L 175 Forslag til lov om ændring af lov om tv-overvågning, lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. og forskellige andre love.

(Samling af visse af politiets opgaver i opgavefællesskaber og bortsalg af hittegods ved offentligt tilgængelig internetauktion m.v.).

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 03-06-2014

Optrykt: 03-06-2014

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 3. juni 2014

20131_l175_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 3. juni 2014

Forslag

til

Lov om ændring af lov om tv-overvågning, lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. og forskellige andre love

(Samling af visse af politiets opgaver i opgavefællesskaber og bortsalg af hittegods ved offentligt tilgængelig internetauktion m.v.)

§ 1

I lov om tv-overvågning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1190 af 11. oktober 2007, som ændret ved lov nr. 713 af 25. juni 2010 og § 1 i lov nr. 422 af 10. maj 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., ændres »Politidirektøren« til: »Politiet«.

2. I § 2 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der behandler sager om tilladelse efter stk. 2 og 3.«

§ 2

I lov nr. 307 af 30. april 2008 om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, som ændret ved lov nr. 636 af 12. juni 2013 og lov nr. 637 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 1, 2. og 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Autorisation meddeles af politiet og gælder for hele landet.«

2. I § 4 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der behandler sager om autorisation.«

§ 3

I lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 18. januar 2010, som ændret ved § 34 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, § 2 i lov nr. 249 af 30. marts 2011, § 12 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og § 4 i lov nr. 633 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. § 15 a, stk. 1, 2.-4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Autorisation meddeles af politiet og gælder for hele landet.«

2. I § 15 b indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der varetager politiets opgaver inden for denne lovs område.«

§ 4

I lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 216 af 17. februar 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »politidirektøren på det sted, hvor eller hvorfra virksomheden agtes drevet« til: »politiet«.

2. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres »politikredsen« til: »den politikreds, bevillingen omfatter«.

3. I § 15 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der varetager politiets opgaver inden for denne lovs område.«

§ 5

I lov om våben og eksplosivstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012, som ændret ved § 1 i lov nr. 431 af 1. maj 2013 og lov nr. 1623 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 2 d indsættes:

»§ 2 e. Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der varetager politiets opgaver inden for denne lovs område.«

2. I § 6 b, stk. 1, nr. 10, ændres »museumsloven.« til: »museumsloven og«.

3. I § 6 b, stk. 1, indsættes som nr. 11:

»11) tilladelser til udenlandske embedsmænd, der udfører opgaver i Danmark efter artikel 17 og 18 i Rådets afgørelse 2008/616/RIA af 23. juni 2008 om gennemførelse af afgørelse 2008/615/RIA om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet.«

§ 6

I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 28. august 2013, som ændret ved lov nr. 1114 af 29. december 1997 og § 5 i lov nr. 542 af 8. juni 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 70 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der behandler sager om godkendelse efter stk. 1, 2. pkt.«

§ 7

I lov om vagtvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 227 af 3. marts 2010, som ændret ved § 14 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, foretages følgende ændring:

1. I § 13, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Justitsministeren kan i forbindelse med henlæggelse af opgaver til politiet efter denne lov fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der varetager de pågældende opgaver.«

§ 8

I lov nr. 319 af 14. maj 1997 om inkassovirksomhed, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, foretages følgende ændring:

1. I § 19, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Justitsministeren kan i forbindelse med henlæggelse af opgaver til politiet efter denne lov fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der varetager de pågældende opgaver.«

§ 9

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 238 af 18. marts 2014, foretages følgende ændring:

1. I § 62 a indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med justitsministeren i forbindelse med henlæggelse af opgaver til politiet efter denne lov fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der varetager de pågældende opgaver.«

§ 10

I lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 14. juni 2013, som ændret ved § 14 i lov nr. 86 af 28. januar 2014, foretages følgende ændring:

1. I § 49 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Miljøministeren kan efter forhandling med justitsministeren i forbindelse med henlæggelse af opgaver til politiet efter denne lov fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der varetager de pågældende opgaver.«

§ 11

I lov om hittegods, jf. lovbekendtgørelse nr. 733 af 9. juli 2009, som ændret ved § 3 i lov nr. 1245 af 18. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 3, ændres »af de på stedet mest udbredte dagblade« til: »egnede medier«.

2. I § 4, stk. 1, 1. og 2. pkt., indsættes efter »offentlig auk­ti?on«: »eller offentligt tilgængelig internetauktion«.

3. I § 4 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. En offentligt tilgængelig internetauktion skal afholdes i overensstemmelse med udbyderens almindelige auktionsvilkår.

Stk. 4. Auktionslederen eller udbyderen af internetauktionen kan træffe bestemmelse om, at hittegods, som forgæves er forsøgt bortsolgt ved auktionssalg i overensstemmelse med denne lov, kan destrueres eller udleveres til almennyttige eller velgørende formål.«

4. I § 7 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af beløbet efter stk. 1 til finderen.«

§ 12

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 457 af 14. maj 2014, foretages følgende ændringer:

1. § 134 b, stk. 1, affattes således:

»Justitsministeren kan bemyndige politiet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt justitsministeren. Justitsministeren kan i forbindelse med henlæggelse af opgaver til politiet fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der varetager de pågældende opgaver.«

2. I § 134 b, stk. 2, ændres »ministeren« til: »anden administrativ myndighed«.

§ 13

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. §§ 1-4, § 5, nr. 1, og §§ 6-11 træder i kraft den 1. juli 2014.

§ 14

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. §§ 1, 2, 4, 6, 7 og 8 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. §§ 2 og 6 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.