Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 161

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 161

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til klima-, energi- og bygningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 4, 5, 6 og 8 og svar herpå er optrykt efter ønske fra EL. Spørgsmål 10 og 19 og svar herpå er optrykt efter ønske fra SF.

Spørgsmål 4:

Kan ministeren bekræfte, at klimaloven ikke kan bruges som murbrækker for hverken CCS eller atomkraft?

Svar:

Det er regeringens målsætning, at Danmarks energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi i 2050, hvilket dermed udelukker anvendelse af kulkraft med CCS (fangst og lagring af CO2 i undergrunden) og atomkraft. Lovforslaget foruddiskonterer ikke brugen af hverken CCS eller atomkraft i Danmark, men forbyder på den anden side ikke bestemte teknologier. Lovforslaget ændrer således heller ikke på Folketingets beslutning om offentlig energiplanlægning uden atomkraft af 29. marts 1985.

Opsamling af CO2 på kraftværker og injektion af denne CO2 på oliefelterne i Nordsøen med det formål at øge indvindingen fra oliefelterne ser regeringen positivt på, såfremt det kan foregå miljømæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt og på kommercielle vilkår. Da brugen af kul i Danmark udfases, kunne CO2 til injektion på oliefelterne efter udfasningen af kul eksempelvis baseres på opsamling fra biomassefyrede kraftværker eller CO2 importeret fra udlandet.

Det forudsættes i lovforslagets bemærkninger, at klima-, energi- og bygningsministeren fremover mindst hvert 5. år skal fastsætte nationale klimamålsætninger med et tiårigt perspektiv overfor Folketinget. Konkrete initiativer til indfrielse af de nationale klimamålsætninger vil fortsat afhænge dels af indgåelsen af politiske aftaler i Folketinget, samt dels af de konkrete virkemidler og politikker der måtte blive vedtaget og implementeret som følge af indgåelsen af sådanne politiske aftaler.

Spørgsmål 5:

I bemærkningerne anføres: »EU's stats- og regeringsledere har i konklusioner fra et møde i Det Europæiske Råd i oktober 2009 anmodet parterne til FN's Klimakonvention om at tilslutte sig en målsætning om at holde den globale temperaturstigning inden for 2° C og samtidig tilsluttet sig en EU-målsætning om, at de industrialiserede lande reducerer deres samlede drivhusgasudledninger med 80-95 pct. i 2050 i forhold til 1990, som et led i en samlet halvering af de globale udledninger. I den sammenhæng henviste Det Europæiske Råd til, at dette reduktionsniveau er nødvendigt i henhold til anbefalinger fra FN's Klimapanel (IPCC). I lyset af denne EU-målsætning og eventuelle fremtidige målsætninger eller klimaforpligtelser som Danmark måtte tilslutte sig internationalt, skal Danmark overgå til et lavemissionssamfund frem mod 2050«. Hvad er regeringens udlægning af, hvad der dermed er den danske forpligtelse for reduktion i drivhusgasudledningen i 2050 i forhold til 1990; er det ligeledes 80-95 pct. eller mere?

Svar:

Som nævnt i mit svar på spørgsmål 2 vedrørende L 161 ønsker regeringen ikke at lovfastsætte konkrete måltal i specifikke år for eksempelvis drivhusgasreduktion eller VE-andel i lovforslaget. Lovforslaget forudsætter dog som minimum, at Danmark skal bidrage til at indfri den i spørgsmålet nævnte EU-målsætning og eventuelle fremtidige målsætninger eller klimaforpligtelser, som Danmark måtte tilslutte sig internationalt.

Det forudsættes i lovforslagets bemærkninger, at klima-, energi- og bygningsministeren fremover mindst hvert 5. år skal fastsætte nationale klimamålsætninger med et tiårigt perspektiv overfor Folketinget. Disse politiske klimamålsætninger skal således som minimum være i overensstemmelse med de til enhver tid gældende internationale klimaforpligtelser, der påhviler Danmark i henhold til EU-retten eller internationale aftaler, som den danske stat er eller bliver aftalepart i. Der kan således godt fastsættes mere ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasudledningen end de nævnte 80-95 pct.

EU-målsætningen om at reducere drivhusgasudledningen med 80-95 pct. i 2050 ift. 1990 er en politisk målsætning for EU som helhed.

Spørgsmål 6:

Kan ministeren bekræfte, at et »lavemissionssamfund« i 2050, hvor der stadig påregnes en lav udledning af drivhusgasser, ikke indebærer muligheden for uændrede emissioner fra landbrugssektoren, og at alle sektorer løbende skal bidrage til at nå målet i 2050?

Svar:

Klimalovens langsigtede målsætning om at overgå til et lavemissionssamfund i 2050 omfatter alle sektorer og drivhusgasser, for at Danmark kan bidrage til at opnå EU's langsigtede målsætning om 80-95 pct. i 2050 og andre klimamål i overensstemmelse med de til enhver tid gældende nationale klimamål og internationale klimaforpligtelser for Danmark.

Klimalovforslaget opstiller ikke konkrete reduktionsmål for specifikke sektorer. Det fremgår af regeringens Klimaplan fra august 2013, at en samlet reduktion af Danmarks drivhusgasudledning på 80-95 pct. i 2050 ift. 1990, selv hvis brugen af fossile brændsler udfases, vil kræve en yderligere indsats overfor de tilbageværende drivhusgasudledninger, herunder også i landbrugssektoren.

Spørgsmål 8:

Kan ministeren bekræfte, at den resterende drivhusgasudledning fra et »lavemissionssamfund« i 2050 i regeringens forståelse vil være baseret på en videnskabelig opgørelse af Danmarks samlede maksimale drivhusgasbudget 2015-2050 under hensyntagen til videnskabens anbefalinger og Klimakonventionens princip om, at de bredeste skuldre skal påtage sig de største forpligtelser?

Svar:

Som det fremgår af regeringens Klimaplan er en 40 pct. reduktion af Danmarks drivhusgasudledning i 2020 ift. udledningen i 1990 en naturlig trædesten mod en langsigtet reduktion af drivhusgasudledningerne i overensstemmelse med EU's 2050-mål om en 80-95 pct. reduktion i 2050. 40 pct. reduktionsmålsætningen af Danmarks drivhusgasudledning i 2020 ift. udledningen i 1990enne har regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti tilsluttet sig i den politiske aftale af 6. februar 2014 om det nationale klimamål i 2020. Med målsætningen om at reducere Danmarks drivhusgasudledning med 40 pct. i 2020 ift. 1990 er Danmark med til at vise vejen fremad for eksempelvis de øvrige EU-lande, som samlet set internationalt har påtaget sig juridiske forpligtelser til at reducere drivhusgasudledningen med 20 pct. i 2020 ift. udledningen i 1990.

Det forudsættes i lovforslagets bemærkninger, at klima-, energi- og bygningsministeren fremover mindst hvert 5. år skal fastsætte nationale klimamålsætninger med et tiårigt perspektiv overfor Folketinget. Disse klimamålsætninger skal som minimum være i overensstemmelse med de til enhver tid gældende internationale klimaforpligtelser, der påhviler Danmark i henhold til EU-retten eller internationale aftaler, som den danske stat er aftalepart i. Klimamålsætningerne skal udarbejdes i lyset af videnskabens anbefalinger, herunder anbefalinger fra IPCC, og hensynet til vækst, konkurrenceevne, beskæftigelse, herunder jobskabelse, og sunde offentlige finanser.

Jeg har ikke taget stilling til størrelsesordenen af Danmarks samlede maksimale drivhusgasbudget i perioden 2015-2050 under hensyntagen til videnskabens anbefalinger og Klimakonventionens princip om, at de bredeste skuldre skal påtage sig de største forpligtelser. Men dette er elementer, som vil kunne indgå ved fastsættelsen af fremtidige målsætninger samt indgå i Klimarådets arbejde.

Spørgsmål 10:

Hvad er begrundelsen for, at bestemmelsen om, at ministeren mindst hvert 5. år skal udarbejde nationale klimamålsætninger i et tiårigt perspektiv, ikke fremgår af selve lovteksten? Vil ministeren redegøre for, hvad forskellen er på den forpligtelse, som pålægges klima- energi- og bygningsministeren, i forhold til den forpligtelse, som finansministeren pålægges via budgetloven, og miljøministeren pålægges via planloven?

Svar:

Jeg henholder mig til følgende svar fra justitsministeren:

»Justitsministeriet oplyser, at det er et grundlæggende princip i dansk ret, at lovgivningen ikke bør indeholde overflødigt stof. En lov bør derfor alene være en samling af retsregler. En lovtekst bør eksempelvis hverken indeholde begrundelser for lovgivningen eller rene informationer. Det betyder, at lovformen som udgangspunkt alene bør anvendes, hvis man ønsker at fastsætte regler, som skal normere retsstillingen mellem borgerne (personer og virksomheder mv.) indbyrdes, pålægge borgerne pligter over for det offentlige eller tillægge borgerne rettigheder over for det offentlige.

Mål, der ikke kan håndhæves med loven, eller som ikke har direkte virkning over for borgerne, bør normalt ikke gøres til genstand for lovgivning. En bestemmelse, hvorefter klima- energi- og bygningsministeren mindst hvert 5. år skal udarbejde nationale klimamålsætninger, der ikke vil være bindende, har ikke en normerende karakter i forhold til borgerne.

Vil Folketinget knytte en forudsætning som omtalt ovenfor til loven, er det fuldt tilstrækkeligt, at dette fremgår af bemærkningerne til lovforslaget. En sådan forudsætning vil herefter være forpligtende for ministeren.

Det bemærkes, at vurderingen af, om et bestemt forhold bør reguleres i selve lovteksten, eller om det alene bør omtales i lovbemærkningerne, vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Når det gælder det foreliggende lovforslag, har Justitsministeriet af de førnævnte grunde vurderet, at reguleringen bør ske i lovbemærkningerne. Afhængig af de konkrete omstændigheder har der i andre tilfælde været behov for, at en regulering sker i lovteksten. Justitsministeriet kan i den forbindelse bl.a. oplyse, at budgetlovens udformning skal ses i lyset af de internationale forpligtelser, som følger af Finanspagten.«

Bilag til svar på spørgsmål 10:

Spørgsmål 19:

Vil ministeren fremsende dokumentation (henvisning til litteratur, domme m.v.), der

- dokumenterer påstanden (i høringsnotatet) om, at det vil være i strid med dansk retstradition at fastsætte bindende reduktionsmål, som forpligter regeringen,

- dokumenterer, at dansk lovgivning udelukkende henvender sig til borgerne, og at der derfor ikke kan vedtages lovgivning, der forpligter regeringen,

- udelukker, at Folketinget kan håndhæve sådanne forpligtelser ved at udtale kritik af regeringen eller pålægge regeringen konkret handling?

Svar:

Jeg henholder mig til følgende svar fra justitsministeren:

»Justitsministeriet oplyser, at hensynet til god lovkvalitet tilsiger, at der udelukkende medtages bestemmelser i love, som er egnet til at være reguleret i lovform. Dette synspunkt underbygges af vedlagte kopi af bogen »Loven« om udarbejdelse af lovforslag af Anne Louise Bormann m.fl., DJØF 2002, side 75-77.

Der henvises endvidere til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 10.«