Betænkning afgivet af Udvalget for
Udlændinge- og Integrationspolitik den 8. maj 2014
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. februar
2014 og var til 1. behandling den 14. marts 2014. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for
Udlændinge- og Integrationspolitik.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
justitsministeren sendte den 20. december 2013 dette udkast til
udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 36. Den 26. februar 2014 sendte
justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med
udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Amnesty
International.
Justitsministeren har over for udvalget
kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 6
spørgsmål til justitsministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret. 1 af udvalgets
spørgsmål til justitsministeren og dennes svar
herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Enhedslistens medlemmer af udvalget
støtter lovforslaget, fordi det er et skridt i den rigtige
retning. Når det er sagt, havde EL hellere set, at
udlændingelovens § 8, stk. 4, blev helt ophævet,
således at vi var tilbage ved det, der var retstilstanden
før 2005, hvor flygtningenes beskyttelsesbehov og behov for
evakuering fra deres aktuelle opholdssted var det eneste kriterium
for udvælgelse af kvoteflygtninge.
Også efter udvalgsbehandlingen
stiller EL sig tvivlende over for, om ikke lovforslagets
formulering om, at flygtninge skal vælges efter, i hvilket
omfang genbosætning må forventes at indebære en
varig forbedring af den pågældendes livssituation, kan
bruges til at sige nej til visse flygtninge, f.eks. flygtninge, som
er så besværlige eller dyre at integrere, at man kan
argumentere for, at genbosætning i Danmark ikke må
kunne forventes at ville indebære en varig forbedring af
deres livssituation.
Justitsministeriet skriver i
bemærkningerne til lovforslaget, at det ikke er
»retvisende« at tale om, at nogle flygtninge har et
større beskyttelsesbehov end andre. I svaret på
spørgsmål 2 erklærer justitsministeren sig enig
i, at der kan forekomme »særligt hastende sager«,
hvor flygtninge har et påtrængende behov for hurtig
genbosættelse. Ministeren henviser dér til en mindre
del af flygtningekvoten på ca. 75 af de ca. 500 årlige
pladser, hvor kriteriet i § 8, stk. 4, ikke bliver anvendt.
EL's pointe er imidlertid, at alene spørgsmålet om,
hvor påtrængende et behov flygtningen har for
genbosættelse ud fra vedkommendes livs- og
sikkerhedssituation, burde være kriteriet, sådan som
situationen var fra 1978, da Danmark modtog de første
kvoteflygtninge, og frem til 2005, da et flertal indførte
det internationalt kritiserede kriterium om integrationspotentiale,
som vi nu heldigvis afskaffer.
Et mindretal i
udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Venstres, Dansk Folkepartis, Liberal
Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget
mener, at de nuværende kriterier, hvor man bl.a. går
ind og kigger på kvoteflygtningenes forudsætninger for
at blive integreret i det danske samfund, er fornuftige. Der kan
naturligvis være et behov for løbende at justere
forskellige regler, men regeringens lovforslag trækker i den
forkerte retning og risikerer, at forringe en i forvejen
skrøbelig integrationsproces. Mindretallet
ønsker, at udefrakommende får de bedste
forudsætninger for at blive en del af det danske samfund og
bidrage til Danmark i stedet for at ligge samfundet til last.
Mindretallet kan ikke se argumentet for at bevæge sig
væk fra det nuværende regelsæt, og på den
baggrund kan partierne ikke støtte lovforslaget og
håber, at der på et tidspunkt vil opstå mulighed
for at ændre reglerne.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Trine Bramsen (S) Troels Ravn (S)
fmd. Karen J. Klint (S) Lennart
Damsbo-Andersen (S) Anne Sina (S) Mette Reissmann (S) Jeppe Bruus
(S) Zenia Stampe (RV) Liv Holm Andersen (RV) Marlene Borst Hansen
(RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Pernille Vigsø Bagge
(SF) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Pernille Skipper (EL)
Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Jakob Engel-Schmidt (V) Martin
Geertsen (V) Karen Ellemann (V) Michael Aastrup Jensen (V) Fatma
Øktem (V) Karen Jespersen (V) Karsten Lauritzen (V) Inger
Støjberg (V) Martin Henriksen (DF) Peter Skaarup (DF) nfmd. Christian Langballe (DF) Marie
Krarup (DF) Merete Riisager (LA) Tom Behnke (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 12 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende
L 141
Bilagsnr. | Titel |
---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra justitsministeren | 2 | Henvendelse af 14/3-14 fra Amnesty
International | 3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 4 | Fortroligt dokument | 5 | 1. udkast til betænkning | 6 | 2. udkast til betænkning |
|
Oversigt over spørgsmål
og svar vedrørende L 141
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om kommentar til henvendelse af
14/3-14 fra Amnesty International, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå | 2 | Spm. om, hvorvidt ministeren er enig i, at
der blandt en gruppe flygtninge, der opholder sig i en lejr i
nærområdet til det land, de er flygtet fra, kan
være mennesker, som på grund af deres personlige
sikkerhedssituation har et mere påtrængende behov for
genbosætning end andre, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå | 3 | Spm. om, hvor mange gange inden for de
seneste 2 år kvoteflygtninge har klaget over forhold i
Danmark, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 4 | Spm. om, hvor mange gange
asylansøgere og udlændinge, der er anerkendt som
flygtninge, som inden for de seneste 2 år har klaget over
forholdene i Danmark, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå | 5 | Spm., om integrationen bliver bedre eller
dårligere med lovforslaget, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå | 6 | Spm. om ministerens holdning til, at en
kvoteflygtning klager over vejrforholdene i Danmark, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
Bilag 2
Et af udvalgets
spørgsmål til justitsministeren og dennes svar
herpå
Spørgsmål 2 og justitsministerens
svar herpå er optrykt efter ønske fra EL.
Spørgsmål
2:
Justitsministeriet skriver i
bemærkningerne til lovforslaget (side 5, 1. spalte), at det
ikke er retvisende at tale om, at nogle flygtninge har et
større beskyttelsesbehov end andre, eftersom alle de
personer, hvis sager forelægges af UNHCR, opfylder
kriterierne i udlændingelovens § 7 eller § 8, stk.
3. Er ministeren enig i, at der blandt en gruppe flygtninge, der
opholder sig i en lejr i nærområdet til det land, de er
flygtet fra, kan være mennesker, som på grund af deres
personlige sikkerhedssituation, har et mere påtrængende
behov for genbosætning end andre, og mener ministeren, at det
ville være tilstrækkeligt med beskyttelsesbehovet som
eneste udvælgelseskriterium, hvis man i lovens forarbejder
præciserer, at der med beskyttelsesbehov også menes det
behov for genbosætning, der udspringer af
sikkerhedssituationen og livssituationen i den lejr eller på
det opholdssted, hvor flygtningen bor, når sagen
forelægges de danske myndigheder?
Svar:
Jeg er enig i, at der kan forekomme
særligt hastende sager vedrørende genbosætning
af flygtninge, der risikerer umiddelbar hjemsendelse til hjemlandet
eller overgreb i opholdslandet.
En del af den årlige
genbosætningskvote (ca. 75 pladser) er allerede i dag
reserveret til sådanne særligt hastende sager. I disse
sager - som typisk forelægges skriftligt af UNHCR for
Udlændingestyrelsen - sker udvælgelse uden anvendelse
af det subsidiære kriterium i udlændingelovens §
8, stk. 4.
Som anført i pkt. 2.3.7. i
lovforslagets almindelige bemærkninger tilsigtes der ingen
ændringer i den nuværende anvendelse af hastepladser.
Det foreslåede subsidiære udvælgelseskriterium
vil derfor ikke skulle anvendes ved behandling af disse sager.
Vedrørende baggrunden for det
foreslåede subsidiære udvælgelseskriterium kan
der generelt henvises til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.