Betænkning afgivet af Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget den 8. maj 2014
1. Ændringsforslag
Erhvervs- og vækstministeren har
stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. marts
2014 og var til 1. behandling den 8. april 2014. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervs-
og vækstministeren sendte den 20. januar 2014 dette udkast
til udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 137. Den 26. marts 2014
sendte erhvervs- og vækstministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3
spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af EL og Uffe Elbæk (UFG))
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget støtter lovforslaget, der styrker statens
engagement i olie- og gasudvindingen. Især når det
gælder videnopbygning hos staten.
SF har i forbindelse med lovforslagets
behandling rejst spørgsmålet om behovet for at
udarbejde en statslig ejerskabspolitik. Det fremgår af
udvalgets arbejde, at statens ejerskabspolitik i dag baseres
på en publikation fra 2004: »Staten som
aktionær« på i alt 260 sider. Det er efter SF's
opfattelse alt for ufokuseret og ikke godt nok. Der er stærkt
behov for en ny fokuseret og aktuel ejerskabspolitik for staten -
et spørgsmål, SF vil forfølge i den kommende
tid. SF opfordrer samtidig regeringen til at udarbejde en egentlig
ejerskabspolitik.
Et mindretal i
udvalget (EL) vil ved. 2. behandling redegøre for sin
stillingtagen til lovforslaget og de stillede
ændringsforslag.
Et andet
mindretal i udvalget (Uffe Elbæk (UFG)) vil ved 3.
behandling af lovforslaget stemme hverken for eller imod
lovforslaget. Mindretallet vil stemme for de stillede
ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 2
Af erhvervs- og
vækstministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):
1) I
stk. 3 indsættes efter »for
licenser«: »tildelt i medfør af lov om
anvendelse af Danmarks undergrund«.
[Præcisering]
Til § 3
2) I
stk.1, 2. pkt., ændres
»overdragelsen« til: »overtagelsen«.
[Præcisering]
Til § 5
3) I
stk. 2, 1. pkt., ændres
»5-7 medlemmer« til: »mindst 5 og højst 7
medlemmer«.
[Præcisering]
Til § 11
4) I
stk. 1 og 3
ændres »regnskaber« til:
»årsrapporter«, og »Regnskaberne«
til: »Årsrapporterne«.
[Præcisering]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås at præcisere, at
der er tale om licenser tildelt i medfør af
undergrundsloven.
Til nr. 2
Det foreslås at anvende ordet
»overtagelsen«, så der er overensstemmelse med
formuleringen i bestemmelsens 1. pkt.
Til nr. 3
Det foreslås at tydeliggøre,
at det er ministeren, der bestemmer antallet af
bestyrelsesmedlemmer, som vil være mindst 5 og højst 7
medlemmer.
Til nr. 4
Det foreslås, at ordet
»årsrapport« anvendes konsekvent i § 11.
Benny Engelbrecht (S) Julie
Skovsby (S) Anne Sina (S) Mette Reissmann (S) Karin Gaardsted (S)
fmd. Peder Christensen (S) Ole
Sohn (S) Ida Auken (RV) Nadeem Farooq (RV) Jeppe Mikkelsen (RV)
Steen Gade (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Henning Hyllested (EL)
Stine Brix (EL) Uffe Elbæk (UFG) Kim Andersen (V) Michael
Aastrup Jensen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V) nfmd. Preben Bang Henriksen (V) Erling
Bonnesen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Hans Christian Schmidt (V)
Hans Christian Thoning (V) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis
Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Kim Christiansen
(DF) Joachim B. Olsen (LA) Brian Mikkelsen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 12 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende
L 170
Bilagsnr. | Titel |
---|
1 | Høringsnotat og høringssvar,
fra erhvervs- og vækstministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 4 | 1. udkast til betænkning | 5 | Ændringsforslag fra erhvervs- og
vækstministeren | 6 | 2. udkast til betænkning |
|
Oversigt over spørgsmål
og svar vedrørende L 170
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om, hvilke begrænsninger der
gælder i dag i forhold til at kunne inddrage eksterne
konsulenter, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens
svar herpå | 2 | Spm. om, hvordan lovforslaget medvirker
til at sikre staten og fonden en sammenhængende og
tilstrækkelig viden om Danmarks energireserver, til erhvervs-
og vækstministeren, og ministerens svar herpå | 3 | Spm., om ministeren vil sikre, at staten
får udarbejdet en ejerskabspolitik, og at der indføres
klare bestemmelser om fondens samfundsansvar, til erhvervs- og
vækstministeren, og ministerens svar herpå |
|