sin side opfylder
vilkårene.
Det er efter Justitsministeriets
opfattelse afgørende for, om en given auktionsform falder
inden for anvendelsesområdet af lov om offentlige auktioner
ved auktionsledere, at en væsentlig del af de bydende er til
stede på auktionsstedet, således at de har mulighed for
at gøre sig bekendt med, at andre bydende afgiver bud.
I modsætning til de
traditionelle auktioner er internetauktioner ikke kendetegnet ved,
at auktionen er tilrettelagt på en sådan måde, at
en væsentlig del af de bydende er til stede samtidigt og kan
byde på varerne på et tidspunkt og sted, som
auktionsholderen forinden har fastsat og bekendtgjort. På den
baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at auktioner
på internettet ikke er omfattet af auktionslederloven.
Det er herefter Justitsministeriets
vurdering, at politiet efter gældende ret alene har hjemmel
til at bortsælge hittegods ved en offentlig auktion omfattet
af reglerne i lov om offentlige auktioner ved auktionsledere.
Bortsalg af brugte genstande
foregår imidlertid i dag i vidt omfang på internettet.
Enten ved direkte salg eller gennem auktioner. Ved at benytte
internetauktioner vil der ofte kunne skabes et større
kundegrundlag. Endvidere vil omkostningerne ved afholdelse af
internetauktioner ofte være mindre end de omkostninger, der
er forbundet med traditionelle auktioner.
Politiet har oplyst, at de anvender
betydelige ressourcer på håndtering af hittegods,
herunder i forbindelse med bortsalg ved auktion. Justitsministeriet
finder derfor, at reglerne for politiets bortsalg af hittegods med
fordel kan ændres, således at der gives politikredsene
større fleksibilitet ved deres foranstaltning af bortsalg af
hittegods. Det er Justitsministeriets opfattelse, at større
fleksibilitet kan betyde, at den enkelte politikreds får
mulighed for mere effektiv ressourceudnyttelse ved håndtering
af hittegods samtidig med, at omkostningerne for håndtering
af bortsalget vil kunne reduceres og mulighederne for at
sælge hittegodset formentlig samtidig forbedres, da
internetauktioner vil kunne nå et bredere
købersegment.
Med forslaget imødekommes
endvidere et ønske fra auktionsbranchen om at give branchen
mulighed for at kunne indgå aftale med politikredsene om at
udbyde bortsalg af hittegods ved afholdelse af
internetauktioner.
Forslaget indebærer, at den
enkelte politikreds kan foretage en selvstændig vurdering af,
om bortsalg af hittegods - eller visse dele heraf - foranstaltes
mest hensigtsmæssigt i kredsen ved en offentlig auktion
omfattet af lov om offentlige auktioner ved auktionsledere eller
ved en offentligt tilgængelig internetauktion.
Det er efter forslaget et krav, at
internetauktionen er offentligt tilgængelig. Dette
indebærer, at hittegods alene kan bortsælges ved
internetauktioner, hvor der er almindelig adgang for offentligheden
til at deltage i auktionen.
En offentligt tilgængelig
internetauktion skal endvidere afholdes i overensstemmelse med
udbyderens almindelige auktionsvilkår. Ved udbyderens
almindelige auktionsvilkår forstås de vilkår, som
finder anvendelse for genstande, der i øvrigt udbydes til
salg ved udbyderens internetauktioner. Dette krav betyder bl.a., at
genstanden skal have været tilgængelig på
udbyderens hjemmeside på samme måde og i samme tidsrum
som de genstande, der i øvrigt udbydes til salg. I det
omfang udbyderen af internetauktionen giver de bydende adgang til i
et showroom eller lignende at bese de genstande, der er sat til
salg, skal genstanden endvidere have været omfattet af denne
adgang.
Som anført ovenfor adskiller
internetauktioner sig på en række punkter fra
traditionelle frivillige auktioner, hvorfor auktionslederloven ikke
finder anvendelse herpå. Internetauktioner er derimod
underlagt den forbrugerretlige beskyttelseslovgivning i
forbrugeraftaleloven, købeloven og aftaleloven. Det betyder
bl.a., at udbyderen ved bortsalg af hittegods ved en offentligt
tilgængelig internetauktion er forpligtet til at give
forbrugeren en række oplysninger inden og efter aftalens
indgåelse. Dog bemærkes det, at der med
ikrafttrædelsen af den nye forbrugeraftalelov den 13. juni
2014, jf. lov nr. 1457 af 17. december 2013, også vil
gælde en række oplysningskrav i forhold til
auktionarius ved afholdelse af offentlige auktioner, jf. lovens
§ 8. Ved internetauktioner vil der endvidere være en
fortrydelsesret for forbrugeren. Efter forbrugeraftalelovens §
18 (§ 19 fra den 13. juni 2014) vil forbrugeren kunne fortryde
sit køb i 14 dage uanset årsagen hertil. Herudover
medfører de særlige regler i købeloven om
forbrugerkøb, at udbyderen af internetauktioner - i
modsætning til de traditionelle auktioner - ikke kan tage
almindelige forbehold om mangler ved auktionsvaren, jf.
købelovens § 77, stk. 2.
Det bemærkes i øvrigt,
at forslaget ikke medfører, at udbyderen af en offentligt
tilgængelig internetauktion gives kompetence til at
afgøre eventuelle tvister om ejerforholdet til en genstand
overdraget til udbyderen af politiet med henblik på bortsalg.
I disse tilfælde må genstanden returneres til politiet,
og ejeren må herefter godtgøre sin ret til genstanden,
jf. § 3 i lov om hittegods.
3.2.3. Behandling
af hittegods, der forgæves er forsøgt bortsolgt ved
auktionssalg
Lov om hittegods indeholder ikke
regler om, hvad der skal ske med hittegods, der forgæves er
forsøgt bortsolgt ved auktionssalg.
Justitsministeriet finder det
uhensigtsmæssigt, at politiet efter forgæves
forsøg på bortsalg af hittegods ved auktionssalg i
alle tilfælde skal forestå yderligere håndtering
af hittegodset. Ved afholdelse af auktionssalget er hittegodset i
udbyderen af internetauktionen eller auktionslederens
varetægt. Justitsministeriet finder derfor, at det er
fornuftigt og hensigtsmæssigt, at udbyderen af
internetauktionen eller auktionslederen kan foretage en konkret
vurdering af, om der bør gøres yderligere
forsøg på bortsalg af hittegodset, om hittegodset kan
udleveres til almennyttige eller velgørende formål,
eller om det er mest formålstjenligt at destruere genstanden
uden yderligere håndtering.
Forslaget indebærer, at
udbyderen af internetauktionen eller auktionslederen efter en
konkret vurdering i disse situationer bl.a. vil kunne udlevere
sådant hittegods til almennyttige eller velgørende
formål. I overensstemmelse med bemærkningerne til lov
nr. 100 af 17. februar 1998 om ændring af hittegodsloven kan
der ved udlevering til almennyttig og velgørende
formål forstås, at udleveringen sker til en offentlig
myndighed eller til private til anvendelse i f.eks.
genbrugsprojekter eller arbejdsmarkedsbetingede projekter.
Forslaget om at lade private
aktører varetage håndtering af hittegods i
tilfælde, hvor godset forgæves er forsøgt
bortsolgt, skal ses i lyset af, at politiet forud for auktionens
afholdelse har haft genstanden i sin besiddelse i længere
tid, og i denne periode endvidere har forsøgt at
identificere ejeren af genstanden samt undersøgt, om
genstanden er efterlyst, jf. cirkulærets § 7. I de
tilfælde, hvor politiet ikke har været i stand til at
identificere ejeren af det indleverede, har politiet som
udgangspunkt foretaget bekendtgørelse af fundet. Endvidere
har politiet forud for et bortsalg ved auktion opbevaret
hittegodset i mindst tre måneder, dog alene fire uger
når det indleverede er hittegodscykler og -knallerter, jf.
lovens § 4, stk. 1. Inden afholdelse af auktionen har politiet
desuden på ny gennemgået hittegodset med henblik
på, om genstandene måtte være blevet efterlyst,
jf. cirkulærets § 16, stk. 4.
Auktionslederen eller udbyderen af
internetauktionen kan ikke destruere genstanden eller udlevere
genstanden til almennyttige eller velgørende formål
uden at have forsøgt at bortsælge genstanden ved
auktionssalg. Det er således efter forslaget et krav, at
genstanden forgæves er forsøgt bortsolgt ved
auktionssalg i overensstemmelse med auktionsvilkårene for den
valgte auktionsform. Dette indebærer, at hittegodset skal
have været forsøgt bortsolgt mindst én gang i
overensstemmelse med auktionsvilkårene.
Auktionsvilkårene for
offentlige auktioner er reguleret i auktionslederloven og
indebærer bl.a., at genstanden skal have fremgået af
auktionskatalogets fortegnelse over de genstande, der ønskes
bortsolgt, at de mødende har haft fornøden adgang til
at gøre sig bekendt med genstanden, og at genstanden har
været forsøgt bortsolgt ved opråb på
auktionen.
Ved offentligt tilgængelige
internetauktioner følger det af forslaget til
hittegodslovens § 4, stk. 3, som affattet ved denne lovs
§ 12, nr. 3, at hittegods skal bortsælges i
overensstemmelse med udbyderens almindelige auktionsvilkår.
Som beskrevet under pkt. 3.2.2 skal der ved udbyderens almindelige
auktionsvilkår forstås de vilkår, som finder
anvendelse for genstande, der i øvrigt udbydes til salg ved
udbyderens internetauktioner.
3.2.4. Bemyndigelse
til at fastsætte regler om udbetaling til finderen
Det foreslås, at der gives
justitsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om
udbetaling af det beløb, som tilfalder finderen efter §
7 i lov om hittegods, når det fundne er blevet bortsolgt
på auktion.
Hvis lovforslaget vedtages, har
Justitsministeriet til hensigt at fastsætte regler om, at
auktionslederen eller udbyderen af internetauktionen kan foretage
udbetaling af beløbet efter § 7 i lov om hittegods til
finderen af den solgte genstand.
Betaling for genstande købt
på offentlig auktion eller internetauktion sker til den, der
er ansvarlig for auktionens afholdelse. Justitsministeriet finder,
at det i forlængelse heraf er naturligt, at auktionslederen
eller udbyderen af internetauktionen kan udbetale det beløb,
som efter § 7 i lov om hittegods tilfalder finderen af
genstanden. Herved undgås det, at beløbet først
kan udbetales, når politiet er blevet informeret om det
konkrete salgsprovenu og har fået overdraget beløbet
af auktionslederen eller udbyderen af internetauktionen med henblik
på udbetaling til finderen. En mulighed for auktionslederen
eller udbyderen af internetauktionen til at udbetale det
pågældende beløb forventes derfor at kunne
være til gavn for finderen af den solgte genstand, da
vedkommende vil kunne få beløbet udbetalt umiddelbart
efter salget. Endvidere vil en sådan regel kunne betyde en
vis administrativ lettelse for politiet.
Justitsministeriet vil endvidere
fastsætte regler om, at det beløb, som efter § 7
i lov om hittegods tilfalder finderen af genstanden, først
må udbetales efter udløbet af forbrugerens
fortrydelsesret i de tilfælde, hvor hittegodset er bortsolgt
ved en offentligt tilgængelig internetauktion.
4. Ændring af
færdselsloven
4.1. Gældende
ret
Justitsministeren kan i
medfør af færdselslovens § 134 b, stk. 1,
bemyndige rigspolitichefen til at udøve de
beføjelser, der i medfør af færdselsloven er
tillagt justitsministeren.
Efter færdselslovens §
134 b, stk. 2, kan justitsministeren fastsætte regler om
adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i
henhold til bemyndigelse efter § 134 b, stk. 1, herunder at
afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Rigspolitiet er i dag bemyndiget
til at udøve en række beføjelser inden for
færdselslovens område, herunder administreres bl.a.
reglerne om kørekort af Rigspolitiet.
4.2. Justitsministeriets overvejelser
Det foreslås ved en
ændring af færdselslovens § 134 b, stk. 1, at
justitsministeren kan bemyndige politiet generelt og altså
ikke kun Rigspolitiet til at udøve de beføjelser, der
efter færdselsloven er tillagt ministeren. Hvis lovforslaget
vedtages, kan der inden for færdselslovens område
fremover uddelegeres kompetence til politikredse, som udøver
beføjelser for andre politikredse i
opgavefællesskaber. Sådanne opgavefællesskaber
giver mulighed for at samle sagkundskab og sikre en bedre
ressourceudnyttelse. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.
Ved cirkulæreskrivelse af 13.
december 2013 om udflytning af opgaver fra Rigspolitiet til Midt-
og Vestsjællands Politi vedrørende virksomhedskontrol
af køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport mv. blev
der med virkning fra den 1. januar 2014 etableret et
opgavefællesskab vedrørende den administrative
virksomhedskontrol på tungvognsområdet. Tungvognscenter
Øst under Midt- og Vestsjællands Politi overtog
således opgaverne med den administrative virksomhedskontrol
for hele landet fra Rigspolitiet. Dette kunne ske efter en
særlig bestemmelse i færdselslovens § 86 a, stk.
3, på området for køre- og hviletid.
Den foreslåede bestemmelse i
færdselslovens § 134 b, stk. 1, vil i første
omgang blive udnyttet til at overføre en række sager
på kørekortområdet til Midt- og Vestjyllands
Politi og Københavns Vestegns Politi. Der henvises til pkt.
2.1.2.3 og 2.1.3 ovenfor.
Der kan herudover også i
øvrigt inden for færdselslovens område blive
behov for at etablere opgavefællesskaber i relation til
opgaver, der i dag varetages af Rigspolitiet eller i
politikredsene. Dette vil bl.a. kunne sikre, at Rigspolitiet
får mulighed for i endnu højere grad at koncentrere
sig om de styringsmæssige og strategiske opgaver på
området. Der henvises til pkt. 2.2.
Det foreslås endvidere, at
justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at
afgørelser truffet af politikredse
(opgavefællesskaber) efter § 134 b, stk. 1, ikke skal
kunne indbringes for en anden administrativ myndighed
(Rigspolitiet), jf. den foreslåede bestemmelse i
færdselslovens § 134 b, stk. 2. Herudover vil
justitsministeren som hidtil kunne fastsætte regler om, at
afgørelser truffet af Rigspolitiet ikke kan indbringes for
justitsministeren.
Det forudsættes, at adgangen
til at afskære klageadgang fra en politikreds til
Rigspolitiet alene vil blive anvendt i relation til mindre
væsentlige sager eller sager, hvor bebyrdende administrative
afgørelser efterfølgende oversendes til strafferetlig
behandling og eventuel domstolsprøvelse.
Hjemlen vil i første
række blive benyttet til nærmere at regulere
klageadgangen for så vidt angår afgørelser
truffet inden for den administrative virksomhedskontrol, herunder
således, at en afgørelse om at afslutte den
administrative virksomhedskontrol med en anmodning om
tiltalerejsning ikke kan påklages.
Der henvises i øvrigt til
lovforslagets § 12, nr. 1. og 2 (forslaget til
færdselslovens § 134 b, stk. 1 og 2), og
bemærkningerne hertil.
5. Ændring af
våbenlovens gebyrbestemmelse
5.1. Gældende
ret
Ifølge våbenlovens
§ 6 b, stk. 1, skal der betales en afgift på 840 kr. for
indgivelse af ansøgning om tilladelse efter
våbenloven, dog således at en række nærmere
opregnede tilladelser er undtaget fra afgiftskravet. Afgiften
nedsættes til det halve, hvis ansøgeren i forvejen har
en tilladelse, for hvilken der er betalt fuld afgift, jf.
våbenlovens § 6 b, stk. 2.
5.2. Justitsministeriets overvejelser
Ved lov nr. 479 af 17. juni 2008 er
bl.a. Rådets afgørelse 2008/616/RIA af 23. juni 2008
om gennemførelse af afgørelse 2008/615/RIA om
intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig
om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende
kriminalitet (Prümafgørelsen) gennemført i dansk
ret.
Det følger af artikel 17 og
18 i Prümafgørelsen, at medlemsstaterne bl.a. kan
etablere fælles patruljer og yde hinanden gensidig bistand i
forbindelse med forsamlinger af mange mennesker og lignende store
arrangementer.
Efter artikel 19 i
Prümafgørelsen kan embedsmænd, der befinder sig
på en anden medlemsstats område i forbindelse med en
fælles operation i medfør af artikel 17 og 18, som
udgangspunkt medtage de våben, den ammunition og det udstyr,
som er tilladt ifølge den udstationerende medlemsstats
nationale lovgivning. Medlemsstaterne kan imidlertid forbyde
udlånte embedsmænd at bære bestemte typer af
våben mv.
Danmark har i medfør af
artikel 19 afgivet en erklæring om, at embedsmænd, der
udfører opgaver i Danmark efter Prümafgørelsen,
ikke må bære våben, ammunition eller udstyr,
medmindre den enkelte embedsmand har fået tilladelse i
medfør af våbenlovens § 2, jf.
§ 1.
Justitsministeriet finder det
uhensigtsmæssigt, at udenlandske embedsmænd, der som
led i en sådan fælles operation ansøger om
tilladelse efter våbenloven, skal betale afgift herfor. Det
bemærkes i den forbindelse, at fælles operationer her i
landet mellem danske og udenlandske embedsmænd i
medfør af Prümafgørelsen finder sted i Danmarks
interesse.
Det foreslås på den
baggrund, at udenlandske embedsmænd, der ansøger om
tilladelse efter våbenloven med henblik på
udførelse af opgaver i Danmark efter
Prümafgørelsens artikel 17 og 18, undtages fra kravet
om betaling af afgift i våbenlovens § 6 b, stk. 1.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget vil have positive
økonomiske konsekvenser for det offentlige, idet en samling
af de sagsområder, der foreslås overført til
opgavefællesskaber, forventes at medføre et
effektiviseringspotentiale på 12,2 mio. årligt fuldt
indfaset, hvilket svarer til 20 pct. af det nuværende
ressourceforbrug.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ikke
økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning
for erhvervslivet.
Justitsministeriet finder dog, at
den del af lovforslaget, der vedrører ændring af lov
om hittegods, kan have konkurrencemæssige fordele. Der er
endvidere peget på, at salg af hittegods ved offentligt
tilgængelige internetauktioner kan have positive
samfundsmæssige konsekvenser i form af lettere
tilgængelighed for interesserede købere, bedre
auktionspriser på grund af et større antal bydende og
lavere transaktionsomkostninger.
8. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke
administrative konsekvenser for borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke
EU-retlige aspekter.
11. Hørte
myndigheder mv.
Et udkast til lovforslag har
været sendt i høring i perioden fra den 25. februar
til den 25. marts 2014 hos følgende myndigheder og
organisationer mv.:
3F - Faglige Fælles Forbund,
92-gruppen, Advokatsamfundet, Aerosol Industriens Brancheforening,
Affald Danmark, Airport Coordination Denmark A/S, Akademiet for de
Tekniske Videnskaber, Akademikernes Centralorganisation,
Akademirådet, Amnesty International, Andelsboligforeningens
Fællesrepræsentation ABF, Andelsbolighavernes LO,
Anvendt Kommunal Forskning, AOPA Danmark, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arbejdsmiljøklagenævnet,
Arbejdsmiljørådet, Arbejdstilsynet, Asfaltindustrien,
Auktionsholderforeningen, Association of Travel Managers in
Denmark, Autobranchens Handels- og Industriforening, Bestseller,
Bilbranchen, Billund Lufthavn, Boligselskabernes Landsforening,
Borgerservice Danmark, Branchearbejdsmiljørådet Jord
til Bord, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen
Danske Byggecentre, Brancheforeningen for Forbrugerelektronik,
Brancheforeningen for skadedyrsfirmaer, Business Danmark, By &
Havn, Bygge- Anlægs- og Trækartellet,
Byggematerialeindustrien, Bæredygtigt Landbrug,
Børneråddet, Børnesagens Fællesråd,
Børns Vilkår, Cabin Union Denmark, Campingrådet,
Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark (CAD),
Centralorganisationen af industriansatte i Danmark CO-industri,
Centralorganisationernes FællesUdvalg, Cepos, Cevea, Coop
Danmark, Cowi, DALPA, Danish Airline Pilots Association, Danish Air
Transport ApS, Danish Operators, Danmarks Aktive Forbrugere,
Danmarks Almene Boliger, Danmarks Arbejdsgiverforening, Danmarks
Automobilforhandler Forening, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks
Jurist- og Økonomforbund (DJØF), Danmarks
Jægerforbund, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Motor Union,
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rejsebureau Forening,
Danmarks Vækstråd, Danmarks Vaabenhandlerforening,
DANSAM, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bilforhandler Union
(DBFU), Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk Energi, Dansk Erhverv,
Dansk Erhvervsfremme, Dansk Flyvelederforening, Dansk Handel &
Service, Dansk indkøbs- og Logistikforum (DILF), Dansk
Industri, Dansk Inkasso Brancheforening, Dansk Land- og Strandjagt,
Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Motorflyver Union,
Dansk Ornitologisk Forening DOF, Dansk Pattedyrforening, Dansk
Skovforening, Dansk Skytte Union, Dansk Standard, Dansk
Supermarked, Danske Advokater, Danske Falkejagtklub, Danske Fodbold
Fanklubber, Danske Handicaporganisationer, Danske Medier, Danske
Regioner, Danske Udlejere, Ældre Sagen, Danske
Ældreråd, Datatilsynet, De Danske Bilimportører,
De Danske Skytteforeninger, De Samvirkende Invalideorganisationer,
De Samvirkende Købmænd, Den Danske Brancheforening for
Sikkerhed og Sikring, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Skatteborgerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Kommunale
Kartel, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Det Nationale Institut
for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning - KORA, Det
Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Dækimportørforeningen, Ejendomsforeningen Danmark,
Energi- og olieforum, Erhvervsflyvningens Sammenslutning,
Erhvervslejernes Landsorganisation, Storkøbenhavns
Erhvervslejer Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Flyvebranchens Personaleunion, Flyvertaktisk Kommando,
Flyvesikringstjenensten/Naviair, FOA, Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere, Foreningen af
Auktionsledere i Danmark, Foreningen af miljø-, plan- og
naturmedarbejdere i kommunerne (ENVINA), Foreningen af Politiledere
i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,
Foreningen for Dansk Internet Handel, Forening for Distance og
Internethandel (FDIH), Forsikring & Pension, Forskning- og
Innovationsstyrelsen, Forvaltningshøjskolen, Frie
Funktionærer, Friluftsrådet, Fritidshusejernes
Landsforening, FSR - danske revisorer, FTF Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd, Grafisk
Arbejdsgiverforening, Greenpeace Danmark, Grundejernes
Landsorganisation, Havarikommissionen for Civil Luftfart, HK
Danmark / HK Handel, HORESTA, Højesteret,
Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i
Danmark, Institut for Menneskerettigheder, International Transport
Danmark (ITD), IT-Brancheforeningen, Kommunernes Landsforening
(KL), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kooperationen - Den
Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark,
Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse,
Københavns Lufthavne A/S, Københavns Retshjælp,
LandBoUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landbrugsraadet,
Landsorganisationen i Danmark (LO), Ledernes Hovedorganisation,
Lejernes Landsorganisation i Danmark, Natur og Ungdom, NOAH,
Nordisk Våbenforum, Offentligt Ansattes Organisationer,
Politidirektørforeningen, Politiforbundet i Danmark,
Producentforeningen, Sø- og Handelsretten, Retspolitisk
Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,
Rådet for Sikker Trafik, Rådet for Større
Flysikkerhed, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere,
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening, samtlige
byretter, Scandinavian Airlines System Public Affairs,
Sikkerhedsbranchen, Sikkerhedsstyrelsen, Statsadvokatforeningen,
Trafikselskaberne i Danmark, Transport og Serviceerhvervene, Vestre
Landsret, Vaabenhistorisk Selskab, WWF Verdensnaturfonden,
Ældresagen, Østre Landsret og Århus
Retshjælp.
Efter høringen er der i
lovforslaget indsat nye bestemmelser (§ 5, nr. 2 og 3) om
ændring af våbenlovens § 6 b. Der er ikke i den
anledning foretaget fornyet høring henset til, at
bestemmelserne alene regulerer spørgsmålet om betaling
af afgift efter våbenlovens § 6 b, stk. 1, for
udenlandske embedsmænd, der ansøger om tilladelse
efter våbenloven med henblik på udførelse af
opgaver i Danmark efter Prümafgørelsens artikel 17 og
18.
Et udkast til lovforslag er via
Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden
i Grønland den 26. marts 2014 sendt i høring hos
Færøernes hjemmestyre og Grønlands Selvstyre
med frist til den 23. april 2014.
12. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser /mindreudgifter | Negative konsekvenser /merudgifter | Økonomiske
konsekvenser for stat, kommuner og regioner | Lovforslaget vil have positive
økonomiske konsekvenser for det offentlige, idet en samling
af de sagsområder, der foreslås overført til
opgavefællesskaber, forventes at medføre et
effektiviseringspotentiale på 12,2 mio. kr. årligt
fuldt indfaset, hvilket svarer til 20 pct. af det nuværende
ressourceforbrug. | Ingen. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen. | Ingen. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | Ingen. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | Ingen. | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen. | Ingen. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen. | Ingen. | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
De foreslåede bestemmelser
indebærer, at kompetencen til at behandle sager, hvor
boligorganisationer og foreninger mv., der repræsenterer
husstandene i et boligområde, og ejere af
idrætsanlæg søger om tilladelse til
tv-overvågning efter lovens § 2,
stk. 2 og 3, ikke som hidtil
tilkommer den stedlige politidirektør, men i stedet
henlægges til "politiet". Formålet hermed er at give
mulighed for, at politiets opgaver inden for området kan
henlægges til et opgavefællesskab, der forankres i en
politikreds.
Med dette formål
foreslås samtidig indsat en bemyndigelsesbestemmelse i lovens
§ 2, stk. 4, hvorefter
justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed
inden for politiet der behandler sager om tilladelse efter lovens
§ 2, stk. 2 og 3.
Der henvises til pkt. 2.2.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
De foreslåede bestemmelser
indebærer, at kompetencen til at behandle sager om
autorisation af kontrollører ved bestemte
idrætsbegivenheder efter lovens §
4, stk. 1, ikke som hidtil tilkommer politiet i den
politikreds, hvor ansøgeren bor, men i stedet
henlægges til "politiet". Formålet hermed er at give
mulighed for, at politiets opgaver inden for området kan
henlægges til et opgavefællesskab, der forankres i en
politikreds.
Med dette formål
foreslås samtidig indsat en bemyndigelsesbestemmelse i lovens
§ 4, stk. 7, hvorefter
justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed
inden for politiet der behandler sager om autorisation af
kontrollører ved bestemte idrætsbegivenheder efter
lovens § 4, stk. 1.
Der henvises til pkt. 2.2.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1 og 2
De foreslåede bestemmelser
indebærer, at kompetencen til at behandle sager om
autorisation af dørmænd efter lovens § 15 a, stk. 1, ikke som hidtil
tilkommer den stedlige politidirektør, men i stedet
henlægges til "politiet". Formålet hermed er at give
mulighed for, at politiets opgaver inden for området kan
henlægges til et opgavefællesskab, der forankres i en
politikreds.
Med dette formål
foreslås samtidig indsat en bemyndigelsesbestemmelse i lovens
§ 15 b, stk. 4, hvorefter
Erhvervsstyrelsen efter forhandling med justitsministeren kan
fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der
varetager politiets opgaver inden for lovens område.
Der henvises til pkt. 2.2.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1, 2 og 3
De foreslåede bestemmelser
indebærer, at kompetencen til at behandle sager om bevilling
til handel med brugte genstande eller pantelånervirksomhed
efter lovens § 2, stk. 2, ikke som
hidtil tilkommer den stedlige politidirektør, men i stedet
henlægges til "politiet". Formålet hermed er at give
mulighed for, at politiets opgaver inden for området kan
henlægges til et opgavefællesskab, der forankres i en
politikreds.
Med dette formål
foreslås samtidig indsat en bemyndigelsesbestemmelse i lovens
§ 15, stk. 2, hvorefter
justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed
inden for politiet der varetager politiets opgaver inden for lovens
område.
Der henvises til pkt. 2.2.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1
Den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 2
e, indebærer, at justitsministeren kan fastsætte
regler om, hvilken myndighed inden for politiet der varetager
politiets opgaver inden for våbenområdet.
Formålet hermed er at give mulighed for, at politiets opgaver
inden for området kan henlægges til et
opgavefællesskab, der forankres i en politikreds.
Der henvises til pkt. 2.2.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 og 3
Med de foreslåede
ændringer af lovens § 6 b, stk.
1, indsættes et nyt nr. 11, som fastsætter, at
udenlandske embedsmænd, der ansøger om tilladelse
efter våbenloven med henblik på udførelse af
opgaver i Danmark efter Prümafgørelsens artikel 17 og
18, undtages fra kravet om betaling af afgift.
Der henvises til pkt. 5 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 6
Den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 70,
stk. 2, indebærer, at transportministeren efter
forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om,
hvilken myndighed inden for politiet der behandler sager om
udstedelse af adgangskort til lufthavnes afspærrede
områder efter lovens § 70, stk. 1, 2. pkt.
Formålet hermed er at give mulighed for, at politiets opgaver
inden for området kan henlægges til et
opgavefællesskab, der forankres i en politikreds.
Der henvises til pkt. 2.2.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 7
Den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 13,
stk. 1, 2. pkt., indebærer, at justitsministeren i
forbindelse med henlæggelse af opgaver til politiet
bemyndiges til at fastsætte regler om, hvilken myndighed
inden for politiet der behandler sager om vagtvirksomhed.
Formålet hermed er at give mulighed for, at politiets opgaver
inden for området kan henlægges til et
opgavefællesskab, der forankres i en politikreds.
Der henvises til pkt. 2.2.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 8
Den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 19,
stk. 1, 2. pkt., indebærer, at justitsministeren i
forbindelse med henlæggelse af opgaver til politiet
bemyndiges til at fastsætte regler om, hvilken myndighed
inden for politiet der behandler sager om inkassovirksomhed.
Formålet hermed er at give mulighed for, at politiets opgaver
inden for området kan henlægges til et
opgavefællesskab, der forankres i en politikreds.
Der henvises til pkt. 2.2.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
9
Den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 62 a,
stk. 2, indebærer, at beskæftigelsesministeren
efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler
om, hvilken myndighed inden for politiet der varetager opgaver, som
henlægges til politiet inden for lovens område.
Formålet hermed er at give
mulighed for at henlægge sager om arbejdstilladelse til
børn under 13 år til et opgavefællesskab, der
forankres i en politikreds.
Der henvises til pkt. 2.2.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
10
Den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 49,
stk. 6, indebærer, at miljøministeren efter
forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om,
hvilken myndighed inden for politiet der varetager opgaver, som
henlægges til politiet inden for lovens område.
Formålet hermed er at give
mulighed for at henlægge sager om jagttegn til et
opgavefællesskab, der forankres i en politikreds.
Der henvises til pkt. 2.2.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 11
Til nr. 1
Efter § 2, stk. 3, i lov om
hittegods, skal politiet foranstalte en bekendtgørelse om
fund af hittegods i et eller flere af de på stedet mest
udbredte dagblade.
Det foreslås, at § 2, stk. 3, ændres således,
at bekendtgørelse om fund af hittegods kan foretages i et
eller flere egnede medier.
Forslaget indebærer, at det
vil være op til den enkelte politikreds at vurdere, hvordan
bekendtgørelse om fundet foretages mest
hensigtsmæssigt. Politiet kan således efter forslaget
foranstalte bekendtgørelse om fundet f.eks. på
politiets egen hjemmeside, sociale medier eller i fagblade,
tidsskrifter, landsdækkende aviser og lokale dagblade.
Der henvises i øvrigt til
pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter § 4 i lov om hittegods
skal hittegods, som ikke afhentes af ejeren, som udgangspunkt
bortsælges ved offentlig auktion.
Det foreslås, at § 4, stk. 1, ændres, således
at hittegods tillige kan bortsælges ved en offentligt
tilgængelig internetauktion. En internetauktion anses for at
være offentligt tilgængelig, når der er
almindelig adgang for offentligheden til at deltage i
auktionen.
Forslaget indebærer, at den
enkelte politikreds kan foranstalte bortsalg af hittegods ved enten
en offentlig auktion omfattet af reglerne i lov om offentlig
auktion ved auktionsledere eller ved en offentligt
tilgængelig internetauktion.
I forbindelse med politikredsens
aftale om bortsalg af hittegods kan det endvidere aftales, at
auktionslederen eller udbyderen af en offentligt tilgængelig
internetauktion skal kunne håndtere genstande, som ikke
måtte blive solgt i overensstemmelse med den foreslåede
§ 4, stk. 3. Der henvises herom til bemærkningerne til
lovforslagets § 11, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til
pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det foreslås, at der
indsættes et nyt stk. 3 i §
4, hvorefter der stilles krav om, at en offentligt
tilgængelig internetauktion skal afholdes i overensstemmelse
med udbyderens almindelige auktionsvilkår.
Ved udbyderens almindelige
auktionsvilkår forstås de vilkår, som finder
anvendelse for genstande, der i øvrigt udbydes til salg ved
udbyderens internetauktioner. Dette betyder bl.a., at hittegods,
som søges bortsolgt ved en offentligt tilgængelig
internetauktion, skal have været tilgængelig på
udbyderens hjemmeside på samme måde og i samme tidsrum
som de genstande, der i øvrigt udbydes til salg ved
udbyderens internetauktioner. I det omfang udbyderen af
internetauktionen giver de bydende adgang til i et showroom eller
lignende at bese de genstande, der er sat til salg, skal
hittegodset endvidere have været omfattet af denne
adgang.
Lov om hittegods indeholder ikke
regler om, hvad der skal ske med hittegods, der forgæves er
forsøgt bortsolgt ved auktionssalg.
Det foreslås, at der
indsættes et nyt stk. 4 i §
4, hvorefter auktionslederen eller udbyderen af internetauktionen
kan træffe bestemmelse om, at hittegods, som forgæves
er forsøgt bortsolgt ved aktionssalg i overensstemmelse med
denne lov, destrueres eller udleveres til almennyttige eller
velgørende formål. Ved udlevering til almennyttigt og
velgørende formål forstås, at udleveringen kan
ske til en offentlig myndighed eller til private til anvendelse i
f.eks. genbrugsprojekter eller arbejdsmarkedsbetingede
projekter.
Forslaget indebærer, at
auktionslederen eller udbyderen af internetauktionen kan foretage
en konkret vurdering af, hvordan hittegods, som forgæves er
forsøgt bortsolgt, skal håndteres. Det er
således op til auktionslederen eller udbyderen at
afgøre, om det i det konkrete tilfælde er
hensigtsmæssigt at foretage flere forsøg på
bortsalg af genstanden, om genstanden kan udleveres til
almennyttige eller velgørende formål, eller om
genstanden bør destrueres.
Det er efter forslaget et krav, at
det forgæves forsøg på bortsalg ved offentlige
auktioner er sket i overensstemmelse med auktionsvilkårene
for den valgte auktionsform. Det betyder for offentlige auktioner,
at auktionsvilkårene i auktionslederloven skal have
været opfyldt, mens den offentligt tilgængelige
internetauktion skal være afholdt i overensstemmelse med
udbyderens almindelige auktionsvilkår.
Der henvises i øvrigt til
pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Finderen af hittegods, der
bortsælges ved auktionssalg, har efter § 7 i lov om
hittegods krav på en tredjedel af det ved salget indkomne
beløb med fradrag af omkostningerne.
Det foreslås, at der
indsættes et nyt stk. 2 i §
7, hvorefter justitsministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om udbetaling af beløbet til finderen.
Vedtages forslaget, har
Justitsministeriet til hensigt at fastsætte administrative
regler, hvorefter auktionslederen eller udbyderen af
internetauktionen kan forestå udbetaling af det beløb,
som efter § 7 i lov om hittegods tilfalder finderen af
genstanden. Ministeriet vil endvidere fastsætte
administrative regler om, at det beløb, som efter § 7 i
lov om hittegods tilfalder finderen af genstanden, først
må udbetales efter udløbet af forbrugerens
fortrydelsesret i de tilfælde, hvor hittegodset er bortsolgt
ved en offentligt tilgængelig internetauktion.
Til § 12
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse i
færdselslovens § 134 b, stk.
1, indebærer, at justitsministeren kan bemyndige
politiet til at udøve de beføjelser, der efter
færdselsloven er tillagt justitsministeren. Endvidere
indebærer bestemmelsen, at justitsministeren i forbindelse
med henlæggelse af opgaver til politiet kan fastsætte
regler om, hvilken myndighed inden for politiet der varetager de
pågældende opgaver.
Ændringen skal sikre, at det
inden for færdselslovens område fremover bliver muligt
at uddelegere kompetence til politikredsene på de
områder, hvor det besluttes at etablere
opgavefællesskaber.
Der henvises i øvrigt til
pkt. 2.2 og pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring
af færdselslovens § 134 b, stk.
2, indebærer, at justitsministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om adgangen til at klage over
afgørelser, der er truffet som led i den administration, som
er henlagt til politiet i medfør af færdselslovens
§ 134 b, stk. 1.
Med den foreslåede
ændring vil adgangen til at klage til Rigspolitiet over
afgørelser, der er truffet af en politikreds som led i den
administration, som er henlagt efter færdselslovens §
134 b, stk. 1, kunne afskæres.
Bestemmelsen forudsættes
alene benyttet til at afskære klageadgang fra politikredsene
til Rigspolitiet i relation til mindre væsentlige sager eller
sager, hvor bebyrdende administrative afgørelser
efterfølgende oversendes til strafferetlig behandling og
eventuel domstolsprøvelse.
Med den foreslåede
bestemmelse vil justitsministeren endvidere på samme
måde som hidtil kunne fastsætte regler om, at
afgørelser truffet af Rigspolitiet ikke kan indbringes for
justitsministeren.
Der henvises i øvrigt til
pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 13
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen
efter bekendtgørelse i Lovtidende. Hermed sikres det, at der
snarest muligt kan fastsættes nærmere regler om, at
adgangen til at klage til Rigspolitiet over afgørelser, der
er truffet af en politikreds som led i den administration, som er
henlagt efter færdselslovens § 134 b, stk. 1, kan
afskæres. Der henvises herom i øvrigt til pkt. 4.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger. Endvidere sikres det,
at udenlandske embedsmænd, der udfører opgaver i
Danmark efter Prümafgørelsens artikel 17 og 18, snarest
muligt undtages fra kravet om betaling af afgift i
våbenlovens § 6 b, stk. 1. Der henvises herom i
øvrigt til pkt. 5.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Efter det foreslåede stk. 2 træder lovens §§ 1-4,
§ 5, nr. 1, og §§ 6-11 i kraft den 1. juli 2014.
Loven ændrer ikke i sig selv på de bestående
kompetenceforhold, idet ændringer heri vil blive
gennemført administrativt.
Der henvises til lovforslagets
almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.
Til §
14
Bestemmelsen angår lovens
territoriale gyldighed og indebærer, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland, men at
lovens §§ 1, 2, 4, 6, 7 og 8 ved kongelig anordning helt
eller delvist kan sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger, og at
lovens §§ 2, 6 og 7 ved kongelig anordning helt eller
delvist kan sættes i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om tv-overvågning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1190 af 11. oktober 2007, som
ændret ved lov nr. 713 af 25. juni 2010 og § 1 i lov nr.
422 af 10. maj 2011, foretages følgende
ændringer: | | | | § 2.
Bestemmelsen i § 1 gælder ikke: | | | 1) | Tv-overvågning af tankstationer,
fabriksområder, overdækkede butikscentre og lignende
områder, på hvilke der drives erhvervsvirksomhed,
såfremt overvågningen foretages af den, der har
rådighed over området. | | | 2) | Tv-overvågning af automater, hvor
penge kan hæves (pengeautomater) eller kan veksles til en
anden valuta (vekselautomater), eller af køretøjer,
der udelukkende anvendes til transport af penge
(pengetransportbiler), såfremt overvågningen foretages
af den, der har rådighed over automaten eller
køretøjet, og såfremt tv-overvågningen er
indrettet således, at den alene er rettet mod personer, som
befinder sig i umiddelbar nærhed af automaten eller
køretøjet. | | | 3) | Tv-overvågning, der foretages af
pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og
restaurationsvirksomheder samt butikscentre og butikker, hvorfra
der foregår detailsalg, af | | | | a) | egne indgange og facader samt | | | | b) | arealer, som ligger i direkte
tilknytning til egne indgange og facader, og som naturligt anvendes
eller kan anvendes som adgangs- eller flugtvej i forhold til egne
indgange, når overvågningen er klart nødvendig
af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. | | | 4) | Tv-overvågning, der ikke er
forbundet med optagelse af billeder på videobånd, film
eller lignende, når den foretages som led i overvågning
af egne indgange, facader, indhegning eller lignende. | | | Stk. 2.
Politidirektøren kan uanset bestemmelsen i § 1, stk. 1,
efter ansøgning give boligorganisationer og foreninger m.v.,
der repræsenterer husstandene i et boligområde,
tilladelse til at foretage tv-overvågning af det
pågældende boligområde og af arealer, som ligger
i direkte tilknytning hertil, når overvågningen er
væsentlig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. En
tilladelse kan gives for højst 5 år ad gangen. | | 1. I § 2, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., ændres
»Politidirektøren« til:
»Politiet«. | | | Stk. 3.
Politidirektøren kan uanset bestemmelsen i § 1, stk. 1,
efter ansøgning give ejere af idrætsanlæg
tilladelse til at foretage tv-overvågning af anlæggets
indgange, facader, indhegninger m.v. og af arealer, som ligger i
direkte tilknytning hertil, når overvågningen er
væsentlig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. En
tilladelse kan gives for højst 5 år ad gangen. | | | | | | | | 2. I § 2 indsættes som stk. 4: »Stk. 4.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed
inden for politiet der behandler sager om tilladelse efter stk. 2
og 3.« | | | | | | § 2 | | | | | | I lov nr. 307 af 30. april 2008 om sikkerhed
ved bestemte idrætsbegivenheder, som ændret ved lov nr.
636 og lov nr. 637 af 12. juni 2013, foretages følgende
ændringer: | | | | § 4.
Kontrollører ved bestemte idrætsbegivenheder skal
være autoriserede. Autorisation meddeles af politiet i den
politikreds, hvor ansøgeren bor. En autorisation
gælder for hele landet. | | 1. § 4, stk. 1, 2. og 3. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes: »Autorisation meddeles af politiet og
gælder for hele landet.« | Stk. 2.
Autorisation kan meddeles personer, der | | | 1) | er fyldt 18, | | | 2) | opfylder de krav til uddannelse, som
justitsministeren fastsætter, jf. stk. 6, | | | 3) | ikke er dømt for strafbart
forhold, der indebærer en nærliggende fare for misbrug
af hvervet, jf. straffelovens § 78, stk. 2, og | | | 4) | ikke har udvist en sådan
adfærd, at der er grund til at antage, at den
pågældende ikke vil udøve hvervet på
forsvarlig måde. | | | Stk. 3. En
autorisation kan begrænses eller betinges. | | | Stk. 4. Politiet
kan meddele dispensation fra kravet om uddannelse i stk. 2, nr. 2,
hvis ansøgeren i øvrigt har de fornødne
kvalifikationer. | | | Stk. 5. Ved
kontrollører forstås personer, der ved bestemte
idrætsbegivenheder fører kontrol med tilskuere,
herunder adgangskontrol. | | | Stk. 6.
Justitsministeren kan fastsætte regler om autoriserede
kontrollørers virksomhed m.v. ved bestemte
idrætsbegivenheder, herunder om uddannelse og
legitimation. | | | | | | | | 2. I § 4 indsættes som stk. 7: »Stk. 7.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed
inden for politiet der behandler sager om
autorisation.« | | | | | | § 3 | | | | | | I lov om restaurationsvirksomhed og
alkoholbevilling m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 18.
januar 2010, som ændret ved § 34 i lov nr. 718 af 25.
juni 2010, § 2 i lov nr. 249 af 30. marts 2011, § 12 i
lov nr. 1231 af 18. december 2012 og § 4 i lov nr. 633 af 12.
juni 2013, foretages følgende ændringer: | | | | § 15 a.
Dørmænd i restaurationsvirksomheder skal være
autoriserede. Autorisationen meddeles af politidirektøren, i
den politikreds, hvor ansøgeren bor. Har ansøgeren
ikke bopæl her i riget, meddeles autorisationen af
politidirektøren i København. En autorisation
gælder for hele landet. | | 1. § 15 a, stk. 1, 2.-4. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes: »Autorisation meddeles af politiet og
gælder for hele landet.« | Stk. 2.
Autorisation kan meddeles en person, der | | | 1) | er fyldt 18 år, | | | 2) | opfylder de krav til uddannelse, som
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter, jf. § 15 b,
stk. 3, | | | 3) | ikke er dømt for strafbart
forhold, der indebærer en nærliggende fare for misbrug
af hvervet, jf. straffelovens § 78, stk. 2, og | | | 4) | ikke har udvist en sådan
adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke
vil udøve hvervet på forsvarlig måde. | | | Stk. 3.
Personer, som i henhold til lov om vagtvirksomhed er autoriseret
til at drive vagtvirksomhed, og en vagtvirksomheds godkendte
personale kan uden anden autorisation varetage hvervet som
dørmand i restaurationsvirksomheder. | | | Stk. 4. En
autorisation som dørmand kan efter omstændighederne
begrænses og betinges. | | | Stk. 5. Politiet
kan gøre undtagelse fra kravet om uddannelse i stk. 2, nr.
2, hvis en person har de fornødne kvalifikationer. | | | | | | § 15. b.
Bevillingsmyndigheden kan meddele påbud om, at der i en
restaurationsvirksomhed skal anvendes dørmænd, hvis
det skønnes nødvendigt af hensyn til forsvarlig drift
af virksomheden. | | | Stk.2. Politiet
kan undtagelsesvis bestemme, at reglerne om dørmænd i
§ 15 a og regler udstedt i medfør af stk. 3 ikke eller
kun delvis finder anvendelse i en restaurationsvirksomhed. | | | Stk.3. Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om
dørmandsvirksomhed, herunder om uddannelse, uniformering og
legitimation samt om gebyr for legitimationskort. | | | | | | | | 2. I § 15 b indsættes som stk. 4: »Stk. 4.
Erhvervsstyrelsen kan efter forhandling med justitsministeren
fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der
varetager politiets opgaver inden for denne lovs
område.« | | | | | | § 4 | | | | | | I lov nr. 223 af 8. juni 1966 om handel med
brugte genstande samt pantelånervirksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 216 af 17. februar 2014, foretages
følgende ændringer: | | | | § 2. Den, der
driver virksomhed, som er omfattet af loven, skal have
bevilling. | | | Stk. 2.
Bevilling meddeles enten til handel med brugte genstande eller til
pantelånervirksomhed og udstedes af politidirektøren
på det sted, hvor eller hvorfra virksomheden agtes drevet.
Bevillingen giver ret til at drive virksomhed i og fra
politikredsen. Stk. 3. For
udstedelse af bevillinger til handel med brugte genstande eller
bevilling til pantelånervirksomhed betales 80 kr. | | 1. I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres
»politidirektøren på det sted, hvor eller
hvorfra virksomheden agtes drevet« til:
»politiet«. | 2. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres
»politikredsen« til: »den politikreds,
bevillingen omfatter«. | | | | § 15.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
udøvelse af virksomhed i henhold til loven, herunder regler
om: | | | 1) | regnskabsførelse og opbevaring af
forretningsbøger; | | | 2) | pligt til at afkræve kunder
legitimation; | | | 3) | førelse og gennemgang af registre
over efterlyste koster; | | | 4) | opbevaring og gennemgang af meddelelser
fra offentlige myndigheder; | | | 5) | forbud mod, at visse genstande
købes eller modtages som pant; | | | 6) | forretningslokalernes indretning; | | | 7) | opbevaring af opkøbte brugte
genstande; | | | 8) | udfærdigelse af
lånebeviser; | | | 9) | opbevaring af pantsatte genstande samt
bortsalg af panter, der ikke er indløst rettidigt; | | | 10) | forrentning af lån hos
pantelånere og forbud mod fastsættelse af yderligere
omkostninger i forbindelse med sådanne lån. | | | | | | | | 3. I § 15 indsættes som stk. 2: »Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed
inden for politiet der varetager politiets opgaver inden for denne
lovs område.« | | | | | | § 5 | | | | | | I våbenloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012, som
ændret ved § 1 i lov nr. 431 af 1. maj 2013 og § 1
i lov nr. 1623 af 26. december 2013, foretages følgende
ændring: | | | | | | 1. Efter § 2 d indsættes: »§ 2 e.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed
inden for politiet der varetager politiets opgaver inden for denne
lovs område.« | | | | § 6 b. For
indgivelse af ansøgning om tilladelse efter denne lov
betales 840 kr., jf. dog stk. 7. For følgende tilladelser
betales dog ikke: | | | 1) | Tilladelser til ammunition, | | | 2) | tilladelser til piber, låsestole,
aftagelige magasiner og baskyler, | | | 3) | tilladelser til lyddæmpere og
optisk elektroniske sigtemidler med lysstråle eller med
elektronisk lysforstærknings- eller infrarødt
udstyr, | | | 4) | ind- og
udførselstilladelser, | | | 5) | tilladelser til genopladning, | | | 6) | tilladelser vedrørende de
eksplosivstoffer, der er omfattet af forbuddet i § 1, | | | 7) | tilladelser til blankvåben, | | | 8) | tilladelser til handlende, | | | 9) | tilladelser til signalvåben og
kombinerede gas- og signalvåben, | | | 10) | tilladelser til tilskudsberettigede
museer i henhold til museumsloven. | | 2. I § 6 b, stk. 1, nr. 10, ændres
»museumsloven.« til: »museumsloven
og«. | | | | | | | 3. I § 6 b, stk. 1, indsættes som nr. 11: »11) tilladelser til udenlandske
embedsmænd, der udfører opgaver i Danmark efter
artikel 17 og 18 i Rådets afgørelse 2008/616/RIA af
23. juni 2008 om gennemførelse af afgørelse
2008/615/RIA om intensivering af det grænseoverskridende
samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og
grænseoverskridende kriminalitet.« | | | | | | § 6 | | | | | | I lov om luftfart, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1036 af 28. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1114 af 29. december 1997 og § 5 i
lov nr. 542 af 8. juni 2006, foretages følgende
ændring: | | | | § 70.
Transport- og energiministeren kan udfærdige forskrifter om
adgang til og færdsel på flyvepladser og om
luftfartøjers ophold på disse samt efter forhandling
med erhvervsministeren om fornødent udstede forbud mod
sejlads og ophold i farvande, der midlertidigt eller permanent
benyttes som flyveplads. Transport- og energiministeren kan
fastsætte regler om, at der kun til personer, der er godkendt
af politiet, kan udstedes en generel adgangshjemmel til lufthavnens
afspærrede område. | | | | | | | | 1. I § 70 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Transportministeren kan efter
forhandling med justitsministeren fastsætte regler om,
hvilken myndighed inden for politiet der behandler sager om
godkendelse efter stk. 1, 2. pkt.« | | | | | | § 7 | | | | | | I lov om vagtvirksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 227 af 3. marts 2010, som ændret
ved § 14 i lov. nr. 718 af 25. juni 2010, foretages
følgende ændring: | | | | § 13.
Autorisation til at udøve vagtvirksomhed samt godkendelse af
kontrolcentraler og personalet i en vagtvirksomhed meddeles af
justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil. Stk. 2. Justitsministeren kan
fastsætte bestemmelser om ansøgningers
udformning. | | 1. I § 13, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Justitsministeren kan i forbindelse
med henlæggelse af opgaver til politiet efter denne lov
fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der
varetager de pågældende opgaver.« | | | | | | § 8 | | | | | | I lov nr. 319 af 14. maj 1997 om
inkassovirksomhed, som ændret senest ved lov nr. 718 af 25.
juni 2010, foretages følgende ændring: | | | | § 19.
Autorisation til at udøve inkassovirksomhed samt godkendelse
af personale efter § 8 meddeles af justitsministeren eller
den, ministeren bemyndiger dertil. | | 1. I § 19, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Justitsministeren kan i forbindelse
med henlæggelse af opgaver til politiet efter denne lov
fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der
varetager de pågældende opgaver.« | Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter bestemmelser om udformningen og
indholdet af ansøgninger om autorisation og godkendelse af
personale. | | | | | | | § 9 | | | | | | I lov om arbejdsmiljø, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 238 af 18. marts 2014,
foretages følgende ændring: | § 62 a.
Beskæftigelsesministeren kan i øvrigt fastsætte
regler om, at § 61, stk. 1, 3 og 4, kan fraviges i de i §
52 nævnte tilfælde for unge, som er fyldt 15 år,
og som ikke længere er omfattet af
undervisningspligten. | | | | | | | | 1. I § 62 a indsættes som stk. 2: »Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
justitsministeren i forbindelse med henlæggelse af opgaver
til politiet efter denne lov fastsætte regler om, hvilken
myndighed inden for politiet der varetager de
pågældende opgaver.« | | | | | | §
10 | | | | | | I lov om jagt og vildtforvaltning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 735 af 14. juni 2013, som ændret
ved § 14 i lov nr. 86 af 28. januar 2014, foretages
følgende ændring: | | | | § 49.
Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet
statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister
andre statslige myndigheder til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. | | | Stk. 2.
Miljøministeren kan bemyndige private organisationer til at
udføre visse opgaver, der efter loven og regler udstedt i
medfør af loven påhviler ministeren. | | | Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til
at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1 og 2, herunder at afgørelserne
ikke skal kunne påklages. | | | Stk. 4.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen
af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter
forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at
udøve efter stk. 1. | | | Stk. 5. I
regler, der er udstedt i medfør af § 11, stk. 2 og 3,
kan det bestemmes, at afgørelser i henhold til reglerne ikke
kan påklages. | | | | | | | | 1. I § 49 indsættes som stk. 6: »Stk. 6.
Miljøministeren kan efter forhandling med justitsministeren
i forbindelse med henlæggelse af opgaver til politiet efter
denne lov fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for
politiet der varetager de pågældende
opgaver.« | | | | | | §
11 | | | | | | I lov om hittegods, jf.
lovbekendtgørelse nr. 733 af 9. juli 2009, som ændret
ved § 3 i lov nr. 1245 af 18. december 2012, foretages
følgende ændringer: | | | | § 2. Er
politiet i stand til at fastslå, hvem hittegodset
tilhører, tilsiges ejeren til at afhente det.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, at politiet kan
udlevere hittegods på anden måde. | | | Stk. 2. Hvis
ejeren ikke kendes eller ikke afhenter det fundne, drager politiet
omsorg for, at det opbevares på forsvarlig måde. | | | Stk. 3. Hvis
ejeren ikke kendes, foranstalter politiet en bekendtgørelse
om fundet optaget i et eller flere af de på stedet mest
udbredte dagblade, medmindre dette på grund af det fundnes
art eller værdi skønnes unyttigt. | | 1. I § 2, stk. 3, ændres »af de
på stedet mest udbredte dagblade« til: »egnede
medier«. | | | | § 4.
Melder ejeren sig ikke inden udløbet af 3 måneder regnet fra
hittegodsets indlevering til politiet og afhenter det fundne,
bortsælges det ved politiets foranstaltning ved offentlig
auktion. Hittegodscykler og -knallerter kan dog bortsælges
ved offentlig auktion, når der er forløbet 4 uger fra
indleveringen til politiet | | 2. I § 4, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
indsættes efter »offentlig auktion«: »eller
offentligt tilgængelig internetauktion«. | Stk. 2.
Hittegods, der er af så ringe værdi, at det ikke kan
bære omkostningerne ved auktionssalg, kan destrueres eller
udleveres til almennyttige eller velgørende formål,
når der er forløbet 4 uger fra indleveringen til
politiet. | | | | | | | | 3. I § 4 indsættes som stk. 3 og 4: »Stk. 3.
En offentligt tilgængelig internetauktion skal afholdes i
overensstemmelse med udbyderens almindelige
auktionsvilkår. | | | Stk. 4.
Auktionslederen eller udbyderen af internetauktionen kan
træffe bestemmelse om, at hittegods, som forgæves er
forsøgt bortsolgt ved aktionssalg i overensstemmelse med
denne lov, kan destrueres eller udleveres til almennyttige eller
velgørende formål.« | | | | § 7.
Hvis ejeren ikke afhenter det fundne inden udløbet af de i
§ 4, stk. 1, fastsatte frister eller dog inden det fundnes
bortsalg eller fristens udløb, tilfalder der finderen en
tredjedel af det ved salget indkomne beløb med fradrag af
omkostningerne. Resten tilfalder statskassen. | | | | | | | | 4. I § 7 indsættes som stk. 2: »Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af
beløbet efter stk. 1 til finderen.« | | | | | | §
12 | | | | | | I færdselsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013, som
ændret senest ved lov nr. 245 af 19. marts 2014, foretages
følgende ændringer: | | | | § 134 b.
Justitsministeren kan bemyndige Rigspolitichefen til at
udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
justitsministeren. Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
påklage afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke
skal kunne indbringes for ministeren. | | 1. § 134 b, stk. 1, affattes
således: »Justitsministeren kan bemyndige
politiet til at udøve de beføjelser, der i denne lov
er tillagt justitsministeren. Justitsministeren kan i forbindelse
med henlæggelse af opgaver til politiet fastsætte
regler om, hvilken myndighed inden for politiet der varetager de
pågældende opgaver.« | | | | | | 2. I § 134 b, stk. 2, ændres
»ministeren« til: »anden administrativ
myndighed«. | | | | | | §
13 | | | | | | Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2. | | | Stk. 2.
§§ 1-4, § 5, nr. 1, og §§ 6-11
træder i kraft den 1. juli 2014. | | | | | | §
14 | | | | | | Stk. 1. Loven
gælder ikke for Færøerne og
Grønland. | | | Stk. 2.
§§ 1, 2, 4, 6, 7 og 8 kan ved kongelig anordning helt
eller delvist sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. | | | Stk. 3.
§§ 2, 6 og 7 kan ved kongelig anordning helt eller
delvist sættes i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold
tilsiger. | | | |
|