L 162 Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret.

(Dansk indfødsret til unge født og opvokset i Danmark m.v.).

Udvalg: Indfødsretsudvalget
Samling: 2013-14
Status: Delt

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 26-03-2014

Fremsættelse: 26-03-2014

Skriftlig fremsættelse (26. marts 2014)

20131_l162_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (26. marts 2014)

Justitsministeren (Karen Hækkerup):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Dansk indfødsret til unge født og opvokset i Danmark m.v.)

(Lovforslag nr. L 162).

Formålet med lovforslaget er navnlig at udmønte regeringens ønske om lettere adgang til statsborgerskab for unge, som er født og opvokset i Danmark, som det er kommet til udtryk i regeringsgrundlaget fra oktober 2011, "Et Danmark, der står sammen".

Det er anført i regeringsgrundlaget, at reglerne om statsborgerskab skal bruges aktivt til at fremme integration. Regeringen vil sende det tydelige signal, at udlændinge, der har boet i Danmark i flere år, og hvor integrationen er lykkedes, kan blive danske statsborgere.

Det fremgår endvidere af regeringsgrundlaget, at unge, som er født og opvokset i Danmark, og som består folkeskolens afgangsprøve med gennemsnitskarakteren 02, skal tilbydes automatisk dansk statsborgerskab, medmindre de er dømt for alvorlig kriminalitet. Unge, som er født og opvokset i Danmark, skal dog uanset bestået folkeskoleeksamen automatisk tilbydes statsborgerskab som 18-årige, medmindre de er dømt for alvorlig kriminalitet.

Forslaget indebærer, at unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, gives mulighed for under visse betingelser at opnå dansk indfødsret ved at afgive erklæring herom. Ved indførelse af en erklæringsadgang fremstår erhvervelse af dansk indfødsret som et tilbud til den unge, samtidig med at den unge får mulighed for at erhverve dansk indfødsret på en både enkel og hurtig måde.

Endvidere har lovforslaget til formål at ligestille børn født i og uden for ægteskab i indfødsretlig henseende. Efter den gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 1, stk. 1, erhverver et barn født i udlandet, uden for ægteskab, kun dansk indfødsret ved fødslen, hvis moderen er dansk. Er barnets forældre gift erhverver barnet også dansk indfødsret, hvis faderen er dansk. Denne forskelsbehandling ved adgangen til at opnå indfødsret kan imidlertid rejse spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 i sammenhæng med artikel 8, jf. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 11. oktober 2011 i sagen Genovese mod Malta (53124/09).

Lovforslaget indebærer på den baggrund en ændring af indfødsretslovens § 1, stk. 1, således at et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis moderen eller faderen er dansk, uanset om barnet er født i eller uden for ægteskab.

Et barn født i udlandet, uden for ægteskab, af en udenlandsk mor og en dansk far vil derved fremover også erhverve dansk indfødsret ved fødslen.

Herudover indebærer forslaget en ændring af indfødsretslovens § 1, stk. 1, således at et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis medmoderen er dansk.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den lovgivningsmæssige indførelse af medmoderskab, jf. lov nr. 652 af 12. juni 2013 om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love (Medmoderskab m.v.).

Lovforslaget indebærer tillige en ophævelse af indfødsretslovens § 4 A, stk. 3, idet der ikke vurderes at være anledning til at begrænse forældremyndighedsindehaveres og værgers adgang til at afgive erklæring på vegne af mindreårige eller personer under værgemål i videre omfang, end hvad der følger af de almindelige regler om forældremyndighed og værgemål.

Endvidere indebærer lovforslaget, at der indføres en gebyrbetaling på 1.100 kr. ved afgivelse af erklæring om dansk indfødsret.

Lovforslaget indeholder herudover en bestemmelse om afholdelse af udgifter til oversættelse af udenlandske dokumenter til brug for behandlingen af sager om dansk indfødsret.

Endelig indeholder lovforslaget en bestemmelse om foretagelse af dna-undersøgelser til brug for behandlingen af sager om dansk indfødsret samt en bestemmelse om, at udgifter til foretagelse af dna-undersøgelser afholdes af den, som sagen vedrører. Herudover indeholder den foreslåede bestemmelse en bemyndigelse til justitsministeren til at fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved foretagelse af sådanne dna-undersøgelser.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.