Betænkning afgivet af Socialudvalget
den 15. maj 2014
1. Ændringsforslag
Ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold har stillet 3 ændringsforslag
til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. marts
2014 og var til 1. behandling den 11. april 2014. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og social-,
børne- og integrationsministeren sendte den 17. januar 2014
dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del - bilag 105. Den 26.
marts 2014 sendte ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold de indkomne høringssvar og et
notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med
udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Birte Skou
Mogensen, Holstebro, og Ældre Sagen.
Ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 9
spørgsmål til ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret.
To af udvalgets spørgsmål til
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er
fuldstændig enige i det overordnede sigte med loven; nemlig
at få justeret reglerne, så der kommer en mere objektiv
tildeling, så der muliggøres en mere præcis og
korrekt indtægtsregulering af social pension og
boligstøtte - og at beregningen som udgangspunkt kan baseres
på oplysninger, som er i systemet i forvejen, så man
skal oplyse så lidt som muligt.
Dansk Folkeparti ser grundlæggende
det problem, at den markante digitalisering marginaliserer en
gruppe. Digitalisering vil for det store flertal givetvis fungere
udmærket. Men det ligger i forlængelse af en tendens i
offentlige myndigheders tilgang til borgeren, som Dansk Folkeparti
mener der skal gøres op med- det er den tendens, som handler
om, at offentlige myndigheder i mange år har opbygget en
praksis med, at det er godt, hvis man kan holde borgeren væk,
sende borgeren videre til næste dør. Det har med
rimelighed kunnet fungere, så længe der var en
dør og der sad en sagsbehandler bag den dør, borgeren
sendtes hen til. Men i dag er vi der, at når den borger, der
ikke har it - ikke forstår det og ikke evner at finde ud af
det - kommer til kommunen for f.eks. at få forklaring
på, hvorfor pensionen ikke ser ud som forventet, så
bliver borgeren sendt ud af døren igen med to telefonnumre
til henholdsvis SKAT og Udbetaling Danmark. Og når borgeren
så prøver at ringe på numrene, så venter
et virvar af menuer, og det kan tage timer, før man
når til at komme til at tale med et menneske. Det bliver vi
nødt til at gøre noget ved.
Det er derfor afgørende at sikre, at
kommunerne skal, kan og vil give den fornødne hjælp i
disse situationer.
Dansk Folkeparti lægger vægt
på, at ministeren i svaret på spørgsmål 6
understreger kommunernes ansvar for og opgaver med at hjælpe
borgerne, og at ministeren understreger, at denne forpligtigelse er
blevet udvidet med lov om Udbetaling Danmark.
Endelig er Dansk Folkeparti tilfreds med
ministerens præcisering i svar på
spørgsmål 3 af betydningen af formuleringen
»så vidt muligt« i lovforslaget.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold,
tiltrådt af udvalget:
1)
Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
49, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 27, stk.
5« til: »§ 27, stk. 7«.«
[Teknisk korrektion]
Til § 3
2)
Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
42, stk. 3, ændres »§ 46, stk. 7«
til: »§ 46, stk. 5«.«
[Teknisk korrektion]
Til § 5
3) I
stk. 4 ændres »§ 2,
nr. 5,« til: »§ 2, nr. 6,«.
[Teknisk korrektion]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en teknisk korrektion
på grund af en fejl i henvisningen.
Til nr. 2
Der er tale om en teknisk korrektion
på grund af en fejl i henvisningen.
Til nr. 3
Der er tale om en teknisk korrektion
på grund af en fejl i henvisningen.
Orla Hav (S) Pernille
Rosenkrantz-Theil (S) Mette Reissmann (S) Jens Joel (S) Karen J.
Klint (S) Astrid Krag (S) Julie Skovsby (S) Marlene Borst Hansen
(RV) Liv Holm Andersen (RV) Zenia Stampe (RV) Pernille Vigsø
Bagge (SF) fmd. Özlem Sara
Cekic (SF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Finn Sørensen
(EL) Pernille Skipper (EL) Hans Andersen (V) Anne-Mette Winther
Christiansen (V) nfmd. Louise
Schack Elholm (V) Finn Thranum (V) Sophie Løhde (V) Eyvind
Vesselbo (V) Karen Ellemann (V) Karin Nødgaard (DF)
René Christensen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik
Thulesen Dahl (DF) Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Mai
Mercado (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 12 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende
L 166
Bilagsnr. | Titel |
---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold | 2 | Henvendelse af 9/4-14 fra Ældre
Sagen | 3 | Udkast til tidsplan over udvalgets
behandling af lovforslaget | 4 | Tidsplan over udvalgets behandling af
lovforslaget | 5 | Henvendelse af 1/5-14 fra Birthe Skou
Mogensen, Holstebro | 6 | Ændringsforslag, fra ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold | 7 | 1. udkast til betænkning |
|
Oversigt over spørgsmål
og svar vedrørende L 166
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
9/4-14 fra Ældre Sagen, til ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold, og ministerens svar
herpå | 2 | Spm., om ministeren i sin kommentar til
brevet fra Ældresagen af 7. april 2014 vil forholde sig
særligt til de deri indeholdte forslag om, at reglerne for
efterregulering og efterbetaling af boligstøtten
ændres, til ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold, og ministerens svar
herpå | 3 | Spm. om Udbetaling Danmarks registrering
af forskudsopgørelse, til ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold, og ministerens svar
herpå | 4 | Spm., om ministeren ikke mener, at det er
rimeligt, at Udbetaling Danmark sender et brev til ikkedigitale
borgere, såfremt de skal være opmærksomme
på ændringer, der har indflydelse på deres
økonomi, til ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold, og ministerens svar
herpå | 5 | Spm. om, hvad den ikkedigitale borger
konkret skal gøre, når en besvarelse f.eks. af en
partsskrivelse med en frist på 8 dage skal besvares digitalt,
til ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold, og ministerens svar herpå | 6 | Spm. om, hvilke overvejelser ministeren
har i forhold til at sikre, at kommunerne forpligtes til at
hjælpe ikkedigitale borgere, som ønsker at kommunikere
med myndighederne, således at ikkedigitale borgere ikke
stilles ringere end andre borgere, til ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold, og ministerens svar
herpå | 7 | Spm., om ministeren vil redegøre
for, hvordan begrebet husstandsindkomst defineres, herunder
definitionen af husstandsmedlemmer, og om den tekniske generering
af husstandsindkomst foregår automatisk for alle husstande,
således at en regulering i forhold til husstandsindkomsten
vil kunne foretages automatisk også for andre ydelser end
boligstøtte, til ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold, og ministerens svar
herpå | 8 | Spm., om der i medfør af denne lov
overføres opgaver/kompetencer til Udbetaling Danmark, til
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold, og ministerens svar herpå | 9 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
1/5-14 fra Birthe Skou Mogensen, Holstebro, til ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og
ministerens svar herpå |
|
Bilag 2
To af udvalgets spørgsmål til
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold og dennes svar herpå
Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra
Dansk Folkeparti.
Spørgsmål 3
I forbindelse med Udbetaling Danmarks
registrering af forskudsopgørelse, anføres det i
bemærkningerne til lovforslaget, at »Udbetaling Danmark
skal så vidt muligt forinden have gjort pensionisten
opmærksom på, at forskudsopgørelsen må
anses for at være forkert og opfordret pågældende
til at ændre forskudsopgørelsen«, jf. side 13,
vil ministeren uddybe, hvad der menes med »så vidt
muligt«, og hvornår det ikke er muligt at gøre
pensionisten opmærksom på dette?
Svar:
Efter den foreslåede
kalenderårsmodel vil pensionen blive omregnet i løbet
af kalenderåret, hvis den akkumulerede registrerede indkomst
overstiger forskudsopgørelsen og en omregning fører
til, at pensionen nedsættes. Dette bidrager til at reducere
størrelsen af en senere efterregulering. Der vil i
forbindelse hermed ske partshøring i overensstemmelse med
forvaltningslovens regler herom. Det vil ske ved agterskrivelse,
dvs. varsling af en ændring, som vil blive gennemført,
medmindre borgeren gør indsigelse.
Den anvendte formulering i lovforslagets
bemærkninger - »så vidt mulig« - sigter til
den situation, hvor den akkumulerede registrerede indkomst ikke
endnu overstiger forskudsopgørelsen, dvs. pensionen skal
ikke omregnes, men hvor den hidtil registrerede indkomst kunne tyde
på, at den registrerede indkomst på et senere tidspunkt
i kalenderåret vil overstige forskudsopgørelsen. Det
er hensigtsmæssigt at gøre pensionisten
opmærksom herpå, da en ændring af
forskudsopgørelsen vil bidrage til at undgå en senere
stor efterregulering eller en senere omregning, der indebærer
en meget lille udbetalt pension i de resterende måneder i
kalenderåret.
Det vil ikke altid være muligt for
Udbetaling Danmark på forhånd at vide, om den
registrerede indkomst senere vil overstige
forskudsopgørelsen, før det rent faktisk sker. Det
vil for eksempel være tilfældet, hvis pensionisten
får en større engangsindtægt, som ikke
indgår i forskudsopgørelsen. Udbetaling Danmark vil i
sådanne tilfælde ikke have haft mulighed for på
forhånd at opfordre pensionisten til at ændre sin
forskudsopgørelse. Tilsvarende gør sig
gældende, hvis pensionisten i løbet af året
f.eks. begynder at arbejde eller arbejde i større omfang end
hidtil, eller får påbegyndt udbetaling af en privat
pension m.v., som ikke indgår i
forskudsopgørelsen.
Generelt gælder, at Udbetaling Danmark
ikke - på grundlag af de hidtil registrerede indkomster i
året - kan vide med sikkerhed, om den registrerede indkomst
for hele året vil komme til at overstige
forskudsopgørelsen. Udbetaling Danmark kan f.eks. ikke vide,
om pensionisten har tænkt sig at ophøre med et arbejde
senere i kalenderåret, om en ratepension ophører m.v.,
og i hvilket omfang pensionistens forskudsopgørelse
afspejler dette.
Da en henvendelse til pensionisten om at
overveje at ændre sin forskudsopgørelse kan skabe en
vis usikkerhed eller besvær for pensionisten, bør
Udbetaling Danmark udvise en vis tilbageholdenhed hermed. Det
bør derfor som udgangspunkt kun ske, hvis der er betydelig
sikkerhed for, at den registrerede indkomst på et senere
tidspunkt vil overstige forskudsopgørelsen.
Spørgsmål 6:
Hvilke overvejelser har ministeren i forhold
til at sikre, at kommunerne forpligtes til at hjælpe
ikke-digitale borgere, som ønsker at kommunikere med
myndighederne, således at ikke-digitale borgere ikke stilles
ringere end andre borgere?
Svar:
Borgere, der ikke er digitale kan søge
om fritagelse fra digital post og fra krav om anvendelse af
digitale selvbetjeningsløsninger ved kommunikation med det
offentlige.
Borgere, som har fået fritagelse fra
digital post og digital selvbetjening vedr. social pension eller
boligstøtte, vil modtage breve og partshøringer med
almindelig fysisk post. På samme måde vil borgeren
kunne give oplysninger med almindelig fysisk post eller søge
om vejledning pr. telefon.
Borgere, der ikke er digitale, kan ændre
deres forskudsopgørelse, og dermed indtægtsgrundlaget
for beregning af pension ved telefonisk henvendelse til SKAT eller
med hjælp fra kommunens borgerservice.
Efter lov om Udbetaling Danmark skal kommunen
i fornødent omfang yde bistand til borgere, der vurderes
ikke at kunne benytte sig af digitale vejledninger og
selvbetjeningsløsninger inden for Udbetaling Danmarks
sagsområde.
Herudover fremgår det af lov om
Udbetaling Danmark, at kommunen i fornødent omfang skal yde
bistand til borgere, som vurderes at have særlige behov, og
som ønsker at søge om, eller som modtager kontante
ydelser og økonomisk tilskud på Udbetaling Danmarks
sagsområde, ved at hjælpe med at udfylde og indgive
ansøgning til Udbetaling Danmark, sørge for at
borgeren kan medvirke til behandlingen af sin sag hos Udbetaling
Danmark og varetage kontakten til Udbetaling Danmark på
borgerens vegne.
Med Udbetaling Danmark loven har kommunerne
således fået en udvidet forpligtelse til at
hjælpe borgere med særlige behov.