Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 154

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 154

Bilag 2

5 af udvalgets spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra V.

Spørgsmål 5:

Hvad er ministerens holdning til at tydeliggøre, at skærpelsen af fondsbegrebet (hvorved der fremover skal være mindst 1/3 af fondes bestyrelsesmedlemmer, der er uafhængige af fondens stifter) ikke finder anvendelse på eksisterende fonde - ligesom i L 114, hvor det klart fremgår, at den tilsvarende skærpelse af fondsbegrebet ikke gælder eksisterende fonde?

Svar:

Antallet af uafhængige medlemmer af en fonds bestyrelse er ikke konkret reguleret i erhvervsfondsloven, men er udtryk for en retlig standard, som kan ændre sig i takt med udviklingen inden for fondsområdet og erhvervsreguleringen i øvrigt. Lovforslagets definition i § 1, stk. 2, stiller krav om »en i forhold til stifter selvstændig ledelse«, hvilket er nærmere uddybet i lovbemærkningerne. Definitionen baserer sig på den gældende grundsætning om en selvstændig ledelse.

Lovbemærkningernes omtale af kravet til antal uafhængige medlemmer skal ses på baggrund af, at Erhvervsstyrelsen i de seneste ca. 8 år i lyset af det fokus, der har været på corporate governance inden for den øvrige erhvervsregulering, har oparbejdet en praksis omkring strammere krav til uafhængige bestyrelsesmedlemmer i de erhvervsdrivende fonde. Dette både i de bestående fonde som led i den konkrete sagsbehandling og ved registrering af nye erhvervsdrivende fonde. Denne praksis har ført til, at Erhvervsstyrelsen konkret har stillet krav om flere uafhængige medlemmer i bestyrelser bestående af mange medlemmer.

Udviklingen i Erhvervsstyrelsens praksis som fondsmyndighed med skærpede krav til antallet af uafhængige bestyrelsesmedlemmer blev behandlet og støttet af Erhvervsfondsudvalget i deres rapport fra 2012.

Den foreslåede præcisering i lovbemærkningerne af antallet af uafhængige bestyrelsesmedlemmer i fondsbestyrelsen er således udtryk for en kodificering af gældende praksis for de erhvervsdrivende fonde. Der er derved ikke ændret på selve formuleringen af fondsgrundsætningen om en uafhængig ledelse, jf. lovforslagets § 1, stk. 2.

Bestemmelsen gælder for alle erhvervsdrivende fonde, uanset om de er stiftet før eller efter dette lovforslags vedtagelse. Dette skal som nævnt ses på baggrund af, at der er tale om en kodificering af Erhvervsstyrelsens skærpede administrative praksis i forhold til uafhængige medlemmer af fondsbestyrelser, som har været gældende for såvel allerede registrerede som nye erhvervsdrivende fonde. Dette bevirker også, at den foreslåede præcisering ikke vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil stille krav om, at de eksisterende fonde skal have ændret deres bestyrelsessammensætning, som allerede afspejler praksis. Det vil dog være nærliggende, at fondsbestyrelserne i lyset af den foreslåede præcisering i lovbemærkningerne overvejer, hvorledes bestyrelsens konkrete sammensætning harmonerer hermed, og om man eksempelvis i forbindelse med en naturlig udskiftning af fondens bestyrelsesmedlemmer bør sikre en øget uafhængighed, f.eks. ved at se på om antallet af uafhængige bestyrelsesmedlemmer er tilstrækkeligt. Dette skal også ses i sammenhæng med den foreslåede indførelse af anbefalinger for god fondsledelse.

Det er også vigtigt at holde fast i, at kravet om uafhængighed ikke betyder, at der er et generelt forbud mod at have bestyrelsesmedlemmer, som står i et afhængighedsforhold til stifter, men kravet medfører alene, at der konkret skal være et passende antal medlemmer, der opfylder uafhængighedskravet.

Spørgsmål 6:

Ifølge lovforslagets bemærkninger til § 60, stk. 2, kan fondsmyndigheden give påbud til en fondsbestyrelse, hvis en fondsbestyrelse »undlader« at forholde sig til en anbefaling for god fondsledelse, eller hvis bestyrelsen ikke anfører en »egentlig forklaring« eller forklaringen er »åbenbart grundløs« eller »uden mening«. Ministeren bedes oplyse, om der ikke kan opstå tvist om, hvor vidt en forklaring er en »egentlig forklaring«, er »åbenbart grundløs« eller »uden mening«, samt oplyse hvor meget det vil koste en fond at klage til Erhvervsankenævnet. Ministeren bedes på denne baggrund redegøre for, hvorfor påbud efter § 60, stk. 2, er foreslået undtaget fra den generelle klageadgang, og om det ikke ville være rimeligt af hensyn til fondenes retssikkerhed, at fondsmyndighedens påbud efter det foreslåede § 60, stk. 2, også kan påklages til Erhvervsankenævnet.

Svar:

Et af elementerne i lovforslaget er, at der nedsættes en uafhængig komité, som skal udarbejde Anbefalinger til god Fondsledelse. Erhvervsfondsudvalget drøftede emnet i deres rapport fra december 2012.

Anbefalingerne for god fondsledelse er, ligesom anbefalingerne for god selskabsledelse, såkaldt »soft law« og ikke udtryk for lovregler.

I lovforslaget er der stillet krav om, at fondsbestyrelserne skal forholde sig til anbefalingerne efter princippet »følg eller forklar«. Det betyder, at fondsbestyrelsen kan vælge at følge en konkret anbefaling eller afstå herfra. Hvis de vælger ikke at følge en anbefaling, skal de forklare, hvad bestyrelsen i stedet har valgt at gøre og hvorfor. Herved opnås den ønskede åbenhed om ledelsesforholdene uden detailregulering i loven. Anbefalinger medfører i forhold til lovregler fleksibilitet, idet fondsbestyrelsen konkret kan tilpasse kravene om åbenhed om fondens ledelsesforhold til fondens forhold. Og samtidig sikrer kravet om gennemsigtighed, at anbefalingerne kan få den ønskede effekt.

Hvis bestyrelsen har givet en forklaring på, hvorfor man ikke følger en anbefaling, vil fondsmyndigheden som udgangspunkt afholde sig fra at give påbud. Forklaringen om, hvorfor og hvad man har gjort, skal være reel og give omverdenen oplysning om forholdet, som anbefalingen vedrører.

Hvis der derimod er tale om tilfælde, hvor en fondsbestyrelse helt undlader at forholde sig til anbefalingerne, eller kommer med en helt intetsigende forklaring, må fondsmyndigheden som led i det generelle tilsyn med de erhvervsdrivende fonde tage sagen op. I modsat fald vil man risikere, at anbefalingerne om god fondsledelse ikke får nogen effekt.

Det skal dog i denne forbindelse også nævnes, at som i andre tilfælde vil fondsmyndigheden indledningsvis gå i dialog med bestyrelsen, hvis denne ikke forholder sig til en anbefaling, eller hvis en forklaring umiddelbart er uden mening eller åbenbart grundløs. Bestyrelsen vil således blive anmodet om en redegørelse, og fondsmyndigheden vil som i dag være underlagt et sædvanligt forvaltningsretligt krav om at sikre, at der er et grundlag for eventuelt alligevel at udstede et påbud.

Jeg forventer, at den kommende Komité for god Fondsledelse som led i sit arbejde vil komme med anvisninger og råd om, hvad der kan anses for forklaringer. Samtidig vil Erhvervsstyrelsen som sekretariat for Komiteen løbende orientere denne om sin praksis i forhold til tilsynet med fondenes efterlevelse af anbefalingerne, herunder reaktion på eventuelt manglende eller utilstrækkelige forklaringer.

Efter lovforslagets § 130, stk. 1, vil alle fondsmyndighedens afgørelser som udgangspunkt kunne indbringes til Erhvervsankenævnet. Efter stk. 2 er dette dog ikke tilfældet for bl.a. fondsmyndighedens påbud til en bestyrelse om at redegøre for, hvorledes den forholder sig til de af Komitéen for god Fondsledelse udarbejdede anbefalinger. Baggrunden herfor er, at anbefalingerne som nævnt ovenfor er udtryk for soft law, hvor der kan være flere forskellige »rigtige« løsninger. Erhvervsankenævnet har kompetence i forhold til administration og fortolkning af en konkret lovgivning. Erhvervsankenævnet er heller ikke rekursmyndighed i forhold fortolkning af Anbefalinger om god Selskabsledelse, som er udgivet af Komitéen for god Selskabsledelse.

Det følger af bekendtgørelse nr. 1154 af 18/12/1994 om Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn, at der med klagen til Erhvervsankenævnet skal følge et gebyr på 4.000 kr. Ved klager over forhold, der ikke har forbindelse med klagerens aktuelle eller fremtidige erhvervsudøvelse, er gebyret 2.000 kr. Gives der klageren helt eller delvis medhold i den indbragte klage, eller ændrer den indklagede myndighed sin afgørelse i overensstemmelse med klagerens påstand, kan nævnet eller formanden på dets vegne træffe bestemmelse om hel eller delvis tilbagebetaling af det indbetalte gebyr.

Spørgsmål 9:

Vil ministeren forklare, hvad der menes med betegnelsen »direktør« i for eksempel lovforslagets § 37, stk. 5, idet denne betegnelse anvendes i forskellig betydning i henholdsvis dansk og international erhvervsliv?

Svar:

Lov om erhvervsdrivende fonde omtaler fondens ledelse, der består af en bestyrelse og eventuelt en direktør (og hvis flere direktører, en direktion). Efter lovforslagets § 42 er en direktør defineret som en eller flere personer (en direktion), der står for den daglige ledelse. Herved forstås de personer, der er registreret som direktører i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. lovforslagets § 13, stk. 1. Det er alene de registrerede direktører, som er pålagt lovens pligter og ansvar, og som fremgår af fondens tegningsudskrift. Erhvervsstyrelsen kan alene rette henvendelse til den eller de registrerede direktører, som er daglig leder af fonden. Eventuelle andre personer, som en fond (eller et selskab) kalder »direktør«, er ikke kendt af Erhvervsstyrelsens it-system, og vedkommende har ikke de pligter og ansvar, der følger af loven (lovene).

Bestemmelsen i § 37, stk. 5 bygger på Erhvervsfondsudvalgets forslag og svarer i tilpasset form til selskabslovens §§ 117 og 118.

Det skal understreges, at der sagtens kan være andre former for »direktører« (f.eks. økonomidirektør) i såvel kapitalselskaber som i erhvervsdrivende fonde, men disse »direktører« har alene en stillingsfuldmagt og kan ikke generelt forpligte kapitalselskabet eller fonden som direktører. De pågældende direktører har derfor ikke de pligter, som lovgivningen fastsætter for de registrerede direktører i såvel selskabslovens som lov om erhvervsdrivende fondes forstand.

Ovennævnte medfører, at i forbindelse med fondsmyndighedens vurdering af, hvorvidt en person kan være bestyrelsesformand i en erhvervsdrivende fond, tager fondsmyndigheden udgangspunkt i de registrerede oplysninger, der er på vedkommende i Erhvervsstyrelsens it-system.

Spørgsmål 11:

Vil ministeren belyse muligheden for klageadgang over fondsmyndighedens sagsbehandling?

Svar:

Jeg skal bemærke, at det allerede i dag er muligt at klage over fondsmyndighedens sagsbehandling, hvilket følger af de almindelige forvaltningsretlige principper om over-/underordnelsesforhold.

Over-/underordnelsesforholdet indebærer, at en overordnet myndighed eksempelvis et departement har en række styrings- og tilsynsbeføjelser inden for det administrative hierarki.

Er der et over-/underordnelsesforhold vil ministeriet kunne give den underordnede myndighed en instruks om, hvordan sagsbehandlingen skal foregå. Der må ikke gives instrukser, der forudsætter, at der handles i strid med eksempelvis lovgivningen, og kravene for almindelig faglighed skal deslige respekteres.

En eventuel klage over fondsmyndighedens sagsbehandling skal på den baggrund indgives til den overordnede myndighed, hvilket i forhold til de erhvervsdrivende fonde vil sige til Erhvervs- og Vækstministeriet.

Der kan derudover til enhver tid klages til Folketingets Ombudsmand, der ligeledes kan vælge af tage sager op af egen drift.

Spørgsmål 13:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. maj 2014 fra FSR - Danske Revisorer, jf. L 154 - bilag 6.

Svar:

Jeg skal indledningsvis bemærke, at det med lovforslaget ikke er foretaget en stramning i forhold til de nuværende regler. Lovforslaget medfører i relation til uddelinger en videreførelse af de allerede gældende regler. Samtidig bliver det fremadrettet muligt for bestyrelserne i de erhvervsdrivende fonde at anvende det igangværende års løbende overskud til uddelinger.

Det følger af den gældende lov om erhvervsdrivende fonde, at en erhvervsdrivende fonds bestyrelse i forbindelse med godkendelsen af fondens årsrapport - ligesom i et aktie- eller anpartsselskab - skal beslutte, hvad fondens frie midler i henhold til fondens årsrapport skal anvendes til. I et aktie- eller anpartsselskab skal det besluttes, hvor stor en andel der skal udbetales som ordinært udbytte til kapitalejerne, og i en erhvervsdrivende fond skal det besluttes, hvor stor en andel der skal uddeles til fondens uddelingsformål.

Forslaget til den nye lov om erhvervsdrivende fonde ændrer ikke herved. Det vil således fortsat være sådan, at en erhvervsdrivende fonds bestyrelse i forbindelse med godkendelsen af årsrapporten beslutter, hvad årets uddelingsramme skal være. Når uddelingsrammen er godkendt, kan bestyrelsen begynde at udmønte uddelingerne. Der er naturligvis intet til hinder for, at en del af udmøntningen sker samtidig med godkendelsen af årsrapporten.

Jeg skal understrege, at det er rammen for årets uddelinger, som skal godkendes sammen med årsrapporten. Hvem bestyrelsen ønsker at uddele til, kan så besluttes i løbet af året. Den del af rammen, som undtagelsesvis ikke bliver udnyttet, overføres til næste år.

Det er væsentligt for kreditorer og andre, at det fremgår af årsrapporten hvor mange midler, som er reserveret til uddelinger i det kommende år, og som derfor vil fragå fondens formue. Hensynet er her det samme som i kapitalselskaber.

Det nye i lovforslaget er, at bestyrelsen i en erhvervsdrivende fond får mulighed for, efter godkendelsen af årsrapporten, at forhøje den uddelingsramme, der blev fastlagt i forbindelse med godkendelsen af årsrapporten, da det bliver muligt at uddele overskud og frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort efter den periode, der senest er aflagt årsrapport for. I sådanne tilfælde er der krav om udarbejdelse af en mellembalance, hvilket svarer til de gældende krav, når et aktie- eller anpartsselskab udbetaler ekstraordinært udbytte.

I relation til henvendelsen fra FSR - Danske Revisorer kan jeg således bemærke, at der ikke er tale om en skærpelse af det gældende regelsæt, men derimod en videreførelse af hvad der allerede er muligt i dag - suppleret med nogle forbedrede muligheder, således som Erhvervsfondsudvalget havde foreslået.

En række fondsbestyrelser har formentlig ikke været fuldt opmærksomme på anvendelse af de nævnte regler, og jeg kan oplyse, at Erhvervsstyrelsen derfor vil udarbejde en vejledning om den praktiske anvendelse af reglerne om overskudsanvendelse i erhvervsdrivende fonde.