Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 27. maj 2014
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service og
lov om forpligtende kommunale samarbejder
(En tidlig forebyggende indsats m.v.)
§ 1
I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 254 af 20. marts 2014, som
ændret ved § 1 i lov nr. 495 af 21. maj 2013,
foretages følgende ændringer:
1.
Overskriften til afsnit II affattes
således:
»Afsnit II
Forebyggelse, rådgivning og
videnudvikling«.
2. § 11, stk. 1-3, ophæves, og i
stedet indsættes:
»Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge
en indsats, der sikrer sammenhæng mellem kommunens generelle
og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for
børn og unge med behov for særlig støtte.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal som led i det tidlige forebyggende arbejde
sørge for, at forældre med børn og unge eller
andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan
få en gratis familieorienteret rådgivning til
løsning af vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen er
forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne
rådgivning til enhver, som på grund af særlige
forhold må antages at have behov for det. Tilbuddet om
rådgivning skal også omfatte vordende forældre.
Såvel forældre som børn og unge, der alene
søger rådgivning, skal kunne modtage denne anonymt og
som et åbent tilbud.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en forebyggende indsats til
barnet, den unge eller familien, når det vurderes, at
støtte efter nr. 1-4 kan imødekomme barnets eller den
unges behov. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde følgende
forebyggende indsatser:
1)
Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser.
2) Netværks-
eller samtalegrupper.
3) Rådgivning
om familieplanlægning.
4) Andre indsatser,
der har til formål at forebygge et barns eller en ungs eller
familiens vanskeligheder.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at yde
økonomisk støtte til
forældremyndighedsindehaveren, når kommunalbestyrelsen
vurderer, at støtte efter nr. 1 og 2 kan imødekomme
barnets eller den unges behov for særlig støtte. Der
kan ydes økonomisk støtte til:
1) Udgifter i
forbindelse med konsulentbistand, jf. stk. 3, nr. 1.
2) Udgifter i
forbindelse med prævention.
Stk. 5. Støtte
efter stk. 4, nr. 1, er betinget af, at
forældremyndighedsindehaveren ikke selv har
tilstrækkelige midler til det.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen kan som led i det forebyggende arbejde beslutte
at tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter
til børn og unge, der har behov for særlig
støtte. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte kriterier
for tildeling af støtte efter 1. pkt. Kommunalbestyrelsens
afgørelse om tildeling af støtte til
fritidsaktiviteter kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 7-9.
3. § 52 a, stk. 1, nr. 1 og 5, ophæves.
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 1-3.
4. I
§ 52 a, stk. 2, udgår
»og 2«.
§ 2
I lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf.
lovbekendtgørelse nr. 990 af 8. august 2013, som
ændret ved § 10 i lov nr. 639 af 12. juni 2013,
§ 4 i lov nr. 651 af 12. juni 2013, § 8 i lov
nr. 895 af 4. juli 2013 og § 15 i lov nr. 1631 af 26.
december 2013, foretages følgende ændring:
1. I
§ 1, stk. 2, nr. 4, litra
a, ændres
»§ 11, stk. 4,« til: »§ 11,
stk. 7,«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. oktober 2014.