Fremsat den 26. februar 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

(Indførelse af takstsystem, godkendelsesordning, kursus i arbejdsgiver- og arbejdslederfunktioner m.v. i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance)

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 5. september 2013, som ændret senest ved lov nr. 1632 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 95, stk. 3, indsættes som 2.-4. pkt.:

»Den nærtstående kan, medmindre den pågældende har indgået aftale om overførsel af tilskuddet efter stk. 4, højst varetage pasningsopgaven i 37 timer om ugen. Hvis pasningsopgaven deles af flere nærtstående, der samtidig er tilskudsmodtagere, gælder grænsen på 37 timer om ugen for de nærtstående tilsammen. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen dog beslutte, at en eller flere nærtstående kan varetage pasningsopgaven i mere end 37 timer om ugen.«

2. I § 95, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1-3,«: »at kommunalbestyrelsen vurderer,«.

3. § 95, stk. 4, 2. og 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Som led i denne vurdering skal tilskudsmodtageren som udgangspunkt have gennemført et kursus i varetagelse af arbejdslederfunktionerne med en afsluttende vurdering af, at tilskudsmodtageren er egnet. Kurset skal være gennemført inden for halvandet år efter etableringen af ordningen med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere, og der gives højst tre forsøg til at gennemføre kurset. Det er desuden en betingelse, at kommunalbestyrelsen vurderer, at tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, som kommunalbestyrelsen vurderer som egnet, eller en af socialtilsynet godkendt forening eller privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående eller til den godkendte forening eller private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Som led i kommunalbestyrelsens vurdering skal tilskudsmodtageren eller den nærtstående som udgangspunkt have gennemført et kursus i varetagelse af arbejdsgiverfunktionerne med afsluttende vurdering af, at tilskudsmodtageren eller den nærtstående er egnet. Der gives højst tre forsøg til at gennemføre kurset. Hvis der er indgået aftale om overførsel af tilskud, varetages arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere af den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med tilskudsmodtageren.«

4. I § 96, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1,«: »at kommunalbestyrelsen vurderer,«.

5. § 96, stk. 2, 2. og 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Som led i denne vurdering skal borgeren som udgangspunkt have gennemført et kursus i varetagelse af arbejdslederfunktionerne med en afsluttende vurdering af, at borgeren er egnet. Kurset skal være gennemført inden for halvandet år efter etableringen af ordningen med borgerstyret personlig assistance, og der gives højst tre forsøg til at gennemføre kurset. Det er desuden en betingelse, at kommunalbestyrelsen vurderer, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, som kommunalbestyrelsen vurderer som egnet, eller en af socialtilsynet godkendt forening eller privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående eller til den godkendte forening eller private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Som led i kommunalbestyrelsens vurdering skal borgeren eller den nærtstående som udgangspunkt have gennemført et kursus i varetagelse af arbejdsgiverfunktionerne med afsluttende vurdering af, at borgeren eller den nærtstående er egnet. Der gives højst tre forsøg til at gennemføre kurset. Hvis der er indgået aftale om overførsel af tilskud, varetages arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere af den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med tilskudsmodtageren.«

6. § 96 a, stk. 1 og 2, ophæves og i stedet indsættes:

»Tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter §§ 95 og 96 udmåles efter et fast takstsystem.

Stk. 2. I helt særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen ud over den faste takst og de omkostninger, der dækkes efter forbrug i den enkelte ordning med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere eller borgerstyret personlig assistance, yde tilskud til dækning af omkostninger i forbindelse med ekstraordinære behov hos borgeren. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 1. pkt. kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. I de tilfælde, hvor det er borgeren selv eller en nærtstående, der modtager tilskuddet efter takstsystemet til ansættelse af hjælpere efter § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter § 96, udbetales tilskuddet månedsvis forud. Er tilskuddet overført til en godkendt forening eller privat virksomhed, udbetales tilskuddet månedsvis bagud.

Stk. 4. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om takstsystemet, herunder takstens størrelse, hvilke omkostninger der er dækket af taksten, og hvilke omkostninger der dækkes efter forbrug i den enkelte ordning.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

§ 2

I lov om socialtilsyn, jf. lov nr. 608 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. § 4«: », samt for at godkende og føre tilsyn med foreninger og private virksomheder omfattet af § 4 a«.

2. I § 2, stk. 2, ændres »opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud, jf. § 4, som er beliggende inden for regionen« til: »funktionen som socialtilsyn efter stk. 1«.

3. § 2, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Fra stk. 2 gælder følgende undtagelser:

1) Socialtilsynet i Region Syddanmark varetager opgaven i Frederiksberg Kommune og i forhold til tilbud beliggende i andre kommuner i Region Hovedstaden, hvor Frederiksberg Kommune enten er driftsherre eller har indgået aftale med tilbuddet om køb af samtlige pladser.

2) Socialtilsynet i Region Hovedstaden varetager opgaven i Holbæk Kommune og i forhold til tilbud beliggende i andre kommuner i Region Sjælland, hvor Holbæk Kommune enten er driftsherre eller har indgået aftale med tilbuddet om køb af samtlige pladser.

3) Socialtilsynet i Region Sjælland varetager opgaven i Hjørring Kommune og i forhold til tilbud beliggende i andre kommuner i Region Nordjylland, hvor Hjørring Kommune enten er driftsherre eller har indgået aftale med tilbuddet om køb af samtlige pladser.

4) Socialtilsynet i Region Nordjylland varetager opgaven i Silkeborg Kommune og i forhold til tilbud beliggende i andre kommuner i Region Midtjylland, hvor Silkeborg Kommune enten er driftsherre eller har indgået aftale med tilbuddet om køb af samtlige pladser.

5) Socialtilsynet i Region Midtjylland varetager opgaven i Faaborg-Midtfyn Kommune og i forhold til tilbud beliggende i andre kommuner i Region Syddanmark, hvor Faaborg-Midtfyn Kommune enten er driftsherre eller har indgået aftale med tilbuddet om køb af samtlige pladser.«

4. I § 3, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »efter delegation«: »fra det ansvarlige regionsråd, jf. § 5, stk. 7, i lov om social service, eller«.

5. Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a. Socialtilsynet godkender og fører tilsyn med foreninger og private virksomheder, der ønsker at varetage arbejdsgiverfunktioner i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter §§ 95 og 96 i lov om social service.«

6. I § 6, stk. 1, indsættes efter »godkendelse af sociale tilbud«: », jf. § 4, «.

7. Efter § 6 indsættes før overskriften før § 7:

»§ 6 a. Socialtilsynet træffer efter ansøgning afgørelse om godkendelse af foreninger og private virksomheder, jf. § 4 a.

Stk. 2. Socialtilsynet kan i forbindelse med godkendelsen efter stk. 1 fastsætte vilkår, hvis opfyldelse er en betingelse for fortsat godkendelse. Socialtilsynet kan knytte frister til et vilkår.

Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om godkendelsens tilrettelæggelse, kriterier og betingelser for godkendelse, ophør af godkendelse og om socialtilsynets forpligtelser i forbindelse med godkendelse.«

8. I § 7, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »sociale tilbud«: », jf. § 4,«.

9. I § 8, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »skærpet tilsyn«: »med tilbud efter § 4«.

10. Efter § 8 indsættes:

»§ 8 a. Socialtilsynet fører tilsyn med foreninger og private virksomheder, jf. § 4 a, for at sikre, at de fortsat opfylder betingelserne for godkendelse.

Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse og omfang af tilsynet.«

11. I § 10 indsættes efter »bekymrende forhold i et tilbud,«: »jf. § 4,«.

12. I § 13, stk. 1, indsættes efter »Private tilbud,«: » omfattet af § 4,«.

13. I § 14 ændres »Private tilbuds leder« til: »Lederen af et privat tilbud, omfattet af § 4«.

14. I § 15, stk. 1, indsættes efter »For tilbud«: », jf. § 4, «.

15. I § 20 indsættes efter »fra et tilbud«: », jf. § 4,«.

16. I § 23, stk. 2, ændres »kommunerne i hver region« til: »de kommuner, hvor det enkelte socialtilsyn godkender og fører tilsyn, jf. § 2, stk. 2 og 3,«.

17. I § 23 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. For opgaverne i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med foreninger og private virksomheder, jf. § 4 a, fastsætter socialtilsynet takster for godkendelse og takster for tilsyn, som opkræves hos de omfattede foreninger og private virksomheder.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014.

Stk. 2. § 1, nr. 1, har for ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere, der er etableret før lovens ikrafttræden, virkning fra den 1. oktober 2014.

Stk. 3. § 95, stk. 4, 2.-4. pkt., i lov om social service, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, og § 96, stk. 2, 2.-4. pkt., i lov om social service, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, finder ikke anvendelse på ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance, som er etableret før lovens ikrafttræden. I disse ordninger finder de hidtil gældende regler anvendelse, dog således at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at borgeren eller den nærtstående skal gennemføre kurserne i varetagelse af arbejdsgiver- og arbejdslederfunktioner.

Stk. 4. § 96 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om social service, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, har for foreninger og virksomheder, der har indgået aftale om overførsel af tilskud før lovens ikrafttræden, virkning fra den 1. oktober 2014.

Stk. 5. Foreninger og private virksomheder, der varetog, og som fortsat ønsker at varetage arbejdsgiverfunktioner i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance før lovens ikrafttræden, skal godkendes efter reglerne i §§ 4 a og 6 a i lov om socialtilsyn, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 5 og 7, senest den 1. januar 2016.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Arbejdsgiver og arbejdslederansvar

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Den foreslåede ordning

2.2. Takstsystem

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Den foreslåede ordning

2.3. Godkendelsesordning

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Den foreslåede ordning

2.4. Bagudbetalt tilskud

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Den foreslåede ordning

2.5. Nærtstående som hjælper

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Den foreslåede ordning

2.6. Øget brug af rådighedstimer

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af aftale om justeringer af reglerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance til borgere med nedsat funktionsevne efter §§ 95 og 96 i lov om social service (serviceloven), som blev indgået den 19. juni 2013 mellem den daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Partierne bag aftalen om justeringer af reglerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere, jf. servicelovens § 95, og borgerstyret personlig assistance, jf. § 96, er enige om, at ordningernes fokus på fleksibilitet og selvbestemmelse skal fastholdes. Ordningerne skal give de borgere, der kan og som ønsker at modtage et kontant tilskud til selv at ansætte hjælpere, en fleksibel ordning, der tager udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse, og som dermed kan tilpasses borgernes ønsker og behov, så borgere med omfattende funktionsnedsættelser kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv. Formålet med ordningerne er også, at der skabes mulighed for helhedsorienteret hjælp for borgere med et omfattende hjælpebehov.

Baggrunden for aftalen og dermed også for lovforslaget er, at den daværende regering i efteråret 2012 med afsæt i en evaluering af ordningerne med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance fra april 2012, besluttede at igangsætte et arbejde med konkretisering af forslag til justeringer på området, idet ordningerne opleves som komplicerede at administrere af såvel borgere som kommuner.

Aftalen og dermed lovforslaget har til formål at fremtidssikre ordningerne med fokus på fleksibilitet og borgerens selvbestemmelse, at medvirke til at sikre mere simple ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance for både borgere og kommuner og at understøtte kommunernes mulighed for at styre udgifterne til ordningerne mere hensigtsmæssigt.

Med lovforslaget foreslås det at foretage en række justeringer i reglerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance, jf. servicelovens §§ 95 og 96. Forslagene til justeringer foreslås at omfatte følgende elementer:

- Arbejdsgiver- og arbejdslederansvar. Det foreslås, at borgeren eller den nærtstående som led i kommunalbestyrelsens vurdering af, om den pågældende kan fungere som arbejdsgiver og/eller arbejdsleder som udgangspunkt skal have gennemført et kursus med afsluttende vurdering af, at borgeren eller den nærtstående er egnet.

- Takstsystem. Det foreslås, at der indføres et takstsystem for udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance.

- Godkendelsesordning. Det foreslås, at der indføres en godkendelsesordning, hvor socialtilsynet får til opgave at godkende og føre tilsyn med foreninger og private virksomheder, der ønsker at varetage arbejdsgiverfunktioner i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance, og at det udmålte tilskud hertil alene kan overføres til godkendte foreninger og virksomheder.

- Bagudbetalt tilskud. Det foreslås, at reglerne om kommunalbestyrelsens udbetaling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance til foreninger og virksomheder ændres, således at tilskuddet udbetales månedsvis bagud i stedet for månedsvis forud.

- Nærtstående som hjælper. Det foreslås, at der indføres en maksimal grænse på 37 timers ugentlig arbejdstid i forhold til opgaven med pasning af borgeren med funktionsnedsættelse for nærtstående, der fungerer som hjælper, og samtidig varetager arbejdsgiver- og arbejdslederfunktionerne i en ordning med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95, stk. 3. Det foreslås dog, at nærtstående i særlige tilfælde kan varetage pasningsopgaven i mere end 37 timer om ugen.

Som nævnt indgår lovforslaget i en aftale om justeringer af ordningerne med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance. De øvrige elementer i aftalen omhandler præciseringer i administrative forskrifter på området og er omtalt nærmere nedenfor i afsnit 2 i relation til det nærmere indhold i de enkelte elementer i lovforslaget. I afsnit 2.6 omtales særskilt den del af aftalen, der vedrører øget brug af rådighedstimer.

De nugældende regler om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance i servicelovens §§ 95 og 96 blev indført med lov nr. 549 af 17. juni 2008, der trådte i kraft den 1. januar 2009. Ved lov nr. 388 af 25. maj 2009, som trådte i kraft den 1. juni 2009, blev der gennemført ændringer i reglerne. Disse ændringer vedrører udmålingen af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance.

Målgruppen for ordningerne med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95 og borgerstyret personlig assistance efter § 96 er borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har omfattende og massive hjælpebehov. Det overordnede formål med begge ordninger er at give borgere inden for målgruppen en særlig type hjælp i form af et kontant tilskud, som skaber mulighed for fleksibilitet og en helhedsorienteret løsning af den enkelte borgers hjælpebehov.

I 2012 var der 555 borgere, der modtog kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95, og 1469 borgere, der modtog borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Arbejdsgiver- og arbejdslederansvar

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af servicelovens § 95, stk. 1, at hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en borger, der har behov for personlig og praktisk hjælp i hjemmet efter servicelovens § 83 og afløsning/aflastning efter § 84, kan kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.

Efter servicelovens § 95, stk. 2, kan en borger med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Efter § 95, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter § 95, stk. 2, skal udbetales til en nærtstående person, som helt eller delvis passer borgeren.

Efter servicelovens § 96, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tilbyde borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personlig assistance ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte.

Uanset om en borger modtager kontant tilskud til ansættelse af hjælpere, jf. servicelovens § 95, stk. 2, eller borgerstyret personlig assistance, jf. § 96, stk. 1, eller om tilskuddet udbetales til en nærtstående, jf. § 95, stk. 3, er det efter servicelovens §§ 95, stk. 4, og 96, stk. 2, en betingelse, at borgeren eller den nærtstående er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at borgeren eller den nærtstående kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at den nærtstående, foreningen eller virksomheden er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælperne varetages i så fald af den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende.

Lovens udgangspunkt er således, at borgeren eller den nærtstående er såvel arbejdsgiver som arbejdsleder for hjælperne. Det er borgeren eller den nærtstående, der vælger, om den pågældende ønsker at være arbejdsgiver for hjælperne, eller om denne ønsker at overføre tilskuddet til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Kommunalbestyrelsen kan dog, hvis det vurderes, at borgeren eller den nærtstående ikke er i stand til at fungere som arbejdsgiver for hjælperne, gøre en afgørelse om bevilling af kontant tilskud til ansættelse af hjælpere eller borgerstyret personlig assistance betinget af, at tilskuddet overføres til en anden nærtstående, en forening eller en privat virksomhed.

Som udgangspunkt indebærer arbejdsgiveropgaven ansvaret for at administrere ydelsen (det kontante tilskud) og de praktiske og juridiske opgaver, der er forbundet hermed. Det drejer sig om:

- ansættelse og afskedigelse af hjælpere (f.eks. indgå ansættelsesaftaler og foretage opsigelser),

- udarbejdelse af ansættelsesbeviser til hjælperne,

- udbetaling af løn (opgaven kan varetages af borgeren eller den nærtstående selv, kommunen eller en forening eller privat virksomhed),

- indberetning og indbetaling af skat, tegning af lovpligtige forsikringer, indbetaling til ferie- og barselsfond og ATP (opgaven kan varetages af borgeren eller den nærtstående selv, kommunen eller en forening eller privat virksomhed), og

- gennemførelse af nødvendige arbejdsmiljøforanstaltninger (f.eks. sikre, at borgerens hjem indrettes passende og forsynes med nødvendige arbejdsmiljøredskaber).

At borgeren eller den nærtstående skal være i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne indebærer som udgangspunkt, at pågældende skal være i stand til at tilrettelægge hjælpen og fungere som daglig leder for hjælperne, det vil sige at:

- varetage arbejdsplanlægning sammen med og for hjælperne,

- udarbejde jobbeskrivelse og jobopslag/annonce,

- udvælge hjælpere, herunder varetage ansættelsessamtaler (hvis arbejdsgiveransvaret ligger i en forening eller virksomhed, varetages denne funktion i samarbejde),

- varetage oplæring og daglig instruktion af hjælperne,

- afholde personalemøder med hjælperne, og

- afholde medarbejderudviklingssamtaler.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at yde rådgivning og vejledning om, hvilke opgaver der ligger i henholdsvis arbejdsleder- og arbejdsgiverfunktionerne. Borgere, der varetager arbejdsgiverfunktionerne i en ordning med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere eller borgerstyret personlig assistance, kan få gratis rådgivning herom hos BPA-arbejdsgiver.dk.

2.1.2 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der foretages en ændring i servicelovens §§ 95, stk. 4, og 96, stk. 2, hvorved det tydeliggøres, at det er kommunalbestyrelsen, der vurderer, om borgeren eller den nærtstående er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det foreslås endvidere, at borgeren eller den nærtstående som led i denne vurdering som udgangspunkt skal have gennemført et kursus i varetagelse af arbejdslederfunktionerne med en afsluttende vurdering af, at borgeren eller den nærtstående er egnet. Kurset skal være gennemført inden for halvandet år efter etableringen af ordningen, og der gives højst tre forsøg til at gennemføre kurset.

Det foreslås herudover tydeliggjort, at det desuden er en betingelse, at kommunalbestyrelsen vurderer, at borgeren eller den nærtstående er i stand til at fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en anden nærtstående, som vurderes som egnet, eller en af socialtilsynet godkendt forening eller privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående eller til den godkendte forening eller private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Det foreslås endvidere, at borgeren eller den nærtstående som led i denne vurdering som udgangspunkt skal have gennemført et kursus i varetagelse af arbejdsgiverfunktionerne med afsluttende vurdering af, at borgeren eller den nærtstående er egnet. Der gives højst tre forsøg til at gennemføre kurset.

Forslaget indebærer dermed, at betingelsen om, at borgeren eller den nærtstående efter kommunalbestyrelsens vurdering skal være i stand til at fungere som arbejdsleder og som udgangspunkt også som arbejdsgiver for hjælperne, videreføres uændret men tydeliggøres, og som et element i denne vurdering foreslås det indført, at borgeren eller den nærtstående som udgangspunkt skal have gennemført et kursus med afsluttende vurdering fra kursuslederen af at borgeren eller den nærtstående er egnet inden for de angivne tidsfrister. Kursets gennemførelse vil således ikke i sig selv være tilstrækkeligt til, at betingelsen om at kunne fungere som arbejdsleder eller arbejdsgiver er opfyldt. Der vil dermed fortsat skulle foretages en samlet vurdering fra kommunalbestyrelsens side. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, om borgeren eller den nærtstående skal gennemføre kurset. Hvis det f.eks. er åbenbart, at borgeren eller den nærtstående ikke kan fungere som arbejdsleder og/eller arbejdsgiver, kan kurset undlades. Det samme vil være tilfældet, hvis det f.eks. er åbenbart, at borgeren eller den nærtstående er i stand til at varetage disse funktioner.

De foreslåede ændringer vedrører ikke i øvrigt afgrænsningen af målgruppen for kontant tilskud til ansættelse af hjælpere eller borgerstyret personlig assistance. Betingelserne for at være omfattet af målgruppen, herunder at borgeren skal have betydelig og varigt nedsat funktionsevne, videreføres således uændret.

De foreslåede ændringer foreslås ikke at finde anvendelse på ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance, der er etableret før det for loven foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt den 1. juli 2014. I forhold til disse ordninger foreslås det, at de nugældende regler videreføres, dog således at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at borgeren eller den nærtstående skal gennemføre kurset.

Endvidere vil der som led i udmøntningen af aftalen om justeringer af reglerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance blive foretaget en præcisering i vejledning nr. 9 af 15. februar 2011 om borgerstyret personlig assistance, hvor der vil blive opstillet eksempler på fejl i varetagelsen af arbejdsgiver- og arbejdslederfunktionerne, f.eks. sexchikane, uretmæssig fyring af en hjælper m.v. Disse fejl kan, hvis der er givet forudgående advarsel, føre til, at betingelsen om at være i stand til at varetage arbejdsgiver- og/eller arbejdslederfunktionerne ikke længere kan anses for opfyldt, eller der kan stilles krav om nyt kursus med afsluttende vurdering fra kursuslederens side af, at borgeren eller den nærtstående er egnet.

Baggrunden for forslaget er, at i en evalueringsrapport udarbejdet af Deloitte om reglerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælper og borgerstyret personlig assistance udsendt i april 2012 har 48 pct. af kommunerne anført, at de finder det socialfagligt vanskeligt at udrede borgerne. På sagsbehandlerworkshops i forbindelse med udarbejdelsen af evalueringen blev det uddybet, at det er særligt udfordrende at udrede borgerne i forhold til evnen til at varetage arbejdslederopgaverne. I evalueringsrapporten giver hver femte modtager af kontant tilskud til ansættelse af hjælpere eller borgerstyret personlig assistance desuden udtryk for, at de ikke har tilstrækkelig viden om, hvad arbejdslederopgaven omfatter, og hver tiende modtager angiver ikke at have tilstrækkelig viden om arbejdsgiveropgaven. KL og tre frikommuner har desuden anført, at nogle borgere og nærtstående har vanskeligt ved at varetage arbejdsgiver- og arbejdslederfunktionerne i ordningerne. Kommunerne finder det i denne forbindelse uklart, hvor langt deres rådgivningsforpligtelse rækker, og dermed hvornår betingelsen om at være i stand til at fungere som arbejdsgiver og/eller arbejdsleder ikke længere er opfyldt.

Formålet med forslaget om indførelse af krav om kursus som led i vurderingen af betingelserne for at kunne varetage arbejdsgiver- og/eller arbejdslederfunktionerne er at medvirke til, at borgeren eller den nærtstående får et bedre kendskab til reglerne. Desuden er formålet at medvirke til at nedbringe de administrative ressourcer i kommunerne på at vejlede og rådgive borgerne eller de nærtstående løbende. Forslaget kan desuden sammen med den nævnte præcisering af vejledningen understøtte, at kun borgere og nærtstående, der faktisk er i stand til at varetage arbejdsgiver- og arbejdslederopgaverne, får lov til at varetage disse funktioner. Dette kan føre til, at flere borgere eller nærtstående indgår aftaler om overførsel af tilskud til nærtstående, foreninger eller virksomhed, og at de borgere eller nærtstående, der selv vælger at varetage arbejdsgiveropgaven, bliver bedre i stand dertil.

Forslaget om tre forsøg til kursets gennemførelse og forslaget om en tidsfrist på 1 ½ år til at gennemføre kurset i arbejdslederfunktionerne har til formål at give borgere og nærtstående en vis periode til oplæring i forhold til håndteringen af arbejdsleder- og arbejdsgiveropgaverne.

2.2. Takstsystem

2.2.1 Gældende ret

Hjælp til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95 og borgerstyret personlig assistance efter § 96 ydes af kommunalbestyrelsen i form af et kontant tilskud. Servicelovens § 96 a, stk. 1, indeholder en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter der kan fastsættes nærmere regler om kommunalbestyrelsens udmåling af dette tilskud, herunder om dækning af udgifter til hjælpernes løn, udgifter ved varetagelse af arbejdsgiveropgaver og administrative opgaver m.v. samt andre udgifter for borgeren, der er forbundet med den modtagne hjælp. Med hjemmel i servicelovens § 96 a, stk. 1, er udstedt bekendtgørelse nr. 647 af 25. juni 2012 om udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance efter serviceloven.

Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, danner kommunalbestyrelsens tildeling af hjælp og fastsættelse af timetallet efter servicelovens §§ 95 eller 96 grundlag for udmåling af det kontante tilskud. Det samlede tilskud, som kommunalbestyrelsen skal udmåle, består af en fast del og en del, der dækkes efter regning.

Den faste del af det samlede tilskud til ansættelse af hjælpere eller borgerstyret personlig assistance skal ifølge bekendtgørelsens § 3, stk. 1, udmåles en gang årligt. Tilskuddet reguleres dog ved generelle ændringer i grundlaget for udmålingen, f.eks. hvis der opstår ændringer i borgerens hjælpebehov.

Det første af de elementer, der indgår i den faste del af det samlede tilskud, er omkostninger til løn m.v. til hjælpere. Tilskuddet hertil skal altid udmåles i hver enkelt ordning. Der skal efter bekendtgørelsens § 5, stk. 1, som minimum tages udgangspunkt i grundlønnen for sammenlignelige faggrupper, og samme udgangspunkt skal anvendes ved beregningen af alle elementer af lønnen. Ved udmålingen af tilskud til løn pr. time skal kommunalbestyrelsen sikre, at der ved beregningen sikres den nødvendige rummelighed i udmålingen, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 2. Der skal herunder tages højde for tidsbestemte tillæg, stedbestemte tillæg, funktions- og kvalifikationstillæg m.v., arbejdsmarkedspension og anciennitet

Der skal desuden efter bekendtgørelsens § 5, stk. 5, tages højde for omkostninger til feriepenge, feriegodtgørelse og ferie m.v. efter ferieloven, ATP samt evt. andre lovpligtige bidrag.

Det andet af elementerne i den faste del af det samlede tilskud til ansættelse af hjælpere eller borgerstyret personlig assistance er tilskud til omkostninger ved overførsel af tilskud til en forening eller privat virksomhed. Dette tilskud skal efter bekendtgørelsens § 8, stk. 2, alene udmåles i ordninger, hvor borgeren har overført sit tilskud til en forening eller privat virksomhed. Derimod skal tilskuddet ikke udmåles i de ordninger, hvor borgeren selv er arbejdsgiver for hjælperne eller har overført sit tilskud til en nærtstående. Tilskuddet omfatter ifølge bekendtgørelsens § 8, stk. 1, omkostninger til særlige opgaver forbundet med at være arbejdsgiver, herunder omkostninger ved ansættelses- og afskedigelsesprocedure i forhold til hjælpere, oplæring og vejledning af borgeren i de opgaver, der følger af at modtage hjælp efter servicelovens §§ 95 eller 96, bistand til borgeren med rekruttering af hjælpere m.v., i et vist omfang at medvirke til at sikre vikardækning, lønadministration m.v. og regnskab, ledelse og kontorhold inklusiv afledte omkostninger til IT, husleje m.v.

Endelig indgår som det tredje element i den faste del af det samlede tilskud til ansættelse af hjælpere eller borgerstyret personlig assistance et tilskud til andre omkostninger forbundet med hjælpen. Dette tilskud skal altid udmåles i hver enkelt ordning. Tilskuddet omfatter efter bekendtgørelsens § 10 andre direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med at ansætte hjælpere til hjælp i og uden for hjemmet i det omfang, kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering finder, at borgerens omkostninger hertil ikke dækkes efter § 16 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. § 16 omhandler særlige tillæg til førtidspension (bistands- og plejetillæg). Som eksempler på sådanne andre omkostninger kan nævnes borgerens udgifter til porto og annoncering, ekstra forbrugsudgifter til vand, varme og el og andre småudgifter i husholdningen (f.eks. sæbe, toiletpapir, handsker, masker eller lignende til hjælperne). Hvis der ydes borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96 kan der herudover være behov for at fastsætte et beløb til dækning af udgifter ved hjælperens ledsagelse uden for hjemmet, f.eks. til entré, transport, overnatning ved kurser, weekendophold, sportsarrangementer m.v.

Ud over den faste del af det samlede tilskud, som er beskrevet ovenfor, skal kommunalbestyrelsen dække følgende omkostninger i den enkelte ordning efter regning:

1) omkostninger ved løn under sygdom til hjælpere og omkostninger til barnets 1. og 2. sygedag, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 4,

2) omkostninger til nødvendige forsikringer forbundet med ansættelse af hjælpere og omkostninger ved bidrag til barselsfond, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 1,

3) omkostninger til nødvendige kurser for hjælpere, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 2,

4) nødvendige omkostninger ved overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen, jf. bekendtgørelsens § 7, og

5) nødvendige omkostninger ved lønadministration, herunder lønudbetaling, indbetaling af skat, ATP m.v., jf. bekendtgørelsens § 9. Dette gælder kun i de ordninger, hvor borgeren selv eller en nærtstående er arbejdsgiver for hjælperne, og hvor borgeren eller den nærtstående har valgt selv at varetage lønudbetaling m.v. Hvis borgeren eller den nærtstående har valgt at lade kommunen varetage lønudbetalingen, eller hvis tilskuddet er overført til en forening eller privat virksomhed, skal der således ikke ydes dækning af omkostninger til lønadministration.

2.2.2 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der foretages ændringer i servicelovens § 96 a, stk. 1, således at tilskuddet til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance udmåles efter et fast takstsystem. Det foreslås, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold i et ny affattet stk. 4 får en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om takstsystemet, herunder takstens størrelse, hvilke omkostninger der er dækket af taksten, og hvilke omkostninger der dækkes efter forbrug i den enkelte ordning.

Hvis lovforslaget vedtages, vil der blive udstedt en ny bekendtgørelse om udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance, som erstatter den nugældende bekendtgørelse nr. 647 af 25. juni 2012, hvori takstsystemet vil blive reguleret nærmere, herunder i forhold til takstens størrelse, hvilke omkostninger der er dækket af taksten, og hvilke omkostninger der dækkes efter forbrug i den enkelte ordning.

I bekendtgørelsen vil der blive fastsat en fast timetakst for omkostninger til løn m.v. til hjælpere. Taksten vil blive inddelt i forskellige takstniveauer afhængig af, om der ydes hjælp i dagtimer, aften-/nattetimer eller i weekend-/helligdagstimer. Taksterne vil blive fastsat i to niveauer svarende til to forskellige kompetenceniveauer for hjælperne, og de to takstniveauer vil kunne kombineres i den enkelte ordning, dog således at ordningen kan hænge sammen i forhold til planlægningen af hjælpervagter. Taksten skal anvendes i alle ordninger uanset timetal og placering af opgaven med varetagelse af arbejdsgiverfunktioner. Taksten for omkostninger til løn m.v. til hjælpere vil tage udgangspunkt i de overenskomstmæssige aftaler på området.

Herudover vil der i bekendtgørelsen blive fastsat en takst for andre omkostninger forbundet med at modtage hjælp i form af kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance, f.eks. udgifter til ekstra vand og strøm. Taksten vil blive ydet i forhold til det bevilgede antal timer og udbetales i alle ordninger uanset placering af opgaven med varetagelse af arbejdsgiverfunktioner. Dog vil taksten ikke blive udbetalt til borgere, der modtager tillæg efter § 16 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., fordi der i givet fald vil ske dobbeltkompensation, da disse udgifter forudsættes dækket af disse tillæg.

Endelig vil der i bekendtgørelsen blive fastsat en takst for omkostninger ved overførsel af tilskud, som vil blive udbetalt i alle ordninger, hvor tilskuddet er overført til en forening eller privat virksomhed, som herefter fungerer som arbejdsgiver for hjælperne. Taksten vil blive fastsat i forhold til det bevilgede antal timer.

Ud over de ovennævnte takster vil der i bekendtgørelsen blive oplistet en række udgifter, der på grund af en forventet betydelig variation fra ordning til ordning, vil blive dækket efter forbrug i den enkelte ordning. Det gælder f.eks. omkostninger til løn under hjælpernes sygdom og omkostninger til nødvendige arbejdsmiljøindretninger.

Ud over forslaget om indførelse af et takstsystem foreslås det endvidere, at der i servicelovens § 96 a, stk. 2, gives mulighed for, at kommunalbestyrelsen i helt særlige tilfælde ud over den faste takst og de omkostninger, der dækkes efter forbrug i den enkelte ordning, kan yde tilskud til dækning af omkostninger i forbindelse med ekstraordinære behov hos borgeren. Det tilskud, som udmåles efter det foreslåede takstsystem, skal som udgangspunkt kunne dække alle omkostninger ved ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance, hvorfor forslaget om mulighed for udmåling af tilskud i helt særlige tilfælde udgør en snæver undtagelse. Et eksempel på en situation, hvor den foreslåede mulighed vil kunne finde anvendelse, vil være, hvis borgeren har behov for at fastholde et bestemt korps af hjælpere, fordi borgeren nærmer sig afslutningen på livet, og hvor hjælperne har så høj anciennitet, at omkostningerne overstiger taksten.

Baggrunden for forslaget om indførelse af et takstsystem er, at det nugældende udmålingssystem for kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance opleves som tidskrævende og vanskeligt at administrere for kommunerne. Derudover er der risiko for uensartet udmåling på tværs af landet, hvilket skaber usikkerhed for borgerne.

Formålet med forslaget om indførelse af et fast takstsystem er at medvirke til at styrke borgernes retssikkerhed i form af mere gennemskuelige afgørelser om støtte og tilskud. Formålet er desuden at medvirke til at lette administrationen i kommunerne og at gøre udmålingen af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance mere ensartet på tværs af landet.

2.3. Godkendelsesordning

2.3.1. Gældende ret

Ifølge servicelovens §§ 95, stk. 4, og 96, stk. 2, kan borgeren eller den nærtstående, som får udbetalt tilskuddet til ansættelse af hjælpere eller borgerstyret personlig assistance fra kommunalbestyrelsen, indgå aftale om overførsel af tilskuddet til bl.a. en forening eller privat virksomhed, som herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Der er intet krav om forudgående godkendelse af de foreninger og private virksomheder, som borgeren eller den nærtstående kan indgå aftale med om overførsel af tilskud. Endvidere er der ingen regler om tilsyn med disse foreninger og virksomheder.

2.3.2 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der foretages en ændring i servicelovens §§ 95, stk. 4, og 96, stk. 2, således at borgeren eller en nærtstående, der ønsker at overføre tilskuddet til ansættelse af hjælpere eller borgerstyret personlig assistance til en forening eller privat virksomhed, alene kan indgå aftale herom med foreninger og private virksomheder, der er godkendt af socialtilsynet. Den foreslåede ændring vil indebære, at borgeren eller den nærtstående ikke kan overføre tilskuddet til foreninger eller private virksomheder, der ikke er godkendt.

Det foreslås endvidere, at godkendelse af og tilsyn med foreninger og private virksomheder, der ønsker at varetage arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter servicelovens §§ 95 og 96 indsættes i lov om socialtilsyn, som vedtaget ved lov nr. 608 af 12. juni 2013, hvorefter socialtilsynet får til opgave at godkende og føre tilsyn med de foreninger og private virksomheder, som borgeren eller en nærtstående kan indgå aftale med om overførsel af tilskud. Endvidere foreslås det, at socialtilsynet skal fastsætte en takst for opgaverne i forbindelse med godkendelse og tilsyn, som de omfattede foreninger og private virksomheder skal betale. Taksten skal modsvare de faktiske omkostninger ved godkendelses- og tilsynsopgaven. Det foreslås desuden, at der i loven indsættes bemyndigelse til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold til at fastsætte nærmere regler om godkendelse af og tilsyn med foreninger og private virksomheder, herunder hvilke kriterier der skal lægges vægt på ved godkendelsen, ophør af godkendelse samt de nærmere retningslinjer for indholdet i og omfanget af tilsynet. Kriterierne for godkendelse vil, hvis lovforslaget vedtages, blive fastlagt på bekendtgørelsesniveau, og vil bl.a. relatere sig til foreningernes og de private virksomheders økonomi og kendskab til ansættelsesretlige regler samt en vurdering af lederens baggrund og kompetencer. Der vil ligeledes på bekendtgørelsesniveau blive fastsat regler om ophør af godkendelse, herunder proportionalitetsvurdering og adgang til efterprøvelse af afgørelsen om ophør ved domstolene. Reglerne for tilsynet, som ligeledes vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau, hvis lovforslaget vedtages, vil indeholde et krav om et årligt tilsyn, hvor socialtilsynet skal udføre stikprøver i forhold til de godkendte foreningers og private virksomheders samlede regnskab for den del, der vedrører kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance.

Baggrunden for forslaget er, at KL har efterspurgt en godkendelsesordning for foreninger og private virksomheder, således at det bliver lettere for kommunerne at sikre, at det bevilgede tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance anvendes efter formålet. Der har i de senere år desuden været eksempler på sager, hvor der har været tvivl om, hvorvidt det bevilgede tilskud er anvendt efter formålet.

Formålet med forslaget er at medvirke til at mindske risikoen for, at tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance ikke anvendes efter formålet. Endvidere er formålet at øge borgernes tryghed ved at indgå aftaler om overførsel af tilskud, idet en sådan aftale alene kan indgås med foreninger og private virksomheder, der er godkendt til formålet.

For at sikre, at foreninger og private virksomheder, der varetog arbejdsgiverfunktioner før den for loven foreslåede ikrafttræden den 1. juli 2014, og som fortsat ønsker at varetage disse funktioner, får rimelig tid til at indrette sig, således at de kan opfylde kriterierne for godkendelse, foreslås det, at der indføres en overgangsperiode på 1½ år, inden for hvilken disse foreninger og virksomheder skal have opnået godkendelse. Disse foreninger og virksomheder foreslås således at kunne fortsætte med at indgå aftaler om overførsel af tilskud frem til den 1. januar 2016 uden at have opnået godkendelse. For foreninger og private virksomheder, der efter det for loven foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt den 1. juli 2014 ønsker at varetage arbejdsgiverfunktioner, vil det derimod være et krav, at der er sket en forudgående godkendelse, før der kan indgås aftale om overførsel af tilskud.

Som led i udmøntningen af aftalen om justeringer af reglerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance vil der som supplement til forslaget om en godkendelsesordning for foreninger og private virksomheder i den nye bekendtgørelse om udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance blive fastsat klare regler for regnskabsaflæggelse til den bevilgende kommune i forhold til den enkelte ordning, både i forhold til hvornår regnskab skal aflægges og på hvilken måde. Disse regler vil gælde for alle ordninger, uanset om borgeren selv eller en nærtstående fungerer som arbejdsgiver for hjælperne, eller om tilskuddet er overført til en forening eller privat virksomhed. Formålet hermed er at medvirke til at gøre det lettere for den kommunalbestyrelse, som har bevilget hjælpen, at føre kontrol med den enkelte ordning, at medvirke til at gøre det klarere, hvilke krav der i den enkelte ordning kan stilles til aflæggelse af regnskab til kommunen samt at lette den administrative byrde hos foreninger og private virksomheder, idet formkravene til regnskaberne ikke vil variere fra kommune til kommune.

2.4. Bagudbetalt tilskud

2.4.1 Gældende ret

Det fremgår af servicelovens § 96 a, stk. 2, og af § 11, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 647 af 25. juni 2012 om udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance efter serviceloven, at tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter §§ 95 og 96 udbetales månedsvis forud. Dette gælder, uanset om det er borgeren selv eller en nærtstående, der er tilskudsmodtager, eller om tilskuddet i henhold til en af borgeren eller den nærtstående indgået aftale herom er overført til en forening eller privat virksomhed, der herefter fungerer som arbejdsgiver for hjælperne. Reglen om forudbetalt tilskud gælder dog ikke den del af det samlede tilskud, der udbetales efter regning, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 2.

2.4.2 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at servicelovens § 96 a, stk. 2, ændres således, at tilskuddet efter det foreslåede takstsystem til ansættelse af hjælpere efter § 95 og borgerstyret personlig assistance efter § 96 udbetales månedsvis bagud i stedet for månedsvis forud i de tilfælde, hvor tilskuddet er overført til en forening eller privat virksomhed, der herefter fungerer som arbejdsgiver for hjælperne.

Formålet med forslaget er at medvirke til at sikre, at det af kommunalbestyrelsen udbetalte tilskud anvendes efter formålet. Baggrunden for forslaget er, at reglerne om månedsvis forudbetaling af tilskuddet til foreninger og private virksomheder indebærer en risiko for, at tilskuddet ikke anvendes til formålet, som er at yde hjælp til borgerne, i de situationer, hvor en forening eller privat virksomhed går konkurs midt i en måned. I disse situationer har kommunalbestyrelsen ved månedens begyndelse forudbetalt tilskuddet til foreningen eller virksomheden, men da kommunalbestyrelsen er forpligtet til at sikre, at der ikke opstår et udækket hjælpebehov hos borgeren som følge af foreningens eller den private virksomheds konkurs, vil kommunalbestyrelsen risikere at skulle betale endnu en gang, for at borgeren kan modtage den bevilgede hjælp.

For at sikre, at foreninger og private virksomheder, der har indgået aftaler om overførsel af tilskud før det for loven foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt den 1. juli 2014, har en rimelig periode til at indrette sig på den foreslåede ændring, foreslås det, at forslaget om bagudbetaling for disse foreninger og virksomheder får virkning fra den 1. oktober 2014. For foreninger og private virksomheder, der indgår aftaler om overførsel af tilskud efter det for loven foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt den 1. juli 2014, foreslås det ændrede udbetalingstidspunkt for tilskud at gælde fra denne dato.

I de tilfælde, hvor tilskuddet efter det foreslåede takstsystem til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter § 96 udbetales til borgeren eller en nærtstående, foreslås reglen om månedsvis forudbetaling af tilskud videreført uændret. Herved sikres det, at borgerens eller den nærtståendes økonomi ikke belastes unødigt.

2.5. Nærtstående som hjælper

2.5.1 Gældende ret

Ifølge servicelovens § 95, stk. 2, kan en borger med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer om ugen, vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Efter § 95, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen desuden i særlige tilfælde vælge at udbetale tilskuddet til en nærtstående, som helt eller delvist passer pågældende.

Servicelovens § 95, stk. 3, er tilsigtet at finde anvendelse i de situationer, hvor kommunalbestyrelsen skønner, at borgeren med funktionsnedsættelse ikke selv vil være i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne, hvilket er en betingelse for at være omfattet af § 95, stk. 2. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor borgeren har funktionsnedsættelse som følge af udviklingshæmning eller kognitive funktionsnedsættelser. I disse tilfælde kan kommunalbestyrelsen vælge at yde det kontante tilskud til en nærtstående, som kan og vil påtage sig opgaven i stedet for til borgeren. Som nærtstående anses normalt ægtefælle, samlevende, forældre, søskende samt andre, som har et nært forhold til den pågældende borger. Flere af borgerens nærtstående kan være tilskudsmodtagere og dermed dele det udbetalte tilskud.

Den eller de nærtstående, som får udbetalt tilskud efter servicelovens § 95, stk. 3, bliver arbejdsleder og arbejdsgiver for borgerens hjælpere, jf. § 95, stk. 4, medmindre den eller de pågældende indgår aftale med en (anden) nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om overførsel af tilskuddet, hvorefter den (anden) nærtstående, foreningen eller den private virksomhed er arbejdsgiver for hjælperne. Det kontante tilskud til ansættelse af hjælpere, som den nærtstående får udbetalt, svarer til det, som borgeren selv ville få udbetalt.

Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse nr. 113-12, at i det omfang den nærtstående selv varetager plejeopgaverne, vil den nærtstående ikke være omfattet af EU-reglerne om maksimal arbejdstid (arbejdstidsdirektivet, der fastsætter en øvre grænse for den ugentlige arbejdstid på 48 timer), idet han eller hun ikke er arbejdstager efter den definition, der gælder i disse regler.

Den nærtstående har således, jf. principafgørelse 113-12, ingen øvre arbejdstid, hvilket betyder, at den pågældende har mulighed for at vælge at varetage hele pasningsopgaven alene uden at ansætte øvrige hjælpere.

2.5.2 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i servicelovens § 95, stk. 3, indsættes en bestemmelse om, at en nærtstående højst kan varetage pasningsopgaven i forhold til borgeren med funktionsnedsættelse i 37 timer om ugen, medmindre den nærtstående har indgået aftale om overførsel af tilskuddet til en anden nærtstående, en forening eller en privat virksomhed. Hvis pasningsopgaven deles af flere nærtstående, foreslås det, at grænsen på 37 timer om ugen skal gælde for de nærtstående tilsammen. Pasning af borgeren med funktionsnedsættelse ud over 37 timer om ugen vil dermed ifølge forslaget skulle varetages af andre. Det foreslås dog, at en eller flere nærtstående i særlige tilfælde kan varetage pasningsopgaven i mere end 37 timer om ugen. Det kan f.eks. dreje sig om tilfælde, hvor der er sygdom blandt de af borgerens hjælpere, der ikke er nærtstående, eller i forbindelse med ferier.

Forslaget foreslås alene at gælde i de ordninger, hvor den eller de nærtstående, der varetager pasningsopgaven i forhold til borgeren, også er tilskudsmodtager. Derimod omfatter forslaget ikke ordninger, hvor den nærtstående har indgået aftale om overførsel af tilskuddet til en anden nærtstående, en forening eller en virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Her er der således ikke sammenfald mellem arbejdsgiveren, arbejdslederen og hjælperen, hvilket der er i de ordninger, hvor den nærtstående samtidig er tilskudsmodtager.

Forslaget berører alene antallet af timer, hvori en eller flere nærtstående, der samtidig er tilskudsmodtager, kan varetage pasningsopgaven i forhold til en borger med funktionsnedsættelse, hvorimod retten til at modtage tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95, stk. 3, og betingelserne herfor ikke berøres af forslaget og dermed videreføres uændret.

Baggrunden for forslaget er, at hvis den nærtstående vælger selv at varetage hele pasningsopgaven, kan det føre til en urimeligt høj arbejdsbelastning af den pågældende. Desuden kan det i ordninger efter servicelovens § 95, stk. 3, hvor den nærtstående er såvel arbejdsgiver som -leder og hjælper, være vanskeligt at sikre, at borgeren med funktionsnedsættelse får den hjælp, som der er behov for, fordi hjælpen udelukkende varetages af den nærtstående. Dette vanskeliggør kommunalbestyrelsens tilsyn med, om der etableres fagligt hensigtsmæssige ordninger, og om borgeren får alle behov opfyldt, herunder også i forhold til udvikling og selvstændiggørelse.

Formålet med forslaget er at medvirke til, at risikoen for høj arbejdsbelastning af nærtstående mindskes. Formålet er endvidere at medvirke til at sikre, at det tilskud, som kommunalbestyrelsen udbetaler til ansættelse af hjælpere, anvendes efter formålet, som er at yde hjælp til borgeren med funktionsnedsættelse.

For at sikre, at en eller flere nærtstående, der før det for loven foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt den 1. juli 2014, har varetaget pasningsopgaven i forhold til borgere med funktionsnedsættelse i mere end 37 timer om ugen, får rimelig tid til at indrette sig på den ændrede situation, foreslås det, at den foreslåede ændring får virkning fra den 1. oktober 2014 for disse ordninger.

For ordninger med kontant tilskud efter servicelovens § 95, stk. 3, til ansættelse af hjælpere, som etableres efter den for loven foreslåede ikrafttræden den 1. juli 2014, foreslås forslaget om en øvre grænse på 37 timers ugentlig arbejdstid for nærtstående at gælde fra lovens ikrafttræden.

2.6. Øget brug af rådighedstimer

2.6.1 Gældende ret

Når der ydes hjælp i form af kontant tilskud til ansættelse af hjælpere eller borgerstyret personlig assistance, er udgangspunktet for udmåling af tilskud til løn til hjælperne, at lønnen skal fastsættes ud fra, at hjælperen arbejder aktivt i alle de timer, som pågældende er på arbejde. Ifølge § 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 647 af 25. juni 2012 om udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance efter serviceloven kan der i helt særlige tilfælde udmåles tilskud til dækning af rådighedstimer. Ved rådighedstimer forstås timer, hvor hjælperen er til stede, men hvor der kun undtagelsesvist udføres aktiviteter for borgeren, herunder ved delt tjeneste eller et mere spredt hjælpebehov.

2.6.2 Den foreslåede ordning

Hvis lovforslaget vedtages, vil der i den bekendtgørelse om udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance, som vil blive udstedt til erstatning for den nugældende bekendtgørelse nr. 647 af 25. juni 2012, blive foretaget en ændring af reglen om rådighedstimer, således at brugen af rådighedstimer udvides. Der vil således blive givet mulighed for at yde tilskud, der svarer til rådighedsløn, således at hjælp i tidsrummet mellem kl. 23.00-06.00 i højere grad kan dækkes med rådighedsløn. Borgere, der har behov for mere end 1½ times hjælp om natten eller har behov for hjælp mere end 3 gange pr. nat, skal have udmålt tilskud til fuld nattetakst, jf. det foreslåede takstsystem, hele natten. Borgere, der har behov for mindre aktiv hjælp, men stadig har behov for, at hjælperen er til stede, vil få udmålt fuld takst, jf. det foreslåede takstsystem, i hjælperens aktive timer og rådighedstakst i de øvrige af nattens timer. Herved sikres det, at hjælperens aktive tjeneste under en rådighedsvagt kan aflønnes med fuld nattetakst, jf. det foreslåede takstsystem.

Der sker ingen ændringer i den nugældende brug af rådighedstimer i den øvrige del af døgnet. Det betyder, at den nugældende regel om rådighedstimer i helt særlige tilfælde videreføres uændret i perioden kl. 06.00-23.00.

Det skal understreges, at der ikke ændres på den måde, hvorpå borgerens samlede behov for hjælp skal vurderes. Der skal således fortsat ske en konkret og individuel vurdering af borgerens samlede behov for støtte, og det antal timer, hvori der skal bevilges kontant tilskud til ansættelse af hjælpere eller borgerstyret personlig assistance, skal fastsættes herudfra.

Som supplement til øget brug af rådighedstimer i nattetimerne og som led i udmøntningen af aftalen om justeringer af reglerne om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance vil de nugældende udmålingsregler blive præciseret, således at det i vejledning nr. 9 af 15. februar 2011 om borgerstyret personlig assistance tydeligt kommer til at fremgå, at der altid skal udmåles hjælp efter en konkret og individuel behovsvurdering, og at der ikke gælder noget udgangspunkt om døgnhjælp. Dog skal der udmåles hjælp under hensyntagen til formålet med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance, som er at sikre borgeren en fleksibel og helhedsorienteret løsning.

Formålet med ændringen er at øge kommunernes styringsmuligheder på området.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og KL har indgået en aftale om de økonomiske konsekvenser af lovforslagets elementer samlet set. Ministeriet og KL er enige om, at kommunerne samlet set kompenseres med 4,4 mio. kr. i 2014, til dækning af de forventede udgifter til kurser i håndtering af arbejdsgiver- og arbejdslederopgaverne i allerede eksisterende ordninger. Kommunerne kompenseres ikke yderligere for udgifterne til kurser fra 2015 og frem. For de øvrige elementer i lovforslaget er ministeriet og KL enige om, at elementerne kan afholdes inden for de eksisterende økonomiske rammer, og at elementerne således samlet set ikke medfører ændringer i kommunernes bloktilskud. Dette begrundes ved, at dele af lovforslaget indebærer administrative lettelser for kommunerne, der bidrager til omkostningsneutralitet samlet set.

Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for stat og regioner.

Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser skal, jf. vanlig praksis, forhandles endeligt med kommunerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Den del af lovforslaget, der vedrører indførelse af en godkendelsesordning for foreninger og private virksomheder, har såvel økonomiske som administrative konsekvenser for erhvervslivet. Foreningerne og de private virksomheder foreslås således at skulle betale en af socialtilsynet fastsat takst for opgaverne i forbindelse med godkendelse og tilsyn. Endvidere foreslås det, at såfremt en forening eller privat virksomhed ikke opfylder de opstillede godkendelseskriterier, vil foreningen eller virksomheden ikke kunne godkendes til at kunne indgå aftale med en borger om overførsel af tilskud, hvilket vil udelukke foreningen eller virksomheden fra at drive erhverv på dette område.

Den foreslåede godkendelsesordning vil have administrative konsekvenser i og med, at de foreninger og private virksomheder, der ønsker godkendelse, vil skulle anvende administrative ressourcer på at fremlægge dokumentation for, at de opstillede godkendelseskriterier er opfyldt, ligesom der efterfølgende vil skulle anvendes administrative ressourcer i forbindelse med tilsynet.

Herudover kan reglerne om krav til regnskabsaflæggelse, som vil blive gennemført administrativt, hvis lovforslaget vedtages, have økonomiske og administrative konsekvenser for foreningerne og de private virksomheder.

De øvrige dele af lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. december 2013 til den 20. januar 2014 været sendt i høring hos Advokatrådet, Ankestyrelsen, DA, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Fagligt Fælles Forbund (3F), FOA, KL, Konkurrencestyrelsen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, LO, LOBPA, Sjældne Diagnoser og Socialchefforeningen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med den foreslåede ændring i servicelovens § 95, stk. 3, indføres der en øvre ugentlig grænse for det antal timer, hvori en nærtstående, der fungerer som hjælper for borgeren med funktionsnedsættelse, og som samtidig er modtager af tilskuddet til ansættelse af hjælpere og dermed arbejdsgiver og arbejdsleder for hjælperne, kan varetage pasningsopgaven i forhold til borgeren.

Det foreslås således, at der i servicelovens § 95, stk. 3, indsættes et nyt 2. pkt., hvorefter en nærtstående, medmindre der er indgået aftale om overførsel af tilskuddet til en anden nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, højst kan varetage pasningsopgaven i forhold til borgeren med funktionsnedsættelse i 37 timer om ugen. Hvis pasningsopgaven deles af flere nærtstående, foreslås det, jf. det foreslåede 3. pkt. i § 95, stk. 3, at grænsen på 37 timer om ugen skal gælde for de nærtstående tilsammen. Pasning af borgeren med funktionsnedsættelse ud over 37 timer om ugen foreslås dermed at skulle varetages af andre, der ikke er nærtstående. Det foreslås dog i 4. pkt., at en eller flere nærtstående i særlige tilfælde kan varetage pasningsopgaven i mere end 37 timer om ugen. Det kan f.eks. dreje sig om tilfælde, hvor der er sygdom blandt de af borgerens hjælpere, der ikke er nærtstående, eller i forbindelse med ferier. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt en eller flere nærtstående kan varetage pasningsopgaven i mere end 37 timer om ugen. Kommunalbestyrelsens afgørelse herom kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Som nærtstående anses normalt ægtefælle, samlevende, forældre, søskende samt andre, som har et nært forhold til borgeren med funktionsnedsættelse.

Forslaget om en ugentligt øvre grænse på 37 timer til at varetage pasningsopgaven foreslås alene at gælde i de ordninger, hvor den eller de nærtstående, der varetager pasningsopgaven i forhold til borgeren, også er tilskudsmodtager. I disse ordninger er der således sammenfald mellem arbejdsgiveren, arbejdslederen og hjælperen. Derimod omfatter forslaget ikke ordninger, hvor den nærtstående har indgået aftale om overførsel af tilskuddet til en anden nærtstående, en forening eller en virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Her er der således ikke sammenfald mellem arbejdsgiveren, arbejdslederen og hjælperen.

Forslaget berører alene antallet af timer, hvori en eller flere nærtstående, der samtidig er tilskudsmodtager, kan varetage pasningsopgaven i forhold til en borger med funktionsnedsættelse, hvorimod retten til at modtage tilskud til ansættelse af hjælper efter servicelovens § 95, stk. 3, og betingelserne herfor ikke berøres af forslaget og dermed foreslås videreført uændret. Om gældende ret i forhold til betingelserne for at modtage tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95, stk. 3, henvises til afsnit 2.1.1 og afsnit 2.5.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 og 3

Med den foreslåede ændring i servicelovens § 95, stk. 4, 1. pkt., sker der en tydeliggørelse af, at det er kommunalbestyrelsen, der vurderer, om tilskudsmodtageren (det vil sige borgeren eller den nærtstående) er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne.

Med den foreslåede nye § 95, stk. 4, 2. pkt., skal tilskudsmodtageren som led i kommunalbestyrelsens vurdering som udgangspunkt have gennemført et kursus i varetagelse af arbejdslederfunktionerne med en afsluttende vurdering af, at tilskudsmodtageren er egnet. Kurset skal være gennemført inden for halvandet år efter etableringen af ordningen, og der gives højst tre forsøg til at gennemføre kurset.

Med de foreslåede § 95, stk. 4, 3.-4. pkt., tydeliggøres det, at det desuden er en betingelse, at kommunalbestyrelsen vurderer, at tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, som vurderes egnet, eller en af socialtilsynet godkendt forening eller privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående eller til den godkendte forening eller private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Det foreslås endvidere, at tilskudsmodtageren eller den nærtstående som led i kommunalbestyrelsens vurdering som udgangspunkt skal have gennemført et kursus i varetagelse af arbejdsgiverfunktionerne med afsluttende vurdering af, at pågældende er egnet. Der gives højst tre forsøg til at gennemføre kurset.

I det foreslåede § 95, stk. 4, 5. pkt., fastsættes, at hvis tilskudsmodtageren har indgået aftale om overførsel af tilskuddet til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, varetages arbejdsgiverfunktionerne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere af den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med tilskudsmodtageren. Dette er med en ændret formulering en videreførelse af gældende ret.

Forslaget indebærer dermed, at betingelsen om, at tilskudsmodtageren efter kommunalbestyrelsens vurdering skal være i stand til at fungere som arbejdsleder og som udgangspunkt også som arbejdsgiver for hjælperne, videreføres uændret men tydeliggøres, og som et element i denne vurdering foreslås det indført, at tilskudsmodtageren som udgangspunkt skal have gennemført et kursus med afsluttende vurdering fra kursuslederen af, at pågældende er egnet inden for de angivne tidsfrister. Kursets gennemførelse vil således ikke i sig selv være tilstrækkeligt til, at betingelsen om at kunne fungere som arbejdsleder eller arbejdsgiver er opfyldt. Der vil dermed fortsat skulle foretages en samlet vurdering fra kommunalbestyrelsens side.

Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, om kurset skal gennemføres. Hvis det f.eks. er åbenbart, at tilskudsmodtageren eller den nærtstående ikke kan fungere som arbejdsleder og/eller arbejdsgiver, kan kurset undlades. Det samme vil være tilfældet, hvis det f.eks. er åbenbart, at tilskudsmodtageren eller den nærtstående er i stand til at varetage disse funktioner. Kurset skal dermed alene gennemføres i de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt tilskudsmodtageren eller den nærtstående kan fungere som arbejdsleder og/eller arbejdsgiver. Hvis der på et senere tidspunkt opstår tvivl om, hvorvidt en borger eller nærtstående fortsat er i stand til at varetage arbejdsgiver- og/eller arbejdslederfunktionerne, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at kurset skal gennemføres på ny. Hvis det efter et eller to af de tre forsøg, som borgeren eller den nærtstående har til kursets gennemførelse, er åbenbart, at kurset ikke vil kunne gennemføres med afsluttende vurdering af, at den pågældende er egnet, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at kurset ikke skal fortsættes.

Det skal understreges, at forslaget ikke ændrer på kommunalbestyrelsens pligt til at yde tilskudsmodtageren rådgivning og vejledning i forhold til, hvilke funktioner der ligger i opgaven med at kunne fungere som arbejdsleder og arbejdsgiver for hjælperne.

Såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsleder, men ikke som arbejdsgiver, kan en afgørelse om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere, ligesom efter gældende ret, gøres betinget af, at tilskudsmodtageren indgår aftale om overførsel af tilskuddet til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. I forlængelse heraf skal bemærkes, at der på et senere tidspunkt i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, f.eks. hvis der foreligger ændrede forhold, vil kunne ske genoptagelse af et afslag på en ordning med kontant tilskud til ansættelse af hjælper, hvor tilskudsmodtageren fungerer som arbejdsgiver.

Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at tilskudsmodtageren ikke er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne, må der i de tilfælde, hvor ordningen med kontant tilskud allerede er etableret, jf. den foreslåede tidsfrist på halvandet år til at gennemføre kurset i varetagelse af arbejdslederfunktionerne, ske en afvikling af ordningen. I forlængelse heraf skal bemærkes, at der på et senere tidspunkt i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, f.eks. hvis der foreligger ændrede forhold, vil kunne ske genoptagelse af et afslag på en ordning med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere, hvor tilskudsmodtageren fungerer som arbejdsleder.

Kommunalbestyrelsen må sikre et rimeligt varsel, hvis der træffes afgørelse om frakendelse af en ordning med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere. Dette er for at sikre, at tilskudsmodtageren har mulighed for at afvikle ordningen, og herunder opsige aftaler med den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed eller selv at opsige hjælperne. 3 måneder kan være et rimeligt varsel. Hvis det er nødvendigt at standse ordningen øjeblikkeligt, skal kommunalbestyrelsen dække eventuelle udgifter til hjælpere m.v. i opsigelsesperioden. Hvis ophør sker hurtigere, end opsigelsesvarslerne i aftalerne har taget højde for, vil kommunalbestyrelsen normalt dække de udgifter, der er forbundet med afviklingen af ordningen.

De foreslåede ændringer vedrører ikke afgrænsningen af målgruppen for kontant tilskud til ansættelse af hjælpere i øvrigt. Betingelserne for at være omfattet af målgruppen, herunder at borgeren skal have betydelig og varigt nedsat funktionsevne, videreføres således uændret. Om gældende ret henvises til afsnit 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås endvidere, at der foretages en ændring i § 95, stk. 4, jf. det foreslåede § 95, stk. 4, 3. pkt., således at tilskudsmodtageren alene kan indgå aftale om overførsel af tilskud til en af socialtilsynet godkendt forening eller privat virksomhed. Om forslaget om godkendelsesordning henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 2 nedenfor.

Til nr. 4 og 5

Med den foreslåede ændring i servicelovens § 96, stk. 2, 1. pkt., sker der en tydeliggørelse af, at det er kommunalbestyrelsen, der vurderer, om borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne.

Med den foreslåede nye § 96, stk. 2, 2. pkt., skal borgeren som led i kommunalbestyrelsens vurdering som udgangspunkt have gennemført et kursus i varetagelse af arbejdslederfunktionerne med en afsluttende vurdering af, at borgeren er egnet. Kurset skal gennemføres inden for halvandet år efter etableringen af ordningen, og der gives højst tre forsøg til at gennemføre kurset.

Med de foreslåede § 96, stk. 2, 3.-4. pkt., tydeliggøres det, at det desuden er en betingelse, at kommunalbestyrelsen vurderer, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, som vurderes egnet, eller en af socialtilsynet godkendt forening eller privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående eller til den godkendte forening eller private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Det foreslås endvidere, at borgeren eller den nærtstående som led i kommunalbestyrelsens vurdering som udgangspunkt skal have gennemført et kursus i varetagelse af arbejdsgiverfunktionerne med afsluttende vurdering af, at pågældende er egnet. Der gives højst tre forsøg til at gennemføre kurset.

I det foreslåede § 96, stk. 2, 5. pkt., fastsættes, at hvis borgeren har indgået aftale om overførsel af tilskuddet til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, varetages arbejdsgiverfunktionerne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere af den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med borgeren. Dette er med en ændret formulering en videreførelse af gældende ret.

Forslaget indebærer dermed, at betingelsen om, at borgeren efter kommunalbestyrelsens vurdering skal være i stand til at fungere som arbejdsleder og som udgangspunkt også som arbejdsgiver for hjælperne, videreføres uændret men tydeliggøres, og som et element i denne vurdering foreslås det indført, at borgeren som udgangspunkt skal have gennemført et kursus med afsluttende vurdering fra kursuslederen af at pågældende er egnet inden for de angivne tidsfrister. Kursets gennemførelse vil således ikke i sig selv være tilstrækkeligt til, at betingelsen om at kunne fungere som arbejdsleder eller arbejdsgiver er opfyldt. Der vil dermed fortsat skulle foretages en samlet vurdering fra kommunalbestyrelsens side.

Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, om kurset skal gennemføres. Hvis det f.eks. er åbenbart, at borgeren eller den nærtstående ikke kan fungere som arbejdsleder og/eller arbejdsgiver, kan kurset undlades. Det samme vil være tilfældet, hvis det f.eks. er åbenbart, at borgeren eller den nærtstående er i stand til at varetage disse funktioner. Kurset skal dermed alene gennemføres i de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt borgeren eller den nærtstående kan fungere som arbejdsleder og/eller arbejdsgiver. Hvis der på et senere tidspunkt opstår tvivl om, hvorvidt en borger eller nærtstående fortsat er i stand til at varetage arbejdsgiver- og/eller arbejdslederfunktionerne, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at kurset skal gennemføres på ny. Hvis det efter et eller to af de tre forsøg, som borgeren eller den nærtstående har til kursets gennemførelse, er åbenbart, at kurset ikke vil kunne gennemføres med afsluttende vurdering af, at den pågældende er egnet, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at kurset ikke skal fortsættes.

Det skal understreges, at forslaget ikke ændrer på kommunalbestyrelsens pligt til at yde borgeren rådgivning og vejledning i forhold til, hvilke funktioner der ligger i opgaven med at kunne fungere som arbejdsleder og arbejdsgiver for hjælperne.

Såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder, men ikke som arbejdsgiver, kan en afgørelse om borgerstyret personlig assistance, ligesom efter gældende ret, gøres betinget af, at borgeren indgår aftale om overførsel af tilskuddet til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. I forlængelse heraf skal bemærkes, at der på et senere tidspunkt i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, f.eks. hvis der foreligger ændrede forhold, vil kunne ske genoptagelse af et afslag på borgerstyret personlig assistance, hvor borgeren fungerer som arbejdsgiver.

Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at borgeren ikke er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne, må der i de tilfælde, hvor ordningen med borgerstyret personlig assistance allerede er etableret, jf. den foreslåede tidsfrist på halvandet år til at gennemføre kurset i varetagelse af arbejdslederfunktionerne, ske en afvikling af ordningen. I forlængelse heraf skal bemærkes, at der på et senere tidspunkt i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, f.eks. hvis der foreligger ændrede forhold, vil kunne ske genoptagelse af et afslag på borgerstyret personlig assistance, hvor borgeren fungerer som arbejdsleder.

Kommunalbestyrelsen må sikre et rimeligt varsel, hvis der træffes afgørelse om frakendelse af en ordning med borgerstyret personlig assistance. Dette er for at sikre, at borgeren har mulighed for at afvikle ordningen, og herunder opsige aftaler med den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed eller selv at opsige hjælperne. 3 måneder kan være et rimeligt varsel. Hvis det er nødvendigt at standse ordningen øjeblikkeligt, skal kommunalbestyrelsen dække eventuelle udgifter til hjælpere m.v. i opsigelsesperioden. Hvis ophør sker hurtigere, end opsigelsesvarslerne i aftalerne har taget højde for, vil kommunalbestyrelsen normalt dække de udgifter, der er forbundet med afviklingen af ordningen.

De foreslåede ændringer vedrører ikke i øvrigt afgrænsningen af målgruppen for borgerstyret personlig assistance. Betingelserne for at være omfattet af målgruppen, herunder at borgeren skal have betydelig og varigt nedsat funktionsevne, videreføres således uændret. Om gældende ret henvises til afsnit 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås endvidere, at der foretages en ændring i § 96, stk. 2, jf. den foreslåede § 96, stk. 2, 3. pkt., således at borgeren alene kan indgå aftale om overførsel af tilskud til en af socialtilsynet godkendt forening eller privat virksomhed. Om forslaget om godkendelsesordning henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 2 nedenfor.

Til nr. 6

Med den foreslåede ændring i servicelovens § 96 a, stk. 1, indføres der et takstsystem for udmåling af kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter servicelovens §§ 95 og 96.

Det foreslås således, at der foretages ændringer i servicelovens § 96 a, stk. 1, således at tilskuddet til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance udmåles efter et fast takstsystem. Det foreslås, jf. den foreslåede § 96 a, stk. 4, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om takstsystemet, herunder takstens størrelse, hvilke omkostninger der er dækket af taksten, og hvilke omkostninger der dækkes efter forbrug i den enkelte ordning.

Hvis lovforslaget vedtages, vil der blive udstedt en ny bekendtgørelse om udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance i stedet for den nugældende bekendtgørelse nr. 647 af 25. juni 2012, hvori takstsystemet vil blive reguleret nærmere.

I bekendtgørelsen vil der blive fastsat en fast timetakst for omkostninger til løn m.v. til hjælpere. Taksten vil blive inddelt i forskellige takstniveauer afhængig af, om der ydes hjælp i dagtimer, aften-/nattetimer eller i weekend-/helligdagstimer. Taksterne vil blive fastsat i to niveauer svarende til to forskellige kompetenceniveauer for hjælperne, og de to takstniveauer vil kunne kombineres i den enkelte ordning, dog således at ordningen kan hænge sammen i forhold til planlægningen af hjælpervagter. Taksten vil finde anvendelse i alle ordninger uanset timetal og placering af opgaven med varetagelse af arbejdsgiverfunktioner. Taksten for omkostninger til løn m.v. til hjælpere vil tage udgangspunkt i de overenskomstmæssige aftaler på området.

Herudover vil der i bekendtgørelsen blive fastsat en takst for andre omkostninger forbundet med at modtage hjælp i form af kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance, f.eks. udgifter til ekstra vand og strøm. Taksten vil blive ydet i forhold til det bevilgede antal timer og udbetales i alle ordninger uanset placering af opgaven med varetagelse af arbejdsgiverfunktioner. Dog vil taksten ikke blive udbetalt til borgere, der modtager tillæg efter § 16 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., fordi der i givet fald vil ske dobbeltkompensation, da disse udgifter forudsættes dækket af disse tillæg.

Endelig vil der i bekendtgørelsen blive fastsat en takst for omkostninger ved overførsel af tilskud, som vil blive udbetalt i alle ordninger, hvor tilskuddet er overført til en forening eller privat virksomhed, som herefter fungerer som arbejdsgiver for hjælperne. Taksten vil blive ydet i forhold til det bevilgede antal timer.

Kommunalbestyrelsen vil ved indplaceringen af det udmålte antal hjælpertimer i takstsystemet kunne anvende følgende fremgangsmåde: Kommunalbestyrelsen skal uændret i forhold til gældende ret ved udmålingen af hjælpertimer foretage en konkret og individuel vurdering i forhold til alle borgerens behov hen over en periode på f.eks. et år. Det skal således vurderes, hvor mange timer pr. dag borgeren har behov for med henblik på at få hverdagen til at fungere. Endvidere skal det herudover vurderes, om borgeren har behov for timer til særlige aktiviteter om aftenen eller i weekender, og der skal afsættes det nødvendige antal timer til weekend-ophold, kurser, ferier m.v.

Når kommunalbestyrelsen har fastlagt det samlede behov og udmålt timer hertil, fordeles timerne ud over den samlede periode, som udmålingen dækker, og timerne indplaceres i takstsystemet, som beskrevet ovenfor. Det vil herefter være den, der varetager arbejdsgiverfunktionerne i den enkelte ordning, der har ansvar for at anvende det bevilgede tilskud på en sådan måde, at de behov, som de udmålte timer skal dække, kan opfyldes.

Ud over de ovennævnte takster vil der i den nye bekendtgørelse om udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance blive opregnet en række udgifter, der på grund af variation fra ordning til ordning, vil blive dækket efter forbrug i den enkelte ordning. Det gælder omkostninger til forsikringer, omkostninger til løn under hjælpernes sygdom, omkostninger til barns 1. og 2. sygedag, omkostninger til nødvendige kurser for hjælpere og nødvendige omkostninger ved overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Proceduren for dækning af omkostninger efter forbrug kan fastsættes af den enkelte kommunalbestyrelse, men følgende procedure kan f.eks. anvendes: Kommunalbestyrelsen udbetaler hver måned et à konto-beløb i hver ordning, som skal dække de ovennævnte omkostninger. Beløbet fastsættes ud fra vejledende retningslinjer udarbejdet af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Efter aftale med borgeren bør kommunalbestyrelsen med passende mellemrum følge op i den enkelte ordning og påse, om det faktiske forbrug modsvarer det afsatte beløb. Dette kan ske ved dialog med borgeren. Eventuelle differencer mellem det afsatte beløb og det faktiske forbrug bør afregnes ved opfølgningen. Ud over den aftalte opfølgning kan borgeren rette henvendelse til kommunalbestyrelsen, hvis der måtte opstå en situation med risiko for underskud i ordningen, f.eks. på grund af langtidssygdom hos en eller flere af hjælperne.

Ud over forslaget om indførelse af et takstsystem foreslås det, at der i servicelovens § 96 a, stk. 2, gives mulighed for, at kommunalbestyrelsen i helt særlige tilfælde ud over den faste takst og de omkostninger, der dækkes efter forbrug i den enkelte ordning, kan yde tilskud til dækning af omkostninger i forbindelse med ekstraordinære behov hos borgeren. Det tilskud, som udmåles efter det foreslåede takstsystem, skal som udgangspunkt kunne dække alle omkostninger ved ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance, hvorfor forslaget om mulighed for udmåling af tilskud i helt særlige tilfælde udgør en snæver undtagelse. Et eksempel på en situation, hvor den foreslåede mulighed vil kunne finde anvendelse, vil være, hvis borgeren har behov for at fastholde et bestemt korps af hjælpere, fordi borgeren nærmer sig afslutningen på livet, og hvor hjælperne har så høj anciennitet, at omkostningerne overstiger taksten.

Det skal understreges, at muligheden for kommunalbestyrelsen til i helt særlige tilfælde at udmåle tilskud til dækning af ekstraordinære behov hos borgeren er en afgørelse, som ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Kommunalbestyrelsen kan således vælge at anvende bestemmelsen.

Hvis den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i servicelovens § 96 a, stk. 4, vedtages, vil der i den kommende bekendtgørelse blive fastsat en regel om øget brug af rådighedstimer. Herom henvises i det hele til afsnit 2.6.2 i de almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede ændring i det foreslåede servicelovens § 96 a, stk. 3, sker der en ændring af udbetalingstidspunktet for tilskud efter takstsystemet til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance i de tilfælde, hvor tilskuddet er overført til en forening eller privat virksomhed.

Det foreslås således, at servicelovens § 96 a, stk. 3, ændres, således at tilskuddet efter det foreslåede takstsystem til ansættelse af hjælpere efter § 95 og borgerstyret personlig assistance efter § 96 udbetales månedsvis bagud i stedet for månedsvis forud i de tilfælde, hvor tilskuddet er overført til en forening eller privat virksomhed, der herefter fungerer som arbejdsgiver for hjælperne. I de tilfælde, hvor tilskuddet udbetales til borgeren eller en nærtstående, foreslås reglen om månedsvis forudbetaling af tilskud videreført uændret, hvorved det sikres, at borgerens eller den nærtståendes økonomi ikke belastes unødigt.

Det bemærkes, at forslaget om bagudbetalt tilskud alene omfatter den del af det samlede tilskud, der foreslås fastsat efter det foreslåede takstsystem. Den del af det samlede tilskud, der foreslås fastsat efter forbrug i den enkelte ordning, foreslås derimod udbetalt efter en procedure fastlagt af den enkelte kommunalbestyrelse. Om det foreslåede takstsystem henvises til afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Hvis lovforslaget vedtages, vil der blive foretaget en konsekvensændring i den kommende bekendtgørelse om udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance, hvor reglen om udbetalingstidspunktet også findes.

Til § 2

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af forslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 2

Forslaget er en sproglig forenkling, som henviser til kommunernes funktion som socialtilsyn.

Til nr. 3

Med forslaget foretages en sproglig forenkling, som henviser til kommunernes funktion som socialtilsyn.

Derudover præciseres det, at de kommuner, der varetager opgaverne som socialtilsyn, ikke kan varetage opgaven i forhold til deres egne tilbud eller tilbud, som de har indgået driftsaftale med, når tilbuddene er beliggende i andre kommuner i regionen. Præciseringen supplerer den gældende formulering af bestemmelsen, hvorefter tilsynskommunerne ikke kan varetage opgaverne i forhold til tilbud beliggende i tilsynskommunen. Formålet hermed er at sikre uvildighed i varetagelsen af opgaven som socialtilsyn.

Til nr. 4

Med forslaget præciseres det, at socialtilsynet kan tilbyde at varetage opgaver både efter delegation fra ansvarlige kommunalbestyrelser, som delegerer deres tilsynsopgaver efter § 148 a i lov om social service, og efter delegation fra ansvarlige regionsråd, der delegerer deres tilsynsopgaver efter § 5, stk. 7, i lov om social service.

Til nr. 5

Med den foreslåede § 4 a indføres der en godkendelsesordning for foreninger og private virksomheder, der ønsker at varetage arbejdsgiverfunktioner i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95 og borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96.

Det foreslås således, at socialtilsynet får til opgave at godkende og føre tilsyn med disse foreninger og private virksomheder. Denne godkendelses- og tilsynsopgave har naturlig sammenhæng til socialtilsynets øvrige opgaver. Socialtilsynet har således fra den 1. januar 2014 fået ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud. Dog vil kravene til godkendelse og tilsyn med foreninger og private virksomheder være anderledes end socialtilsynets godkendelses- og tilsynsopgaver i øvrigt, idet de kvalitetskrav, som gælder for den øvrige godkendelses- og tilsynsvirksomhed, ikke foreslås at gælde for godkendelse og tilsyn med foreninger og private virksomheder, jf. umiddelbart nedenfor.

Forslaget betyder, at foreninger og private virksomheder, der ikke er godkendt af socialtilsynet, ikke kan varetage arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter servicelovens §§ 95 og 96. Herved vil en borger eller nærtstående, der ønsker at indgå aftale om overførsel af tilskud til en forening eller privat virksomhed, ikke kunne indgå en sådan aftale med en forening eller privat virksomhed, der ikke er godkendt.

Til nr. 6

Forslaget er en konsekvens af forslagets § 2, nr. 5, og angiver, at § 6 i lov om socialtilsyn alene gælder for godkendelse af de tilbud, der er omfattet af lovens § 4.

Til nr. 7

Det foreslås, at der som ny § 6 a indsættes en bestemmelse, hvorefter socialtilsynet efter ansøgning træffer afgørelse om godkendelse af foreninger og virksomheder som nævnt i forslagets § 2, nr. 5.

Det foreslås desuden, at socialtilsynet kan fastsætte vilkår i forbindelse med godkendelsen, hvis opfyldelse inden for en nærmere bestemt frist er en betingelse for godkendelsen.

Det foreslås endelig, at der i § 6 a, stk. 3, indsættes en bemyndigelse til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold til at fastsætte nærmere regler om godkendelsens tilrettelæggelse, kriterier og betingelser for godkendelse, ophør af godkendelse og om socialtilsynets forpligtelser i forbindelse med godkendelse. Kriterierne for godkendelse, som vil blive fastlagt i en bekendtgørelse, hvis lovforslaget vedtages, vil bl.a. relatere sig til foreningernes og de private virksomheders økonomi og kendskab til ansættelsesretlige regler samt til lederens baggrund og kompetencer. Endvidere vil der i bekendtgørelsen blive fastsat en regel, hvorefter det vil være op til den forening eller private virksomhed, der ønsker godkendelse, at indsende relevante oplysninger til brug for socialtilsynets behandling af sagen. Der vil desuden i bekendtgørelsen blive fastsat regler om ophør af godkendelse, herunder regler om proportionalitetsvurdering og adgang til efterprøvelse ved domstolene af en afgørelse om ophør af godkendelse.

Socialtilsynets afgørelser kan, jf. § 19 i lov om socialtilsyn, påklages efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Til nr. 8 og 9

Forslagene er konsekvenser af forslagets § 2, nr. 5, og angiver, at §§ 7 og 8 i lov om socialtilsyn alene gælder for godkendelse af de tilbud, der er omfattet af lovens § 4.

Til nr. 10

Det foreslås, at der indsættes som ny § 8 a i lov om socialtilsyn, at socialtilsynet skal føre løbende tilsyn med, at foreninger og private virksomheder, som er godkendt efter § 6 a, fortsat opfylder betingelserne for at være godkendt.

Det foreslås, at der i den foreslåede § 8 a, stk. 2, indsættes en bemyndigelse for ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold til at fastsætte nærmere regler om tilsynet med godkendte foreninger og private virksomheder, herunder tilrettelæggelsen og omfanget af tilsynet. Reglerne for tilsynet vil indeholde et krav om et årligt tilsyn, hvor socialtilsynet skal udføre stikprøver i forhold til de godkendte foreningers og private virksomheders samlede regnskab for den del, der vedrører kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance. Ligeledes vil socialtilsynet ved sit tilsyn skulle påse, at betingelserne for godkendelse fortsat er til stede.

Det skal i øvrigt understreges, at socialtilsynets tilsyn ikke omfatter kvaliteten i den enkelte ordning med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere eller borgerstyret personlig assistance.

Til nr. 11-15

Forslagene er konsekvenser af forslagets § 2, nr. 5, og angiver, at §§ 10, 13-15 og 20 i lov om socialtilsyn alene gælder for godkendelse af de tilbud, der er omfattet af lovens § 4.

Til nr. 16

Med forslaget præciseres det, at de kommuner, der deltager i den objektive finansiering af dele af socialtilsynets opgavevaretagelse, jf. § 23, stk. 2, er de samme kommuner som dem, det pågældende socialtilsyn varetager opgaven i.

Til nr. 17

Det foreslås, at socialtilsynet for opgaverne i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med foreninger og private virksomheder fastsætter takster for godkendelse og tilsyn, som opkræves hos de omfattede foreninger og virksomheder. Det foreslås således, at det er foreningerne og virksomhederne, der afholder udgifterne ved socialtilsynets godkendelse og tilsyn. Taksterne skal modsvare de faktiske omkostninger ved godkendelses- og tilsynsopgaven.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2014.

I stk. 2 foreslås det, at den foreslåede ændring i servicelovens § 95, stk. 3, om øvre grænse på antallet af timer, hvori en nærtstående kan varetage pasningsopgaven i forhold til en borger med funktionsnedsættelse, får virkning fra den 1. oktober 2014 i ordninger, der er etableret før det for loven foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt den 1. juli 2014. I disse ordninger foreslås det således, at der gives den nærtstående en periode på tre måneder til at indrette sig på den ændrede situation.

Det bemærkes herved, at en indrettelsesperiode på 3 måneder tillige anvendes ved hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af barn med funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse efter servicelovens § 42, når denne ydelse ophører eller nedsættes i et sådant omfang, at det må sidestilles med ophør.

For ordninger med kontant tilskud efter servicelovens § 95, stk. 3, til ansættelse af hjælpere, som etableres efter den for loven foreslåede ikrafttræden den 1. juli 2014, foreslås forslaget om en øvre grænse på 37 timers ugentlig arbejdstid for nærtstående at gælde fra denne dato.

I stk. 3 foreslås det, at de foreslåede ændringer i servicelovens §§ 95, stk. 4, og 96, stk. 2, om kursus med afsluttende vurdering som led i vurderingen af, om borgeren eller den nærtstående er i stand til at fungere som arbejdsleder og arbejdsgiver for hjælperne, ikke skal finde anvendelse på ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance, der er etableret før det for loven foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt den 1. juli 2014. I forhold til disse ordninger foreslås det, at de nugældende regler videreføres, dog således at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at borgeren eller den nærtstående skal gennemføre kurset. Dette vil f.eks. kunne ske i ordninger, hvor der er opstået tvivl om, hvorvidt borgeren eller den nærtstående fortsat er i stand til at varetage arbejdsgiver- og/eller arbejdslederfunktionerne. Kommunalbestyrelsens afgørelse herom kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

I stk. 4 foreslås det, at den foreslåede ændring i servicelovens § 96 a, stk. 3, om bagudbetaling af tilskud til foreninger og private virksomheder, får virkning fra den 1. oktober 2014 for de foreninger og private virksomheder, der har indgået aftale om overførsel af tilskud før det for loven foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt den 1. juli 2014. Herved sikres det, at disse foreninger og private virksomheder har en rimelig periode til at indrette sig på den foreslåede ændring. For foreninger og private virksomheder, der indgår aftale om overførsel af tilskud efter det for loven foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt den 1. juli 2014, foreslås det ændrede udbetalingstidspunkt for tilskud at gælde fra denne dato.

I stk. 5 foreslås det, at foreninger og private virksomheder, der varetog arbejdsgiverfunktioner i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance før det for loven foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt den 1. juli 2014, og som fortsat ønsker at varetage disse funktioner, skal godkendes efter de foreslåede regler i § 6 a i lov om socialtilsyn senest den 1. januar 2016. Herved får disse foreninger og private virksomheder rimelig tid til at indrette sig, således at de kan opfylde kriterierne for godkendelse. Forslaget betyder således, at der indføres en overgangsperiode på 1½ år, inden for hvilken godkendelse skal være opnået. Disse foreninger og virksomheder foreslås således at kunne fortsætte med at indgå aftaler om overførsel af tilskud frem til den 1. januar 2016 uden at have opnået godkendelse. For foreninger og private virksomheder, der etableres efter det for loven foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt den 1. juli 2014, vil det derimod være et krav, at der er sket en forudgående godkendelse, før der kan indgås aftale om overførsel af tilskud.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov