L 152 Forslag til lov om ændring af lov om anlæg af en jernbanestrækning København-Ringsted over Køge.

(Bemyndigelse til ændringer af Ringsted Station med dertil hørende anlæg).

Af: Transportminister Magnus Heunicke (S)
Udvalg: Transportudvalget
Samling: 2013-14
Status: Bortfaldet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 12-03-2014

Fremsættelse: 12-03-2014

Skriftlig fremsættelse (12. marts 2014)

20131_l152_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (12. marts 2014)

Transportministeren (Magnus Heunicke):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om anlæg af en jernbanestrækning København-Ringsted over Køge (Bemyndigelse til ændringer af Ringsted Station med dertil hørende anlæg)

(Lovforslag nr. L 152)

Lovforslaget indgår som en del af transportaftalen af 21. marts 2013 »En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.« mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, hvorved der blev truffet beslutning om at ombygge Ringsted Station med henblik på en hastighedsopgradering. Der er afsat 349 mio. kr. (i 2014-priser) til anlægget, der påtænkes finansieret fra Infrastrukturfonden.

Lovforslaget bidrager til at øge hastigheden gennem Ringsted Station, således at rejsetiden mellem København og Odense reduceres med ca. 1 minut. Hermed medvirker forslaget til at realisere målet om en rejsetid på 1 time mellem København og Odense. Samtidig forbedres regulariteten.

Lovforslaget indebærer, at transportministeren bemyndiges til at foretage ombygninger m.v. af Ringsted Station med tilhørende anlæg og til at etablere et nyt godsspor på ca. 650 m med henblik på at forbedre adgangen til den eksisterende godsterminal.

Anlægsarbejderne planlægges påbegyndt i midten af 2015 og afsluttet, således at anlægget er klar til brug i 2018, samtidig med at den nye bane København-Ringsted planlægges åbnet.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.