L 148 Forslag til lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder.

Af: Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen (RV)
Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 26-02-2014

Fremsat: 26-02-2014

Fremsat den 26. februar 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)

20131_l148_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 26. februar 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)

Forslag

til

Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder

Kapitel 1

Lovens formål og registrering som socialøkonomisk virksomhed

§ 1. Loven har til formål at indføre en registreringsordning for socialøkonomiske virksomheder, der kan danne grundlag for en fælles identitet. Registreringsordningen muliggør, at virksomheder, som lever op til visse standarder i forhold til deres virksomhedsdrift og transparens, kan dokumentere dette over for myndigheder, samarbejdsparter og kunder via en eneret til betegnelsen registreret socialøkonomisk virksomhed.

§ 2. Virksomheder, der opfylder betingelserne i kapitel 2, kan opnå registrering efter denne lov. Registeringen skal ske i det dertil etablerede it-system, jf. § 12.

Stk. 2. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold nægter en virksomhed registrering, hvis den ikke opfylder betingelserne i lovens kapitel 2. Dette meddeles virksomheden senest 4 uger efter, at registreringen har fundet sted i det dertil etablerede it-system, jf. § 12.

Stk. 3. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold kan efter udløbet af en rimelig afhjælpningsfrist afregistrere en registreret socialøkonomisk virksomhed, der ikke overholder denne lovs bestemmelser.

§ 3. Virksomheder registreret i henhold til denne lov har eneret til at anvende betegnelsen registreret socialøkonomisk virksomhed i deres navn og markedsføring.

Stk. 2. Retten til at benytte betegnelsen registreret socialøkonomisk virksomhed indtræder 4 uger efter, at virksomheden har registreret sig i det dertil etablerede it-system, jf. § 12.

Kapitel 2

Betingelser for registrering

§ 4. Juridiske personer, der har eget CVR-nummer og er hjemmehørende her i landet eller i et andet EU/EØS-land, jf. dog stk. 2, kan registres som socialøkonomisk virksomhed efter denne lov.

Stk. 2. Enkeltmandsvirksomheder og virksomheder etableret ved sameje kan ikke registres som socialøkonomisk virksomhed efter denne lov.

§ 5. For at en virksomhed kan være registreret, skal den

1) have et »socialt formål«,

2) være erhvervsdrivende,

3) være uafhængig af det offentlige,

4) være inddragende og ansvarlig i sit virke, og

5) have en social håndtering af sit overskud ved at anvende sit resultat efter skat til:

a) reinvestering i egen virksomhed,

b) investering i eller donationer til andre registrerede socialøkonomiske virksomheder,

c) donationer til organisationer med et almennyttigt eller almenvelgørende formål, eller

d) en begrænset udbetaling af udbytte eller anden form for overskudsdeling mellem ejerne af virksomheden, jf. stk. 2.

Stk. 2. Kapitalejere eller en ejerkreds i virksomheder registreret i henhold til denne lov er alene berettigede til at modtage en samlet udlodning i den tid, de har ejet virksomheden, svarende til den oprindeligt indskudte kapital plus en rimelig årlig forrentning af den oprindeligt indskudte kapital. Hvad der kan regnes for en rimelig forrentning bygger på en konkret vurdering. En forrentning er under alle omstændigheder ikke rimelig, hvis den årlige forrentning overstiger den til enhver tid fastsatte officielle diskonto plus 15 procent, eller der udbetales mere end 35 procent af virksomhedens resultat efter skat i udbytte. Eventuelle udbyttebetalinger skal ske inden for rammerne af de udbytteregler, som virksomheden er underlagt via anden lov eller aftale.

Indberetninger ved registrering

§ 6. En virksomhed skal i forbindelse med registreringen indlevere

1) dokumentation for, at det sociale formål, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, er optaget i virksomhedens vedtægter eller stiftelsesdokument,

2) dokumentation for, at den er erhvervsdrivende, jf. § 5, stk. 1, nr. 2,

3) dokumentation for, at den er uafhængig af det offentlige, jf. § 5, stk. 1, nr. 3,

4) en beskrivelse af, hvordan den er inddragende og ansvarlig i sit virke, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, og

5) dokumentation for, at den har en social håndtering af sit overskud, jf. § 5, stk. 1, nr. 5.

Kapitel 3

Virksomhedens forpligtelser efter registreringstidspunktet

Det centrale ledelsesorgans forpligtelser

§ 7. Virksomhedens centrale ledelsesorgan er ansvarlig for, at de faktiske oplysninger, der afgives ved registreringen eller senere rapportering, er korrekte. Sker der efterfølgende en ændring i disse forhold, skal ændringen registreres senest 2 uger efter, at den er indtrådt.

Stk. 2. Den registrerede virksomheds centrale ledelsesorgan har pligt til at afregistrere en virksomhed, der ikke længere opfylder betingelserne i §§ 4-5 og forpligtelserne i §§ 8-9 og § 10, stk. 2.

Rapportering

§ 8. En registreret socialøkonomisk virksomhed skal aflægge årsrapport i overensstemmelse med årsregnskabsloven og skal mindst følge reglerne for regnskabsklasse B.

Stk. 2. En registreret socialøkonomisk virksomhed skal indsende årsrapporten senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Stk. 3. Udover de krav til årsrapporten, der følger af årsregnskabsloven, skal en registreret socialøkonomisk virksomhed årligt, i forbindelse med indsendelse af årsrapporten, rapportere specifikationer af følgende:

1) Det samlede vederlag m.v. til nuværende og forhenværende medlemmer af ledelsen for deres funktion fordelt på hvert ledelsesorgan samt eventuelle vederlag til virksomhedens stiftere og ejere.

2) Aftaler indgået med nærtstående parter.

3) Likvide midler og andre aktiver, der udloddes eller uddeles af virksomhedens formue.

4) Hvordan virksomheden opfylder sit sociale formål, jf. § 5, stk.1, nr. 1, hvordan den er uafhængig af det offentlige, jf. § 5, stk. 1, nr. 3, og hvordan virksomheden er inddragende og ansvarlig i sit virke, jf. § 5, stk. 1, nr. 4.

Stk. 4. Udbetales der et udbytte, skal en registreret socialøkonomisk virksomhed i forbindelse med udbetalingen indsende en beregning, der viser forrentningen af den investerede kapital.

Stk. 5. Såfremt oplysningerne nævnt i stk. 3, nr. 1-4, fremgår af virksomhedens årsrapport, anses det for opfyldelse af rapporteringskravet i stk. 3.

Vederlag

§ 9. Det centrale ledelsesorgan i en registreret socialøkonomisk virksomhed skal påse, at udbetaling af vederlag ikke overstiger, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til virksomhedens sociale formål.

Opløsning, kapitalnedsættelse og afregistrering

§ 10. Ved opløsning af en registreret socialøkonomisk virksomhed skal et eventuelt overskud anvendes i overensstemmelse med § 5, stk. 1, nr. 5.

Stk. 2. Ved kapitalnedsættelse i en registreret socialøkonomisk virksomhed skal en eventuel udlodning holdes inden for begrænsningen fastsat i § 5, stk. 1, nr. 5.

Stk. 3. Forpligtelsen til en social håndtering af virksomhedens overskud efter § 5, stk. 1, nr. 5, gælder tillige efter en afregistrering for den del af overskuddet, der er optjent, mens virksomheden var registreret.

Kapitel 4

Administration af registreringsordningen

§ 11. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold er registreringsmyndighed i henhold til denne lov.

Stk. 2. Registrering og afregistrering efter §§ 2 og 7 samt indberetninger, som følger af lovens §§ 6-8, skal ske efter regler fastsat efter § 12.

§ 12. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold skal fastsætte regler om

1) registrering og afregistrering efter lovens §§ 2 og 7 samt indberetninger, der følger af lovens §§ 6-8,

2) anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign. ved registrering, afregistrering og indberetning efter lovens §§ 6-8,

3) hvorvidt indgivne oplysninger om registrerede socialøkonomiske virksomheder skal være offentligt tilgængelige, og

4) gebyrer for registrering, brugen af it-systemet og rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling.

Kapitel 5

Kommunikation

§ 13. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra ministeriet, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

§ 14. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.

Kapitel 6

Straffebestemmelser

§ 15. En virksomheds uretmæssige anvendelse af betegnelsen registreret socialøkonomisk virksomhed, jf. § 2, stk. 1, kan straffes med bøde.

Stk. 2. En registreret socialøkonomisk virksomheds overtrædelse af § 5, stk. 1, nr. 5, ved ikke at have en social håndtering af virksomhedens overskud efter skat kan straffes med bøde.

Stk. 3. En registreret socialøkonomisk virksomheds overtrædelse af § 10, stk. 1 og 2, ved ikke at have en social håndtering af et eventuelt overskud ved opløsning eller udlodninger ved kapitalnedsættelse kan straffes med bøde.

Stk. 4. En tidligere registreret socialøkonomisk virksomheds overtrædelse af § 10, stk. 3, ved ikke at have en social håndtering af det overskud, som virksomheden optjente, mens den var registreret, kan straffes med bøde.

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 7

Klageadgang

§ 16. Afgørelser truffet af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold i henhold til denne lov kan indbringes for Ankestyrelsen senest 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Kapitel 8

Ikrafttræden m.v.

§ 17. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning
 
2. Lovforslaget
 
 
2.1. Gældende ret på området
 
2.2. Udvalget for socialøkonomiske virksomheders gennerelle overvejelser
 
2.3. Hovedpunkterne i lovforslaget
 
2.3.1 Lovens formål
 
2.3.1.1 Udvalgets anbefaling
 
2.3.1.2 Forslagets indhold
 
2.3.2 Registrering og eneret på betegnelsen registreret socialøkonomisk virksomhed
 
2.3.2.1 Udvalgets anbefaling
 
2.3.2.2 Forslagets indhold
 
2.3.3 Betingelser for registrering
 
2.3.3.1 Udvalgets anbefaling
 
2.3.3.2 Forslagets indhold
 
2.3.4 Virksomheders forpligtelser efter registreringstidspunktet
 
2.3.4.1 Udvalgets anbefaling
 
2.3.4.2 Forslagets indhold
 
2.3.5 Administration og kommunikation i forhold til registreringsordningen
 
2.3.5.1 Udvalgets anbefaling
 
2.3.5.2 Forslagets indhold
 
2.3.6 Straffebestemmelser og klageadgang
 
2.3.6.1 Udvalgets anbefaling
 
2.3.6.2 Forslagets indhold
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
 
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for regioner og kommuner
 
5. De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
 
6. De administrative konsekvenser for erhvervslivet
 
7. De miljømæssige konsekvenser
 
8. De administrative konsekvenser for borgerne
 
9. Forholdet til EU-retten
 
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
 
11. Sammenfattende skema
 


1. Indledning

Bag lovforslaget ligger en vision om, at flere væsentlige samfundsmæssige udfordringer i fremtiden bliver effektivt og hensynsfuldt løst af socialøkonomiske virksomheder til gavn for borgerne og samfundet. Socialøkonomiske virksomheder er virksomheder, der er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme særlige sociale formål.

Samfundet står overfor en række udfordringer, som lav vækst, mange mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, store globale miljøproblemer og stigende pres på sundhedssektoren.

Erfaringer, såvel her i landet som internationalt, viser, at socialøkonomiske virksomheder kan bidrage til at løse nogle af disse samfundsmæssige udfordringer. Det kan ske direkte gennem deres virke, men også ved at inspirere den private og den offentlige sektor til sociale forandringer og til at sætte nye og højere standarder for vækst og velfærd.

Formålet med lovforslaget er at indføre en registreringsordning, der kan definere og skabe en fælles identitet for registrerede socialøkonomiske virksomheder og give dem en eneret til brug af betegnelsen »registreret socialøkonomisk virksomhed«. Lovforslaget skal regulere de registrerede socialøkonomiske virksomheder og sikre, at de er transparente og lever op til visse standarder i forhold til deres virksomhedsdrift.

Lovforslagets registreringsmodel skal bidrage til at definere, legitimere og regulere sektoren. Lovforslaget giver mulighed for at identificere en gruppe virksomheder, som lever op til en fastsat definition, og som herefter kan registrere sig som registrerede socialøkonomiske virksomheder. Lovforslaget har således ikke til hensigt at omfatte hele det socialøkonomiske felt eller alle virksomheder, der yder en social indsats. Lovforslaget giver dermed ikke eneret til at benytte betegnelsen »socialøkonomisk virksomhed«. Samlet skal lovforslaget bidrage til at muliggøre en målrettet fremtidig indsats, der gør det lettere og mere attraktivt at skabe, drive og udvide en socialøkonomisk virksomhed i Danmark.

Lovforslaget er fremsat på baggrund af Udvalget for socialøkonomiske virksomheders udkast til lovforslag om registrerede socialøkonomiske virksomheder. Udvalgets udkast til lovforslaget er en del af den anbefalingsrapport, som udvalget afleverede til regeringen i september 2013. Udvalget blev nedsat i februar 2013 som et led i den politiske aftale om finansloven for 2013, indgået mellem regeringen (SF, S, R) og Enhedslisten. Det blev her aftalt, at udvalget skulle undersøge barrierer for etablering og udvikling af socialøkonomiske virksomheder og komme med anbefalinger, herunder udarbejde et konkret lovforslag til en særlig virksomhedsform under navnet socialøkonomisk virksomhed.

Udvalget valgte efter deres undersøgelser at anbefale en registreringsmodel og udarbejdede et udkast til lovforslaget som en del af deres anbefalinger. Bortset fra at registreringen og indberetninger, der følger af denne lov, skal ske til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og ikke Erhvervsstyrelsen, er dette lovforslag grundlæggende i overensstemmelse med udvalgets udkast.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold vil evaluere lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder tre år efter ikrafttrædelsen. Dette sker med henblik på en vurdering af, om loven eller dens enkelte bestemmelser har opfyldt formålet. Evalueringen vil ske under inddragelse af de væsentligste interessenter.

Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter:

- Eneret til anvendelse af betegnelsen »registreret socialøkonomisk virksomhed« og proces for registreringen.

- Betingelser for at en virksomhed kan lade sig registrere som registreret socialøkonomisk virksomhed.

- Forpligtelser efter registreringstidspunktet vedr. eksempelvis regnskab, ledelse, overskudshåndtering, m.v., som skal skabe transparens og sikre, at virksomheden lever op til betingelserne for registrering.



2. Lovforslaget

2.1. Gældende ret på området

Officielt er betegnelsen socialøkonomisk virksomhed i dag ikke entydigt defineret, og socialøkonomiske virksomheder er ikke særskilt reguleret i eksisterende lovgivning i forhold til det sociale element i deres virke.

2.2. Udvalget for socialøkonomiske virksomheders generelle overvejelser

Der findes ikke én særlig selskabsform eller lovgivning, der definerer eller regulerer gruppen af socialøkonomiske virksomheder i Danmark, de er derimod selskabsretligt organiseret meget forskelligt.

Fraværet af en egentlig lovregulering kan i nogle sammenhænge være en barriere for socialøkonomiske virksomheder, da det kan gøre det vanskeligt for socialøkonomiske virksomheder at legitimere deres virksomhed som værende socialøkonomisk. Denne udfordring kommer særligt til udtryk i forhold til markedsføring og i kommunikationen med kunder, investorer og andre samarbejdspartnere. Med en registreringsordning skabes en klar identitet for registrerede socialøkonomiske virksomheder, som understøtter deres virke som virksomheder, der bygger på sociale formål. Det vil også muliggøre en fremtidig indsats, som kan fremme sektoren og understøtte fremvæksten af socialøkonomiske virksomheder.

Da udvalget blev nedsat i februar 2013, fremgik det af udvalgets kommissorium, at udvalget skulle: Beskrive en ny selskabsform for socialøkonomiske virksomheder, herunder udarbejde udkast til lovforslag om en ny selskabsform for socialøkonomiske virksomheder. Internationalt har Storbritannien, Sverige, USA, Belgien, Finland, Frankrig og Italien indført en regulering af socialøkonomiske virksomheder. Det har enten været i form af en målrettet selskabsform eller en registreringsordning.

Grunden, til, at udvalget har anbefalet, at der etableres en registreringsordning for socialøkonomiske virksomheder i Danmark frem for en målrettet selskabsform, er først og fremmest, at man vil kunne favne hele den eksisterende sektor, uden at virksomhederne behøver at ændre selskabsform. Det er en fordel, da socialøkonomiske virksomheder selskabsretligt er organiseret meget forskelligt. Samtidig giver registreringen mulighed for, at de socialøkonomiske virksomheder også i fremtiden frit kan vælge den selskabsform, som passer bedst til deres ønskede ejerforhold og virksomhedsdrift i en sektor, der er præget af innovation og nyskabelse. Det er således muligt for langt de fleste af de virksomheder, der udøver virksomhed i feltet, at tilpasse sig lovgivningen og dermed blive en del af den nye klassificering. Dertil har virksomheder, der ønsker at udøve deres virksomhed under andre forudsætninger end dem, som fremgår af loven, fortsat mulighed for at bruge betegnelsen socialøkonomisk om virksomheden eller dens aktivitet.

2.3.1 Lovens formål

2.3.1.1 Udvalgets anbefaling

Udvalget har anbefalet en formålsparagraf, der bestemmer, at lovens formål er at definere og skabe fælles identitet for registrerede socialøkonomiske virksomheder, regulere registrerede socialøkonomiske virksomheder og skabe en eneret til brug af denne betegnelse og sikre, at registrerede socialøkonomiske virksomheder er transparente og lever op til visse standarder i forhold til deres virksomhedsdrift.

2.3.1.2 Forslagets indhold

I dette lovforslag er formålsparagraffen tilpasset for at gøre formålet med loven klarere. Det fremgår således, at det er registreringsordningen, som kan danne grundlag for en fælles identitet. Registreringsordningen gør det muligt for virksomhederne at dokumentere, at de lever op til visse standarder i forhold til deres virksomhedsdrift og transparens ved at give dem eneretten til betegnelsen »registreret socialøkonomisk virksomhed«.

2.3.2 Registrering og eneret på betegnelsen registreret socialøkonomisk virksomhed

2.3.2.1 Udvalgets anbefaling

Udvalget har anbefalet, at virksomheder, der opfylder lovens betingelser for registrering, kan opnå registrering og derved opnå adgang til eneret til betegnelsen »registreret socialøkonomisk virksomhed« ved at registrere sig i registreringsmyndighedens it-system.

Udvalget har videre anbefalet, at registreringsmyndigheden får adgang til at afregistrere virksomheder, der ikke lever op til lovens betingelser.

2.3.2.2 Forslagets indhold

I udvalgets forslag var ovennævnte bestemmelser fordelt imellem lovens kapitler om registrering som socialøkonomisk virksomhed og administration af loven. Dette lovforslag samler bestemmelserne om registrering og eneret og indfører to yderligere bestemmelser.

Lovforslaget indfører en frist på fire uger, fra en virksomhed har registreret sig i registreringsmyndighedens it-system, til den opnår retten til at benytte betegnelsen registreret socialøkonomisk virksomhed. Det giver registreringsmyndigheden mulighed for at udføre en stikprøvekontrol i de fire uger, der går, før virksomheden må benytte betegnelsen. Derved kan Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold forhindre, at virksomheder, som ikke opfylder lovens betingelser, benytter betegnelsen »registreret socialøkonomisk virksomhed«. Det skal sikre tilliden til betegnelsen.

Dette lovforslag indfører en afhjælpningsfrist for registrerede socialøkonomiske virksomheder, der er kommet i konflikt med lovens bestemmelser. Fristen er en forbedring af virksomhedernes retsstilling, da de herigennem får mulighed for inden for en rimelig frist at ændre på forhold, der er i strid med lovens betingelser. Hvis virksomheden ikke bringer forholdene i orden inden for afhjælpningsfristen, mister den rettigheden til at benytte betegnelsen registreret socialøkonomisk virksomhed.

2.3.3 Betingelser for registrering

2.3.3.1 Udvalgets anbefaling

Udvalget har anbefalet, at der ikke stilles krav til de registrerede virksomheders selskabsform. Udvalgets hensigt var, at alle virksomhedsformer, med undtagelse af enkeltmandsvirksomheder og virksomheder etableret ved sameje, skal kunne lade sig registrere, såfremt virksomheden

- har et socialt formål,

- er erhvervsdrivende,

- er uafhængig af det offentlige,

- beskriver, hvordan den er inddragende og ansvarlig i sit virke, og

- har en social håndtering af sit overskud.



Udvalget har anbefalet, at social håndtering af overskud skal forstås som reinvestering i egen virksomhed, investering i eller donationer til andre registrerede socialøkonomiske virksomheder, donationer til organisationer med et almennyttigt eller almenvelgørende formål eller en begrænset udbetaling af udbytte. Udvalget har defineret en begrænset udbetaling af udbytte som den oprindeligt indskudte kapital plus en rimelig forrentning heraf i ejerperioden.

Udvalget har anbefalet, at virksomhedens ledelse ved registreringstidspunktet indestår for, at de oplysninger, der afgives ved registreringen, er korrekte.

2.3.3.2 Forslagets indhold

I udvalgets anbefalinger var betingelserne for registrering beskrevet i bestemmelsen om lovens anvendelsesområde. I forslaget er disse betingelser beskrevet som betingelser for registrering.

Dette lovforslag er i hovedtræk i overensstemmelse med de betingelser for registrering, som udvalget anbefalede. Dette lovforslag sætter dog en øvre grænse for, hvad der kan betragtes som rimelig forrentning af indskudt kapital, når der udbetales udbytte for en registreret socialøkonomisk virksomhed. Det tilføjes i dette lovforslag, at en forretning under alle omstændigheder ikke er rimelig, hvis den overstiger den til enhver tid fastsatte offentlige diskonto plus 15 pct., eller der udbetales mere end 35 pct. af virksomhedens resultat efter skat til virksomhedens investorer. Der kan efter forslaget fortsat foretages en vurdering af, hvad der, i forhold til den enkelte investering, er en rimelig forrentning, hvilket sker gennem en stikprøvekontrol. Formålet med specificeringen er, at der sættes en minimumsstandard for de registrerede virksomheder, og hertil øger det retssikkerheden, idet udbetaling af udbytte i strid med denne begrænsning i forslaget er strafbelagt, jf. 2.3.6.2.

Desuden er der i dette lovforslag stillet større krav til, at en virksomhed i forbindelse med registreringen indleverer dokumentation for, at den opfylder lovens betingelser. Det skal ses i sammenhæng med den mulighed for registreringsnægtelse, der jf. 2.3.2.2 er indført i forslaget, som skal sikre at virksomhederne opfylder lovens betingelser. Dette skal sikre tilliden til registreringsordningen.

2.3.4 Virksomheders forpligtelser efter registreringstidspunktet

2.3.4.1 Udvalgets anbefaling

Udvalget har anbefalet, at der stilles krav til, at registrerede socialøkonomiske virksomheder som minimum skal aflægge årsrapport i overensstemmelse med årsregnskabslovens regnskabsklasse B. Hvis virksomheden efter årsregnskabsloven aflægger regnskab ved en højere regnskabsklasse, skal årsregnskabslovens bestemmelser dog følges. Yderligere har udvalget anbefalet, at virksomhederne skal indsende årsrapporten senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning. For at skabe yderligere transparens har udvalget anbefalet, at årsrapporten suppleres af en specifikation af virksomhedens aflønning af ledelsen, aftaler med nærtstående parter samt likvide midler og andre aktiver, der udloddes eller uddeles af virksomhedens formue. Endvidere har udvalget foreslået, at virksomheden skal rapportere, hvordan den opfylder sit sociale formål og ajourføre, hvordan den er inddragende og ansvarlig i sit virke.

Udvalget har videre anbefalet, at virksomheder registreret efter loven forpligtes til at rapportere ændringer af forhold omfattet af denne lov og til at sikre, at virksomheden løbende opfylder betingelserne i loven eller i modsat fald afregistrere virksomheden.

Udvalget har anbefalet, at virksomhedens ledelse forpligtes til at sikre en forsvarlig organisering af virksomheden samt at udbetaling af vederlag ikke overstiger, hvad der anses sædvanligt efter hvervets art, arbejdets omfang, og hvad der må anses for forsvarligt i forhold til virksomhedens formål. Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med udbyttebegrænsningen. Bestemmelsen skal medvirke til at sikre, at ledelsen ikke omgår udbyttebegrænsningen eller på anden måde beriger sig selv eller andre ansatte på bekostning af virksomhedens sociale formål.

Endelig har udvalget anbefalet, at virksomheden ved opløsning eller kapitalnedsættelse forpligtes til at anvende eventuelt overskud i overensstemmelse med reglerne for social håndtering af overskud.

2.3.4.2 Forslagets indhold

Rapporteringen i dette lovforslag er i hovedtræk i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger. I dette lovforslag er kravet om, at virksomheden årligt skal redegøre for, hvor meget udbytte hver enkelt kapitalejer har modtaget, dog ændret. Virksomheden skal i forslaget kun redegøre for forrentningen af den investerede kapital, hvis der udbetales udbytte. Denne ændring letter administrationen for virksomheden, da den kun skal rapportere om udbytte, når den vælger at udbetale udbytte, og ikke hver gang den skal indsende sit regnskab.

Dette lovforslag har også fastholdt kravet til, at udbetaling af vederlag ikke overstiger, hvad der anses sædvanligt efter hvervets art, arbejdets omfang, og hvad der må anses for forsvarligt i forhold til virksomhedens formål. Derimod indeholder dette lovforlag ikke længere krav om, at det øverste ledelsesorgan skal sikre en forsvarlig organisation af virksomheden. Dette krav er allerede indeholdt i betingelserne for registrering og bemærkningerne hertil.

Udover at opløsning og kapitalnedsættelse skal ske i overensstemmelse med reglerne om en socialhåndtering af virksomhedens overskud, indeholder dette lovforslag også en forpligtelse overfor virksomheder, der har været registreret efter loven, men nu er afregistreret. Efter en afregistrering skal virksomheden håndtere den del af virksomhedens overskud, der er optjent, imens den var registreret som socialøkonomisk virksomhed, i overensstemmelse med lovens regler om social håndtering af overskud. Forpligtelsen er tilføjet for at sikre, at virksomheder ikke ved afregistrering kan omgå de begrænsninger, de har underlagt sig efter loven og derved undergrave tilliden til registreringen.

2.3.5 Administration og kommunikation i forhold til registreringsordningen

2.3.5.1 Udvalgets anbefaling

Udvalget har anbefalet, at registreringsmyndigheden får bemyndigelse til at fastsatte nærmere regler om administration af lovens bestemmelser og om den kommunikation med virksomhederne, som følger af lovens administration.

2.3.5.2 Forslagets indhold

Lovforslaget er i hovedtræk i overensstemmelse med udvalgets anbefaling. Administrationen af registreringsordningen er dog konkretiseret en anelse. Der er desuden fjernet en kommunikationsbestemmelse, som nu følger af de almindelige forvaltningsretlige regler.

2.3.6 Straffebestemmelser og klageadgang

2.3.6.1 Udvalgets anbefaling

Udvalget har anbefalet, at overtrædelse af den i loven bestemte eneret til brug af betegnelsen »registreret socialøkonomisk virksomhed«, samt at overtrædelse af reglerne om social håndtering af overskud ved opløsning eller kapitalnedsættelse, er strafbelagt. Udvalget har anbefalet, at overtrædelse af andre bestemmelser vil medføre afregistrering, men at juridiske personer dog fortsat pålægges et strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Udvalget har anbefalet, at afgørelser truffet af registreringsmyndigheden kan påklages til Erhvervsankenævnet.

2.3.6.2 Forslagets indhold

Lovforslagets § 15 udvider straffebestemmelsen i forhold til udvalgets anbefaling. Lovforslagets stk. 1 bestemmer, at uretmæssig anvendelse af betegnelsen registreret socialøkonomisk virksomhed kan straffes med bøde. Stk. 2 bestemmer, at en manglende social håndtering af en registreret virksomheds overskud kan straffes med bøde. Stk. 3 bestemmer, at dette også gælder ved opløsning eller kapitalnedsættelse. Sidst kan en tidligere registreret virksomhed efter stk. 4 straffes med bøde, hvis den ikke har en socialhåndtering af den del af overskuddet, som virksomheden optjente, mens den var registreret. Hensigten med den udvidede straffebestemmelse er at sikre tilliden til betegnelsen »registreret socialøkonomisk virksomhed«, idet der er en konsekvens udover afregistrering ved eksempelvis en ulovlig udlodning af overskud.

I lovforslaget er klageadgangen ændret, så ankemyndigheden er Ankestyrelsen. Dette er en konsekvens af, at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold er registreringsmyndighed.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget indeholder en offentlig ordning vedrørende registrering af visse virksomheder. Lovforslaget vil nødvendiggøre oprettelse af et it-system i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Omkostningerne hertil forventes at udgøre 0,5 mio. kr. og finansiers via finanslovsbevilling fra 2013.

Endvidere forventes der et øget personaleforbrug i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold til stikprøvekontrol med socialøkonomiske virksomheder og administration af loven, hvilket forventes samlet at andrage 0,5 mio. kr. om året.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for regioner og kommuner

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

5. De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Der er tale om en frivillig registreringsordning, hvilket betyder, at der ikke pålægges erhvervslivet øgede byrder. Der forventes ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

6. De administrative konsekvenser for erhvervslivet

Der er tale om en frivillig registreringsordning, hvilket betyder, at der ikke pålægges erhvervslivet øgede byrder. Der forventes ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. De administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har fra d. 20. december til d. 20. januar været sendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer, m.v.: Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danske Advokater, Danmarks Eksportråd, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Finansrådet, Forbrugerrådet, Frivilligrådet, Håndværksrådet, KL, Kooperationen, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, LOS - De private sociale tilbud, Lønmodtagernes Garantifond, Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, Rådet for Samfundsansvar, Rådet for Socialt udsatte og Selveje Danmark.

    
11. Sammenfattende skema
   
 
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat
Ingen
Lovforslaget vil nødvendiggøre oprettelse af et it-system i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Omkostningerne hertil forventes at udgøre 0,5 mio. kr.
 
Administrative konsekvenser for stat
Ingen
Der forventes at være et øget personaleforbrug til stikprøvekontrol med socialøkonomiske virksomheder og administration af loven, hvilket forventes samlet at andrage 0,5 mio. kr. om året.
 
Økonomiske og administrative konsekvenser for kommuner og regioner
Ingen
Ingen
 
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen, ordningen er frivillig.
 
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen, ordningen er frivillig.
 
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
 
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
 
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
 


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det fremgår af forslaget til § 1, at formålet med loven er at indføre en registreringsordning for socialøkonomiske virksomheder, der sikrer, at de registrerede socialøkonomiske virksomheder kan dokumentere, at de lever op til visse standarder i deres virksomhedsdrift og transparens. For at sikre et stabilt marked er den socialøkonomiske sektor i høj grad afhængig af tillid fra omverdenen.

Disse standarder bliver dokumenteret overfor myndigheder, samarbejdsparter og kunder gennem en eneret for til brug af betegnelsen registreret socialøkonomisk virksomhed, og derved imødekommes behovet for at kunne identificere registrerede socialøkonomiske virksomheder i forhold til det resterende socialøkonomiske felt.

Til § 2

Efter forslagets § 2, stk. 1, har en socialøkonomisk virksomhed, der opfylder betingelserne i kapitel 2, ret til at lade sig registrere efter reglerne i denne lov. Hermed kan virksomheder, der opfylder betingelserne i kapitel 2, lade sig registrere, hvis de har til hensigt at efterleve de krav, der følger af registreringen. Det bemærkes, at ordningen er frivillig, og at virksomheden ikke pålægges at lade sig registrere blot fordi, den opfylder betingelserne i forslagets kapitel 2. Registreringen skal ske i det til formålet etablerede it-system, som følger af den bekendtgørelse, som ministeren har bemyndigelse til at udstede efter § 12, og som fastsætter regler om registrering og brugen af bestemte it-systemer.

Efter forslagets stk. 2 nægter Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold en virksomhed registrering, hvis den ikke opfylder betingelserne i lovforslagets kapitel 2. Bestemmelsen har til formål at sikre, at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold kan udføre en stikprøvekontrol og give virksomheden en registreringsnægtelse, hvis den ikke opfylder kravene i forslagets kapitel 2. Dette skal meddeles virksomheden senest fire uger fra virksomhederne har ladet sig registrere i det it-system, som ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter efter § 12. Efter fire uger har virksomheden efter § 3, stk. 2, ret til at benytte betegnelsen registreret socialøkonomisk virksomhed. En afgørelse om registreringsnægtelse kan indbringes for Ankestyrelsen senest fire uger efter, at registreringsnægtelsen er meddelt den pågældende, jf. § 16.

Ud over registreringsnægtelsen har Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold også efter stk. 3 mulighed for at afregistrere registrerede socialøkonomiske virksomheder, der ikke overholder lovens bestemmelser. Dette giver Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold mulighed for løbende, gennem stikprøvekontrol, at sikre, at virksomhederne opfylder lovens betingelser i kapitel 2 og forpligtelser efter kapitel 3, og om nødvendigt afregistrere virksomheden på baggrund af stikprøvekontrollen.

Det bemærkes i den forbindelse, at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold giver virksomheden en rimelig afhjælpningsfrist, hvis ministeriet bliver bekendt med, at virksomheden ikke opfylder lovens betingelser i kapitel 2 og forpligtelser efter kapitel 3. Længden af afhjælpningsfristen er en konkret vurdering, som blandt andet afhænger af, hvor omfattende ændring eller dokumentation ministeriet beder virksomheden om. Hvis virksomheden ikke inden fristens ophør har imødekommet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds anvisninger afregistreres virksomheden. En afgørelse om afregistrering kan indbringes for Ankestyrelsen senest fire uger efter, at afregistreringen er meddelt den pågældende, jf. § 16.

Til § 3

Bestemmelsen i forslagets § 3, stk. 1, fastslår, at det udelukkende er virksomheder, der er registreret efter denne lov, som må markedsføre sig som en »registreret socialøkonomisk virksomhed« (RSV). Der opnås således en eneret for de registrerede socialøkonomiske virksomheder til at benytte denne betegnelse, mens betegnelsen »socialøkonomisk virksomhed« fortsat kan benyttes af ikke-registrerede virksomheder, da registreringen er en klassificering af en gruppe virksomheder i et større felt.

Der er tale om en central bestemmelse, der sammen med registreringen har til formål at udbrede kendskabet til den socialøkonomiske sektor blandt andet hos banker, mulige samarbejdspartnere og øvrige interessenter. Derudover sikrer eneretten kundernes, investorernes og andre interessenters tillid til sektoren ved at beskytte mod uretmæssig brug af betegnelsen »registreret socialøkonomisk virksomhed«, heri også beskytte producenter og virksomheder mod ubillig konkurrence fra andre, der ved uretmæssigt at betegne virksomheden som en »registreret socialøkonomisk virksomhed« forsøger at opnå en konkurrencefordel.

I den forbindelse vil bestemmelsen også finde anvendelse i tilfælde, hvor mellemhandlere, samarbejdspartnere, m.v. markedsfører virksomheden eller dennes produkter under henvisning til, at virksomheden er en »registreret socialøkonomisk virksomhed«.

RSV eller »registreret socialøkonomisk virksomhed« er ikke en erstatning for virksomhedens selskabs- eller fondsretlige navn, og lovforslaget påvirker ikke eventuelle krav til den enkelte virksomhed, der følger af anden lovgivning.

I stk. 2 bestemmes, at en virksomhed har ret til at benytte betegnelsen »registreret socialøkonomisk virksomhed« fire uger efter registreringstidspunktet. Bestemmelsen har til formål at sikre, at registreringsmyndigheden som minimum kan udføre en stikprøvekontrol af virksomhederne på registreringstidspunktet og eventuelt nægte virksomheden registrering, hvis den ikke opfylder kravene i forslagets §§ 4-6. Virksomheden vil efter fire uger modtage en bekræftelse på eller nægtelse af registreringen.

Til § 4

Forslagets § 4, stk. 1, bestemmer, at virksomheden skal være en selvstændig juridisk person med eget CVR nummer. »Juridiske personer« inkluderer alle selskabsformer, som alle kan lade sig registrere, jf. dog stk. 2. Kravet om eget CVR nummer medfører, at en produktion eller afdeling med eget P-nummer i en større organisation ikke alene kan opnå registrering. Det er dog stadig muligt, at enkelte virksomheder med eget CVR nummer i en større koncern kan lade sig registrere. Virksomheden skal desuden være hjemmehørende i Danmark eller et andet EU/EØS-land, hvorved forstås, at hovedparten af styrelsesorganerne og hovedkontoret skal have sæde her i landet eller i et andet EU/EØS-land.

I forslagets § 4, stk. 2, bestemmes, at enkeltmandsvirksomheder og virksomheder etableret ved sameje ikke kan lade sig registrere. Med virksomheder etableret ved sameje menes virksomheder, hvor en eller flere personer sammen ejer de enkelte aktiver i virksomheden, hvorimod interessentskaber, hvor to personer sammen ejer selve virksomheden, kan lade sig registrere. Enkeltmandsvirksomheder og virksomheder etableret ved sameje er de eneste virksomhedsformer, der ikke kan registreres. Årsagen hertil er, at der ved disse virksomhedsformer ikke er en adskillelse mellem ejers formue og virksomhedens formue. Dette vil kunne skabe en stor usikkerhed for samarbejdspartnere i forhold til sammenblanding af midlerne fra virksomhedens formue og ejerens personlige formue, hvorfor disse virksomhedsformer ikke kan registreres.

Til § 5

Bestemmelsen i forslagets § 5 opstiller betingelserne for, at en socialøkonomisk virksomhed kan lade sig registrere.

Betingelserne i forslagets § 5 har ikke til hensigt at omfatte alle de virksomheder, der vil bruge betegnelsen socialøkonomisk virksomhed eller har aktiviteter inden for det socialøkonomiske felt. Bestemmelsen i forslagets § 5 opstiller betingelser for registrering, der klassificerer en del af feltet, som opfylder visse krav, hvilket giver virksomhederne mulighed for at blive registreret efter forslagets § 2 og opnå en eneret til at anvende betegnelsen »registreret socialøkonomisk virksomhed« efter forslagets § 3. En registreret socialøkonomisk virksomhed skal ligeledes løbende efter registreringen opfylde betingelserne i § 5.

Efter bestemmelsen i forslagets § 5, stk. 1, nr. 1, skal virksomheden have et socialt formål, hvilket defineres bredt. Kravet er, at virksomheden skal have et primært formål af samfundsgavnlig karakter med et socialt, beskæftigelses-, sundheds-, miljømæssigt eller kulturelt sigte.

I Danmark såvel som internationalt skelnes der typisk mellem socialøkonomiske virksomheder, der arbejder for en målgruppe/sag eller med en målgruppe. Det vil sige, at der sondres mellem socialøkonomiske virksomheder, der arbejder for at forbedre forholdene for en målgruppe eller sag, og socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med en målgruppe ved at øge deres beskæftigelsesmuligheder på det ordinære arbejdsmarked. Det skal understreges, at grænsen mellem de to grupper er flydende.

Når en socialøkonomisk virksomhed arbejder for en målgruppe eller sag, betyder det, at virksomheden har til formål at forbedre forholdene og livskvaliteten for en særlig målgruppe eller fremme en særlig samfundsgavnlig sag. Det kan ske gennem virksomhedens aktiviteter, produkter, serviceydelser eller sociale overskudshåndtering. Eksempelvis kan virksomheden gennemføre oplysningsaktiviteter, producere hjælpemidler, organisere støttearrangementer for udsatte personer eller donere virksomhedens overskud for at fremme et særligt formål.

Når en socialøkonomisk virksomhed arbejder med en målgruppe, betyder det, at virksomheden har et beskæftigelsesmæssigt formål. Virksomheden søger således at involvere udsatte personer direkte i sit virke gennem beskæftigelse og særlige opkvalificerende forløb. Den tilgang betegnes også »Work Integration Social Enterprise« (WISE) og henviser til socialøkonomiske virksomheder, der søger at bidrage til et rummeligt arbejdsmarked ved at inkludere udsatte grupper på arbejdsmarkedet gennem kompetenceudvikling, aktivering og beskæftigelse.

I forlængelse af ovenstående skel mellem socialøkonomiske virksomheder, omfatter dette lovforslag begge typer formål. Et socialt formål kan eksempelvis omfatte:

For en målgruppe eller sag:

- Socialt sigte: Eksempelvis støtte til stofmisbrugere, udsatte børn, integration, kriminalitetsforebyggelse og international udvikling.

- Sundhedsmæssigt sigte: Eksempelvis pleje og støtte til grupper med fysiske og psykiske lidelser, patientorganisationer samt sundhedsoplysning til offentligheden.

- Miljømæssigt sigte: Eksempelvis fokus på og oplysning om økologi, klima og genbrug.

- Kulturelt sigte: Eksempelvis fremme af kunst og kultur.



Med en målgruppe:

- Beskæftigelsesmæssigt sigte: Eksempelvis kompetenceudvikling, uddannelsestiltag, jobtræning, jobskabelse og beskæftigelse til udsatte grupper.



Derudover fremgår det af forslagets § 5, stk. 1, nr. 2, at virksomheden skal være erhvervsdrivende. Dermed skal salg af produkter eller serviceydelser udgøre et betydeligt element. Salget af serviceydelser eller produkter kan både være til private og offentlige kunder.

Socialøkonomiske virksomheder kan have meget forskellige ressourcegrundlag. Udover indtægt fra egentlig erhvervsdrift kan virksomhederne få deres driftskapital fra en lang række kilder, såsom donationer, private eller offentlige fonde, offentlige støtteordninger, satspuljemidler, m.v. Kravet, om at virksomheden skal være erhvervsdrivende, skal ikke forstås således, at størstedelen af virksomhedens indtægter skal stamme fra salg af produkter og serviceydelser, men erhvervsdriften skal dog udgøre en betydelig andel af omsætningen. Virksomheden kan således fortsat modtage offentlige og private tilskud, donationer, m.v., hvis blot virksomheden sideløbende har et salg af produkter eller serviceydelser, som ikke er ubetydeligt for virksomhedens samlede omsætning.

Det tillægges ligeledes ikke betydning, hvorvidt virksomheden kan afsætte sit produkt eller sin serviceydelse til en eller flere kunder, heri om virksomhedens eneste kunde er en offentlig myndighed. Det er ikke et krav, at virksomheden er momspligtig for at opfylde betingelsen om »at være erhvervsdrivende«, men det vil altid regnes for et væsentligt element af erhvervsdrift, når virksomheden er momspligtig eller er omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt. Lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt. omfatter virksomheder, der er undtaget fra momspligten efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, 3, 5, 6, 10-12, 15, 16 og 19, men i stedet for betaler lønsumsafgift. Eksempler på virksomheder, der er undtaget af momslovens § 13, men betaler lønsumsafgift, er blandt andet finansielle virksomheder og virksomheder, der arbejder inden for sundhedssektoren.

Efter forslagets § 5, stk. 1, nr. 3, skal virksomheden være uafhængig af det offentlige, herved forstået, at virksomheden drives uden væsentlig offentligt indflydelse på ledelse eller drift. Det offentlige skal i denne forbindelse forstås som kommuner, regioner og staten samt myndigheder eller selskaber, der er ejet af eller underlagt disse. Det er en konkret vurdering. Et vist offentligt tilsyn eller undtagelse fra fondslovgivningen på grund af tilsyn og økonomiske kontrol fra en offentlig myndighed er ikke alene nok til, at der foreligger »væsentlig offentligt indflydelse«. Der foreligger heller ikke væsentlig offentlig indflydelse alene fordi, virksomheden foretager leverancer til det offentlige. Der vil til gengæld altid foreligge væsentlig offentlig indflydelse, når en overvejende del, det vil sige mere end 50 procent, af en virksomheden ejes af det offentlige, eller en overvejende del af virksomhedens ledelse er udpeget af det offentlige. Det vil desuden altid være »væsentlig offentlig indflydelse«, hvis det offentlige har bestemmende indflydelse som defineret i selskabslovens § 7, der regulerer, hvornår der forligger bestemmende indflydelse hos et moderselskab over et datterselskab.

Bestemmende indflydelse, efter principperne i selskabslovens § 7, forligger som udgangspunkt, når det offentlige direkte eller indirekte gennem en dattervirksomhed ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed. Derudover forligger der bestemmende indflydelse, når det offentlige har:

1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer,

2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i en virksomhed i henhold til en vedtægt eller aftale,

3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på virksomheden, eller

4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over virksomheden.



Hvornår en socialøkonomisk virksomhed »fungerer uden væsentlig offentlig indflydelse« beror på en konkret vurdering af virksomhedens tilknytning til det offentlige i forhold til drift og ledelse. I stikprøvekontrollen ved registreringen foretager Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold en vurdering af virksomhedens dokumentation for uafhængigheden fra det offentlige. Der er dog områder, som klart vil være under væsentlig offentlig indflydelse, hvilket eksempelvis gør sig gældende for almene boligorganisationer, hvorfor de ikke kan lade sig registrere.

Efter forslagets § 5, stk. 1, nr. 4, skal virksomheden være inddragende og ansvarlig i sit virke. Med inddragende og ansvarlig i sit virke forstås, at virksomhedens ledelse søger at involvere virksomhedens ansatte, kunder, samarbejdspartnere og interessenter samt udviser ansvarlighed i forhold til det sociale formål i virksomhedens forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. Det er det centrale ledelsesorgan, der skal varetage den overordnede og strategiske ledelse af selskabet samt sikre en forsvarlig organisation af virksomheden.

I vurderingen af, om virksomheden er inddragende og ansvarlig, kan eksempelvis indgå en vurdering af virksomhedens vedtægter, interne retningslinjer, målsætninger, strategier eller andre dokumenter, der beskriver, hvordan virksomheden arbejder. Ved Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds stikprøvekontrol ved registreringen vurderer ministeriet virksomhedens beskrivelse efter § 6, stk. 1, nr. 4. Beskrivelsen skal også indeholde virksomhedens praksis for at inddrage virksomhedens målgruppe, samarbejdspartnere og andre interessenter. Dokumentationen for, hvordan virksomheden er inddragende og ansvarlig, skal ajouføres årligt, jf. § 8, stk. 3, nr. 4.

Efter forslagets § 5, stk. 1, nr. 5, skal virksomheden have en »social håndtering« af overskud ved at anvende sit resultat efter skat til reinvestering i egen virksomhed, andre registrerede socialøkonomiske virksomheder, donationer til organisationer med et almennyttigt eller almenvelgørende formål eller i begrænset omfang udbytte til investorer. Hensættelser kan således ske til reinvestering i egen virksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 5, litra a, eller til de listede formål i forslagets § 5, stk. 1, nr. 5, litra. b-d, som er udtømmende anført.

Ved afregistrering efter forslagets § 2, stk. 3, eller § 7, stk. 2, er virksomheden forpligtet til at have en social håndtering efter § 5, stk. 1, nr. 5, af den del af overskuddet, der er optjent, mens virksomheden var registreret som socialøkonomisk virksomhed, jf. § 10, stk. 3.

Investeringer i andre registrerede socialøkonomiske virksomheder efter forslagets § 5, stk. 1, nr. 5, litra. b, må kun ske til virksomheder, der er registrerede efter denne lov. Virksomheden skal være registreret efter denne lov og have opnået retten til at benytte betegnelsen registreret socialøkonomiske virksomhed efter § 3, stk. 2, når investeringen foretages.

Bestemmelsen i § 5, stk. 1, nr. 5, litra c, medfører, at de registrerede socialøkonomiske virksomheder kan uddele midler til andre organisationer, der arbejder ud fra et formål, der kommer samfundet til nytte. Ordet »organisationer« i forslagets dækker over foreninger, fonde, stiftelser m.v., som kan regnes for selvstædige juridiske personer. Ordene »almenvelgørende« og »almennyttige« følger i denne lov SKATs praksis efter ligningslovens § 8 A og bekendtgørelse om godkendelse mv. efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner og religiøse samfund mv. her i landet eller i et andet EU/EØS-land. Indregnet i forslagets § 5, stk. 1, nr. 5, litra c, er i hvert fald donationer til almenvelgørende og almennyttige foreninger, som er godkendt efter ligningslovens § 8 A og offentliggjort på SKATs hjemmeside. Det forhold, at en forening m.v. ikke kan godkendes efter ligningslovens § 8 A, er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at foreningen ikke kan betragtes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig i relation til denne lov. Uanset hvilken form for organisation, der er tale om, skal der foretages en selvstændig vurdering af, hvorvidt organisationens formål må anses for almenvelgørende eller almennyttigt.

Det er vigtigt at skelne mellem den registrerede socialøkonomiske virksomheds formål, som skal ligge inden for rammerne i lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 1, og formålet i den organisation, som den kan donere sit overskud til. Begreberne »almenvelgørende« og »almennyttige« formål følger SKATs praksis, hvilket er bredere end et socialt formål, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, og omfatter derfor også flere organisationer end dem, der har et socialt formål.

For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes til personer inden for en videre kreds, der er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold. Formålet anses for almennyttigt efter SKATs praksis, når det ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige. Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige.

For at formålet i den organisation, der uddeles til, kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves, at formålet skal komme en vis videre kreds til gode. Ved begrebet »en vis videre kreds« fremgår følgende praksis omkring ligningslovens § 8 A: »Det må kræves, at den virksomhed vedkommende forening mv. udøver, ikke blot omfatter personer inden for et lokalt eller på anden måde stærkt begrænset område, men er til fordel for en videre kreds af personer, f.eks. i hele landet eller større dele af dette. I praksis lægges der vægt på befolkningstallet i vedkommende område.« En organisation, som efter vedtægterne kun kan uddele til personer med tilknytning til f.eks. en bestemt virksomhed, uddeler ikke til en ubestemt videre kreds. Derimod kan formålet i den organisation, der modtager en uddeling, være almennyttigt, selvom kun en enkelt person eller en enkelt institution bliver tilgodeset, når blot den pågældende er valgt som en blandt mange mulige. Uddelinger kan desuden ske på baggrund af en geografisk afgrænsning, når blot organisationen, der modtager uddelingen, har et formål, der er geografisk afgrænset efter objektive kriterier. En registreret socialøkonomisk virksomhed kan f.eks. foretage uddelinger, der understøtter en fortsat beboelse af en ø eller et andet afgrænset lokalområde, eksempelvis ved at støtte en lokal idrætsforening, et lokalmuseum eller lignende. Det er uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, om det udøves her i landet eller i udlandet.

Hvis resultatet efter skat benyttes til at udbetale udbytte eller anden form for overskudsdeling mellem ejerne af virksomheden efter forslagets § 5, stk. 1, nr. 5, litra d, skal begrænsningen efter forslagets § 5, stk. 2, overholdes, medmindre udbetalingen sker til en anden registreret socialøkonomisk virksomhed. Det er ikke hensigten med bestemmelsen at begrænse muligheden for koncerndannelse mellem virksomheder registreret i henhold til denne lov. Eksempelvis kan et kapitalselskab, der er en registreret socialøkonomisk virksomhed og ejer et andet kapitalselskab registreret efter denne lov, modtage udbytte herfra uden at skulle overholde begrænsningen i forslagets § 5, stk. 2. Det følger tillige af forslagets § 5, stk. 1, nr. 5, litra b.

Stk. 2 finder anvendelse på alle selskabsformer, der efter den regulering, de er underlagt, kan overføre overskud til ejere, og er en begrænsning af, hvor stort et udbytte registrerede socialøkonomiske virksomheder kan udbetale til de enkelte ejere.

Udlodning i forslagets § 5, stk. 2, skal forstås som enhver form for overskudsdeling mellem ejere af en virksomhed. For kapitalselskaber vil dette være udbytte, men omfatter enhver from for udbetaling til ejere eller investorer, lige meget hvilken betegnelse (herunder betegnelsen lån) der anvendes.

Den enkelte ejer kan maksimalt modtage udlodninger svarende til den pågældendes investerede kapital plus en rimelig årlig forrentning heraf i den tid, personen har været ejer af virksomheden. Dermed skal udbytteberegningen ikke foretages før det tidspunkt, hvor udlodningen finder sted, og der indregnes kun ejertiden frem til udbetalingstidspunktet. Dermed kan udbyttet sammenlignes med lignende investeringer i samme periode.

I vurderingen, af hvorvidt en konkret forrentning er rimelig, vil der blive lagt vægt på, hvad en sædvanlig forrentning er ved tilsvarende investeringer, den generelle udvikling i de finansielle markeder i perioden samt risikoen forbundet med investeringen.

Efter inspiration fra Storbritannien indsættes en øvre grænse, som indikerer, hvad der i hvert fald ikke vil anses for rimelig forrentning efter denne lov. En forretning vil således ikke vurderes at være rimelig, hvis minimum et af følgende to parametre overskrides:

- En årlig forrentning svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto plus 15 procent.

- Udbetaling af mere end 35 procent af virksomhedens resultat efter skat i udbytte.



Begrænsningen på den årlige forrentning for den enkelte kapitalejer på diskontoen plus 15 procent skal opgøres for det enkelte år, som investeringen har varet, hvor der ikke har været udbetalt udbytte til investoren. Beregningen af en rimelig forrentning følger den enkelte investering, således at en rimelig forrentning kan være forskellig for hver investering, såfremt den samme investor har lavet flere investeringer i samme virksomhed på forskellige tidspunkter. Der kan ikke medregnes en påregnet fremtidig investeringstid eller investeringstid, hvor der allerede er udbetalt udbytte. Hvis en investor har fået udbetalt udbytte for den samme investering efter udgangen af det andet år og igen efter udgangen af det femte år, skal første udbytteudbetaling have en rimelig forrentning for investeringen i år 0-2, mens udbetalingen efter år 5 skal have en rimelig forrentning af investeringen i år 3-5. Vedrører en udbytteudbetaling flere års investering, kan forrentningen udregnes årligt med udgangspunkt i den officielt fastsatte diskonto per d. 31. december i de relevante år.

Begrænsningen på 35 procent af virksomhedens resultat efter skat gælder den registrerede socialøkonomiske virksomheds samlede årlige udbytteudbetaling til alle dens investorer. Procentsatsen gælder i det år, udbyttet udbetales, uanset om udbytteudbetalingen til den enkelte investor vedrører flere år.

Begrænsningen i forslagets § 5, stk. 2 gælder endvidere indirekte udbytte, hvor eksempelvis en registreret socialøkonomisk virksomhed køber egne kapitalandele fra sine kapitalejere.

Bestemmelsen har ikke til hensigt at ændre selskabslovens regler om udbytte for kapitalselskaber eller andre eksisterende regler i relation til andre selskabsformer. Eksempelvis selskaber som ikke må overføre overskud til ejere i forhold til den regulering, de via lov eller aftale er underlagt. Her tænkes eksempelvis på foreninger, hvor vedtægterne bestemmer, at der ikke kan ske en fordeling af overskud blandt medlemmerne eller et selskab med begrænset ansvar (S.m.b.a), hvor vedtægter bestemmer, at der ikke kan overføres overskud til ejerne. Bestemmelsen er ikke relevant for fonde, da disse per definition ikke har ejere.

Formålet med bestemmelsen er, at virksomhederne fortsat har mulighed for at tiltrække investorer ved at kunne udbetale et udbytte, men begrænsningen sikrer, at virksomhederne ikke drives efter et formål om størst muligt udbytte til ejere og investorer på bekostning af det sociale formål.

Til § 6

Forslagets § 6 opstiller fem dokumenteringskrav for, at virksomheden kan lade sig registrere. Det er dokumentation, som skal indleveres i forbindelse med registreringen.

Efter forslagets § 6, stk. 1, nr. 1, skal virksomheden dokumentere, at formålet i § 5, stk. 1, nr. 1, er optaget i virksomhedens vedtægter. Såfremt virksomheden ikke er forpligtet til at have vedtægter, hvilket eksempelvis gør sig gældende for et interessentskab (I/S), skal det sociale formål optages i virksomhedens stiftelsesdokument eller lignende aftale mellem virksomhedens ejere. Virksomheden skal i den årlige rapportering efter § 8, stk. 3, nr. 4 oplyse, hvordan den opfylder dette formål.

Efter forslagets § 6, stk. 1, nr. 2, skal virksomheden dokumentere, at den er erhvervsdrivende. Det kan ske gennem vedlæggelsen af en årsrapport ved registreringen. Hvis virksomheden ikke har en årsrapport, skal den blot beskrive virksomhedens aktiviteter, og hvor stor en andel af virksomhedens omsætning, der kommer fra salg af varer eller tjenesteydelser. Hvis virksomheden er nystartet er det tilstrækkeligt med en beskrivelse af, hvad virksomheden forventer at sælge og hvor stor en del af omsætningen, den forventer, at det vil udgøre. Årsrapporten indgives herefter årligt, jf. § 8.

Forslaget til § 6, stk. 1, nr. 3, angiver, at virksomheden ved registreringen skal dokumentere, at den er uafhængig af det offentlige. Det kan eksempelvis ske ved vedlæggelse af virksomhedens vedtægter, hvor det fremgår, hvordan virksomhedens bestyrelse udpeges. Dertil skal vedlægges en beskrivelse af hvilken - om nogen - indflydelse det offentlige har på virksomhedens drift eller daglige ledelse. Hvis virksomheden ikke mener, at det offentlige har indflydelse på virksomhedens ledelse eller drift, angives dette. Denne beskrivelse skal ajourføres i forbindelse med indsendelsen af årsrapporten, jf. § 8, stk. 3, nr. 4.

Efter forslagets § 6, stk. 1, nr. 4, skal virksomheden ved registreringen forelægge en beskrivelse af, hvordan den er inddragende og ansvarlig i sit virke. Hvis virksomheden er nyetableret, skal beskrivelsen bestå af en plan for, hvordan virksomheden fremover vil sikre at være inddragende og ansvarlig i sit virke. Med inddragende og ansvarlig i sit virke forstås, at virksomhedens ledelse søger at involvere virksomhedens ansatte, kunder, samarbejdspartnere og interessenter samt udviser ansvarlighed i forhold til det sociale formål i virksomhedens forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. Det er det centrale ledelsesorgan, der skal varetage den overordnede og strategiske ledelse af selskabet samt sikre en forsvarlig organisation af virksomheden. Denne beskrivelse skal ajourføres i forbindelse med indsendelsen af årsrapporten, jf. § 8, stk. 3, nr. 4.

Efter forslagets § 6, stk. 1, nr. 5, skal virksomheden ved registreringen dokumentere, at den har en social håndtering af sit overskud ved at anvende sit resultat efter skat efter forslagets § 5, stk. 1, nr. 5. Dokumentationen kan indgives ved at indsende virksomhedens seneste årsrapport. Hvis virksomheden ikke kan fremvise en årsrapport, skal virksomheden blot beskrive, hvordan overskuddet vil blive anvendt fremadrettet. Virksomheden skal efter registreringen rapportere, hver gang den laver en udbytteudlodning, jf. § 8, stk. 4.

Til Kapitel 4

Til § 7

I det foreslåede § 7, stk. 1, præciseres det, at der påhviler det centrale ledelsesorgan en særlig forpligtelse til at sikre, at de oplysninger, der indgives på registreringstidspunktet eller senere rapportering, er korrekte. Dertil bestemmes, at ændringer i de faktiske oplysninger, som virksomheden efter §§ 6 og 8 skal registrere, skal anmeldes senest to uger efter, de er indtrådt. Bestemmelsen har således til hensigt at fremhæve virksomhedens forpligtelse til at ajourføre de oplysninger, som virksomheden har indgivet i forbindelse med registreringen eller på et senere tidspunkt.

Forslagets § 7, stk. 2, bestemmer, at det centrale ledelsesorgans forpligtelse også gælder i forhold til at lade virksomheden afregistrere, såfremt virksomheden ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 2 og kravene efter kapitel 3.

Det centrale ledelsesorgan defineres i dette forslag efter selskabslovens § 5, stk. 1, nr. 4:

1) Bestyrelsen i selskaber, der har en direktion og en bestyrelse,

2) Direktionen i selskaber, der alene har en direktion, og

3) Direktionen i selskaber, der både har en direktion og et tilsynsråd.



Virksomhedens forpligtelse til »en social håndtering« af overskuddet, jf. § 5, stk. 1, nr. 5, gælder også efter en afregistrering for den del af overskuddet, der er optjent, imens virksomheden var registreret, jf. § 10, stk. 3.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold kan afregistrere en registreret socialøkonomiske virksomhed, hvis det centrale ledelsesorgan efter en rimelig afhjælpningsfrist ikke sikrer, at virksomheden overholder lovens betingelser. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold vil give det centrale ledelsesorgan et påbud om at bringe virksomhedens forhold i orden, hvis ministeriet bliver bekendt med, at virksomheden ikke opfylder lovens betingelser.

Til § 8

Forslagets § 8 angiver de forpligtelser til rapportering, som en registreret socialøkonomisk virksomhed har efter registreringstidspunktet.

Reglerne for udarbejdelse af årsrapporter efter årsregnskabsloven er baseret på den såkaldte byggeklodsmodel, hvorefter regelsættet, som virksomhederne er forpligtet til at følge, primært afhænger af virksomhedens størrelse. Det vil sige, at små virksomheder skal følge forholdsvis få, typisk brede, krav, mens større virksomheder skal følge flere og mere detaljerede krav.

Alle selskabsformer med begrænset hæftelse skal i udgangspunktet aflægge en årsrapport, jf. årsregnskabslovens § 3, stk. 1, nr. 1-5, men flere af de socialøkonomiske virksomheder kan være undtaget grundet størrelsesgrænsen i årsregnskabslovens § 4, stk. 1. Denne bestemmelse fastslår, at virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 3 (virksomheder og foreninger med begrænset ansvar) og § 4 (andelsselskaber med begrænset ansvar) ikke er forpligtet til at aflægge årsrapport, hvis de ligger under de anførte størrelsesgrænser. Undtagelsen gælder, såfremt virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to ud af de tre følgende størrelser: 1) 7 mio. kr. i balancesum, 2) 10 mio. kr. i nettoomsætning og 3) 10 heltidsbeskæftigede gennemsnitligt i regnskabsåret.

Undtagelsen gælder kun for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i årsregnskabslovens § 4, stk. 1. Andre virksomheder som f.eks. aktie- og anpartsselskaber med begrænset ansvar samt erhvervsdrivende fonde skal aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven, uanset om de i øvrigt måtte opfylde størrelsesgrænserne i stk. 1, idet disse virksomheder mindst skal følge reglerne for regnskabsklasse B, jf. årsregnskabslovens § 7.

Forslagets stk. 1 bestemmer, at de registrerede socialøkonomiske virksomheder, der er undtaget fra pligten til at aflægge regnskab efter årsregnskabsloven, mindst skal aflægge regnskab efter regnskabsklasse B. Denne regnskabsklasse gælder for »små virksomheder«, hvilket defineres som virksomheder, der i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to ud af de tre følgende størrelser: 1) en balancesum på 36 mio. kr., 2) en nettoomsætning på 72 mio. kr. og 3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 1. Hvis en registreret socialøkonomisk virksomhed overskrider denne tærskelværdi, vil den blot skulle aflægge årsregnskab efter sin respektive regnskabsklasse.

En registreret socialøkonomisk virksomhed skal endvidere have et offentligt tilgængeligt regnskab. Formålet hermed er at skabe transparens omkring de registrerede virksomheder. Offentliggørelsen sker ved indsendelse af årsrapporten efter forslagets stk. 2, hvorefter den gøres offentligt tilgængelig. Offentliggørelse sker efter ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds bemyndigelse i forslagets § 12, stk. 1, nr. 3. Årsrapporten skal sendes til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold efter reglerne udstedt efter § 12, stk. 1 og 2. Årsrapporten skal være modtaget senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning. Årsrapporten benyttes også ved stikprøvekontrollen i forhold til, at virksomheden fortsat opfylder § 5, stk. 1, nr. 2, og de oplysninger, som virksomheden indgav ved registrering efter § 6, stk. 1, nr. 2.

For at imødekomme ønsket om transparens bestemmer forslagets stk. 3 at de registrerede socialøkonomiske virksomheder skal indgive en specifikation, der vedrører den del af håndteringen af virksomhedens midler, der ikke fremgår af årsregnskabet.

I forslagets § 8, stk. 3, nr. 1, benyttes begrebet »ledelsen« om ethvert medlem af de organer, som udøver den overordnede eller daglige ledelse, herunder direktionen, bestyrelsen, tilsynsrådet, m.v. Hvis stiftere eller ejere aflønnes, skal dette ligeledes fremgå i specifikationen. Bestemmelsen har til formål at sikre, at en registreret socialøkonomisk virksomhed ikke kan omgå udbyttebegrænsningen gennem udbetaling af vederlag til stiftere, ejere eller ledelse.

Der skal gives beløbsmæssige oplysninger om de samlede vederlag m.v., herunder eventuelle pensionsbidrag og fratrædelsesgodtgørelser, som ydes, eller er ydet, til nuværende eller forhenværende medlemmer af ledelsen i det regnskabsår, afrapporteringen vedrører. Oplysningerne skal gives fordelt på hvert ledelsesorgan. Tilhører en person flere ledelseskategorier (f.eks. både direktion og bestyrelse), og modtages vederlag m.v. for varetagelsen af begge ledelsesfunktioner, må den pågældende persons samlede vederlag m.v. opdeles på ledelsesfunktionerne og oplyses under de respektive kategorier (ledelsesfunktioner). Har en person flere ledelsesfunktioner (f.eks. to direktionsposter), som der modtages vederlag for, skal det fremgå i opgørelsen og uddybes med fordeling af arbejdstid på de enkelte poster.

I forslagets stk. 3, nr. 2, defineres betegnelsen »nærtstående parter« i overensstemmelse med definitionen i den internationale regnskabsstandard IAS 24 (International Accounting Standard 24), der blandt andet indebærer, at to parter er nærtstående, hvis den ene part direkte eller indirekte kontrollerer eller har betydelig indflydelse på den anden part. Dette kan f.eks. være som følge af et moder/dattervirksomhedsforhold, ved repræsentation i ledelsen eller ved nært familieskab til et ledelsesmedlem. To virksomheder anses også for nærtstående, hvis de kontrolleres af samme modervirksomhed. Enhver form for aftale indgået mellem virksomheden og en sådan nærtstående part skal rapporteres efter § 8, stk. 3, nr. 2. Med aftale forstås enhver form for udveksling af ydelser mellem virksomheden og en nærtstående part, heri også salg af virksomhedens aktiver.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, nr. 3, omfatter enhver form for likvide midler eller andre aktiver, der udloddes eller uddeles til en fysisk eller juridisk person, heri udbytteudlodninger til investorer samt investeringer og donationer efter forslagets § 5, stk. 2, nr. 2-4. Ved den årlige rapportering skal oplysninger fra hele regnskabsåret indgå.

Rapporteringskravet i stk. 3, nr. 4, har til formål at sikre, at virksomheden fortsat opfylder lovens § 5, stk. 1, nr. 1, nr. 3 og nr. 4, og ajourfører oplysningerne indgivet efter § 6, stk. 1, nr. 1, nr. 3 og nr. 4. Bestemmelsen indebærer, at en registreret socialøkonomisk virksomhed skal redegøre for politikker og praksis, som skal sikre, at virksomheden opfylder det sociale formål, er uafhængig af det offentlige og ledes inddragende og ansvarligt. Ved politikker forstås i denne forbindelse bredt virksomhedens vedtægter, interne retningslinjer, målsætninger, strategier eller andre dokumenter, der beskriver, hvordan virksomheden arbejder. Virksomheden skal desuden redegøre for, hvordan den omsætter sine politikker til handling. Det kan eksempelvis være ved implementering af ledelsessystemer, udførelse af aktiviteter, inddragelse af en målgruppe, overskudshåndtering eller andre procedurer i virksomhedens forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. Virksomheden skal tillige oplyse om eventuelle forventninger til arbejdet fremover. I forhold til uafhængigheden til det offentlige skal virksomheden blot ajourføre oplysningerne, som den indgav ved registreringen, jf. § 6, stk. 1, nr. 3.

Såfremt rapporteringen efter stk. 3, sker i ledelsesberetningen i årsrapporten, jf. stk. 5, og virksomheden er underlagt en revisionspligt efter årsregnskabslovens regler, vil redegørelsen blive omfattet af den udtalelse, revisor skal afgive vedrørende ledelsesberetningen efter årsregnskabslovens § 135, stk. 5. I forbindelse med revisionen af årsregnskabet, og et eventuelt koncernregnskab, skal revisor påse, at oplysninger i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med oplysninger i årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab. Revisor skal afgive en udtalelse herom.

Hvis en registreret socialøkonomisk virksomhed vælger at udbetale udbytte, skal den efter forslagets stk. 4 levere en beregning, der viser hvilken forrentning af den investerede kapital, som det udbetalte udbytte svarer til for den enkelte kapitalejer. Endvidere skal det begrundes, hvorfor man mener, at denne forrentning kan anses for værende rimelig. For at lave denne beregning skal virksomheden for den enkelte kapitalejer identificere 1) hvor mange penge, der er investeret, 2) hvilke år udbytteudbetaling vedrører, (der kan ikke medregnes år, for hvilke der tidligere er udbetalt udbytte), og 3) hvad anses for at være en rimelig forrentning af kapitalen i den periode. Den årlige forrentning skal opgøres for det enkelte år, som investeringen har varet, hvor der ikke har været udbetalt udbytte til investoren. Der kan således ikke medregnes den fremtidige investeringstid eller investeringstid, som vedrører allerede udbetalt udbytte. Efter indsendelse vil det være op til registreringsmyndigheden at vurdere, hvorvidt den pågældende forrentning er rimelig, henset til virksomhedens begrundelse herfor. Bestemmelsen sikrer, at virksomheden ajourfører de oplysninger, som virksomheden indgav ved registrering, jf. § 6, stk. 1, nr. 5.

Forslagets stk. 5 skal sikre, at de registrerede socialøkonomiske virksomheder ikke skal rapportere de samme oplysninger flere gange. Såfremt oplysningerne i forslagets stk. 3 fremgår af virksomhedens årsrapport, skal dette anses for værende opfyldelse af rapporteringskravet.

Til § 9

Det foreslås i § 9, at det centrale ledelsesorgan skal sikre en forsvarlig ledelse af virksomhedens midler ved udbetaling af vederlag til ledelsen og andre ansatte medarbejdere. Betegnelsen »det centrale ledelsesorgan« følger for kapitalselskaber af selskabslovens § 5, stk. 1, nr. 4:

1) Bestyrelsen i selskaber, der har en direktion og en bestyrelse,

2) Direktionen i selskaber, der alene har en direktion, og

3) Direktionen i selskaber, der både har en direktion og et tilsynsråd.



I relation til om et vederlag kan anses som sædvanligt efter hvervets art og omfang, kan der tages udgangspunkt i, hvad der udbetales for tilsvarende arbejdsopgaver i sammenlignelige virksomheder. Derudover skal den registrerede socialøkonomiske virksomheds sociale formål tages i betragtning i vurderingen af, om et vederlag kan anses som forsvarligt, da ledelsen er forpligtet til at føre en ansættelsespolitik, der er i overensstemmelse med virksomhedens sociale formål. Det er det centrale ledelsesorgan, der bærer ansvaret for, at alle aflønninger er i overensstemmelse med lovens bestemmelser. Eksempelvis vil det ved foreninger og fonde være bestyrelsen, der står til ansvar for aflønningen.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold kan afregistrere en registreret socialøkonomiske virksomhed, hvis ikke det centrale ledelsesorgan efter en rimelig afhjælpningsfrist sikrer, at virksomheden overholder lovens § 9. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold vil give det centrale ledelsesorgan et påbud om at bringe virksomhedens forhold i orden, hvis ministeriet bliver bekendt med, at virksomheden ikke opfylder lovens § 9.

Til § 10

Hensigten med forslagets § 10 er at begrænse mulighederne omgåelse af forslagets § 5, stk. 1, nr. 5.

Efter forslagets stk. 1 skal virksomheden ved opløsning sikre, at et eventuelt overskud er anvendt i overensstemmelse med § 5, stk. 1, nr. 5. Virksomheden skal således påse, at et eventuelt overskud der er tilbage ved virksomhedens opløsning anvendes efter forslagets § 5, stk. 1, nr. 5, litra b-d. Det vil sige:

- investering i eller donationer til andre registrerede socialøkonomiske virksomheder,

- donationer til organisationer med et almennyttigt eller almenvelgørende formål, eller

- en begrænset udbetaling af udbytte eller anden form for overskudsdeling mellem ejerne af virksomheden.



I forslagets stk. 2 udvides denne begrænsning til også at omfatte kapitalnedsættelser. Således skal virksomheden ved kapitalnedsættelse sikre, at en eventuel udlodning holdes inden for begrænsningen fastsat i § 5, stk. 1, nr. 5.

Overtrædelse af § 10, stk. 1 og stk. 2, kan efter forslagets § 15, stk. 3 straffes med bøde.

§ 10, stk. 1 og 2, er et tillæg til de eksisterende regler, der gælder om opløsning kapitalnedsættelser i anden lovgivning.

I forslagets § 10, stk. 3, udvides virksomhedens forpligtelse til at have en social håndtering af overskuddet til også at gælde, efter virksomheden er afregistreret efter § 2, stk. 3, eller § 7, stk. 2 for den del af overskuddet, som virksomheden optjente, mens virksomheden stadig var registreret. Denne bestemmelse har til formål at sikre, at virksomheden ikke blot kan lade sig afregistrere og umiddelbart efter udbetale udbytte til virksomhedens ejere. Virksomheden er ikke forpligtet af forslagets § 5, stk. 1, nr. 5, for den del af virksomhedens overskud, som er optjent efter, at virksomheden er blevet afregistreret.

Ligesom stk. 1 og 2, kan virksomhedens overtrædelse af § 10, stk. 3, straffes med bøde, jf. § 15, stk. 4.

Til § 11

Forslagets stk. 1 gør Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold til registreringsmyndighed ved registrering af socialøkonomiske virksomheder. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold er valgt som registreringsmyndighed, fordi mange af disse virksomheder i forvejen har en stærk tilknytning til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, eksempelvis gennem deres målgruppe eller tilknytning til civilsamfundet. Det vil desuden være en fordel, at kompetencer og viden om de socialøkonomiske virksomheder, som opnås gennem det arbejde, som er forankret i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, anvendes ved afgørelser og fortolkning af denne lov.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold kan som registreringsmyndighed udføre en stikprøvekontrol og træffe afgørelser om registreringsnægtelse efter forslagets § 2, stk. 2 og afregistrere registrerede socialøkonomiske virksomheder efter forslagets § 2, stk. 3.

Forslagets stk. 2 bestemmer, at registrering og afregistrering efter lovforslagets § 2 og § 3 samt indberetninger, som følger af lovforslagets §§ 6-8, skal ske til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold efter regler udstedt efter § 12.

Bestemmelsen har til hensigt at skabe fleksibilitet i forhold til den nærmere anvendelse af særlige it-systemer eller særlige metoder for registrering og afregistrering samt indberetninger. Registreringsløsningen kan således løbende tilpasses behov og teknologi.

Til § 12

Bestemmelsen i forslaget § 12 har til formål at give Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold bemyndigelse til at fastsætte regler om administration af registreringsordningen. Dette omfatter eksempelvis, hvortil registreringer og indberetninger efter denne lov skal ske, hvilke forhold virksomheden selv skal registrere, samt hvilke oplysninger og dokumenter der skal offentliggøres.

Forslagets § 12, stk. 1, nr. 1, har til hensigt at bemyndige Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold til at fastsætte regler om, hvor og hvordan virksomheden skal registrere sig og afregistrere sig efter forslagets §§ 2 og 6. Det samme gør sig gældende i forhold til indberetningerne efter forslagets §§ 6 - 8. Det er hensigten at opsætte et system, der gør det mindst muligt byrdefuldt for virksomhederne at indgive de nødvendige oplysninger. Det kan eksempelvis ske ved at lave standardiserede rapporteringsfelter ved en indberetning eller forskrevne skemaer, der begge sikrer, at virksomheden får indgivet de nødvendige oplysninger. Det er hensigten at lade virksomhederne registrere sig direkte i et it-system, jf. stk. 1, nr. 2, hvori de også kan indgive de oplysninger, der skal indberettes efter lovforslagets §§ 6 - 8. Herefter kan Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold udføre en stikprøvekontrol i forhold til de indgivne oplysninger, som sikrer, at virksomhederne lever op til lovens betingelser.

Bestemmelsens stk. 1, nr. 2, skaber mulighed for at indføre selvregistrering. Bemyndigelsen i forslagets stk. 1, nr. 2, sikrer en fleksibel regulering, hvor registrering efter §§ 2 og 6 og indberetninger efter kapitel 2 og 3 kan foregå direkte i it-systemet, men der kan være eventuelle undtagelser for indberetninger i it-systemet som følge af it-systemets begrænsninger. Bemyndigelsen skaber desuden fleksibilitet i forhold til valget af it-system og kan eksempelvis give mulighed for, at Erhvervsstyrelsens it-system kan benyttes, hvis det findes hensigtsmæssigt.

Den foreslåede bemyndigelse i forslagets stk. 1, nr. 3, omkring offentliggørelse af dokumenter, kan eksempelvis benyttes til at fastsætte regler om, at virksomheden selv skal offentliggøre vedtægtsændringer vedr. det sociale formål eller rapporteringer efter forslaget § 6 i selvbetjeningssystemerne, såfremt disse systemer bliver udviklet hertil.

Hensynet i forslagets stk. 1, nr. 3, er at sikre, at der kan skabes transparens i de registrerede socialøkonomiske virksomheder ved, at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold kan fastsætte regler om offentliggørelse af virksomhedernes indgivne oplysninger. Det er hensigten, at virksomhedens sociale formål samt de oplysninger, som virksomheden skal indgive efter § 8, skal være offentligt tilgængelige.

Forslagets stk. 1, nr. 4, giver ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold hjemmel til at fastsætte regler om gebyrer for bl.a. registrering og brugen af it-systemer, ligesom der kan udstedes rykkerbreve ved for sen betaling. Disse gebyrer vil udelukkende dække ministeriets udgifter.

Til § 13

Bestemmelserne i kapitel 6 bygger på bestemmelserne i lov nr. 1231 af 18. december 2012 om ændringer af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v., og bestemmelserne i kapitel 6 har til hensigt at sikre faste retningslinjer for kommunikation mellem virksomheder og det offentlige. Bestemmelserne har til formål at regulere den kommunikation og dokumentionsudveksling, der følger af de regler, som er fastsat efter forslagets § 12.

Med lov nr. 1231 af 18. december 2012 indførte man en hjemmel til at fastsætte nærmere regler om obligatorisk digital kommunikation i 67 love på Erhvervs- og Vækstministeriets område.

Der ønskes en ensartet regulering af kommunikationen med virksomhederne efter denne lov, og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold tillægges kompetence til at fastsætte lignende regler i ministeriets kommunikation med de registrerede socialøkonomiske virksomheder. Bemyndigelserne i dette lovforslag medfører, at de nærmere regler om den digitale kommunikation mellem Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og virksomhederne kan udmøntes i takt med, at de tekniske løsninger kommer på plads.

Det foreslås derfor, at der indsættes tre bestemmelser, der vedrører kommunikationsmåden i forbindelse med skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold om alle forhold, der er omfattet af loven.

Med forslagets § 13, stk. 1, skabes der hjemmel til, at og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation om alle forhold, som er omfattet af lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder eller regler, som er udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold vedr. registrering eller indberetninger ikke anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.

Hvis oplysninger m.v. sendes på anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, at ministeriet må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.

Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra ministeriet, der sendes på den foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren. Det vil sige med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.

Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattes af pligten til at kommunikere digitalt med ministeriet, om hvilke forhold og på hvilken måde.

Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at anden skriftlig kommunikation også skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail.

Ved henvendelser til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold kan ministeriet stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.

På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nye selvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation, som følger af regler udstedt efter § 12.

Med bemyndigelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse for pligten til digital kommunikation. Bestemmelsen er formuleret således, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold »kan« fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation. Heraf følger, at det vil det være muligt at dispensere fra fastsatte krav om digital kommunikation i særlige tilfælde.

Da der vil være tale om kommunikation om erhvervsforhold, vil fritagelsesmuligheden dog som udgangspunkt kun blive anvendt, når ganske særlige omstændigheder taler for det. Fritagelsesmuligheden tænkes f.eks. anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digital signatur, og den, der kommunikeres med, ikke kan få en dansk digital signatur. Endvidere vil fritagelsesmuligheden blive anvendt, hvis krav om digital kommunikation vil være i strid med EU-retten eller andre internationale forpligtelser. I forhold til det påtænkte registreringssystem og kommunikationen med virksomhederne, er der på nuværende tidspunkt ikke fundet EU-retlige eller internationale forpligtelser, der kunne give anledning til en fritagelsesmulighed. Fritagelsesmuligheden kan derudover eksempelvis også anvendes, hvis materialet er af en sådan beskaffenhed, at det ikke egner sig til digital fremsendelse.

Det forhold, at en virksomhed eller en person eksempelvis ikke er i besiddelse af computer og internetforbindelse, vil som udgangspunkt ikke berettige virksomheden eller personen til at blive fritaget for krav om digital kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis anvende en computer på et folkebibliotek eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.

Efter det foreslåede stk. 1 kan der specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.

Det foreslåede stk. 2 fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen. For meddelelser, der sendes til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, er ministeriet adressat for meddelelsen. For meddelelser, som Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold sender, er selskabet eller den fysiske person, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.

Udtrykket »en digital meddelelse« er her brugt om en hvilken som helst skriftlig kommunikation, som foretages digitalt, herunder også en afgørelse, som sendes via e-mail, via den offentlige digitale postløsning eller på anden digital vis.

Efter bestemmelsen anses en digital meddelelse for at være kommet frem, når meddelelsen er tilgængelig digitalt for adressaten. Dette svarer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

Samme princip kommer til udtryk i § 10, nr. 1, i lov nr. 518 af 11. juni 2012 om Offentlig Digital Post. Efter den nævnte bestemmelse anses meddelelser, der sendes under anvendelse af Offentlig Digital Post, for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten i postløsningen. For en nærmere omtale af dette henvises der til bemærkningerne til § 10 i lovforslag nr. L 160 af 13. april 2012: Folketingstidende 2011-12, A (1. samling), (L 160 som fremsat, side 21 f).

En digital meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for ministeriet, dvs. når ministeriet kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende.

Det er i den forbindelse uden betydning, om adressaten har bragt sig i stand til at tilgå meddelelsen, f.eks. hvis modtageren af en meddelelse, som ministeriet har sendt til den pågældende via den offentlige digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne offentlige digitale signatur til at modtage meddelelser i den offentlige digitale postløsning, jf. lov om Offentlig Digital Post, eller modtageren i sit elektroniske system har installeret anordninger (spamfiltre, firewalls etc.), som afviser at modtage meddelelser.

Meddelelsen vil således blive anset for at være tilgængelig for adressaten, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som yderligere eksempler herpå kan nævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.

En meddelelse vil således blive anset for at være tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. I tilfælde af force majeure, som et generelt strømnedbrud eller lignende tilfælde, vil en meddelelse anses for at være tilgængelig, når hindringen er forsvundet.

Ovenstående er eksempelvis afgørende for fire-ugers-fristen i forhold til at nægte en virksomhed registrering efter denne lov.

Til § 14

Den foreslåede § 14, stk. 1, vedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der er udstedt af andre end Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, hvor det efter loven eller regler udstedt i medfør af loven er krævet, at dokumentet er underskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller forudsætningsvist af de pågældende regler. Der er tale om dokumenter, som er udstedt af virksomhedens ledelse eller revisor m.fl.

Der kan f.eks. være tale om dokumenter, som er udarbejdet af selskabets centrale ledelsesorgan til brug for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds beslutningstagning. Endvidere dækker bestemmelsen dokumenter, som er udarbejdet af revisor, således at revisor eksempelvis kan underskrive dokumentet med digital signatur i stedet for med en fysisk underskrift.

Med forslaget præciseres det, at det er en forudsætning for at undlade personlig underskrift, at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.

Det foreslås i stk. 2, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan der desuden fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.

Til § 15

Det er centralt for registreringsordningens omdømme, at socialøkonomiske virksomheder overholder eneretten til anvendelse af betegnelsen »registreret socialøkonomisk virksomhed« i henhold til loven. Derfor forslås det i § 15, stk. 1, at uretmæssig brug af betegnelsen »registreret socialøkonomisk virksomhed« (RSV) i forslagets § 3 kan straffes med bøde. Dette gælder både for ikke-registrerede virksomheder såvel som mellemhandlere, samarbejdspartnere, m.v., der markedsfører virksomheden eller dennes produkter under henvisning til, at virksomheden er en »registreret socialøkonomisk virksomhed«.

For at der skabes tillid til registreringsordningen, er det også væsentligt, at der ikke sker en omgåelse af udbyttebegrænsningen. Derfor foreslås det i § 15, stk. 2, at en overtrædelse af § 5, stk. 1, nr. 5, vedrørende social håndtering af overskud straffes med bøde. En socialøkonomisk virksomhed kan således straffes med bøde, hvis den ikke anvender sit resultat efter skat til:

- reinvestering i egen virksomhed,

- investering i eller donationer til andre registrerede socialøkonomiske virksomheder,

- donationer til organisationer med et almennyttigt eller almenvelgørende formål, eller

- en begrænset udbetaling af udbytte eller anden form for overskudsdeling mellem ejerne af virksomheden, § 5, stk. 2.



Det bemærkes, at listen er udtømmende.

Udbyttebegrænsningen er ligeledes også væsentlig ved opløsning eller kapitalnedsættelse, hvorfor det foreslås i § 15, stk. 3, at omgåelse af § 10, stk. 1 og 2, vedrørende at opløsning af selskabet og kapitalnedsættelse skal ske i overensstemmelse med § 5, stk. 1, nr. 5, er strafbelagt. En registreret socialøkonomisk virksomhed kan således straffes med bøde, hvis den ikke overholder § 5, stk. 1, nr. 5 i forhold til eventuelt overskud ved virksomhedens opløsning eller udlodninger i forbindelse med en kapitalnedsættelse.

En tidligere registreret socialøkonomisk virksomhed kan efter forslagets § 15, stk. 3, ligeledes straffes med bøde, hvis den ikke overholder forslagets § 5, stk. 1, nr. 5, efter afregistrering for så vidt angår den del af overskuddet, der er opsparet, mens virksomheden stadig var registreret. En virksomhed kan således straffes med bøde, hvis den afregistrerer sig og herefter overskider udbyttebegrænsningen i forslagets § 5, stk. 1, nr. 5, litra d, jf. § 5, stk. 2.

Forslagets stk. 4 bestemmer, at selskaber, der begår en overtrædelse, kan pålægges strafansvar efter straffelovens kapitel 5, som omhandler strafansvar til juridiske personer.

Til § 16

Forslagets § 16 angiver, at Ankestyrelsen vil være klageinstans for afgørelser truffet af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold i henhold til denne lov.

Virksomheden kan således klage over afgørelser om registreringsnægtelse eller afregistrering efter forslagets § 2, stk. 2 og 3. Klagen skal indgives senest fire uger efter, at afgørelsen er kommet frem til den pågældende.

Et papirbrev anses for at være kommet frem, når det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Efter bestemmelsen i forslagets § 13, stk. 2 anses en digital meddelelse for at være kommet frem, når meddelelsen er tilgængelig digitalt for adressaten.

Til § 17

Efter forslagets § 17 fastsætter ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Til § 18

Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder gælder ikke for Færøerne og Grønland.