Fremsat den 26. marts 2014 af ministeren
for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu
Sareen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service
(Forstærket indsats mod asocial
adfærd ved etablering af netværkssamråd,
udvidelse af målgruppen for magtanvendelse over for
børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet m.v.)
§ 1
I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 254 af 20. marts 2014, som
ændret ved § 1, nr. 1 og 2, i lov nr. 495 af 21.
maj 2013, foretages følgende ændringer:
1.
Overskriften før § 57 c ophæves
2. § 57 c ophæves og i stedet
indsættes:
»Netværkssamråd
§ 57
c. Kommunalbestyrelsen skal, senest 7 dage efter den har
modtaget dokumentation fra politiet om, at en ung under 18 år
er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet,
indkalde den unge, forældremyndighedsindehaveren,
eventuelt relevante personer fra netværket og relevante
fagpersoner til et netværkssamråd.
Stk. 2. På
baggrund af drøftelser på netværkssamrådet
med den unge, forældremyndighedsindehaveren, eventuelt
relevante personer fra netværket og relevante fagpersoner
skal kommunalbestyrelsen efter netværkssamrådet
udarbejde en handleplan for, hvilke initiativer og handlepligter
der kan modvirke yderligere kriminalitet.
Stk. 3. Modtager
kommunalbestyrelsen inden for et år efter
netværkssamrådets afholdelse, jf. stk. 1, dokumentation
fra politiet om mistanke mod den unge under 18 år for
gentagen, alvorlig kriminalitet, skal kommunalbestyrelsen uden
fornyet indkaldelse til netværkssamråd vurdere, om der
er behov for at revidere handleplanen.
Kriminalitetstruede
børn og unge
§ 57
d. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med
løsladelse give unge under 18 år, der har afsonet
frihedsstraf, været varetægtsfængslet eller
anbragt i varetægtssurrogat et tilbud om udslusning.
Tilbuddet om udslusning skal så vidt muligt etableres inden
løsladelsen og have en varighed på mindst 6
måneder efter løsladelsen. Tilbuddet skal som minimum
have et omfang svarende til en kontaktperson efter § 52,
stk. 3, nr. 6.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at alle børn og unge
på sikrede institutioner tilbydes screening med henblik
på at afdække psykiatriske problemer. Screeningen
forudsætter samtykke fra forældremyndighedsindehaver og
unge, der er fyldt 15 år.
Stk. 3. Ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold
fastsætter nærmere regler om screeningens omfang,
herunder hvem der kan udføre den, og hvornår den skal
udføres.«
3. I
§ 123, stk. 1, 2. pkt.
udgår »,fiksering«.
4. I
§ 123 indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7. Stk. 1 og
3-6 finder tilsvarende anvendelse over for unge over 18 år,
hvis den pågældende er anbragt på et
anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i henhold
til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller
kendelse.«
5. I
§ 123 a, stk. 1,
indsættes efter »kan«: »uden
retskendelse«.
6. I
§ 123 a, stk. 2,
indsættes efter »dertil,«: »uden
retskendelse«.
7. I
§ 123 a, stk. 6,
indsættes efter »kan«: »uden
retskendelse«.
8. I
§ 123 a indsættes efter
stk. 6 som nyt stk. 7:
»Stk. 7.
§ 123 a finder tilsvarende anvendelse over for unge over
18 år, hvis den pågældende er anbragt på et
anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i henhold
til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller
kendelse.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
9. I
§ 123 a, stk. 8, udgår
»barnets eller den unges«.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1,
nr. 1 og 2, træder i kraft 1. oktober 2014.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
|
1. Indledning |
2. Indhold |
| 2.1. Aftale om »Ny indsats mod
asocial adfærd - Ansvar og konsekvens« |
| 2.1.1. Indførelse af lovkrav om
netværkssamråd samt revidering af
kriminalitetshandleplanen |
| | 2.1.1.1. Gældende ret |
| | 2.1.1.2. Overvejelser bag forslaget |
| | 2.1.1.3. Den foreslåede
ordning |
| 2.1.2. Implementeringsprojekt |
| 2.1.3. Forsøgsprojekt »Aftale
om god opførsel« |
| 2.1.4. Mentorpulje |
| 2.2. Ændring af reglerne for
magtanvendelse på anbringelsessteder |
| 2.2.1. Gældende ret |
| 2.2.1.1. Reglerne om magtanvendelse i
serviceloven |
| 2.2.1.2.
Udgangsbekendtgørelse |
| 2.2.1.3. Retsplejeloven |
| 2.2.1.4. Straffeloven |
| 2.2.1.5. Straffuldbyrdelsesloven |
| 2.2.2. Overvejelser bag lovforslaget |
| 2.2.3. Den foreslåede ordning |
3. Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige |
4. Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet |
5. Administrative konsekvenser for
borgerne |
6. Miljømæssige
konsekvenser |
7. Forholdet til EU-retten |
8. Hørte myndigheder og
organisationer |
9. Sammenfattende skema |
1. Indledning
Dette lovforslag indeholder to hovedelementer. For det
første et element rettet mod unge, der er mistænkt for
at have begået kriminalitet. Og for det andet et element, der
vedrører magtanvendelse overfor børn og unge samt
voksne, der er anbragt på et anbringelsessted efter
servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, som led i en
strafferetlig afgørelse eller kendelse.
Regeringen har fokus på forebyggelse og bekæmpelse
af kriminalitet, og i særdeleshed er indsatsen over for
børn og unge højt prioriteret af regeringen. Det
forebyggende arbejde i kommunerne og den sociale indsats, når
et barn eller en ung er på afveje, skal prioriteres og
forbedres. Ungdomskriminalitet er således et problem, der
skal håndteres tidligt og konsekvent i det sociale system,
enten alene eller i samspil med retsvæsenet, for at
undgå at unge, der er i risikozonen for at blive kriminelle,
eller som er i begyndelsen af en kriminel løbebane, ender
som voksne kriminelle.
Lovforslagets første del skal således
understøtte en konsekvent indsats over for unge med asocial
eller kriminel adfærd. Indsatsen skal ske tidligt og hurtigt,
og forældre skal inddrages med det samme. Lovforslaget retter
fokus på nødvendigheden af at ansvarliggøre den
unge og dennes forældre, så den unge forstår og
tager ansvar for konsekvenserne af sin adfærd, og så
forældrene er bekendt med den unges adfærd og bakker op
om den indsats, som skal hjælpe den unge tilbage på ret
kurs.
Første del af lovforslaget er en udmøntning af
initiativet »Ny indsats mod asocial adfærd - Ansvar og
Konsekvens«, som er en del af satspuljeaftalen for 2014-2017.
Aftalen udmøntes således både ved
nærværende lovforslag og ved igangsættelse af
centrale initiativer og puljer.
Det samlede satspuljeinitiativ fremgår af lovforslagets
pkt. 2.1 og indeholder ud over lovgivningsinitiativet også et
initiativ, der skal understøtte implementeringen af det
lovgivningsmæssige tiltag, et forsøgsprojekt om Aftale
om god opførsel, der er et nyt redskab til brug i SSP-regi,
og en pulje til fremme af mentorer til unge, som er på vej ud
i kriminalitet.
Formålet med første del af lovforslaget er at
ændre servicelovens § 57 c, så der
indføres en bestemmelse om netværkssamråd.
Bestemmelsen er rettet mod unge, der er mistænkt for at have
begået alvorlig kriminalitet. Netværkssamrådet er
et møde mellem kommunen og den unge, familien, eventuelt
relevante personer fra netværket og relevante fagpersoner,
hvor der aftales en handleplan for, hvilke initiativer og
handlepligter der kan hjælpe den unge på ret kurs
igen.
Formålet med anden del af lovforslaget er at foretage en
række ændringer og præciseringer i reglerne om
magtanvendelse overfor børn og unge. Således er det
for det første formålet med lovforslaget at
ændre i ordlyden af servicelovens § 123, stk. 1,
så der ikke længere er en - ikke anvendt - hjemmel til
at fiksere børn og unge.
Derudover foreslås det, at der skabes hjemmel til at unge
over 18 år, der er anbragt på et anbringelsessted efter
servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, som led i en
strafferetlig afgørelse eller kendelse bliver omfattet af
reglerne om magtanvendelse over for børn og unge i
serviceloven. En situation, hvor man på anbringelsesstedet
ikke har mulighed for at gribe ind over for voldelige unge over 18
år, før end situationen har udviklet sig til, at der
kan gøres brug af straffelovens bestemmelser om
nødværge eller nødret, eller der er grundlag
for at ringe efter politiet, er uholdbar for den
pågældende unge, de andre anbragte børn og unge
samt for personalet.
Endelig tydeliggøres det med lovforslaget, at
undersøgelse af person og opholdsrum kan finde sted uden
retskendelse, hvis betingelserne er opfyldt.
2. Indhold
2.1. Aftale om »Ny indsats mod
asocial adfærd - Ansvar og konsekvens«
2.1.1. Indførelse af lovkrav om
netværkssamråd samt revidering af
kriminalitetshandleplanen
2.1.1.1. Gældende ret
Når børn og unge begår kriminalitet, vil det
ofte være udtryk for, at de har sociale problemer, som ikke
alene er knyttet til kriminaliteten, eksempelvis problemer i
hjemmet. Derfor vil børn og unges kriminalitet i de fleste
tilfælde give anledning til at antage, at de har behov for
særlig støtte efter serviceloven. Kommunen skal derfor
- på samme måde som for andre børn og unge, der
ikke er mistænkt for at have begået kriminalitet, men
hvor der af andre årsager er en antagelse om at de har behov
for støtte - foretage en børnefaglig
undersøgelse efter servicelovens § 50 for at
afdække den unges støttebehov og tage stilling til,
hvilke foranstaltninger, der eventuelt er behov for. Det kan
eksempelvis være kontaktperson, støtte i hjemmet eller
anbringelse uden for hjemmet. Støtten
iværksættes primært efter servicelovens
§ 52 og der udarbejdes efter § 140 ligeledes en
handleplan for den samlede indsats.
Særskilt for børn og unge, der har begået
kriminalitet gælder følgende:
Efter servicelovens § 57 c, stk. 1 og 2, gælder
der en særskilt forpligtelse for kommunerne til at udarbejde
handleplaner, og foreløbige handleplaner, for børn og
unge under 18 år, som har begået voldskriminalitet
eller anden alvorlig kriminalitet. Det følger heraf, at den
foreløbige handleplan skal udarbejdes senest 7 dage efter,
at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet om den
begåede kriminalitet. Handleplanen skal beskrive en indsats,
der kan modvirke yderligere kriminalitet, og yde den
nødvendige støtte til barnet eller den unge.
Reglerne om politiets underretning af de sociale myndigheder i
forbindelse med sager, hvor børn under 15 år er
mistænkt, følger af retsplejelovens § 821 d,
stk. 1 og 2. Således skal politiet, når en
mistænkt person under 15 år tilbageholdes, snarest
muligt underrette kommunalbestyrelsen med henblik på, at en
repræsentant fra kommunalbestyrelsen kommer til stede. Det
samme gælder, når afhøring skal ske, og
mistanken angår en overtrædelse af straffeloven eller
et forhold, der efter anden lov kan medføre
fængselsstraf. I sager mod unge mellem 15 og 18 år skal
politiet underrette de sociale myndigheder om sagen, når en
sigtet skal afhøres, og sigtelsen angår
overtrædelse af straffeloven eller forhold, der efter loven
kan medføre frihedsstraf, jf. Rigsadvokatens meddelelse nr.
4/2007 af 12. juni 2007, rettet december 2012. Alle
underretningerne om børn og unge under 18 år, der
mistænkes for kriminalitet, sendes endvidere på en
samlet liste én gang ugentligt til de enkelte kommuner (de
såkaldte ungelister).
Kommunen skal vurdere, hvilke af de forhold, der optræder
på listen, der kan karakteriseres som voldskriminalitet eller
anden alvorlig kriminalitet, og udarbejde handleplaner efter
§ 57 c for de børn og unge, der er mistænkt
for at have begået dem. I kommunernes praksis ses begrebet at
omfatte eksempelvis vold, voldtægt, røveri, grovere
former for hærværk og tyveri samt forsøg
på sådanne forbrydelser. Det er således
kommunalbestyrelsen, der ud fra karakteren og omfanget af
kriminalitet m.v. vurderer, hvilke af de forhold, der
optræder på listen, der karakteriseres som alvorlig
kriminalitet. At en ung optræder på denne ungeliste er
tilstrækkelig dokumentation til, at kommunen skal vurdere, om
forholdet har en karakter, som falder ind under reglerne om
foreløbige handleplaner og kriminalitetshandleplaner i
servicelovens § 57 c, stk. 1 og 2. Kommunen skal
således ikke afvente eventuelle sigtelser eller domme.
Efter § 57 b skal der endvidere træffes
afgørelse om ungepålæg, hvis en række
kriterier er opfyldt. Et af kriterierne herfor er, hvis barnet
eller den unge på 12-17 år har begået
kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed. Et
ungepålæg pålægger barnet eller den unge
konkrete handlepligter, der bidrager til en løsning af
barnets eller den unges problemer, og står i rimeligt forhold
til formålet. De øvrige kriterier for
iværksættelse af ungepålæg er ulovligt
skolefravær, alvorlige adfærdsproblemer eller at den
unge nægter at samarbejde med de relevante myndigheder om
løsning af sine problemer.
Endeligt gælder efter den nuværende § 57
c, stk. 3-5, at kommunalbestyrelsen ved løsladelse skal
tilbyde udslusning til unge under 18 år, der har afsonet
frihedsstraf, været varetægtsfængslet eller
anbragt i varetægtssurrogat. Kommunalbestyrelsen skal
endvidere tilbyde alle børn og unge på sikrede
institutioner screening med henblik på at afdække
psykiatriske problemer. Ministeren er bemyndiget til at
fastsætte nærmere regler om screeningens omfang
m.v.
2.1.1.2. Overvejelser bag
lovforslaget
En ny kortlægning fra SFI viser, at forebyggelse af
kriminalitet blandt unge har god effekt, hvis indsatsen inddrager
flere aspekter af de unges liv, og herunder omfatter både den
unge selv, familien og det miljø, de indgår i (Systematic Review of Youth Crime Prevention
Interventions, SFI 13:11).
Derfor ønskes det at give kommunerne et redskab, der
sikrer inddragelse af de relevante aktører omkring den unge,
når den unge er mistænkt for at have begået
alvorlig kriminalitet. Dette skal både sikre udformningen af
holdbare løsninger, som de relevante personer omkring barnet
eller den unge kender til og støtter op om, og det skal
også tydeliggøre overfor barnet eller den unge, at
deres kriminelle handling afføder en reaktion og tages
alvorligt med det samme.
Samtidig peger undersøgelser på, at det
eksisterende krav om udarbejdelse af kriminalitetshandleplaner ikke
i praksis sikrer en målrettet indsats overfor de børn
og unge, der har begået kriminalitet. Dette skyldes blandt
andet, at de udarbejdes for sent eller ikke fører til
relevante foranstaltninger. Det fremgår blandt andet af de
undersøgelser af stikprøver fra sager om unge, der
har begået kriminalitet, som Ankestyrelsen har foretaget
(»Ankestyrelsens undersøgelse af
kommunernes indsats på området for unge
kriminelle«, Ankestyrelsen, 2012 og 2013). Derfor
ønskes det i stedet at kombinere handleplanerne med et
redskab, der sikrer hurtig og aktiv handling samt involvering af de
relevante personer, så den nødvendige viden er til
stede og understøtter valg af relevante
foranstaltninger.
De eksisterende krav om tilbud om udslusning ved
løsladelse samt screening af børn og unge på
sikrede institutioner for psykiatriske problemer, samt ministerens
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler herom,
vurderes fortsat at være hensigtsmæssige at
videreføre.
2.1.1.3. Den foreslåede
ordning
Det foreslås at indføre et nyt krav om
netværkssamråd, der indebærer, at kommunerne
senest 7 dage efter, at kommunen har modtaget dokumentation fra
politiet om, at en ung under 18 år er mistænkt for at
have begået alvorlig kriminalitet indkalder den unge,
forældremyndighedsindehaveren, eventuelt relevante
personer fra netværket og relevante fagpersoner til et
møde - et såkaldt netværkssamråd.
Personkredsen for mødet omfatter således for det
første den unge selv og den eller de af forældrene,
der har forældremyndigheden. Bestemmelsen er rettet mod unge
under 18 år, og dermed både unge under og over den
kriminelle lavalder på 15 år.
For det andet deltager relevante fagfolk på
netværksmødet, eksempelvis skolelærere, der
kender den unge og kan bidrage med relevant viden i forhold til at
påvirke den unge i en positiv retning. Udvekslingen af
personoplysninger med relevante fagpersoner i forbindelse med
netværkssamrådet kan i visse tilfælde ske efter
servicelovens § 49 a.
For det tredje kan en repræsentant for politiet deltage
på mødet, hvis det konkret vurderes, at politiet kan
bidrage til at finde frem til, hvad der er den rette sociale
indsats over for den enkelte unge. Udvekslingen af
personoplysninger mellem politiet og de øvrige fagpersoner i
netværkssamrådet kan ske efter retsplejelovens
§ 115.
Herudover forudsættes kommunen for det fjerde at vurdere,
hvorvidt der eventuelt er andre i den unges netværk, der kan
være relevante at invitere til netværkssamrådet,
eksempelvis en slægtning eller nær ven af familien, som
forventes at kunne påvirke den unge positivt. Vedkommende er
dog ikke forpligtet til at møde op og modtager - ligesom de
øvrige deltagere - ikke kompensation for sin deltagelse i
mødet. Deltagelse af sådanne personer fra
netværket forudsætter, at
forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15
år, samtykker hertil.
Udvekslingen af personoplysninger med personer fra den unges
netværk og fagpersoner i forbindelse med
netværkssamrådet skal ske i overensstemmelse med
persondatalovens regler, herunder særligt behandlingsreglerne
i lovens §§ 6-8. Efter disse bestemmelser kan
videregivelse af f.eks. oplysninger om helbredsmæssige
forhold, strafbare forhold og væsentlige sociale problemer
bl.a. ske på baggrund af et udtrykkeligt samtykke fra den,
som oplysningerne angår. Det forudsættes med
lovforslaget, at der indhentes et sådant udtrykkeligt
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der
er fyldt 15 år, til eventuel videregivelse af de relevante
oplysninger om den unge til personer fra den unges netværk
eller fagpersoner. Samtykket skal leve op til kravene i
persondatalovens § 3, nr. 8, hvorefter samtykket skal
være frivilligt, specifikt og informeret. Det er
kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for at indhente samtykket fra
forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15
år.
Mødet skal indkaldes senest 7 dage efter
kommunalbestyrelsen modtager dokumentation fra politiet om den
unge.
Kommunens identificering af, hvilke unge der er omfattet af den
foreslåede ordning, sker på baggrund af politiets
ugentlige ungelister. Det svarer til den måde, kommunerne i
dag identificerer, hvilke unge der er omfattet af den
gældende § 57 c i serviceloven om
kriminalitetshandleplaner, jf. afsnit 2.1.1.1., Gældende ret.
Styrken ved netværkssamrådet er, at personer omkring
den unge kan bidrage med viden og kendskab til den unge og samtidig
får kendskab til den handleplan, der lægges, så
de kan støtte op omkring barnet eller den unge. Samtidig ser
barnet eller den unge, at den kriminelle adfærd tages
alvorligt og afføder en reaktion, hvor barnet eller den unge
stilles til regnskab for sin adfærd.
Det er centralt, at den unge og familien frivilligt deltager i
netværkssamrådet, fordi de oplever det som en god
idé. Der er ikke direkte reaktionsmuligheder i det sociale
system, hvis den unge og familien udebliver fra
netværkssamrådet. I sådanne situationer vil
kommunen i stedet skulle vurdere, om der er behov for
foranstaltninger efter serviceloven, herunder
iværksættelse af en børnefaglig
undersøgelse efter servicelovens § 50,
udarbejdelse af handleplan efter servicelovens § 140 og
iværksættelse af foranstaltninger efter
§ 52.
På netværkssamrådet aftales rammerne for en
handleplan for, hvilke initiativer og handlepligter der kan
hjælpe den unge på ret kurs igen. Der kan være
behov for foranstaltninger efter serviceloven, eksempelvis en
mentorordning eller en langsigtet plan om praktik eller uddannelse.
Det kan også være at forældrene eller
netværket indgår aftaler om på forskellig vis at
støtte op om den unges vej ud af en kriminel
løbebane. Det er fortsat kommunalbestyrelsen, der har den
endelige afgørelseskompetence i forhold til
iværksættelse af foranstaltninger.
Denne handleplan er således en revideret version af den
eksisterende handleplan mod kriminalitet efter § 57 c.
Det foreslås, at handleplanen skal beskrive konkrete
initiativer og egentlige handlepligter for den unge,
forældrene og i visse tilfælde kommunen - hvis der skal
træffes afgørelse om foranstaltninger - men at der
også kan indgås aftaler med familien og
netværket. Der er dog ikke tale om juridisk forpligtende
aftaler, men om aftaler, hvor alle involverede parter gensidigt
aftaler at støtte den unge. Det eksisterende krav, om at der
skal udarbejdes en foreløbig version af handleplanen inden 7
dage, bortfalder dog helt.
Denne handleplan kan indgå i eller koordineres med en
eventuel allerede eksisterende handleplan efter servicelovens
§ 140. Foreligger der således allerede en
handleplan for indsatsen, som målrettet adresserer den unges
kriminalitet, ud fra andre bestemmelser, herunder handleplaner i
forbindelse med foranstaltninger efter § 52 i
serviceloven, opfylder det lovens krav om udarbejdelse af en
handleplan for, hvilke initiativer og handlepligter der kan
modvirke yderligere kriminalitet. I de tilfælde vil det
således ikke være nødvendigt for
kommunalbestyrelsen at udarbejdes en ny, selvstændig
handleplan efter netværkssamrådet. Vurderer
kommunalbestyrelsen dog, at det er hensigtsmæssigt, kan en
selvstændig handleplan efter den foreslåede
§ 57c, fortsat udarbejdes i disse tilfælde.
Det afhænger af en konkret vurdering af kriminalitetens
omfang og karakter sammenholdt med de øvrige oplysninger om
den unge og den unges situation, herunder oplysninger fra
eksisterende børnefaglige undersøgelser,
øvrige forebyggende indsatser, der allerede måtte
være igangsat m.v., om der er grundlag for at træffe
afgørelse om eventuelt yderligere foranstaltninger over for
den unge. Det kan f.eks. være en afgørelse om, at der
skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse efter
§ 50, eller at en eksisterende undersøgelse skal
opdateres. Der kan eksempelvis også træffes
afgørelse om ungepålæg efter servicelovens
§ 57 b, såfremt betingelserne herfor vurderes at
være opfyldt.
På netværkssamrådet kan det således
drøftes, hvad deltagernes holdninger er til, hvorvidt
kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om et
ungepålæg efter servicelovens § 57 b, hvis
den unge er i målgruppen herfor. Det er dog
kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelsen.
Det vurderes, at det kun er hensigtsmæssigt at afholde
netværkssamråd med den unge én gang inden for en
kortere periode, uanset om den unge skulle begå gentagen,
alvorlig kriminalitet. Dette skyldes, at formålet med
netværkssamrådet blandt andet er at vise den unge, at
deres kriminelle handling tages alvorligt og afføder en
reaktion. Denne pointe svækkes, hvis der afholdes adskillige
netværkssamråd med den unge inden for en kortere
periode på et år.
Hvis den unge igen begår kriminalitet inden for en kortere
periode, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der er behov for at
revidere den handleplan, der blev aftalt på
netværkssamrådet. Kommunalbestyrelsen er herudover
også forpligtet til at overveje, om andre foranstaltninger
efter servicelovens kapitel 11 er relevante - eksempelvis en
anbringelse uden for hjemmet for at flytte barnet eller den unge
fra det kriminelle miljø, som det kan være blevet en
del af.
Indførelsen af bestemmelsen om netværkssamråd
understøttes af det implementeringsprojekt, der beskrives
nærmere i afsnit 2.1.2.
Endeligt videreføres de nuværende bestemmelser om
udslusning ved løsladelse og screening på sikrede
institutioner i § 57 c, stk. 3-5 i uændret form i
en ny § 57 d. Der er således alene tale om en
konsekvensændring af bestemmelsernes placering som
følge af de nye bestemmelser om netværkssamråd.
Indholdet af og formålet med bestemmelserne er således
uændrede i forhold til deres oprindelige indførelse
med lov nr 551 af 26. maj 2010. Der henvises til
lovbemærkninger til L166 af 17. marts 2010 for nærmere
uddybning heraf.
2.1.2. Implementeringsprojekt
Da aftalen om »Ny indsats mod asocial adfærd -
Ansvar og konsekvens« med nærværende lovforslag
introducerer en ny metode i indsatsen over for unge kriminelle,
iværksættes der et projekt, som skal fremme og
understøtte kommunernes brug af netværkssamråd i
praksis. Initiativet omfatter endvidere en evaluering af
netværkssamråd og forsøgsprojektet om
»Aftale om god opførsel«, jf. afsnit 2.1.3.
nedenfor.
2.1.3. Forsøgsprojekt
»Aftale om god opførsel«
Som en del af satspuljeaftalen om »Ny indsats mod asocial
adfærd - Ansvar og konsekvens« igangsættes der et
forsøgsprojekt om »Aftale om god
opførsel«. Målgruppen herfor er unge med
bekymrende »asocial« adfærd, som endnu ikke er
egentligt kriminelle. Projektet har til formål at
opkvalificere kommunens indsats over for unge, som er i fare for at
begå kriminalitet. Initiativet tager afsæt i de
ungelister, der sendes til kommunerne, hvorefter det i SSP-regi
vurderes, om der er behov for en indsats over for de unge på
listerne, som kan siges at have udvist en »asocial«,
men endnu ikke egentligt kriminel adfærd. I de
tilfælde, hvor en »Aftale om god opførsel«
findes relevant, indkaldes den unge til møde sammen med sine
forældre med henblik på, at der udarbejdes en skriftlig
aftale om ændret adfærd - »god
opførsel«. På mødet deltager både
kommunen, skolen, politiet, den unge og den unges forældre.
Formålet er at sikre, at den unge bliver bevidst om
problemerne ved sin adfærd og efterfølgende lover, at
han eller hun ikke udviser en given asocial adfærd igen.
Det er hensigten, at initiativet - som et 3-årigt
forsøgsprojekt - anvendes i 2-4 kommuner og
tilhørende politikredse. Når forsøgsperioden
udløber, vil forsøget blive evalueret.
2.1.4. Mentorpulje
Endvidere som led i satspuljeaftalen for 2014 etableres der en
pulje til fremme af mentorer til unge, som er på vej ud i
kriminalitet. Puljen afsættes til frivillige organisationer
m.v., som kan søge om at etablere mentorordninger for unge
på vej ud i kriminalitet. Mentorerne skal understøtte
de unge i at komme ud af det miljø eller de
handlemønstre, der vurderes at være risikofyldte for
den unge.
2.2. Ændring af reglerne for
magtanvendelse på anbringelsessteder
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Reglerne om magtanvendelse i
serviceloven
Reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten i servicelovens kapitel 24 over for
børn og unge samt i bekendtgørelse nr. 18 af 15.
januar 2013 om magtanvendelse over for børn og unge, der er
anbragt uden for hjemmet, omfatter unge under 18 år, der har
ophold på et anbringelsessted oprettet efter servicelovens
§ 66, stk. 1, nr. 5 og 6.
Udgangspunktet for den indsats, der gives efter
magtanvendelsesreglerne, er, at indsatsen skal ske med respekt for
barnets eller den unges integritet og selvbestemmelse, men i
erkendelse af, at der kan være situationer, hvor det er
nødvendigt at gribe ind i barnets eller den unges
integritet.
Formålet med reglerne om magtanvendelse er således
at beskytte børn og unge på døgninstitutioner
og opholdssteder mod unødvendige overgreb og
magtudøvelse. Reglerne beskriver, i hvilke situationer der
undtagelsesvist må anvendes magt. Magtanvendelsen må
aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk bistand og skal
begrænses til det absolut nødvendige og stå i
rimeligt forhold til det, der søges opnået hermed.
Servicelovens §§ 123 og 123 a indeholder de
overordnede regler om magtanvendelse over for børn og unge
og omhandler bl.a.:
- brug af sikrede
afdelinger i henhold til serviceloven,
- aflåsning
af værelser i sikrede afdelinger,
- isolation,
fiksering m.v. af børn og unge på
døgninstitutioner,
- kontrol med
brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation,
-
undersøgelse af børn og unges person, opholdsrum samt
tilbageholdelse af effekter,
- regler om
registrering og indberetning af magtanvendelse over for børn
og unge og
-
undersøgelse af børn og unges person, opholdsrum samt
tilbageholdelse af effekter
En sikret døgninstitution for børn og unge efter
servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6, jf. § 67, og
bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og
unge § 19, stk. 2, er en døgninstitution, der
omfatter mindst én sikret afdeling og eventuelt en eller
flere ikke sikrede afdelinger. På en sikret afdeling er det
tilladt at have yderdøre og vinduer konstant
aflåst.
I sikrede og særligt sikrede afdelinger gælder det,
som for delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger, åbne døgninstitutioner og opholdssteder,
at magtanvendelse kun må anvendes, hvis der er hjemmel til
det, jf. § 1, stk. 1, i
magtanvendelsesbekendtgørelsen.
Magtanvendelse på sikrede og særligt sikrede
afdelinger efter § 2 i
magtanvendelsesbekendtgørelsen må kun anvendes, hvor
det er absolut påkrævet. Udøvelse af fysisk magt
over for et barn eller ung i sikret og særligt sikret
afdeling skal afpasses forholdene i den enkelte situation og
må ikke gå ud over det strengt nødvendige.
På sikrede og særligt sikrede afdelinger kan den
kommunalbestyrelse eller det regionsråd, som driver
institutionen, give tilladelse til, at børnene og de unges
værelser på institutionen kan aflåses om natten,
jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 19, stk.
3.
I henhold til servicelovens § 123 og
bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og
unge, der er anbragt uden for hjemmet § 20, stk. 2, kan
man isolere børn og unge, der har ophold på sikrede
institutioner, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Ved isolation
forstås afsondring i aflåst rum i kortere eller
længere perioder. Isolationen skal være så
kortvarig og skånsom som muligt, og må ikke vare i mere
end 2 timer. Der skal løbende føres tilsyn med barnet
eller den unge for at sikre, at barnet eller den unge ikke skader
sig selv eller andre. Aflåsning af værelser om natten
betragtes ikke som isolation.
Børn og unge-udvalget kan efter servicelovens
§ 123, stk. 2, træffe afgørelse om kontrol
med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation, herunder
mobiltelefon og internet, når det er nødvendigt af
hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling.
Ligeledes kan børn og unge-udvalget for en bestemt periode
træffe afgørelse om at afbryde forbindelsen i form af
samvær eller brev-, mail eller telefonforbindelse mellem
forældrene eller netværket og barnet eller den unge,
jf. § 71, stk. 3, i serviceloven.
For unge i varetægtssurrogat på en sikret afdeling
gælder herudover særlige regler, jf. § 771 og
§ 772, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., i retsplejeloven om
besøg og brevveksling m.v., § 123, stk. 5, i
serviceloven, og magtanvendelsesbekendtgørelsens
§ 28, stk. 5. Opholdssteder og døgninstitutioner
har ikke lovhjemmel til at træffe afgørelse om at
fratage børn og unge deres mobiltelefon eller nægte
dem adgang til internettet m.v. Der kan imidlertid, som led i, at
barnet eller den unge har ophold i en døgninstitution eller
opholdssted, opstilles regler for brugen af mobiltelefon og
internet.
Kommunalbestyrelsen kan uden retskendelse træffe
afgørelse om, at en anbragt ungs brug af telefon og internet
i et konkret tilfælde skal påhøres eller
overvåges, når et sådant indgreb skønnes
nødvendigt af ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn,
herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet, jf.
servicelovens § 137 g, hvis den pågældende
unge er anbragt på et anbringelsessted, jf. § 66,
stk. 1, nr. 5 og 6, i henhold til en strafferetlig afgørelse
afsagt ved dom eller kendelse.
På døgninstitutioner, herunder delvis lukkede
døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner, sikrede afdelinger samt opholdssteder,
kan anbringelsesstedets leder eller den, der bemyndiges dertil,
træffe bestemmelse om, at der skal foretages en
undersøgelse af barnets eller den unges person eller
opholdsrum, jf. servicelovens § 123 a, stk. 2. Det er en
forudsætning for at igangsætte undersøgelsen, at
der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i
besiddelse af effekter, som betyder, at ordensbestemmelser ikke kan
overholdes, eller at sikkerheden ikke kan iagttages.
Undersøgelse af, hvilke effekter barnet eller den unge
har i sin besiddelse i sit opholdsrum eller på sin person,
skal desuden foretages så skånsomt som
omstændighederne tillader, så barnet eller den unge i
mindst muligt omfang oplever at blive krænket.
Undersøgelsen må ikke have karakter af et
uforholdsmæssigt indgreb, hvor det ubehag eller den
krænkelse, som undersøgelsen må antages at
forvolde, overstiger indgrebets formål.
Ved undersøgelse af et barns eller en ungs opholdsrum
eller person skal der altid deltage mindst to ansatte. Kun hvis
særlige omstændigheder gør det
nødvendigt, kan undersøgelsen gennemføres af
en enkelt ansat.
Magtanvendelsesbekendtgørelsens § 14 beskriver
retningslinjerne for undersøgelse af barnets eller den unges
person. I forbindelse med undersøgelsen må der ikke
ske indtrængen i det menneskelige legeme eller nogen egentlig
beføling af legemet. Der må alene foretages klap uden
på tøjet og foretages undersøgelse af lommer og
sko. Dog kan barnet eller den unge blive bedt om at tage sit
overtøj, hue og sko af.
En undersøgelse af barnets eller den unges person kan kun
foretages, hvis der er bestemte grunde til at antage, at barnet
eller den unge er i besiddelse af effekter, der betyder, at
ordensbestemmelser på institutionen ikke kan overholdes,
eller at sikkerhedshensyn ikke kan iagttages, jf. servicelovens
§ 123 a og magtanvendelsesbekendtgørelsens
§ 12, stk. 1. I henhold til
magtanvendelses-bekendtgørelsens § 13, stk. 2, og
§ 23, stk. 2, omfatter 'opholdsrum' såvel
værelse, skabe eller andre rum, som barnet eller den unge
råder over på anbringelsesstedet.
Ifølge servicelovens § 123 a, stk. 1, kan der
på sikrede og særligt sikrede afdelinger foretages
undersøgelse af barnets eller den unges opholdsrum for
effekter, når barnet eller den unge anbringes, før og
efter besøg samt før og efter fravær.
Undersøgelsen kan finde sted, hvis det anses for
nødvendigt for at sikre ordensbestemmelser og
sikkerhedshensyn. Barnet eller den unge har ret til, inden
undersøgelsen foretages, at få oplyst årsagen
til undersøgelsen, medmindre særlige
omstændigheder taler imod dette, jf. bekendtgørelse om
magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden
for hjemmet, jf. § 25, stk. 3. En undersøgelse ved
anbringelse, besøg og fravær forudsætter ikke,
at der skal være begrundet mistanke i forbindelse med
undersøgelsen.
Enhver form for anvendelse af magt skal registreres og
indberettes af anbringelsesstedet til den kommunalbestyrelse, der
har ansvaret for barnets eller den unges ophold i tilbuddet, jf.
§§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, og til det socialtilsyn, der
fører driftsorienteret tilsyn med tilbuddet, jf.
§ 2 i lov om socialtilsyn. Ved magtanvendelse, der har
fundet sted over for et barn eller en ung i et kommunalt eller
regionalt tilbud, skal tilbuddet desuden orientere den kommunale
eller regionale driftsherre om magtanvendelsen.
2.2.1.2.
Udgangsbekendtgørelse
Der er fastsat regler om udgang i Justitsministeriets
bekendtgørelse nr. 200 af 25. marts 2004 om
udgangstilladelse m.v. til personer, der er anbragt i hospital
eller institution i henhold til strafferetlig afgørelse
eller i medfør af farlighedsdekret, som ændret ved
bekendtgørelse nr. 1184 af 6. december 2012.
Bekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om meddelelse af
udgangstilladelser til personer over den kriminelle lavalder, der
er anbragt i henhold til dom efter straffelovens § 68,
§ 69 og § 73.
2.2.1.3. Retsplejeloven
Retsplejeloven indeholder i kapitel 70 regler om
varetægtsfængsling. Det følger bl.a. heraf, at
retten, hvis den sigtede samtykker heri, og
varetægtsfængslingens øjemed kan opnås
herved, kan bestemme, at den sigtede i stedet for
varetægtsfængsling skal tage ophold i egnet hjem eller
institution (varetægtssurrogat, jf. retsplejelovens
§ 765). For unge, der er anbragt i
varetægtssurrogat på sikrede afdelinger, finder
retsplejelovens § 771 og § 772, stk. 1, og stk.
2, 1. pkt., vedrørende besøg og brevveksling m.v.
ligeledes anvendelse, jf. servicelovens § 123, stk.
5.
2.2.1.4. Straffeloven
Straffelovens § 74 a, giver mulighed for, at retten
kan bestemme, at en person, der på gerningstidspunktet ikke
var fyldt 18 år, og som har begået grovere personfarlig
kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, skal undergive sig
en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling af
to års varighed, hvis det må anses for
formålstjenligt for at forebygge yderligere
lovovertrædelser. En ungdomssanktion består typisk af
tre faser:
Fase 1: Et indledende ophold i en sikret afdeling.
Fase 2: Et ophold i en døgninstitution eller et egnet
opholdssted.
Fase 3: En periode i ambulant regi med tilsyn af de sociale
myndigheder.
Under ophold på en sikret afdeling i fase 1 og på en
døgninstitution eller et egnet opholdssted i fase 2 vil den
unge være omfattet af reglerne om magtanvendelse i
servicelovens § 123, § 123 a og § 123
c.
Det er alderen på gerningstidspunktet, der er
afgørende for, om der kan idømmes en
ungdoms-sanktion. Afviklingen af ungdomssanktionen kan derfor
strække sig ud over det fyldte 18. år - uanset om den
unge har givet samtykke. Almindeligvis vil det ikke komme på
tale at idømme en ungdomssanktion, hvis den tiltalte
på domstidspunktet er fyldt 18 år eller forholdsvis
kort tid efter fylder 18 år. Dette kan dog finde sted, hvis
det bliver anset for formålstjenligt på grund af
tiltaltes personlige forhold, herunder mangel på
modenhed.
2.2.1.5. Straffuldbyrdelsesloven
Straffuldbyrdelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af
15. maj 2012 med senere ændringer, giver mulighed for, at
unge under 18 år, der skal afsone en straf, anbringes i bl.a.
egnet hjem eller institution, jf. § 78 i
straffuldbyrdelsesloven.
For så vidt angår personer over 18 år
fremgår det af straffuldbyrdelseslovens § 78, stk.
1, at justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan
bestemme at den dømte midlertidigt eller for hele eller
resten af straffetiden anbringes på hospital, i familiepleje,
i egnet hjem eller en institution, når:
1) den dømte
har behov for særlig behandling eller pleje, som i
væsentlig grad kan tilgodeses i den pågældende
institution m.v.,
2) der på
grund af den dømtes alder, helbredstilstand eller andre
særlige omstændigheder er særlige grunde til ikke
at anbringe eller beholde den dømte i fængsel eller
arresthus, og
3) afgørende
hensyn til retshåndhævelsen ikke taler imod anbringelse
uden for fængsel og arresthus.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2, anbringes
dømte, der er under 18 år, i institution m.v. som
omhandlet i stk. 1, medmindre afgørende hensyn til
retshåndhævelsen taler imod anbringelse uden for
fængsel og arresthus.
Det er som udgangspunkt Direktoratet for Kriminalforsorgen, der
på baggrund af indstilling fra en af kriminalforsorgens
afdelinger eller institutioner afgør, hvorvidt den
ubetingede fængselsstraf kan udstås på en
institution m.v. uden for fængsel eller arresthus i henhold
til straffuldbyrdelseslovens § 78.
2.2.2. Overvejelser bag
lovforslaget
I henhold til den nuværende ordlyd af bestemmelsen i
servicelovens § 123, stk. 1, fremgår det, at der er
hjemmel til at fiksere børn, når forholdene i det
enkelte tilfælde, gør det absolut
påkrævet. Det er ikke hensigten, at man skal kunne
fiksere børn, og der er tale om en formulering fra den gamle
bistandslov, der kan føres tilbage til 1978. Da man lavede
serviceloven i 1997, videreførte man den oprindelige
bestemmelse fra bistandsloven.
Det fremgår af magtanvendelsesbekendtgørelsen over
for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet samt af
vejledning om magtanvendelse over for børn og unge, der er
anbragt uden for hjemmet, at fiksering ikke er tilladt. Ved
fiksering forstås anvendelse af mekanisk tvangsmiddel i form
af bælte, håndremme, fodremme eller livstykke, samt
anden form for mekanisk fastspænding. Da det er angivet
direkte i servicelovens § 123, stk. 1, at man må
fiksere, hvis forholdene i det enkelte tilfælde, gør
det absolut påkrævet, er der reelt i dag hjemmel til at
fiksere børn. »Fiksering« foreslås derfor
skrevet ud af bestemmelsen i § 123, stk. 1, så der
ikke er hjemmel til at fiksere børn og unge.
Unge over 18 år er ikke omfattet af servicelovens regler i
kapitel 24 om magtanvendelse over for børn og unge, hvis den
pågældende er anbragt på et anbringelsessted, jf.
§ 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i henhold til en strafferetlig
afgørelse afsagt ved dom eller kendelse. Overskriften til
§§ 123-123 a er »Børn og unge«,
mens »Voksne« er reguleret i servicelovens
§ 124. Der nævnes ikke aldersgrupper i
§ 123 og § 123 a.
Efter gældende ret har anbringelsesstedets personale ingen
indgrebsmuligheder over for unge over 18 år, der er anbragt
som led i en strafferetlig afgørelse eller kendelse,
når de anbragt på et anbringelsessted efter
servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, som led i en
strafferetlig afgørelse og her gælder derfor alene
reglerne om nødret og nødværge i straffelovens
§§ 13 og 14. Det vurderes at være et problem,
da denne gruppe af unge over 18 år således f.eks. ikke
er omfattet af reglerne om isolation eller af reglerne om
undersøgelse af person og opholdsrum m.v.
Unge over 18 år, der opholder sig på et
anbringelsessted efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5
og 6, som led i en strafferetlig afgørelse eller kendelse,
er tvunget til at opholde sig på anbringelsesstedet, og
personalet skal yde den nødvendige omsorg i den periode,
hvor den unge over 18 år opholder sig på
anbringelsesstedet.
Hvis unge over 18 år er til fare for sig eller andre,
eller hvis deres opførsel er uforsvarlig i forhold til
fællesskabet i forbindelse med deres ophold, har personalet
ingen indgrebsmuligheder over for denne gruppe. Dette betyder bl.a.
at der, i de situationer hvor unge er tvunget til at opholde sig i
en sikret afdeling eller et åbent anbringelsessted som led i
ungdomssanktionen, vil mangle muligheder for at anvende magt,
f.eks. når den unge er til fare for sig selv eller andre,
eller den unges opførsel er uforsvarlig i forhold til
fællesskabet. Reglerne om magtanvendelse er således ud
over at beskytte den voldelige unge med til at beskytte de andre
børn og unge på anbringelsesstedet samt de
ansatte.
En situation, hvor man på anbringelsesstedet ikke har
mulighed for at gribe ind over for f.eks. voldelige unge over 18
år, før end situationen har udviklet sig til, at der
kan gøres brug af nødværge eller nødret
eller der er grundlag for at ringe efter politiet, er således
uholdbar for anbringelsesstederne, herunder de andre børn og
unge samt for personalet.
Folketingets Ombudsmand rettede i 2012 henvendelse til det
daværende Social- og Integrationsministerium bl.a.
vedrørende formuleringen af servicelovens § 123 a.
I den forbindelse blev ministeriet gjort opmærksom på,
at der er tvivl om hjemlen til at undersøge børn og
unges person og opholdsrum.
Det er på den baggrund - henset til
retssikkerhedsmæssige hensyn - fundet nødvendigt at
præcisere, at indgreb efter § 123 a kan ske uden
retskendelse i lighed med, hvad der gælder i § 123, stk.
2.
Retssikkerhedsloven (lov nr. 442 af 9. juni 2004 om
retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter som ændret ved lov nr. 525 af 6. juni 2007
og lov nr. 639 af 12. juni 2013) finder anvendelse ved
forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter
uden for strafferetsplejen. Loven indeholder bl.a. regler om
fremgangsmåden ved forvaltningens anvendelse af de
nævnte tvangsindgreb, herunder regler om proportionalitet,
forudgående underretning og begrundelse.
Forvaltningsmyndigheders gennemførelse af tvangsindgreb
uden for strafferetsplejen vil som udgangspunkt skulle ske i
overensstemmelse med reglerne i retssikkerhedsloven.
Det fremgår i midlertidig af forarbejderne til lov nr. 442
af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter, at lovens kapitel 2 ikke finder
anvendelse i tilfælde, hvor en institution inden for den
offentlige forvaltning måtte have adgang til lokaler m.v.,
der bebos af personer, som opholder sig på institutionen,
eller f.eks. måtte have adgang til efter lovgivningen m.v.
på det pågældende område i visse
situationer at åbne post, der modtages af institutionens
beboere.
Tvangsindgreb, der finder sted inden for strafferetsplejen er
ikke omfattet af retssikkerhedsloven.
2.2.3. Den foreslåede
ordning
Det foreslås, at »fiksering« skrives ud af
bestemmelsen i servicelovens § 123, stk. 1, så der
ikke er hjemmel til at fiksere børn ved anvendelse af
mekaniske tvangsmidler i form af bælte, håndremme,
fodremme eller livstykker, samt anden form for mekanisk
fastspænding. Bestemmelsen opdateres således i
overensstemmelse med samfundsudviklingen og praksis, så
fiksering ikke længere er en mulighed over for børn og
unge.
Det foreslås, at personer over 18 år, bliver
omfattet af reglerne i servicelovens § 123, stk. 1, 3, 4
og 5 samt § 123 a om magtanvendelse over for børn
og unge, der er anbragt uden for hjemmet, hvis de
pågældende er anbragt på et anbringelsessted
efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, som led i
en strafferetlig afgørelse eller kendelse. I den forbindelse
bliver der adgang for anbringelsesstedets personale til at kunne
gribe ind over for en ung over 18 år, i tilfælde hvor
den pågældende er til fare for sig selv eller andre,
eller den unges opførsel er uansvarlig i forhold til
fællesskabet på anbringelsesstedet.
Endelig foreslås det, at det præciseres i
servicelovens § 123 a, stk. 1, 2 og 6, at indgreb kan ske
uden retskendelse i lighed med, hvad der gælder i SEL
§ 123, stk. 2.
3. Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige
Lovforslagets første del, der udmønter aftale om
»Ny indsats mod asocial adfærd«, forventes i alt
at medføre kommunale merudgifter på 1,8 mio. kr. i
2014, og 7,2 mio. kr. i 2015 og frem herefter og finansieres af
satspuljen.
Der er i forbindelse med satspuljeaftalen for 2014 afsat en
ramme på 1,8 mio. kr. i 2014 samt på 7,2 mio. kr.
årligt fra 2015 og frem vedrørende lovforslagets
første del.
Mio. kr. 2014-pl | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | Stat | 0 | 0 | 0 | 0 | Kommuner | 1,8 | 7,2 | 7,2 | 7,2 | Lovforslaget i alt | 1,8 | 7,2 | 7,2 | 7,2 |
|
Lovforslagets anden del vedr. magtanvendelse over for
børn og unge vurderes ikke at indebære udgifter for
det offentlige.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med
kommunerne. Eventuelt uforbrugte midler forudsættes
tilbageført til satspuljen.
4. Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for
borgerne
Forslaget indeholder ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og
organisationer
Et udkast til lovforslaget har i
perioden fra 18. december 2013 til 17. januar 2014 været
sendt i høring hos følgende organisationer:
Advokatrådet, BUPL- Forbundet af Pædagoger og Klubfolk,
Børn og Familier, Børnesagens Fællesråd,
Børne og kulturchefforeningen, Børns
Vilkår,
Børnerådet, Danmarks Lærerforening, Den
Danske Dommerforening, Danske Handicaporganisationer, Danske
Advokater, Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Dansk
Psykiatrisk Selskab, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk
Psykologforening, Det Centrale Handicapråd, Det
Kriminalpræventive Råd,
Dommerfuldmægtigforeningen, Fabu, Foreningen af Danske
Døgninstitutioner, Foreningen af Socialchefer i Danmark,
Foreningen af statsforvaltningsjurister,
ForældreLANDSforeningen (FBU), Institut for
Menneskerettigheder, KL, Kristelig Forening til Bistand for
Børn og Unge, Landsforeningen Bopam, Landsforeningen af
Aktive Bedsteforældre, Landsforeningen af opholdssteder,
botilbud og skolebehandlingstilbud,
Landsforeningen af Socialpædagoger, Landsforeningen af
ungdomsskoleledere, Lærernes Centralorganisation,
Plejefamiliernes Landsforening, Politiforbundet, Red Barnet,
Rådet for Socialt Udsatte, Socialchefforeningen,
Socialpædagogernes Landsforbund, SSP-samrådet, TABUKA,
Ungdommens Vel og Ungdomsringen.
| Positive konsekvenser/ Mindreudgifter | Negative konsekvenser/ Merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | 2014: 1,8 mio. kr. 2015 og frem: 7,2 mio. kr.
årligt | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter servicelovens § 57 c, stk. 1-2, skal
kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for en indsats, der kan
modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige
støtte til barnet eller den unge, som har begået
alvorlig kriminalitet. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en
foreløbig handleplan senest 7 dage efter, at kommunen har
modtaget dokumentation fra politiet om den begåede
kriminalitet. Det skal i den forbindelse overvejes, om det er
relevant at træffe afgørelse om ungepålæg,
jf. lovens § 57 b.
Efter § 57 c, stk. 3 og 4 skal kommunalbestyrelsen
tilbyde unge under 18 år udslusning ved løsladelse og
sikre børn og unge på sikrede institutioner tilbud om
screening for psykiske problemer, mens § 57 c, stk. 5, er
en bemyndigelsesbestemmelse vedrørende screeningens omfang
m.v.
Med lovforslaget ophæves bestemmelsen. Der stilles dog et
nye krav om at indkalde barnet eller den unge til et
netværkssamråd, hvor handleplanen i stedet indgår
i revideret form. Kommunalbestyrelsen forpligtes således
fremover til at indkalde den unge,
forældremyndighedsindehaveren, eventuelt relevante personer
fra netværket og relevante fagpersoner til et
netværkssamråd, hvor der skal udarbejdes en revideret
version af den eksisterende handleplan efter § 57 c for
hvilke initiativer og handlepligter, der skal
iværksættes over for den unge. Kravet, om at der skal
udarbejdes en foreløbig version af denne handleplan inden 7
dage, bortfalder dog helt. Bestemmelserne vedr. udslusning,
screening og bemyndigelsesbestemmelsen fortsætter
uændrede i en ny § 57 d. Der henvises til
bemærkningerne nedenfor til lovforslagets nr. 2.
Til nr. 2
Det foreslås i § 57 c, stk.
1, at der indføres et nyt krav om
netværkssamråd, der indebærer, at
kommunalbestyrelsen senest 7 dage efter, at den har modtaget
dokumentation fra politiet om, at en ung under 18 år er
mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet, skal
indkalde den unge, forældremyndighedsindehaveren, eventuelt
relevante personer fra netværket og relevante fagpersoner til
et netværkssamråd.
Formålet med netværkssamrådet er at sikre, at
der i disse tilfælde iværksættes en planlagt og
kontrolleret indsats, med henblik på at forpligte den unge,
forældrene, netværket og andre relevante fagpersoner
på en indsats, der skal hjælpe den unge ud af
kriminalitet. Hermed fastholdes forældrenes og de relevante
fagpersoners ansvar for den unge, samtidig med at den unge stilles
til ansvar for sine handlinger. Der er ikke tale om juridisk
forpligtende aftaler, men om aftaler, hvor alle involverede parter
gensidigt aftaler at støtte den unge.
Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen, senest 7
dage efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget dokumentation fra
politiet om, at en ung under 18 år er mistænkt for at
have begået alvorlig kriminalitet, skal indkalde den unge,
den unges forældre, eventuelt relevante personer fra
netværket og relevante fagpersoner, til et
netværkssamråd. Fristen på syv dage har til
formål at signalere over for den unge og familien, at der
reageres hurtigt på kriminaliteten. Mødet skal
afholdes snarest herefter med henblik på at sikre, at der
hurtigst muligt skabes grundlag for at iværksætte en
indsats over for den unge.
Begrebet alvorlig kriminalitet omfatter eksempelvis vold,
voldtægt, røveri, grovere former for
hærværk og tyveri samt forsøg på
sådanne forbrydelser. Målgruppen for
netværkssamrådene er således den samme som for
det eksisterende lovkrav om handleplaner efter servicelovens
§ 57 c, jf. afsnit 2.1.1.1., Gældende ret. Unge, der er idømt
ungdomssanktioner, som følge af, at de har begået
grovere personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig
kriminalitet, er allerede inde i et fast struktureret
forløb, og de er på den baggrund ikke en del af den
primære målgruppe for netværkssamråd.
Med »dokumentation fra politiet« henvises til
politiets underretninger til kommunen om børn og unges
kriminalitet via de såkaldte ungelister, jf. afsnit 2.1.1.3.
Ungelisterne omfatter unge, som politiet er bekymret for af
forskellige årsager, men det er i denne sammenhæng
alene de unge, som politiet mistænker for at have
begået alvorlig kriminalitet, der er omfattet.
Dokumentationen fra politiet er et udgangspunkt for aktivt at
inddrage den unge og forældrene i sagen ved at indkalde dem
til et netværkssamråd, da underretningen i sig selv
udgør et grundlag for bekymring for den unges udvikling og
behov for særlig støtte.
Med fagpersoner henvises til de relevante fagpersoner, som i
kraft af deres stilling og deres kendskab til den unge vil kunne
bidrage til at bakke op om og kvalificere indsatsen, jf. afsnit
2.1.1.3. Det vil bl.a. være afgørende, at der
indkaldes en repræsentant fra den unges skole eller
uddannelsessted, da den unges skolegang vil være et
væsentligt element i den unges vej ud af kriminalitet.
Herudover kan der indkaldes andre personer, hvis det vurderes
formålstjeneligt.
Udveksling af personoplysninger med eksempelvis personer fra
netværket i forbindelse med netværkssamrådet,
forudsætter indhentelse af samtykke hertil, se afsnit
2.1.1.3. ovenfor, Den foreslåede
ordning. Men selve afholdelsen af
netværkssamrådet forudsætter ikke indhentelse af
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der
er fyldt 15 år, og der kan ikke klages herover. I praksis er
det dog centralt, at den unge og familien frivilligt deltager i
netværkssamrådet, fordi de oplever det som en god
idé. Et tæt samarbejde skal sikre, at
netværkssamrådet fører til tiltag, som den unge
og familien støtter op om og ser som hjælpsomme i
forhold til at få den unge på rette spor.
Der er således ikke direkte reaktionsmuligheder i det
sociale system, hvis den unge og familien udebliver fra
netværkssamrådet. I sådanne situationer vil
kommunen i stedet skulle vurdere, om der er behov for yderligere
foranstaltninger efter serviceloven.
Med forslagets § 57 c, stk.
2, foreslås, at der på
netværkssamrådet skal ske en drøftelse af den
unges behov for særlig støtte efter serviceloven.
Endvidere skal kommunalbestyrelsen på baggrund af
drøftelserne udarbejde en handleplan for, hvilke initiativer
og handlepligter der kan modvirke, at den unge fortsætter med
at begå kriminalitet. Aftalen kan f.eks. omfatte en plan for,
hvordan den unges skolegang eller ungdomsuddannelse kan sikres. Den
kan også omfatte eventuelle målrettede sociale
indsatser eller foranstaltninger, herunder f.eks. et kursus i
vredeshåndtering eller en kontaktperson. Handleplanen har til
hensigt at sikre, at der iværksættes en planlagt og
kontrolleret indsats over for unge, der er mistænkt for at
have begået kriminalitet.
Det bemærkes, at kommunen efterfølgende har
ansvaret for at tilrettelægge, koordinere og tilpasse
handleplanen med den indsats, som kommunen i øvrigt er
forpligtet til over for den unge som led i den generelle
forpligtelse til at yde særlig støtte til udsatte
børn og unge. Netværkssamrådet skal
således tilrettelægges på baggrund af det
kendskab, kommunen allerede har til den unge. Dette kan være
tilfældet, hvis der allerede foreligger en børnefaglig
undersøgelse efter § 50, og hvis der allerede er
iværksat foranstaltninger efter § 52 m.v.
Hvis den unge tidligere har modtaget en foranstaltning efter
§ 52, skal handleplanen efter den foreslåede
bestemmelse indgå i eller koordineres med den handleplan, som
efter § 140 skal udarbejdes for foranstaltninger efter
§ 52. Hvis der under netværkssamrådet eller i
den efterfølgende sagsbehandling træffes
afgørelse om, at den unge skal modtage en ny foranstaltning
efter § 52, kan handleplanen ligeledes koordineres med
eller indgå i handleplanen efter § 140.
Det afhænger af en konkret vurdering af kriminalitetens
omfang og karakter sammenholdt med de øvrige oplysninger om
den unge og den unges situation, herunder oplysninger fra
eksisterende børnefaglige undersøgelser,
øvrige forebyggende indsatser, der allerede måtte
være igangsat m.v., om der er grundlag for at træffe
afgørelse om foranstaltninger over for den unge. Det kan
f.eks. være en afgørelse om, at der skal udarbejdes en
børnefaglig undersøgelse efter § 50, eller
at en eksisterende undersøgelse skal opdateres. Der kan
eksempelvis også træffes afgørelse om
ungepålæg efter servicelovens § 57 b,
såfremt betingelserne herfor vurderes at være
opfyldt.
Med forslagets § 57 c, stk.
3, foreslås det, at der kun afholde
netværkssamråd med barnet eller den unge én gang
inden for en kortere periode, uanset om barnet eller den unge
skulle begå gentagen, alvorlig kriminalitet. Dette skyldes,
at formålet med netværkssamrådet blandt andet er
at vise barnet eller den unge, at deres kriminelle handling tages
alvorligt og afføder en reaktion. Denne pointe
svækkes, hvis der afholdes adskillige
netværkssamråd med barnet eller den unge inden for en
kort periode, eksempelvis et år.
Hvis den unge igen begår kriminalitet inden for en kortere
periode, skal kommunalbestyrelsen i stedet vurdere, om der er behov
for at revidere den handleplan, der blev udarbejdet på
baggrund af netværkssamrådet. Kommunalbestyrelsen er
herudover også forpligtet til at overveje, om andre
foranstaltninger efter servicelovens kapitel 11 er relevante -
eksempelvis en anbringelse uden for hjemmet for at flytte barnet
eller den unge fra det kriminelle miljø, som det kan
være blevet en del af.
I § 57 d foreslås
det at videreføre de nuværende bestemmelser i
§ 57 c, stk. 3-5 om tilbud om udslusning ved
løsladelse, screening af børn og unge på
sikrede institutioner og bemyndigelsesbestemmelse herom i
uændret form. Der er således alene tale om en
konsekvensændring af bestemmelsernes placering som
følge af de nye bestemmelser om netværkssamråd.
Indholdet af bestemmelserne er således uændrede i
forhold til deres oprindelige indførelse med lov nr 551 af
26. maj 2010. Der henvises til lovbemærkninger til L166 af
17. marts 2010 for nærmere uddybning heraf.
Til nr. 3
Efter den foreslåede bestemmelse ophæves reglen om,
at man må fiksere børn og unge, da bestemmelsen ikke
anvendes og heller ikke er tiltænkt anvendt fremover. Ved
fiksering forstås anvendelse af mekanisk tvangsmiddel i form
af bælte, håndremme, fodremme, eller livstykke, samt
anden form for mekanisk fastspænding.
Til nr. 4
Den foreslåede bestemmelse sikrer, at unge over 18
år er omfattet af reglerne i servicelovens § 123,
stk. 1, 3. 4 og 5, om magtanvendelse over for børn og unge,
der er anbragt uden for hjemmet, hvis opholdet på et
anbringelsessted efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5
og 6, er led i afsoning på baggrund af en idømt
foranstaltning efter straffeloven, opholdet træder i stedet
for varetægtsfængsling, jf. retsplejelovens
§ 765, eller opholdet er led i en idømt
foranstaltning efter straffelovens § 74 a.
Bestemmelsen medfører, at personalet på
anbringelsesstedet således også kan anvende magt over
for unge over 18 år i form af fysisk magtanvendelse, jf.
magtanvendelsesbekendtgørelsens § 2,
aflåsning af værelser i sikrede afdelinger, isolation
på sikrede afdelinger, undersøgelse af børn og
unges person, opholdsrum samt tilbageholdelse af effekter. Reglerne
om registrering og indberetning af magtanvendelse over for
børn og unge i servicelovens § 123, stk. 4, finder
tilsvarende anvendelse.
Til nr. 5
Den foreslåede ændring i § 123 a, stk. 1,
præciserer, at personalet på en sikret afdeling uden
retskendelse kan undersøge, hvilke effekter et barn eller en
ung, der er anbragt i afdelingen, har i sin besiddelse i sit
opholdsrum, hvis det er nødvendig med en sådan
undersøgelse for at sikre, at ordensbestemmelserne på
den sikrede afdeling overholdes eller at sikkerhedshensyn
iagttages. Ændringen skyldes, at det er nødvendigt at
præcisere i § 123 a, stk. 1, at indgrebet kan ske
uden retskendelse i lighed med, hvad der gælder i SEL
§ 123, stk. 2. Bestemmelsen er omfattet af GRL
§ 72 om boligens ukrænkelighed, og der er
således behov for en klar lovhjemmel til at undersøge
børn og unges person og opholdsrum uden retskendelse. Der er
således ikke tale om en ændring af de
beføjelser, som personalet har efter bestemmelsen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt
2.2.2. i forhold til retssikkerhedslovens anvendelse i og uden for
strafferetsplejen.
Til nr. 6
Den foreslåede ændring i servicelovens
§ 123 a, stk. 2, præciserer, at anbringelsesstedets
leder på døgninstitutioner, herunder sikrede
afdelinger, delvis lukkede døgninstitutioner og delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner, samt
opholdssteder eller den, der bemyndiges dertil, uden retskendelse
kan træffe bestemmelse om at foretage en undersøgelse
af barnets eller den unges person eller opholdsrum, hvis der er
bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i
besiddelse af effekter, hvor besiddelsen medfører, at
ordensbestemmelser ikke kan overholdes, eller at sikkerhedshensyn
ikke kan iagttages. Ændringen skyldes, at det er
nødvendigt at præcisere, at indgrebet kan ske uden
retskendelse. Bestemmelsen er omfattet af GRL § 72 om
boligens ukrænkelighed, og der er således behov for en
klar lovhjemmel til at undersøge børn og unges person
og opholdsrum uden retskendelse. Der er således ikke tale om
en ændring af de beføjelser, som personalet har efter
bestemmelsen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt
2.2.2. i forhold til retssikkerhedslovens anvendelse i og uden for
strafferetsplejen.
Til nr. 7
Den foreslåede ændring i servicelovens
§ 123 a, stk. 6, præciserer, at institutionens
leder eller den, der bemyndiges dertil, uden retskendelse kan
træffe bestemmelse om tilbageholdelse af effekter, der findes
i barnets eller den unges besiddelse, hvis det skønnes
påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn. Ændringen skyldes, at det er nødvendigt at
præcisere i bestemmelsen, at indgrebet kan ske uden
retskendelse. Der er derfor ikke tale om en indholdsmæssig
ændring af selve beføjelsen til at tilbageholde
effekter.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt
2.2.2. i forhold til retssikkerhedslovens anvendelse i og uden for
strafferetsplejen.
Til nr. 8
Ændringen i den foreslåede § 123 a, stk.
7, sikrer, at unge over 18 år er omfattet af reglerne i
servicelovens § 123 a, om undersøgelse af
børn og unges person og opholdsrum, hvis opholdet på
et anbringelsessted efter servicelovens § 66, stk. 1, nr.
5 eller 6, er led i afsoning på baggrund af en idømt
foranstaltning efter straffeloven, opholdet træder i stedet
for varetægtsfængsling, jf. retsplejelovens
§ 765, eller opholdet er led i en idømt
foranstaltning efter straffelovens § 74 a.
Undersøgelse af hvilke effekter et barn eller en ung har i
sin besiddelse i sit opholdsrum når den unge over 18 år
anbringes på en sikret afdeling, før og efter
besøg, og før og efter fravær på den
sikrede afdeling gælder dog kun unge, der er anbragt på
en sikret afdeling, jf. § 123 a, stk.1.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt
2.2.2. i forhold til retssikkerhedslovens anvendelse i og uden for
strafferetsplejen.
Til nr. 9
Den forslåede ændring i § 123 a, stk. 8,
er en konsekvensændring af, at unge over 18 år bliver
omfattet af § 123 a.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den
1. juli 2014.
I § 1, stk. 2 foreslås det dog, at
ændringerne i reglerne om netværkssamråd
træder i kraft den 1. oktober 2014.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 254 af 20. marts 2014, som
ændret ved § 1, nr. 1 og 2, i lov nr. 495 af 21.
maj 2013, foretages følgende ændringer: | | | | Kriminalitetstruede
børn og unge | | 1.
Overskriften før § 57 c ophæves | | | | § 57
c. For børn og unge under 18 år, der har
begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet,
skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for en indsats,
der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den
nødvendige støtte til barnet eller den unge.
Handleplanen udarbejdes i samarbejde med barnet eller den unge og
dennes familie. Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en foreløbig handleplan,
jf. stk. 1, senest 7 dage efter at kommunen har modtaget
dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet. Det
skal i den forbindelse overvejes, om det vil være relevant at
træffe afgørelse om ungepålæg, jf.
§ 57 b. Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med løsladelse give
unge under 18 år, der har afsonet frihedsstraf, været
varetægtsfængslet eller anbragt i
varetægtssurrogat et tilbud om udslusning. Tilbuddet om
udslusning skal så vidt muligt etableres inden
løsladelsen og have en varighed på mindst 6
måneder efter løsladelsen. Tilbuddet skal som minimum
have et omfang svarende til en kontaktperson efter § 52,
stk. 3, nr. 6. Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at alle børn og unge
på sikrede institutioner tilbydes screening med henblik
på at afdække psykiatriske problemer. Screeningen
forudsætter samtykke fra forældremyndighedsindehaver og
unge, der er fyldt 15 år. Stk. 5.
Social-, børne- og integrationsministeren fastsætter
nærmere regler om screeningens omfang, herunder hvem der kan
udføre den, og hvornår den skal udføres. | | 2. § 57 c ophæves og i stedet
indsættes: | | | | »Netværkssamråd | | | | § 57
c. Kommunalbestyrelsen skal, senest 7 dage efter den har
modtaget dokumentation fra politiet om, at en ung under 18 år
er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet,
indkalde den unge, forældremyndighedsindehaveren,
eventuelt relevante personer fra netværket og relevante
fagpersoner til et netværkssamråd. Stk. 2.
På baggrund af drøftelser på
netværkssamrådet med den unge,
forældremyndighedsindehaveren, eventuelt relevante
personer fra netværket og relevante fagpersoner skal
kommunalbestyrelsen efter netværkssamrådet udarbejde en
handleplan for, hvilke initiativer og handlepligter der kan
modvirke yderligere kriminalitet. Stk. 3.
Modtager kommunalbestyrelsen inden for et år efter
netværkssamrådets afholdelse, jf. stk. 1, dokumentation
fra politiet om mistanke mod den unge under 18 år for
gentagen, alvorlig kriminalitet, skal kommunalbestyrelsen uden
fornyet indkaldelse til netværkssamråd vurdere, om der
er behov for at revidere handleplanen. | | | | Kriminalitetstruede
børn og unge | | | | § 57
d. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med
løsladelse give unge under 18 år, der har afsonet
frihedsstraf, været varetægtsfængslet eller
anbragt i varetægtssurrogat et tilbud om udslusning.
Tilbuddet om udslusning skal så vidt muligt etableres inden
løsladelsen og have en varighed på mindst 6
måneder efter løsladelsen. Tilbuddet skal som minimum
have et omfang svarende til en kontaktperson efter § 52,
stk. 3, nr. 6. Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at alle børn og unge
på sikrede institutioner tilbydes screening med henblik
på at afdække psykiatriske problemer. Screeningen
forudsætter samtykke fra forældremyndighedsindehaver og
unge, der er fyldt 15 år. Stk. 3.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold fastsætter nærmere regler om screeningens
omfang, herunder hvem der kan udføre den, og hvornår
den skal udføres.« | | | | § 123. Sikrede afdelinger i
institutioner beregnet til døgnophold for børn og
unge må alene anvendes, når forholdene i det enkelte
tilfælde gør det absolut påkrævet.
Isolation, fiksering m.v. i institutioner beregnet til
døgnophold for børn og unge må alene anvendes,
når forholdene i det enkelte tilfælde gør det
absolut påkrævet. Social-, børne- og
integrationsministeren fastsætter regler om betingelserne
herfor. Aflåsning om natten af værelser i sikrede
afdelinger betragtes ikke som isolation. Stk. 2.
Under ophold i institutioner eller på opholdssteder beregnet
til døgnophold for børn og unge kan børn og
unge-udvalget, såfremt det er nødvendigt af hensyn til
barnets eller den unges sundhed eller udvikling, uden retskendelse
træffe afgørelse om kontrol med barnets eller den
unges brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation med
nærmere angivne personer uden for institutionen.
Afgørelsen træffes for en bestemt periode. Kontrol af
breve og andre henvendelser til og fra offentlige myndigheder og
til og fra en eventuel advokat, jf. § 72, stk. 3,
må ikke finde sted. En afgørelse efter 1. pkt. kan
træffes foreløbigt efter reglerne i § 75,
når betingelserne herfor er opfyldt. Social-, børne-
og integrationsministeren fastsætter i en
bekendtgørelse regler om kontrol med brevveksling,
telefonsamtaler og anden kommunikation. Stk. 3.
Under andre døgnophold uden for hjemmet end nævnt i
stk. 1, som er formidlet af kommunen, må magtanvendelse kun
ske, når forholdene i det enkelte tilfælde gør
det absolut påkrævet. Stk. 4.
Enhver form for magtanvendelse skal registreres og indberettes af
tilbuddet til den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for barnets
eller den unges ophold i tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 a
i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, og til det socialtilsyn, der fører
driftsorienteret tilsyn med tilbuddet, jf. § 2 i lov om
socialtilsyn. Ved magtanvendelse, der har fundet sted over for et
barn eller en ung i et kommunalt eller regionalt tilbud, skal
tilbuddet desuden orientere den kommunale eller regionale
driftsherre om magtanvendelsen. Stk. 5.
Social- og integrationsministeren fastsætter nærmere
regler om magtanvendelse og om registrering og indberetning
heraf. Stk. 6. For
unge, der efter reglerne i retsplejeloven er anbragt i sikrede
afdelinger i stedet for varetægtsfængsling, finder
retsplejelovens § 771 og § 772, stk. 1 og stk.
2, 1. pkt., vedrørende besøg og brevveksling m.v.
tilsvarende anvendelse. Social-, børne- og
integrationsministeren fastsætter efter forhandling med
justitsministeren regler om besøg, brevveksling,
telefonsamtaler og anden kommunikation. | | 3. I § 123, stk. 1, 2. pkt. udgår
»,fiksering«. | | | 4. I § 123 indsættes som stk. 7: | | | | | | »Stk.
7. Stk. 1 og 3-6 finder tilsvarende anvendelse over for unge
over 18 år, hvis den pågældende er anbragt
på et anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og
6, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom
eller kendelse.« | | | | § 123
a. En sikret afdeling kan undersøge, hvilke effekter
et barn eller en ung, der er anbragt i afdelingen, har i sin
besiddelse i sit opholdsrum, hvis en sådan
undersøgelse er nødvendig for at sikre, at
ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn
iagttages, 1) når barnet eller den unge
anbringes på en sikret afdeling, 2) før og efter besøg
og 3) før og efter fravær fra
den sikrede afdeling. | | 5. I § 123 a, stk. 1, indsættes
efter »kan«: »uden retskendelse«. | | | | Stk. 2.
På døgninstitutioner, herunder sikrede afdelinger,
delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner, samt opholdssteder
kan anbringelsesstedets leder eller den, der bemyndiges dertil,
træffe bestemmelse om at foretage en undersøgelse af
barnets eller den unges person eller opholdsrum, hvis der er
bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i
besiddelse af effekter, hvor besiddelsen medfører, at
ordensbestemmelser ikke kan overholdes, eller at sikkerhedshensyn
ikke kan iagttages. Stk. 3.
Undersøgelse af, hvilke effekter barnet eller den unge har i
sin besiddelse i sit opholdsrum eller på sin person, må
ikke gennemføres, hvis det efter indgrebets formål og
den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages
at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt
indgreb. Stk. 4.
Undersøgelse skal foretages så skånsomt, som
omstændighederne tillader. Stk. 5.
Undersøgelse af, hvilke effekter barnet eller den unge har i
sin besiddelse på sin person, må kun undtagelsesvis
foretages og overværes af personer af andet køn end
den unge. | | 6. I § 123 a, stk. 2, indsættes
efter »dertil,«: »uden retskendelse«. | | | | Stk. 6.
Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan
træffe bestemmelse om tilbageholdelse af effekter, der findes
i barnets eller den unges besiddelse, hvis det skønnes
påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn. | | 7. I § 123 a, stk. 6, indsættes
efter »kan«: »uden retskendelse«. | | | | Stk. 7.
Social-, børne- og integrationsministeren fastsætter i
en bekendtgørelse regler om gennemførelsen af
undersøgelser af barnets eller den unges person eller
opholdsrum i sikrede afdelinger. | | 8. I § 123 a indsættes efter stk.
6 som nyt stk. 7: | | | | »Stk.
7. § 123 a finder tilsvarende anvendelse over for
unge over 18 år, hvis den pågældende er anbragt
på et anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og
6, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom
eller kendelse.« | | | Stk. 7 bliver herefter stk. 8. | | | | | | 9. I § 123 a, stk. 8, udgår
»barnets eller den unges«. | | | | | | § 2 | | | | | | Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2. Stk. 2.
§ 1, nr. 1 og 2 træder i kraft 1. oktober
2014. |
|