Fremsat den 26. marts 2014 af ministeren
for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu
Sareen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social pension,
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., lov om individuel
boligstøtte og lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag
(Anvendelse af indkomstregisteret ved
indtægtsregulering af social pension og boligstøtte
m.v.)
§ 1
I lov om social pension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1116 af 23. september 2013, foretages
følgende ændringer:
1. § 27, stk. 2 og 3, ophæves,
og i stedet indsættes:
»Stk. 2.
Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter
stk. 1 er det kalenderår eller den del af et
kalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører.
Stk. 3. Indkomster,
herunder fradragsberettigede udgifter, der ikke fremgår af
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, fordeles
ligeligt over kalenderåret.
Stk. 4.
Indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 opgøres
foreløbigt hver måned på grundlag af
forskudsopgørelsen, når opgørelsesperioden er
et helt kalenderår, jf. dog stk. 5. Hvis
opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret,
opgøres indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 på
grundlag af oplysninger fra borgeren til Udbetaling Danmark, jf.
dog stk. 5.
Stk. 5. Den registrerede
indkomst er summen af indkomsten i opgørelsesperioden
ifølge indkomstregisteret og øvrige indkomster
ifølge enten forskudsopgørelsen eller oplysninger fra
borgeren. Overstiger den registrerede indkomst i
opgørelsesperioden indtægtsgrundlaget opgjort efter
stk. 4, opgøres indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3
hver måned på grundlag af den registrerede indkomst i
opgørelsesperioden.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og
7.
2. I
§ 27 indsættes som
stk. 8:
»Stk. 8.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold kan fastsætte regler om, at fordelingen, jf. stk. 3,
kan fraviges, når det drejer sig om indkomster og udgifter
ved selvstændig erhvervsvirksomhed.«
3. § 29, stk. 1, nr. 2 og 3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»2)
Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter
nr. 1 er det kalenderår eller den del af et
kalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører.
3) Indkomster,
herunder fradragsberettigede udgifter, der ikke fremgår af
indkomstregisteret, fordeles ligeligt over kalenderåret.
4)
Indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 opgøres
foreløbigt hver måned på grundlag af
forskudsopgørelsen, når opgørelsesperioden er
et helt kalenderår, jf. dog nr. 5. Hvis
opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret,
opgøres indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 på
grundlag af oplysninger fra borgeren til Udbetaling Danmark, jf.
dog nr. 5.
5) Den registrerede
indkomst er summen af indkomsten i opgørelsesperioden
ifølge indkomstregisteret og øvrige indkomster
ifølge enten forskudsopgørelsen eller oplysninger fra
borgeren. Overstiger den registrerede indkomst i
opgørelsesperioden indtægtsgrundlaget opgjort efter
nr. 4, opgøres indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3
hver måned på grundlag af den registrerede indkomst i
opgørelsesperioden.
6) Det beregnede
indtægtsgrundlag er summen af den hidtidige indkomst i
opgørelsesperioden ifølge indkomstregisteret opregnet
til hele opgørelsesperioden og en forholdsmæssig andel
af de indkomster i den seneste årsopgørelse, der ikke
registreres i indkomstregisteret. Udbetaling Danmark kan efter et
konkret skøn forhøje indtægtsgrundlaget, jf.
nr. 4 og 5, hvis pensionisten modtager helbredstillæg, jf.
§ 14 a, og det beregnede indtægtsgrundlag
overstiger indtægtsgrundlaget opgjort efter nr. 4 eller 5 med
20 procent. Det skønnede indtægtsgrundlag kan ikke
overstige det beregnede indtægtsgrundlag.«
Nr. 4 bliver herefter nr. 7.
4. I
§ 29, stk. 1, nr. 4, 1. pkt.,
der bliver nr. 7, 1. pkt., ændres »nr. 1-3« til:
»nr. 1-6«, og »stk. 1-3,« ændres til:
»stk. 1-5,«.
5. I
§ 29 indsættes som
stk. 9:
»Stk. 9.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold kan fastsætte regler om, at fordelingen, jf. stk. 1,
nr. 3, kan fraviges, når det drejer sig om indkomster og
udgifter ved selvstændig erhvervsvirksomhed.«
6. § 30 ophæves.
7. § 32 a, stk. 1, nr. 2 og 3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»2)
Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter
nr. 1 er det kalenderår eller den del af et
kalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører.
3) Indkomst,
herunder fradragsberettigede udgifter, der ikke fremgår af
indkomstregisteret, fordeles ligeligt over kalenderåret.
4)
Indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 opgøres
foreløbigt hver måned på grundlag af
forskudsopgørelsen, når opgørelsesperioden er
et helt kalenderår, jf. dog nr. 5. Hvis
opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret,
opgøres indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 på
grundlag af oplysninger fra borgeren til Udbetaling Danmark, jf.
dog nr. 5.
5) Den registrerede
indkomst er summen af indkomsten i opgørelsesperioden
ifølge indkomstregisteret og øvrige indkomster
ifølge enten forskudsopgørelsen eller oplysninger fra
borgeren. Overstiger den registrerede indkomst i
opgørelsesperioden indtægtsgrundlaget opgjort efter
nr. 4, opgøres indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3
hver måned på grundlag af den registrerede indkomst i
opgørelsesperioden.«
Nr. 4 bliver herefter nr. 6.
8. I
§ 32 a, stk. 1, nr. 4, 1.
pkt., der bliver nr. 6, 1. pkt., ændres »nr.
1-3« til: »nr. 1-5«, og »stk. 1-3,«
ændres til: »stk. 1-5,«.
9. I
§ 32 a indsættes som
stk. 8:
»Stk. 8.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold kan fastsætte regler om, at fordelingen, jf. stk. 1,
nr. 3, kan fraviges, når det drejer sig om indkomster og
udgifter ved selvstændig erhvervsvirksomhed.«
10. § 32 b ophæves.
11. § 39, stk. 2-4, ophæves, og i
stedet indsættes:
»Stk. 2.
Pensionen i kalenderåret omregnes i løbet af
året, hvis
1) det
månedligt opgjorte indtægtsgrundlag afviger fra det
hidtil anvendte indtægtsgrundlag, og en beregning på
grundlag af det opgjorte indtægtsgrundlag fører til en
ændring af pensionens størrelse, eller
2) der sker en
ændring af de personlige forhold, som har betydning for
pensionens størrelse, eller
3) pensionistens
ægtefælle eller samlever dør.
Stk. 3. Omregning efter
stk. 2, nr. 1, sker med virkning for hele
opgørelsesperioden. Helbredstillæg omregnes dog kun
med virkning fra den 1. i førstkommende måned, hvor
pensionen i øvrigt beregnes på grundlag af det nye
indtægtsgrundlag.
Stk. 4. Omregning efter
stk. 2, nr. 2, sker med virkning fra den 1. i måneden efter
de ændrede forhold.
Stk. 5. Omregning
efter stk. 2, nr. 3, sker med virkning fra dagen efter
pensionistens ægtefælles eller samlevers
dødsfald. For en efterlevende ægtefælle eller
samlever, der modtager efterlevelsespension, omregnes pensionen med
virkning fra dagen efter ophør af udbetaling af
efterlevelsespension, jf. § 48.
Stk. 6. Ved omregning af
pension efter stk. 2, nr. 2 og 3, ændres
opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget til perioden
fra det tidspunkt, som pensionen omregnes med virkning fra, til
kalenderårets udgang.
Stk. 7. Den supplerende
pensionsydelse efterbetales, hvis Udbetaling Danmark inden 6
måneder efter udgangen af januar modtager nye oplysninger fra
pensionisten om formuen pr. 1. januar, som viser, at formuen ikke
oversteg formuegrænsen, og betingelserne herfor i
øvrigt er opfyldt.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 8.
12.
Efter § 39 a indsættes:
Ȥ 39
b. Udbetaling Danmark foretager årligt en endelig
efterregulering af pensionen for det forudgående
kalenderår, jf. dog stk. 4. Efterreguleringen sker på
baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra
indkomstregisteret. Afgørelse om efterregulering af
pensionen genoptages ikke som følge af, at afgørelse
om årsopgørelsen genoptages, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Oplyser
pensionisten til Udbetaling Danmark, at årsopgørelsen
er påklaget, kan Udbetaling Danmarks endelige
afgørelse om efterregulering af pensionen ikke
træffes, før klagesagen om årsopgørelsen
er færdigbehandlet.
Stk. 3. Afgørelse
om efterregulering kan genoptages, hvis en genoptagelse af
årsopgørelsen medfører en ændring af
pensionistens eller dennes ægtefælles eller samleveres
årsindkomst på mindst 25.000 kr.
Stk. 4.
Helbredstillæg, jf. § 14 a, efterreguleres
ikke.
Stk. 5. Viser
efterreguleringen, at pensionisten har fået for lidt udbetalt
i pension, efterbetaler Udbetaling Danmark den resterende pension.
Viser efterreguleringen, at pensionisten har fået for meget
udbetalt i pension, skal den overskydende pension tilbagebetales
til Udbetaling Danmark, jf. dog stk. 6.
Stk. 6. Udbetaling
Danmark kan ikke kræve tilbagebetaling efter stk. 5, hvis
tilbagebetalingskravet for et kalenderår udgør mindre
end 250 kr.«
13. I
§ 41, stk. 1, indsættes
efter »forhold«: », jf. dog stk. 2«.
14. I
§ 41 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Pensionisten skal ikke oplyse om ændringer i indkomstforhold
i opgørelsesperioden, hvis indkomstændringerne
vedrører indkomster, som beskattes i Danmark, medmindre det
er oplysninger om indkomst fra selvstændig
erhvervsvirksomhed.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4.
15. I
§ 49, stk. 1, indsættes
efter »Ved fastsættelse af pension«: »for
kalenderåret«.
16. I
§ 49 indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6. De i stk.
1 anførte beløb nedsættes
forholdsmæssigt, hvis opgørelsesperioden for
indtægtsgrundlaget er kortere end
kalenderåret.«
17. § 57, stk. 2 og 3,
ophæves.
18. § 72 d, stk. 3-4, ophæves, og
i stedet indsættes:
»Stk. 3. Den
supplerende pensionsydelse nedsættes afhængigt af den
personlige tillægsprocent, jf. § 31, stk.
3.«
Stk. 5-9 bliver herefter stk. 4-8.
§ 2
I lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1232 af 29. oktober 2013,
foretages følgende ændringer:
1. § 25, stk. 1, nr. 2 og 3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»2)
Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter
nr. 1 er det kalenderår eller den del af et
kalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører.
3) Indkomster,
herunder fradragsberettigede udgifter, der ikke fremgår af
indkomstregisteret, fordeles ligeligt over kalenderåret.
4)
Indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 opgøres
foreløbigt hver måned på grundlag af
forskudsopgørelsen, når opgørelsesperioden er
et helt kalenderår, jf. dog nr. 5. Hvis
opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret,
opgøres indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 på
grundlag af oplysninger fra borgeren til Udbetaling Danmark, jf.
dog nr. 5.
5) Den registrerede
indkomst er summen af indkomsten i opgørelsesperioden
ifølge indkomstregisteret og øvrige indkomster
ifølge enten forskudsopgørelsen eller oplysninger fra
borgeren. Overstiger den registrerede indkomst i
opgørelsesperioden indtægtsgrundlaget opgjort efter
nr. 4, opgøres indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3
hver måned på grundlag af den registrerede indkomst i
opgørelsesperioden.
6) Det beregnede
indtægtsgrundlag er summen af den hidtidige indkomst i
opgørelsesperioden ifølge indkomstregisteret opregnet
til hele opgørelsesperioden og en forholdsmæssig andel
af de indkomster i den seneste årsopgørelse, der ikke
registreres i indkomstregisteret. Udbetaling Danmark kan efter et
konkret skøn forhøje indtægtsgrundlaget, jf.
nr. 4 og 5, hvis pensionisten modtager helbredstillæg, jf.
§ 18, og det beregnede indtægtsgrundlag overstiger
indtægtsgrundlaget opgjort efter nr. 4 eller 5 med 20
procent. Det skønnede indtægtsgrundlag kan ikke
overstige det beregnede indtægtsgrundlag.«
2. I
§ 25 indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold kan fastsætte regler om, at fordelingen, jf. stk. 1,
nr. 3, kan fraviges, når det drejer sig om indkomster og
udgifter ved selvstændig erhvervsvirksomhed.«
3. I
§ 26, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »nr. 4, «til: »nr. 7,«.
4. § 28 ophæves.
5. § 38, stk. 2-4, ophæves, og i
stedet indsættes:
»Stk. 2.
Pensionen i kalenderåret omregnes i løbet af
året, hvis
1) det
månedligt opgjorte indtægtsgrundlag afviger fra det
hidtil anvendte indtægtsgrundlag, og en beregning på
grundlag af det opgjorte indtægtsgrundlag fører til en
ændring af pensionens størrelse, eller
2) der sker en
ændring af de personlige forhold, som har betydning for
pensionens størrelse, eller
3) pensionistens
ægtefælle eller samlever dør.
Stk. 3. Omregning efter
stk. 2, nr. 1, sker med virkning for hele
opgørelsesperioden. Helbredstillæg omregnes dog kun
med virkning fra den 1. i førstkommende måned, hvor
pensionen i øvrigt beregnes på grundlag af det nye
indtægtsgrundlag.
Stk. 4. Omregning efter
stk. 2, nr. 2, sker med virkning fra den 1. i måneden efter
de ændrede forhold.
Stk. 5. Omregning
efter stk. 2, nr. 3, sker med virkning fra dagen efter
pensionistens ægtefælles eller samlevers
dødsfald. For en efterlevende ægtefælle eller
samlever, der modtager efterlevelsespension, omregnes pensionen med
virkning fra dagen efter ophør af udbetaling af
efterlevelsespension, jf. § 47.
Stk. 6. Ved omregning af
pension efter stk. 2, nr. 2 og 3, ændres
opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget til perioden
fra det tidspunkt, som pensionen omregnes med virkning fra, til
kalenderårets udgang.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 7.
6.
Efter § 38 indsættes:
Ȥ 38
a. Udbetaling Danmark foretager årligt en endelig
efterregulering af pensionen for det forudgående
kalenderår, jf. dog stk. 4. Efterreguleringen sker på
baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra
indkomstregisteret. Afgørelse om efterregulering af
pensionen genoptages ikke som følge af, at afgørelse
om årsopgørelsen er genoptaget, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Oplyser
pensionisten til Udbetaling Danmark, at årsopgørelsen
er påklaget, kan Udbetaling Danmarks endelige
afgørelse om efterregulering af pensionen ikke
træffes, før klagesagen om årsopgørelsen
er behandlet.
Stk. 3. Afgørelse
om efterregulering kan genoptages, hvis en genoptagelse af
årsopgørelsen medfører en ændring af
pensionistens eller dennes ægtefælles eller samleveres
årsindkomst på mindst 25.000 kr.
Stk. 4.
Helbredstillæg, jf. § 18, efterreguleres ikke.
Stk. 5. Viser
efterreguleringen, at pensionisten har fået for lidt udbetalt
i pension, efterbetaler Udbetaling Danmark den resterende pension.
Viser efterreguleringen, at pensionisten har fået for meget
udbetalt i pension, skal den overskydende pension tilbagebetales
til Udbetaling Danmark, jf. dog stk. 6.
Stk.6. Udbetaling Danmark kan ikke kræve
tilbagebetaling efter stk. 5, hvis tilbagebetalingskravet for et
kalenderår udgør mindre end 250 kr.«
7. I
§ 41, stk. 1, indsættes
efter »forhold«: », jf. dog stk. 2«.
8. I
§ 41 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Pensionisten skal ikke oplyse om ændringer i indkomstforhold
i opgørelsesperioden, hvis indkomstændringerne
vedrører indkomster, som beskattes i Danmark, medmindre det
er oplysninger om indkomst fra selvstændig
erhvervsvirksomhed.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4.
9. I
§ 48, stk. 1, indsættes
efter »Ved fastsættelse af pension«: »for
kalenderåret«.
10. I
§ 48 indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6. De i stk.
1 anførte beløb nedsættes
forholdsmæssigt, hvis opgørelsesperioden for
indtægtsgrundlaget er kortere end
kalenderåret.«
11. § 53, stk. 2 og 3,
ophæves.
§ 3
I lov om individuel boligstøtte, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1231 af 29. oktober 2013, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 8, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »Husstandsindkomsten«: »per
måned, jf. § 8 b,«.
2. § 8, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold kan fastsætte nærmere regler for
opgørelse af den aktuelle indkomst og dokumentation for
husstandsindkomst.«
3.
Efter § 8 a indsættes før overskriften
før § 9:
Ȥ 8
b. Hustandsindkomsten per måned efter § 8,
stk. 1, opdeles i følgende:
1) Indkomst, som
fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister.
2) Indkomst, der
ikke fremgår af indkomstregisteret.
§ 8
c. Indkomsten efter § 8 b, nr. 1, for
ansøgeren og dennes husstandsmedlemmer opgøres
foreløbigt ved ansøgning om individuel
boligstøtte som indkomsten for den første
måned, der ansøges om individuel boligstøtte
til, ud fra borgerens egne oplysninger. Opgørelse af
indkomsten for senere måneder i året kan ligeledes ske
ud fra borgerens egne oplysninger, når betingelserne i
§ 44, stk. 1, 1. pkt., og § 46, stk. 2, 1.
pkt., er opfyldt.
Stk. 2. Indkomst, der
ikke fremgår af indkomstregisteret, jf. § 8 b, nr.
2, for ansøgeren og dennes husstandsmedlemmer opgøres
foreløbigt ved ansøgning om individuel
boligstøtte som indkomsten på
ansøgningstidspunktet, der er oplyst i
forskudsopgørelsen eller anden dokumentation. Indkomsten for
kalenderåret fordeles ligeligt på årets 12
måneder. 2. pkt. gælder endvidere ved senere
ændringer i indkomsten, herunder ved omberegning og
efterregulering efter kapitel 9. 2. og 3. pkt. kan fraviges, hvis
boligstøttemodtagen dokumenterer, at indkomsten
vedrører en afgrænset periode.
Stk. 3. Den beregnede
boligstøtte opgjort efter ansøgning danner grundlag
for udbetaling af boligstøtte til ansøgeren hver
måned, indtil der sker en omberegning af boligstøtten,
jf. kapitel 9. Boligstøtten for tidligere måneders
genberegning af boligstøtte kan justeres i form af
tillæg eller fratræk på baggrund af oplysninger
fra indkomstregisteret og genberegning, jf. § 8 d.
§ 8
d. Udbetaling Danmark skal genberegne boligstøtten,
jf. § 8 c, for en forudgående måned på
baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret, hvis
1) oplysninger om
husstandsindkomsten i indkomstregisteret afviger mere end 800 kr.
fra den indkomst, der er lagt til grund for samme periode ved
beregningen af boligstøtte, og
2) afvigelsen
medfører en ændring af den pågældende
periodes boligstøtte med mere end 200 kr.
Stk. 2. Genberegnes
boligstøtten efter stk. 1, kan genberegningen medføre
en justering i form af tillæg eller fratræk i
boligstøtten for en kommende måned. Justeringen kan
medføre, at hele boligstøtten bortfalder for den
pågældende måned.
Stk. 3. Ændring af
husstandsindkomst, der skyldes ændring i
sammensætningen af husstanden medfører ikke, at
Udbetaling Danmark genberegner boligstøtte efter stk. 1.
Stk. 4. Oplysninger fra
indkomstregisteret fra en forudgående måned, jf. stk. 1
og 2, danner ikke grundlag for en omberegning af
boligstøtten efter kapitel 9.
Stk. 5. Justering i form
af tillæg og fratræk i boligstøtte efter stk. 2
kan foretages for genberegning af boligstøtte for
måneder i det forudgående kalenderår. Justeringen
efter 1. pkt. indgår i efterreguleringen for det
forudgående kalenderår.«
4. § 10, stk. 2, 2. og 3. pkt.,
ophæves.
5. § 10, stk. 3, 2. og 3. pkt.,
ophæves.
6. § 23, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
7. I
§ 33 indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2. Der kan ske udbetaling af
boligstøtte med et mindre beløb end nævnt i
stk. 1, når beløbet skyldes en justering, der
vedrører en tidligere måned.«
8. I
§ 34 indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2. Der kan
ske udbetaling af boligstøtte med et mindre beløb end
nævnt i stk. 1, når beløbet skyldes en
justering, der vedrører en tidligere måned.«
9. I
§ 40 indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4. Får
boligstøttemodtageren ikke udbetalt boligstøtte i tre
sammenhængende måneder som følge af
indkomstændringer, som ikke skyldes ændring af
husstandssammensætning, skal der ansøges om
boligstøtte på ny efter stk. 1, for at opnå
boligstøtte igen. Indgives
boligstøtteansøgningen inden udgangen af den
måned, der følger efter den 3. måned, hvor
boligstøtte ikke er udbetalt efter 1. pkt., kan
boligstøtten udbetales fra starten af denne
måned.«
10. I
§ 41, stk. 3, indsættes
som 2. pkt.:
»Dokumentation for
husstandsindkomsten baseres som udgangspunkt på oplysninger
fra indkomstregisteret.«
11. I
§ 42, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Boligstøtte udbetales månedsvis forud. Er boligtageren
lejer, kan Udbetaling Danmark udbetale boligstøtte helt
eller delvist til udlejeren, eller udbetale boligstøtte til
kommunen, hvis kommunen samtidig administrerer andre ydelser for
boligstøttemodtageren. Udbetaling Danmarks afgørelser
efter 2. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.«
12. I
§ 42 indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af
boligstøtte. Udbetaling Danmarks afgørelser efter 1.
pkt. kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.«
13. I
§ 43, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »af de ændringer i beregningsgrundlaget,
der er sket siden den sidst foretagne beregning« til:
»af ændringer i beregningsgrundlaget i henhold til
regler i medfør af § 8, stk. 2«.
14. I
§ 43, stk. 3, ændres
»af boligstøtten« til: »af
boligstøtten, dog ikke oplysninger om husstandsindkomst,
medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig
erhvervsvirksomhed.«
15. I
§ 44, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »mindst 10.000 kr. på årsbasis for
den resterende del af året« til: »mindst 800 kr.
for en måned«.
16. I
§ 46, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter: »jf. stk. 2«: », dog ikke
oplysninger om husstandsindkomst, medmindre det er oplysninger om
indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed«.
17. § 46, stk. 2, 1. og 2. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2.
Såfremt der i løbet af året sker en
forhøjelse af den husstandsindkomst, der er lagt til grund
for boligstøtteberegningen, og denne indebærer, at
husstandsindkomsten bliver forhøjet med mindst 800 kr. for
en måned, skal boligstøtten omberegnes med virkning
fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest
efter ændringens indtræden, jf. dog § 8 d,
stk. 4.«
18. § 46, stk. 5 og 6,
ophæves.
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 5 og
6.
19. I
§ 46, stk. 8, der bliver stk.
6, ændres »stk. 1-7« til: »stk.
1-5«.
20. I
§ 46 a, stk. 1, ændres
»§ 46, stk. 2 og 4-6,« til:
»§ 46, stk. 2 og 4,«.
21.
Efter § 46 a indsættes efter overskriften
før § 47:
Ȥ 46
b. Udbetaling Danmark foretager årligt en endelig
efterregulering, jf. § 47, af den månedlige
boligstøtte for det forudgående kalenderår. Den
endelige efterregulering sker på baggrund af
årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret.
Afgørelse om efterregulering af boligstøtten kan ikke
genoptages, som følge af, at afgørelse om
årsopgørelsen genoptages, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Oplyser
boligstøttemodtageren til Udbetaling Danmark, at
afgørelsen om årsopgørelse er påklaget,
kan Udbetaling Danmarks endelige afgørelse om
efterregulering af boligstøtten ikke træffes,
før klagesagen om årsopgørelsen er
færdigbehandlet.
Stk. 3. Afgørelse
om efterregulering kan genoptages, hvis en genoptagelse af
årsopgørelsen medfører en ændring af en
af husstandsmedlemmernes årsindkomst på mindst 25.000
kr.«
22. § 47, stk. 1 og 2, ophæves og
i stedet indsættes:
Ȥ 47. Afviger den
faktiske månedlige husstandsindkomst fra den
husstandsindkomst, der er lagt til grund for
boligstøtteberegningen, skal for meget udbetalt
boligstøtte tilbagebetales. For lidt udbetalt
boligstøtte efterbetales, medmindre efterbetalingen skyldes
ændring af husstandssammensætningen. Ændringer i
husstandsindkomsten, der på grund af beløbets
størrelse ikke har medført genberegning og justering
efter § 8 d eller omberegning efter §§ 44
og 46 indgår i efterreguleringen. Tilbagebetaling og
efterbetaling efter 1.-2. pkt. skal ske, uanset om
boligstøttemodtageren har givet oplysning om
ændringerne i husstandsindkomsten i løbet af
året.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
23. I
§ 47, stk. 3, der bliver stk.
2, ændres »tilbagebetaling efter stk. 1 og 2«
til: »tilbagebetaling eller efterbetaling efter stk.
1«.
24. § 47, stk. 4-6, ophæves.
Stk. 7-9 bliver herefter stk. 3-5.
25. § 47, stk. 8, der bliver stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Udbetaling Danmark kan ikke kræve tilbagebetaling efter stk.
1 eller 3, hvis tilbagebetalingskravet for et kalenderår
samlet udgør mindre end 250 kr. Udbetaling Danmark kan ikke
efterbetale beløb efter stk. 1, hvis den samlede
efterbetaling for et kalenderår udgør mindre end 250
kr.«
26. § 48 a affattes således:
Ȥ 48
a. Forøges eller reduceres husstandsindkomsten efter
§ 39 b i lov om social pension eller § 38 a i
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., skal indkomstændringen
indgå ved omberegning og efterregulering efter
§§ 44, 46, 46 b og 47 i det år, hvor
indkomsten er skattepligtig. Efterregulering af boligstøtte
efter § 47 kan først ske efter efterreguleringen
af pension efter § 39 b i lov om social pension eller
§ 38 a i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
er gennemført.
Stk. 2. Ændring af
indkomst efter stk. 1 fordeles ligeligt på
kalendermånederne, hvis beskatningen sker i det
forudgående år, medmindre det dokumenteres, at
indkomsten vedrører en afgrænset periode.«
27. I
§ 48 b, stk. 2, ændres
»§ 47, stk. 7,« til: »§ 47,
stk. 3,«.
28. I
§ 56, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§ 72, stk. 1, nr. 23,« til:
»§ 72, stk. 1, nr. 21,«.
29. § 72, stk. 1, nr. 21 og 22,
ophæves.
Nr. 23 bliver herefter nr. 21.
30. I
§ 72, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »16-22,« til: »16-20,«.
31. I
§ 72, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »13-22,« til: »13-20,«.
32. I
§ 72, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »stk. 1, nr. 23,« til: »stk. 1, nr.
21,«.
33. I
§ 72, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »21 og 23,« til: »og 21«.
34. I
§ 72, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »18-20 og 22,« til: »og
18-20,«.
35. I
§ 73 a ændres
»§ 10, stk. 2 og 3, § 23, stk. 4, og
afgørelser efter regler fastsat i medfør af
§ 42, stk. 2, i denne lov« til:
»§ 42, stk. 2 og 5,«.
36. I
§ 75, stk. 5, ændres
»§ 23, stk. 5,« til: »§ 23,
stk. 4,«.
§ 4
I lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr.
856 af 23. august 2012, som ændret ved § 1 i lov
nr. 1398 af 23. december 2012 og § 5 i lov nr. 894 af 4.
juli 2013, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 4, stk. 8, ændres
»hver 1. januar« til: »hvert kvartal«.
2. § 4, stk. 9, affattes
således:
»Stk. 9. Det
særlige børnetilskud omregnes efter stk. 10, hvis de
personlige forhold, som har betydning for det særlige
børnetilskuds størrelse, ændres.«
§ 5
Stk. 1. Loven
træder i kraft 1. januar 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens
§ 3 træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 3. § 1,
nr. 12, finder første gang anvendelse for pension udbetalt
for 2015.
Stk. 4. § 2,
nr. 5, finder første gang anvendelse for pension udbetalt
for 2015.
Stk. 5.
§§ 1, 2 og 4 finder ikke anvendelse for oplysninger,
som Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen modtager om
ændringer, der ville have medført en omregning af
pensionen i 2014 efter de hidtil gældende regler. For
sådanne oplysninger gælder, at pensionen i 2014
omregnes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 6. § 3,
nr. 6, finder ikke anvendelse for sådanne
boligstøttemodtagere, der før lovens
ikrafttræden modtager en højere
boligstøtte.
Stk. 7. § 3,
nr. 13, finder første gang anvendelse for omberegning den 1.
januar 2017. § 3, nr. 13, finder ikke anvendelse på
omberegning den 1. januar 2016. For denne omberegning i 2016 finder
de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 8. § 3,
nr. 21-26, finder første gang anvendelse for
boligstøtte, der er udbetalt i 2016. For efterregulering i
2016 af boligstøtte for kalenderåret 2015 finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 9. Der kan ske en
efterbetaling af boligstøtte ved efterregulering af
boligstøtte i 2016 for kalenderåret 2015 som
følge af efterregulering af pension efter § 39 b i
lov om social pension, eller § 38 a i lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., hvis den samlede efterbetaling af
boligstøtte er mindst 250 kr.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
| Indholdsfortegnelse | | 1. Indledning | 2. Lovforslagets hovedindhold | | 2.1. | Baggrund vedrørende
indkomstoplysninger i indkomstregisteret og SKAT's øvrige
registre | | 2.2. | Ændrede regler vedrørende
indtægtsregulering m.v. i lov om social pension og lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. | | | 2.2.1. | Objektivt, registerbaseret
indkomstbegreb | | | | 2.2.1.1. | Gældende ret | | | | 2.2.1.2. | Overvejelser og lovforslagets
indhold | | | 2.2.2. | Foreløbig pension | | | | 2.2.2.1. | Gældende ret | | | | 2.2.2.2. | Overvejelser og lovforslagets
indhold | | | 2.2.3. | Omregning ved indkomstændringer
m.v. | | | | 2.2.3.1. | Gældende ret | | | | 2.2.3.2. | Overvejelser og lovforslagets
indhold | | | 2.2.4. | Årlig symmetrisk
efterregulering | | | | 2.2.4.1. | Gældende ret | | | | 2.2.4.2. | Overvejelser og lovforslagets
indhold | | | 2.2.5. | Justeret oplysningspligt for
borgerne | | | | 2.2.5.1. | Gældende ret | | | | 2.2.5.2. | Overvejelser og lovforslagets
indhold | | | 2.2.6. | Tiltag, der skal sikre et løbende
korrekt indtægtsgrundlag | | | 2.2.7. | Procedure vedrørende
partshøring ved omregning og efterregulering | | 2.3. | Ændrede regler vedrørende
indtægtsregulering m.v. i lov om individuel
boligstøtte | | | 2.3.1. | Objektivt, registerbaseret
indkomstbegreb | | | | 2.3.1.1. | Gældende ret | | | | 2.3.1.2. | Overvejelser og lovforslagets
indhold | | | 2.3.2. | Foreløbig opgørelse af
månedens husstandsindkomst ved ansøgning, omberegning
i løbet af året og årsomregning | | | | 2.3.2.1. | Gældende ret | | | | 2.3.2.2. | Overvejelser og lovforslagets
indhold | | | 2.3.3. | Udbetaling af foreløbig
boligstøtte | | | | 2.3.3.1. | Gældende ret | | | | 2.3.3.2. | Overvejelser og lovforslagets
indhold | | | 2.3.4. | Månedlig genberegning af
foreløbigt udbetalt boligstøtte | | | | 2.3.4.1. | Gældende ret | | | | 2.3.4.2. | Overvejelser og lovforslagets
indhold | | | 2.3.5. | Ændringer i regler for
efterregulering | | | | 2.3.5.1. | Gældende ret | | | | 2.3.5.2. | Overvejelser og lovforslagets
indhold | | | 2.3.6. | Justeret oplysningspligt | | | | 2.3.6.1. | Gældende ret | | | | 2.3.6.2. | Overvejelser og lovforslagets
indhold | | | 2.3.7. | Procedure vedrørende
partshøring ved genberegning og efterregulering | | | | 2.3.7.1. | Gældende ret | | | | 2.3.7.2. | Overvejelser og lovforslagets
indhold | | 2.4. | Øvrig regelforenkling på
boligstøtteområdet | | | 2.4.1. | Reglen om boligstøtte udover
maksimumsgrænsen | | | | 2.4.1.1. | Gældende ret | | | | 2.4.1.2. | Overvejelser og lovforslagets
indhold | | | 2.4.2. | Reglen om særskilt
fastsættelse af satser for boligrelaterede udgifter | | | | 2.4.2.1. | Gældende ret | | | | 2.4.2.2. | Overvejelser og lovforslagets
indhold | | 2.5. | Konsekvensændringer i lov
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag | | | 2.5.1. | Gældende ret | | | 2.5.2. | Overvejelser og lovforslagets
indhold | | 2.6. | Ikrafttræden og
overgangsbestemmelser | 3. Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | | 3.1. | Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | | 3.2. | Administrative konsekvenser for det
offentlige m.v. | 4. Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | 5. Administrative konsekvenser for
borgerne | 6. Miljømæssige
konsekvenser | 7. Forholdet til EU-retten | 8. Hørte myndigheder og
organisationer | 9. Samlet vurdering af lovforslagets
konsekvenser | | |
|
1.
Indledning
Lovforslaget er et led i udmøntningen af regeringens
moderniseringsdagsorden/2020-planen og er samtidig et
væsentligt element i regeringens indsats for at sikre
korrekte udbetalinger af sociale ydelser. Konkret indgår
forslaget som et led i udmøntningen af flere initiativer
under den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi under
overskriften Effektiv Sagsbehandling og
Kontrol (ESK).
Lovforslagets hovedformål er at effektivisere og forenkle
ydelsesadministrationen, at forbedre mulighederne for digital
selvbetjening og at muliggøre en mere præcis og
korrekt indtægtsregulering af social pension og
boligstøtte.
De gældende regler for indtægtsregulering af social
pension (folke- og førtidspension) og boligstøtte
indebærer, at administrationen i vid udstrækning er
afhængig af oplysninger, som ydelsesmodtageren selv afgiver
om sin indkomst. Endvidere indebærer reglerne, at det ofte er
nødvendigt, at Udbetaling Danmark udøver et konkret
skøn ved opgørelsen af indkomsten, som dermed
får indflydelse på beregningen og størrelsen af
ydelsen. Disse forhold medfører en uhensigtsmæssig
administrativ byrde for borgerne, som skal finde og medsende
dokumentation for indkomstforhold, som i de fleste situationer
allerede er tilgængelige i SKAT's registre. Endvidere
udgør skønsbaserede regler for opgørelsen af
indkomst en barriere for yderligere digitalisering og
automatisering og medfører en risiko for forskelsbehandling
af modtagere med ensartede økonomiske forhold.
På den baggrund består lovforslaget i at tilpasse
reglerne for indtægtsregulering af social pension og
boligstøtte, således at man kan anvende
indkomstoplysninger fra SKAT's registre direkte i forbindelse med
indtægtsreguleringen af disse ydelser uden at ændre de
grundlæggende betingelser for retten til og principperne for
indtægtsregulering af social pension og boligstøtte.
De væsentligste forslag til regeltilpasninger består i
følgende:
- Regler, der
medfører skøn over indkomsten, objektiveres. Dette
indebærer især, at der etableres en entydig
sammenhæng mellem indkomstperioden og ydelsesperioden
på begge ydelsesområder.
- Reglerne
fastsættes på en måde, så oplysninger om
indkomst fremover som altovervejende udgangspunkt indhentes
automatisk fra indkomstregisteret og andre skatteregistre, hvorved
borgerens oplysningspligt om indkomstforhold kan reduceres i
væsentligt omgang.
- Der
indføres symmetriske regler for omberegning som følge
af indkomstændringer på begge ydelsesområder,
dvs. at ydelsen bliver henholdsvis forhøjet eller nedsat,
når modtagerens indkomst henholdsvis falder eller stiger.
- Der
indføres symmetrisk efterregulering på begge
ydelsesområder, dvs. at der foretages en endelig beregning af
ydelsens størrelse, når den skattemæssige
årsopgørelse foreligger. At efterregulering er
symmetrisk betyder, at der skal ske henholdsvis tilbagebetaling
eller efterbetaling af ydelsen, hvis den faktiske indkomst viser
sig at være henholdsvis højere eller lavere end
forudsat ved udbetalingen i løbet af året.
- En række
bagatelgrænser på boligstøtteområdet
ophæves eller reduceres.
Lovforslaget indeholder endvidere regelforenklingsforslag i
forhold til boligstøtteområdet, som ikke har relation
til ændringen af reglerne for indtægtsregulering. Disse
regelforenklingsforslag vedrører følgende
særregler i boligstøtteloven, som har en meget
begrænset eller ingen anvendelse:
- Det
foreslås at ophæve reglen om, at der i helt
særlige situationer kan udbetales boligstøtte udover
boligstøttelovens maksimumsgrænse.
- Det
foreslås at ophæve reglerne om særlig
fastsættelse af størrelsen af en række
tillægs- og fradragsbeløb ved opgørelse af
boligudgiften til beregning af boligstøtte.
Endelig indeholder lovforslaget konsekvensændringer i lov
om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag som følge af ændringer i reglerne
om indtægtsregulering i lov om social pension.
Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar
2015 for pension og børnetilskud og 1. januar 2016 for
boligstøtte. Den senere ikrafttrædelse af
boligstøtte skyldes hensyn til gennemførelsen af
nødvendige systemtilpasninger af IT-systemerne i forhold til
de foreslåede ændringer.
2.
Lovforslagets hovedindhold
2.1.
Baggrund vedrørende indkomstoplysninger i indkomstregisteret
og SKAT's øvrige registre
Indkomstregisteret - populært kaldet eIndkomst - er etableret med hjemmel i lov
nr. 403 af 8. maj 2006. Indkomstregisterloven fastsætter
bl.a., hvem der er indberetningspligtige til registret, hvilke
oplysninger der skal indberettes, samt fristerne for disse
indberetninger. Indkomstregisteret er et fællesoffentligt
register, der administreres af SKAT.
Baggrunden med oprettelsen af indkomstregisteret var bl.a.
følgende (ifølge lovforslaget 2005/1 LSF 119):
"Oplysninger om borgernes indkomst
indgår i sagsbehandlingen af en række offentlige
ordninger. Det drejer sig blandt andet om tildeling af
arbejdsløshedsdagpenge, boligstøtte, fripladstilskud,
SU, sociale pensioner, kontanthjælp m.m.
Det er imidlertid ofte forbundet
med administrativt besvær for både myndigheder, borgere
og erhvervsvirksomheder at få tilvejebragt de
nødvendige oplysninger. Da der ikke eksisterer et
indkomstregister, tilvejebringes indkomstoplysningerne typisk ved,
at borgerne eller virksomheder udleverer kopier af lønsedler
til sagsbehandleren. Samme oplysninger gives ofte til flere
forskellige myndigheder. "
Indkomstregisterloven pålægger virksomheder,
myndigheder mv., som udbetaler løn eller
lønerstattende ydelser, en pligt til mindst én gang
om måneden at indberette en lang række oplysninger for
den enkelte løn- eller ydelsesmodtager.
Dette medfører, at private og offentlige arbejdsgiveres
lønudbetalinger, udbetalinger af offentlige ydelser, private
pensionsudbetalinger mv. skal indberettes i forbindelse med hver
udbetaling eller mindst én gang månedligt.
Indberetningsfristen for den enkelte indberetningspligtige
afhænger bl.a. af, om der er tale om en stor eller lille
virksomhed, offentlig eller privat virksomhed samt om der er tale
om forudbetalt eller bagudbetalt indkomst. Den seneste frist for en
given udbetalers indberetning af en given måneds udbetaling
er som hovedregel den 10. i den næstfølgende
måned.
Indkomstbegreberne i den sociale pensionslovgivning og
boligstøtteloven består af personlig indkomst med
tillæg af positiv kapitalindkomst, samt med tillæg af
aktieindkomst. Herudover medregnes udenlandske indkomster
(forstået som indkomster, der ikke er skattepligtige her i
landet), således at disse opgøres som og sidestilles
med henholdsvis personlig indkomst, kapitalindkomst og
aktieindkomst.
Herudover tages der hensyn til formuen ved fastsættelsen
af visse ydelsers størrelse. Det bemærkes, at reglerne
for formuens betydning for ydelsesudmålingen ikke
foreslås ændret med dette lovforslag. I
nedenstående fremstilling behandles formue derfor ikke
yderligere.
Af de fire »indkomstelementer« til
indtægtsregulering af social pension og boligstøtte
(personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst og udenlandske
indkomster) er det alene oplysninger om de dele af den personlige
indkomst, som er omfattet af indberetningspligten, jf. ovenfor, der
er indeholdt i indkomstregisteret. Det bemærkes, at for langt
størstedelen af modtagerne af social pension og
boligstøtte udgøres den personlige indkomst
udelukkende af indkomster, som indberettes til indkomstregisteret.
Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag til regler
om, hvordan Udbetaling Danmark løbende indhenter disse
indkomstoplysninger i indkomstregisteret til brug for beregning af
social pension og boligstøtte.
Personlig indkomst, som ikke er indeholdt i indkomstregisteret,
er sammenfaldende med de personlige indkomsttyper, som ikke skal
indberettes til skattemyndighederne af udbetaleren, men i stedet
skal selvangives af modtageren. Personlige indkomsttyper, som ikke
er indeholdt i indkomstregisteret, udgøres hovedsageligt
af:
- Indkomst ved
selvstændig erhvervsvirksomhed
- Indkomst som
medhjælpende ægtefælle
- Skattepligtigt
underholdsbidrag
- Vederlag fra
foreninger på under 1.500 kr.
- Lejeindtægt
ved fremleje
- Visse gaver
mv.
Disse personlige indkomsttyper skal selvangives af modtageren,
og vil derfor fremgå med helårsbeløb (dvs. ikke
periodeopdelte beløb) i årsopgørelsen og
forskudsopgørelsen.
Kapitalindkomst og aktieindkomst fremgår ligeledes med
helårsbeløb af årsopgørelsen og
forskudsopgørelsen. For udenlandske indkomsters vedkommende
vil en del af disse fremgå af årsopgørelse og
forskudsopgørelse, mens nogle udenlandske indkomster vil
skulle oplyses direkte af modtageren af social pension eller
boligstøtte til Udbetaling Danmark.
Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag til
regler, hvorefter indtægtsreguleringen for så vidt
angår indkomster, som alene registreres med
helårsbeløb, sker med udgangspunkt i oplysninger fra
henholdsvis årsopgørelsen og
forskudsopgørelsen. For udenlandske indkomster, som ikke
skal oplyses til SKAT, sker indtægtsreguleringen med
udgangspunkt i oplysninger, som ydelsesmodtageren afgiver herom til
Udbetaling Danmark.
Det bemærkes, at der i § 11 a, stk. 5, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område
er fastsat hjemmel til at få terminaladgang til
indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, og
at hjemlen finder anvendelse for de love, der ændres med
dette lovforslag.
2.2.
Ændrede regler vedrørende indtægtsregulering
m.v. i lov om social pension og lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v.
De nuværende pensionsregler er indrettet sådan, at
de indebærer en vis manuel sagsbehandling og kontrol.
Endvidere medfører de nuværende regler, at der kan
være incitamenter for pensionisten til at undlade at oplyse
om indkomststigninger. På flere områder udgør
reglerne en begrænsning for yderligere effektivisering af den
løbende administration og en mere korrekt beregning af
pensionen. Heri indgår bl.a.:
- Reglerne bygger
på, at borgeren aktivt skal oplyse og dokumentere
ændringer i forhold, der har betydning for ydelsens
størrelse. Dette medfører en risiko for
fejludbetalinger, da borgeren ikke altid er opmærksom
på, forstår eller overholder sin oplysningspligt i
forbindelse med ændrede forhold.
- Ændringer i
pensionen bygger på skøn over, om
indkomstændringer er rent midlertidige eller af mere varig
karakter. Udbetaling Danmark skal således vurdere om en evt.
konstateret indkomstforøgelse vil være
længerevarende, før pensionen kan omregnes (med
fremadrettet virkning). Det kan indebære, at nogle rent
midlertidige indkomster ikke indgår i
indtægtsgrundlaget, og en forskelsbehandling mellem
pensionister med samme aktuelle månedlige indkomster.
- Pensionister kan
misforstå beregningsreglerne for social pension og herunder
specielt, at det er indkomsten opregnet til årsbasis, der
skal lægges til grund. Det finder nogle urimeligt og
uforståeligt, da det indebærer, at personer med samme
supplerende indkomst i kalenderåret kan få beregnet
forskellig pension afhængig af, hvordan indkomsten er fordelt
over året.
- Det har
været fremført, at det indtægtsgrundlag, der
anvendes ved den årlige omregning af de sociale pensioner 1.
januar, systematisk fejlvurderer pensionisternes private
pensionsindkomster. Da social pension ikke efterreguleres, kan en
pensionists manglende opmærksomhed på en eventuel
overvurdering af pågældendes private pensionsindkomster
medføre, at pågældende får mindre i
pension, end pågældende burde have haft. En sådan
kritik bidrager til generel utryghed med hensyn til
indtægtsgrundlagets rigtighed, og til flere måske
unødvendige anmodninger om ændring af
indtægtsgrundlaget.
- For meget
udbetalt pension kan kun kræves tilbagebetalt, hvis det kan
påvises, at borgeren har handlet mod bedre vidende. Det
medfører formentlig, at betydelige fejludbetalinger aldrig
tilbagebetales.
Der vurderes på den baggrund at være et betydeligt
administrativt potentiale ved at justere pensionslovgivningen,
så reglerne i højere grad understøtter en mere
automatiseret sagsbehandling baseret på mere objektive
kriterier. Ligeledes vil der være et potentiale i form af
mere korrekte udbetalinger og færre fejludbetalinger, hvis
der etableres en entydig sammenhæng mellem den samlede
indkomst og pension i kalenderåret.
Det foreslås på den baggrund, at folke- og
førtidspensionen fremover beregnes på grundlag af den
samlede indkomst i kalenderåret, at der beregnes og udbetales
en foreløbig pension i løbet af kalenderåret
baseret på forskudsopgørelsen, og at der foretages en
symmetrisk efterregulering efter årets udgang
(kalenderårsmodellen).
Efter gældende regler svarer indtægtsgrundlaget til
borgerens aktuelle forventede indkomst på årsbasis
(ikke kalenderåret), og der gennemføres ikke
efterregulering. Den foreslåede kalenderårsmodels
beregningsprincipper svarer til velkendte principper fra
skatteberegning, hvor det er indkomsten i hele kalenderåret,
der bestemmer skatten, hvor indkomstens fordeling over året
ikke har betydning for skattens størrelse, og hvor der sker
en årlig efterregulering efter kalenderårets
udgang.
De foreslåede ændringer af folke- og
førtidspension vedrørende indtægtsregulering
indeholder følgende elementer:
- Afsnit 2.2.1.
Objektivt, registerbaseret indkomstbegreb
- Afsnit 2.2.2.
Foreløbig pension
- Afsnit 2.2.3.
Omregning ved indkomstændringer
- Afsnit 2.2.4.
Årlig symmetrisk efterregulering
- Afsnit 2.2.5.
Justeret oplysningspligt for borgerne
- Afsnit 2.2.6.
Tiltag, der skal sikre et løbende korrekt
indkomstgrundlag
- Afsnit 2.2.7.
Procedure vedrørende partshøring ved genberegning og
efterregulering
2.2.1.
Objektivt, registerbaseret indkomstbegreb
2.2.1.1.
Gældende ret
Efter gældende regler er opgørelsesperioden for
indtægtsgrundlaget for beregning af social pension det senest
afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med
virkning fra det andet kalenderår efter indkomstårets
udløb. Indtægtsgrundlaget opreguleres efter samme
regler som ved forskudsopgørelsen for det
pågældende år.
Den således beregnede indtægt skønnes at
svare til pensionistens aktuelle indtægt på
årsbasis. Hvis pensionisten indkomstforhold ændrer sig,
beregnes pensionen på grundlag af pensionistens forventede
fremtidige indtægt på årsbasis, dvs. typisk den
månedlige indtægt ganget med 12 (altså ikke
kalenderåret). Pensionisten har pligt til at oplyse om
ændringer i forhold, der kan forventes at medføre
ændringer af pensionen. Det er kun ændringer af
indtægtsgrundlaget, som er af mere end rent midlertidig
varighed (i praksis fortolket som 2-3 måneder), som
medfører omregning.
For personer, der overgår til at modtage social pension i
løbet af året, beregnes pensionen på grundlag af
den forventede fremtidige indtægt på årsbasis
(ikke kalenderåret) efter overgang til pension.
Ved beregning af nedsættelsen af social pension på
grund af supplerende indkomster reduceres indkomsten med
forskellige beregningsfradrag. Disse beregningsfradrag er i loven
angivet på årsbasis (12 måneder). Et enkelt
fradrag - bundfradraget - er knyttet til kalenderåret,
hvilket indebærer, at virkningen af fradraget er
uafhængig af indkomstens fordeling.
2.2.1.2.
Overvejelser og lovforslagets indhold
Det gældende indtægtsgrundlag for beregning af
social pension, hvor indtægten opgøres på
årsbasis (ikke kalenderåret), medfører, at
personer med samme indkomster i kalenderåret kan få
forskellig pension i kalenderåret. Indtægtsbegrebet
medfører også, at personer, som i kalenderåret
har en indtægt, der er under de fradragsfrie
indtægtsgrænser (der i loven er anført på
årsbasis), alligevel kan få nedsat pensionen, hvis
indtægten ikke er jævnt fordelt over
kalenderåret.
De gældende regler indebærer en risiko for
fejludbetalinger, da borgeren ikke altid er opmærksom
på, forstår eller overholder sin oplysningspligt i
forbindelse med ændrede forhold. Ved indkomstændringer
skal der efter gældende regler kun ske omregning af
pensionen, hvis indkomstændringen er mere end rent
midlertidig, hvilket indebærer en vis usikkerhed og risiko
for forskelsbehandling af pensionister med samme indkomster.
De gældende regler for opgørelse af
indtægtsgrundlaget, der skal afspejle de aktuelle
indkomstforhold, er indrettet på og
nødvendiggør en overvejende manuel sagsbehandling og
kontrol. Det vurderes, at der er betydelige administrative fordele
ved at justere indtægtsgrundlaget, så dette i
højere grad kan opgøres på en mere
automatiseret og objektiv måde. Det vil samtidig
medføre mere korrekte udbetalinger og færre
fejludbetalinger. En pension, der beregnes efter lignende
principper som kendes fra skatteberegningen, som pensionisterne er
velkendte med, vil sikre, at pensionisterne får en pension,
der er entydigt bestemt af deres indkomst i kalenderåret, og
vil bidrage til gøre beregning af pensionen mere
gennemskuelig og forståelig.
Det foreslås på den baggrund, at folke- og
førtidspension fremover beregnes på grundlag af
indtægten i alt i kalenderåret og efterreguleres efter
årets udgang. Dette kalenderårsprincip svarer til
velkendte principper fra skatteberegning, hvor det er indkomsten i
kalenderåret (selvstændigt erhvervsdrivende og deres
ægtefæller kan dog have forskudt indkomstår), der
bestemmer skatten, hvor indkomstens fordeling over året ikke
har betydning for skattens størrelse, og hvor der sker en
årlig efterregulering efter kalenderårets udgang.
Der ændres ikke på eksisterende satser
(pensionssatser og fradragsgrænser m.v.) og vilkår for,
hvornår borgeren kan modtage pension. Der er således
primært fokuseret på ændringer i den måde,
hvorpå pensionsreglerne administreres med henblik på at
sikre en mere ensartet og præcis beregning af
pensionsudbetalingerne.
Hvis der kun skal beregnes pension for en del af året, fx
for personer som overgår til pension i løbet af
året, vil opgørelsesperioden for
indtægtsgrundlaget tilsvarende kun være indkomsten i
denne periode. De fradragsbeløb og pensionsbeløb, der
i loven er angivet på årsbasis, bliver efter forslaget
reduceret forholdsmæssigt ved beregningen af pensionen.
| Eks. 1. Fast årlig
supplerende pensionsindkomst på 100.000 kr. | | Gældende
regler Indkomstgrundlaget for social pension ved
den årlige omregning 1. januar er som hovedregel
indkomståret 2 år tidligere opregnet som ved den
automatiske forskudsopgørelse. Ved omregningen 1. januar vil
de 100.000 kr. derfor indgå i indtægtsgrundlag med
100.000 kr. + opregulering med satsreguleringsprocenten (3,4 pct.
fra 2012-2014). Hvis pensionsindkomsten, som forudsat her, ikke er
steget, er det op til pensionisten selv at få nedsat
indkomstgrundlaget svarende til opreguleringen ved henvendelse til
Udbetaling Danmark (oplysningspligt). | | Forslaget Foreløbigt indtægtsgrundlag
ved omregning 1. januar er 100.000 kr. + opregulering med
satsreguleringsprocenten (jf. ovenfor). Endeligt
indtægtsgrundlag 100.000 kr. ved efterreguleringen.
Pensionisten kan ændre det foreløbige
indtægtsgrundlag ved ændring af
forskudsopgørelsen, men det har på grund af
efterregulering ingen betydning for den endelige pension, som
beregnes på grundlag af den faktiske indkomst. |
|
| Eks. 2. Årligt
tilbagevendende sæsonindtægt | Indtægt på 25.000 kr.
månedligt i perioden 1. juli til 1. november, i alt 100.000
kr. årligt. | | Gældende
regler Indkomstgrundlaget for social pension ved
den årlige omregning 1. januar er som hovedregel
indkomståret 2 år tidligere opregnet som ved den
automatiske forskudsopgørelse. Ved omregningen 1. januar vil
de 100.000 kr. derfor indgå i indtægtsgrundlag med
100.000 kr. + opregulering med satsreguleringsprocenten (3,4 pct.
fra 2012-2014). | | Pensionisten vil dog kunne anmode om
få omregnet indtægten 1. januar ud fra den aktuelle
supplerende indkomst (0 kr.), men skal så have omregnet
pensionen igen 1. juli, hvis pågældende fra dette
tidspunkt får en månedlig indtægt på 25.000
kr. Indtægtsgrundlaget forhøjes i dette tilfælde
med 300.000 kr. så længe pågældende har
denne månedlige indtægt. | | Forslaget Pensionen beregnes 1. januar på
grundlag af forskudsopgørelsen, dvs. 100.000 kr.+
opregulering ved den automatiske forskudsopgørelse. Endeligt
indkomstgrundlag bliver 100.000 kr. ved efterreguleringen svarende
til den faktiske indkomst |
|
| Eks. 3. Ophør af
løbende supplerende indkomst | Det antages at pensionisten hidtil har
haft en månedlig supplerende indkomst på 10.000 kr.,
svarende til 120.000 kr. årligt, og at
forskudsopgørelsen svarer hertil. Det antages endvidere, at
denne indkomst ophører 1. april. | | Gældende
regler Indtægtsgrundlaget ved beregning af
pension er 120.000 kr. i månederne januar til marts
måned. Hvis pensionisten i løbet af marts måned
giver Udbetaling Danmark besked om ophør af indkomsten, vil
indkomstgrundlaget i månederne april til december være
0 kr. Hvis pensionisten ikke giver udbetaling Danmark besked, og
først i januar næste år bliver opmærksom
herpå, vil indkomstgrundlaget i hele året have
været 120.000 kr., men pensionen vil dog blive omregnet med
tilbagevirkende kraft for en periode for højest 6
måneder fra modtagelsen af oplysningerne, dvs. at
indkomstgrundlaget i eksemplet i måneder fra august til
december vil blive nedsat til 0 kr. Det for høje
indkomstgrundlag i april-juli måned vil ikke blive
kompenseret. | | Forslaget Indtægtsgrundlaget ved beregning af
pension er 120.000 kr. i månederne januar til marts
måned. Hvis pensionisten i løbet af marts ændrer
sin forskudsopgørelse vil indkomstgrundlaget for beregning
af pension i resten af kalenderåret være 30.000 kr.
Pensionen i perioden april til december vil blive fastsat på
grundlag heraf med tillæg af den for lidt udbetalte pension i
perioden januar til marts. Hvis pensionisten ikke ændrer sin
forskudsopgørelse, vil indkomstgrundlaget i hele året
have været 120.000 kr., og pensionisten vil ved
efterregulering af pensionen få efterbetalt pension beregnet
ud fra den faktiske indkomst i året, dvs. 30.000 kr.
Pensionisten vil således ikke miste pension på grund af
den manglende ændring af forskudsopgørelsen. |
|
| Eks. 4. Opgørelsesperioden er kortere end
kalenderåret | Eksempel med ny pensionist med pension
fra. 1. september og en supplerende månedlig indkomst
på 25.000 kr., dvs. i alt 100.000 kr. i kalenderåret
efter overgang til pension. | | Gældende
regler Indtægtsgrundlaget er 300.000 kr.,
dvs. indtægten på årsbasis. Der beregnes
først en årlig pension: | | Pension_årlig =
Pensionssats_år - fradragspct. x ( 300.000 kr. - fradragsbeløb_år
). Den månedlige pension fra 1. september fremkommer
ved division med 12. | | Forslaget Indtægtsgrundlaget er 100.000 kr.,
dvs. den faktiske indkomst i kalenderåret efter overgang til
pension. Der beregnes først en pension for
opgørelsesperioden (her forkortet til opg) 1. september til
kalenderårets udgang, dvs. 4 måneder. Det sker som
efter gældende regler bortset fra, at de årlige
pensionssatser og fradragsbeløb reduceres
forholdsmæssigt: | | Pension_opg = 4/12 x
Pensionssats_år - fradragspct. x ( 100.000 kr. - 4/12 x
fradragsbeløb_år ). Den månedlige pension fra 1.
september fremkommer ved division med 4. |
|
2.2.2.
Foreløbig pension
2.2.2.1.
Gældende ret
Social pension er efter gældende regler bestemt af
pensionistens aktuelle indkomstforhold m.v. Pensionisten har
således pligt til at oplyse om ændringer i forhold, der
kan forventes at medføre ændringer af pensionen.
Pensionsberegningen er derfor som udgangspunkt endelig. Der kan dog
ske omregning med tilbagevirkende kraft, hvis dette medfører
en forhøjelse af pensionen, fra tidspunktet for
ændringen, men højst for en periode på 6
måneder fra Udbetaling Danmark har modtaget
oplysningerne.
2.2.2.2.
Overvejelser og lovforslagets indhold
Som konsekvens af, at pensionen efter forslaget beregnes
på grundlag af indkomsten i kalenderåret, må den
løbende udbetalte pension gennem kalenderåret beregnes
på et foreløbigt skøn for indtægten i
kalenderåret. Det foreslås, at dette sker på
grundlag af den skattemæssige forskudsopgørelse, og at
der senere foretages efterregulering, når den faktiske
indkomst kendes.
Forskudsopgørelsen foreslås dog ikke længere
anvendt, hvis indkomsten ifølge forskudsopgørelsen i
løbet af året viser sig at være mindre end den
registrerede indkomst i året, dvs. mindre end summen af
registrerede indkomster ifølge indkomstregisteret plus
øvrige indkomster ifølge forskudsopgørelsen.
Forskudsopgørelsen må i dette tilfælde antages
at være forkert, hvorfor den ikke bør lægges til
grund ved den foreløbige pensionsberegning for de
efterfølgende måneder. I denne situation
foreslås anvendt et foreløbigt indtægtsgrundlag
opgjort på grundlag af den registrerede indkomst i
kalenderåret. Udbetaling Danmark skal så vidt muligt
forinden have gjort pensionisten opmærksom på, at
forskudsopgørelsen må anses for at være forkert
og opfordret pågældende til at ændre
forskudsopgørelsen. Det er dog op til pensionisten selv at
bestemme dette.
Det forventes, at det typisk kun vil være i den
allersidste del af året, at forskudsopgørelsen ikke
længere kan anvendes, dvs. hvor der er størst
sandsynlighed for at de registrerede indkomster overstiger
forskudsopgørelsen. Der kan i den forbindelse henvises til
de initiativer, som SKAT har iværksat med henblik på at
opnå en mere korrekt forskudsopgørelse, som bl.a.
omfatter henvendelse til borgeren i løbet af året med
forslag til ændret forskudsopgørelse, hvis SKAT's
oplysninger tyder på, at dette vil gøre den
opkrævede skat i året mere korrekt, jf. lov nr. lov nr.
926 af 18. september 2012 om beskatning af aktionærlån,
fortryk og låsning af udvalgte indberetningspligter, bedre
forskudsproces m.v.
For så vidt angår helbredstillæg, der
udbetales afhængig af den personlige tillægsprocent,
foreslås det, at udbetalingen er endelig, dvs. en
ændring af indtægtsgrundlaget har kun virkning for
fremtidige udbetalinger af helbredstillæg. Om baggrunden
herfor henvises til afsnit 2.2.4. om årlig symmetrisk
efterregulering.
2.2.3.
Omregning ved indkomstændringer m.v.
2.2.3.1.
Gældende ret
Pensionen fastsættes årligt pr. 1. januar på
grundlag af et nyt indtægtsgrundlag.
Efter gældende regler omregnes pensionen i løbet af
året: 1) hvis indtægtsgrundlaget ændres mere end
rent midlertidigt og en beregning på grundlag af den
forventede fremtidige indtægt fører til en
ændring af pensionens størrelse, eller 2) hvis der
sker en ændring af de personlige forhold, som har betydning
for pensionens størrelse, herunder 3) hvis pensionistens
ægtefælle eller samlever dør.
Omregningen har virkning for pensionen fremover. Pensionen
omregnes således med virkning fra den 1. i måneden
efter Udbetaling Danmark har modtaget de nye oplysninger (dog fra
dagen efter en ægtefælles eller samlevers død).
Der sker dog omregning med tilbagevirkende kraft, hvis dette
medfører en forhøjelse af pensionen, men højst
for en periode på 6 måneder fra Udbetaling Danmark har
modtaget oplysningerne.
2.2.3.2.
Overvejelser og lovforslagets indhold
Forskudsopgørelsen må som udgangspunkt anses for
det bedste skøn for indtægten i kalenderåret, og
må antages med tiden at blive endnu mere præcis end i
dag. Der kan i den forbindelse henvises til de initiativer, som
SKAT har iværksat med henblik på at opnå en mere
korrekt forskudsopgørelse. Det foreslås derfor, at
pensionen omregnes 1. januar på grundlag af
forskudsopgørelsen og omregnes i løbet af året,
hvis forskudsopgørelsen ændres.
Pensionen omregnes også i løbet af året, hvis
den registrerede indkomst, dvs. summen af indkomsten i
indkomstregisteret og øvrige indkomster ifølge
forskudsopgørelsen overstiger det hidtidige
beregningsgrundlag.
Pensionen omregnes dog kun, hvis ændringen af
indkomstskønnet fører til en ændret pension.
Hvis det ikke er tilfældet, vil der heller ikke ske nogen
ændring af det anvendte indtægtsgrundlag for beregning
af pensionen.
Det foreslås endvidere, at Udbetaling Danmark kan
forhøje indtægtsgrundlaget, hvis borgeren modtager
helbredstillæg, som ikke efterreguleres, og et
indtægtsgrundlag beregnet efter objektive kriterier
overstiger det hidtil anvendte indkomstgrundlag (dvs. enten
forskudsopgørelsen eller den registrerede indkomst) med 20
pct. Det af Udbetaling Danmark fastsatte indkomstgrundlag kan godt
være mindre end det efter objektive kriterier beregnede
indtægtsgrundlag, hvis særlige omstændigheder
taler herfor.
Ved omregning i løbet af året vil pensionen i den
resterende del af året udgøre differencen mellem den
nu beregnede pension i hele kalenderåret fratrukket den
pension, som hidtil er udbetalt i kalenderåret. Beregningen
foretages særskilt for hvert pensionsbeløb, dvs.
grundbeløb og pensionstillæg m.v. Det gælder dog
ikke for helbredstillæg, som foreslås fastsat endeligt
på grundlag af det aktuelle indtægtsgrundlag dvs. en
ændring af indtægtsgrundlaget har kun virkning for
fremtidige udbetalinger af helbredstillæg. Om baggrunden
herfor henvises til afsnit 2.2.4. om årlig symmetrisk
efterregulering.
Ved omregning i løbet af kalenderåret som
følge af ændringer af personlige forhold, sker
omregning efter forslaget med virkning fra tidspunktet for
ændringen i kalenderåret (den 1. i måneden efter
ændringen, dog fra dagen efter en ægtefælles
eller samlevers død). Forslaget skal ses i sammenhæng
med efterreguleringen, jf. nedenfor, og ønsket om at sikre
pensionisterne en pension, der så korrekt som muligt
afspejler deres faktiske indtægts- og personlige forhold.
Samtidig afskaffes den hidtidig bestemmelse om, at pensionen
omregnes med tilbagevirkende kraft i op til 6 måneder, hvis
det indebærer en forhøjelse af pensionen. Forslaget om
efterregulering og de nævnte ændringer
vedrørende omregning skønnes at
overflødiggøre denne bestemmelse.
| Eks. 5. Ophørende
indtægt | Pensionisten begynder at arbejde 1. juli,
men vælger at holde op igen 1. november. Månedlig
indtægt 25.000 kr., dvs. i alt indtægt 100.000 kr. i
perioden. (Der ses i eksemplet bort fra det særlige
bundfradrag, som folkepensionister har ret til ved beregning af
pensionstillæg m.v., men ikke ved grundbeløb). | | Gældende
regler Pensionen omregnes 1. juli.
Indtægtsgrundlaget forhøjes med 300.000 kr. svarende
til den på dette tidspunkt forventede fremtidige indkomst
på årsbasis, dvs. 12 gange den månedlige
indkomst. Pensionen omregnes igen 1. november.
Indtægtsgrundlaget nedsættes til 0 kr. | | Forslaget Pensionen omregnes afhængig af, om
borgeren ændrer sin forskudsopgørelse (=
foreløbige indtægtsgrund) og med hvor meget. Det
endelige indtægtsgrundlag ved efterreguleringen
forhøjes med 100.000 kr. svarende til den faktiske
indkomst. |
|
| Eks. 6. Indkomstgrundlaget
fastsættes til den registrerede indkomst | Supplerende indkomst ifølge
forskudsopgørelsen er 130.000 kr., heraf 120.000 kr. i form
af personlige indkomster (som registreres i indkomstregistret), og
10.000 i form af kapitalindkomster (som ikke registreres i
indkomstregistret). Den løbende månedlige indkomst
ifølge indkomstregistret er 25.000 kr. | | Anvendt indkomstgrundlag i perioden januar
til maj: 130.000 kr. svarende til forskudsopgørelsen. Den
registrerede indkomst er efter udgangen af maj er 125.000 kr. +
10.000 kr., i alt 135.000 kr., dvs. højere end
forskudsopgørelsen. For juni måned vil pensionen
derfor blive beregnet på grundlag af den registrerede
indkomst, dvs. 135.000 kr., medmindre personen ændrer sin
forskudsopgørelse (Udbetaling Danmark vil kontakte
pågældende herom). | | Den registrerede indkomst vil stige med
25.000 kr. hver måned, så længe indtægten
fortsætter. Indkomstgrundlaget vil svare til den registrerede
indkomst indtil pågældende ændrer sin
forskudsopgørelse. |
|
| Eks. 7. Udbetaling Danmark
fastsætter indkomstgrundlaget efter et skøn (20 pct.
reglen) | Hvis pensionisten i eksempel 6 modtager
helbredstillæg bør Udbetaling Danmark på et
tidspunkt overveje, om Udbetaling Danmark skal fastsætte
indkomstgrundlaget. Det kan fx overvejes, når den
registrerede indkomst overstiger forskudsopgørelsen. | | Der skal først opgøres et
"beregnet indkomstgrundlag" til afgørelse af, om 20-pct
reglen er opfyldt. Det beregnede indkomstgrundlag svarer den
hidtidige indkomst i indkomstregistret opregnet til hele
kalenderåret og tillagt øvrige indkomster (indkomster
som ikke registreres i indkomstregistret) ifølge
årsopgørelsen for kalenderåret 2 år
tidligere. | | I eksempel 6 vil det beregnede
indkomstgrundlag ved udgangen af maj måned andrage: (125.000
kr./ 5) x 12 + fx 15.000 kr. i øvrige indtægter, i alt
315.000 kr. Dette er mere end 20 pct. over den registrerede
indkomst (som igen er større end forskudsopgørelsen).
For juni måned kan Udbetaling Danmark derfor vælge at
fastsætte indkomstgrundlaget efter et skøn. Det
fastsatte indkomstgrundlag kan dog ikke overstige 315.000 kr., men
kan godt være mindre, hvis særlige
omstændighederne taler herfor, fx hvis pensionisten
dokumenterer, at den løbende supplerende indtægt nu er
ophørt eller vil ophøre. |
|
| Eks. 8. Beregning af
månedlig pension efter omregning | En enlig folkepensionist har 0 kr. i
supplerende indtægt ifølge forskudsopgørelsen.
Fra 1. juli modtager han en supplerende pensionsindtægt
på 30.000 kr. månedlig og ændrer i juni sin
forskudsopgørelse i overensstemmelse hermed. Det
ændrer ikke opgørelsesperioden, som fortsat er
kalenderåret. Pensionen omregnes 1. juli. | | Indkomstgrundlaget vil være 0 ved
beregning af pension i perioden i månederne januar til juni.
Pensionisten vil få beregnet en foreløbig pension i
kalenderåret på 70.896 kr. i grundbeløb og
73.644 kr. i pensionstillæg (2014-satser). Det svarer til
fuld pension. Den månedlige pension vil være 5.908 kr.
i grundbeløb og 6.137 kr. i pensionstillæg. I
månederne januar til og med juni vil pensionisten i alt have
modtaget 35.448 kr. i grundbeløb og 36.822 kr. i
pensionstillæg. | | Indkomstgrundlaget ved beregning af
pension er fra 1. juli 180.000 kr. Pågældende vil
få beregnet en foreløbig pension i kalenderåret
på 70.896 kr. i grundbeløb (uændret) og 38.568
kr. i pensionstillæg. I den resterende del af
kalenderåret udbetales derfor i alt 1.746 kr. (38.568 -
36.822 kr.) eller 291 kr./mdl. i pensionstillæg i de
resterende 6 måneder af kalenderåret. | | Hvis den supplerende pensionsindkomst i
stedet havde været 40.000 kr. månedligt, ville den
foreløbige pension i form af pensionstillæg andrage
20.028 kr. i kalenderåret eller 16.794 kr. mindre end det
beløb, som pågældende allerede har modtaget i
perioden januar til juni. Pågældende vil så
få 0 i pensionstillæg resten af året, og det for
meget udbetalt pensionstillæg vil indgå i
efterreguleringen. Det modregnes altså ikke i
grundbeløbet i forbindelse med omregningen i juli
måned. |
|
2.2.4.
Årlig symmetrisk efterregulering
2.2.4.1.
Gældende ret
Efter gældende regler efterreguleres pensionen ikke efter
udløbet af kalenderåret, dvs. der foretages ikke en
efterberegning af pensionen for kalenderåret på
grundlag af de nu kendte faktiske indkomster m.v. i året.
Dette er i overensstemmelse med princippet om, at der som
udgangspunkt heller ikke sker omregning med tilbagevirkende kraft
ved indkomstændringer m.v. i løbet af et år.
Pensionen omregnes dog med tilbagevirkende kraft i op til 6
måneder, fra det tidspunkt udbetaling Danmark har modtaget de
nye oplysninger, hvis det indebærer en forhøjelse af
pensionen.
2.2.4.2.
Overvejelser og lovforslagets indhold
Den foreslåede model, kalenderårsmodellen, hvor
pensionen beregnes foreløbig på grundlag af en
skønnet kalenderårsindtægt
(forskudsopgørelsen), gør det nødvendig med en
efterregulering af pensionen, da den endelige indkomst i året
kan afvige fra det foreløbige indtægtsgrundlag.
Samtidig anses det også for ønskeligt at fjerne den
tvivl, som pensionisterne i dag kan have om, hvorvidt de får
den korrekte pension, hvilket bl.a. afhænger af, om
pensionisterne er opmærksomme på, forstår og
overholder deres oplysningspligt. Samtidig er der ikke samme
betænkeligheder som tidligere ved at indføre
efterregulering af en social ydelse som pension, da de fleste
pensionister i dag vil have løbende supplerende indkomster i
et vist omfang udover den sociale pension.
Det foreslås derfor, at der indføres en årlig
symmetrisk efterregulering på grundlag af oplysninger i
indkomstregisteret og årsopgørelsen, hvor
indtægtsgrundlaget og pensionsberegningen gøres
endeligt op. Efterreguleringen betyder, at der både kan ske
efterbetaling og tilbagebetaling.
Efterreguleringen gennemføres, når den
skattemæssige årsopgørelse foreligger. Det
foreslås endvidere, at en eventuel senere ændring af
årsopgørelsen, der har dannet grundlag for
efterregulering, som udgangspunkt ikke skal kunne medføre en
ny efterregulering. Baggrunden for denne begrænsning er dels
hensynet til pensionisternes tryghed ved pensionen, dels
administrative hensyn.
Det foreslås dog, at efterreguleringen kan genoptages,
hvis genoptagelse af årsopgørelsen medfører en
ændring af årsindkomsten med 25.000 kr. eller mere for
pensionisten eller dennes ægtefælle eller samlever. Ved
så store ændringer af årsindkomsten,
skønnes det rimeligt, at efterreguleringen af pensionen
genoptages.
Helbredstillæg foreslås ikke efterreguleret.
Efterregulering af helbredstillæg ville være vanskelig
og ressourcekrævende, fordi fx helbredstillæg til
pensionister til køb af medicin på apotek sker ved
nettoafregning og typisk ikke personbogføres. Det kan
også være betænkeligt at efterregulere
helbredstillæg, fordi denne ydelse går til delvis
dækning af pensionistens konkrete udgifter, og pensionisten
eventuelt ville have disponeret anderledes, hvis tilskuddet havde
været et andet.
Den supplerende pensionsydelse, der udbetales i januar
måned, efterreguleres på samme måde som pensionen
i øvrigt, dvs. efter udløbet af det kalenderår,
som ydelsen vedrører.
For personer med almindelig selvangivelse foreslås, at man
ved efterreguleringen opgør indtægtsgrundlaget
endeligt på grundlag af årsopgørelsen, som den
foreligger pr. 1. maj, som er fristen for selv at rette i den
modtagne årsopgørelse. For personer med udvidet
selvangivelse, som har frist for aflevering af denne 1. juli,
anvendes selvangivelsen som den foreligger 1. juli. Det
foreslås dog, at hvis SKAT´s afgørelse om
årsopgørelsen er påklaget, kan Udbetaling
Danmarks afgørelse om efterregulering af pensionen ikke
træffes, før klagesagen om årsopgørelsen
er behandlet.
Hvis pensionen har været eller skulle have været
omregnet i løbet af året på grund af
ændringer af personlige forhold, herunder dødsfald,
skal der foretages en periodeopdelt efterregulering.
Efterregulering sker på grundlag af
årsopgørelsen. Dette indebærer, at hvis der ikke
er en årsopgørelse som følge af f.eks.
dødsfald, vil der ikke ske efterregulering. Er der en
årsopgørelse for en efterlevende ægtefælle
eller samlever kan der ske en efterregulering på baggrund af
oplysninger fra indkomstregisteret mv.
Hvis efterregulering medfører, at pensionisten skal
tilbagebetale pension, vil dette ske efter gældende regler
herfor. Dette indebærer, at det tilbagebetalingspligtige
beløb kan opkræves efter bekendtgørelse om
kommunalbestyrelsens og Udbetaling Danmarks opkrævning af
tilbagebetalingskrav efter lov om social service, lov om social
pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v., eller at
kravet kan modregnes i fremtidig pension eller boligstøtte
(§ 32 i lov om social pension og § 30 i lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v.). Det bemærkes, at modregning
bør gennemføres således, at der ikke ved
modregning fratages pensionisten det nødvendige til eget og
familiens underhold. Der henvises i øvrigt til afsnittet om
efterregulering af boligstøtte, jf. pkt. 2.3.5.2.
Det bemærkes i øvrigt, at for pensionister uden
komplicerede økonomiske forhold, vil
årsopgørelsen automatisk blive genoptaget, når
der kommer en ny indberetning fra Udbetaling Danmark om
tilbagebetaling.
2.2.5.
Justeret oplysningspligt for borgerne
2.2.5.1.
Gældende ret
Pensionisten skal efter gældende regler oplyse
kommunalbestyrelsen om forandringer i forhold, der kan forventes at
medføre ændringer af pensionen.
2.2.5.2.
Overvejelser og lovforslagets indhold
Det foreslås at ophæve oplysningspligten for
så vidt angår indkomster, som beskattes i Danmark,
bortset fra indkomst fra selvstændig virksomhed. Under hensyn
til at indtægtsgrundlaget og pensionsberegningen knyttes til
forskudsopgørelsen og de faktisk registrerede indkomster i
kalenderåret, og til at der foretages en
årsopgørelse med efterregulering af pensionen,
skønnes der ikke behov for at opretholde oplysningspligten
for indkomster, som er skattepligtige i Danmark, medmindre det er
oplysninger om indkomst fra selvstændig virksomhed.
Pensionisten har fortsat oplysningspligt vedrørende
udenlandske indkomster, som indgår i
indtægtsgrundlaget, men ikke er skattepligtige i Danmark.
Pensionisten kan på et hvilket som helst tidspunkt
ændre forskudsopgørelsen og dermed grundlaget for
pensionsberegningen. Det vil ikke være muligt for
pensionisten at ændre indtægtsgrundlaget for beregning
af pension ved henvendelse til Udbetaling Danmark- det skal ske
gennem forskudssystemet, dog bortset fra indkomster, som ikke er
skattepligtige i Danmark. Det gælder dog ikke i de
tilfælde, hvor opgørelsesperioden for
indtægtsgrundlaget er kortere end kalenderåret, fx for
nye pensionister, hvor indtægtsgrundlaget er fastsat på
grundlag af pensionistens oplysninger om forventet indkomst i
opgørelsesperioden. Pensionisten kan i disse tilfælde
ved henvendelse til Udbetaling Danmark få ændret
indtægtsgrundlaget.
2.2.6.
Tiltag, der skal sikre et løbende korrekt
indtægtsgrundlag
Hvis det på et tidspunkt i løbet af året
synes klart via oplysninger i indkomstregisteret, at den faktiske
indkomst i året må forventes at afvige fra
forskudsopgørelsen med et væsentligt beløb,
skal borgeren så vidt muligt have en meddelelse fra
Udbetaling Danmark om, at borgeren bør overveje at
ændre sin forskudsopgørelse.
Denne henvendelse sker for at undgå for store
efterreguleringer. Henvendelsen er også hensigtsmæssig,
fordi en alt for lav forskudsopgørelse, og dermed eventuelt
for store pensionsudbetalinger i begyndelsen af året, kan
medføre, at pensionen i resten af året bliver meget
lille. Det kan ikke udelukkes, at dette i ekstraordinære
tilfælde vil medføre et behov for supplerende
hjælp i en kortere periode. Det kan tilsvarende ikke
udelukkes, at nogle personer med korrekt forskudsopgørelse
af store supplerende indtægter, som falder i slutningen af
året, kan have behov for supplerende hjælp - med
tilbagebetalingspligt - i begyndelsen af det aktuelle år.
Borgeren kan på trods af denne henvendelse fra Udbetaling
Danmark vælge ikke at ændre sin
forskudsopgørelse. Men pensionen vil på et tidspunkt
overgå til at blive beregnet på grundlag af summen af
de hidtil registrerede eIndkomster i kalenderåret (og
øvrige indkomster i kalenderåret ifølge
forskudsopgørelsen), hvis denne sum overstiger
forskudsopgørelsen.
2.2.7.
Procedure vedrørende partshøring ved omregning og
efterregulering
Hvis pensionen i løbet af året nedsættes som
følge af et ændret indkomstgrundlag skal der ske
partshøring i overensstemmelse med forvaltningslovens regler
herom. Det skønnes hensigtsmæssigt, at der foretages
partshøring ved agterskrivelse, dvs. varsling af en
ændring, som vil blive gennemført medmindre borgeren
gør indsigelse. I agterskrivelsen bør det
fremgå, at ændringen af pensionen vil blive
gennemført som varslet medmindre Udbetaling Danmark modtager
bemærkninger inden for en nærmere angivet frist
på minimum 8 dage. Agterskrivelsen bør indeholde
oplysninger om ændringen af pensionen, og om begrundelsen
herfor.
Partshøring i sager, hvor Udbetaling Danmark
træffer afgørelse om at nedsætte pensionen i
forbindelse med et af Udbetaling Danmark fastsat forhøjet
indtægtsgrundlag, jf. forslaget til § 29, stk. 1, nr. 6, i lov om social
pension og afsnit 2.2.3.2., foreslås at ske ved
agterskrivelse med en frist på mindst 14 dage. For modtagere,
som ikke henvender sig inden 14-dages fristens udløb, vil
afgørelsen på dette tidspunkt blive effektueret uden
yderligere meddelelser til borgeren. Når der foreslås
en lidt længere frist i dette tilfælde, skyldes det, at
forhøjelsen er baseret på et skøn foretaget af
udbetaling Danmark. I de tilfælde, der er nævnt i det
foregående afsnit, skyldes ændringen af
indtægtsgrundlaget enten, at pensionisten selv har
ændret sin forskudsopgørelse, eller at der tages
udgangspunkt i de registrerede indtægter, dvs. Udbetaling
Danmark foretager ikke noget skøn.
Det foreslås, at meddelelse af
efterreguleringsafgørelsen sker som en agterskrivelse, hvor
modtageren gives en frist på 14 dage til at komme med
ændrede oplysninger. For modtagere, som ikke henvender sig
inden 14-dages fristens udløb, vil afgørelsen
på dette tidspunkt blive effektueret uden yderligere
meddelelser til borgeren.
Det forudsættes, at agterskrivelsen vil blive sendt
digitalt til borgeren i medfør af lov om offentlig digital
post, herunder med mulighed for undtagelser for bestemte grupper af
borgere. Det forudsættes endvidere, at der vil blive
etableret en digital selvbetjeningsløsning, som gør
det muligt for borgeren at besvare partshøringen digitalt.
Formen skal dog respektere formålet med
partshøringspligten, dvs. at parten skal have mulighed for
at kommentere, korrigere og supplere sagens faktuelle grundlag.
2.3.
Ændrede regler vedrørende indtægtsregulering
m.v. i lov om individuel boligstøtte
De gældende regler
vedrørende indtægtsregulering af boligstøtte
begrænser muligheden for yderligere automatisering,
forenkling og dermed effektivisering af administrationen.
Begrænsningerne består bl.a. i følgende:
- Reglerne
forudsætter skøn vedrørende indkomsten. Efter
gældende regler beregnes boligstøtte ud fra
husstandens forventede, fremtidige indkomst. Dette medfører,
at der i forbindelse med både ansøgning og
løbende omberegning skal tages særskilt stilling til,
hvordan modtagerens indkomstoplysninger skal indgå i
indtægtsreguleringen af boligstøtten. Udøvelse
af skøn i den konkrete, individuelle situation
medfører en forholdsvis ressourcekrævende, manuel
administration. Endvidere medfører det en risiko for, at
modtagere i ellers ens situationer behandles forskelligt
afhængigt af, hvilke konkrete oplysninger og dokumentation
modtageren afgiver om sine indtægtsforhold m.v.
- Reglerne
indeholder bagatelgrænser for omberegning. De gældende
regler medfører, at boligstøtte alene skal omberegnes
ved væsentlige indkomstændringer. Det vil ofte
forudsætte udøvelse af skøn i den konkrete,
individuelle situation, om der er tale om en væsentlig
indkomstændring. Disse bagatelgrænser medfører,
at der i mange tilfælde enten ikke bliver foretaget eller kan
foretages en præcis og aktuel beregning af ydelsen ud fra
modtagerens konkrete, aktuelle behov for hjælp. Dermed er der
også en risiko for, at modtagere i ellers ens situationer
behandles forskelligt afhængigt af, om og hvornår de
afleverer indkomstoplysninger - herunder om borgeren kan gennemskue
reglerne og husker at afgive relevante oplysninger.
Bagatelgrænsen for indkomststigninger medfører
endvidere en risiko for, at nogle modtagere spekulerer i denne
bagatelgrænse ved at angive en lavere indkomst og dermed
få mere i boligstøtte, end indkomsten egentlig
berettiger til. Disse bagatelgrænser er oprindeligt fastsat
ud fra et hensyn om at undgå en uforholdsmæssigt
omfattende og i vid udstrækning manuel sagsbehandling af
indkomstændringer. Vilkårene for en mere
nøjagtig indtægtsregulering - uden manuel
sagsbehandling - er nu til stede efter etableringen af
indkomstregisteret. Med dette lovforslag skabes rammerne for en
langt mere automatiseret sagsbehandling af indkomstændringer,
hvorved det oprindelige administrative hensyn mindskes
væsentligt.
-
Begrænsninger i forhold til tilbagebetaling og efterbetaling.
Som en konsekvens af bagatelgrænsen for omberegning ved
indkomststigninger, se ovenfor, fremsættes der efter
gældende regler alene krav om tilbagebetaling af for meget
udbetalt boligstøtte, hvis indkomsten viser sig at have
oversteget det anvendte beregningsgrundlag med mere end ca. 24.000
kr. (omberegning med tilbagevirkende kraft). Tilsvarende
gælder for efterregulering. Endvidere er reglerne om
omberegning med tilbagevirkende kraft og efterregulering
asymmetriske, idet modtageren ikke får efterbetalt
boligstøtte, hvis indkomsten viser sig at have været
lavere end forudsat. Disse begrænsninger i forhold til
tilbagebetaling og efterbetaling medfører de samme ulemper
som ved bagatelgrænserne, se ovenfor. Fraværet af
adgang til efterbetaling af for lidt udbetalt boligstøtte
medfører endvidere et incitament til, at modtageren hellere
skønner indkomsten for lavt end for højt, samt at
modtageren henvender sig for hyppigt om indtægtsnedgange,
selvom disse ligger under bagatelgrænsen for omberegning,
hvilket er med til at fordyre administrationen.
- Modtager afgiver
selv oplysning og dokumentation om indkomst. Udgangspunktet i de
gældende regler er, at modtageren selv skal oplyse om og
dokumentere indkomst til brug for tilkendelse og beregning af
boligstøtte. I kombination med de omtalte
skønselementer, bagatelgrænser samt
begrænsninger i forhold til tilbagebetalingskrav,
medfører princippet om borgers oplysnings- og
dokumentationsforpligtelse en vis risiko for fejludbetalinger samt
en risiko for forskelsbehandling af modtagere i ellers ens
situationer. Samtidig er det meget ressourcekrævende at
administrere på baggrund af modtagerens indkomstoplysninger
og -dokumentation. Dette skyldes, at indkomstdata ikke er
systematiseret og valideret, når Udbetaling Danmark modtager
oplysninger, og at der ofte vil være behov for en
tidskrævende proces omkring selve vurderingen af
indkomstoplysningerne, herunder i dialog med borgeren. Det
foreslås på den baggrund at ændre reglerne
vedrørende indtægtsregulering af boligstøtte
for dermed at skabe rammerne for en mere automatiseret
sagsbehandling, at forbedre mulighederne for digital selvbetjening
og sikre en korrekt indtægtsregulering af
boligstøtten. De foreslåede ændringer vil
samtidig mindske risikoen for fejludbetalinger og
forskelsbehandling, hvilket vurderes at ville forbedre
retssikkerheden væsentligt.
De foreslåede ændringer af boligstøttelovens
regler vedrørende indtægtsregulering indeholder
følgende elementer:
- Afsnit 2.3.1. Objektivt, registerbaseret
indkomstbegreb
- Afsnit 2.3.2.
Foreløbig opgørelse af månedens
husstandsindkomst ved ansøgning, omberegning i løbet
af året og årsomregning
- Afsnit 2.3.3.
Foreløbig udbetaling af boligstøtte
- Afsnit 2.3.4.
Månedlig genberegning af foreløbigt udbetalt
boligstøtte
- Afsnit 2.3.5.
Ændringer i regler for efterregulering
- Afsnit 2.3.6.
Justeret oplysningspligt for borgerne
- Afsnit 2.3.7.
Procedure vedrørende partshøring ved genberegning og
efterregulering
2.3.1.
Objektivt, registerbaseret indkomstbegreb
2.3.1.1.
Gældende ret
Efter gældende regler opgøres husstandsindkomsten
til beregning af boligstøtte ved ansøgning,
omberegning i løbet af året samt ved den årlige
omregning som den forventede indkomst. Det bemærkes, at der
ved efterregulering af boligstøtte efter kalenderårets
udløb foretages en opgørelse af den faktiske
husstandsindkomst i kalenderåret, hvor denne sammenlignes med
det anvendte beregningsgrundlag (den forventede husstandsindkomst)
i løbet af året. Der henvises til afsnit 2.3.6.1.
Ved ansøgning om, ophør af samt omberegning af
boligstøtten i løbet året sker der en
periodemæssig opdeling af indkomsten i kalenderåret i
to eller flere perioder, dog maksimalt 12, da den mindste periode
er én måned. For hver periode foretages en separat
indkomstopgørelse og boligstøtteberegning.
Husstandsindkomsten opgøres i alle tilfælde som en
årsindkomst. Ved indtægtsreguleringen af
boligstøtten reduceres den opgjorte husstandsindkomst med
forskellige beregningsfradrag. Det drejer sig bl.a. om
progressionsgrænsen og et fradrag i børns indkomst.
Disse beregningsfradrag er i loven ligeledes angivet på
årsbasis. Også alle andre beløbsmæssige
elementer i boligstøtteberegningen opgøres på
årsbasis (dvs. boligudgiften og dertil knyttede beregninger),
og boligstøtte beregnes derfor også som et
årsbeløb, som derefter deles med 12, før
udbetaling finder sted.
2.3.1.1.1.
Opgørelse af husstandsindkomst ved ansøgning
Ved ansøgningen anvendes altid den aktuelle indkomst
på ansøgningstidspunktet, der oplyses og dokumenteres
af støttemodtageren. For så vidt angår personlig
indkomst tages der udgangspunkt i den aktuelle indkomst omregnet
til årsbasis, det vil sige typisk den månedlige
indkomst gange 12. Hertil lægges et formuetillæg.
Såfremt boligstøtte søges midt i året,
vil ansøgeren udover at oplyse om de aktuelle
indkomstforhold på ansøgningstidspunktet også
skulle give oplysninger om indkomsten og indkomstændringer i
den del af året, der ligger forud for ansøgningen,
idet en eventuelt højere indkomst i begyndelsen af
året ellers ved en eventuel efterregulering vil blive
medregnet for hele året. Dette svarer til, at der sker en
periodemæssig opdeling af indkomsten i kalenderåret i
to perioder henholdsvis før og efter
ansøgningstidspunktet.
2.3.1.1.2.
Ændret opgørelse af husstandsindkomsten i løbet
af året
Husstandsindkomsten skal opgøres på ny i
løbet af året, og der skal foretages omberegning af
boligstøtten, hvis der sker væsentlige ændringer
i indkomsten.
Omberegning ved indkomstfald skal ske, hvis
boligstøttemodtageren sandsynliggør, at
husstandsindkomsten vil falde med mindst 10.000 kr. på
årsbasis for den resterende del af året i forhold til
det hidtidige beregningsgrundlag. Dette indebærer, at f.eks.
et indkomstfald på 1.000 kr. pr. måned fra 1. oktober
vil medføre en omberegning af boligstøtten fra denne
dato, såfremt meddelelse er givet rettidigt, idet der
på årsbasis er tale om, at husstandsindkomsten er
faldet med 12.000 kr. (uanset at det faktiske fald for
støtteåret som helhed alene bliver 3.000 kr.).
Bagatelgrænsen på 10.000 kr. reguleres ikke.
Omberegning, hvorved boligstøtten nedsættes, skal
ske, når de indberettede ændringer lader formode, at
indkomsten indtil omberegningstidspunktet sammen med den forventede
indkomst i resten af boligstøtteåret
(kalenderåret) vil overstige den hidtil forventede indkomst
for året med mindst 18.800 kr. (2003-niveau). Der sker en
årlig opregulering af bagatelgrænsen, således at
beløbet for boligsikring for 2013 er 23.100 kr. og for
boligydelse er 24.700 kr.
Ved meddelelse om en indkomststigning skal det således
opgøres, hvilken indkomst støttemodtageren herefter i
alt må forventes at få for hele det
pågældende boligstøtteår
(kalenderår) på grundlag af oplysningerne om
indkomstforholdene forud for omberegningstidspunktet, og den
forventede indkomst for den resterende del af året. Denne
opsummerede indkomst sammenholdes med den opsummerede indkomst, der
kunne opgøres på baggrund af det hidtidige
beregningsgrundlag.
Hvis husstandsindkomsten skal opgøres på ny i
løbet af året som følge af væsentlige
ændringer i indkomsten, anvendes samme fremgangsmåde
som ved ansøgning for opgørelse af indkomsten, dvs.
den aktuelle indkomst efter indkomstændringen opgjort til
årsbasis.
Der skal altid foretages fuldstændig omberegning, herunder
af indkomst og formuetillæg ved personkredsændringer,
herunder ved ændring af antallet af børn (ved
omberegningen indgår den senest oplyste indkomst for samtlige
husstandsmedlemmer).
Omberegning af boligstøtten medfører altid en
periodemæssig opdeling af kalenderåret i to perioder
henholdsvis før og efter omberegningstidspunktet. Da
omberegning i princippet kan finde sted hver måned, kan
kalenderåret (boligstøtteåret) i princippet
være opdelt i 12 et-månedersperioder.
Periodemæssig opdeling har ikke kun relevans for
beregningen af boligstøtten i løbet af året,
men kan også have betydning for, om uoplyste
indkomststigninger skal medføre et tilbagebetalingskrav i
forbindelse med efterreguleringen, se afsnit 2.3.6.1. Der foretages derfor tillige
periodemæssig opdeling, hvor støttemodtageren i
løbet af året har oplyst om uvæsentlige
indkomststigninger - dvs. under de ovenfor angivne
bagatelgrænser.
2.3.1.1.3.
Opgørelse af husstandsindkomst ved årsomregningen
Hvert år 1. januar omregnes alle boligstøttesager
til mere aktuelle indkomstforhold. Ved årsomregningen pr. 1.
januar anvendes som udgangspunkt den indkomst, der for hvert enkelt
husstandsmedlem er noteret af Udbetaling Danmark i
boligstøttesagen 1. december i året umiddelbart forud
for boligstøtteåret. Udgangspunktet er således
den indkomst, der ligger til grund for
boligstøtteberegningen i december i året forud for
boligstøtteåret, med eventuelle uvæsentlige
ændringer, der inden da er oplyst af støttemodtageren,
men som ikke har givet anledning til omberegning af
boligstøtten i løbet af året.
Den anførte indkomst reguleres med en procentsats, der
fastsættes af ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold med udgangspunkt i den sats,
Skatteministeriet anvender ved forskudsregistrering. Det er alene
den personlige indkomst, der opreguleres, mens kapitalindkomst,
aktieindkomst og formuetillæg ikke opreguleres.
Indkomsten betegnes »den fremskrevne indkomst«.
Som en undtagelse til årsomregningen 1. januar anvendes i
stedet den senest slutlignede indkomst, hvis denne er højere
end den fremskrevne indkomst. Den slutlignede indkomst reguleres
ikke.
Den slutlignede indkomst anvendes dog ikke, hvis der efter
slutligningsårets begyndelse er dokumenteret et
væsentligt indkomstfald, der har givet anledning til
ændring af boligstøtten. I disse tilfælde
anvendes alligevel den fremskrevne indkomst.
Den slutlignede indkomst anvendes heller ikke, hvis der i
slutligningsåret eller senere er sket ændring i
personkredsen i husstanden. I så fald vil
slutligningsresultatet for de tidligere år typisk ikke give
et dækkende billede af den aktuelle husstandsindkomst.
I disse tilfælde anvendes derfor alligevel den fremskrevne
indkomst.
Viser det sig, at støttemodtagerens faktiske indkomst i
en konkret sag afviger væsentligt fra det ovenfor beskrevne
årsomregningsopgørelse, beregnes boligstøtten
pr. 1. januar i stedet på grundlag af den aktuelle indkomst
opgjort til årsbasis. Omregning hertil sker - som ved
omberegning i løbet af året, hvis
støttemodtagerens faktiske indkomst er mindst 10.000 kr.
lavere eller 18.800 kr. (2003-niveau) højere end den
fremskrevne eller eventuelle slutlignede indkomst, som Udbetaling
Danmark har taget udgangspunkt i. Beløbet for
indkomststigninger på 18.800 kr. (2003-niveau) opreguleres
årligt, således at tallet for boligsikring for 2013 er
23.100 kr. og for boligydelse er 24.700 kr.
Oplysning om ændret indkomst kan fremkomme ved, at
støttemodtageren reagerer over for Udbetaling Danmarks
beregning af boligstøtte pr. 1. januar.
Støttemodtageren har efter loven pligt til at oplyse
Udbetaling Danmark om ændringer i sine indtægtsforhold.
Udbetaling Danmark skal i så fald ændre
boligstøtten fra 1. januar, hvis støttemodtageren
henvender sig inden 1. februar. Kommer oplysningerne fra
støttemodtageren senere, omberegnes støtten efter
lovens regler om omberegning i løbet af året.
2.3.1.1.4.
Særregler for engangsbeløb og bestemte
feriepengebeløb
Ved opgørelse af husstandsindkomsten ved
ansøgning, omberegning i løbet af året og ved
årsomregningen er der efter gældende regler
særregler for opgørelse af indkomst, som
vedrører engangsbeløb eller bestemte
feriepengebeløb.
Et engangsbeløb i boligstøttelovens forstand er,
forudsat at beløbet indgår i husstandsindkomsten, en
indkomst, der ikke vedrører en bestemt periode i
boligstøtteåret. Et beløb, der vedrører
et tidligere år, men udbetales og beskattes i
boligstøtteåret vil herunder være et
engangsbeløb i boligstøtteåret, mens
beløbet ikke medregnes i husstandsindkomsten i det tidligere
år.
Engangsbeløb, som udbetales mens der modtages
boligstøtte, indgår i opgørelsen af den
forventede indkomst fra begyndelsen af den måned, der
følger nærmest efter ændringens indtræden,
og anses som vedrørende årets resterende
måneder.
Endvidere medregnes bestemte feriepengebeløb ikke i
husstandsindkomsten. I tilfælde, hvor et husstandsmedlem som
følge af afslutning af et ansættelsesforhold med
løn under ferie får feriepenge, der beskattes i
boligstøtteåret, men først udbetales i det
efterfølgende år, medregnes disse feriepenge ikke i
husstandsindkomsten.
2.3.1.2.
Overvejelser og lovforslagets indhold
Det foreslås, at perioden for indtægtsregulering af
boligstøtte skal være den enkelte måned. Dette
betyder, at den enkelte måneds boligstøtte altid vil
blive beregnet på grundlag af den indkomst, husstanden har
til rådighed i den pågældende måned
(månedens husstandsindkomst). Dermed vil boligstøtten
mere direkte afspejle den betalingsevne, husstanden har i de
enkelte måneder.
Det foreslås i forlængelse heraf, at det ikke, som
efter de gældende regler for omberegning af
boligstøtte, vil have betydning for den enkelte måneds
boligstøtteberegning, om eller hvor meget den enkelte
måneds husstandsindkomst er forskellig fra foregående
måneders husstandsindkomst. De gældende
bagatelgrænser for omberegning og efterregulering af
boligstøtten ved indkomstændringer vil således
ikke have betydning for beregningen, og foreslås derfor
ophævet.
Der foreslås fastsat to hovedregler, hvorefter den enkelte
måneds husstandsindkomst opgøres som summen af
følgende to beløb:
1) Månedens
indkomst i indkomstregisteret: Summen af husstandsmedlemmernes
indkomster, som de indberetningspligtige har indberettet til
indkomstregisteret for den pågældende måned.
2) En tolvtedel af
øvrige indkomster: En tolvtedel af summen af de af
husstandsmedlemmernes indkomster i kalenderåret, der ikke
fremgår af indkomstregisteret, uanset om
indkomstoplysningerne er indberetningspligtige efter lov om et
indkomstregister.
Husstandsindkomsten for hovedparten af
boligstøttemodtagere og deres husstandsmedlemmer
består udelukkende af indkomster, som de
indberetningspligtige indberetter til indkomstregisteret. For disse
husstande vil indkomstregisteret således indeholde
tilstrækkelige oplysninger om den månedlige indkomst
til at kunne beregne boligstøtten.
En mindre del af boligstøttemodtagerne og deres
husstandsmedlemmer har endvidere indkomster, som ikke fremgår
af indkomstregisteret, som f.eks. renteindtægter. Disse
indkomster indberettes alene med helårsbeløb til
forskudsopgørelsen og årsopgørelsen for
kalenderåret, og der findes derfor ikke oplysninger i SKAT's
registre, der hensigtsmæssigt kan anvendes til at
henføre disse indkomster til de enkelte måneder.
Derfor foreslås det, at indkomster, som alene er registreret
som helårsbeløb i SKAT's registre, som hovedregel
medregnes med en tolvtedel af det samlede beløb i den
enkelte måneds husstandsindkomst. Disse indkomster fordeles
således ligeligt over kalenderårets måneder,
uanset hvornår de er til disposition. Dette vil gælde
tilsvarende for udenlandske indtægter, som indgår i
indtægtsgrundlaget, men ikke er skattepligtige i Danmark, og
derfor ikke nødvendigvis registreres i SKAT's registre.
Disse udenlandske indtægter skal derfor altid oplyses af
borgeren selv.
Hovedreglen om, at indkomster, som alene er registreret som
helårsbeløb, fordeles ligeligt over
kalenderårets måneder, kan fraviges, hvis det
dokumenteres, at indkomsten vedrører en afgrænset
periode.
Det bemærkes, at den foreslåede håndtering af
indkomster, som ikke fremgår af indkomstregisteret, svarer
til den periodemæssige håndtering af disse
indkomsttyper i SU-reglerne vedrørende fribeløb i de
kalenderår, hvor udbetalingen af SU påbegyndes eller
ophører.
Systematikken i de foreslåede regler for beregning af
boligstøtte vil fortsat tage udgangspunkt i, at alle
beløbsmæssige beregningselementer opgøres
på årsbasis, ligesom boligstøttens
størrelse for den enkelte måned også fortsat
beregnes som et årsbasis-beløb, som dernæst
deles med 12. Fastholdelse af denne systematik skyldes bl.a. et
hensyn til, at en række af boligstøttelovens satser er
forholdsvis lave beløbsmæssigt, f.eks.
standardtillægget pr. kvadratmeter for vandafgift på
12,50 kr. på årsbasis (2014-niveau). En systematik for
beregning, der tog udgangspunkt i en månedlig
opgørelse ville fordre, at disse satser blev delt med 12,
hvilket vurderes at være uhensigtsmæssigt.
Med det objektive indkomstbegreb ændres der heller ikke
på den grundlæggende beregningsformel for
boligstøtten, dvs. hvor stor en del af boligudgiften der er
tilskudsberettiget, og med hvilken aftrapning boligstøtten
reduceres som følge af indkomsten.
2.3.1.2.1.
Ophævelse af særregler for engangsbeløb og
bestemte feriepengebeløb
Med forslaget om at indtægtsgrundlaget for den enkelte
måneds boligstøtte opgøres som den indkomst,
husstanden har til rådighed i den pågældende
måned, følger det, at særreglerne for medregning
af engangsbeløb ikke kan opretholdes. Særreglerne
vedrørende engangsbeløb foreslås derfor
ophævet. For engangsbeløb, som fremgår af
indkomstregisteret, vil disse med forslaget indgå i
boligstøtteberegningen i den måned, hvor
beløbet udbetales. For øvrige engangsbeløb,
som alene registreres som helårsbeløb, vil disse
indgå med en tolvtedel, medmindre det dokumenteres, at
indkomsten vedrører en afgrænset periode.
Det foreslås endvidere at ophæve særreglen om,
at feriepengebeløb i forbindelse med afslutning af et
ansættelsesforhold med løn under ferie, der beskattes
i boligstøtteåret, men først udbetales i det
efterfølgende år, ikke medregnes i
husstandsindkomsten. Det vurderes ikke, at denne regel
hensigtsmæssigt kan opretholdes, idet denne type
feriepengebeløb ikke registreres på en måde i
indkomstregisteret, der gør det muligt for Udbetaling
Danmark at holde disse beløb ude af genberegningen og
efterreguleringen af boligstøtten. En opretholdelse af denne
særregel ville derfor udgøre en hindring for, at
genberegning og efterregulering kan ske som en næsten
automatisk sagsbehandlingsproces. Derudover vurderes
særreglen at være en uhensigtsmæssig undtagelse
fra indtægtsreguleringsprincipperne i såvel
boligstøtte- som pensionslovgivningen, hvorefter indkomster
indgår i beskatningsåret, uanset om der faktisk sker en
udbetaling af beløbet.
2.3.1.2.2.
Opgørelse af månedens husstandsindkomst i de
forskellige faser af sagsbehandlingen
Ved ansøgning, omberegning i løbet af året
samt ved årsomregning foreslås det, at der foretages en
foreløbig opgørelse af de enkelte måneders
husstandsindkomst. Se afsnit 2.3.2. Det
foreslås, at den foreløbige opgørelse af
måneden husstandsindkomst danner grundlag for en
foreløbig udbetaling af boligstøtte, se afsnit 2.3.3.
Den foreløbige udbetaling af hver enkelt måneds
boligstøtte foreslås fulgt op af en genberegning
på baggrund af indkomstoplysninger i indkomstregisteret for
måneden. Genberegning kan foretages, når disse
oplysninger er blevet indberettet til indkomstregisteret ca. 6 uger
efter den foreløbige udbetaling. Se afsnit 2.3.4.
Det foreslås, at der efter kalenderårets
udløb foretages en efterregulering, hvor der sker en endelig
fastsættelse af de enkelte måneders husstandsindkomst,
og på baggrund heraf en endelig beregning af
boligstøtten. Se afsnit 2.3.5.
2.3.2.
Foreløbig opgørelse af månedens
husstandsindkomst ved ansøgning, omberegning i løbet
af året og årsomregning
2.3.2.1.
Gældende ret
2.3.2.1.1.
Endelig opgørelse af husstandsindkomsten er
udgangspunktet
Efter gældende regler opgøres husstandsindkomsten
ved beregning af boligstøtte (førstegangsberegning,
omberegning i løbet af året og årsomregning) som
den forventede indkomst på årsbasis, og den forventede
indkomst opgøres på grundlag af den aktuelle indkomst,
se afsnit 2.3.1.1. Efter gældende regler er opgørelsen
af husstandsindkomsten - og den resulterende
boligstøtteberegning - som udgangspunkt endelig.
Der skal dog ske ændret opgørelse af
husstandsindkomsten (og dermed ændret
boligstøtteberegning) med tilbagevirkende kraft fra
tidspunktet for en indkomstforhøjelse, som opfylder
betingelserne for omberegning ved indkomststigninger. Om
betingelserne for omberegning ved indkomststigninger efter
gældende regler, se afsnit 2.3.1.1.
Der skal endvidere foretages efterregulering af
boligstøtten efter kalenderårets udløb. Hvis
den faktiske husstandsindkomst i boligstøtteåret
overstiger det anvendte beregningsgrundlag med mere end 18.800 kr.
(2003-niveau), skal der ske en ændret opgørelse af
husstandsindkomsten for året, og en ændret
boligstøtteberegning. Beløbet på 18.800 kr.
(2003-niveau) ved sammenligningen af faktisk husstandsindkomst med
det anvendte beregningsgrundlag opreguleres årligt,
således at beløbet for boligsikring for 2013 er 23.100
kr. og for boligydelse er 24.700 kr. Beløbet er det samme
som anvendes i forbindelse med omregning af boligstøtten ved
indkomststigninger. Om efterregulering efter gældende regler,
se afsnit 2.3.5.1.
Endvidere bør der efter praksis ske udbetaling af
boligstøtte med a conto-beløb, hvis Udbetaling
Danmark ikke kan nå at færdigbehandle en
ansøgning endeligt, inden boligstøtten skal
udbetales. Dette vil efter omstændighederne kunne forekomme,
hvis der på udbetalingstidspunktet mangler fuld dokumentation
for indkomstoplysninger. Udbetaling Danmark skal i så fald
gøre ansøgeren bekendt med, at boligstøtte er
udbetalt a conto, og at der senere vil ske regulering evt.
således, at der skal ske tilbagebetaling af den udbetalte
støtte. Når sagen er færdigbehandlet, må
boligstøtten reguleres med virkning fra den 1. i den
måned, der følger efter ansøgningens
indgivelse, dog tidligst fra indflytningsdagen.
2.3.2.1.2.
Krav til dokumentation for indkomstoplysninger
Det følger af regler om revision m.v. på det
sociale område, at oplysninger om bl.a. indkomsten skal
være dokumenteret, inden der udbetales en ydelse eller et
tilskud. Dette gælder som udgangspunkt når: 1) Der
ansøges om en ydelse eller tilskud, 2) når en tilkendt
ydelse eller tilskud skal forhøjes pga. indkomstnedgang, og
3) når en tilkendt ydelse eller tilskud skal nedsættes
eller bortfalde pga. indkomststigning.
Særligt for boligstøtteområdet gælder
dog, at boligstøtten kan nedsættes foreløbigt
på baggrund af boligstøttemodtagerens oplysninger,
dvs. inden der foreligger dokumentation for disse oplysninger.
I praksis medfører det gældende indkomstbegreb
på boligstøtteområdet, jf. afsnit 2.3.1.1., at borgerens indkomstoplysninger
meget ofte vil skulle dokumenteres ved hjælp af dokumenter og
breve, som borgeren selv skal fremfinde og aflevere kopi af til
Udbetaling Danmark.
I bestemte situationer kan indkomstoplysninger dokumenteres ved
hjælp af registeroplysninger, som Udbetaling Danmark allerede
har adgang til. Det kan f.eks. være en situation, hvor der
flytter en person ind i en boligstøttehusstand, og hvor
personen har den samme månedlige lønindkomst
før og efter indflytningen. Tilflytterens indkomst skal
indgå i husstandsindkomsten, og da lønindkomsten er
den samme før og efter indflytningen, kan indkomstregisteret
anvendes som oplysnings- og dokumentationsgrundlag for vedkommendes
aktuelle indkomst. Dette er beskrevet i vejledning nr. 53 af 2.
oktober 2008 om principper for anvendelse af indkomstregistret
på det sociale område, kapitel 5 og 6.
2.3.2.2.
Overvejelser og lovforslagets indhold
2.3.2.2.1.
Foreløbig opgørelse af månedens
husstandsindkomst ved ansøgning om boligstøtte
Oplysninger om den aktuelle måneds husstandsindkomst er
ikke tilgængelige i SKAT's registre på de tidspunkter,
hvor en ansøgning skal behandles, og hvor
boligstøtten skal udbetales. Dette gør sig
tilsvarende gældende i forhold til situationer, hvor
modtageren oplyser Udbetaling Danmark om en aktuel
indkomstændring, som vil have indvirkning på
boligstøttens størrelse. Dette gælder alle
indkomster, uanset om de skal indberettes til indkomstregisteret
eller ej.
Det foreslås derfor, at der ved behandling af en
ansøgning om boligstøtte foretages en
foreløbig opgørelse af månedens
husstandsindkomst med udgangspunkt i borgerens egne oplysninger.
Det foreslås endvidere, at der som udgangspunkt ikke skal
kræves dokumentation for oplysning om indkomster, hvor
udbetaleren har pligt til at indberette indkomsterne til
indkomstregisteret. For indkomster, som ikke skal indberettes til
indkomstregisteret, foreslås det, at dokumentation for
oplysningerne udgøres af forskudsopgørelsen eller
anden dokumentation.
Det forudsættes, at borgeren i forbindelse med indgivelse
af ansøgningen vil blive hjulpet af Udbetaling Danmark til
at afgive oplysninger til brug for den foreløbige
opgørelse af månedens husstandsindkomst. Det kan fx
være i form af en digital selvbetjeningsløsning til
ansøgning om boligstøtte, der hjælper borgeren
ved at præsentere de indkomstoplysninger, som SKAT har
registreret, og ved at understøtte afgivelsen af
indkomstoplysninger ved hjælp af afklarende
spørgsmål, f.eks. om hvilken begivenhed der får
borgeren til at søge boligstøtte.
Udgangspunktet vil være, at for personer i husstanden, som
oplyser at have uændrede indkomstforhold før og efter
ansøgningstidspunktet, præsenteres ansøgeren
for den senest registrerede måneds indkomster i
indkomstregisteret. Dette kan være tilfældet i
situationer, hvor det er en ændring i
husstandssammensætningen, som er udløsende for retten
til boligstøtte. Det kan f.eks. være hvor husstanden
får et barn, eller en situation, hvor et husstandsmedlem
fraflytter, hvorefter de tilbageværende husstandsmedlemmers
indkomst berettiger til boligstøtte. Der vil også
kunne være uændrede indkomstforhold i en situation,
hvor boligstøtten er bortfaldet som følge af
flytning, og hvor der skal søges boligstøtte på
ny til den nye bolig.
For personer, som indgiver ansøgning på grund af
ændrede indkomstforhold, præsenteres f.eks. de
relevante satser for offentlige ydelser (SU, dagpenge,
kontanthjælp, efterløn, mv.). Det vil endvidere
være muligt for ansøgeren at afgive supplerende
oplysninger. Dermed vil det være muligt for borgere, som
søger boligstøtte på grund af et fald i
indkomsten, at afgive kvalificerede oplysninger om den forventede
indkomst, selvom den endnu ikke er registreret.
Da alle oplysninger vedrørende indkomster, som
indberettes til indkomstregisteret, kontrolleres to måneder
efter ansøgningen ved hjælp af data fra
indkomstregisteret i forbindelse med genberegningen (se afsnit
2.3.5. Månedlig genberegning af foreløbigt
udbetalt boligstøtte), vil ansøgeren som
udgangspunkt ikke skulle vedlægge yderligere dokumentation
for oplysninger vedrørende disse indkomstelementer, se
også afsnit 2.1. Dermed
undgås det, at ansøgeren og Udbetaling Danmark skal
bruge ressourcer på at fremfinde, scanne, journalisere,
systematisere og vurdere yderligere dokumentation for indkomst,
herunder lønsedler, opsigelsesbreve mv. En ansøgning,
hvor husstandsmedlemmerne udelukkende har disse typer af
indkomster, vil derfor som udgangspunkt kunne blive behandlet
straks uden yderligere dokumentation. Der kan dog være
særlige ansøgninger, som skal undersøges
yderligere, f.eks. hvis forhold omkring borgerens besvarelse ligger
langt fra oplysninger i indkomstregisteret,
forskudsopgørelsen eller årsopgørelsen.
For husstandsmedlemmer med indkomster, som ikke skal indberettes
til indkomstregisteret, vil ansøgeren som udgangspunkt blive
præsenteret for oplysninger fra forskudsopgørelsen
eller årsopgørelsen vedrørende disse
indkomster. En selvbetjeningsløsning vil også kunne
indrettes sådan, at ansøgeren kan vedhæfte
dokumentation for disse indkomsttyper.
På baggrund af ansøgerens oplysninger foretager
Udbetaling Danmark en foreløbig opgørelse af
månedens husstandsindkomst, som anvendes til at beregne den
foreløbige udbetaling af boligstøtte måned for
måned.
2.3.2.2.2.
Foreløbig opgørelse af månedens
husstandsindkomst ved omberegning af boligstøtte
Modtageren vil efter tilkendelse af boligstøtte have
mulighed for at henvende sig til Udbetaling Danmark med en
oplysning om ændring i månedens husstandsindkomst. Hvis
månedens husstandsindkomst forventes at falde eller stige med
mere end 800 kr., vil Udbetaling Danmark foretage en ny
foreløbig opgørelse af månedens
husstandsindkomst og beregne en ny foreløbig udbetaling af
boligstøtte (omberegning ved indkomstændringer). En
indkomstændring, som ligger under dette beløb, vil
ikke medføre omberegning i løbet af året, men
vil i stedet indgå ved den endelige opgørelse af de
enkelte måneders husstandsindkomst i forbindelse med
efterreguleringen, se afsnit 2.3.5.2.
Beløbsgrænsen på 800 kr. i ændring i
indkomsten, er fastsat af administrative årsager. Den skal
sikre, at Udbetaling Danmark på den ene side ikke skal
foretage omberegning for alt for små indkomstændringer,
som måske udjævnes hen over året, og for at
boligstøttemodtagerne på den anden side ikke risikerer
for store tilbagebetalingskrav eller efterbetalinger i forbindelse
med efterreguleringen. Med beløbsgrænsen på 800
kr. er derfor ikke tale om en bagatelgrænse ved den endelige
beregning af boligstøtten, men en foreløbig
udsvingsgrænse til brug for den foreløbige beregning
og udbetaling af boligstøtten i løbet af året.
Det bemærkes, at en udsvingsgrænse på 800 kr.
genfindes i forslaget om genberegning af boligstøtten, se
afsnit 2.3.4.2.
Når modtageren afgiver oplysninger om ændrede
indkomstforhold til brug for eventuel omberegning i løbet af
året, forudsættes det, at modtageren vil blive hjulpet
til at afgive disse oplysninger på tilsvarende måde som
i ansøgningssituationen, jf. ovenfor. Dette indebærer
samtidig, at modtageren - ligesom ved ansøgning - som
udgangspunkt ikke vil skulle vedlægge yderligere
dokumentation for sine ændrede indkomstoplysninger, idet der
to måneder efter omberegningen vil ske kontrol af
indkomstoplysningerne ved hjælp af data fra
indkomstregisteret.
Borgeren kan også undlade at oplyse om sådanne
ændringer. Her vil der i stedet ske en korrektion af den
udbetalte boligstøtte i forbindelse med den månedlige
genberegning, jf. afsnit 2.3.4.
2.3.2.2.3.
Foreløbig opgørelse af månedens
husstandsindkomst ved årsomregningen
Formålet med årsomregningen vil også som efter
gældende regler være, at der pr. 1. januar sker en
opdatering af beregningsgrundlaget for boligstøtte. For de
dele af beregningsgrundlaget, som ikke berøres af de
foreslåede ændringer af indkomstbegrebet m.v.,
medfører lovforslaget ikke ændringer i den måde,
årsomregningen foregår på. Det drejer sig bl.a.
om den årlige opgørelse af formuen til beregning af
formuetillægget til husstandsindkomsten og den årlige
ændring af satserne for beregning af boligstøtte.
Forslaget om et ændret indkomstbegreb og forslagene om
foreløbig opgørelse af månedens
husstandsindkomst ved ansøgning og omberegning i
løbet af året medfører dog et behov for
konsekvensændringer i den måde, indkomsten
opgøres i forbindelse med årsomregningen. Dette
betyder især, at indkomstopgørelsen ved
årsomregningen får samme karakter af at være
foreløbig, og at den efterfølges dels af den
månedlige genberegning, dels af en endelig opgørelse i
forbindelse med efterreguleringen.
Endvidere foreslås det, at ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold gives bemyndigelse til
at fastsætte nærmere regler for den foreløbige
opgørelse af månedens husstandsindkomst ved
årsomregningen.
2.3.3.
Udbetaling af foreløbig boligstøtte
2.3.3.1.
Gældende ret
Efter gældende regler er opgørelsen af
husstandsindkomsten, og dermed den resulterende
boligstøtteberegning, som udgangspunkt endelig, jf.
også afsnit 2.3.2.1.
2.3.3.2.
Overvejelser og lovforslagets indhold
Det foreslås, at den enkelte måneds
boligstøtte udbetales som en foreløbig ydelse
på grundlag af den foreløbige opgørelse af
månedens indkomst, som på tidspunktet for udbetalingen
senest er foretaget i forbindelse ansøgning, omberegning
eller årsomregningen, se afsnit 2.3.2.2.
Når Udbetaling Danmark efter ca. 6 uger kan indhente
oplysninger om den del af den enkelte måneds indkomst, som er
indberettet til indkomstregisteret, sammenligner Udbetaling Danmark
automatisk den foreløbigt opgjorte indkomst med de
registrerede indkomstoplysninger, og foretager under bestemte
betingelser en automatisk genberegning af månedens
foreløbige boligstøtte. Se afsnit 2.3.5.2.
Efter kalenderårets udløb gennemføres en
efterregulering, hvor der foretages en endelig opgørelse af
de enkelte måneders husstandsindkomst, og på baggrund
heraf en endelig beregning af de enkelte måneders
boligstøtte, se afsnit 2.3.5.2.
2.3.4.
Månedlig genberegning af foreløbigt udbetalt
boligstøtte
2.3.4.1.
Gældende ret
Efter gældende regler finder ændring af
boligstøtten som følge af indkomstændringer
alene sted i forbindelse med omberegning i løbet af
året, årsomregning og efterregulering. Herudover kan
der efter praksis ske a conto-udbetaling af boligstøtte
hvilket efter omstændighederne vil kunne forekomme, hvis der
på udbetalingstidspunktet mangler fuld dokumentation for
indkomstoplysninger. Udbetaling Danmark skal i så fald
gøre ansøgeren bekendt med, at boligstøtte er
udbetalt a conto, og at der senere vil ske regulering evt.
således, at der skal ske tilbagebetaling af den udbetalte
støtte.
2.3.4.2.
Overvejelser og lovforslagets indhold
Det foreslås, at Udbetaling Danmark automatisk skal
indhente oplysninger om den del af den enkelte måneds
indkomst, som indberettes til indkomstregisteret, når disse
er registreret i indkomstregisteret ca. 6 uger efter udbetalingen
af den enkelte måneds foreløbige
boligstøtte.
Det foreslås, at Udbetaling Danmark i tilknytning hertil
automatisk skal foretage en sammenligning af den del af den
foreløbigt opgjorte indkomst, som vedrører indkomster
i indkomstregisteret, med de faktiske registrerede
indkomstoplysninger i indkomstregisteret.
Det foreslås, at Udbetaling Danmark skal foretage en
automatisk genberegning af månedens foreløbige
boligstøtte, hvis indkomstsammenligningen viser en afvigelse
på mere end 800 kr., og indkomstændringen
medfører, at den foreløbige boligstøtte har
været mere end 200 kr. for lav eller for høj. En
genberegning medfører, at forskelsbeløbet kommer til
at indgå som en justering ved (blive lagt til eller trukket
fra) førstkommende udbetaling af foreløbig
boligstøtte.
De to beløbsgrænser på 800 kr. for
indkomstsammenligningen og 200 kr. i forskelsbeløb i
boligstøtteberegningen, der er forudsætningen for, om
der skal foretages genberegning ved førstkommende
udbetaling, er fastsat af administrative årsager. De skal
sikre, at Udbetaling Danmark på den ene side ikke skal
foretage justering for alt for små beløb, som
måske udjævnes hen over året, og for at
boligstøttemodtagerne på den anden side ikke risikerer
for store tilbagebetalingskrav eller efterbetalinger i forbindelse
med efterreguleringen. De to beløbsgrænser er derfor
ikke bagatelgrænser ved den endelige beregning af
boligstøtten, men foreløbige udsvingsgrænser
til brug for den foreløbige beregning og udbetaling af
boligstøtten i løbet af året. Det
foreslås således, at der ses bort fra
udsvingsgrænserne, når den endelige efterregulering
finder sted, se afsnit 2.3.5.2.
Beløbsgrænsen på 200 kr. for ændring i
boligstøtte gælder kun for genberegning og ikke ved
omberegning og er indsat af administrative grunde i forhold til,
hvornår Udbetaling Danmark skal foretage en genberegning.
Den månedlige genberegning vil betyde, at modtageren
automatisk får reguleret ydelsen op og ned ved
månedlige indkomstændringer på 800 kr. i opad-
eller nedadgående, hvis indkomstændringen samtidig
medfører en ændring af boligstøtten på
mindst 200 kr. i nedad- eller opadgående retning. Det
bemærkes, at automatikken i genberegningen er kombineret med,
at betingelserne for genberegning er ens for indkomstfald og
indkomststigninger (dog med modsat fortegn). Dette er med til at
sikre en meget hurtig og meget præcis beregning og udbetaling
af boligstøtten i løbet af året på
grundlag af de reelle indkomstforhold.
Forslaget om genberegning indebærer således, at
modtageren med to måneders forsinkelse automatisk får
reguleret sin boligstøtte, se også afsnit 2.3.6.2.
| Eks. 1. En husstand oplyser ved ansøgning
at have en lønindkomst på 17.000 kr. i marts 2016 og
frem. Udbetaling Danmark kan i april se i indkomstregisteret, at
lønindkomsten for marts måned var på 17.300 kr.
Da ændringen i indkomst er mindre end 800 kr. foretager
Udbetaling Danmark ikke en genberegning for marts måned i maj
udbetaling, og borgeren modtager fortsat samme boligstøtte.
Forskellen på 300 kr. indgår i efterreguleringen. |
|
| Eks. 2. En husstand har i juli måned en
beregnet boligstøtte på baggrund af en
lønindkomst på 25.000 kr. Udbetaling Danmark kan i
august se i indkomstregisteret, at lønindkomsten for juli
måned var på 27.000 kr. Da ændringen i indkomst
er på mere end 800 kr., foretager Udbetaling Danmark en
genberegning, hvis ændringen medfører en
nedsættelse af boligstøtten for juli måned
på mindst 200 kr. Hvis genberegning medfører en
nedsættelse af boligstøtten på mindst 200 kr.,
bliver boligstøttemodtageren partshørt om
oplysningerne i indkomstregisteret. Hvis
boligstøttemodtageren er enig i oplysningerne i
indkomstregisteret eller undlader at svare, vil
boligstøttenedsættelsen for juli måned blive
fratrukket boligstøtten for september måned. |
|
| Eks. 3. En husstand har i marts 2016 en beregnet
boligstøtte på baggrund af en lønindkomst
på 28.000 kr. Udbetaling Danmark kan i april se i
indkomstregisteret, at lønindkomsten for marts måned
var på 27.900 kr. Da ændringen i indkomst er mindre end
800 kr., foretager Udbetaling Danmark ikke en genberegning for
marts måned i maj udbetaling, og borgeren modtager fortsat
samme boligstøtte. Forskellen på 100 kr. indgår
i efterreguleringen. |
|
| Eks. 4. En husstand har i juli måned en
beregnet boligstøtte på baggrund af lønindkomst
på 31.000 kr. Udbetaling Danmark kan i august se i
indkomstregisteret, at lønindkomsten for juli måned
var på 29.000 kr. Da ændringen i indkomst er på
mere end 800 kr. foretager Udbetaling Danmark en genberegning, hvis
ændringen medfører en forøgelse af
boligstøtten for juli måned på mindst 200 kr.
Hvis genberegning medfører en forøgelse af
boligstøtten på mindst 200 kr., skal
boligstøttemodtageren ikke partshøres om
oplysningerne i indkomstregisteret.
Boligstøtteforøgelsen for juli måned bliver
lagt til boligstøtten for september måned. | |
|
Der kan dog være situationer, hvor det vil være
rimeligt, at borgeren har mulighed for at fremskynde det tidspunkt,
hvor en indkomstændring slår igennem på
boligstøtteudbetalingen. Hvis f.eks. borgeren ved, at
indkomsten vil stige, skal der være mulighed for at få
reguleret boligstøtten, før der er gået to
måneder. Tilsvarende kan der være tilfælde, hvor
borgeren f.eks. er blevet fyret og har brug for en højere
boligstøtte inden det tidspunkt, hvor den lavere indkomst er
registreret i indkomstregisteret.
Dette er baggrunden for, at borgeren får mulighed for at
afgive oplysninger om kommende ændringer i månedens
husstandsindkomst til brug for en ny foreløbig
opgørelse af månedens husstandsindkomst.
I forlængelse heraf bemærkes det, at en
udsvingsgrænse på 800 kr. i forhold til indkomst netop
genfindes i de foreslåede regler for omberegning ved
indkomstændringer, se afsnit 2.3.2.2. Ved at have den samme
udsvingsgrænse i begge situationer er der
tilnærmelsesvis ens kriterier for, om og hvordan en
indkomstændring slår igennem i den udbetalte
boligstøtte. Forskellen består således i, at
udsvingsgrænsen i forbindelse med omberegning vedrører
både indkomster i indkomstregisteret og øvrige
indkomster, mens udsvingsgrænsen i forbindelse med
genberegning alene vedrører indkomster i indkomstregisteret.
Da langt hovedparten af boligstøttemodtagere alene eller
næsten udelukkende har indkomster som fremgår af
indkomstregisteret, vil denne forskel i opgørelsesmetode i
praksis have meget lille betydning.
Tilnærmelsesvis ens kriterier for omberegning og
genberegning er med til at sikre, at modtageren hverken stilles
ringere eller bedre ved at fremskynde det tidspunkt, hvor en
indkomstændring slår igennem, i forhold til at afvente,
at indkomstændringen indgår i genberegningen. Dermed
tilsigtes det, at den eneste forskel for ydelsesudbetalingen i de
to situationer er tidspunktet, hvor boligstøtteudbetalingen
ændres.
Det foreslås endvidere, at der skal ansøges om
boligstøtte på ny, når
boligstøttemodtageren ikke har fået udbetalt
boligstøtte i tre sammenhængende måneder som
følge af indkomstændringer, som ikke skyldes
ændring af husstandssammensætning. Når
boligstøtteansøgningen indgives inden udgangen af den
måned, der følger efter den 3. måned, hvor
boligstøtte ikke er udbetalt, kan boligstøtte
udbetales fra starten af denne måned.
2.3.5.
Ændringer i regler for efterregulering
2.3.5.1.
Gældende ret
Efter gældende regler skal Udbetaling Danmark i visse
tilfælde efter kalenderårets udløb
efterfølgende fremsætte krav om tilbagebetaling af for
meget udbetalt boligstøtte i forbindelse med
gennemførelsen af efterregulering.
Efterregulering foretages efter følgende principper:
Udgangspunktet er, at støttemodtageren i løbet af
året har oplysningspligt med hensyn til ændringer i
husstandens forhold, der kan medføre nedsættelse eller
bortfald af boligstøtten.
Såfremt støttemodtageren fuldt ud har opfyldt sin
oplysningspligt med hensyn til indtægtsstigninger, eventuelle
lejenedsættelser eller ændret antal husstandsmedlemmer,
herunder børn, der fører til nedsættelse af
støtten, vil den nødvendige nedsættelse af
boligstøtten være foretaget gennem omberegning i
løbet af året, jf. ovenfor afsnit 2.3.1.1., og der skulle således ikke
blive tale om efterregulering.
Har støttemodtageren derimod ikke opfyldt sin
oplysningspligt, kan der blive tale om, at Udbetaling Danmark skal
kræve tilbagebetaling af den for meget udbetalte
boligstøtte.
Der kan derimod aldrig efterbetales for lidt udbetalt
støtte, selvom det efterfølgende måtte vise
sig, at støttemodtageren på grund af lavere indkomst
eller lignende ville have været berettiget til en
højere støtte, idet efterbetaling dog kan ske,
såfremt der udbetales for lidt boligstøtte som
følge af en administrativ fejl fra Udbetaling Danmarks side
(f.eks. hvis støttens størrelse er beregnet til et
for lille beløb ud fra de af ansøgeren indgivne,
korrekte oplysninger). Et krav om tilbagebetaling fra Udbetaling
Danmark kan heller ikke nedsættes som følge af
lejeforhøjelser i det forløbne år, som
støttemodtager ikke har oplyst om.
Vurderingen af, om der foreligger indkomststigninger eller andre
ændringer, der medfører efterregulering, fordi
støttemodtageren ikke eller ikke fuldt ud har opfyldt sin
oplysningspligt, sker ved at sammenligne det beregningsgrundlag med
hensyn til indkomst, husstand og leje, der har ligget til grund for
boligstøtteberegningen i boligstøtteåret, med
de faktiske forhold, herunder slutligningsresultatet for
husstandens indkomst. Ved sammenligningen ses der bort fra
eventuelle indkomststigninger, der skyldes feriepenge, der i
forbindelse med jobskifte er beskattet i
boligstøtteåret, men først kan komme til
udbetaling i et senere år, hvilket svarer til reglerne for
denne type feriepenge ved opgørelse af husstandsindkomsten i
løbet af året, se afsnit 2.3.1.1. Heller ikke ændringer af
husstandens formue indgår ved efterreguleringen.
Sammenligningen med hensyn til indkomst foretages således,
at der for oplyste ændringer (bortset fra uvæsentlig
indkomstnedgang, dvs. under bagatelgrænserne), herunder
ændringer, der har medført omberegning i løbet
af året, foretages en periodeopdeling, således at disse
ændringer alene medregnes for den periode af året, som
de vedrører, mens alle uoplyste ændringer medregnes
som vedrørende hele året.
Efterreguleringen skal ske, uanset om støttemodtageren
har givet oplysning om en del af en indkomststigning.
Tilbagebetaling kan dog ikke kræves, hvis
boligstøttemodtageren kan godtgøre, at denne i
løbet af året har givet meddelelse om
indkomstændringer af et sådant omfang, at omberegning
af boligstøtten burde være sket i løbet af
året, og såfremt yderligere efterregulering derved
kunne være undgået, fordi de herefter eventuelt
uoplyste ændringer er uvæsentlige.
Uanset om støttemodtageren har opfyldt sin
oplysningspligt, skal for meget udbetalt boligstøtte
endvidere tilbagebetales, såfremt boligstøtten er
oppebåret mod bedre vidende med urette. Dette vil f.eks.
typisk være tilfældet, hvor der er sket en
administrativ fejl ved støtteberegningen, og
støttemodtageren har modtaget en bevillingsskrivelse, hvoraf
den pågældende burde se, at boligstøtten er
fejlagtigt beregnet, f.eks. fordi der er lagt en for høj
leje eller for lav indkomst til grund.
Tilbagebetaling af den for meget udbetalte boligstøtte
skal ikke opkræves, hvis et tilbagebetalingskrav for et
kalenderår, der er en følge af
indkomstændringer, er mindre end 816 kr. (2003-niveau). For
øvrige tilbagebetalingskrav (krav, der er en følge af
ændringer i andre forhold end indkomst) kan Udbetaling
Danmark vælge, om man vil opkræve disse eller ej,
såfremt kravet er mindre end 816 kr. (2003-niveau). Der sker
en årlig opregulering af beløbet på 816 kr.,
således at tallet for boligsikring for 2013 er 1.008 kr. og
for boligydelse er 1.068 kr.
Beløbet relaterer sig til det kalenderår,
tilbagebetalingskravet vedrører.
Udbetaling Danmark er forpligtet til at foretage en
undersøgelse for samtlige boligstøttemodtagere af, om
der er opstået tilbagebetalingskrav som følge af
indkomststigninger i forhold til beregningsgrundlaget.
Efterreguleringen som følge af indkomstforhold og eventuelle
tilbagebetalingskrav som følge heraf bør
gennemføres snarest muligt efter, at oplysningerne om den
endelige slutlignede indkomst foreligger.
Tilbagebetalingskrav som følge af indkomstforhold kan som
udgangspunkt ikke fremsættes, før der foreligger
endelig opgjort slutlignet indkomst for den periode, kravet
måtte vedrøre, idet Udbetaling Danmark først
på dette tidspunkt kan konstatere, om de økonomiske
betingelser for at fremsætte kravet er til stede. Udbetaling
Danmark har dog mulighed for på grundlag af en
foreløbig opgørelse at kræve tilbagebetaling.
Det er dog en forudsætning, at kravet er rimelig beregneligt,
samt at der samtidig tages forbehold for senere regulering.
Efterreguleringsafgørelsen genoptages af Udbetaling
Danmark, hvis slutligningen siden hen genoptages af SKAT.
Spørgsmålet om, hvorvidt tilbagebetaling skal ske,
afgøres af Udbetaling Danmark. Afgørelse om, hvorvidt
tilbagebetaling skal ske kontant, afdragsvis eller ved modregning i
den løbende boligstøtte, træffes ligeledes af
Udbetaling Danmark.
2.3.5.2.
Overvejelser og lovforslagets indhold
Det foreslås, at der efter kalenderårets
udløb foretages en endelig opgørelse af de enkelte
måneders husstandsindkomst, og på grundlag heraf en
endelig beregning (indtægtsregulering) af de enkelte
måneders boligstøtte.
Efterreguleringen gennemføres, når den
skattemæssige årsopgørelse foreligger.
Efterreguleringen gennemføres, når
årsopgørelsen fra SKAT foreligger, og sker baggrund af
årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret.
Formålet med efterreguleringen er:
- At sikre en
grundig verificering på grundlag af den del af de enkelte
måneders husstandsindkomst, som skal indberettes til
indkomstregisteret.
- At samle op
på ændringer i de enkelte måneders
husstandsindkomst, som i løbet af året har ligget
under udsvingsgrænsen på 800 kr. for omberegning ved
indkomstændringer og genberegning.
- At samle op
på ændringer i de enkelte måneders
husstandsindkomst, som i løbet af året har ligget over
udsvingsgrænsen for genberegning, men hvor
forskelsbeløbet i boligstøtteberegningen har ligget
under udsvingsgrænsen på 200 kr. for justering.
- At foretage en
endelig opgørelse af de indkomster, som ikke skal
indberettes til indkomstregisteret, og som deles ligeligt på
årets 12 måneder.
På grundlag af denne endelige opgørelse af de
enkelte måneders husstandsindkomst, foretages en endelig
beregning (indtægtsregulering) af den enkelte måneds
boligstøtte. Den endelige beregning
(indtægtsregulering) af den enkelte måneds
boligstøtte sammenholdes med den boligstøtte, der
hidtil er blevet udbetalt for samme måned. Det
bemærkes, at det hidtil udbetalte beløb for en
måned er summen af den foreløbige boligstøtte
for måneden og et eventuel justeringsbeløb som
følge af den efterfølgende genberegning af samme
måneds foreløbige boligstøtte.
Summen af de således opgjorte forskelsbeløb for de
enkelte måneders boligstøtte er udtryk for, om der i
løbet af året er blevet udbetalt for lidt eller for
meget boligstøtte som følge af
indtægtsreguleringen.
Det foreslås, at boligstøtte skal tilbagebetales
eller efterbetales, hvis der i løbet af året er blevet
udbetalt 250 kr. eller mere for meget henholdsvis for lidt i
boligstøtte. Forslaget indebærer dermed som noget nyt,
at der kan ske efterbetaling af for lidt udbetalt
boligstøtte.
For personer med almindelig selvangivelse foreslås, at man
ved efterreguleringen opgør indtægtsgrundlaget
endeligt på grundlag af årsopgørelsen, som den
foreligger pr. 1. maj, som er fristen for selv at rette i den
modtagne årsopgørelse. Personer med udvidet
selvangivelse har frist for aflevering af denne 1. juli. Her
foreslås tilsvarende, at man ved efterreguleringen
opgør indtægtsgrundlaget endeligt på grundlag af
årsopgørelsen.
Det vurderes, at samtlige boligstøttehusstande skal
modtage meddelelse om resultatet af den årlige
efterregulering, uanset om boligstøtte for den enkelte
husstand skal tilbagebetales, efterbetales eller viser sig at have
været korrekt udbetalt i løbet af året.
Det foreslås at, en afgørelse om efterregulering
som udgangspunkt ikke kan genoptages som følge af, at
afgørelse om årsopgørelsen genoptages.
Afgørelse om efterregulering kan dog genoptages, hvis en
genoptagelse af årsopgørelse medfører en
ændring af den årlige husstandsindkomst på mindst
25.000 kr. Det foreslås endvidere, at hvis afgørelse
om årsopgørelse påklages, kan endelig
afgørelse om efterregulering ikke træffes, før
klagesagen om årsopgørelsen er behandlet.
Forslaget om at begrænse muligheden for at genoptage en
efterreguleringsafgørelse som følge af en
genoptagelse af årsopgørelsen skal ses i lyset af, at
formålet med boligstøtte er at yde hjælp i
forhold til husstandens aktuelle behov og boligsituation. Dette
element styrkes gennem forslaget om månedlig genberegning,
som sikrer en meget hurtig og meget præcis beregning og
udbetaling af boligstøtten i løbet af året
på grundlag af de reelle indkomstforhold. Som følge
heraf forventes det, at efterreguleringen for langt de fleste
husstande ikke vil resultere i tilbagebetaling eller efterbetaling
af boligstøtte, og i givet fald kun med forholdsvis
små beløb.
Det vurderes i forlængelse heraf, at den månedlige
genberegning i kombination med efterreguleringen giver en
tilstrækkeligt stor sikkerhed for, at den aktuelle
boligstøtteudbetaling svarer til husstandens behov.
2.3.5.2.1.
Medregning af efterbetalt social pension som følge af
efterregulering af social pension
Efter gældende regler skal indkomstforøgelsen i de
tilfælde, hvor husstandsindkomsten forøges med
tilbagevirkende kraft efter § 39, stk. 4, i lov om social
pension eller § 38, stk. 4, i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., indgå ved omberegning og
efterregulering efter §§ 46 og 47 i
boligstøtteloven, uanset om ansøgeren har tilsidesat
sin oplysningspligt.
Det skal indledningsvis bemærkes, at efterregulering af
den supplerende pensionsydelse ikke medfører ændring
af boligstøtten, da den supplerende pensionsydelse efter
gældende regler i boligstøtteloven ikke medregnes i
den opgjorte indkomst.
For at sikre en hensigtsmæssig sammenhæng mellem den
foreslåede kalenderårsmodel på
pensionsområdet, jf. afsnit 2.1,
og indtægtsreguleringen af boligstøtte foreslås
det, at efterbetalt social pension som følge af
efterregulering af pensionen, altid følger den
skattemæssige behandling af efterregulering af pension i
forhold til boligstøtteberegningen. Det skal dog
bemærkes, at boligstøtte først træder i
kraft den 1. januar 2016, og at der for det første års
efterregulering af pension er fastsat en overgangsbestemmelse i
§ 5, stk. 9 i lovforslaget.
Når Udbetaling Danmark udbetaler efterbetalt pension for
det foregående år, sker indberetning af beløbet
til SKAT via indkomstregisteret. I første omgang registreres
og beskattes beløbet som vedrørende det tidspunkt og
det skatteår, hvor udbetalingen finder sted. Dette
medfører, at den efterbetalte pension indgår i
husstandsindkomsten til beregning af boligstøtte i det
år, hvor beløbet udbetales. Umiddelbart vil hovedregel
nr. 1 (månedens indkomst i indkomstregisteret) for
opgørelse af de enkelte måneders husstandsindkomst, se
ovenfor, medføre, at den efterbetalte pension i denne
situation alene indgår i en enkelt måneds
husstandsindkomst.
Hvis skatteyderen anmoder om det, kan SKAT imidlertid give
tilladelse til tilbagefordeling af den efterbetalte pension fra det
år, hvor beløbet er udbetalt til det år, som
beløbet vedrører. Hvis der gives tilladelse til
tilbagefordeling af den efterbetalte pension, vil beløbet
således komme til at indgå i årsopgørelsen
for det år, efterbetalingsbeløbet vedrører.
Dette medfører, at den efterbetalte pension kommer til at
indgå i efterreguleringen af boligstøtte for det
afsluttede kalenderår (forudsat at der er udbetalt
boligstøtte til pensionisten i det foregående
år). I denne situation vil registreringen af beløbet
ikke ske via indkomstregisteret, men vil være et
beløb, der vedrører hele det pågældende
skatteår, dvs. et helårsbeløb. Hovedreglen nr. 2
(en tolvtedel af øvrige indkomster) for opgørelse af
de enkelte måneders husstandsindkomst medfører, at den
efterbetalte pension i denne situation fordeles ligeligt på
kalenderårets måneder.
Det er en betingelse for tilladelse til tilbagefordeling, at
tilbagefordelingen er af væsentlig økonomisk betydning
for ansøgeren. Vurderingen af den økonomiske
betydning skal ikke alene tage udgangspunkt i den
skattemæssige betydning af en tilbagefordeling, men
også f.eks. hvilken betydning tilbagefordeling vil have for
retten til indkomstafhængige offentlige ydelser, herunder
boligstøtte. Det følger af SKAT's vejledende
retningslinjer for behandling af anmodninger om tilbagefordeling,
at tilbagefordeling skal give ansøgeren en økonomisk
fordel på i størrelsesordenen 1.000 kr. eller derover
for at tilbagefordeling kan betragtes som havende væsentlig
økonomisk betydning for ansøgeren.
Det vurderes, at en tilbagefordeling af efterbetalt pension i
langt de fleste tilfælde ikke vil have en væsentlig
økonomisk betydning rent skattemæssigt.
Hvis tilbagefordeling af efterbetalingsbeløbet i den
enkelte situation indebærer en økonomisk fordel, vil
det derfor med større sandsynlighed skyldes betydningen for
indkomstafhængige offentlige ydelser. I den sammenhæng
vurderes boligstøtte til pensionister at være den
væsentligste indkomstafhængige ydelse udover pensionen.
Hvis f.eks. pensionisten i det foregående år ikke har
modtaget boligstøtte, men modtager boligstøtte i det
følgende år, kan tilbagefordeling af
efterbetalingsbeløbet efter omstændighederne
være en økonomisk fordel for pensionisten: Hvis
efterbetalingsbeløbet beskattes i det år, hvor der
modtages boligstøtte, vil beløbet alt andet lige
være med til at reducere boligstøtten. Hvis
efterbetalingsbeløbet i stedet tilbagefordeles til et
år, hvor der ikke blev modtaget boligstøtte,
medfører beløbet ikke en reduktion af
boligstøtten.
Betragter man dernæst pensionister, som modtager
boligstøtte i begge årene, vurderes det ud fra en
teoretisk helårsbetragtning af boligstøtten, at der
forholdsvis sjældent vil kunne være en
boligstøttemæssig fordel ved at tilbagefordele et
efterbetalingsbeløb for pension. Ud fra en
helårsbetragtning vil det i langt de fleste tilfælde
forudsætte, at der en forskel mellem indkomsterne i de to
boligstøtteår, der gør, indkomsten i det
foregående år ligger under progressionsgrænsen
for indtægtsreguleringen af boligstøtte, mens
indkomsten i det følgende år ligger over
progressionsgrænsen.
Denne helårsbetragtning holder dog kun delvis, fordi
efterbetalingsbeløbet indgår forskelligt i
boligstøtteberegningen afhængigt af, om der
tilbagefordeles eller ej. Uden tilbagefordeling vil
efterbetalingsbeløbet alene påvirke
boligstøtten i den måned, hvor det kommer til
udbetaling (pga. hovedregel nr. 1), mens der ved tilbagefordeling
sker en påvirkning af boligstøtten i et helt
kalenderår (pga. hovedregel nr. 2).
Det bemærkes, at det som hovedregel ikke ville være
muligt at skabe lighed i behandlingen i beløbene ved at
henføre et tilbagefordelt pensionsbeløb til bestemte
måneder. Dette skyldes, at social pension med
kalenderårsmodellen grundlæggende bliver en ydelse, der
udmåles på årsbasis, hvorfor
efterbetalingsbeløb ikke kan siges at vedrøre nogle
måneder mere end andre, medmindre der er tale om
ændring i husstanden, f.eks. at pensionisten ikke
længere er enlig.
2.3.5.2.2.
Medregning af tilbagebetaling af social pension som følge af
efterregulering af social pension
For at sikre sammenhæng mellem efterregulering af social
pension og efterregulering af boligstøtte foreslås
det, at efterregulering af boligstøtte først kan ske
efter efterregulering af pension.
Når efterreguleringen af pension medfører, at det
pensionisten skal tilbagebetale pension, vil
tilbagebetalingsbeløbet skattemæssigt blive
tilbageført til tidspunktet for retserhvervelsen, dvs. det
skatteår, hvor pensionisten har fået udbetalt for meget
i pension og dermed det år, der bliver efterreguleret for.
Hvis efterreguleringen sker i 2017 vedrørende
skatteråret 2016, indebærer en tilbagebetaling af
pension, at skatteråret 2016 genåbnes, således at
årsopgørelsen viser, at pensionsbeløbet skulle
have været mindre. Dette medfører samtidig, at der i
forhold til efterregulering af boligstøtte for 2016 skal
lægges det nye (mindre) pensionsbeløb til grund for
boligstøtteberegningen, og der skal vurderes, om
pensionisten som følge af den mindre pension skulle have
haft udbetalt mere i boligstøtte.
I denne situation vil registreringen af beløbet ikke ske
via indkomstregisteret, men vil være et beløb, der
vedrører hele det pågældende skatteår,
dvs. et helårsbeløb. Hovedreglen nr. 2 (en tolvtedel
af øvrige indkomster) for opgørelse af de enkelte
måneders husstandsindkomst medfører, at den
tilbagebetalingspligtige pension i denne situation som hovedregel
fordeles ligeligt på kalenderårets måneder.
2.3.6.
Justeret oplysningspligt
2.3.6.1.
Gældende ret
Efter gældende regler har modtagere af boligstøtte
pligt til at give oplysning til Udbetaling Danmark om alle
ændringer i forhold, der kan medføre nedsættelse
eller bortfald af boligstøtten, herunder indkomststigninger.
Misligholdelse af denne oplysningspligt medfører som
udgangspunkt, at boligstøtte, der er modtaget uberettiget,
skal tilbagebetales.
Formelt set har modtageren ligeledes oplysningspligt om
ændringer, der kan medføre forhøjelse af
boligstøtten, herunder indkomstfald. Manglende overholdelse
af oplysningspligten om sådanne ændringer har dog ikke
negative konsekvenser for modtageren udover, at boligstøtte
som altovervejende udgangspunkt ikke efterbetales, selvom det
viser, at boligstøtten kunne have været
forhøjet tidligere.
Efter gældende regler skal Udbetaling Danmark af egen
drift oprette en sag med henblik på eventuelt at træffe
afgørelse om nedsættelse eller bortfald af
boligstøtten, hvis Udbetaling Danmark er i besiddelse af
oplysninger om ændrede forhold, der skal medføre
nedsættelse eller bortfald. Det kan f.eks. være
indkomstoplysninger, som Udbetaling Danmark indhenter fra
indkomstregisteret.
I forbindelse med ændringer, der kan medføre
forhøjelse af boligstøtten, er det efter
gældende regler en betingelse, at modtageren selv oplyser
herom, før der kan træffes afgørelse om
forhøjelse.
2.3.6.2.
Overvejelser og lovforslagets indhold
De i afsnit 2.3.1. - 2.3.5. beskrevne forslag vil samlet set
tilvejebringe et regelsæt for indtægtsregulering af
boligstøtte, som vil gøre det muligt at automatisere
store dele af sagsbehandlingen samtidig med, at der ikke sker en
unødig forsinkelse af reguleringen af boligstøtten,
hvis borgeren har viden om sine indkomstforhold, som endnu ikke er
tilgængelig i SKAT's registre.
Et afgørende og gennemgående element i forslagene
er, at der sker en systematisk fastlæggelse og fordeling af
handlepligter mellem Udbetaling Danmark og borgeren. Konkret
medfører forslagene, at Udbetaling Danmark skal indhente
elektroniske indkomstoplysninger i alle boligstøttesager
hver måned via indkomstregisteret. Udbetaling Danmark skal
endvidere systematisk i alle sager anvende disse
indkomstoplysninger til at genberegne og justere
boligstøtten, hvis objektive beløbsmæssige
betingelser er opfyldt. Genberegning og justering skal i givet fald
ske på Udbetaling Danmarks initiativ, uanset om
ændringen er til gunst eller ugunst for modtageren.
Det foreslås derfor, at modtagerens oplysningspligt ved
indkomstændringer ophæves for så vidt angår
indkomster, medmindre det er oplysninger om indkomst fra
selvstændig virksomhed.
Modtageren gives endvidere mulighed for at give meddelelse om
indkomstændringer, som endnu ikke er blevet registreret i
indkomstregisteret eller anden indkomst, for derved at kunne
fremskynde en ændring af den udbetalte boligstøtte.
Dette vil også være relevant i
ansøgningssituation. I disse situationer foreslås det,
at ansøgeren/modtageren som udgangspunkt ikke skal fremvise
dokumentation for (kommende) indkomstforhold, som vil blive
indberettet til indkomstregisteret. Der henvises til afsnit 2.3.5.1.
2.3.7.
Procedure vedrørende partshøring ved genberegning og
efterregulering
2.3.7.1.
Gældende ret
Det følger af
forvaltningslovens § 19, stk. 1, at hvis en part i en sag ikke
kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i
besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske
omstændigheder, må der ikke træffes
afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt
med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en
udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til
ugunst for den pågældende part og er af væsentlig
betydning for sagens afgørelse.
Partshøringen skal
således sikre, at den, der er part i en sag, får
mulighed for at gøre sig bekendt med og kommentere
myndighedens beslutningsgrundlag, inden der træffes
afgørelse.
Forvaltningsloven indeholder ingen
formkrav til selve høringsproceduren. Partshøringen
skal dog naturligvis foregå på en måde, i en form
og med en frist, der stemmer overens med formålet med
partshøring.
Efter forvaltningslovens § 19,
stk. 2, nr. 1, gælder partshøringspligten ikke, hvis
det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter og sagens
beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe
afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.
I forbindelse med den årlige efterregulering som
følge af indkomstforhold, se afsnit 2.3.5.1., foretages der som udgangspunkt ikke
partshøring, idet efterreguleringen foretages på
baggrund af oplysninger fra skattemyndighederne om skattepligtig
indkomst, hvor der er sket endelig ligning.
Dette udgangspunkt gælder naturligvis ikke, hvis
myndighederne er bekendt med, at de pågældende
oplysninger er omtvistede, f.eks. at der verserer en skattesag
vedrørende det indkomstår, der har betydning for
afgørelsen af den foreliggende sag.
De oplysninger, der indgår ved efterreguleringen af
boligstøtte er således oplysninger fra
skattemyndighederne. Det vil sige oplysninger fra slutligningen,
som borgeren kender. Boligstøttemodtageren kender sin
slutopgørelse og ved fra meddelelse om boligstøtte,
på hvilket grundlag boligstøtten er beregnet, og at
boligstøtten kan efterreguleres.
2.3.7.2.
Overvejelser og lovforslagets indhold
Forslagene om automatisk månedlig genberegning og
ændrede regler for efterregulering forventes at
medføre en meget betydelig stigning i antallet af
afgørelser vedrørende indtægtsregulering, og
dermed i antallet af partshøringer.
I forbindelse med den månedlige genberegning skal der
endvidere tages hensyn til, at partshøring og
afgørelse om genberegning skal kunne gennemføres
indenfor et relativt kort tidsrum. Det forudsættes
således, at partshøring over den enkelte måneds
foreløbige boligstøtte iværksættes
omkring den 10. i den følgende måned, hvor den del af
månedens indkomster, som indberettes til indkomstregisteret,
kan indhentes i registret. Endvidere følger det af forslaget
om genberegning, at forskelsbeløb på mere end 200 kr.
skal indgå som en justering (blive lagt til eller trukket
fra) ved førstkommende udbetaling af foreløbig
boligstøtte.
2.3.7.2.1
Partshøring i forbindelse med månedlig
genberegning
Hvis en genberegning viser, at den foreløbige
boligstøtte har været mere end 200 kr. for lav, vil
forskelsbeløbet indgå som en justering ved (blive lagt
til) førstkommende udbetaling af foreløbig
boligstøtte. Da der i disse tilfælde vil være
tale om en begunstigende forvaltningsakt, vil der ikke ske
partshøring.
Hvis genberegningen viser, at den foreløbige
boligstøtte har været mere end 200 kr. for høj,
vil der ske partshøring, før der kan træffes
afgørelse om, at forskelsbeløbet indgår som en
justering ved (blive trukket fra) førstkommende udbetaling
af foreløbig boligstøtte.
Det skønnes hensigtsmæssigt, at der foretages
partshøring ved agterskrivelse, dvs. varsling af en
ændring, som vil blive gennemført medmindre borgeren
gør indsigelse. Agterskrivelsen bør indeholde
oplysninger om ændringen af boligstøtte, og om
begrundelse herfor, herudover bør det fremgå, at
ændringen af boligstøtte vil blive gennemført
som varslet, medmindre Udbetaling Danmark modtager
bemærkninger inden for en nærmere angivet frist
på minimum 8 dage eller modtager andre oplysninger, der kan
medføre ændringer i boligstøtten. Herudover vil
der i agterskrivelsen kunne oplyses om, at hvis borgeren fremkommer
med nye oplysninger om indkomsten, kan borgeren se bort fra
indkomstoplysningerne i månedsmeddelelsen fra Udbetaling
Danmark.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at Udbetaling Danmark
hver måned udsender en månedsmeddelelse til borgeren om
udbetalingen af boligstøtte på baggrund af alle
oplysninger i sagen, som f.eks. husleje,
husstandssammensætning mv., der ikke alene vedrører
indkomstoplysninger. Hvis borgeren på baggrund af
partshøring fremkommer med oplysninger, der medfører,
at boligstøtten ikke skal nedsættes som følge
af genberegningen, vil Udbetaling Danmark meddele dette til
borgeren efter månedsmeddelelsen, og borgeren vil få
udbetalt den boligstøtte, som denne er berettiget til, dvs.
hvor der er taget højde for partshøringen, så
vidt muligt inden månedens udgang.
Det forudsættes, at agterskrivelsen vil blive sendt
digitalt til borgeren i medfør af lov om offentlig digital
post, herunder med mulighed for undtagelser for bestemte grupper af
borgere. Det forudsættes endvidere, at der vil blive
etableret en digital selvbetjeningsløsning, som gør
det muligt for borgeren at besvare partshøringen digitalt.
Formen skal dog respektere formålet med
partshøringspligten, dvs. at parten skal have mulighed for
at kommentere, korrigere og supplere sagens faktuelle grundlag.
2.3.7.2.2
Partshøring i forbindelse med den årlige
efterregulering
Det foreslås, at meddelelse af
efterreguleringsafgørelsen sker som en agterskrivelse, hvor
modtageren gives en frist på 14 dage til at komme med
ændrede oplysninger. For modtagere, som ikke henvender sig
inden 14-dages fristens udløb, vil afgørelsen
herefter blive effektueret uden yderligere meddelelser til
borgeren.
2.4.
Øvrig regelforenkling på
boligstøtteområdet
Med henblik på at opnå regelforenkling
foreslås det at ophæve en række særregler i
boligstøtteloven, som har en meget begrænset eller
ingen anvendelse. Det foreslås at ophæve
- reglen om, at der under helt særlige
omstændigheder kan udbetales boligstøtte over
boligstøttelovens maksimumsgrænse, og
- reglerne om
særlig fastsættelse af størrelsen af en
række tillægs- og fradragsbeløb ved
opgørelse af boligudgiften til beregning af
boligstøtte.
2.4.1.
Reglen om boligstøtte udover maksimumsgrænsen
2.4.1.1.
Gældende ret
Det følger af § 23, stk. 4, i
boligstøtteloven, at Udbetaling Danmark i helt særlige
situationer kan udbetale boligstøtte ud over lovens
maksimumgrænse. Anvendelse af reglen forudsætter, at
Udbetaling Danmark foretager en konkret, individuel socialfaglig
vurdering i den enkelte sag. I praksis har bestemmelsen alene
betydning for folkepensionister og førtidspensionister
på gammel ordning. Endvidere er der efter lovforarbejderne
tale om meget begrænsede muligheder for at bringe
bestemmelsen i anvendelse.
2.4.1.2.
Overvejelser og lovforslagets indhold
Reglen anvendes i meget begrænset omfang. Modtagergruppen
udgøres udelukkende af folkepensionister og
førtidspensionister efter lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
(gammel ordning).
Der er tale om en form for trangsvurdering i forhold til den
økonomiske situation, som skal sammenholdes med
nødvendigheden af en given bolig ud fra personlige,
helbredsmæssige forhold mv. Der vil i vid udstrækning
være tale om samme slags vurdering, som lægges til
grund ved ansøgning om personligt tillæg til
folkepensionister og førtidspensionister efter gammel
ordning.
Det foreslås derfor, at reglen afskaffes, og at et
tilbageværende behov for at kunne yde tilskud i disse
situationer dækkes ved hjælp af reglerne om personligt
tillæg i lov om social pension og lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. Dermed afskaffes en regel med meget
begrænset praktisk betydning, som umiddelbart vurderes at
kunne erstattes af en eksisterende og mere generel
tilskudsbestemmelse.
Det foreslås endvidere, at eksisterende sager, hvor
husstanden får beregnet boligstøtten efter
§ 23, stk. 4, i boligstøtteloven, fortsætter
efter gældende regelsæt (overgangsregel).
2.4.2.
Reglen om særskilt fastsættelse af satser for
boligrelaterede udgifter
2.4.2.1.
Gældende ret
Udbetaling Danmark kan fastsætte andre end i de loven
fastsatte fradrags- og tillægsbeløb til udgiften til
varme, varmt vand, elforbrug, vandafgift og vandafledningsafgift
for boligstøttesager indenfor den enkelte kommune,
såfremt udgiften i den pågældende kommune afviger
fra de i loven fastsatte beløb.
Reglerne har ikke været anvendt i en længere
årrække, som går længere tilbage end
overførslen af boligstøtteområdet til
Udbetaling Danmark.
Der er ikke adgang for den enkelte borger til at søge om
ændrede satser, og der kan ikke klages over Udbetaling
Danmarks afgørelse om (ikke) at anvende særskilte
kommunale satser.
2.4.2.2.
Overvejelser og lovforslagets indhold
Med overførslen af boligstøtteområdet til
Udbetaling Danmark vurderes det, at reglen heller ikke på
sigt vil kunne blive relevant. Det er således forudsat med
etableringen af Udbetaling Danmark, at der administreres ensartet i
hele landet.
Det foreslås derfor, bestemmelserne ophæves af
regelforenklingshensyn.
2.5.
Konsekvensændringer i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag
2.5.1.
Gældende ret
Der ydes særligt børnetilskud, når en af
eller begge barnets forældre modtager folkepension, herunder
når folkepension til en eller begge af to pensionsberettigede
forældre ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social
pension finder anvendelse (strafafsoning m.v.). Det særlige
børnetilskud udgør 13.488 kr. årligt
(2014-niveau). Hvis begge forældre modtager folkepension,
eller hvis folkepensionen til én eller begge af to
forældre, der er berettigede til folkepension, ikke
udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder
anvendelse, ydes endvidere tillæg til særligt
børnetilskud på 1.752 kr. årligt
(2014-niveau).
Det særlige børnetilskud til denne personkreds -
men ikke tillægget hertil - indtægtsreguleres efter
regler svarende til reglerne for indtægtsregulering af
folkepensionens pensionstillæg. Det særlige
børnetilskud aftrappes således, når
indtægtsgrundlaget for pensionstillæg overstiger det
beløb, hvormed pensionstillægget bortfalder.
Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg
opgøres efter § 29 i lov om social pension
på grundlag af pensionistens og en eventuel
ægtefælles/samlevers samlede indtægter.
Nedsættelsen af særligt børnetilskud sker med 3
pct. af indtægtsgrundlaget over det beløb, hvormed
pensionstillægget bortfalder.
For en enlig folkepensionist svarer det til, at
aftrapningsintervallet for særligt børnetilskud er
indkomster udover folkepensionen på mellem ca. 305.000 kr. og
ca. 754.000 kr. årligt (2014-niveau).
Efter gældende regler fastsættes det særlige
børnetilskud hver 1. januar på grundlag af den
opgjorte indtægt. Dette svarer til de gældende regler
om, at folkepensionen - herunder pensionstillægget -
fastsættes hver 1. januar på grundlag af et nyt
indtægtsgrundlag, jf. afsnit 2.2.3.1.
Endvidere omregnes det særlige børnetilskud efter
gældende regler i løbet af året, hvis
indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt og
en beregning på grundlag af den forventede fremtidige
indtægt fører til en ændring af det
særlige børnetilskuds størrelse eller de
personlige forhold, som har betydning for det særlige
børnetilskuds størrelse, ændres. Dette svarer
ligeledes til de gældende regler for omregning af
folkepensionen - herunder pensionstillægget - i løbet
af året, jf. afsnit 2.2.3.1.
Efter gældende regler sker omregning med virkning fra den
1. i kvartalet efter, at Udbetaling Danmark har modtaget
oplysninger om de ændrede forhold. Hvis oplysning om
ændringer, der medfører forhøjelse af de
særlige børnetilskud, modtages af Udbetaling Danmark
senere end tidspunktet for ændringen, omregnes det
særlige børnetilskud med tilbagevirkende kraft fra
tidspunktet for ændringen, dog højst for en periode
på 3 måneder fra tidspunktet for modtagelsen af
oplysningerne. Dette svarer til gældende regler for omregning
(forhøjelse) af folkepension med tilbagevirkende kraft, hvor
perioden dog er højst 6 måneder.
Personer, der modtager førtidspension efter lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller
almindelig førtidspension m.v., er berettiget til
børnetilskud efter de samme regler, der gælder for
modtagere af folkepension.
2.5.2.
Overvejelser og lovforslagets indhold
Som beskrevet ovenfor er der efter gældende regler samme
systematik for henholdsvis pensionstillægget til
folkepensionen og særligt børnetilskud til den omtalte
personkreds for så vidt angår opgørelse af
indtægtsgrundlaget, årsomregning og omregning i
løbet af året, idet reglerne for det særlige
børnetilskud følger reglerne for
pensionstillægget.
De foreslåede ændringer vedrørende
opgørelse af indtægtsgrundlag, omregning og
efterregulering af pensionstillægget medfører derfor
behov for konsekvensændringer i reglerne for særligt
børnetilskud.
Hovedformålet med den gældende kobling til
pensionstillægget er at sikre, at aftrapningen af de
forskellige ydelser ikke sker med overlappende
aftrapningsintervaller. Derudover ses formålet at have
været, at man ville udnytte, at der for modtagerkredsen
allerede fandtes et regelsæt og en administration, som
opgjorde et indtægtsgrundlag, der kan lægges
umiddelbart til grund for beregning og omregning af ydelsen.
Det foreslås derfor en ændring af kriteriet for,
hvornår en indkomstændring medfører omregning af
det særlige børnetilskud, så det svarer til det
ændrede kriterium for omregning af pension ved
indkomstændringer. Det foreslås således, at det
særlige børnetilskud skal omregnes, hvis det efter lov
om social pension opgjorte indtægtsgrundlag afviger fra det
hidtil anvendte indtægtsgrundlag, og en beregning på
grundlag af det opgjorte indtægtsgrundlag fører til en
ændring af det særlige børnetilskuds
størrelse.
2.6.
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
Det foreslås, at de ændrede regler for
indtægtsregulering af social pension og børnetilskud
træder i kraft 1. januar 2015, og at de ændrede regler
for boligstøtte træder i kraft den 1. januar 2016. Der
henvises endvidere til bemærkningerne til § 5.
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige.
3.1.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget ændrer ikke de grundlæggende
betingelser for retten til og principperne for
indtægtsregulering af social pension og
boligstøtte.
Lovforslaget indebærer, at den løbende regulering
og omberegning af de udbetalte pensioner og boligstøtte ved
indkomstændringer må vurderes at ske mere rettidigt end
efter gældende praksis, hvor der ikke sker samme systematiske
opfølgning. Dette sikres ved at skabe en fast ydelsesperiode
for social pension og boligstøtte (henholdsvis
kalenderåret og den enkelte måned), og ved at
Udbetaling Danmark anvender løbende indkomstoplysninger for
husstanden i de eksisterende indkomstregistre.
Lovforslaget betyder desuden, at der skal ske en årlig
efterregulering af de udbetalte sociale pensioner svarende til den
efterregulering, der efter gældende regler sker af
personskatterne og den individuelle boligstøtte. For
boligstøtten ændres den årlige efterregulering
desuden således, at enhver indkomstafvigelse lægges til
grund, uanset om indkomsten har været lavere eller
højere, end de indkomster, der er lagt til grund ved
udbetalingerne i løbet af året. Dette betyder, at
nogle får efterbetalt eventuel manglende boligstøtte,
hvis indkomsten viser sig lavere, mens andre vil skulle
tilbagebetale boligstøtte, hvis indkomsten viser sig
højere.
For den enkelte modtager af social pension eller
boligstøtte kan eventuelle ydelsesmæssige konsekvenser
henføres til følgende to elementer:
1) Faste perioder
for beregning af ydelsen kan påvirke ydelsen hos modtagere
med svingende indkomst.
2) Ændrede
regler om tilbagebetaling og efterbetaling vil påvirke
ydelsen hos modtagere, som har under- eller overvurderet deres
indkomst.
Det afgørende i forhold til begge de typer af
ydelsesmæssige konsekvenser, som uddybes nedenfor, er, at
ydelserne fremover beregnes på samme måde for alle, og
at alle kan regne med at få præcis den ydelse, de har
ret til - hverken mere eller mindre. Disse ydelsesmæssige
konsekvenser er således en konsekvens af, at lovforslaget
muliggør, at ydelsesberegningerne fastlægges mere
præcist, end de bliver efter gældende regler, fordi de
kan baseres på et objektivt regelsæt og på
grundlag af autoritative indkomstregistre.
Ad 1:
Gruppen af modtagere med svingende indkomster får efter
gældende regler deres ydelse beregnet enten ud fra en gennemsnitlig indkomst
henover året, eller de får
omregnet deres ydelse, efterhånden som
indkomstændringerne finder sted. Det vil afhænge af
individuelle forhold, om den ene eller anden beregningsmåde
er til fordel eller ulempe for den enkelte modtager. Det kan f.eks.
have indflydelse, om og hvor ofte den enkelte ydelsesmodtager
henvender sig til Udbetaling Danmark om ændrede
indtægtsforhold.
Dermed kan det med de gældende regler ofte bero på
tilfældigheder, hvilken af beregningsmåderne, der
anvendes i forhold til den enkelte modtager - og dermed om den
enkelte modtager har en fordel eller en ulempe.
Med lovforslaget vil der altid være en fast periode for
opgørelsen af indtægtsgrundlaget og dermed for
ydelsesberegningen. Den faste ydelsesperiode er nødvendig
for at kunne anvende indkomstregistrene direkte i sagsbehandlingen
og betyder, at der fremover kun vil være én måde
at beregne ydelsen på, og at denne beregningsmåde ikke
vil bero på tilfældigheder.
Den faste ydelsesperiode medfører samtidig en symmetrisk
behandling af indkomststigninger (som automatisk medfører
nedsættelse af ydelsen) og indkomstfald (som automatisk
medfører, at ydelsen sættes op). Det betyder samtidig,
at der kan være modtagere, som vil kunne opleve, at deres
ydelser bliver større eller mindre med de foreslåede
regler, selvom deres indkomster har svinget på samme
måde, før lovforslaget træder i kraft.
Bl.a. fordi det ikke har været muligt at fastlægge
pensionisters henvendelsesmønstre i forhold til
indkomstændringer, er det ikke muligt at vurdere, hvor mange
pensionister der kan blive påvirket af en fast ydelsesperiode
på et kalenderår af gangen. For hovedparten af
pensionisterne vurderes modellen imidlertid at betyde en
uændret eller meget begrænset ændring af
pensionen, fordi langt de fleste pensionister (ca. 90 pct.) har
stabile indkomster.
Med forbehold for, at det ikke har været muligt at
fastlægge boligstøttemodtageres
henvendelsesmønstre i forhold til oplysning om
indkomstændringer, vurderes det, at mindst 85 pct. af
boligstøttemodtagerne ikke vil
opleve ændringer i deres årlige boligstøtte som
følge af den foreslåede model. Dette vurderes bl.a. at
gælde for de svageste borgere, som alene er på
overførelsesindkomst og derfor typisk vil have en jævn
lav indtægt hen over året. For en mindre andel af
boligstøttemodtagerne med svingende husstandsindkomst vil
princippet med en månedlig beregning kunne medføre
ændringer i boligstøtten i både op- og
nedadgående retning.
Ad
2:
Efter gældende regler får en række
ydelsesmodtagere beregnet deres ydelser på et
beregningsgrundlag, som kan være betydeligt under- eller
overvurderet i forhold til deres faktiske indkomst.
F.eks. betyder boligstøttelovens bagatelgrænse
på 23.700 kr. (boligsikring, 2014-pl), før en
indkomststigning skal føre til en omberegning eller
efterregulering i forbindelse med årsopgørelsen, at
nogle modtagere kan have et incitament til at opgive en for lav
indkomst uden at risikere at skulle betale for meget udbetalt
boligstøtte tilbage. Tilsvarende på
pensionsområdet betyder princippet om, at modtageren skal
have været i ond tro, før for meget udbetalt pension
kan kræves tilbagebetalt, at der er forholdsvis
begrænsede muligheder for at kræve pensionen
tilbagebetalt, selvom indkomsten viser sig at være
højere end oplyst af pensionisten.
Med de foreslåede modeller vil ydelsen fremover blive
efterreguleret ud fra de faktiske indkomster, når disse kan
konstateres i de respektive indkomstregistre. Ved denne
efterregulering vil der ikke være en bagatelgrænse for,
hvornår en indkomststigning skal medtages, ligesom et
tilbagebetalingskrav vil blive effektueret uafhængigt af
spørgsmålet om god/ond tro.
Det bemærkes, at efterreguleringen også kan vise, at
modtageren har fået lidt i ydelse (pga. overvurderet
indkomst). I disse tilfælde vil ydelsen blive efterbetalt til
modtageren.
Det har ikke været muligt at foretage et skøn over,
hvor mange ydelsesmodtagere, der under- eller overvurderer deres
indkomster. Det afgørende er imidlertid, at ydelserne
fremover beregnes på grundlag af de faktiske indkomstforhold,
hvorved risikoen for over- eller underkompensation minimeres.
Vurderingen af de samlede økonomiske konsekvenser er
således vanskeliggjort af, at det ikke har været muligt
at fastlægge ydelsesmodtagernes henvendelsesmønstre i
forhold til indkomstændringer, eller at foretage et
skøn over, hvor mange ydelsesmodtagere, der under- eller
overvurderer deres indkomster. Desuden vedrører
tilgængelige historiske data perioden før, Udbetaling
Danmark overtog administrationen af social pension og
boligstøtte fra kommunerne. Data dækker derfor en
forventelig forskellighed i kommunal praksis vedrørende
indtægtsregulering, som under alle omstændigheder
må antages at blive reduceret efter overgangen til Udbetaling
Danmark.
Det bemærkes endvidere, at en stor del af
pensionsmodtagere modtager individuel boligstøtte, og at de
ændringer i den berettigede pension, som omtales ovenfor, kan
føre til modsatrettede ændringer i
boligstøtten.
Samlet set vurderes de foreslåede ændringer på
pensions- og boligstøtteområdet samt vedrørende
børnetilskud ikke at medføre ændringer i de
offentlige udgifter til social pension, boligstøtte og
børnetilskud.
Forslaget skønnes at medføre udgifter til
administration og it-tilpasning mv., som er opgjort til 12,2 mio.
kr. i 2014, -13,3 mio. kr. i 2015, -41,3 mio. kr. i 2016, -51,1
mio. kr. i 2017, -53,9 mio.kr. i 2018 mio. kr. og med -54,1
årligt fra og med 2019. Der er ved skønnet indregnet
de forudsatte effektiviseringsgevinster på knap 300 mio. kr.
årligt i Udbetaling Danmark.
Disse økonomiske virkninger er sammensat, som vist i
tabel 3:
- Administrative
bruttoindtægter på 27,3 mio. kr. i 2015 og på
68,9 mio. kr. årligt fra og med 2016.
- Ekstra udgifter
til brevforsendelse i forbindelse med partshøring, til
besvarelse af borgerhenvendelse i forbindelse med de løbende
ændringer af boligstøtten, og til besvarelse af
borgerhenvendelser i en overgangsfase vedrørende de nye
beregningsmetoder. Udgifterne hertil er opgjort til 5,6 mio. kr. i
2015, 24,6 mio. kr. i 2016, 16 mio. kr. i 2017 og 14,8 mio. kr.
årligt fra og med 2018.
- Forslaget
medfører udgifter til tilpasning af IT-systemer i Udbetaling
Danmark, som skønnes at udgøre 12,2 mio. kr. i 2014,
8,4 mio. kr. i 2015, 3,0 mio. kr. i 2016, 1,8 mio. kr. i 2017 og
0,2 mio. kr. i 2018. I disse udgifter indgår udgifter til
ændringer af eksisterende sagsbehandlingssystemer med samlet
21,3 mio.kr., fordelt med 12,2 mio. kr. i 2014, 7,4 mio. kr. i
2015, 1,1 mio. kr. i 2016 og 0,6 mio. kr. i 2017. Driftsudgifterne
til IT øges med 1,0 mio.kr. i 2015,1,9 mio. kr. i 2016, 1,2
mio. kr. i 2017 og med 0,2 mio. kr. i 2018. Beløbene er ikke
endeligt kvalificerede. Der indgår ligeledes udgifter til en
fælles informationsindsats over for modtagerne af
boligstøtte og pension.
| | | | | | Tabel 3 | Forslagets
økonomiske konsekvenser (mio. kr., 2014-pl) | Mio. kr. | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | Administrative bruttovirkninger | 0 | -27,3 | -68,9 | -68,9 | -68,9 | Ekstra udgifter | 0 | 5,6 | 24,6 | 16,0 | 14,8 | Udgifter vedr. IT-tilpasning | 12,2 | 8,4 | 3,0 | 1,8 | 0,2 | Samlet
merudgift | 12,2 | -13,3 | -41,3 | -51,1 | -53,9 | | | | | | |
|
I udgifterne til IT-tilpasning indgår statslige udgifter
til Udbetaling Danmark til systemunderstøtning af
løsning for udenlandske pensionister på 2,1 mio. kr.,
der fordeles med 0,3 mio. kr. i 2014 og 0,6 mio. kr. i 2015-2017.
Udgifterne forudsættes finansieret indenfor den afsatte
bevilling.
De foreslåede konsekvensændringer i lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnetilskud vurderes ikke at have væsentlige
administrative konsekvenser.
Forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de
kommunale parter.
3.2.
Administrative konsekvenser for det offentlige m.v.
Lovforslaget letter de administrative byrder for det offentlige
som følge af øget automatisering af
sagsbehandlingen.
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget letter borgerens administrative byrder ved at lette
dokumentationskravet i forbindelse med ansøgning om social
pension og boligstøtte. Automatisk omregning og
efterregulering af social pension og boligstøtte sikrer
endvidere, at borgeren ikke behøver at følge
løbende med i egne indkomstforhold og oplyse om
ændringer heri til Udbetaling Danmark.
6.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser
7. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8.
Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. januar 2014
til den 14. februar 2014 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer: Ankestyrelsen,
Boligselskabernes Landsforening, Børnerådet,
Børnesagens Fællesråd, Danmarks Lejerforeninger,
Datatilsynet, Dansk Socialrådgiverforening, Danske
Handicaporganisationer, Danske Revisorer, Det Centrale
Handicapråd, Ejendomsforeningen Danmark, Foreningen af
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Huslejenævns- og
Beboerklagenævns forening, Jyske Grundejerforeninger, KL,
Lejernes Landsorganisation i Danmark, Rigsrevisionen, Rådet
for Socialt Udsatte, Udbetaling Danmark, Ungdomsboligrådet,
Ældre Sagen, Ældreboligrådet, Landsforeningen for
førtidspensionister, Ældremobiliseringen.
| | | 9. Samlet vurdering af lovforslagets
konsekvenser | | Positive konsekvenser/
mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | 2015: 13,3 mio. kr. 2016: 41,3 mio. kr. 2017: 51,1 mio. kr. 2018: 53,9 mio. kr. | 2014: 12,2 mio. kr. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Lovforslaget letter de administrative
byrder for det offentlige som følge af øget
automatisering af sagsbehandlingen. | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ansøgere og modtagere af social
pension og boligstøtte lettes for dokumentationskrav og
oplysningspligt om ændringer i indkomstforhold. | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Efter gældende regler, jf. lov om social pension, er
opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget for
beregning af folkepensionens grundbeløb i et
kalenderår den skattemæssige årsopgørelse
for indkomståret 2 år tidligere.
Indtægtsgrundlaget opreguleres efter samme regler som ved
forskudsopgørelsen for det pågældende år.
Hvis pensionistens forhold har ændret sig, eller der er tale
om en ny pensionist, er indtægtsgrundlaget dog baseret
på oplysninger fra pensionisten om de forventede fremtidige
indkomster på årsbasis (ikke kalenderåret), dvs.
typisk 12 gange den aktuelle månedlige indtægt.
Det foreslås i § 27 stk.
2, at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget
er indtægten i det aktuelle kalenderår, dvs. det
kalenderår som pensionsudbetalingen vedrører. Der
foreslås ingen ændringer med hensyn til hvilke
indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget.
Opgørelsesperioden kan dog være kortere end
kalenderåret, hvis der er tale om en ny pensionist, eller
pensionen skal omregnes som følge af ændret personlige
forhold eller dødsfald. Opgørelsesperioden
ændres også, dvs. bliver kortere end
kalenderåret, hvis pensionsudbetalingen midlertidig afbrydes
og efterfølgende genoptages, fx ved fængselsophold
eller opsat pension. Opgørelsesperioden, når
pensionsudbetalingen genoptages eller omregnes på grund af
personlige forhold, vil være perioden fra det tidpunkt, som
pensionen genudbetales eller omregnes med virkning fra, til
kalenderårets udgang. Ved omregning som følge af et
ændret indtægtsskøn, jf. § 39, stk. 2, nr.
1, ændres opgørelsesperioden ikke.
Det foreslås i § 27, stk.
3, at indtægter, herunder fradragsberettigede
udgifter, der ikke fremgår af indkomstregisteret,
forudsættes ligeligt over kalenderåret. Hvis
opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret, som fx
ved den første beregning af pension til nye pensionister og
i forbindelse med påbegyndelse eller ophør af opsat
pension, vil disse indtægter og udgifter indgå i
indtægtsgrundlaget med en andel svarende til længden af
opgørelsesperioden. Baggrunden herfor er, at det ikke er
muligt at foretage en periodeopdeling af indkomster på
grundlag af forskuds- eller årsopgørelsen.
Forslaget indebærer, at engangsindkomster, der registreres
i indkomstregistret, alene indgår i indkomstgrundlaget i den
opgørelsesperiode, hvor indkomsten registreres, mens andre
engangsindkomster, som ikke registreres i indkomstregistret,
fordeles ligeligt over hele kalenderåret ved opgørelse
af indkomstgrundlaget. Udgifter, herunder indbetalinger til
pensionsordninger, som ikke registreres i indkomstregistret, og som
kan fradrages ved opgørelse af den personlige indkomst,
fordeles tilsvarende ligeligt over hele kalenderåret ved
opgørelse af indkomstgrundlaget.
Efter gældende regler, jf. lov om social pension, er det
anvendte indtægtsgrundlag som udgangspunkt endeligt, dvs. der
sker ikke senere en efterregulering af den udbetalte pension, hvis
indtægten senere viser sig at have været anderledes.
Ændringer af indtægtsgrundlaget har kun virkning for
pensionen fremadrettet. Pensionen omregnes dog med op til 6
måneder bagud fra det tidspunkt, som Udbetaling Danmark har
modtaget oplysninger om en ændring af
indtægtsgrundlaget, hvis en omregning medfører en
højere pension.
I § 27, stk. 4, foreslås,
at indtægtsgrundlaget opgøres foreløbigt hver
måned på grundlag af forskudsopgørelsen.
Pensionisten kan ændre sin forskudsopgørelse i
løbet af året. Det er den aktuelle
forskudsopgørelse, som skal anvendes ved den månedlige
opgørelse af det foreløbige indtægtsgrundlag og
beregning af den pension, som skal udbetales i måneden, dvs.
forskudsopgørelsen ultimo den foregående måned
(måneden før pensionsudbetalingen) eller senere. Hvis
opgørelsesperioden er kortere end et kalenderår kan
forskudsopgørelsen ikke anvendes. I dette tilfælde
foreslås det, at pensionen fastsættes på grundlag
af oplysninger fra borgeren om den forventede indkomst i
opgørelsesperioden.
I § 32 i bekendtgørelse af 30. maj 2013 om social
pension er fastsat, at indtægter ved personligt arbejde, som
ikke er skattepligtige her i landet, opgøres på samme
måde som indtægterne og fradragene i lovens § 29
(om opgørelse af indtægtsgrundlaget for
pensionstillæg m.v.). Det er hensigten at fastholde disse
regler.
Det foreslås i § 27, stk.
5, at indtægtsgrundlag i visse tilfælde
opgøres på grundlag af den registrerede indkomst i
opgørelsesperioden. Ved den registrerede indkomst
forstås summen af indkomsten i opgørelsesperioden
ifølge indkomstregisteret og øvrige indkomster i
opgørelsesperioden ifølge enten den aktuelle
forskudsopgørelse eller øvrige indkomster i
opgørelsesperioden ifølge oplysninger fra
pensionisten.
Sidstnævnte er tilfældet, når
opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret.
Pensionen er i dette tilfælde blevet fastsat på et
indtægtsgrundlag, der er baseret på pensionistens
oplysninger om forventede indkomster i opgørelsesperioden,
som registreres i indkomstregistret, og om forventede øvrige
indtægter i kalenderåret, hvoraf en
forholdsmæssig andel vil indgå i
indkomstgrundlaget.
Indtægtsgrundlaget opgøres på grundlag af den
registrerede indkomst, hvis dette indkomstgrundlag overstiger det
hidtidige indkomstgrundlag. Baggrunden for forslaget er, at det
hidtil anvendte indkomstgrundlag i dette tilfælde må
anses for at være forkert, da det betyder, at de faktiske
indkomster ifølge indkomstregistret overstiger de
tilsvarende indkomster ifølge forskudsopgørelsen (de
indkomster, som ikke registreres i indkomstregistret indgår
med samme beløb i begge opgørelser). Udbetaling
Danmark skal så vidt muligt i god tid forinden sende borgeren
et brev om, at pågældende bør overveje at
ændre sin forskudsopgørelse, hvis det på et
tidspunkt i året synes klart via oplysninger i
indkomstregisteret, at den faktiske indkomst i året må
forventes at afvige fra forskudsopgørelsen med et
væsentligt beløb.
Til nr. 2
Det foreslås, at ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold skal kunne fastsætte regler,
der fraviger den foreslåede (jf. forslaget til § 27, stk. 3) ligelige fordeling af
indtægter og udgifter over kalenderåret, når det
drejer sig om selvstændig erhvervsindtægt. Det er
hensigten, at fastsætte regler, hvorefter selvstændige,
der kan dokumentere eller på anden måde
sandsynliggøre en anden fordeling af erhvervsindtægten
på opgørelsesperioder i kalenderåret, kan
få lagt denne fordeling til grund ved pensionsberegningen.
Derved tilstræbes en højere grad af ligestilling med
lønmodtagere, hvor lønindkomsten kan periodeopdeles
på grundlag af indkomstregisteret.
Til nr. 3
Efter gældende regler, jf. lov om social pension, er
opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget for
beregning af pensionstillæg, den supplerende pensionsydelse
(ældrecheck), helbredstillæg og varmetillæg i et
kalenderår den skattemæssige årsopgørelse
for indkomståret 2 år tidligere.
Indtægtsgrundlaget opreguleres efter samme regler som ved
forskudsopgørelsen for det pågældende år.
Hvis pensionistens forhold har ændret sig, eller der er tale
om en ny pensionist, er indtægtsgrundlaget dog baseret
på oplysninger fra pensionisten om de forventede fremtidige
indkomster på årsbasis (ikke kalenderåret), dvs.
typisk 12 gange den aktuelle månedlige indkomst. I
indtægtsgrundlaget indgår både pensionistens og
en eventuelt ægtefælles eller samlevers
indtægter.
Det foreslås i § 29, stk. 1, nr.
2, at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget
er indkomsten i det aktuelle kalenderår. Forslaget svarer til
reglerne vedrørende opgørelsesperioden for
grundbeløbet. Der henvises til bemærkningerne til nr.
1.
Det foreslås i § 29, stk. 1, nr.
3, at indkomster, herunder fradragsberettigede udgifter, der
ikke fremgår af indkomstregisteret, fordeles ligeligt over
kalenderåret. Forslaget svarer til reglerne vedrørende
opgørelsen af indkomstgrundlaget for grundbeløbet.
Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.
I § 29, stk. 1, nr. 4,
foreslås, at indtægtsgrundlaget opgøres
foreløbigt hver måned på grundlag af
forskudsopgørelsen. Pensionisten kan ændre sin
forskudsopgørelse i løbet af året. Det er den
aktuelle forskudsopgørelse, som skal anvendes ved den
månedlige opgørelse af indtægtsgrundlaget og
beregning af pensionen, som skal udbetales i måneden, dvs.
forskudsopgørelsen ultimo den foregående måned
(måneden før pensionsudbetalingen) eller senere.
I § 33 i bekendtgørelse af 30. maj 2013 om social
pension er fastsat, at for indtægter efter lovens
§ 29, stk. 1 (om indtægtsgrundlaget for
pensionstillæg m.v.), og § 32 a, stk. 1 (om
indtægtsgrundlaget for førtidspension efter ny ordning
- tilkendt efter 1. januar 2003), der ikke er skattepligtige her i
landet, opgøres og beregnes indtægtsgrundlaget
på samme måde som i lovens § 29, stk. 1, og
§ 32 a, stk. 1. Det er hensigten at fastholde disse
regler. Udenlandske indtægter, der ikke er skattepligtige her
i landet, indgår ikke i forskudsopgørelsen. Det er
hensigten at ændre bekendtgørelsen med henblik
på at præcisere, at disse indtægter skal
tillægges forskudsopgørelsen, når
indtægtsgrundlaget opgøres på grundlag heraf,
samt at de skal opregnes til det aktuelle år på samme
måde som indtægter, der indgår i
forskudsopgørelsen.
Udenlandske indkomster, der ikke er skattepligtige, vil fremover
blive registreret særskilt i pensionssystemet, hvilket ikke
er tilfældet i dag. Pensionister med bopæl i udlandet
vil ved lovens foreslåede ikrafttrædelse 1. januar 2015
få registreret en skattefri udenlandsk indkomst svarende til
forskellen mellem forskudsopgørelsen (som ikke omfatter
udenlandske skattefrie indkomster) og det hidtidige
indtægtsgrundlag (som omfatter oplyste skattefrie udenlandske
indkomster). Det indebærer, at pensionen 1. januar 2015 for
udenlandske pensionister i første omgang bliver beregnet
på det hidtidige indkomstgrundlag, men pensionisten vil i
forbindelse med pensionsmeddelelsen for januar 2015 blive bedt om
at oplyse eventuelle ændringer til størrelsen af de
beregnede skattefrie indkomster.
Forslaget svarer i øvrigt til reglerne vedrørende
opgørelsesperioden for grundbeløbet. Der henvises til
bemærkningerne til nr. 1.
I § 29, stk. 1, nr. 5,
foreslås, at indtægtsgrundlag i visse tilfælde
opgøres på grundlag af den registrerede indkomst i
opgørelsesperioden. Indtægtsgrundlaget opgøres
på grundlag af den registrerede indkomst, hvis dette
indkomstgrundlag overstiger indkomstgrundlaget opgjort på
grundlag af forskudsopgørelsen eller oplysninger fra
borgeren. Forslaget svarer til reglerne vedrørende
opgørelsesperioden for grundbeløbet. Der henvises til
bemærkningerne til nr. 1.
I § 29, stk. 1, nr. 6,
foreslås, at Udbetaling Danmark i særlige
tilfælde efter en konkret vurdering kan forhøje
indtægtsgrundlaget opgjort efter nr. 4 og 5. Der er tale om
en regel, der skal modvirke spekulation i, at helbredstillæg
efter forslaget, ikke efterreguleres, jf. forslagets § 1, nr.
12. En betingelse for, at Udbetaling Danmark kan forhøje
indtægtsgrundlaget, er, at et beregnet indtægtsgrundlag
overstiger indtægtsgrundlaget efter forslagets § 29, stk.1, nr. 4 og 5, med 20 procent.
De 20 procent svarer til godt 2 måneders indkomst, når
indkomsten er ligelig fordelt over året. Derved er der
søgt taget højde for den usikkerhed, der typisk er
ved sådanne skøn. Det beregnede indtægtsgrundlag
opgøres som den hidtidige indkomst i
opgørelsesperioden ifølge indkomstregisteret opregnet
til hele opgørelsesperioden og tillagt en
forholdsmæssig andel - svarende til den aktuelle
opgørelsesperiodes længde - af de indkomster i den
seneste årsopgørelse, der ikke registreres i
indkomstregisteret. Hvis denne betingelse er opfyldt, kan
Udbetaling Danmark forhøje indtægtsgrundlaget.
Indtægtsgrundlaget efter forhøjelsen kan ikke
overstige det beregnede indtægtsgrundlag, men kan godt
være mindre, hvis Udbetaling Danmark efter en konkret
vurdering ikke finder tilstrækkelig grundlag for at
forhøje indtægtsgrundlaget op til det beregnede
indkomstgrundlag, fx hvis pensionisten kan sandsynliggøre,
at det beregnede indkomstgrundlag er for højt
(pågældende har opsagt sit job, en ratepension
udløber i kalenderåret etc.) eller andre grunde taler
herfor, fx at der må antages at være særlig stor
usikkerhed ved det konkrete skøn. Det kunne tænkes i
visse situationer for indkomst ved selvstændig virksomhed,
kapitalindkomst, aktieindkomster m.v.
Det er ikke efter bestemmelsen et krav, at Udbetaling Danmark
løbende kontrollerer alle sager med henblik på at
konstatere, om et beregnet indkomstgrundlag overstiger det hidtil
anvendte indkomstgrundlag med 20 pct. Der er alene tale om et
kriterium for, hvornår Udbetaling Danmark kan forhøje
indkomstgrundlaget i sager, som Udbetaling Danmark har valgt at se
nærmere på. Årsagen til at se nærmere
på en sag kan fx være, at der i tidligere år er
konstateret store forskelle mellem det gennem året anvendte
foreløbige indkomstgrundlag og den endelige indkomst. Det
kan også skyldes, at indtægtsgrundlaget på et
tidligt tidspunkt i året overgår til at blive beregnet
på grundlag af den registrerede indkomst. Det vil være
tilfældet, hvis forskudsopgørelsen er meget lav i
forhold til den løbende faktiske indkomst. Ved
opgørelsen af den registrerede indkomst indgår ikke
fremtidige lønindtægter m.v. Den registrerede indkomst
kan derfor i begyndelse af året være væsentlig
mindre end den endelige indkomst i kalenderåret, hvis
personen fx har en fast månedlig indtægt. I
løbet af året vil forskellen gradvis formindskes og
være udlignet ved årets udgang, men da
helbredstillæg ikke efterreguleres vil dette ikke have
betydning for de helbredstillæg, der er udbetalt tidligere i
året.
Til nr. 4
Konsekvensrettelse som følge af, at der er indsat nye
numre i § 29, stk. 1, og nye stykker i § 27,
således at det indkomstgrundlag, der refereres til i §
29, stk. 1, nr. 4, der efter forslaget bliver til nr. 7, nu
også kan være opgjort efter de nye numre eller
stykker.
Til nr. 5
Det foreslås, at ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold skal kunne fastsætte regler,
der fraviger den foreslåede (jf. forslaget til § 29, stk. 3) ligelige fordeling af
indtægter og udgifter over kalenderåret, når det
drejer sig om selvstændig erhvervsindtægt. Det er
hensigten, at fastsætte regler, hvorefter selvstændige,
der kan dokumentere eller på anden måde
sandsynliggøre en anden fordeling af erhvervsindtægten
på opgørelsesperioder i kalenderåret, kan
få lagt denne fordeling til grund ved pensionsberegningen.
Derved tilstræbes en højre grad af ligestilling med
lønmodtagere, hvor lønindkomsten kan periodeopdeles
på grundlag af indkomstregisteret.
Til nr. 6
Efter gældende regler, jf. lov om social pension, sker den
første beregning af folkepension på grundlag af den
forventede fremtidige indtægt på årsbasis (ikke
kalenderåret) efter overgang til pension. Det foreslås,
at § 30 ophæves.
Bestemmelsen er overflødig, da opgørelsen af
indtægtsgrundlaget, når opgørelsesperioden er
kortere end kalenderåret, fremgår af forslaget til
§§ 27 og 29.
Til nr. 7
Efter gældende regler, jf. lov om social pension, er
opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget for
beregning af førtidspension den samme som ved
folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg m.v. En
evt. ægtefælles eller samlevers indtægter
indgår i indtægtsgrundlaget. Det foreslås, at
opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget for
beregning af førtidspension fremover er det aktuelle
kalenderår, svarende til det, der foreslås for
folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg m.v. Der
henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1 og
3.
Til nr. 8
Konsekvensrettelse som følge af, at der er indsat nye
numre i § 32 a, stk. 1, og nye stykker i § 27,
således at de indkomstgrundlag, der refereres til i §
32, a, stk. 1, nr. 4, der efter forslaget bliver til nr. 6, nu
også kan være opgjort efter de nye numre eller
stykker.
Til nr. 9
Det foreslås, at ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold skal kunne fastsætte regler,
der fraviger den foreslåede (jf. forslaget til § 32 a, stk. 1, nr. 3) ligelige
fordeling af indtægter og udgifter over kalenderåret,
når det drejer sig om selvstændig
erhvervsindtægt. Det er hensigten, at fastsætte regler,
hvorefter selvstændige, der kan dokumentere eller på
anden måde sandsynliggøre en anden fordeling af
erhvervsindtægten på opgørelsesperioder i
kalenderåret, kan få lagt denne fordeling til grund ved
pensionsberegningen. Derved tilstræbes en højre grad
af ligestilling med lønmodtagere, hvor lønindkomsten
kan periodeopdeles på grundlag af indkomstregisteret.
Til nr. 10
Efter gældende regler, jf. lov om social pension, sker den
første beregning af førtidspension på grundlag
af den forventede fremtidige indtægt på årsbasis
(ikke kalenderåret) efter overgang til pension. Det
foreslås, at § 32 b
ophæves. Bestemmelsen er overflødig, da
opgørelsen af indtægtsgrundlaget, når
opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret,
fremgår af forslaget til § 32 a.
Til nr. 11
Efter gældende regler, jf. lov om social pension, omregnes
pensionen i løbet af året: 1) hvis
indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt og
en beregning på grundlag af den forventede fremtidige
indkomst fører til en ændring af pensionens
størrelse, eller 2) hvis der sker en ændring af de
personlige forhold, som har betydning for pensionens
størrelse, herunder 3) hvis pensionistens
ægtefælle eller samlever dør.
Efter forslaget til § 39, stk.
2, præciseres, at det er pensionen i
kalenderåret, dvs. det aktuelle år, der omregnes. Hvis
en ændring, der medfører omregning af pensionen i det
aktuelle kalenderår, er indtruffet allerede i et tidligere
kalenderår, kan virkningen af ændringen i tidligere
kalenderår kun få betydning for pensionen via den
årlige efterregulering af pension for det foregående
kalenderår.
Efter forslaget til § 39, stk. 2, nr.
1 skal pensionen omregnes: 1) hvis det månedligt
opgjorte indtægtsgrundlag afviger fra det hidtil anvendte
indtægtsgrundlag og en beregning på grundlag af det
opgjorte indtægtsgrundlag fører til en ændring
af pensionens størrelse. En indkomstændring vil kun
kunne medføre en omregning, hvis pensionisten ændrer
sin forskudsopgørelse, eller hvis den registrerede indkomst
(dvs. summen af indkomsten ifølge indkomstregisteret og
øvrige indkomster ifølge forskudsopgørelsen)
overstiger det hidtidige indtægtsgrundlag, eller hvis
pensionisten modtager helbredstillæg, og ændringen
giver anledning til, at Udbetaling Danmark fastsætter et
skønnet indkomstgrundlag. Hvis pensionen er fastsat ud fra
pensionistens oplysninger om forventet indkomst i
opgørelsesperioden (førstegangsberegning m.v.) kan
pensionisten dog meddele indkomstændringer til Udbetaling
Danmark. Forslaget til § 39, stk. 2, nr.
2 og 3, svarer til gældende regler, jf. lov om social
pension.
Efter gældende regler, jf. lov om social pension, omregnes
pensionen med virkning fra den 1. i måneden efter, at
Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen har modtaget oplysninger
om ændrede indkomstforhold eller personlige forhold. Ved
omregning på grund af pensionistens ægtefælles
eller samlevers dødsfald omregnes med virkning fra dagen
efter dødsfaldet. I forslagets §
39, stk. 3, foreslås en ændring af disse regler,
når det drejer sig om indkomstændringer. Ved en
indkomstændring omregnes pensionen efter forslaget for hele
opgørelsesperioden, typisk kalenderåret. Et
ændret indtægtsgrundlag ændrer ikke
opgørelsesperioden. For så vidt angår
helbredstillæg foreslås dog, at dette alene omregnes
med fremadrettet virkning, dvs. fra den førstkommende
måned, hvor det nye indtægtsgrundlag er lagt til grund
for beregningen af pensionen.
Ved ændringer af personlige forhold, jf. forslagets § 39, stk. 4, foreslås, at
pensionen omregnes med virkning fra den 1. i måneden efter
ændringen. Omregningen kan dog nu tidligst ske med virkning
fra den 1. januar i det aktuelle år, jf. forslaget til § 39, stk. 2, der præciserer, at
det alene er pensionen i kalenderåret, der omregnes. § 39, stk. 3
og 4 sikrer, at pensionisten får så korrekt en
pension som muligt i kalenderåret i lyset af de faktiske
indkomstforhold og personlige forhold. Hvis ændringen er sket
med virkning fra det foregående år, vil virkningen
heraf eventuelt kunne indgå i efterreguleringen af pensionen
for det foregående år. Hvis udbetaling Danmark modtager
oplysning om ændrede forhold så sent i
kalenderåret, at en omregning ikke kan nå at få
betydning for den udbetalte pension i kalenderåret, vil
virkningen af ændringen indgå ved den årlige
efterregulering af pensionen i kalenderåret.
Social pension udbetales månedligt. Hvis der ved en
omregning allerede er udbetalt pension i opgørelsesperioden,
vil den månedlige pension i resten af
opgørelsesperioden blive beregnet på grundlag af
forskellen mellem pensionen i opgørelsesperioden, som nu
beregnet efter omregningen, fratrukket den pension, som allerede er
udbetalt i opgørelsesperioden. Den månedlige pension i
resten af opgørelsesperioden fremkommer ved at dividere
denne forskel med det antal udbetalingsmåneder, der resterer
af opgørelsesperioden. Derved sikres det, at den faktisk
udbetalte pension i opgørelsesperioden kommer til at svare
til den ved omregningen beregnede samlede pension for
opgørelsesperioden. Denne beregning foretages for
førtidspensionen, folkepensionens grundbeløb,
pensionstillæg, varmetillæg og supplerende
pensionsydelse (hvor et ændret indtægtsgrundlag dog
først kan få betydning for den udbetalte pension i
forbindelse med den årlige efterregulering), dvs. for de
indtægtsafhængige pensionsdele, som er
foreløbigt fastsat, bortset fra helbredstillæg.
Størrelsen af de enkelte forskelsbeløb kan aldrig
blive mindre end 0. Det indebærer, at en eventuel for meget
udbetalt pension i første del af året eventuelt ikke
kan nå at blive udlignet ved kalenderåret udgang. En
resterende difference indgår i efterreguleringen.
Efter gældende regler (jf. lovens § 39, stk. 4) skal
pensionen omregnes med tilbagevirkende kraft fra tidpunktet for en
ændring, der medfører en forhøjelse af
pensionen, dog højst for en periode på 6 måneder
tilbage fra det tidspunkt, hvor Udbetaling Danmark og
kommunalbestyrelsen har modtaget oplysning om ændringen.
Denne bestemmelse er foreslået ophævet. Som
følge af forslaget til § 39,
stk. 3-4, og ny § 39 b
(efterregulering) anses denne bestemmelse for overflødig. En
indkomstændring i kalenderåret vil som følge af
forslaget om efterregulering altid blive medregnet fuldt ud ved den
endelige fastsættelse af pensionen for kalenderåret.
Det gælder dog ikke helbredstillægget, som efter
forslaget ikke omegnes med tilbagevirkende kraft, jf. forslaget til
§ 39, stk. 3, og ikke
efterreguleres, jf. forslaget til § 39 b,
stk. 4. Om baggrunden herfor henvises til de almindelige
bemærkninger.
Forslaget til § 39, stk. 5,
svarer til de gældende regler, jf. lov om social pension, om
omregning af pension ved pensionistens ægtefælles eller
samleverens dødsfald.
I forslaget til § 39, stk. 6,
er fastsat, at hvis pensionen omregnes efter § 39, stk. 4-5, om ændringer af
personlige forhold og dødsfald, ændres
opgørelsesperioden. Opgørelsesperioden er normalt
kalenderåret, men hvis der sker ændringer af personlige
forhold, herunder dødsfald, ændres
opgørelsesperioden, der opdeles i en periode før og
efter omregningen. Det betyder, at det kun er indkomstforholdene i
perioden efter ændringen af de personlige forhold m.v., der
bestemmer den foreløbige og den endelige pension i den
resterende del af kalenderåret
(opgørelsesperioden).
I forslaget til § 39, stk. 7,
foreslås, at formueoplysninger, der modtages inden 6
måneder efter udgangen af januar, kan medføre
udbetaling af den supplerende pensionsydelse, for samme år.
Det svarer til gældende regler, jf. lov om social pension,
for så vidt angår formueændringer, jf. lovens
§ 39, stk. 4. Som anført ovenfor foreslås lovens
§ 39, stk. 4, ophævet under henvisning til, at pensionen
efter forslaget vil blive efterreguleret. Pensionen foreslås
dog ikke efterreguleret for så vidt angår
formueændringer.
Til nr. 12
Efter gældende regler, jf. lov om social pension,
efterreguleres pensionen ikke efter udløbet af
kalenderåret, dvs. der foretages ikke en efterberegning af
pensionen for kalenderåret på grundlag af de nu kendte
indkomster m.v. i året.
Det foreslås i § 39 b, at
pensionen fremover efterreguleres efter udløbet af
kalenderåret. Den gældende bestemmelse (§ 39, stk.
4) om omregning med tilbagevirkende kraft, hvis dette
medfører en forhøjelse af pensionen, men højst
for en periode på 6 måneder fra Udbetaling Danmark
eller kommunalbestyrelsen har modtaget oplysningerne, ophæves
som følge heraf, jf. bemærkningerne til forslagets
§ 1, nr. 11. Der foreslås dog indsat en bestemmelse om
efterbetaling af pensionen svarende til den gældende §
39, stk. 4, for så vidt angår formueopgørelsen
pr. 1. januar, der har betydning for udbetaling af den supplerende
pensionsydelse, jf. forslagets § 1, nr. 11 (§ 39, stk. 7). Efter forslaget sker der
ikke efterregulering for så vidt angår
formueændringer. Hvis det efterfølgende viser sig, at
pensionisten har modtaget helbredstillæg eller den
supplerende pensionsydelse, selvom formuen var over
formuegrænsen, kan der dog blive tale om at kræve disse
tilbage, hvis pensionisten i ond tro ikke har overholdt sin
oplysningspligt vedrørende væsentlige
formueændringer.
I stk. 1 foreslås, at
Udbetaling Danmark en gang årlig foretager en endelig
efterregulering af pensionen for foregående kalenderår
på grundlag af oplysningerne i indkomstregisteret og
årsopgørelsen for kalenderåret, jf. dog stk. 4.
Oplysningerne i indkomstregistret er nødvendige, hvis der
skal foretages en periodisering, dvs. hvis pensionen i
kalenderåret skal beregnes på grundlag af flere
opgørelsesperioder. Udenlandske indkomster, som ikke er
skattepligtige, og som medregnes i indkomstgrundlaget, vil
indgå i efterreguleringen med det beløb, som på
dette tidspunkt er registreret i pensionssystemet for det
foregående kalenderår. Pensionisten har efter forslaget
fortsat oplysningspligt ved ændringer af disse indkomster.
Pensionisten vil årligt i forbindelse med den årlige
pensionsmeddelelse blive bedt om at meddele eventuelle
ændringer til indkomstgrundlaget for så vidt
angår disse indkomster. Afgørelse om efterregulering
kan ikke genoptages som følge af, at afgørelse om
årsopgørelsen genoptages, jf. dog stk. 3.
I stk. 2 foreslås, at hvis pensionisten oplyser til Udbetaling
Danmark, at afgørelse om årsopgørelse er
påklaget, kan endelig afgørelse om efterregulering
ikke træffes, før klagesagen om
årsopgørelsen er behandlet.
Tilbagebetalingskravet eller efterbetaling kan som udgangspunkt
ikke fremsættes, før der foreligger en endelig
afgørelse over den påklagede afgørelse over
årsopgørelsen. Udbetaling Danmark har dog mulighed for
på grund af en foreløbig årsopgørelse at
kræve tilbagebetaling eller at efterbetale. Det er dog en
forudsætning, at kravet er til en vis grad er
sandsynliggjort, samt at der samtidig tages forbehold for senere
regulering.
Hvis pensionen har været eller skulle have været
omregnet i løbet af året på grund af
ændringer af personlige forhold, herunder dødsfald,
skal der foretages en periodeopdelt efterregulering.
Efterregulering sker på grundlag af
årsopgørelse. Dette indebærer, at hvis der ikke
er en årsopgørelse som følge af f.eks.
dødsfald, vil der ikke ske efterregulering. Er der en
årsopgørelse for en efterlevende ægtefælle
eller samlever, skal der foretages ske en efterregulering.
I stk. 3 foreslås, at en
afgørelse om efterregulering kan genoptages, hvis en
genoptagelse af årsopgørelse medfører en
ændring af pensionistens eller denne ægtefælles
eller samlevers årsindkomst på mindst 25.000 kr. Der
henvises til de almindelige bemærkninger om baggrunden
herfor.
I stk. 4 foreslås, at
helbredstillæg ikke efterreguleres. Der henvises til de
almindelige bemærkninger om baggrunden herfor.
I stk. 5 foreslås, at
personer, der ifølge efterreguleringen, har fået for
lidt i pension i det foregående kalenderår, skal havde
dette beløb udbetalt, mens personer, som har fået for
meget pension, skal tilbagebetale det for meget modtagne pension.
Der vil efter forslaget ikke ske en ny efterregulering, hvis
årsopgørelsen senere skulle blive ændret.
I stk. 6 foreslås, at
Udbetaling Danmark ikke kan kræve tilbagebetaling efter stk.
5, hvis tilbagebetalingskravet for et kalenderår udgør
mindre end 250 kr.
Til nr. 13 og 14
Efter gældende regler, jf. lov om social pension, har
pensionisten oplysningspligt med hensyn ændringer i forhold,
herunder af indkomstforholdene, der kan forventes at medføre
ændringer af pensionen.
Det foreslås at ophæve denne oplysningspligt for
så vidt angår indkomster, som beskattes i Danmark,
medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig
erhvervsvirksomhed. Under hensyn til,
at indtægtsgrundlaget og pensionsberegningen knyttets til
forskudsopgørelsen og indkomsten i kalenderåret
ifølge indkomstregisteret, og til at der foretages en
årsopgørelse med efterregulering af pensionen,
skønnes der ikke behov for at opretholde oplysningspligten
for indkomstændringer i opgørelsesperioden, som er
skattepligtige i Danmark. Ved ansøgning om pension eller ved
ændringer af personlige forhold eller dødsfald, jf.
§ 39, i løbet af året, som medfører, at
pensionen skal omregnes med virkning for en ny
opgørelsesperiode, kan Udbetaling Danmark og
kommunalbestyrelsen afkræve pensionisten, dennes
ægtefælle eller samlever indkomstoplysninger til brug
for beregning og udbetaling af pensionen, jf. lovens 41, stk. 2.
Pensionisten har fortsat oplysningspligt om udenlandske indkomster,
som indgår i indtægtsgrundlaget, men ikke er
skattepligtige i Danmark.
Til nr. 15 og 16
Efter gældende regler, jf. lov om social pension, beregnes
den månedlige pension på grundlag af en indkomst
opgjort på årsbasis. De pensionssatser og
fradragsbeløb, der indgår i beregningen er også
på årsbasis. Der beregnes på dette grundlag en
pension på årsbasis. Den månedlige pension, der
kommer til udbetaling, findes ved at dividere den beregnede pension
på årsbasis med 12. Ved nye pensionister
(førstegangsberegning) eller hvis pensionen omregnes
på grund af ændrede indtægtsforhold m.v. er det
den forventede indtægt opgjort på årsbasis, der
anvendes ved beregningen. Denne vil typisk blive beregnet som den
månedlige indkomst efter overgang til pension eller efter
ændringen af indkomstforholdene m.v. multipliceret med
12.
Det foreslås i § 49, stk.
1, at de anføre beløb, som pensionen beregnes
ud fra, skal forstås som kalenderårs beløb, dvs.
at de vedrører en bestemt periode.
Det foreslås i § 49, stk.
6, at i de tilfælde, hvor pensionen beregnes for en
kortere periode end et kalenderår, dvs.
opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere
end kalenderåret, som fx ved førstegangsberegning af
pension, skal pensionssatser og fradragsbeløb reduceres
forholdsmæssigt, således at den andel de udgør
af kalenderårsbeløbene svarer til forholdet mellem
længden af opgørelsesperioden og
kalenderåret.
Til nr. 17
Der er tale om en konsekvensrettelse.
Efter den nuværende bestemmelse opgøres
indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1, og
§ 32 a, stk. 1, af told- og skatteforvaltningen
på grundlag af oplysninger for det senest afsluttede
indkomstår. Opgørelsen anvendes med virkning for det
andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
Skatteforvaltningslovens regler om klage over afgørelser om
forskudsregistrering af indkomst finder tilsvarende anvendelse
på afgørelser om indtægtsgrundlaget.
Efter forslaget, jf. § 1 nr. 1, opgøres
indtægtsgrundlaget af Udbetaling Danmark på grundlag af
forskudsopgørelsen. Klager over forskudsopgørelsen
skal ske efter reglerne i skattelovgivningen. Borgeren har dog
adgang til selv at foretage en ændring af sin
forskudsopgørelse. Klager over indtægtsgrundlaget skal
ske efter lovens regler. Det foreslås derfor, at § 57, stk. 2 og 3 ophæves.
Til nr. 18
Der er tale om en teknisk korrektion. Den supplerende
pensionsydelse foreslås som hidtil nedsat afhængig af
den personlige tillægsprocent, som også anvendes ved
nedsættelse af varmetillæg og helbredstillæg.
Beregning af den personlige tillægsprocent, herunder
opgørelse af indtægtsgrundlaget, fremgår af
lovens § 31, stk. 3. Den nuværende § 72 d, nr. 3,
om opgørelse af indtægtsgrundlaget har ikke betydning
for fastsættelse af den personlige tillægsprocent og er
derfor overflødig. Det foreslås derfor, at der
henvises til § 31, stk. 3, og at den nuværende § 72
d, nr. 3, om opgørelse af indtægtsgrundlaget for den
supplerende pensionsydelse udgår.
Til §
2
Til nr. 1
Efter gældende regler, jf. lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., er opgørelsesperioden for
indtægtsgrundlaget for beregning af grundbeløb,
pensionstillæg, helbredstillæg og varmetillæg i
et kalenderår den skattemæssige
årsopgørelse for indkomståret 2 år
tidligere. Indtægtsgrundlaget opreguleres efter samme regler
som ved forskudsopgørelsen for det pågældende
år. Hvis pensionistens forhold har ændret sig, eller
der er tale om en ny pensionist, er indtægtsgrundlaget dog
baseret på oplysninger fra pensionisten om de forventede
fremtidige indkomster på årsbasis (ikke
kalenderåret), dvs. typisk 12 gange den aktuelle
månedlige indtægt. I indtægtsgrundlaget
indgår både pensionistens og en eventuelt
ægtefælles eller samlevers indkomster.
Det foreslås, at opgørelsesperioden for
indtægtsgrundlaget er indtægten i det aktuelle
kalenderår, og at der månedligt opgøres et
foreløbigt indtægtsgrundlag, som pensionen beregnes
på grundlag af. De foreslåede regler svarer til
forslaget til beregning af folke- og førtidspension efter
forslagets § 1. Der henvises til bemærkningerne
hertil.
Til nr. 2
Det foreslås, at ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold skal kunne fastsætte regler,
der fraviger den foreslåede (jf. forslaget til § 25, stk.1, nr. 3) ligelige fordeling
af indtægter og udgifter over kalenderåret, når
det drejer sig om selvstændig erhvervsindtægt. Det er
hensigten, at fastsætte regler, hvorefter selvstændige,
der kan dokumentere eller på anden måde
sandsynliggøre en anden fordeling af erhvervsindtægten
på opgørelsesperioder i kalenderåret, kan
få lagt denne fordeling til grund ved pensionsberegningen.
Derved tilstræbes en højre grad af ligestilling med
lønmodtagere, hvor lønindkomsten kan periodeopdeles
på grundlag af indkomstregisteret.
Til nr. 3
Konsekvensrettelse som følge af, at § 29, stk. 1,
nr. 4, i lov om social pension efter forslagets § 1, nu bliver
nr. 7.
Til nr. 4
Efter gældende regler, jf. lov om social pension, sker den
første beregning af førtidspension på grundlag
af den forventede fremtidige indtægt på årsbasis
(ikke kalenderåret) efter overgang til pension. Det
foreslås, at § 28
ophæves. Bestemmelsen er overflødig, da
opgørelsen af indtægtsgrundlaget, når
opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret,
fremgår af forslaget til § 25.
Til nr. 5
Efter gældende regler, jf. lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., omregnes pensionen i løbet af
året ved en ændring af indtægtsgrundlaget, hvis
dette ændres mere end rent midlertidigt og en beregning
på grundlag af den forventede fremtidige indtægt
fører til en ændring af pensionens
størrelse.
Efter forslaget omregnes pensionen, hvis det månedligt
opgjorte foreløbige indtægtsgrundlag afviger fra det
hidtil anvendte indtægtsgrundlag og en beregning på
grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører
til en ændring af pensionens størrelse. En
indtægtsændring vil således kun kunne
medføre en omregning, hvis pensionisten ændrer sin
forskudsopgørelse, eller hvis den registrerede indkomst
(dvs. summen af indkomsten ifølge indkomstregisteret og
øvrige indkomster ifølge forskudsopgørelsen)
overstiger det hidtidige indtægtsgrundlag. Herudover kan
Udbetaling Danmark i særlige tilfælde, når
pensionisten modtager helbredstillæg efter en konkret
vurdering forhøje indtægtsgrundlaget og omregne
pensionen på dette grundlag. Hvis pensionen er fastsat ud fra
pensionistens oplysninger om forventes indkomst i
opgørelsesperioden (første gangs beregning m.v.) kan
pensionisten dog meddele indkomstændringer til Udbetaling
Danmark.
De foreslåede regler svarer til forslaget til omregning af
folke- og førtidspension efter forslagets § 1. Der
henvises til bemærkningerne hertil.
Til nr. 6
Efter gældende regler, jf. lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., efterreguleres pensionen ikke efter
udløbet af kalenderåret, dvs. der foretages ikke en
efterberegning af pensionen for kalenderåret på
grundlag af de nu kendte indkomster m.v. i året.
Det foreslås, at pensionen fremover efterreguleres efter
udløbet af kalenderåret. Helbredstillæg
efterreguleres dog ikke. Den gældende bestemmelse (§ 38,
stk. 4) om omregning med tilbagevirkende kraft, hvis dette
medfører en forhøjelse af pensionen, men
højest for en periode på 6 måneder fra
Udbetaling Danmark eller kommunalbestyrelsen har modtaget
oplysningerne, ophæves som følge heraf. De
foreslåede regler svarer til forslaget til efterregulering af
folke- og førtidspension efter forslagets § 1. Der
henvises til bemærkningerne hertil.
Til nr. 7 og 8
Efter gældende regler, jf. lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., har pensionisten oplysningspligt med
hensyn forandringer i forhold, herunder af indkomstforholdene, der
kan forventes at medføre ændringer af pensionen.
Det foreslås at ophæve denne oplysningspligt for
så vidt angår indkomster, som beskattes i Danmark,
medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig
virksomhed. De foreslåede regler
svarer til forslaget til ændring af oplysningspligten for
så vidt angår folke- og førtidspension efter
forslagets § 1. Der henvises til bemærkningerne
hertil.
Til nr. 9 og 10
Efter gældende regler, jf. lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., beregnes den månedlige pension
på grundlag af en indkomst opgjort på årsbasis.
De pensionssatser og fradragsbeløb, der indgår i
beregningen er også på årsbasis. Der beregnes
på dette grundlag en pension på årsbasis. Den
månedlige pension, der kommer til udbetaling, findes ved at
dividere den beregnede pension på årsbasis med 12.
Det foreslås, at i de tilfælde, hvor pensionen
beregnes for en kortere periode end et kalenderår, skal
pensionssatser og fradragsbeløb reduceres
forholdsmæssigt svarende til forholdet mellem
opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget og 12
måneder. De foreslåede regler svarer til forslaget til
beregning af folke- og førtidspension efter forslagets
§ 1. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Til nr. 11
Der er tale om en konsekvensrettelse.
Efter den nuværende bestemmelse opgøres
indtægtsgrundlaget efter § 25, stk. 1, af told- og
skatteforvaltningen på grundlag af oplysninger for det senest
afsluttede indkomstår. Opgørelsen anvendes med
virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets
udløb. Skatteforvaltningslovens regler om klage over
afgørelser om forskudsregistrering af indkomst finder
tilsvarende anvendelse på afgørelser om
indtægtsgrundlaget.
Efter forslaget opgøres indtægtsgrundlaget af
Udbetaling Danmark på grundlag af forskudsopgørelsen.
Klager over forskudsopgørelsen skal ske efter reglerne i
skattelovgivningen. Borgeren har dog adgang til selv at foretage en
ændring af sin forskudsopgørelse. Klager over
indtægtsgrundlaget skal ske efter lovens regler. Det
foreslås derfor, at § 53, stk.
2 og 3 ophæves.
Til §
3
Til nr. 1
Efter gældende regler i lov om individuel
boligstøtte opgøres hustandsindkomsten som summen af
ansøgerens og denne husstandsmedlemmer hver for sig opgjorte
indkomster.
Med de nye foreslåede regler i §
8 b opdeles husstandsindkomsten i indkomst, der
fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, og indkomst, der ikke fremgår af
indkomstregisteret. Det foreslås derfor, at der
vedrørende husstandsindkomst henvises til § 8 b. Det foreslås endvidere, at
det præciseres, at husstandsindkomsten opgøres per
måned.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
§ 3, nr. 3, og til afsnit 2.3.1.2. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Efter gældende regler kan ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold fastsætte
nærmere regler for opgørelse af den forventede
indkomst. Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse om
opgørelse af indkomst til beregning af individuel
boligstøtte, hvor der bl.a. er fastsat regler om
opgørelse af den forventet indkomst på
ansøgningstidspunktet og ved årsomregningen.
Det foreslås, at ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold bemyndiges til at fastsætte
regler for opgørelse af den aktuelle indkomst og
dokumentation for husstandsindkomst.
Bemyndigelsesbestemmelsen kan anvendes til at fastsætte
uddybende regler om indkomstbegrebet, opgørelsen,
genberegning og justeringen som fastsat i de foreslåede
§§ 8 b-d, og at borgeren i forhold til
oplysninger, der indberettes til indkomstregisteret ikke skal
indgive anden dokumentation, såsom lønsedler og
lignende. Det kan ligeledes fastsættes, at borgeren ved
ansøgning skal oplyse om indkomst, der indberettes i
indkomstregisteret, på tro- og love, og at borgerens egne
oplysninger således som udgangspunkt lægges til grund
for de første beregninger af boligstøtte. Oplysninger
bliver herefter verificeret af Udbetaling Danmark, når
oplysningerne fremgår af indkomstregisteret. I forhold til
den årlige omberegning pr. 1. januar vil der fortsat kunne
blive fastsat regler om, at husstandsmedlemmernes indkomst kan
opreguleres med en procentsats og hvilke oplysninger, der skal
lægges til grund for omberegningen.
Der vil herudover kunne fastsættes regler for, hvilke
oplysninger fra indkomstregisteret, der skal anvendes ved beregning
af boligstøtte.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
§ 3, nr. 3, og til afsnit 2.3.1.2. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Efter gældende regler beregnes boligstøtte på
baggrund af den forventede indkomst på årsbasis.
Den forventede indkomst for ansøgeren og denne
husstandsmedlemmer opgøres ved ansøgning om
individuel boligstøtte som indkomsten på
ansøgningstidspunktet, der oplyses og dokumenteres af
ansøgeren og omregnet til årsbasis. Hertil
lægges det aktuelle formuetillæg.
Den forventede indkomst for ansøgeren og denne
husstandsmedlemmer til brug for den årlige omregning pr. 1.
januar opgøres på grundlag af den indkomst, der for
hver enkelt er noteret i Udbetaling Danmark i
boligstøttesagen den 1. december i året umiddelbart
forud for boligstøtteåret. Den anførte indkomst
reguleres med en procentsats. Indkomsten betegnes den fremskrevne
indkomst.
Som en undtagelse til årsomregningen 1. januar anvendes i
stedet som udgangspunkt den senest slutlignede indkomst, hvis denne
er højere end den fremskrevne indkomst. Den slutlignede
indkomst reguleres ikke.
Hvis støttemodtagerens faktiske indkomst i en konkret sag
afviger væsentlig fra den fremskrevne indkomst eller den
senest slutlignede indkomst, beregnes boligstøtten pr. 1.
januar i stedet på grund af den aktuelle indkomst. Omregning
sker som ved omberegning i løbet af året, hvis
støttemodtagerens faktiske indkomst er mindst 10.000 kr.
lavere eller 18.800 kr. (2003-niveau), tallet for boligsikring for
2013 er 23.100 kr. og for boligydelse er 24.700 kr., højere
end den fremskrevne eller evt. slutlignede indkomst.
I § 8 b foreslås, at
husstandsindkomst per måned opdeles i indkomst, der
fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om indkomstregisteret,
og indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret.
Udbetaling Danmark har løbende adgang til oplysninger fra
indkomstregisteret, og disse oplysning vil med dette lovforslag
systematisk indgå i en løbende genberegning og
justering af boligstøtten hen over året. Der er derfor
behov for at inddele husstandsindkomst i de to typer
indkomster.
Det foreslås i § 8 c, stk.
1, at der ved den foreløbige opgørelse af
husstandsindkomsten ved ansøgningen tages udgangspunkt i
borgerens egne oplysninger. Det foreslås, at dette
gælder for den første måned, der ansøges
om boligstøtte til, og også senere måneder i
kalenderåret og alene for den type af indkomst der
indberettes til indkomstregisteret. Oplysningerne vil dog
først medføre ændring af den månedlige
boligstøtte, når betingelserne i § 44, stk. 1, 1.
pkt., og § 46, stk. 2, 1. pkt., er opfyldt, dvs. hvis
indkomsten ændres med mindst 800 kr. i forhold til indkomsten
ved den første beregning af boligstøtte. Borgerens
egne oplysninger kan være en tro- og love
erklæring.
Borgere, der ved ansøgning har en anden indkomst, end den
senest oplyst i indkomstregisteret, forudsættes at blive
hjulpet af Udbetaling Danmark, kommunen eller ved en
systemunderstøtning til at oplyse den aktuelle indkomst.
Indkomsten lægges herefter til grund for beregning af
boligstøtte og anvendes, når Udbetaling Danmark
foretager en genberegning og justering efter § 8 d, eller
indtil borgeren selv giver oplysninger om ændring af
husstandsindkomsten. Udbetaling Danmark vil dog af egen drift kunne
anmode borgeren om yderligere oplysninger eller dokumentation, hvis
borgerens oplysninger giver anledning hertil, f.eks. hvis den
lønindkomst, der er oplyst, er meget lav.
For indkomster, der ikke fremgår af indkomstregisteret,
foreslås det i § 8 c, stk.
2, at husstandsindkomsten opgøres foreløbig
som indkomsten, der er oplyst i forskudsopgørelsen eller ved
anden dokumentation for kalenderåret. Indkomsten for
kalenderåret fordeles ligeligt på årets 12
måneder. Anden dokumentation kan være regnskaber for
virksomheden eller andet. Det foreslås, at 2. pkt. om, at
indkomsten for kalenderåret fordeles ligeligt på
årets 12 måneder også gælder ved senere
ændringer i indkomsten herunder ved omberegning og
efterregulering efter kapitel 9 i boligstøtteloven. 2. og 3.
pkt. kan fraviges, hvis boligstøttemodtageren dokumenterer,
at indkomsten vedrører en afgrænset periode. Det kan
f.eks. ske fravigelse, hvis boligstøttemodtageren kan
dokumentere, at selvstændig erhvervsvirksomhed er
ophørt en nærmere specificeret dato, og at indkomsten
fra virksomheden derfor kun vedrører en afgrænset
periode. Dokumentationen kan også fremlægges og
lægges til grund i forbindelse med efterreguleringen. Kan
boligstøttemodtagere ikke dokumentere, at indkomsten
vedrører en afgrænset periode fordeles indkomsten
ligeligt på årets 12 måneder.
I 8 c, stk. 3, foreslås, at
den beregnede boligstøtte på baggrund af
opgørelse af indkomst efter ansøgning danner grundlag
for udbetaling af boligstøtte til ansøgeren hver
måned, indtil der sker en omberegning af boligstøtten.
Der henvises samtidig til kapitel 9 om omberegning.
Boligstøtten kan justeres for tidligere måneders
genberegning af boligstøtte i form af tillæg eller
fratræk på baggrund af oplysning fra indkomstregisteret
og genberegning.
Det foreslås i § 8 d, stk.
1, at Udbetaling Danmark skal genberegne
boligstøtten, jf. § 8 c, for en forudgående
måned på baggrund af oplysninger fra
indkomstregisteret, hvis oplysninger om husstandsindkomsten i
indkomstregisteret afviger mere end 800 kr. fra den indkomst, der
er lagt til grund for samme periode ved beregningen af
boligstøtte, og hvis afvigelsen medfører en
ændring af den pågældende periodes
boligstøtte med mere end 200 kr. Da oplysninger fra
indkomstregisteret fremkommer 1-2 måneders forskudt, vil
indkomstoplysningerne vedrøre tidligere måneders
indkomst og således bruges oplysningerne fra
indkomstregisteret ikke umiddelbart i opgørelsen af
husstandsindkomsten, men med en forsinkelse. Herudover vil
boligstøttemodtageren skulle partshøres om
oplysningerne fra indkomstregisteret, hvilket også kan give
en forsinkelse i forhold til, hvornår genberegning og
justeringen kan foretages.
De nævnte grænser på 800 kr. og 200 kr.
foreslås som udgangspunkt at være udsvingsgrænser
forstået på den måde, at der ved efterregulering
ses bort fra disse, når den samlede efterregulering finder
sted. Grænserne er fastsat af administrative årsager,
således at Udbetaling Danmark på den ene side ikke skal
foretage justering for alt for små beløb, som
måske udjævnes hen over året, og for at
boligstøttemodtagerne på den anden side ikke risikerer
for store tilbagebetalingskrav eller efterbetalinger i forbindelse
med efterreguleringen.
I § 8 d, stk. 2, foreslås
det, at genberegning efter stk. 1 af den boligstøtte, der er
udbetalt for en tidligere måned, kan medføre en
justering i form af tillæg eller fratræk i
boligstøtte for en kommende måned. Da der skal ske en
behandling af oplysningerne, og borgeren skal partshøres,
vil justeringen i form af tillæg eller fratræk typisk
ske i den boligstøtteudbetaling, der falder 2 måneder
efter den måned der justeres for.
I forhold til partshøring vurderes det at være
hensigtsmæssigt, at der foretages partshøring ved
agterskrivelse, dvs. varsling af en ændring, som vil blive
gennemført, medmindre borgeren gør indsigelse.
Agterskrivelsen bør indeholde oplysninger om ændring
af boligstøtten, og om begrundelsen herfor, herudover
bør det fremgå, at ændringen af
boligstøtte vil blive gennemført som varslet,
medmindre Udbetaling Danmark modtager bemærkninger inden for
en nærmere angivet frist på minimum 8 dage.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lov om digital
post, der forventes at træde i kraft den 1. januar 2015, og
det forventes derfor, at Udbetaling Danmark vil sende
agterskrivelse til borgeren digitalt. Kravet om digital post vil
blive undtaget for personer, der fritaget for digital post i
henhold til lov om digital post. Det bemærkes i
øvrigt, at der er hjemmel i § 13 i lov om Udbetaling
Danmark til at fastsætte regler om digital kommunikation
mellem Udbetaling Danmark og borgere. Der vil i henhold hertil
kunne fastsættes regler om udstedelse af partshøring
uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift.
Det vurderes at være tilstrækkeligt, at der alene
sker partshøring af indkomstregisterets oplysninger,
når oplysningerne medfører, at boligstøtten
bliver lavere end den forrige boligstøtte, idet en lavere
boligstøtte, vil være til ugunst for borgeren.
Det foreslås også, at justeringen kan
medføre, at hele boligstøtten bortfalder for den
pågældende måned. Bestemmelsen indebærer,
at borgere der har oplyst om indkomstændringer og borgere,
der får justeret boligstøtte for den
pågældende måned, stilles ens. Bestemmelsen
ændrer ikke på og bør ikke forveksles med, at
der ved tilbagebetaling af boligstøtte, som følge af
omberegning eller efterregulering skal tages højde for
borgeren økonomisk betalingsevne, også når der
foretages modregning.
Udbetaling Danmark foretager som udgangspunkt kun genberegning
og justering for en måned én gang. Dette
indebærer, at hvis der efterfølgende fremkommer
ændringen i indkomstregisteret for en måned, hvor der
er sket genberegning og justering, vil ændringen som
udgangspunkt først indgå i den årlige
efterregulering. Baggrunden herfor er et ønske om at
undgå, at samme måned kan ændres flere gange i
løbet af året. Udbetaling Danmark kan dog vurdere, at
ændringen er af en vis størrelse, og at der derfor
skal ske i ny justering i en senere måned. Der vil også
skulle ske partshøring ved en ny justering, når dette
sker på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret.
Det foreslås i § 8 d, stk.
3, at stk. 1 om genberegning af boligstøtte ikke
finder anvendelse for ændring af husstandsindkomst, der
skyldes ændring i sammensætningen af husstanden.
Bestemmelsen indebærer, at hvis en person f.eks. flytter ud
af husstanden, skal der ske en omberegning af boligstøtten
efter § 44 og ikke en justering i forhold til oplysninger fra
indkomstregisteret efter § 8 d.
Det foreslås i § 8 d, stk.
4, at oplysninger fra indkomstregisteret fra en
forudgående måned ikke medfører en omberegning
efter kapitel 9. Forslaget indebærer, at oplysninger fra
indkomstregisteret som udgangspunkt alene anvendes bagudrettet,
hvor man korrigerer for tidligere udbetalt boligstøtte, men
ikke fremadrettet i forhold til at fastsætte en ny
boligstøtte. Baggrunden herfor er, at nogle
boligstøttemodtagere har meget svingende indkomst, og for
dem vil en stigning en tidligere måneds indkomst ikke
nødvendigvis betyde, at der fremadrettet vil være en
stigning i indkomsten, der vil give anledning til beregning af en
ny boligstøtte. Udbetaling Danmark kan dog af egen drift
på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret anmode
borgeren om yderligere oplysninger med henblik på at
fastslå, om boligstøtten skal omberegnes.
I § 8 d, stk. 5, foreslås
det, at justering i form af tillæg og fratræk i
boligstøtte efter stk. 2 kan foretages for genberegning af
boligstøtte for måneder i det forudgående
kalenderår. Justeringen indgår i efterreguleringen for
det forudgående kalenderår. Bestemmelsen
indebærer, at genberegning af boligstøtte for
eksempelvis november og december 2016 vil kunne medføre
justering i form af tillæg eller fratræk i den
boligstøtte, der udbetales i januar og februar året
efter i 2017. Den justering, der sker i januar eller februar 2017,
indgår i efterreguleringen for forudgående års
boligstøtte, dvs. for 2016.
Til nr. 4
Efter gældende regler kan Udbetaling Danmark
fastsætte et andet beløb, såfremt udgiften til
varme, varmt vand eller elforbrug i den pågældende
kommune afviger fra de i loven anførte beløb.
Udbetaling Danmarks afgørelser herom kan ikke påklages
anden administrativ myndighed.
Det foreslås, at Udbetaling Danmarks mulighed for at
fastsætte et andet beløb for varme, varmt vand eller
elforbrug og det tilknyttede pkt. om, at afgørelsen ikke kan
påklages, ophæves. Ophævelsen sker af
regelforenklingshensyn, da bestemmelsen indeholder
skønsmæssige elementer, og i øvrigt ikke har
været anvendt i en længere årrække.
Der henvises til afsnit 2.4.2. i de
almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Efter gældende regler kan Udbetaling Danmark
fastsætte et andet beløb, såfremt udgiften til
vandafgift eller vandafledningsafgift i den pågældende
kommune afviger fra de i loven anførte beløb.
Udbetaling Danmarks afgørelser herom kan ikke påklages
anden administrativ myndighed.
Det foreslås, at Udbetaling Danmarks mulighed for at
fastsætte et andet beløb for vandafgift eller
vandafledningsafgift og det tilknyttede pkt. om, at
afgørelsen ikke kan påklages, ophæves.
Ophævelsen sker af regelforenklingshensyn, da bestemmelsen
indeholder skønsmæssige elementer, og i øvrigt
ikke har været anvendt i en længere
årrække.
Der henvises til afsnit 2.4.2. i de
almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Efter gældende regler kan grænsen for den
årlige maksimale boligstøtte fraviges, når der i
enkeltstående konkrete tilfælde efter Udbetaling
Danmarks skøn foreligger helt særlige
omstændigheder vedrørende støttemodtageres
økonomiske forhold, der kan begrunde en højere
boligstøtte. Udbetaling Danmarks afgørelse herom kan
ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Ifølge lovforarbejderne er bestemmelsen en
undtagelsesbestemmelse, der ikke kan anvendes efter generelle
retningslinjer, men alene kan benyttes i konkrete sager af
særlige enkeltstående, individuelt begrundede
hensyn.
Det foreslås, at bestemmelsen ophæves af
regelforenklingshensyn. Der henvises til afsnit 2.4.1. i de almindelige
bemærkninger.
Ophævelsen foreslås at få virkning
fremadrettet, således at de boligstøttemodtagere, der
modtager en forhøjet boligstøtte i henhold til
bestemmelsen fortsat kan modtage boligstøtte efter de hidtil
gældende regler, jf. bemærkningerne til §5.
Til nr. 7
Efter gældende regler kan der ikke udbetales boligsikring
og boligydelse i form af tilskud, hvis det beregnede
tilskudsbeløb er mindre end 2.424 kr. (2003-tal), dvs. 3.180
kr. for boligydelse i 2013 og 2.976 kr. for boligsikring i 2013.
Hvis en boligsikring- eller boligydelsesmodtager vil være
berettiget til et tilskud mindre end minimumsbeløbet,
udbetales dette ikke. Minimumsbeløbet er et årligt
beløb og svarer til ca. 250 kr. pr. måned.
Det foreslås i et nyt stk. 2,
at der kan ske udbetaling af boligstøtte på mindre end
2.424 kr. årligt (2003-tal), når størrelsen af
beløbet skyldes en justering, der vedrører en
tidligere måned.
Forslaget indebærer, at mindsteudbetalingsbeløbet
kun kan tælle én gang, og at det kun er ved
beregningen af boligstøtte for en given måned.
F.eks. en borger har fået beregnet en boligstøtte
for marts på 500 kr., som er over
mindsteudbetalingsgrænsen. I maj konstateres det via
oplysninger fra indkomstregisteret med efterfølgende
partshøring, at indkomsten var højere end antaget.
Den korrekte boligstøtte for marts måned var under
mindsteudbetalingsgrænsen. Dette betyder, at borgeren ikke
skulle have haft udbetalt boligstøtte i marts og hele
beløbet trækkes nu fra i maj måneds
boligstøtten som følge af justering efter § 8 d.
Boligstøtten for maj vil kunne udbetales, selv om
udbetalingsbeløbet (boligstøtten for maj med
fratræk boligstøtten fra marts) er mindre en
mindsteudbetalingsgrænsen. Hvis boligstøtten for maj
uden fratræk er under mindsteudbetalingsgrænsen, kan
boligstøtte ikke udbetales for maj måned. Dog vil et
eventuelt tillæg som følge af justering fra tidligere
måned kunne udbetales i maj måned, uanset om
beløbet er mindre end mindsteudbetalingsgrænsen.
Til nr. 8
Efter gældende regler kan der ikke udbetales boligsikring
og boligydelse i form af lån, hvis det beregnede
lånebeløb er mindre end 2.424 kr. (2003-tal). Hvis en
boligsikring- eller boligydelsesmodtager vil være berettiget
til et lån mindre end minimumsbeløb, udbetales dette
ikke. Minimumsbeløbet er et årligt beløb og
svarer til ca. 250 kr. pr. måned.
Det foreslås i et nyt stk. 2,
at der kan ske udbetaling af boligstøtte på mindre end
2.424 kr. (2003), når beløbet skyldes en justering,
der vedrører en tidligere måned.
Forslaget indebærer, at mindsteudbetalingsbeløbet
kun kan tælle én gang, og at det kun er ved
beregningen af boligstøtte for en given måned. Der
henvises til bemærkningerne til nr. 7.
Til nr. 9
Efter gældende regler, skal der indgives en ny
ansøgning, såfremt en tidligere ansøger, der i
en periode (f.eks. på grund af for høj indkomst) har
mistet retten til boligstøtte, på ny bliver berettiget
hertil.
Det foreslås, at får boligstøttemodtageren
ikke udbetalt boligstøtte i tre sammenhængende
måneder som følge af indkomstændringer, som ikke
skyldes ændring af husstandssammensætning, skal der
ansøges om boligstøtte på ny efter stk. 1, for
at opnå boligstøtte igen. Forslaget er en konsekvens
af, at boligstøtten fremover beregnes månedsvis, og at
der løbende hen over året kan genberegnes og justeres
i boligstøtten på baggrund af oplysninger fra
indkomstregisteret, jf. bemærkningerne til nr. 3.
Med en månedsvis beregning vil enkelte måneders
indkomst slå mere ud i de enkelte måneder og for at
undgå, at der hver gang skal ske nyansøgning
foreslås det, at der først skal ansøges
på ny, når der ikke har været udbetalt
boligstøtte i tre måneder. Forslaget vedrører
alene perioder, hvor den manglende udbetaling af boligstøtte
skyldes ændring af husstandsindkomst, dog ikke hvis det
skyldes ændring af husstandssammensætning. Forslaget
ændrer således ikke ved, at der eksempelvis ved
flytning til en anden lejlighed, skal indgives en ny
ansøgning om boligstøtte, selv om boligtageren
oppebærer boligstøtte i den lejlighed, vedkommende
fraflytter.
Forslaget omfatter ikke de situationer, hvor den manglende
udbetaling af boligstøtte skyldes modregning for
tilbagebetaling af boligstøtte eller social pension.
Det foreslås endvidere, at når
boligstøtteansøgningen indgives inden udgangen af den
måned, der følger efter 1. pkt., kan
boligstøtten udbetales fra starten af denne måned.
Bestemmelsen indebærer, at hvis der er ansøgt om
boligstøtte igen inden udløbet af den måned,
der følger efter de 3 sammenhængende måneder
uden udbetaling af boligstøtte, kan boligstøtten
udbetales fra starten af denne måned.
Til nr. 10
Efter gældende regler er
boligstøtteansøgeren forpligtet til efter anmodning
at fremkomme med enhver oplysning, herunder fremlægge
dokumenter, der har betydning for beregningen af
boligstøtte.
Det foreslås, at dokumentation for husstandsindkomst, som
udgangspunkt baseres på oplysninger fra indkomstregisteret.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der ved
opgørelse af den aktuelle indkomst, jf. bemærkningerne
til nr. 3, tages udgangspunkt i borgerens egne oplysninger, og at
oplysningspligten fremover ikke omfatter oplysninger, der
indberettes til indkomstregisteret. Der henvises til de almindelige
bemærkninger afsnit 2.3.1.2. og
2.3.6.2. Der vil dog kunne opstå
situationer, hvor oplysningerne fra indkomstregisteret
åbenbart forekommer mangelfulde eller fejlbehæftede, og
i den situation vil Udbetaling Danmark kunne anmode borgeren om
yderligere dokumentation.
Til nr. 11
Efter gældende regler udbetales boligstøtte
månedsvis forud. Udbetaling Danmark kan beslutte, at
boligstøtte til en lejer skal udbetales til udlejeren.
Bestemmelsen er fastsat i bekendtgørelse om udbetaling af
boligstøtte. Dette kan f.eks. være
hensigtsmæssigt, hvis der er tale om et større antal
lejligheder i samme boligorganisationer, eller hvis borgere er
udsættelsestruede og får administreret f.eks.
kontanthjælpen af kommunen. Afgørelsen kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed.
Det foreslås, at boligstøtte udbetales
månedsvis forud. Dette er en videreførelse af
gældende regler i § 42, stk. 2, i lov om individuel
boligstøtte. Det foreslås endvidere, at er
boligtageren lejer, kan Udbetaling Danmark udbetale
boligstøtte helt eller delvist til udlejeren, eller udbetale
boligstøtte til kommunen, hvis kommunen samtidig
administrerer andre ydelser for boligstøttemodtageren.
Dermed vil der være mulighed for, at Udbetaling Danmark i
forbindelse med en parthøring af borgeren kan
fortsætte sagsbehandlingen i forhold til udlejeren med
meddelelse om størrelsen af boligstøtte (evt. delvis
boligstøtte), og at udlejeren som følge heraf kan
udsende girokort eller meddele PBS om den resterende
huslejebetaling (husleje minus den foreløbige beregning af
boligstøtte). Der vil alene være tale om en
meddelelse, da selve udbetalingen først sker i slutningen af
måneden. Det foreslå, at bestemmelsen ikke kan
påklages til anden administrativ myndighed.
Hvis borgeren på baggrund af parthøringen er uenig
i boligstøtteberegningen, og borgeren får ændret
boligstøtten, vil forskellen mellem den foreløbige
boligstøtteberegning og den nye boligstøtteberegning
blive udbetalt til borgeren direkte, og før huslejen er
forfalden som udgangspunkt. Denne del af boligstøtten vil
således ikke blive udbetalt til udlejeren.
Boligstøtte vil kunne udbetales direkte til både
private udlejere og almene boligorganisationer, hvis der f.eks. er
tale et større antal lejere i samme boligorganisation, eller
borgere er udsættelsestruede og får administreret en
ydelse af kommune.
Bestemmelsen indebærer også som noget nyt, at
Udbetaling Danmark kan udbetale boligstøtten helt eller
delvist til kommunen, hvis kommunen samtidig administrerer en anden
ydelse for boligstøttemodtageren. Dette vil f.eks. kunne
være samtidig administration af kontanthjælpen efter
lov om aktiv socialpolitik, således at kommunen sikrer
betalingen af huslejen.
Til nr. 12
Efter gældende regler i § 42, stk. 2, i lov om
individuel boligstøtte, kan ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold fastsætte regler
om udbetaling af boligstøtte. Udbetaling Danmarks
afgørelse efter regler, som er fastsat i medfør
heraf, kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
Det foreslås, ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold kan fastsætte regler om
udbetaling af boligstøtte. Udbetaling Danmarks
afgørelse efter regler, som er fastsat i medfør
heraf, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Bemyndigelsesbestemmelse er en videreførelse af
gældende regler, som affattes i nyt stykke af regeltekniske
hensyn. Bestemmelsen vil fortsat blive anvendt til at
fastsætte regler om, at boligstøtte kan udbetales til
andre end pensionisten eller førtidspensionisten, når
pensionisten eller førtidspensionisten har
husstandsfælleskab med andre, jf. § 2 og § 2 a, i
lov om individuel boligstøtte, og at udlejeren ikke kan
stille krav om vederlag for den administration, der
påføres denne, når boligstøtte udbetales
direkte til udlejere. Der henvises til bemærkningerne til nr.
11.
Til nr. 13
Efter gældende regler reguleres boligstøtten hver
1. januar på grundlag af de ændringer i
beregningsgrundlaget, der er sket siden den sidst foretagne
beregning. Det er fastsat i bekendtgørelse om
opgørelse af indkomst til beregning af individuel
boligstøtte, at opgørelsen som udgangspunkt sker
på grundlag af den indkomst, der for hver enkelt er noteret
af Udbetaling Danmark i boligstøttesagen den 1. december i
året forud for boligstøtteåret. Afsnit 2.3.1.1. i de almindelige bemærkninger
beskriver de gældende regler for årsomregningen af
indtægtsgrundlaget nærmere.
Det foreslås, at boligstøtten hver 1. januar
reguleres på grundlag af ændringer i
beregningsgrundlaget i henhold til regler fastsat i medfør
af den foreslåede ændring af § 8, stk. 2, i lov om
individuel boligstøtte, jf. bemærkningerne til nr. 2.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at boligstøtten
med lovforslaget fremover beregnes månedsvis, og at det
derfor er foreslået, der kan fastsættes regler om
opgørelse af den aktuelle indkomst og dokumentation for
husstandsindkomst, herunder ved ansøgning om
boligstøtte, jf. bemærkningerne til nr. 2.
Til nr. 14
Efter gældende regler skal ansøgeren oplyse
Udbetaling Danmark om alle forhold, der kan medføre
nedsættelse eller bortfald af boligstøtten.
Det foreslås, at ansøgeren ikke skal oplyse
Udbetaling Danmark om oplysninger om husstandsindkomst, medmindre
det er oplysninger om indkomst fra selvstændig virksomhed.
Oplysningspligten for oplysninger, der fremgår af
indkomstregisteret og andre indkomstoplysninger bortfalder
således med lovforslaget. Ansøgeren vil fortsat have
oplysningspligt i forhold til alle andre oplysninger, herunder
oplysninger om indkomst fra selvstændig virksomhed, der kan
medføre nedsættelse eller bortfald af
boligstøtte.
Til nr. 15
Efter gældende regler er en boligstøttemodtager
berettiget til en omberegning og forhøjelse af
boligstøtten, hvis der i løbet af året sker en
indkomstnedgang på mindst 10.000 kr. på årsbasis
beregnet for den resterende del af året i forhold til det
hidtil benyttede indtægtsgrundlag. De 10.000 kr. reguleres
ikke en gang årligt. Gældende regler indebærer,
at f.eks. et indkomstfald på 1.000 kr. pr. måned fra 1.
oktober vil medføre omberegning af boligstøtten fra
denne dato, såfremt meddelelsen er indgivet rettidigt, idet
der på årsbasis er tale om, at husstandsindkomsten er
faldet med 12.000 kr. - uanset at det faktiske fald for
støtteåret som helhed alene bliver 3.000 kr.
Det foreslås, at en boligstøttemodtager får
ret til en omberegning af boligstøtten, såfremt der i
løbet af året sker en nedgang i den husstandsindkomst,
der er lagt til grund ved boligstøtteberegningen, og denne
indebærer, at husstandsindkomsten vil falde med mindst 800
kr. for en måned. Indkomstnedgangen behøver ikke at
være varig og kan således vedrøre en enkelt
måned. Der vil efter forslaget ikke ske en årlig
regulering af de 800 kr. Beløbsgrænsen på 800
kr. betragtes som en udsvingsgrænse, idet der ses bort fra
beløbet ved efterregulering, jf. bemærkningerne til
nr. 22.
Til nr. 16
Efter gældende regler skal ansøgeren til brug for
omberegning i løbet af året oplyse Udbetaling Danmark
om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller
bortfald af boligstøtte.
Det foreslås, at ansøgeren ikke skal have pligt til
at oplyse Udbetaling Danmark om indkomstoplysninger, der
fremgår af indkomstregisteret i forhold til omberegning,
medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig
virksomhed. Oplysningspligten for oplysninger, der fremgår af
indkomstregisteret og andre indkomstoplysninger bortfalder
således med lovforslaget, medmindre det er oplysninger om
indkomst fra selvstændig virksomhed. Ansøgeren vil
fortsat have oplysningspligt i forhold til alle andre oplysninger,
herunder oplysninger om indkomst fra selvstændig virksomhed,
der kan medføre nedsættelse eller bortfald af
boligstøtte. Ansøgeren har dog fortsat ret til at
give indkomstoplysninger til Udbetaling Danmark, således at
borgeren kan få omberegnet boligstøtten på et
tidligere tidspunkt, når betingelserne er opfyldt, og
borgeren f.eks. ikke ønsker at afvente, at
indkomstændringerne fremgår af indkomstregisteret, som
typisk er 1-2 måneder forsinket.
Til nr. 17
Efter gældende regler skal boligstøtten omberegnes,
såfremt der i løbet af året sker en
forhøjelse af den samlede forventede husstandsindkomst for
året på mindst 18.800 kr. (2003-niveau) i forhold til
den hidtil forventede indkomst for året. Der sker en
årlig opregulering af beløbet, således at tallet
for boligsikring for 2013 er 23.100 kr. og for boligydelse er
24.700 kr. Boligstøtten omregnes med virkning fra
begyndelsen af den måned, der følger nærmest
efter ændringens indtræden. Husstandsindkomsten skal
ved omberegningen fastsættes på grundlag af aktuelle
indkomstforhold på omberegningstidspunktet opreguleret til
årsbasis.
Det foreslås, at såfremt der i løbet af
året sker en forhøjelse af den husstandsindkomst, der
er lagt til grund for boligstøtteberegningen, og denne
indebærer, at husstandsindkomsten bliver forhøjet med
mindst 800 kr. for en måned, skal boligstøtten
omberegnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der
følger nærmest efter ændringens indtræden,
jf. dog § 8 d, stk. 4, i boligstøtteloven, hvorefter
oplysninger fra indkomstregisteret fra en forudgående
måned ikke medfører en omberegning.
Der vil efter forslaget ikke ske en årlig opregulering af
de 800 kr. Med beløbsgrænsen på 800 kr. er der
parallelitet i reglerne, således at beløbet er det
samme i forhold til at medføre omberegning, uanset om der er
tale om en forøgelse eller nedgang af husstandsindkomsten,
jf. bemærkningerne til § 3, nr. 14.
Beløbsgrænsen på 800 kr. betragtes som en
udsvingsgrænse, idet der ses bort fra beløbet ved
efterregulering, jf. bemærkningerne til § 3, nr.
22.
Udgangspunktet for omberegning på baggrund af
forhøjelse af den samlede husstandsindkomst er således
ifølge forslaget, at borgeren selv oplyser om
indkomstændringerne. Dette udelukker dog ikke, at Udbetalings
Danmark af egen drift på baggrund af f.eks. oplysninger fra
indkomstregisteret hører borgere med henblik på at
fastslå, om boligstøtten skal omberegnes
fremadrettet.
Til nr. 18
Efter gældende regler i § 46, stk. 5, skal der ske
omberegning ved indkomststigninger som følge af, at
støttemodtageren modtager et engangsbeløb, dvs. en
indkomst, der ikke vedrører en bestemt periode i
boligstøtteåret, forudsat at beløbet
indgår i husstandsindkomsten. Omberegning sker fra
begyndelsen af den måned, der følger nærmest
efter ændringens indtræden, og et eventuelt
engangsbeløb anses som vedrørende årets
resterende måneder, medmindre støttemodtageren kan
dokumentere, at beløbet vedrører en kortere periode i
boligstøtteåret.
Efter gældende regler i § 46, stk. 6, ses der ved
omberegning bort fra feriepenge i den situation, hvor feriepenge
på grund af jobskifte fra et job med løn under ferie
bliver beskattet hos modtageren i boligstøtteåret uden
at kunne udbetales i det pågældende år, det vil
sige uden at der sker en lønnedgang i samme år som
følge af afholdt ferie.
Det foreslås af regelforenklingshensyn, at begge regler
ophæves. Dette betyder, at engangsbeløb vil
indgå for den eller de måneder, hvor de udbetales i
indkomstregisteret. For feriepenge betyder det, at feriepenge vil
indgå for den eller de måneder, hvor de fremgår
af indkomstregisteret. Der henvises til afsnit 2.3.1.2.1. i de
almindelige bemærkninger.
Til nr. 19 og 20
Der tale om konsekvensændringer som følge af
ophævelse af § 46, stk. 5 og 6.
Til nr. 21
Efter gældende regler efterreguleres boligstøtte en
gang årlig efter § 47 i boligstøtteloven.
Ifølge praksis sker efterregulering på baggrund af
slutlignet årsopgørelse og ved genoptagelse af
årsopgørelse, sker der også en genoptagelse af
efterreguleringen.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse,
der fastsætter, at Udbetaling Danmark årligt foretager
en endelig efterregulering, jf. § 47 i boligstøtteloven
af den månedlige boligstøtte for det forudgående
kalenderår. Den endelige efterregulering sker baggrund af
årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret.
Afgørelse om efterregulering kan ikke genoptages, som
følge af, at afgørelse om årsopgørelsen
genoptages, jf. dog stk. 3.
I stk. 2 foreslås, at hvis
boligstøttemodtageren oplyser, at SKAT´s
afgørelse om årsopgørelse er påklaget,
kan endelig afgørelse om efterregulering ikke træffes,
før klagesagen om årsopgørelsen er
behandlet.
Tilbagebetalingskravet eller efterbetaling kan som udgangspunkt
ikke fremsættes, før der foreligger en endelig
afgørelse over den påklagede afgørelse over
årsopgørelsen. Udbetaling Danmark har dog mulighed for
på grund af en foreløbig årsopgørelse at
kræve tilbagebetaling eller at efterbetale. Det er dog en
forudsætning, at kravet er til en vis grad er
sandsynliggjort, samt at der samtidig tages forbehold for senere
regulering.
Det foreslå i stk. 3, at
afgørelse om efterregulering dog kan genoptages, hvis en
genoptagelse af årsopgørelsen medfører en
ændring af den årlige indkomst for et husstandsmedlem
på mindst 25.000 kr.
Til nr. 22
Efter gældende regler skal den for meget modtagne
boligstøtte tilbagebetales i forbindelse med
efterregulering, hvis den faktiske husstandsindkomst overstiger den
efter § 8 beregnede husstandsindkomst med mindst 18.800 kr.
(2003-niveau). Der sker en årlig opregulering af
beløbet, således at tallet for boligsikring for 2013
er 23.100 kr. og for boligydelse er 24.700 kr. Beløbet
svarer til beløbet for omberegning ved forhøjelse af
den samlede i indkomst efter § 46 i boligstøtteloven.
Der kan derimod ikke efterbetales for lidt udbetalt
boligstøtte, selvom det efterfølgende måtte
vise sig, at støttemodtageren på grund af lavere
indkomst eller lignende ville have været berettiget til en
højere støtte.
Det foreslås, at den for meget udbetalte
boligstøtte skal tilbagebetales og for lidt udbetalte
boligstøtte skal efterbetales, hvis den faktiske
månedlige husstandsindkomst afviger fra husstandsindkomst,
der er lagt til grund for boligstøtteberegningen.
Bestemmelsen indebærer som noget nyt, at der kan ske
efterbetaling af for lidt udbetalt boligstøtte, der skyldes
ændring af husstandsindkomst, når det ikke skyldes
ændring af husstandssammensætning. Det foreslå
endvidere, at ændringer i husstandsindkomsten, der på
grund af beløbets størrelse ikke har medført
genberegning og justering efter § 8 d eller
omberegning efter §§ 44 og 46 i
boligstøtteloven indgår i efterregulering. I
efterreguleringen indgår også genberegning og
justering, der er foretaget hen over kalenderåret, men som
vedrører det boligstøtteår, der efterreguleres
for, jf. bemærkningerne til nr. 3.
Det foreslås endvidere, at tilbagebetaling og
efterbetaling efter 1.-2. pkt. skal ske, uanset om
boligstøttemodtageren har givet oplysning om
ændringerne i husstandsindkomsten i løbet af
året. Dette indebærer også, at hvis
boligstøttemodtagere i løbet af året har
opfyldt sin oplysningspligt i forhold til oplysninger, der ikke
fremgår af indkomstregisteret, men disse ikke har
indgået i boligstøtteberegning, skal
boligstøttemodtageren tilbagebetale eller have efterbetalt
boligstøtte ved efterreguleringen. Dette gælder kun
for indkomstoplysninger, da indkomstændringer med dette
lovforslag foreslås at blive efterreguleret symmetrisk.
Til nr. 23
Efter gældende regler medfører ændringer i
husstandens formue ikke ændringer i formuetillægget
efter § 8, stk. 6, jf. § 8 a, i
boligstøtteloven eller tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 i
forhold til efterregulering.
Det foreslås, at ændringer i husstandens formue ikke
medfører ændringer i formuetillægget,
tilbagebetaling eller efterbetalinger efter stk. 1 i forhold til
efterregulering. Forslaget skal ses i sammenhæng med
forslaget om, at der med lovforslaget indføres en
efterbetaling af for lidt modtagen boligstøtte, jf.
bemærkningerne til nr. 22. Det præciseres i forslaget,
at efterbetalingen ikke finder anvendelse for ændringer i
formue ved efterreguleringen.
Til nr. 24
Efter gældende regler i § 47, stk. 4, i lov om
individuel boligstøtte, skal der ikke ske tilbagebetaling af
boligstøtte efter § 47, stk. 1, i lov om individuel
boligstøtte, såfremt ansøgeren godtgør
at have givet Udbetaling Danmark meddelelse om
indkomstændringer ud over 18.800 kr. (2003-niveau).
Efter gældende regler i § 47, stk. 5, i lov om
individuel boligstøtte, gælder, at såfremt
støttemodtageren ikke i løbet af året har givet
meddelelse om indkomstændringer, anses disse som
vedrørende hele året. For støttemodtagere, der
kun har modtaget boligstøtte i en del af året, skal
der foretages en periodemæssig opdeling, såfremt
støttemodtageren kan dokumentere, at indkomsten alene
vedrører den del af året, hvor støttemodtageren
ikke har modtaget boligstøtte. Periodemæssig opdeling
foretages endvidere, hvis boligstøttemodtageren inden for et
år har modtaget boligstøtte til flere boliger.
Efter gældende regler i § 47, stk. 6, i lov om
individuel boligstøtte, gælder, at såfremt
støttemodtageren i løbet af året har givet
meddelelse om en indkomstnedgang, der har givet anledning til
omberegning, eller givet meddelelse om en indkomststigning,
foretages der ved opgørelse af tilbagebetalingens
størrelse en periodemæssig opdeling af året.
Det foreslås, at alle 3 stykker ophæves. Forslaget
skal ses i sammenhæng med, at boligstøttemodtageren
ikke længere har oplysningspligt vedrørende
oplysninger der fremgår af indkomstregisteret, jf.
bemærkningerne til nr. 14. Forslaget skal endvidere ses i
sammenhæng med, at boligstøtte med lovforslaget
beregnes månedsvis, og der derfor sker en periodeopdeling for
hver måned, jf. bemærkningerne til nr. 3.
Til nr. 25
Efter gældende regler kan Udbetaling Danmark ikke
kræve tilbagebetaling, hvis tilbagebetalingskravet for et
kalenderår udgør mindre end 816 kr. (2003-niveau),
hvis kravet vedrører fravigelse af husstandsindkomst efter
§ 47, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte. Der sker
en årlig opregulering af beløbet, således at
tallet for boligsikring for 2013 er 1008 kr. og for boligydelse er
1068 kr. Udbetaling Danmark kan undlade at kræve
tilbagebetaling, hvis tilbagebetalingskravet beror på forhold
efter § 47, stk. 7, om at ansøgeren har undladt at give
meddelelse om andre oplysninger end indkomstoplysninger eller
ansøgeren mod bedre vidende uberettiget har oppebåret
boligstøtte, hvis beløbet er mindre end 816 kr.
(2003-niveau).
Det foreslås, at Udbetaling Danmark ikke kan kræve
tilbagebetaling efter stk. 1 eller 3, hvis tilbagebetalingskravet
for et kalenderår samlet udgør mindre end 250 kr.
Udbetaling Danmark kan ikke efterbetale beløb efter stk. 1,
hvis den samlede efterbetaling for et kalenderår er mindre
end 250 kr. Forslaget indebærer, at beløbet for
tilbagebetaling bliver mindre end i dag, og at beløbet
gælder tilsvarende for efterbetaling, som er indført
med dette lovforslag. Bestemmelsen er fastsat ud fra administrative
hensyn, således at der ikke skal ske tilbagebetaling og
efterbetaling ved efterregulering for relativt mindre beløb.
Forslaget indebærer samtidig, at Udbetaling Danmark ikke
længere i nogen tilfælde kan kræve
tilbagebetaling, når beløbet er under 250 kr.
Forslaget betyder endvidere, at hvis en borger har haft flere
boligstøtteperioder i et kalenderår, f.eks. på
grund af flytning, vil det være det samlede krav for alle
perioderne i kalenderåret, der ikke må være
mindre end 250 kr.
Til nr. 26
Efter gældende regler skal indkomstforøgelsen i de
tilfælde, hvor husstandsindkomsten forøges med
tilbagevirkende kraft efter § 39, stk. 4, i lov om social
pension eller § 38, stk. 4, i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., indgå ved omberegning og
efterregulering efter §§ 46 og 47 i
boligstøtteloven, uanset om ansøgeren har tilsidesat
sin oplysningspligt.
Det foreslås, at i tilfælde hvor husstandsindkomsten
forøges eller reduceres efter § 39 b om efterregulering
i lov om social pension eller § 38 a i lov om højeste,
mellemste forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension mv. skal indkomstændringen indgå
ved omberegning og efterregulering efter §§ 44, 46, 46 b
og 47 i boligstøtteloven i det år, hvor indkomsten er
skattepligtig. Efterregulering af boligstøtte efter §
47 kan først ske efter efterreguleringen af pension efter
§ 39 b om efterregulering i lov om social pension eller §
38 a i lov om højeste, mellemste forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v.
I stk. 2 foreslås det, at
ændring af indkomst fordeles ligeligt på
kalendermånederne, hvis beskatningen sker i det
forudgående år, medmindre det dokumenteres, at
indkomsten vedrører en afgrænset periode.
Til nr. 27
Der er tale om en konsekvensændring som følge af,
§ 47, stk. 7, bliver til § 47, stk. 3, som følge
af ophævelserne af § 47, stk. 2, og 4-6.
Til nr. 28
Det er tale om en konsekvensændring som følge af
ophævelsen af § 72, stk. 1, nr. 21 og 23, hvormed §
72, stk. 1, nr. 23, bliver til § 72, stk. 1, nr. 21, jf.
bemærkningerne til nr. 29.
Til nr. 29
Efter gældende regler i § 72, stk. 1, nr. 21, i
boligstøtteloven reguleres grænsen for
indkomststigning på 18.800 kr. der fører til
omberegning eller efterregulering, jf. §§ 46, stk. 2, og
47, stk. 1, i boligstøtteloven en gang årligt.
Efter gældende regler i § 72, stk. 1, nr. 22, i
boligstøtteloven reguleres minimumsbeløbet for
tilbagebetaling af boligstøtte på 816 kr., jf. 47,
stk. 8, i boligstøtteloven en gang årligt.
Det foreslås, at § 72, stk. 1, nr. 21 og 22,
ophæves, hvormed § 72, stk. 1, nr. 23, bliver til §
72, stk. 1, nr. 21. Forslaget en konsekvens af ændring af
§ 46, stk. 2, og § 47, stk. 1 og 8, jf.
bemærkningerne til nr. 16, 21 og 25.
Til nr. 30-34
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
ophævelse af § 72, stk. 1, nr. 21 og 22, hvormed §
72, stk. 1, nr. 23, bliver til § 72, stk. 1, nr. 21, jf.
bemærkningerne til nr. 29.
Til nr. 35
Der tale om konsekvensændring som følge af
ophævelse af § 10, stk. 2, 2. og 3. pkt., og § 10,
stk. 3, 2. og 3. pkt., og § 23, stk. 4, jf.
bemærkningerne til nr. 4-6. Der henvises endvidere til
bemærkningerne til nr. 11. Herefter vil afgørelser i
medfør af § 42, stk. 2 og 5, være omfattet af
bestemmelsen om, at de ikke kan påklages til anden
administrativ myndighed.
Til nr. 36
Der er tale om konsekvensændring som følge af
ophævelsen af § 23, stk. 4, jf. bemærkningerne til
nr. 6.
Til §
4
Efter gældende regler i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag nedsættes det
særlige børnetilskud til en modtager af folkepension,
som har barnet hos sig, når indtægtsgrundlaget
overstiger det beløb, hvormed pensionstillægget
bortfalder. Indtægtsgrundlaget for nedsættelse af det
særlige børnetilskud opgøres efter
§ 29 i lov om social pension, som indeholder reglerne for
opgørelse af indtægtsgrundlaget for nedsættelse
af pensionstillægget.
Det følger af de foreslåede ændringer af
§ 29 i lov om social pension, at indtægtsgrundlaget
for nedsættelse af det særlige børnetilskud til
folkepensionister (herunder indsatte til afsoning) vil blive
fastsat på grundlag af forskudsopgørelsen, eller den
registrerede indkomst, hvis denne overstiger
forskudsopgørelsen. Den registrerede indkomst er summen af
indkomsten i kalenderåret ifølge indkomstregisteret,
jf. lov om et indkomstregister, og øvrige indkomster i
kalenderåret ifølge forskudsopgørelsen. Der
henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.
Efter gældende regler fastsættes det særlige
børnetilskud hver 1. januar på grundlag af den
således opgjorte indtægt (årsomregning).
Derudover omregnes det særlige børnetilskud i
løbet af året, hvis indtægtsgrundlaget
ændres mere end rent midlertidigt og en beregning på
grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører
til en ændring af det særlige børnetilskuds
størrelse. Omregning foretages ligeledes, hvis de personlige
forhold, som har betydning for det særlige
børnetilskuds størrelse, ændres.
Efter gældende regler sker omregning med virkning fra den
1. i kvartalet efter, at Udbetaling Danmark har modtaget
oplysninger om de ændrede forhold. Hvis oplysning om
ændringer, der medfører forhøjelse af de
særlige børnetilskud, modtages af Udbetaling Danmark
senere end tidspunktet for ændringen, omregnes det
særlige børnetilskud med tilbagevirkende kraft fra
tidspunktet for ændringen, dog højst for en periode
på 3 måneder fra tidspunktet for modtagelsen af
oplysningerne.
De gældende regler for omregning svarer til de
gældende regler for omregning af pension i løbet af
året.
Det følger af de foreslåede ændringer af
§ 39 i lov om social pension, at pension med forslaget
vil blive omregnet, hvis ændringer i indtægtsgrundlaget
medfører ændringer i pensionen. For at opretholde
paralleliteten mellem indtægtsregulering af henholdsvis
social pension og særligt børnetilskud foreslås
det, at særligt børnetilskud fastsættes hvert
kvartal på grundlag af den opgjorte indtægt, jf.
forslaget § 4, nr. 1. Dette svarer til, at det
særlige børnetilskud vil blive omregnet, hvis
ændringer i indtægtsgrundlaget medfører
ændring i det særlige børnetilskud.
Som konsekvens af forslaget vil årsomregningen af det
særlige børnetilskud ikke længere have en
særskilt status, idet det særlige børnetilskud
fastsættes hvert kvartal.
Som konsekvens af forslag følger det endvidere, at
reglerne om omregning som følge af ændringer i
indtægtsgrundlaget ophæves som overflødige, jf.
forslagets § 4, nr. 2. En følge heraf er, at
reglen om, at det særlige børnetilskud kan omregnes
med tilbagevirkende kraft for op til 3 måneder, fremover
alene har relevans for ændringer i de personlige forhold, der
har betydning for det særlige børnetilskuds
størrelse.
Til §
5
Det foreslås i stk. 1, at
loven træder i kraft den 1. januar 2015 med den undtagelse,
der følger af stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at
§ 3 træder i kraft den 1. januar 2016.
Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 12, om
efterregulering, første gang finder anvendelse for pension
udbetalt for 2015.
Det foreslås i stk. 4, at
§ 2, nr. 5, om efterregulering, første gang finder
anvendelse for pension udbetalt for 2015.
Det foreslås i stk. 5, at
§§ 1, 2 og 4 ikke finder anvendelse for oplysninger, som
Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen modtager om
ændringer, der ville have medført en omregning af
pensionen eller det særlige børnebidrag i 2014 efter
de hidtil gældende regler. For sådanne oplysninger
gælder, at pensionen og det særlige børnebidrag
i 2014 omregnes efter de hidtil gældende regler. Efter de
gældende bestemmelser omregnes pensionen med tilbagevirkende
kraft, hvis dette medfører en forhøjelse af
pensionen, men højst for en periode på 6 måneder
fra modtagelse af oplysningerne.
I stk. 6 foreslås det, §
3, nr. 6, ikke finder anvendelse for sådanne
boligstøttemodtagere, der før lovens
ikrafttræden modtager en højere boligstøtte.
Boligstøttemodtagere, der før lovens
ikrafttræden har modtaget en højere boligstøtte
efter § 23, stk. 4, og fortsat modtager højere
boligstøtte den 1. januar 2016 er omfattet af den hidtil
gældende regel. Ophævelsen foreslås således
at få virkning fremadrettet, således at de
boligstøttemodtager, der modtager en forhøjet
boligstøtte fortsat kan modtage boligstøtte efter den
hidtil gældende regel.
Det foreslås i stk. 7, at
§ 3, nr. 12, om omberegning hver 1. januar finder
første gang anvendelse for omberegning den 1. januar 2017.
For omberegning den 1. januar 2016 finder de hidtil gældende
regler for omberegning pr. 1. januar, jf. § 43, stk. 1, i lov
om individuel boligstøtte, anvendelse, hvorefter der i
løbet af januar eller februar 2016 på grundlag af
forskudsopgørelse for 2016 dannes en opdeling af indkomsten.
Indkomsten opdeles i indkomst ifølge lov om et
indkomstregister, der skal genberegnes, jf. § 8 d som affattet
i § 3, nr. 3, i denne lov, og indkomst, der ikke fremgår
af indkomstregisteret. Borgeren vil modtage oplysninger i januar
eller februar 2016 om, at indkomsten er blevet opdelt, og hvilken
del af indkomsten, der vil danne grundlag for en genberegning.
Genberegning for den boligstøtte, der er udbetalt i januar
2016 vil ske i boligstøtten for marts 2016.
I stk. 8 foreslås det, at
§ 3, nr. 21-26, om efterregulering af boligstøtte mv.
finder første gang anvendelse for boligstøtte, der er
udbetalt i 2016. Bestemmelsen indebærer bl.a., at
efterregulering i 2016 af boligstøtte udbetalt i 2015 vil
ske efter de hidtil gældende regler.
Det foreslå i stk. 9, at der
kan ske en efterbetaling af boligstøtte ved efterregulering
af boligstøtte i 2016 for kalenderåret 2015 som
følge af efterregulering af pension efter § 39 b i lov
om social pension, eller § 38 a i lov om højeste,
mellemste forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension mv., hvis den samlede efterbetaling af
boligstøtte er mindst 250 kr.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende formulering | | Lovforslaget | | | § 1 I lov om social pension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1116 af 23. september 2013, foretages
følgende ændringer: | | | | § 27.
For folkepensionister opgøres indtægtsgrundlaget for
grundbeløb efter pensionistens indtægt ved personligt
arbejde. Social-, børne- og integrationsministeren kan
fastsætte nærmere regler om opgørelse af
indtægt ved personligt arbejde. Stk. 2.
Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter
stk. 1 er det senest afsluttede indkomstår.
Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet
kalenderår efter indkomstårets udløb. Stk. 3. Ved
opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og
2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i
indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for
den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste
slutligning efter kildeskatteloven. Stk. 4.
Indtægten afrundes nedad til nærmeste beløb, der
er deleligt med 100. Stk. 5. Den
opgjorte indtægt nedsættes med et fradrag, jf.
§ 49, stk. 1, nr. 2. | | 1. § 27, stk. 2 og 3, ophæves,
og i stedet indsættes: »Stk.
2. Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget
efter stk. 1 er det kalenderår eller den del af et
kalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører. Stk. 3.
Indkomster, herunder fradragsberettigede udgifter, der ikke
fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, fordeles ligeligt over kalenderåret. Stk. 4.
Indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 opgøres
foreløbigt hver måned på grundlag af
forskudsopgørelsen, når opgørelsesperioden er
et helt kalenderår, jf. dog stk. 5. Hvis
opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret,
opgøres indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 på
grundlag af oplysninger fra borgeren til Udbetaling Danmark, jf.
dog stk. 5. Stk. 5. Den
registrerede indkomst er summen af indkomsten i
opgørelsesperioden ifølge indkomstregisteret og
øvrige indkomster ifølge enten
forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren.
Overstiger den registrerede indkomst i opgørelsesperioden
indtægtsgrundlaget opgjort efter stk. 4, opgøres
indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 hver måned
på grundlag af den registrerede indkomst i
opgørelsesperioden.« | | | | | | Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og
7. | | | | | | 2. I § 27 indsættes som stk. 8: »Stk.
8. Ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold kan fastsætte regler om, at fordelingen, jf.
stk. 3, kan fraviges, når det drejer sig om indkomster og
udgifter ved selvstændig erhvervsvirksomhed.« | | | | § 29.
Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg,
varmetillæg efter § 14, stk. 2, og
helbredstillæg efter § 14 a opgøres på
grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles
eller samlevers samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget
opgøres således: 1) Personlig indkomst med tillæg
af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af
indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før
de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag, samt
aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens
§ 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op
til 5.000 kr. 2) Opgørelsesperioden for
indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det senest afsluttede
indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning
for det andet kalenderår efter indkomstårets
udløb. 3) Ved opgørelsen af
indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 2 reguleres den personlige
indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme
regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker
på grundlag af den seneste slutligning efter
kildeskatteloven. 4) Ved opgørelsen af
indtægtsgrundlaget efter nr. 1-3 fradrages en
folkepensionists indtægt ved personligt arbejde opgjort efter
§ 27, stk. 1-3, på op til i alt 60.000 kr. i
et kalenderår. Det maksimale fradrag reduceres
forholdsmæssigt, hvis pensionisten kun modtager folkepension
i en del af året. Stk. 2.
Personer, der lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge
har modtaget pension fra før den 1. marts 1999, betragtes
som enlige i forhold til opgørelsen af
indtægtsgrundlaget efter stk. 1, medmindre de indleder
et nyt samlivsforhold efter den 1. marts 1999. Stk. 3-7.
… Stk. 8. Den
opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af
varmetillæg og helbredstillæg med et fradrag, jf.
§ 49, stk. 1, nr. 6. | | 3. § 29, stk. 1, nr. 2 og 3, ophæves,
og i stedet indsættes: »2)
Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter
nr. 1 er det kalenderår eller den del af et
kalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører. 3) Indkomster, herunder
fradragsberettigede udgifter, der ikke fremgår af
indkomstregisteret, fordeles ligeligt over
kalenderåret. 4) Indtægtsgrundlaget efter nr. 1
og 3 opgøres foreløbigt hver måned på
grundlag af forskudsopgørelsen, når
opgørelsesperioden er et helt kalenderår, jf. dog nr.
5. Hvis opgørelsesperioden er kortere end
kalenderåret, opgøres indtægtsgrundlaget efter
nr. 1 og 3 på grundlag af oplysninger fra borgeren til
Udbetaling Danmark, jf. dog nr. 5. 5) Den registrerede indkomst er summen
af indkomsten i opgørelsesperioden ifølge
indkomstregisteret og øvrige indkomster ifølge enten
forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren.
Overstiger den registrerede indkomst i opgørelsesperioden
indtægtsgrundlaget opgjort efter nr. 4, opgøres
indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 hver måned på
grundlag af den registrerede indkomst i
opgørelsesperioden. 6) Det beregnede indtægtsgrundlag
er summen af den hidtidige indkomst i opgørelsesperioden
ifølge indkomstregisteret opregnet til hele
opgørelsesperioden og en forholdsmæssig andel af de
indkomster i den seneste årsopgørelse, der ikke
registreres i indkomstregisteret. Udbetaling Danmark kan efter et
konkret skøn forhøje indtægtsgrundlaget, jf.
nr. 4 og 5, hvis pensionisten modtager helbredstillæg, jf.
§ 14 a, og det beregnede indtægtsgrundlag overstiger
indtægtsgrundlaget opgjort efter nr. 4 eller 5 med 20
procent. Det skønnede indtægtsgrundlag kan ikke
overstige det beregnede indtægtsgrundlag.« | | | | | | Nr. 4 bliver herefter nr. 7. | | | | | | 4. I § 29, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., der bliver
nr. 7, 1. pkt., ændres »nr. 1-3« til: »nr.
1-6«, og »stk. 1-3,« ændres til:
»stk. 1-5,«. | | | | | | 5. I § 29 indsættes som stk. 9: »Stk.
9: Ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold kan fastsætte regler om, at fordelingen, jf.
stk. 1, nr. 3, kan fraviges, når det drejer sig om indkomster
og udgifter ved selvstændig erhvervsvirksomhed.« | | | | § 30.
Den første beregning af pension sker på grundlag af
den forventede fremtidige indtægt opgjort efter
§§ 27 og 29. | | 6. § 30 ophæves. | | | | § 32 a. Indtægtsgrundlaget
for førtidspension opgøres på grundlag af
pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers
samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget opgøres
således: 1) Personlig indkomst med tillæg
af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af
indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før
de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag, samt
aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens
§ 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op
til 5.000 kr. 2) Opgørelsesperioden for
indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det senest afsluttede
indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning
for det andet kalenderår efter indkomstårets
udløb. 3) Ved opgørelsen af
indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 2 reguleres den personlige
indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme
regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker
på grundlag af den seneste slutligning efter
kildeskatteloven. 4) Ved opgørelsen af
indtægtsgrundlaget efter nr. 1-3 fradrages en eventuel
ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt
arbejde opgjort efter § 27, stk. 1-3, på op
til i alt 30.000 kr. i et kalenderår, hvis denne modtager
folkepension. Det maksimale fradrag reduceres
forholdsmæssigt, hvis ægtefællen eller samleveren
kun modtager folkepension i en del af året. Stk. 2-6. … Stk. 7. Den
opgjorte indtægt efter stk. 6 nedsættes med et
fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 10. | | 7. § 32 a, stk. 1, nr. 2 og 3,
ophæves, og i stedet indsættes: »2)
Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter
nr. 1 er det kalenderår eller den del af et
kalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører. 3) Indkomst, herunder
fradragsberettigede udgifter, der ikke fremgår af
indkomstregisteret, fordeles ligeligt over
kalenderåret. 4) Indtægtsgrundlaget efter nr. 1
og 3 opgøres foreløbigt hver måned på
grundlag af forskudsopgørelsen, når
opgørelsesperioden er et helt kalenderår, jf. dog nr.
5. Hvis opgørelsesperioden er kortere end
kalenderåret, opgøres indtægtsgrundlaget efter
nr. 1 og 3 på grundlag af oplysninger fra borgeren til
Udbetaling Danmark, jf. dog nr. 5. 5) Den registrerede indkomst er summen
af indkomsten i opgørelsesperioden ifølge
indkomstregisteret og øvrige indkomster ifølge enten
forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren.
Overstiger den registrerede indkomst i opgørelsesperioden
indtægtsgrundlaget opgjort efter nr. 4, opgøres
indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 hver måned på
grundlag af den registrerede indkomst i
opgørelsesperioden.« Nr. 4 bliver herefter nr. 6. | | | | | | 8. I § 32 a, stk. 1, nr. 4,1. pkt., der
bliver nr. 6, 1. pkt., ændres »nr. 1-3« til:
»nr. 1-5«, og »stk. 1-3,« ændres til:
»stk. 1-5,«. | | | | | | 9. I § 32 a indsættes som stk. 8: »Stk.
8. Ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold kan fastsætte regler om, at fordelingen, jf.
stk. 1, nr. 3, kan fraviges, når det drejer sig om indkomster
og udgifter ved selvstændig erhvervsvirksomhed.« | | | | § 32 b. Den første
beregning af pension sker på grundlag af den forventede
fremtidige indtægt opgjort efter § 32 a. | | 10. § 32 b ophæves. | | | | § 39.
Pensionen fastsættes hver 1. januar på grundlag af
indtægten opgjort efter §§ 27, 29 og 32
a. Stk. 2.
Pensionen omregnes i løbet af året, 1) hvis indtægtsgrundlaget
ændres mere end rent midlertidigt og en beregning på
grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører
til en ændring af pensionens størrelse, eller 2) hvis der sker en ændring af de
personlige forhold, som har betydning for pensionens
størrelse, herunder 3) hvis pensionistens
ægtefælle eller samlever dør. Stk. 3.
Omregning, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, sker med virkning fra den
1. i måneden efter, at Udbetaling Danmark og
kommunalbestyrelsen har modtaget oplysninger om de ændrede
forhold. Omregning, jf. stk. 2, nr. 3, sker med virkning fra
dagen efter pensionistens ægtefælles eller samlevers
dødsfald. For en efterlevende ægtefælle eller
samlever, der modtager efterlevelsespension, omregnes pensionen med
virkning fra dagen efter ophør af udbetaling af
efterlevelsespension, jf. § 48. Stk. 4.
Hvis oplysning om ændringer, jf. stk. 2, der
medfører forhøjelse af pensionen, modtages af
Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen senere end tidspunktet
for ændringen, omregnes pensionen med tilbagevirkende kraft
for tidspunktet for ændringen, dog højst for en
periode på 6 måneder fra tidspunktet for modtagelsen af
oplysningerne, jf. stk. 3. Stk. 5.
Social-, børne- og integrationsministeren kan
fastsætte regler, der sikrer, at Udbetaling Danmark og
kommunalbestyrelsen modtager oplysninger, der har betydning for den
årlige fastsættelse og omregning af pensionen. | | 11. § 39,
stk. 2-4, ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 2. Pensionen i kalenderåret
omregnes i løbet af året, hvis 1) det månedligt opgjorte
indtægtsgrundlag afviger fra det hidtil anvendte
indtægtsgrundlag, og en beregning på grundlag af det
opgjorte indtægtsgrundlag fører til en ændring
af pensionens størrelse, eller 2) der sker en ændring af de
personlige forhold, som har betydning for pensionens
størrelse, eller 3) pensionistens ægtefælle
eller samlever dør. Stk. 3.
Omregning efter stk. 2, nr. 1, sker med virkning for hele
opgørelsesperioden. Helbredstillæg omregnes dog kun
med virkning fra den 1. i førstkommende måned, hvor
pensionen i øvrigt beregnes på grundlag af det nye
indtægtsgrundlag. Stk. 4.
Omregning efter stk. 2, nr. 2, sker med virkning fra den 1. i
måneden efter de ændrede forhold. Stk. 5.
Omregning efter stk. 2, nr. 3, sker med virkning fra dagen
efter pensionistens ægtefælles eller samlevers
dødsfald. For en efterlevende ægtefælle eller
samlever, der modtager efterlevelsespension, omregnes pensionen med
virkning fra dagen efter ophør af udbetaling af
efterlevelsespension, jf. § 48. Stk. 6. Ved
omregning af pension efter stk. 2, nr. 2 og 3, ændres
opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget til perioden
fra det tidspunkt, som pensionen omregnes med virkning fra, til
kalenderårets udgang. Stk. 7. Den
supplerende pensionsydelse efterbetales, hvis Udbetaling Danmark
inden 6 måneder efter udgangen af januar modtager nye
oplysninger fra pensionisten om formuen pr. 1. januar, som viser,
at formuen ikke oversteg formuegrænsen, og betingelserne
herfor i øvrigt er opfyldt.« | | | | | | Stk. 5 bliver herefter stk. 8. | | | | | | 12. Efter
§ 39 a indsættes: »§ 39
b. Udbetaling Danmark foretager årligt en endelig
efterregulering af pensionen for det forudgående
kalenderår, jf. dog stk. 4. Efterreguleringen sker på
baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra
indkomstregisteret. Afgørelse om efterregulering af
pensionen genoptages ikke som følge af, at afgørelse
om årsopgørelsen genoptages, jf. dog stk. 3. Stk. 2.
Oplyser pensionisten til Udbetaling Danmark, at
årsopgørelsen er påklaget, kan Udbetaling
Danmarks endelige afgørelse om efterregulering af pensionen
ikke træffes, før klagesagen om
årsopgørelsen er færdigbehandlet. Stk. 3.
Afgørelse om efterregulering kan genoptages, hvis en
genoptagelse af årsopgørelsen medfører en
ændring af pensionistens eller dennes ægtefælles
eller samleveres årsindkomst på mindst 25.000 kr. Stk. 4.
Helbredstillæg, jf. § 14 a, efterreguleres ikke. Stk. 5.
Viser efterreguleringen, at pensionisten har fået for lidt
udbetalt i pension, efterbetaler Udbetaling Danmark den resterende
pension. Viser efterreguleringen, at pensionisten har fået
for meget udbetalt i pension, skal den overskydende pension
tilbagebetales til Udbetaling Danmark, jf. dog stk. 6. Stk. 6.
Udbetaling Danmark kan ikke kræve tilbagebetaling efter stk.
5, hvis tilbagebetalingskravet for et kalenderår udgør
mindre end 250 kr.« | | | | § 41.
Pensionisten skal oplyse Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen
om forandringer i forhold, der kan forventes at medføre
ændringer af pensionen, jf. kapitel 3 a i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale
område. Stk. 2. Udbetaling Danmark og
kommunalbestyrelsen kan afkræve pensionisten, dennes
ægtefælle eller samlever oplysninger til brug for
beregning og udbetaling af pensionen. Hvis oplysningerne ikke
modtages senest 3 måneder fra anmodningen, ophører
pensionsudbetalingen helt eller delvis med udgangen af den
måned, hvori fristen er udløbet. Pensionsudbetalingen
genoptages med virkning fra den 1. i måneden, efter at
oplysningerne er modtaget. Hvis pensionisten på grund af
særlige omstændigheder ikke har mulighed for at
fremskaffe oplysningerne inden for den i 1. pkt. nævnte
frist, kan fristen forlænges. Stk. 3.
Pensionisten skal oplyse Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen
om flytning. Ved flytning til en anden kommune her i landet skal
henvendelse om fortsat udbetaling ske til
tilflytningskommunen. | | 13. I § 41, stk. 1, indsættes efter
»forhold«: », jf. dog stk. 2«. 14. I § 41 indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke: »Stk.
2. Pensionisten skal ikke oplyse om ændringer i
indkomstforhold i opgørelsesperioden, hvis
indkomstændringerne vedrører indkomster, som beskattes
i Danmark, medmindre det er oplysninger om indkomst fra
selvstændig erhvervsvirksomhed.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4. | | | | § 49.
Ved fastsættelse af pension anvendes følgende
beløb: 1) Grundbeløb efter
§ 12 udgør 69.648 kr. årligt. 2) Fradragsbeløb i den opgjorte
indtægt for grundbeløb efter § 27, stk. 5,
udgør 295.900 kr. 3) Pensionstillæg efter
§ 12 udgør årligt for enlige 72.336 kr. i
2013, 72.336 kr. i 2014, 72.711 kr. i 2015 og 73.086 kr. i 2016 og
følgende år. For gifte og samlevende udgør
pensionstillægget årligt 34.968 kr. i 2013, 34.968 kr.
i 2014, 35.343 kr. i 2015 og 35.718 kr. i 2016 og følgende
år. I perioden 2016-2023 forhøjes
pensionstillægget med et kompensationstillæg, jf.
§ 49 b. 4) Fradragsbeløbet i den opgjorte
indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke
modtager social pension, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt.,
udgør halvdelen af dennes indtægt op til 204.300
kr. 5) Fradragsbeløb i den opgjorte
indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk.
7, udgør 65.300 kr. for enlige og 131.000 kr. for gifte og
samlevende. 6) Fradragsbeløb i den opgjorte
indtægt for varmetillæg og helbredstillæg efter
§ 29, stk. 8, udgør 18.800 kr. for enlige og
37.200 kr. for gifte og samlevende. 7) Formuegrænsen for tildeling af
helbredstillæg efter § 14 a udgør 78.900
kr. 8) Førtidspension efter
§ 16 udgør for enlige 208.176 kr. årligt,
heraf udgør førtidspensionens pensionstillæg
57.000 kr. For gifte og samlevende udgør
førtidspensionen 176.952 kr. årligt, heraf
udgør førtidspensionens pensionstillæg 49.000
kr. 9) Fradragsbeløbet i den opgjorte
indtægt for ægtefælle eller samlever, som ikke
modtager social pension, jf. § 32 a, stk. 4, udgør
176.952 kr. 10) Fradragsbeløbet i det samlede
indtægtsgrundlag for førtidspension efter
§ 32 a, stk. 7, udgør 70.900 kr. for enlige og
112.400 kr. for gifte eller samlevende. 11) For en ægtefælle eller
samlever, der er pensionist, kan der maksimalt indgå 348.500
kr. i indtægtsgrundlaget. For en ægtefælle eller
samlever, der ikke er pensionist, kan der maksimalt indgå
230.500 kr. i indtægtsgrundlaget. 12) Minimumsbeløb for udbetalt
pension efter § 31, stk. 4, udgør 1/40 af
grundbeløbet. 13) Minimumsbeløb for udbetalt
pension efter § 32 c, stk. 2, udgør 1/40 af
førtidspensionen. 14) Bidraget til den supplerende
arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, udgør 5.760 kr.
årligt. Stk. 2-4.
… Stk. 5. Det
beløb, der medfører, at varmetillæg efter
§ 14, stk. 2, og helbredstillæg efter
§ 14 a nedsættes med 1 pct., jf. § 31,
stk. 3, beregnes som differencen mellem fradragsbeløbet
efter § 49, stk. 1, nr. 5, og fradragsbeløbet
efter § 49, stk. 1, nr. 6, divideret med 100. Der
beregnes et beløb for enlige og et beløb for gifte og
samlevende. | | 15. I § 49, stk. 1, indsættes efter
»Ved fastsættelse af pension«: »for
kalenderåret«. 16. I § 49 indsættes som stk. 6: »Stk. 6. De i stk. 1 anførte
beløb nedsættes forholdsmæssigt, hvis
opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere
end kalenderåret.« | | | | § 57.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen varetager administrationen af
de kommunale opgaver efter denne lov, jf. kapitel 3 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale
område. Stk. 2.
Opgørelsen af indtægtsgrundlag efter § 29,
stk. 1, og § 32 a, stk. 1, foretages af told-
og skatteforvaltningen på grundlag af oplysninger for det
senest afsluttede indkomstår. Opgørelsen anvendes med
virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets
udløb. Stk. 3.
Skatteforvaltningslovens regler om klage over afgørelser om
forskudsregistrering af indkomst finder tilsvarende anvendelse
på afgørelser om indtægtsgrundlaget. | | 17. § 57, stk. 2 og 3, ophæves. | | | | § 72 d.
… Stk. 2.
… Stk. 3.
Indtægtsgrundlaget for den supplerende pensionsydelse
opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel
ægtefælles eller samlevers samlede indtægter. Den
samlede indtægt opgøres pr. 1. januar efter
§ 29, stk. 1-6, på grundlag af den senest
slutlignede indkomst eller på grundlag af den forventede
fremtidige indtægt, såfremt indtægtsgrundlaget er
ændret mere end rent midlertidigt. Den opgjorte indtægt
nedsættes ved beregning af den supplerende pensionsydelse med
et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 6. Stk. 4. Den
supplerende pensionsydelse nedsættes afhængigt af den
personlige tillægsprocent beregnet efter § 49,
stk. 5. Stk. 5-9.
… | | 18. § 72 d, stk. 3-4, ophæves, og i
stedet indsættes: »Stk. 3. Den supplerende
pensionsydelse nedsættes afhængigt af den personlige
tillægsprocent, jf. § 31, stk. 3.« Stk. 5-9 bliver herefter stk. 4-8. | | | | | | § 2 I lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1232 af 29. oktober 2013,
foretages følgende ændringer: | | | | § 25.
Indtægtsgrundlaget for grundbeløb opgøres
således: 1) Personlig indkomst med tillæg
af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af
indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før
de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag, samt
aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8
a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000
kr. 2) Opgørelsesperioden for
indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det senest afsluttede
indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning
for det andet kalenderår efter indkomstårets
udløb. 3) Ved opgørelsen af
indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 2 reguleres den personlige
indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme
regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker
på grundlag af den seneste slutligning efter
kildeskatteloven. Stk. 2-4.
… Stk. 5. Den
opgjorte indtægt nedsættes med et fradrag, jf.
§ 48, stk. 1, nr. 2. | | 1. § 25, stk. 1, nr. 2 og 3,
ophæves, og i stedet
indsættes: »2)
Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter
nr. 1 er det kalenderår eller den del af et
kalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører. 3) Indkomster, herunder
fradragsberettigede udgifter, der ikke fremgår af
indkomstregisteret, fordeles ligeligt over
kalenderåret. 4) Indtægtsgrundlaget efter nr. 1
og 3 opgøres foreløbigt hver måned på
grundlag af forskudsopgørelsen, når
opgørelsesperioden er et helt kalenderår, jf. dog nr.
5. Hvis opgørelsesperioden er kortere end
kalenderåret, opgøres indtægtsgrundlaget efter
nr. 1 og 3 på grundlag af oplysninger fra borgeren til
Udbetaling Danmark, jf. dog nr. 5. 5) Den registrerede indkomst er summen
af indkomsten i opgørelsesperioden ifølge
indkomstregisteret og øvrige indkomster ifølge enten
forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren.
Overstiger den registrerede indkomst i opgørelsesperioden
indtægtsgrundlaget opgjort efter nr. 4, opgøres
indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 hver måned på
grundlag af den registrerede indkomst i
opgørelsesperioden. 6) Det beregnede indtægtsgrundlag
er summen af den hidtidige indkomst i opgørelsesperioden
ifølge indkomstregisteret opregnet til hele
opgørelsesperioden og en forholdsmæssig andel af de
indkomster i den seneste årsopgørelse, der ikke
registreres i indkomstregisteret. Udbetaling Danmark kan efter et
konkret skøn forhøje indtægtsgrundlaget, jf.
nr. 4 og 5, hvis pensionisten modtager helbredstillæg, jf.
§ 18, og det beregnede indtægtsgrundlag overstiger
indtægtsgrundlaget opgjort efter nr. 4 eller 5 med 20
procent. Det skønnede indtægtsgrundlag kan ikke
overstige det beregnede indtægtsgrundlag.« | | | | | | 2. I § 25 indsættes som stk. 6: »Stk.
6: Ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold kan fastsætte regler om, at fordelingen, jf.
stk. 1, nr. 3, kan fraviges, når det drejer sig om indkomster
og udgifter ved selvstændig erhvervsvirksomhed.« | | | | § 26.
Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg,
varmetillæg efter § 17, stk. 1, og
helbredstillæg efter § 18, opgøres på
grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles
eller samlevers samlede indtægt. Indtægten
opgøres efter § 25, stk. 1-4. Ved
opgørelsen efter § 25, stk. 1, foretages der
fradrag efter § 29, stk. 1, nr. 4, i lov om social
pension i en ægtefælles eller samlevers indtægt,
hvis denne modtager folkepension. Ved opgørelsen efter
§ 25, stk. 3, foretages ikke fradrag efter nr. 3. Ud
over de i § 25, stk. 3, nævnte fradrag
foretages der fradrag for engangsbeløb udbetalt til en
ægtefælle eller samlever efter § 15 d,
stk. 4, i lov om social pension. Stk. 2.
… | | 3. I § 26, stk. 1, 3. pkt., ændres
»nr. 4,« til: »nr. 7,«. | | | | § 28.
Den første beregning af pension sker på grundlag af
den forventede fremtidige indtægt opgjort efter
§§ 25 og 26. | | 4. § 28 ophæves. | | | | § 38.
Pensionen fastsættes hver 1. januar på grundlag af
indtægten opgjort efter §§ 25 og 26. Stk. 2.
Pensionen omregnes i løbet af året, 1) hvis indtægtsgrundlaget
ændres mere end rent midlertidigt og en beregning på
grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører
til en ændring af pensionens størrelse, eller 2) hvis der sker en ændring af de
personlige forhold, som har betydning for pensionens
størrelse, herunder 3) hvis pensionistens
ægtefælle eller samlever dør. Stk. 3.
Omregning, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, sker med virkning fra den
1. i måneden efter, at Udbetaling Danmark og
kommunalbestyrelsen har modtaget oplysninger om de ændrede
forhold. Omregning, jf. stk. 2, nr. 3, sker med virkning fra
dagen efter pensionistens ægtefælles eller samlevers
dødsfald. For en efterlevende ægtefælle eller
samlever, der modtager efterlevelsespension, omregnes pensionen med
virkning fra dagen efter ophør af udbetaling af
efterlevelsespension, jf. § 47. Stk. 4.
Hvis oplysning om ændringer, jf. stk. 2, der
medfører forhøjelse af pensionen, modtages af
Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen senere end tidspunktet
for ændringen, omregnes pensionen med tilbagevirkende kraft
for tidspunktet for ændringen, dog højst for en
periode på 6 måneder fra tidspunktet for modtagelsen af
oplysningerne, jf. stk. 3. Stk. 5.
Social- og integrationsministeren kan fastsætte regler, der
sikrer, at Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen modtager
oplysninger, der har betydning for den årlige
fastsættelse og omregning af pensionen | | 5. § 38,
stk. 2-4, ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 2. Pensionen i kalenderåret
omregnes i løbet af året, hvis 1) det månedligt opgjorte
indtægtsgrundlag afviger fra det hidtil anvendte
indtægtsgrundlag, og en beregning på grundlag af det
opgjorte indtægtsgrundlag fører til en ændring
af pensionens størrelse, eller 2) der sker en ændring af de
personlige forhold, som har betydning for pensionens
størrelse, eller 3) pensionistens ægtefælle
eller samlever dør. Stk. 3.
Omregning efter stk. 2, nr. 1, sker med virkning for hele
opgørelsesperioden. Helbredstillæg omregnes dog kun
med virkning fra den 1. i førstkommende måned, hvor
pensionen i øvrigt beregnes på grundlag af det nye
indtægtsgrundlag. Stk. 4.
Omregning efter stk. 2, nr. 2, sker med virkning fra den 1. i
måneden efter de ændrede forhold. Stk. 5.
Omregning efter stk. 2, nr. 3, sker med virkning fra dagen
efter pensionistens ægtefælles eller samlevers
dødsfald. For en efterlevende ægtefælle eller
samlever, der modtager efterlevelsespension, omregnes pensionen med
virkning fra dagen efter ophør af udbetaling af
efterlevelsespension, jf. § 47. Stk. 6. Ved
omregning af pension efter stk. 2, nr. 2 og 3, ændres
opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget til perioden
fra det tidspunkt, som pensionen omregnes med virkning fra, til
kalenderårets udgang.« Stk. 5 bliver herefter stk. 7. | | | | | | 6. Efter
§ 38 indsættes: »§ 38
a. Udbetaling Danmark foretager årligt en endelig
efterregulering af pensionen for det forudgående
kalenderår, jf. dog stk. 4. Efterreguleringen sker på
baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra
indkomstregisteret. Afgørelse om efterregulering af
pensionen genoptages ikke som følge af, at afgørelse
om årsopgørelsen er genoptaget, jf. dog stk. 3. Stk. 2.
Oplyser pensionisten til Udbetaling Danmark, at
årsopgørelsen er påklaget, kan Udbetaling
Danmarks endelige afgørelse om efterregulering af pensionen
ikke træffes, før klagesagen om
årsopgørelsen er behandlet. Stk. 3.
Afgørelse om efterregulering kan genoptages, hvis en
genoptagelse af årsopgørelsen medfører en
ændring af pensionistens eller dennes ægtefælles
eller samleveres årsindkomst på mindst 25.000 kr. Stk. 4.
Helbredstillæg, jf. § 18, efterreguleres ikke. Stk. 5.
Viser efterreguleringen, at pensionisten har fået for lidt
udbetalt i pension, efterbetaler Udbetaling Danmark den resterende
pension. Viser efterreguleringen, at pensionisten har fået
for meget udbetalt i pension, skal den overskydende pension
tilbagebetales til Udbetaling Danmark, jf. dog stk. 6. Stk.6.
Udbetaling Danmark kan ikke kræve tilbagebetaling efter stk.
5, hvis tilbagebetalingskravet for et kalenderår udgør
mindre end 250 kr.« | | | | § 41.
Pensionisten skal oplyse Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen
om forandringer i forhold, der kan forventes at medføre
ændringer af pensionen, jf. kapitel 3 a i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale
område. Stk. 2-3
… | | 7. I
§ 41, stk. 1, indsættes
efter »forhold«: », jf. dog stk. 2«. 8. I
§ 41 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke: »Stk. 2. Pensionisten skal ikke
oplyse om ændringer i indkomstforhold i
opgørelsesperioden, hvis indkomstændringerne
vedrører indkomster, som beskattes i Danmark, medmindre det
er oplysninger om indkomst fra selvstændig
erhvervsvirksomhed.« | | | | | | Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4. | | | | § 48.
Ved fastsættelse af pension anvendes følgende
beløb: 1) Grundbeløb efter
§ 13 udgør 54.204 kr. årligt. 2) Fradragsbeløb i den opgjorte
indtægt for grundbeløb efter § 25,
stk. 5, udgør 230.300 kr. for enlige og 156.200 kr. for
gifte. 3) Pensionstillæg efter
§ 13 udgør for enlige 56.292 kr. årligt og
for gifte og samlevende 27.204 kr. årligt. 4) Fradragsbeløbet i den opgjorte
indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke
modtager social pension, jf. § 26, stk. 3, 1. pkt.,
udgør halvdelen af dennes indtægt op til 159.000
kr. 5) Fradragsbeløb i den opgjorte
indtægt for pensionstillæg efter § 26,
stk. 4, udgør 50.800 kr. for enlige og 102.000 kr. for
gifte og samlevende. 6) Fradragsbeløb i den opgjorte
indtægt for varmetillæg og helbredstillæg efter
§ 26, stk. 5, udgør 14.700 kr. for enlige og
29.100 kr. for gifte og samlevende. 7) Invaliditetsbeløb efter
§ 13, nr. 1 og 2, udgør 26.364 kr.
årligt. 8) Invaliditetsydelse efter
§ 21 udgør 26.532 kr. årligt. 9) Erhvervsudygtighedsbeløb efter
§ 13, nr. 1, udgør 36.396 kr. årligt. 10) Førtidsbeløb efter
§ 13, nr. 3, udgør 13.788 kr. årligt. 11) Den ekstra tillægsydelse efter
§ 13, nr. 3, udgør differencen mellem
invaliditetsbeløbet og førtidsbeløbet. Den
ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 4,
udgør et beløb svarende til
invaliditetsbeløbet. 12) Bistandstillæg efter
§ 16, stk. 1, udgør 27.540 kr.
årligt. 13) Plejetillæg efter
§ 16, stk. 2, udgør 54.972 kr.
årligt. 14) Formuegrænsen for tildeling af
helbredstillæg efter § 18 udgør 74.100
kr. 15) Minimumsbeløb for udbetalt
pension efter § 29, stk. 4, udgør 1/40 af
grundbeløbet. Stk. 2-4
… Stk. 5. Det
beløb, der medfører, at varmetillæg efter
§ 17, stk. 1, og helbredstillæg efter
§ 18 nedsættes med 1 pct., jf. § 29,
stk. 3, beregnes som differencen mellem fradragsbeløbet
efter § 48, stk. 1, nr. 5, og fradragsbeløbet
efter § 48, stk. 1, nr. 6, divideret med 100. Der
beregnes et beløb for enlige og et beløb for gifte og
samlevende. | | 9. I § 48, stk. 1, indsættes efter
»Ved fastsættelse af
pension«: »for kalenderåret«. 10. I § 48 indsættes som stk. 6: »Stk. 6. De i stk. 1 anførte
beløb nedsættes forholdsmæssigt, hvis
opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere
end kalenderåret.« | | | | § 53.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen varetager administrationen af
de kommunale opgaver efter denne lov, jf. kapitel 3 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale
område. Stk. 2.
Opgørelsen af indtægtsgrundlag efter § 25,
stk. 1, foretages af told- og skatteforvaltningen på
grundlag af oplysninger for det senest afsluttede indkomstår.
Opgørelsen anvendes med virkning for det andet
kalenderår efter indkomstårets udløb. Stk. 3.
Skatteforvaltningslovens regler om klage over afgørelser om
forskudsregistrering af indkomst finder tilsvarende anvendelse
på afgørelser om indtægtsgrundlaget. | | 11. § 53, stk. 2
og 3, ophæves. | | | | | | § 3 I lov om individuel boligstøtte, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1231 af 29. oktober 2013, foretages
følgende ændringer: | | | | § 8.
Husstandsindkomsten opgøres som summen af ansøgerens
og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte indkomster.
Indkomsterne opgøres som personlig indkomst med tillæg
af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af
indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de
deri nævnte grundbeløb og bundfradrag. Endvidere
tillægges aktieindkomst, der beskattes efter
personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra
udbytteindkomst op til 5.000 kr. I husstandsindkomsten indgår
ikke 1) supplerende pensionsydelse, jf. § 72
d i lov om social pension og 2) godtgørelse og afkastet af
godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og
hiv-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet
af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved
lsd-behandling. Stk. 2. Social-,
børne- og integrationsministeren kan fastsætte
nærmere regler for opgørelse af den forventede
indkomst. Stk. 3-7.
… | | 1. I § 8, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »Husstandsindkomsten«: »per måned,
jf. § 8 b,«. 2. § 8, stk. 2, affattes
således: »Stk.
2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold kan fastsætte nærmere regler for
opgørelse af den aktuelle indkomst og dokumentation for
husstandsindkomst.« 3. Efter § 8 a indsættes før
overskriften før § 9: »"§ 8
b. Hustandsindkomsten per måned efter § 8, stk.
1, opdeles i følgende: 1) Indkomst, som fremgår af
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. 2) Indkomst, der ikke fremgår af
indkomstregisteret. § 8 c.
Indkomsten efter § 8 b, nr. 1, for ansøgeren og dennes
husstandsmedlemmer opgøres foreløbigt ved
ansøgning om individuel boligstøtte som indkomsten
for den første måned, der ansøges om individuel
boligstøtte til, ud fra borgerens egne oplysninger.
Opgørelse af indkomsten for senere måneder i
året kan ligeledes ske ud fra borgerens egne oplysninger,
når betingelserne i § 44, stk. 1, 1. pkt. og § 46,
stk. 2, 1. pkt., er opfyldt. Stk. 2.
Indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret, jf. §
8 b, nr. 2, for ansøgeren og dennes husstandsmedlemmer
opgøres foreløbigt ved ansøgning om individuel
boligstøtte som indkomsten på
ansøgningstidspunktet, der er oplyst i
forskudsopgørelsen eller anden dokumentation. Indkomsten for
kalenderåret fordeles ligeligt på årets 12
måneder. 2. pkt. gælder endvidere ved senere
ændringer i indkomsten, herunder ved omberegning og
efterregulering efter kapitel 9. 2. og 3. pkt. kan fraviges, hvis
boligstøttemodtagen dokumenterer, at indkomsten
vedrører en afgrænset periode. Stk. 3. Den
beregnede boligstøtte opgjort efter ansøgning danner
grundlag for udbetaling af boligstøtte til ansøgeren
hver måned, indtil der sker en omberegning af
boligstøtten, jf. kapitel 9. Boligstøtten for
tidligere måneders genberegning af boligstøtte kan
justeres i form af tillæg eller fratræk på
baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret og genberegning, jf.
§ 8 d. § 8 d.
Udbetaling Danmark skal genberegne boligstøtten, jf. §
8 c, for en forudgående måned på baggrund af
oplysninger fra indkomstregisteret, hvis 1) oplysninger om husstandsindkomsten i
indkomstregisteret afviger mere end 800 kr. fra den indkomst, der
er lagt til grund for samme periode ved beregningen af
boligstøtte, og 2) afvigelsen medfører en
ændring af den pågældende periodes
boligstøtte med mere end 200 kr. Stk. 2.
Genberegnes boligstøtten efter stk. 1, kan genberegningen
medføre en justering i form af tillæg eller
fratræk i boligstøtten for en kommende måned.
Justeringen kan medføre, at hele boligstøtten
bortfalder for den pågældende måned. Stk. 3.
Ændring af husstandsindkomst, der skyldes ændring i
sammensætningen af husstanden medfører ikke, at
Udbetaling Danmark genberegner boligstøtte efter stk.
1. Stk. 4.
Oplysninger fra indkomstregisteret fra en forudgående
måned, jf. stk. 1 og 2, danner ikke grundlag for en
omberegning af boligstøtten efter kapitel 9. Stk. 5.
Justering i form af tillæg og fratræk i
boligstøtte efter stk. 2 kan foretages for genberegning af
boligstøtte for måneder i det forudgående
kalenderår. Justeringen efter 1. pkt. indgår i
efterreguleringen for det forudgående
kalenderår.« | | | | § 10.
Ved opgørelse af boligudgiften for lejere lægges den
leje til grund, som efter lejeaftalen skal betales for lejlighedens
areal, fælles boligareal, adgangsareal samt tilhørende
sædvanlige udenomsrum. Stk. 2. Omfatter
lejen betaling for varme og varmt vand samt elforbrug,
nedsættes lejen ved opgørelse af boligudgiften med
henholdsvis 60,00 kr., 19,00 kr. og 45,25 kr. pr. m²
bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 3. Såfremt
udgiften til varme, varmt vand eller elforbrug i den
pågældende kommune afviger fra de i 1. pkt.
anførte beløb, kan Udbetaling Danmark fastsætte
et andet beløb. Udbetaling Danmarks afgørelse efter
2. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed. Stk. 3. Betaler
lejeren ud over lejen for vandforbrug, forhøjes lejen ved
opgørelse af boligudgiften med 10,00 kr. pr. m²
bruttoetageareal, såfremt vandafgift betales ud over lejen,
og yderligere 14,50 kr. pr. m², såfremt
vandafledningsafgift betales ud over lejen, jf. § 72, stk. 1,
nr. 4. Såfremt udgiften til vandafgift eller
vandafledningsafgift i den pågældende kommune afviger
fra det i 1. pkt. anførte beløb herfor, kan
Udbetaling Danmark fastsætte et andet beløb.
Udbetaling Danmarks afgørelse efter 2. pkt. kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 4-7.
… | | 4. § 10, stk. 2, 2. og 3. pkt.,
ophæves. 5. § 10, stk. 3, 2. og 3. pkt.,
ophæves. | | | | § 23.
Den årlige boligstøtte kan ikke være
større end 33.036 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 16. Hvis
der i husstanden er 4 eller flere børn, forhøjes
maksimumsbeløbet dog med 25 pct. Hvis boligen er egnet for
og bebos af stærkt bevægelseshæmmede,
forhøjes det i 1. pkt. nævnte maksimumsbeløb
med 50 pct. Tilsvarende forøges det i 1 pkt. nævnte
maksimumsbeløb med 50 pct., såfremt nogen af
husstandsmedlemmerne er modtagere af døgnhjælp efter
§ 96 i lov om social service uden at være omfattet af 3.
pkt. Stk. 2.
… Stk. 3.
… Stk. 4. Den i
stk. 1 nævnte grænse kan fraviges, når der i
enkeltstående konkrete tilfælde efter Udbetaling
Danmarks skøn foreligger helt særlige
omstændigheder, vedrørende støttemodtagerens
økonomiske og personlige forhold, der kan begrunde en
højere boligstøtte. Udbetaling Danmarks
afgørelse efter 1. pkt. kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed. Stk. 5.
Grænsen i stk. 1 anvendes ikke, hvis betingelserne i §
14, stk. 6, er opfyldt. | | 6. § 23, stk. 4, ophæves. Stk. 5 bliver herefter stk. 4. | | | | § 33.
Der kan ikke udbetales boligsikring og boligydelse i form af
tilskud, hvis det beregnede tilskudsbeløb er mindre end
2.424 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 19. | | 7. I § 33 indsættes som stk. 2: »Stk.
2. Der kan ske udbetaling af boligstøtte med et
mindre beløb end nævnt i stk. 1, når
beløbet skyldes en justering, der vedrører en
tidligere måned.« | | | | § 34.
Der kan ikke udbetales boligydelse og boligsikring i form af
lån, hvis det beregnede lånebeløb er mindre end
2.424 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 20. | | 8. I § 34 indsættes som stk. 2: »Stk.
2. Der kan ske udbetaling af boligstøtte med et
mindre beløb end nævnt i stk. 1, når
beløbet skyldes en justering, der vedrører en
tidligere måned. « | | | | § 40.
Ansøgning om boligsikring og boligydelse indgives til
Udbetaling Danmark. Boligstøtte ydes med virkning fra
begyndelsen af den måned, der følger nærmest
efter ansøgningens indgivelse. Ansøgning om
beboerindskud, depositum, indskud el.lign. indgives til
kommunalbestyrelsen, jf. kapitlerne 10-11. Stk. 2.
Når boligstøtte søges i forbindelse med
indflytning i en bolig, kan Udbetaling Danmark, uanset om
ansøgeren hidtil har modtaget støtte til en anden
bolig, lade boligstøtten udbetale med virkning fra
indflytningsdagen, når denne ikke ligger mere end 1
måned fra ansøgningens indgivelse. Stk. 3. En
boligstøttemodtager, som er berettiget til lån efter
§§ 24 g eller 31, kan søge om hel eller delvis
udbetaling af det beregnede lån. Ansøgning kan ud over
de i stk. 1 nævnte tilfælde kun ske med virkning fra
den 1. januar i det følgende år. | | 9. I § 40 indsættes som stk. 4: »Stk.
4. Får boligstøttemodtageren ikke udbetalt
boligstøtte i tre sammenhængende måneder som
følge af indkomstændringer, som ikke skyldes
ændring af husstandssammensætning, skal der
ansøges om boligstøtte på ny efter stk. 1, for
at opnå boligstøtte igen. Indgives
boligstøtteansøgningen inden udgangen af den
måned, der følger efter den 3. måned, hvor
boligstøtte ikke er udbetalt efter 1. pkt., kan
boligstøtten udbetales fra starten af denne
måned.« | | | | § 41.
Kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark kan vedrørende
hvert sit sagsområde, jf. § 9 b, bestemme, at en
ansøgning om boligstøtte skal indgives på en
særlig blanket. Stk. 2.
… Stk. 3.
Ansøgeren er forpligtet til efter anmodning at fremkomme med
enhver oplysning, herunder fremlægge dokumenter, der har
betydning for beregningen af boligstøtte. Stk. 4.
… | | 10. I § 41, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: »Dokumentation for
husstandsindkomsten baseres som udgangspunkt på oplysninger
fra indkomstregisteret.« | | | | § 42.
Boligstøtte beregnes og udbetales af Udbetaling
Danmark. Stk. 2.
Boligstøtte udbetales månedsvis forud. Social-,
børne- og integrationsministeren kan fastsætte regler
om udbetaling af boligstøtte. Udbetaling Danmarks
afgørelse efter regler, som er fastsat af social-,
børne- og integrationsministeren i medfør af 2. pkt.,
kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 3-4.
… | | 11. I § 42, stk. 2, affattes
således: »Stk.
2. Boligstøtte udbetales månedsvis forud. Er
boligtageren lejer, kan Udbetaling Danmark udbetale
boligstøtte helt eller delvist til udlejeren, eller udbetale
boligstøtte til kommunen, hvis kommunen samtidig
administrerer andre ydelser for boligstøttemodtageren.
Udbetaling Danmarks afgørelser efter 2. pkt. kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed.« 12. I § 42 indsættes som stk. 5: »Stk.
5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om
udbetaling af boligstøtte. Udbetaling Danmarks
afgørelser efter 1. pkt. kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed.« | | | | § 43.
Boligstøtten reguleres hver 1. januar på grundlag af
de ændringer i beregningsgrundlaget, der er sket siden den
sidst foretagne beregning. Giver ansøgeren inden udgangen af
januar måned meddelelse om yderligere ændringer, der er
indtrådt med virkning fra 1. januar, beregnes
boligstøtten uanset § 44, stk. 1, 2. pkt., på
grundlag heraf med virkning fra 1. januar. Stk. 2.
Udbetaling Danmark kan kræve, at ansøgerne hvert
år giver indberetning om deres husleje, husstand og
husstandsindkomst. Såfremt støttemodtageren ikke efter
anmodning indgiver en sådan indberetning, kan Udbetaling
Danmark lade boligstøtten bortfalde med virkning fra den 1.
januar. Stk. 3.
Ansøgerne skal oplyse Udbetaling Danmark om alle forhold,
der kan medføre nedsættelse eller bortfald af
boligstøtten. | | 13. I § 43, stk. 1, 1. pkt., ændres
»af de ændringer i beregningsgrundlaget, der er sket
siden den sidst foretagne beregning« til: »af
ændringer i beregningsgrundlaget i henhold til regler i
medfør af § 8, stk. 2« 14. I § 43, stk. 3, ændres »af
boligstøtten« til: »af boligstøtten, dog
ikke oplysninger om husstandsindkomst, medmindre det er oplysninger
om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed«. | | | | § 44.
Såfremt der i løbet af året sker en nedgang i
den husstandsindkomst, der er lagt til grund ved
boligstøtteberegningen, og denne indebærer, at
husstandsindkomsten vil falde med mindst 10.000 kr. på
årsbasis for den resterende del af året, vil
boligstøtten kunne omberegnes, når ændringen er
indtrådt. Omberegningen kan dog tidligst ske med virkningen
fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest
efter ansøgerens meddelelse om ændringen til
Udbetaling Danmark. Det samme gælder, såfremt der i
løbet af året sker en forøgelse af antallet af
børn i husstanden, såfremt fremleje, fremlån,
udlejning eller benyttelse til erhverv af en del af lejligheden
ophører, eller såfremt der sker en forhøjelse
af lejen. Stk.
2-4. … | | 15. I § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres
»mindst 10.000 kr. på årsbasis for den resterende
del af året« til: »mindst 800 kr. for en
måned«. | | | | § 46.
Ansøgeren skal til brug for omberegning i løbet af
året oplyse Udbetaling Danmark om alle forhold, der kan
medføre nedsættelse eller bortfald af
boligstøtten, jf. stk. 2. Såfremt ansøgeren
ikke efter anmodning inden en af Udbetaling Danmark fastsat frist
giver Udbetaling Danmark nærmere angivne oplysninger om
boligudgift, husstand og husstandsindkomst, kan Udbetaling Danmark
lade boligstøtten bortfalde med virkning fra fristens
udløb. Det samme gælder, hvis et husstandsmedlem ikke
efter anmodning underskriver en erklæring om solidarisk
hæftelse inden udløbet af den i § 41, stk. 2,
fastsatte frist. Stk. 2. Såfremt der i løbet af
året sker en forhøjelse af den samlede forventede
husstandsindkomst for året på mindst 18.800 kr., jf.
§ 72, stk. 1, nr. 21, i forhold til den hidtil forventede
indkomst for året, skal boligstøtten omberegnes med
virkning fra begyndelsen af den måned, der følger
nærmest efter ændringens indtræden.
Husstandsindkomsten skal ved omberegningen fastsættes
på grundlag af de aktuelle indkomstforhold på
omberegningstidspunktet opreguleret til årsbasis. Det samme
gælder, såfremt der i løbet af året sker
en mindskelse af antallet af børn i husstanden, fremleje,
fremlån, udlejning eller benyttelse til erhverv af en del af
lejligheden påbegyndes, eller der sker en nedsættelse
af lejen. Stk.
3. … Stk.
4. … Stk. 5.
Vedrører ændringen udbetaling af engangsbeløb
såsom legater, fratrædelsesgodtgørelser
el.lign., der ikke vedrører en bestemt periode, medregnes
beløbet i husstandsindkomsten med virkning fra den 1. i den
måned, der følger nærmest efter
udbetalingstidspunktet, og betragtes som vedrørende den
resterende del af året. Beløb som nævnt i 1.
pkt. skal dog altid medregnes for mindst en måned. Stk. 6. I
tilfælde, hvor ansøgeren som følge af
afslutning af et ansættelsesforhold med løn under
ferie får feriepenge, der beskattes i
boligstøtteåret, men først udbetales i det
efterfølgende år, medregnes disse feriepenge ikke i
husstandsindkomsten. Stk. 7.
Indtræder en ændring med virkning fra den 1. i en
måned, anses ændringen for at være sket i den
foregående måned. Stk. 8. For meget udbetalt
boligstøtte efter stk. 1-7 kan kræves tilbagebetalt,
jf. § 49. | | 16. I § 46, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter: »jf. stk. 2«: », dog ikke oplysninger om
husstandsindkomst, medmindre det er oplysninger om indkomst fra
selvstændig erhvervsvirksomhed«. 17. § 46, stk. 2, 1. og 2. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes: »Stk.
2. Såfremt der i løbet af året sker en
forhøjelse af den husstandsindkomst, der er lagt til grund
for boligstøtteberegningen, og denne indebærer, at
husstandsindkomsten bliver forhøjet med mindst 800 kr. for
en måned, skal boligstøtten omberegnes med virkning
fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest
efter ændringens indtræden, jf. dog § 8 d, stk.
4.« 18. § 46, stk. 5 og 6, ophæves. Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 5 og
6. 19. I § 46, stk. 8, der bliver stk. 6,
ændres »stk. 1-7« til: »stk.
1-5«. | | | | § 46 a.
Hvis Udbetaling Danmark har truffet afgørelse om, at barnet
ikke medregnes ved beregningen af boligstøtten, jf. § 7
a, stk. 1, finder § 46, stk. 2 og 4-6, tilsvarende
anvendelse. Stk. 2.
… | | 20. I § 46 a, stk. 1, ændres
»§ 46, stk. 2 og 4-6,« til: »§ 46, stk.
2 og 4,«. | | | | | | 21. Efter
§ 46 a indsættes efter overskriften før §
47: Ȥ 46
b. Udbetaling Danmark foretager årligt en endelig
efterregulering, jf. § 47, af den månedlige
boligstøtte for det forudgående kalenderår. Den
endelige efterregulering sker på baggrund af
årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret.
Afgørelse om efterregulering af boligstøtten kan ikke
genoptages, som følge af, at afgørelse om
årsopgørelsen genoptages, jf. dog stk. 3. Stk. 2.
Oplyser boligstøttemodtageren til Udbetaling Danmark, at
afgørelsen om årsopgørelse er påklaget,
kan Udbetaling Danmarks endelige afgørelse om
efterregulering af boligstøtten ikke træffes,
før klagesagen om årsopgørelsen er
færdigbehandlet. Stk. 3.
Afgørelse om efterregulering kan genoptages, hvis en
genoptagelse af årsopgørelsen medfører en
ændring af en af husstandsmedlemmernes årsindkomst
på mindst 25.000 kr.« | | | | § 47.
Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 8
beregnede husstandsindkomst med mindst 18.800 kr., jf. § 72,
stk. 1, nr. 21, skal den for meget modtagne boligstøtte
tilbagebetales. Stk. 2. En
indkomstforøgelse medregnes ikke, i det omfang
ansøgeren kan dokumentere, at forøgelsen skyldes
feriepenge som nævnt i § 46, stk. 6. Stk. 3.
Ændringer i husstandens formue medfører ikke
ændringer i formuetillægget efter § 8, stk.6, jf.
§ 8 a, eller tilbagebetaling efter stk. 1 og 2. Stk. 4. Stk. 1
finder ikke anvendelse, såfremt ansøgeren
godtgør at have givet Udbetaling Danmark meddelelse om
indkomstændringer ud over den i stk. 1 nævnte
grænse. Stk. 5.
Såfremt støttemodtageren ikke i løbet af
året har givet meddelelse om indkomstændringer, anses
disse som vedrørende hele året. For
støttemodtagere, der kun har modtaget boligstøtte i
en del af året, skal der foretages en periodemæssig
opdeling, såfremt støttemodtageren kan dokumentere, at
indkomsten alene vedrører den del af året, hvor
støttemodtageren ikke har modtaget boligstøtte.
Periodemæssig opdeling foretages endvidere, hvis
boligstøttemodtageren inden for et år har modtaget
boligstøtte til flere boliger. Stk. 6.
Såfremt støttemodtageren i løbet af året
har givet meddelelse om en indkomstnedgang, der i henhold til
§ 44 har givet anledning til omberegning, eller givet
meddelelse om en indkomststigning i henhold til § 46,
foretages der ved opgørelsen af tilbagebetalingens
størrelse en periodemæssig opdeling af året.
Meddelte indkomststigninger indgår alene i
husstandsindkomsten med virkning fra den 1. i måneden efter
ændringens indtræden, mens ikke meddelte
indkomststigninger anses som vedrørende hele året.
Stk. 5, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 7. Har
ansøgeren om andre forhold end nævnt i stk. 1 undladt
at give meddelelse som omhandlet i §§ 43, stk. 3, og 46,
stk. 1, eller har ansøgeren mod bedre vidende uberettiget
oppebåret boligstøtte, skal det beløb, der er
oppebåret med urette, tilbagebetales. Stk. 8.
Udbetaling Danmark kan ikke kræve tilbagebetaling efter stk.
1, hvis tilbagebetalingskravet for et kalenderår udgør
mindre end 816 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 22. Udbetaling
Danmark kan endvidere undlade at kræve tilbagebetaling efter
stk. 7, hvis et tilbagebetalingskrav udgør mindre end 816
kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 22. Stk. 9.
Udbetaling Danmark skal skriftligt gøre ansøgeren
bekendt med disse regler og med, at tilsidesættelse heraf kan
medføre strafansvar. | | 22. § 47, stk. 1og 2, ophæves og i stedet
indsættes: »§
47. Afviger den faktiske månedlige husstandsindkomst
fra den husstandsindkomst, der er lagt til grund for
boligstøtteberegningen, skal for meget udbetalt
boligstøtte tilbagebetales. For lidt udbetalt
boligstøtte efterbetales, medmindre efterbetalingen skyldes
ændring af husstandssammensætningen. Ændringer i
husstandsindkomsten, der på grund af beløbets
størrelse ikke har medført genberegning og justering
efter § 8 d eller omberegning efter §§ 44 og 46
indgår i efterreguleringen. Tilbagebetaling og efterbetaling
efter 1.-2. pkt. skal ske, uanset om boligstøttemodtageren
har givet oplysning om ændringerne i husstandsindkomsten i
løbet af året.« Stk. 3 bliver herefter stk. 2. 23. I § 47, stk. 3, der bliver stk. 2,
ændres »tilbagebetaling efter stk. 1 og 2« til:
»tilbagebetaling eller efterbetaling efter stk.
1«. 24. § 47,
stk. 4-6 ophæves. Stk. 7-9 bliver herefter stk. 3-5. 25. § 47, stk. 8, der bliver stk. 4,
affattes således. : »Stk.
4. Udbetaling Danmark kan ikke kræve tilbagebetaling
efter stk. 1 eller 3, hvis tilbagebetalingskravet for et
kalenderår samlet udgør mindre end 250 kr. Udbetaling
Danmark kan ikke efterbetale beløb efter stk. 1, hvis den
samlede efterbetaling for et kalenderår udgør mindre
end 250 kr.« | | | | § 48. I
tilfælde, hvor boligudgiften nedsættes med
tilbagevirkende kraft, skal ansøgeren eller hans
dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne
boligstøtte med virkning fra nedsættelsens
ikrafttræden, uanset om ansøgeren ikke har tilsidesat
sin oplysningspligt eller oppebåret boligstøtte mod
bedre vidende. Stk. 2.
Tilbagebetalingskravet kan ikke overstige det beløb, som
ansøgeren har krav på at modtage som for meget betalt
boligudgift. | | 26. § 48 a affattes således: »§ 48
a. Forøges eller reduceres husstandsindkomsten efter
§ 39 b i lov om social pension eller § 38 a i lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension mv., skal indkomstændringen indgå
ved omberegning og efterregulering efter §§ 44, 46, 46 b
og 47 i det år, hvor indkomsten er skattepligtig.
Efterregulering af boligstøtte efter § 47 kan
først ske efter efterreguleringen af pension efter § 39
b i lov om social pension eller § 38 a i lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. er gennemført. Stk. 2.
Ændring af indkomst efter stk. 1 fordeles ligeligt på
kalendermånederne, hvis beskatningen sker i det
forudgående år, medmindre det dokumenteres, at
indkomsten vedrører en afgrænset periode.« | | | | § 48 b.
For tilbagebetaling af boligstøtte efter §§ 46 og
47 hæfter ansøgeren og alle husstandsmedlemmer, der
har underskrevet erklæring herom, solidarisk for den periode,
de har beboet boligen. Stk. 2. For
tilbagebetalingskrav efter § 47, stk. 7, hæfter andre
end ansøgeren dog kun efter stk. 1 i det omfang, de har
været vidende om, at boligstøtte er oppebåret
uberettiget. Stk. 3.
Udbetaling Danmark skal skriftligt gøre alle underskrivere
af ansøgningerne bekendt med reglerne i denne
bestemmelse. | | 27. I § 48 b, stk. 2, ændres
»§ 47, stk. 7,« til: »§ 47, stk.
3,«. | | | | § 56.
Lån til betaling af beboerindskud i lejligheder ydes til
boligtagere, hvis husstandsindkomst tillagt eventuel supplerende
pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om social pension, ved
indflytning ikke overstiger et beløb svarende til den
samlede pension, som tilkommer et folkepensionistægtepar som
grundbeløb og tillæg til pensionen i medfør af
§ 49, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov om social pension med
tillæg af 5 pct. Er der børn i husstanden,
forhøjes beløbet med 29.400 kr., jf. § 72, stk.
1, nr. 23, for hvert barn til og med fire børn. Stk. 2-3.
… | | 28. I § 56, stk. 1, 2. pkt., ændres
»§ 72, stk. 1, nr. 23,« til: »§ 72,
stk. 1, nr. 21,«. | | | | § 72.
Følgende beløb reguleres en gang årligt efter
stk. 2: 1)-20) … 21) Grænsen for indkomststigning
på 18.800 kr., der fører til omberegning eller
efterregulering, jf. § 46, stk. 2, og § 47, stk. 1. 22) Minimumsbeløbet for
tilbagebetaling af boligstøtte på 816 kr., jf. §
47, stk. 8. 23) Forøgelsen af
indkomstgrænsen på 29.400 kr. efter § 56, stk. 1,
2. pkt. Stk. 2. Ved
beregning af boligydelse reguleres beløbene i stk. 1, nr.
1-12 og 16-22, med 2 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det
pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Ved beregning af boligsikring reguleres
beløbene i stk. 1, nr. 1-9 og 13-22, med væksten i
årsgennemsnittet i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks 2
år før det pågældende finansår. Ved
beregning af beboerindskudslån reguleres beløbet i
stk. 1, nr. 23, med 2 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det
pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Stk. 3. De
beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 2, 7-15, 17, 21
og 23, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er
deleligt med 100. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr.
16, 18-20 og 22, afrundes til nærmeste kronebeløb, der
er deleligt med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1,
nr. 3-6, afrundes til nærmeste ørebeløb, der er
deleligt med 25. Stk. 4. De
regulerede beløb er opgjort i 2003-niveau. | | 29. § 72, stk. 1, nr. 21 og 22, ophæves. Nr. 23 bliver herefter nr. 21 30. I § 72, stk. 2, 1. pkt., ændres
»16-22,« til: »16-20,«. 31. I § 72, stk. 2, 2. pkt., ændres
»13-22,« til: »13-20,«. 32. I § 72, stk. 2, 3. pkt., ændres
»stk. 1, nr. 23,« til: »stk. 1, nr.
21,«. 33. I § 72, stk. 3, 1. pkt., ændres
»21 og 23,« til: »og 21«. 34. I § 72, stk. 3, 2. pkt., ændres
»18-20 og 22,« til: »og 18-20,«. | | | | § 73 a.
Udbetaling Danmarks afgørelser om boligsikring og
boligydelse kan påklages til Ankestyrelsen, jf.
§ 64 a i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, jf. dog § 10, stk. 2 og 3,
§ 23, stk. 4, og afgørelser efter regler fastsat i
medfør af § 42, stk. 2, i denne lov. | | 35. I § 73 a ændres
»§ 10, stk. 2 og 3, § 23, stk. 4, og
afgørelser efter regler fastsat i medfør af
§ 42, stk. 2, i denne lov« til:
»§ 42, stk. 2 og 5«. | | | | § 75. … Stk. 2-4.
… Stk. 5. Hvis
Udbetaling Danmark yder forhøjet boligstøtte efter
bestemmelserne i § 14, stk. 6, § 22, stk. 3,
nr. 4, eller § 23, stk. 5, afholder kommunen uanset stk.
1 udgifterne til forhøjelsen af boligstøtten. | | 36. I § 75, stk. 5, ændres
»§ 23, stk. 5,« til: »§ 23,
stk. 4,«. | | | | | | § 4 I lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr.
856 af 23. august 2012, som ændret ved § 1 i lov
nr. 1398 af 23. december 2012 og § 5 i lov nr. 894 af 4.
juli 2013, foretages følgende ændringer: | | | | § 4.
… - Stk. 6. Det
samlede beløb, der ydes en familie som særlige
børnetilskud efter stk. 3, nr. 4 og 5, nedsættes efter
stk. 7. I tilfælde, hvor en familie ydes flere særlige
børnetilskud efter stk. 3, nr. 4 og 5, fordeles
nedsættelsen ligeligt på de enkelte
børnetilskud. Stk. 7.
Nedsættelsen efter stk. 6 sker med 3 pct. af
indtægtsgrundlaget opgjort efter § 29 i lov om
social pension, når dette overstiger det beløb,
hvormed pensionstillægget bortfalder. Stk. 8. Det
særlige børnetilskud, jf. stk. 6, fastsættes
hver 1. januar på grundlag af den opgjorte
indtægt. Stk. 9. Det
særlige børnetilskud omregnes i løbet af
året, hvis indtægtsgrundlaget ændres mere end
rent midlertidigt og en beregning på grundlag af den
forventede fremtidige indtægt fører til en
ændring af det særlige børnetilskuds
størrelse eller de personlige forhold, som har betydning for
det særlige børnetilskuds størrelse,
ændres. Stk. 10.
Omregning sker med virkning fra den 1. i kvartalet efter, at
Udbetaling Danmark har modtaget oplysninger om de ændrede
forhold. Hvis oplysning om ændringer, jf. stk. 9, der
medfører forhøjelse af det særlige
børnetilskud, modtages af Udbetaling Danmark senere end
tidspunktet for ændringen, omregnes det særlige
børnetilskud med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for
ændringen, dog højst for en periode på 3
måneder fra tidspunktet for modtagelsen af oplysningerne, jf.
1. pkt. Stk. 11.
… | | 1. I § 4, stk. 8, ændres
»hver 1. januar« til: »hvert
kvartal«. 2. § 4, stk. 9, affattes
således: »Stk.
9. Det særlige børnetilskud omregnes efter stk.
10, hvis de personlige forhold, som har betydning for det
særlige børnetilskuds størrelse,
ændres.« | | | | | | § 5 Stk. 1.
Loven træder i kraft 1. januar 2015, jf. dog stk. 2. Stk. 2.
Lovens § 3 træder i kraft den 1. januar 2016. Stk. 3.
§ 1, nr. 12, finder første gang anvendelse for pension
udbetalt for 2015. Stk.4.
§ 2, nr. 5, finder første gang anvendelse for pension
udbetalt for 2015. Stk. 5.
§§ 1, 2 og 4 finder ikke anvendelse for oplysninger, som
Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen modtager om
ændringer, der ville have medført en omregning af
pensionen i 2014 efter de hidtil gældende regler. For
sådanne oplysninger gælder, at pensionen i 2014
omregnes efter de hidtil gældende regler. Stk. 6.
§ 3, nr. 6, finder ikke anvendelse for sådanne
boligstøttemodtagere, der før lovens
ikrafttræden modtager en højere
boligstøtte. Stk. 7.
§ 3, nr. 13, finder første gang anvendelse for
omberegning den 1. januar 2017. § 3, nr. 13, finder ikke
anvendelse på omberegning den 1. januar 2016. For denne
omberegning i 2016 finder de hidtil gældende regler
anvendelse. Stk. 8.
§ 3, nr. 21-26, finder første gang anvendelse for
boligstøtte, der er udbetalt i 2016. For efterregulering i
2016 af boligstøtte for kalenderåret 2015 finder de
hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 9. Der
kan ske en efterbetaling af boligstøtte ved efterregulering
af boligstøtte i 2016 for kalenderåret 2015 som
følge af efterregulering af pension efter § 39 b i lov
om social pension, eller § 38 a i lov om højeste,
mellemste forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension mv., hvis den samlede efterbetaling af
boligstøtte er mindst 250 kr. | | | | | | | | | | | | | | | |
|